Lov om industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse afforsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelserKapitel 1Lovens formål§ 1.Lovens formål er gennem industrisamarbejde mellem udenlandske leverandører afforsvarsmateriel samt forsvarstjenesteydelser og virksomheder i Danmark at sikre opretholdelse ogudvikling af industrielle kompetencer og kapaciteter inden for forsvars- og sikkerhedsområdet, hvisdette vurderes at være nødvendigt for varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser.Anvendelsesområde§ 2.Loven finder anvendelse på forsvarets anskaffelser af forsvarsmateriel ogforsvarstjenesteydelser fra udenlandske leverandører.Stk. 2.Loven omfatter ikke vilkår om industrisamarbejde for anskaffelser af forsvarsmateriel ogforsvarstjenesteydelser under en nærmere fastsat minimumsværdi.Stk. 3.Loven omfatter ikke vilkår om industrisamarbejde for anskaffelser af forsvarsmaterielproduceret i Danmark, anskaffelser af brugt forsvarsmateriel eller civilt materiel, bygge- oganlægsarbejder, projektadministration og – dokumentation samt tjenesterejser og uddannelse iforbindelse med udbudsprojekter.

Kapitel 2Organisering§ 4.Administrationen af industrisamarbejde varetages af Erhvervsstyrelsen.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om industrisamarbejde.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klagerikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Kapitel 3Fastsættelse af vilkår om industrisamarbejde§ 5.Vilkår om industrisamarbejde fastsættes i overensstemmelse med EU-retten.§ 6.Forsvaret vurderer i forbindelse med hver enkelt af forsvarets anskaffelser af forsvarsmaterieleller forsvarstjenesteydelser, om det ud fra væsentlige sikkerhedsinteresser er nødvendigt ogproportionalt at fastsætte vilkår om industrisamarbejde.§ 7.Erhvervsstyrelsen beslutter i overensstemmelse med EU-retten, jf. § 5, og i overensstemmelsemed forsvarets vurdering, jf. § 6, at forsvarets anskaffelse af forsvarsmateriel ellerforsvarstjenesteydelser skal betinges af vilkår om industrisamarbejde, hvis det ikke vil skævvridekonkurrencen på markedet for ikke-militære varer.Kapitel 4Anvendelse af vilkår om industrisamarbejde§ 8.Fastsatte vilkår om industrisamarbejde over for udenlandske leverandører af forsvarsmaterielefter kapitel 3 skal fremgå af forsvarets aktstykker til Folketingets Finansudvalg, forsvarets udbuds-eller anskaffelsesmateriale og forsvarets anskaffelseskontrakter med udenlandske leverandører.§ 9.Hvis Erhvervsstyrelsen beslutter, at forsvarets anskaffelse skal indeholde vilkår omindustrisamarbejde, jf. § 7, skal potentielle udenlandske leverandører indgå en kontrakt medErhvervsstyrelsen om industrisamarbejde, inden anskaffelseskontrakten mellem forsvaret og denudenlandske leverandør underskrives.Stk.2.Hvis det i helt særlige tilfælde af hensyn til Rigets sikkerhed ikke er muligt at indgåkontraktenomindustrisamarbejdemedErhvervsstyrelsenindenindgåelseafanskaffelseskontrakten, skal den udenlandske leverandør i anskaffelseskontrakten forpligte sig til atindgå kontrakt med Erhvervsstyrelsen om industrisamarbejde hurtigst muligt efter underskrivelsenaf anskaffelseskontrakten.Kapitel 5Forsvarets anskaffelser i samarbejde med andre nationer

§ 10.Hvis anskaffelsen foretages i samarbejde med andre nationer, kan Erhvervsstyrelsengodkende, at vilkår om industrisamarbejde fastsættes inden for rammerne af en aftale, der indgås isamarbejde med andre nationer.§ 11.Hvis forsvaret anskaffer forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser direkte fra en andennation, og en udenlandsk leverandør står for leverancen, er den udenlandske leverandør omfattet afreglerne om vilkår om industrisamarbejde i denne lov.Kapitel 6Dispensationsadgang§ 12.Erhvervs- og vækstministeren kan træffe beslutning om, at en anskaffelse afforsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser omfattet af denne lov ikke skal indeholde vilkår omindustrisamarbejde.Kapitel 7Afvikling af industrisamarbejde§ 13.Industrisamarbejde skal afvikles inden for markedet for forsvarsmateriel ogforsvarstjenesteydelser, og på en måde der understøtter varetagelsen af Danmarks væsentligesikkerhedsinteresser.§ 14.Industrisamarbejde kan afvikles på flere måder, herunder1) gennem udenlandske leverandørers køb af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser hosvirksomheder i Danmark, og2) gennem udviklingsprojekter i forsvarsindustrien, hvor udenlandske leverandører bidrager tiludvikling af industrielle kompetencer og kapaciteter i Danmark med teknologioverførsel,investering og rådgivning m.v.§ 15.Erhvervsstyrelsen fører, jf. § 4, tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler fastsat imedfør af denne lov samt udenlandske leverandørers overholdelse af kontrakter medErhvervsstyrelsen om industrisamarbejde.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan pålægge berørte virksomheder i Danmark at afgive oplysninger omgennemførelse af industrisamarbejde, hvis dette er nødvendigt for at føre kontrol med deudenlandske leverandørers overholdelse af indgåede kontrakter.Kapitel 8Sanktioner§ 16.Kontrakter om industrisamarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og udenlandske leverandørerkan indeholde bestemmelser om økonomiske sanktioner, som finder anvendelse, hvis denudenlandske leverandør misligholder fastsatte vilkår i kontrakten.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for anvendelsenaf økonomiske sanktioner, jf. stk. 1.§ 17.Hvis en udenlandsk leverandør groft misligholder fastsatte vilkår om industrisamarbejdeeller undlader at indgå kontrakt om industrisamarbejde med Erhvervsstyrelsen, kanErhvervsstyrelsen, efter indhentelse af udtalelse fra forsvaret, udelukke den udenlandske leverandørfra at opnå nye kontrakter med forsvaret i en nærmere fastsat periode.Kapitel 9Digital kommunikation§ 18.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, der er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og Vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelsen af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 19.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende gengivet underskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser eller dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 20.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanbestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

2. Indledning

2.1. Lovforslagets hovedindhold

Det er en del af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresse, at der i nationen eksisterer en varieretforsvarsindustri på internationalt førende niveau. På den baggrund har industrisamarbejdet til formål at sikreopretholdelse og udvikling af industrielle kompetencer og kapaciteter vedrørende forsvarsmateriel ogforsvarstjenesteydelser, hvis disse er nødvendige for varetagelsen af Danmarks væsentligesikkerhedsinteresser.Med lovforslaget foreslås en ordning, hvor der i forbindelse med forsvarets anskaffelser af forsvarsmaterieleller forsvarstjenesteydelser kan fastsættes vilkår om, at udenlandske leverandører skal afvikleindustrisamarbejde ved danske virksomheder og dermed medvirke til, at de nødvendige industriellekompetencer og kapaciteter på forsvarsområdet er til stede i Danmark.Vilkår om industrisamarbejde fastsættes af Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med EU-retten, særligtartikel 346 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, og i overensstemmelse med forsvaretsvurdering af sikkerhedsinteresserne, herunder om vilkår om industrisamarbejde er nødvendigt forvaretagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, og om vilkår om industrisamarbejde erproportionalt med de sikkerhedsinteresser, der ønskes varetaget.Hvis der i forbindelse med forsvarets anskaffelse af forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser fastsættesvilkår om industrisamarbejde, skal den udenlandske leverandør indgå en kontrakt med Erhvervsstyrelsen omindustrisamarbejde.

2.2. Baggrund for lovforslaget

Efter vedtagelsen af EU direktiv 2009/81/EF om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivendemyndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- ogtjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og2004/18/EF (herefter omtalt som direktiv 2009/81/EF) indskærpede Kommissionen i 2011 over formedlemsstaterne, at vilkår om industrisamarbejde kan være i uoverensstemmelse med direktiv 2009/81/EF.Krav om industrisamarbejde skal i hvert enkelt tilfælde begrundes med en af de traktatbaseredeundtagelsesbestemmelser, navnlig artikel 346 TEUF om foranstaltninger vedrørende forsvarsmateriel, somen nation anses for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser.I 2011 iværksatte Regeringen en gennemgang af de danske regler for industrisamarbejde og en analyse afindustriens betydning for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser.Gennemgangen viste, at den internationale forsvarsindustris leverancer af forsvarsmateriel ogforsvarstjenesteydelser har afgørende betydning for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser, herunderom den danske indsats i det internationale samarbejde har den fornødne kvalitet, effektivitet og fleksibilitetog kan integreres med andre staters indsats. Som et lille land med en relativt lille forsvarsindustri erDanmark afhængig af at anskaffe forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser på det internationale marked.Det er endvidere kendetegnende for nutidens trusler og udfordringer i en globaliseret verden, at de er forkomplekse til at kunne håndteres af noget enkelt land. De går på tværs af grænser og nødvendiggør frem foralt et effektivt internationalt samarbejde og multilaterale løsninger. Danmarks sikkerhed afhænger derfor afvores fællesskab og samarbejde med andre lande. Danmark skal derfor have evnen og kapaciteten til som entroværdig, aktiv og loyal partner at bidrage til at løse disse fælles udfordringer. I lyset af blandt andet denglobale magtforskydning kan dette forudses at medføre et ønske om at bidrage til, at der sikres tilstrækkeligog relevant kapacitet i det nordamerikanske og europæiske industrielle forsvarskompleks med henblik på atunderstøtte varetagelsen af de omskiftelige sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er væsentligt, at Danmarkselv råder over visse internationalt førende industrielle kompetencer og kapaciteter på forsvarsområdet, fordidisse er grundlaget for, at Danmark også på det forsvarsindustrielle område kan fremstå som en attraktiv ogtroværdig partner, der bidrager med høj kvalitet til det internationale samarbejde om sikkerhed. Dertilkommer, at sådanne kompetencer og kapaciteter har væsentlig betydning for, at Danmark i lyset af etuforudsigeligt trusselsbillede vil være i stand til at kunne forstå, vurdere og udvikle modtræk til nye truslerog levere de fornødne løsninger under uforudsete kriser, der måtte opstå, og hvor Danmark ikke vil kunneforlade sig udelukkende på støtte fra nære allierede. Danmark råder især over internationalt førendekompetencer og kapaciteter inden for fx avanceret software, kommunikations- ogkommandokontrolsystemer, overvågnings og radarteknologi, beskyttelse, dele af køretøjsområdet,skibsværftsområdet og avanceret materialeteknologi og – behandling. Disse områder har strategisk betydningfor varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser, og det er på den baggrund særligt inden for disseområder, Danmark har interesser i at opretholde og udvikle industrielle kompetencer og kapaciteter påforsvars- og sikkerhedsområdet. Vurderingen af industriens betydning for varetagelsen afsikkerhedsinteresser foretages på grundlag af regeringens nationale forsvarsindustrielle strategi. Dennestrategi vil blive opdateret løbende og mindst hvert andet år for at sikre et aktuelt vurderingsgrundlag.Desuden viste gennemgangen, at den væsentligste indsats for at sikre industrielle kompetencer og kapaciteterbestår i at arbejde for et åbent, konkurrencepræget internationalt marked, som kan bidrage til at fremmeinnovation og udvikling af det bedst mulige materiel til lavest mulige priser, og at fortsætte forsvarets støttetil industriens udvikling gennem dialog, rådgivning og støtte til visse udviklingsprojekter. Der er imidlertidikke nogen sikkerhed for, at denne indsats i sig selv er tilstrækkelig til at give danske virksomheder adgangtil at samarbejde med udenlandske leverandører af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser, hvilket formindre danske virksomheder er en nødvendig forudsætning for at kunne opretholde og udvikle industriellekompetencer og kapaciteter vedrørende forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser. Derfor kan det, hvisandre og mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige, være nødvendigt at fastsætte vilkår omindustrisamarbejde for at sikre de nødvendige industrielle kompetencer og kapaciteter vedrørendeforsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser.

Endelig viste gennemgangen, at der er behov for at præcisere i lovgivningen, at industrisamarbejde entydigter begrundet i varetagelsen af sikkerhedsinteresser, og at vilkår om industrisamarbejde fastsættes efterkonkret vurdering i overensstemmelse med EU-retten.På den baggrund erstattes den nuværende lovhjemmel i lov om erhvervsfremme med lov omindustrisamarbejde, som præciserer at vilkår om industrisamarbejde besluttes i overensstemmelsen med EU-retten og sikrer gennemsigtighed om fastsættelse og anvendelse af vilkår om industrisamarbejde i forbindelsemed forsvarets anskaffelser af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser.

2.3. Gældende ret

De hidtidige regler for industrisamarbejde har hjemmel i § 18 i lov om erhvervsfremme (lovbekendtgørelsenr. 1715 af 16. december 2010), hvor erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at udstede regler forindustrisamarbejde, og hvor der fastsættes hjemmel til, at det kan pålægges danske virksomheder at afgiveoplysninger om deres samarbejde med udenlandske leverandører. Der er udstedt en bekendtgørelse(Bekendtgørelse nr. 992 af 04/10/2006) om danske virksomheders forpligtelse til at afgive oplysninger, somer nødvendige for Erhvervsstyrelsens kontrol med de udenlandske leverandørers overholdelse af kontraktermed Erhvervsstyrelsen om industrisamarbejde. Desuden er der udstedt et cirkulære (Cirkulære nr. 88 af27/10/2010) om de nærmere regler på området. Cirkulæret indeholder regler for procedurer og betingelserfor indgåelse af kontrakter om industrisamarbejde, indhold af kontrakterne om industrisamarbejde,anvendelse af eventuelle indtægter fra sanktioner ved misligholdelse af kontrakterne, tillægsaftaler m.v.,oplysningspligter, faktorer og administration af industrisamarbejde, sanktioner ved misligholdelse afkontrakter, en følgegruppe og ikrafttræden. Endelig er der på baggrund af cirkulæret udstedt administrativeretningslinjer, som blandt andet anvendes over for udenlandske leverandører i forbindelse med indgåelse afkontrakter om industrisamarbejde.

3. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslag

Kapitel 1 omfatter lovens formål, anvendelsesområde og definitioner. Det fremgår, at der i forbindelse medforsvarets anskaffelser af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser over en nærmere fastsatminimumsværdi kan fastsættes vilkår om, at udenlandske leverandører skal afvikle industrisamarbejde veddanske virksomheder, hvis dette er nødvendigt for at opretholde og udvikle industrielle kompetencer ogkapaciteter på forsvars- og sikkerhedsområdet af hensyn til varetagelsen af Danmarks væsentligesikkerhedsinteresser. Formålsbestemmelsen tydeliggør, at vilkår om industrisamarbejde fastsættes påbaggrund af hensyn til Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, og ikke ud fra økonomiske betragtninger.Lovforslagets kapitel 2 omhandler organiseringen af administrationen. Det fremgår, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte nærmere regler for industrisamarbejde, og at administrationen af områdetvaretages af Erhvervsstyrelsen.Kapitel 3 og 4 omhandler, hvordan vilkår om industrisamarbejde besluttes og implementeres. Det fremgår, atErhvervsstyrelsen beslutter, om der skal fastsættes vilkår om industrisamarbejde i overensstemmelse medEU-retten og i overensstemmelse med forsvarets vurdering af sikkerhedsinteresserne ved industrisamarbejde.Hvis der fastsættes vilkår om industrisamarbejde, skal disse fremgå tydeligt for alle relevante parter, og denudenlandske leverandører skal indgå en kontrakt om industrisamarbejde med Erhvervsstyrelsen, føranskaffelseskontrakten med forsvaret kan indgås. Der gives dog mulighed for, at der i helt særlige tilfælde afhensyn til Rigets sikkerhed, hvor det ikke er muligt at indgå en kontrakt om industrisamarbejde, føranskaffelsen foretages, kan indgås en efterfølgende kontrakt om industrisamarbejde med Erhvervsstyrelsen.Kapitel 5 omfatter særlige regler i de tilfælde, hvor forsvaret anskaffer direkte ved andre nationer eller isamarbejde med andre nationer. Det fremgår, at vilkår om industrisamarbejde kan fastsættes over for den

bagvedliggende leverandør i de tilfælde, hvor en anden nationer fungerer som mellemmand mellem forsvaretog en udenlandsk leverandør.Kapitel 6 indeholder en dispensationsadgang for erhvervs- og vækstministeren, således at ministeren kandispensere fra vilkår om industrisamarbejde. Dispensation kan gives af hensyn til varetagelsen af væsentligenationale interesser, herunder også af hensyn til rigets sikkerhed og forsvar.Kapitel 7 omfatter regler for de udenlandske leverandørers afvikling af industrisamarbejde. Det fremgår, atindustrisamarbejdet med danske virksomheder skal foregå på forsvarsområdet, og at industrisamarbejde bådekan bestå i, at udenlandske leverandører køber forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser fra danskevirksomheder, og at den udenlandske leverandør støtter danske udviklingsprojekter på forsvars- ogsikkerhedsområdet med investeringer, teknologioverførsel, rådgivning m.v.Kapitel 8 omfatter bestemmelser om sanktioner over for udenlandske leverandører, der misligholderkontrakter om industrisamarbejde med Erhvervsstyrelsen, eller som ikke indgår kontrakter omindustrisamarbejde med Erhvervsstyrelsen, selv om det er fastsat som vilkår for leverandøren i forbindelsemed anskaffelsen. Det fremgår, at der kan fastsættes økonomiske sanktioner i tilfælde af misligholdelse, ogat den udenlandske leverandør i tilfælde af grov misligholdelse kan udelukkes fra at opnå nye kontrakter medforsvaret i en nærmere fastsat periode.Kapitel 9 indeholder de obligatoriske regler for digital kommunikation, som følger af lov om ændring afforskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation (lov nr. 1231 af 18/12 2012).Kapitel 10 omfatter straffebestemmelser. Det fremgår, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse aflovens bestemmelser.Endelig fremgår det i kapitel 11 om ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v., at den hidtidige hjemmel ilov om erhvervsfremme ophæves, og at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

4. Redegørelse for lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Som detfremgår af bemærkningerne til § 6, erstattes den hidtidige generelle ordning af en konkret og individuelvurdering af sikkerhedsinteresserne samt overensstemmelsen med EU-retten, hvilket vil øgeadministrationen i de enkelte sager for forsvaret og Erhvervsstyrelsen. Samtidig forhøjes minimumsgrænsenfor, hvornår der foretages en konkret vurdering af behovet for industrisamarbejde, hvilket vil give færresager og administrative lettelser for forsvaret og Erhvervsstyrelsen. Samlet set forventes ændringerne ikke atføre til væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. Redegørelse for lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har visse økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Da der, jf.bemærkningerne til § 6, indføres en konkret og individuel vurdering af den konkrete anskaffelse afforsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser i stedet for den hidtidige generelle ordning, ogminimumsgrænsen for at foretage en konkret vurdering af en anskaffelse foreslås hævet, forventes der enreduktion af omfanget af industrisamarbejde. Det vil indebære administrative lettelser, ikke kun forudenlandske leverandører, som skal indgå og afrapportere på færre kontrakter med Erhvervsstyrelsen, menogså for danske virksomheder, som anmodes om oplysninger i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrolmed de udenlandske leverandørers overholdelse af kontrakterne om industrisamarbejde. Ændringerne vilføre til økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der forventes fastsat vilkår om industrisamarbejdeved færre anskaffelser end hidtil, når den hidtidige generelle ordning erstattes af konkrete og individuellevurderinger, og minimumsgrænsen for at foretage en konkret vurdering af en anskaffelse hæves. Da der ertale om konkrete og individuelle vurderinger, er det ikke muligt at give et præcist billede på reduktion af

omfanget af industrisamarbejde. Hævelsen af minimumsgrænsen forventes isoleret set kun at medføre enmindre reduktion i anvendelsen af vilkår om industrisamarbejde.

6. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU retten

Fastsættelsen af vilkår om industrisamarbejde skal ske i overensstemmelse med EU-retten, herunder særligtartikel 346 TEUF.Det fremgår af artikel 346 TEUF, at traktatens bestemmelser ikke er til hinder for, at ”b) hver medlemsstatkan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentligesikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel;disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for det indre marked for varer, der ikkeer bestemt specielt til militære formål. 2. Rådet fastlægger med enstemmighed på forslag af Kommissionenændringer til den liste, det har fastlagt den 15. april 1958, over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1,litrab), finder anvendelse.”Kommissionen udarbejdede en fortolkende meddelelse af 7. december 2006 om anvendelse af EF-traktatensartikel 296 (den nuværende artikel 346 TEUF) samt en meddelelse af 5. december 2007 om en strategi for enstyrket og mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri. Blandt andet på denne baggrund udarbejdedeKommissionen et nyt direktiv 2009/81/EF om anskaffelser på forsvars- og sikkerhedsområdet. Direktivet erimplementeret i Danmark i 2011 og forventes implementeret i hele EU i 2013.Det fremgår af direktiv 2009/81/EF, at den nationale sikkerhed er den enkelte medlemsstats eneansvar påforsvars- og sikkerhedsområdet (betragtning 1). Forsvars- og sikkerhedsmateriel er af afgørende betydningfor medlemsstaternes sikkerhed og suverænitet og for Unionens uafhængighed. Derfor er køb af varer ogydelser inden for forsvars- og sikkerhedsområdet ofte af følsom karakter (betragtning 8). Direktiv2009/81/EF skal forvaltes i overensstemmelse med TEUF, og man kan således kun fravige procedurernefastsat i direktiv 2009/81/EF, hvis der enten er hjemmel hertil i direktivet selv eller i TEUF. TEUFindeholder særlige undtagelser med hensyn til anvendelse af de principper, den fastsætter, og dermed medhensyn til den deraf afledte ret. Bestemmelserne i direktivet bør derfor ikke være til hinder for at beskytte enmedlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser. Det kan være tilfældet for kontrakter på både forsvars- ogsikkerhedsområdet. Det betyder, at kontrakter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, kanundtages fra direktivets bestemmelser, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed eller ernødvendigt for at beskytte en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser (betragtning 16). I henhold tilEU-Domstolens praksis bør muligheden for at anvende sådanne undtagelser fortolkes således, atvirkningerne ikke overstiger, hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte de legitime interesser, somundtagelsesbestemmelser gør det muligt at bevare. Anvendelse af undtagelsesbestemmelser skal stå i rimeligtforhold til de tilstræbte mål og samtidig være det middel, som mindst muligt hindrer varernes friebevægelighed og den fri udveksling af tjenesteydelser (betragtning 17).Da hverken direktiv 2009/81/EF eller TEUF giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte vilkår omindustrisamarbejde, kan fastsættelsen af sådanne vilkår kun ske i de tilfælde, hvor undtagelsesbestemmelser iTEUF finder anvendelse, herunder særligt artikel 346 TEUF. Enhver anvendelse af enundtagelsesbestemmelse skal begrundes konkret og individuelt. Dette betyder, at enhver fastsættelse af vilkårom industrisamarbejde skal kunne begrundes konkret og individuelt.

Til kapitel 1Lovens formålTil § 1. Lovens formålFormålsbestemmelsen sammenfatter tre væsentlige elementer i den nye lov. For det første atindustrisamarbejde handler om samarbejde mellem udenlandske leverandører af forsvarsmateriel ogvirksomheder i Danmark. For det andet at målet med industrisamarbejde er at opretholde og udvikleindustrielle kompetencer og kapaciteter inden for forsvars- og sikkerhedsområdet. Og endelig, for det tredje,at industrisamarbejde kun kan finde anvendelse, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af Danmarksvæsentlige sikkerhedsinteresser, hvilket underbygger, at loven administreres i overensstemmelse med EU-retten, jf. bemærkningerne til § 5.Til § 2. AnvendelsesområdeIfølgestk. 1foreslås anvendelsesområdet afgrænset til forsvarets anskaffelser af forsvarsmateriel ogforsvarstjenesteydelser, idet undtagelsesbestemmelsen i EUF Traktatens art. 346 finder anvendelse på detteområde. Ingen andre offentlige myndigheder forestår væsentlige anskaffelser af forsvarsmateriel ogforsvarstjenesteydelser, og det er hensigtsmæssigt at afgrænse loven og de tilhørende administrativeprocedurer til forsvarets anskaffelser.Anvendelsesområdet er endvidere afgrænset istk. 2til kun at omfatte de af forsvarets anskaffelser afforsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser, der overstiger en nærmere fastsat minimumsværdi. Denneminimumsgrænse skal afspejle, at den pågældende anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelserhar en så væsentlig karakter og et så tilstrækkeligt omfang, at vilkår om industrisamarbejde i forbindelse medanskaffelsen vil kunne være nødvendigt for varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, og atdet derfor er relevant at vurdere behovet for industrisamarbejde. Minimumsgrænsen forventes fastsat til 50mio. kr., hvilket er grænsen for, hvornår kontrakter om industrisamarbejde effektueres i de nugældenderegler. Det forventes, at de hidtidige betingede kontrakter om industrisamarbejde for anskaffelser afforsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser på over 5 mio. kr. afskaffes. De betingede kontraktereffektueres kun, hvis en leverandør samlet set over 5 år opnår kontrakter for over 50 mio. kr. I praksis harder været meget få tilfælde, hvor anskaffelser på mellem 5 og 50 mio. kr. over 5 år har oversteget 50 mio. kr.og dermed har effektueret en betinget kontrakt om industrisamarbejde. Afskaffelsen af de betingedekontrakter under 50 mio. kr. vil lette administrationen hos forsvaret og Erhvervsstyrelsen, mens forsvaret ogErhvervsstyrelsen til gengæld skal lægge en større indsats i den konkrete vurdering af sikkerhedsinteresserneved anskaffelser over 50 mio. kr. Samlet set forventes den administrative byrde at være uændret hosforsvaret og Erhvervsstyrelsen.Industrisamarbejde sigter udelukkende på at etablere samarbejde mellem udenlandske leverandører ogvirksomheder i Danmark om forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser for at sikre varetagelsen afvæsentlige sikkerhedsinteresser. Det følger derfor afstk. 3,at industrisamarbejde ikke omfatter brugt ogcivilt materiel, bygge- og anlægsarbejder, projektadministration og – dokumentation samt tjenesterejser oguddannelse i forbindelse med udbudsprojekter. Denne del af bestemmelsen er identisk med den hidtilgældende bestemmelse i administrationen af industrisamarbejde.Til § 3. Definitioner

Definitionen af industrisamarbejde følger afnr. 1og er i overensstemmelse med den hidtidige definition afindustrisamarbejde. Industrisamarbejde omfatter kun det samarbejde, der registreres som samarbejde ihenhold til en kontrakt mellem Erhvervsstyrelsen og den udenlandske leverandør.Baggrunden for lovforslaget er at sikre overensstemmelse med EU-retten. På den baggrund fastsættes det, atdefinitionen af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser inr. 2følger EU’s til enhver tid gældendedefinition heraf, og at der ikke anvendes en særskilt dansk definition. EU’s definition er anført i direktiv2009/81/EF om udbud på forsvarsområdet (direktiv 2009/81/EF om samordning af fremgangsmåderne vedordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- ogtjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og2004/18/EF).Det fremgår blandt andet af direktivet (betragtning 10), at ”der ved ”militært materiel” navnlig forstås deprodukttyper, som er opført på listen over våben, ammunition og krigsmateriel i Rådets afgørelse 255/58 af15. april 1958, og medlemsstaterne kan ved gennemførelsen af dette direktiv henholde sig alene til denneliste. Listen omfatter kun materiel, som er designet, udviklet eller fremstillet til specifikt militære formål. Derer dog tale om en generisk liste, som skal fortolkes bredt i lyset af den løbende udvikling, som teknologien,indkøbspolitikkerne og de militære behov undergår, og den heraf følgende udvikling af nye typer af materiel,f.eks. på grundlag af Unionens fælles liste over militært udstyr. I dette direktiv bør der ved militært materielendvidere forstås produkter, som oprindeligt har været beregnet til civil anvendelse, men siden er blevettilpasset til militære formål med henblik på anvendelse som våben, ammunition eller krigsmateriel”.Det fremgår endvidere af direktivet (betragtning 12), at direktivet tager hensyn til den ordregivendemyndigheds behov ”i hele produkternes levetid, dvs. i forbindelse med forskning og udvikling, industrieludvikling, produktion, reparation, modernisering, ændring, vedligeholdelse, logistik, uddannelse, prøvning,udtagning og bortskaffelse,” samt at kontrakter omfattet af direktivet (betragtning 12) ”kan omfatte leveringaf dele, komponenter og/eller delmontager heraf til montering i eller på produkter […]”. Det betyder, at derogså i disse situationer vil være tale om forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser i direktivets forstand.Det er i lovforslagets § 3 præciseret, at definitionen sidestiller anskaffelser af varer og tjenesteydelser, dabegge er relevante for varetagelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser.Til kapitel 2OrganiseringTil § 4. OrganiseringDet foreslås istk. 1, atadministrationen af industrisamarbejde varetages af Erhvervsstyrelsen, som haradministreret området siden 1996 og har et veletableret samarbejde med forsvaret, udenlandske leverandøreraf forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser, danske virksomheder på forsvarsområdet, andre nationale oginternationale myndigheder og relevante erhvervsorganisationer. Administrationen omfatter bl.a. beslutningom fastsættelse af vilkår om industrisamarbejde, indgåelse af kontrakter om industrisamarbejde medpotentielle udenlandske leverandører, information og vejledning af danske og udenlandske virksomheder omindustrisamarbejde, opsyn med overholdelse af lovens bestemmelser og regler udstedt i medfør af denne lov,forhåndsgodkendelser af udviklingsprojekter samt kontrol med udenlandske leverandørers overholdelse afindgåede kontrakter.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for industrisamarbejde i medfør afstk. 2.Der vilsom hidtil blive udstedt en bekendtgørelse vedrørende opkrævning af oplysninger fra berørte danskevirksomheder til brug for kontrollen med de udenlandske leverandørers overholdelse af kontrakter medErhvervsstyrelsen om industrisamarbejde. De nærmere regler om fx minimumsgrænse for vurdering af, omen anskaffelse af forsvarsmateriel skal betinges af industrisamarbejde, og om fx fastsættelse af sanktionerover for udenlandske leverandører, der ikke overholder forpligtelserne i de indgåede kontrakter vil blive

fastsat i administrative retningslinjer af erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medforsvarsministeren.Den nuværende praksis, hvor Erhvervsstyrelsens afgørelser om industrisamarbejde er endelige, vil blivefastholdt istk. 3.Der vil som udgangspunkt ikke blive fastsat en almindelig klageadgang til andreadministrative niveauer herunder ministeren.Til kapitel 3Fastsættelse af vilkår om industrisamarbejdeTil § 5. Beslutning om at fastsætte vilkår om industrisamarbejdeBestemmelsen om, at vilkår om industrisamarbejde kun kan fastsættes i overensstemmelse med EU-retten,særligt artikel 346, stk. 1, litra b, TEUF, pålægger Erhvervsstyrelsen og forsvaret et eksplicit ansvar for atsikre, at vurderinger og afgørelser vedrørende industrisamarbejde foretages i overensstemmelse med EU-retten. Dette gælder for eksempel en vurdering af, om vilkår om industrisamarbejde kan fordrejekonkurrencen på markedet for varer, der ikke er bestemt specielt til militære formål.Til § 6. Forsvarsministeriets vurdering af sikkerhedsinteresserVurderingen af, hvorvidt der til en anskaffelse er knyttet en væsentlig sikkerhedsinteresse, som bør imødegåsvia vilkår om industrisamarbejde, foretages af forsvaret. Forsvaret foretager en konkret og individuelvurdering i forbindelse med hver enkelt anskaffelse mellem forsvaret og udenlandske leverandører.Vurderingen foretages på grundlag af ”Den nationale forsvarsindustrielle strategi”, som er udarbejdet isamarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet ogUdenrigsministeriet, og som opdateres mindst hvert andet år. Forsvaret vurderer herunder, om den planlagteanskaffelse åbner mulighed for relevant industrisamarbejde mellem den udenlandske leverandør og danskevirksomheder på strategiske områder i henhold til den forsvarsindustrielle strategi. Forsvaret vurdererherefter endvidere, om vilkår om industrisamarbejde er nødvendigt for varetagelsen af Danmarks væsentligesikkerhedsinteresser, og om vilkår om industrisamarbejde er proportionalt med de sikkerhedsinteresser, dervaretages.§ 6 tjener i sammenhæng med § 5 og § 7 til at fastsætte en entydig fordeling af opgaver og ansvar mellemErhvervsstyrelsen og forsvaret, som i praksis vil have et meget tæt samarbejde om industrisamarbejde.Til § 7. Erhvervsstyrelsens beslutning om industrisamarbejdeI § 7 fastsættes det, at Erhvervsstyrelsens beslutning om industrisamarbejde sker i overensstemmelse medEU-retten, jf. § 5, og i overensstemmelse med forsvarets vurdering af sikkerhedsinteresserne i forbindelsemed den konkrete anskaffelse, jf. § 6.I forbindelse med vurdering af overensstemmelsen med EU-retten, herunder særligt artikel 346, kontrollererErhvervsstyrelsen, at vilkår om industrisamarbejde i forbindelse med den konkrete anskaffelse ikke vilskævvride konkurrencen på markedet for ikke-militære varer. Da vilkår om industrisamarbejde alene kanfastsættes for anskaffelsen af forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser, og da industrisamarbejde alenekan afvikles inden for forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser, forventes der ikke at ske enskævvridning af konkurrencen på markedet for ikke-militære varer.Erhvervsstyrelsen foretager ikke en selvstændig vurdering af sikkerhedsinteresserne, men følger forsvaretsvurdering. Det indebærer, at hvis forsvaret vurderer, at vilkår om industrisamarbejde ikke er nødvendigt forvaretagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, kan Erhvervsstyrelsen ikke fastsætte vilkår omindustrisamarbejde. Hvis forsvaret vurderer, at industrisamarbejdet er nødvendigt for varetagelsen afDanmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, vurderer Erhvervsstyrelsen, om der er andre omstændigheder i

Med lovforslaget tilstræbes der størst mulig klarhed og gennemsigtighed om anvendelsen af vilkår omindustrisamarbejde. Det præciseres derfor, at vilkår om industrisamarbejde skal fremgå af relevant materialeover for Folketinget, danske og udenlandske virksomheder og andre interessenter, hvilket i praksis vil sigeforsvarets relevante aktstykker til Folketingets Finansudvalg, forsvarets udbuds- eller anskaffelsesmateriale,samt forsvarets anskaffelseskontrakter med udenlandske leverandører.Til § 9. Kontrakt mellem Erhvervsstyrelsen og potentielle udenlandske leverandørerGrundlaget for industrisamarbejde mellem udenlandske leverandører og virksomheder i Danmark er enkontrakt mellem Erhvervsstyrelsen og den udenlandske leverandør, jf.stk. 1.Kontrakten er en standardkontrakt, som blandt andet fastsætter den udenlandske leverandørs forpligtelse tilindustrisamarbejde, en plan for afvikling af forpligtelserne og sanktioner over for manglende overholdelse afkontrakten. Erhvervsstyrelsen skal tilstræbe, at de enkelte kontrakter indeholder færrest mulige individuelletilpasninger for at sikre ens vilkår for forskellige potentielle leverandører og for at sikre en effektivsagsbehandling og opfølgning på kontrakterne. Kontrakterne skal indeholde en afviklingsplan medtilhørende milepæle, som tager højde for den tilknyttede anskaffelses karakter, omfang og tidsmæssigeudstrækning.Erhvervsstyrelsen indgår betingede kontrakter med alle potentielle leverandører i forbindelse med enkommende anskaffelse, hvor der er fastsat vilkår om industrisamarbejde. Når forsvaret har valgt leverandørog indgået anskaffelseskontrakt med denne, træder kontrakten om industrisamarbejde med den pågældendeleverandør i kraft, mens de øvrige betingede kontrakter med leverandører, der ikke blev valgt, annulleres.Den betingede kontrakt skal indgås, inden forsvaret kan indgå anskaffelseskontrakten med den udenlandskeleverandør. Derved sikres det, at den udenlandske leverandør har accepteret vilkåret om industrisamarbejde,før kontrakten med forsvaret indgås.Det følger afstk. 2,at i helt særlige tilfælde, hvor der af hensyn til Rigets sikkerhed ikke er mulighed for, atErhvervsstyrelsen indgår en kontrakt om industrisamarbejde, før anskaffelsen foretages, skal kontrakten omindustrisamarbejde indgås snarest muligt, og forsvaret skal straks orientere Erhvervsstyrelsen om fravigelsenfra reglerne. Forsvaret skal også i disse hastesager sikre, at vilkår om industrisamarbejde fremgår afaktstykker, anskaffelsesmateriale og kontrakter.

Kontrakterne om industrisamarbejde kan pålægge de udenlandske leverandører sanktioner, hvis de aftaltemilepæle for afvikling af forpligtelserne i kontrakten ikke overholdes. Rammerne for sådanne sanktioner erfastlagt i forslagets § 17 og § 18.Til kapitel 5Forsvarets anskaffelser i samarbejde med andre nationerTil § 10. Anskaffelser der foretages i samarbejde med andre nationerHvis forsvaret foretager anskaffelser i samarbejde med andre nationer, kan Erhvervsstyrelsen godkende, atvilkår om industrisamarbejde fastsættes inden for rammerne af en aftale, som forsvaret indgår med andrenationer, hvis vilkårene i relevant omfang matcher de vilkår, der gælder for Erhvervsstyrelsensstandardkontrakter, og der etableres en tilfredsstillende monitorering og afrapportering. Bestemmelsenomfatter både forsvarets anskaffelser i multilateralt regi, som for eksempel i NATO-regi, og anskaffelser,hvor forsvaret foretager anskaffelsen og indgår anskaffelseskontrakten sammen med en eller flere andrenationer. Forsvaret indgår allerede i dag kontrakter med andre nationer om udvikling, anskaffelser,vedligeholdelse eller lignende af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser, fx i NATO regi. Det forventes,at denne form for internationalt samarbejde vil være stigende i de kommende år, og der er således behov forfleksibilitet i aftalekonceptet med henblik på at sikre opretholdelsen og udviklingen af de fornødneindustrielle kompetencer og kapaciteter på forsvars- og sikkerhedsområdet. Vilkåret om industrisamarbejdefastsættes på grundlag af den danske andel i anskaffelsesprojektet.Til § 11. Anskaffelser med andre nationer som mellemmandBestemmelsen i § 11 omfatter de anskaffelser af forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser, hvor forsvaretindgår anskaffelseskontrakt direkte med andre nationer, som derefter på vegne af forsvaret kontraherer medde bagvedliggende leverandører i disse nationer. Denne type aftaler betegnes som ”Government toGovernment contracts”. I disse tilfælde, hvor der kan identificeres en bagvedliggende udenlandskleverandør, som står for leverancen, skal den udenlandske leverandør indgå kontrakt med Erhvervsstyrelsenom industrisamarbejde, hvis anskaffelsen er betinget af vilkår om industrisamarbejde. Hvis anskaffelsen fraen anden nation vedrører forsvarsmateriel, som den pågældende nation har indkøbt til andet formål endvideresalg og har liggende på lager, kan der ikke fastsættes vilkår om industrisamarbejde, idet der ikke vilkunne identificeres en udenlandsk leverandør, der kan fastsættes vilkår om industrisamarbejde overfor.

Til § 13. Krav til afvikling af industrisamarbejdeBestemmelsen fremhæver, at afvikling af forpligtelser til industrisamarbejde skal ske inden forforsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser for at sikre overensstemmelse med EU retten. Det følger både af,at formålet med industrisamarbejde er at opretholde industrielle kompetencer og kapaciteter, som ernødvendige for varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, og at foranstaltninger medgrundlag i undtagelsesbestemmelsen i artikel 346 TEUF ikke må fordreje konkurrencen på det indre markedfor varer, der ikke er bestemt specielt til militære formål.Det er ikke præciseret inden for hvilke dele af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser,industrisamarbejdet skal placeres. Som udgangspunkt er det optimalt at opnå en konkurrencesituationmellem virksomheder i Danmark inden for de strategisk væsentlige områder om at indgå iindustrisamarbejde med udenlandske leverandører, da dette vil fremme innovation og sikre, at de danskekompetencer og kapaciteter på området har det ønskede internationale topniveau.Dertil kommer, at det i et lille land som Danmark ikke er muligt at udvælge præcise kompetencer ogkapaciteter, der skal være til stede, da industrien er relativt lille og kun kan omfatte visse kompetencer ogkapaciteter inden for de strategiske områder. Derfor sigtes der mod at sikre tilstedeværelsen af vissekompetencer og kapaciteter på de ønskede områder, og lade konkurrencesituationen afgøre, hvilke af disseder vil kunne opretholdes og udvikles.Til § 14. Former for afvikling af industrisamarbejdeIndustrisamarbejde kan afvikles på flere måder, herunder gennem udenlandske leverandørers anskaffelse afforsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser hos virksomheder i Danmark, jf.nr. 1,og gennemudviklingsprojekter, jf.nr. 2,hvor udenlandske leverandører bidrager til udvikling af forsvarsindustriellekompetencer og kapaciteter i Danmark med investeringer, teknologioverførsler, rådgivning ogefteruddannelse m.v. Bidrag til udviklingsprojekter kan udover danske virksomheder også omfatteforsknings- og uddannelsesinstitutioner m.v., som kan medvirke til opbygning af industrielle kompetencer,som er nødvendige for varetagelsen af væsentlige nationale sikkerhedsinteresser.I forbindelse med udviklingsprojekter, jf.nr. 2,skal Erhvervsstyrelsen vurdere og forhåndsgodkendeprojekterne, inden de sættes i gang. Erhvervsstyrelsen indgår i tæt dialog med de udenlandske leverandører,industrien og forsvaret om at sikre, at den udenlandske leverandørs forpligtelse til samarbejde er kendt hosrelevante danske virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.v., og at projekterne har højkvalitet samt sikrer opretholdelse og udvikling af industrielle kompetencer og kapaciteter på højtinternationalt niveau inden for strategisk væsentlige områder. Desuden sikrer Erhvervsstyrelsen, atafrapporteringen på projekterne giver mulighed for at evaluere effekterne. Erhvervsstyrelsens samarbejdemed de udenlandske leverandører kan etableres i form af partnerskaber, hvor der træffes nærmere aftaler omsamarbejdet.Anskaffelser af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser fra virksomheder i Danmark vil normalt kunnegodkendes med en faktor én. Det betyder for eksempel, at et køb af varer for 1 mio. kr. medfører ennedskrivning af den udenlandske leverandørs forpligtelse til industrisamarbejde med 1 mio.kr. I forbindelsemed udviklingsprojekter, jf.nr. 2,vil der kunne godkendes en faktor højere end én, hvis det kandokumenteres, at bidraget fra den udenlandske leverandør har tilsvarende større værdi end en anskaffelse afeksisterende varer og tjenesteydelser vil have. Det kan for eksempel være en udenlandsk leverandørsoverførsel af finansiering, teknologi og oplæring af personale, som gør en virksomhed i Danmark i stand tilat producere forsvarsmateriel på internationalt førende niveau og indgå som underleverandør til førendeinternationale leverandører på området. Hvis en udenlandsk leverandør overfører teknologi til en værdi af 1mio. kr., kan denne fx godkendes med en faktor 4, således at der afskrives 4 mio. kr. på den udenlandskeleverandørs forpligtelse til industrisamarbejde.

Denne administration er i overensstemmelse med de hidtidige administrative regler og praksis på området.Til § 15. Krav om oplysninger fra berørte virksomheder i DanmarkUdenlandske leverandører, der har indgået en kontrakt med Erhvervsstyrelsen om industrisamarbejde, skalløbende afrapportere til Erhvervsstyrelsen om samarbejdet med virksomheder i Danmark for at dokumentere,at de overholder de indgåede kontrakter om industrisamarbejde. For at kunne kontrollere, om oplysningernefra de udenlandske leverandører er korrekte, skal Erhvervsstyrelsen kunne indhente informationer fra deberørte danske virksomheder.Det fremgår af den hidtidige hjemmel i lov om erhvervsfremme, § 18 stk. 2, at erhvervs- og vækstministerenkan pålægge berørte danske virksomheder at afgive de oplysninger om industrisamarbejdets gennemførelse,der er nødvendige for at føre kontrol med overholdelse af reglerne om industrisamarbejde. Dennebestemmelse videreføres i § 14 i nærværende lov.Til kapitel 8SanktionerTil § 16. Sanktioner i forbindelse med misligholdelse af kontrakter om industrisamarbejde

Det fremgår afstk. 1,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte økonomiske sanktioner over forudenlandske leverandører, der misligholder kontrakter med Erhvervsstyrelsen omindustrisamarbejde. Det forventes, at det i de administrative retningslinjer vil blive fastsat, atkontrakterne om industrisamarbejde mellem den udenlandske leverandør og Erhvervsstyrelsen skalindeholde en bod på 15 pct. af det beløb, der mangler at blive afviklet halvvejs i kontrakten og vedudløb af kontrakten i henhold til aftale afviklingsplan. Det indebærer for eksempel, at enudenlandsk leverandør, der mangler at afvikle industrisamarbejde på 50 mio. kr. ved udløb afkontrakten, skal betale 15 pct. svarende til 7,5 mio. kr. i bod for manglende overholdelse afkontrakten. Beløbet skal betales til Erhvervsstyrelsen. Midlerne tilfalder statskassen ogindtægtsføres på § 08.21.25, Forskellige indtægter under Erhvervsstyrelsen. Sanktionerne erstatterden nuværende sanktion, hvor den udenlandske leverandør skal betale det fulde beløb, der manglerat blive afviklet efter 4 år i henhold til den aftalte afviklingsplan, og hvor der efter 3 år skal stillesen bankgaranti for denne betaling. Den nuværende sanktion overgår i væsentligt omfang tilsvarendesanktioner i nærtstående nationer. Den foreslåede nye sanktion ligger derimod på niveau medtilsvarende sanktioner i nærtstående nationer.Med bemyndigelsen til ministeren ifølgestk. 2gives der mulighed for løbende at justeresanktionerne, så de matcher sanktioner i nærtstående nationer og har den fornødne effekt.Til § 17. Sanktioner over for grov misligholdelse af vilkår om industrisamarbejde§ 17 vedrører situationer, hvor udenlandske leverandører groft misligholder vilkår, der er fastsat i en kontraktmed Erhvervsstyrelsen om industrisamarbejde, og hvor den udenlandske leverandør trods gentagne advarslerikke viser vilje til at opfylde vilkårene om industrisamarbejde. Desuden vedrører § 17 de helt særligetilfælde, jf. § 9 stk. 2, hvor en udenlandsk leverandør ikke har indgået en kontrakt om industrisamarbejdemed Erhvervsstyrelsen, før anskaffelseskontrakten med forsvaret er indgået, og hvor leverandøren trodsgentagne advarsler ikke vil indgå en kontrakt med Erhvervsstyrelsen som forudsat ved indgåelsen afanskaffelseskontrakten. I sådanne tilfælde kan Erhvervsstyrelsen, efter indhentelse af udtalelse fra forsvaret,udelukke leverandøren fra at opnå nye kontrakter med forsvaret i en nærmere fastsat periode. Dennebestemmelse er en videreførelse af hidtil gældende bestemmelser og praksis, som er anvendt i få tilfælde.

Til kapitel 9Digital KommunikationTil § 18. Digital kommunikationReglerne i § 18, § 19 og § 20 om digital kommunikation følger af lov om ændring af forskelligelovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Lov nr. 1231 af 18/12/2012) og erobligatoriske for alle nye lovforslag. Formålet med bestemmelserne om digital kommunikation er at indførehjemmel til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og det offentlige skalforegå digitalt, blandt andet med henblik på at smidiggøre kommunikationen og optimere sagsgangene hosvirksomheder og det offentlige. Bestemmelser om anvendelsen af bestemte it-systemer, særlige digitaleformater og digital signatur eller lignende vil blive anvendt i Erhvervsstyrelsens kommunikation med danskevirksomheder. I forhold til de udenlandske leverandører vil sådanne bestemmelser om digital kommunikationm.v. være frivillige.Til § 19. Digitale afgørelser og regler m.v.Der henvises til bemærkningerne til § 18.Til § 20. Digitale underskriftskravDer henvises til bemærkningerne til § 18.Til kapitel 10StraffebestemmelserTil § 21. StraffebestemmelserDer er ikke tilsigtet ændringer i forhold til de hidtidige straffebestemmelser med hjemmel i lov omerhvervsfremme. Det fremgår af bemærkningerne til lov om erhvervsfremme, at straffebestemmelserne er enopdatering af gældende bestemmelser om ansvarspådragende adfærd, så det fremgår, at relevante juridiskepersoner er omfattet, og at der er tale om en videreførelse af tidligere bestemmelser, som bemyndigerministeren til at fastsætte straf i form af bøde.Til kapitel 11Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

1. Indholdsfortegnelse