Samlenotat til Folketingets Erhvervs- Vækst- ogEksportudvalg vedr. ECOFIN den 9. juli 20131.(Evt.) Præsentation af den fælles afviklingsmekanisme(SRM)- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet ogErhvervs- og VækstministerietPræsentation af det litauiske formandskabs arbejdsprogram- Udveksling af synspunkterMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-hvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriet(Evt.) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Udvidelse af euroområdet med Letland- VedtagelseKOM(2013) 337, KOM(2013) 345Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Implementering af two-packen (Adfærdskodeks og delegeretretsakt)- Godkendelse (adfærdskodeks)- Enighed om ikke at gøre indsigelse (delegeret retsakt)KOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Meddelelse om tidsplan for MTO-tilpasning og investerings-klausul i Stabilitets- og Vækstpagten-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietForberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre samtcentralbankchefer den 19.-20. juli 2013- Terms of ReferenceKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietSide 2

Dagsordenspunkt 1: (Evt.) Præsentation af den fælles afviklingsmekanisme(SRM)[KOM-nr. foreligger ikke]ResuméKommissionen forventes snart at præsentere forslag om en fælles bankafviklingsme-kanisme (”Single Resolution Mechanism” – SRM) for de lande, der deltager i det fæl-les banktilsyn (”Single SupervisoryMechanism” – SSM).Hvis forslaget offentliggøres forud for det kommende ECOFIN, ventes Kommissionenat præsentere forslaget for ministrene. Der forventes ikke substansdrøftelser af forsla-get før på et senere tidspunkt, når forslaget har været forhandlet på teknisk niveau ide relevante arbejdsgrupper.Der forventes lagt op til en proces, hvor der opnås enighed om forslaget i Rådet indenudgangen af 2013 mhp. efterfølgende enighed med Europa-Parlamentet inden næstevalg til Europa-Parlamentet i maj 2014.BaggrundArbejdet med et styrket banksamarbejde blev gangsat på uformelt DER d. 23. maj2012 (som en del af arbejdet med en styrket ØMU) og i kraft af en erklæring fra stats-og regeringscheferne for eurolandene i forbindelse med DER 28.-29. juni 2012. Etstyrket banksamarbejde har løbende været ét af de fire temaer i ØMU-rapporterne,som bl.a. har skitseret overvejelser om fælles tilsyn, fælles afviklingsmekanisme ogevt. fælles indskydergaranti.Kommissionen fremsatte i september 2012 forslag om en fælles banktilsynsmekanis-me (”Single SupervisoryMechanism” – SSM)forankret i Den Europæiske Centralbank(ECB) som Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om i april 2013. Der læg-ges op til en arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn, som vil varetage det direkte tilsynmed de største og mest betydningsfulde banker, mens de nationale tilsyn fortsat vilvaretage det daglige tilsyn med de mindre institutter inden for fælles retningslinjer.Planen er, at det fælles tilsyn skal aktiveres fra 1. juli 2014. Der vil inden aktiveringenaf det fælles tilsyn være mulighed for, at ECB kan udføre visse tilsynsopgaver såsombl.a. fælles gennemgang af de største bankers aktiver, gennemførsel af stresstest mv.SSM vil være åben for deltagelse af ikke-eurolande, som vil kunne indgå aftale omnært samarbejde med ECB og således deltage i SSM på ligeværdige vilkår ift. euro-lande.Kommissionen har som næste skridt annonceret at ville fremsætte et konkret lovgiv-ningsforslag vedr. etablering af en fælles afviklingsmekanisme (SRM – ”single resolu-tion mechanism”) for de lande, der deltager i det fælles banktilsyn.IndholdSRM-forslaget forventes at indebære en fælles afviklingsmekanisme for de banker,som vil være omfattet af den fælles tilsynsmekanisme (”Single SupervisoryMecha-nism” – SSM). Der forventes på den baggrund lagt op til, at ikke-eurolande, der øn-sker at deltage i det fælles tilsyn, tilsvarende vil kunne deltage i den fælles afviklings-mekanisme.Der ventes lagt op til en mekanisme med de nødvendige afviklingsværktøjer, som kansikre hurtig og effektiv beslutningstagning på centralt niveau. Forslag til en fælles af-

viklingsmekanisme, må forventes at bygge på de samme principper som krisehåndte-ringsdirektivet (BRRD), som der blev opnået enighed om på ECOFIN d. 21. og 26.juni, og som nu skal forhandles med Europa-Parlamentet.Der er i konklusionerne fra DER-møderne i hhv. december, marts og juni lagt op til, atafviklingsmekanismen bør indeholde passende finansieringsordninger baseret påbidrag fra den finansielle sektor og en finansiel bagstopper (”backstop”), som er stats-finansielt neutral på mellemlang sigt.HjemmelsgrundlagKendes ikke, før forslaget er fremsat.NærhedsprincippetVil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.Statsfinansielle konsekvenserVil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.Samfundsøkonomiske konsekvenserVil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side forventes præsentationen taget til efterretning. Nærmere stillingtagenafventer fremlæggelsen af forslaget.Andre landes holdningKendes endnu ikke.

Dagsordenspunkt 2: Præsentation af det litauiske formandskabs arbejdspro-gram[KOM-nr. foreligger ikke]ResuméLitauen varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2013. Det litauiske formandskabventes at fremlægge sit arbejdsprogram for ECOFIN. Det sker på mødet den 9. juli2013. Det litauiske ECOFIN-arbejdsprogram er endnu ikke offentliggjort.BaggrundLitauen har EU-formandskabet i 2. halvår af 2013. Det litauiske formandskab ventespå ECOFIN 9. juli 2013, som det er normal praksis, at præsentere sit arbejdsprogram.Præsentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogramog prioriteter.Det litauiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN er endnu ikke offentliggjort,men ventes offentliggjort snarest. Centrale prioriteter for det litauiske formandskabventes at være afslutning af forhandlingerne om EU’s budget for 2014 og den fortsattehåndtering af den økonomiske og finansielle krise i Europa, herunder arbejdet medtiltag, der adresserer gældskrisen og understøtter økonomisk og finansiel stabilitetsamt vækst og jobskabelse. Det litauiske arbejdsprogram forventes på et foreløbigtgrundlag særligt at vedrøre de nedenfor nævnte sagsområder. Der henvises i øvrigt tilbilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.IndholdØkonomisk-politisk samarbejdeDet litauiske formandskab ventes at prioritere arbejdet med videreudvikling afØMU’en, herunder det videre arbejde vedrørende styrket ex-ante koordinering af re-former, kontraktuelle aftaler og en evt. solidaritetsmekanisme.Formandskabet ventes endvidere at prioritere arbejdet med implementeringen af Sta-bilitets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene ide lande, der har henstillin-ger inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud(EDP-proceduren), den årlige vækstundersøgelse, som ventes præsenteret i slutnin-gen af 2013 og som danner baggrund for det europæiske semester i 2014.Regulering af den finansielle sektorDet litauiske formandskab ventes at prioritere en omfattende dagsorden vedrørendeden finansielle regulering, herunder de videre drøftelser om bankunionen. En centralprioritet er den fælles afviklingsmekanisme (SRM) for lande, der deltager i det fællestilsyn (SSM). Kommissionen forventes at fremsætte forslag om den fælles afviklings-mekanisme på baggrund af de nuværende forhandlinger om direktivet for nationaleforordninger for genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Formålet er atunderstøtte finansiel stabilitet i EU ved at bryde den negative spiral mellem svageoffentlige finanser og svage banker i de enkelte medlemslande, der har gjort sig gæl-dende særligt i visse eurolande.Det litauiske formandskab ventes efter den politiske enighed i Rådet at søge enighed itrialogen med Europaparlamentet om reguleringen af markeder for finansielle instru-menter (MiFID/MiFIR) samt direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter.Skatte- og afgiftssagerHovedprioriteten under Litauens formandskab på skatteområdet ventes at være

fremme af automatisk informationsudveksling om skatteoplysninger i EU. Formand-skabet ventes således at arbejde målrettet for at få vedtaget det reviderede rentebe-skatningsdirektiv inden årets udgang, jf. konklusionerne på DER d. 22. maj 2013.Formandskabet ventes endvidere at prioritere – og muligvis forsøge at opnå politiskenighed i Rådet – om Kommissionens forslag om ændring af direktivet om administra-tivt samarbejde. Dette forslag skal sikre en EU-ramme om den styrkede automatiskeinformationsudveksling på europæisk og globalt plan, som det blev besluttet at udviklepå ECOFIN 14. maj 2013 og DER d. 22. maj 2013. I forlængelse af arbejdet med atstyrke automatisk informationsudveksling i EU ventes formandskabet at prioritere denglobale indsats for at fremme automatisk informationsudveksling som en ny internati-onal standard.Andre sagerKommissionen præsenterede sit forslag til EUs budget for 2014 d. 26. juni. Normaltfremlægger Kommissionen budgetforslaget i april. Forsinkelsen skal ses i lysetaf forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den flerårige finansielleramme for 2014 - 2020. Grundet forsinkelsen forventes et særdeles kompakt forhand-lingsløb frem mod vedtagelsen af Rådets position.Budgetforslaget for 2014 vil først skulle behandles i Rådet på arbejdsgruppeniveau,hvilket forventes at være afsluttet medio juli, hvorefter der vil blive søgt etableret etkvalificeret flertal i COREPER. Hvis der ikke kan etableres et kvalificeret flertal i CO-REPER, forventes budgettet behandlet på et møde i ECOFIN (budget) ultimo juli.Det litauiske formandskab ventes desuden at fortsætte arbejdet for vedtagelse af etnyt eksternt lånemandat for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for perioden2014-2020. ECOFIN ventes endvidere at behandle ændringsforslag til betalingsbalan-cefaciliteten for ikke-eurolande.ECOFIN vil desuden under litauisk formandskab skulle forberede og følge op på mø-der i DER, forberede fælles EU-input og holdninger til G20-møder for finansministreog centralbankchefer og evt. drøfte ændring af IMF’s kvoteformel.HjemmelsgrundlagIkke relevantNærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram forECOFIN.Gældende dansk ret ogforslagets konsekvenser herforFormandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssigekonsekvenser for Danmark.Statsfinansielle konsekvenserFormandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Dekonkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2013 vil imidlertid kunne havestatsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenserFormandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2013 vil imidlertid kunnehave samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.HøringSagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen ventes at kunne støtte det litauiske formandskabs arbejdsprogram ogprioriteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer,efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.Andre landes holdningerEU-landene ventes at kunne støtte det litauiske formandskabs arbejdsprogram forECOFIN i 2. halvår af 2013.

Det litauiske formandskabs Det litauiske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram forarbejdsprogram for ECOFIN det økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 9. juli2013Styrket budgetdisciplin foreurolandene (”two-packen”)Den 30. maj 2013 trådte den såkaldte two-pack i kraft. Der ertale om to forordninger om styrket budgetdisciplinfor eurolande-ne:dels et forslag til forordning vedr. budgetplaner, koordineringaf finanslovproces og styrket overvågning af lande i Stabilitets-og Vækstpagtens underskudsprocedure (EDP-proceduren) ogdels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolan-de, der oplever alvorlige finansielle vanskeligheder. Under detlitauiske formandskab skal eurolandene for første gang alle frem-lægge budgetplaner og finanslovsforslag samtidig. Det skal sked. 15. oktober. Kommissionen skal herefter vurdere om disseplaner er i overensstemmelse med landenes eventuelle henstil-linger og mål i deres stabilitets- og konvergensprogrammer.Kommissionen kan bede et euroland om at lave sin budgetplanom. Eurolandenes planer og Kommissionens vurderinger ventesdrøftet i den finansielle og økonomiske komité og på ECOFIN.Endelig skal alle eurolande sikre at finansloven for 2014 er ved-taget inden 31, december,Den fælles tidslinje for finanslovsprocessen i efteråret skal sessom et supplement til det europæiske semester, der finder stedhvert forår, og som styrker ex-ante koordinationen af den øko-nomiske politik i EU.Styrkelse af det økonomiske DER igangsatte i midten af 2012 et arbejde med at styrkesamarbejde i EUØMU’en, og der blev i løbet af efteråret fremlagt en række fore-løbige rapporter. DER d. 13.-14. december 2012 besluttede atlade ØMU-arbejdet fortsætte med følgende forslag til at styrkedet økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) forhåndskoor-dinering af større reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer,3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse af reformer, og 4)ØMU’ens sociale dimension, herunder dialogen med arbejds-markedets parter. Der er tale om en betydelig nedskalering af dettidligere ambitionsniveau i sagen.De fire elementer er løbende blevet drøftet frem mod DER i juni,herunder i ECOFIN. Kommissionen har i martsoffentliggjort tomeddelelser om hhv. forhåndskoordinering af reformer samtkontraktuelle aftaler og solidaritetsmekanismer, som input iØMU-drøftelsen. Drøftelserne har endnu ikke konvergeret modenighed om konkrete tiltag, særligt ikke vedr. solidaritetsmeka-nismen, og der var på DER i juni alene aftale om en videre pro-ces for fortsatte drøftelser, først frem mod DER i oktober og si-den mhp. egentlige beslutninger på DER i december. Kommissi-onen forventes snarligt at offentliggøre en meddelelse om densociale dimension af ØMU’en, og i løbet af efteråret at fremlæg-ge konkret lovgivningsforslag vedr. forhåndskoordinering og evt.en yderligere meddelelse vedr. reformkontrakter og solidaritets-mekanismer.Det litauiske formandskab ventes at prioritere arbejdet i ECO-

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex antekoordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af nationalpolitik.Det Europæiske Semester 2014ventes indledt med Kommissio-nens årlige vækstundersøgelse 2014 i november 2013. Vækst-undersøgelsen vil danne udgangspunktet for horisontale drøftel-ser af de økonomiske udfordringer i EU i første fase af semestretfrem til det årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2014,hvis formål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunderfinanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter iapril deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationalereformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.Kommissionen ventes ligeledes i november 2013 som led i makro-ubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldtescoreboardrapport(’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklingen i en rækkemakroøkonomiske og finansielle indikatorer i landene og identificerelande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.Kommissionen gennemfører herefter i foråret 2014, under hensyn-tagen til Rådets vurdering af scoreboardrapporten, en dybdegåendeanalyse af lande, som ifølge Kommissionens vurdering har eller er ifare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser vilkunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller hen-stillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurenskorrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juni2014 udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og kon-vergensprogrammer og eventuelle udkast til henstillinger mht.makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund afbl.a. de nationale reformprogrammer i det omfang, det er rele-vant. På den baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelserom stabilitets- og konvergensprogrammerne og vedtager lande-specifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de lande-specifikke anbefalinger.Det litauiske formandskab ventes at prioritere påbegyndelsen afdet Europæiske Semester for 2014, herunder drøftelse af Kom-missionens årlige vækstundersøgelse og scoreboardrapporten.Implementering af Stabili-tets- og VækstpagtenECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelseaf deres henstillinger og ventes i slutningen af 2013 konkret atvurdere den foreløbige implementering af henstillinger og pålægvedtaget på ECOFIN den 21. juni.Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordningvedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansielassistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt opda-tere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolandene ilyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) ogden europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for eurolandene,samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Desu-

den er der gennemført reformer af det økonomiske samarbejde,hvor forslaget skal sikre konsistens med forslagene vedr. styrketeurosamarbejde (”two-packen”) og ændringen af Stabilitets- ogVækstpagten, proceduren for makroubalancer og det europæi-ske semester. Der foreslås endvidere med forslaget en meresimpel beslutningsproces, end tilfældet er under den nuværendeforordning. Som i dag vil betalingsbalanceinstrumentet fortsatvære forbeholdt ikke-eurolande, som opfylder forudsætningerneherfor.Rådet har under irsk formandskab indledt sin behandling af sa-gen. Drøftelserne af sagen ventes fortsat under det litauiskeformandskab.EU’s budgetKommissionen ventes at fremlægge sit foreløbige forslag til EU'sbudget for 2014 ved udgangen af juni. Normalt fremlæggerKommissionen budgetforslaget i april. Forsinkelsen skal ses ilyset af de pågående forhandlinger mellem Rådet og EP ogMFF’en. Hvis der ikke kan opnås enighed på ambassadør-niveau om Rådets holdning til budgettet, vil der blive indkaldt tilBudget-ECOFIN møde i juli. Der stiles mod en aftale med EP omEU's budget for 2014 på Budget-ECOFIN i november.Revisionsretten forventes at præsentere sin årsberetning forregnskabsåret 2012 med tilhørende revisionserklæring på ECO-FIN i november/december 2013. Substansbehandling af beret-ningen forventes først at ske i begyndelsen af 2014.

Finansielle sagerSag/initiativ/hjemmelForslag knyttet til et styrketbanksamarbejde (”bankuni-on”)Forløb/statusPå baggrund af en anmodning fra stats- og regeringscheferne iforbindelse med DER d. 28.-29. juni 2012 fremsatte Kommissio-nen d. 12. september 2012 et forslag om etablering af en fællesmekanisme for banktilsyn (”Single SupervisoryMechanism” -SSM) samt en konsekvensændring af forordningen om EU27-banktilsynsmyndigheden EBA. Rådet og Europa-Parlamentetnåede til enighed om forslagene i april 2013. Det fælles tilsyn vilomfatte alle eurolande samt de ikke-eurolande, der måtte ønskeat deltage..Eurolandene nåede i juni 2013 til enighed om de operationellerammer for, at eurolandenes permanente lånefacilitet ESM efteretableringen af et fælles banktilsyn, skal kunne yde direkte kapi-talindskud i nødlidende banker i eurolandene, uden at dettebelaster det pågældende eurolande statsfinanser.Der er lagt op til, at Kommissionen i løbet af sommeren 2013 vilfremsætte et konkret lovgivningsforslag vedr. etablering af enfælles afviklingsmekanisme og afviklingsfond for nødlidendebanker for de lande, der deltager i det fælles banktilsyn. Der erlagt op til, at Rådet skal nå til enighed om afviklingsforslagetsenest i december 2013, med henblik på at nå en aftale medEuropa-Parlamentet senest i april 2014. Det videre arbejde medet styrket banksamarbejde ventes at være en central prioritet fordet litauiske formandskab.Grænseoverskridende krise- Kommissionen fremsatte i juni 2012 forslag til direktiv om enhåndtering i den finansiellefælles EU-ramme for effektiv krisestyring på bankområdet. For-

Kommissionen fremsatte i juli 2010 forslag om revision af direk-tiv om indskydergarantiordninger, som skal gennemføre tilpas-ninger og harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv(2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dækning, finan-siering mv.Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011, hvor-efter trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet blev indledtunder det polske formandskab. Forhandlingerne blev fortsatunder dansk formandskab, men blev sat i bero, da forslaget ermeget tæt knyttet til forslaget om krisehåndtering i banksektoren(BRRD), jf. ovenfor.Trialogforhandlingerne forventes genoptaget under litauisk for-mandskab efter den generelle indstilling i Rådet vedr. krisehånd-teringsdirektivet med henblik på at opnå en aftale om forslagetmed Europa-Parlamentet. Det forventes, at fremskridt i sagen vilvære en central prioritet for det litauiske formandskab.

Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv(Omnibus II), der skal tilrette sektorlovgivningen med henblik påbl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders (den europæ-iske banktilsynsmyndighed(EBA), den europæiske tilsynsmyn-dighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger(EIOPA) og den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed(ESMA)) kompetencer på en række områder. Forslaget indehol-der ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, derregulerer forsikringsselskaber, herunder særligt de tidsmæssigeaspekter for implementering af direktivet.Det danske formandskab forhandlede intensivt med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en aftale, hvilket dog ikkelykkedes. Forhandlingerne har afventet en konsekvensanalysefra EIOPA vedrørende langsigtede garantier, som EIOPA netophar offentliggjort.Det litauiske formandskab vil skulle fortsætteforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

til de finansielle markeder. Formålet med revisionen er bl.a. atsikre konsistens med MIFID-direktivet (vedr. investeringsserviceog værdipapirhandel generelt) og opdatere direktivet i lyset afmarkedsudviklingen siden vedtagelsen i 2003. Desuden søgesdet adresseret, at direktivet er blevet implementeret meget for-skelligt i de enkelte lande.Det irske formandskab nåede en aftale med Europa-Parlamentet i juni 2013, og der udestår nu den formelle godken-delse i Rådet og Europa-Parlamentet, samt yderligere tekniskarbejde på sagen.Revision af direktiv om mar-keder for finansielle instru-menter (MIFIR/MiFID)Kommissionen fremsatte den 20. oktober 2011 forslag til revisi-on af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet), som trådte i kraft i 2007. Kommissionen har fremsatbåde et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nyt direktiv (Mi-FID). MiFID regulerer investeringsserviceydelser og værdipa-pirmarkeder (børser o.l.) i EU. Formålet med revisionen er enopdatering af direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finan-sielle krise.Derblev opnået enighed i Rådet om sagen i juni 2013. Trialog-forhandlingerne med Europa-Parlamentet forventes at pågåunder det litauiske formandskab.Forslag om sammensatteinvesteringsprodukter(PRIPs)Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til reguleringaf sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investeringsfor-eninger, unit-link livsforsikringer, værdipapirer med pant i bag-vedliggende aktiver m.v.). Forslaget skal sikre, at forbrugerne fården rette information og behandling samt skabe lige konkurren-cevilkår for alle sammensatte detailinvesteringsprodukter.Der er opnået enighed i Rådet i juni 2013. Forhandlingerne medEuropa-Parlamentet vil kunne pågå under det litauiske formand-skab.Revision af direktiv om inve- Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision afsteringsforeninger (UCITS V) direktiv om investeringsforeninger (UCITS V). Formålet medforslaget vil primært være at revidere reglerne for depositarersamt aflønning.Det irske formandskab har ikke prioriteret sagen. Det litauiskeformandskab forventes at gå efter at nå enighed om forslaget iRådet, hvorefter forhandlingerne med Europa-Parlamentet vilkunne indledes.Forsikringsmæglerdirektivet(IMD)Det eksisterende forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 og hartil formål at skabe ét marked for forsikringsformidling i EU.Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision afdirektivet med det formål at øge harmoniseringen på området.Kommissionen peger selv eksempelvis på forbrugerinformationsom et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gen-nem flere fælles regler.Det litauiske formandskab forventes ikke at prioritere forslaget.Værdipapircentraler (CSD)Kommissionen har i marts 2012 fremsat forslag om regulering afværdipapircentraler (CSD’er). Forslaget indeholder krav vedrø-rende CSD’ers adgang til andre CSD’er, definition af kernevirk-somhed for en værdipapircentral, specifikation af hvilke typeraccessorisk virksomhed (som principielt falder uden for kerne-virksomheden, men som kan tillades virksomheden at udføre)det skal være tilladt for en værdipapircentral at udføre (specielt

om det skal være muligt at varetage bankaktiviteter), specifikati-on af hvilke former for tilladelser en værdipapircentral behøver.Der er gennemført tekniske forhandlinger i Rådet under dansk,cypriotisk og irsk formandskab. Det er forventningen, at derunder litauisk formandskab vil kunne opnås enighed om forsla-get i Rådet, hvorefter trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet vil kunne indledes. .Revision af direktivet omhvidvaskning af pengeKommissionen fremsatte5. februar 2013 forslag til revision afdirektivet om hvidvaskning af penge. Revisionen har til formål atajourføre hvidvaskdirektivet i forhold til reviderede anbefalingerfra den såkaldte Financial Action Task Force og at tilstræbe enhøjere grad af EU-harmonisering på området.Forhandlingerne på arbejdsgruppeniveau er påbegyndt underirsk formandskab. Det litauiske formandskab forventes at til-stræbe at nå en aftale i Rådet om forslaget i efteråret 2013,hvorefter trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet vilkunne indledes.Forslag vedr. adgang til ba-sale bankkontiKommissionen fremsatte den 8. maj 2013 forslag til direktiv omgennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelsemed betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til atoprette og anvende en basal betalingskonto. Formålet med for-slaget er at sikre alle forbrugere i EU ret til en basal betalings-konto, samt at lette de enkelte forbrugeres adgang til informationom gebyrer og adgang til at skifte bank. Informationen om geby-rer skal blandt andet sikres ved at etablere en liste over sam-menlignelige gebyrer i EU.Forhandlingerne på arbejdsgruppeniveau forventes påbegyndtunder litauisk formandskab, hvor formandskabet forventes attilstræbe en generel indstilling i Rådet om forslaget, hvoreftertrialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet vil kunne indle-des.Forslag til revision af beta-lingstjenestedirektivetKommissionen forventes tidligt i 2. halvår 2013 at fremsætteforslag til en revision af Payment Services Directive (PSD). Be-talingstjenestedirektivet regulerer betalingstjenester mhp. atskabe et mere effektivt og konkurrencedygtigt betalingsmarkedfor forbrugere både hvad angår indenlandske og udenlandskebetalinger.Det er stadig uklart, hvad det reviderede PSD nærmere indehol-der i forhold til det nuværende PSD. Kommissionen har imidler-tid tilkendegivet, at den forventer fx at stille forslag om reguleringaf tredjeparters adgang til betalingskonti, referencer til styring afSingle Euro Payments Area (SEPA) mv. i forbindelse med denkommende revision af PSD.Regulering af rettigheder iforbindelse med værdipapi-rer (SLL)Kommissionen forventes i efteråret 2013 at fremsætte forslag tilregulering af rettigheder i forbindelse med værdipapirer, der skaladressere de manglende fælles europæiske regler for rettighe-der over værdipapirer.Der er endnu ikke kendskab til tidsplanen for behandlingen afsagen i Rådet.Afvikling af finansielle mar-Kommissionen forventes ultimo 2013 at fremsætte forslag tilkedsinfrastrukturer (andreregulering på området. Formålet med reguleringen er at fastsæt-finansielle virksomheder end te et fælles genopretnings- og afviklingsregime for europæiskeforsikringsselskaber, centrale modparter og værdipapircentraler,

Forslaget udvider anvendelsesområdet for automatisk udveks-ling af oplysninger om andre EU-borgeres konti og depoter hosbanker og andre finansielle institutter. Efter direktivet om admi-nistrativt samarbejde skal EU-landene bistå hinanden med ud-veksling af oplysninger til brug i skattesager. Udvekslingen skali dag som hovedregel ske efter anmodning, så et EU-landsmyndigheder kan anmode et andet EU-lands myndigheder omoplysninger til brug i en konkret skattesag.Kommissionens nye forslag går ud på at indsætte regler i direk-tivet om administrativt samarbejde om, at EU-landene skal fore-tage automatisk informationsudveksling af oplysninger om beta-ling af udbytte og andre finansielle indtægter fra pengeinstituttermfl. i et EU-land til en person i et andet EU-land. Alle EU-landeskal altså pålægge deres finansielle institutioner ved begyndel-sen af hvert år at indberette til deres skattemyndigheder, hvadde betalte af udbytte mv. til personer i andre EU-lande i detforegående år, og disse oplysninger skal sendes videre til skat-temyndighederne i de lande, hvor indtægtsmodtagerne bor.Forslaget hænger sammen med USA’s indgåelse af bilateraleinformationsudvekslingsaftaler til efterlevelse af USA’s lovgiv-ning (ForeignAccountTaxComplianceAct), som i praksis kræver,at banker mfl. i EU-lande giver USA’s skattemyndigheder op-lysning om betalinger til USA-kunder. De fem store EU-lande(Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK) har taget initiativ tilat automatisk informationsudveksling baseret på FATCA-aftalerne skal være ny international standard (sammen med dennuværende standard, som går ud på, at landene skal udveksleoplysninger efter anmodning).Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2013.Revision af rentebeskat-ningsdirektivetEfter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikrebeskatningen af indkomst fra opsparing vedautomatiskudveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra et EU-land til en fysiskperson i et andet EU-land. Luxembourg og Østrig har dog enovergangsordning, så de kan sikre beskatningen ved at opkræ-ve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber,så de to lande skal gå over til direktivets hovedregel om auto-matisk informationsudveksling, når Schweiz, Liechtenstein,Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksle oplys-ninger efteranmodning.I forbindelse med vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebe-skatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monacoog San Marino, hvorefter disse lande sikrer beskatningen afindkomst fra opsparing i disse lande af en fysisk person i et EU-land. Det sker også ved opkrævning af kildeskat.Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktivom revision af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en ræk-ke tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet. Der harsiden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt, idet Luxem-bourg og Østrig lægger vægt på dels at få gennemført sammetekniske ændringer i EU’s tredjelandeaftaler med Schweiz m.fl.,dels at få ændret betingelserne for ophøret af Luxembourgs ogØstrigs nuværende overgangsordning, så de kan fortsætte medkildeskatteordningen, indtil Schweiz m.fl. accepterer automatiskinformationsudveksling.

Under det irske formandskab har Luxembourg og Østrig bevæ-get sig i en retning til fordel for automatisk informationsudveks-ling. Rådet gav den 14. maj 2013 Kommissionen mandat tilforhandlinger med Schweiz mfl. om revision af rentebeskat-ningsaftalerne på grundlag af udkastet til det nye EU-direktivbåde vedr. tekniske ændringer og vedr. informationsudveksling.Det nye momentum til fordel for informationsudveksling hængersammen med USA’s indgåelse af bilaterale informationsudveks-lingsaftaler til efterlevelse af USA’s lovgivning (ForeignAccount-TaxComplianceAct) beskrevet ovenfor.DER 22. maj 2013 pålagde ECOFIN at vedtage revisionen afrentebeskatningsdirektivet inden udgangen af 2013.Sagen ventes drøftet i ECOFIN igen i 2. halvår af 2013.Styrkelse af bekæmpelse afskattesvig og skatteunddra-gelseKommissionen fremlagde6. december 2012 en handlingsplan tilstyrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse.Handlingsplanen indeholder et katalog med øjeblikkelige ogkommende foranstaltninger, som kan hjælpe medlemslandenemed at beskytte deres skattegrundlag og inddrive skattekrav.Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens tohenstillinger, der vedrører hhv. tilskyndelse til anvendelse afminimumsstandarder i skatteforvaltningen i tredjelande og for-hindring af aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen op-fordrer derudover til hurtigere fremskridt for allerede fremsatteforslag, herunder de foreslåede ændringer af rentebeskatnings-direktivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og–unddragelse.Under det irske formandskab blev sagen behandlet i en ar-bejdsgruppe.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.Antisvigaftaler med europæi-ske 3.-landeEU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lan-denes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udvekslingaf oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,men ikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en antisvig-aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund afuenighed om Liechtensteins bankhemmelighed og landets sær-ligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter manglen-de selvangivelse af indtægter. Liechtenstein har afgivet erklæ-ring over for OECD om, at landet vil give andre lande oplysnin-ger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.Liechtenstein har indgået aftale herom med en række EU-lande, herunder Danmark, og med USA. Liechtenstein er nuvillig til at indgå en antisvigaftale med EU og EU’s medlemslan-de, som også omfatter bankoplysninger. Aftalen er imidlertidikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagensammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdi-rektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhand-linger om ændring af antisvigaftalen med Schweiz, så den ogsåomfatter direkte skat, samt forhandling om nye tilsvarende afta-

ler med Andorra, Monaco og San Marino.Under det irske formandskab blev sagen behandlet på et HighLevel møde, hvor Luxembourg og Østrig blokerede for frem-skridt.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.Adfærdskodeks for erhvervs-beskatningArbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindreskadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, atmedlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, somer i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikkeindfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-pen har siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som ud-over rollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gen-nemsigtighed og informationsudveksling i sager om internetransaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transferpricing), administrativ praksis og forholdet til 3.-lande.ECOFIN ventes snarest formelt at godkende adfærdskodeks-rapporten vedr. 1. halvår 2013 og skal behandle en ny rapportvedr. 2. halvår 2013.SelskabsbeskatningKommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om denfælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-ted CorporateTax Base (CCCTB)).Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og underhensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.Hvertland beskatter den del af selskabets indkomst, som henfø-res til det pågældende land. Det er kun metoden til beregning afskattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestemmerselv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducere deadministrative byrder for selskaber med grænseoverskridendeaktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskridendeomstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.En arbejdsgruppe har under ungarsk, polsk, dansk, cypriotiskog irsk formandskab foretaget en teknisk gennemgang af for-slaget, som dækker størstedelen af skatteretten.Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2013.Revison af ren-te/royaltydirektivetKommissionen fremsatte11. november 2011 et forslag til æn-dring af direktivet, som er fra 2003, og omhandler regler for, atetEU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af etselskab i dette land til et associeret selskab i et andetEU-land.Kommissionen foreslår, at etEU-lands pligt til at undlade kilde-beskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det sel-skab, der modtager betalingen i et andetEU-land, er omfattet afen effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår des-uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab oget modtagende selskab er associeret, så den nuværende betin-gelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkteeller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-

tiv beskatning skal udformes, så etEU-land fortsat skal skattefri-tage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andetEU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royalties.Andre EU-lande er imod dette, og nogle EU-lande mener, atbetingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en be-tingelse om en minimumsskat.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.Revision af energiafgiftsdi-rektivetKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel ogmålrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrumenttil opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliverCO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med enafgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at derundgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføreen opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og enenergikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energipro-dukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejds-gruppemøder under ungarsk, polsk, dansk, cypriotisk og irskformandskab. Rådet havde en første orienteringsdebat om for-slaget den 22. juni 2012. Rådet får en statusrapport fra arbejds-gruppen til godkendelse den 9. juli 2013. Det forventes, at detlitauiske formandskab vil fortsætte forhandlingerne med ud-gangspunkt i denne rapport og et kompromisforslag fra det irskeformandskab.Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2013.Afgift på finansielle transakti-onerPå ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunneopnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionenfremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejdeom en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielletransaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande. Forslaget skal øge koordi-neringen af nationale ordninger for beskatning af finansielletjenesteydelser og dermed styrke det indre marked.En embedsmandsgruppe har indledt en teknisk gennemgang afforslaget. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, delta-ger i de tekniske og politiske drøftelser af forslaget, men harikke stemmeret.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.

juni 2013.Hurtig reaktionsmekanismeKommissionen fremsatte i 2012 et forslag om at indføre enhurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig. Under detnuværende momssystem er det muligt for det enkelte EU-landat anmode om en midlertidig tilladelse til at fravige momssyste-mets almindelige regler med det formål at hindre svig. Dette erimidlertid en langsom og omstændelig proces, som kan tageknap et år, idet der skal fremsættes et forslag for Rådet, somskal vedtages med enstemmighed.I lyset af dette og Kommissionens meddelelse om en momssy-stemets fremtid (KOM(2011)815) har Kommissionen foreslåeten hurtig reaktionsmekanisme, så EU-lande kan gribe hurtigtind overfor pludselig opstået og massiv svig, som kan give be-tydelige og uoprettelige tab for EU-landene.Den foreslåede procedure vil kun tage ca. 1 måned ved brug afen stående bemyndigelse i direktivet, som giver EU-landenemulighed for at få et midlertidigt retsgrundlag, gyldigt i maksi-malt 9 måneder,til at anvende omvendt betalingspligt (hvorkøber afregner købsmomsen i stedet for sælger, samtidig medat han fratrækker salgsmomsen).Den 27. maj 2013 blev der opnået enighed om forslaget påarbejdsgruppeniveau, og sagen blev vedtaget på ECOFIN 21.juni 2013.

Parlamentet imidlertid enige om at splitte de to programmerigen. Kommissionen har derfor i 2. halvår 2012 fremsat to nyeforslag om henholdsvis Fiscalis 2020 og Customs 2020. Forsla-get har været drøftet under det cypriotiske og irske formand-skab, og drøftelserne ventes fortsat under det litauiske for-mandskab i 2. halvår 2013.Det ventes, at såvel Fiscalis 2020 som Customs 2020 vil blivevedtaget under det litauiske formandskab.Struktureret dialog om skat-tepolitikken under Konkur-renceevnepagten (Europlus-pagten)Det litauiske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialogom skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten(”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedstepraksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at be-kæmpe svig og skatteunddragelse.ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det EuropæiskeRåd i juni 2013.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.

Dagsordenspunkt 3: (Evt.) Opfølgning på Det Europæiske Råd 27.-28. juni 2013[KOM-nr. foreligger ikke]ResuméDER den 27.-28. juni 2013 drøftede på det økonomiske område især 1) vækst, kon-kurrenceevne og jobs, herunder det europæiske semester, status for implementeringaf vækst- og beskæftigelsespagten samt fremme af investeringer og adgang til kapitalblandt andet gennem den Europæiske Investeringsbank, særligt til små og mellemsto-re virksomheder og 2) arbejdet med styrkelse af ØMU’en og status for drøftelserne omet styrket banksamarbejde. Det er muligt, ECOFIN på det kommende møde vil drøfteen evt. opfølgning på et eller flere af disse emner.Baggrund og indholdDER den 27.-28. juni 2013 drøftede på det økonomiske område især 1) vækst, kon-kurrenceevne og jobs, herunder det europæiske semester, status for implementeringaf vækst- og beskæftigelsespagten samt fremme af investeringer og adgang til kapitalblandt andet gennem den Europæiske Investeringsbank (EIB), særligt til små og mel-lemstore virksomheder2) arbejdet med styrkelse af ØMU’en og status for drøftelserneom bankunionen. Et andet centralt tema på DER var vedtagelsen af en samlet tilgangtil bekæmpelse ungdomsarbejdsløshed.For så vidt angår det europæiske semesteropnåede de landespecifikke anbefalingergenerel tilslutning DER, og disse skal nu formelt vedtages af ECOFIN på det kom-mende møde. Derudover understregede DER, at sunde offentlige finanser og politik-ker, der bidrager til at skabe holdbar vækst og jobs er gensidigt forstærkende. DERpåpegede endvidere, at der på alle niveauer er brug for en større og mere målrettetimplementering af strukturreformer og styrkelse af landenes konkurrenceevne og be-skæftigelse.På DER-mødet evaluerede man implementeringen og de foreløbige resultater afvækst- og beskæftigelsespagten vedtaget af DER i juni 2012. Der er sket fremskridt iforhold til at få gennemført vækstfremmende initiativer, men både på EU-niveau og ide enkelte medlemslande er der behov for en øget indsats for at sikre, at alle vækst-og beskæftigelsespagtens elementer hurtigt bliver implementeret, herunder vedrøren-de det indre marked, innovation, den digitale dagsorden, tjenesteydelser, energi ogbeskatning. For så vidt angår kapitalindskuddet i den Europæiske Investeringsbank på10 mia. Euro, er langt størstedelen gennemført i marts 2013 og de resterende ca. 10procent vil blive indbetalt over årene 2014-15. Kapitalindskuddet bidrager til, at EIB iperioden 2013-2015 kan foretage udlån for over 60 mia. euro om året. Det er forvent-ningen, at DER vil drøfte implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten og nyeinitiativer i forlængelse heraf senere i 2013. Det er muligt, at ECOFIN på det kommen-de møde vil drøfte EIB's fremadrettede arbejde på baggrund af kapitaludvidelsen,herunder modeller for nye finansielle instrumenter, der har til formål at øge EIB's inve-steringsmæssige fleksibilitet og forbedre kreditvilkårene for små og mellemstore virk-somheder.For så vidt angår arbejdet med styrkelsen af ØMU’en, som igangsattes af DER i mid-ten af 2012, besluttede DER den 13.-14. december 2012 at fokusere drøftelsen påfølgende forslag til at styrke den økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) for-håndskoordinering af større reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en soli-daritetsmekanisme til understøttelse af reformer og 4) ØMU’ens sociale dimension,herunder dialogen med arbejdsmarkedets parter. De fire elementer er løbende blevetdrøftet frem mod DER i juni, herunder i ECOFIN.Drøftelserne har endnu ikke konver-geret mod enighed om konkrete tiltag, særligt ikke vedr. solidaritetsmekanismen, og

DER drøftede alene den videre proces, der omfatter drøftelser frem mod DER i okto-ber og efterfølgende beslutninger på DER i december.Kommissionen har i marts offentliggjort to meddelelser om hhv. forhåndskoordineringaf reformer samt kontraktuelle aftaler og solidaritetsmekanismer, som har indgået sominput i de hidtidige drøftelser, og forventes snarligt at offentliggøre en meddelelse omden sociale dimension af ØMU’en. I løbet af efteråret ventes Kommissionen at frem-lægge et konkret lovgivningsforslag vedr. forhåndskoordinering og eventuelt en yderli-gere meddelelse vedr. reformkontrakter og solidaritetsmekanismer.På DER vurderede man ligeledes fremskridt i drøftelserne om etablering af et styrketbanksamarbejde og hilste ECOFIN’s enighed om direktiv om afvikling og genopretningaf finansielle institutioner velkommen.Det er muligt, at ECOFIN allerede på det kommende møde den 9. juli vil drøfte eneventuel opfølgning på et eller flere af disse emner.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.HøringIkke relevant.

Dagsordenspunkt 4: (Evt.) Udvidelse af euroområdet med LetlandKOM(2013) 337, KOM(2013) 345ResuméPå rådsmødet den 21. juni 2013 vurderede ECOFIN på basis af Kommissionens ogECB’s konvergensrapporter, at Letland opfylder betingelserne for optagelse i euro-samarbejdet, særligt de økonomiske konvergenskriterier. ECOFIN ventes på bag-grund af en henstilling fra eurolandene at vedtage Kommissionens forslag om Let-lands optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2014. I forbindelse hermed vil denendelige omregningskurs for lettiske lat overfor euroen blive fastsat.Baggrund og indholdECOFIN ventes at træffe formel beslutning om Letlands optagelse i eurosamarbejdetpr. 1. januar 2014 efter drøftelsen af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporterpå ECOFIN den 21. juni og efter drøftelsen af sagen blandt stats- og regeringschefer-ne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni samt høringen i Europa-Parlamentet.Kommissionen og ECB vurderer, at Letland opfylder alle konvergenskriterierne foroptagelse i eurosamarbejdet:Den gennemsnitligeinflationi Letland fra maj 2012 til april 2013 har været1,3 pct., hvilket er under referenceværdien på 2,7 pct. Inflationen ventes atforblive under referenceværdien i de kommende måneder. En fortsat holdbarinflationsudvikling vil kræve, at lønningerne i Letland udvikler sig i takt medproduktivitetsudviklingen, at man fører en sund finanspolitik, at den private ef-terspørgsel udvikler sig i takt med de underliggende økonomiske forhold iøkonomien, og at inflationsforventningerne forankres.ECOFIN ophævede på mødetden 21. juni 2013 proceduren for uforholds-mæssigt store underskud for Letland.Budgetunderskuddetudgjorde 1,2 pct.af BNP i 2012, hvilket er under referenceværdien på 3 pct. af BNP og skøn-nes at udgøre 1,2 og 0,9 pct. af BNP i hhv. 2013 og 2014. Den offentlige gældudgjorde 40,7 pct. af BNP i 2012, hvilket er under referenceværdien på 60 pct.af BNP.Letland hardeltaget i ERM IIsiden den 2. maj 2005. Letland har gennem he-le perioden ført fastkurspolitik over for euroen med den i ERM II-aftalen fast-satte centralkurs og et unilateralt fastsat udsvingsbånd på �1 pct.Den gennemsnitligelange rentei Letland fra maj 2012 til april 2013 har været3,8 pct., hvilket er under referenceværdien på 5,5 pct.Lovgivningeni Letland, inklusiv centralbankens statut, er i overensstemmel-se med Traktaten og ESCB/ECB-statutten.

NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg støttede den 24. juni optagelsen af Let-land i euroen. Sagen ventes drøftet i den fælles plenarforsamling i begyndelsen af juli.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen vedr. ECOFIN-drøftelse af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter omLetland forelagdes for Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. juni 2013 for-ud for ECOFIN den 21. juni 2013.HoldningDansk holdningFra dansk side støttes, at Letland opfylder betingelserne for deltagelse i euroen og derforkan optages i eurosamarbejdet pr 1. januar 2014.Andre landes holdningAlle EU-lande støtter, at Letland opfylder betingelserne for deltagelse i euroen og derforkan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2014.

Dagsordenspunkt 5: (Evt.) Implementering af two-packen (Adfærdskodeks ogdelegeret retsakt)[KOM-nr. foreligger ikke]ResuméTwo-packen er trådt i kraft den 30. maj 2013, og Kommissionen har fremlagt udkast tilen adfærdskodeks, der præciserer den praktiske udmøntning af de to forordningersbestemmelser for eurolandene. På rådsmødet ventes eurolandene at godkende udka-stet til adfærdskodeks.Adfærdskodeksen præciserer de to forordningers bestemmelser vedr. overvågning afeurolande i proceduren for uforholdsmæssige underskud (EDP-proceduren) og lande ifinansielle vanskeligheder, koordineringen af eurolandenes årlige finanslovsprocesser,koordinering af udstedelse af gæld i eurolandene, samt bestemmelser vedr. uafhæng-ige økonomiske råd og uafhængige økonomiske prognoser i eurolandene. Adfærds-kodeksen består således af generelle betragtninger, retningslinjer og eksempler på detabeller og oplysninger, der skal indgå i landenes rapportering til Kommissionen.Rådet ventes herudover at notere, at Kommissionen har fremsat udkast til en delege-ret retsakt om den regelmæssige overvågning af eurolande i EDP-proceduren. Rets-akten præciserer indholdet i de såkaldte EDP-rapporter, som et euroland under EDP-proceduren skal aflevere til Kommissionen på regelmæssig basis. Det drejer sig bl.a.om tabeller vedr. offentlige indtægter og udgifter, saldoen på de offentlige finanser,samt oplysninger vedr. gældsudviklingen.BaggrundDe to forordninger i two-packen, som trådte i kraft den 30. maj, skal styrke budgetdi-sciplinen i euroområdet og dermed styrke grundlaget for eurolandenes overholdelse afde fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder særligt lande-nes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Two-packen bygger såledesvidere på det europæiske semester og komplementerer bestemmelserne i Stabilitets-og Vækstpagten.Bestemmelser vedr. blandt andet koordinering af eurolandenes finanslovsprocesserimplementeres for første gang i efteråret 2013, og der er således behov for at præci-sere, hvordan bestemmelserne skal udmøntes i praksis. Kommissionen har fremsatforslag til en adfærdskodeks og en delegeret retsakt vedr. indholdet af eurolandenesEDP-rapporter.

1) Nye bestemmelser for alle eurolande (forordning 1):a) Udkast til budgetplanerFor at styrke eurolandenes finanslovsprocesser og effekten af de fælles finanspolitiskeregler og det europæiske semester indfører two-packen en fælles tidslinje for eurolan-denes finanslovsprocesser med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmeldingaf mellemfristede budgetmål (mellem 15. og 30. april), fremlæggelse af budgetplanerog finanslovsforslag (15. oktober) og endelig vedtagelse af finansloven (31. decem-ber).Eurolandenes budgetplaner skal som minimum indeholde landenes mål for den offent-lige saldo og større udgifts- og indtægtsposter, fremskrivninger af udgifter og indtæg-ter uden nye tiltag samt en specificering af de tiltag, der skal sikre overholdelse afbudgetmålene.Kommissionen skal, inden den endelige vedtagelse af eurolandenes finanslove (se-nest 30. november), foretage en vurdering af dels de enkelte eurolandes budgetplanerfor det kommende år, og hvorvidt planerne sikrer efterlevelse af Stabilitets- og Vækst-pagtens krav, og dels af euroområdets økonomiske udsigter som helhed. Kommissio-nen skal vedtage sine vurderinger, som efterfølgende offentliggøres og drøftes i euro-gruppen.Ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens krav skalKommissionen inden for to uger kunne anmode det pågældende land om en revideretbudgetplan.Adfærdskodeksen indeholder generelle betragtninger og en vejledende tidsplan vedr.processen om budgetplaner, samt retningslinjer om struktur og konkrete datakrav tillandenes budgetplaner.b) Uafhængige økonomiske råd og uafhængige økonomiske prognoserDer skal etableres uafhængige økonomiske råd i de enkelte eurolande, som skalovervåge efterlevelsen af de finanspolitiske regler i det pågældende land, herunderdet mellemfristede budgetmål (MTO) i de enkelte eurolande, samt igangsættelse afkorrektionsmekanismen ved signifikante afvigelser fra MTO, jf. finanspagten og direk-tivet vedr. budgetmæssige rammer 2011/85/EU (fra six-pack’en).De økonomiske råd skal endvidere udarbejde uafhængige makroøkonomiske progno-ser eller godkende regeringens økonomiske prognoser, som eurolandenes budgetpla-ner og finanslovsforslag skal være baseret på.Adfærdskodeksen indeholder generelle betragtninger om de uafhængige økonomiskeråds rolle, herunder en opfordring til at vedtage lovmæssige processer for bl.a. sam-arbejde mellem Finansministeriet og det økonomiske råd og til håndtering af muligdivergens mellem det økonomiske råd og Finansministeriet.c) Koordinering af gældsudstedelserEurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelleplaner om at udstede yderligere national gæld. Adfærdskodeksen fastsætter konkreteex-ante rapporteringskrav vedr. udstedelse af offentlig gæld.2) Nye bestemmelser vedr. overvågning af lande i EDP-proceduren (forordning 1)For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud øgesbudgetovervågningen af lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud1

(EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort under-skud og en henstilling om at korrigere underskuddet rapportere regelmæssigt tilKommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen. Lande med enhenstilling skal således rapportere hver sjette måned, mens lande med et pålæg skalrapportere hver tredje måned. EDP-rapporterne skal indeholde information om bud-getgennemførelsen i løbet af året, inkl. data for de offentlige finanser, budgetmål, samtinformation angående nye tiltag til at opfylde målene og deres direkte effekt på udgif-ter og indtægter,jf. nedenfor i afsnit vedr. delegeret retsakt.Lande i EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landetsstatistik over offentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderli-gere information angående overvågningen af landets korrektion af et uforholdsmæs-sigt stort underskud. Kommissionen skal i sin vurdering af, hvorvidt et land har gen-nemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage højde for landets EDP-rapport. Hvisder er risiko for manglende efterlevelse af Rådets henstilling eller pålæg, vil Kommis-sionen kunne give landet en uafhængig henstilling (dvs. ikke en henstilling vedtaget afRådet inden for EDP-proceduren) om at gennemføre yderligere budgettiltag samt enfrist for implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterle-velsen af Kommissionens henstilling, og denne rapport skal vurderes af Kommissio-nen.Da uforholdsmæssigt store underskud kan skyldes strukturelle svagheder i det på-gældende lands økonomi, indebærer forordning 1 endvidere, at lande, for hvilke derindledes en EDP-procedure efter vedtagelsen af forordningen, skal udarbejde et øko-nomisk partnerskabsprogram (EPP), som redegør for det pågældende eurolands pla-ner om strukturelle reformer, som skal gennemføres for at sikre en effektiv og varigkorrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.EPP skal bygge på det pågældende lands nationale reformstrategi, som beskrevet idet nationale reformprogram, og skal således ses som en fokuseret opdatering afstabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, der bl.a. tager højde for delande-specifikke anbefalinger (CSR).Overvågning af implementering vil foregå i forbindelse med indlevering af kommendenationale reformprogrammer, dvs. inden for rammerne af det europæiske semester.Adfærdskodeksen indeholder retningslinjer vedr. form og indhold for de økonomiskepartnerskabsprogrammer.Lande der er omfattet af proceduren for makroøkonomiske ubalancer eller et makro-økonomisk tilpasningsprogram skal ikke indlevere et EPP. Lande, for hvilke der indle-des eller er indledt en makroøkonomisk ubalance procedure skal i stedet udarbejde enkorrigerende handlingsplan (correctiveaction plan).3) Nye bestemmelser vedr. lande i finansielle vanskeligheder (forordning 2)For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte euro-lande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikrede pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår øges mulig-hederne for styrket økonomisk og finanspolitisk overvågning af eurolande, der opleveralvorlige finansielle vanskeligheder.Den styrkede overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager eksternlånebistand gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande,som generelt er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpetovervågning, inden det resulterer i et egentligt låneprogram.

En styrket overvågning vil indebære rapporteringskrav ud over dem, der er tilknyttetEDP-proceduren afhængig af hvor store problemer det pågældende euroland oplever,og om landet har et låneprogram. Der skelnes således mellemøget overvågning,overvågning af lande med et makroøkonomisk tilpasningsprogramogpost-programovervågningi adfærdskodeksen.Et euroland underøget overvågningvil ifølge forordning 2 regelmæssigt skulle frem-sende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den økonomiske og finansiellekomite (EFC) vedr. status for de offentlige finanser i staten og delsektorerne, effektenaf nye diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at efter-leve de finanspolitiske og økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet udaf sine vanskeligheder, ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest afsine banker. Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, ogafrapportere herom til EFC.Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og detpågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkningerpå euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrundaf et forslag fra Kommissionen rette en henstilling til det pågældende land om at tagede nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes denskærpede overvågning til, at der skal aftales etmakroøkonomisk tilpasningsprogram,som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitiskog finansiel situation og adgang til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og anbefa-linger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at skulletræde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indberet-ningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. EDP-procedure. Tilpasningspro-grammet skal desuden træde i stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske uba-lancer samt gøre det ud for den årlige overvågning under det europæiske semester forkoordinering af den økonomiske politik.Et euroland vil ifølge forordning 2 være genstand forpost-program overvågningindtilmindst 75 pct. af den finansielle assistance, som er ydet, er tilbagebetalt. Det indebæ-rer at det pågældende euroland på linje med lande under EDP-proceduren på regel-mæssig basis skal udarbejde en budgetopfølgningsrapport, der indeholder informationom budgetgennemførelsen i løbet af året, inkl. data for de offentlige finanser i stat ogdelsektorer, effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmålene, samt information an-gående tiltag til at opfylde målene.

Kommissionens delegerede retsakt

Kommissionens forslag til en delegeret retsakt vedrører styrket overvågning af euro-lande i EDP-proceduren og er en udmøntning af forordning 1.Kommissionens delegerede retsakt indeholder forslag til de konkrete tabeller, somskal indgå i eurolandenes EDP-opfølgningsrapporter. Det fremgår af Kommissionensudkast, at der både skal leveres primære regnskabsdata samt nationalregnskabsdataefter ESA-standard. Herudover udarbejdes en afstemningstabel, der beskriver hvilkenmetode der er anvendt til at omdanne primærdata til nationalregnskabsdata.Rapporteringen skal således fremover inkludere:- primære regnskabstalfor saldoen i alle offentlige delsektorer, samt primæreregnskabstal for indtægter og udgifter (fordelt på underposter) for hele den of-2fentlige sektor i det indeværende år på kvartalsbasis,2

nationalregnskabstal for saldoen i alle offentlige delsektorer, samt national-regnskabstal for indtægter og udgifter (fordelt på underposter) og den offentli-45ge gæld for hele den offentlige sektor i det indeværende år på kvartalsbasismål for de offentlige finanser i hele henstillingsperioden på årsbasis (faktisksaldo opdelt på delsektorer, samlede indtægter og udgifter for den offentlige6sektor, primærsaldo, renteudgifter og gældsudvikling) ,mål for den reale og potentielle økonomiske vækst, udvikling i output-gabet,samt udviklingen i den konjunkturrensede og strukturelle saldo i hele periodenpå årsbasis,indtægts- og udgiftsmål for de enkelte år i henstillingsperioden fordelt på un-derposter, samt en tabel der redegør for konkrete tiltag til opnåelse af dissebudgetmål og deres direkteeffekt på indtægter og udgifter opgjort på års- og7kvartalsbasis i det indeværende år .

Data i rapporten skal være konsistent med data rapporteret til Eurostat under procedu-ren for uforholdsmæssigt store underskud.Formålet med den regelmæssige rapportering er at bidrage til Kommissionens og denøkonomiske og finansielle komités (EFC) overvågning af eurolandenes efterlevelse afderes henstillinger, og belyse hvorvidt den samlede korrektion i henstillingsperiodenlever op til kravene.HjemmelsgrundlagDe to forordninger i two-packen har hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF), særligt artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 6.Adfærdskodeksen er ikke juridisk bindende, men politisk bindende, når der opnåspolitisk tilslutning til kodeksen blandt eurolandene. Dette er på linje med adfærdsko-deksen for Stabilitets- og Vækstpagten.Kommissionens forslag til en delegeret retsakt har hjemmel i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde (TFEU) artikel 290 vedr. delegerede retsakter. Kom-missionens delegerede retsakt er en udmøntning af den delegerede beføjelse i artikel10, stk. 3 i forordningen vedr. budgetplaner. Den delegerede retsakt træder i kraft,hvis Rådet og Parlamentet ikke har gjort indsigelser inden for en frist, der som stan-dard fastsættes til 2 måneder, med mulighed for én måneds forlængelse. Forslagettræder således ikke i kraft, hvis der gøres indsigelser fra én eller begge lovgivere.Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer, ogRådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal blandt eurolandene.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres med hensyn til adfærdskodeksen, men kan gøreindsigelse mod Kommissionens delegerede retsakt på linje med Rådet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserØget budgetkoordinering blandt eurolandene og styrket økonomisk overvågning afeurolande i EDP-proceduren og i finansielle vanskeligheder ventes at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang, et sådant styrket samarbejde bi-drager til at understøtte sunde og holdbare offentlige finanser, samt makroøkonomiskog finansiel stabilitet.HøringKommissionens udspil har ikke været sendt i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen vedr. two-packen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud forECOFIN d. 30. november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, ogforud for ECOFIN d. 21. februar 2012, ECOFIN d. 10. juli 2012, ECOFIN d. 13. no-vember 2012, ECOFIN d. 4. december 2012, ECOFIN d.12. februar 2013, ECOFIN d.5. marts 2013 og senest forud for ECOFIN 21. juni 2013, hvor punktet dog blev tagetaf dagsordenen.HoldningDansk holdningRegeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentligefinanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.Two-packen samt adfærdskodeksen og Kommissionens delegerede retsakt vurderesat yde et vigtigt bidrag til at styrke det økonomiske samarbejde og den budgetmæssi-ge koordination blandt eurolandene.Danmark er ikke omfattet af two-packen og vil således heller ikke være omfattet afadfærdskodeksen og den delegerede retsakt.Andre landes holdningEurolandene ventes generelt at støtte Kommissionens forslag til en adfærdskodeks ognotere sig Kommissionens delegerede retsakt uden indsigelser.

Dagsordenspunkt 6: (Evt.) Meddelelse om tidsplan for MTO-tilpasning og inve-sterings-klausul i Stabilitets- og Vækstpagten[KOM-nr. foreligger ikke]ResuméKommissionens ventes snarligt at præsentere sin meddelelse vedr. tidsplan for lande-nes tilpasning mod deres mellemfristede mål for den offentlige strukturelle saldo(MTO) og operationalisering af offentlige investeringer i Stabilitets- og Vækstpagtensforebyggende arm. Meddelelsen ventes offentliggjort forud for rådsmødet mhp. præ-sentation og udveksling af synspunkter mellem økonomi- og finansministrene.Kommissionen skal i kraft af finanspagten, som trådte i kraft 1. januar i år, offentliggø-re en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres nationalt fastsatte mål forden offentlige strukturelle saldo (MTO). Denne tidsplan ventes præsenteret i Kommis-sionens meddelelse.Kommissionen ventes endvidere i sin meddelelse at præsentere et udspil vedr. mulig-heder for at tilgodese offentlige investeringer i den præventive del af Stabilitets- ogVækstpagten.Kommissionen ventes at foreslå, at der introduceres en såkaldt investerings-bestemmelse, som består i, at ændringer i udgifter til offentlige investeringsprojekter,som er medfinansieret af EU, kan tilgodeses i Kommissionens og Rådets vurdering aflandenes tilpasning mod eller efterlevelse af deres mellemfristede budgetmål (MTO)indenfor den præventive del af det økonomiske samarbejde.BaggrundTidsplan for konvergensDen mellemstatslige Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske ogmonetære union (finanspagten) er trådt i kraft per 1. januar i år for de lande, som harratificeret den. Det indebærer, at de deltagende lande fremover skal efterleve balance-reglen om, at de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise over-skud. Dvs. at den strukturelle saldo i det enkelte år som hovedregel skal svare til lan-denes mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO), dog med en nedre grænsefor det strukturelle underskud på som hovedregel 0,5 pct. af BNP.I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 i finanspagten skal Kommissionen offentlig-gøre en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres landespecifikke målfor den offentlige saldo (MTO). Tidsplanen ventes præsenteret i Kommissionenskommende meddelelse.Offentlige investeringer i SVPPå det Europæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 konkluderede stats- og re-geringscheferne, at man indenfor de eksisterende rammer om finanspolitikken i EU,skulle undersøge mulighederne for at tilgodese behovet for at balancere produktiveoffentlige investeringer og budgetdisciplin i den forebyggende del af Stabilitets- ogVækstpagten.Trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet vedr. de to forordningsforslag i two-packen resulterede i, at det endelige kompromisforslag til forordning vedr. budgetpla-ner fastslår, at Kommissionen inden den 31. juli i år skal meddele, hvilke mulighederder findes indenfor de eksisterende finanspolitiske rammer i EU for at balancere be-

hovet for produktive offentlige investeringer og budgetdisciplin indenfor den forebyg-gende del af Stabilitets- og Vækstpagten, jf. artikel 16, stk. 2.Kommissionen ventes at præsentere sit udspil vedr. muligheder for at tilgodese offent-lige investeringer i den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten i den kommendemeddelelse.IndholdTidsplan for konvergensKommissionens meddelelse vedr. tidsplanen foreligger endnu ikke, men Kommissio-nen ventes at forslå en samlet tidsplan for det enkelte land i form af dels konkretefrister for landenes opnåelse af deres nationalt fastsatte MTO’er og dels landespeci-fikke tilpasningsprofiler med mål for struktursaldoen i det enkelte år fra 2012 til detforeslåede år for opnåelsen af MTO.Kommissionens forslag ventes baseret på landenes stabilitets- og konvergenspro-grammer og landenes egne planer for tilpasning mod deres MTO.Kommissionens vurderinger og forslag til tidsplan ventes at tage udgangspunkt i be-8stemmelser vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten , herunder1) princippet om, at landene foretager årlige tilpasninger mod MTO på som ho-vedregel mindst 0,5 pct. af BNP,2) hvorvidt det pågældende land har holdbarhedsudfordringer i kraft af høj gældeller aldring, idet store udfordringer generelt skal resultere i større tilpasnin-ger,3) landets økonomiske udsigter, idet der bør foretages en større tilpasning underhøjkonjunktur, mindre tilpasning under lavkonjunktur.4) landenes eventuelle EDP-procedure, hvor henstillinger anbefaler landene atefterleve konkrete stramningskrav til struktursaldoen,95) landenes efterlevelse af gældsreduktionsreglen , som blev introduceret medsix-packen.Friståret for opnåelse af MTO ventes at være på linje med de frister, som for en rækkelande allerede er fastsat i dette års landespecifikke anbefalinger under det europæiskesemester.Kommissionens forslag til tidsplan for landenes MTO’er vil ikke være relevant for lan-de, der allerede overholder deres MTO, herunder Danmark.Offentlige investeringer i SVPKommissionen ventes i sit udspil at foreslå at introducere en såkaldt investerings-bestemmelse, som består i, at udgifter til offentlige investeringsprojekter, som er med-finansieret af EU via samhørighedsfonde eller det transeuropæiske netværk (TEF)eller ’Connecting Europe Facility’ (CEF), kan tilgodeses i tilpasningsstien mod eller iefterlevelsen af det mellemfristede budgetmål (MTO).Kommissionen ventes at foreslå, at en sådan bestemmelse vil kunne finde anvendelseunder den juridiske ramme af den eksisterende fleksibilitets-klausul i den præventivedel af Stabilitets- og Vækstpagten. Den fastslår, at Rådet og Kommissionen i deresvurdering af landenes fremskridt mod MTO skal tage højde for, hvorvidt det enkeltemedlemsland har gennemført omfattende strukturreformer, som forbedrer de offentlige10finanser på lang sigt, men som forringer de offentlige finanser i det pågældende år.89

Lande, som endnu ikke har nået deres MTO, kan afvige midlertidigt fra tilpasnings-stien mod MTO (den krævede strukturelle forbedring af de offentlige finanser på somhovedregel 0,5 pct. af BNP om året), hvis det skyldes en stigning i landets udgifter tilet offentligt investeringsprojekt, som er medfinansieret af EU, og hvis landet fortsat nårMTO til den oprindelige frist. Fremskridt med MTO på mindre end 0,5 pct. af BNP i enperiode skal således modsvares af fremskridt over 0,5 pct. af BNP i en anden periode.Det pågældende land kan konkret afvige fra tilpasningsstien med et beløb svarende tilden andel af udgifterne til investeringsprojektet, som landet selv har afholdt.Lande, som har nået deres MTO, kan afvige fra MTO med et beløb svarende til lan-dets udgifter til investeringsprojektet, hvis landene når tilbage til deres MTO inden fortre år. Afvigelser fra MTO eller tilpasningsstien mod MTO må således kun være mid-lertidige.Kommissionen ventes at foreslå, at investeringsbestemmelsen integreres i den præ-ventive del af pagten, og bestemmelsen vil dermed ikke kunne finde anvendelse forlande, som er underlagt den korrigerende del af pagten og fx har en henstilling. Dergælder endvidere at bestemmelsen kun kan finde anvendelse for lande, som bevareren vis sikkerhedsmargin på de offentlige finanser til referenceværdien for det offentligeunderskud.Bestemmelsen forventes endvidere kun at finde anvendelse for lande somretter anmodning til Kommissionen om dette.Ud over den juridiske ramme vil de konkrete dele af bestemmelsen skulle indarbejdesi Stabilitets- og vækstpagtens adfærdskodeks.Hvis der opnås enighed om en investeringsbestemmelse på grundlag af Kommissio-nens kommende udspil, forventes forslaget at kunne finde anvendelse fra 2014, nårfordelingen af EU-samhørighedsfondsmidler for perioden 2014-2020 er fastlagt medden endelige vedtagelse af den kommende flerårige finansielle ramme.HjemmelsgrundlagKommissionens tidsplan for de omfattede landes konvergens mod deres MTO harhjemmel i Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetæreunion (finanspagten) artikel 3.Kommissionens udspil om en investeringsbestemmelse i Stabilitets- og Vækstpagtenventes integreret i Stabilitets- og Vækstpagten forebyggende del, og vil dermed havehjemmel i forordning (EF) 1466/97.NærhedsprincippetIkke relevant.

"... Når tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, derendnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning formedlemsstater, der allerede har nået den, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hen-syn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vendetilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen hensyn til gennemførelsenaf større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øgeden potentielle holdbare vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhedpå lang sigt ...".

Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ønsker generelt et større fokus på vækstfremmende offentligeinvesteringer i det økonomiske samarbejde i EU som afspejlet i artikel 16, stk. 2 i for-ordningen vedr. budgetplaner, som er resultatet af Europa-Parlamentets ønsker underforhandlinger om two-packen i trialogen. Europa-Parlamentets holdning til Kommissi-onens kommende forslag er ukendt.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIngen.Statsfinansielle konsekvenserIngen.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens forslag til en tidsplan vurderes at øge troværdigheden om landenesefterlevelse af finanspagtens bestemmelser, herunder balancereglen, og dermed atbidrage positivt til udviklingen i samfundsøkonomien.Kommissionens udspil om investeringer i Stabilitets- og Vækstpagten vurderes athave begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringIngen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt forud for ECOFIN d. 21. juni,hvor sagen blev taget af dagsordenen.HoldningDansk holdningRegeringen ventes at kunne støtte Kommissionens tidsplan for konvergens mod MTO,da konkrete mål for tilpasningen mod MTO i de enkelte år vil bidrage til at styrke tro-værdigheden om, at landene vil efterleve finanspagtens balanceregel.Regeringen kan acceptere forslaget om en investeringsbestemmelse, der vurderes atgive en i praksis begrænset mulighed for midlertidige afvigelser fra tilpasningen tilMTO, idet man dog ikke ønsker, at der åbnes yderligere muligheder for afvigelser afhensyn til troværdigheden i det økonomiske samarbejde.Andre landes holdningDer ventes enighed om Kommissionens tidsplan.Der er delte meninger om Kommissionens udspil vedr. en investerings-bestemmelse iStabilitets- og Vækstpagten. En række lande frygter således at forslaget sår tvivl omlandenes fokus på budgetdisciplin og reglernes troværdighed, mens en række andrelande finder, at forslaget har en vigtig signalværdi om vækstfremmende investeringer.

Dagsordenspunkt 7: Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministresamt centralbankchefer den 19.-20. juli 2013[KOM-nr. foreligger ikke]ResuméECOFIN ventes at forberede den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 19.-20. juli 2013.Drøftelserne på G20-mødet ventes især at omhandle den aktuelle økonomiske situati-on og G20-medlemmernes videre implementering af G20’s ramme for stærk, bære-dygtig og balanceret vækst, reformer af IMF, styrket internationalt skattesamarbejdesamt finansiel regulering og tilsyn.BaggrundECOFIN ventes på rådsmødet den 9. juli 2013 at forberede den fælles EU-holdning(Terms of Reference) til G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbank-chefer den 19.-20. juli 2013 i Moskva, Rusland.G20-mødet ventes primært at fokusere på den aktuelle situation i verdensøkonomien,herunder særligt i USA, Japan og euroområdet, G20-landenes mellemfristede finans-politiske strategier inden for G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst,styrket finansiel regulering og tilsyn samt IMF-relaterede emner, herunder revisionenaf IMF’s kvoteformel. Derudover ventes G20 bl.a. at drøfte styrket skattesamarbejde.EU vil på G20-mødet være repræsenteret ved det kommende litauiske EU-formandskab og Kommissionen i fællesskab.IndholdDen fælles EU-holdning til G20-mødet ventes at lægge vægt på følgende hovedbud-skaber:EU har taget yderligere tiltag til styrkelse af deneuropæiske genopretning.Strategiener fokuseret på fire hovedområder: 1) finanspolitiske konsolideringer med stærk fokuspå strukturelle saldi differentieret efter landenes finanspolitiske råderum; 2) fortsatfokus på gennemførelse af strukturelle reformer til styrkelse af landenes konkurrence-evne og vækstpotentiale; 3) styrkelse af den finansielle stabilitet og genopretning afdet fragmenterede finansielle marked i euroområdet; samt 4) færdiggørelse afØMU’ens arkitektur med særlig fokus på en fælles bankunion.Fra EU’s side finder man det vigtigt, at alle G20-medlemmer bidrager substantielt til en11fællesG20handlingsplan for vækst og beskæftigelse, som ventes vedtaget på G20-topmødet den 5.-6. september i St. Petersburg. Planen skal omfatte konkrete forplig-telser fra G20-medlemmerne til yderligere tiltag, som kan understøtte den økonomiskevækst på kort sigt og sikre holdbar vækst på længere sigt. EU’s bidrag til handlings-planen ventes især at omfatte tiltag til forbedring af kreditstrømme og de aftalte skridt iretning af en bankunion. Det er bl.a. vigtigt, at USA sikrer konkrete fremskridt i forholdtil håndteringen af de mellem- og langsigtede finanspolitiske udfordringer, ligesomUSA bør finde en løsning vedr. gældsloftet. EU forventer, at Japan iværksætter entroværdig mellemfristet finanspolitisk konsolideringsplan og implementerer strukturellereformer, som kan sikre holdbar vækst. Kina bør fokusere på i stigende grad at sikrevækst båret af indenlandsk efterspørgsel, liberaliseringer af den finansielle sektor,11

styrkede sociale sikkerhedsnet og yderligere skridt i retning af en markedsbestemtvalutakurs.I april opnåede G20 enighed om at de avancerede G20-lande på topmødet i septem-ber bør udviklemellemfristede finanspolitiske strategieri overensstemmelse med deforpligtelser som blev givet på G20-topmødet i Los Cabos i juni 2012. Særligt børG20-landene frem mod G20-topmødet 5.-6. september identificere troværdige og am-bitiøse landespecifikke planer for de offentlige gældskvoter efter 2016 til afløsning afToronto-målene fra 2010 om halvering af de offentlige budgetunderskud i 2013 ogstabilisering eller reducering af de offentlige gældskvoter i 2016.Fra EU’s side lægges vægt på, atIMF’s formel til beregning af landenes kvoter ogstemmer i IMFer dynamisk og reflekterer de hurtigt voksende landes stigende positioni verdensøkonomien. EU er parat til at indgå i konstruktive diskussioner om kvoteform-len og den kommende tilpasning af landenes kvoter og stemmer med det formål atsikre en samlet aftale i januar 2014. Alle elementer af en eventuel samlet pakke børdiskuteres i sammenhæng, og EU opfordrer IMF til at fremlægge analyser af muligereformelementer, som kan danne grundlag for en balanceret reform, der afspejler heleIMF-medlemskredsens interesser. EU lægger i den forbindelse vægt på, at landenesposition i verdensøkonomien målt på økonomisk og finansiel åbenhed – og ikke kunmålt på landenes vægt målt i BNP – fortsat bør spille en vigtig rolle i IMF’s kvotefor-mel.EU ventes at lægge vægt på, atreformer af finansiel regulering og tilsynogså fremad-rettet er et højt prioriteret emne i G20. Der er behov for at fokusere på de fremskridtsom er opnået i lyset af krisen og understrege prioriteten af færdiggørelsen af refor-merne. Med implementeringen af Basel III aftalen i form af EU’s nye kapitalkrav(CRR/CRD IV) opfylder EU en central G20-forpligtelse, og EU opfordrer de øvrigeG20-medlemmer til at gennemføre de aftalte Basel III-reformer så hurtigt som muligt.Der er behov for omgående at intensivere de internationale bestræbelser på at hånd-tere konflikter, huller og gensidig inkonsistens i landenes regulering og tilsyn medhandlen med afledte finansielle produkter (OTC derivater). Fra EU’s side ser man fremtil anbefalingerne til september fra Financial Stability Board (FSB) vedr. håndtering afskyggebanker.EU’s stats- og regeringschefer drøftedeinternational skatteunddragelse og aggressivskattetænkningpå Det Europæiske Råd den 22. maj 2013, og man nåede til enighedom en række yderligere skridt på området. Fra EU’s side hilser man den udbredtestøtte til automatisk informationsudveksling som ny international standard velkommen,og man finder det vigtigt, at OECD bidrager teknisk til drøftelsen heraf på G20-topmødet i september. Det er afgørende, at EU’s standarder og ekspertise på områdettages med i betragtning i design og udvikling af den nye globale standard.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-gelse samt finansiel stabilitet.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side forventes man at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Refe-rence) til G20-mødet den 19.-20, juli 2013.For så vidt angår den videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig ogbalanceret vækst er det vigtigt, at G20-landene forpligter sig til troværdigt at bringe deoffentlige finanser tilbage på et holdbart spor, herunder at de offentlige gældsniveauerreduceres, særligt i USA og Japan.For så vidt angår de forestående kombinerede forhandlinger om IMF’s kvoteformel ogtilpasningen af medlemslandenes kvoter og stemmer i IMF er det afgørende, at for-handlingerne foregår i IMF’s bestyrelse og IMFC, hvor alle lande er repræsenteret,ikke i G20.Andre landes holdningLandene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Referen-ce) til G20-mødet den 19.-20, juli 2013.