ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 306: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love), fra erhvervs- og vækstministeren

§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved §2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, § 35 i lov nr. 1231 af 18. decem-ber 2012, § 1 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest ved lov nr. 639 af 12. juni 2013, foreta-ges følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »og om ophævelse af Kommissionens afgørelse2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84.«: »Loven indeholder desuden bestemmelser,som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EUaf 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013 nr. L115, side 18, ogEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske ventu-rekapitalfonde, EU-Tidende 2013 nr. L115, side 1.«2.I§ 1, stk. 2,ændres »finansielle holdingvirksomheder« til: »finansielle holdingvirksomheder ogforsikringsholdingvirksomheder« og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2« ændres til: »§§ 70-71«.3.I§ 1, stk. 2,udgår »§ 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr. 1,«.4.I§ 1, stk. 2,indsættes som2.og3. pkt.:»For finansielle holdingvirksomheder finder § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, desuden an-vendelse. For forsikringsholdingvirksomheder finder § 126 desuden anvendelse.«1

5.I§ 1, stk. 14,ændres »20 d« til: »20 e«.6.I§ 1, stk. 17,ændres »nr. 24 og 25« til: »nr. 27 og 28«.7.I§ 5, stk. 1,indsættes efter nr. 12 som nye numre:»13)Forsikringsholdingvirksomhed:En modervirksomhed, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalandele i dattervirk-somheder, når disse dattervirksomheder udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genfor-sikringsvirksomheder, tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsvirksomheder, og mindst én afdisse dattervirksomheder er en forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed. En forsikringsholding-virksomhed er ikke en finansiel holdingvirksomhed, jf. nr. 10.14)Blandet forsikringsholdingvirksomhed:En modervirksomhed, som hverken er en finansiel virksomhed, en tredjelandsforsikrings- eller gen-forsikringsvirksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed ogsom ejer mindst én dattervirksomhed, der er forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed.Nr. 13-28 bliver herefter nr. 15-30.8.I§ 5, stk. 1,indsættes efter nr. 22, der bliver nummer 23, som nyt nummer:»15)Formålsbestemt selskab:Et selskab hvis væsentligste formål er at udstede af værdipapirer eller på anden vis at skaffe finan-siering til køb af aktiver omfattet af § 152 p og indført i et refinansieringsregister fra pengeinstitut-ter med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et refinansieringsregister.«Nr. 23-30 bliver herefter nr. 24-31.9.I§ 5, stk. 3, § 61 a, stk. 1, nr. 2, § 61 c, stk. 2,tre stederi § 63, stk. 4,og§ 347, stk. 3,ændres»den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed« til: »den finansielle virksom-hed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden«.10.I§ 10indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk.3.Investeringsforvaltningsselskaber kan registreres som forvalter af europæiske socialeiværksætterfonde i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17.april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde.Stk. 4.Investeringsforvaltningsselskaber kan registreres som forvalter af kvalificerede ventureka-pitalfonde i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013om europæiske venturekapitalfonde.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.11.I§ 14, stk. 1, nr. 4,ændres »nr. 17« til: »nr. 19«.12.I§ 23, stk. 2, § 49, stk. 1, § 81, stk. 3, 2. pkt.,ogstk. 5, 2. pkt.,to steder i§ 81 a, stk. 1, § 81 a,stk. 3, § 114, stk. 2,og§ 285ændres »garantikapital« til: »garantkapital«.13.Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38:»§ 37 a.Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet forbyde etudenlandsk forsikringsselskab, der er omfattet af bestemmelserne i § 30, stk. 1 og § 31, stk. 1, atråde over dets aktiver her i landet eller begrænse dets rådighed herover.Stk. 2.Stk. 1 gælder tilsvarende for andre udenlandske forsikringsselskaber, der er meddelt konces-sion i et af Den Europæiske Unions medlemslande eller i lande, der har gennemført 3. skadesforsik-

ringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, når forsikringsselskabet uden at være omfattet af be-stemmelserne i § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, har aktiver her i landet.«14.I§ 43, stk. 1, § 61 c, stk. 2, § 63, stk. 2, § 77 c, stk. 1, § 77 d, stk. 3, § 183, stk. 1, 1. pkt.,ogstk.4, § 198, stk. 1, § 199, stk. 1, 1. pkt.,og§ 361, stk. 1, nr. 10,ændres »Finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder« til: »Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhederog forsikringsholdingvirksomheder«.15.I§ 61, stk. 1, 1. pkt., § 61 b, § 61 c, stk. 1, § 62, stk. 1, § 120, stk. 1, 1. pkt., § 199, stk. 2, § 373,stk. 3,og§ 374, stk. 4,ændres »en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed« til:»en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed«.16.I§ 61 a, stk. 1, nr. 3,ændres »den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed«til: »den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirk-somheden«.17.I§ 63, stk. 1, 1. pkt., § 77 a, stk. 1, 1. pkt.,og§ 197ændres »finansielle virksomheders og finan-sielle holdingvirksomheders« til: »finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders ogforsikringsholdingvirksomheders«.18.I§ 64, stk. 2, nr. 4,udgår »Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionenudviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholdetilliden til den finansielle sektor.«19.I§ 64indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen lever op til kravene istk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektor.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.20.§ 64, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk. 4.Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddeleFinanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i denfinansielle virksomheds ledelse, og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgendeændres.«21.I§ 64, stk. 4, der bliver stk. 5,og§ 77 c, stk. 2,ændres »en finansiel holdingvirksomhed« til:»en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed«.22.I§ 70, stk. 1,og§ 71, stk. 1,indsættes efter »finansiel virksomhed«: »en finansiel holdingvirk-somhed, og en forsikringsholdingvirksomhed«.23.I§ 70, stk. 2-5,ændres »den finansielle virksomhed« fire steder til: »virksomheden«.24.I§ 70, stk. 2, nr. 4,ændres »den finansielle virksomheds« til: »virksomhedens«.25.§ 71, stk. 2,ændres »en finansiel virksomhed og finansielle holdingvirksomheder« til: »en fi-nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed«.

26.§ 71, stk. 3,ophæves.27.I§ 75, stk. 4, § 77 a, stk. 2, § 77 b, stk. 1,og§ 345, stk. 2, nr. 1,ændres »finansielle virksomhe-der og finansielle holdingvirksomheder« til: »finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksom-heder og forsikringsholdingvirksomheder«.28.I§ 77 a, stk. 1, nr. 3,og§ 128 aændres »aktie-, garanti- eller andelskapital« til: »aktie-, garant-eller andelskapital«.29.I§ 77 a, stk. 3-5,ogstk. 6, 1. pkt.,og§ 374, stk. 5,ændres »Den finansielle virksomhed ellerfinansielle holdingvirksomhed« til: »Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksom-hed eller forsikringsholdingvirksomheden«.30.I§ 77 d, stk. 1,ogstk. 2, 1. pkt.,ændres »en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirk-somhed« til: »en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-virksomhed«.31.I§ 77 d, stk. 4,ændres »de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheders« til:»de finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomhe-ders«.32.§ 80, stk.5, affattes således:»Stk. 5.Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med delta-gelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Banker og Sparekassers Ungdomskontakt(BSU-fonden), LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, reguleredemarkeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, NASDAQ OMX Stockholm AB, NASDAQ OMXHelsinki Oy, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), Investeringsfonden for Østlandene(IØ), Landbrugets FinansieringsBank A/S, Bankernes Kontantservice A/S, Fundcollect A/S ogFundconnect A/S.«33.§ 80, stk.9, affattes således:»Stk. 9.Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 4 i særlige tilfælde.«34.I§ 81 a, stk. 3, nr. 2,og§ 83, nr. 2,ændres »garantikapitalens« til: »garantkapitalens«.35.I§ 112, nr. 3,og§ 202, stk. 4,ændres »garantikapitalen« til: »garantkapitalen«.36.I§ 117, stk. 1, 2. pkt.,ændres »finansielle holdingvirksomheder« til: »finansielle holdingvirk-somheder og forsikringsholdingvirksomheder«.37.I§ 120 a, stk. 1, 2. pkt.,tre stederi § 343 q, stk. 1, § 346, stk. 6,og§ 347, stk. 1, 1. pkt.,indsæt-tes efter »finansielle holdingvirksomheder«: », forsikringsholdingvirksomheder«.38.I§ 144, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:»Egne kapitalandele og datterselskabers kapitalandele i moderselskabet medregnes ikke ved op-gørelse af stemme og ejerandele.«

39.I§ 145, stk. 1, 1. pkt.,ændres »nr. 16« til: »nr. 18«.40.I§ 145, stk. 9,ændres »aktie- og garantikapital« til: »aktie- eller garantkapital«.41.To steder i§ 150ændres »aktie-, andels- eller garantikapital« til: »aktie-, garant- eller andelska-pital«.42.Efter § 152 h indsættes før overskriften før § 153:»Refinansieringsregister§ 152 i.Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter efter ansøgning kan oprette et refinansie-ringsregister.Stk. 2.En ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug forFinanstilsynets vurdering af, om pengeinstituttet har en tilstrækkelig organisation og ressourcer tilat udføre opgaven med at føre og opretholde et refinansieringsregister. Til ansøgningen skal følgen-de dokumenter vedlægges:a) Bestyrelsesinstruks til direktionen om opgaver og ansvarsfordeling for drift af refinansierings-registeret.b) Direktionsgodkendt forretningsgang for drift af refinansieringsregisteret.c) Driftsplan for drift af refinansieringsregisteret.d) Forretningsgang for IT-, sikkerheds- og kontrolfunktioner til understøttelse af driften af refi-nansieringsregisteret.e) Erklæring fra pengeinstituttets revisor om, at denne ikke i sin gennemgang af pengeinstituttetsforretningsgange har fundet tegn på, at pengeinstituttet mangler organisation, nødvendige IT-ressourcer eller kvalificerede medarbejdere til driften af refinansieringsregisteret.Stk. 3.Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over pengeinstitutter med tilladelse tilat oprette et refinansieringsregister. Registeret skal indeholde oplysninger om pengeinstituttet, deenkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 152 j, den tilsynsførende, der er knyttet til de enkelte refi-nansieringstransaktioner, jf. § 152 r, samt repræsentanter tilknyttet obligationer udstedt i forbindelsemed de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 4 a i værdipapirhandelsloven. Finanstilsynet kanmed henblik på at kontrollere, at oplysningerne i registret er korrekte og ajourførte samkøre ogsammenstille oplysninger fra registret med oplysninger fra Finanstilsynets øvrige registre.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger til brug for fø-relse af registeret over refinansieringsregistres indhold, jf. stk. 3, og nærmere betingelser for at opnåtilladelse, jf. stk. 2.§ 152 j.Et pengeinstitut, der har fået tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, skal i regi-steret registrere aktiver, som er solgt af pengeinstituttet til den i refinansieringsregisteret anførteberettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 1. Refinansieringsregisteret skal indeholde et separat afsnit forhver refinansieringstransaktion.Stk. 2.Refinansieringsregisteret skal indeholde oplysninger, der gør det muligt klart og entydigt atidentificere de registrerede aktiver og den berettigede enhed. Registeret skal endvidere for hvertenkelt aktiv indeholde oplysning om datoen for indførsel af aktivet og en eventuel dato for sletningaf aktivet.Stk. 3.Et pengeinstitut kan lade et andet pengeinstitut eller en fælles datacentral forestå førelsen afhele eller dele af refinansieringsregisteret.

Stk. 4.Der skal føres kontrol med tilstedeværelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret af en til-synsførende, jf. §§ 152 r og 152 s.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indretning, registrering og kontrol af tilste-deværelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret.§ 152 k.Pengeinstituttet kan alene overdrage aktiver til en berettiget enhed, der er et formålsbe-stemt selskab, et andet pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en firmapensionskasse.Stk. 2.Et pengeinstitut kan kun overdrage aktiver til en berettiget enhed, hvis pengeinstituttet ikkeudøver væsentlig indflydelse over den berettigede enhed. Ved pengeinstituttets udøvelse af væsent-lig indflydelse over den berettigede enhed forstås den situation, jf. dog stk. 3, hvor:1) pengeinstituttet eller selskaber, der er koncernforbundet med pengeinstituttet, entena) direkte eller indirekte ejer mere end 20 pct. af stemmerettighederne,b) har råderet over mere end 20 pct. af stemmerettighederne i kraft af en aftale, ellerc) kan udskifte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i den berettigede enhed, eller2) et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen for pengeinstituttet eller selskaber, derer koncernforbundet med pengeinstituttet, bortset fra den berettigede enhed, er medlem af bestyrel-sen eller direktionen eller tilsvarende ledelsesorganer for den berettigede enhed.Stk. 3.Kravet i stk. 2 om, at selskaber koncernforbundet med pengeinstituttet ikke må udøve væ-sentlig indflydelse over den berettigede enhed, gælder ikke den berettigede enhed selv. Finanstilsy-net kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2, 1. pkt.Stk. 4.Finanstilsynet kan påbyde pengeinstituttet inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage denødvendige foranstaltninger til opfyldelse af stk. 1 og 2, 1. pkt.Stk. 5.Udstedelse af værdipapirer fra den berettigede enhed udstedt med sikkerhed i aktiver i etregister skal have en stykstørrelse på minimum 100.000 euro.§ 152 l.Pengeinstituttet er solidarisk ansvarlig med den berettigede enhed for tab som følge af fejleller mangler ved det prospekt eller tilsvarende udbudsmateriale, der er udarbejdet til de udstedteværdipapirer.Stk. 2.Pengeinstituttet skal skadesløsholde den berettigede enhed for ethvert tab som følge af etansvar efter stk. 1.§ 152 m.Har den berettigede enhed udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleretmarked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivetanmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal pengeinstituttet, der administrereraktiverne i refinansieringsregistreret, hurtigst muligt videregive væsentlig viden om aktiverne i refi-nansieringsregisteret til den berettigede enhed.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstituttets videregivelse af viden ef-ter stk. 1.§ 152 n.En aftale om salg af aktiver omfattet af § 152 p, stk. 1, indgået mellem et pengeinstitutsom sælger og en berettiget enhed som køber, hvor aktiverne indføres i et refinansieringsregister,udgør en overdragelse til eje.Stk. 2.Salg af aktiver fra et pengeinstitut til den berettigede enhed har retsvirkning over for pen-geinstituttets kreditorer fra tidspunktet for indførsel i refinansieringsregisteret.Stk. 3.Aktiver fra et pengeinstitut, der er indført i et refinansieringsregister, jf. stk. 1, tilhører dentil enhver tid registrerede berettigede enhed og skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige akti-ver.

Stk. 4.Efter salg af aktiver, der indføres i et refinansieringsregister, står pengeinstituttet fortsat foradministrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret i forhold til låntagere og andre tredjeparter.Pengeinstituttet er berettiget til at modtage betalinger vedrørende aktiverne og til at gøre krav i an-ledning af aktiverne gældende.Stk. 5.Låntageres og andre tredjemænds adgang til at gøre indsigelser gældende vedrørende akti-verne i refinansieringsregisteret eller foretage modregning over for pengeinstituttet berøres ikke afindførslen af et aktiv i refinansieringsregisteret. Låntager kan også i afviklingssituationerne, jf. §152 w, stk. 1, modregne over for den berettigede enhed i samme omfang som over for pengeinstitut-tet.Stk. 6.Pengeinstituttet vil kunne foretage modregning over for låntager, selv om aktivet er indførti et refinansieringsregister. Endvidere kan den berettigede enhed i afviklingssituationerne, jf. § 152w, stk. 1, modregne over for låntager i samme omfang som pengeinstituttet kunne forud for beslut-ningen om afvikling.Stk. 7.Hvis det ikke er muligt at identificere et aktiv i refinansieringsregisteret, anses aktivet ikkefor at være indført i registeret.Stk. 8.Aktiver kan alene slettes fra refinansieringsregisteret med den berettigede enheds samtyk-ke.§ 152 o.En berettiget enhed kan alene sælge eller pantsætte aktiver erhvervet ved en refinansie-ringstransaktion til tredjemand samlet, jf. dog stk. 2 og § 152 w, stk. 10. Aktiverne kan alene sælgessamlet til et selskab, der opfylder kravene til en berettiget enhed i § 152 k, stk. 1, forudsat at penge-instituttet, der indførte de pågældende aktiver i et refinansieringsregister, ikke yder væsentlig ind-flydelse på den nye berettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 2.Stk. 2.En berettiget enhed kan dog sælge aktiver erhvervet via et refinansieringsregister enkeltvistil det pengeinstitut, der oprindeligt indførte aktivet i et refinansieringsregister.Stk. 3.En berettiget enheds samlede salg eller pantsætning af aktiverne, jf. stk. 1, har ikke rets-virkning over for den berettigede enheds kreditorer, medmindre pengeinstituttet har fået underret-ning om overdragelsen. Pengeinstituttet skal registrere en sådan overdragelse i refinansieringsregi-steret hurtigst muligt. Underretningen mister sin retsvirkning, hvis pengeinstituttet ikke inden 7 da-ge efter underretningen har registreret erhververens ret i refinansieringsregisteret.Stk. 4.Har en berettiget enhed foretaget samlet overdragelse af aktiverne, jf. stk. 1, til flere for-skellige erhververe, går en senere erhverver, der har fået aktiverne i registeret overdraget, forud, nårpengeinstituttet først har fået underretning om overdragelsen til denne, og den senere erhverver påtidspunktet for underretningen var i god tro.§ 152 p.Følgende aktivtyper kan indføres i et refinansieringsregister, jf. dog stk. 2:1) Rettigheder i henhold til lån og kreditter ydet af pengeinstitutter til erhvervsvirksomheder ellerydet til brug for erhvervsmæssig virksomhed, og2) rettigheder i henhold til sikkerheder og kautioner for lån og kreditter omfattet af nr. 1.Stk. 2.Er der indgået en skriftlig aftale om, at et aktiv omfattet af stk. 1 ikke kan overdrages, kanaktivet ikke indføres i et refinansieringsregister. Et lån der indgår i et SDO-register kan ikke samti-dig registreres i et refinansieringsregister.§ 152 q.Fortrolige oplysninger, jf. § 117, i relation til de aktiver, der indføres i refinansieringsre-gisteret, kan videregives eller udnyttes i det omfang det er nødvendigt for varetagelse af opgaver iforbindelse med refinansieringstransaktionen, administration af aktiverne eller refinansieringsregi-steret.Stk. 2.Videregivelse efter stk. 1 kan alene ske til følgende personer eller juridiske enheder:

1) Pengeinstituttet, der har bevilget lånene og dets eventuelle databehandlere,2) et andet pengeinstitut eller en datacentral, der fører refinansieringsregisteret på vegne af det op-rindelige institut, jf. § 152 j, stk. 3,3) den tilsynsførende på registeret, jf. § 152 r, stk. 4,4) en tredjemand, som handler på vegne af det sælgende pengeinstitut,5) en tredjemand, som handler på vegne af den berettigede enhed eller dennes kreditorer,6) Finansiel Stabilitet A/S eller en anden administrator i tilfælde af at pengeinstituttet begæres ellererklæres konkurs, jf. § 152 w, afvikles, jf. § 152 u, eller mister sin tilladelse til at føre et refinansie-ringsregister, jf. § 152 i,7) erhververen, jf. § 152 y, stk. 1,8) den berettigede enhed og et administrerende pengeinstitut på vegne af den berettigede enhed, itilfælde af at aktiverne tages ud af refinansieringsregisteret og de almindelige sikringsakter iagtta-ges.Stk. 3.Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavsheds-pligt.§ 152 r.Den berettigede enhed skal udpege en uafhængig tilsynsførende for refinansieringstrans-aktionen. Den tilsynsførende skal registreres af Finanstilsynet.Stk. 2.Finanstilsynet træffer beslutning om registrering af en tilsynsførende for en bestemt refi-nansieringstransaktion, når den tilsynsførende opfylder følgende betingelser:1) Den tilsynsførende skal være kompetent til løbende at kontrollere, at pengeinstituttet registrereraktiverne korrekt i registeret,2) den tilsynsførende skal være kompetent til at kontrollere om lån og kreditter eksisterer, og at derelevante sikringsakter er foretaget,3) den tilsynsførende skal være i stand til at håndtere følsomme personoplysninger og fortrolig in-formation, herunder intern viden, og4) den tilsynsførende har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker aktiviteterne beskrevet i § 152 s.Stk. 3.Den tilsynsførende er alene erstatningsansvarlig over for pengeinstituttet og den berettige-de enhed eller dennes kreditorer i tilfælde af tab som følge af grov uagtsomhed eller forsæt.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for opfyldelse af betingel-serne i stk. 2.§ 152 s.Den tilsynsførende skal føre tilsyn med, at refinansieringsregisteret føres i overensstem-melse med loven og regler udstedt i medfør af loven.Stk. 2.Den tilsynsførende skal bl.a. kontrollere, at:1) Refinansieringsregisteret indeholder de nødvendige informationer om aktiverne, jf. § 152 j, stk.1, 2 og 5,2) indførslen af aktiverne er sket korrekt, og3) lån og kreditter eksisterer, og at de relevante sikringsakter er foretaget.Stk. 3.Den tilsynsførende skal underrette den berettigede enhed og Finanstilsynet om omstændig-heder, der indikerer, at:1) Refinansieringsregisteret ikke bliver ført i overensstemmelse med loven og regler udstedt i med-før af loven.2) Pengeinstituttet, der administrerer aktiverne i refinansieringsregistreret, ikke videregiver væsent-lig viden om aktiverne i refinansieringsregisteret til den berettigede enhed, jf. § 152 m, stk. 1.Stk. 4.Den tilsynsførende har adgang til alle pengeinstituttets oplysninger om aktiverne i refinan-sieringsregisteret, jf. § 152 q, stk. 2, nr. 1.

§ 152 t.Hvis de berettigede enheder og eventuelle andre med rettigheder i henhold til aktiverne irefinansieringsregisteret giver samtykke, kan refinansieringsregisteret nedlægges med en månedsvarsel. Meddelelse om nedlæggelse skal gives til Finanstilsynet.§152 u.Hvis et pengeinstitut, der har oprettet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1,overdrager samtlige af sine aktiver og ikke-efterstillede passiver til et andet pengeinstitut, der ikkeer Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, skal det erhvervendepengeinstitut med Finanstilsynets tilladelse, jf. § 152 i, overtage førelsen af refinansieringsregisteretog det overdragende pengeinstituts forpligtelser over for den berettigede enhed.§ 152 v.Hvis Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut, der haroprettet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1, bortset fra tilfælde omfattet af § 152 u,skal et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtage de i 2. pkt. nævnte forpligtelser vedrørendeadministration af aktiverne overfor den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, såfremt deri den indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke er angivet en sekundæradministrator af aktiverne. Forpligtelserne for Finansiel Stabilitet A/S omfatter forpligtelser i relati-on til administration af aktiverne, herunder formidling af betalinger vedrørende den enkelte lånta-gers ydelser på aktiverne til den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, samt administrati-on af fastlagte aftaler for afvikling af aktiverne og aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mellempengeinstituttet og den berettigede enhed.Stk. 2.Indeholder den indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke enbeskrivelse af vilkårene for afvikling af aktiverne i registeret, hvis pengeinstituttet bliver nødliden-de, afvikles aktiverne på følgende vis:1) Aktiverne i registeret administreres i henhold til gældende aftaler i seks måneder, og2) efter seks måneder afvikles aktiverne i registeret over en periode på fem år, hvis de ikke villevære indfriet inden for denne periode i henhold til de aftalte vilkår, og renten på aktiverne fasthol-des i afviklingsperioden på samme niveau som i den gældende låneaftale.152 w.Finanstilsynet træffer beslutning om, at aktiverne i pengeinstituttets refinansieringsregistertages under administration og udnævner i den forbindelse en administrator for registeret hvis:1) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse efter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller2) inddrager pengeinstituttets tilladelse til at føre et refinansieringsregister efter § 224, stk. 4,3) der indgives begæring om konkurs af Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller efter egenbegæring,4) pengeinstituttet erklæres konkurs efter begæring af andre, eller5) Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut.Stk. 2.Er der i den indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed angivet ensekundær administrator af aktiverne i et afsnit af refinansieringsregisteret, skal den af Finanstilsynetudpegede administrator for registeret anvende denne administrator af aktiverne registreret i detteafsnit i registeret.Stk. 3.I det tilfælde hvor pengeinstituttet beholder dets pengeinstituttilladelse, men mister tilladel-sen til at føre et refinansieringsregister, har pengeinstituttet mulighed for at tilbagekøbe samtligeaktiver i refinansieringsregisteret fra de berettigede enheder, såfremt dette fremgår af aftalen mel-lem pengeinstituttet og de berettigede enheder. I sådanne tilfælde udnævnes der ikke en administra-tor for registeret.Stk. 4.Når aktiverne i et pengeinstituts refinansieringsregister tages under administration, skal Fi-nanstilsynet foranledige, at beslutningerne om administrationens iværksættelse og administratorenfor refinansieringsregisterets udnævnelse registreres eller på anden måde offentliggøres i Erhvervs-styrelsen. Administrator for registeret skal endvidere underrette låntagerne og andre tredjemænd

om, at fremtidige betalinger vedrørende aktiverne kun kan ske til administrator, en administrator afaktiverne eller et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, jf. § 152 v, stk. 1.Stk. 5.Administrator for registeret skal opfylde habilitetskrav svarende til de krav, der stilles overfor kurator m.fl. i konkurslovens § 238, stk. 1 og 2. Administrator for registeret og eventuelle med-administratorer må ikke være en og samme person som kurator i et konkursbo efter pengeinstituttet.Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke være ansat i samme virksomhed som kura-tor i et konkursbo efter pengeinstituttet.Stk. 6.Administrator for registeret kan udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for-hold, som er relevante for administrationen.Stk. 7.Honorar til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredespå baggrund af betalinger på aktiverne i refinansieringsregisteret, jf. § 152 x, stk. 4.Stk. 8.Finanstilsynet fører tilsyn med administrator for registeret udnævnt efter stk. 1.Stk. 9.Har administrator for registeret og eventuelle medadministratorer ikke i forvejen en an-svarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække deres ansvar for fejl og forsømmelserunder administrationen, skal administrator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.Stk. 10.I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan aktiver i registeret også sælges enkeltvis.Stk. 11.I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan administrationen af aktiverne i et register overtages af an-dre pengeinstitutter.§ 152 x.Ved administrationens begyndelse skal aktiver i refinansieringsregisteret straks overladestil administrator for registeret. Administrator skal være berettiget til at råde over aktiverne i refinan-sieringsregisteret. Det samme gælder aktiver, som er trådt i stedet for aktiver i refinansieringsregi-steret.Stk. 2.I forbindelse med overdragelsen skal den for de enkelte aktiver relevante sikringsakt iagt-tages.Stk. 3.Pengeinstituttets og dettes konkursbos dispositioner over aktiverne i et refinansieringsregi-ster foretaget efter Finanstilsynets beslutning om, at aktiverne skal tages under administration eruden retsvirkning.Stk. 4.Alle betalinger på aktiverne i refinansieringsregisteret, opgjort efter fradrag af udgifter tiladministrator, tilfalder de berettigede enheder eller deres panthavere.Stk. 5.Administrationen af aktiverne kan ikke afsluttes, før aktiverne eller administrationen af ak-tiverne er overdraget, eller der ikke længere udestår betalinger på aktiverne.Stk. 6.Pengeinstituttet eller dettes konkursbo skal mod vederlag bistå administrator for registeretmed administrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret.Stk. 7.Administrator for registeret skal forvalte aktiverne i refinansieringsregisteret og kan hospengeinstituttet eller dettes konkursbo, om nødvendigt ved en umiddelbar fogedforretning, krævealt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.§ 152 y.Administrator for registeret skal på vegne af den eller de berettigede enheder så vidt mu-ligt sørge for, at aktiverne i refinansieringsregisteret sælges til et andet pengeinstitut, at administra-tionen af aktiverne i refinansieringsregisteret overdrages til en ny tredjepart i form af et andet pen-geinstitut, eller alternativt at aktiverne afvikles således, at den berettigede enhed kan godtgøre kra-vene fra investorerne, der følger af de udstedte værdipapirer.Stk. 2.I administrationen af aktiverne skal administrator for registeret varetage de berettigede en-heders interesser.Stk. 3.Salg af hele eller dele af aktiverne eller overdragelse af administrationen af aktiverne i re-finansieringsregisteret skal godkendes af den relevante berettigede enhed og dennes kreditorer, så-fremt kreditorerne har fået pant i aktiverne. Hvis aktiverne overdrages til andre end et kreditinstitut,

der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, skal overdragelsen af aktiverne godkendes af Finans-tilsynet.«43.Efter § 170 indsættes:»§ 170 a.I koncerner, hvor modervirksomheden er en forsikringsholdingvirksomhed eller et for-sikringsselskab, finder reglerne for forsikringsselskaber i § 126 anvendelse på forsikringsholding-virksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Vedopgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder ikoncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.«44.I§ 175 a, stk. 1,ændres »nr. 16« til: »nr. 18«.45.I§ 176, stk. 1,og§ 346, stk. 2,ændres »eller en finansiel holdingvirksomhed« til: », en finansielholdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed«.46.I§ 176, stk. 2,ændres »eller den finansielle holdingvirksomheds« til: », den finansielle holding-virksomheds eller forsikringsholdingvirksomhedens«.47.I§§ 179og180indsættes efter »en finansiel holdingvirksomhed«: »eller en forsikringsholding-virksomhed«.48.I§ 179, nr. 1,og§ 180, nr. 1,indsættes efter »§ 170«: »eller § 170 a«.49.I§ 181, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 5, stk. 1, nr. 17« til: »§ 5, stk. 1, nr. 19« og »eller« udgår.50.I§ 181, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) blandede forsikringsholdingvirksomheder, eller«.Nr. 3 bliver herefter nr. 4.51.I§ 181, stk. 1, nr. 3,der bliver nr. 4, ændres »nr. 1 og 2« til: »nr. 1, 2 og 3«.52.I§ 199, stk. 6ogstk. 7, 1. pkt.,indsættes efter »i en finansiel holdingvirksomhed«: », i en for-sikringsholdingvirksomhed«.53.I§ 199, stk. 11,indsættes efter »i finansielle holdingvirksomheder«: », i forsikringsholdingvirk-somheder«.54.§ 216, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Medlemmerne af foreningen eller låntagerne i realkreditaktieselskabet henholdsvis indehaverneaf realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af realkreditaktieselskabet vælger hver eteller flere medlemmer af bestyrelsen i fonden eller foreningen omfattet af stk. 1.«55.I§ 216indsættes somstk. 3-5:»Stk. 3.Følgende persongrupperinger må ikke tilsammen eller hver for sig udpege eller udgøre etflertal af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond eller forening:1) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansat-te i realkreditaktieselskabet.

2) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansat-te i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.3) Aktionærer i realkreditaktieselskabet, hvis stemmeret direkte eller indirekte udgør mindst 5pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi direkte eller indirekte udgørmindst 5 pct. af aktiekapitalen.Stk. 4.Formanden for bestyrelsen i realkreditaktieselskabet må ikke samtidig være medlem afbestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond eller forening.Stk. 5.Har den i stk. 1 nævnte fond eller forening ikke erhvervet andre aktiver end realkreditob-ligationer og lignende eller kapitalinstrumenter fra finansielle virksomheder i koncernen, der indgåri det pågældende selskabs egenkapital eller basiskapital, gælder stk. 3 og 4 ikke. I sådanne tilfældeskal mindst 1 medlem af bestyrelsen i fonden eller foreningen ikke samtidig være medlem af besty-relsen for eller ansat i realkreditselskabet eller for andre selskaber i koncernen.«56.I§ 224indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Har et pengeinstitut tilladelse til at føre et refinansieringsregister, kan tilladelsen inddra-ges, hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 152 j, stk. 1, 2.pkt., og stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2, 4 og 5, § 152 l, stk. 1, § 152 m, stk. 1, eller regler fastsat i medføraf § 152 j, stk. 5, og § 152 m, stk. 2.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.57.Ioverskriftenfør § 287 og i§ 287, stk. 1,ændres »garantiandele« til: »garantandele«.58.I§ 288, stk. 1,ændres »garantiandelene« til: »garantandelene«.59.I§ 288, stk. 2,ændres »Garantiandelene« til: »Garantandelene«.60.I§ 288, stk. 3,ændres »garantiandelen« til: »garantandelen«.61.I§ 337, stk. 2,ændres »nr. 22-25« til: »nr. 24-27«.62.I§ 344, stk. 8, § 347, stk. 2, § 347 b, stk. 1, § 350, § 355, stk. 2, nr. 1,ogstk. 3,indsættes efter»en finansiel holdingvirksomhed«: », en forsikringsholdingvirksomhed«.63.I§ 346, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »finansielle holdingvirksomheders«: », forsikringshol-dingvirksomheders«.64.I§ 347, stk. 3,og§ 373, stk. 6,ændres »eller en finansiel holdingvirksomheds« til: », en finan-siel holdingvirksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds«.65.I§ 347 b, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3og4,og§ 355, stk. 1,indsættes efter »den finansielle hol-dingvirksomhed«: », forsikringsholdingvirksomheden«.66.§ 351, stk. 5, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodningherom.«67.I§ 355, stk. 2, nr. 12,ændres »§ 10, stk. 1 og 3« til: »§ 10, stk. 1 og 5«.68.I§ 360, stk. 1,ændres »underlagt« til: »omfattet af«.

69.I§ 361, stk. 1, nr. 5,indsættes efter »finansiel holdingvirksomhed«: »og forsikringsholdingvirk-somhed«.70.I§ 361, stk. 1,indsættes somnr. 33:»33) Udenlandske forvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere afeuropæiske kvalificerede venturekapitalfonde, som er meddelt tilladelse til at markedsføre europæi-ske sociale iværksætterfonde eller europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, betalerårligt 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. afdeling.«71.I§ 362indsættes efter stk. 3:»Stk.4.Forvaltere med registreret hjemsted i Danmark, der af Finanstilsynet er registreret som for-valter af europæiske sociale iværksætterfonde eller som forvalter af kvalificerede venturekapital-fonde, betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålæg-ges altid en minimumsafgift på 5.000 kr.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.72.I§ 372, stk. 1,indsættes efter »i medfør af loven«: »eller regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, ilov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,«.73.I§ 373, stk. 1,ændres »§ 10, stk. 1-4« til: »§ 10, stk. 1-3 og 6«.74.I§ 373, stk. 2,indsættes efter »§ 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 152 j,stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 og 5, § 152 m, stk. 1,«.75.I§ 373, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter »der er givet i medfør af«: »§ 152 k, stk. 4,«.76.I§ 400, stk. 2,ændres »aktie- eller garantikapitalen« til: »aktie- og garantkapitalen«.§2I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 20. februar 2013, som ændretved § 2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 27 i lov nr.639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/26/EF af 19. maj 1998 (finality-direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 166, side 45, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger medtredjelande), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/34/EF af 28. maj 2001 (betingelses- og oplysningsdirektivet), EF-Tidende 2001, nr. L 184,side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 (collateral-direktivet),EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. ja-nuar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 (prospektdirektivet), EU-Tidende2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tidende2003, nr. L 339, side 70, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004,nr. L 162, side 70, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004

(overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2004/109 EF af 15. december 2004 (gennemsigtighedsdirektivet), EU-Tidende 2004nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004(MiFID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60,Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 (ændring af finality og collate-ral direktiverne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L327, side 1. Loven indeholder endvidere bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen afKommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14.marts 2012 (shortselling-forordningen) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR).«2.Efter kapitel 2 indsættes:»Kapitel 2 aAnvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse m.v.§ 4 a.Dette kapitel finder anvendelse på repræsentanter i obligationsudstedelser, hvor repræsen-tanten er registreret i Finanstilsynets register for repræsentanter i henhold til § 4 b, stk. 1, og:1) udstedelsen markedsføres eller påtænkes markedsført i Danmark,2) udsteder er et selskab med registreret hjemsted i Danmark, eller3) udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark.Stk. 2.§ 4 e, stk. 1, jf. § 4 f, gælder dog tillige for andre kollektive gældsforhold end obligationer.§ 4 b.Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over repræsentanter registreret for eneller flere konkrete udstedelser i henhold til denne lov.Stk. 2.Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret, når Finanstilsynet har modtaget enmeddelelse underskrevet af repræsentanten, og den part, der har udpeget repræsentanten, om ud-pegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse, forudsat at følgende betingelser eropfyldt:1) Repræsentanten er et kapitalselskab eller et udenlandsk selskab med en tilsvarende selskabsform.2) Repræsentanten har hjemsted i Danmark, et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Schweiz, Australien, Canada, Hong-kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA.3) Det fremgår af et udkast til vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale for en konkretudstedelse, at repræsentanten er udpeget som repræsentant i henhold til denne lov.4) Det fremgår af vilkårene for obligationerne eller tilknyttede aftaler, hvordan repræsentanten kanudskiftes.5) Repræsentanten har indsendt en meddelelse om registrering, der indeholder de oplysninger, derer nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt, herun-der udkast til vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, hvoraf det fremgår, at repræsen-tanten er eller vil blive udpeget som repræsentant i henhold til denne lov.6) Meddelelsen i øvrigt indeholder oplysninger, der skal fremgå af registeret, i overensstemmelsemed regler udstedt i medfør af stk. 4.

Stk. 3.Finanstilsynet sletter repræsentanten fra registeret, hvis Finanstilsynet ikke inden 60 dageefter registreringen af repræsentanten har modtaget en meddelelse fra repræsentanten med tilstræk-kelig dokumentation for, at obligationerne i den konkrete obligationsudstedelse er udstedt.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indhold af registeret over repræsentanter ogeventuelle nærmere krav til dokumentation i forhold til opfyldelse af betingelserne for registrering.Finanstilsynet kan med henblik på at kontrollere, at oplysningerne i registret over repræsentanter erkorrekte og ajourførte samkøre og sammenstille oplysninger fra dette register med oplysninger fraFinanstilsynets øvrige registre.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte, hvilke eventuelle yderligere lande der kan om-fattes af § 4 b, stk. 2, nr. 2.§ 4 c.Udstederen eller indehaverne af obligationerne i en obligationsudstedelse kan udpege en re-præsentant, der opfylder betingelserne i § 4 b, stk. 2, nr. 1-2, til at varetage samtlige indehaveresinteresser.Stk. 2.Repræsentantens rettigheder og forpligtelser i henhold til denne lov gælder for en obligati-onsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den konkrete obligationsud-stedelse, jf. § 4 b, stk. 2.Stk. 3.Udpegning af repræsentanten skal fremgå af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttetaftale.Stk. 4.Udpegningen er tillige bindende for en indehavers konkursbo samt for senere erhververe afobligationen.§ 4 d.Vilkårene for repræsentanten, herunder repræsentantens forpligtelser og beføjelser samtregler om afsættelse af en repræsentant, jf. § 4 b, stk. 2, nr. 4, kan fastlægges i vilkårene for obliga-tionerne eller i tilknyttede aftaler.Stk. 2.En repræsentant skal varetage obligationsejernes interesser i forhold til udstederen af obli-gationerne og sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens egne aktiver.Stk. 3.Repræsentantens udøvelse af sine beføjelser indenfor grænserne i vilkårene for obligatio-nerne eller en tilknyttet aftale har umiddelbar retsvirkning for indehaverne af obligationerne.Stk. 4.Det kan f.eks. følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, at repræsentan-ten1) skal håndhæve og fuldbyrde obligationsejernes krav mod udstederen, herunder i henhold til sik-kerhedsrettigheder, i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale,2) skal varetage obligationsejernes aktiver i overensstemmelse med vilkårene for obligationerneeller en tilknyttet aftale,3) kan anlægge søgsmål på vegne af indehaverne af obligationerne i sager, som vedrører obligatio-nerne og tilknyttede aftaler,4) repræsenterer indehaverne af obligationerne ved udsteders rekonstruktion og konkurs.Stk. 5.Det kan følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, at indehaverne af ob-ligationerne ikke selvstændigt kan udøve beføjelser tillagt repræsentanten.§ 4 e.Der kan stilles pant over for en repræsentant på vegne af de til enhver tid værende indeha-vere af obligationer og andre, som repræsentanten repræsenterer i relation til den pågældende obli-gationsudstedelse. Når pantet er stillet over for en repræsentant, kan repræsentanten udøve alle debeføjelser, der tilkommer en panthaver.Stk. 2.Pant, som vedrører obligationsudstedelsen, kan stilles overfor repræsentanten, medmindreandet fremgår af vilkårene for obligationerne eller af en tilknyttet aftale.

Stk. 3.Udenlandske repræsentanter kan registreres i Det Centrale Virksomhedsregister efter reg-ler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen i medfør af § 11, stk. 6, i lov om Det Centrale Virksom-hedsregister.§ 4 f.§ 4 e, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige og andre repræsentanter for lån-givere i andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser.«3.I§ 9, stk. 2, nr. 3,udgår »Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen ud-viser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilli-den til den finansielle sektor.«4.I§ 9indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen lever op til kravene istk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sek-tor.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.5.§ 9, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk. 4.Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1,skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres ind-træden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgendeændres.«6.§ 12 e, stk. 5, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«7.I§ 55, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Dette gælder også, hvor sikkerhedsstillelse sker over for Danmarks Nationalbank til sikkerhedfor kreditgivning, som skal være inddækket ved dagens afslutning (”intradag-kredit”).«8.Efter§ 57 eindsættes ikapitel 18:»§ 57 f.Aktiver tilhørende et clearingmedlem, som clearingmedlemmet har overdraget til en centralmodpart til sikkerhed for positioner taget af clearingmedlemmets kunder, kan ikke gøres til gen-stand for retsforfølgning af clearingmedlemmets kreditorer.«9.§ 58 f, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.10.Efter § 84 h indsættes:»§ 84 i.Såfremt et selskab omfattet af § 7, stk. 1, har videregivet oplysninger om selskabet, ogdisse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentlig-gøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder,øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer ud-stedt af virksomheden handles, markedernes ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet gene-relt.

Stk. 2.Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstil-synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre på-buddet meddelt efter stk. 1.«11.I§ 88, stk. 3, 1. pkt.,udgår »samt de nævnte virksomheders afgørelser i sager af vidtrækkendeeller principiel betydning truffet i henhold til egne regelsæt«, og efter »kan« indsættes »af den, somafgørelsen retter sig til,«.12.I§ 88, stk. 4,indsættes efter »stk. 3, kan«: »af den, som afgørelsen retter sig til,«.13.I§ 93, stk. 1,indsættes efter »og stk. 2, 1.-7.pkt.,«: »samt artikel 42 i Kommissionens forord-ning (EU) nr. 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter fordrivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas-emissioner i Fællesskabet«.14.I§ 93, stk. 8,indsættes efter: »stk. 1«: », 4 og 5«.15.I§ 94indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Overtrædelse af artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39 samt overtrædelse af artikel41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb afauktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne aukti-oner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel medkvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-neder.«Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

§3I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som senest æn-dret ved § 16 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 16 eindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Hvis Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut, der haroprettet et refinansieringsregister i henhold til § 152 j, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal etdatterselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtage nedenfor nævnte af pengeinstituttets forpligtelseroverfor den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den indgåede aftale mel-lem pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke er angivet en sekundær administrator af aktiver-ne. Forpligtelserne for Finansiel Stabilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til administration afaktiverne, herunder formidling af betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på aktivernetil den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, samt administration af fastlagte aftaler forafvikling af aktiverne og aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet og denberettigede enhed.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.§4

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, som senest ændret ved lovnr. 519 af 28. maj 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 47 c, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:»Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages særskilt.«2.§ 47 d, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:»Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages særskilt.«§5I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 1 i lovnr. 634 af 12. juni 2013 og senest ved lov nr. 642 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 299 d, stk. 1, nr. 2,ændres »engrosenergimarkederne.« til »engrosenergimarkederne eller«.2.I§ 299 d, stk. 1,indsættes somnr. 3:»3) overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, litra b, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel39, litra b, eller artikel 41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 om det tidsmæssige ogadministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbin-delse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om enordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.«§6I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., foretages følgen-de ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1.«: »Loven indehol-der desuden bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende2013 nr. L115, side 18, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013 nr. L115, side 1.«2.I§ 2indsættes somnr. 11og12:»11) Forvaltere, der af Finanstilsynet bliver registreret som forvaltere af europæiske socialeiværksætterfonde i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17.april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, for så vidt angår forvaltningen af de fonde, derer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU.12) Forvaltere, der af Finanstilsynet bliver registreret som forvaltere af kvalificerede venturekapi-talfonde i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013om europæiske venturekapitalfonde, for så vidt angår forvaltningen af de fonde, der er omfattet afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU.«3.I§ 13, stk. 2, nr. 4,udgår »Ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen opfylder kravene, skalder lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.«

4.I§ 13indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen lever op til kravene i stk. 2, nr. 1, 3 og 4,skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.5.I§ 155, stk. 1,indsættes som5. pkt.:»Finanstilsynet påser desuden overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde.«6.§ 168, stk. 5, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«7.Efter § 172 indsættes:»§172 a.Såfremt en forvalter af alternative investeringsfonde har videregivet oplysninger omforvalteren eller alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, og disse er kommet offent-ligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren at offentliggøre berigtigende informa-tioner inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan skade forvalterens kunder eller investorerne i deforvaltede alternative investeringsfonde, de øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå ande-lene i de forvaltede alternative investeringsfonde eller aktier i forvalteren af alternative investerings-fonde handles, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt forvalteren ikke berigtiger oplysninger i overensstemmelse med Finanstilsynetspåbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddetmeddelt efter stk. 1.«§7I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, som ændret ved § 39 i lov nr. 1231 af 18. december2012, § 4 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 4 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 og senest ved § 12 ilov nr. 634 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 1indsættes somstk. 5:»Stk. 5.Fysiske og juridiske personer, som har tilladelse til at byde direkte på auktioner, der er om-fattet af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen) og som ikke er et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut med tilladelse som vær-dipapirhandler, er omfattet af §§ 6 og 7, §§ 9-11, § 12, stk. 1-7, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-18, § 19,stk. 1, 2 og 4, §§ 21- 23, §§ 25-29, § 34, stk. 1 og 4-7, § 34 a, § 34 c, stk. 2-5, § 34 d og §§ 35-37 idenne lov.«2.I§ 34, stk. 1,ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, og stk. 4« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, stk. 4og 5«.3.I§ 34 a, stk. 5,ændres »nr. 2-8« til: »nr. 1-8«.

4.§ 34 caffattes således:»§ 34 c.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvisafgørelsen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning. Dette gælder også Erhvervsstyrel-sens beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 4. Hvis afgørelseneller beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn,når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.Stk. 2.Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal of-fentliggøres, jf. dog stk. 4. Hvis beslutningen retter sig mod en juridisk person, kan offentliggørel-sen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.Stk. 3.Hvis Finanstilsynet har overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og der er faldethelt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er an-ket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal skepå virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggø-relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomhe-den indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på for-siden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kom-menterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommen-tarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informatio-nerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomhedenanvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesi-den i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiskepersoner. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende enkopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bøde-vedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre påvirksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.Stk. 4.Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig storskade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offent-liggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet afbestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private for-hold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplys-ninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne,har givet deres udtrykkelige tilladelse.Stk. 5.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse ef-ter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gæl-der dog kun i op til 2 år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen.«5.Efter § 34 g indsættes ikapitel 8:»§ 34 h.Såfremt en virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, har videregi-vet oplysninger om virksomheden eller personen, og disse er kommet offentligheden til kendskab,kan Finanstilsynet påbyde virksomheden eller personen at offentliggøre berigtigende informationerinden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og

2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens eller perso-nens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomhedeneller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt virksomheden eller personen omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, ikke berigti-ger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsy-net fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.«§8I lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som ændret ved § 43 i lov nr.523 af 6. juni 2007, § 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 48 ilov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 6 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgendeændring:1.§ 5, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.§9I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 4 i lovnr. 642 af 12. juni 2013 og senest ved § 6 i lov nr. 652 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:1.I§ 781, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplysning endvidere foretages, såfremtmistanken angår en1) krænkelse som nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,2) overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anvendelse af en telekommu-nikationstjeneste,3) overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1,4) overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederneeller5) overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39, ellerartikel 41, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæs-sige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter iforbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EFom en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.«§ 10I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011,som ændret ved lov nr. 1369 af 28. december 2011, § 38 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 3 ilov nr. 1287 af 19. december 2012, § 6 i lov nr. 1383 af 23. december 2012 og senest ved § 23 i lovnr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.I§ 18, stk. 2, nr. 4,udgår »Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionenudviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholdetilliden til den finansielle sektor.«2.I§ 18indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen og, hvor det er rele-vant, ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed lever op til kravene i stk. 2,nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.3.§ 18, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk. 4.Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et betalingsinstitut og ledelsesansvarligefor virksomhedens betalingstjenestevirksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om for-hold nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og om forholdsom nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.«4.§ 89 a, stk. 5, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«5.Efter § 94 indsættes:»§ 94 a.Såfremt et betalingsinstitut eller e-penge-institut har videregivet oplysninger om institut-tet, og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde instituttet at offent-liggøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for instituttets kunder, indsky-dere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i instituttet handles, eller den finan-sielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt instituttet ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsy-nets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbud-det meddelt efter stk. 1.«6.§ 89 a, stk. 5, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«§ 11I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v., foretages følgende ændringer:1.I§ 57, stk. 2, nr. 4,udgår »Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionenopfylder kravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sek-tor.«2.I§ 57indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen lever op til kravene istk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektor.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.3.§ 57, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk. 4.Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller medlem-merne af bestyrelsen i en SIKAV skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1og 2 i forbindelse med deres indtræden i foreningens eller SIKAV’ens ledelse og om forhold somnævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.«4.Efter § 177 indsættes:»§ 177 a.Såfremt en dansk UCITS har videregivet oplysninger om den danske UCITS, og disseer kommet til offentlighedens kendskab, kan Finanstilsynet påbyde den danske UCITS at offentlig-gøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan skade den danske UCITS’ investorer, de øvrigekreditorer, det finansielle marked, hvorpå andele udstedt af den danske UCITS handles, eller denfinansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt den danske UCITS ikke berigtiger oplysningerne i overensstemmelse med Fi-nanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggø-re påbuddet meddelt efter stk. 1.«§ 12I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som senest ændret ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:1.Efter § 66 e indsættes:»§ 66 f.Såfremt en firmapensionskasse har videregivet oplysninger om firmapensionskassen, ogdisse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentlig-gøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for pensionskassens medlem-mer, øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstil-synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre på-buddet meddelt efter stk. 1.«§ 13I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som senestændret ved § 26 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:1.Efter § 49 b indsættes:»§ 49 c.Såfremt en virksomhed omfattet har videregivet oplysninger om virksomheden, og disseer kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøreberigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og

2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder,øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer ud-stedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstil-synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre på-buddet meddelt efter stk. 1.«§ 14I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som ændret ved § 42 i lov nr. 1231 af 18.december 2012, § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013,foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 2, nr. 3,udgår »Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen ud-viser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilli-den til den finansielle sektor.«2.I§ 4indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen samt den ansvarligefor pantebrevshandel i et pantebrevsselskab lever op til kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der læggesvægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.3.§ 4, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk. 4.Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen, samt den ansvarlige for pantebrevshandel iet pantebrevsselskab skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 og 2 i for-bindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse, og om forhold som nævnt i stk.2, hvis forholdene efterfølgende ændres.«4.§ 14, stk. 5, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«5.Efter § 15 indsættes:»§ 15 a.Såfremt en virksomhed har videregivet oplysninger om virksomheden, og disse erkommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre be-rigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder,øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer ud-stedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstil-synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre på-buddet meddelt efter stk. 1.«§ 15I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere, foretages følgende ændringer:

1.§ 4, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal meddele Finanstilsynet oplysninger omforhold nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelseog om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.«2.§ 14, stk. 5, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«3.Efter § 20 indsættes:»§ 20 a.Såfremt en finansiel rådgiver har videregivet oplysninger om virksomheden, og disse erkommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre be-rigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder,øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer ud-stedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstil-synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre på-buddet meddelt efter stk.1.«§ 16I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009,som senest ændret ved § 6 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 23 a, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal meddele Finanstilsynet oplysninger omforhold nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Arbejdsmarkedets Tillægspensionsledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.«2.§ 27, stk. 6, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«3.Efter § 27 j indsættes ikapitel 9:»§ 27 k.Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension har videregivet oplysninger om Arbejdsmar-kedets Tillægspension, og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbydeArbejdsmarkedets Tillægspension at offentliggøre berigtigende informationer inden for en af Fi-nanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for Arbejdsmarkedets Tillægs-pensions medlemmer, øvrige kreditorer, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke berigtiger informationerne i overens-stemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finans-tilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.«

§ 17I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, somsenest ændret ved § 7 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 4 a, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal meddele Finanstilsynet oplysninger omforhold nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledel-se og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.«2.Efter § 10 j indsættes ikapitel 5 a:»§ 10 k.Såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond har videregivet oplysninger om LønmodtagernesDyrtidsfond, og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Lønmodta-gernes Dyrtidsfond at offentliggøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsatfrist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for lønmodtagerne, øvrige kre-ditorer, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke berigtiger informationerne i overensstemmelsemed Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet of-fentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.«§ 18I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved §6 i lov nr. 742 af 13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 615 af 12. juni2013, foretages følgende ændringer:1.§ 62, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal meddele Finanstilsynet oplysninger omforhold nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikrings ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.«2.§ 71, stk. 6, 4. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-om.«3.Efter § 76 e indsættes ikapitel 11:»§ 76 f.Såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har videregivet oplysninger om Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Fi-nanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informationer inden for en af Fi-nanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for arbejdsgiverne, øvrige kre-ditorer, eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstil-synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre på-buddet meddelt efter stk. 1.«

§ 19I lov nr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdi-papirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Vide-regivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd,sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang tilhåndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.) foretages følgendeændring:1.§ 19, stk. 1,affattes således:»Stk. 1.§§ 1-5, 7, 8 og 10-15 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.«§ 20I lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andrelove som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. (konsekvensrettelser i lyset af lovom investeringsforeninger m.v.), foretages følgende ændring:1.I§ 1, nr. 53,ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.§ 21Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Er det inden lovens ikrafttræden aftalt, at et aktiv ikke kan overdrages, kan aktivet ikke ind-føres i et refinansieringsregister, jf. § 1, nr. 42, medmindre parterne aftaler andet.Stk. 3.Kollektive gældforhold, jf. § 2, nr. 2, som er etableret før lovens ikrafttræden, er omfattet afloven.Stk. 4.§ 1, nr. 55, finder anvendelse fra og med førstkommende ordinære generalforsamling ellerrepræsentantskabsmøde afholdt efter lovens ikrafttræden.§ 22Stk. 1.§§ 1, 2, 4-20 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3-5.Stk. 2.§§ 1, 2, 4, 6, 7, 10, 11, 14, 15, 19 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis ikraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Stk. 3.§§ 12 og 13 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med deændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Stk. 4.For så vidt angår lovens § 3 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte, at loven træder ikraft for Færøerne og Grønland på andre tidspunkter.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1 Oprettelse af refinansieringsregistre med henblik på at foretage sekuritisering2.2 Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse og andre kol-lektive gældsforhold2.3 Adgang til andre end låntagerne i realkreditaktieselskabet kan udøve indflydelse påden forening, der ejer realkreditselskabet2.4 Krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkre-ditaktieselskab2.5 Indførelse af definitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringsholdingvirk-somhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed2.6 Opdatering og revision af reglerne om direktørers og andre ledende medarbejderesmulighed for at deltage i drift af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virk-somhed, de er ansat i2.7 Udvidelse af anvendelsesområdet for § 70 og § 71 i lov om finansiel virksomhed, såbestemmelserne også omfatter finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-dingvirksomheder2.8 Risikoafdækning i betalingssystemer2.9 Beskyttelse af aktiver overført til sikkerhed for et clearingmedlems kundes positionermod retsforfølgning af clearingmedlemmets kreditorer2.10 Ophævelse af begrænsningerne for anvendelse af lån ydet til mikrovirksomheder ogsmå virksomheder2.11 Ændring af klageadgangen for afgørelser truffet af operatører af regulerede markederog multilaterale handelsfaciliteter, clearingcentraler og værdipapircentraler efter egneregelsæt2.12 Ligebehandling af mænd og kvinder i forhold til eventuelle valgfrie dele af en ar-bejdsmarkedspension2.13 Gennemførelse af visse bestemmelser i CO2-auktioneringsforordningen2.14 Udvidelse af Finanstilsynets adgang til at offentliggøre berigtigende informationer2.15 Europæiske sociale iværksætterfonde2.16 Kvalificerede venturekapitalfonde2.17 Justering af reglerne om fit & proper3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Ligestillingsmæssige konsekvenser9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema

1. IndledningForslaget indeholder bl.a. en ændring af lov om finansiel virksomhed, så der skabes mulighed for, atpengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre med henblik på at foretage såkaldt sekuritisering,dvs. udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i puljer af lån og kreditter til erhvervsvirksomhed.Refinansieringsregisteret har den funktion, at for et lån, der er skrevet ind i registeret, er pengeinsti-tuttets rettigheder på lånet eller kreditten solgt til en berettiget enhed, der står anført i registeret. Påden måde kan pengeinstituttet sælge sine rettigheder til erhvervslån, herunder pengestrømmene, tilf.eks. et formålsbestemt selskab, der dermed kan udstede værdipapirer med sikkerhed i lånene. Ensådan ordning kan være med til at finansiere pengeinstituttets udlån til bl.a. erhvervsvirksomhed.Muligheden for salg af erhvervslån via et register vil lette pengeinstitutternes mulighed for at seku-ritisere erhvervslån og dermed gøre det mere attraktivt for pengeinstitutterne at låne ud til erhvervs-livet.I sammenhæng med ovenstående foreslås der en ændring af værdipapirhandelsloven, hvormed derindføres regler om anvendelsen af repræsentanter (trustees) i forbindelse med udstedelse af obliga-tioner m.v. Reglerne skal bidrage til at styrke markedet for erhvervsobligationer m.v. ved at mulig-gøre, at repræsentanter bl.a. kan holde pant på vegne af obligationsejere, føre sag for obligations-ejerne og repræsentere ejerne i forbindelse med en konkurs eller rekonstruktion. De nærmere vilkårfor repræsentantens rolle forudsættes fastlagt i obligationsvilkårene eller i en hertil tilknyttet aftale.Adgangen til at repræsentere obligationsejerne vil dermed ikke ske ved indhentelse af skriftligfuldmagt fra ejerkredsen, men vil være et vilkår forbundet med den pågældende obligationsudste-delse. At lade obligationsejerne være repræsenteret af en repræsentant kan både være en fordel forobligationsejerne, der vil blive repræsenteret i en konkurs- eller rekonstruktionssituation, og forudsteder, der med repræsentanten får ét sted at henvende sig, hvis der f.eks. er behov for en ændringaf vilkårene i forhold til obligationsudstedelsen.Endelig ændres tinglysningsloven i sammenhæng med ovenstående ordning, idet formålet med æn-dringen er at præcisere indholdet af det overdragelsesforbud, der gælder i forhold til skadesløsbre-ve, der giver virksomhedspant og fordringspant. Forslaget skal sikre, at det af loven klart fremgår,at pengeinstitutter, der har ydet lån eller kredit mod sikkerhed i form af virksomhedspant eller for-dringspant, kan lade disse lån og kreditter med tilhørende sikkerheder i form af skadesløsbreve ind-gå i et refinansieringsregister.Lovforslaget indeholder desuden en ændring af lov om finansiel virksomhed, som skal gøre detmuligt for andre end låntagerne i et realkreditaktieselskab og indehaverne af realkreditaktieobligati-oner m.v. at udøve indflydelse på den forening, der ejer realkreditaktieselskabet. Lovforslaget ska-ber således mulighed for, at kundegrupper, som er tilknyttet realkreditforeningen, f.eks. i underlig-gende datterselskaber, og som er medlemmer af foreningen, kan få indflydelse i foreningen på ligefod med låntagere i realkreditaktieselskaber. Med forslaget er der ikke tilsigtet ændringer i obligati-onsinvestorernes rettigheder.Endvidere foreslås der indført nye krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening,der ejer et realkreditaktieselskab. Formålet med de nye krav er så vidt muligt at undgå interessekon-flikt mellem bestyrelsen i foreningen/fonden og det underliggende realkreditaktieselskab og sikrebestyrelsen i fonden/foreningen en øget uafhængighed i forhold til realkreditaktieselskabet.Med lovforslaget indføres en definition i lov om finansiel virksomhed af forsikringsholdingvirk-somhed og blandet forsikringsholdingvirksomhed. Dette vil medføre en administrativ lettelse for

forsikringsholdingvirksomhederne, da de fremover skal opgøre solvenskravet efter forsikringsreg-lerne i stedet for som i dag efter bankreglerne.Derudover indeholder lovforslaget en ajourføring og revision af reglerne om direktørers og andreledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen og driften af anden erhvervsvirksomhedend den finansielle virksomhed, de er ansat i.I forbindelse med en modernisering af det danske betalingssystem foreslås der en ændring af værdi-papirhandelsloven, hvorefter de sikkerheder, som i dag anvendes til, at de pengepolitiske modparter(eksempelvis pengeinstitutter) stiller sikkerhed for kortvarige lån i Danmarks Nationalbank, skalkunne anvendes til sikkerhed for al kreditgivning i kroner, som skal være inddækket ved dagensafslutning (’intradag-kredit’), som Danmarks Nationalbank stiller til rådighed for de pengepolitiskemodparter med hovedkonti i Nationalbanken og ikke kun intradag-kredit, der er stillet til rådighedfor afvikling over særlige afviklingskonti.Ligeledes i værdipapirhandelsloven foreslås en ændring, som indebærer, at bankerne også i de til-fælde, hvor sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren på lånet ikke er en centralbank får mulighedfor at anvende lån som sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor debitor på lånet er en mikrovirksom-hed, en lille virksomhed eller en forbruger.Endvidere foreslås en ændring i lov om værdipapirhandel m.v., som skal skabe klarhed over, at ak-tiver tilhørende et clearingmedlem, som medlemmet har overdraget til en central modpart (CCP) tilsikkerhed for positioner taget af clearingmedlemmets kunder, ikke kan gøres til genstand for rets-forfølgning fra clearingmedlemmets kreditorer.Lovforslaget indeholder yderligere en ændring af klageadgangen for afgørelser truffet af operatøreraf regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, clearingcentraler og værdipapircentralerefter egne regelsætMed lovforslaget foretages endvidere en ensretning af sanktionerne for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen med tilsvarende sanktioner for overtrædelse af visse bestemmelser i lovom værdipapirhandel m.v. Insiderhandel og kursmanipulation er alvorlig økonomisk kriminalitet,og som en generel indsats herover for, foreslås det, at der indsættes en overbygningsbestemmelse istraffeloven, således at også overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningens bestemmelser ominsiderhandel samt kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder kan straffes medfængsel indtil 6 år.Med henblik på at sikre ligebehandling i alle forsikring- og pensionsforhold foreslås også en æn-dring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lig-nende finansielle ydelser. Formålet er at sikre, at der også i forhold til valgfrie dele af en arbejds-markedspension, f.eks. supplerende indbetalinger på frivillig basis, sker ligebehandling af mænd ogkvinder, som det gælder i alle andre forsikringsforhold.Derudover foreslås en udvidelse af anvendelsesområdet for Finanstilsynets mulighed for at reagereover for offentliggørelse af misvisende oplysninger, således at bestemmelsen i § 354 d i lov omfinansiel virksomhed udvides til at gælde for andre virksomheder på det finansielle område end ale-ne for de virksomheder, der omfattes af lov om finansiel virksomhed.

2.1.1.1 Gældende retDer eksisterer i dag ikke særlige regler vedrørende refinansieringsregistre.2.1.1.2 Baggrunden for forslagetLovforslaget skal lette pengeinstitutternes adgang til at sekuritisere erhvervslån. Formålet med atlette adgangen til sekuritisering er at gøre det mere attraktivt for pengeinstitutter at låne ud til virk-somheder.Forslaget fremsættes bl.a. på baggrund af anbefalingerne fra Udvalg om erhvervsobligationer somfinansieringskilde for små og mellemstore virksomheder (herefter Udvalget), der blev nedsat i de-cember 2011 Udvalget afleverede i november 2012 sin rapport til erhvervs- og vækstministeren.Udvalget vurderede, at muligheden for at kunne sekuritisere erhvervslån ville kunne bidrage til atøge virksomhedernes adgang til finansiering og være en mulighed for at opnå bedre adgang til fi-nansiering, også for de mange mindre virksomheder, der ikke på egen hånd har mulighed for at ud-stede erhvervsobligationer.I Udvalget blev der drøftet en række modeller for sekuritisering, jf. udvalgsrapportens s. 58-75. Ivalget af en model baseret på salg af lån via et refinansieringsregister er der lagt vægt på, at dennemodel giver pengeinstitutterne mulighed for at løfte lån af balancen. Det gør modellen mere attrak-tiv for pengeinstitutterne og øger dermed deres tilskyndelse til at anvende modellen og på den mådeskabe basis for et øget udlån.På baggrund af det udvalgets anbefalinger blev der nedsat et lovforberedende arbejde med deltagel-se fra Justitsministeriet, Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet samt eksterne eksperter.Sekuritisering via et refinansieringsregister vil typisk foregå ved, at et pengeinstitut sælger lån ogkreditter, herunder fremtidige pengestrømme (dvs. renter og afdrag på lån), til et formålsbestemtselskab, der herefter udsteder værdipapirer med sikkerhed i de solgte lån.Formålet med denne konstruktion er at sikre, at investorerne alene bærer kreditrisikoen på de kon-krete lån og kreditter solgt til det formålsbestemte selskab. Går pengeinstituttet konkurs, skal inve-storerne gennem den berettiget enheds ejerskab ikke afvente en opgørelse af pengeinstituttets kon-kursbo, idet de lån og kreditter, der ligger til grund for udstedelsen af værdipapirerne, er overdragettil den berettigede enhed til eje. Investorerne vil i stedet komme til at bære kreditrisikoen på de køb-te lån.Ved en sekuritisering indgår pengeinstituttet en købsaftale med f.eks. et formålsbestemt selskab omoverdragelse af aktiverne til selskabet. Købsaftalen vil indeholde de nærmere vilkår for overdragel-sen af aktiverne og fastlægge bl.a. specifikke krav til aktiverne (f.eks. løbetid, kreditkvalitet osv.) ogkøbesummen for aktiverne.

Købsaftalen kan også indeholde vilkår om løbende salg af aktiver fra pengeinstituttet til den beretti-gede enhed og tilbagekøb af aktiver. Muligheden for løbende køb og salg er bl.a. nødvendig, da delån, der skal ligge til grund for en værdipapirudstedelse, ofte ikke vil have samme løbetid som deudstedte værdipapirer. For at sikre, at registeret kan modsvare en udstedelse af en given værdi overhele udstedelsens løbetid, er der derfor behov for, at der løbende kan sælges nye lån til den beretti-gede enhed som erstatning for lån, der udløber, ligesom pengeinstituttet skal kunne tilbagekøbe lånmed restløbetid ved udløb af de udstedte værdipapirer. Der kan også være behov for at tilbagekøbelån, som ikke lever op til de aftalte kriterier for de lån, der kan overdrages til den berettigede enhed.Investorerne vil i forbindelse med sekuritisering typisk kræve, at pengeinstituttet holder en del afrisikoen i form af en del af værdipapirerne, da de på den måde kan sikre sig mod, at pengeinstituttetfår et incitament til at bevilge lån uden at foretage en ordentlig kreditvurdering med henblik på vi-deresalg til den berettigede enhed.Fordelen for pengeinstituttet ved sekuritisering er, at de kan få adgang til likviditet og i visse tilfæl-de kapitalaflastning. Salg af lån og kreditter via refinansieringsregisteret kan således give kapitalaf-lastning, forudsat at reglerne herfor overholdes. Dette vil dog afhænge af struktureringen af de om-handlede transaktioner, idet pengeinstituttet formodentligt vil skulle opretholde en del af risikoen påde solgte lån. Der vil således skulle foretages en konkret vurdering i forhold til de internationaleregnskabsregler (IFRS), om pengeinstitutterne reelt kan anses for at have frasolgt en betydelig delaf risikoen på lånene, og dermed om solvenskravene kan lettes. Vurderingen heraf vil blive foreta-get af ledelsen i pengeinstituttet, og den skal bekræftes af pengeinstituttets revisor. Endelig vil detvære muligt for Finanstilsynet at omgøre en sådan vurdering i forbindelse med deres løbende tilsyn.Hvis pengeinstituttet ikke kan få en kapitalaflastning, kan transaktionen alligevel være attraktiv forpengeinstituttet, da det kan give adgang til likviditet.Der har i Udvalget om erhvervsobligationer været lagt vægt på, at der skal sikres mulighed for, atflere pengeinstitutter kan samarbejde om udstedelse af obligationer med sikkerheder i puljer af lån.Det skal sikre, at også mindre pengeinstitutter vil kunne benytte sig af refinansieringsregistre.I praksis vil det kunne ske ved, at flere mindre pengeinstitutter opretter hver sit refinansieringsregi-ster. Via disse registre vil flere pengeinstitutter kunne sælge rettigheder på en række lån og kreditterenten til det samme formålsbestemte selskab eller til hver deres formålsbestemte selskaber, der her-efter udsteder værdipapirer, som købes dels af pengeinstituttet, dels af et samlende formålsbestemtselskab. Baggrunden for pengeinstituttets køb af værdipapirerne er, at investorerne vil kræve, at deudstedende pengeinstitutter bærer en del af risikoen på egne lån. Baggrunden for en sådan konstruk-tion er at det samtidig må forventes, at pengeinstitutterne ikke vil bære risikoen for øvrige pengein-stitutters lån. Der skal således laves en struktur, der sikrer, at det enkelte pengeinstitut alene bæreren del af risikoen for lån, som dette pengeinstitut har overdraget via en refinansieringstransaktion,men ikke for lån, som øvrige pengeinstitutter har overdraget. Flere led af formålsbestemte selskabervil muliggøre, at hvert pengeinstitut kan sælge aktiverne i eget register til en særskilt berettiget en-hed. Den berettigede enhed videresælger derefter værdipapirer udstedt med sikkerhed i lånene delstil pengeinstituttet, dels til en samlende berettiget enhed. Den samlende berettigede enhed kan her-efter udstede værdipapirer på baggrund af aktiverne købt fra de særskilte berettigede enheder. Påden måde fastholder pengeinstituttet, der har oprettet registeret, en del af risikoen på aktiverne i egetregister, men tager ikke en del af risikoen på aktiver fra andre pengeinstitutter.

Samarbejdet mellem pengeinstitutterne skal ske i overensstemmelse med de gældende konkurrence-retlige regler. Der gives således ikke med lov ikke hjemmel til yderligere informationsdeling ellerensretning af kreditpolitikker, end der allerede er mulighed for i henhold til konkurrenceloven.Det vil kræve afsættelse af ressourcer for pengeinstitutter at føre et refinansieringsregister. Detskyldes, at førelsen af et refinansieringsregister kan have store økonomiske og retsmæssige konse-kvenser. Deraf følger, at det er centralt, at registeret føres korrekt, hvilket betyder, at det er nødven-digt for pengeinstituttet at have forretningsgange, der bl.a. kan håndtere den nødvendige ledelsesin-formation om førelsen af registeret samt kontakt med den berettigede enhed eller tredjemand, derhandler på vegne af denne samt den tilsynsførende på registeret. De ressourcemæssige krav til fø-relsen af registeret kan variere og vil bl.a. kunne afhænge af typen af aktiver, der indføres i registe-ret, og dermed pengeinstituttets konkrete anvendelse af registeret. F.eks. vil salg af pengestrømmefra kassekreditter via registeret kræve hyppigere opdateringer end salg af pengestrømme på lån.De ressourcemæssige krav vil også afhænge af, hvorvidt pengeinstituttet søger om at føre registeretselv eller ønsker at outsource førelsen af refinansieringsregisteret, jf. § 152 j, stk. 4. På trods af, atpengeinstituttet outsourcer førelsen af registeret, vil der dog fortsat stilles krav om ressourcer i pen-geinstituttet, da pengeinstituttet aldrig kan outsource det overordnede ansvar i forhold til førelsen afregisteret.Det kræver en vis initialinvestering at få den nødvendige organisation og IT-systemer på plads til atlave en sekuritisering. Det må derfor forventes, at pengeinstitutter, der opretter refinansieringsregi-stre, ønsker at skabe grundlag for løbende udstedelser af værdipapirer. Det betyder, at pengeinstitut-terne vil have en interesse i, at de udstedte værdipapirer lever op til investorernes forventninger, dadet ellers vil være vanskeligt at afsætte kommende udstedelser, som ofte skal sælges til den sammeinvestorkreds. I tillæg hertil indeholder reglerne om kapitaldækning bestemmelser med henblik påat sikre, at pengeinstitutter mindst påtager sig 5 pct. af risikoen på sekuritiserede aktiver, hvis deudstedte obligationer er horisontalt trancherede, jf. artikel 405 i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring afforordning (EU) nr. 648/2012, og pengeinstituttet vil også af denne grund have en interesse i at ad-ministrere aktiverne bedst muligt.Låntageres og andre tredjemænds adgang til at foretage modregning berøres ikke af indførelsen afet aktiv i et refinansieringsregister, ligesom pengeinstituttet bevarer retten til modregning over forkunden, jf. § 152 n, stk. 5 og 6. Muligheden for at sælge lån via et refinansierings-register vil dogkunne give pengeinstitutterne et incitament til i øget omfang at søge at indgå aftaler med de enkelteerhvervskunder om, at sidstnævnte fraskriver sig mulighed for modregning. Det kan således vise sigat være lettere og billigere for et pengeinstitut at strukturere en sekuritisering, hvor der ikke skaltages højde for muligheden for kundens modregning. Denne risiko skal dog ses i forholdet til alter-nativet, hvor en række virksomhederne ikke får adgang til finansiering.I de tilfælde hvor alle engagementer er samlet i pengeinstituttet, vil der – hvis de almindelige mod-regningsbetingelser i øvrigt er opfyldt – være mulighed for, at pengeinstituttet foretager modreg-ning. Har kunden f.eks. et indskud og tre lån, og stopper kunden betalinger på alle tre lån, kan pen-geinstituttet vælge, hvilke(-t) lån, der modregnes i. Tilsvarende vil kunden i tilfælde af pengeinsti-tuttets konkurs selv kunne vælge, hvilket lån, der skal modregnes i, forudsat at betingelserne formodregning i øvrigt er opfyldt.

Da der i lovforslaget er lagt vægt på, at relationen mellem pengeinstitut og kunden ikke skal ændresved at et aktivs indføres i et refinansieringsregister, skal retten til modregning fastholdes for bådekunden og pengeinstituttet, selvom der er sket overdragelse af lånet til den berettigede enhed ogsalget er indført i et refinansieringsregister.Det betyder, at kunden fortsat skal have mulighed for at modregne i lån og kreditter, som pengein-stituttet har solgt via et refinansieringsregister. Kunden vil skulle gøre sit krav om modregning gæl-dende overfor pengeinstituttet i de tilfælde, hvor kunden ikke har kendskab til overdragelsen. End-videre vil kunden også, i de tilfælde hvor kunden bliver gjort opmærksom på, at der er sket over-dragelse – i afviklingssituationerne jf. § 152 w, stk. 1 – fortsat kunne foretage modregning. Medbestemmelserne sikres det, at modregning fortsat kan ske, selv om der ikke foreligger gensidighed.Samtidig opretholdes pengeinstituttets adgang til modregning overfor kunden. Ved at bevare penge-instituttets ret til at anvende lån og kreditter registeret i refinansieringsregisteret til modregning sik-res samme vilkår for kunden uanset om lånet er solgt via refinansieringsregisteret eller ej. Endvide-re sikres det også, at der i afviklingssituationerne vil være mulighed for, at der til fordel for den be-rettigede enhed foretages modregning overfor kunden. Modregning vil i dette tilfælde kunne foreta-ges i samme omfang, som det ville have været muligt for pengeinstituttet, hvis omstændighederne,der har ført til afvikling efter § 152 w, stk. 1, ikke var indtrådt. Derudover kan den berettigede en-heds forventede afkast på lån og kreditter være sandsynliggjort i forhold til bankens historik på lå-neinddrivelse og således afhænge af, at vilkårene for låneinddrivelse ikke ændres.I relation til opgørelsen af Garantifonden for indskydere og investorers dækning over for en indsky-der anses et aktiv overdraget til en berettiget enhed som en forpligtelse over for pengeinstituttet i detomfang, en låntager eller anden tredjemand har modregningsret. Dvs. at Garantifonden for indsky-dere og investorer vil dække i samme omfang, som hvis aktivet ikke var overdraget til den beretti-gede enhed.Konsekvensen bliver, at hvis en kunde har et indskud på 1.000.000 kr. i et pengeinstitut og et lån isamme pengeinstitut på 500.000 kr., der er solgt til en berettiget enhed via et refinansieringsregister,så vil kunden få 500.000 kr. dækket af Garantifonden for indskydere og investorer – og Garantifon-den for indskydere og investorer indtræder i kundens sted og søge at få de 500.000 kr. godtgjort afkonkursboet. Det er op til kunden, om vedkommende vil udnytte modregningsadgangen overfor lånindført i refinansieringsregisteret. I tilfælde af, at kunden vælger at udnytte modregningsretten kun-ne man fx forestille sig, at lånet, der er indført i refinansieringsregisteret, vil blive ændret fra500.000 kr. til 0 kr. Eksemplet forudsætter, at kunden ikke ved aftale med banken har fraskrevet sigmodregningsretten.Det bemærkes endvidere, at modregningsadgangen ophører i de tilfælde, hvor afviklingen fører tilen egentlig overdragelse, og hvor de relevante sikringsakter iagttages, jf. § 152 x, stk. 2.2.1.1.2.1 Forskelle i forhold til SDO-lovgivningenEt pengeinstitut kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at udstede særligt dækkede obligationer(SDO’er) på baggrund af lån, der er registreret i et SDO-register. I lighed dermed kan et pengeinsti-tut ifølge lovforslaget få tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et refinansieringsregister, hvori detregistreres, at ejerskabet til visse afgrænsede aktiver er overdraget fra pengeinstituttet til en selv-stændig juridisk enhed, der kan udstede værdipapirer på basis af de registrerede aktiver. For bådeSDO-registeret og refinansieringsregisteret vil de registrerede aktiver i tilfælde af pengeinstituttetskonkurs ikke indgå i pengeinstituttets konkursmasse, men undergå en selvstændig afvikling.

Der er dog betydelige forskelle mellem SDO-registeret og refinansieringsregisteret.Type af aktiverDe aktiver, der kan registreres i et SDO-register, er hovedsageligt begrænset til meget sikre og li-kvide aktiver, herunder lån mod pant i fast ejendom inden for sikre lånegrænser og fordringer modstater og centralbanker, der også EU-retligt behandles som særligt sikre aktiver. Tilsvarende gælderfor de aktiver, der kan stilles til sikkerhed for SDO’erne. Der er derimod ingen krav til de aktiver,herunder krav om sikkerhedsstillelse, der kan registreres i refinansieringsregisteret, så længe det ererhvervsudlån samt til disse eventuelt tilknyttede sikkerheder. Endvidere er det ikke et krav, at derstilles sikkerhed for de værdipapirer, som udstedes af den juridiske enhed, der har erhvervet akti-verne i refinansieringsregisteret. For SDO-registreret er det derudover et krav, at en eventuel værdi-forringelse af de pantesikkerheder i fast ejendom, der er stillet til sikkerhed for registrerede realkre-ditlån, løbende skal opvejes ved supplerende sikkerhedsstillelse, hvis lånegrænsen er overskredet.Tilsvarende krav er ikke stillet for værdiforringelse af eventuelle aktiver (herunder de tilhørendesikkerheder) registreret i refinansieringsregisteret.TilsynFinanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutternes førelse af SDO-registre og de værdiansættelser,som pengeinstituttet foretager. Endvidere skal pengeinstituttets revisorer, der skal certificeres afFinanstilsynet til at revidere finansielle virksomheder, erklære sig om aktiverne i SDO-registeret ipengeinstituttets regnskaber. Finanstilsynet kommer kun i begrænset omfang til at til at føre tilsynmed pengeinstituttets førelse af refinansieringsregistre. Den berettigede enhed vil derimod udpegeen tilsynsførende, der vil føre tilsyn med pengeinstituttets førelse af refinansieringsregisteret.KonkursDer er en række ligheder og forskelle i forhold til det tilfælde, hvor et pengeinstitut, der fører hen-holdsvis et SDO-register og et refinansieringsregister går konkurs.I en konkurssituation hos et pengeinstitut, der fører et SDO-register, træffer finanstilsynet beslut-ning om, at instituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer tages underadministration. Finanstilsynet udnævner i denne forbindelse en administrator til at foretage denneadministration. Dette skal registreres eller på anden måde offentliggøres i Erhvervsstyrelsen. Admi-nistrationsboet skal samtidig underrette låntagerne om, at fremtidige betalinger kun kan ske medfrigørende virkning til administrationsboet. Administrationsboet er en selvstændig juridisk personunderlagt Finanstilsynets tilsyn. Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiveroverlades til administrationsboet, som skal have råderet herover. For så vidt angår fondsaktiver skaldette registreres i en værdipapircentral, for så vidt angår rettigheder over fast ejendom skal dettetinglyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe skal dette registreres i et skibsregister.Pengeinstituttet hæfter fortsat for, at der er de fornødne aktiver i registeret. Konstateres det ved denaf kurator iværksatte vurdering af aktiverne, at der ikke er tilstrækkelige aktiver registreret, skaladministrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyldning af registeret. Tilsvarende krav skalrejses af administrator, hvis det på et tidspunkt under administrationen konstateres, at der er under-dækning i registeret.Konstateres det ved vurderingen af de registrerede aktiver, at administrationsboet er insolvent, skaladministrator indgive konkursbegæring. Administrationsboet kan ikke afsluttes, før bomidlerne er

overdraget til et andet institut, der er indgivet konkursbegæring og konkursbehandlingen afsluttet,eller samtlige obligationer er indfriet.Er der overskydende midler i boet, skal disse tilbageføres til pengeinstituttet under konkurs.Administrator kan på administrationsboets vegne anmelde krav på, hvad der vurderes at mangle iforhold til at fyldestgøre obligationsinvestorer, finansielle modparter og eventuelle særlige långive-re. Sådanne udækkede restkrav anmeldes som simple krav i pengeinstituttets konkursmasse.I en konkurssituation hos et pengeinstitut, der fører et refinansieringsregister, udpeger Finanstilsy-net ligeledes en administrator for registeret, der skal tage registeret under administration.Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiver overlades til administrationsboet,som skal have råderet herover, samt påse at der findes et eller flere pengeinstitutter, der kan admini-strere aktiverne (dvs. relationen til kunderne i forhold til lån og kreditter) i de enkelte afsnit af refi-nansieringsregisteret. Der vil således i konkurssituationen være tale om to typer af administratorer,en samlet administrator for registeret (administrationsboet), der står for kontakten til berettigedeenheder m.v., samt administratorer af aktiverne i form af pengeinstitutter for hvert enkelt afsnit irefinansieringsregisteret.Administrationsboet er en selvstændig juridisk person underlagt Finanstilsynets tilsyn.Administrator for registeret skal på vegne af den eller de berettigede enheder så vidt muligt sørgefor, at aktiverne i de enkelte refinansieringstransaktioner opført i refinansieringsregisteret sælgeseller alternativt, at aktiverne afvikles således, at den berettigede enhed kan godtgøre kravene frainvestorerne i det af den berettigede enhed udstedte værdipapir. Administrator for registeret skal iden forbindelse sørge for, at administrationen af aktiverne i de respektive refinansieringstransaktio-ner registreret i registeret overdrages til ny tredjemand i form af et eller flere nye pengeinstitutter.Administrationsboet skal underrette låntagerne om, hvor fremtidige betalinger kan ske med frigø-rende virkning – i form af administrationsboet selv, den berettigede enhed eller et nyt pengeinstitutsom administrationsboet har antaget til at bistå med administrationen af aktiverne.Administrator for registeret skal varetage de berettigede enheders interesser. Salg, overdragelseeller afvikling af hele eller dele af aktiverne eller overdragelse af administrationen af aktiverne irefinansieringsregisteret skal godkendes af den relevante berettigede enhed og dennes kreditorer,såfremt kreditorerne har fået pant i aktiverne.I tilfælde af, at refinansieringsregisteret tages under administration, skal de relevante sikringsakterforetages. Tinglyste sikkerheder registeret i refinansieringsregisteret vil skulle omtinglyses til admi-nistrationsboet, den berettigede enhed eller en ny administrator af aktiverne.Administrator for registeret kan ikke anmelde yderligere krav mod konkursboet, ud over hvad derkan henføres til de i refinansieringsregisteret registrerede aktiver. Dette er dog ikke til hinder for, atberettigede enheder kan anmelde yderligere krav mod konkursboet i henhold til aftaler indgået mel-lem den berettigede enhed og pengeinstituttet.2.1.1.3 Forslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for, at pengeinstitutter via refinansieringsregistrekan sælge deres rettigheder til lån og kreditter, herunder de fremtidige pengestrømme (renter ogafdrag).Det foreslås, at pengeinstitutter skal have mulighed for at oprette et refinansieringsregister medhenblik på salg af deres rettigheder til erhvervslån, herunder pengestrømmene, til en berettiget en-hed. Den berettigede enhed vil på baggrund af de samlede aktiver, der købes fra pengeinstitutter,kunne foretage udstedelse af værdipapirer.Refinansieringsregisteret skal gøre det muligt for pengeinstitutter at få likviditet og i nogle tilfældekapitalaflastning ved at sælge deres rettigheder til erhvervslån til f.eks. et formålsbestemt selskab.Det formålsbestemte selskab kan finansiere købet ved at udstede værdipapirer med sikkerhed i denkøbte pulje af erhvervslån eller ved at skaffe finansiering på anden måde, f.eks. ved et almindeligtlån. Muligheden for at sekuritisere erhvervslån vurderes at styrke pengeinstitutternes muligheder forudlån generelt og samtidig gøre det mere attraktivt for pengeinstitutterne at yde erhvervslån, da kundenne type lån kan sekuritiseres via et refinansieringsregister.Pengeinstitutter kan sælge rettigheder til lån og kreditter til en berettiget enhed i henhold til enoverdragelsesaftale, således at bl.a. retten til pengestrømmene på aktiverne i form af renter og af-drag overdrages til den berettigede enhed, der er anført i registeret. Når et lån eller en kredit er solgtog placeres i pengeinstituttets refinansieringsregister, er aktivet udskilt fra resten af pengeinstituttetsaktiver, og vil i en konkurssituation ikke indgå i pengeinstituttets bo. At det er den berettigede en-hed, der ejer de overdragne aktiver (lån), betyder, at ejerne af værdipapirer udstedt af f.eks. et for-målsbestemt selskab – og ikke det pengeinstitut, der har bevilget de underliggende lån – vil bærekreditrisikoen på disse lån. Køberen af aktiverne (den berettigede enhed) bliver ejer af aktiverne oghar ret til at sælge eller pantsætte aktiverne.Pengeinstituttet vil fortsat være legitimeret til at forestå administrationen af aktiverne over for lån-tagere og andre tredjemænd, selv om aktiverne er overført til eje til den berettigede enhed og indførti refinansieringsregisteret, idet låntagerne ikke vil modtage meddelelse om salget. Pengeinstituttetvil således fortsat fremstå som berettiget og legitimeret. Skyldneren vil derfor kunne betale til pen-geinstituttet med frigørende virkning. I forhold til de overdragne sikkerheder vil der efter ordningenalene blive indført oplysninger om overdragelsen i registeret. Der vil således heller ikke i forhold tildisse rettigheder blive foretaget tinglysninger eller andre sikringsakter, der fratager pengeinstituttetlegitimationen. Kravene til pengeinstituttets administration fastlægges i en aftale mellem pengein-stituttet og den berettigede enhed.Et refinansieringsregister kan anvendes til flere refinansieringstransaktioner, dvs. salg af lån til flereberettigede enheder. Med en refinansieringstransaktion menes således alle aktiver solgt til én beret-tiget enhed uafhængigt af, at aktiver ikke er solgt samtidigt. Refinansieringsregisteret skal indeholdeet separat afsnit for hver refinansieringstransaktion. Det skal være med til at sikre, at der er klaradskillelse mellem de lån og kreditter, der er solgt til forskellige berettigede enheder. Et register kansåledes f.eks. indeholde 5000 lån og kreditter fordelt på tre afsnit svarende til tre transaktioner, hvorlån og kreditter i de tre afsnit er solgt til tre forskellige berettigede enheder.Med indførelsen af muligheden for salg af lån via et refinansieringsregister sker der en fravigelse afgældsbrevslovens § 31 om, at overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant ikke har gyldig-hed mod overdragerens kreditorer, medmindre skyldneren fra overdrageren eller erhververen har

fået underretning om overdragelsen. Der er et behov for denne fravigelse, da værdien af ordningenforudsætter, at pengeinstituttet kan opretholde det fulde kundeforhold med erhvervskunden samtidigmed, at det kan få finansiering med sikkerhed i lånene og dermed kan få mulighed for at øge udlå-net til erhvervslivet. Fravigelsen vurderes forsvarlig, idet det samtidig sikres i loven, at kunderneikke stilles ringere i det tilfælde, at deres lån er registreret i et refinansieringsregister. Samtidig mu-liggør systemet, at der ikke skal foretages omtinglysning af pant i forhold til salg af lån via refinan-sieringsregisteret. Der afviges fra den normale praksis om omtinglysning i og med, at der vil fremgåtilstrækkelige oplysninger i registeret til, at der kan ske en omtinglysning af pantet i den situation, atpengeinstituttet går konkurs eller indgår i en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S.Der kan argumenteres for, at pengeinstituttets salg af lån og kreditter indebærer, at pengeinstituttetskreditorer herved får dårlige mulighed for at opnå dækning for deres krav under en eventuel kon-kurs eller i en afviklingssituation, idet de ikke vil have adgang til fremtidige pengestrømme i formaf renter og afdrag på de solgte aktiver. Pengeinstituttet vil imidlertid modtage betaling for de lån,der sælges via refinansieringsregisteret, hvilke vil udgøre aktiver i boet. Værdien heraf vil afhængeaf det konkrete salg, og vil således afhængigt af omstændighederne kunne svare til værdien af defremtidige pengestrømme på lån og kreditter solgt til den berettigede enhed. Samtidig vil der væreoffentlighed om anvendelsen af refinansieringsregistre, og øvrige kreditorer har fremover mulighedfor at prissætte deres lån til pengeinstitutter i forhold til eventuelle risici forbundet med pengeinsti-tuttets anvendelse af refinansieringsregistre. Endelig vurderes pengeinstitutters anvendelse af refi-nansieringsregistre generelt at gøre pengeinstitutter mere attraktive, hvorved der også skabes bedregrundlag for, at pengeinstitutterne selv kan opnå lån.I forhold til kunderne, hvis lån sælges via refinansieringsregisteret, har det været en afgørende for-udsætning, at de ikke stilles ringere end øvrige kunder. Salget af lånet fra pengeinstituttet til fx etformålsbestemt selskab eller et andet pengeinstitut skal således ske under forudsætning af, at kun-den fortsat serviceres af pengeinstituttet efter gældende aftaler og lovgivning, samt at kunden opret-holder alle eksisterende rettigheder, fx til – med frigørende virkning – at erlægge afdrag på lånet tilpengeinstituttet og til at foretage modregning.Det er dog i forbindelse med det lovforberedende arbejde blevet påpeget, at der er en teoretisk risi-ko for, at pengeinstitutterne vil behandle kunder, hvis engagementer er solgt via et refinansierings-register, anderledes end øvrige kunder. Ikke fordi de vil have ændrede kontraktmæssige vilkår, mensom følge af, at pengeinstituttet kan have færre incitamenter til at lave fx en restrukturering af krise-ramte kunders gæld, ud over hvad de er forpligtet til kontraktmæssig eller som følge af pengeinsti-tuttets normale procedurer.Imod dette taler, at pengeinstituttet vil være interesseret i at opretholde et kundeforhold til kunder-ne, da det ofte kun vil være dele af en kundes engagement, der er solgt. Derudover vil investorerne iforbindelse med en sekuritisering kontraktmæssigt sikre sig, at pengeinstitutterne ikke behandler desekuritiserede kunder anderledes end øvrige lån, da dette ofte vil være en forudsætning for afkastetpå de købte værdipapirer.Oprettelsen af et refinansieringsregister vil kræve anmeldelse til Finanstilsynet, og der vil blive stil-let en række krav til institutter, der ønsker at oprette et refinansieringsregister, fx i forhold til til-strækkelige ressourcer til opretholdelse af registeret m.v. Der henvises nærmere herom til bemærk-ningerne til lovforslagets § 1, nr. 42 (§ 152 i i lov om finansiel virksomhed).

Aktiverne, der kan indføres i registeret, er afgrænset til pengeinstitutters lån og kreditter til er-hvervsvirksomheder eller ydet til brug for erhvervsmæssig virksomhed, således at lån ydet udenforbindelse til erhvervsmæssig virksomhed ikke kan anvendes. Med erhvervsvirksomhed inkluderesalle typer af erhvervsvirksomhed, herunder også mindre enkeltmandsvirksomheder. Baggrunden forat inkludere også de mindre virksomheders lån og kreditter er, at særligt disse i de senere år haroplevet vanskeligheder med at få adgang til finansiering i pengeinstitutter.Lån og kreditter omfatter pengeinstitutters kreditgivning og inkluderer bl.a. udlån, kassekreditter,leasingaftaler og lån ydet i forbindelse med kreditkøb, forudsat at der er tale om et lån ydet til er-hvervsmæssig virksomhed. Aktiver, der kan indføres i et refinansieringsregister, omfatter også kas-sekreditter. Det forventes, at en ikke ubetydelig del af de lån og kreditter, der vil indgå i refinansie-ringsregistrer, er kassekreditter, da denne finansieringsform er den foretrukne for mange små ogmellemstore virksomheder.I forhold til kassekreditter får den berettigede enhed ret til de fremtidige indbetalinger af renter ogafdrag på lån indført i registeret. Kassekreditter indeholder for pengeinstitutter både rettigheder iform af krav på tilbagebetaling af det på kassekreditten trukne beløb og forpligtelser i form af kun-dens ret til at foretage yderligere træk på kassekreditten. For kassekreditter vil pengeinstituttet kun-ne sælge den til ethvert tid udnyttede del af kassekreditten. Den berettigede enhed får dermed ret tilde fremtidige indbetalinger af renter samt afdrag på den overdragne del af kreditten. Det kan aftales,at den berettigede enhed løbende køber yderligere træk på kassekreditten samtidig med, at trækketforetages.I forhold til sikkerheder for lån kan der være tilfælde, hvor sikkerheder er stillet både i forhold til etlån eller kredit, som indgår i refinansieringsregisteret, og i forhold til et lån, kredit eller anden for-pligtelse, som ikke indgår i refinansieringsregisteret. I tilfælde af, at der ikke er aftalt en prioritets-stilling med kunden, kan der aftales en indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet og denberettigede enhed. Denne prioritetsstilling skal anføres i registeret.I tilfælde af at et pengeinstitut f.eks. går konkurs eller mister sin tilladelse til at føre et refinansie-ringsregister, træffer Finanstilsynet beslutning om, at aktiverne i refinansieringsregisteret tages un-der administration. I den forbindelse vil Finanstilsynet tillige udnævne en administrator for registe-ret til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå administrationen af aktiverne.I tilfælde af at pengeinstituttet går konkurs, mister sin pengeinstituttilladelse, mister sin tilladelse tilat føre et refinansieringsregister eller hvis Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et penge-institut, kan der desuden i aftale-grundlaget for refinansieringstransaktionen være aftalt en sekundæradministrator af aktiverne i form af et andet pengeinstitut. I tilfælde af overdragelse til en sekundæradministrator vil der afhængigt af det aftalte skulle foretages sikringsakter i forhold til det nye ad-ministrerende pengeinstitut eller den berettigede enhed. I tilfælde af, at der ikke fremgår en sekun-dær administrator i aftalegrundlaget, kan administrationen af refinansieringsregisteret i tilfælde afpengeinstituttets konkurs eller hvis pengeinstituttet indgår i en afvikling i regi af Finansiel StabilitetA/S, overtages af Finansiel Stabilitet A/S, der efter retningslinjerne i § 152 v vil administrere lånenepå vegne af den berettigede enhed.2.1.2Overdragelsesforbuddet i relation til lån og kreditter med tilhørende sikkerheder i form afvirksomhedspant eller fordringspant tinglyst som skadesløsbrev

2.1.2.1 Gældende ret2.1.2.1.1 Virksomheds- og fordringspantMuligheden for at stille pant i form af såkaldt virksomhedspant, henholdsvis fordringspant, blevindført i dansk ret ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkurslovenog andre love (Virksomhedspant), hvor §§ 47c-47 f blev indsat i tinglysningslovens kapitel 7 omtinglysning i personbogen.Loven blev udarbejdet på grundlag at betænkning nr. 1459/2005 om virksomhedspant.Virksomhedspant indebærer, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed samlet underpantsætter,hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af bestemte aktiver omfattet af de kategorier, somudtømmende opregnes i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3 (bl.a. fordringer, varelager, driftsmaterielmv.), uden at de enkelte aktiver nærmere identificeres i pantebrevet, jf. tinglysningslovens § 47 c,stk. 1, 1. pkt.Virksomhedspant skal tinglyses i personbogen (sikringsakten) for at opnå beskyttelse mod aftaler,der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 2.Virksomhedspantsætning kunne oprindeligt alene foretages ved brug af et skadesløsbrev. Endviderefastsætter tinglysningsloven udtrykkeligt, at der ikke kan ske overdragelse af skadesløsbreve vedrø-rende virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 2. Ved lov nr. 519 af 28. maj 2013 erordningen vedrørende virksomhedspant dog udvidet, således at virksomhedspant også kan etableresved brug af ejerpantebreve, jf. nærmere herom nedenfor pkt. 2.1.2.1.2.Fordringspant indebærer, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte virksomhe-dens udestående og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, jf. §47 d. Sikringsakten er tinglysning i personbogen og ikke denunciation, som ellers er sikringsaktenved (enkeltvis) pantsætning af simple fordringer, jf. gældsbrevslovens § 31. Fordringspant skal til-svarende foretages ved anvendelse af skadesløsbrev, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 1. Også iforhold til fordrings-pant gælder der et forbud mod overdragelse, jf. tinglysningslovens § 47 d, stk.2.I forhold til overdragelsesforbuddet i tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt., fremgår det af forar-bejderne til lov nr. 560 af 24. juni 2005, at overdragelse af et skadesløsbrev i almindelighed ansesfor at være udtryk for, at der stiftes en ny panteret, der skal sikres efter de nærmere regler herom.Det anføres videre, at der af klarhedshensyn blev fastsat en udtrykkelig bestemmelse om, at skades-løsbreve omfattet af bestemmelsen ikke kan overdrages. Det fremgår endvidere, at reglen hindrerbåde over-dragelse til sikkerhed (frempantsætning) og overdragelse til eje. Det forhold, at der i al-mindelighed, når et skadesløsbrev overdrages, er tale om et nyt pantsætningsforhold indebærer, atparterne, dvs. den nye panthaver og pantsætter, skal foranledige et nyt skadesløsbrev tinglyst, og atpantsætningen først opnår beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og modretsforfølgning fra det tidspunkt, hvor det nye skadesløsbrev anmeldes til tinglysning. Det det nyeskadesløsbrev vil dog kunne besætte det aflyste skadesløsbrevs plads i prioritetsrækkefølgen efterreglerne om ombytning af pantebreve i løsøre, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A,s.45 f. Tilsvarende er anført i forarbejderne vedrørende det enslydende overdragelsesforbud i relati-on til skadesløsbreve, der etablerer fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, stk. 2, 2. pkt.

2.1.2.1.2 Anvendelse af skadesløsbreve og ejerpantebreveFor så vidt angår kravet om, at virksomhedspant og fordringspant oprindeligt alene kunne etableresved skadesløsbrev, henvises der til betænkning 1495/2005 om virksomhedspant, s. 204 ff. Som detfremgår heraf, var sigtet særligt at sikre en så høj grad af gennemsigtighed som muligt om pantha-verens og pantsætterens identitet og dermed begrænse risikoen for misbrug.Skadesløsbreve er kendetegnet ved at sikre et underliggende skyldforhold mellem pantsætter ogpanthaver, dvs. et skyldforhold som – i modsætning til hvad der gør sig gældende i relation til sæd-vanlige pantebreve – er uafhængig af skadesløsbrevet. Skadesløsbrevet vil således angive et beløb,idet den underliggende fordring vil kunne variere inden for denne ramme. Skadesløsbrevet kan dogogså tjene som sikkerhed for, hvad pantsætter til enhver tid måtte blive skyldig.Da det underliggende skyldforhold ikke er afspejlet i skadesløsbrevet, udgør skadesløsbreve ikkegældsbreve, herunder omsætningsgældsbreve, ligesom skadesløsbreve ikke kan danne grundlag forumiddelbare udlæg med henblik på at realisere pantet, da dette forudsætter, at størrelse og for-faldstid for gælden i henhold til den underliggende fordring forinden er fastslået.Ligesom det gør sig gældende i relation til ejerpantebreve, som også anvendes til at give sikkerhedfor en underliggende fordring, der ikke fremgår af selve pantebrevet, kan den underliggende for-dring overdrages med dertilhørende sikkerhed i form af skadesløsbrev. Der er i givet fald tale om etkreditorskifte, der ikke kræver skyldnerens samtykke, og en allerede foretagen tinglysning af skade-sløsbrevet vil også beskytte erhververen af fordringen med tilhørende sikkerhed (skadesløsbrevet)mod skyldnerens kreditorer, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage fornyet tinglysning. Såfremtden underliggende fordring med dertilhørende sikkerhed i form af skadesløsbrev videreoverdragestil eje eller pant, er erhververen alene beskyttet mod overdragerens kreditorer, såfremt skyldnerenfår underretning om overdragelsen, jf. gældsbrevslovens § 31.Særskilt overdragelse af skadesløsbrevet uden samtidig overdragelse af den underliggende fordringer derimod ikke mulig, da skadesløsbrevet forudsætter en underliggende fordring, dvs. ifølge sitindhold går ud på at sikre gæld til den angivne panthaver. Isoleret overdragelse af skadesløsbrev tilen anden panthaver udgør derfor ikke et kreditorskifte, men en ny pantsætning, som kræver tinglys-ning.Af samme grund kan skadesløsbrevet – i modsætning til ejerpantebreve – heller ikke genbenyttes tilat sikre et nyt skyldforhold til en anden kreditor, efter at det oprindelige skyldforhold til den oprin-delige kreditor er afviklet, medmindre skadesløsbrevet afgiftsberigtiges på ny og forsynes med enændringspåtegning om den nye skyldforhold, som tinglyses. I sidstnævnte tilfælde vil der såledesikke være tale om en transport, men reelt etablering af en ny sikkerhedsret, der indholdsmæssigtsvarer til det tidligere skadesløsbrev.Ved lov nr. 519 af 28. maj 2013 om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningafgiftsloven og lovom tinglysning er reglerne om virksomhedspant udvidet, således at virksomhedspant med virkningfra den 1. juli 2013 også kan stiftes ved ejerpantebrev.Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, at gennemførelsen af digital tinglysning betyder, aten af de væsentligste begrundelser for ikke at tillade ejerpantebreve i forbindelse med virksomheds-pant ikke længere foreligger. Reglerne om digital tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om æn-dring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) har således medført, at

underpantsætning og sekundær underpantsætning af ejerpantebreve skal tinglyses for at opnå be-skyttelse mod godtroende aftaleerhververe og mod retsforfølgning.Endvidere fremhæves det i de nævnte forarbejder, at muligheden for at stifte virksomhedspant vedanvendelse af ejerpantebreve indebærer, at et ejerpantebrev, som kun er delvist udnyttet ved under-pantsætning til en primær panthaver, vil kunne udnyttes sekundært ved aftale mellem den primærepanthaver og pantsætter om en udvidelse af det underliggende skyldforhold og pantesikkerheden iejerpantebrevet, ligesom ejerpantebrevet vil kunne udnyttes sekundært ved stiftelse af en sekundærunderpante-ret i virksomhedspantet.2.1.2.2 Baggrunden for forslagetFor en nærmere redegørelse for baggrunden for indførelsen af muligheden for sekuritisering henvi-ses der til pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger (§ 152 k i lov om finansiel virksomhed). Her-af fremgår bl.a., at lån og kreditter med tilhørende sikkerheder kan overdrages fra et pengeinstitut tilen tredjemand (berettiget enhed) i forbindelse med såkaldte refinansieringstransaktioner. En sådanoverdragelse skal indføres i et såkaldt refinansieringsregister. Tredjemanden vil i sådanne tilfældeopnå beskyttelse mod pengeinstituttets kreditorer ved indførelse af aktivet og eventuelt tilhørendesikkerhed i refinansieringsregisteret, hvorimod sædvanlige sikringsakter – herunder navnlig medde-lelse (denuntiation) efter gældsbrevslovens § 31 til de låntagere, hvis lån overdrages, samt tinglys-ning af tredjemandens ret til tilknyttede sikkerhedsrettigheder – ikke er påkrævet i forhold til penge-instituttets kreditorer. Indførelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret vil derimod ikke udgøre ensikringsakt i forhold til godtroende aftaleerhververe, der således vil kunne støtte ret på en aftale,som pengeinstituttet (uberettiget) har indgået med den pågældende om overdragelse eller pantsæt-ning af et aktiv, som er indført i refinansieringsregisteret, dvs. overdraget til en tredjemand.2.1.2.3 Forslagets indhold2.1.2.3.1 Indførelse af muligheden for at oprette refinansieringsregistreForbuddet i tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2. pkt., er formuleret gene-relt, og indførelsen af muligheden for at oprette af refinansieringsregistre i Danmark har derfor gi-vet anledning til at overveje ordlyden af ovennævnte bestemmelser nærmere.Ordningen med refinansieringsregistre, hvorved pengeinstitutterne gives mulighed for at foretagesekuritisering, dvs. overdragelse af lån og kreditter med tilhørende sikkerheder indført i registeret tilen tredjemand, vil efter den gældende ordlyd af tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d,stk. 2, 2. pkt., således kunne give anledning til tvivl i forhold til rækkevidden af overdragelsesfor-buddet i relation til lån og kreditter med tilhørende sikkerheder i form af virksomhedspant eller for-dringspant tinglyst som skadesløsbrev.Uanset, at det med virkning fra 1. juli 2013 bliver muligt at etablere virksomhedspant ved brug afejerpantebreve, som i modsætning til skadesløsbreve kan videreoverdrages ved underpantsætning,vil der for fordrings-pant og eksisterende virksomhedspant – som ikke omdannes ved brug af ejer-pantebrev – kunne opstå tvivl om, hvorvidt denne type aktiver kan overdrages og indføres i refinan-sieringsregistre. Det kan føre til, at lån med denne type sikkerhed ikke vil indgå som en del af deaktiver, der danner grundlag for sekuritisering, og som skal kunne være med til at finansiere penge-institutters lån til bl.a. erhvervsvirksomheder.2.1.2.3.2Tinglysningslovens overdragelsesforbud for skadesløsbreve

Indsættelse af § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2. pkt., i tinglysningsloven i forbindelse medindførelsen af virksomhedspant og fordringspant, jf. lov nr. 560 af 24. juni havde ikke til hensigt atindføre et overdragelsesforbud for skadesløsbreve i videre omfang, end hvad der i øvrigt gør siggældende for skadesløsbreve. Som anført ovenfor fremgår det således af forarbejderne, at bestem-melserne blev foreslået af ”klarhedshensyn”.Såvel bemærkningerne til loven som udvalgets bemærkninger om overdragelse af skadesløsbreverelaterer sig i den forbindelse til problemstillingen vedrørende isoleret overdragelse af skadesløs-breve, der etablerer virksomhedspant eller fordringspant, dvs. uden samtidig overdragelse af denunderliggende fordring. Justitsministeriet bemærker hertil, at ordningerne for virksomhedspant ogfordringspant navnlig forudsattes anvendt over for pengeinstitutter som sikkerhed for pantsætterensmellemværende med pengeinstituttet. I sådanne situationer vil ”overdragelse” af pantet, såledesnavnlig kunne komme på tale i forbindelse med bankskifte, hvor et eksisterende mellemværendemed et pengeinstitut afvikles. I sådanne tilfælde er der ikke tale om, at pengeinstituttets fordring ogmedfølgende sikkerhed i form af virksomhedspant eller fordringspant overdrages, men om at deretableres en ny fordring med ny tilhørende panteret.2.1.2.3.3 Præcisering af overdragelsesforbud for skadesløsbreveI lyset af ovenstående foreslås Justitsministeriet, at ordlyden af overdragelsesforbuddet i tinglys-ningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2. pkt., ændres, således at det tydeligt fremgår,at forbuddet mod overdragelse af skadesløsbreve, der etablerer virksomhedspant og fordringspant –i overensstemmelse med, hvad der i øvrigt gør sig gældende i forhold til skadesløsbreve – alene gørsig gældende i forhold til særskilt overdragelse af sådanne. En præcisering heraf i lovteksten vilsamtidig indebære, at det af loven vil følge, at overdragelse af skadesløsbrevet sammen med denunderliggende fordring – hvilket er det der sker, når der foretages sekuritisering – kan ske.Skadesløsbreve, der etablerer virksomhedspant eller fordringspant, vil således kunne overdragessammen med de sikrede lån i forbindelse med refinansieringstransaktioner, hvor lån og sikkerhederindføres i refinansieringsregistre. Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 2.1.2.3, opnår erhververen (enberettiget enhed) i givet fald beskyttelse i forhold til overdragerens (pengeinstituttets) kreditorer fratidspunktet for indførsel af lånet og skadesløsbrevet i refinansieringsregisteret. Derimod vil godtro-ende aftaleerhververe, der kunne støtte ret på en aftale som pengeinstituttet (uberettiget) har indgåetmed den pågældende om overdragelse eller pantsætning af et aktiv, som er indført i refinansierings-registeret.2.2 Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse og andre kollektivegældsforhold2.2.1 Gældende retDer eksisterer ikke i dag særlige regler for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med udstedel-se af erhvervsobligationer.Efter de gældende aftaleretlige regler er det muligt at etablere et fuldmagtforhold og dermed udpegeen fuldmægtig i forbindelse med en obligationsudstedelse. Der har imidlertid i praksis været pegetpå, at rækkevidden af fuldmagten kan give anledning til tvivl, og det er ikke i retspraksis afklaret,hvorvidt en fuldmægtig har den nødvendige fuldmagt til f.eks. at sagsøge udsteder på vegne af obli-gationsejerne, hvis obligationerne er blevet overdraget til nye obligationsejere siden udstedelsen.Idet en fuldmægtig ikke nødvendigvis selv har et krav mod udstederen eller fuldmagter fra nye ob-

ligationsejere, kan der være risiko for, at fuldmægtigen ikke vurderes at have søgsmålskompetence.Endvidere er det ikke afklaret i retspraksis, om obligationsejere ved anvendelse af en fuldmægtigderved har kunnet fraskrive sig rettigheder, der er overdraget til denne. F.eks. om det kan aftales, atobligationsejerne ikke selv vil kunne anlægge søgsmål, men at søgsmål skal foretages via repræsen-tanten (såkaldte ”no-action clauses”), hvilket bl.a. kan være i udstederens interesse.Efter gældende ret medfører fuldmagtsgivers konkurs endvidere visse begrænsninger af fuldmagten,herunder vil fuldmægtigen typisk ikke kunne disponere over bomassen – som vil omfatte obligatio-ner ejet af fallenten – efter konkursens indtræden, jf. bl.a. aftaleloven §§ 23 og 24.I visse internationale kollektive gældsforhold, herunder i tilfælde af obligationsudstedelse, er detsædvanligt, at en af långiverne, arrangøren eller et datterselskab til en af disse agerer som repræsen-tant(ofte benævnt fuldmægtig eller security agent) for de øvrige långivere, og at sikkerhed stillesover for repræsentanten. Anvendelsen af repræsentanter til at holde pant på vegne af en flerhed afkreditorer, herunder både i forbindelse med obligationsudstedelser og i andre kollektive gældsfor-hold, har givet anledning til usikkerhed – særligt i de tilfælde, hvor udenlandske investorer er invol-veret – i forhold til rækkevidden af den fuldmagt, der ligger til grund for repræsentantens virke.2.2.2 Baggrunden for forslagetDet foreslås, at der fastsættes regler for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligations-udstedelser og andre kollektive gældsforhold i Danmark.Forslaget fremsættes bl.a. på baggrund af anbefalingerne fra Udvalg om erhvervsobligationer somfinansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, som aflagde rapport til erhvervs- ogvækstministeren i november 2012. Udvalget vurderede, at muligheden for at anvende repræsentan-ter, som det bl.a. kendes fra Norge og de angelsaksiske lande, vil kunne bidrage til at udvikle mar-kedet for erhvervsobligationer udstedt af enkeltvirksomheder i Danmark.I Norge har man et langt større og mere velfungerende marked for erhvervsobligationer end i Dan-mark. Mange både norske og udenlandske, herunder danske, virksomheder henter finansiering gen-nem egne obligationsudstedelser i dette marked. Opbygningen af markedet kan bl.a. tilskrives, atder er etableret et repræsentant-system, der medvirker til at lette udstedelsesprocessen, og hvor re-præsentanten træder ind som repræsentant for ejerne f.eks. i tilfælde af, at udsteder misligholderlånet.Udviklingen af et dansk marked for erhvervsobligationer kan betyde, at flere danske virksomhedervil benytte sig af erhvervsobligationer som finansieringskilde frem for at tage lån i et pengeinstitut.Dermed vil institutterne få slanket deres balancer. Det kan modvirke effekten af højere kapitalkravmv. og medvirke til, at pengeinstitutterne får større kapacitet til udlån til bl.a. mindre virksomheder.Udviklingen af et dansk marked for erhvervsobligationer udstedt af enkeltvirksomheder kan såledesvære til gavn for adgangen til finansiering for virksomheder i alle størrelser.2.2.3Forslagets indhold

stedelse foretaget i medfør af reglerne herom i værdipapirshandelsloven foreslås bestemmelserneom repræsentanter indføjet som et selvstændigt kapitel i værdipapirhandelsloven, hvor rammernefor markeder og handel med værdipapirer i øvrigt hovedsagligt reguleres.AnvendelsesområdetDet foreslås at fastsætte særlige regler vedrørende obligationsejeres mulighed for at lade sig repræ-sentere af en repræsentant uden, at der skal gives konkret fuldmagt fra alle obligationsejere. Detbetyder bl.a., at obligationsejernes interesser samlet set vil kunne varetages bedre, f.eks. under enkonkurs eller en rekonstruktion, idet obligationsejerne i dag i praksis ofte må overlade alle forhand-linger til de øvrige kreditorer som f.eks. pengeinstitutter grundet obligationsejernes spredte ejerfor-hold. Samtidig er anvendelsen af repræsentanter en etableret praksis i andre lande i forbindelse medsekuritisering, dvs. udstedelse af værdipapirer – via et formålsbestemt selskab – med sikkerhed ipuljer af lån og kreditter. Det vil være muligt at anvende flere repræsentanter i forbindelse med enobligationsudstedelse, f.eks. en i forhold til pantsætning og en anden i forhold til øvrige opgaver, jf.den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 1.Anvendelse af repræsentanter sikrer, at udsteder kun skal henvende sig ét sted, hvis der f.eks. erbehov for at genforhandle elementer i aftalegrundlaget for obligationen. Dermed undgås det, at ud-steder skal samle alle obligationsejere, hvilket kan vise sig ikke at være muligt eller forbundet medvæsentlige vanskeligheder, idet der ikke foretages en registrering af, hvem der ejer obligationerne.Derudover bliver det præciseret, at det med virkning for alle obligationsejere kan fastsættes i obli-gationsvilkårene, at en enkelt obligationsejer ikke selvstændigt kan udøve beføjelser, f.eks. ikkealene kan indgive konkursbegæring mod udstederen, hvis flertallet af obligationsejerne repræsente-ret ved repræsentanten er imod dette, jf. forslaget til § 4 d, stk. 5.Det foreslås derfor at give obligationsejere mulighed for at tillægge repræsentanter beføjelser til atrepræsentere alle ejere af obligationer i en given udstedelse i forbindelse med f.eks. forhandlingerom rekonstruktion eller konkurs. Ved udstedelse af en obligation skal det fremgå af vilkår for obli-gationerne eller i tilknyttede aftaler, om og i så fald hvem, der er repræsentanter på udstedelsen,samt hvilke rettigheder der overlades til repræsentanten(erne). Det kan f.eks. være aftalt, at repræ-sentanten kan anlægge søgsmål på vegne af indehaverne af obligationerne i sager, som vedrørerobligationerne og tilknyttede aftaler. Repræsentanten skal derefter kunne forvalte disse rettigheder,f.eks. anlægge søgsmål ved domstolene, uden at indhente skriftligt samtykke fra obligationsejerne.Det foreslås, at loven finder anvendelse på obligationsudstedelser, hvor repræsentanten har indsendtmeddelelse om registrering til Finanstilsynet, samt hvor udstedelsen har en tilknytning til Danmarki form af, at mindst et af de følgende krav er opfyldt; 1) udstedelsen markedsføres eller påtænkesmarkedsført i Danmark, 2) udsteder er et selskab med registreret hjemsted i Danmark, eller 3) ud-stedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark. Med registreringskravet skabes der gennem-sigtighed, således at investorer altid vil kunne finde repræsentanter tilknyttet deres obligationer påFinanstilsynets hjemmeside. Samtidig giver registreringskravet også udstedere muligheder for atkunne fravælge at være omfattet af lovens ordning. Dermed bliver ordningen en mulighed, somparterne kan benytte sig af, og ikke en pligtmæssig ordning, der pålægger unødige byrder for udste-dere, der mener at kunne sikre sig bedre ved at stå uden for lovens ordning. I forhold til tilknyt-ningskravene er de indsat for at sikre, at loven alene finder anvendelse på obligationsudstedelsermed en vis tilknytning til Danmark.

Det foreslås endvidere at afgrænse repræsentanter til at være kapitalselskaber eller tilsvarende uden-landske selskaber. Enkeltpersoner kan således ikke varetage rollen som repræsentant. Kapitalsel-skaber er selvstændige juridiske enheder. Kapitalejerne hæfter ikke personligt for selskabets gæld,men til gengæld stilles der krav om en vis egenkapital for opstart af selskabet. Baggrunden for af-grænsningen er at signalere, at repræsentanter skal have en vis grad af organisation og kapital for atkunne håndtere hvervet.Det er derudover et krav for registrering som repræsentant, at repræsentanten har hjemsted i Dan-mark eller et land, hvor der eksisterer eller er potentiale for betydende samhandel med Danmark pådet finansielle område. Det vurderes konkret at være lande inden for Den Europæiske Union, lande,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og Schweiz, Australien, Canada,Hongkong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA. Det bemærkes, at DenEuropæiske Union bl.a. har indgået aftale på det finansielle område med EØS-landene. Udover deoplistede lande foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren får hjemmel til at udvide landekredseni takt med, at samhandelsmønstre udvikler sig.Repræsentanten vil kunne udpeges af indehaverne af obligationerne eller af udstederen af obligatio-nerne, idet der kan være behov for, at repræsentanten er udpeget inden, at obligationerne er solgt tilinvestorerne. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis repræsentanten skal medvirke til forhandling afdokumentationen, der ligger til grund for obligationsudstedelsen, eller skal underskrive pantsæt-ningsaftaler mv. inden eller samtidig med udstedelsen af obligationerne. Det er forventningen, at defleste udpegninger vil blive foretaget af udstederen i forbindelse med udstedelsen.Repræsentantens rolleMed forslaget præciseres det, at en repræsentant også kan holde sikkerheder på vegne af obligati-onsejerne, hvilket letter udstedelse af obligationer med underliggende sikkerheder. Med loven ska-bes der klare og entydige regler om muligheden for, at repræsentanter kan holde pant på vegne afobligationsejerne. Det betyder bl.a., at en repræsentant kan stå som panthaver i tingbogen. At det errepræsentanten og ikke ejerne selv, der indføres som adkomsthaver i tinglysningssystemet, har denfordel, at der ikke er behov for tinglysning, hver gang en obligation skifter ejer.Med reglerne om repræsentanter sikres det, at udpegningen af en repræsentant også er bindende forkonkursboet i tilfælde af en obligationsejers konkurs, og repræsentanten har dermed kompetence tilat agere, uanset om en obligationsejer går konkurs. Repræsentanten kan i den forbindelse agere påvegne af obligationsejerne i overensstemmelse med de almindelige konkursretlige regler.Med forslaget fastlægges det endvidere, at der ved anvendelse af repræsentanter kan aftales en ”noaction clause”, hvor obligationsejere frasiger sig en række rettigheder, der herefter alene er henlagttil repræsentanten. Obligationsejerne vil således i forbindelse med, at de køber en obligation med entilknyttet repræsentant, fraskrive sig de rettigheder, der i vilkårene for obligationen eller tilknyttedeaftaler alene er overladt til repræsentanten. I praksis vil en repræsentant ofte indkalde til et obligati-onsejermøde i forbindelse med vigtige beslutninger som f.eks. genforhandling af vilkårene for obli-gationen eller indgivelse af konkursbegæring mod udsteder. Det kan i den forbindelse være fastsat ivilkårene for obligationen eller tilknyttede aftaler, at et mindretal af obligationsejere vil være nødttil at acceptere flertallets beslutning, hvis de bliver nedstemt på et obligationsejermøde.Forslaget indeholder krav om, at repræsentanten skal anmeldes hos Finanstilsynet, således at obliga-tionsejere altid kan finde frem til en eventuel repræsentant på en obligationsudstedelse omfattet af

loven. Såfremt repræsentanten ikke er anmeldt, vil loven ikke finde anvendelse på repræsentanten,og repræsentantskabsforholdet vil således skulle vurderes på baggrund af fortolkning af de alminde-lige aftaleretlige regler, herunder fuldmagtsreglerne.Som anført i indledningen er udgangspunktet, at repræsentanten udpeges i forbindelse med en ud-stedelse, og at vilkårene for repræsentantens virke fremgår af obligationsprospektet eller en hertilknyttet aftale.Det er repræsentanten selv, der sammen med den part, der har udpeget repræsentanten, foretageranmeldelsen.Vilkårene for repræsentantenSom anført vil de nærmere vilkår for de opgaver, som tillægges repræsentanten, fremgå i vilkårenefor obligationerne eller i hertil knyttede aftaler. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 4 d.Udover at det af vilkårene mv. vil fremgå, hvilke beføjelser og forpligtigelser repræsentanten til-lægges, vil det sædvanligvis også heri blive fastlagt, hvem der skal betale repræsentantens vederlag.En typisk aftalebaseret model for betaling er, at udsteder som udgangspunkt betaler repræsentantensvederlag, og i tilfælde af udsteders konkurs kan repræsentanten anvende provenu fra fuldbyrdelse afsikkerheder eller dividende på indehavernes krav til at dække sine omkostninger, før indehaverne afobligationerne får dækning. Det kan dog også være aftalt, at det er indehaverne af obligationerne,der skal betale repræsentantens vederlag. I de tilfælde, hvor det er udstederen, der betaler repræsen-tantens vederlag – og hvor der dermed kan være en risiko for, at repræsentanten står i et vist afhæn-gighedsforhold til udstederen – er det af afgørende betydning, at der ikke kan opstå tvivl om, hvisinteresser repræsentanten varetager. Derfor foreslås det fastsat, at det, uanset hvem der aflønnerrepræsentanten, er repræsentantens opgave at varetage obligationsejernes interesse.Det er i forbindelse med det lovforberedende arbejde blevet drøftet, om der er behov for at stillesærlige krav til repræsentanter. Ud over ovenstående krav om selskabsform, repræsentantens hjem-sted og at repræsentanten skal varetage ejernes interesser, vurderes det, at aftaleparterne (udstederog investorer) bedst selv kan vurdere og aftale, hvilke yderligere krav der skal indgå i den enkelteaftale. Investorerne forventes f.eks. at ville stille en række krav til repræsentantens forsikringer,likviditet og administrative kapacitet.Med lovens § 4 e, stk. 2, foreslås det dog, at pant som vedrører obligationsudstedelsen, kan stillesoverfor repræsentanten, medmindre andet fremgår af vilkårene for obligationen eller en tilknyttetaftale. Bestemmelsen sikrer således at det deklaratoriske udgangspunkt, når repræsentantskabsord-ningen vælges, er, at repræsentanten – med mindre andet er aftalte – kan holde pant på vegne afobligationsejerne.Det følger af lovens § 4 b, stk. 2, nr. 4, at der skal fremgå regler for udskiftning af repræsentanter ivilkårene eller tilknyttede aftaler, hvis denne lov skal finde anvendelse på en obligationsudstedelse.Det har været overvejet, om der er behov for at lovgive yderligere om udskiftning af repræsentanteri det tilfælde, at vilkårene eller tilknyttede aftaler indeholder uhensigtsmæssige udskiftningsregler.En lovgivning, hvor f.eks. en offentlig myndighed skal stå for en udskiftning af repræsentanten,skaber imidlertid en række vanskeligheder, f.eks. hvis det ikke er muligt at finde en alternativ re-præsentant, når der skal træffes beslutning om repræsentantens aflønning samt spørgsmål om sta-tens erstatningsansvar over for investorerne m.v.

Obligationsejeres mulighed for at sagsøge repræsentanten i henhold til de indgåede vilkår og aftalersamt i tilfælde af brud på de generelle krav stillet til repræsentanten i denne lov er ikke nærmerereguleret i forslaget, men følger de almindelige procesretlige og erstatningsretlige regler.2.2.3.2 Anvendelse af repræsentanter i forbindelse med andre kollektive gældsforholdDet præciseres i lovforslaget, at det også er muligt at stille pant overfor fuldmægtige og andre re-præsentanter for långivere i andre kollektive gældsforhold. Dvs. at en repræsentant også vil kunneudpeges som panthaver på vegne af långiverne i kollektive gældsforhold som f.eks. syndikerede låneller såkaldte Club lån.Syndikerede lån er større lån til virksomheder med et stort antal långivere, hvor der i lighed medobligationer kan forekomme hyppige overdragelser mellem långiverne. Club lån har et mere be-grænset antal långivere, typisk 2 til 9, hvor udskiftning i kredsen af långivere ikke forekommer nærså hyppigt.Baggrunden for bestemmelsen er, at der i denne type af kollektive gældsforhold gør sig de sammeudfordringer gældende som i forhold til erhvervsobligationer i forhold til håndtering af sikringsakterved udskiftning i långiverkredsen, se ovenfor under pkt. 3.1.1. I dag lader långiverne sig ofte repræ-sentere ved en såkaldt security agent, der holder pant på vegne af alle långivere. Med forslagetkommer det til eksplicit at fremgå af en lovbestemmelse, at sådanne agenter/fuldmægtige kan holdepant på vegne af flere, skiftende långivere.Lovforslaget tilsigter ikke at gøre udtømmende op med muligheden for at anvende repræsentanter irelation til sikkerhedsstillelsessituationer, hvor parterne ønsker, at pant stilles over for en repræsen-tant/en fuldmægtig el. lign. Med lovforslaget sikres der alene klarhed om, at der i kollektive gælds-forhold kan anvendes en repræsentant/fuldmægtig, og at denne i så fald er tillagt en beføjelse til atholde pant på långivernes vegne.I modsætning til anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse, hvor derstilles krav til obligationsudstedelsen tilknytning til Danmark, jf. 1, opstilles der ikke særlige kravtil låneforholdets tilknytning til Danmark. Anvendelse af muligheden for at stille pant overfor enrepræsentant vil imidlertid alene være relevant i de tilfælde, hvor de aktiver, der stilles sikkerhedmed, kan registreres mv. i Danmark.Det bemærkes endvidere, at der i forhold til repræsentanter, der anvendes i kollektive gældsforhold,ikke stilles særlige krav til repræsentanten, herunder krav om registrering.2.3. Adgang til at andre end låntagerne i realkreditaktieselskabet kan udøve indflydelse på den for-ening, der ejer realkreditselskabet2.3.1. Gældende retIfølge § 216, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed er det låntagerne i realkreditaktieselska-bet og indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af realkreditaktieselska-bet, der vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen til den fond eller forening, der ejer re-alkreditaktieselskabet.

Endvidere fremgår det af reglerne, at medlemmer valgt af låntagerne og indehaverne af realkredit-obligationer og andre værdipapirer tilsammen skal udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen i fon-den eller foreningen. Medlemmer valgt af indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapi-rer kan ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen i fonden eller foreningen.2.3.2. Baggrunden for forslagetDen nuværende bestemmelse i § 216, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed tilsigter, at såvel lånta-gere som obligationsejere i realkreditaktieselskabet er repræsenteret i bestyrelsen for de fonde ogforeninger, som efter en omdannelse af et realkreditinstitut til et aktieselskab ejer aktierne i detteselskab. Bestemmelsen sikrer, at låntagerne og indehaverne af realkreditobligationer og andre vær-dipapirer altid vil have bestemmende indflydelse i fonden eller foreningen, der ejer realkreditaktie-selskabet. Bestemmelsen forhindrer samtidig, at repræsentanter for obligationsejerne udgør mereend halvdelen af bestyrelsen, men udelukker ikke, at repræsentanter for låntagerne udgør mere endhalvdelen af bestyrelsen. Baggrunden herfor er, at dansk realkredit historisk har været domineret afkreditforeninger, hvor låntagerrepræsentanter har været dominerende i bestyrelsen.Realkreditinstitutterne har over årene udviklet sig, og deres forretningsomfang og organisation harændret sig i takt hermed. Dette indebærer, at realkreditinstituttet i dag kan være en del af en kon-cern, hvor realkreditvirksomheden er èn blandt flere aktiviteter. Foreningen, der ejer realkreditaktie-selskabet, kan dermed være moderselskab for flere finansielle virksomheder, der har kundegrupper,som kan sammenlignes med låntagerne i realkreditaktieselskabet.Foreningen kan lade andre end låntagerne og obligationsejerne i realkreditaktieselskabet vælgemedlemmer til foreningens bestyrelse, men som bestemmelsen er udformet i dag, kræves det, atmindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne vælges af låntagerne og obligationsejerne i realkredit-aktieselskabet.Foreningen kan f.eks. have mulighed for at optage andre kundegrupper end låntagerne i realkredit-aktieselskabet som medlemmer af foreningen.Det vurderes hensigtsmæssigt, at andre kundegrupper ligeledes kan få mulighed for at få indflydelseog rettigheder i foreningen på lige fod med låntagerne i realkreditaktieselskabet.Fonde har ikke medlemmer på samme måde som foreninger, og det er derfor ikke umiddelbart mu-ligt at gennemføre den samme ændring for fonde.2.3.3. Forslagets indholdLov om finansiel virksomhed foreslås ændret således, at det fremover udover låntagerne i realkre-ditaktieselskabet også er medlemmerne af foreningen, der kan udøve indflydelse på foreningen ogvælge medlemmer til dennes bestyrelse. Ændringen vil åbne mulighed for en udvidelse af med-lemsdemokratiet til andre kundegrupper end låntagerne i realkreditaktieselskabet.2.4. Krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktiesel-skab2.4.1. Gældende ret

Der gælder i dag ikke nogen begrænsninger i muligheden for personsammenfald i bestyrelserne i defonde og foreninger, der ejer et realkreditaktieselskab, i forhold til bestyrelsen i det realkreditaktie-selskab, som fonden eller foreningen ejer direkte eller indirekte.2.4.2. Baggrunden for forslagetMed henblik på at undgå interessekonflikter mellem bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer etrealkreditaktieselskab, og bestyrelsen i realkreditaktieselskabet, foreslås der en ændring af kravenetil sammensætningen af bestyrelsen i fonden eller foreningen med henblik på at sikre en øget uaf-hængighed i forhold til realkreditaktieselskabet.Det er vigtigt, at bestyrelsen i fonden eller foreningen, der ejer et realkreditaktieselskab, er sam-mensat på en sådan måde, at den primært varetager fondens eller foreningens egen interesse, ogikke realkreditaktieselskabets interesser. I den forbindelse skal det også bemærkes, at de kompeten-cer, som kræves af en bestyrelse i en fond eller forening, ikke nødvendigvis er de samme som dekompetencer, der kræves medlem af bestyrelsen i et realkreditaktieselskab. De ny regler foreslås atgælde i relation til alle virksomheder i koncernen, hvori fonden/foreningen eller realkreditaktiesel-skabet indgår.Forslaget svarer til de regler, der blev gennemført for sparekassefonde forrige år i lyset af den fi-nansielle krise.I visse tilfælde indebærer forslaget dog alene et krav om, at mindst et medlem af bestyrelsen i fon-den eller foreningen ikke samtidig må være medlem af bestyrelsen for eller være ansat i realkredit-aktieselskabet. Dette skyldes, at risikoen for interessekonflikter ved personsammenfald mellem be-styrelsen i fonden eller foreningen og det realkreditaktieselskab, som fonden eller foreningen ejer,er mindre så længe fonden eller foreningen ikke besidder andre aktiver end realkreditobligationerog kapitalinstrumenter, som udstedes af finansielle virksomheder i koncernen, der indgår i det på-gældende selskabs egenkapital eller basiskapital.Finanstilsynet vil skulle påse reglens overholdelse, ligesom revisionen som et led i den løbenderevision må forventes at forholde sig hertil.2.4.3. Forslagets indholdForslaget indebærer, at bestyrelsen for en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ikkekan udpeges eller udgøres af et flertal af personer, som på den ene eller anden måde er tilknyttetrealkreditaktieselskabet eller andre datterselskaber eller associerede virksomheder. Endvidere indfø-res der forbud mod, at formanden for bestyrelsen i realkreditaktieselskabet samtidig er medlem afbestyrelsen i den fond eller forening, der ejer realkreditaktieselskabet. I visse tilfælde indføres derdog alene et krav om, at mindst et medlem af bestyrelsen i realkreditaktieselskabet ikke samtidig måvære medlem af bestyrelsen i fonden eller foreningen eller ansat i realkreditaktieselskabet.2.5. Indførelse af definitioner i lov om finansiel virksomhed af forsikringsholdingvirksomhed ogblandet forsikringsholdingvirksomhed2.5.1. Gældende retDen gældende lov om finansiel virksomhed indeholder alene en generel definition af finansielleholdingvirksomheder, mens der ikke er særskilte definitioner af forsikringsholdingsvirksomhederog blandede forsikringsholdingvirksomheder. Det har betydet, at forsikringsholdingvirksomheder

og blandede forsikringsholdingvirksomheder, har skullet opfylde kapitalkrav, som var gældende forpengeinstitutter.2.5.2. Baggrunden for forslagetFormålet med de to nye definitioner er at præcisere, i hvilket omfang disse holdingvirksomheder erunderlagt Finanstilsynets tilsyn og reglerne i lov om finansiel virksomhed og hvorvidt disse skalvære omfattet af andre kapitalkrav end pengeinstitutter.Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsynmed forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (kaldet for-sikringsgruppedirektivet) blev implementeret, blev der ikke sondret mellem finansielle holdingvirk-somheder og visse koncerner med forsikringsselskaber. Med dette forslag justeres denne implemen-tering, således at det præciseres, hvilke regler holdingvirksomheder med forsikringsselskaber erunderlagt. Dette forslag vil indebære lettede byrder for forsikringsgrupperne.2.5.3. Forslagets indholdMed lovforslaget vil der fremover være mulighed for at differentiere mellem finansielle holding-virksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede forsikringsholdingvirksomheder. For-skellen mellem forsikringsholdingvirksomheder og blandede forsikringsholdingvirksomheder erprimært, at førstnævnte har som hovedformål at eje dattervirksomheder, der hovedsageligt er forsik-ringsselskaber, mens sidstnævnte ikke har dette hovedformål. De blandede forsikringsholdingvirk-somheder vil kun i begrænset omfang være underlagt reglerne i lov om finansiel virksomhed.Forsikringsholdingvirksomheder skal, som det præciseres med de foreslåede ændringer af kapitel 12i lov om finansiel virksomhed om ”Koncernregler, konsolidering m.v.” opfylde de sædvanlige kravtil forsikringsselskabers kapital og individuelt solvensbehov.Det gøres desuden klarere, at blandede forsikringsholdingvirksomheder ikke skal overholde de sol-venskrav og krav om risikostyring, som fremgår af lov om finansiel virksomhed.2.6. Opdatering og revision af reglerne om direktørers og andre ledende medarbejderes mulighedfor at deltage i drift af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, de er ansat i2.6.1. Gældende retLov om finansiel virksomhed indeholder regler, der begrænser direktører og andre ledende medar-bejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finan-sielle virksomhed, de er ansat i. Et væsentligt hensyn bag bestemmelsen er at undgå, at der opstårinteressekonflikter mellem den finansielle virksomhed og den pågældende anden virksomhed. Be-stemmelsen indeholder derfor som udgangspunkt et engagementsforbud mellem den finansiellevirksomhed og den anden virksomhed.. I loven nævnes en række virksomheder, både konkrete virk-somheder som Danmarks Skibskredit A/S og LR kredit A/S samt virksomheder opremset efterbranche, såsom clearingscentraler og værdipapirscentraler, hvor engagementsforbuddet ikke finderanvendelse, ligesom Finanstilsynet efter bestemmelsens stk. 9 i særlige tilfælde kan dispensere fraengagementsforbuddet.2.6.2. Baggrunden for forslaget

En række af navnene i den gældende bestemmelse har skiftet navn eller er ophørt med at eksistere.Derudover har der vist sig et behov for at lade andre virksomheder omfatte af undtagelsen til enga-gementsforbuddet.De gældende bemærkninger til bestemmelsen, hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfælde kan di-spensere fra engagementsforbuddet, har endvidere givet anledning til en del fortolkningstvivl vedrø-rende adgangen til dispensation.2.6.3. Forslagets indholdDer foreslås en ændring af lov om finansiel virksomhed, hvorved der foretages en opdatering afkredsen af virksomheder, for hvilke engagementsforbuddet i lov om finansiel virksomhed ikke fin-der anvendelse.Derudover foreslås en ændring af bestemmelsen vedrørende Finanstilsynets adgang til at dispenserefra engagementsforbuddet, hvorved denne adgang tydeliggøres og udvides.2.7. Udvidelse af anvendelsesområdet for § 70 og § 71 i lov om finansiel virksomhed, så bestemmel-serne også omfatter finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder2.7.1. Gældende retLov om finansiel virksomhed indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion ifinansielle virksomheder. Dette omfatter en løbende stillingtagen til virksomhedens forretnings-mæssige aktiviteter, risikoprofil mv. Der gælder imidlertid ikke tilsvarende krav til bestyrelsen ifinansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder for så vidt angår bestyrelsensoverordnede og strategiske opgaver.2.7.2. Baggrunden for forslagetI lov om finansiel virksomhed gælder organisatoriske krav og det ledelsesmæssige ansvar herforikke på koncernniveau.Imidlertid følger det af såvel den Europæiske Bankmyndigheds retningslinjer vedrørende internledelse og ”Insurance Core Principles, Standards, Guidance and Assesment Methodology” udstedtaf International Association of Insurance Supervisors (IAIS), at der bør gælde tilsvarende sådanneregler på koncernniveau for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingsvirksomheder.2.7.3. Forslagets indholdFor at imødekomme de internationale krav foreslås det at udvide bestemmelserne om bestyrelsensopgaver i § 70 og kravene til virksomhedens indretning i § 71 i lov om finansiel virksomhed til ogsåat omfatte finansielle holdingvirksomheder. Forslagets § 1, nr. 7 indfører samtidig en ny definitionaf forsikringsholdingvirksomhed, der ikke indeholdes i definitionen af finansielle holdingvirksom-heder i lovens § 5, stk. 1, nr. 10. Denne type holdingvirksomhed vil også skulle være omfattet afbestemmelserne.

2.8. Risikoafdækning i betalingssystemer2.8.1. Gældende retMed vedtagelsen af lov om værdipapirhandel m.v. i 1995 indførtes i lovens § 55, stk. 1, en adgangtil at etablere den såkaldte sikkerhedsret for Danmarks Nationalbank, clearingcentraler og deltagerei sådanne centraler i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler. Sikkerhedsretten er en metode,hvorefter der kan etableres sikkerhed for kortvarige lån. Den gør det muligt for en låntager at stillesikkerhed i værdien af sine værdipapirer på et depot i en værdipapircentral for et lån, hvis størrelseikke er kendt på tidspunktet for sikkerhedsretsaftalens indgåelse og uden at binde bestemte værdi-papirer i depotet.Professionelle deltagere, der i afviklingssystemerne hos VP SecuritiesA/Shar status som fonds-handlere, og som sådan er berettigede til at anmelde køb og salg af værdipapirer på egne og kundersdepoter, kan lade sikkerhedsretten omfatte deres værdipapirdepoter, hvorfra de fordeler købte ogsolgte værdipapirer, inden der bliver etableret ejendomsret til fordel for kunderne eller straks efter,at kunderne har afstået deres ejendomsret. Når værdipapirer på en fondshandlers fordelingsdepotikke er blevet individualiseret ved registrering af rettigheder til fordel for en bestemt køber ellersælger, jf. § 66 i lov om værdipapirhandel m.v., har lovens § 55 således åbnet mulighed for, at enfondshandler kan anvende sikkerhedsretten også for værdipapirer, der skal anvendes til opfyldelseaf handler indgået på kunders vegne, herunder handler i kommission.Formålet med etableringen af sikkerhedsretten var at tilvejebringe et bedre grundlag for, at profes-sionelle markedsdeltagere kunne stille sikkerhed for afviklingskreditter givet i forbindelse med af-vikling af værdipapirhandler. Siden er anvendelsesområdet for den såkaldte sikkerhedsret blevetudvidet til også at omfatte afvikling i registrerede betalingssystemer og i betalingssystemer drevetaf Danmarks Nationalbank samt i det globale valutaafviklingssystem CLS, der er et internationaltsystem til afvikling af valutahandler mellem banker og andre valutahandlere over hele verden.Adgangen til at anvende sikkerhedsretten i forbindelse med værdipapirclearingvirksomhed og beta-lingssystemer drevet af Danmarks Nationalbank er fastsat i lovens § 55, stk. 3. For at føre kontrolmed, at sikkerhedsretten ikke blev anvendt til andre formål end afvikling, har Nationalbanken tradi-tionelt overført beløb fra deltagernes hovedkonti til særlige afviklingskonti for at sikre, at sikker-hedsretten alene blev anvendt til afvikling.2.8.2. Baggrunden for forslagetEfter anbefaling fra arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler nedsat i henhold til kommis-sorium fra Økonomi- og Erhvervsministeren i maj 2009 skal den danske betalingsinfrastruktur mo-derniseres frem til udgangen af 2014. Formålet er at sikre, at almindelige detailbetalinger og storebetalinger foretaget af forbrugere og erhvervsdrivende kan afvikles væsentligt hurtigere end i dag.Moderniseringen har påvist et behov for at smidiggøre den nuværende afviklingsmodel, således atflere betalinger kan gennemføres direkte på deltagernes foliokonto, dvs. de forrentede anfordrings-konti, som de penge – og realkreditinstitutter (de såkaldte pengepolitiske modparter) har adgang tilat have i Danmarks Nationalbank, uden samtidig at begrænse deltagernes mulighed for at stille sik-kerhed over for Nationalbanken ved brug af sikkerhedsretten. Ligeledes forventes den kommende

tilslutning til den fælleseuropæiske platform for værdipapirafvikling, Target2Securities, at skabebehov for en mere fleksibel afviklingsmodel.Dermed er der opstået et behov for at sikre, at sikkerhedsretten kan anvendes til sikkerhed for alintradag-kredit, som Danmarks Nationalbank stiller til rådighed for deltagere med hovedkonto iNationalbanken og ikke kun intradag-kredit, der er stillet til rådighed for afvikling over særlige af-viklingskonti.2.8.3. Forslagets indholdFormålet med den foreslåede ændring af lov om værdipapirhandel m.v. er at sikre, at sikkerhedsret-ten kan anvendes til sikkerhed for al intradag-kredit, som Danmarks Nationalbank stiller til rådig-hed for deltagere med hovedkonti i Nationalbanken og ikke kun intradag-kredit, der er stillet til rå-dighed for afvikling over særlige afviklingskonti.Med den foreslåede ændring af anvendelsen af sikkerhedsretten til sikkerhedsstillelse i forbindelsemed afvikling og Nationalbankens ydelse af intradag-kredit vil anvendelsen af sikkerhedsretten ipraksis blive brugt til afviklingsformål eller øvrige betalingsformidlingsmæssige formål eksempel-vis sikkerhedsstillelse.2.9. Beskyttelse af aktiver overført til sikkerhed for et clearingmedlems kundes positioner mod rets-forfølgning af clearingmedlemmets kreditorer2.9.1. Gældende retCentrale modparter (CCP´er) etableret i EU med tilknytning til de finansielle markeder er reguleret iEuropa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen). En central modpart betegner envirksomhed, der intervenerer i en handel mellem to parter vedrørende et finansielt instrument ved atindtræde som køber for sælger og sælger for køber. Ved at indtræde i handlerne kan den centralemodpart reducere den indbyrdes risiko mellem handlens oprindelige parter.I dag er der centrale modparter tilknyttet flere større finansielle markeder herunder aktiemarkedetog derivatmarkedet. Med EMIR-forordningens artikel 4, stk. 1, pålægges alle finansielle virksom-heder og visse ikke-finansielle virksomheder at cleare alle tilstrækkeligt standardiserede OTC-derivathandler (såkaldte ”over the counter”-derivater) via en central modpart.En virksomhed kan etablere adgang til clearing via en central modpart enten som clearingmedlemhos den centrale modpart eller som kunde til et clearingmedlem hos en central modpart.I EMIR-forordningens artikel 39, stk. 1, stilles der krav om, at en CCP skal føre særskilte fortegnel-ser og konti, som til enhver tid sætter den i stand til omgående på konti hos CCP’en at skelne akti-ver og positioner, som opbevares på vegne af et givet clearingmedlem, fra aktiver og positioner,som opbevares på vegne af ethvert andet clearingmedlem, og fra dens egne aktiver. I EMIR-forordningens artikel 39, stk. 4, stilles der krav om, at et clearingmedlem hos en CCP skal føre sær-skilte fortegnelser og konti, som sætter clearingmedlemmet i stand til både på konti hos CCP’en ogpå sine egne konti at skelne sine aktiver og positioner fra de aktiver og positioner, som opbevareshos CCP’en på vegne af clearingmedlemmets kunder.

Positioner tilhørende et clearingmedlems kunder og aktiver, der er overdraget til sikkerhed tilCCP’en for disse positioner, vil som minimum altid kunne identificeres ved at sammenholde for-tegnelser og konti hos CCP’en med fortegnelser og konti hos clearingmedlemmet.De førte fortegnelser og konti kan anvendes til at identificere clearingmedlemmets kunders positio-ner og aktiver til sikkerhed for disse positioner. Tages et clearingmedlem under konkurs elleriværksætter clearingmedlemmets kreditorer på anden måde retsforfølgning mod clearingmedlem-met, sikres det, at der kan ske overførsel af kundens positioner og aktiver til sikkerhed for dissepositioner til et andet clearingmedlem, som forudsat i EMIR-forordningen. Hvor der er sket adskil-lelse af clearingmedlemmets egne positioner og aktiver overdraget til sikkerhed herfor fra clearing-medlemmets kunders positioner og aktiver i henhold til EMIR-forordningens artikel 39, stk. 2 ogstk. 3, forpligter forordningens artikel 48, stk. 5 og 6, en CCP til på kundens anmodning at udløseprocedurer for overførsel af clearingmedlemmets kunders positioner og de aktiver, som er overførttil sikkerhed for disse positioner til et andet clearingmedlem. Det andet clearingmedlem er dog kunforpligtet til at overtage disse positioner, hvis der forud for clearingmedlemmets konkurs eller mis-ligholdelse er indgået en aftale med kunden herom. Hvis overførslen til det andet clearingmedlem afen eller anden årsag ikke har fundet sted inden for en forud fastsat overførselsperiode, der fremgåraf det andet clearingmedlems forretningsorden, kan CCP’en træffe alle de foranstaltninger, der ertilladt i henhold til dens forretningsorden, til aktivt at styre sine risici i forbindelse med disse positi-oner, herunder realisere de aktiver og positioner, som det misligholdende clearingmedlem opbeva-rer på vegne af sine kunder.2.9.2. Baggrunden for forslagetMed EMIR-forordningen forventes der en kraftig stigning i omfanget af CCP-clearede handler, menkun de færreste virksomheder, der skal etablere adgang til clearing via en central modpart forventesat ville ansøge om medlemskab af centrale modparter som tilbyder at cleare derivater. Hovedpartenaf virksomheder forventes at etablere adgang til clearing via en central modpart ved at indgå et clea-ring-arrangement som kunde med et eksisterende clearingmedlem. Clearingmedlemmet vil i denforbindelse indgå en aftale med kunden om enten løbende sikkerhedsstillelse fra kunden i forhold tilsikkerhederne over for CCP’en eller en overordnet sikkerhedsstillelse fra kundens side for kundensløbende engagementer med clearingmedlemmet.EMIR-forordningen stiller krav om, at en CCP skal indhente sikkerhed for de positioner clearing-medlemmer og disses kunder måtte have. Et clearingmedlem skal således stille sikkerhed over forCCP’en for kundens positioner, og clearingmedlemmet kan i den forbindelse vælge at føre de akti-ver, som er overdraget fra kunden til clearingmedlemmet, direkte videre til CCP’en som sikkerhedfor kundens positioner. Den stillede sikkerhed vil i så fald ikke kunne gøres til genstand for retsfor-følgning af clearingmedlemmets kreditorer. Dermed vil der ikke opstå spørgsmål om, hvorvidt så-danne sikkerheder indgår i et clearingmedlems eventuelle konkursbo. Det fremgår således af kon-kurslovens § 82, at hvad der tilhører tredjemand eller af andre grunde ikke kan inddrages i kon-kursmassen, skal udleveres til den berettigede.Aktiver, der af clearingmedlemmet er ført direkte videre fra kunden til CCP’en som sikkerhed forkundens positioner, vil desuden på kundens anmodning uden videre kunne overføres til et andetclearingmedlem i henhold til EMIR-forordningens artikel 48, stk. 5 og 6.Ifølge forordningens artikel 46, stk. 1, må en CCP kun acceptere højlikvide aktiver, med en minimalkredit- og markedsrisiko. Sikkerhedsstillelse som ifølge forordningens artikel 46, stk. 3, litra a, kan

anses for at være højlikvide omfatter kontanter, guld, statsobligationer, erhvervsobligationer af højkvalitet og dækkede obligationer. Kriterier for, hvornår et aktiv kan anses for højlikvidt, er nærmerebeskrevet i Kommissionens delegerede retsakt nr. 153/2013 af 19. december 2012. Ifølge forord-ningens artikel 41, stk. 3, skal en CCP anmode om og opkræve sikkerhedsstillelse på daglig basis, idet mindste, når forud fastsatte tærskler overskrides. Lovgivningsmæssigt skal sådan løbende sik-kerhedsstillelse blot ske i form af højlikvide aktiver, men i praksis kan CCP’er i dag kun modtagekontanter. For kunder til clearingmedlemmer, herunder mindre finansielle virksomheder og ikke-finansielle virksomheder, vil en forpligtelse til at stille sikkerhed i form af kontanter på daglig basisofte betyde, at de vil være tvunget til at realisere andre aktiver for at fremskaffe den fornødne likvi-ditet til sikkerhedsstillelsen. Krav til kvaliteten af aktiverne stillet som sikkerhed og krav om løben-de justering af sikkerhedsstillelse jf. EMIR-forordningens artikel 46, stk. 1medfører, at clearing-medlemmet ofte vil tilbyde sine kunder at overdrage aktiver til CCP’en til sikkerhed for kundenspositioner fra clearingmedlemmets egne beholdninger.I denne situation kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt de pågældende aktiver skal kunne gøres tilgenstand for retsforfølgning af clearingmedlemmets kreditorer, samt om aktiverne vil indgå i etclearingmedlems eventuelle konkursbo. Der vurderes således at være risiko for, at der kan opståtvivl om EMIR-forordningens forudsætning om, at aktiver, der er overført til et clearingmedlem tilsikkerhed for en kundes positioner, skal kunne overføres til et andet clearingmedlem uden om clea-ringmedlemmets eventuelle konkursbo jf. artikel 48, stk. 5 og 6.Mange danske virksomheder er allerede nu i gang med at etablere clearingarrangementer med eksi-sterende clearingmedlemmer. Så længe der ikke er tilstrækkelig klarhed om, hvorvidt de danskeregler understøtter EMIR-forordningens forudsætning om sikring af clearingmedlemmers kundermod konsekvenserne af, at et clearingmedlem tages under konkurs eller, at clearingmedlemmetskreditorer iværksætter retsforfølgning mod clearingmedlemmet, vil de danske virksomheder værenødsaget til at benytte udenlandske finansielle institutioner, som tilbyder kundeclearing, hvor deoverførte aktiver utvivlsomt er beskyttet mod retsforfølgning fra clearingmedlemmets kreditorer.Engelske og tyske finansielle institutioner har allerede nu adgang til at tilbyde kundeclearingser-vices på disse vilkår. Forretningsområdet for kundeclearing risikerer derfor at blive overført til kon-kurrerende finansielle institutioner i nabolandene.2.9.3. Forslagets indholdI tilfælde af at et clearingmedlem vælger at overdrage aktiver fra egne beholdninger til en CCP somsikkerhed for en kundes positioner, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt sådanne aktiver kan gørestil genstand for retsforfølgning af clearingmedlemmets kreditorer, samt om aktiverne vil indgå iclearingmedlemmets konkursbo.Da sikkerhedsstillelsen er overdraget fra clearingmedlemmets egne beholdninger, vil udgangspunk-tet være, at kurator for et eventuelt konkursbo vil optegne sikkerhedsstillelsen som en anmeldt for-dring i boet. Overdragelsen af aktiver til CCP’en som sikkerhed for en kundes positioner kan imid-lertid sidestilles med det almindelige princip om overdragelse til sikkerhed, hvorved indehaveren afsikkerheden (panthaver) opnår en form for separatiststilling i konkursboet, medmindre der kan skeomstødelse af dispositionen. Clearingmedlemmets eventuelle konkursbo skal således som udgangs-punkt respektere den sikkerhedsstillelse, der er sket over for CCP’en, og fyldestgørelsen af sikker-heden skal ske uafhængigt af bobehandlingen.

For at skabe klarhed, foreslås det imidlertid, at det i loven udtrykkeligt slås fast, at aktiver tilhøren-de et clearingmedlem, som medlemmet har overdraget til en CCP til sikkerhed for positioner tagetaf clearingsmedlemmets kunder, ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra clearingmed-lemmets kreditorer.Det bemærkes dog, at der ikke hermed er taget stilling til, om der efter omstændighederne - i tilfæl-de af at værdien af de aktiver, der overdrages fra clearingmedlemmets egne beholdninger, er ufor-holdsmæssig høj sammenlignet med CCP’ens krav til de stillede aktiver vil kunne ske omstødelseefter konkurslovens § 74.Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af EMIR-forordningens artikel 48, stk. 7, 2. pkt., at et eventu-elt restbeløb, som CCP’en skylder, efter at CCP’en har gennemført clearingmedlemmets mislighol-delsesproces, straks skal returneres til disse kunder, når CCP’en har kendskab til dem, eller hvisCCP’en ikke har kendskab til dem, til clearingmedlemmet på vegne af dets kunder. Det antages, ateventuelle restbeløb, der stammer fra sikkerheder overført fra et clearingmedlems egne beholdnin-ger, skal returneres til clearingmedlemmet.2.10. Ophævelse af begrænsningerne for anvendelse af lån ydet til mikrovirksomheder og småvirksomheder2.10.1. Gældende retIfølge lov om værdipapirhandel m.v. kan lån ydet til forbrugere, som defineret i artikel 3, litra a, idirektiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF,eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed, som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 2 og 3, ibilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, kun anvendes til finansiel sikkerhedsstillelse,hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerhedshaver er en centralbank.Bestemmelsen er indsat i § 58 f, stk. 2, 2 pkt., i lov om værdipairhandel m.v. ved implementeringenaf direktiv 2009/44/EF om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemerog værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelsefor så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (ændring af finality- og collateraldirekti-verne).Med ændringsdirektivet blev det muligt at anvende gældsfordringer til finansiel sikkerhedsstillelse.Direktivet indeholder i artikel 2, stk. 4, litra d, en mulighed for, at en medlemsstat kan bestemme, atgældsfordringer, hvor debitor er en forbruger eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed, ikkeer omfattet af reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse. Dog kan undtagelsen ikke udstrækkes til atgælde i tilfælde, hvor sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren er en centralbank. Danmark valgteved implementeringen af ændringsdirektivet kun at lade adgangen gælde i forhold til centralbanker.2.10.2. Baggrunden for forslagetUdvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder,der blev nedsat af Erhvervs- og Vækstministeren, udgav i november 2012 en rapport indeholdendeen række anbefalinger til fremme af et marked for erhvervsobligationer som supplement til virk-somhedernes traditionelle finansieringskilder.

2.10.3. Forslagets indholdMed forslaget ophæves den gældende begrænsning i § 58 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om værdipapirhan-del m.v. Bankerne får herefter mulighed for at anvende lån som sikkerhedsstillelse, hvor debitor pålånet er en mikrovirksomhed, en lille virksomhed eller en forbruger, også i de tilfælde, hvor sikker-hedshaveren eller sikkerhedsstilleren på lånet er andre end en centralbank.Den foreslåede ændring udvider den nuværende begrænsede adgang for banker til at anvende lån,hvor debitor er en mikrovirksomhed, en lille virksomhed eller en forbruger, som finansiel sikker-hedsstillelse til at omfatte sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren erandre end en centralbank.2.11. Ændring af klageadgangen for afgørelser truffet af operatører af regulerede markeder ogmultilaterale handelsfaciliteter, clearingcentraler og værdipapircentraler efter egne regelsæt2.11.1. Gældende retI henhold til gældende ret er operatører af regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter ihenhold til lov om værdipapirhandel m.v. forpligtede til at have procedurer og regler for drift afmarkedspladsen samt for notering og afnotering af værdipapirer. Ligeledes er clearingcentraler ogværdipapircentraler forpligtede til at fastsætte regler om registrering af værdipapirer som fondsakti-ver og regler for clearing og afvikling. Efter reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. er Finanstilsy-net i henhold til § 88, stk. 3, klageinstans for sager af vidtrækkende og principiel betydning truffetaf sådanne virksomheder efter loven eller afgørelser truffet efter virksomhedernes egne regelsæt.Finanstilsynet påser i forbindelse med godkendelse af disse virksomheder, at virksomhedernes egneregelsæt er i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v.2.11.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er, at udviklingen i konkurrencen på værdipapirmarkedet har medvirkettil, at der i dag findes flere handelspladser, hvor danske papirer handles, ligesom danske virksom-heder kan vælge at være tilknyttet en udenlandsk clearingcentral eller værdipapircentral. Disse virk-somheder fastsætter alle regler for optagelse eller afnotering af papirer til handel på det pågældendemarked eller som deltager i den pågældende clearingcentral eller værdipapircentral. Afgørelser truf-fet af sådanne virksomheder efter deres egne regelsæt kan som nævnt ovenfor påklages til Finanstil-synet, hvis den pågældende virksomhed er under tilsyn af Finanstilsynet. Afgørelser truffet af uden-landske virksomheder efter disses regelsæt vil ikke kunne indbringes for Finanstilsynet.2.11.3. Forslagets indholdDen foreslåede ændring vil medføre, at afgørelser truffet efter virksomhedernes egne regelsæt ikkelængere kan påklages til Finanstilsynet. Fortolkning af den enkelte virksomheds regelsæt vil heref-ter følge de almindelige regler for fortolkning af privatretlige aftaler, hvorefter eventuelle tvister isidste ende må afgøres af domstolene. Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynets kompe-tence præciseres til alene at vedrøre afgørelser, som disse virksomheder træffer i henhold til loveneller regler udstedt i medfør af loven. Det findes her naturligt, at sådanne afgørelser kan påklages tilFinanstilsynet.Herudover præciserer forslaget, at det alene er den, som afgørelsen retter sig til, som kan indbringeden relevante afgørelse for Finanstilsynet.

2.12. Ligebehandling af mænd og kvinder i forhold til eventuelle valgfrie dele af enarbejdsmarkedspension2.12.1. Gældende retReglerne om ligebehandling af mænd og kvinder i relation til forsikring og pension mv. foreskriver,at der ikke må forskelsbehandles på baggrund af køn. Det følger imidlertid af § 5, stk. 2, i den gæl-dende lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser, at loven ikke finder anvendelse på valgfrie muligheder i erhvervstilknyttedesikringsordninger, som deltagerne tilbydes individuelt for at sikre dem supplerende ydelser og givedem adgang til valg af datoen, fra hvilken de normale ydelser skal løbe, eller valg mellem flereydelser. Det betyder, at det i forhold til valgfrie dele af en arbejdsmarkedspension, f.eks. suppleren-de indbetalinger på frivillig basis, er muligt at anvende køn som faktor ved risikovurderingen.2.12.2. Baggrunden for forslagetI obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger er det i dag i et vist omfang muligt at forskelsbe-handle mænd og kvinder. Henset til at det helt generelt tilstræbes at opnå ligebehandling af mændog kvinder, findes dette uhensigtsmæssigt, hvorfor det foreslås at fjerne den eksisterende mulighedfor at forskelsbehandle mænd og kvinder. Dette er samtidig i tråd med praksis fra EU-domstolen.Konsekvensen af denne lovændring er, at den helt overvejende del af forsikrings- og pensionsområ-det – obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger, private livsforsikringer og skadesforsikringer– er underlagt unisex-princippet, hvorefter der ikke må ske forskelsbehandling på baggrund af køn.Med henblik på at sikre ligebehandling i alle forsikrings- og pensionsforhold foreslås det, at detsidste hjørne af forsikrings- og pensionsområdet, der vedrører supplerende ydelser for arbejdsmar-kedspensioner, også omfattes af forbuddet mod forskelsbehandling.2.12.3. Forslagets indholdDet foreslås at ophæve bestemmelsen i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelsemed forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, hvorefter ligebehandlingsloven ikke finderanvendelse på valgfrie muligheder i erhvervstilknyttede sikringsordninger, som deltagerne tilbydesindividuelt for at sikre dem supplerende ydelser, give dem valg af datoen fra hvilken de normaleydelser skal løbe, eller valg mellem flere ydelser. Herved fjernes den nuværende mulighed for atforskelsbehandle kvinder og mænd i relation til de valgfri dele af en arbejdsmarkedspension, f.eks.supplerende frivillige indbetalinger. Det betyder, at den del af forsikrings- og pensionsområdet, dervedrører supplerende ydelser for arbejdsmarkedspensioner, også underlægges unisex-princippet, ogat der herefter vil være fuld ligebehandling mellem kvinder og mænd i forbindelse med alle delerelateret til en arbejdsmarkedspension i lighed med, hvad der gælder for private livsforsikringer.2.13.Gennemførelse af visse bestemmelser i CO2-auktioneringsforordningen2.13.1. Straf for overtrædelse CO2-auktioneringsforordningens bestemmelser om markedsmisbrug2.13.1.1 Gældende retFinanstilsynet blev ved lov nr. 155 af 28. februar 2012 tillagt kompetencen til at påse overholdelsenaf artikel 37-42 i CO2-auktioneringsforordningen (Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12.november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhus-gasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/86/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas-emissioner i fællesskabet) CO2-auktioneringsforordningen indeholder bl.a. regler for markedsmis-brug vedrørende auktionsprodukter (CO2-kvoter i form af todages spot eller femdages futures). Nårakutionsprodukterne er finansielle instrumenter gælder reglerne fra markedsmisbrugsdirektivet2003/6/EF, som er gennemført i lov om værdipapirhandel m.v. Hvis auktionsprodukterne ikke erfinansielle instrumenter, gælder markedsmisbrugsreglerne i forordningens art. 37-43.I henhold til CO2-auktioneringsforordningen skal medlemsstaterne sikre, at de nationale foranstalt-ninger til gennemførelse af sanktionsbestemmelsen i artikel 14 i markedsmisbrugsdirektivet (direk-tiv 2003/6/EF) finder anvendelse på personer, der er ansvarlige for manglende overholdelse af arti-kel 37-42 i CO2-auktioneringsforordningen. Markedsmisbrugsdirektivet er implementeret i danskret ved lov om værdipapirhandel m.v., hvor forbuddene mod markedsmisbrug i form af insiderhan-del og kursmanipulation er indført i lov om værdipapirhandel m.v. kapitel 10. Efter § 35, stk. 1, ilov om værdipapirhandel m.v. må køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af værdipapirer medvisse nærmere definerede undtagelser ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være afbetydning for handlen. Efter § 36 i lov om værdipapirhandel m.v. må den, der er i besiddelse af in-tern viden, ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udø-velsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. Endelig indeholder værdpapirhan-delslovens § 39, stk. 1, et forbud mod kursmanipulation eller forsøg herpå. §§ 35, stk. 1, 36 og 39,stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører bestemmelser i markedsmisbrugsdirektivet.Finanstilsynet udstedte den 30. januar 2013 bekendtgørelse nr. 87 om straffebestemmelser for over-trædelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2012 om det tidsmæs-sige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter iforbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EFom en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i fællesskabet, hvorefter overtrædel-se af forordningens artikel 37-42 kan straffes med bøde.Overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. straffes med bødeeller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 1. pkt.Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andrelove (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) er der indsat en overbygningsbestemmelse istraffelovens § 299 d, hvorefter overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 35, stk. 1 (insider-handel), og § 39 (kursmanipulation) under særligt skærpende omstændigheder straffes med fængselindtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses ifølge bestemmelsen navnlig tilfælde,hvor flere har været involveret i handlingen, eller hvor den opnåede eller tilsigtede vinding har væ-ret betydelig, samt hvor et større antal forbrydelser er begået.2.13.1.2. Baggrunden for forslagetSom anført i afsnit 2.14.1 ovenfor skal medlemsstaterne ifølge CO2-aktioneringsforordningens arti-kel 43, stk. 3, sikre, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af bl.a. sanktionsbestemmel-sen i artikel 14 i direktiv 2003/6/EF (markedsmisbrugsdirektivet) finder anvendelse på manglendeoverholdelse af forordningen artikel 37-42, for så vidt angår auktioner, der afholdes på deres områ-de eller uden for.

Finanstilsynet blev som nævnt under pkt. 2.14.1 ved lov nr. 155 af 28. februar 2012 tillagt kompe-tencen til at påse overholdelse af CO2-auktioneringsforordningens artikel 37-42. CO2-auktioneringsforordningens artikel 43, stk. 3, indeholder en forpligtigelse til at straffe overtrædelseraf forordningens bestemmelser om markedsmisbrug på samme måde som tilsvarende overtrædelserpå værdipapirhandelsområdet. Det blev i forbindelse med denne udpegning forudsat i de almindeli-ge bemærkninger pkt. 2.14.3, at det vil være de samme sanktioner, der gælder for overtrædelse afbestemmelserne i forordningen som dem, der gælder for overtrædelse af §§ 35-39 i lov om værdi-papirhandel m.v.Med lovforslaget lægges der derfor op til, at der for sanktioner for overtrædelser af forordningensartikel 37-42 skabes parallelitet i forhold til sanktionerne for tilsvarende overtrædelser på værdipa-pirhandelsområdet.2.13.1.3. Forslagets indholdMed forslaget ensrettes sanktionerne for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen med til-svarende sanktioner for overtrædelse af §§ 35-39 i lov om værdipapirhandel m.v.Dette indebærer, at der foreslås indsat et nyt stykke i § 94 i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefterovertrædelser af CO2-auktioneringsforordningens artikel 37-42 – på samme måde som tilsvarendeovertrædelser på værdipapirhandelsområdet - straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-der.Det indebærer endvidere, at overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 d foreslås udvidetsåledes, at overtrædelse af forordningens artikel 38, stk. 1 (insiderhandel begået af en række nærme-re anførte personer), artikel 39, litra b (tilskyndelse til insiderhandel begået af en række nærmereanførte personer), artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, og artikel 39 (insiderhandel og tilskyndelse hertilbegået af andre personer end de i artikel 38, stk. 1, og artikel 39 anførte personer) og artikel 42(kursmanipulation) – på samme måde som tilsvarende overtrædelser værdipapirhandelsområdet –under særligt skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år.Det forudsættes, at strafudmålingen efter de foreslåede straffebestemmelser skal ske i overens-stemmelse med strafniveauet for tilsvarende overtrædelse af bestemmelser i lov om værdipapirhan-del m.v. Fastsættelsen af straf vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkeltetilfælde af samtlige sagens omstændigheder.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13 og 15, og § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.2.13.2. Mulighed for indhentelse af teleoplysninger i sager om markedsmisbrug i forbindelse medauktioner over CO2-kvoter2.13.2.1 Gældende retReglerne om politiets mulighed for at foretage teleoplysning findes i retsplejelovens kapitel 72 omindgreb i meddelelseshemmeligheden.

Teleoplysning er ifølge retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, indhentelse af oplysning om, hvilke tele-foner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt tele-fon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelsehertil.Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 1, at indgreb i meddelelseshemmeligheden kun må foreta-ges, såfremt1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser ellerforetages forsendelser til eller fra en mistænkt,2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 åreller derover, eller en overtrædelse af en række specifikt nævnte straffebestemmelser.Efter retsplejelovens § 781, stk. 2 og 3, kan teleoplysning endvidere foretages, såfremt betingelser-ne i § 781, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, og mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straf-felovens § 263, stk. 2 eller mistanken angår krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om til-hold, opholdsforbud og bortvisning. Det samme gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse afstraffelovens § 279 a (databedrageri) eller § 293, stk. 1 (brugstyveri), begået ved anvendelse af entelekommunikationstjeneste. Det samme gælder endvidere, såfremt mistanken angår overtrædelse afværdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, § 36, eller § 39, stk. 1 (insiderhandel, videregivelse af internviden og kursmanipulation i forbindelse med handel med værdipapirer), eller overtrædelse af Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 (insiderhandel, videre-givelse af intern viden og markedsmisbrug i forbindelse med handel med engrosenergiprodukter).Adgangen til indgreb i meddelelseshemmeligheden er begrænset af et proportionalitetskrav, idet etindgreb ikke må foretages, såfremt det ville være uforholdsmæssigt efter indgrebets formål, sagensbetydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer,som det rammer, jf. retsplejelovens § 782.Et indgreb i meddelelseshemmeligheden sker ved forudgående retskendelse, medmindre indgrebetsøjemed ville forspildes, hvis man skulle afvente retskendelse. I så fald skal politiet snarest muligt ogsenest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten, jf. retsplejelovens §783.Inden retten afsiger kendelse om et indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal der beskikkes enadvokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. rets-plejelovens § 784.Når indgrebet er afsluttet, skal der som udgangspunkt gives underretning om indgrebet til indehave-ren af den pågældende telefon. Har den pågældende været mistænkt, skal der også gives underret-ning om dette og om, hvilken lovovertrædelse mistanken har angået, jf. retsplejelovens § 788.2.13.2.2 Lovforslagets udformningAf CO2-auktioneringsforordningens artikel 43, stk. 2, fremgår, at den kompetente nationale myn-dighed skal tillægges de beføjelser, der er fastsat i de nationale foranstaltninger til gennemførelse afartikel 12 i direktiv 2003/6/EF (markedsmisbrugsdirektivet).

Markedsmisbrugsdirektivets artikel 12 vedrører den kompetente myndigheds tilsyns- og undersø-gelsesbeføjelser. Af direktivets artikel 12, stk. 2, litra d, følger, at den kompetente myndigheds be-føjelser bl.a. skal omfatte retten til at kræve oplysninger om foreliggende telefonsamtaler og fore-liggende datatrafik.Den i afsnit 2.13.2.1 nævnte henvisning i retsplejelovens § 781, stk. 3, til bestemmelser i lov omværdipapirhandel m.v. blev indført ved lov nr. 1398 af 21. december 2005 og har til formål at gen-nemføre markedsmisbrugsdirektivets artikel 12, stk. 2, litra d.Det blev i den forbindelse lagt til grund, at markedsmisbrugsdirektivets artikel 12 kan opfyldes ved,at der etableres et samarbejde mellem Finanstilsynet og politiet inden for områder, hvor tilsynetikke selv har kompetence.Det blev endvidere lagt til grund, at artikel 12, stk. 2, litra d, der efter sin ordlyd omfatter forelig-gende telefonsamtaler og foreliggende datatrafik, alene kræver, at der skal kunne indhentes histori-ske oplysninger og ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser til at registrere eller lagre oplysnin-ger.Det blev endelig lagt til grund, at bestemmelsen formentlig kan forstås således, at der både kan stil-les krav om indhentning af foreliggende oplysninger om indholdet af telefonsamtaler (båndoptagel-ser) og datatrafik (f.eks. indholdet af e-mails) samt fortegnelser over, hvilke telefoner eller data-kommunikationsapparater der været sat i forbindelse med et bestemt apparat i et givent tidsrum (te-leoplysninger).Indhentelse af båndoptagelser og oplysninger om indholdet af e-mails mv. vil kunne ske efter rets-plejelovens regler om edition og ransagning. Herudover kan Finanstilsynet efter § 87, stk. 2, i lovom værdipapirhandel mv. kræve udlevering af visse oplysninger, herunder f.eks. båndoptagelser, iforbindelse med indgåelse af aftaler om transaktioner og elektronisk lagrede data.Da der ikke var hjemmel til at foretage teleoplysning i tilfælde af mistanke om overtrædelse af lovom værdipapirhandel m.v., blev der som nævnt ovenfor i retsplejelovens § 781, stk. 3, indsat enhenvisning til § 35, stk. 1 (insiderhandel, herunder tilskyndelse hertil), § 36 (videregivelse af internviden) og § 39, stk. 1 (kursmanipulation), i lov om værdipapirhandel m.v.Da det som anført følger af CO2-auktioneringsforordningens artikel 43, stk. 2, at den kompetentemyndighed skal tillægges de beføjelser, der er fastsat i de nationale foranstaltninger til gennemfø-relse af artikel 12 i markedsmisbrugsdirektivet, foreslås det, at retsplejelovens § 781, stk. 3, udvidessåledes, at der i sager om overtrædelse af forordningens artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. §38, stk. 1, eller artikel 39, eller artikel 41 kan indhentes teleoplysninger. Muligheden for at foretageteleoplysning i sager om markedsmisbrug i forbindelse med auktioner over CO2-kvoter vil med denforeslåede ændring således svare til muligheden for at foretage teleoplysning i sager om markeds-misbrug med værdipapirer.Herudover lægges af lovtekniske grunde med lovforslaget op til en nyaffattelse af § 781, stk. 3. Denforeslåede nyaffattelse indebærer, at de enkelte tilfælde, hvor der kan foretages teleoplysning, så-fremt betingelserne i § 781, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, opregnes i forskellige numre.

Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 1, og bemærkningerne hertil.2.14. Udvidelse af Finanstilsynets adgang til at offentliggøre berigtigende informationer2.14.1. Gældende retVed lovforslag L 87, som blev vedtaget d. 19. december 2012, blev der indsat hjemmel i lov omfinansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet i visse særlige tilfælde kan reagere over for informa-tioner om en finansiel virksomhed, der er offentliggjort af den finansielle virksomhed selv, når in-formationerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og kan have skadevirkning for virk-somhedens kunder, indskydere m.v. Denne hjemmel foreslås udbredt til at gælde for andre virk-somheder på det finansielle område end alene for de virksomheder, der omfattes af lov om finansielvirksomhed2.14.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er, ligesom tilfældet var med den hjemmel, der blev indsat i lov om finan-siel virksomhed med L 87, et ønske om at åbne yderligere op for offentlighedens mulighed for at fåindblik i Finanstilsynets arbejde, så offentligheden i højere grad kan få indsigt i, om spillereglernepå de finansielle markeder bliver overholdt. Forslaget søger samtidig at skabe stringens i reglerneom offentliggørelse på det finansielle område.2.14.3. Forslagets indholdFinanstilsynets adgang til i visse særlige tilfælde at reagere over for informationer om en virksom-hed, der er offentliggjort af virksomheden selv, når informationerne efter Finanstilsynets vurderinger misvisende og kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere m.v. foreslås ud-bredt til også at gælde for virksomheder omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., lov om beta-lingstjenester og elektroniske penge, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytteog finansiering af terrorisme, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde m.v., lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om forsikringsformidling, lovom pantebrevsselskaber, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lovom Arbejdsmarkedets Tillægspension.Forudsætningen for at bringe bestemmelsen i anvendelse er, at Finanstilsynet vurderer, at der er taleom misvisende oplysninger, og at de pågældende oplysninger kan have skadevirkning for blandtandet virksomhedens kunder, indskydere, de finansielle markeder eller den finansielle stabilitet.Hvis virksomheden ikke berigtiger oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud,vil Finanstilsynet kunne offentliggøre påbuddet. Såfremt virksomheden er uenig i påbuddet, kandette påklages til Erhvervsankenævnet. En sådan klage bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighedfor at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindre Erhvervsankenævnet tillægger klagen op-sættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive erstatningsansvarlig efter dealmindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt.2.15. Europæiske sociale iværksætterfonde2.15.1. Gældende retDer er ikke i henhold til gældende ret fastsat specifikke regler om europæiske sociale iværksætter-fonde eller forvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde. Imidlertid er der behov for enkelteændringer i lov om finansiel virksomhed samt lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v. med henblik på anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde.2.15.2. Baggrunden for forslagetFor at understøtte et marked for investorer, der ikke kun søger at opnå økonomisk gevinst men ogsåønsker, at deres investeringer skal fremme sociale formål, har Europa-Parlamentet og Rådet udstedtforordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde.Forordningen medfører et harmoniseret regelsæt på tværs af Den Europæiske Union og indfører nyeregler for europæiske sociale iværksætterfonde, de såkaldte ”EuSEF” for alternative investerings-fonde, som investorer kan anbringe deres midler i, såfremt de ønsker at fremme sociale formål.Sociale iværksætterfonde, EuSEF’er, er fonde, der investerer i kvalificerede virksomheder. Kvalifi-cerede virksomheder skal, jf. forordningen, enten tilstræbe målbare og positive sociale resultatersom virksomhedens primære målsætning, hvor virksomheden leverer tjenester eller varer til udsatte,marginaliserede, dårligt stillede eller udstødte personer, eller anvender en metode til produktion afvarer eller tjenester, som er i overensstemmelse med virksomhedens sociale målsætning, eller yderfinansiel støtte udelukkende til sådanne sociale virksomheder. Endvidere skal virksomhedens over-skud først og fremmest anvendes til at opfylde virksomhedens primære sociale målsætning.Forordningen opstiller en række betingelser til driften af sociale iværksætterfonde og giver mulig-hed for, at fondene kan rejse midler på tværs af den Europæiske Union.Lovforslaget indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentetog Rådets forordning om europæiske sociale iværksætterfonde. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktatengælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. De foreslåede bestemmelser er udelukkendebegrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.2.15.3. Forslagets indholdForslaget ændrer lov om finansiel virksomhed, således at det fremgår af loven, at investeringsfor-valtningsselskaber kan registreres som forvaltere af sociale iværksætterfonde hos Finanstilsynet.Endvidere ændrer forslaget lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., således at detfremgår, at forvaltere af sociale iværksætterfonde skal overholde de regler, der gælder i medfør afden af Europa-Parlamentet og Rådet udstedte forordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013 om eu-ropæiske sociale iværksætterfonde i stedet for lovens bestemmelser, for så vidt angår forvaltningenaf de sociale iværksætterfonde. Endvidere fastsættes i lovforslaget, at Finanstilsynet påser overhol-delsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU.2.16. Kvalificerede venturekapitalfonde2.16.1. Gældende retDer er ikke i henhold til gældende ret fastsat specifikke regler om kvalificerede venturefonde ellerforvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde. Imidlertid er der behov for enkelte ændringer i lovom finansiel virksomhed samt lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. med henblikpå anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013 omkvalificerede venturekapitalfonde.2.16.2. Baggrunden for forslaget

For at understøtte finansiering til mindre nystartede virksomheder og dermed skabeøkonomisk vækst og fremme beskæftigelsen, har Europa-Parlamentet og Rådet udstedt forordningnr. 2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde. Forordningen medfører etharmoniseret regelsæt på tværs af Den Europæiske Union og indfører betegnelsen ”EuVECA” foralternative investeringsfonde, som investorer kan anbringe deres midler i, såfremt de ønsker at inve-stere i kvalificerede venturekapitalfonde.Kvalificerede venturekapitalfonde, EuVECA’er, er fonde, der investerer i virksomheder, som harunder 250 ansatte og har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en samlet årlig balance påhøjst 43 mio. EUR.Forordningen opstiller en række betingelser til disse fondes drift og giver mulighed for, at fondenekan rejse midler på tværs af den Europæiske Union.Lovforslaget indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentetog Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gæl-der en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. De foreslåede bestemmelser er udelukkende be-grundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.2.16.3. Forslagets indholdForslaget ændrer lov om finansiel virksomhed, således at det fremgår af loven, at investeringsfor-valtningsselskaber kan registreres som forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde hos Finanstil-synet.Endvidere justerer forslaget lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., således at detfremgår, at forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal overholde de regler, der gælder imedfør af den af Europa-Parlamentet og Rådet udstedte forordning nr. 2013/345/EU af 17. april2013 om europæiske venturekapitalfonde i stedet for lovens bestemmelser for så vidt angår forvalt-ningen af de kvalificerede venturekapitalfonde. Endvidere fastsættes i lovforslaget, at Finanstilsynetpåser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU.2.17. Justering af reglerne om fit & proper2.17.1. Gældende retDe gældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og de øvrige hovedlove for virksomhederunder Finanstilsynets tilsyn fastslår alene, at Finanstilsynet kan tillægge hensynet til tilliden til denfinansielle stabilitet vægt i sager, hvor et ledelsesmedlem har udvist en adfærd, der giver grund til atantage, at den pågældende ikke vil varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende vis.2.17.2. Baggrunden for forslagetI forlængelse af den finansielle krise blev der vedtaget en stramning af reglerne om ledelsens eg-nethed og hæderlighed, der gav Finanstilsynet øgede muligheder for at gribe ind over for ledelses-medlemmer i den finansielle sektor, som ikke levede op til kravene til deres adfærd. Som anførtunder 2.18.1 blev det i forbindelse hermed fastsat, at der i de sager, hvor et ledelsesmedlem har ud-vist en adfærd, der giver grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage sit hverv eller sinstilling på betryggende vis, skal lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektor. Den praktiske anvendelse af reglerne om fit & proper har vist, at det kan være hensigtsmæs-sigt, at der også er mulighed for at tillægge dette forhold vægt i andre tilfælde end de sager, hvor et

ledelsesmedlem har udvist en adfærd, der giver grund til at antage at den pågældende ikke vil vare-tage sit hverv eller sin stilling på betryggende vis.2.17.3. Forslagets indholdDen foreslåede ændring præciserer, at Finanstilsynet skal tillægge hensynet til tilliden til den finan-sielle sektor vægt i en udvidet kreds af sager om ledelsesmedlemmer, der indeholder en vurdering afden pågældendes adfærd. Dette er relevant i sager, hvor ledelsesmedlemmet er pålagt straf for enovertrædelse af lovgivningen og overtrædelsen indebærer en risiko for, at den pågældende ikke kanvaretage sit hverv på betryggende vis, i tilfælde hvor ledelsesmedlemmet har udvist en adfærd, derhar medført et tab eller en risiko for tab for den finansielle virksomhed samt tilfælde, hvor den på-gældendes adfærd i øvrigt giver grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage sit hverv påbetryggende vis.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Forslaget om anvendelse af repræsentanter ved udstedelse af erhvervsobligationer pålægger Fi-nanstilsynet en opgave med at registrere selskaber, der agerer som repræsentanter i forbindelse meden dansk obligationsudstedelse. Forslaget har ikke at finansielle konsekvenser for det offentlige, daudgifterne forbundet hermed foreslås finansieret af gebyrer pålagt finanssektoren, som det er nor-mal praksis for Finanstilsynet. Udgifterne udgør 0,2 mio. kr. i 2014 og 0,1 mio. kr. i de efterfølgen-de år.Forslaget om indførelse af regler om refinansieringsregister pålægger Finanstilsynet en opgave medat godkende pengeinstitutter til at oprette refinansieringsregistre samt at føre tilsyn med disse regi-stre. Udgifterne udgør 2,8 mio. kr. i 2014 og 1,8 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i de efterfølgende årfor at falde til 1,4 mio. kr. i 2019. Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for det offentlige, daudgifterne forbundet hermed foreslås finansieret af gebyrer pålagt finanssektoren, som det er nor-mal praksis for Finanstilsynet.De endelige økonomiske konsekvenser af lovforslaget er under afklaring.]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[Forslaget om anvendelse af repræsentanter ved udstedelse af erhvervsobligationer forventes at lettevirksomhedernes adgang til finansiering. Derudover forventes forslaget at påføre finanssektorenudgifter i form af 0,2 mio. kr. i 2014 og 0,1 mio. kr. i de efterfølgende år i form af øgede gebyrer tilFinanstilsynet.Forslaget om indførelse af regler om refinansieringsregister forventes at lette virksomhedernes ad-gang til finansiering. Derudover forventes forslaget at påføre finanssektoren udgifter i form af 2,8mio. kr. i 2014 og 1,8 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i de efterfølgende år for at falde til 1,4 mio. kr. i2019 i form af øgede gebyrer til Finanstilsynet.Opdateringen af kredsen af virksomheder, som omfattes af undtagelsen til engagementsforbuddetkan medføre administrative lettelser for den personkreds, der dermed undgår at skulle søge om di-spensation fra engagementsforbuddet.Forslaget om nye regler for bestyrelsen i fonde og foreninger, der ejer et realkreditaktieselskab,vurderes at have mindre administrative og økonomiske konsekvenser for realkreditinstitutterne, idetdisse skal sikre, at der ikke er det omhandlede personsammenfald.

Forslaget om ophævelse af begrænsningerne for anvendelse af lån ydet til mikrovirksomheder ogsmå virksomheder i lov om værdipapirhandel m.v., er en del af forslagene fra Udvalget om er-hvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder og forventes athave positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.For så vidt angår forsikringsholdingvirksomheder har forslaget positive administrative konsekven-ser for disse virksomheder, da de fremover skal opgøre solvenskravet efter forsikringsreglerne istedet for som i dag efter bankreglerne.Forslaget om indsættelse af en ny § 57 f forventes at have positive økonomiske konsekvenser forerhvervslivet af begrænset omfang, da forslaget har til hensigt at sikre virksomhederne mod konse-kvenserne af, at et clearingmedlem tages under konkurs eller undergives anden insolvensbehand-ling.De endelige økonomiske konsekvenser af lovforslaget er under afklaring.]5. Administrative konsekvenser for borgereForslaget om adgang til at andre end låntagerne i realkreditaktieselskabet kan udøve indflydelse påden forening, der ejer realkreditselskabet, kan have positive administrative konsekvenser for dekundegrupper, der fremover får samme muligheder for at udøve den indflydelse på foreningen, somlåntagerne i realkreditaktieselskabet hidtil har haft.Herudover vurderes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Forholdet til EU-rettenForslaget om at indsætte definitioner af begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-ringsholdingvirksomhed i lov om finansiel virksomhed er afledt af Europa-Parlamentets og rådetsdirektiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (med senere ændringer) om supplerende tilsyn med forsik-rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe.Forslaget indeholder konsekvensændringer i lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v. som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde.§ 58 f, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. implementerer direktiv 2009/44/EF om ændring afdirektiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer ogdirektiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemerog gældsfordringer (ændring af finality- og collateraldirektiverne).Herudover foreslås der fastsættelse af straf i form af fængsel for overtrædelse af Kommissionensforordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2012 om det tidsmæssige og administrative forløb

af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auk-tioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handelmed kvoter for drivhusgasemissioner i fællesskabet artikel 37-42, samt forslag om ændring af eksi-sterende bestemmelser vedrørende muligheden for fastsættelse af sanktioner for overtrædelse af denEuropæiske Unions forordninger, hvorefter der ved strafudmålingen for sådanne overtrædelser skallægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted.Lovforslaget om ligebehandling af mænd og kvinder i forhold til eventuelle valgfrie dele af en ar-bejdsmarkedspension er afledt af EU-domstolens afgørelse af 1. marts 2011 og en vejledning af 22.december 2011 fra Europa-Kommissionen. Området for de valgfrie dele af en arbejdsmarkedspen-sionsordning er hverken omfattet af afgørelsen fra 2011 eller direktiv 2006/54/EF om gennemførel-se af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse medbeskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Direktivet er dog et minimumsdirektiv, og det er såledesmuligt at vælge at vedtage bestemmelser, der er gunstigere for beskyttelsen af ligebehandlingsprin-cippet.Forslaget, der har til hensigt at skabe klarhed over, at aktiver tilhørende et clearingmedlem, sommedlemmet har overdraget til en CCP til sikkerhed for positioner taget af clearingsmedlemmetskunder, ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra clearingmedlemmets kreditorer, er afledtaf Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,centrale modparter og transaktionsregistre.8. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget om ligebehandling af mænd og kvinder i forhold til eventuelle valgfrie dele af en ar-bejdsmarkedspension vil medføre fuld ligebehandling mellem kvinder og mænd i forbindelse medalle dele relateret til en arbejdsmarkedspension i lighed med, hvad der gælder for private livsforsik-ringer.9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skemaPositiveudgifterØkonomiske og administrativekonsekvenser for stat, kommunerog regionerØkonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser forborgerneForholdet til EU-rettenkonsekvenser/mindreNegativeser/merudgifterkonsekven-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)Ændringen af fodnoten til lov om finansiel virksomhed sker som følge af justeringer i selve lovensom en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013om europæiske sociale iværksætterfonde og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde. Der henvises i øvrigt til be-mærkninger til dette lovforslags § 1, nr. 10, samt § 4, nr. 1.Til nr. 2-4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Ændringerne er konsekvensrettelser, der følger af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, i lov omfinansiel virksomhed.Det præciseres, at der for forsikringsholdingvirksomheder gælder samme regler som for finansielleholdingvirksomheder, bortset fra § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, der fortsat alene gælderfor finansielle holdingvirksomheder.Desuden skal både § 70 og § 71 være gældende for finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-holdingvirksomheder. Der henvises herom til ændringerne af § 70 og § 71 i lovforslagets § 1, nr.22-26.Til nr. 5 (§ 1, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til ændring af§ 1, nr. 14,i lov om finansiel virksomhed foretages en berigtigelse, idetder med lov nr. 1287 af 19. december blev indsat et nyt kapitel 20 e om fastsættelse af referenceren-ter. Ved en fejl blev der med konsekvensændringen af § 1 med indsættelse af et nyt stk. 14, henvisttil kapitel 20 d og ikke, som det rettelig burde have været, kapitel 20 e. Den fejl korrigeres med denforeslåede ændring. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 6 (§ 1, stk. 17, i lov om finansiel virksomhed)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14og nr. 23.Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at indføre ”forsikringsholdingvirksomhed” som et nyt begreb i§ 5, stk. 1, nr. 13,i lovom finansiel virksomhed. Begrebet omfatter herefter modervirksomheder, hvis hovedvirksomhed erat erhverve og besidde kapitalandele i dattervirksomheder, som udelukkende eller hovedsagelig erforsikrings- eller genforsikringsvirksomheder. Mindst én af modervirksomhedens dattervirksomhe-der skal være en sådan forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed. På grund af hovedvirksomheds-kravet vil en modervirksomhed, der f.eks. er et pengeinstitut, ikke som udgangspunkt falde ind un-der definitionen, selvom den måtte eje et forsikringsselskab.Desuden foreslås det at indføre ”blandetforsikringsholdingvirksomhed”som nyt begreb i§ 5, stk. 1,nr. 14,i lov om finansiel virksomhed. Begrebet omfatter herefter en modervirksomhed, som ikke eren finansiel virksomhed, en forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed fra tredjelande, en finansielholdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed. Modervirksomheden skal have mindstén dattervirksomhed, som er en forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed.

En forsikringsholdingvirksomhed og en blandet forsikringsholdingvirksomhed er ikke omfattet afdefinitionen på en finansiel holdingvirksomhed i nr. 10.Formålet med de to nye definitioner af holdingvirksomheder er at præcisere, i hvilket omfang dissevirksomheder er underlagt Finanstilsynets tilsyn og reglerne i lov om finansiel virksomhed.Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsynmed forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (kaldet for-sikringsgruppedirektivet) blev implementeret, blev der ikke sondret mellem finansielle holdingvirk-somheder og visse koncerner med forsikringsselskaber. Med dette forslag justeres denne implemen-tering, således at det præciseres, hvilke regler holdingvirksomheder med forsikringsselskaber erunderlagt.Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at indføre ”formålsbestemtselskab”som nyt begreb i lovens § 5, stk. 1, nr. 23, i lov omfinansiel virksomhed. Et formålsbestemt selskab er et selskab hvis væsentligste formål er at udstedeaf værdipapirer eller på anden vis at skaffe finansiering til køb af aktiver omfattet af § 152 p og ind-ført i et refinansieringsregister fra pengeinstitutter med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette etrefinansieringsregister.Dette skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler om at muliggøre, at pengeinstitutter kan op-rette refinansieringsregistre med henblik på at foretage såkaldt sekuritisering, dvs. udstedelse afværdipapirer med sikkerhed i puljer af lån og kreditter til erhvervsvirksomhed, jf. § 1, nr. 42, i lov-forslaget med tilhørende bemærkninger samt lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.I en sekuritisering vil aktiverne typisk overdrages til et selskab, hvis væsentligste formål er at købeaktiverne og finansiere købet ved udstedelse af obligationer eller andre værdipapirer eller ved opta-gelse af anden gæld.Definitionen af et formålsbestemt selskab anvendes bl.a. i § 152 k, stk. 1.Til nr. 9 (§§ 5, stk. 3, 61 a, stk. 1, nr. 2, 61 c, stk. 2, 63, stk. 4 og 347, stk. 3, i lov om finansiel virk-somhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhed.Disse holdingvirksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været om-fattet af. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til deforeslåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsik-ringsholdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 10 (§ 10, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)Bestemmelsen indsætter to nye stykker efter stk. 2 til lov om finansiel virksomhed § 10, så detfremgår af lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværk-sætterfonde kan registreres som forvaltere af sociale iværksætter fonde hos Finanstilsynet, og atinvesteringsforvaltningsselskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, kan registreres som forvaltereaf kvalificerede venturekapitalfonde.Registreringen som forvalter af sociale iværksætterfonde sker efter Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 2013/346/EU, og tilsvarende sker registrering som forvalter af kvalificerede venture-kapitalfonde efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU. De foreslåede be-stemmelser i lov om finansiel virksomhed sikrer, at investeringsforvaltningsselskaber udover deopgaver de kan varetage som investeringsforvaltningsselskaber i medfør § 10 i lov om finansielvirksomhed tillige kan registreres som forvalter af henholdsvis sociale iværksætterfonde og kvalifi-cerede venturekapitalfonde.Til nr. 11 (§ 14, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samttil bemærkningerne til de foreslåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirk-somhed” og ”blandet forsikringsholdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 12 (§ 23, stk. 2, § 49, stk. 1, § 81, stk. 3, 2. pkt.,ogstk. 5, 2. pkt., § 81 a, stk. 1, § 81 a, stk. 3,§ 114, stk. 2,og§ 285, i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 13 (ny § 37 a i lov om finansiel virksomhed)I lov om forsikringsvirksomhed fandtes i § 217 en lignende bestemmelse, der gennemførte artikel13, stk. 5, i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrativebestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring afdirektiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) og artikel 12, stk. 5, i Rådetsdirektiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelservedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og90/619/EØF. Den nævnte artikel 12, stk. 5, fremgår i dag af artikel 37, stk. 5, i Europa-Parlamentetsog rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring. Ved en fejl blev bestemmel-sen udskrevet, da sektorlovene blev sammenskrevet i lov om finansiel virksomhed i 2003.Det fremgår af direktiverne, at Finanstilsynet skal have mulighed for efter begæring fra et andetEU-medlemslands kompetente myndighed at begrænse eller helt at fratage den fri rådighed overaktiver beliggende i Danmark, som tilhører selskaber, der er under tilsyn af den pågældende myn-dighed, og som driver forsikringsvirksomhed her i landet. Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendel-se, såfremt selskabet ikke overholder solvenskravet i det pågældende land, og selskabet skal udar-bejde en genoprettelsesplan til den udenlandske myndighed. Såfremt myndigheden vurderer, at sel-skabets finansielle situation vil forværres yderligere, kan myndigheden undtagelsesvis begrænseeller forbyde den frie rådighed over aktiver og herunder underrette myndighederne i de andre med-lemslande, på hvis område selskabet udøver sin forsikringsvirksomhed. I den forbindelse kan denudenlandske myndighed anmode disse medlemsstater om at træffe lignende foranstaltninger. Denudenlandske myndighed skal ifølge direktiverne angive, hvilke aktiver, der skal være omfattet afbegrænsningen.

Årsagen til adgangen til rådighedsberøvelse, der også gælder i relation til lande uden for EU, somhar gennemført 3. generationsdirektiverne, er begrundet i hensynet til beskyttelse af forsikringsta-gernes og de øvrige sikredes interesser.Til nr. 14 (§§ 43, stk. 1, 61 c, stk. 2, 63, stk. 2, 77 c, stk. 1, 77 d, stk. 3, 183, stk. 1, 1. pkt. og stk. 4,198, stk. 1, 199, stk. 1, 1. pkt. og 361, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til deforeslåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsik-ringsholdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 15 (§§ 61, stk. 1, 1. pkt., 61 b, stk. 1, 61 c, stk. 1, 62, stk. 1, 120, stk. 1, 1. pkt., 199, stk. 2,373, stk. 3, og 374, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 16 (§ 61 a, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 17 (§§ 63, stk. 1, 1. pkt., 77 a, stk. 1, 1. pkt. og 197, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 18 (§ 64, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der indsættes nyt stk. 3 i § 64 i lov om finansielvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.Til nr. 19 (§ 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en finansiel virksomhed haren afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid tilsektoren. Dette gør sig gældende uanset størrelsen af den finansielle virksomhed.

Forslaget præciserer, at der ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen i en finansiel virksomhedlever op til kravene til egnethed og hæderlighed i bestemmelsens stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal læggesvægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 ved-rører tilfælde, hvor et medlem af ledelsen har indgivet begæring om, eller er under rekonstruktions-behandling, konkurs eller gældssanering. Dette forhold alene anses som tilstrækkeligt til at den på-gældende ikke længere anses for at leve op til kravene til egnethed og hæderlighed, og er derforikke medtaget i opregningen af de forhold, hvor hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektorskaltillæggesvægt.Til nr. 20 (§ 64, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Stk. 3, som bliver til stk. 4, indeholder en præcisering af, at ledelsesmedlemmer har pligt til at ori-entere Finanstilsynet om forhold omfattet af stk. 1 og 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen, ogat ledelsesmedlemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en ændringaf forholdene i stk. 2. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivet kon-kursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der er rejsttiltale for overtrædelse af lovgivningen i § 64, stk. 2, nr. 1.Til nr. 21 (§§ 64, stk. 4 og 77 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 22 (§ 70, stk. 1 og 2, og § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)§ 70 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiskefunktion. Dette omfatter en løbende stillingtagen til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter,risikoprofil mv. Samtidig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens fastlæggelse af retningslin-jer til direktionen og til direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici. Bestem-melsen fastlår endvidere, at det er bestyrelsens ansvar at følge op på, om risikoprofil og politikkerfølges i virksomheden, og at bestyrelsen har pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvisrisikoprofilen ikke længere er ansvarlig for virksomheden.Disse opgaver er også relevante for finansiel holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-heder, idet bestyrelsen skal bidrage til at sikre, at risici kan identificeres og styres, at lovgivningenkan overholdes på tværs af koncernens selskaber, og at der kan tages stilling til, hvordan selve hol-dingselskabet, herunder et forsikringsholdingselskab, kan leve op til de gældende regler for hol-dingvirksomheden.§ 71 i lov om finansiel virksomhed indeholder de overordnede krav til selve indretningen af en fi-nansiel virksomhed. Disse krav er i vidt omfang også relevante for finansielle holdingvirksomhederog forsikringsholdingvirksomheder, men intensiteten af kravene vil skulle afspejle aktiviteten i denfinansielle holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirksomheden. Hvis virksomhedens enesteeller primære aktivitet er at besidde kapitalandele i en finansiel virksomhed, vil kravene til holding-virksomhedens indretning være tilsvarende mere simple.

Den eksisterende hjemmel i § 70 og § 71 i lov om finansiel virksomhed til at stille krav om effekti-ve former for virksomhedsstyring er udnyttet med udstedelse af bekendtgørelse om ledelse og sty-ring af pengeinstitutter m.fl. samt bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber ogtværgående pensionskasser. Bekendtgørelserne indeholder en række nærmere krav til indretningenaf finansielle virksomheder.Fokus for kravene til de finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder vilvære på styring af risici forbundet med den enkelte virksomheds aktivitet. Da finansielle holding-virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder ikke nødvendigvis har aktiviteter, der kan be-grunde en så detaljeret regulering, som er gældende for finansielle virksomheder, vil Finanstilsynetforetage en vurdering af hvilke af bekendtgørelsernes krav, der vil være relevante at sætte i kraft forfinansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.Uanset at aktiviteterne i en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed ofte ermere afgrænsede end i en finansiel virksomhed, er det vigtigt, at den overordnede og strategiskeledelse af virksomheden sker med udgangspunkt i den forretningsmodel, som holdingvirksomhe-dens bestyrelse har valgt og de hertil hørende risici. En holdingvirksomhed har som kapitalejer i enfinansiel virksomhed betydelige muligheder for at påvirke aktiviteter og risici i den finansielle virk-somhed. Endvidere kan en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed ividt omfang få behov for at understøtte datterselskaber økonomisk, særligt når det indgår i datter-selskabernes kapitalberedskaber, at moderselskabet skal kunne bidrage med supplerende finansie-ring. Derfor er det tillige væsentligt, at holdingselskabets bestyrelse løbende sikrer sig, at virksom-heden har det fornødne kapitalgrundlag i forhold til virksomhedens aktiviteter.Ligeledes er det relevant at sikre, at bestyrelsen løbende forholder sig til, om dens medlemmer harden fornødne viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af holdingvirksomheden. Det er i denforbindelse vigtigt, at bestyrelsen afdækker og håndterer de risici, der følger af samspillet mellemdatterselskabernes forretningsområder og disse forretningsområders indflydelse på driften af hol-dingvirksomheden. Hertil kommer, at en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-virksomhed som kapitalejer vil have betydelig indflydelse på, hvem der kan vælges til bestyrelsen iden finansielle virksomhed. Det er derfor vigtigt, at den finansielle holdingvirksomhed eller en for-sikringsholdingvirksomheds bestyrelse har de fornødne kompetencer til at vurdere den finansiellevirksomheds forhold, så ledelsen i den finansielle virksomhed har de påkrævede kompetencer.Endelig er det vigtigt at sikre, at der sker en forsvarlig rapportering i forhold til alle de relevanteledelsesniveauer om de risici, som den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirk-somheden udsættes for, hvad enten dette sker som led i virksomhedens aktiviteter som kapitalejer ien finansiel virksomhed eller i forhold til andre sideløbende aktiviteter.Med forslagets § 1, nr. 7, indføres der nye definitioner af forsikringsholdingvirksomheder og blan-dede forsikringsholdingvirksomheder. Forskellen mellem de to er primært, at førstnævnte har somhovedformål at eje dattervirksomheder, der hovedsageligt er forsikringsselskaber, mens sidstnævnteikke har dette hovedformål. § 70 og § 71 i lov om finansiel virksomhed foreslås ikke udstrakt tilogså at omfatte de holdingvirksomheder, som er blandede forsikringsholdingvirksomheder, da dettevil være for indgribende.Til nr. 23 (§ 70, stk. 2-5, i lov om finansiel virksomhed)

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved anvendelsesområdet for § 70 og §71 i lov om finansiel virksomhed udvides til også at gælde finansielle holdingvirksomheder og for-sikringsholdingvirksomheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr.22.Til nr. 24 (§ 70, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved anvendelsesområdet for § 70 og §71 i lov om finansiel virksomhed udvides til også at gælde finansielle holdingvirksomheder og for-sikringsholdingvirksomheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr.22.Til nr. 25 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved anvendelsesområdet for § 70 og §71 i lov om finansiel virksomhed udvides til også at gælde finansielle holdingvirksomheder og for-sikringsholdingvirksomheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr.22.Til nr. 26 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)Ophævelsen af § 71, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved alle numrene istk. 1 finder anvendelse for finansielle holdingvirksomhederTil nr. 27 (§§ 75, stk. 4, 77 a, stk. 2, 77 b, stk. 1 og 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 28 (§§ 77 a, stk. 1, nr. 3 og 128 a, i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 29 (§§ 77 a, stk. 3-5 og stk. 6, 1. pkt. og 374, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 30 (§ 77 d, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-

slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 31 (§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 32 (§ 80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)En række af navnene i den gældende bestemmelse har skiftet navn eller er ophørt med at eksistere.Derudover har der vist sig et behov for at lade andre virksomheder omfatte af stk. 5. Med den fore-slåede ændring af§ 80, stk. 5,i lov om finansiel virksomhed foretages en ajourføring og ændring afkredsen, for hvilke engagementsforbuddet i § 80, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed ikke finderanvendelse.Den nugældende bestemmelse undtager blandt andet Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfon-den for Udviklingslandene (IFU) og Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).Dansk Udviklingsfinansiering A/S er i Erhvervsstyrelsen registreret som ophørt efter likvidationden 14. september 2010 og skal derfor udgå af bestemmelsen.BSU-fonden dækker over en juridisk enhed benævnt Banker og Sparekassers Ungdomskontakt.Fondens navn opdateres i bestemmelsen i overensstemmelse hermed for at klargøre dette.Kongeriget Danmarks Fiskeribank er blevet nedlagt pr. 31. december 2008, jf. bekendtgørelse nr.1149 af 1. december 2008 om statens overtagelse af Fiskeribankens udlån og om afgørelser vedrø-rende støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering. Det giver således ikke længere mening at und-tage Kongeriget Danmarks Fiskeribank, hvorfor den foreslås at udgå af bestemmelsen.OMX AB har skiftet navn til NASDAQ OMX Stockholm AB, og bestemmelsen opdateres i over-ensstemmelse hermed.OMX Exchanges Oy har skiftet navn til NASDAG OMX Helsinki Oy, og bestemmelsen opdateres ioverensstemmelse hermed.Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) har ved lov nr. 555 af 18. juni 2012 skiftetnavn til Investeringsfonden for Udviklingslandene, jf. lovens § 11, stk. 4, hvorfor bestemmelsenajourføres i overensstemmelse hermed.I den gældende § 80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed er Industrialiseringsfonden for Østlande-ne (IFØ) nævnt. Denne burde rettelig være benævnt Investeringsfonden for Østlandene, da fondenhar båret dette navn siden oprettelsen af fonden ved lov nr. 828 af 19. december 1989 om støtte tildanske investeringer i Østlandene. Bestemmelsen opdateres i overensstemmelse hermed.

Forslaget indebærer yderligere, at der tilføjes en række nye navne til bestemmelsen. Således fore-slås tilføjet Landbrugets Finansieringsbank A/S, Bankernes Kontantservice A/S, Fundcollect A/Sog Fundconnect A/S.Landbrugets Finansieringsbank A/S er etableret i 2012 på baggrund af et politisk initiativ med detformål at få løst op for den fastlåste finansielle situation, der er i landbrugssektoren, så der sikresden nødvendige finansiering til landbruget med henblik på, at der kan skabes ny vækst og arbejds-pladser i sektoren. Landbrugets Finansieringsbank A/S er etableret i et samarbejde mellem Finans-rådet, Landbrug & Fødevarer, Nykredit, DLR Kredit og Finansiel Stabilitet A/S.Bankernes Kontantservice A/S er etableret i 2010 for at styrke sikkerheden og effektiviteten i hånd-teringen af kontanter for danske pengeinstitutter. Bankernes Kontantservice A/S er ejet af Dan-marks Nationalbank samt pengeinstitutterne og har til formål at købe og sælge kontanter og håndte-re dem for pengeinstitutterne.Fundcollect A/S er investeringsforeningernes datainfrastruktur i Danmark og formidler informationtil interessenter i investeringsforeningsmarkedet. Fundconnect A/S leverer dataløsninger – og ser-vices, der er særligt designet til investeringsforeningsmarkedet. Begge selskaber medvirker til, atinvesteringsforvaltningsbranchen har adgang til at sammenligne statistisk data for de enkelte inve-steringsprodukter.Udover de ovenfor anførte ændringer tilsigtes der ikke i øvrigt nogen materielle ændringer af be-stemmelsen.Baggrunden for dispensationsbestemmelsen er, at der i praksis har været et behov for, at der givesmulighed for, at direktører m.v. i finansielle virksomheder blandt andet skal kunne deltage i besty-relsesarbejdet i forskellige virksomheder, som har nær tilknytning til den finansielle sektor. Dettebehov skyldes typisk, at det for disse virksomheder er vigtigt med en ledelse m.v., som har indsigt iog erfaring med den finansielle sektor.Imidlertid er der meget ofte engagementer mellem sådanne virksomheder og de relevante finansiellevirksomheder, hvilket er i strid med engagementsforbuddet i § 80, stk. 4, i lov om finansiel virk-somhed. Som oftest er der imidlertid ikke nogen reel interessekonflikt mellem den finansielle virk-somhed og den pågældende anden virksomhed. For at undgå at der i disse tilfælde skal søges omdispensation efter § 80, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, og i øvrigt for at gøre retsstillingenklar for de implicerede virksomheder, følger det derfor af stk. 5, at deltagelse i bestyrelsesarbejde ide opremsede virksomheder, som alle har en nær tilknytning til den finansielle sektor, undtages fraengagementsforbuddet i stk. 4.Til nr. 33 (§ 80, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)Hensigten med den foreslåede ændring af§ 80, stk. 9,i lov om finansiel virksomhed er at tydeliggø-re og udvide Finanstilsynets adgang til at dispensere fra engagementsforbuddet i § 80, stk. 4, i lovom finansiel virksomhed. De gældende bemærkninger til stk. 9 har således givet anledning til for-tolkningstvivl vedrørende adgangen til dispensation, hvilket søges afhjulpet med den foreslåedeændring af stk. 9 og den heraf følgende uddybning af bemærkningerne.

Dispensationen kan alene gives i tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der ikke kan opstå interessekon-flikter. Eksempler herpå kan være en mindre handelsbeholdning af børsnoterede erhvervsobligatio-ner eller et realkreditinstituts ubetydelige lån i det pågældende selskabs ejendom.Det beror på en konkret vurdering, om det er åbenlyst, at der ikke kan opstå interessekonflikter. Vedvurderingen af, hvorvidt det er åbenlyst, at der ikke kan opstå interessekonflikter, kan indgå en ræk-ke elementer, herunder særligt om engagementet har en begrænset størrelse set i forhold til den på-gældende finansielle virksomheds økonomiske situation, samt hvorvidt den relevante person be-skæftiger sig med eller på anden måde har tilknytning eller indflydelse på vilkårene for engagemen-tet.Disse forhold er eksempler på elementer, der efter gældende praksis har været tillagt betydning vedvurdering af, hvorvidt det betragtes som åbenlyst, at der ikke kan opstå interessekonflikter.Vurderingen af, hvorvidt et engagement er af begrænset størrelse, foretages ved at sammenholdeengagementet mellem den finansielle virksomhed og den anden erhvervsvirksomhed med den fi-nansielle virksomheds egenkapital. Indgår den finansielle virksomhed i en koncern med andre fi-nansielle virksomheder kan koncernens egenkapital i praksis været anvendt som det relevante sam-menligningsgrundlag.Såfremt engagementet mellem den finansielle virksomhed og den anden erhvervsvirksomhed udgørunder 2 pct. af den finansielle virksomheds egenkapital, vil dette som udgangspunkt være et ele-ment i den samlede vurdering, som taler for, at der åbenlyst ikke foreligger en interessekonflikt. Iden forbindelse kan der også lægges vægt på den finansielle virksomheds risici ved engagementet,og om engagementet som udgangspunkt kan forventes at hvile i sig selv, eller om der er tale om etkompliceret engagement, som løbende kræver ændringer og en stillingtagen fra den finansielle virk-somhed. Der kan som udgangspunkt ikke gives en dispensation, hvis engagementet udgør mere end3 pct. af den finansielle virksomheds egenkapital, fordi der i en sådan situation vurderes at værerisiko for interessekonflikter. Når den finansielle virksomhed indgår i en koncern, kan det også værerelevant at sætte engagementet i forhold til koncernens egenkapital. Her gælder de samme grænser.Ved vurderingen af, om en dispensation kan gives, kan der yderligere lægges vægt på, med hvilketformål den erhvervsvirksomhed, der ikke er den finansielle virksomhed, drives, ligesom det kantillægges vægt, hvem ejerkredsen bag denne erhvervsvirksomhed er. Det vil således eksempelviskunne tale positivt for en dispensation, at erhvervsvirksomheden yder infrastrukturservices til denfinansielle sektor, og eventuelt yderligere er ejet af en større sammenslutning af finansielle virk-somheder.Ved vurderingen kan der også undtagelsesvis lægges vægt på, at det ikke har været muligt at findeen egnet person, der kan deltage i ledelsen eller driften af den pågældende erhvervsvirksomhed pågrund af f.eks. geografiske forhold mv.Gives der dispensation, vil denne, være betinget af, at der ikke sker væsentlige ændringer af de for-hold, som er lagt til grund ved Finanstilsynets meddelelse af dispensation efter stk. 9. Sker der væ-sentlige ændringer af de forhold, som er lagt til grund ved Finanstilsynets meddelelse af dispensati-on, skal der på ny søges om dispensation.

Dispensationen kan gives med eller uden tidsbegrænsning. Det kan være relevant at give en dispen-sation med tidsbegrænsning, hvis forholdene tilsiger dette, f.eks. fordi der kun er et midlertidigtbehov for, at direktøren i den finansielle virksomhed indtager en bestyrelsespost i en anden virk-somhed, som den finansielle virksomhed har et engagement med. Kravet om, at det skal være åben-lyst, at der ikke kan opstå interessekonflikter, kan således fraviges i tilfælde, hvor der er tale omvaretagelse af hvervet for en kortere periode, eksempelvis hvor en direktør er sygemeldt og i en kortperiode afløses af et bestyrelsesmedlem. Hensynet til den finansielle virksomheds fortsatte drift i enekstraordinær situation, og det forhold, at der alene er tale om varetagelse af hvervet for en kortereperiode, kan medføre, at der gives dispensation. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis.Til nr. 34 (§ 81 a, stk. 3, nr. 2, og § 83, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 35 (§ 112, nr. 3, og § 202, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 36 (§ 117, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 37 (§§ 120 a, stk. 1, 2. pkt., 343 q, stk. 1, 346, stk. 6 og 347, stk. 1, 1.pkt., i lov om finansielvirksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 38 (§ 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Forslaget til ændring af § 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en følge af lov nr. 616 af 12.juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregn-skabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister.Den 27. januar 2012 afsagde Højesteret dom i Bank Trelleborg-sagen (U2012.1228H). Et af sagenshovedspørgsmål vedrørte tvangsindløsningens lovlighed. Med dommen fastslog et flertal i Højeste-ret, at tvangsindløsningen af minoritetsaktionærernes aktier i Bank Trelleborg ikke var lovlig. Dettebegrundes med, at det er en betingelse for, at der kan træffes beslutning om tvangsindløsning afminoritetsaktionærernes aktier, at den aktionær, som anmoder om tvangsindløsningen, ejer 70 %eller mere af alle aktierne i pengeinstituttet, således at pengeinstituttets beholdning af egne aktier

medregnes. Denne betingelse fandt flertallet i Højesteret for ikke at være opfyldt.Af dommen fremgår det, at reglerne om tvangsindløsning i aktieselskabsloven også gælder for pen-geinstitutter i det omfang, de ikke er fraveget ved lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstiden-de 1998-99, tillæg A, side 280. For så vidt angår kravet til majoritetsandelen fraviger bestemmelseni § 144 i lov om finansiel virksomhed den almindelige tvangsindløsningsbestemmelse i den dagæl-dende § 20 b i aktieselskabsloven, hvis majoritetskrav er mere end ni tiendedele af aktierne i et sel-skab. Derimod er måden, hvorpå ejerandelen opgøres, ikke fraveget. Opgørelsen af ejerandelen irelation til § 144 skal derfor ske efter samme principper som efter aktieselskabslovens § 20 b ogefter § 20 d (om mindretallets ret til at kræve sig indløst), også for så vidt angår spørgsmålet om,hvorvidt pengeinstitutterts beholdning af egne aktier skal medregnes ved beregningen af aktionæ-rens ejerandel.Mindretallet i Højesteret fandt i overensstemmelse med, hvad der må anses for at have været et al-mindeligt gældende princip inden for selskabslovgivningen siden selskabsloven fra 1930, at der måses bort fra et selskabs egne aktier ved opgørelsen af såvel stemmeandel som ejerandel, jf. herved §40 i aktieselskabsloven af 1930. Endvidere anførte mindretallet i Højesteret, at bestemmelsen ervidereført ved § 67, stk. 3, i aktieselskabsloven af 1973, og der er efter deres opfattelse ikke holde-punkter for at antage, at der ved udformningen af § 67, stk. 3, har været tilsigtet nogen ændring afdenne retstilling for så vidt angår egne aktier.I lyset af dommen har der under evalueringen af selskabsloven været fremsat ønske om, at det i sel-skabslovens § 85 præciseres, at egne kapitalandele og datterselskabers kapitalandele i moderselska-ber ikke medregnes ved opgørelsen af ejer- og stemmekrav, jf. det foreslåede3. pkt.Som eksempelpå tilfælde, hvor sådanne stemme- og ejerkrav er relevante, kan nævnes selskabslovens regler omtvangsindløsning, udnævnelse af minoritetsrevisor samt lodrette fusioner og spaltninger.Med forslaget til ændring af § 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed foretages en konsekvens-rettelse som følge af forslaget til ændring af § 85 i selskabsloven.Til nr. 39 (§ 145, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 40 (§ 145, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 41 (§ 150 i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 42 (§§ 152 i-y i lov om finansiel virksomhed)§ 152 i

Det følger afstk. 1,at Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter kan oprette et refinansieringsre-gister.Det følger afstk. 2,at Finanstilsynet vil fastsætte en tilladelsesprocedure, jf. stk. 4, hvor pengeinsti-tuttet skal redegøre for, at det har en organisation, der kan håndtere opgaven med at føre og opret-holde et refinansieringsregister. Det vil bl.a. indebære, at der skal redegøres for, at instituttet harallokeret tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til opgaven, at bestyrelsen har udarbejdet eninstruks til direktionen vedrørende refinansieringsregisteret, og at der er en forsvarlig organisation,driftsplaner, forretningsgange, kontrol samt revisor-erklæring om, at der ikke i gennemgangen afpengeinstituttets forretningsgange er fundet tegn på, at pengeinstituttet mangler organisation, nød-vendige IT-ressourcer eller kvalificerede medarbejdere til driften af refinansieringsregisteret, såle-des at opgaven varetages på en betryggende måde. For lignende bestemmelser om hensynet til til-strækkelig organisation og nødvendige ressourcer henvises til § 70-72 i lov om finansiel virksom-hed.De ressourcemæssige krav til førelsen af registeret kan variere og bl.a. være afhængig af typen afaktiver, der indføres i registeret og dermed pengeinstituttets konkrete anvendelse af registeret.F.eks. vil salg af pengestrømme fra kassekreditter via registeret kræve hyppigere opdateringer endsalg af pengestrømme på lån, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.3.De ressourcemæssige krav vil også afhænge af, hvorvidt pengeinstituttet søger om at føre registeretselv eller ønsker at outsource førelsen af refinansieringsregisteret, jf. § 152 j, stk. 4. På trods af, atpengeinstituttet outsourcer førelsen af registeret, vil der fortsat stilles krav om ressourcer i pengein-stituttet, da pengeinstituttet ikke kan outsource det overordnede ansvar i forhold til førelsen af regi-steret.Bestemmelsen istk. 3skal sikre transparens om udstedelse af værdipapirer udstedt på baggrund afanvendelse af refinansieringsregistre. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over pen-geinstitutter med tilladelse til at oprette et refinansieringsregister med oplysning om pengeinstitut-tet, de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 152 j, den tilsynsførende, der er knyttet til de enkel-te refinansieringstransaktioner, jf. § 152 r, samt eventuelle repræsentanter tilknyttet eventuelle obli-gationer udstedt i forbindelse med de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. (dette lovforslag omrepræsentanter). Derimod vil selve refinansieringsregisteret, der føres af pengeinstituttet selv elleraf en anden på pengeinstituttets vegne, jf. § 152 j, ikke være offentlig tilgængeligt.Oplysningerne i registeret over pengeinstitutter med tilladelse til at oprette et refinansieringsregisterkan samkøres og sammenstilles med data fra Finanstilsynets øvrige registre og IT-systemer, nårdette er nødvendigt for at sikre et korrekt og opdateret register. Samkøring og samstilling skal skemed henblik på i offentlighedens interesse og transparens for investorer m.v. at sikre et opdateretregister med mindst mulige administrative byrder for de indberettende enheder.Finanstilsynet vil informere den registrerede om, at samkøringen vil blive gennemført i forbindelsemed tilladelsen til førelsen af refinansieringsregisteret. Det bemærkes, at en eventuel fravigelse afoplysningspligten i persondatalovens § 29 vil ske efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af, omden registreredes interesser findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, jf.persondatalovens § 30, stk. 2.

Der vil fx kunne samkøres oplysninger fra registeret over repræsentanter ved obligationsudstedelsermed de respektive refinansieringstransaktioner.Det følger afstk. 4, atFinanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysningertil brug for førelse af registeret over refinansieringsregisterets indhold. Reglerne vil vedrøre de in-formationer, der skal fremgå af registeret, herunder f.eks. navn og CVR nr. for de pengeinstitutter,der har fået tilladelse, identifikation af de enkelte refinansieringstransaktioner, herunder størrelse,type og valuta, navn og CVR nr. samt kontaktoplysninger på de tilsynsførende, der er tilknyttet deenkelte refinansieringstransaktioner samt eventuelle repræsentanter, der måtte være tilknyttet deenkelte refinansieringstransaktioner. Registeret over refinansieringsregistre vil være baseret på deoplysninger, som Finanstilsynet modtager fra pengeinstitutterne, de tilsynsførende og eventuellerepræsentanter.Derudover kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om den nødvendige dokumentation, der skaltil for at opnå tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, hvilket forudsættes at tage udgangs-punkt i lignende betingelser i bekendtgørelse nr. 717 af 21. juni 2007 om betingelser for at realkre-ditinstitutter og pengeinstitutter kan få tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer ellersærligt dækkede realkreditobligationer og bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 om ledelseog styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen) samt dertilhørende vejledninger.§ 152 jDet følger afstk. 1,at pengeinstituttet skal registrere aktiver i registeret, der sælges via refinansie-ringsregistret til en berettiget enhed.Det følger af § 152 k, stk. 1, at den berettigede enhed f.eks. kan være et formålsbestemt selskab, etandet pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Den berettigede enhed kan ikke være en enhed, sompengeinstituttet udøver væsentlig indflydelse over, jf. § 152 k, stk. 2.Et refinansieringsregister kan anvendes til mere end én refinansieringstransaktion og skal indeholdeet separat afsnit for hver refinansieringstransaktion, jf. alm. bemærkninger pkt. 2.1.1.3.Efter aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed kan et refinansieringsregister eller etafsnit heraf være dynamisk, således at lån og kreditter kan føres ind og ud af registeret, mens trans-aktionen står på. Løbende overdragelser sker i givet fald på de i købsaftalen fastlagte vilkår. Det kanbl.a. være nødvendigt for parterne at aftale at registeret eller et afsnit heraf skal være dynamisk, daløbetiden på de lån, der skal ligge til grund for en værdipapirudstedelse, ikke vil have samme løbe-tid, som de udstedte værdipapirer.Det følger afstk. 2,at registrering af aktiver i refinansieringsregisteret skal ske således, at det ermuligt klart og entydigt at identificere aktiverne.Aktiver vil løbende kunne blive slettet i de enkelte afsnit i refinansieringsregisteret. De slettede ak-tiver skal fremgå af arkivet til det enkelte afsnit frem til at refinansieringstransaktionen knyttet til derespektive afsnit er færdig. Dvs. når den berettigede enhed, der er knyttet til afsnittet, ikke længereejer lån i registeret.Hvis sikkerheder er stillet både i forhold til et lån eller kredit, som indgår i refinansieringsregisteret,og i forhold til et lån, kredit eller anden forpligtelse, som ikke indgår i refinansieringsregisteret, skal

en eventuelt aftalt indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed an-føres i registeret.Forudsat at det er muligt at identificere aktiverne i refinansieringsregisteret, medfører indførelsen irefinansieringsregisteret de i § 152 n nævnte retsvirkninger.I tilfælde af mangelfuld beskrivelse, således at den underliggende sikkerhed ikke kan identificeres,er konsekvensen, at registreringen ikke opnår retsvirkninger i forhold til pengeinstituttets kreditorer,jf. § 152 n.Den nærmere udformning af refinansieringsregisteret vil blive reguleret i en bekendtgørelse, jf. be-myndigelsesbestemmelsen i § 152 j, stk. 5. Som anført ovenfor vil oplysningerne i refinansierings-registeret ikke være offentlig tilgængelige.Det følger afstk. 3,at et pengeinstitut kan lade et andet pengeinstitut eller en fælles datacentral fo-restå førelsen eller visse opgaver i forbindelsen med førelsen af hele eller dele af refinansieringsre-gisteret. Hvis førelsen af refinansieringsregisteret outsources til et andet pengeinstitut eller en fællesdatacentral, kræver det ikke særskilt tilladelse fra Finanstilsynet for det andet pengeinstitut eller denfælles datacentral. Ansvaret for en behørig førelse af refinansieringsregisteret i forhold til de krav,der er opstillet i denne lov samt i forhold til den berettigede enhed, påhviler fortsat pengeinstituttet,som har fået tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 152 i.I forbindelse med en outsourcing kan fortrolige oplysninger i eller til indførsel i refinansieringsregi-steret behandles af den fælles datacentral eller det andet pengeinstitut, som varetager førelsen afrefinansieringsregisteret. Om muligheden for at videregive oplysninger i disse situationer henvisestil § 152 q med tilhørende bemærkninger.Det følger afstk. 4,at der skal føres kontrol med tilstedeværelsen af aktiverne i refinansieringsregi-steret. Den lovpligtige kontrol udføres af en tilsynsførende, som er tilknyttet registeret, jf. § 152 r og§ 152 s.Det følger afstk. 5,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indretning, registrering ogkontrol af tilstedeværelsen af aktiverne.Finanstilsynet fører allerede tilsyn med registre i forhold til særligt dækkede obligationer (SDO’er).Tilsynet med SDO’er fremgår af bekendtgørelse 675/2007 om registrering af aktiver m.v. til dæk-ning af særligt dækkede obligationer, og bekendtgørelse 674/2007 om placering, kontrol af adskil-lelse og afregning af indkomne betalinger ved fælles funding.Udarbejdelsen af bekendtgørelser om indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af akti-verne skal ske i respekt af lovens krav til refinansieringsregisteret. I forhold til indretningen vil derfx kunne fastsættes regler om identifikation af debitorerne f.eks. ved navn og CVR-nummer. For såvidt angår tinglyste sikkerheder forventes, at kravene vil svare til kravene til beskrivelse i tinglys-ningsloven, eller krav om henvisning til den allerede foretagne registrering i tingbog mv. Det for-ventes, at flere af kravene i bekendtgørelse om registrering af aktiver i forhold til SDO’er også vilkunne finde anvendelse for et refinansieringsregister. Dog stilles der flere krav til aktiverne bag enSDO-udstedelse end til aktiver, som kan indlægges i et refinansieringsregister, og det må umiddel-bart forventes, at de nye bekendtgørelser for refinansieringsregisteret bliver mere kortfattede.

§ 152 kDet følger afstk. 1,at den berettigede enhed kan være et formålsbestemt selskab, et andet pengein-stitut, et forsikringsselskab eller en firmapensionskasse. Berettigede enheder kan både være danskeog udenlandske selskaber.Baggrunden for bestemmelsen istk. 2er at sikre, at den berettigede enhed i sin løbende drift ikke erunderlagt bankens kontrol.Begrebet væsentlig indflydelse anvendes frem for koncernforbundethed, da det ikke er muligt atadskille koncerndefinitionen i lovens § 5 a og 5 b og den identiske koncerndefinition i selskabslo-ven, jf. §§ 6 og 7 fra de regnskabsmæssige regler for koncernkonsolidering, da koncerndefinitioner-ne i loven og selskabsloven skal fortolkes i overensstemmelse med de internationale regnskabsstan-darder.Det betyder, at der kan forekomme situationer, hvor den berettigede enhed kan være koncernfor-bundet med pengeinstituttet, men hvor pengeinstituttet ikke udøver væsentlig indflydelse på denberettigede enhed. Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at et pengeinstitut, der ikke ejer stemme-berettigede egenkapitalinstrumenter og i øvrigt ikke kan udskifte ledelsen i den berettigede enhed,vil skulle konsolidere dets regnskab med den berettigede enhed, hvis pengeinstituttet har erhverveten væsentlig del af den risiko, der er knyttet til de sekuritiserede instrumenter. F.eks. hvis pengein-stituttet har erhvervet den mest risikofyldte del af en horisontalt trancheret sekuritisering. Det øn-skes ikke med loven at skabe usikkerhed for mulighederne for at sælge aktiver til en berettiget en-hed ved at indføre et forbud mod koncerndannelse mellem pengeinstituttet og den berettigede en-hed, da koncerndannelse kan opstå i situationer, hvor pengeinstituttets eneste engagement i den be-rettigede enhed er en stor ejerandel af de sekuritiserede instrumenter. I så fald ville loven sætte be-grænsninger for størrelsen af den ejerandel af de sekuritiserede instrumenter, som investorerne vilkunne have en interesse i at forpligte pengeinstituttet til at aftage aftaleretligt. Samtidigt ønskes deren hvis grad af uafhængighed mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed, selvom det må an-erkendes, at det vil være praktisk umuligt at skabe fuldstændig uafhængighed, da etableringen afden berettigede enhed sker på pengeinstituttets initiativ. Med kravet om, at pengeinstituttet ikke måkunne udøve væsentlig indflydelse på den berettiget enhed sikres en vis uafhængighed og dermed atpengeinstituttet ikke kan yde direkte indflydelse på den berettigede enhed i tilfælde af, at der ermodstridende interesser imellem investorer og pengeinstituttet i forhold til aktiver ejet af den beret-tigede enhed.Bestemmelsen istk. 3fastslår, at kravet i bestemmelsens stk. 2 om, at selskaber koncernforbundetmed pengeinstituttet ikke må udøve væsentlig indflydelse over den berettigede enhed, ikke gælderen situation hvor den berettigede enhed bliver koncernforbundet med pengeinstituttet som følge afen regnskabsmæssig konsolidering. Dette er fastslået, da der kan være tilfælde, hvor den berettigedeenhed bliver koncernforbundet med pengeinstituttet, jf. bemærkningerne til stk. 2 ovenfor.Det følger endvidere af bestemmelsen, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra be-stemmelsen i stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen er en snæver undtagelsesbestemmelse, der tiltænkes an-vendt for at opretholde den finansielle stabilitet. Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel tilkonkret at dispensere fra betingelsen om, at pengeinstituttet ikke må udøve væsentlig indflydelseover den berettigede enhed. Bestemmelsen er blandt andet tiltænkt den situation, hvor den beretti-gede enhed er et andet pengeinstitut, et forsikringsselskab, en firmapensionskasse eller et formåls-

bestemt selskab, der er koncernforbundet med et andet pengeinstitut, et forsikringsselskab eller enfirmapensionskasse, hvor det andet pengeinstitut, forsikringsselskab eller firmapensionskasse ernødlidende, og hvor det sælgende pengeinstitut har tilbudt at erhverve det nødlidende andet penge-institut, forsikringsselskab eller firmapensionskasse. Bestemmelsen svarer til § 31, stk. 8, i værdi-papirhandelsloven, hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfælde kan undtage fra tilbudspligten. Finans-tilsynets praksis for anvendelsen af § 31, stk. 8, i værdipapirhandelsloven vil finde tilsvarende an-vendelse for bestemmelsen, herunder kravet til ”nødlidende”.Det følger afStk. 4.,at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, der har overtrådt forbuddet i stk.1 eller stk. 2, 1. pkt., at træffe foranstaltninger inden for en nærmere fastsat frist, der sikrer, at pen-geinstituttet ikke længere overtræder de pågældende bestemmelser. Får pengeinstituttet ikke gen-nemført lovliggørelsen inden for den fastsatte frist, vil Finanstilsynet efter omstændighederne kunneinddrage pengeinstituttets tilladelse til at føre et refinansieringsregister, jf. § 224, stk. 4, og politi-anmelde pengeinstituttet, jf. § 373, stk. 3.Bestemmelsen svarer til §§ 225, 249, 350 m.fl.Efter omstændighederne vil Finanstilsynet kunne inddrage pengeinstituttets tilladelse til at føre etrefinansieringsregister og politianmelde pengeinstituttet for overtrædelse af stk. 1 eller 2, 1. pkt.,selvom Finanstilsynet ikke har givet pengeinstituttet et påbud efter stk. 4, jf. § 224, stk. 4 og § 373,stk. 2.Kravet istk. 5,om en minimumsværdi på 100.000 euro på de enkelte papirer i en udstedelse, afspej-ler et ønske om at sikre, at de udstedte papirer ikke markedsføres til ikke-kvalificerede investorer,men målrettes kvalificerede investorer. Kravet om en stykstørrelse på 100.000 euro svarer til enundtagelse til prospektpligten i prospektdirektivets art. 3, stk. 2, litra d), som er implementeret i §13, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 643 af 19. juni 2012 om prospekter for værdipapirer, der opta-ges til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro.§ 152 lBestemmelsen istk. 1skal sikre, at investorer, der har lidt et tab som følge af misvisende eller man-gelfulde oplysninger i prospektet eller tilsvarende udbudsmateriale, har mulighed for at sagsøgebåde pengeinstituttet og den berettigede enhed på trods af, at den berettigede enhed teknisk set erudsteder.Bestemmelsen omfatter også udstedelser, hvor der ikke udarbejdes et prospekt, der skal godkendesaf Finanstilsynet, og i sådanne tilfælde henvises til materiale tilsvarende et prospekt, der benyttes tilmarkedsføringen af udstedelsen.Med bestemmelsen bliver pengeinstituttet solidarisk ansvarlig med udsteder. Det er uden betydning,om det er den oprindelige berettigede enhed, der er udsteder, eller en senere berettigede enhed, lige-som det er uden betydning, hvilken juridisk form udsteder har, f.eks. om udsteder er et kapitalsel-skab eller en alternativ investeringsfond. Da det vil være pengeinstituttet, der besidder informatio-nerne om de aktiver, som den berettigede enhed har erhvervet, skal bestemmelsen være med til atsikre, at pengeinstituttet viderebringer alle relevante informationer om aktiverne til den berettigedeenhed til brug for prospektudarbejdelsen. Samtidigt får investorerne mulighed for at rette deres kravom erstatning direkte mod pengeinstituttet, selvom pengeinstituttet ikke er udsteder. Ansvaret kangøres gældende af både investorer på det primære og det sekundære marked og forudsætter ikke, at

værdipapirerne er optaget til handel på et reguleret marked. I relation til prospekter er det et krav, atdet i prospektet er angivet, hvem der er ansvarlig for (dele af) prospektet. For at imødekomme dettekrav, skal pengeinstituttets ansvar angives i prospektet. Det vil ikke være muligt for pengeinstituttetat begrænse dets prospektansvar ved at angive, at det kun er ansvarligt for (få) dele af prospektet. Isådanne tilfælde vil Finanstilsynet have mulighed for at inddrage pengeinstituttets tilladelse til atoprette et refinansieringsregister, jf. § 224, stk. 4, da det vil blive betragtet som en grov overtrædel-se af § 152 l, stk. 1.Bestemmelseni stk. 2regulerer den indbyrdes hæftelse mellem pengeinstituttet og udsteder. Harden berettigede enhed skullet erstatte investorer som følge af et prospektsansvar, vil den berettigedeenhed kunne rejse et regreskrav mod pengeinstituttet.§ 152 mFor værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, er udsteder forpligtet til hurtigst muligtat offentliggøre intern viden, jf. § 34, stk. 2, jf. § 27 i værdipapirhandelsloven. Det er som følge afmarkedsmisbrugsdirektivet og den kommende markedsmisbrugsforordning ikke muligt at lade pen-geinstituttet påtage sig udsteders løbende oplysningsforpligtelse, da denne kun kan opfyldes af ud-steder. Imidlertid er det pengeinstituttet, der administrerer aktiverne, der er i besiddelse af de infor-mationer om aktiverne, der potentielt vil kunne betragtes som intern viden, jf. § 34, stk. 2 i værdi-papirhandelsloven. Det er derfor nødvendigt at fastsætte istk. 1,at pengeinstituttet løbende videre-giver den information om aktiverne, der potentielt vil kunne betragtes som intern viden, benævnt”væsentlig viden”. Væsentlig viden vil således ikke kun indeholde intern viden, men også al andeninformation om aktiverne, der potentielt vil kunne betragtes som intern viden, Bestemmelsen æn-drer ikke ved, at det er udsteder, der er ansvarlig for opfyldelsen af § 27 i værdipapirhandelsloven,men pengeinstituttet vil kunne ifalde strafansvar for manglende opfyldelse af nærværende bestem-melse, ligesom gentagne eller grove overtrædelser vil kunne føre til, at pengeinstituttet mister detstilladelse til at føre et refinansieringsregister. Endvidere vil et eventuelt civilretligt ansvar ikke kun-ne udelukkes. Bestemmelsen tiltænkes opfyldt i praksis ved, at pengeinstituttet løbende videregiveren større informationsmængde til den berettigede enhed, der kan frasortere de oplysninger, der ikkeer intern viden, og offentliggøre de oplysninger, der er intern viden i overensstemmelse med § 27 iværdipapirhandelsloven, efter den berettigede enheds egen vurdering. Hurtigst muligt skal i øvrigt idenne bestemmelse forstås på samme måde som hurtigst muligt i § 27, stk. 1, i værdipapirhandels-loven.Det følger afstk. 2,at Finanstilsynet har mulighed for at fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-ters videregivelse af væsentlig viden, herunder om krav til indsamlingen, omfanget og kvaliteten afoplysningerne, procedurerne for videregivelse, herunder pengeinstituttets hemmeligholdelse af væ-sentlig viden indtil en eventuel offentliggørelse er foretaget af udsteder.§ 152 nDet følger afstk. 1,at en aftale om salg af aktiver omfattet af § 152 p, stk. 1, indgået mellem etpengeinstitut som sælger og en berettiget enhed som køber, hvor aktiverne indføres i refinansie-ringsregisteret, udgør en overdragelse til eje (salg).Aftalen kan ikke omkvalificeres, som en overdragelse til sikkerhed herunder hverken i relation tilsikringsakt eller omstødelse, når aktiverne er indført i refinansieringsregisteret. Dette gælder ogsåfor det tilfælde, at aktiverne efterfølgende tages ud af refinansieringsregisteret, jf. § 152 t, og over-dragelsen sikres i henhold til de almindelige sikringsakter.

Da aktiverne er overdraget til eje, kan pengeinstituttets kreditorer ikke søge sig fyldestgjort, herun-der foretage udlæg, i aktiver registreret i refinansieringsregisteret. Endvidere kan salget ikke omstø-des efter konkurslovens §§ 67 eller 70, da der ikke er tale om betaling af gæld men om salg af akti-ver til eje. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at konkurslovens øvrige bestemmelser kan findeanvendelse. Der vil således kunne ske omstødelse efter konkurslovens §§ 64 eller § 74, hvis derf.eks. sker overdragelse af et aktiv til en pris, der klart står i misforhold til det overdragne aktivsværdi, herunder set i forhold til pengeinstituttets øvrige omstændigheder.Har pengeinstituttets kreditorer foretaget udlæg i instituttets lån og kreditter forud for overdragelsenheraf til et refinansieringsregister, vil pengeinstituttet alene kunne overdrage lån og kreditter medrespekt for udlægget.Bestemmelsen regulerer derimod ikke aftaleerhververs rettigheder, dvs. pengeinstituttets kunder ogandre tredjemænd. Aftaleerhververe vil derfor efter almindeligt gældende regler, herunder kravetom god tro, kunne støtte ret på pengeinstituttets tilsyneladende ret til at disponere over aktiver ifinansieringsregisteret, det gælder f.eks. i forhold til overdragelse af panterettigheder, som pengein-stituttet ifølge tingbogen er berettiget til. Bestemmelsen regulerer heller ikke den berettigede enhedseventuelle kreditorers muligheder for at søge fyldestgørelse i aktiverne i registeret.Pengeinstituttets salg af aktiver til en berettiget enhed er en overdragelse til eje, og den berettigedeenheds eventuelle kreditorer vil derfor efter overdragelsen have mulighed for at søge fyldestgørelsei aktiverne i registeret.Det følger afstk. 2,at den berettigede enheds ret til aktiverne i refinansieringsregisteret i forhold tilpengeinstituttets kreditorer ikke kræver iagttagelse af yderligere sikringsakter ud over indførslen irefinansieringsregisteret.Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal gives meddelelse efter gældsbrevslovens § 31 til de lån-tagere, hvis lån indføres i registeret og sekuritiseres, ligesom der ikke skal foretages tinglysning fortinglyste sikkerheder, der indføres i registeret.Indførelse af et aktiv i refinansieringsregisteret vil imidlertid være uden betydning for låntagerne ogandre aftaleerhververe. Der vil således alene være tale om en sikringsakt i forhold til overdragerens(pengeinstituttets) kreditorer. Se nærmere herom i pkt. 2.1.1.3. i de almindelige bemærkninger.Spørgsmålet om aftaleerhververs rettigheder reguleres af bestemmelsens stk. 4, 5 og 6.Det følger afstk. 3,at aktiver i refinansieringsregisteret tilhører den berettigede enhed og derforskal holdes adskilt fra pengeinstituttets aktiver. Det betyder, at renter og afdrag på de til den beretti-gede enhed solgte lån indbetalt til pengeinstituttet straks skal overføres til en konto tilhørende denberettigede enhed.Det følger afstk. 4,at pengeinstituttet fortsætter med at administrere aktiverne i forhold til låntagereog andre tredjemænd. Som andre tredjemænd anses kautionister, pantsættere, offentlige myndighe-der mv. Kravene til administrationen fastlægges i en aftale mellem pengeinstituttet og den beretti-gede enhed.

Pengeinstituttet vil således fortsat være legitimeret til at forestå administrationen af kundeforholdetog den løbende kundekontakt, selv om aktiverne er indført i refinansieringsregisteret, idet låntager-ne ikke vil modtage meddelelse om salget. Låntagerne vil, så længe der ikke er givet meddelelse omandet, derfor fortsat kunne betale med frigørende virkning til pengeinstituttet, hvilket også er i over-ensstemmelse med princippet i gældsbrevslovens § 29, idet en indførelse i refinansieringsregisteretsom anført ikke vil fratage bankens betalingslegitimation.Der vil i forhold til sikkerheder heller ikke blive foretaget tinglysninger eller iagttaget andre sik-ringsakter, der har til formål at fratage pengeinstituttets legitimation.Banken fremstår således over for låntager fortsat som berettiget til at råde over aktiverne i forholdtil låntager og tredjemænd, herunder til at modtage betaling med frigørende virkning i banken.Aftaleerhververe i god tro vil endvidere i overensstemmelse med principperne i gældsbrevslovens §31 kunne støtte ret på pengeinstituttets tilsyneladende ret til at disponere over aktiver, uanset om deer indført i refinansieringsregisteret, f.eks. overdragelse af rettigheder i forhold til lån ydet af penge-instituttet eller overdragelse af panterettigheder, som pengeinstituttet ifølge tingbogen er berettigettil. Der vil ikke bestå en undersøgelsespligt for aftaleerhververe i forhold til oplysningerne i registe-ret, men aftaleerhververne vil ud fra en konkret vurdering kunne anses for at være i ond tro. I dissesituationer vil aftaleerhververen ikke vinde ret i tilfælde af bankens overdragelse af et lån mv., derer indført i et refinansieringsregister.I det tilfælde, hvor registeret ophører med at eksistere, jf. også § 152 t, er pengeinstituttet ikke læn-gere forpligtet til at administrere lånene. I så fald må den berettigede enheds ret sikres ved iagttagel-se af de almindelige sikringsakter, ligesom der må gives meddelelse til de berørte kunder.Det følger afstk. 5,at låntageres og andre tredjemænds adgang til at gøre indsigelser gældende ved-rørende aktiverne i refinansieringsregisteret eller foretage modregning ikke berøres af indførslen afet aktiv i refinansieringsregisteret. Bestemmelsen er en konsekvens af, at låntager ikke bør berøresaf det forhold, at et aktiv indføres i registeret, jf. stk. 4.Med bestemmelsen sikres det, at låntager, selvom der ikke længere er gensidighed mellem de tofordringer, der ønskes foretaget modregning med, fortsat vil kunne foretage modregning. I de til-fælde hvor kunden ikke har kendskab til indførelsen af et lån i et refinansieringsregister, vil mod-regningen kunne foregå overfor pengeinstituttet i samme omfang, som hvis alle kundens/låntagersengagementer fortsat var i pengeinstituttet. Modregningsadgangen vil også bestå i de tilfælde, hvorkunden bliver gjort bekendt med, at lånet er overdraget til en berettiget enhed, som følge af at dertræffes beslutning om afvikling, jf. 2. pkt. Det følger endvidere af 2. pkt., at hvis låntager ville havehaft en udvidet modregningsret i forhold til pengeinstituttet, jf. konkurslovens § 42, så vil låntagerogså have dette overfor den berettigede enhed. Det er i den forbindelse et krav, at de øvrige betin-gelser for at foretage modregning efter § 42 er opfyldt. Udover konkurssituationen vil modregningogså kunne finde sted i de øvrige afviklingssituationer, som følger af § 152 w, stk. 1, forudsat at deøvrige betingelser for modregning er opfyldt.Adgangen til at foretage modregning ophører, når der er foretaget udbetaling fra Garantifonden forindskydere og investorer. I det tilfælde, hvor indskydegarantifonden har udbetalt et beløb, er denene fordring således ophørt med at tilhøre låntager, hvorfor der ikke længere kan tales om, at der er

adgang til modregning i forhold til låntageren. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-ger afsnit 2.1.1.2 vedrørende Garantifonden for indskydere og investorer dækningsomfang.Endvidere ophører adgangen til at foretage modregning i de tilfælde, hvor afviklingen fører til enegentlig overdragelse, jf. § 152, stk. 2.Konsekvensen af bestemmelsens 1. pkt. er, at den berettigede enhed bærer en risiko for modregningpå lån og kreditter solgt via refinansieringsregisteret. Det vil være op til aftale mellem den beretti-gede enhed og pengeinstituttet at prissætte eller strukturere sig ud af, at der eksisterer denne risikofor den berettigede enhed i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller afvikling.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.Det følger afstk. 6,at pengeinstituttet vil kunne foretage modregning overfor låntager, selvom etlån gennem indførelsen i et refinansieringsregister er overdraget til en berettiget enhed. Hermedsikres det, at låneforholdets afvikling fortsættes uanfægtet, og at modregningen fortsat kan foretages– hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – selvom der efter indførelsen i registeret ikke er gen-sidighed mellem fordringer.Bestemmelsen sikrer hermed, at pengeinstituttet fortsat kan anvende lån registreret i refinansierings-registeret til modregning i kunders indlånskonti.I de tilfælde hvor pengeinstituttet foretager modregning i en kundes indlånskonti til fordel for et lån,der er overdraget til en berettiget enhed, følger det af bestemmelsens stk. 3, at sådanne midler straksvil skulle overføres til en konto tilhørende den berettigede enhed, jf. stk. 3.I forhold til modregning i de situationer, hvor pengeinstituttet indgår i en afviklingssituation, jf. §152 x, stk. 1, følger det af bestemmelsens 2. pkt., at den berettigede enhed kan modregne over forlåntager i samme omfang som pengeinstituttet kunne forud for beslutningen om afvikling.Adgangen til at foretage modregning ophører, når der er foretaget udbetaling fra indskydegaranti-fonden. I det tilfælde hvor indskydegarantifonden har udbetalt et beløb, er den ene fordring såledesophørt med at tilhøre låntager, hvorfor der ikke længere kan tales om, at der er adgang til modreg-ning for låntageren. Endvidere ophører adgangen til at foretage modregning i de tilfælde, hvor af-viklingen fører til en egentlig overdragelse, jf. § 152, stk. 2.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.Det følger afstk. 7,at hvis det ikke er muligt at identificere et aktiv i refinansieringsregisteret, skalaktivet anses for ikke at være indført i refinansieringsregisteret.Der er ikke i bestemmelsen nærmere fastlagt et formelt beskrivelseskrav. Hvis det kan bevises,hvilke aktiver der er solgt til den berettigede enhed og indført i refinansieringsregisteret, har regi-streringen retsvirkninger som anført i denne § 152 n. Men er der derimod tvivl om identiteten af detindførte aktiv, betyder det, at indførslen ikke har retsvirkning.Ifølgestk. 8kan aktiver alene slettes fra refinansieringsregisteret med den berettigede enheds sam-tykke. Bestemmelsen istk. 8er ikke til hinder for, at den berettigede enhed på forhånd kan give

samtykke til, at aktiver under visse betingelser kan tages ud af refinansieringsregisteret. Sådannebetingelser vil f.eks. kunne fremgå af den berettigede enheds købsaftale med pengeinstituttet. Dato-en for sletningen skal indføres i registeret, jf. § 152 j, stk. 2.§ 152 oDet følger afstk. 1,at der fra den berettigede enheds side kan ske en overdragelse via pantsættelseeller salg af de via refinansieringsregisteret erhvervede rettigheder til andre. Det skal i praksis skeved, at den berettigede enhed giver meddelelse til pengeinstituttet om, at rettighederne relateret til etaktiv skal overgå til en anden enhed, hvilket vil skulle indføres i registeret. I henhold til bestemmel-sen skal den berettigede enheds overdragelse af aktiverne ske samlet. Det vil sige, at alle aktiveranført i et afsnit af refinansieringsregisteret, dvs. tilhørende samme refinansieringstransaktion, skaloverdrages samlet.Da en berettiget enhed som led i en refinansieringstransaktion løbende kan købe nye aktiver af pen-geinstituttet, kan en berettiget enheds pantsætning af aktiver omfatte de til enhver tid registreredeaktiver i det relevante afsnit af refinansieringsregisteret.Samlet salg af aktiverne kan alene ske til selskaber, der opfylder betingelserne for at være en beret-tiget enhed, jf. § 152 k, stk. 1. Der kan ikke foretages salg til andre. Skulle et sådant salg alligevelblive indført i refinansieringsregisteret, vil registrering af køberen i registeret ikke have retsvirkningog salget vil ikke have gyldighed.Der eksisterer ikke en tilsvarende begrænsning for den berettigede enheds pantsætning af aktivernei registeret, da det er et sædvanligt element i en sekuritisering, at obligationsejerne får pant i de un-derliggende aktiver, hvorfor den potentielle kreds af obligationsejere ikke skal begrænses på dennemåde.Det følger afstk. 2,at begrænsningen i forhold til overdragelse af enkeltstående aktiver indført irefinansieringsregisteret, jf. stk. 1, ikke gælder ved overdragelser mellem pengeinstituttet og denberettigede enhed. Bestemmelsen i stk. 1, forhindrer således ikke, at pengeinstituttet tilbagekøberaktiver indført i refinansieringsregisteret. For baggrund for behovet for sådanne dynamiske registrese de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2.Det følger afstk. 3,at underretningen til pengeinstituttet skal indeholde meddelelse om overdragel-se af aktiverne og anmodning om registrering af erhververen som berettiget enhed i tilfælde af etsalg eller panthaver i tilfælde af en pantsætning.Pengeinstituttet skal registrere pantsætningen hurtigst muligt som led i førelsen af refinansierings-registeret.Den berettigede enhed har mulighed for at kontrollere pengeinstituttets registrering gennem en tilregisteret knyttet tredjemand, jf. § 152 s.Den berettigede enhed kan via den tilsynsførende eller anden tilknyttet tredjemand føre kontrolmed, at pengeinstituttet har registreret overdragelsen af aktiverne inden for 7 dages fristen, såledesat overdragelsen ikke mister sin retsvirkning.

Det følger afstk. 4,at hvis en berettiget enhed har overdraget aktiverne samlet, jf. stk. 4, til flereforskellige, går en senere erhverver forud, når pengeinstituttet først har fået underretning om over-dragelsen til denne, og erhververen var i god tro ved underretningen.§ 152 pDet følger afstk. 1,at aktiverne omfatter lån og kreditter og sikkerheder og kautioner for sådannelån og kreditter. Lån og kreditter kan være ydet som negotiable eller simple fordringer. Aktiverneskal på tidspunktet for indførsel i refinansieringsregisteret opfylde kravene i stk. 1 og 2.Lån og kreditter ydet uden forbindelse til erhvervsmæssig virksomhed kan ikke anvendes. Hvis dis-se typer af lån indføres i registeret, skal indførelsen anses som ugyldig.Erhvervsvirksomheder omfatter juridiske personer, herunder selskaber og interessentskaber, og en-keltmandsvirksomheder.Lån og kreditter til udenlandske låntagere og i udenlandsk valuta kan også anvendes.Hvis en sikkerhed ligger til sikkerhed for flere fordringer, og ikke alle fordringer indføres i refinan-sieringsregisteret, kan pengeinstituttet og den berettigede enhed aftale den indbyrdes prioritetsstil-ling, medmindre der er aftalt en prioritetsstilling med pantsætter.Det er alene de rettigheder i forhold til lån eller kreditter, som består på tidspunktet for salget, somovertages. Det betyder f.eks. i relation til kassekreditter, at det alene er det aktuelle træk med even-tuel tilhørende sikkerhed, der overdrages og indføres i registeret. Kundens rettigheder i forhold tilyderligere træk på en kassekreditkontrakt og pengeinstituttets forpligtigelser i denne henseende på-hviler således fortsat pengeinstituttet, jf. alm. bemærkninger pkt. 2.1.1.3.Ifølgestk. 2kan aktiver indføres i refinansieringsregisteret, medmindre pengeinstituttet og låntagereller anden tredjemand, f.eks. en kautionist for det pågældende lån, har indgået en skriftlig aftaleom, at aktivet ikke kan overdrages.Bestemmelsen indebærer, at aftalte begrænsninger i adgangen til at overdrage aktiverne kræverskriftlighed. Om betydningen i forhold til allerede indgået aftaler i relation til lån og kreditter etab-leret inden lovens ikrafttræden henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 2.Et lån der indgår i et SDO-register kan ikke samtidig registreres i et refinansieringsregister. Hvisdisse typer af lån indføres i registeret, skal indførelsen anses som ugyldig.§ 152 qBestemmelsen istk. 1skal sikre, at der ikke uberettiget videregives eller anvendes fortrolige oplys-ninger om aktiverne eller kundeforholdene bag. Dvs. både de oplysninger, der indgår i selve refi-nansieringsregisteret, og de oplysninger, der ikke indgår i selve registeret, men som knytter sig tilaktivets bagvedliggende kundeforhold, er omfattet af beskyttelsen.Bestemmelsen supplerer § 117 i lov om finansiel virksomhed, som indeholder et generelt forbudmod uberettiget videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger, idet der gives mulighed foruden samtykke fra den enkelte kunde at fravige § 117 i lov om finansiel virksomhed, således at op-lysninger, der kan videregives eller udnyttes oplysninger, hvis det er nødvendigt for varetagelse af

opgaver i forbindelse med refinansieringstransaktionen, administration af aktiverne eller refinansie-ringsregisteret. Bestemmelsen svarer til den supplerende tavshedsbestemmelse for SDO-registre i §120 b.Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alle oplysninger registreret i refinansierings-registeret, jf. § 152 j, og alle oplysninger vedrørende det bagvedliggende kundeforhold. Såfremtoplysningerne er offentligt tilgængelige, kan disse ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikkeaf tavshedspligtsbestemmelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt offentligt tilgængelige oplysninger kanvideregives, skal derfor afgøres efter andre regler, herunder reglen i lov om finansiel virksomhed §43, om redelig forretningsskik og god praksis.Fortrolige oplysninger om de aktiver, der indføres i refinansieringsregisteret er undergivet ubetingettavshed over for uvedkommende under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-f i straffeloven.Bestemmelsen åbner udelukkende mulighed for, at der kan videregives og udnyttes oplysninger,som konkret er nødvendige for varetagelse af opgaver i forbindelse med refinansieringstransaktio-nen, administration af aktiverne eller refinansieringsregisteret. Videregivelse kan bl.a. ske til de istk. 2, nr. 1-7 nævnte personer og juridiske enheder, jf. nedenfor. Herudover vil de almindelige vi-deregivelsesregler i lov om finansiel virksomhed § 117 ff. finde anvendelse.Et eksempel på nødvendig varetagelse af opgaver i forbindelse med en refinansieringstransaktioner, at den tilsynsførende, jf. § 152 r eller en anden tredjemand, der handler på vegne af den beretti-gede enhed, skal have adgang til alle bankens oplysninger om kundeforhold i forhold til lån solgt tilrefinansieringsregisteret for at kunne kontrollere, om kvaliteten af lånet lever op til de fastlagte be-tingelser samt om pengeinstituttet har fulgt de procedurer, der er aftalt i købsaftalen mellem penge-instituttet og den berettigede enhed. Omfanget af nødvendige oplysninger, der skal videregives, vilkunne variere fra lån til lån.I tilfælde af tvivl om, hvorvidt videregivelsen er nødvendig, vil det være op til pengeinstituttet atgodtgøre, at den konkrete videregivelse har været nødvendig for varetagelse af opgaver i forbindel-se med refinansieringstransaktionen, administration af aktiverne eller refinansieringsregisteret.Bestemmelsen supplerer de generelle regler i persondataloven om behandling af oplysninger omfysiske personer herunder om videregivelse, samkøring og registrering.Den udveksling af personhenførbare oplysninger, som bestemmelsen åbner mulighed for, vurderesat kunne finde sted inden for rammerne af persondataloven og databeskyttelsesdirektivet. Såledesvurderes det, at videregivelsen er nødvendig for, at de i stk. 2 nævnte personer, som der videregivesoplysninger til, kan varetage sine berettigede interesser i forbindelse med varetagelse af opgaver iforbindelse med refinansieringstransaktionen, administration af aktiverne eller førelsen af refinan-sieringsregisteret. Det er ligeledes vurderingen, at hensynet til den person, hvis oplysninger udveks-les, ikke overstiger virksomhedernes interesse i at oplysningerne kan videregives. Der er ved dennevurdering lagt vægt på at der er tale om videregivelse til en begrænset personkreds samt at videregi-velsen medvirker til etableringen af et system, der vil gøre det lettere for de erhvervsdrivende hvisoplysninger videregives at få adgang til finansiering.Det følger afstk. 2hvilke persongrupper og juridiske enheder, hvortil videregivelse altid vil væreberettiget, hvis videregivelsen er nødvendig for at varetage de pågældendes opgaver i forbindelsemed en refinansieringstransaktion eller administration af aktiverne eller refinansieringsregisteret, jf.

stk. 1. Persongruppen er en anden end persongruppen efter § 117, da der er en række særlige aktø-rer, der er knyttet til refinansieringstransaktioner. Administration af aktiverne eller refinansierings-registeret vil typisk være relevant, hvor pengeinstituttet begæres eller erklæres konkurs, afvikles iregi af Finansiel Stabilitet A/S eller mister sin tilladelse til at føre et refinansieringsregister.Følgende personer eller juridiske enheder har efter bestemmelsen berettiget adgang til de i registeretregistrerede kundeoplysninger:Pengeinstituttet, der har bevilget lånene og dets eventuelle databehandlereEt andet pengeinstitut eller en datacentral, der fører refinansieringsregisteret på vegne af detoprindelige institut, jf. § 152 j, stk. 3.Den tilsynsførende på registeret, jf. § 152 r, stk. 4en tredjemand, som handler på vegne af det sælgende pengeinstituten tredjemand, som handler på vegne af den berettigede enhed eller dennes kreditorerFinansiel Stabilitet A/S eller en anden administrator i tilfælde af at pengeinstituttet begæres ellererklæres konkurs, jf. § 152 w, afvikles, jf. § 152 u, eller mister sin tilladelse til at føre et refinan-sieringsregister, jf. § 152 i,Erhververen, jf. § 152 y, stk. 1.Den berettigede enhed og et administrerende pengeinstitut på vegne af den berettigede enhed, itilfælde af at aktiverne tages ud af refinansieringsregisteret og de almindelige sikringsakter iagt-tages.Tredjemænd underlagt tavshedspligt kan være revisorer, der i henhold til aftale har accepteret atudføre visse kontroller på vegne af den berettigede enhed eller dennes kreditorer.Det forhold, at disse persongrupper og juridiske enheder berettiget kan få adgang til oplysningerneomfattet af tavshedspligtsbestemmelsen i stk. 1, betyder ikke, at alle oplysninger frit kan udvekslesmellem disse. Oplysninger kan kun udveksles inden for en virksomhed, hvis udvekslingen også derer berettiget.Den berettigede enhed har ikke adgang til refinansieringsregisteret. I praksis vil det ofte være aftalt,at den berettigede enhed og investorerne (obligationsejerne) får adgang til anonymiserede data tilbrug for vurdering af en transaktion. Den berettigede enhed kan bede en til registeret tilknyttet tred-jemand om f.eks. at kontrollere, at de anonymiserede data stemmer overens med de faktiske data iregisteret, jf. også § 152 q, stk. 2, nr. 4.Det følger afstk. 3,at den, der modtager fortrolige oplysninger fra refinansieringsregisteret efterstk. 2, er omfattet af samme tavshedspligt. Dette gælder også for vedkommendes opdragsgiver. Ek-sempelvis vil tredjemand, der handler på vegne af den berettigede enhed, ikke berettiget kunne vi-deregive oplysningerne fra refinansieringsregisteret til den berettigede enhed.Bestemmelsen indebærer, at den særlige tavshedspligt efter § 152 q følger oplysningerne og ikkemodtageren. Bestemmelsen har betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke iforvejen er pålagt tavshedspligt i medfør af den finansielle lovgivning. Dvs. at § 152 q supplererden generelle bestemmelse i § 117 i lov om finansiel virksomhed.Bestemmelsen indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper indenfor retsplejen.Bestemmelsen har derfor bl.a. ingen indflydelse på en forsvarers ret til at blive gjort bekendt medsagens materiale

§ 152 rDet følger afstk. 1,at den berettigede enhed skal udpege en uafhængig tilsynsførende for refinan-sieringstransaktionen. Den tilsynsførende kan være en fysisk eller en juridisk person. Med uaf-hængig menes som minimum, at den tilsynsførende ikke kan være ansat i eller modtage sit vederlagaf det pengeinstitut, der fører registeret. Yderligere specificering af den tilsynsførende uafhængig-hed fastsættes af Finanstilsynet, jf. stk. 4. Den tilsynsførende skal registreres af Finanstilsynet.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den tilsynsførende også kan fungere som revisor af pengein-stituttets øvrige forhold.Tilstedeværelsen af en tilsynsførende er ikke til hinder for, at den berettigede enhed kan udpege entredjemand til at udføre supplerende opgaver i relation til en refinansieringstransaktion. Det kanf.eks. være opgaver i relation til kontrol af registeret ud over hvad der er aftalt med den tilsynsfø-rende. Det kan f.eks. være opgaver i forhold til at kontrollere kvaliteten af lånene eller pengeinsti-tuttets servicering af kunderne i forhold til kriterier, der er sat op i købsaftalen mellem pengeinsti-tuttet og den berettigede enhed. Det kan dog også aftales at sådanne supplerende opgaver varetagesaf den tilsynsførende. Denne eventuelle tredjemand vil have samme adgang til informationer vedrø-rende registeret som den tilsynsførende, jf. § 152 q.Det følger afstk. 2,at Finanstilsynet træffer beslutning om registrering af en tilsynsførende, når dehar modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at den tilsynsførende lever op til de specificeredekrav.Det følger af betingelsen i nr. 1, at den tilsynsførende skal være kompetent til løbende at kontrolle-re, at pengeinstituttet registrerer aktiverne korrekt i registeretDet følger af betingelsen i nr. 2, at den tilsynsførende skal være kompetent til at kontrollere om lånog kreditter eksisterer, og at de relevante sikringsakter er foretaget,Det følger af betingelsen i nr. 3, at den tilsynsførende skal være i stand til at håndtere følsommepersonoplysninger og fortrolig information, herunder intern viden.Det følger af betingelsen i nr. 4, at den tilsynsførende har tegnet en ansvarsforsikring, der dækkeraktiviteterne beskrevet i § 152 s.Det forventes, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav til dokumentation jf. stk. 4.Det følger afstk. 3,at den tilsynsførende alene er erstatningsansvarlig over for pengeinstituttet ogden berettigede enhed eller dennes kreditorer i tilfælde af tab som følge af grov uagtsomhed ellerforsæt.Det følger afstk. 4,at Finanstilsynet har mulighed for at fastsætte nærmere regler om dokumentati-on for opfyldelse af kravene i stk. 2.§ 152 sDet følger afstk. 1,at den tilsynsførende skal føre tilsyn med, at registeret føres i overensstemmelsemed loven og regler der er udstedt i medfør af loven..

Bestemmelsen istk. 2.indeholder eksempler på den tilsynsførendes kontrolopgaver.Det følger af betingelsen i nr. 1, at den tilsynsførende skal kontrollere, at refinansieringsregisteretindeholder de nødvendige informationer om aktiverne, jf. § 152 j, stk. 1, 2 og 5,Det følger af betingelsen i nr. 2, at den tilsynsførende skal kontrollere, at indførslen af aktiverne erkorrekt.Det følger af betingelsen i nr. 3, at den tilsynsførende skal kontrollere, at lån og kreditter eksisterer,og at de relevante sikringsakter er foretaget.I praksis vil kontrollen tage form af stikprøvekontrol blandt lånene i registeret. Stikprøvekontrollerskal omfatte kontrol af lånedokumenter og tilknyttet pant. Omfanget af stikprøvekontrollen aftalesmellem den berettigede enhed og den tilsynsførende.Stikprøvekontrollen kan baseres på oplysninger, som pengeinstituttet stiller til rådighed for den til-synsførende og offentligt tilgængelige oplysninger som fx tingbogen, og skal ikke medføre, at dentilsynsførende kontakter pengeinstituttets kunder.Det følger afstk. 3,at den tilsynsførende skal føre tilsyn med, at pengeinstituttet fører refinansie-ringsregisteret behørigt og skal underrette den berettigede enhed og Finanstilsynet om omstændig-heder, der indikerer, at dette ikke er tilfældet.Finanstilsynet kan på baggrund af en underretning fra den tilsynsførende inddrage et pengeinstitutstilladelse til at føre et register, jf. lovforslagets § 1 nr. 56 (§ 224, stk. 4, i lov om finansiel virksom-hed). Finanstilsynets eventuelle beslutning om at inddrage et pengeinstituts tilladelse til at føre etregister vil bero på en konkret vurdering.Det følger afstk. 4,at den tilsynsførende har adgang til alle oplysninger vedrørende aktiverne i refi-nansieringsregisteret, herunder alle øvrige oplysninger om de kundeforhold, lånene i registeret ved-rører.§ 152 tHvis de berettigede enheder og eventuelle panthavere i henhold til refinansieringsregisteret giversamtykke, kan refinansieringsregisteret nedlægges med en måneds varsel. Meddelelse om nedlæg-gelse skal gives til Finanstilsynet.Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt for pengeinstituttet at nedlægge registeret, når der ikkelængere er nogle berettigede enheder eller panthavere, der har en interesse i aktiver, der er eller harværet indført i registeret, f.eks. fordi alle aktiver i registeret er blevet indfriet.De enkelte aktiver i refinansieringsregisteret vil efter en nedlæggelse kunne overdrages og pantsæt-tes særskilt. I den forbindelse vil de almindelige sikringsakter der følger af bl.a. gældsbrevsloven ogtinglysningsloven findes anvendelse.§ 152 u

Bestemmelsen indebærer, at et pengeinstitut, der overtager et andet pengeinstitut, også overtagerførelsen af refinansieringsregisteret og det overdragende pengeinstituts forpligtelser over for denberettigede enhed. Overdragelsen af registeret kræver godkendelse fra Finanstilsynet, jf. 152 i. Medikke-efterstillede forpligtigelser henvises til de passiver, der overtages af et andet pengeinstitut iforbindelse med afviklingen, jf. § 16 g, stk. 4 i lov om finansiel stabilitet. Bestemmelsen regulererikke de tilfælde, hvor et pengeinstitut overtages af Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab afFinansiel Stabilitet A/S, jf. § 152 v.§ 152 vBestemmelsen istk. 1skal sikre, at der er en alternativ administrator af aktiverne i de tilfælde, hvoren sådan ikke er angivet i aftalen mellem den berettigede enhed og pengeinstituttet, og hvor Finan-siel Stabilitet A/S deltager i afviklingen, jf. alm. de bemærkninger pkt. 2.1.1.3.I det tilfælde, at Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut, der haroprettet et refinansieringsregister, skal et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtage de ne-denfor nævnte af pengeinstituttets forpligtelser overfor den berettigede enhed, som har erhvervetaktiverne. Forpligtelserne for Finansiel Stabilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til administra-tion af aktiverne, herunder formidling af betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser påaktiverne til den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, samt administration af fastlagteaftaler for afvikling af aktiverne og aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstitut-tet og den berettigede enhed.Finansiel Stabilitet A/S indtræder alene i de dele af aftalen mellem pengeinstituttet og den beretti-gede enhed, der vedrører den løbende administration af de aktiver, der er i registeret på tidspunktetfor pengeinstituttets indtræden i afvikling i Finansiel Stabilitet A/S og en efterfølgende afvikling afaktiverne samt aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet og den berettigedeenhed. Finansiel Stabilitet A/S indtræder således ikke i eventuelle aftaler om tilbagekøb af lån.Ifølgestk. 2forudsættes det, at aftalen mellem den berettigede enhed og pengeinstituttet som regelindeholde en beskrivelse af, hvordan lån og kreditter i registeret skal afvikles i tilfælde af, at penge-instituttet indgår i en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S eller går konkurs. Foreligger en sådan aftaleikke, skal Finansiel stabilitet administrere lån og kreditter i registeret i henhold til gældende låneaf-taler og den gældende administrationsaftale i seks måneder. Det giver den berettigede enhed en pe-riode til at forsøge at finde en køber eller en ny administrator af aktiverne i registeret, inden detteafvikles.Er registeret ikke solgt inden for de seks måneder, skal Finansiel Stabilitet i fravær af anden aftaleafvikle lån og kreditter i registeret over en periode på fem år, hvis de ikke ville være indfriet tidlige-re i henhold til de aftalte vilkår. Renten på lån og kreditter i registeret fastholdes i denne periode påsamme niveau som den i den i udgangspunktet gældende låneaftale. Afviklingen sikrer, at investo-rerne i de af den berettigede enhed udstedte værdipapirer i videst muligt omfang får deres investe-ring tilbage, om end med en vis forsinkelse.Midler der tilgår Finansiel Stabilitet A/S efter fem år, fx fra konkursbo eller som et resultat af rets-tvister skal videreformidles til den berettigede enhed.Som anført under pkt. 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger bærer den berettigede enhed risikoenpå lån og kreditter, som er blevet overdraget. Det vil den berettigede enhed også gøre i de tilfælde,

hvor arrangementet overgår til Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet A/S vil derfor ikke hæfte foreventuelle tab, der måtte opstå, mens registeret administreres af Finansiel Stabilitet A/S. Bestem-melsen betyder ikke, at Finansiel Stabilitet A/S kan fraskrive sig ansvarspådragelse i forbindelsemed deres administration af lån og kreditter.§ 152 wDet følger afstk. 1,at Finanstilsynet træffer beslutning om, at aktiverne i pengeinstituttets refi-nansieringsregister tages under administration og udnævner i den forbindelse en administrator forregisteret hvor:1) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse efter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller2) inddrager pengeinstituttets tilladelse til at føre et refinansieringsregister efter § 224, stk. 4,3) der indgives begæring om konkurs af Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller efter egenbegæring,4) pengeinstituttet erklæres konkurs efter begæring af andre, eller5) Finansiel Stabilitet A/S deltager i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut.Administrator for registeret skal forestå administrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret,herunder opkrævning af renter og bidrag og videreformidling af betalinger til den berettigede enhed.Administrator kan vælge at lade administrationen af aktiverne varetages af en medadministrator, jf.dog stk. 2.Det følger afstk. 2,at hvis der i den indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede en-hed er angivet et andet pengeinstitut som sekundær administrator af aktiverne i tilfælde af pengein-stituttets konkurs indført i et afsnit i refinansieringsregisteret, vil den af Finanstilsynet udpegedeadministrator af registeret skulle anvende det aftalte pengeinstitut som administrator af aktiverne idette afsnit i registeret.Det følger afstk. 3,at i det tilfælde hvor pengeinstituttet beholder dets pengeinstituttilladelse, menmister tilladelsen til at føre et refinansieringsregister, har pengeinstituttet mulighed for at tilbagekø-be aktiver i refinansieringsregisteret fra de berettigede enheder, såfremt dette fremgår af aftalenmellem pengeinstituttet og de berettigede enheder. Aktiver tilhørende en refinansieringstransaktionkan kun sælges samlet.Bestemmelsen forhindrer ikke, at pengeinstituttet kan tilbagekøbe aktiver fra visse refinansierings-transaktioner, men ikke fra andre. Muligheden for tilbagekøb vil således afhænge af det aftalte mel-lem pengeinstituttet og den berettigede enhed i den enkelte refinansieringstransaktion. Eksempelvisvil et pengeinstitut, der har oprettet et refinansieringsregister med fem separate refinansieringstrans-aktioner, i en situation hvor pengeinstituttet mister sin tilladelse til at føre et refinansieringsregisterkunne tilbagekøbe aktiverne samlet fra tre transaktioner i henhold til aftale, også selv om, der ikkeforligger aftale om tilbagekøb på de to sidste transaktioner.Hvis alle lån og kreditter tilbagekøbes af pengeinstituttet, vil det ikke være nødvendigt at udpege enadministrator for registeret.Bestemmelsen istk. 4sikrer, at der er offentlighed om administrationen af registeret i tilfælde afpengeinstituttets konkurs. Endvidere forpligtes administrator for registeret til at underrette de enkel-te låntagere om, hvortil ydelser på de enkelte lån og kreditter, der er registreret i registeret, fremoverskal betales, og hvem en eventuel indfrielse kan ske til.

Det følger afstk. 5,at administrator for registeret skal opfylde habilitetskrav svarende til de krav,der stilles over for kurator m.fl. i konkurslovens § 238, stk. 1 og 2. Derudover følger, at administra-tor for registeret og eventuelle medadministratorer må ikke være en og samme person som kurator iet konkursbo efter pengeinstituttet. Det følger ligeledes af bestemmelsen, at administrator og even-tuelle medadministratorer må ikke være ansat i samme virksomhed som kurator i et konkursbo efterpengeinstituttet.Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved administrators habilitet i for-hold til varetagelse af den berettigede enheds interesser, der ikke nødvendigvis er sammenfaldendemed interesserne for kreditorerne i konkursboet for pengeinstituttet.Det følger afstk. 6,at administrator for registeret kan udpege en eller flere medadminstratorer, derbl.a. kan bistå med administration eller afviklingen af aktiverne. Det kan f.eks. være et pengeinstituteller Finansiel Stabilitet A/S.Bestemmelsen i skal sikre, at administrator for registeret har de nødvendige kompetencer og prakti-ske forudsætninger til at føre administrationsboet hensigtsmæssigt og forsvarligt.Bestemmelseni stk. 7skal sikre, at der kan ske en honorering af administrator for registeret samtbetaling af udgifter til administrationen. Honoreringen skal ske på baggrund af betalinger på akti-verne i refinansieringsregisteret. Finanstilsynet påser rimeligheden i honoraret i forbindelse medudnævnelsen af administratoren.Bestemmelsen istk. 8skal sikre, at Finanstilsynet fører tilsyn med, at administrator for registeretopfylder sit hverv på forsvarlig vis.Kravet istk. 9om en tilstrækkelig forsikring skal ses i lyset af, at administrator administrerer bety-delige beløb, samt at fejlagtig administration kan medføre betydelige tab for den berettigede enhed.Det følger afstk. 10,at aktiver kan overdrages enkeltvis af administrator for registeret eller andentredjemand, der handler på vegne af administrator for registeret eller den berettigede enhed i de stk.1. nævnte tilfælde.Formålet med bestemmelsen er, at skabe bedre muligheder for en afvikling af registeret i tilfældet afpengeinstituttets konkurs m.v.Registerets retsvirkning består, indtil registeret er fuldt afviklet.I tilfælde af enkeltvis overdragelse skal de almindelige sikringsakter respekteres, dvs. at der skalgives meddelelse til låntager og foretages tinglysning, såfremt der til lånet/kreditten er knyttet ettinglyst pant.Det følger afstk. 11,at pengeinstituttets administration af aktiverne kan ophøre i de i stk. 1 nævntetilfælde.Administrationen af aktiverne i registeret kan alene overdrages til andre pengeinstitutter, FinansielStabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S. Baggrunden er, at det følger af § 152i, at det kun er pengeinstitutter, der kan få tilladelse til at føre et refinansieringsregister i lovforsla-

get, samtidig er pengeinstitutter underlagt tilsyn, hvilket giver en grad af investorbeskyttelse. Finan-siel Stabilitet A/S og datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S har ikke altid pengeinstituttilladelsemen kan administrere aktiver registreret i et refinansieringsregister i henhold til § 152 v.Overdragelsen af administrationen til et andet pengeinstitut er ikke til hinder for videresalg af enkel-te aktiver, jf. stk. 1.I de i stk. 1 nævnte tilfælde, f.eks. hvor et pengeinstitut mister sin tilladelse til at føre register, kanadministrationen af lån, der er registeret i registeret, overføres til et andet pengeinstitut. Pengeinsti-tuttet vil imidlertid ikke kunne sælge yderligere lån til berettigede enheder via registeret. Det kanstille investorer, der har en forventning om løbende salg af nye lån fra pengeinstituttet dårligere, endhvis pengeinstituttet fortsat kunne sælge nye lån til registeret. Det vil være op til investorerne atsikre deres kontraktmæssige ret til at søge erstatning fra pengeinstituttet, hvis denne situation skulleopstå.Hvis administrationen af aktiverne skal overgå til et andet pengeinstitut efter aftale mellem penge-instituttet og den berettigede enhed eller i forbindelse med afviklingen af pengeinstituttet, skal dealmindelige sikringsakter foretages. Det vil være den berettigede enhed eller administrator for regi-steret eller tredjemand befuldmægtiget af den berettigede enhed, f.eks. pengeinstituttet, der skalforetage de almindelige sikringsakterne, ligesom der må gives meddelelse til de berørte kunder. Nårde almindelige sikringsakter iagttages, har iagttagelsen af sikringsakterne i forhold til kreditorernevirkning fra tidspunktet for indførelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret.§ 152 xDet følger afstk. 1,at aktiver i et refinansieringsregister skal overlades til administrator for registe-ret, når denne er udnævnt af Finanstilsynet med henblik på administration af aktiverne.Aktiver i refinansieringsregisteret, der er overdraget til eje til den berettigede enhed forud for kon-kursdekretets afsigelse, er ikke en del af konkursboet efter pengeinstituttet, der har oprettet registe-ret. Kurator for konkursboets prøvelse af fordringer og krav i konkursboet omfatter derfor hellerikke aktiver i et refinansieringsregister og sker uafhængigt af tidspunktet for overdragelse af akti-verne i registeret til administrator for registeret. Endvidere kan kurator for konkursboet efter penge-instituttet ikke fratrække eget honorar i aktiverne i registeret.Det samme gælder aktiver, der er trådt i stedet for aktiver i refinansieringsregisteret. Det kan f.eks.være betaling af renter og afdrag på lån i registeret, der er indbetalt til pengeinstituttet og registreretpå en separat konto, men som på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse endnu ikke er overførttil registeret.Bestemmelsen indebærer samtidig, at konkursboet straks skal videreformidle midler, der fejlagtigter tilgået konkursboet, efter Finanstilsynets beslutning om at registeret skal tages under administra-tion, til administrationsboet for refinansieringsregisteret.Det følger afstk. 2,at den for de enkelte aktiver relevante sikringsakt skal iagttages i forbindelsemed overdragelsen. I forhold til kreditorerne vil foretagelsen af den almindelige sikringsakt træde istedet for den sikringsakt, som registreringen af aktivet i refinansieringsregisteret har udgjort. Vediagttagelsen af sikringsakterne er det den berettigede enhed og dennes eventuelle panthaveres ret tilaktiverne, der tinglyses eller gives meddelelse om mv.

Det følger afstk. 3,at på tidspunktet for Finanstilsynets beslutning om,ataktiverne i refinansie-ringsregisteret tages under administration, kan pengeinstituttets eller dettes konkursbo ikke længeregyldigt foretage dispositioner over aktiver i registeret, jf. også stk. 1. Det vil sige at pengeinstituttetikke kan disponere over aktiverne bl.a. i form af lån og sikkerheder. Pengeinstituttet kan såledesikke inddrive gælden mv. Bestemmelsen indebærer, at pengeinstituttets konkursbo ikke kan foreta-ge ændringer i registeret, herunder registrere nye lån i registeret eller tage lån ud af registeret selvhvis registeret endnu ikke er overdraget til administrator for registeret.Bestemmelsen istk. 4følger af, at aktiverne i registeret er overdraget til eje i den berettigede enhed.Hvis der er flere berettigede enheder, fordeles omkostningerne til administrationen i mellem de be-rettigede enheder i forhold til administrators faktiske udgifter til administration af aktiverne i et af-snit af refinansieringsregisteret.Det følger afstk. 5,at administrator for registeret er forpligtiget til at fortsætte administrationen afrefinansieringsregisteret indtil alle aktiver er solgt, overdraget eller der alternativt ikke udstår beta-linger på aktiverne.Det følger afstk. 6,at pengeinstituttet, der har oprettet registeret, eller konkursboet efter dette pen-geinstitut mod vederlag skal bistå administrator for registeret med administration af aktiverne i regi-steret. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at administrator for registeret kan vælge andre til at biståmed administrationen.Bestemmelsen istk. 7skal sikre, at det er praktisk muligt for administrator for registeret at opfyldesit hverv på passende vis.§ 152 yDet følger afstk. 1,at administrator for registeret enten skal forsøge at sælge aktiverne eller søge atfinde et alternativt pengeinstitut til at administrere lånene frem til de udløber med henblik på atgodtgøre kravene fra den berettigede enheds investorer. Uanset at der er tale om en overdragelse tileje i kraft af registreringen i refinansieringsregisteret, har administrator for registeret således denneafgrænsede mulighed for at disponere over aktiverne på vegne af den eller de berettigede enheder.Baggrunden for, at administrator for registeret skal have mulighed for bl.a. at sælge aktiverne, er, atden berettigede enheds køb af aktiverne i registeret typisk vil være finansieret ved udstedelse afværdipapirer, hvis løbetid ikke nødvendigvis modsvares af løbetiden på lån og kreditter indført iregisteret. Der vil derfor ofte være behov for, at administrator sælger aktiverne frem for blot at ad-ministrere dem, indtil lånene er nedbragt, idet dette kan bidrage til, at investorerne får deres pengerettidigt. Vurdering af muligheden for salg i forhold til fortsat administration af aktiverne vil beropå en konkret vurdering af, hvad der sikrer størst afkast til den berettigede enhed, jf. stk. 2.Det følger afstk. 2,at administrator fore registeret skal varetage de berettigede enheders interesser,og den pågældende skal derfor administrere aktiverne således, at der sikres det størst mulige udbyttetil de berettigede enheder.Indeholder vilkårene ingen beskrivelse af, hvordan lån og kreditter i registeret skal afvikles i tilfæl-de af, at pengeinstituttet indgår i en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S eller går konkurs, kan admi-

nistrator for registeret udarbejde en plan for afvikling af aktiverne. Planen kan godkendes af denberettigede enhed eller dennes kreditorer.Planen kan implementeres af eventuelle medadministratorer, herunder et pengeinstitut eller Finan-siel Stabilitet, som varetager administrationen af aktiverne i registeret på vegne af administrations-boet for registeret.Bestemmelsen betyder, at Finansiel Stabilitet A/S kommer til at agere på vegne af administrator forregisteret og den berettigede enhed, og dermed i henhold til ovennævnte plan skal inddrage gældm.v. uden selv at have indflydelse på de bagvedliggende beslutninger.Hvis den berettigede enhed ikke har opnået aftale om salg af refinansieringsregisteret eller aftale omserviceaftale inden for 6 måneder efter, at pengeinstituttet er overdraget til Finansiel Stabilitet A/S,skal Finansiel Stabilitet A/S sætte de afdragsbestemmelser i kraft, der følger af serviceaftalen mel-lem det nødlidende pengeinstitut og den berettigede enhed eller ovennævnte afdragsbestemmelserudarbejdet af administratoren for registeret i kraft. Indeholder serviceaftalen ikke en afdragsbe-stemmelse, og er der ikke udarbejdet en afviklingsplan af administrator for aktiverne, afdrages lå-nene efter reglerne i § 152 u, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Det følger afstk. 3,at administrators salg af hele eller dele af aktiverne i refinansieringsregisteretkræver godkendelse af den berettigede enhed eller dennes kreditorer, såfremt kreditorerne har fåetpant i aktiverne.Til nr. 43 (§ 170 a i lov om finansiel virksomhed)Med indsættelsen af en ny§ 170 ai kapitel 12 om koncernregler præciseres det, at i koncerner, hvormodervirksomheden er en forsikringsholdingvirksomhed eller et forsikringsselskab, skal denne mo-dervirksomhed overholde kapitalkravet for forsikringsselskaber i § 126. Der er således parallelitetmellem reglerne for forsikringsholdingvirksomheder og for øvrige typer holdingvirksomhed i kapi-tel 12.Der indføres således også krav om beregning af individuelt solvensbehov for forsikringsholding-virksomhed i lighed med, hvad der gælder for pengeinstitutholdingvirksomhed, realkreditholding-virksomhed m.v. Det individuelle solvensbehov fastsættes på baggrund af forsikringsholdingvirk-somhedens risikoeksponering. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr. 576 af 6. juni2007, der ændrede § 126 i lov om finansiel virksomhed.Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiskeenheder, er det i 2. pkt., præciseret, at det er forsikringsholdingvirksomhedens henholdsvis forsik-ringsselskabets bestyrelse, der har ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.Bestemmelsen finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er blandede forsikringsholding-virksomheder.§ 170 a er omfattet af de bestemmelser, som Finanstilsynet i særlige tilfælde kan undtage fra i med-før af § 178, stk. 1.Til nr. 44 (§ 175 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 45 (§§ 176, stk. 1 og 346, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 46 (§ 176, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf.Til nr. 47 (§§ 179 og 180 i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget bliver det præciseret, at lov om finansiel virksomhed § 179 om udskillelse og § 180om afhændelse også skal gælde for forsikringsholdingvirksomheder, hvis de nugældende betingel-ser i bestemmelserne i øvrigt er opfyldt.Finanstilsynet vil herefter med hjemmel i § 179 kunne påbyde en modervirksomhed, der ejer kapi-talandele i finansielle virksomheder, at udskille disse finansielle virksomheder i en delkoncern.Delkoncernen skal enten være struktureret med en finansiel holdingvirksomhed eller – som nogetnyt – med en forsikringsholdingvirksomhed som modervirksomhed.Endvidere vil Finanstilsynet med hjemmel i § 180 kunne påbyde ikke blot en finansiel holdingvirk-somhed men også en forsikringsholdingvirksomhed at afhænde virksomhedens kapitalandele i enfinansiel virksomhed.Påbud efter § 179 kan ikke udstedes til udskillelse i delkoncern under en blandet forsikringshol-dingvirksomhed. Ligeledes finder § 180 ikke anvendelse på blandede forsikringsholdingvirksomhe-der.Til nr. 48 (§ 179, nr. 1 og § 180, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)Som konsekvens af ændringen i dette lovforslags § 1, nr. 43, foreslås det præciseret ved en tilføjelseaf ordene ”eller § 170 a”, at påbuddet kan udstedes, hvis solvenskravet nævnt i § 170 (finansielleholdingvirksomheder) eller i den nye § 170 a (forsikringsholdingvirksomheder) i lov om finansiellevirksomheder ikke er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 43.Til nr. 49 (§ 181, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)I§ 181, stk. 1, nr. 2,i lov om finansiel virksomhed ændres »nr. 17« til »nr. 19«. Ændringen er enkonsekvensrettelse som følge af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virk-somhed.Til nr. 50 (§ 181, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Med ændringen indsættes nytnr. 3,i § 181, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorved det bli-ver præciseret, at Finanstilsynets hjemmel til at udstede nærmere regler om koncerninterne transak-tioner også skal omfatte transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og en blandetforsikringsholdingvirksomhed.Den gældende hjemmel er udnyttet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 904 af 1. september 2004om koncerninterne transaktioner.Til nr. 51 (§ 181, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)Ændringen er en konsekvensrettelse, der følger af, at der med forslaget indsættes nyt nr. 3 i § 181,stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Dermed er der behov for at opsamlingsbestemmelsen, dermed indsættelsen af et nyt nr. 3 blivernr. 4også henviser til det nye nr. 3.Til nr. 52 (§§ 199, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 53 (§§ 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 54 (§ 216, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås, at§ 216, stk. 2, 1. pkt.,i lov om finansiel virksomhed, som bestemmer, hvem der væl-ger bestyrelsen i en forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændres således, at den ret der i dagtilkommer låntagerne i realkreditaktieselskabet, fremover også skal tilkomme medlemmerne af for-eningen.Formålet med ændringen er at give andre kundegrupper end realkreditlåntagerne i en koncern medet realkreditaktieselskab mulighed for indflydelse i foreningen, der ejer et realkreditaktieselskab.Det er forventningen, at realkreditlåntagerne fortsat sikres indflydelse gennem medlemskab af for-eningen, og at medlemmerne af foreningen så vidt muligt behandles ens. For eksempel forventesdet, at låntagere i koncernens realkreditaktieselskaber og kunder i en eventuel bank, som indgår ikoncernen, i relation til medlemskab af foreningen så vidt muligt behandles ens.Det vil fremgå af vedtægterne for den enkelte forening, hvem den vil optage som medlem. I dag erdet typisk kun låntagerne i realkreditaktieselskabet, der er ejet af foreningen, som er medlemmer afforeningen. Vedtægterne skal godkendes af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen påser, at ændrin-ger i foreningens vedtægter ikke strider mod deltagernes interesser.

Reglerne for valg af bestyrelsen i en fond, der ejer et realkreditaktieselskab, fortsætter uændret.Til nr. 55 (§ 216, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed)Der foreslås indsat et nyt stk. 3 og 4 i § 216 i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at undgåinteressekonflikter mellem bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab ogbestyrelsen i realkreditaktieselskabet og skabe reel uafhængighed i bestyrelsen for fonden eller for-eningen i forhold til realkreditaktieselskabet. Med disse bestemmelser indføres for fonde og for-eninger, der ejer et realkreditaktieselskab, at flertallet af bestyrelsen for fonden eller foreningen ikkekan udpeges eller udgøres af personer, som på den ene eller anden måde er tilknyttet realkreditak-tieselskabet eller andre datterselskaber eller associerede virksomheder. De persongrupperinger, somer omfattet af bestemmelsen, må hverken tilsammen eller hver for sig udpege eller udgøre et flertalaf bestyrelsen for den i § 216, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, nævnte fond eller forening.Herved undgås det, at bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond eller forening kan udpeges eller ud-gøres af et flertal, der eksempelvis består af bestyrelsesmedlemmer eller ansatte i realkreditaktiesel-skabet eller andre af fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.Samtidig præciseres det, at de skærpede krav om reel uafhængighed også gælder for medlemmer afrepræsentantskaber eller lignende repræsentative organer, da disse organer ofte har en særlig rolle iforhold til det til fonden/foreningen tilknyttede realkreditaktieselskab eller andre datterselskabereller associerede virksomheder.Endvidere afskæres store aktionærer fra at udpege eller udgøre et flertal af bestyrelsen for den i stk.1 nævnte fond eller forening. I denne bestemmelse forstås ved store aktionærer, aktionærerhvis stemmeret direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder,eller hvis pålydende værdi direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen. Aktionærerkan både være fysiske og juridiske personer.Det foreslås i bestemmelsensstk. 4,at formanden for bestyrelsen for fonden eller foreningen ikkesamtidig må være formand for bestyrelsen for realkreditaktieselskabet. Baggrunden for denne be-stemmelse er, at formanden i henhold til § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde harden afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed.Forslaget svarer til de regler, der blev gennemført for sparekassefonde forrige år i lyset af den fi-nansielle krise.Risikoen for interessekonflikter ved personsammenfald mellem bestyrelsen i fonden eller forenin-gen og det realkreditaktieselskab, som fonden eller foreningen ejer, er ikke stor, så længe fondeneller foreningen ikke besidder andre aktiver end realkreditobligationer og andre værdipapirer, somudstedes af realkreditinstitutter eller kapitalinstrumenter fra finansielle virksomheder i koncernen,der indgår i det pågældende selskabs egenkapital eller basiskapital.Det foreslås derfor istk. 5,at forbuddet i stk. 3 og 4 ikke gælder i denne situation. I stedet bestem-mes det, at mindst 1 medlem i bestyrelsen for fonden eller foreningen i sådanne tilfælde ikke samti-dig må være medlem af bestyrelsen for eller ansat i realkreditselskabet eller for andre selskaber ikoncernen.

Til nr. 56 (§ 224, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Det følger afstk. 1,at hvis et pengeinstitut har tilladelse til at føre et refinansieringsregister, kantilladelsen inddrages, hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af152 j, stk. 1 og 2 om inddelingen af registeret i afsnit for hver refinansieringstransaktion og registe-rets indhold, § 152 k, stk. 1, 2, 4 og 5 om typen af aktiver der kan indføres i registeret, hvem aktiverkan sælges til via refinansieringsregisteret samt stykstørrelsen på værdipapirer udstedt med sikker-hed i aktiver registreret i et refinansieringsregister, § 152 l, stk. 1 om at pengeinstituttet skal væresolidarisk ansvarligt med den berettigede enhed ved tab som følge af fejl eller mangler ved prospek-ter eller tilsvarende udbudsdokumenter, § 152 m, stk. 1 om videregivelse af væsentlige oplysninger,eller regler fastsat i medfør af § 152 j, stk. 5 og § 152 m, stk. 2, hvor Finanstilsynet kan fastsættenærmere regler om henholdsvis indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne irefinansieringsregisteret og videregivelse af viden.Til nr. 57-60 (overskriften før § 287, § 287, stk. 1, og § 288, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 61 (§ 337, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til nye definitioner i § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 62 (§§ 344, stk. 8, 347, stk. 2, 347 b, stk. 1, 350 og 355, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansielvirksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 63 (§ 346, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 64 (§§ 347, stk. 3 og 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.

Til nr. 65 (§§ 347 b, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og 4 og 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at visse virksomheder, der hidtil har væretdefineret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomhe-der. Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattetaf. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt til bemærkningerne til de fore-slåede definitioner i lov om af finansiel af ”forsikringsholdingvirksomhed” og ”blandet forsikrings-holdingvirksomhed”, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.Til nr. 66 (§ 351, stk. 5, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Den gældende formulering af 4. pkt. i § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed tager ikke ud-trykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstilsynets pligt til at indbringe sagen for domstoleneskal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår, at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Fi-nanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virksomheden eller det pågældende ledelsesmedlemom at indbringe sagen for domstolene.Til nr. 67 (§ 355, stk. 2, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed)Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af, at to nye stykker er indført i lov om finansielvirksomhed § 10, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.Til nr. 68 (§ 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)§ 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er senest ændret ved lov nr. 1556 af 21. december 2010og lov nr. 1287 af 19. december 2012, således at udgifter til advokater kan tillægges afgifter opkræ-vet efter §§ 360-370.Ændringen blev foretaget som en følge af, at den finansielle krise havde haft den konsekvens, at dervar store udsving i Finanstilsynets udgifter til advokater. Dette var uhensigtsmæssigt, da Finanstil-synet ikke kunne forudse og tage forbehold for disse udsving ved udarbejdelse af de årlige budget-ter.Ved at udgifter til advokater tillægges afgiftsopkrævningen, kan den årlige opkrævning ultimo åretreguleres med sidste års udgifter til advokater. Denne ændring blev godkendt af regeringens Ø-udvalg.Efter den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed dækkes således Finanstilsynets be-villing i finansloven tillagt udgifter til advokater fratrukket salg af varer og tjenesteydelser. Hidtilhar det fungeret således, at afgiftsopkrævningen for et år er blevet pålagt sidste års udgifter til ad-vokater. Det ændres nu til, at det er forventningen til udgifter til advokater i samme år som afgifts-opkrævningen finder sted, som pålægges afgiftsopkrævningen.Finanstilsynet har før indførelsen af den nye budgetlov for 2013 haft adgang til at bruge eventuelopsparing fra tidligere år, ved at lægge udgifter til advokater fra et år til det næste års afgifter. Denmidlertidige finansiering sker ved træk på opsparingen fra tidligere år. Denne mulighed foreliggerikke længere med den nye budgetlov. Det betyder, at der er begrænsede midler på Finanstilsynetsbudget til rådighed til brug for udgifterne til advokater. Det var netop for at fritage udgifter til advo-kater for bevillingsbegrænsninger, at lovændringen i 2011 blev foretaget.I stedet for at regulere udgifterne med sidste års udgifter, vil det derfor være hensigtsmæssigt, og itråd med formålet med lovændringerne fra december 2011, at det er de budgetterede forventninger

til udgifter til advokater i det pågældende år, som bliver reguleringen af afgifterne for samme år. Påden måde fjernes budgetusikkerheden, og der vil være fuld finansiering af udgifter til advokater. Pådenne baggrund foreslås§ 360, stk. 1,ændret i overensstemmelse hermed.Da der er tale om en forventning, som estimeres i november, til udgiftsniveauet for hele året, vil eneventuel afvigelse mellem estimat og de faktiske udgifter kunne forekomme. En sådan afvigelse vilblive reguleret i afgiftsopkrævningen det næstkommende år.Til nr. 69 (§ 361, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensrettelser i loven som følge af, at virksomheder, der hidtil har været defi-neret som finansiel holdingvirksomhed, fremover defineres som forsikringsholdingvirksomheder.Disse virksomheder skal være omfattet af de fleste af de regler, som de hidtil har været omfattet af.Til nr. 70 (§ 361, stk. 1, nr. 33, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås med indsættelsen af§ 361, stk. 1, nr. 33,i lov om finansiel virksomhed, at udenlandskeforvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde eller forvaltere af europæiske kvalificerede ven-turekapitalfonde, som har fået tilladelse til at markedsføre europæiske sociale iværksætterfondeeller europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, årligt skal betale 2.000 kr. pr. sådanfond plus 2.000 kr. pr. afdeling.Til nr. 71 (§ 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås med bestemmelsen i§ 362, stk. 4,i lov om finansiel virksomhed, at forvaltere medregistreret hjemsted i Danmark, der er registreret som forvalter af europæiske sociale iværksætter-fonde eller som forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, årligt skal betale 10,5 promille afderes omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 5.000kr.Forvaltere af alternative investeringsfonde med registeret hjemsted i Danmark, der er meddelt tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde, skal efter § 362, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed betale 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Disse forvalterepålægges altid en minimumsafgift på 20.000 kr.Såfremt en forvalter, der bliver registreret som forvalter af europæiske sociale iværksætterfondeeller som forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, tillige bliver meddelt tilladelse som forval-ter af alternative investeringsfonde, skal forvalteren ikke betale to bidrag. Der skal betales 10,5promille af forvalterens samlede omkostninger til løn, provision og tantieme. Forvalteren bliver isådanne tilfælde altid pålagt en minimusafgift som forvalter af alternative investeringsfonde på20.000 kr.Til nr. 72 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til ændring af§ 372, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed udvides den eksisterendeadgang til at klage til Erhvervsankenævnet over afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til lovom finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf. Med den foreslåede udvidelse omfatterklageadgangen til Erhvervsankenævnet også afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medføraf § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).Med L 11 (lov nr. 1273 af 16. december 2009) fik Finanstilsynet med en ændring af § 344, stk. 1, ilov om finansiel virksomhed tilsynsbeføjelser, herunder mulighed for at give påbud til virksomhe-

der under tilsyn, også i forhold til regler udstedt med hjemmel i § 31, stk. 8, i revisorloven. Denneændring skyldtes, at reglerne om revisionsudvalg er udstedt i medfør af revisorloven (bekendtgørel-se nr. 1393 af 19. december 2011).Med forslaget til ændringen af § 372, stk. 1, vil afgørelser truffet i henhold til § 344, stk. 1, sidsteled, kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.Til nr. 73 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af, at to nye stykker er indført i lov om finansielvirksomhed § 10, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.Til nr. 74 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Overtrædelsen af bestemmelserne kan straffes med bøde, hvilket svarer til det strafniveau, som ergældende for pengeinstitutternes overtrædelse af reglerne om SDO-registrer, og i relation til § 152k, stk. 5 om stykstørrelsen på værdipapirer udstedt med sikkerhed i aktiver registreret i et refinan-sieringsregister og § 152 m, stk. 1, om videregivelse af væsentlige oplysninger, det strafniveau, derer gældende for de tilsvarende bestemmelser i værdipapirhandelsloven, jf. dennes § 93, stk. 1.Til nr. 75 (§ 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)Herefter vil manglende overholdelse af et påbud efter bestemmelsen blive straffet med bøde, hvilketsvarer til det straffeniveau, der er gældende for overtrædelse af de øvrige påbud, som Finanstilsynetkan give i henhold til lov om finansiel virksomhed.Til nr. 76 (§ 400, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer foretages alene en række sproglige præciseringer. Således foreslås detat erstatte ”garantikapital” med ”garantkapital” og ”garantiandel” med ”garantandel”, samt en ræk-ke variationer herover. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til § 2Til nr. 1 (fodnoten i lov om værdipapirhandel m.v.)Det foreslås, atfodnotentil lovens titel ændres, så de nævnte direktiver og forordninger skrivesuden den fulde titel. Der er alene tale om en teknisk ændring med henblik på opdatering af fodno-ten.Til nr. 2 (§ 4 a-f i lov om værdipapirhandel m.v.)§4aBestemmelsen fastlægger lovens anvendelsesområde. Betingelsen om, at repræsentanten skal væreregisteret hos Finanstilsynet, skal være opfyldt, og mindst én af betingelserne i nr. 1-3 skal væreopfyldt, for at lovens bestemmelser finder anvendelse på det pågældende obligationsudbud. Ombaggrunden for registreringskravet og de valgte kriterier henvises der til de almindelige bemærk-ninger pkt. 2.2.2 og 2.2.3.Konsekvensen af, at repræsentanten ikke er registreret af Finanstilsynet, er, at loven ikke finderanvendelse. Hvorvidt den etablerede repræsentantskabsordning i sådanne tilfælde kan opretholdes,vil således navnlig bero på fortolkning af de almindelige fuldmagtsregler.

Loven skal alene finde anvendelse på repræsentanter i obligationsudstedelser, der har en tilknytningtil Danmark. Finanstilsynet vurderer i forbindelse med registreringen, om udsteder har redegjort fortilknytningskravene. Finanstilsynet foretager ikke en materiel prøvelse af tilknytningskravene.Betingelsen i nr. 1 er opfyldt, hvis udsteder markedsfører eller har en konkret plan om at markeds-føre obligationerne over for danske investorer. Muligheden for at falde under loven bortfalder ikke,hvis planen om markedsføring over for danske investorer ikke realiseres.Betingelsen i nr. 2 er opfyldt, hvis udsteder er et selskab med registreret hjemsted i Danmark.Særligt i forhold til kravet i nr. 3 er det relevant konkret at vurdere tilknytningskravet, hvor derlægges vægt på, om der er forhold, der ikke følger af nr. 1 og 2, men som alligevel giver udstedel-sen en tilknytning til Danmark. Kravet kan f.eks. tænkes opfyldt ved, at udstedelsen er arrangeret afmindst én virksomhed med tilladelse som værdipapirhandler i henhold til lov om finansiel virksom-hed § 9 (jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 26. juni 2012 med senere ændringer), ved at repræsentan-ten er dansk, eller ved at udstedelsen er sikret ved sikkerhed i aktiver undergivet dansk tingsretligtlovvalg.Det følger afstk. 2,at alene § 4 e, stk. 1, jf. § 4 f, finder anvendelse på andre kollektive gældsfor-hold, end obligationsudstedelser. I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til enobligationsudstedelse, finder lovens kapitel 2 a derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræ-sentanter i andre kollektive gældsforhold ikke skal være registreret hos Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk.1Der henvises til bemærkninger til § 4 f i lov om værdipapirhandel m.v. (lovforslagets § 2, nr. 2) foren nærmere beskrivelse af reglerne om repræsentanter for andre kollektive gældsforhold end obliga-tioner.§4bDet følger afstk. 1.at registeret over repræsentanter vil blive ført af Finanstilsynet. Finanstilsynetregistrerer en repræsentant for en konkret udstedelse, når Finanstilsynet har modtaget en meddelel-se, underskrevet af både repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, med tilstræk-kelig information om den konkrete udstedelse og om, at den pågældende virksomhed er repræsen-tant for den konkrete udstedelse. Der bliver i forbindelse med registreringen alene foretaget en kon-trol af, om Finanstilsynet har modtaget de påkrævede informationer eller ej. Finanstilsynet foretagersåledes ikke en materiel prøvelse af oplysningerne.Den nærmere indretning af systemet samt fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal fremgå afregisteret, vil blive fastsat administrativt, jf. forslaget til stk. 4. Der henvises til bemærkningerneherom nedenfor.Betingelsen istk. 2, nr. 1,er opfyldt, hvis repræsentanten er et kapitalselskab eller et udenlandskselskab med en tilsvarende selskabsform. I vurderingen af udenlandske selskabsformer lægges vægtpå begrænset ansvar samt krav om indskud af kapital i selskabet.Enkeltpersoner kan således ikke optræde som repræsentanter, jf. de almindelige bemærkninger pkt.2.2.3.

Betingelsen inr. 2er opfyldt, hvis repræsentanten har hjemsted i Danmark, et land inden for DenEuropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,Schweiz, Australien, Canada, Hongkong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan ellerUSA. Om baggrunden for udvælgelsen af de oplistede lande henvises der til de almindelige be-mærkninger pkt. 2.2.3.Betingelsen inr. 3er opfyldt, hvis repræsentanten kan fremvise dokumentation for, at repræsentan-ten er udpeget som repræsentant i henhold til denne lov. Dokumentation kan bestå i at fremviseudkast til prospekt, udbudsdokument, obligationsvilkår eller tilknyttet aftale, idet repræsentantensrettigheder skal finde anvendelse fra udstedelsesdagen. Bestemmelsen indebærer ikke, at der skalvære en konkret henvisning til lovens navn og nummer, idet det er tilstrækkeligt, at det i øvrigtfremgår, at det er hensigten, at repræsentanten skal fungere som sådan under dansk ret.Betingelsen inr. 4er opfyldt, hvis repræsentanten kan påvise, at vilkårene for obligationen eller entilknyttet aftale rummer en beskrivelse af, hvordan repræsentanten kan udskiftes. Dokumentationkan bestå i at fremvise udkast til prospekt, udbudsdokument, obligationsvilkår eller tilknyttet aftale.Indehaverne af obligationerne har behov for at kunne udskifte repræsentanten, f.eks. i tilfælde afrepræsentantens konkurs eller i tilfælde af, at repræsentanten misligholder sine forpligtelser. Inde-haverne træffer beslutning om udskiftning i overensstemmelse med den i vilkårene eller en tilknyt-tet aftale fastlagte procedure.Finanstilsynet vil derfor i forbindelse med registrering påse, at vilkårene for obligationerne eller entilknyttet aftale indeholder vilkår om, hvordan repræsentanten kan udskiftes. Er sådanne vilkår ikkefastsat, vil registrering blive nægtet. Finanstilsynet påser ikke indholdet af de opstillede vilkår forudskiftning af repræsentanten men alene, at forholdet er reguleret.Betingelsen inr. 5er opfyldt, hvis anmeldelsen om registrering indeholder de oplysninger, der ernødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt, herunderoplysninger om repræsentantens hjemsted, repræsentantens selskabsform samt udkast til vilkårenefor obligationerne, hvoraf det skal fremgå, at repræsentanten er udpeget som repræsentant i henholdtil denne lov.Det følger afnr. 6,at meddelelsen i øvrigt skal oplysninger, der skal fremgå af registeret, som erfastsat i medfør af stk. 4.Det følger afstk. 3,at registreringen af repræsentanten kan ske på baggrund af de foreløbige doku-menter tilknyttet obligationsudstedelsen. Dette skal sikre, at repræsentanten er registreret med dentilsigtede retsvirkning på udstedelsesdagen for obligationerne, og dermed bl.a. kan underskrive afta-ler og modtage sikkerheder. Der er således mulighed for, at obligationsudstedelsen, hvortil repræ-sentanten er registeret, ikke gennemføres, og der vil derfor være et behov for at slette repræsentan-ten fra registeret.Perioden på de 60 dage starter dagen efter den offentliggjorte registrering. Bliver repræsentantenregistreret den 10. januar 2014, vil perioden således udløbe den 11. marts 2014. Inden periodensudløb skal udbudsperioden for den pågældende obligationsudstedelse være udløbet og samtlige ud-budsbetingelser opfyldt. I eksemplet skal udbudsperioden for den pågældende obligationsudstedelsevære udløbet og samtlige udbudsbetingelser opfyldt, herunder en eventuel betingelse om opnåelse

af en minimumstegning, senest den 11. marts 2014, for at registreringen opretholdes. Det er ikke enbetingelse for registreringens opretholdelse, at afregning af udbuddet er gennemført inden udløbetaf 60-dages perioden.Baggrunden for 60 dages fristen er en vurdering af, at udsteder alligevel skal opdatere udbudsdo-kumenter m.v., hvis udstedelsen er udskudt mere end 60 dage. Udsteder har således mulighed for atindsende den nye dokumentation til Finanstilsynet, hvis udstedelsen gennemføres senere.Det følger afstk. 4,at finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger om obli-gationsudstedelsen og repræsentanten der skal fremgå af repræsentantregisteret, herunder navn,CVR nr. eller tilsvarende identifikationsnummer for udenlandske selskaber for repræsentanten samtkontaktinformation, hvilke obligationsudstedelser – identificeret ved ISIN-kode eller lignende –som repræsentanten er tilknyttet, herunder eventuelle refinansieringsudstedelser, og om de tilknyt-tede obligationsudstedelser, navn eller tilsvarende identifikationsnummer for udenlandske selskaberfor udsteder, udstedelsens størrelse, type og valuta, og oplysning om anvendelse af et refinansie-ringsregister. Derudover kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om anvendelse af en anmeldel-sesblanket, herunder krav til isolering af de oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 1-4, fra de øvrigeoplysninger i et prospekt, et tilsvarende udbudsdokument, vilkårene for obligationerne eller en til-knyttet aftale.Oplysningerne i registeret kan samkøres og sammenstilles med data fra Finanstilsynets øvrige regi-stre og IT-systemer, når dette er nødvendigt for at sikre et korrekt og opdateret register. Samkøringog samstilling skal ske med henblik på i offentlighedens interesse og transparens for investorer m.v.at sikre et opdateret register med mindst mulige administrative byrder for de indberettende enheder.Finanstilsynet vil informere den registrerede om, at samkøringen vil blive gennemført i forbindelsemed tilladelsen til førelsen af refinansieringsregisteret. Det bemærkes, at en eventuel fravigelse afoplysningspligten i persondatalovens § 29 vil ske efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af, omden registreredes interesser findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, jf.persondatalovens § 30, stk. 2.Der vil fx kunne samkøres oplysninger fra registeret over banker med tilladelse til at oprette refi-nansieringsregistre.Det følger afstk. 5,at Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilke an-dre lande repræsentanten kan have hjemsted jf. § 4 b, stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen bemyndiger såle-des ministeren til at tilføje nye lande, som Danmark måtte opnå en betydelig samhandel med, eller iforhold til hvilke der vurderes at være potentiale for betydelig samhandel på det finansielle område.§4cDet følger afstk. 1,at repræsentanten kan udpeges af indehaverne af obligationerne eller af udstederi forbindelse med udstedelse af obligationerne.Der er behov for, at repræsentanten kan udpeges af udstederen, da det kan være praktisk nødven-digt, at repræsentanten er udpeget inden, at obligationerne er solgt til investorerne. Det kan f.eks.være tilfældet, hvis repræsentanten skal medvirke til forhandling af dokumentationen, der ligger tilgrund for obligationsudstedelsen, eller skal underskrive pantsætningsaftaler mv. inden eller samti-dig med udstedelsen af obligationerne.

Det følger afstk. 2,at repræsentantens rettigheder og forpligtelser i henhold til denne lov gælder foren konkret obligationsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den kon-krete obligationsudstedelse, jf. § 4 b, stk. 2.Repræsentanten er således forpligtet til at varetage obligationsejernes interesser i henhold til detaftalte og i henhold til denne lov § 4 d fra registreringstidspunktet uafhængigt af, hvornår der erindgivet meddelelse til Finanstilsynet om ønske om registrering.Det følger afstk. 3,at udpegningen af en repræsentant skal fremgå af vilkårene for obligationerneeller en tilknyttet aftale, så det fremgår for købere af obligationen, at man ved køb af obligationenkøber et produkt, hvortil der er knyttet en repræsentant.Ved en tilknyttet aftale forstås en aftale, der regulerer repræsentantens pligter, som indgås mellemudstederen og repræsentanten.Det følger afstk. 4,at udpegningen anses for et vilkår aftalt i forbindelse med erhvervelsen af obli-gationen, og den enkelte indehaver anses dermed at have bekræftet dette vilkår i forbindelse medindehaverens køb af obligationer. Efterfølgende erhververe af obligationer vil ligeledes skulle re-spektere repræsentantordningen og anses dermed også for at bekræfte udpegningen af repræsentan-ten ved deres køb af obligationer. Bestemmelsen sikrer endvidere, at udpegningen af en repræsen-tant også er bindende for en indehavers konkursbo, og at repræsentanten har kompetence til at age-re, uanset om en obligationsejer går konkurs, jf. nærmere herom de almindelige bemærkninger pkt.2.2.2.§4dDet følger afstk. 1,at repræsentantens konkrete beføjelser vil variere fra udstedelse til udstedelse ihenhold til vilkårene for obligationen og tilknyttede aftaler.Repræsentanten har alene de beføjelser, som er tillagt denne i vilkårene for obligationer eller til-knyttede aftaler. Dog skal en repræsentant altid varetage obligationsejernes interesser i forhold tiludstederen af obligationerne og sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentan-tens egne aktiver, se nærmere herom i bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2.Repræsentanten kan f.eks. i vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale have beføjelser til:1. At forhandle vilkårene for obligationerne og tilknyttede aftaler2. At underskrive tilknyttede aftaler3. At aftale eller godkende ændringer i dokumentationen4. At repræsentere indehaverne af obligationerne i tilfælde af udsteders misligholdelse, herun-der anlægge sag mod udsteder og repræsentere indehaverne over for udsteders konkursbo5. At kontrollere udsteders opfyldelse af sine forpligtelser efter obligationsvilkårene6. At fuldbyrde sikkerheder7. At give henstand i tilfælde af udsteders misligholdelse8. At give og modtage underretninger9. At modtage betalinger på vegne af indehaverne af obligationerneDet følger afstk. 2,at der er visse ufravigelige forpligtigelser for repræsentanten.

Bestemmelsen præciserer, at repræsentanten varetager obligationsejernes samlede interesse. Deraffølger også, at repræsentanten ikke må favorisere enkelte obligationsejere frem for andre. Dette erdog ikke til hinder for, at repræsentanten agerer på vegne af alle obligationsejere i overensstemmel-se med beslutninger truffet ved flertal blandt obligationsejerne i overensstemmelse med en særskiltaftale eller vilkårene for obligationerne om obligationsejernes adgang til at træffe beslutninger påobligationsejermøde.Repræsentanten skal sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens aktiver,så der ikke kan opstå tvivl om retten til aktiver. Med obligationsejernes aktiver menes der penge-strømme og rettigheder i forhold til eventuelt pant tilknyttet de obligationer, som repræsentanten errepræsentant på.Det følger afstk. 3,at repræsentantens udøvelse af sine beføjelser indenfor grænserne af vilkårenefor obligationerne eller en tilknyttet aftale har umiddelbar retsvirkning for indehaverne af obligatio-nerne. Med umiddelbar retsvirkning menes der, at obligationsejerne er bundet af repræsentantensudøvelse af sine beføjelser uden at dette kræver meddelelse, samtykke m.v. Obligationsejerne ersåledes bundet af repræsentantens udøvelse af sine beføjelser fra udøvelsestidspunktet, og repræsen-tantens udøvelse af sine beføjelser kræver ikke særskilt godkendelse fra obligationsejerne, medmindre dette eksplicit fremgår af vilkårene for obligationen eller en tilknyttet aftale. Indehaverne afobligationerne kan således ikke undsige repræsentantens udøvelse af sine beføjelser på obligations-ejernes vegne, så længe de er i overensstemmelse med repræsentantens beføjelser.Det følger afstk. 4,at repræsentanten kan repræsentere obligationsejerne over for udsteder i hen-hold til vilkårene for obligationen eller en tilknyttet aftale, og at der ikke i denne forbindelse kanstilles spørgsmålstegn ved repræsentantens beføjelser, idet nr. 1-4 eksemplificerer hvilke beføjelserrepræsentanten bl.a. kan være tillagt.Det præciseres inr. 1,at det kan følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, atrepræsentanten skal håndhæve og fuldbyrde indehavernes krav mod udstederen, herunder i henholdtil sikkerhedsrettigheder.Det præciseres inr. 2,at repræsentanten skal udøve sine beføjelser i forhold til obligationsejernesaktiver i overensstemmelse med vilkårene for obligationen eller de tilknyttede aftaler.Med obligationsejernes aktiver menes der pengestrømme og rettigheder i forhold til eventuelt til-knyttet pant, tilknyttet de obligationer, som repræsentanten er repræsentant på.Det præciseres inr. 3at det i vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale kan fastsættes, atrepræsentanten på vegne af obligationsejerne vil kunne anlægge sager vedrørende obligationerne ogtilknyttede aftaler udenretligt herunder ved privat voldgift og indenretligt herunder ved domstolene.Repræsentanten vil i sådanne tilfælde være part i sagen, og repræsentantens adgang til at anlæggeen konkret sag forudsætter ikke særskilt fuldmagt fra obligationsejerne. I forbindelse med eventuel-le sagers behandling ved domstolene finder retsplejelovens almindelige bestemmelser om retter-gangsfuldmægtige anvendelse. Dette indebærer bl.a., at repræsentanten kan antage en professionelrettergangsfuldmægtig (en advokat) til at føre sagen. Endvidere gælder retsplejelovens § 259, stk. 2,om advokatpålæg. Det følger heraf, at hvis det ikke er muligt at behandle sagen på forsvarlig måde,uden at repræsentanten er bistået af en advokat, kan retten pålægge repræsentanten at lade sagenudføre af en advokat.

Indeholder vilkårene for obligationerne bestemmelser om, at repræsentanten på vegne af obligati-onsejerne vil kunne anlægge sager, vil dette bl.a. kunne ske i situationer, hvor udsteder ikke opfyl-der sine forpligtelser i henhold til obligationerne eller en tilknyttet aftale, eksempelvis ikke overhol-der aftale vedrørende rente på obligationen. Endvidere vil repræsentanten kunne anlægge retssag påvegne af obligationsejerne vedrørende erstatning uden for kontrakt i relation til obligationerne,f.eks. sager om prospektansvar mod udsteders ledelse eller andre.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der kan udstedes obligationer, hvor søgsmålskompetencen erdelt mellem repræsentanten og obligationsejerne. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der erbehov for at handle hurtigt for at sikre obligationsejernes rettigheder, og hvor repræsentanten ifølgevilkårene i aftalen skal indkalde til møde, førend repræsentanten agerer. I disse tilfælde kan det væ-re hensigtsmæssigt at aftale, at obligationsejere, der repræsenterer en given mængde af den samledeejerkreds, kan agere selvstændigt.Bestemmelsen er heller ikke til hinder for vilkår, hvorefter repræsentanten er forpligtet til at modta-ge instruks fra obligationsejerne, før han agerer.Bestemmelsen forholder sig ikke til, hvorvidt repræsentanter skal kunne sagsøges af udstederenmed bindende virkning for obligationsindehaverne. Da en obligation er en ensidig forpligtelse, vildet sjældent være relevant for udstederen at sagsøge indehaverne. Bestemmelsen regulerer endvide-re ikke obligationsejernes mulighed for at anlægge sag mod repræsentanten.Det præciseres inr. 4,at vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale kan indeholde be-stemmelse om, at en repræsentant repræsenterer indehaverne af obligationerne ved udsteders rekon-struktion og konkurs, herunder kan indgive rekonstruktions- og konkursbegæring mod udstederen,give møde på kreditormøder, afgive stemme og anmelde krav på obligationsindehavernes vegne,såfremt betingelserne herfor er opfyldt.Det følger afstk. 5,at vilkårene for obligationerne kan indeholde bestemmelser, hvorefter indeha-verne af obligationerne fraskriver sig retten til selvstændigt at udøve beføjelser tillagt repræsentan-ten. Bestemmelsen sikrer således bl.a. gyldigheden af såkaldte ”no action clauses”. Dvs. at obligati-onsejere, der har erhvervet obligationer, hvor en række rettigheder er tillagt repræsentanten somenebeføjelser, ikke ensidigt kan udøve disse rettigheder, på trods af at de eksempelvis har lidt øko-nomiske tab i forbindelse med f.eks. misligholdelse af obligationsvilkårene. For så vidt angår mu-ligheden for at aftale delt søgsmålskompetence henvises til bemærkningerne til stk. 4, nr. 3, oven-for.§4eBestemmelsen istk. 1skal sikre, at der ikke kan herske tvivl om mulighederne for at stille sikkerhedi form af pant i forbindelse med obligationsudstedelser, jf. de alm. bemærkninger pkt. 2.2.3.Hvis der stilles pant over for repræsentanten på vegne af obligationsejerne i et aktiv, hvor sikrings-akten er tinglysning, vil repræsentanten blive tinglyst som den berettigede og vil i den forbindelsekunne optræde som panthaver i enhver henseende. Repræsentanten kan på vegne af de indehavereaf obligationer og andre, som denne repræsenterer i relation til den pågældende obligationsudstedel-se, således tiltræde og realisere pantet, når betingelserne herfor er opfyldt.

I forhold til tingbøgerne vil det blive muligt i bemærkningsfeltet at anføre, at sikkerhederne holdespå vegne af ejerne af obligationerne og andre. Hvor sikringsakten er meddelelse, f.eks. ved pant ifordringer, skal der gives meddelelse om, at sikkerheden er stillet overfor repræsentanten.Når sikringsakten iagttages i forhold til repræsentanten, er det ikke nødvendigt at iagttage en nysikringsakt eller stifte pantet på ny, hver gang obligationer overdrages eller tilknyttede kreditorerudskiftes, idet repræsentanten varetager opgaven på vegne af de til enhver tid værende indehavereaf obligationer mv.Udover obligationsejerne følger det af bestemmelsen, at repræsentanten også kan repræsentererandre, som har et krav i relation til den pågældende obligationsudstedelse. Det kan være tredje-mænd, der har krav mod udstederen som følge af obligationsudstedelsen. Det kan f.eks. være enbetalingsagent, en verifikationsagent, værdipapircentraler og andre parter, hvis opgaveudførelse ihenhold til obligationsvilkårene eller tilknyttede aftaler skal betales ud af de samme pengestrømmesom obligationsejernes krav. Disse parter bidrager alle til at sikre en effektiv infrastruktur omkringudstedelsen. Repræsentanten kan også holde sikkerheder på vegne af sådanne tilknyttede kreditorer.Pantsætningen kan endvidere dække repræsentantens egne krav mod udstederen, f.eks. i form afhonorar eller dækning af andre udgifter, der fremgår af vilkår for obligationerne eller tilknyttedevilkår. Den indbyrdes prioritetsstilling mellem kreditorerne vil kunne fastlægges i tilknyttede afta-ler.Hvis repræsentanten udskiftes, skal der af hensyn til den nye repræsentants legitimation ske påteg-ning om kreditorskiftet i tingbogen, gives nye meddelelser mv. Udskiftning af repræsentanten ansesikke for en overdragelse af de stillede sikkerheder.Som det fremgår ovenfor vil repræsentanten – uanset indholdet af, herunder begrænsningerne i,vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale – fremstå som berettiget til pantet overfor tred-jemand. Repræsentanten vil imidlertid efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler kunnepådrage sig ansvar overfor obligationsejerne og tilknyttede kreditorer, såfremt repræsentanten ud-nytter denne legitimation i strid med vilkårene for obligationerne eller de tilknyttede aftaler.Det fremgår afstk. 2,at pant, som vedrører obligationsudstedelsen, kan stilles overfor repræsentan-ten, medmindre andet fremgår af vilkårene for obligationerne eller af en tilknyttet aftale. Hermed erdet deklaratoriske udgangspunkt, når lovens repræsentantskabsordning vælges, at pant kan stillesoverfor repræsentanten.Det fremgår afstk. 3,at udenlandske repræsentanter kan registreres i Det Centrale Virksomhedsre-gister efter regler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen i medfør af § 11, stk. 6, i lov om Det CentraleVirksomhedsregister.§ 11, stk. 6, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister er ikke trådt i kraft endnu. Erhvervs- ogvækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden ved bekendtgørelse. Udenlandske repræsen-tanter vil med denne bestemmelse blive omfattet af muligheden for at blive registeret i Det CentraleVirksomhedsregister.Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i medfør af § 11, stk. 6, i lov om Det Centrale Virksomhedsre-gister kan fastsætte regler om tildeling af CVR-nummer og om betaling til dækning af de admini-strative omkostninger i forbindelse hermed.

§4fBestemmelse skal sikre, at långivere i andre kollektive gældsforhold også har adgang til at anvenderepræsentanter eller agenter til at holde pant på vegne af långiverne, jf. de alm. bemærkninger pkt.2.2.3. Bestemmelsen indebærer bl.a., at fuldmægtige og andre repræsentanter kan fuldbyrde pantetpå vegne af långiverne, og provenu fra sådan fuldbyrdelse kan udbetales til repræsentanten. Be-stemmelsen betyder imidlertid ikke, at fuldmægtige eller repræsentanter reguleret af denne bestem-melse f.eks. kan indgive konkursbegæring af udsteder.Ved kollektive gældsforhold forstås gældsforhold, hvor der ved etableringen af gældsforholdet erflere kreditorer, eller hvor det er hensigten, at der skal være flere kreditorer. Der kan f.eks. være taleom syndikerede lån eller club lån.Ifølge § 4 a, stk. 3, finder de øvrige regler i lovens kapitel 2 a ikke anvendelse for andre kollektivegældsforhold.Til nr. 3 (§ 9, stk. 2, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der indsættes nyt stk. 3 i § 9 i lov om værdipapir-handel m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.Til nr. 4 (§ 9, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en finansiel virksomhed haren afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid tilsektoren. Dette gør sig gældende uanset størrelsen af den finansielle virksomhed. Det er derfor vig-tigt, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tidspunkt, hvor tilsynet på grund af sin er-faring og kendskab til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er behov her-for.Forslaget præciserer, at der ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen i en finansiel virksomhedlever op til kravene til egnethed og hæderlighed i bestemmelsens stk. 2, nr. 1 og 3, skal lægges vægtpå hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 vedrørertilfælde, hvor et medlem af ledelsen har indgivet begæring om, eller er under rekonstruktionsbe-handling, konkurs eller gældssanering. Dette forhold alene anses som tilstrækkeligt til at den på-gældende ikke længere anses for at leve op til kravene til egnethed og hæderlighed, og er derforikke medtaget i opregningen af de forhold, hvor hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektor skal tillægges vægt.Til nr. 5 (§ 9, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)Stk. 3 som bliver tilstk. 4indeholder en præcisering af, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orien-tere Finanstilsynet om forhold omfattet af stk. 1 og stk. 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen,og at ledelsesmedlemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en æn-dring af forholdene i stk. 2. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivetkonkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der errejst tiltale for overtrædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1.Til nr. 6 (§ 12 e, stk. 5, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)Den gældende formulering af 4. pkt. tager ikke udtrykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstil-synets pligt til at indbringe sagen for domstolene skal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår,

at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virk-somheden eller det pågældende ledelsesmedlem om at indbringe sagen for domstolene.Til nr. 7 (§ 55, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)Anvendelsen af sikkerhedsretten i forbindelse med værdipapirclearingvirksomhed og betalingssy-stemer drevet af Danmarks Nationalbank er samlet i lovens § 55, stk. 3.Der er opstået et behov for, at sikkerhedsretten kan anvendes til sikkerhed for al intradag-kredit,dvs. kredit som skal være inddækket ved dagens afslutning, som Danmarks Nationalbank stiller tilrådighed for deltagere med hovedkonti i Nationalbanken og ikke kun intradag-kredit, der er stillettil rådighed for afvikling over særlige afviklingskonti.Formålet med den foreslåede tilføjelse til § 55, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. er derfor atsikre, at sikkerhedsretten kan anvendes til sikkerhed for al intradag-kredit, som Danmarks National-bank stiller til rådighed for deltagere med hovedkonti i Nationalbanken og ikke kun intradag-kredit,der er stillet til rådighed for afvikling over særlige afviklingskonti.Ved begrænsningen af anvendelsen af sikkerhedsretten til sikkerhedsstillelse i forbindelse med af-vikling og Nationalbankens ydelse af intradag-kredit vil anvendelsen af sikkerhedsretten i praksisbruges til afviklingsformål eller øvrige betalingsformidlingsmæssige formål eksempelvis sikker-hedsstillelse.Betalingsformidlingsmæssige formål er en bredt dækkende betegnelse for den proces, der foregår,når penge og/eller værdipapirer overføres fra en afsender til en modtager. Betalingsformidling kansåledes både bruges om betalinger, der foregår ved brug af sedler og mønter, og betalinger, der af-vikles via korrespondentbanker eller betalings- og afviklingssystemer. Betegnelsen dækker ogsåandre funktioner knyttet til brugen af betalings- og afviklingssystemer, herunder sikkerhedsstillelse.Til nr. 8 (§ 57 f i lov om værdipapirhandel m.v.)Der foreslås indsat en ny§ 57 fi lov om værdipapirhandel m.v. Forslaget har til hensigt at sikre atEuropa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen)’s forudsætning om, at aktiveroverført af clearingmedlemmer til centrale modparter (CCP’er) til sikkerhed for clearingmedlem-mets kundes positioner er sikret mod retsforfølgning fra clearingmedlemmets kreditorer, finder an-vendelse for kunder til danske clearingmedlemmer.Med retsforfølgning menes foruden konkurs eksempelvis udlæg, arrest og tvangsakkord.CCP’er er virksomheder, der, foruden at opgøre hvilke tilgodehavender de forskellige parter i enhandel har og sikre, at der sker udveksling heraf ved en handels afslutning, indtræder i handlen somkøber for sælger og sælger for køber, jf. EMIR-forordningens artikel 2, nr. 1, for derved at reducereden indbyrdes risiko mellem handlens oprindelige parter.Clearingmedlemmer skal i overensstemmelse med EMIR-forordningens artikel 2, nr. 14, forstås,som et selskab, der deltager i en CCP, og som er ansvarlig for at indfri de finansielle pligter, derfølger af denne deltagelse.

En kunde til et clearingmedlem er i henhold til EMIR-forordningen artikel 2, nr. 15, et selskab, derhar indgået et aftaleforhold med en CCP’s clearingmedlem, som giver dette selskab mulighed for atcleare dets transaktioner med den pågældende CCP.Et eksempel på et OTC-derivat kan være en differencekontrakt (’CFD’) baseret på prisudviklingenpå en enkelt underliggende aktie, uden at nogen af parterne i handlen nødvendigvis ejer aktien. Forat påtage sig modpartsrisikoen i sådanne handler vil en CCP typisk kræve sikkerhedsstillelse vedhandlens indgåelse (initial margin) og løbende sikkerhedsstillelse i takt med, at markedsværdien påderivatet ændres (variation margin). Behovet for variation margin opgøres typisk dagligt, hvorefterdet af CCP’en vurderes, om der skal stilles yderligere sikkerhed til opfyldelse af kontrakten.Aktiver er i EMIR-forordningens artikel 39, stk. 10, defineret som sikkerhedsstillelse med henblikpå afdækning af positioner. Aktiver omfatter således de aktiver, der overfor CCP’en er stillet somsikkerhed for kundens clearing af sine positioner.I henhold til EMIR-forordningens artikel 39, stk. 1, skal en CCP føre særskilte fortegnelser og kon-ti, som til enhver tid sætter CCP’en i stand til at skelne aktiver og positioner, som opbevares påvegne af et clearingmedlem, fra aktiver og positioner, som opbevares på vegne af et andet clea-ringmedlem. I henhold til EMIR-forordningens artikel 39, stk. 4, skal et clearingmedlem føre sær-skilte fortegnelser og konti, som sætter clearingmedlemmet i stand til både på konti hos CCP’en ogpå konti hos clearingmedlemmet selv at skelne sine aktiver og positioner fra de aktiver og positio-ner, som opbevares hos CCP’en på vegne af clearingmedlemmets kunder.Den enkelte kunde skal derudover tilbydes et højere adskillelsesniveau af dets positioner og aktivertil sikkerhed for dets positioner. Således skal en CCP i henhold til EMIR-forordningens artikel 39,stk. 2 og 3, tilbyde at føre fortegnelser og konti, der sætter hver af dets clearingmedlemmer i standtil at skelne aktiver og positioner, som opbevares på vegne af clearingmedlemmet selv, fra aktiverog positioner, som opbevares på vegne af clearingmedlemmets kunder, mens clearingmedlemmet ihenhold til artikel 39, stk. 5, skal tilbyde dets kunder valget mellem samlekonti og individuelle kon-ti. Sidstnævnte er dog typisk mere omkostningfuldt for kunden.Hvor der er sket adskillelse af clearingmedlemmets egne positioner og aktiver overdraget til sikker-hed herfor fra clearingmedlemmets kunders positioner og aktiver i henhold til EMIR-forordningensartikel 39, stk. 2 og stk. 3, forpligter forordningens artikel 48, stk. 5 og 6, en CCP til på kundensanmodning at udløse procedurer for overførsel af clearingmedlemmets kunders positioner og deaktiver, som er overført til sikkerhed for disse positioner til et andet clearingmedlem. Det andetclearingmedlem er dog kun forpligtet til at overtage disse positioner, hvis der forud for clearing-medlemmets konkurs eller misligholdelse er indgået en aftale med kunden herom.I praksis vil en forudsætning for, at en kunde til et clearingmedlem kan indgå et aftaleforhold medet andet clearingmedlem om overførsel af dets positioner, være, at de aktiver, der er opført som sik-kerhed for disse positioner, samtidig overføres til det andet clearingmedlem.Med forslaget slås det fast, at aktiver tilhørende et clearingmedlem, som clearingmedlemmet haroverdraget til sikkerhed for positioner taget af clearingmedlemmets kunder, beskyttes imod retsfor-følgning fra clearingmedlemmets kreditorer.

Sikkerhedsstillelse anses i henhold til § 58, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v, som stillet, nården relevante sikringsakt er foretaget. Disse regler finder fortsat anvendelse for sikkerheder stillet ihenhold til EMIR-forordningen. Sikringsakten i relation til de aktiver, som typisk vil anvendes tilsikkerhedsstillelse for clearing under EMIR-forordningen, vil være rådighedsberøvelse. Som følgeheraf vil det være et krav, at clearingmedlemmet efter overdragelsen ikke må have haft adgang til atdisponere over aktiverne.Det forventes, at sikkerhedsstillelse fra clearingmedlemmet følger de retningslinjer, som CCP’enudsteder for løbende sikkerhedsstillelse. Det fremgår af EMIR-forordningens artikel 48, stk. 7, 2.pkt., at et eventuelt restbeløb, som CCP’en skylder, efter at CCP’en har gennemført clearingmed-lemmets misligholdelsesproces, straks skal returneres til disse kunder, når CCP’en har kendskab tildem, eller hvis CCP’en ikke har kendskab til dem, til clearingmedlemmet på vegne af dets kunder.Det antages, at det omtalte restbeløb skal opfattes som det eventuelle restbeløb, som måtte opstå itilfælde, at variation margin er højere end positionens værdi. Et eventuelt restbeløb i forhold til sik-kerheder, som clearingmedlemmet har stillet fra egne beholdninger antages at skulle overføres tilclearingmedlemmet..Til nr. 9 (§ 58 f, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)§ 58, stk. 2, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. begrænser bankernes adgang til at anvende lånydet til forbrugere og mikrovirksomheder som finansiel sikkerhedsstillelse i forhold til andre endcentralbanker. Med den foreslåede sletning afstk. 2, 2. pkt.,ophæves den nuværende begrænsning.Det vil herefter være muligt for en bank at anvende et lån ydet til en mindre virksomhed som sik-kerhedsstillelse over for en særlig kapitalenhed, et SPV (Special Purpose Vehicle), der herefter påbaggrund af en pulje af lån udsteder erhvervsobligationer. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3 underlovforslagets almindelige bemærkninger.Det er ikke hensigtsmæssigt lovgivningsmæssigt at adskille lån ydet til mikrovirksomheder ellersmå virksomheder fra lån ydet til forbrugere. Adgangen til at anvende disse lånetyper til finansielsikkerhedsstillelse udvides derfor for alle typer.Til nr. 10 (§ 84 i i lov om værdipapirhandel m.v.)Med forslaget foreslås indsat en ny§ 84 ii lov om værdipapirhandel m.v., med hvilken Finanstilsy-net får adgang til at påbyde selskaber, som er omfattet af lovens § 7, stk. 1, der offentliggør infor-mationer om virksomheden, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre be-rigtigende informationer. Selskaber omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. er enoperatør af et reguleret marked, en clearingcentral eller en værdipapircentral. De nævnte selskaberindgår alle i infrastrukturen omkring handel og afvikling af handel med finansielle instrumenter ogbidrager således til markedernes ordentlige funktion.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afselskabet offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for selskabets kunder, medlemmer,øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i selskabet eller værdipapirer udstedt afselskabet handles, markedernes ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynetfastsætter en kort frist, inden for hvilken selskabet skal offentliggøre de berigtigende informationer.Undlader selskabet at offentliggøre informationerne, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 84 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefterFinanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,

giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er ihøj grad baseret på et ønske om at beskytte deltagerne på værdipapirmarkedet, det være sig privat-personer eller juridiske personer. Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - atbeskytte de omfattede virksomheders forretningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog opfor Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor etselskab har videregivet fejlagtige oplysninger om selskabet, og hvor selskabet ikke inden for en afFinanstilsynet fastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for selskabets berigtigelse af de misvisende oplys-ninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne være tale om,at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at et selskab indbringer, eller oplyser at det påtænker at indbringe, det af Finanstilsynetmeddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet, bevirker ikke,at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindre Erhvervsanke-nævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer kunne bliveerstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor et selskab har videre-givet misvisende oplysninger om selskabets forretningsmodel, eller i tilfælde hvor et selskab offent-liggør et misvisende billede af virksomheden efter et tilsynsbesøg.Til nr. 11 (§ 88, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)Operatører af regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter er i henhold til lov om værdi-papirhandel forpligtede til at have procedurer og regler for drift af markedspladsen samt for note-ring og afnotering af værdipapirer. Ligeledes er clearingcentraler og værdipapircentraler forpligtedetil at fastsætte regler om registrering af værdipapirer som fondsaktiver eller regler for clearing ogafvikling. Efter reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. er Finanstilsynet i henhold til § 88, stk. 3,klageinstans for sager af vidtrækkende og principiel betydning truffet af sådanne virksomheder efterloven eller afgørelser truffet efter virksomhedernes egne regelsæt.Optagelse af værdipapirer til handel på en markedsplads eller optagelse som deltager af en clearing-central eller værdipapircentral sker som led i en privatretlig aftale mellem den pågældende udstederog den relevante markedsplads eller en aftale om deltagelse mellem deltageren og den relevanteclearing- eller værdipapircentral. I henhold til gældende ret er Finanstilsynet således tillagt myndig-hed til fortolkning af privatretlige aftaler. Der har siden fondsbørsreformen i 1995 været et begræn-set antal sager efter denne bestemmelse.Efter vedtagelsen af lov om værdipapirhandel m.v. og særligt i forbindelse med implementeringenaf MIFID direktivet i 2007 er der sket en udvidelse af antallet af handelspladser i Danmark, hvordisse handelspladser drives efter forskellige regelsæt. Med den øgede EU-retlige regulering forven-tes endvidere en øget fragmentering af handlen, hvilket har medført, at investorer kan udføre dereshandler på en række forskellige handelspladser i eller udenfor Danmark. Et selskab kan således ha-ve værdipapirer handlet på såvel en handelsplads i Danmark eller en handelsplads et andet sted iUnionen. Bestemmelsen giver alene hjemmel til at indbringe afgørelser truffet af danske handels-pladser efter loven eller handelspladsens eget regelsæt. I relation til værdipapircentraler findes ud-over klageadgangen i § 88, stk. 3, tillige muligheden for, at en afgørelse om registrering, ændring

eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral kan indbringes for Klagenævnet for Værdipa-pircentraler, jf. § 77 i lov om værdipapirhandel m.v..Det foreslås med ændringen af§ 88, stk. 3,at muligheden for at indbringe afgørelser truffet i hen-hold til de nævnte virksomheders egne regelsæt for Finanstilsynet ophæves. Afgørelser, som opera-tører af regulerede markeder eller multilaterale handelsfaciliteter, clearingcentraler eller værdipapir-centraler træffer i henhold til egne regelsæt og tvister om fortolkningen af sådanne regelsæt, skalsåledes fremover indbringes for domstolene. Det foreslås således, at Finanstilsynet ikke længereskal have hjemmel til at fortolke de omtalte virksomheders privatretlige aftaler og afgørelser truffetmed hjemmel i disse aftaler.Det bemærkes i den forbindelse, at Finanstilsynet i forbindelse med godkendelse af operatører afregulerede markeder eller multilaterale handelsfaciliteter og godkendelse af clearingcentraler ogværdipapircentraler samt ved efterfølgende inspektioner påser, at disse enheders regelsæt er i over-ensstemmelse med gældende lovgivning. I lyset af denne godkendelse samt den meget begrænsedeanvendelse af klageadgangen anses muligheden ikke for nødvendig og kan derfor ophæves. Det vilfortsat være muligt at indbringe afgørelser, som de pågældende virksomheder træffer efter loven, tilFinanstilsynet.Endelig foreslås det præciseret, at klageadgangen alene tilkommer den, som afgørelsen er rettetimod. I den gældende formulering af stk. 3, kan en afgørelse indbringes for Finanstilsynet senest 4uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Den nuværende formulering har givet anled-ning til tvivl om, hvem der var berettiget til at indbringe afgørelser til Finanstilsynet. Finanstilsynethar antaget den fortolkning, at ved formuleringen af den gældende bestemmelse, hvorefter en afgø-relse kan indbringes senest 4 uger efter, afgørelsen er meddelt den pågældende, er den klageberetti-gede alene vedkommende virksomhed eller person, som afgørelsen var rettet til. Denne praksis fo-reslås kodificeret, hvorved det præciseres, at klageadgangen alene tilkommer den, som den oprinde-lige afgørelse truffet af operatøren af det regulerede marked eller den multilaterale handelsfacilitet,en clearingcentral eller en værdipapircentral er rettet imod. Det er således alene tale om en præcise-ring af gældende ret i relation til, hvem der er klageberettiget til Finanstilsynet.Til nr. 12 (§ 88, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)Bestemmelsen i §88, stk. 4,i lov om værdipapirhandel m.v. vedrører muligheden for at indbringeErhvervsankenævnets afgørelser og Finanstilsynets afgørelser efter § 88, stk. 3, for domstolene.Forslaget er en konsekvensrettelse af ændringerne foreslået til § 88, stk. 3, hvorefter det foreslåspræciseret, at klageadgangen alene tilkommer den, som afgørelsen er rettet imod. Der henvises tilbemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 11.Til nr. 13 (§ 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)I henhold til CO2-auktioneringsforordningens artikel 43, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at denationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 14 i direktiv 2003/6/EF (markedsmisbrugsdi-rektivet) finder anvendelse på personer, der er ansvarlige for manglende overholdelse af artikel 37 –42 i CO2-auktioneringsforordningen for så vidt angår auktioner, der afholdes på deres område elleruden for. Artikel 42 i CO2-auktioneringsforordningen kan i dag i henhold til § 1, stk. 1, nr. 4, i be-kendtgørelse nr. 87 af 30. januar 2013 (om straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestem-melser i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssigeog administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i for-bindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet), straffes med bøde. Iforlængelse af lovforslagets vedtagelse vil bekendtgørelse nr. 87 af 30. januar 2013 blive ophævet.Artikel 42 indeholder en række krav indført med henblik på at mindske risikoen for markedsmis-brug. kravene i artikel 42 svarer i vid udstrækning til de krav, der gælder for udstedere af værdipa-pirer til handel på et reguleret marked, herunder kravet om udarbejdelse af insiderlister, jf. lovens §37, stk. 4 (artikel 42, stk. 1), offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, jf. lovens § 28a, (artikel 42, stk. 2), udbredelse af investeringsanalyser, jf. lovens § 28 b, stk. 1, (artikel 42, stk. 3),pligten til at indføre strukturelle regler for at imødegå og afsløre kursmanipulation, jf. lovens § 18,stk. 2, nr. 4, 7 og 8, (artikel 42, stk. 4) samt pligten for værdipapirhandlere til at anmelde mistænke-lige transaktioner til den kompetente myndighed, jf. lovens § 37, stk. 6 (artikel 42, stk. 5).Til nr. 14 (§ 93, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)I henhold til gældende ret skal der i forbindelse med strafudmålingen for overtrædelser af lov omværdipapirhandel m.v. lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsenhar fundet sted. Finanstilsynet har via § 93, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v. mulighedfor at fastsætte regler om bøde ved overtrædelser af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven. §93, stk. 4, vedrører muligheden for straf med bøde for overtrædelse af forskrifter udstedt medhjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. § 93, stk. 5, giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætteregler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i den Europæiske Unions for-ordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet føre tilsyn med. Med den foreslåede ændringaf§ 93, stk. 8,skabes mulighed for, at Finanstilsynet i de forskrifter, som udstedes med hjemmel istk. 4 og 5, kan indsætte tilsvarende bestemmelser om, at proportionalitetsbetragtninger og genta-gelsesvirkning kan inddrages i vurderingen og fastsættelsen af en sanktion for overtrædelse af be-kendtgørelser.Forslaget skal medvirke til, at Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af regler i medfør af lo-ven og sanktioner for overtrædelse af disse regler kan fastsætte tilsvarende bestemmelser i dissebekendtgørelser, hvorefter bøden i tilfælde, hvor en overtrædelse kan være til skade for investorer,eller hvor en overtrædelse kan have væsentlig betydning for markedet, kan sættes højere end detilfælde, hvor der i højere grad er tale om overtrædelse af en formel ordensbestemmelse. I gentagel-sestilfælde forudsættes det endvidere, at bøderne ved andengangstilfælde fremover som udgangs-punkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 procent i forhold til bøden for den første over-trædelse, med 100 procent i tredjegangstilfælde, med 200 procent i fjerdegangstilfælde og så videreved senere gentagelsestilfælde. Der kan ikke ske en forhøjelse på baggrund af en overtrædelse, somligger mere end 10 år tilbage, jf. også straffelovens § 84, stk. 3.Bemyndigelsen forventes anvendt i forbindelse med Finanstilsynets udstedelse af bekendtgørelser,hvor det vurderes, at gentagelsestilfælde bør medføre en forøgelse af bødestørrelsen, hvor det vur-deres, at gentagne overtrædelser kan anses for en så grov overtrædelse af regelsættet, at dette børmedføre en skærpet sanktion. Disse tilfælde kan særligt være i forbindelse med sanktioner for over-trædelse af den Europæiske Unions forordninger, hvor der kan være bestemmelser, som er af væ-sentlig betydning for et velfungerende værdipapirmarked. Eksempler herpå kan være gentagneovertrædelser af oplysnings- eller indberetningspligter til markedet eller Finanstilsynet. I sådannetilfælde vil gentagne overtrædelser af oplysningspligter medføre, at markedet ikke får de nødvendi-ge oplysninger, hvilket kan påvirke handlen negativt. Yderligere kan gentagne overtrædelser af ind-beretningspligter til Finanstilsynet medføre, at Finanstilsynet ikke kan foretage sin markedsover-vågning i tilstrækkelig grad.

I relation til finansielle virksomheder skal der i bødeudmålingen tages hensyn til, at bødens størrelsealdrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende eller forværre økonomien hos en i forvejennødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er, at de finansielle virksomheder har ensærlig samfundsmæssig betydning.Det bemærkes, at straffen, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for bødens fastsættelse, fortsatvil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og detangivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og nedgående retning, hvis der i den kon-krete sag foreligger omstændigheder, der taler herfor.Til nr. 15 (§ 94, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)I henhold til CO2-auktioneringsforordningens artikel 43, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at denationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 14 i direktiv 2003/6/EF (markedsmisbrugsdi-rektivet) finder anvendelse på personer, der er ansvarlige for manglende overholdelse af artikel 37-42 i CO2-auktioneringsforordningen for så vidt angår auktioner, der afholdes på deres område elleruden for. I henhold til artikel 14 i markedsmisbrugsdirektivet skal medlemsstaten indføre sanktionerfor overtrædelse af direktivet. Markedsmisbrugsdirektivet er implementeret i dansk lov ved lov omværdipapirhandel m.v. Forbuddet mod markedsmisbrug i form af insiderhandel og kursmanipulati-on er indført i §§ 35, 36 og 39 i lov om værdipapirhandel m.v.Med forslaget tilsigtes at skabe parallelitet mellem strafansvaret efter CO2-auktioneringsforordningen og strafansvaret efter lov om værdipapirhandel m.v., når der er tale omovertrædelser af CO2-auktioneringsforordningen, der svarer til eller kan sammenlignes med forbud-dene og forpligtelserne efter lov om værdipapirhandel m.v.Efter lov om værdipapirhandel m.v. § 94, stk. 1, 1. pkt., straffes overtrædelse af lovens § 35, stk. 1,§ 36 og § 39, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Overtrædelser af artiklerne 38-40 i CO2-auktioneringsforordningen vedrører samme type overtrædelser i forbindelse med auktionerover CO2-produkter, som ikke er finansielle instrumenter, og det følger som anført af forordningensartikel 43, stk. 3, at overtrædelserne skal straffes på samme måde. CO2-auktioneringsforordningenfinder både anvendelse for auktionsprodukter, der er finansielle instrumenter og for auktionsproduk-ter, der ikke er finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter er allerede omfattet af reglerne ilov om værdipapirhandel m.v., hvorimod ikke finansielle instrumenter ikke er omfattet af reglerne ilov om værdipapirhandel m.v.Det foreslås derfor som nytstk. 2,at der indføres samme sanktioner for overtrædelse af bestemmel-serne i CO2-auktioneringsforordningen som dem, der gælder for overtrædelse af §§ 35-39 i lov omværdipapirhandel m.v. CO2-auktioneringsforordningen artikel 38 svarer til forbuddet mod insider-handel i lov om værdipapirhandel m.v. § 35, stk. 1, artikel 39 svarer til forbuddet mod videregivelseaf intern viden i lovens § 35, og artikel 41 svarer til forbuddet mod kursmanipulation i lovens § 39.CO2-auktioneringsforordningens artikel 40 indeholder endvidere bestemmelse om, at artikel 38 og39 gælder også for alle andre end de i disse artikler omhandlede personer, der er i besiddelse af in-tern viden, og som ved eller burde have vidst, at der er tale om intern viden. Denne bestemmelsesvarer således til forbuddet imod insiderhandel i lov om værdipapirhandel idet forbuddet imod insi-derhandel i lov om værdipapirhandel m.v. § 35 samt forbuddet imod videregivelse af intern viden ilov om værdipapirhandel § 36, ikke er begrænset til en kreds af personer, men gælder alle i besid-delse af intern viden.

Ved strafudmålingen vil der udover de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel10 skulle lægges vægt på arten, varigheden og grovheden af overtrædelsen, skadevirkningerne forforbrugerne og den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag af intern viden og markedsma-nipulation.Det forudsættes i øvrigt, at strafudmålingen efter den foreslåede straffebestemmelse som udgangs-punkt skal ske i overensstemmelse med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser på værdipapir-handelsområdet. Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering idet enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder.Til § 3Til nr. 1 (§ 16 e, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet)Som en konsekvens af de foreslåede regler i lov om finansiel virksomhed om et refinansieringsregi-ster, foreslås det med§ 16 e, stk. 2,at tydeliggøre, at i tilfælde af, at Finansiel Stabilitet A/S trædertil som køber af et nødlidende pengeinstitut efter § 16 e, stk. 1, så vil Finansiel Stabilitet A/S ogsåskulle overtage den serviceaftale, der foreligger som følger af det nødlidende pengeinstituts salg afet refinansieringsregister til en berettiget enhed, med mindre der i den indgåede aftale mellem pen-geinstituttet og den berettigede enhed er angivet en sekundær administrator af låneforholdene. Be-stemmelsen gælder også i tilfælde af, at Finansiel Stabilitet A/S har overtaget aktiver fra et pengein-stitut, der er erklæret konkurs, jf. § 16 j.En overtagelse af serviceaftalen vil betyde, at Finansiel Stabilitet A/S skal sikre administrationen afaktiverne, herunder pengestrømmen mellem aktiverne (låntagerne) og den berettigede enhed. Finan-siel Stabilitet A/S overtager således ikke ejerskabet til aktiverne, men skal kun administrere aktiver-ne på vegne af den berettigede enhed. Efter overtagelsen af serviceaftalen er Finansiel Stabilitet A/Sherefter berettiget og forpligtet til at modtage betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser påaktiverne i refinansieringsregisteret og sikre, at disse videreforvaltes til den berettigede enhed. Alinformation til låntager vil skulle varetages af Finansiel Stabilitet A/S som led i administrationen afkundeforholdene på lånene i registeret.Eftersom Finansiel Stabilitet A/S alene indtræder i serviceaftalen og dermed ikke overtager selveaktivet, vil Finansiel Stabilitet A/S i overensstemmelse med § 16 e, stk. 1 alene skulle afvikle for-pligtelsen i henhold til serviceaftalen, mens ejerskabet til de enkelte aktiver fortsat er placeret hosden berettigede enhed, jf. de foreslåede regler om et refinansieringsregister i § 152 n i lov om finan-siel virksomhed.Hvis det viser sig, at den berettigede enhed ikke har opnået aftale om salg af refinansieringsregiste-ret eller aftale om serviceaftale inden for 6 måneder efter, at pengeinstituttet er overdraget til Finan-siel Stabilitet A/S, skal Finansiel Stabilitet A/S sætte eventuelle afdragsbestemmelser i kraft, derfølger af serviceaftalen, jf. § 152 v i lov om finansiel virksomhed eller sætter eventuelle afdragsbe-stemmelser udarbejdet af administratoren for registeret i kraft, jf. § 152 y i lov om finansiel virk-somhed. Indeholder aftalen ikke en afdragsbestemmelse og er der ikke udarbejdet en afviklingsplanaf administrator for registeret, afdrages lånene efter reglerne i § 152 u, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed.

Til § 4Til nr. 1 og 2 (§ 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om tinglysning)Med forslaget ændres ordlyden af det gældende overdragelsesforbud for skadesløsbreve vedrørendehenholdsvis virksomhedspant og fordringspant, således at det klart fremgår, at forbuddet alene gæl-der særskilt overdragelse af skadesløsbrevet. Det følger heraf samtidigt, at overdragelse af skade-sløsbrevet sammen med den underliggende fordring – i overensstemmelse med hvad der i øvrigt gørsig gældende for skadesløsbreve – kan ske.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 5Til nr. 1 (§ 299 d, stk. 1, nr. 2, i straffeloven)Forslaget er en konsekvens af den forslåede bestemmelse i § 299 d, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets §5, nr. 2.Til nr. 2 (§ 299 d, stk.1, nr. 3, i straffeloven)Efter den foreslåede bestemmelse i § 94, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets §2, nr. 15, straffes overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningens artikel 38, stk. 1 (insiderhandelbegået af en række nærmere anførte personer), artikel 39, litra b (tilskyndelse til insiderhandel be-gået af en række nærmere anførte personer), artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39, litra b(insiderhandel og tilskyndelse hertil begået af andre personer end de i artikel 38, stk. 1, og artikel39, litra b, anførte personer) og artikel 41 (kursmanipulation) med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6måneder.Den foreslåede overbygningsbestemmelse i straffelovens§ 299 d, stk. 1, nr. 3,indebærer, at de an-førte overtrædelser om markedsmisbrug i forbindelse med auktioner over CO2-kvoter – på sammemåde som lignende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet – under særligt skærpende om-stændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år.Det følger af § 299 d, stk. 2, at særligt skærpende omstændigheder navnlig omfatter tilfælde, hvorforbrydelsen er begået af flere, hvor der er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding, eller når etstørre antal forbrydelser er begået.Betydelig vinding vil som udgangspunkt være beløb på 500.000 kr. eller mere, hvilket svarer tilpraksis vedrørende afgrænsning mellem straffelovens § 285 og § 286. Vindingens størrelse er dogikke eneafgørende, idet også det forhold, at forbrydelsen er begået af flere i forening mv., kan føretil, at den skærpede strafferamme bør anvendes.Formålet med den foreslåede overbygningsbestemmelse er at markere, at særligt grove overtrædel-ser af forordningens bestemmelser om markedsmisbrug anses som alvorlige forbrydelser, der kanhave betydelige skadevirkninger både samfundsøkonomisk og for de involverede virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 299 d er alene en overbygning på den foreslåedestrafbestemmelse i værdipapirhandelslovens § 94, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse indebærerikke en udvidelse af det strafbare område som anført i lov om værdipapirhandel m.v. § 94, stk. 2, jf.forordningens artikel 38, stk. 1, artikel 39, litra b, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39,litra b, og artikel 41, men alene, at der indføres hjemmel til, at straffen kan stige til fængsel indtil 6år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.Bestemmelsen forudsættes anvendt ved særligt grove overtrædelser af de anførte bestemmelser iforordningen, hvor en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder ikke findes at være til-strækkelig. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til væsentligt mindreend 1 år og 6 måneder.Ved efterforskning af forhold, der kan henføres til den foreslåede overbygningsbestemmelse, vil der– når betingelserne i øvrigt er opfyldt – kunne anvendes de straffeprocessuelle tvangsindgreb, somkræver et strafmaksimum på mindst 6 års fængsel, eksempelvis telefonaflytning.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 6Til nr. 1 (fodnoten til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Ændringen af fodnoten til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. sker som følge afændringer i selve loven som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde. Der hen-vises i øvrigt til bemærkninger til dette lovforslags § 6, nr. 2.Til nr. 2 (§ 2, nr. 11 og 12, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Forvaltere kan blive registreret af Finanstilsynet som forvaltere af europæiske sociale iværksætter-fonde i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013 omeuropæiske sociale iværksætterfonde, såfremt betingelserne i forordningen er opfyldt. Den foreslåe-de bestemmelse i§ 2, nr. 11,fastslår, at forvalteren er undtaget fra kravene i lov om alternative in-vesteringsfonde m.v. for så vidt angår forvaltningen af de fonde, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU.Forvaltere kan endvidere blive registreret af Finanstilsynet som forvaltere af kvalificerede venture-kapitalfonde i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april2013 om europæiske venturekapitalfonde, såfremt betingelserne i forordningen er opfyldt. Den fo-reslåede bestemmelse i§ 2, nr. 12,fastslår, at forvalteren er undtaget fra kravene i lov om alternati-ve investeringsfonde m.v. for så vidt angår forvaltningen af de fonde, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU.Registrering hos Finanstilsynet af forvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde og kvalificere-de venturekapitalfonde medfører således, at forvalteren ikke er omfattet af lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde m.v., for så vidt angår de europæiske sociale iværksætterfonde og de

kvalificerede venturekapitalfonde, som forvalteren forvalter, da forordningerne herefter regulererfondenes retsstilling.Det foreslåede nr. 11 medfører således, at forvaltningen af de fonde, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværk-sætterfonde, ikke er omfattet af lovens bestemmelser. Sådanne fonde er derimod underlagt forord-ningen, der er direkte anvendelig, og forordningen regulerer udtømmende, hvilke regler forvalterenskal påse, og de pligter forvalteren er underlagt, samt hvilke rettigheder forvalteren har som følge afregistreringen.Det foreslåede nr. 12 fastslår, at forvaltere, der forvalter kvalificerede venturekapitalfonde, skaloverholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013 om euro-pæiske venturekapitalfonde fremfor lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. for såvidt angår forvaltningen af disse fonde. Forordningen er direkte anvendelig, og forordningen regule-rer udtømmende, hvilke regler forvalteren skal påse, de pligter forvalteren er underlagt, samt hvilkerettigheder forvalteren har som følge af registreringen.Forvalter en forvalter af europæiske sociale iværksætterfonde eller kvalificerede venturekapitalfon-de også andre alternative investeringsfonde, skal forvalteren fortsat leve op til lovens krav for såvidt angår de alternative investeringsfonde, der ikke er karakteriseret som europæiske socialeiværksætterfonde og kvalificerede venturekapitalfonde.Til nr. 3 (§ 13, stk. 2, nr. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der indsættes nyt stk. 3 i § 13 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 4.Til nr. 4 (§ 13, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en finansiel virksomhed haren afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid tilsektoren. Dette gør sig gældende uanset størrelsen af den finansielle virksomhed. Det er derfor vig-tigt, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tidspunkt, hvor tilsynet på grund af sin er-faring og kendskabet til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er behovherfor.Forslaget præciserer, at der ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen i en finansiel virksomhedlever op til kravene til egnethed og hæderlighed i bestemmelsens stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal læggesvægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 ved-rører tilfælde, hvor et medlem af ledelsen har indgivet begæring om, eller er under rekonstruktions-behandling, konkurs eller gældssanering. Dette forhold alene anses som tilstrækkeligt til at den på-gældende ikke længere anses for at leve op til kravene til egnethed og hæderlighed, og er derforikke medtaget i opregningen af de forhold, hvor hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektorskaltillæggesvægt.Til nr. 5 (§ 155, stk. 1, 5. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Det foreslås, at§ 155, stk. 1,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ændres, såle-des at Finanstilsynet får kompetence til at påse overholdelsen af henholdsvis Europa-Parlamentetsog Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske ventu-rekapitalfonde.Forordningerne gælder umiddelbart i hver medlemsstat og skal ikke implementeres i national lov-givning. Det forudsættes imidlertid i forordningerne, at de nationale myndigheder skal udpege enkompetent myndighed til at registrere forvaltere af kollektive investeringsordninger omfattet afhenholdsvis forordningen om europæiske sociale iværksætterfonde og forordningen om europæiskeventurekapitalfonde. De kompetente myndigheder tillægges i henholdsvis artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU og artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 2013/345/EU kompetencen til at føre tilsyn med overholdelsen af kravene i forord-ningerne.Til nr. 6 (§ 168, stk. 5, 4. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den gældende formulering af 4. pkt. tager ikke udtrykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstil-synets pligt til at indbringe sagen for domstolene skal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår,at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virk-somheden eller det pågældende ledelsesmedlem om at indbringe sagen for domstolene.Til nr. 7 (§ 172 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Medstk. 1i forslaget foreslås indsat en ny§ 172 ai lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v., der giver Finanstilsynet adgang til at påbyde en forvalter af alternative investeringsfon-de, der har videregivet oplysninger om forvalteren eller alternative investeringsfonde, som forvalte-ren forvalter, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende in-formationer. Det er en forudsætning, at oplysningerne er kommet til offentlighedens kendskab. For-slaget svarer til § 354 d i lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afforvalteren offentliggjorte oplysninger kan skade forvalterens kunder eller investorerne i de forval-tede alternative investeringsfonde, de øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå andelene ide forvaltede alternative investeringsfonde eller aktier forvalteren handles, eller den finansielle sta-bilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken forvalteren skal offentliggøre de be-rigtigende informationer. Undlader forvalteren at offentliggøre disse, kan Finanstilsynet i medfør afforslagetsstk. 2offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 169, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavsheds-pligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finans-tilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte forvalterenes kunder og dealternative investeringsfondes investorer, det være sig private eller institutionelle investorer. Hertilkommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte forvalterne af alternative inve-steringsfondes forretningsmæssige forhold. Forslagets stk. 2 giver dog som nævnt Finanstilsynetmulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger i tilfælde, hvor en forvalter har vide-regivet fejlagtige oplysninger om forvalteren, og hvor forvalteren ikke inden for en af Finanstilsynetfastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for forvalterens berigtigelse af de misvisende op-lysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne være taleom, at forvalteren skal berigtige oplysningerne samme dag, som påbuddet er givet.

Det forhold, at en forvalter af alternative investeringsfonde indbringer, eller oplyser at forvalterenpåtænker at indbringe, det af Finanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplys-ninger for Erhvervsankenævnet, bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre på-buddet suspenderes. Derimod vil Erhvervsankenævnet kunne tillægge klagen opsættende virkning.Finanstilsynet vil kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en forvalter har vide-regivet misvisende oplysninger om forvalterens virksomhed eller om forhold i de alternative inve-steringsfonde, som forvalteren forvalter, eller hvis en forvalter offentliggør misvisende oplysningerom Finanstilsynets vurdering af forvalteren efter en undersøgelse.Til § 7Til nr. 1 (§ 1, stk. 5, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansieringaf terrorisme)Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke bestemmelser i hvidvaskloven der finder anvendelsepå de fysiske og juridiske personer, der har tilladelse til at byde direkte på auktioner, der er omfattetaf Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen).Finanstilsynet skal i henhold til CO2-auktionerings-forordningen give tilladelse til fondsmæglersel-skaber, pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler og de personer der er omfattet af § 1,nr. 9 i bekendtgørelse nr. 676 af 26. juni 2012 om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan ud-føre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag uden tilladel-se efter lov om finansiel virksomhed (undtagelsesbekendtgørelsen).Fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler er allerede omfat-tet af hvidvaskloven i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at fysiskeog juridiske personer, der er omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens § 1, nr. 9, også bliver omfattetaf hvidvaskloven, hvis de har fået tilladelse til at byde direkte på auktioner, der er omfattet af CO2-auktionerings-forordningen.Undtagelsesbekendtgørelsens § 1, nr. 9, omhandler fysiske og juridiske personer, der handler foregen regning med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater ellerderivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, til kunder i deres hovederhverv, dogunder forudsætning af, at dette er en accessorisk aktivitet til deres hovederhverv på koncernniveau,og såfremt dette hovederhverv ikke er investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut ellerrealkreditinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det kan f.eks. være et energiselskab,hvis hovederhverv er handel med el og gas (for egen regning), og som en accessorisk aktivitet yderinvesteringsservice med råvarederivater til kunder for at afdække kundernes risici i relation til ener-gipriserne. Eller en grovvarevirksomhed der handler med korn.De fysiske og juridiske personer, der har fået tilladelse til at byde direkte på auktioner, der er omfat-tet af CO2-auktionerings-forordningen, og som er omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens § 1, nr.9, er herefter omfattet af §§ 6, 7 og 9-11, § 12, stk. 1-7, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-18, § 19, stk. 1, 2 og

4, §§ 21- 23, §§ 25-29, § 34, stk. 1 og 4-7, § 34 a, § 34 c, stk. 2-5, § 34 d og §§ 35-37 i hvidvasklo-ven.De opremsedebestemmelseromfatter regler om byderens opmærksomhedspligt, pligten til at indbe-rette mistænkelige transaktioner, regler om kunders legitimation og om genbrug af data, regler omoutsourcing, regler om opbevaring af data, krav om byderens interne kontrol- og kommunikations-procedurer, regler om tavshedspligt og ansvar for bydere, regler om Finanstilsynets tilsyn og tavs-hedspligt samt om klagemuligheder i forhold til Finanstilsynets afgørelser samt straffebestemmel-ser. Reglerne skal i forhold til de fysiske og juridiske personer, der har tilladelse til at byde direktepå auktioner, der er omfattet af CO2-auktioneringsforordningen, fortolkes og anvendes på sammemåde, som gør sig gældende i forhold til alle øvrige aktører, der er omfattet af lovens anvendelses-områder.Til nr. 2 (§ 34, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansie-ring af terrorisme)Forslaget er en konsekvens af, at de fysiske og juridiske personer, der har tilladelse til at byde direk-te på auktioner, der er omfattet af CO2-auktioneringsforordningen, bliver omfattet af loven. Detforeslås, at Finanstilsynet påser bydernes overholdelse af hvidvasklovens regler i de tilfælde, hvorbyderen er omfattet af hvidvaskloven, jf. dette lovforslags § 7, nr. 1. Finanstilsynet vil gennem sittilsyn kunne foretage inspektion hos en byder vedrørende byderens overholdelse af hvidvaskloven,når den fysiske og juridiske person byder direkte på auktioner, der er omfattet af CO2-auktionerings-forordningen.Til nr. 3 (§ 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme)Der foreslås en mindre ændring af lovens tavshedspligtsbestemmelse.I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev der indsat hjemmel i forskelligelove, herunder lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme, til at videregive fortrolige oplysninger til Det Systemiske Risikoråd.Adgangen til at modtage fortrolige oplysninger modsvares af, at de der modtager de fortrolige op-lysninger underlægges den samme tavshedspligt, som Finanstilsynets ansatte m.fl. er underlagt.I forbindelse med et ændringsforslag til lov nr. 615 af 12. juni 2013 er der foretaget en ændring af §34 a, stk. 5, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af ter-rorisme, som indebærer, at Det Systemiske Risikoråd ikke er undergivet den samme tavshedspligt,som Finanstilsynets ansatte m.fl. Forslaget retter op på dette forhold, så også Det Systemiske Risi-koråd omfattes af tavshedspligten. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med, hvad der gælder iøvrige love på det finansielle område, hvor der er mulighed for at videregive fortrolige oplysninger.Til nr. 4 (§ 34 c i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme)Med nyaffattelsen af § 34 c i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme opnås der klarhed over retstilstanden i relation til offentliggørelse.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, samt beslutning om at overgivesager til politimæssig efterforskning vil ifølge det nyaffattede stk. 1 skulle offentliggøres, hvis afgø-

relsen efter Erhvervsstyrelsens vurdering er af væsentlig betydning, jf. dog stk. 4. Afgørelsen ellerbeslutningen vil være af væsentlig betydning, hvis offentliggørelse efter Erhvervsstyrelsens vurde-ring kan medvirke til, at virksomheder omfattet af hvidvaskloven kan indrette sig herpå og i øvrigtretter deres opmærksomhed på vigtigheden af overholdelse af lovgivningen på området.Offentliggørelse med angivelse af navn på virksomhed, som afgørelsen eller beslutningen om poli-timæssig efterforskning vedrører, skal finde sted i de situationer, hvor tilsynsmyndigheden vurderer,at offentligheden har en interesse i at få oplysninger om personer og virksomheder, som på et ellerflere væsentlige områder har undladt at overholde krav i hvidvaskloven og derved har forøget risi-koen for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Offentliggørelse med angivelse afvirksomhedens navn bør særlig finde sted i de tilfælde, hvor overtrædelserne har en sådan karakter,at risikoen for, at virksomheden kan blive udsat for hvidvask eller finansiering af terrorisme, ansesfor væsentligt forøget. Af væsentlige områder kan nævnes kravet om identifikation og legitimationaf kunder, indhentelse af oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og det tilsigtedeomfang heraf, overvågning af kundetransaktioner, opmærksomheds-, undersøgelses- og noterings-pligt i forhold til visse usædvanlige og komplekse transaktioner eller transaktioner, der har relationtil lande på FATF’s liste over højrisikolande, underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig Øko-nomisk og International Kriminalitet i tilfælde af mistanke om hvidvask eller finansiering af terro-risme samt pligt til at opbevare oplysninger i 5 år.Stk. 2 og 3 svarer til offentliggørelsesreglerne i de øvrige tilsynslove, dog med den forskel at DetFinansielle Råd ikke er kompetent i forhold til lov om forbyggende foranstaltninger mod hvidvaskaf udbytte og finansiering af terrorisme, hvorfor stk. 2 alene vedrører beslutninger om at overgivesager til politimæssig efterforskning.Ifølge stk. 2 skal beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning således offentlig-gøres, og offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det være muligt for Finans-tilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud frabeskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreak-tionen vedrører.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en be-slutning om overgivelse af sager til politimæssig efterforskning. Det er dog hensigten, at offentlig-gørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet beslutning om politianmeldel-sen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed om den forestående offentliggø-relse.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Der kansåledes ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, i sager hvor beslutningen ikke vedrører enjuridisk person. Der kan ikke ske offentliggørelse, hvis beslutningen vedrører enkeltpersoner, hvisen offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis offentliggørelse vilmedføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås,at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksom-heden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab forvirksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte politianmeldelse vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold og fortrolige oplysninger om virksomhe-dens interne forhold, som er af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. ikke-offentligt tilgæn-gelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, denskundemasse og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, med mindre oplys-ningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelseaf fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattetaf bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private for-hold og drifts- eller forretningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, ikke,at den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig om-fattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltningermod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, her-under aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Med forslaget får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af enstraffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller ved-taget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller se-nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den helteller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgåaf offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således også, selvom en dom ikke erendelig.Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender tilkommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skalanvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det pådatterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte væreejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dom-men eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med indgangssiden menes hjemmesi-dens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kom-mer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertilknyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomhedenkommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kom-mentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bøde-vedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi afdommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelseneller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper,som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne harligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræ-sentantskabsmøde.Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en sel-skabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offent-liggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. §27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet baghemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde deneller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundefor-hold og fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold, som er af væsentlig betydning forvirksomheden, f.eks. ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere blive fjernetinden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, detvedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortroligeoplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmel-ser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts-eller forretningsforhold m.v.Fjernelse fra virksomhedens hjemmeside af en beslutning om, at en sag er overgivet til politimæssigefterforskning, skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige med-delelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tid-ligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.Offentliggørelse efter § 34 c, stk. 3, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansieringaf terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste,vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Det foreslås med lovforslagets stk. 4, at offentliggørelse efter stk. 1-3 med angivelse af navn ikkekan ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforsknings-mæssige hensyn taler imod. Offentliggørelse må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kunde-forhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undta-gelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v., hvilket indebærer, atdet offentliggjorte materiale ikke må indeholde oplysninger om enkeltpersoners private, herunderøkonomiske forhold, samt oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller omdrifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydningfor den person eller virksomhed, som oplysningen angår. Dette omfatter dog ikke den risiko forøkonomiske tab, som virksomheden måtte lide på grund af forringet omdømme som følge af afgø-relsen. Efter gældende ret finder § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse ved

undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Der er fremsatet forslag til en ny lov om offentlighed i forvaltningen, som ændrer i nummereringen, hvorfor derikke indsættes konkrete henvisninger i bestemmelsen.Det offentliggjorte materiale må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielletilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysnin-gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.Hvis en afgørelse eller beslutning om politimæssig efterforskning fremover ikke vil kunne offent-liggøres med angivelse af virksomhedens navn, fordi det f.eks. vil skade virksomheden, vil der fort-sat være mulighed for at offentliggøre den i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagen vil kunne udlede hvilken virksomhed, der er tale om. Når der ikke længereer grund til at hemmeligholde virksomhedens navn af hensyn til virksomheden eller en eventuelstrafferetlig efterforskning, vil afgørelsen blive offentliggjort med angivelse af virksomhedens navn.Fortrolige oplysninger om virksomheden og dens kunder vil blive fjernet fra afgørelsen inden of-fentliggørelsen.Det foreslås i stk. 5, at hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., kan efterfølgendeoffentliggørelse af afgørelsen finde sted med angivelse af navn, når disse hensyn ikke længere er tilstede. Dette gælder dog kun i en periode på op til to år efter, at afgørelsen eller beslutningen er truf-fet. Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne afgørelser eller beslutninger aftagerover tid, samt af administrative årsager.Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for afgørelsen eller beslutningen efter stk. 1 og2. Det betyder samtidig, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom eller bødevedtagelse, jf. stk. 3,hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen eller bødevedtagelsen,er mere end 2 år gammel.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår afgørelsen eller beslutningen om politi-mæssig efterforskning vil blive offentliggjort. Dette vil dog i praksis ske kort efter, at afgørelsen ertruffet, men efter virksomheden er blevet orienteret.Det fremgår af betænkning nr. 1516 fra 2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kon-trolresultater, afgørelser m.v. side 117, at en ”beslutning om at offentliggøre en afgørelse eller etkontrolresultat på internettet eller på anden måde således, at der fremgår oplysninger om fysiskeeller juridiske personers overtrædelse af lovgivningen, ikke [vil] være en afgørelse i forvaltningsret-lig forstand”.Således som offentliggørelsesbestemmelsen foreslås formuleret, er det opfattelsen, at der ikke træf-fes en afgørelse om offentliggørelse, idet det ikke er op til Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen atvælge, hvorvidt en afgørelse skal offentliggøres. Kravet om offentliggørelse følger direkte af be-stemmelsen. Som følge heraf kan offentliggørelsen ikke påklages.Til nr. 5 (§ 34 f i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme)Med forslaget foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-vask af udbytte af finansiering af terrorisme, med hvilken Finanstilsynet får adgang til at påbyde

virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, der offentliggør informatio-ner om virksomheden eller personen, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offent-liggøre berigtigende informationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden eller personen offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomhedeneller personens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne ivirksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet.Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken virksomheden eller personen skal offentlig-gøre de berigtigende informationer. Undlader virksomheden eller personen at offentliggøre, kanFinanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 34 a, stk. 2, i lov om forebyggende foranstaltningermod hvidvask af udbytte af finansiering af terrorisme, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikkeophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynetkan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om atbeskytte de omfattede virksomheders og personers kunder, det være sig privatpersoner eller er-hvervskunder. Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte de omfat-tede virksomheders og personers forretningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog op forFinanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor envirksomhed eller en person har videregivet fejlagtige oplysninger om virksomheden eller personen,og hvor virksomheden eller personen ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtigetde fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens eller personens berigtigelse afde misvisende oplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil derkunne være tale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12 indbringer, elleroplyser at det påtænker at indbringe, det af Finanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvi-sende oplysninger for Erhvervsankenævnet, bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offent-liggøre påbuddet suspenderes, med mindre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virk-ning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindeligeregler om offentlige myndigheders erstatningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en virksomhed ellerperson omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, har videregivet misvisende oplysninger omvirksomhedens eller personens forretningsmodel, eller i tilfælde hvor en virksomhed eller personoffentliggør et misvisende billede af virksomheden eller personen efter et tilsynsbesøg.Til § 8Til nr. 1 (§ 5, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pen-sion og lignende finansielle ydelser)I obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger er det i dag i et vist omfang muligt at forskelsbe-handle mænd og kvinder. Henset til at det helt generelt tilstræbes at opnå ligebehandling af mændog kvinder, findes dette uhensigtsmæssigt, hvorfor det foreslås at fjerne den eksisterende mulighedfor at forskelsbehandle mænd og kvinder. Dette er samtidig i tråd med praksis fra EU-domstolen.

EU-domstolens afsagde således 1. marts 2011 dom i sag C-236/09 (”Test-Achats-dommen”), hvoridet blev konstateret, at artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemfø-relse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og leveringaf varer og tjenesteydelser, er ugyldig med virkning fra den 21. december 2012. Artikel 5, stk. 2, eren undtagelse fra hovedreglen om, at køn ikke må anvendes som en faktor ved beregning af præmi-er og ydelser, f.eks. i forhold til tegning af livsvarige livrenter, hvor undtagelsen tidligere gjorde detmuligt at tage højde for, at kvinder lever længere end mænd og derfor tillod højere præmie forkvinder end for mænd for samme ydelse.I konsekvens af dommen er den danske ligebehandlingslov ændret ved lov nr. 1287 af 19. december2012, så køn ikke må anvendes som faktor ved tegning af rene private livsforsikringer.EU-domstolens afgørelse omhandler ikke supplerende ydelser m.v. i arbejdsmarkedspensionsord-ninger, hvorfor ændringen, som skete i december 2012, ikke tog højde for, at der i visse arbejds-markedspensionsordninger kan indgå valgfrie dele f.eks. i form af supplerende indbetalinger, somkan sidestilles med private livsforsikringer, der blev omfattet af forbuddet om forskelsbehandlingmed ændringen af ligebehandlingsloven.Ved at ophæve § 5, stk. 2, vil forsikrings- og pensionsområdet, der vedrører supplerende ydelser forarbejdsmarkedspensioner, også blive underlagt unisex-princippet, hvorved der vil være fuld ligebe-handling mellem kvinder og mænd i forbindelse med alle dele relateret til en arbejdsmarkedspensi-on i lighed med, hvad der gælder for private livsforsikringer.Som ved ændringen af ligebehandlingsloven i december 2012 bør der skelnes mellem situationer,hvor der reelt er tale om nye kontraktforhold, der skal overholde unisexreglen og situationer, derikke kan betegnes som nye kontraktforhold, og derfor ikke skal overholde unisexreglen.Ændringen gælder i overensstemmelse med principperne beskrevet i bemærkninger til § 6 i L 87 fornye kontraktforhold i relation til de valgfri muligheder, eksempelvis supplerende indbetalinger iarbejdsmarkedspensionsordninger, der indgås første gang efter lovens ikrafttrædelse. Dvs. at dergælder et forbud mod forskelsbehandling på baggrund af køn, når der efter lovens ikrafttræden etab-leres kontraktforhold vedrørende udnyttelse af valgfri muligheder /supplerende indbetalinger i til-knytning til en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning.Tilsvarende vil der gælde et forbud mod at forskelsbehandle på baggrund af køn i de situationer,hvor der allerede er indgået et kontraktforhold om eksempelvis supplerende indbetalinger, og derefter lovens ikrafttræden foretages en ændring til den indgåede aftale. Det vil eksempelvis væretilfældet, hvis den frivillige supplerende indbetaling forhøjes, eller der i øvrigt sker en ændring afden eksisterende aftale, som bevirker en reel ændring af det eksisterende kontraktforhold. Derimodvil ubetydelige ændringer, som eksempelvis ændring af kontonummer, ikke skulle betragtes som enændring af kontraktforholdet.For yderligere afgrænsning af, hvornår der kan siges at være tale om et nyt kontraktforhold, henvi-ses til Kommissionens retningslinjer for anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF på forsikrings-området i lyset af den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats). Finanstil-synet vil ved sin fortolkning af, om der er tale om et nyt kontraktforhold i relation til de valgfri mu-

ligheder i en arbejdsmarkedspensionsordning, lægge Kommissionens retningslinjer til grund i detomfang, at det er foreneligt med disse valgfrie deles natur.Som følge af ophævelsen af bestemmelsens stk. 2 bliver det nuværende stk. 3 til stk. 2.Til § 9Til nr. 1 (§ 781, stk. 3)Bestemmelsen i retsplejelovens § 781, stk. 3, foreslås af lovtekniske grunde nyaffattet således, at deenkelte tilfælde, hvor der kan foretages teleoplysning, såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, eropfyldt, opregnes i forskellige numre.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det almindelige kriminalitetskrav i retsplejelovens § 781,stk. 1, nr. 3, hvorefter indgreb i meddelelseshemmeligheden som udgangspunkt forudsætter, at ef-terforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller der-over, fraviges i de i nr. 1-5 nævnte tilfælde. De almindelige regler om bl.a. mistankekrav (§ 781,stk. 1, nr. 1), indikationskrav (§ 781, stk. 1, nr. 2) og proportionalitetskrav (§ 782, stk. 1) gælderuændret.Den foreslåede bestemmelse inr. 1indebærer, at der er i overensstemmelse med gældende ret kanindhentes teleoplysninger i sager, hvor efterforskningen angår en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1,nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Bestemmelsen omfatter sager, hvor krænkelseer af en sådan grovhed, at krænkelsen i sig selv kan give grundlag for tilhold.Den foreslåede bestemmelse inr. 2indebærer, at der i overensstemmelse med gældende ret kanindhentes teleoplysninger i sager, hvor efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens 279a om databedrageri eller § 293, stk. 1, om brugstyveri, som er begået ved anvendelse af en tele-kommunikationstjeneste. Bestemmelsen omfatter sager, hvor en udenforstående misbruger enabonnents regning eller en anden telekommunikationstjeneste på en sådan måde, at udgiften til tele-fonsamtalen mv. påføres denne abonnents regning, hvad enten forholdet kan henføres under straffe-lovens § 279 a eller § 293, stk. 1.Bestemmelsen i nr. 2 tager sigte på tilfælde, hvor gerningsmanden via en ekstern adgang til foruret-tede telefon mv. misbruger denne. Bestemmelsen tager derimodikkesigte på sager, hvor gernings-manden generelt har adgang til anvende den pågældende telefon mv., men hvor den konkrete bruger uberettiget, f.eks. ansattes anvendelse af en telefon på arbejdspladsen til private formål. I de situ-ationer, hvor misbruget sker direkte fra forurettedes telefon mv., er der mulighed for at fortage tele-oplysning med samtykke fra forurettede, jf. retsplejelovens § 786, stk. 2. Der er således i disse si-tuationer ikke behov for at fravige kriminalitetskravet.Den foreslåede bestemmelsenr. 3indebærer, at der i overensstemmelse med gældende ret kan ind-hentes teleoplysninger i sager, hvor efterforskningen angår visse grovere overtrædelse af lov omværdipapirhandel mv., nærmere bestemt § 35, stk. 1, om insiderhandel, herunder tilskyndelse hertil,§ 36 om videregivelse af intern viden og § 39, stk. 1, om kursmanipulation.Den foreslåede bestemmelse inr. 4indebærer, at der i overensstemmelse med gældende ret kanindhentes teleoplysninger i sager, hvor efterforskning angår visse grovere overtrædelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne,nærmere bestemt overtrædelser af forordningens artikel 3, stk. 1, om insiderhandel med engros-energiprodukter, herunder opfordring til insiderhandel og videregivelse af intern viden, og artikel 5om markedsmisbrug på engrosenergimarkeder.Den foreslåede bestemmelsenr. 5,som er ny, indebærer, at der kan indhentes teleoplysning i sager,hvor efterforskningen angår visse grovere overtrædelser af CO2-forordningens bestemmelser ommarkedsmisbrug i forbindelse med auktioner over CO2-kvoter, nærmere bestemt overtrædelser afforordningens artikel 38, stk. 1, om insiderhandel begået af en række nærmere opregnede personer,artikel 39 om tilskyndelse til insiderhandel og videregivelse af intern viden begået af en rækkenærmere opregnede personer, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39, om insiderhandel, til-skyndelse hertil og videregivelse af intern viden begået af andre personer end de i artikel 38, stk. 1,og artikel 39 nævnte, og artikel 41 om kursmanipulation.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 10Til nr. 1 (§ 18, stk. 2, nr. 4, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der indsættes nyt stk. 3 i § 18 i lov om betalingstje-nester og elektroniske penge. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 2.Til nr. 2 (§ 18, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en finansiel virksomhed haren afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid tilsektoren. Dette gør sig gældende uanset størrelsen af betalingsinstituttet. Det er derfor vigtigt, atFinanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tidspunkt, hvor tilsynet på grund af sin erfaring ogkendskabet til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er behov herfor.Forslaget præciserer, at der ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen i et betalingsinstitut leverop til kravene til egnethed og hæderlighed i bestemmelsens stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal lægges vægt påhensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 vedrørertilfælde, hvor et medlem af ledelsen har indgivet begæring om, eller er under rekonstruktionsbe-handling, konkurs eller gældssanering. Dette forhold alene anses som tilstrækkeligt til at den på-gældende ikke længere anses for at leve op til kravene til egnethed og hæderlighed, og er derforikke medtaget i opregningen af de forhold, hvor hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektorskaltillæggesvægt.Til nr. 3 (§ 18, stk. 4, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Stk. 3 som bliver til stk. 4 indeholder en præcisering af, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orien-tere Finanstilsynet om forhold omfattet af stk. 1 og stk. 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen,og at ledelsesmedlemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en æn-dring af forholdene i stk. 2. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivetkonkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der errejst tiltale for overtrædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1.Til nr. 4 (§ 89 a, stk. 5, 4. pkt., i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Den gældende formulering af 4. pkt. tager ikke udtrykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstil-synets pligt til at indbringe sagen for domstolene skal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår,at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virk-somheden eller det pågældende ledelsesmedlem om at indbringe sagen for domstolene.Til nr. 5 (§ 94 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget foreslås indsat en ny § 94 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, medhvilken Finanstilsynet får adgang til at påbyde et betalings- eller e-penge-institut, der offentliggørinformationer om instituttet, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøreberigtigende informationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afinstituttet offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for instituttets kunder, indskydere,øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i instituttet handles, eller den finansiellestabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken instituttet skal offentliggøre deberigtigende informationer. Undlader instituttet at offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggørepåbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 92 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge,jf. § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæ-ves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kanvideregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskyt-te de finansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertilkommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte betalings- og e-pengeinstitutternes forretningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog op for Finanstilsy-nets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor et institut har vi-deregivet fejlagtige oplysninger om instituttet, og hvor instituttet ikke inden for en af Finanstilsynetfastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for instituttets berigtigelse af de misvisende oplys-ninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne være tale om,at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at et betalingsinstitut eller e-penge-institut indbringer, eller oplyser at det påtænker atindbringe, det af Finanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Er-hvervsankenævnet, bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspen-deres, med mindre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil isådanne situationer kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor et betalingsinstituteller e-penge-institut har videregivet misvisende oplysninger om instituttets forretningsmodel, elleri tilfælde hvor et betalingsinstitut eller e-penge-institut offentliggør et misvisende billede af institut-tet efter et tilsynsbesøg.Til § 11Til nr. 1 (§ 57, stk. 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der indsættes nyt stk. 3 i § 57. Der henvises til be-mærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 2.Til nr. 2 (§ 57, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en finansiel virksomhed haren afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid tilsektoren. Dette gør sig gældende uanset størrelsen af foreningen eller SIKAV’en. Det er derfor vig-tigt, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tidspunkt, hvor tilsynet på grund af sin er-faring og kendskabet til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er behovherfor.Forslaget præciserer, at der ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen i en forening eller en SI-KAV lever op til kravene til egnethed og hæderlighed i bestemmelsens stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skallægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmelsen i stk. 2,nr. 2 vedrører tilfælde, hvor et medlem af ledelsen har indgivet begæring om, eller er under rekon-struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Dette forhold alene anses som tilstrækkeligt tilat den pågældende ikke længere anses for at leve op til kravene til egnethed og hæderlighed, og erderfor ikke medtaget i opregningen af de forhold, hvor hensynet til at opretholde tilliden til den fi-nansiellesektorskaltillæggesvægt.Til nr. 3 (§ 57, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)Stk. 3 som bliver til stk. 4 indeholder en præcisering af, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orien-tere Finanstilsynet om forhold omfattet af stk. 1 og stk. 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen,og at ledelsesmedlemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en æn-dring af forholdene i stk. 2. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivetkonkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der errejst tiltale for overtrædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1.Til nr. 4 (§ 177 a i lov om investeringsforeninger m.v.)Medstk. 1i forslaget til en ny§ 177 ai lov om investeringsforeninger m.v. får Finanstilsynet ad-gang til at påbyde en dansk UCITS, der har videregivet oplysninger om den danske UCITS, somefter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer. Det er enforudsætning, at oplysningerne er kommet til offentlighedens kendskab. Forslaget svarer til § 354 di lov om finansiel virksomhed.Når der er tale om en investeringsforening eller en SIKAV, vil Finanstilsynet give påbuddet til be-styrelsen og investeringsforvaltningsselskabet, der har pligt til at sørge for at offentliggøre berigti-gelsen. Er den danske UCITS en værdipapirfond, er det efter § 8 i lov om investeringsforeningerm.v. investeringsforeningsselskabet eller administrationsselskabet, der har de pligter, der påhvilerværdipapirfonden, idet værdipapirfonden ikke har sin egen ledelse, da den ikke er en juridisk per-son.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afden danske UCITS offentliggjorte oplysninger kan skade investorerne i den danske UCITS, de øv-rige kreditorer, det finansielle marked, hvor andele udstedt af den danske UCITS handles, eller denfinansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken den danske UCITS skaloffentliggøre de berigtigende informationer. Undlader den danske UCITS at offentliggøre disse, kanFinanstilsynet i medfør af forslaget tilstk. 2offentliggøre påbuddet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 175, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter atbeskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavsheds-pligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte investorerne i den danske UCITS, det være sigprivate eller institutionelle investorer. Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde- at beskytte de danske UCITS’ forretningsmæssige forhold. Forslagets stk. 2 giver dog som nævntFinanstilsynet mulighed for at offentliggøre tavshedsbelagte oplysninger i tilfælde, hvor en danskUCITS har videregivet fejlagtige oplysninger om den danske UCITS, og hvor den danske UCITSikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for den danske UCITS’ berigtigelse af de misvisen-de oplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at den danske UCITS skal berigtige oplysningerne samme dag, som påbuddet er givet.Det forhold, at en dansk UCITS indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det af Fi-nanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet,bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes. Derimod vilErhvervsankenævnet kunne tillægge klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil kunne bliveerstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt, hvis en dansk UCITS har videregivetmisvisende oplysninger om den danske UCITS’ virksomhed, har givet misvisende oplysninger i sitprospekt eller i den centrale investorinformation, eller hvis en dansk UCITS offentliggør misvisen-de oplysninger om Finanstilsynets vurdering af den danske UCITS efter en undersøgelse.Til § 12Til nr. 1 (§ 66 f i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget foreslås indsat en ny § 66 f i lov om tilsyn med firmapensionskasser, med hvilkenFinanstilsynet får adgang til at påbyde virksomheder, der offentliggør informationer om virksomhe-den, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for pensionskassens medlemmer,øvrige kreditorer, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden forhvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomheden atoffentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 66 a, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser,hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter atbeskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavsheds-pligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte finansielle virksomheders kunder, det være sigprivatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde -at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dogop for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvoren virksomhed har videregivet fejlagtige oplysninger om virksomheden, og hvor virksomheden ikkeinden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.

Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en finansiel virksomhed indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det afFinanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet,bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindreErhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationerkunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en firmapensionskassehar videregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel.Til § 13Til nr. 1 (§ 49 c i lov om forsikringsformidling)Med forslaget foreslås indsat en ny § 49 c i lov om forsikringsformidling, med hvilken Finanstilsy-net får adgang til at påbyde virksomheder, der offentliggør informationer om virksomheden, somefter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, øvri-ge kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt afvirksomheden handles, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, indenfor hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomhedenat offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 49,stk. 1, i lov om forsikringsformidling, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvomden, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregiveoplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte virksom-hedens kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om - afkonkurrencemæssige grunde - at beskytte virksomhedernes forretningsmæssige forhold. Med be-stemmelsen åbnes dog op for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte op-lysninger, i tilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige oplysninger om virksomheden,og hvor virksomheden ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de fejlagtigeoplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en virksomhed indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det af Finans-tilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet, bevir-ker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindre Er-hvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer

kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en virksomhed harvideregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel, eller i tilfælde hvor envirksomhed offentliggør et misvisende billede af virksomheden.Til § 14Til nr. 1 (§ 4, stk. 2, nr. 4, i lov om pantebrevsselskaber)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der indsættes nyt stk. 3 i § 4 i lov om pantebrevssel-skaber. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 2.Til nr. 2 (§ 4, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber)Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en finansiel virksomhed haren afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid tilsektoren. Dette gør sig gældende uanset størrelsen af pantebrevsselskabet. Det er derfor vigtigt, atFinanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tidspunkt, hvor tilsynet på grund af sin erfaring ogkendskabet til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er behov herfor.Forslaget præciserer, at der ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen i et pantebrevsselskablever op til kravene til egnethed og hæderlighed i bestemmelsens stk. 2, nr. 1 og 3, skal lægges vægtpå hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 vedrørertilfælde, hvor et medlem af ledelsen har indgivet begæring om, eller er under rekonstruktionsbe-handling, konkurs eller gældssanering. Dette forhold alene anses som tilstrækkeligt til at den på-gældende ikke længere anses for at leve op til kravene til egnethed og hæderlighed, og er derforikke medtaget i opregningen af de forhold, hvor hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektorskaltillæggesvægt.Til nr. 3 (§ 4, stk. 4, i lov om pantebrevsselskaber)Stk. 3 som bliver til stk. 4 indeholder en præcisering af, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orien-tere Finanstilsynet om forhold omfattet af stk. 1 og stk. 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen,og at ledelsesmedlemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en æn-dring af forholdene i stk. 2. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivetkonkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der errejst tiltale for overtrædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1.Til nr. 4 (§ 14, stk. 5, 4. pkt., i lov om pantebrevsselskaber)Den gældende formulering af 4. pkt. tager ikke udtrykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstil-synets pligt til at indbringe sagen for domstolene skal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår,at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virk-somheden eller det pågældende ledelsesmedlem om at indbringe sagen for domstolene.Til nr. 5 (§ 15 a i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget foreslås indsat en ny § 15 a i lov om pantebrevsselskaber, med hvilken Finanstilsynetfår adgang til at påbyde virksomheder, der offentliggør informationer om virksomheden, som efterFinanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer.

Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, øvri-ge kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt afvirksomheden handles, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, indenfor hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomhedenat offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som ogsåfinder anvendelse på disse selskaber, jf. § 13 i lov om pantebrevsselskaber, hvorefter Finanstilsynetstavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykketil, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseretpå et ønske om at beskytte virksomhedens kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder.Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte virksomhedernes forret-ningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog op for Finanstilsynets mulighed for offentlig-gørelse af tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige op-lysninger om virksomheden, og hvor virksomheden ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat fristhar berigtiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en virksomhed indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det af Finans-tilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet, bevir-ker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindre Er-hvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationerkunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en virksomhed harvideregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel, eller i tilfælde hvor envirksomhed offentliggør et misvisende billede af virksomheden efter et tilsynsbesøg.Til § 15Til nr. 1 (§ 4, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere)Den nye affattelse af stk. 3 præciserer, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orientere Finanstilsynetom forhold omfattet af stk. 1 og 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen, og at ledelsesmedlem-merne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en ændring af forholdene istk. 2. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæringmod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der er rejst tiltale for over-trædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1.Til nr. 2 (§ 14, stk. 5, 4. pkt., i lov om finansielle rådgivere)Den gældende formulering af 4. pkt. tager ikke udtrykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstil-synets pligt til at indbringe sagen for domstolene skal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår,at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virk-somheden eller det pågældende ledelsesmedlem om at indbringe sagen for domstolene.

Til nr. 3 (§ 20 a i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget foreslås indsat en ny§ 20 ai lov om finansielle rådgivere, med hvilken Finanstilsynetfår adgang til at påbyde en finansiel rådgiver, der offentliggør informationer om virksomheden, somefter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, øvri-ge kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt afvirksomheden handles, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, indenfor hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomhedenat offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 17 ilov om finansielle rådgivere, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den,som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplys-ninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte virksomhedenskunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om - af konkur-rencemæssige grunde - at beskytte virksomhedernes forretningsmæssige forhold. Med bestemmel-sen åbnes dog op for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger, itilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige oplysninger om virksomheden, og hvor virk-somheden ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en virksomhed indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det af Finans-tilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet, bevir-ker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindre Er-hvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationerkunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en virksomhed harvideregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel, eller i tilfælde hvor envirksomhed offentliggør et misvisende billede af virksomheden efter et tilsynsbesøg.Til § 16Til nr. 1 (§ 23 a, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Den nye affattelse af stk. 3 præciserer, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orientere Finanstilsynetom forhold omfattet af stk. 1 og stk. 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen, og at ledelsesmed-lemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en ændring af forholdene istk. 2.Til nr. 2 (§ 27, stk. 6, 4. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende formulering af 4. pkt. tager ikke udtrykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstil-synets pligt til at indbringe sagen for domstolene skal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår,at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virk-somheden eller det pågældende ledelsesmedlem om at indbringe sagen for domstolene.Til nr. 3 (§ 27 k i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Med forslaget foreslås indsat en ny § 27 k i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, med hvilkenFinanstilsynet får adgang til at påbyde virksomheden, i tilfælde af at den offentliggør informationerom virksomheden, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigendeinformationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for Arbejdsmarkedets Tillægs-pensions medlemmer, øvrige kreditorer, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter enkort frist, inden for hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undla-der virksomheden at offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 27 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves,selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan vide-regive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskyttefinansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommeret ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte finansielle virksomheders forretnings-mæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog op for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelseaf tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige oplysningerom virksomheden, og hvor virksomheden ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berig-tiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en finansiel virksomhed indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det afFinanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet,bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindreErhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationerkunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor ArbejdsmarkedetsTillægspension har videregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel.Til § 17Til nr. 1 (§ 4 a, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Den nye affattelse af stk. 3 præciserer, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orientere Finanstilsynetom forhold omfattet af stk. 1 og stk. 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen, og at ledelsesmed-lemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en ændring af forholdene i

stk. 2. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæringmod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der er rejst tiltale for over-trædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1.Til nr. 2 (§ 10 k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Med forslaget foreslås indsat en ny § 10 k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, med hvilken Fi-nanstilsynet får adgang til at påbyde virksomheden, i tilfælde af at den offentliggør informationerom virksomheden, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigendeinformationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for lønmodtagerne, øvrige kredi-torer, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken virk-somheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomheden at offentliggø-re, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 10 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 354,stk. 2 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvomden, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregiveoplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte finansiel-le virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønskeom - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte finansielle virksomheders forretningsmæssigeforhold. Med bestemmelsen åbnes dog op for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavs-hedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige oplysninger omvirksomheden, og hvor virksomheden ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtigetde fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en finansiel virksomhed indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det afFinanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet,bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindreErhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationerkunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor Lønmodtagernes Dyr-tidsfond har videregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel.Til § 18Til nr. 1 (§ 23 a, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring)Den nye affattelse af stk. 3 præciserer, at ledelsesmedlemmer har pligt til at orientere Finanstilsynetom forhold omfattet af stk. 1 og stk. 2 i forbindelse med indtrædelse i ledelsen, og at ledelsesmed-lemmerne herudover har pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker en ændring af forholdene istk. 2.

Til nr. 2 (§ 27, stk. 6, 4. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)Den gældende formulering af 4. pkt. tager ikke udtrykkelig stilling til, hvordan fristen for Finanstil-synets pligt til at indbringe sagen for domstolene skal beregnes. Den foreslåede formulering fastslår,at de 4 uger skal regnes fra tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af en anmodning fra virk-somheden eller det pågældende ledelsesmedlem om at indbringe sagen for domstolene.Til nr. 1 (§ 76 f i lov om arbejdsskadesikring)Med forslaget foreslås indsat en ny § 76 f i lov om arbejdsskadesikring, med hvilken Finanstilsynetfår adgang til at påbyde virksomheden, i tilfælde af at den offentliggør informationer om virksom-heden, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informatio-ner.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for arbejdsgiverne, øvrige kredi-torer, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken virk-somheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomheden at offentliggø-re, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 76 a i lov om arbejdsskadesikring, jf. § 354, stk. 2, ilov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den,som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplys-ninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte finansiellevirksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønskeom - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte finansielle virksomheders forretningsmæssigeforhold. Med bestemmelsen åbnes dog op for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavs-hedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige oplysninger omvirksomheden, og hvor virksomheden ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtigetde fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en finansiel virksomhed indbringer, eller oplyser at den påtænker at indbringe, det afFinanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet,bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindreErhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationerkunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor virksomheden har vi-deregivet misvisende oplysninger om dens forretningsmodel.Til § 19Til nr. 1 (lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov ombetalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love)

Med den foreslåede ændring af§ 19, stk. 1,i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages en min-dre ændring af teknisk karakter, idet der ved en fejl, var nogle love, der ikke var nævnt i den ved-tagne territorialbestemmelse.§§ 6, 9 og 16 skal fortsat ikke nævnes i territorialbestemmelsens stk. 1, da de pågældende love en-ten gælder direkte for Færøerne og Grønland eller ikke gælder og ikke kan sættes i kraft ved anord-ning.Til § 20Med lovforslagets § 1, nr. 71, foreslås der indsættelse af nyt stk. 4 i § 362 i lov om finansiel virk-somhed, hvormed bestemmelsens nuværende stk. 4 bliver stk. 5. Den forventede ikrafttræden fornærværende lovforslag er 1. januar 2014.Ved § 1, nr. 53, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-skellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. (konsekvensrettelseri lyset af lov om investeringsforeninger m.v.), ophæves § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.Denne lovændring træder i kraft den 22. juli 2014.Da der med nærværende lovforslag indsættes nyt stk. 4 i § 362 i lov om finansiel virksomhed og detstykke, der skulle ophæves efter § 1, nr. 53, i lov nr. 615 af 12. juni 2013, dermed bliver stk. 5 fore-slås en konsekvensændring for at undgå, at det forkerte stykke ophæves.Til § 21Det foreslås medstk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Det følger afstk. 2,at hvis det inden lovens ikrafttræden aftalt, at et aktiv ikke kan overdrages, kanaktivet ikke indføres i et refinansieringsregister, med mindre parternes aftale herom ændres.Dette skal ses i forhold til lovforslaget § 1, nr. 42, (§ 152 p, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)hvor det fremgår, at der fremadrette skal foreligge en skriftlig aftale om, at aktiver ikke kan videre-sælges for, at lånet ikke kan registreres i refinansieringsregisteret.Det bemærkes at, finansielle virksomheder allerede i henhold til bekendtgørelse om god skik forfinansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. er forpligtet til at indgå eller bekræfte allevæsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium.Det antages derfor, at pengeinstitutter i disse kundeforhold allerede har dokumenteret sådanne vil-kår skriftligt. Bestemmelsen sikrer, at det er muligt at kontrollere, om de i refinansieringsregisteretindlagte aktiver kan indlægges i refinansieringsregisteret.Det bemærkes, at i det tilfælde, at loven skal finde anvendelse på aktiver, der er etableret ved aftalerindgået før lovens ikrafttrædelsesdato, skal pengeinstituttet give skriftlig meddelelse i papirformateller på andet varigt medium til kunder, der har en aftale om, at lånet ikke kan overdrages, om atdenne aftale opsiges. Pengeinstituttet skal i den forbindelse give kunden et passende varsel, førendopsigelsen kan træde i kraft. I denne forbindelse defineres et passende varsel som 30 dage.

Det følger afstk. 3,at loven finder anvendelse på kollektive gældforhold ifølge lovens § 2, nr. 2 (§4 e i lov om værdipapirhandel m.v.) etableret før lovens ikrafttræden. Lovens § 2, nr. 2, finder der-udover anvendelse på obligationsudstedelser, som registres hos Finanstilsynet efter lovens forskrif-ter efter lovens ikrafttræden.Medstk. 4foreslås det, at bestyrelsessammensætningen i de omfattede fonde og foreninger førstskal bringes i overensstemmelse med reglen i dette lovforslags § 1, nr. 54 i forbindelse med afhol-delse af den ordinære generalforsamling hhv. det ordinære repræsentantskabsmøde i 2014. Dermedpålægges det ikke de omfattede fonde og foreninger at afholde ekstraordinære generalforsamlingerhhv. ordinære repræsentantskabsmøder for at kunne leve op til kravet pr. 1. januar 2014. § 1, nr. 55vedrører krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditak-tieselskab.Til § 22Den foreslåede § 22 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Det foreslås istk. 1,atlovens §§ 1, 2, 4-9 og 10-19 som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.3 og 4.Medstk. 2foreslås, at §§ 1, 2, 4, 6, 7 10, 11, 14, 15 og 19 ved kongelig anordning kan sættes helteller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandskeforhold tilsiger.Det foreslås istk. 3,at §§ 12 og 13 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft forGrønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.For så vidt angårstk. 4gælder lov om finansiel stabilitet direkte for Færøerne og Grønland, hvorfordet foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte, at lovens § 3 træder i kraft for Grønlandog Færøerne på andre tidspunkter.