ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 305: Udkast til lovforslag om autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet (modernisering af autorisationsordningerne på el-, vvs- og kloakområderne), fra erhvervs- og vækstministeren

Kapitel 1Formål§ 1.Loven har til formål at sikre, at installationer på områderne for el, vvs og kloak udføres og servicereskorrekt af hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø.Kapitel 2AnvendelsesområdeEl-området§ 2.Elektriske installationer for stærkstrøm samt installation af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- ogreguleringssystemer, der anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, samt servicering af disseinstallationer og systemer må kun udføres af elinstallatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter §8, stk. 1, delautorisation efter § 9, stk. 1, til det pågældende arbejde eller er omfattet af regler fastsat imedfør af § 3, jf. dog stk. 2-5. De autorisationskrævede arbejder regnes fra fast tilkobling til og frakoblingfra elforsyningsanlæg og omfatter faste ledningssystemer, tavler, målere, tilslutningssteder og andet fastinstallationsmateriel samt fast tilslutning af elektriske maskiner og brugsgenstande.Stk. 2.Virksomheder, der erhvervsmæssigt producerer eller servicerer styrings- og reguleringssystemer, deranvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, må uanset stk. 1 installere og servicere ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer.Stk. 3.Virksomheder, der erhvervsmæssigt producerer eller servicerer elektriske maskiner ogbrugsgenstande, må uanset stk. 1 udføre fast tilslutning og frakobling af samt service på elektriske maskinerog brugsgenstande.Stk. 4.Tavlefabrikanter må uanset stk. 1 udføre fast tilslutning og frakobling af samt service påinstallationstavler.Stk. 5.Elektriske installationer på skibe samt i luftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer, bortset fracampingvogne og beboelsesvogne, er ikke omfattet af lovens bestemmelser.§ 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra autorisationskravet for1) producenters udførelse af faste elektriske installationer i fabriksmæssigt fremstillede storebrugsgenstande,2) producenters forberedelse af elektriske installationer ved fremstilling af bygningsdele,3) føring af elkabler af personer med særlige kompetencer og4) udførelse af simple arbejder.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte regler om installation og servicering af ikke-konventionelle el-producerende anlæg og regler om undtagelse fra autorisationskravet for disse anlæg.Vvs-området§ 4.Gasinstallationer, hvor der anvendes bygas, naturgas, flaskegas, biogas, brint eller lignende brandbaregasser må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 8,stk. 1, delautorisation efter § 9, stk. 1, til det pågældende arbejde eller er omfattet af regler fastsat i medføraf § 5, jf. dog stk. 2. De autorisationskrævende arbejder regnes fra og med tilslutning tildistributionsledninger eller forsyningsanlæg og omfatter stik- og husledninger samt gasmateriel, herunderapparater og disses ventilation og aftrækssystemer.Stk. 2.Førstegangsindregulering af større gasfyrede brænderanlæg over 135 kW samt installationer medprocesudstyr, må dog alene udføres af producenten eller af virksomheder, der har opnået en særliggasgodkendelse efter § 10, stk. 1. Servicering af de anlæg, som er nævnt i 1. pkt., må alene udføres afvirksomheder, der har opnået en særlig gasgodkendelse efter § 10, stk. 1.Stk. 3.Vandinstallationer samt afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres ogserviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 8, stk. 1, delautorisation efter§ 9, stk. 1, til det pågældende arbejde eller er omfattet af regler fastsat i medfør af § 5. Vandinstallationerregnes fra og med tilslutning til forsyningsledning og omfatter hele installationen inkl. armaturer oginstallationsgenstande, medmindre tilslutningen sker til et forsyningsanlæg for en enkelt privat forbruger.Stk. 4.Gas-, vand- og afløbsinstallationer på skibe samt i luftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer, bortsetfra campingvogne og beboelsesvogne, er ikke omfattet af lovens bestemmelser.§ 5.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra autorisationskravet for1) arbejder, som gasleverandører, vandforsyningsvirksomheder, vandselskaber samt serviceselskaber,der er koncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, ved eget personale udførerinden for deres forsyningsområde,2) producenters forberedelse af gasinstallationer, vandinstallationer samt afløbsinstallationer overterrænhøjde og i bygninger ved fremstilling af bygningsdele,3) føring af vandrør af personer med særlige kompetencer og4) udførelse af simple arbejder.Kloakområdet§ 6.Afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur modjord og dertil hørende kloakledninger samt regnvandsledninger, som tilsluttes offentligt regnvandssystem,må kun udføres og repareres af kloakmestervirksomheder, der har opnået autorisation efter § 8, stk. 1,eller virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 7. De autorisationskrævende arbejderomfatter stikledninger samt nedsivningsanlæg og samletanke og regnes fra og med tilslutningen tilhovedkloak (gadekloak).§ 7.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra autorisationskravet for

1) arbejder, som vandselskaber samt serviceselskaber, der er koncernmæssigt eller ejermæssigtknyttet til et vandselskab, ved eget personale udfører inden for vandselskabets forsyningsområdeved afløbsinstallationer, som er tilsluttet pågældende kloakanlæg, og2) udførelse af simple arbejder.Kapitel 3Autorisation og godkendelseAutorisation§ 8.Sikkerhedsstyrelsen kan meddele autorisation til elinstallatørvirksomheder til at udføre arbejde påautorisationsområdet beskrevet i § 2, stk. 1, til vvs-installatørvirksomheder til at udføre arbejde påautorisationsområdet beskrevet i § 4, stk. 1 og 3, og til kloakmestervirksomheder til at udføre arbejde påautorisationsområdet beskrevet i § 6, når ansøgeren har dokumenteret, at1) der i virksomheden er en eller flere fagligt ansvarlige, som er godkendt i henhold til § 13, stk. 1,inden for det fagområde, der ansøges om autorisation til, og som er tilknyttet virksomheden somansat, som eneindehaver af en enkeltmandsvirksomhed eller som deltager i et interessentskab elleri et kommanditselskab,2) virksomheden har et godkendt kvalitetsledelsessystem, jf. § 19,3) virksomheden ikke er under konkursbehandling eller likvidation,4) virksomheden har en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land,som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og5) der er indbetalt gebyr, jf. § 17.Stk. 2.Virksomhedens ejer eller, hvor virksomheden drives i selskabsform, den administrerende direktørskal afgive skriftlig erklæring om, hvorvidt virksomheden eller vedkommende selv inden for de sidste 3 år erstraffet for overtrædelse af denne lov, lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- ogafløbsledninger, lov om autorisation af elinstallatører m.v., lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektriskmateriel, regler udstedt i medfør af disse love eller tilsvarende lovgivning i andre lande.Stk. 3.Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autorisationer. Virksomheder, der er autoriseret i henholdtil stk. 1, opføres i registret. Registret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.§ 9.Sikkerhedsstyrelsen kan meddele delautorisation til at udføre arbejde på en afgrænset del afautorisationsområdet beskrevet i § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 3, når betingelserne i § 8 er opfyldt.Stk. 2.Virksomheder, der er delautoriserede i henhold til stk. 1, opføres i Sikkerhedsstyrelsensautorisationsregister, jf. § 8, stk. 3, med angivelse af hvilke arbejder, delautorisationen omfatter.Særlig gasgodkendelse§ 10.Sikkerhedsstyrelsen kan meddele en virksomhed en særlig gasgodkendelse til at udføreførstegangsindregulering af større gasfyrede brænderanlæg over 135 kW samt installationer medprocesudstyr, når betingelserne i § 8 er opfyldt, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Virksomheder, der er godkendt i henhold til stk. 1, opføres i Sikkerhedsstyrelsensautorisationsregister, jf. § 8, stk. 3, med angivelse af hvilke arbejder, godkendelsen omfatter.

Stk. 3.Sikkerhedsstyrelsen kan meddele godkendelse efter stk. 1, selv om virksomhedens fagligt ansvarligeikke er godkendt i henhold til § 13, stk. 1, hvis godkendelsen kan ske ud fra en konkret vurdering af desamlede faglige kompetencer, der er i virksomheden.Udøvelse af virksomheden§ 11.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler1) om krav til den fagligt ansvarlige i autoriserede virksomheder og virksomheder med en særliggasgodkendelse,2) om udøvelse af autoriseret virksomhed og virksomhed med en særlig gasgodkendelse,3) om hvilke afgrænsede arbejdsområder, der kan ansøges om delautorisation til,4) om meddelelse af en særlig gasgodkendelse og5) som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattetaf autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.§ 12.Den fagligt ansvarlige, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, må kun være tilknyttet én virksomhed som fagligt ansvarlig,jf. dog stk. 2.Stk. 2.Sikkerhedsstyrelsen kan, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, give tilladelse til, at envirksomhed kan ansætte en fagligt ansvarlig, som tillige er fagligt ansvarlig i anden virksomhed.Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.Stk. 3.Den fagligt ansvarlige skal være til rådighed for virksomheden i det omfang, det er nødvendigt for atvaretage virksomhedens autorisationskrævende opgaver eller opgaver, der kræver en særliggasgodkendelse.Stk. 4.Såfremt den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden som ansat, skal vedkommende være ansatmed et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse.Godkendelse som fagligt ansvarlig§ 13.Godkendelse som fagligt ansvarlig på el-, vvs- og kloakområderne meddeles af Sikkerhedsstyrelsen,når det er dokumenteret, at1) ansøgeren har bestået en godkendt kompetencegivende prøve inden for det relevante fagområde,jf. dog stk. 3,2) ansøgeren er myndig, ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemålefter værgemålslovens § 7 og har rådighed over sit bo, og3) der er indbetalt gebyr, jf. § 17.Stk. 2.Ansøgeren skal afgive skriftlig erklæring om, hvorvidt vedkommende inden for de sidste 3 år erstraffet for overtrædelse af denne lov, lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- ogafløbsledninger, lov om autorisation af elinstallatører m.v., lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektriskmateriel eller regler udstedt i medfør af disse love.Stk. 3.Stk. 1, nr. 1, gælder ikke for borgere fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union elleret land, som Unionen har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.§ 14.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om

1) kompetencegivende prøver, der giver adgang til at ansøge om godkendelse som fagligt ansvarlig,2) administration af de kompetencegivende prøver på kloakområdet, herunder gebyrer for deltagelsei prøverne og3) udøvelse af erhverv inden for el-, vvs- og kloakområderne på baggrund af udenlandskeerhvervsmæssige kvalifikationer, herunder om forbud mod midlertidig eller lejlighedsvis udøvelseaf erhverv som fagligt ansvarlig, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, for personer, som ikke opfylderkvalifikationskravene.Afslag§ 15.Uanset betingelserne i § 8, § 9, § 10, og § 13 for at opnå autorisation, særlig gasgodkendelse ellergodkendelse som fagligt ansvarlig er opfyldt, kan Sikkerhedsstyrelsen meddele afslag i følgende tilfælde:1) Under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.2) Såfremt ansøgeren er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de i straffelovens § 78,stk. 2, nævnte. Dette gælder ikke personer fra et andet medlemsland inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med, som er lovligt etablerede i dereshjemland, og som anmelder midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af erhverv.3) Såfremt ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til atantage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.Stk. 2.Ved afslag efter stk. 1, nr. 1 og 2, finder straffelovens § 78, stk. 3, anvendelse.Dispensation§ 16.Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra de betingelser, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-4, § 9, stk. 1, §10, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 1-2.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til dispensation fra kraveti § 8, stk. 1, nr. 1.Gebyr§ 17.Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyr i forbindelse med ansøgning om autorisation, særliggasgodkendelse og godkendelse som fagligt ansvarlig.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrerne i stk. 1.Kapitel 4Oplysningspligt§ 18.En autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særlig gasgodkendelse skal straks giveSikkerhedsstyrelsen meddelelse, når virksomheden får en ny fagligt ansvarlig tilknyttet. Virksomheden skalendvidere straks give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, når den fagligt ansvarlige fratræder, eller detforventes, at den fagligt ansvarlige vil være fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger eller iøvrigt vil være fysisk eller retligt ude af stand til at varetage opgaven som fagligt ansvarlig.Stk. 2.En autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særlig gasgodkendelse skal giveSikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis

1) virksomheden kommer under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører,2) virksomheden skifter adresse, eller3) der i øvrigt er ændringer i de oplysninger, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse medudstedelsen af autorisationen eller den særlige gasgodkendelse, og som kan have betydning foropretholdelse af autorisationen eller godkendelsen.Kapitel 5Kvalitetsledelsessystemet§ 19.En virksomhed, der ansøger om autorisation efter § 8 eller § 9 eller om en særlig gasgodkendelseefter § 10, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden har et kvalitetsledelsessystem.Kvalitetsledelsessystemet skal rette sig mod den del af virksomhedens forretningsgrundlag, der vedrørerdet autorisationskrævende arbejde eller arbejde, der kræver en særlig gasgodkendelse, som virksomhedenønsker at udføre. Kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og skal løbende efterprøves af en afSikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans.Stk. 2.Virksomheden afholder omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efterprøvning afvirksomhedens kvalitetsledelsessystem.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om1) det i stk. 1 nævnte kvalitetsledelsessystems indhold, omfang, godkendelse og efterprøvning mv.,2) undtagelse fra kravet om efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet,3) ekstraordinær efterprøvning i tilfælde, hvor virksomheden har udvist forsømmelighed vedudførelse af installationsarbejde, og4) godkendelse af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 1 og efterprøvning af de godkendtekontrolinstanser.Stk. 4.En virksomhed fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden har etkvalitetsledelsessystem, der vedrører arbejder, som virksomheden udfører i Danmark, og som kangodkendes efter regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 1, eller et system, der kan sidestilles hermed.Kapitel 6Bortfald og tilbagekaldelseBortfald§ 20.En autorisation udstedt i medfør af § 8 eller § 9 og en særlig gasgodkendelse udstedt i medfør af § 10bortfalder, når1) virksomheden kommer under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører, eller2) virksomheden ikke længere har en fagligt ansvarlig tilknyttet, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, eller den fagligtansvarlige er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger eller i øvrigt bliver fysisk ellerretligt ude af stand til at varetage opgaven som fagligt ansvarlig, jf. dog stk. 2.

§ 21.En godkendelse som fagligt ansvarlig udstedt i medfør af § 13 bortfalder, når personen ikke længereopfylder betingelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.Tilbagekaldelse§ 22.Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation udstedt i medfør af § 8 eller § 9 og en særliggasgodkendelse udstedt i medfør af § 10, når1) kontrolinstansen ikke kan godkende kvalitetsledelsessystemet endeligt, eller den løbendeefterprøvning af kvalitetsledelsessystemet viser grove mangler i egenkontrollen,2) virksomheden ikke længere har en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv,eller3) betingelserne for autorisationen eller den særlige gasgodkendelse i øvrigt ikke længere er opfyldt.Stk. 2.En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan af den virksomhed, som er afgørelsens adressat,forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over forSikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.Stk. 3.Sikkerhedsstyrelsen anlægger uden unødigt ophold sag mod virksomheden nævnt i stk. 2 i denborgerlige retsplejes former.Stk. 4.Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1 har opsættende virkning. Rettenkan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøvevirksomhed som autoriseret eller med særlig gasgodkendelse.Kapitel 7Påbud§ 23.Såfremt en virksomhed, der udfører elektriske arbejder i henhold til § 2, stk. 2-4, eller i henhold tilregler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1-2, eller stk. 2, eller en virksomhed, der udfører gasinstallationer,vandinstallationer eller afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger i henhold til regler fastsat imedfør af § 5, nr. 2, groft eller gentagne gange overtræder krav i stærkstrømsbekendtgørelsen,gasreglementet eller regler om vand- og afløbsinstallationer eller øvrige sikkerhedskrav eller anvender ikke-kvalificeret arbejdskraft til opgaverne, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde virksomheden at lade sådannearbejder udføre af en autoriseret virksomhed.Stk. 2.Hvis forudsætningerne for påbuddet, jf. stk. 1, ændrer sig, kan virksomheden anmodeSikkerhedsstyrelsen om at vurdere, om påbuddet fortsat skal opretholdes.Stk. 3.En afgørelse om påbud efter stk. 1 kan af den virksomhed, som er afgørelsens adressat, forlangesindbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over forSikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.Stk. 4.Sikkerhedsstyrelsen anlægger uden unødigt ophold sag mod virksomheden nævnt i stk. 3 i denborgerlige retsplejes former.Stk. 5.Anmodning om sagsanlæg efter stk. 3 har opsættende virkning. Retten kan bestemme, atsagsanlægget ikke skal have opsættende virkning.Kapitel 8

Annoncering mv.§ 24.En virksomhed, der ikke har opnået autorisation efter § 8 eller § 9 eller en særlig gasgodkendelse efter§ 10, eller hvis autorisation eller godkendelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, må ikke ved annoncering ellerpå anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan autorisation ellergodkendelse haves.Kapitel 9Kontrol§ 25.Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes.Stk. 2.Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelse aftilsynet efter stk. 1.Stk. 3.Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige tilvurdering af, om betingelserne for autorisation eller særlig gasgodkendelse fortsat er opfyldt.§ 26.Sikkerhedsstyrelsen har, hvis der er formodet risiko for farlige el- eller gasinstallationer, eller hvis detskønnes nødvendigt for at gennemføre en effektiv kontrol med virksomheder omfattet af loven, til enhvertid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter.Stk. 2.Politiet yder om fornødent Sikkerhedsstyrelsen bistand hertil.§ 27.I forbindelse med indberetninger, som er krævet i medfør af lov om elektriske stærkstrømsanlæg ogelektrisk materiel eller regler fastsat i medfør heraf, skal netvirksomheder for elforsyning kontrollere, atarbejdet er udført af virksomheder, der ifølge reglerne i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lover berettiget dertil.§ 28.I forbindelse med indberetninger og i forbindelse med tilsyn med eksisterende gasinstallationer ihenhold til lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger eller reglerfastsat i medfør heraf, skal gasleverandører kontrollere, at arbejdet er udført af virksomheder, der ifølgereglerne i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov er berettiget dertil.§ 29.En netvirksomhed for elforsyning, en gasleverandør, en kommunalbestyrelse, en privatvandforsyningsvirksomhed, et vandselskab eller et serviceselskab, der er koncernmæssigt eller ejermæssigtknyttet til et vandselskab, skal underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis det konstateres, at regler i denne loveller i regler udstedt i medfør af denne lov er overtrådt, at der er udvist forsømmelighed ved arbejdetsudførelse, eller at en autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særlig gasgodkendelse harhandlet på en måde, som vil kunne medføre tilbagekaldelse af autorisationen i henhold til § 22, stk. 1.Kapitel 10Administration§ 30.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning omautorisation, særlig gasgodkendelse, godkendelse som fagligt ansvarlig og andre ansøgninger i medfør afloven.

§ 31.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraSikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunderom anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten formeddelelsen.§ 32.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstede afgørelserog andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser ogdokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene medangivelse af Sikkerhedsstyrelsen som afsender.§ 33.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov,som indeholder krav til virksomheder mv., og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter,ikke indføres i Lovtidende.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifterog tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføresi Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.Kapitel 11Klageadgang§ 34.Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kanikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 2.Afslag på ansøgning om autorisation, særlig gasgodkendelse og godkendelse som fagligt ansvarlig,som er begrundet i de forhold, der er nævnt i § 15, stk. 1, nr. 3, kan dog indbringes for Erhvervsankenævnetsenest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.Kapitel 12Straffebestemmelser§ 35.Med bøde straffes den, der1) uden at være berettiget dertil udfører arbejde, som kræver autorisation eller særliggasgodkendelse, jf. § 2, § 4 og § 6,2) med forsæt eller grov uagtsomhed lader arbejde, som kræver autorisation eller særliggasgodkendelse, jf. § 2, § 4 og § 6, udføre af en virksomhed eller en person, der ikke efter denne lover berettiget dertil,

Stk. 2.Det kan i regler fastsat i medfør af § 3, § 5, § 7, § 11 og § 14 fastsættes, at overtrædelse af reglernestraffes med bøde.Stk. 3.Ved udmåling af straffen skal der, ud over hvad der følger af de almindelige straffeprocessuelleregler, lægges vægt på, om overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, omovertrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne samt til den tilsigtede berigelseog virksomhedens omsætning.§ 36.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om straf for tilsidesættelse af de pligter, der følgeraf lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., som vedrører autoriseredeelinstallatørvirksomheders udarbejdelse af elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen, samtregler i bekendtgørelse om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen.§ 37.Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.kapitel.Kapitel 13Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighedIkrafttræden§ 38.Loven træder i kraft den 1. marts 2014.Stk. 2.Lov om autorisation af elinstallatører mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 16. december 2003 medsenere ændringer, ophæves.Overgangsbestemmelser§ 39.Regler udstedt i medfør af lov om autorisation af elinstallatører mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af16. december 2003 med senere ændringer, og i medfør af § 6, § 7, stk. 7 og 8, § 9, stk. 6, og § 24, stk. 3, ilov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelsenr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes afregler udstedt i medfør af denne lov.§ 40.Virksomhedsautorisationer meddelt før tidspunktet for denne lovs ikrafttræden vedbliver at havegyldighed, indtil de bortfalder eller tilbagekaldes.Stk. 2.Godkendelser som kompetent virksomhed meddelt før tidspunktet for denne lov ikrafttrædenvedbliver at have gyldighed, indtil de eventuelt erstattes af en delautorisation, bortfalder ellertilbagekaldes.Stk. 3.Personligt autoriserede og teknisk ansvarlige personer, som er tilknyttet de autoriserede ellergodkendte virksomheder ved lovens ikrafttræden, registreres som virksomhedernes fagligt ansvarlige.Stk. 4.Lovens § 20 og § 22 finder tilsvarende anvendelse for autorisationer og godkendelser som nævnt istk. 1-3.10

§ 41.Personlige autorisationer og godkendelser som teknisk ansvarlige personer meddelt før tidspunktetfor denne lovs ikrafttræden vedbliver at have gyldighed, indtil de eventuelt erstattes af en godkendelsesom fagligt ansvarlig eller bortfalder.Stk. 2.Lovens § 21 finder tilsvarende anvendelse for autorisationer og godkendelser som nævnt i stk. 1.§ 42.Virksomheder, som ved lovens ikrafttræden er tilsluttet en særlig tilsynsordning efter bestemmelsen i§ 7, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- ogafløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som ændret ved lov nr. 1601 af 20.december 2006, eller tidligere gældende regler om den særlige tilsynsordning, skal inden den 1. marts 2016opfylde kravet i lovens § 8, stk. 1, nr. 2.Ændringer i anden lovgivning§ 43.I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 1382 af 20. december 2004, §1 i lov nr. 1601 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 375 af 27. maj 2008, § 3 i lov nr. 364 af 13. maj 2009 og §57 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:1.Lovenstitelaffattes således:»Lov om gasinstallationer og gasmateriel«.2.§ 1, nr. 2 og 3, § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, kapitel 2, kapitel 3, kapitel 4ophæves3.I§ 15, stk. 2,indsættesefter nr. 7 som nyt nummer:»8) Bestemmelser om gaskvaliteter.«Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.4.§ 19, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Sikkerhedsstyrelsen har, hvis der er formodet risiko for farlige gasinstallationer eller gasmateriel, tilenhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle offentlige og private ejendomme oglokaliteter, hvor der forhandles, oplagres eller benyttes gasinstallationer og gasmateriel.Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere bemyndige et kontrolorgan til at have tilsvarende adgang.«5.I§ 20udgår »§ 9, stk. 1 og 2, og«.6.§ 23, stk. 1, 1. pkt., ophæves.7.I§ 23, stk. 1, 2. pkt.,udgår »tillige«.8.§ 23, stk. 2 og 3, § 23 a, § 24, stk. 3, § 24 a, 2. og 3. pkt.,og§ 25, stk. 1, nr. 1 og 2,ophæves.9.I§ 25, stk. 1, nr. 3,udgår »§ 14 og« og », eller § 23 a, 1. pkt«.Færøerne og Grønland§ 44.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Den overordnede baggrund for lovforslaget3. Hovedpunkterne i lovforslaget3.1. Virksomhedsautorisationsordningen3.2. Den fagligt ansvarlige3.3. Et nyt forenklet kvalitetsledelsessystem3.4. Delautorisation3.5. Krav om faglige kvalifikationer til de udførende medarbejdere på vvs-området3.6. Den særlige tilsynsordning3.7. Bibeskæftigelsesautorisationen3.8. Regelforenkling på vvs-området3.9. Kommunernes kontrolforpligtelse3.10. En mindre udvidelse af Sikkerhedsstyrelsens adgang uden retskendelse3.11. Skærpelse af straffebestemmelser3.12. Nye straffebestemmelser i eleftersynsordningen4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgere7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer mv.10. Sammenfattende skema1. IndledningMed lovforslaget foreslås det at indføre en ny fælles autorisationsordning på el-, vvs- og kloakområderne.Lovforslaget fremsættes som led i regeringens konkurrencepolitiske udspil.Det er hensigten at skabe en mere moderne og fremtidssikret autorisationsordning med mindredetailregulering af virksomhederne. Virksomhederne får større frihedsgrader og mere fleksibilitet medhensyn til at organisere det autorisationskrævende arbejde, uden at der gås på kompromis medsikkerheden ved installationerne.Det foreslås samtidig, at der indføres mulighed for delautorisation på el-området, således at flerevirksomheder kan få adgang til at udføre el-arbejde. Herved kan der opstå nye markeder, øget produktivitetog større konkurrence til gavn for forbrugerne. Muligheden for at opnå delautorisation vil betyde, at flerevirksomheder fremover kan udføre flere opgaver for forbrugeren fra start til slut. Samtidig vil mulighedenfor delautorisation skabe et grundlag for løbende opkvalificering af virksomhedernes ansatte, hvis forslagetunderstøttes af nye og fleksible veje til de nødvendige kompetencer.12

Samlet set vil det betyde, at virksomhederne får mulighed for at dyrke nye forretningsområder, og atfaglærte hurtigere kan få et uddannelsesløft.Det foreslås, at der også på vvs-området indføres mulighed for delautorisation. På vvs-området vil dennemulighed erstatte den eksisterende mulighed for at opnå godkendelse som kompetent virksomhed på enafgrænset del af det autorisationskrævende område eller på et specialiseret område inden for gasarbejde.Forslaget lægger op til en virksomhedsautorisationsordning med forenklede krav til virksomhedernesegenkontrol, hvor der kun stilles krav, der har betydning for sikkerheden. Det vil i højere grad være op tilvirksomhederne selv, hvordan de vil håndtere en række forhold, som ikke direkte relaterer sig tilsikkerheden ved installationerne.Der lægges endvidere op til en mindre regelforenkling på vvs-området, idet det foreslås, at der indføresvisse undtagelser fra autorisationskravet i forbindelse med producenters forberedelse af visse installationerved fremstilling af bygningsdele. Det foreslås endvidere, at forbrugerne får adgang til at udføre mindrearbejder på flaskegas-området.Det eksisterende sikkerhedsniveau fastholdes, fordi autorisationsordningen fortsat bygger på de toprimære krav om faglig kompetence og egenkontrol i virksomhederne. Samtidig lægges der op til skærpedesanktioner for systematisk overtrædelse af reglerne og overtrædelser, som medfører fare for sikkerhed,sundhed og miljø.Lovforslaget skal erstatte lov om autorisation af elinstallatører mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 16.december 2003 med senere ændringer (elinstallatørloven) og bestemmelserne om autorisation mv. i lovom gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr.988 af 8. december 2003 med senere ændringer (gasinstallationsloven).2. Den overordnede baggrund for lovforslagetEt af initiativerne i regeringens konkurrencepolitiske udspil er en modernisering afautorisationsordningerne på el-, vvs- og kloakområderne, så der opstår nye markeder, øget konkurrence ide hjemmemarkedsorienterede erhverv og en lettelse af de administrative byrder for virksomhederne.Moderniseringen af autorisationsordningerne skal styrke fleksibiliteten, konkurrencen og produktiviteten tilgavn for både virksomhederne og forbrugerne, uden at der bliver gået på kompromis med sikkerheden.3. Hovedpunkterne i lovforslaget3.1. AutorisationsordningenI dag er autorisationsordningerne på el-, vvs- og kloakområderne reguleret af to love. På el-områdetreguleres autorisationsordningen af elinstallatørloven. Ordningen er en kombineret person- ogvirksomhedsautorisationsordning, hvor det er et krav for at få en virksomhedsautorisation, at der ivirksomheden er en person, som har en personlig autorisation som elinstallatør. Autorisation tilvirksomheden og til personen udstedes samtidig. På vvs- og kloakområderne reguleres autorisationen afgasinstallationsloven. Ordningen er en virksomhedsautorisationsordning, hvor det er et krav for at få en

autorisation, at der i virksomheden er en godkendt teknisk ansvarlig person. Når Sikkerhedsstyrelsenudsteder autorisation til virksomheden, godkendes den teknisk ansvarlige person samtidig.På begge områder gælder, at autorisation af virksomheden og autorisation henholdsvis godkendelse af dentilknyttede person er gensidigt afhængige. Det betyder, at den personlige autorisation eller godkendelsensom teknisk ansvarlig bortfalder, hvis personen fratræder sin stilling i virksomheden. På el-området har denpersonligt autoriserede elinstallatør et særligt personligt strafansvar. Dette strafansvar gælder i forbindelsemed den personligt autoriserede elinstallatørs manglende instruktion og tilsyn med udførelse afautorisationskrævende arbejde samt hvis der tages ansvar for arbejde udført af personer, der ikke er ansat ivirksomheden. Tilsvarende gælder, hvis den personligt autoriserede undlader at foretage gennemgang afen installation, i tilfælde hvor virksomheden overtager færdiggørelsen af installationen efter dispensationfra Sikkerhedsstyrelsen. Reglen om det særlige personlige strafansvar er fastsat i en bekendtgørelse. Ipraksis afhænger det af den konkrete sag, om det er den personligt autoriserede elinstallatør,elinstallatørvirksomheden eller begge, der straffes, når de tekniske regler for udførelse af elinstallationer erovertrådt. Den teknisk ansvarlige person på vvs- og kloakområderne har ikke et tilsvarende særligtstrafansvar. Udgangspunktet er derfor, at det er virksomheden, der i overensstemmelse med generellestrafferetlige principper er strafsubjekt. Det betyder, at det økonomiske og det faglige ansvar er samlet hosvirksomheden.Tilstedeværelsen af en personligt autoriseret henholdsvis en teknisk ansvarlig person i virksomheden skalblandt andet sikre, at virksomheden besidder de nødvendige faglige kompetencer. Herudover stilles dersom betingelse i begge ordninger, at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem.Kvalitetsstyringssystemet skal være godkendt og skal løbende efterprøves af en uafhængigtredjepartskontrol. Denne kontrol foretages af en kontrolinstans, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt.På vvs-området er der i dag mulighed for at få en godkendelse som kompetent virksomhed. En sådangodkendelse giver virksomheden adgang til at udføre arbejder på en afgrænset del af detautorisationskrævende område eller på et specialiseret område inden for gasarbejder. En sådangodkendelse er ligeledes betinget af, at virksomheden har en godkendt teknisk ansvarlig person, og atvirksomheden har et godkendt kvalitetsstyringssystem.Det foreslås, at der indføres én samlet autorisationsordning for el-, vvs- og kloakområderne. Ordningenbygger fortsat på de to hovedkrav om, at virksomheden har en person med relevante faglige kompetencerfast tilknyttet, og at virksomheden anvender egenkontrol i form af et kvalitetsledelsessystem. Denforeslåede ordning er således en virksomhedsautorisationsordning, hvor virksomheden har det fulde ansvarfor udførelsen af arbejdet. Det betyder, at den personlige autorisation og det særlige personlige strafansvarpå el-området ikke foreslås videreført.3.2. Den fagligt ansvarligeGodkendelsenEfter de gældende regler skal der ansøges om personlig autorisation eller godkendelse som tekniskansvarlig person i en bestemt virksomhed samtidig med, at virksomheden søger omvirksomhedsautorisation.

For at få en personlig autorisation eller en godkendelse som teknisk ansvarlig skal personen efter degældende regler have bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kompetencegivende prøve inden for sitfag. Hvis det er mere end 5 år siden, at ansøgeren bestod prøven, skal det dokumenteres, at ansøgeren harhaft mindst 1 års relevant arbejde inden for de sidste 5 år, det såkaldte forældelseskrav.På el-området er der endvidere fastsat et praksiskrav. Praksiskravet gælder personer med andenuddannelsesmæssig baggrund end elektriker og indebærer, at personen i sammenlagt mindst et år skalhave været beskæftiget med praktisk arbejde, som kræver autorisation, og under ansvar af en autoriseretelinstallatør. Eksempelvis er maskinmestre og elingeniører omfattet af praksiskravet. Da alle ansøgere somnævnt skal have bestået en kompetencegivende prøve, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt, foreslås det,at praksiskravet ikke videreføres. Det vil betyde, at det bliver langt mere fleksibelt for den enkelte ansøgerat opnå de kompetencer, der er nødvendige for at kunne bestå autorisationsprøven. Det afgørende bliversåledes, om man kan bestå prøven.Som nævnt er den personlige autorisation henholdsvis godkendelsen som teknisk ansvarlig person knyttettil virksomhedens autorisation. Det betyder, at hvis den personligt autoriserede henholdsvis den tekniskansvarlige skifter ansættelsessted, skal den pågældende efter de gældende regler indsende ansøgning ogdokumentation til Sikkerhedsstyrelsen for at opnå ny personlig autorisation henholdsvis ny godkendelsesom teknisk ansvarlig i den nye virksomhed.Med lovforslaget lægges der op til en ordning, hvor der kan opnås godkendelse som fagligt ansvarlig, nården godkendte kompetencegivende prøve er bestået, og kravene om at være myndig, ikke at være underværgemål og ikke tidligere straffet er opfyldt. Personen har herefter godkendelsen som fagligt ansvarlig påubestemt tid, medmindre den bortfalder, fordi personen ikke længere er myndig eller er kommet underværgemål eller samværgemål, eller frakendes efter reglerne i straffelovens § 79. Godkendelsen er såledesikke knyttet sammen med virksomhedens autorisation, som tilfældet er efter de gældende regler. Dermeder forældelseskravet ikke længere relevant, og det videreføres derfor ikke i lovforslaget.Virksomhederne får dermed ansvaret for, at den person, der ansættes som fagligt ansvarlig, har eller fården relevante faglige kompetence i forhold til virksomhedens behov, og at vedkommendes fagligekompetenceudvikling løbende sikres. Dermed kan en person, der har bestået den godkendtekompetencegivende prøve for mere end 5 år siden, ansættes som fagligt ansvarlig, såfremt virksomhedenvurderer, at vedkommende har den fornødne faglige kompetence i forhold til virksomhedensautorisationsområde, og såfremt virksomheden sørger for den faglige ajourføring. Kravet om mindst 1 årspraktisk erfaring over en 5-årig periode må på mange måder anses for ufleksibelt i forhold til de mangealternative muligheder, der eksisterer, for at holde sig ajour med den seneste tekniske og juridiske viden.Virksomhederne kan sikre deres medarbejdere den fornødne viden på mange forskellige måder, herunderved koncentrerede kursusforløb, sidemandsoplæring og lignende.Godkendelsen som fagligt ansvarlig skal således ses som udtryk for, at personen på ansøgningstidspunktetoverholder lovens krav. Det vil sige, at vedkommende har de fornødne faglige kvalifikationer dokumenteretved en bestået prøve, at vedkommende er myndig og ikke under værgemål, samt at vedkommende ikke harværet straffet for alvorlige overtrædelser af autorisationslovgivningen de seneste tre år.

Forslaget lægger ikke op til, at kravene til de fagligt ansvarliges ajourføring svækkes. Det vil derimod ihøjere grad end hidtil være op til virksomheden at vurdere, hvilket behov for efteruddannelse den fagligtansvarlige har samt at sørge for, at den pågældende bliver fagligt ajourført. Dermed gøres systemet merefleksibelt samtidig med, at den faglige ajourføring i langt højere grad end hidtil kan målrettes den enkeltevirksomheds behov og eventuelle faglige specialisering.Tilknytningen til virksomhedenI de gældende autorisationsregler på el-, vvs- og kloakområderne er der en række krav til den personligtautoriseredes henholdsvis den teknisk ansvarliges tilknytning til virksomheden. Kravene skal blandt andetsikre, at den personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige har adgang til at varetage sineopgaver. Efter de gældende regler skal vedkommende være ansat i minimum 30 timer pr. uge ivirksomheden.Det forudsættes også, at den personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige harledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over det autorisationskrævende arbejde. Det er enbetingelse, at den pågældende er ansat med et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovensopsigelsesvarsel eller som tjenestemand.Kravet om ledelsesmæssige beføjelser blev indført for at sikre, at den personligt autoriserede henholdsvisden teknisk ansvarlige kan optræde som leder og også reelt har den nødvendige adgang til at kunnevaretage sine opgaver.Kravet om et særligt opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller somtjenestemand blev indført for at sikre, at den personligt autoriserede eller teknisk ansvarlige har en varigtilknytning til virksomheden.Baggrunden for kravet om ansættelse i minimum 30 timer pr. uge var et ønske om at sikre, at denpersonligt autoriserede eller teknisk ansvarlige også reelt var til stede i virksomheden på en måde, dergjorde det muligt at tage ansvar for det autorisationskrævende arbejde og herunder at give instruktion tilmedarbejderne i udførelse af dette arbejde og føre tilsyn med arbejdet.Med lovforslaget lægges der op til en ordning, hvor virksomhederne har det fulde ansvar for at sikre, at delever op til de overordnede krav, der stilles i loven, om den fagligt ansvarliges tilknytning til virksomheden.På den baggrund foreslås det, at kravene om, at ansættelsen som minimum skal være på 30 timerugentligt, og at personen skal have ledelsesmæssige beføjelser, ikke videreføres. Det vil herefter værevirksomhedens ansvar, at den fagligt ansvarlige er til stede i virksomheden i det omfang, det er nødvendigt,og at den fagligt ansvarlige gives de rette betingelser for at kunne varetage sine opgaver.Det foreslås således indført, at den fagligt ansvarlige skal være til rådighed for virksomheden i det omfang,det er nødvendigt for at varetage virksomhedens autorisationskrævende opgaver, og at det somhovedregel kun er muligt at være fagligt ansvarlig i én virksomhed. Baggrunden herfor er, at den fagligtansvarlige skal være garant for sikkerheden i de udførte installationer. Den pågældende skal derfor være tilstede i virksomheden for at give instruktioner, bemande opgaverne og sikre, at der føres tilsyn. Der kanargumenteres for, at den fagligt ansvarlige ikke kan gøre det i tilstrækkelig grad, hvis den pågældende erfagligt ansvarlig i flere virksomheder. Dette gælder i særlig grad, når kravene til de udførende

medarbejdere på vvs-området foreslås ophævet, som beskrevet i afsnit 3.5. Samtidig vil et krav om, at mankun kan være fagligt ansvarlig i én virksomhed, fastholde den fagligt ansvarliges betydning i virksomhedenog sikre den pågældendes varige tilknytning til virksomheden. Dette er væsentligt, da den fagligt ansvarligesom nævnt er garant for sikkerheden ved de udførte installationer. Endelig er kravet med til at modvirkestråmandsvirksomhed, hvor en person "skriver for" flere virksomheder, uden at den pågældende reelt ertilknyttet virksomhederne.Det foreslås dog, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan give tilladelse til, aten virksomhed har en fagligt ansvarlig tilknyttet, som tillige er fagligt ansvarlig i anden virksomhed. I særligesituationer vil denne mulighed kunne imødekomme behovet hos mindre virksomheder og de fagligtansvarlige for en større grad af fleksibilitet. Vurderingen af, om det vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt,vil bl.a. afhænge af omfanget af autorisationskrævende opgaver i de virksomheder, hvor den fagligtansvarlige ønskes ansat samt virksomhedernes geografiske placering. Fx kan det tænkes, at to mindrevirksomheder kan "dele" en fagligt ansvarlig, hvis der ikke er autorisationskrævende opgaver nok til atbeskæftige en fagligt ansvarlig i hver virksomhed, og hvis muligheden for at føre et forsvarligt tilsyn medarbejdet i de to virksomheder reelt er til stede. Det kan ligeledes tænkes, at en fagligt ansvarlig kan starteegen delautoriseret virksomhed op sideløbende med ansættelsen som fagligt ansvarlig. Dette vil være enfleksibel mulighed for små og mellemstore virksomheder.OpgaverneSom det er tilfældet i dag, vil den fagligt ansvarlige blandt andet have til opgave at sikre, at opgavernebemandes korrekt, at medarbejderne instrueres tilstrækkeligt, samt at der føres det nødvendige tilsyn medarbejdets udførelse. Det overordnede ansvar for bemanding, instruktion og tilsyn vil være virksomhedens.Virksomheden skal således påtage sig det fulde ansvar, som det også er tilfældet på vvs- ogkloakområderne i dag. Kravene til den fagligt ansvarlige vil som i dag blive fastsat i en bekendtgørelseudstedt i medfør af forslagets § 11, nr. 1.3.3. Et nyt forenklet kvalitetsledelsessystemEfter de gældende regler er der på både el-, vvs- og kloakområderne krav om, at virksomhederne skaletablere og anvende et kvalitetsstyringssystem, men der stilles i dag forskellige krav til systemerne på el-området i forhold til systemerne på vvs- og kloakområderne. Omfanget af kvalitetsstyring varierer alt efterhvilket arbejdsområde, virksomheden har, og afhænger også af virksomhedens størrelse. De nærmereregler om, hvordan virksomhederne skal udforme deres kvalitetsstyringssystemer, er fastsat i tobekendtgørelser. Kvalitetsstyringssystemerne har til formål at sikre, at de tekniske krav til udførelse afinstallationsarbejde overholdes, og at installationerne udføres sikkerhedsmæssigt korrekt.Det foreslås, at der fremover stilles krav om, at virksomhederne anvender et godkendt kvalitets-ledelsessystem, som skal være fælles for alle virksomheder, der har autorisation på el-, vvs- ogkloakområderne, og for virksomheder med en særlig gasgodkendelse.På el-området blev kravet til virksomhederne om at anvende et kvalitetsstyringssystem indført i 2000. I deførste år var det udelukkende virksomhederne selv, der var ansvarlige for systemets korrekte udformning,implementering og vedligeholdelse. Ved en lovændring i 2006 blev der indført krav om den såkaldtetredjepartskontrol, og reglerne trådte i kraft den 1. januar 2008. Herefter skal virksomhedens

kvalitetsstyringssystem godkendes og løbende efterprøves af en uafhængig tredjepart – det vil sige enkontrolinstans, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Kontrolinstansen skal hvert andet år ved besøg ivirksomheden efterprøve, om virksomheden efterlever sit sikkerhedskvalitetsstyringssystem.På vvs- og kloakområderne blev der ved en ændring af gasinstallationsloven i 2000 indført krav om, atvirksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem. Det har fra begyndelsen været et krav på disse områder,at virksomhedens kvalitetsstyringssystem skal godkendes og løbende efterprøves af en kontrolinstans.For at opfylde de gældende krav til kvalitetsstyringssystemerne skal virksomhederne dokumentere, at defører løbende kontrol med en lang række forhold. Nogle af disse forhold har ikke direkte betydning forsikkerheden ved det udførte arbejde. Det drejer sig eksempelvis om styring af indkøb og gennemgang afkundeaftaler.Det foreslås, at der i det nye kvalitetsledelsessystem foretages en markant reduktion i antallet af forhold,der skal være beskrevet. Systemet skal bygge på en række basiskrav, der er fælles forautorisationsområderne, og som primært fokuserer på det, der er nødvendigt af hensyn til den tekniskesikkerhed. Basiskravene kan bygges sammen med fx ISO-systemerne, og virksomhederne vil have mulighedfor at supplere systemet med udgangspunkt i den enkelte virksomheds forrentningsområde.Endvidere er nogle af de gældende krav til kvalitetsstyringssystemerne på el-området begrundet i et behovfor en nøje opdeling af ansvaret mellem flere autoriserede personer og aftaler om delegation af ansvaretpå grund af det særlige personlige strafansvar.Virksomhedernes tidsforbrug til egenkontrollen vil dermed blive reduceret i væsentligt omfang. Kravene tilkvalitetsledelsessystemet vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt i medfør af forslagets § 19, stk. 3, nr.1.3.4. DelautorisationEfter de gældende regler findes der på el-området i dag kun én form for autorisation. De autoriseredeelinstallatørvirksomheder har adgang til at udføre alle typer elinstallationer inden for detautorisationskrævende område. Den personligt autoriserede elinstallatør i virksomheden skal have fagligekompetencer inden for hele el-autorisationsområdet, selv om virksomheden har specialiseret sig inden foret afgrænset område, fx solcelleinstallation.Som led i at modernisere autorisationsordningerne foreslås det, at der parallelt med muligheden for denfulde autorisation indføres mulighed for at opnå delautorisationer på afgrænsede områder inden for el-området. Dette vil skabe større fleksibilitet og mulighed for flere aktører på markedet. Hvis andre end detraditionelle autoriserede elinstallatørvirksomheder kan få adgang til at udføre visse typer af installationer,kan det skabe mere konkurrence på markedet til gavn for forbrugerne. Det vil samtidig gøre det nemmerefor virksomhederne at specialisere sig inden for en mindre del af autorisationsområdet.På el-området foreslås det at åbne mulighed for, at en virksomhed blandt andet kan opnå delautorisationtil udførelse af solcelleinstallationer eller boliginstallationer. Det foreslås samtidig, at en virksomhed, derhar opnået delautorisation til udførelse af boliginstallationer kan udarbejde elinstallationsrapporter som

led i huseftersynsordningen. Det gælder dog ikke elinstallationsrapporter for ejendomme med blandetbolig og erhverv samt fællesinstallationer i forbindelse med ejerlejligheder og ideelle anparter.På vvs-området har en traditionel vvs-installatørvirksomhed adgang til at kunne udføreautorisationskrævende arbejder på både gasinstallationer, vandinstallationer og afløbsinstallationer overterrænhøjde og i bygninger. Man brugte tidligere betegnelsen gas-, vand og sanitetsmester i loven i stedetfor vvs-installatør. Virksomhedens teknisk ansvarlige person skal i dag have faglige kompetencer, deromfatter hele vvs-området, selv om virksomheden har valgt at specialisere sig inden for fx gasområdet.Nogle virksomheder har alene autorisation som vand- og sanitetsmester. De må udføre installationer påvand- og sanitetsområdet, men de må ikke udføre gasinstallationer. Det er således i dag muligt at få enautorisation på en afgrænset del af vvs-området. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere godkende envirksomhed som kompetent på gasområdet eller på vand- og sanitetsområdet. En godkendelse givervirksomheden adgang til at udføre arbejder på en afgrænset del af det autorisationskrævende område ellerpå et specialområde inden for gasarbejder.Det foreslås, at de eksisterende muligheder for at opnå autorisation på en afgrænset del af vvs-områdeterstattes af en delautorisationsordning tilsvarende den, der foreslås indført på el-området. Ændringen vilbestå i, at de virksomheder, der i dag autoriseres som vand- og sanitetsmester eller godkendes somkompetente virksomheder efter de gældende regler, fremover vil få en delautorisation. De relevantedelautorisationer vil blandt andet være til udførelse af vand- og sanitetsinstallationer, gasinstallationer ogflaskegasinstallationer.Den teknologiske udvikling kan betyde, at der i fremtiden kan opstå behov for delautorisationer på andreafgrænsede områder for til stadighed at skabe nye muligheder for øget konkurrence påautorisationsområdet til gavn for forbrugerne.Delautoriserede virksomheder skal opfylde de samme krav som fuldt autoriserede virksomheder, herunderkrav om et kvalitetsledelsessystem og en fagligt ansvarlig. Den fagligt ansvarlige skal også i delautoriseredevirksomheder være garant for sikkerheden ved de installationer, virksomheden udfører. Derfor skal denfagligt ansvarlige have de samme faglige kompetencer, som der stilles krav om i fuldt autoriseredevirksomheder, i forhold til det forretningsområde, som den enkelte virksomhed ønsker at få delautorisationtil, fx at udføre elinstallationer i boliger.Det forventes, at de personer, der skal være fagligt ansvarlige i virksomheder med delautorisation,fremover vil kunne gennemføre en kortere uddannelse end installatøruddannelsen, der varer 2 år. Detskyldes, at delautoriserede virksomheder kun får adgang til at udføre arbejde inden for et afgrænsetarbejdsområde.Der vil blive fastsat regler om de afgrænsede områder for delautorisation i en bekendtgørelse udstedt imedfør af forslagets § 11, nr. 2 og 3, hvor det ligeledes fastsættes, hvilke godkendte kompetencegivendeprøver man skal have bestået for at være fagligt ansvarlige i de enkelte delautoriserede virksomheder.3.5. Krav om faglige kvalifikationer til udførende medarbejdere på vvs-området

Det er i dag fastsat i en bekendtgørelse, hvilke faglige kvalifikationer visse medarbejdere i autoriserede vvs-installatørvirksomheder og autoriserede kloakmestervirksomheder skal opfylde. På el-området findes derikke krav i lovgivningen om specifikke kvalifikationer for de medarbejdere, der udførerautorisationskrævende elinstallationer.Det foreslås for vvs-området, at disse krav ikke videreføres i lovgivningen, da kravene udgør en unødighindring for virksomhederne og bevirker, at medarbejdere med andre faglige kompetencer ikke kan deltagei det autorisationskrævende arbejde.Den enkelte virksomhed må herefter fremover vurdere, hvilke kvalifikationer medarbejderne skal besiddeog hvilken faglig ajourføring eller efteruddannelse, medarbejderne har behov for. Det forekommer naturligtat forvente, at virksomhederne påtager sig ansvaret for, at de enkelte opgaver bemandes medmedarbejdere, der har de relevante faglige kompetencer.Der foreslås ikke ændringer på kloakområdet. Her er det tillagt betydning, at uddannelserne somkloakmester og rørlægger samt lignende uddannelser på kloakområdet er relativt korte og kangennemføres i løbet af nogle få måneder.3.6. Den særlige tilsynsordningFor de virksomheder, der arbejder på vand- og afløbsområdet, findes der i dag et alternativ til kravet om, atvirksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem (den særlige tilsynsordning). Den særlige tilsynsordningindebærer en vis overvågning af virksomhedernes arbejde. Ordningen blev indført i 2000 primært af hensyntil meget små, traditionelle håndværksvirksomheder.Virksomhederne, der vælger den særlige tilsynsordning, skal tilmelde sig hos en kontrolinstans.Tilsynsordningen indebærer en kvalitetskontrol, som består i en stikprøvekontrol af virksomhedensarbejder og herunder en gennemgang af arbejdsprocesserne og dokumentationen for arbejdets udførelse,som foretages hvert andet år. Kontrolinstansen udvælger et stykke færdigt arbejde til kontrol, menordningen kræver også, at virksomheden har et minimum af kvalitetsstyring, da de udførte arbejder skalkunne dokumenteres.Der er i dag ca. 290 virksomheder ud af de 3.700 virksomheder, der arbejder på vand- og afløbsområdet,der har valgt at være tilmeldt den særlig tilsynsordning i stedet for at anvende et kvalitetsstyringssystem.Det foreslås, at den særlige tilsynsordning ikke videreføres, men at alle virksomheder fremover bliveromfattet af kravet om, at de skal have et godkendt kvalitetsledelsessystem, der løbende efterprøves. Detvurderes ikke at være betænkeligt at stille krav om, at alle virksomheder skal anvende etkvalitetsledelsessystem, da virksomhederne omfattet af den særlige tilsynsordning allerede anvender enform for kvalitetsledelse. Ophævelse af den særlige tilsynsordning er ligeledes et naturligt led imoderniseringen af autorisationsordningerne. Det vil samtidig sikre, at de autoriserede virksomheder, dererhvervsmæssigt udfører arbejde på el-, vvs- og kloakområderne, er underlagt et generelt krav omanvendelse, godkendelse og efterprøvning af et kvalitetsledelsessystem.

Kvalitetsledelsessystemet skal omfatte de autorisationskrævende arbejder, som virksomheden vil udføre.Systemet skal endvidere tilpasses den enkelte virksomhed. En lille virksomhed med få ansatte behøverderfor ikke at have et særligt omfattende kvalitetsledelsessystem.3.7. BibeskæftigelsesautorisationenPå både el-, vvs- og kloakområderne rummer de gældende love mulighed for at få en såkaldtbibeskæftigelsesautorisation.Muligheden for bibeskæftigelsesautorisation blev oprindeligt indført på el-området for at give denpersonligt autoriserede elinstallatør mulighed for at udøve begrænset erhvervsvirksomhed ved siden af sinansættelse i en elinstallatørvirksomhed. Man ville give mulighed for, at den personligt autoriseredeelinstallatør kunne starte egen elinstallatørvirksomhed op i det små og først senere skifte en ansættelse udmed egen virksomhed, hvis forretningen viste sig at kunne løbe rundt.Siden januar 2007 har det også været muligt at få en bibeskæftigelsesautorisation på vvs- ogkloakområderne. Den mulighed har dog kun været benyttet i meget begrænset omfang.Fælles for reglerne om bibeskæftigelse på el-, vvs- og kloakområderne er, at der ikke må være ansatte i envirksomhed med bibeskæftigelsesautorisation.Der er i dag omkring 230 virksomheder med CVR-nr. og 2.270 virksomheder uden CVR-nr. på el-området,omkring 85 virksomheder på vvs-området og omkring 200 virksomheder på kloakområdet medbibeskæftigelsesautorisation. De bibeskæftigelsesautoriserede har allerede etableret grundlaget for at fåen fuld virksomhedsautorisation, idet de har etableret et kvalitetsstyringssystem, der for noglesvedkommende dog alene er forhåndsgodkendt.Ud fra ønsket om at modernisere autorisationsordningerne foreslås det, at muligheden for at opnå enbibeskæftigelsesautorisation ikke videreføres. Herefter vil alle autoriserede virksomheder være omfattet afde samme krav om løbende efterprøvning af virksomheden kvalitetsledelsessystem. De eksisterendebibeskæftigede virksomheder fortsætter uændret. Ordningen vil således på sigt blive udfaset.3.8. Regelforenkling på vvs-områdetMed lovforslaget lægges der op til en mindre regelforenkling på vvs-området.Det foreslås, at der kan fastsættes undtagelser fra autorisationskravet i forbindelse med producentersforberedelse af gasinstallationer, vandinstallationer eller afløbsinstallationer over terrænhøjde og ibygninger ved fremstilling af bygningsdele.På el-området findes denne mulighed i dag i henhold til den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 6, hvorefterproducenten kan forberede den elektriske installation ved fabriksmæssigt fremstillede bygningsdele. Ipraksis har Sikkerhedsstyrelsen i flere sager givet tilladelse til, at også gasinstallationer, vandinstallationereller afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger kunne forberedes af producenten.Eksempler på sådanne bygningsdele kan være præfabrikerede badeværelser, hvor producenten i dag måforberede den elektriske installation uden autorisation og i praksis også ofte forbereder vand- og

afløbsinstallationen. Det vurderes, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at producenten forbereder disseinstallationer ved fremstilling af bygningsdele, da de besidder en særlig fagkundskab på området. Detvurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at producenter fremover kan forberede både elektriskeinstallationer samt gasinstallationer, vandinstallationer og afløbsinstallationer over terrænhøjde og ibygninger ved fremstilling af bygningsdele, fx præfabrikerede badeværelser. Alle tekniske krav tiludførelsen af installationerne skal overholdes, hvilket producenten af de pågældende bygningsdele eransvarlig for.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes undtagelser fra autorisationskravet for simplegasinstallationer. Det vurderes at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at forbrugere selv foretagermontering og udskiftning af slanger på visse simple gasinstallationer til flaskegas. Det gælder primært gas-griller, terrassevarmere og ukrudtsbrændere. Baggrunden herfor er, at komponenterne er produceret påen sådan måde, at de forholdsvist enkelt og risikofrit kan samles.3.9. Kommunernes kontrolforpligtelseEfter den gældende gasinstallationslovs § 23, stk. 2, skal en kommunalbestyrelse i forbindelse medbehandling af byggesager i henhold til byggelovgivningen påse, at arbejder med vand- ogafløbsinstallationer er udført af autoriserede eller godkendte kompetente virksomheder.Regeringen nedsatte i juni 2012 et Virksomhedsforum for Enklere Regler, som er et uafhængigt organ, derskal rådgive regeringen om, hvor den skal sætte ind for at lette erhvervslivets administrative byrder.Virksomhedsforum har i september 2012 foreslået, at kravet i gasinstallationslovens § 23, stk. 2, omkommunal kontrol af autorisation i forbindelse med byggesagsbehandling ophæves.Sikkerhedsstyrelsen har overfor Virksomhedsforum tilkendegivet, at det ud fra en sikkerhedsmæssigbetragtning er muligt at afskaffe kravet til kommunerne i gasinstallationslovens § 23, stk. 2.Sikkerhedsstyrelsen har anbefalet, at der i stedet indføres en vejledning i det kommende digitaleansøgningssystem (”Min digitale byggesag”), der informerer ansøgeren af byggetilladelsen om, at der erkrav om at bruge en autoriseret vvs-installatør eller autoriseret kloakmester. Dette bør suppleres med etlink til autorisationsregistret på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Anbefalingen er ligeledes videregivet tilKommunernes Landsforening som et forslag til det kommende digitale ansøgningssystem.Afskaffelse af kravet til kommunerne i gasinstallationslovens § 23, stk. 2, vil endvidere være i tråd med denafbureaukratisering af byggesagsbehandlingen, der trådte i kraft den 1. januar 2009. Afbureaukratiseringenhar betydet, at kommunerne er fritaget for at foretage teknisk byggesagsbehandling for bebyggelser afbegrænset kompleksitet. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i et stort antal sager ikke foretager tekniskbyggesagsbehandling, og at kontrol af autorisationen derfor ikke vil indgå som et naturligt led isagsbehandlingen.På den baggrund foreslås det, at kommunernes forpligtelse efter den gældende gasinstallationslovs § 23,stk. 2, ikke videreføres i lovforslaget.3.10. En mindre udvidelse af Sikkerhedsstyrelsens adgang uden retskendelse

Efter den gældende elinstallatørlovs § 14, stk. 1, har Sikkerhedsstyrelsen efter forudgående underretninguden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation adgang til offentlig eller privat ejendom medhenblik på at undersøge eller lade undersøge elinstallationsarbejder udført af en elinstallatør, hvis der erformodet risiko for, at elinstallationen indebærer livs- eller brandfare, eller med henblik på at undersøgeeller lade undersøge, hvorvidt en virksomhed har etableret og opretholder et kvalitetsstyringssystem ioverensstemmelse med kravene hertil.Efter den gældende gasinstallationslovs § 19, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen bemyndige et kontrolorgan tilmod forevisning af behørig legitimation og uden retskendelse til enhver tid at have adgang til allegasinstallationer samt alle lokaliteter, hvor der forhandles, oplagres eller benyttes gasinstallationer oggasmateriel.Der er således to forskellige bestemmelser om adgang uden retskendelse i forbindelse med kontrol afelinstallationer og gasinstallationer. Det foreslås, at der indføres én bestemmelse om adgang udenretskendelse, der gælder både i forbindelse med kontrol af el- og gasinstallationer og i forbindelse medkontrol hos de autoriserede virksomheder. Kontrollen med vandinstallationer og afløbsinstallationer liggeruden for Sikkerhedsstyrelsens ressortområde.Det foreslås, at der sker en mindre udvidelse af Sikkerhedsstyrelsens adgang uden retskendelse i forhold tilden rækkevidde, de gældende bestemmelser om adgang uden retskendelse har. Det betyder, atSikkerhedsstyrelsen har adgang til en virksomheds lokaler og til private eller offentlige lokaliteter, hvorvirksomheden har udført elinstallationer eller gasinstallationer, hvis det skønnes nødvendigt for at føre eneffektiv kontrol med de autoriserede virksomheder. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 26.3.11. Skærpelse af straffebestemmelserStraffen for overtrædelse af de gældende love er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter andenlovgivning.Der har over en årrække udviklet sig en praksis med hensyn til størrelsen af de bøder, der idømmes forovertrædelser af autorisationslovgivningen inden for el-, vvs- og kloakområderne. Det vurderes dog, atbødeniveauet i nogle tilfælde er for lavt i forhold til risikoen forbundet med, at autorisationskrævendearbejde udføres uden autorisation. Det vurderes samtidig, at det i nogle tilfælde har kunnet betale sig atudføre uautoriseret arbejde.For at sikre sanktionsbestemmelsernes præventive effekt vurderes der at være behov for at søgestraffebestemmelserne skærpet med henblik på at forebygge skader som følge af farlige installationer ogmed henblik på at sikre, at autorisationslovgivningen overholdes. Bødestraffen bør skærpes, nårovertrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed, sundhed eller miljø eller er begået som led i en systematiskovertrædelse af reglerne. Det skal også kunne tillægges vægt, om der er tilsigtet en berigelse i forbindelsemed overtrædelsen, og hvor stor virksomhedens omsætning er.Straffastsættelsen vil altid bero på domstolens konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder.Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 35.3.12. Nye straffebestemmelser ved udarbejdelse af elinstallationsrapporter

Efter den gældende elinstallatørlovs § 9, stk. 1, nr. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen tilbagekalde en autorisation,hvis indehaveren af autorisationen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed vedgennemgangen af faste elinstallationer og ved udarbejdelsen af elinstallationsrapporter.Denne administrative tilbagekaldelse af autorisationen er den eneste sanktion, der kan bringes i anvendelseoverfor autoriserede elinstallatørvirksomheder, der udarbejder elinstallationsrapporter som led ihuseftersynsordningen.Tilbagekaldelse af autorisationen er meget indgribende for virksomheden. Derfor vurderes det at værehensigtsmæssigt, at der indføres flere sanktionsmuligheder, så der i højere grad kan vælges en sanktion,der er proportional med overtrædelsen.Det foreslås derfor, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om straf iforbindelse med autoriserede elinstallatørvirksomheders udarbejdelse af elinstallationsrapporter. Samtidigforeslås det, at Sikkerhedsstyrelsens hjemmel til at tilbagekalde en autorisation i tilfælde af grov ellergentagen forsømmelighed ved gennemgangen af faste elinstallationer og ved udarbejdelsen afelinstallationsrapporter ikke videreføres. Herefter vil det være domstolene, der i forbindelse med enstraffesag kan tage stilling til, om overtrædelsen har en sådan karakter, at der bør skerettighedsfrakendelse efter reglerne i straffelovens § 79. Der henvises til bemærkningerne til § 36.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeAutorisationsordningen er fuldt gebyrfinansieret, og der vil derfor ikke være økonomiske konsekvenser forstaten.Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for staten. Der kan komme en variation imodtagne ansøgninger, bl.a. fordi det foreslås, at der indføres mulighed for at ansøge om endelautorisation, og fordi det foreslås, at den fagligt ansvarlige ikke skal ansøge om ny godkendelse vedjobskifte.Forslaget om, at kontrolforpligtelsen i den gældende gasinstallationslovs § 23, stk. 2, ikke videreføres,forventes at medføre begrænsede administrative lettelser for kommunerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om, at den fagligt ansvarlige kun skal godkendes én gang, forventes at medføre en økonomisklettelse for virksomhederne på 625.000 kr. årligt på samfundsplan.Det forventes, at gebyret i forbindelse med ansøgning om autorisation og særlig gasgodkendelse forbliveruændret.Forslaget om, at den fagligt ansvarlige kun skal godkendes én gang, forventes endvidere at medføre enadministrativ lettelse for virksomhederne på 250 timer årligt på samfundsplan svarende til 78.000 kr.Forslaget om et nyt forenklet kvalitetsledelsessystem forventes at medføre administrative lettelser forvirksomhederne på el-området på 31.000 timer årligt på samfundsplan svarende til 10 mio. kr., på vvs-

området på 28.000 timer årligt på samfundsplan svarende til 9 mio. kr. og på kloak-området på 68.000timer svarende til 21 mio. kr. Det svarer til en samlet administrativ lettelse på i alt 40 mio. kr.Forslaget om at ophæve bekendtgørelse nr. 1051 af 8. december 2003 og ikke at videreføre bemyndigelsentil at fastsætte regler om oplysningspligt for forhandlere af elektrisk materiel forventes at medføreadministrative lettelser på 272.750 kr. årligt på samfundsplan.Det foreslås endvidere, at følgende irritationsbyrder for virksomhederne vil blive fjernet:----Kravet om, at den personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlig skal være ansatminimum 30 timer om ugen.Kravet om dokumentation for mindst 1 års relevant arbejde inden for de sidste 5 år, hvis det ermere end 5 år siden, at prøven blev bestået (forældelseskravet).Ufleksibelt krav til efteruddannelse.Krav i lovgivningen om faglige kvalifikationer for de udførende medarbejdere på vvs-området.

6. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder som de gældende love bestemmelser, der giver erhvervs- og vækstministerenhjemmel til at fastsætte regler, som er nødvendige for at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser påde områder, som er omfattet af autorisationskrav, herunder særligt i forhold til EU-retlige regler omtjenesteydelser og regler om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for el-,vvs- og kloakområderne.Autorisationsordningen er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Dette direktiv er implementeret i oktober 2007ved udstedelse af to bekendtgørelser, der vedrører anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssigekvalifikationer på el-, vvs- og kloakområderne. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 1200 af 17. oktober2007 om personlig autorisation og udøvelse af erhverv som elinstallatør på baggrund af udenlandskeerhvervsmæssige kvalifikationer samt bekendtgørelse nr. 1201 af 17. oktober 2007 om udøvelse af erhvervinden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.Autorisationsordningerne er ligeledes omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet).Dele af servicedirektivets bestemmelser er implementeret i december 2009 ved 2 bekendtgørelser, somhar hjemmel i henholdsvis elinstallatørloven og gasinstallationsloven. Det drejer sig om bekendtgørelse nr.1378 af 15. december 2009 om ændring af bekendtgørelse om autorisation og drift afelinstallatørvirksomhed (Implementering af Servicedirektivets bestemmelser om kvikskranke,

Positive konsekvensermindre udgifterØkonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regionerAdministrative konsekvenserfor stat, kommuner ogregionerIngen.Forslaget om ikke atvidereførekontrolforpligtelsen i dengældende gasinstallationslovs§ 23, stk. 2, forventes atmedføre begrænsedeadministrative lettelser forkommunerne.Forslaget om, at den fagligtansvarlige kun skal godkendesén gang (og dermed ikke erknyttet til virksomheden),forventes at medføreøkonomiske lettelser på625.000 kr. årligt påsamfundsplan.Forslaget om, at den fagligtansvarlige kun skal godkendesén gang, forventes at medføreadministrative lettelser forvirksomhederne på 250 timerårligt på samfundsplansvarende til 78.000 kr.Forslaget om, at bemyndigelsetil at fastsætte regler omoplysningspligt forforhandlere af elektriskmateriel ikke videreføresforventes at medføreadministrative lettelser på272.750 kr. årligt på

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil kapitel 1FormålTil § 1Den gældende elinstallatørlov har ifølge § 1 til formål at sikre, at elektriske installationer udføressikkerhedsmæssigt korrekt.Den gældende gasinstallationslov skal ifølge § 1, nr. 2, sikre kvaliteten af det udførte installationsarbejde pågas-, vand- og afløbsområdet under hensyntagen til forbrugernes interesser, generel beskyttelse mod tab afværdier og som led i den overordnede miljø- og sundhedsindsats.Det foreslås præciseret i forslagets § 1, at formålet med autorisationsordningen på el-, vvs- og kloak-områderne er, at installationerne udføres og serviceres sikkerhedsmæssigt korrekt. Dette med henblik påat reducere risikoen for elektrisk stød, eksplosioner, brande og forgiftninger. Autorisationsordningen erendvidere en del af miljø- og sundhedsindsatsen, særligt i forbindelse med vandforsyning og kloakker, somblandt andet imødekommer behovet for at beskytte drikkevandsforsyningen mod forurening og smittefaresåvel via installationerne som via grundvandet.Til kapitel 2Anvendelsesområde

I den gældende elinstallatørlov fastlægges lovens gyldighedsområde i § 2 og § 3. I § 2 foretages enopregning af de typer af arbejder, der omfattes af loven, mens det i § 3 fastsættes, hvem der må udføredisse typer af arbejder.I den gældende gasinstallationslov fastsættes lovens anvendelsesområde i § 2, stk. 1, hvor der foretages enopregning af de typer af arbejder, loven finder anvendelse på.Med forslaget brydes denne struktur, idet det foreslås, at det autorisationskrævende arbejdsområde påhenholdsvis el-, vvs- og kloakområderne fastsættes i forslagets § 2, § 4 og § 6.El-områdetTil § 2Den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 1, jf. § 2, nr. 1 og 2, fastsætter, at tilkobling til og frakobling fraelforsyningsanlæg samt udførelse, ændring, udskiftning og reparation af faste installationer med ledninger,tilslutningssteder og andet fast installationsmateriel kun må udføres af autoriserede elinstallatører. Detfastsættes endvidere i elinstallatørlovens § 3, stk. 2, jf. § 2, nr. 3, at installation af ikke-stærkstrømsmæssigestyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, må udføres afautoriserede elinstallatører samt af personer eller virksomheder, der som erhverv producerer, reparerereller vedligeholder styrings- og reguleringssystemer. Ved ikke-stærkstrømsmæssige styrings- ogreguleringssystemer forstås de systemer, der lægges ind i boliger til styring af blandt andet belysning,vaskemaskiner og lignende, de såkaldte smart-house installationer. Disse systemer har været omfattet afloven siden 1989.For at opnå en mere klar og entydig bestemmelse foreslås det, at bestemmelsen nyaffattes, uden at derdog foretages en indholdsmæssig ændring. Med henblik på at tydeliggøre at der er tale om envirksomhedsautorisation, foreslås betegnelsen ”elinstallatør” i den gældende elinstallatørlovs § 3 erstattetaf betegnelsen ”elinstallatørvirksomhed”. Endvidere foreslås begreberne ”udførelse”, ”ændring”,”udskiftning” og ”reparation” i elinstallatørlovens § 2, nr. 2, erstattet med begreberne ”udføres” og”serviceres”. Hermed tages højde for den udvikling, der har været i markedet, hvor der udbydes forskelligeformer for servicering og undersøgelser af elinstallationer, der er omfattet af autorisationskravet, fxudarbejdelse af elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen og el-tjek, som er en undersøgelseaf beskaffenheden af boligens elinstallationer.Det foreslås herefter istk. 1at fastsætte hovedreglen om, at alle elektriske installationer for stærkstrømsamt installation af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, der anvendes til styring afstærkstrømsfunktioner, kun må udføres og serviceres af elinstallatørvirksomheder, der har opnåetautorisation efter § 8, stk. 1, delautorisation efter § 9, stk. 1, til det pågældende arbejde eller er omfattet afregler fastsat i medfør af § 3. De autorisationskrævende arbejder regnes fra fast tilkobling til og frakoblingfra elforsyningsanlæg og omfatter faste ledningssystemer, tavler, målere, tilslutningssteder og andet fastinstallationsmateriel samt fast tilslutning af elektriske maskiner og brugsgenstande.Ved stærkstrøm forstås, at spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare.

Tilkobling til og frakobling fra elforsyningsanlæg foretages som oftest i det kabelskab, der står ved vejen.Ved elforsyningsanlæg forstås dog alle former for anlæg, der producerer el, og det kan således også være etmonteret solcelleanlæg, en generator, en vindmølle mv.Ved fast tilslutning af elektriske maskiner og brugsgenstande forstås alle tilslutninger, hvor der ikkeanvendes en stikprop. Fx er komfurer og el-radiatorer ofte tilsluttet fast, da de ikke er forsynet med enstikprop.Den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 2, jf. § 2, nr. 3 og 4, fastsætter, at installation af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner,samt ændring og reparation af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendestil styring af stærkstrømsfunktioner, kun må udføres af autoriserede elinstallatører samt af personer ellervirksomheder, der som erhverv producerer, reparerer eller vedligeholder styrings- og reguleringssystemer.Det er en forudsætning, at de pågældende virksomheder besidder og anvender den fornødne specialviden.Med henblik på at tydeliggøre, at installation og servicering af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- ogreguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, er en del af detautorisationskrævende arbejdsområde, foreslås det med § 2, stk. 1, at installation og servicering af dissesystemer kun må udføres af elinstallatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 8, stk. 1,delautorisation efter § 9, stk. 1, til det pågældende arbejde eller er omfattet af regler fastsat i medfør afforslagets § 3. Herudover foretages visse sproglige tilpasninger. Således foreslås begreberne ”installation”,”ændring” og ”reparation” i elinstallatørlovens § 2, nr. 3 og 4, erstattet med begreberne ”udføres” og”serviceres”, og begreberne ”reparerer” eller ”vedligeholder” i elinstallatørlovens § 3, stk. 2, foreslåserstattet af begrebet ”servicerer”, uden at dette ændrer den indholdsmæssige betydning heraf.Det foreslås, at den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 2, jf. § 2, nr. 3 og 4, videreføres istk. 2,der såledesfastsætter som undtagelse til stk. 1, at virksomheder, der erhvervsmæssigt producerer eller servicererstyrings- og reguleringssystemer, der anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, uanset stk. 1, måudføre og servicere ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer.Det er kun virksomheder, der som erhverv producerer eller servicerer styrings- og reguleringssystemer, derer omfattet af bestemmelsen, ligesom det fortsat er en forudsætning, at de pågældende virksomheder erkompetente til at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Bestemmelsen omfatter ogsåenkeltmandsvirksomheder.I den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 2, jf. § 2, nr. 5 og 6, er det fastsat, at fast tilslutning og frakobling afelektriske maskiner og brugsgenstande samt eftersyn, justering og reparation af elektriske maskiner ogbrugsgenstande, der er tilsluttet fast installation under arbejdets udførelse, kun må udføres af autoriseredeelinstallatører samt af personer eller virksomheder, der som erhverv producerer, reparerer ellervedligeholder maskiner og brugsgenstande.Det er en forudsætning, at de pågældende virksomheder besidder og anvender den fornødne specialviden.For at opnå en mere klar og entydig bestemmelse foreslås det, at bestemmelsen nyaffattes, uden at derdog foretages en indholdsmæssig ændring. Begreberne ”eftersyn”, ”justering” og ”reparation” i

elinstallatørlovens § 2, nr. 6, foreslås erstattet med begreberne ”udføres” og ”serviceres”, og begreberne”reparerer” og ”vedligeholder” i elinstallatørlovens § 3, stk. 2, foreslås erstattet af begrebet ”servicerer”,uden at dette ændrer den indholdsmæssige betydning heraf.Det foreslås herefter istk. 3at fastsætte som undtagelse til stk. 1, at virksomheder, der erhvervsmæssigtproducerer eller servicerer elektriske maskiner og brugsgenstande, uanset stk. 1, må udføre fast tilslutningog frakobling af samt service på elektriske maskiner og brugsgenstande.Det er kun virksomheder, der som erhverv producerer eller servicerer elektriske maskiner ogbrugsgenstande, der omfattet af bestemmelsen. Det er en forudsætning, at de pågældende virksomhederbesidder og anvender den fornødne specialviden. Bestemmelsen omfatter også enkeltmandsvirksomheder.Elektriske maskiner kan fx være ventilationsanlæg eller produktionsmaskiner på en fabrik. Brugsgenstandekan fx være hårde hvidevarer. Det betyder fx, at en forhandler af hårde hvidevarer, der erhvervsmæssigtreparerer vaskemaskiner, må tilslutte vaskemaskiner, fordi de har en specialviden på området. Omvendtkan en landmand, der som erhverv driver landbrug, ikke uden autorisation udføre fast tilslutning afelektriske maskiner, idet det ikke er landmandens erhverv at servicere elektriske maskiner.Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet meddelelse nr. 2 fra 2012 om ”Afgrænsning af elinstallatørlovensanvendelsesområde i relation til montage, sammenkobling og tilkobling af solcelleinstallationer”. Detfremgår heraf, at solcelleinstallationer, der ikke udgør et samlet produkt, men som sammensættes afforskellige komponenter, anses som ”maskiner og brugsgenstande” og dermed omfattet af den gældendeelinstallatørlovs § 2, nr. 5, sammenholdt med § 3, stk. 2.For at opnå en mere klar og entydig retstilstand for solcelleinstallationer og solcelleanlæg, vurderes det atvære hensigtsmæssigt, at der bliver fastsat særlige regler herom i en bekendtgørelse. Der henvises tilbemærkningerne til § 3.I den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 4, er det fastsat, at fast tilslutning, frakobling, eftersyn, justeringog reparation af installationstavler tillige må foretages af tavlefabrikanter. Bestemmelsen blev indsat iloven i 2000 og medfører, at det kun er elinstallatørvirksomheder og tavlefabrikanter, der må arbejde påtavleanlæggene. Begrundelsen herfor er, at der skete mange forbrændingsulykker ved arbejde på tavler, ogat sådanne ulykker får stadig større konsekvenser, da tavlerne bliver stadigt kraftigere. Bestemmelsenomfatter kun den egentlige installationstavle og ikke styretavler til maskiner. Disse tavler er omfattet afelinstallatørlovens § 3, stk. 2. Det betyder, at virksomheder, der erhvervsmæssigt servicerer styretavler tilmaskiner, er berettiget til at arbejde på disse tavler uden autorisation. Hvis de to tavletyper ersammenbygget, må maskinvirksomheden dog kun foretage indgreb i maskintavlen, såfremt den erafskærmet fra installationstavlens felter.For at opnå en mere klar og entydig bestemmelse foreslås det, at bestemmelsen nyaffattes, uden at derdog foretages en indholdsmæssig ændring. Begreberne ”eftersyn”, ”justering” og ”reparation” ielinstallatørlovens § 3, stk. 4, foreslås erstattet med begrebet ”service” svarende til, hvad der gælder andresteder i loven, uden at dette ændrer den indholdsmæssige betydning heraf.Det foreslås herefter istk. 4at fastsætte som undtagelse til stk. 1, at tavlefabrikanter, uanset stk. 1, måudføre fast tilslutning og frakobling af samt service på installationstavler. Det er en forudsætning, at de

pågældende virksomheder besidder og anvender den fornødne specialviden. En tavlefabrikant må derforkun udføre arbejde på tavler, som virksomheden har det fornødne kendskab til.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at det fremgår entydigt, at visse elektriske installationer ikkeomfattes af loven. Det drejer sig om køretøjers, luftfartøjers og skibes egne elektriske installationer. Detsvarer til den afgrænsning, der er foretaget i bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administrationm.v. af stærkstrømsloven. Endvidere er elektriske installationer i jernbanevogne ikke omfattet. Det svarertil, hvad der gælder i dag. Regler om installationer i luftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer hører underTransportministeriet. Luftfartøjer, der er EU-certificerede, reguleres af EU. Regler om installationer på skibefastsættes af Søfartsstyrelsen.Det foreslås herefter istk. 5,at elektriske installationer på skibe samt i luftfartøjer, jernbanevogne ogkøretøjer, bortset fra campingvogne og beboelsesvogne, ikke er omfattet af lovens bestemmelser.Undtagelsen for skibe gælder ikke husbåde. Det betyder, at elektriske installationer på husbåde er omfattetaf lovens bestemmelser og dermed omfattet af autorisationskravet.Til § 3I den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 3, er det fastsat, at enhver må foretage udskiftning af afbrydere ogstikkontakter uden jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasseend IP20. Er stikkontakterne forsynet med jordkontakt, må enhver foretage sådan udskiftning, hvor der ikkeer krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder.Enhver må ligeledes opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højerekapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser. Enhver må endvidere i private boliger foretage arbejder, derer omfattet af § 2, nr. 4.Bestemmelsen er indsat i loven i 2004, hvorved adgangen for ikke-autoriserede til at udføre visse arbejderved elektriske installationer blev udvidet til at omfatte udskiftning af afbrydere og stikkontakter samtopsætning og nedtagning af belysningsarmaturer i de områder, hvor der ikke er en forøget sikkerhedsrisikopå grund af ydre forhold som vand, støv, større mængder brandbart materiale og eksplosive atmosfærer.Ifølge bestemmelsen må enhver opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er kravom højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser. Bestemmelsen indebærer, at der er adgang til atopsætte og nedtage belysningsarmaturer indendørs i boliger og badeværelser. Der er ligeledes adgang til atopsætte og nedtage belysningsarmaturer andre steder, fx i virksomheder, hvis der det pågældende stedikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20. Bestemmelsens begrænsning til kapslingsklasse IP20indebærer, at der ikke er adgang til at udskifte fx udendørs stikkontakter eller opsætte lamper udendørsuden autorisation som elinstallatørvirksomhed.For så vidt angår opsætning og nedtagning af belysningsarmaturer i badeværelser indebærerbestemmelsen, at disse arbejder må udføres uanset kapslingsklasse. Ved ”badeværelser ”forståsbadeværelser i traditionel forstand i boliger og tilsvarende lokaler andre steder, herunder i virksomheder.Derimod er baderum med adgang for en større kreds af personer, fx egentlige baderum i svømmehaller ogpå arbejdspladser, ikke omfattet af begrebet ”badeværelser”.

Arbejderne omfattet af bestemmelsens 1.-3. pkt., som må udføres af enhver, er ikke begrænset til privateboliger.Arbejder omfattet af bestemmelsens 4. pkt., som må udføres af enhver, er begrænset til private boliger.Bestemmelsen indebærer, at enhver i private boliger må foretage arbejder, der er omfattet af dengældende elinstallatørlovs § 2, nr. 4. Det vil sige ændring og reparation af de såkaldte smart-houseinstallationer. Smart-house installationer er systemer, der lægges ind i boliger til styring af blandt andetbelysning, vaskemaskiner og lignende. En variant af de af § 2, nr. 4, omfattede installationer findes også ivirksomheder, hvor de imidlertid oftest er integreret med styringssystemer, der styrer virksomhedensproduktion. Ukorrekt udførte ændringer eller reparationer af sådanne installationer kan udgøre enbetydelig sikkerhedsrisiko for virksomhedens medarbejdere, og der er derfor ikke adgang for ikke-autoriserede til at udføre sådanne ændringer eller reparationer i virksomheders installationer.Den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 5, fastsætter, at faste installationer i fabriksmæssigt fremstilledestore brugsgenstande, jf. stk. 7, kan udføres af producenten uden brug af autoriseret elinstallatør. Dettegælder dog ikke, såfremt disse er bestemt til at fungere som erstatning for faste bygninger. Bestemmelsener indsat i loven i 2000. Baggrunden er udviklingen inden for EU, hvor stadigt flere genstande, somtraditionelt er blevet opfattet som bygninger og lignende med egentlige faste installationer, der krævedeautorisation, i dag bliver fremstillet på fabrik og importeres færdige. Eksempler på sådanne storebrugsgenstande er almindelige flytbare skurvogne, containere, pølsevogne og biblioteksbusser. I en rækkelande kræver det ikke autorisation at indlægge elinstallationer i disse brugsgenstande. Det forekommerderfor rimeligt, at danske virksomheder, der fremstiller tilsvarende genstande, ligeledes får mulighed for atindlægge elinstallationer uden autorisation. De tekniske krav til installationerne skal dog stadig opfyldes, ogdet er derfor producenten, der har ansvaret for, at de relevante tekniske bestemmelser bliver overholdt.Bestemmelsen sikrer, at hvis der er tale om pavilloner eller skurvogne, der træder i stedet for egentligefaste bygninger, skal installationerne udføres af autoriserede elinstallatører. Der tænkes på pavillon-bygninger, fx ved skoler eller andre institutioner, som opføres således, at de kan flyttes, men som skalfungere som midlertidige udvidelser i nogle år. Med hensyn til skurvogne er der tænkt på den situation, derfx forelå i forbindelse med byggeriet af Storebæltsforbindelsen, hvor der blev bygget en hel by afskurvogne, som både indeholdt kontorer, arbejdsskure og lignende, men også boligafdelinger, hvorarbejderne på brobyggeriet var indkvarteret. En stor del af disse skurvogne var i brug i cirka 5 år. Da dennetype skurvogne træder i stedet for almindeligt bolig- og kontorbyggeri, skal installationerne udføres afautoriserede elinstallatører.Den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 6, fastsætter, at producenten kan forberede den elektriskeinstallation ved fabriksmæssigt fremstillede bygningsdele. Bestemmelsen er indsat i loven i 2000. Formåletmed bestemmelsen er at sikre, at der ikke forekommer hindringer for nye byggemetoder i det omfang, deter sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men at installationer i bygningsdele kan fremstilles fabriksmæssigt udenbrug af autoriseret elinstallatør. Eksempler på sådanne bygningsdele kan være præfabrikeredebadeværelser eller præfabrikerede tekniksøjler ved renovering af gamle bygninger. Alle tekniske krav skaloverholdes, hvilket producenten af de pågældende bygningsdele er ansvarlig for.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 7, fastsætter ministeren bestemmelser om, hvilkebrugsgenstande der er omfattet af stk. 5, og hvilke bygningsdele og installationsdele der er omfattet af stk.

6. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1052 af 8. december 2003 om faste installationer ifabriksmæssigt fremstillede store brugsgenstande og bygningsdele.Det vurderes at være hensigtsmæssigt at ændre på strukturen i den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 3, 5og 6, således at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om undtagelser, som i dagfremgår af elinstallatørlovens § 3, stk. 3, 5 og 6. Hermed kan der tages højde for den teknologiske udvikling,der kan medføre, at der er behov for løbende at ændre på, hvilke typer af fabriksmæssigt fremstillede storebrugsgenstande som producenten må udføre faste installationer i, og hvilke typer af bygningsdele somproducenten må forberede elektriske installationer i, samt hvilke simple arbejder enhver må udføre.Samtidig kan det i en bekendtgørelse beskrives mere entydigt, hvilke typer af arbejder der er tale om.Det foreslås inr. 1,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fraautorisationskravet for producenters udførelse af faste elektriske installationer i fabriksmæssigtfremstillede store brugsgenstande, og inr. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler omundtagelse fra autorisationskravet for producenters forberedelse af elektriske installationer ved fremstillingaf bygningsdele.Det er hensigten, at bemyndigelsen i nr. 1 og 2 skal udmøntes i en bekendtgørelse, der indholdsmæssigtbliver en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 5 og 6, og den gældende bekendtgørelsenr. 1052 af 8. december 2003.Det foreslås som noget nyt inr. 3,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fraautorisationskravet for føring af elkabler af personer med særlige kompetencer. Det er hensigten, atbemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der har gennemført et kursus omføring af elkabler, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, kan trække kablerne, som enelinstallatørvirksomhed herefter tilslutter. Den elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, tageransvaret for, at kablerne er trukket korrekt og af en person, der har gennemført det krævede kursus.Det foreslås inr. 4,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fraautorisationskravet for udførelse af simple arbejder.Det er hensigten, at bemyndigelsen i første omgang skal udmøntes i en bekendtgørelse, derindholdsmæssigt bliver en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 3. Den tekniske udviklingkan betyde, at der på et senere tidspunkt vil være behov for at fastsætte yderligere regler om undtagelser,hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.I den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 7, er det endvidere fastsat, at ministeren fastsætter bestemmelserom oplysningspligt for forhandlere af elektrisk materiel med hensyn til materiel, der kun må installeres afautoriserede elinstallatører, jf. elinstallatørlovens § 2, nr. 2, samt med hensyn til forbrugervejledning ommontering af elektrisk materiel.Baggrunden for denne bemyndigelse er, at der i detailhandlen, fx i byggemarkeder, kan købes elektriskekabler og andet materiel til fast installation. Det kan give forbrugerne det indtryk, at de selv må installeredet. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1051 af 8. december 2003 om oplysningspligt vedsalg og markedsføring af elektrisk materiel til forbrugere.

Det vurderes, at en kommunikationsindsats fra Sikkerhedsstyrelsen er mere egnet til at give forbrugerneden nødvendige information på en tilstrækkelig nuanceret måde. Det skyldes, at der er flere faktorer, derafgør, om det pågældende el-materiel må installeres af forbrugeren selv. Fx må udskiftning af stikkontakterkun foretages på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20. Dette kan værevanskeligt at kommunikere via skiltning i forretningen.Derudover er der i dag ikke fastsat oplysningspligter for forhandlere af vvs-artikler. Enkommunikationsindsats fra Sikkerhedsstyrelsen vil kunne omfatte hele autorisationsområdet og ikke kunel-området, som den eksisterende bekendtgørelse nr. 1051 fra 2003. På den baggrund foreslås det, atbekendtgørelse nr. 1051 fra 2003 ophæves, og at bemyndigelsen til at fastsætte disse regler ikkevidereføres i forslaget. Det vil samtidig betyde en administrativ lettelse for forhandlere af elektrisk materiel,fx byggemarkeder.Reglerne i den gældende elinstallatørlovs § 2, nr. 5, sammenholdt med § 3, stk. 2, fortolkes afSikkerhedsstyrelsen sådan, at solcelleinstallationer, der sammensættes af forskellige komponenter, hørerunder ”maskiner og brugsgenstande”.Den store udbredelse af solcelleanlæg i Danmark inden for de seneste år har medført behov for at fåklargjort og udtrykkeligt fastlagt, hvilke regler der gælder i forhold til installation af solcelleanlæg. Somnævnt i bemærkningerne til § 2, vurderes det at være hensigtsmæssigt, at der bliver fastsat særlige reglerom solcelleinstallationer og solcelleanlæg i en bekendtgørelse. Den tekniske udvikling og det øgede fokuspå nye vedvarende energiformer kan betyde, at der kommer nye el-producerende anlæg på markedet, fxhusstandsvindmøller eller brændselsceller.På den baggrund foreslås det i stk.2,at erhvervs- og vækstministeren endvidere kan fastsætte regler ominstallation og servicering af ikke-konventionelle el-producerende anlæg og regler om undtagelse fraautorisationskravet for disse anlæg.Det er hensigten, at bemyndigelsen i første omgang skal udmøntes i en bekendtgørelse, der i det væsentligbliver en præcisering af gældende retstilstand for sammenkobling, installation og servicering afsolcelleanlæg. Den tekniske udvikling kan betyde, at der på et senere tidspunkt vil være behov for atfastsætte regler om installation og servicering af andre ikke-konventionelle el-producerende anlæg, dertilkobles et lavspændingsdistributionsnet eller et tilkoblingspunkt i den faste elinstallation samt eventueltregler om undtagelse fra autorisationskravet fx for virksomheder, der som erhverv producerer ellerservicerer de pågældende el-producerende anlæg.Vvs-områdetTil § 4Det foreslåedestk. 1er en videreførelse af den gældende gasinstallationslovs § 4, 1. pkt., sammenholdtmed § 2, stk. 1, nr. 1. Med henblik på at tydeliggøre at der er tale om en virksomhedsautorisation, foreslåsbetegnelsen ”vvs-installatør” i den gældende gasinstallationslovs § 4 erstattet af betegnelsen ”vvs-installatørvirksomhed”. Tidligere anvendte man i lovgivningen betegnelsen gas-, vand og sanitetsmester,men ved lovændringen i 2000 blev betegnelsen ændret til vvs-installatør, som fortsat omfatter gas, vand ogsanitet. I anden sammenhæng bruges betegnelsen vvs også om varme, ventilation og sanitet.

De autorisationskrævende arbejder på simple gasinstallationer med gasflasker omfatter udførelse afinstallationen med regulator og gasslanger til den faste installation, men ikke selve tilkoblingen tilgasflasken, da denne tilkobling foretages af brugeren selv.På gasområdet gælder der i dag en ordning, hvorefter der ved udførelse af visse typer af arbejder krævesnogle helt særlige kompetencer, som den autoriserede vvs-installatør ikke nødvendigvis har. Derfor stillesder krav om, at virksomheder, der skal udføre disse typer af arbejder, har en godkendelse som kompetentvirksomhed fra Sikkerhedsstyrelsen, således at det sikres, at der i virksomheden er de nødvendigekompetencer.De pågældende typer af arbejder er førstegangsindregulering og servicering af større gasfyredebrænderanlæg over 135 kW samt installationer med procesudstyr, som er nærmere beskrevet igasreglementets regler for større gasfyrede anlæg.Førstegangsindregulering af disse anlæg må alene udføres af producenten eller af en kompetentvirksomhed godkendt hertil af Sikkerhedsstyrelsen, hvorimod servicering af disse anlæg alene må udføresaf en kompetent virksomhed godkendt hertil af Sikkerhedsstyrelsen.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at denne begrænsning i den autoriserede vvs-installatørvirksomheds arbejdsområde, der gælder i dag, fremgår entydigt af loven.Det foreslås derfor fastsat istk. 2,at førstegangsindregulering af større gasfyrede brænderanlæg over 135kW samt installationer med procesudstyr alene må udføres af producenten eller af virksomheder, der haropnået en særlig gasgodkendelse efter forslagets § 10, stk. 1. Servicering af de anlæg, der er nævnt i 1. pkt.,må alene udføres af virksomheder, der har opnået en særlig gasgodkendelse efter forslagets § 10, stk. 1.Det foreslåedestk. 3er en videreførelse af den gældende gasinstallationslovs § 4, 2. pkt., sammenholdtmed § 2, stk. 1, nr. 3.Vandinstallationer, der forsynes fra anlæg for den enkelte private forbruger, er således undtaget fra kravetom autorisation. Undtagelsen gælder vandinstallationer i ejendomme, især på landet, der alene benyttessom bolig for ejeren og dennes husstand, og som udelukkende forsynes med vand fra et pumpeanlæg, derer indrettet på ejendommen til ejendommens eget brug. Installationer, som ejeren i erhvervsmæssigtøjemed lader benytte af andre end sin egen husstand, vil derimod være omfattet af autorisationskravet,uanset om installationen kun betjener vedkommende enkelte ejendom. Som eksempler kan nævnesinstallationer på fabrikker, i hotel- og pensionatsvirksomheder, i skoler eller på sygehuse.Det følger af den gældende gasinstallationslovs § 3, at loven ikke finder anvendelse på gas-, vand- ogafløbsinstallationer om bord på skibe samt gasinstallationer til fremdrift eller opvarmning af køretøjer.Installationer på skibe har været undtaget fra gasinstallationslovens bestemmelser siden 1978. Regler ominstallationer på skibe fastsættes af Søfartsstyrelsen. I 2000 blev også gasinstallationer til fremdrift elleropvarmning af køretøjer undtaget fra gasinstallationslovens bestemmelser. Det betyder, at forgasinstallationer i køretøjer inklusive autocampere, lastvogne, busser og lignende findergasinstallationslovens bestemmelser kun anvendelse for sædvanlige installationer til kogebrug, køleskabeog lignende. Opvarmningsanlæg i køretøjer, bortset fra campingvogne, er ikke omfattet af

gasinstallationslovens bestemmelser, da disse anlæg primært er beregnet til drift under kørsel. Disse anlæger reguleret af særlige bestemmelser i EU-retten, der er implementeret i færdselsloven.Det foreslås, at bestemmelsen i gasinstallationslovens § 3 videreføres istk. 4.Det foreslås, at det endvidere fastsættes i stk. 4, at gas-, vand- og afløbsinstallationer i luftfartøjer ogjernbanevogne ikke er omfattet af loven. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Regler om installationer iluftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer hører under Transportministeriet.Undtagelsen for skibe gælder ikke husbåde. Det betyder, at gas-, vand- og afløbsinstallationer på husbådeer omfattet af lovens bestemmelser og dermed omfattet af autorisationskravet.Til § 5I henhold til den gældende gasinstallationslovs § 6, nr. 1, kan ministeren fastsætte bestemmelser omundtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed for arbejder,som gas- og vandforsyningsvirksomheder ved eget personale udfører ved installationer, som de forsynermed gas eller vand. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003 omundtagelser fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere afafløbsanlæg.Bekendtgørelsen fastsætter, hvilke autorisationskrævende arbejder gas- og vandforsyningsvirksomhederkan udføre uden at være indehaver af en autorisation. Det drejer sig om arbejder med ledninger igadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledninger på privat grund frem til forsyningsenhedmed stophane, om udskiftning af vand- eller gasmålere i en lovlig installation, hvor kun målertilslutningtilrettes i forbindelse med udskiftning. Det drejer sig endvidere om installation af gasmålere på størregasfyrede anlæg og arbejder på en husinstallation i helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis hvor ejerenhar vægret sig imod at bringe installationen i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at væresikkerhedsmæssig eller sundhedsmæssig risiko. Det drejer sig endvidere om små og ubetydeligereparationsarbejder på en husinstallation, der udføres i forbindelse med tilsyn med installationerne ellermålerudskiftning,som fx montage af afspærringsventil før og efter måler og andet udstyr, som ernødvendigt i forbindelse med måling og sikkerhed i installationen.Endelig drejer det sig om tilslutning tileller udskiftning af F-gasslanger mellem forsyningsanlægget og den faste rørinstallation.Forsyningsvirksomhederne har ikke adgang til at drive sædvanlig vvs-installatørvirksomhed. Det betyderblandt andet, at en forsyningsvirksomhed ikke uden autorisation kan udføre autorisationskrævendearbejder på kommunens egne ejendomme.Reglerne for vandforsyningsvirksomheder er ændret med vandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009.Der stilles nu krav om, at forsyningsvirksomhederne udskilles fra kommunerne som selskaber. Dette harmedført en ændret organisering i sektoren, og der er i et vist omfang oprettet serviceselskaber for vand ogspildevand, hvori de personer, der forestår driften i vandforsyningerne, vil være ansatte. Det vurderesderfor at være hensigtsmæssigt, at bestemmelsen ændres, så det både er privatevandforsyningsvirksomheder, vandselskaber og de til vandselskaberne knyttede serviceselskaber, der vedeget personale kan udføre det omhandlende arbejde. Samtidig foreslås det at anvende betegnelsen”gasleverandør” i stedet for ”gasforsyningsvirksomhed”, da dette er i overensstemmelse med denbetegnelse, der i øvrigt anvendes i lovforslaget. Betegnelsen svarer til den gældende gasinstallationslovs §

2, stk. 2, der definerer ”gasleverandør”. Bestemmelsen blev indført i 2000 som en konsekvens afvedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for detindre marked for naturgas. Betegnelsen ”gasleverandør” omfatter både den ledningsejer, der distribuerergas, som forbrugeren har købt hos et andet selskab, og den ledningsejer, der distribuerer gas solgt afledningsejeren selv til forbrugeren. Betegnelsen omfatter også leverandører, der distribuerer gas i flasker.Det vurderes endvidere at være hensigtsmæssigt, at det præciseres, at det er mindre opgaver inden forgasleverandørens, vandforsyningsvirksomhedens eller vandselskabets forsyningsområde, som må udføresuden autorisation.Det foreslås herefter inr. 1,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelser fraautorisationskravet for arbejder, som gasleverandører, vandforsyningsvirksomheder, vandselskaber samtserviceselskaber, der er koncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, ved eget personaleudfører inden for deres forsyningsområde.Det foreslås, at gasleverandører, vandforsyningsvirksomheder, vandselskaber samt serviceselskaber, der erkoncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, må udføre arbejde i samme omfang som i dag,og det er derfor hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, der indholdsmæssigtbliver en videreførelse af bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003.Inr. 2foreslås det som noget nyt, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelser fraautorisationskravet for producenters forberedelse af gasinstallationer, vandinstallationer ogafløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger ved fremstilling af bygningsdele.Bestemmelsen hænger sammen med forslagets § 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter erhvervs- og vækstministerenkan fastsætte regler om undtagelse fra autorisationskravet for producenters forberedelse af elektriskeinstallationer ved fremstilling af bygningsdele. Se nærmere herom i afsnit 3.8 i de almindeligebemærkninger.Det foreslås som noget nyt inr. 3,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fraautorisationskravet for føring af vandrør af personer med særlige kompetencer. Det er hensigten, atbemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der har gennemført et kursus omføring af vandrør, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, kan trække vandrørene, som en vvs-installatørvirksomhed herefter tilslutter. Den vvs-installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, tageransvaret for, at vandrørene er trukket korrekt og af en person, der har gennemført det krævede kursus.I henhold til den gældende gasinstallationslovs § 6, nr. 3, kan ministeren fastsætte bestemmelser omundtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed for simpleinstallationsarbejder, herunder udskiftning af armaturer og lignende, på vand- og afløbsområdet undernærmere angivne vilkår, hvor arbejdet ikke kan udgøre sundheds- og miljømæssige risici.Bemyndigelsen blev indsat i gasinstallationslovens § 2, stk. 3, i 1978 for at give mulighed for, at visse simpleindgreb, som må betegnes som installationer, men som uden risiko kan udføres af de fleste brugere selv,undtages fra autorisationskrav. Der var især tænkt på udskiftning af vandpakninger i installationer, hvor derfindes en stophane i lejligheden. I 2000 blev bestemmelsen videreført i gasinstallationslovens § 6, nr. 3,hvor det blev præciseret, at undtagelsen er betinget af, at arbejdet ikke kan medføre sundheds- eller

miljømæssige risici. Bemyndigelsen er siden blevet anvendt til at fastsætte regler om undtagelse fraautorisationskravet for simple arbejder. Reglerne er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 1045 af 8. december2003 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder medvand- og sanitetsinstallationer (udskiftning). Det drejer sig om udskiftning af taparmaturer, pakninger itaparmaturer, håndvaske og køkkenvaske med tilhørende vandlås, wc’er, vaskemaskiner ogopvaskemaskiner til husholdningsbrug. Arbejderne må udføres under nærmere angivne vilkår, herunder atder findes en afspærringsventil på vandfordelingsledningen eller på koblingsledningen til det pågældendetapsted.De pågældende arbejder må udføres af enhver, herunder erhvervsmæssigt af virksomheder, der ikke erindehaver af autorisation.Det foreslås, at den del af den gældende gasinstallationslovs § 6, nr. 3, der vedrører vandinstallationer ogafløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger, videreføres i forslagets § 5.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at det tillige i forslagets § 5 fastsættes, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra autorisationskravet for visse simplegasinstallationer. Se nærmere herom i afsnit 3.8 i de almindelige bemærkninger.Det foreslås herefter inr. 4,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelser fraautorisationskravet for simple arbejder.Bemyndigelsen tænkes i første omfang udmøntet i en bekendtgørelse, hvor der fastsættes regler omundtagelser for de arbejder, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse nr. 1045 af 8. december2003, samt arbejder på visse simple gasinstallationer til flaskegas, der er omfattet af gasreglementets afsnitB-5 (flaskegasinstallationer), fx udskiftning af slanger. Den tekniske udvikling kan betyde, at der på etsenere tidspunkt vil være behov for at fastsætte yderligere regler om undtagelser, hvor det er forsvarligt afhensyn til sikkerhed, sundhed og miljø.KloakområdetTil § 6I den gældende gasinstallationslov beskrives lovens anvendelsesområde i § 2, stk. 1, hvor der foretages enopregning af de typer af arbejder, loven finder anvendelse på, og i § 5 beskrives det autorisationskrævendearbejdsområde på kloakområdet.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende gasinstallationslovs § 5 sammenholdtmed § 2, stk. 1, nr. 4. Med henblik på at tydeliggøre at der er tale om en virksomhedsautorisation, foreslåsbetegnelsen ”kloakmester” i den gældende gasinstallationslovs § 5 erstattet af betegnelsen”kloakmestervirksomhed”. Herudover foreslås det præciseret, at også regnvandsledninger, som tilsluttesoffentligt regnvandssystem, kun må udføres af kloakmestervirksomheder, der har opnået autorisation efterforslagets § 8, stk. 1, eller virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af forslagets § 7.Endvidere foreslås det præciseret, at det ikke kun er selve udførelsen, men også reparation, der alene måforetages af kloakmestervirksomheder, der har opnået autorisation efter forslagets § 8, stk. 1, ellervirksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af forslagets § 7. Det svarer til, hvad der gælder i

dag, men det fremgår ikke entydigt af den gældende gasinstallationslov. Dog ses det af bemærkningerne tilgasinstallationsloven, at der er tale om en videreførelse af den tidligere bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, i lovnr. 250 af 8. juni 1978. Ifølge denne bestemmelse er det kun personer og virksomheder, der har opnåetautorisation som kloakmester, der må udføre arbejder ved afløbsinstallationer og dertil hørendekloakledninger til og med tilslutningen til hovedkloak eller gadekloak.Baggrunden for, at der i denne bestemmelse ikke anvendes begrebet ”servicering” i stedet for ”reparation”,er, at der findes flere former for servicering af afløbsinstallationer og regnvandsledninger, der ikke eromfattet af kravet om autorisation. Blandt andet kan der udføres spuling og foretages tv-inspektion afkloakker af andre virksomheder end kloakmestervirksomheder. Afgørende for, om arbejdet erautorisationskrævende, er, om der ved arbejdets udførelse foretages indgreb, der ændrer installationen. Iså fald kan arbejdet kun udføres af kloakmestervirksomheder, der har opnået autorisation efter forslagets §8, stk. 1, eller virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af forslagets § 7. Det gælder fx vedopsætning af rottefælder, fordi kloakrøret herved indsnævres med deraf følgende risiko for tilstopning.Brønddæksler er ligeledes omfattet af autorisationskravet, da der kan opstå farlige situationer, såfremt deikke er udført korrekt.De afløbsinstallationer, en kloakmestervirksomhed må udføre, er eksempelvis gulvafløb i en ejendomsnederste etage, det vil sige gulvafløb, der føres ned i jorden. Til sammenligning er de afløbsinstallationer,en vvs-installatørvirksomhed må udføre, eksempelvis gulvafløb i en ejendoms øvrige etager. Det vil sigegulvafløb, der ikke føres ned i jorden.Visse afløbsinstallationer må udføres af både en kloakmestervirksomhed og en vvs-installatørvirksomhed.Det drejer sig om afløbsrør fra gulvafløb med vandlås placeret i gulv mod jord til tilslutning af fx håndvaskog køkkenvask.Til § 7I henhold til den gældende gasinstallationslovs § 6, nr. 2, kan ministeren fastsætte bestemmelser omundtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed for arbejder,som den, der er ansvarlig for et kloakanlæg, ved eget personale udfører ved installationer, som er tilsluttetpågældende kloakanlæg. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003 omundtagelser fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere afafløbsanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter, hvilke autorisationskrævende arbejder ejere eller driftsansvarligefor hovedafløbsledninger kan udføre uden at være indehaver af en autorisation. Det drejer sig om arbejderved ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledning frem til skel eller umiddelbartved skel, og arbejder ved afløbsinstallationer på privat grund i helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvishvor ejeren har vægret sig ved at bringe ledninger og anlæg i forskriftsmæssig stand, og hvor der er ellerantages at være en umiddelbar risiko for forurening eller skader på ledningsanlægget.Forsyningsvirksomhederne har ikke adgang til at drive sædvanlig kloakmestervirksomhed. Det betyderblandt andet, at en forsyningsvirksomhed ikke uden autorisation kan udføre autorisationskrævendearbejder på kommunens egne ejendomme.Som nævnt i bemærkningerne til § 5 er reglerne for vandforsyningsvirksomheder ændret medvandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009. Der stilles nu krav om, at forsyningsvirksomhederne

udskilles fra kommunerne som selskaber. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at bestemmelsenændres, så det både er selve vandselskabet og det dertil knyttede serviceselskab, der ved eget personalekan udføre det omhandlende arbejde.Et vandselskab omfatter både vand- og spildevandsforsyning.Det vurderes endvidere at være hensigtsmæssigt, at det præciseres, at det er mindre opgaver inden forvandselskabets forsyningsområde, som vand- og serviceselskaber må udføre uden autorisation.Det foreslås herefter inr. 1,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelser fraautorisationskravet for arbejder, som vandselskaber samt serviceselskaber, der er koncernmæssigt ellerejermæssigt knyttet til et vandselskab, ved eget personale udfører inden for vandselskabetsforsyningsområde ved afløbsinstallationer, som er tilsluttet pågældende kloakanlæg.Det foreslås, at vandselskaber samt serviceselskaber, der er koncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til etvandselskab, må udføre arbejde i samme omfang som i dag, og hensigten er derfor, at bemyndigelsen skaludmøntes i en bekendtgørelse, der indholdsmæssigt bliver en videreførelse af bekendtgørelse nr. 1046 af8. december 2003.Det følger af den gældende gasinstallationslovs § 6, nr. 3, at ministeren kan fastsætte bestemmelser omundtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed for simpleinstallationsarbejder, herunder udskiftning af armaturer og lignende, på vand- og afløbsområdet undernærmere angivne vilkår, hvor arbejdet ikke kan udgøre sundheds- og miljømæssige risici.Bemyndigelsen blev indsat i gasinstallationslovens § 2, stk. 3, i 1978 for at give mulighed for, at visse simpleindgreb, som må betegnes som installationer, men som uden risiko kan udføres af de fleste brugere selv,undtages fra autorisationskrav. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om undtagelse fraautorisationskravet for simple arbejder. Reglerne er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 1047 af 8. december2003 om undtagelse fra krav om autorisation som kloakmester. Det drejer sig om udførelse afnedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger medtilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger, de såkaldtefaskiner. Arbejdet må udføres under nærmere angivne vilkår.De pågældende arbejder må udføres af enhver, herunder erhvervsmæssigt af virksomheder, der ikke erindehaver af en autorisation.Det foreslås, at den del af den gældende gasinstallationslovs § 6, nr. 3, der vedrører afløbsinstallationer ijord, videreføres i forslagets § 7.Det foreslås herefter inr. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelser fraautorisationskravet for simple arbejder.Det er hensigten, at bemyndigelsen i første omgang skal udmøntes i en bekendtgørelse, der i detvæsentlige bliver en videreførelse af bekendtgørelse nr. 1047 af 8. december 2003. Den tekniske udviklingkan betyde, at der på et senere tidspunkt vil være behov for at fastsætte yderligere regler om undtagelser,hvor det er forsvarligt af hensyn til sundhed og miljø.

Kapitel 3Autorisation og godkendelseAutorisationTil § 8Som beskrevet i afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger er den gældende autorisationsordning på el-området en kombineret person- og virksomhedsautorisationsordning, mens ordningen på vvs-området eren virksomhedsautorisationsordning.Autorisationsordningerne består af to hovedsøjler. For det første et krav om at der skal være en fagligtkompetent person i virksomheden, og for det andet et krav om at virksomheden skal anvende et godkendtkvalitetsstyringssystem.Betingelserne for at opnå en virksomhedsautorisation følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 2, ogden gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 1.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 2, nr. 1, at det er en betingelse for at opnåautorisation, at virksomhedens indehaver eller en ansat medarbejder er autoriseret i henhold tilbestemmelsens stk. 1. Autorisation til virksomheden og til personen udstedes samtidig.Bestemmelsen blev indsat i loven i 2000, hvor autorisationsordningen på el-området blev ændret fra enpersonlig autorisation til den gældende ordning.Det følger af den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse for at opnåautorisation, at virksomheden har tilknyttet en person, der er godkendt som teknisk ansvarlig person, jf.bestemmelsens stk. 2. Autorisation til virksomheden og personens godkendelse som teknisk ansvarligudstedes samtidig.På el-området har den personligt autoriserede elinstallatør et særligt personligt strafansvar. Det gælder iforbindelse med den personligt autoriseredes manglende instruktion og tilsyn med udførelse af detautorisationskrævende arbejde samt hvis der tages ansvar for arbejde udført af personer, der ikke er ansat ivirksomheden. Tilsvarende gælder, hvis den personligt autoriserede undlader at foretage gennemgang afen installation, i tilfælde hvor virksomheden overtager færdiggørelsen af installationen efter dispensationfra Sikkerhedsstyrelsen. Det særlige strafansvar er fastsat i bekendtgørelse nr. 1522 af 13. december 2007 §27, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1, og § 27, stk. 1, nr. 4, jf. § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 17,stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1, nr. 6, jf. § 17, stk. 4. Den teknisk ansvarlige person på vvs-området har ikke ettilsvarende strafansvar. Her er det virksomheden, der som udgangspunkt er strafsubjekt ioverensstemmelse med de almindelige bestemmelser herom.Det følger både af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 2, nr. 1, sammenholdt med § 5, stk. 1, nr. 4, og afden gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 7, stk. 2, nr. 4, at virksomheden forat opnå autorisation skal have tilknyttet en person, der er autoriseret henholdsvis godkendt som tekniskansvarlig person, og som er tilknyttet virksomheden som medarbejder, som eneindehaver af enenkeltmandsvirksomhed eller som deltager i et interessentskab eller et kommanditselskab.

Bestemmelserne blev indsat i de to love i 2006 for at sikre den fornødne tilknytning til virksomheden og debeføjelser, som vedkommende har i kraft af ejerskabet af de i bestemmelsen nævnte selskaber eller i kraftaf ansættelsesforholdet.Ud fra ønsket om at modernisere ordningen foreslås det, at der indføres envirksomhedsautorisationsordning på el-, vvs- og kloakområderne, hvor det er en betingelse for at opnå enautorisation, at virksomheden har tilknyttet en fagligt ansvarlig person. Samtidig foreslås den personligeautorisation på el-området afskaffet. Hermed samles det økonomiske og det faglige ansvar i virksomhedenpå både el-, vvs- og kloakområderne således, at det er virksomheden, der har det fulde ansvar samtidigmed, at det fortsat er sikret, at den faglige kompetence er til stede i virksomheden.Den fagligt ansvarlige har blandt andet til opgave at sikre, at opgaverne bemandes korrekt, atmedarbejderne instrueres tilstrækkeligt, samt at der føres det nødvendige tilsyn med arbejdets udførelse.Regler om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser foreslås fastsat i en bekendtgørelse udstedt imedfør af forslagets § 11, nr. 1. Virksomheden har det overordnede ansvar for bemanding, instruktion ogtilsyn.Det er alene personer, der er godkendt som fagligt ansvarlige, jf. forslagets § 13, der kan fungere somfagligt ansvarlige. Personen skal kun godkendes én gang af Sikkerhedsstyrelsen, og godkendelsen somfagligt ansvarlig er herefter gyldig, medmindre den bortfalder efter forslagets § 21 eller frakendes efterreglerne i straffelovens § 79. Godkendelsen er således ikke knyttet sammen med virksomhedensautorisation, som tilfældet er efter de gældende regler. Det betyder, at personen ikke skal søge omgodkendelse igen i forbindelse med jobskifte. Virksomheden skal i forbindelse med nyansættelse i henholdtil forslagets § 18, stk. 1, blot meddele til Sikkerhedsstyrelsen, hvem den har ansat som fagligt ansvarlig, sådet kan kontrolleres, at virksomheden til enhver tid har en fagligt ansvarlig person tilknyttet.Som følge af forslaget om at afskaffe den personlige autorisation på el-området foreslås det, at også detsærlige personlige strafansvar, som omtalt ovenfor, afskaffes. Herved gives virksomhederne størrefleksibilitet og bedre mulighed for at tilrettelægge arbejdet, da der ikke er behov for en nøje opdeling afansvaret mellem flere autoriserede personer og interne regler om delegation af ansvaret. Hvisvirksomheden har udført installationer i strid med de tekniske bestemmelser, vil det fremover være dealmindelige strafferetlige principper for valg af ansvarssubjekt, der afgør, om der ved siden afvirksomhedsansvaret skal gøres et ansvar gældende mod den fagligt ansvarlige.Det foreslås herefter istk. 1,at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele autorisation til elinstallatørvirksomhedertil at udføre arbejde på autorisationsområdet beskrevet i forslagets § 2, stk. 1, til vvs-installatørvirksomheder til at udføre arbejde på autorisationsområdet beskrevet i forslagets § 4, stk. 1 og 3,og til kloakmestervirksomheder til at udføre arbejde på autorisationsområdet beskrevet i forslagets § 6, nåransøgeren har dokumenteret, at betingelserne nævnt i nr. 1-5 er opfyldt.Ifølgenr. 1er det en betingelse for at få en autorisation, at der i virksomheden er en eller flere fagligtansvarlige, som er godkendt i henhold til forslagets § 13 inden for det fagområde, der ansøges omautorisation til, og som er tilknyttet virksomheden som ansat, som eneindehaver af enenkeltmandsvirksomhed eller som deltager i et interessentskab eller i et kommanditselskab. Dette er envidereførelse af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 1, nr. 4, og af den gældende gasinstallationslovs §

7, stk. 2, nr. 4. Dog ændres begrebet ”medarbejder” til ”ansat”. Herved tydeliggøres, at også overordnedeansatte som fx direktører kan være fagligt ansvarlige. Det svarer til, hvad der gælder i dag.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 2, nr. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.1, nr. 2, at det er en betingelse for at opnå autorisation, at virksomheden har et godkendtkvalitetsstyringssystem. Disse bestemmelser blev indført i 2000 for at sikre, at installationerne udføressikkerhedsmæssigt korrekt. I gasinstallationsloven blev der i 2000 også indført krav om tredjepartskontrolaf kvalitetsstyringssystemet, jf. gasinstallationslovens § 9. Dette blev først indført på el-området i 2006, jf.elinstallatørlovens § 5a, stk. 1.De nærmere regler for udformningen af kvalitetsstyringssystemet er fastsat i en bekendtgørelse.Kravet om et godkendt kvalitetsstyringssystem skal ses i sammenhæng med, at en nystartet virksomhedikke har et fuldt udbygget kvalitetsstyringssystem, idet systemet udbygges efterhånden, som opgaverneløses. Derfor stilles der krav om, at virksomheden ved ansøgning om autorisation vedlægger bekræftelsepå, at virksomheden har ansøgt en kontrolinstans om godkendelse af kvalitetsstyringssystemet, og atkontrolinstansen efter en foreløbig gennemgang har fundet systemet fyldestgørende – en såkaldtforhåndsgodkendelse, jf. bekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006 § 5, stk. 3, nr. 1, og bekendtgørelsenr. 1522 af 13. december 2007 § 3, stk. 3, 2. pkt. Systemet skal herefter kunne endeligt godkendes afkontrolinstansen inden et år efter udstedelsen af autorisationen, jf. bekendtgørelse nr. 1674 af 14.december 2006 § 11, og bekendtgørelse nr. 1522 af 13. december 2007 § 8. En sådan forhåndsgodkendelseaf kvalitetsstyringssystemet vil ikke være tilstrækkeligt i tilfælde, hvor en virksomhed ansøger omautorisation på ny, efter at autorisationen har været tilbagekaldt på grund af manglende godkendelse afkvalitetsstyringssystemet. Her vil det være en betingelse for at få en autorisation igen, at systemet erendeligt godkendt af en kontrolinstans.Det følger af gasinstallationslovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 2, at virksomhederne ved arbejde på vand-og afløbsledninger kan vælge enten at anvende et kvalitetsstyringssystem eller tilslutte sig en særligtilsynsordning. Den særlige tilsynsordning er beskrevet i afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.Som omtalt i afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger foreslås det at ophæve den særlige tilsynsordning,og at der indføres en overgangsordning for virksomhederne, der i dag er tilsluttet ordningen, til at fåetableret et fuldt kvalitetsledelsessystem. Se bemærkningerne til § 42.Det foreslås herefter inr. 2som en betingelse for at få en autorisation, at virksomheden har et godkendtkvalitetsledelsessystem. Begrebet ”godkendt” omfatter også en forhåndsgodkendelse, svarende til hvadder gælder for kvalitetsstyringssystemet i dag.Det foreslås inr. 3som en betingelse for at få en autorisation, at virksomheden ikke er underkonkursbehandling eller likvidation. Denne bestemmelse er en videreførelse af den gældendeelinstallatørlovs § 5, stk. 2, nr. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 1, nr. 3.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 2, nr. 4, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.1, nr. 4, at det er en betingelse for at opnå autorisation, at virksomheden har et fast forretningssted.

Det foreslås inr. 4,at denne betingelse ændres til et krav om en fysisk adresse i et medlemsland inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovreguleredeerhverv. Det betyder, at det fx ikke er tilstrækkeligt, at virksomheden har en e-mailadresse eller en e-boks.Formålet med denne betingelse er, at virksomheden skal kunne kontaktes, og at Sikkerhedsstyrelsen sommyndighed samt kontrolinstanserne kan føre kontrol i virksomheden.Det foreslås inr. 5som en betingelse for at få autorisation, at der er indbetalt gebyr. Denne bestemmelseer en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 2, nr. 5, og den gældende gasinstallationslovs§ 7, stk. 1, nr. 5. Gebyret fastsættes således, at det modsvarer de forventede medgåede omkostninger iforbindelse med administrationen af ordningen. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 17.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 3, atvirksomhedens ejer eller, hvor virksomheden drives i selskabsform, den administrerende direktør og denpersonligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige skal afgive en skriftlig erklæring om, hvorvidtvirksomheden eller de pågældende inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse af loven ellerbestemmelser udfærdiget i medfør af loven samt på el-området for overtrædelse af lov om elektriskestærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.Bestemmelsen i elinstallatørloven blev indsat i loven i 2006 og var udtryk for en lempelse, da det tidligerevar et krav for at opnå autorisation, at ansøgeren ikke inden for de sidste 3 år var straffet for overtrædelseaf de nævnte regler. Der skal nu i stedet afgives en erklæring om, hvorvidt der foreligger sådanne forhold.Er det tilfældet, vil det indgå i en vurdering af, om der skal meddeles afslag på ansøgningen i medfør afelinstallatørlovens § 7, stk. 1, nr. 1, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag under deomstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.Bestemmelsen i gasinstallationsloven er indsat i 1978 for at sikre, at den autorisationsudstedendemyndighed får oplysning om de forhold, som bestemmelserne i den dagældende § 5, stk. 1, om nægtelse afautorisation på grund af strafbart forhold mv. især tager sigte på.Kravet om de pågældende oplysninger er væsentligt, idet der kan være tale om en sikkerhedsrisiko, når derforeligger tidligere overtrædelse af loven. Sikkerhedsstyrelsen foretager på grundlag af oplysningerne envurdering af, om autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed bør nægtes. Der henvises tilbemærkningerne til § 15.Det foreslås istk. 2,at virksomhedens ejer eller, hvor virksomheden drives i selskabsform, denadministrerende direktør skal afgive en skriftlig erklæring om, hvorvidt virksomheden eller vedkommendeselv inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse af denne lov, lov om gasinstallationer oginstallationer i forbindelse med vand- og afløbsinstallationer, lov om autorisation af elinstallatører m.v. ellerlov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel eller regler udstedt i medfør af disse love.Sikkerhedsstyrelsen fører i dag et register over autoriserede og godkendte virksomheder, som er offentligttilgængeligt på styrelsens hjemmeside. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at det fremgår af loven, at etsådan register findes.Muligheden for at blive godkendt som kompetent virksomhed videreføres ikke i forslaget, men erstattes afen mulighed for at blive delautoriseret. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 9.

Det foreslås derfor fastsat istk. 3,at Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autorisationer, atvirksomheder, der er autoriseret i henhold til bestemmelsens stk. 1, opføres i registret, og at registret eroffentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.Til § 9I henhold til den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 4, kan Sikkerhedsstyrelsen meddele godkendelsesom kompetent virksomhed inden for et afgrænset arbejdsområde på gasområdet eller på vand- ogsanitetsområdet, når betingelserne i bestemmelsens stk. 1, 2 og 3 er opfyldt. Dog kan der ske godkendelsesom teknisk ansvarlig person af en person med en anden uddannelse end den i bestemmelsens stk. 2, nr. 1,nævnte, hvis godkendelsen som kompetent virksomhed kan ske på baggrund af de samlede kompetencer ivirksomheden efter regler fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 7, nr. 4.Bestemmelsen blev indsat i loven i 2000 og giver visse virksomheder mulighed for inden for nøjeafgrænsede arbejdsområder at udøve erhverv, der kan sidestilles med autoriserede virksomheders, menhvor arbejdsopgaverne enten kræver særlig ekspertise, er sammenknyttet med et specifiktproduktkendskab eller er udtryk for en hensigtsmæssig nichevirksomhed begrundet i markedets behov.På el-området findes der ikke en tilsvarende mulighed for at blive godkendt som kompetent virksomhed.Derimod er der fastsat generelle undtagelser fra autorisationskravet for visse arbejder for dem, dererhvervsmæssigt producerer, reparerer eller vedligeholder styrings- og reguleringssystemer, maskiner ogbrugsgenstande, samt for producenter af fabriksmæssigt fremstillede bygningsdele og tavlefabrikanter, jf.den gældende elinstallatørlovs § 3, stk. 2, 4, 5 og 6.Ud fra ønsket om at give flere virksomheder adgang til at udføre arbejde på el-området med henblik på atskabe nye markeder og øge konkurrencen foreslås det, at det også på el-området bliver muligt at udføreelinstallationer på et afgrænset arbejdsområde. Det vil samtidig gøre det nemmere for virksomhederne atspecialisere sig inden for en mindre del af autorisationsområdet.Det foreslås derfor, at der indføres mulighed for at få en delautorisation på el- og vvs-områderne.På vvs-området tilsigtes ikke en indholdsmæssig ændring i forhold til muligheden for at blive godkendt somkompetent virksomhed, men alene en ændring af betegnelsen. Det foreslås samtidig, at autorisation somvand- og sanitetsmester, som i dag følger af gasinstallationslovens § 4, fremover vil være endelautorisation. Det foreslås således, at der, på samme måde som det er tilfældet i dag, vil kunne opnåsdelautorisation til udførelse af særlige typer af gasinstallationer, vandinstallationer og afløbsinstallationerover terrænhøjde og i bygninger. Fx til udførelse af vand- og sanitetsinstallationer, gasinstallationer ogflaskegasinstallationer, som omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Begrebet "sanitet" svarer til"afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger".På el-området foreslås det, at en virksomhed vil kunne opnås delautorisation til udførelse af særlige typerelinstallationer, fx solcelleinstallationer eller boliginstallationer. Det foreslås samtidig, at en virksomhed,der har opnået delautorisation til udførelse af boliginstallationer kan udarbejde elinstallationsrapportersom led i huseftersynsordningen. Det gælder dog ikke elinstallationsrapporter for ejendomme med blandetbolig og erhverv samt fællesinstallationer i forbindelse med ejerlejligheder og ideelle anparter.

Det foreslås, at den nærmere afgrænsning af hvilke arbejdsområder, der kan opnås delautorisation til,reguleres i en bekendtgørelse i medfør af forslagets § 11, nr. 3. Det foreslås endvidere, at regler om hvilkekrav, der stilles til den fagligt ansvarlige, fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af forslagets § 11, nr. 1.Det foreslås herefter istk. 1,at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele delautorisation til at udføre arbejde på enafgrænset del af autorisationsområdet beskrevet i § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 3, når betingelserne iforslagets § 8 er opfyldt.Med forslaget vil Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister på styrelsens hjemmeside fremover tilligerumme de delautoriserede virksomheder.Det foreslås derfor istk. 2,at virksomheder, der er delautoriseret i henhold til bestemmelsens stk. 1,opføres i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister med angivelse af hvilke arbejder, delautorisationenomfatter.Særlig gasgodkendelseTil § 10Som nævnt i bemærkningerne til § 4 gælder der i dag en ordning på gasområdet, hvorefter virksomheder,der udfører visse typer af arbejder, skal have en godkendelse som kompetent virksomhed fraSikkerhedsstyrelsen, således at det sikres, at der er de nødvendige kompetencer i virksomheden.Som en del af moderniseringen af autorisationsordningen foreslås det, at disse virksomheder fremover skalhave en særlig gasgodkendelse. Udgangspunktet er, at virksomhederne skal leve op til de samme krav, somde autoriserede virksomheder.Det foreslås derfor istk. 1,at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele en virksomhed en særlig gasgodkendelse tilat udføre førstegangsindregulering af større gasfyrede brænderanlæg over 135 kW samt installationer medprocesudstyr, når betingelserne i forslagets § 8 er opfyldt.Istk. 2foreslås det, at virksomheder med en særlig gasgodkendelse opføres i Sikkerhedsstyrelsensautorisationsregister med angivelse af hvilke arbejder, godkendelsen omfatter.Det følger af den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 4, at der kan ske godkendelse som teknisk ansvarligperson i en kompetent virksomhed af en person, der ikke har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendtprøve, hvis godkendelsen som kompetent virksomhed kan ske på baggrund af virksomhedens samledekompetence efter regler fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 7, nr. 4.Bestemmelsen foreslås videreført istk. 3.Udøvelse af virksomhedenTil § 11I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 2, nr. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.7, nr. 2, kan ministeren fastsætte regler om de vilkår, der skal gælde for autorisationen eller godkendelsensom kompetent virksomhed, om forbindelsen mellem virksomheden, den autoriserede henholdsvis den

tekniske ansvarlige og det personale, der udfører arbejde under autorisationen eller godkendelsen somkompetent virksomhed, herunder regler om den personligt autoriseredes henholdsvis den tekniskansvarliges tilknytning til virksomheden.Da den fagligt ansvarliges tilknytning til virksomheden fremgår af forslagets § 12, foreslås det, atbestemmelserne i den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 2, nr. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 7,stk. 7, nr. 2, ikke videreføres. I stedet foreslås det inr. 1,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om krav til den fagligt ansvarlige i autoriserede virksomheder og virksomheder med en særliggasgodkendelse.Bestemmelsen omfatter både virksomheder med en fuld autorisation, virksomheder med endelautorisation og virksomheder med en særlig gasgodkendelse.Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, der på samme måde som denugældende bekendtgørelser nr. 1522 af 13. december 2007 om autorisation og drift afelinstallatørvirksomhed og nr. 1674 af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester fastsætter krav tilden fagligt ansvarlige, blandt andet hvilke opgaver den fagligt ansvarlige har.I henhold til den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 4, kan Sikkerhedsstyrelsen meddele godkendelsesom kompetent virksomhed inden for et begrænset arbejdsområde på gasområdet eller på vand- ogsanitetsområdet.Ifølge den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 2, nr. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 7, nr. 3,kan ministeren fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetentvirksomhed. Bestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelserne nævnt ovenfor.Som nævnt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger foreslås det, at den eksisterende mulighed for atopnå godkendelse som kompetent virksomhed erstattes af en mulighed for at opnå en delautorisation. Dogikke for så vidt angår de virksomheder, der er godkendt som kompetente virksomheder til udførelse af desærlige gasinstallationer, som er omfattet af forslagets § 4, stk. 2. Det foreslås som omtalt ibemærkningerne til § 4, at disse virksomheder fremover skal have en særlig gasgodkendelse efterforslagets § 10, stk. 1.Det foreslås herefter inr. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om udøvelse afautoriseret virksomhed og virksomhed med en særlig gasgodkendelse.Bestemmelsen omfatter både virksomheder med en fuld autorisation, virksomheder med endelautorisation og virksomheder med en særlig gasgodkendelse.Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, der fastsætter regler om udøvelseaf autoriseret virksomhed og virksomhed med en særlig gasgodkendelse.Inr. 3foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om hvilke afgrænsedearbejdsområder, der kan ansøges om delautorisation til.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, hvor det fastsættes, hvilke særligetyper af elinstallationer, gasinstallationer, vandinstallationer og afløbsinstallationer over terrænhøjde og ibygninger, der kan ansøges om delautorisation til.Inr. 4foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om meddelelse af en særliggasgodkendelse.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 2, nr. 5, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.7, nr. 5, kan ministeren fastsætte regler, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retligeforpligtelser på de områder, som er omfattet af autorisations- og godkendelseskrav i medfør afelinstallatørloven, gasinstallationsloven eller regler fastsat i medfør af disse love.Bemyndigelsen har været anvendt til at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EFaf 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indremarked (servicedirektivet), herunder også til at fastsætte regler om udveksling af oplysninger medmyndigheder i andre medlemslande. Se nærmere herom i afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.Bestemmelserne foreslås videreført inr. 5.Bemyndigelsen påtænkes fremover anvendt til en løbende tilpasning af reglerne og til at implementeretilsvarende EU-regulering.Til § 12Med hjemmel i den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 2, nr. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 7,stk. 7, nr. 2, er det fastsat i bekendtgørelse nr. 1522 af 13. december 2007 § 4, stk. 2, og bekendtgørelse nr.1674 af 14. december 2006 § 6, stk. 2, at den autoriserede eller den teknisk ansvarlige skal være tilknyttetvirksomheden i minimum 30 timer ugentligt inden for virksomhedens normale forretningstid.Baggrunden for dette krav er, at det blev vurderet, at den personligt autoriserede henholdsvis den tekniskansvarlige skal være til stede i virksomheden i 30 timer om ugen for at kunne varetage de opgaver, som enpersonligt autoriseret eller en teknisk ansvarlig har, herunder at føre tilsyn med og give instruktion i atudføre det autorisationskrævende arbejde.Med henblik på at forenkle autorisationsordningen og overlade mere ansvar til virksomheden vurderes detat være hensigtsmæssigt, at kravet om tilknytning til virksomheden i minimum 30 timer ugentligt ophæves.I stedet foreslås det istk. 1,at den fagligt ansvarlige kun må være tilknyttet én virksomhed som fagligtansvarlig.Baggrunden herfor er, at den fagligt ansvarlige skal være garant for sikkerheden ved de udførteinstallationer. Se nærmere herom i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.Det foreslås istk. 2,at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan give tilladelse til,at en virksomhed kan ansætte en fagligt ansvarlig, som tillige er fagligt ansvarlig i anden virksomhed.Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Som beskrevet i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger vil denne mulighed gøre det mere fleksibelt forvirksomhederne og de fagligt ansvarlige.Det foreslås istk. 3,at den fagligt ansvarlige skal være til rådighed for virksomheden i det omfang, det ernødvendigt for at varetage virksomhedens autorisationskrævende opgaver eller opgaver, der kræver ensærlig gasgodkendelse. Hermed sikres det, at den fagligt ansvarlige er til rådighed for virksomheden i detomfang, det er nødvendigt. Det er således virksomhedens ansvar, at den fagligt ansvarlige er til rådighedfor virksomheden i et omfang, der er passende i forhold til mængden af autorisationskrævende opgaver ogmedarbejdernes kompetencer. Det tilsigtes, at der vil blive stillet krav om, at det fremgår af virksomhedenskvalitetsledelsessystem, hvor meget den fagligt ansvarlige er til stede i virksomheden. Kontrolinstansen hardermed mulighed for at vurdere, om det er tilstrækkeligt.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 1, nr. 5, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.2, nr. 5, at såfremt den personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige person er ansat, skal denpågældende være ansat med et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller somtjenestemand. Kravet blev indført for at sikre, at den personligt autoriserede eller den teknisk ansvarligehar en varig tilknytning til virksomheden.På dette punkt foreslås en forenkling og det foreslås herefter istk. 4,at såfremt den fagligt ansvarlige ertilknyttet virksomheden som ansat, skal vedkommende være ansat med et opsigelsesvarsel på minimum 3måneder efter 6 måneders ansættelse.Den fagligt ansvarlige vil i mange tilfælde være omfattet af funktionærloven, når vedkommende varetagerarbejdsopgaver som arbejdsledelse eller tilsyn. I disse tilfælde vil det være funktionærlovensopsigelsesvarsel, der gælder for den fagligt ansvarlige.Godkendelse som fagligt ansvarligTil § 13Betingelserne for at opnå en personlig autorisation på el-området og for at blive godkendt som tekniskansvarlig på vvs- og kloakområderne fremgår i dag af elinstallatørlovens § 5, stk. 1, og gasinstallationslovens§ 7, stk. 2, og svarer i det væsentlige til hinanden. Dog stilles der på el-området et yderligere krav om, atansøgeren opfylder fastsatte praksiskrav.Som nævnt i bemærkningerne til § 8 foreslås det, at autorisationsordningen opbygges således, at det er enbetingelse for at opnå en autorisation, at virksomheden har tilknyttet en fagligt ansvarlig, som er godkendtaf Sikkerhedsstyrelsen.Det foreslås, at betingelserne for at blive godkendt som fagligt ansvarlig på el-, vvs- og kloakområdernefastsættes istk. 1.Godkendelse efter stk. 1 betyder således, at man kan fungere som fagligt ansvarlig i enelinstallatørvirksomhed eller en vvs-installatørvirksomhed, der har opnået autorisation efter forslagets § 8,stk. 1, eller delautorisation efter forslagets § 9, stk. 1, i en kloakmestervirksomhed, der har opnåetautorisation efter forslagets § 8, stk. 1, eller i en virksomhed, der har opnået en særlig gasgodkendelse efterforslagets § 10, stk. 1.

Det foreslås inr. 1,at det er en betingelse for at blive godkendt som fagligt ansvarlig, at ansøgeren harbestået en godkendt kompetencegivende prøve inden for det relevante fagområde. Det svarer til det krav,der i dag stilles til den personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige.Det præciseres således, at der er tale om en godkendt kompetencegivende prøve inden for det relevantefagområde. Det vil sige inden for el-, vvs- eller kloakområderne.Det er hensigten, at det i en bekendtgørelse udstedt i medfør af forslagets § 14, nr. 1, vil blive fastsat hvilkekompetencegivende prøver, der giver adgang til at ansøge om godkendelse som fagligt ansvarlig. Somnævnt i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger foreslås praksiskravet på el-området ikke videreført.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 1, nr. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.2, nr. 3, skal ansøgeren være myndig, ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller undersamværgemål efter værgemålslovens § 7 og have rådighed over sit bo.Disse bestemmelser foreslås videreført for de fagligt ansvarlige inr. 2.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 1, nr. 8, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.2, nr. 8, skal der være indbetalt gebyr.Denne bestemmelse foreslås videreført inr. 3.Se nærmere om opkrævning af gebyr i bemærkningerne til § 17.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 1, nr. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.2, nr. 2, at det er en betingelse for at opnå en personlig autorisation eller en godkendelse som tekniskansvarlig person, at ansøgeren har haft mindst 1 års teknisk relevant arbejde inden for de sidste 5 år,såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag, hvor vedkommende bestod den godkendte prøve. Dettekrav kaldes forældelseskravet.Som beskrevet i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger foreslås det, at forældelseskravet ikkevidereføres.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 3, atden personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige skal afgive en skriftlig erklæring om,hvorvidt den pågældende inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse af lov om autorisation afelinstallatører eller lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel henholdsvis lov omgasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger eller regler udstedt i medføraf disse love.Såfremt vedkommende er straffet for overtrædelse af de nævnte love, indgår det i Sikkerhedsstyrelsensvurdering af, om der skal meddeles afslag på ansøgningen i henhold til elinstallatørlovens § 7, stk. 1, nr. 1,eller gasinstallationslovens § 8, stk. 1, nr. 1.Det foreslås istk. 2videreført for de fagligt ansvarlige, at ansøgeren skal afgive en skriftlig erklæring om,hvorvidt den pågældende inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse af denne lov, lov omgasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om autorisation af

elinstallatører m.v. eller lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel eller regler udstedt imedfør af disse love.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 4, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 6, atkravet om, at ansøger har bestået en godkendt prøve og på el-området tillige opfylder de fastsattepraksiskrav, ikke gælder for borgere fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med, idet de vil få adgang til udøvelse af erhverv i overensstemmelsemed EU-retten.Behandlingen af ansøgninger fra udenlandske borgere foregår ved en konkret vurdering af ansøgerenskvalifikationer i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1200 af 17. oktober 2007 ompersonlig autorisation og udøvelse af erhverv som elinstallatør på baggrund af udenlandskeerhvervsmæssige kvalifikationer og bekendtgørelse nr. 1201 af 17. oktober 2007 om udøvelse af erhvervinden for gas-, vand- og afløbsområderne på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 3.Det følger endvidere af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 4, og den gældende gasinstallationslovs § 7,stk. 6, at kravet om mindst et års relevant arbejde inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år fraden dag, hvor vedkommende bestod den godkendte prøve – det såkaldte forældelseskrav – ikke gælder forborgere fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med. Dette forældelseskrav foreslås som nævnt ikke videreført.Til § 14I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 2, nr. 4, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.7, nr. 4, kan ministeren fastsætte regler om de prøver, der giver adgang til personlig autorisationhenholdsvis godkendelse som teknisk ansvarlig, om praksiskravene på el-området og om administration afprøverne på kloakområdet. I henhold til gasinstallationslovens § 24, stk. 3, kan ministeren fastsættegebyrer for deltagelse i de i gasinstallationslovens § 7 omhandlede kompetencegivende prøver. Gebyrernesstørrelse fastsættes således, at omkostningerne ved administrationen af de kompetencegivende prøverdækkes ind.Det foreslås, at disse regler videreføres i lovforslaget med undtagelse af bemyndigelsen til at fastsætteregler om praksiskrav på el-området. Som omtalt i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger foreslåspraksiskravet ikke videreført. Udstedelse af personlig autorisation og godkendelse som teknisk ansvarligperson erstattes af godkendelse som fagligt ansvarlig i overensstemmelse med den foreslåede ændring afautorisationsordningen til en ren virksomhedsautorisationsordning, som beskrevet under bemærkningernetil § 8.I dag er der på kloakområdet fastsat detaljerede regler i en bekendtgørelse, der regulerer denkompetencegivende kloakmestereksamen. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 327 af 28. april 2009 omden kompetencegivende kloakmestereksamen. På el- og vvs-områderne er det uddannelsesstederne selv,der fastsætter de nærmere betingelser for uddannelsen.

På den baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte bemyndigelsesbestemmelsen, så dennesærlige struktur på kloakområdet tydeliggøres.Der er i dag fastsat regler om personlig autorisation og udøvelse af erhverv som elinstallatør på baggrund afudenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer i bekendtgørelse nr. 1200 af 17. oktober 2007.Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af elinstallatørlovens § 5, stk. 5, § 6, stk. 2, og § 15, stk. 2. Det vil sigeogså i medfør af den generelle hjemmel til fastsættelse af EU-retlige bestemmelser i elinstallatørlovens § 6,stk. 2, nr. 5.Der er endvidere fastsat regler om udøvelse af erhverv inden for gas-, vand- og afløbsområderne påbaggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer i bekendtgørelse nr. 1201 af 17. oktober. Dennebekendtgørelse er udstedt i medfør af gasinstallationslovens § 7, stk. 7 og 8, og § 25, stk. 2. Det vil sige ogsåi medfør af den generelle hjemmel til fastsættelse af EU-retlige bestemmelser i gasinstallationslovens § 7,stk. 7, nr. 5.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at det tydeligt fremgår af lovforslaget, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte regler om udøvelse af erhverv på baggrund af udenlandskeerhvervsmæssige kvalifikationer.På den baggrund foreslås det inr. 1,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler omkompetencegivende prøver, der giver adgang til at ansøge om godkendelse som fagligt ansvarlig.Inr. 2foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om administration af dekompetencegivende prøver på kloakområdet, herunder gebyrer for deltagelse i prøverne. Gebyrernesstørrelse fastsættes således, at omkostningerne ved administrationen af de kompetencegivende prøverdækkes ind.Endelig foreslås det inr. 3,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om udøvelse af erhvervinden for el-, vvs- og kloakområderne på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer,herunder om forbud mod midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig, jf. § 8, stk.1, nr. 1, for personer, som ikke opfylder kvalifikationskravene.AfslagTil § 15I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 7, stk. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 8, stk. 1, kanSikkerhedsstyrelsen i en række tilfælde meddele afslag på autorisation eller godkendelse.Disse muligheder foreslås videreført istk. 1.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 7, stk. 1, nr. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 8, stk.1, nr. 1, at Sikkerhedsstyrelsen, uanset om betingelserne for at opnå en autorisation eller godkendelse eropfyldt, kan meddele afslag under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.Det betyder, at den, der er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug afstillingen eller hvervet, kan nægtes en autorisation eller godkendelse.

Det har siden 1958 i elinstallatørloven og siden 1962 i gasinstallationsloven været forudsat, at denubetingede ret til at opnå autorisation ikke bør gælde personer, der inden for et vist kortere tidsrum fastsattil 3 år, har været straffet for overtrædelse af elektricitetslovgivningen og lovgivningen om gas-, vand- ogafløbsinstallationer samt bestemmelser udfærdiget i medfør af disse love.Tidsbegrænsningen på de 3 år har dog ikke fremgået entydigt af bestemmelserne siden 1989 ielinstallatørloven og 1978 i gasinstallationsloven. Det følger dog af elinstallatørlovens § 5, stk. 3, oggasinstallationslovens § 7, stk. 3, at ansøgeren skal afgive skriftlig erklæring om, hvorvidt den pågældendeperson eller virksomhed inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse af elinstallatørloven, lov omelektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, gasinstallationsloven eller regler fastsat i medfør af disselove.Sikkerhedsstyrelsen ser således kun på forhold, der er pådømt inden for de sidste 3 år, når det vurderes,om der skal gives afslag med henvisning til straffelovens § 78, stk. 2.Det foreslås herefter inr. 1,at afslag kan meddeles under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens§ 78, stk. 2.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 7, stk. 1, nr. 2, at Sikkerhedsstyrelsen, uanset ombetingelserne for at opnå en autorisation er opfyldt, kan meddele afslag, såfremt ansøgeren fra et andetmedlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med omudøvelse af lovregulerede erhverv, er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de istraffelovens § 78, stk. 2, nævnte.Tilsvarende følger det af den gældende gasinstallationslovs § 8, stk. 1, nr. 2, at Sikkerhedsstyrelsen, uansetom betingelserne for at opnå en autorisation eller godkendelse er opfyldt, kan meddele afslag, såfremtvirksomheden, virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i etandet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale medom udøvelse af lovregulerede erhverv, er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de istraffelovens § 78, stk. 2, nævnte.Det følger således af disse to bestemmelser, at det forhold, at den, der er dømt for et strafbart forhold, derbegrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, kan nægtes en autorisation ellergodkendelse, også gælder en ansøger fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med.Det foreslås, at bestemmelserne nyaffattes, så de bringes i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelserpå området.Det foreslås herefter inr. 2,at afslag kan meddeles, såfremt ansøgeren er ikendt sanktioner for forhold, derkan sidestilles med de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte. Dette gælder ikke personer fra et andetmedlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med, som erlovligt etablerede i deres hjemland, og som anmelder midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af erhverv.Efter bestemmelsen kan der fx gives afslag i tilfælde, hvor en dansk ansøger, en ansøger fra et tredjelandeller en ansøger fra et EU- eller EØS-land er straffet i udlandet for overtrædelse, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen som fagligt ansvarlig. Dog kan der ikke gives afslag til ansøgere fraEU- eller EØS-lande, der er lovligt etableret i deres hjemland, når de anmelder, at de midlertidigt ellerlejlighedsvist agter at udøve erhverv i Danmark.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 7, stk. 1, nr. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 8, stk.1, nr. 3, kan Sikkerhedsstyrelsen, uanset om betingelserne for at opnå en autorisation eller godkendelse eropfyldt, meddele afslag, såfremt ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at derer grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.Nægtelse af autorisation i henhold til disse bestemmelser kan fx ske i tilfælde, hvor ansøgeren på grund afforsømmeligt forhold, der ikke har medført straf, tidligere har mistet en autorisation, eller den ansøgendevirksomhed har samme personkreds som en tidligere, nu ophørt virksomhed, der har fået frakendt enautorisation. Det forudsættes, at der kun tages hensyn til forhold, der set i relation til forholdets karakterligger inden for en vis rimelig tid.Bestemmelserne i den gældende elinstallatørlovs § 7, stk. 1, nr. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 8,stk. 1, nr. 3, foreslås videreført inr. 3.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 7, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 8, stk. 2,finder straffelovens § 78, stk. 3, tilsvarende anvendelse ved afslag efter bestemmelsernes stk. 1, nr. 2.Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder forudøvelse af en i bestemmelsens stk. 2 omhandlet virksomhed, af anklagemyndigheden på begæring entenaf den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommendemyndighed, skal indbringes for retten.Det vil sige, at afslag begrundet med omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, og afslagbegrundet med forhold, der kan sidestilles med de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte, kan forlangesindbragt for domstolene.Afslag begrundet med, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarligmåde, kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.Se nærmere herom i bemærkningerne til § 34.Det foreslås, at bestemmelserne i den gældende elinstallatørlovs § 7, stk. 2, og den gældendegasinstallationslovs § 8, stk. 2, videreføres med en præcisering af, at straffelovens § 78, stk. 3, finderanvendelse ved afslag både efter stk. 1, nr. 1, og efter stk. 1, nr. 2.Det foreslås således istk. 2,at ved afslag efter stk. 1, nr. 1 og 2, finder straffelovens § 78, stk. 3, anvendelse.Det vil sige, at hvis Sikkerhedsstyrelsen har meddelt afslag på en ansøgning om autorisation til envirksomhed med den begrundelse, at virksomheden er straffet i Danmark eller i udlandet for et forhold, derbegrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, kan den pågældende virksomhedforlange sagen indbragt for retten.Dispensation

Til § 16I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 5, kanSikkerhedsstyrelsen dispensere fra de betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan gives en personligautorisation henholdsvis en godkendelse som teknisk ansvarlig eller en virksomhedsautorisation, dog medundtagelse af betingelsen om, at der er indbetalt gebyr. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere i henhold til dengældende gasinstallationslovs § 7, stk. 5, dispensere fra de betingelser, der skal være opfyldt for, at der kangives en godkendelse som kompetent virksomhed.Udstedelse af dispensation sker altid efter en individuel, konkret vurdering af omstændighederne.Dispensationsadgangen bruges eksempelvis i tilfælde, hvor den, der ansøger om godkendelse som tekniskansvarlig, ikke har bestået den fornødne godkendte prøve, men som alligevel efter en individuel, konkretvurdering må siges at være i besiddelse af praktisk og teoretisk erfaring, der kan sidestilles med en sådangodkendt prøve.Et andet eksempel på, hvornår der kan dispenseres, er den situation, hvor en virksomheds autorisation ellersærlige gasgodkendelse er bortfaldet på grund af konkursbehandling, jf. den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 1.Virksomheden kan have et ønske om at færdiggøre igangværende autorisationskrævende arbejder for atrealisere værdien heraf, så den kan indgå i konkursboet til gavn for kreditorerne. Ved ansøgning omautorisation i dette tilfælde vil Sikkerhedsstyrelsen afhængig af de konkrete omstændigheder kunnedispensere fra kravet i forslagets § 8, stk. 1, nr. 3.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen fortsat har adgang til at dispensere frabetingelserne for at opnå en autorisation og en særlig gasgodkendelse. Det vurderes ligeledes at værehensigtsmæssigt, at der kan dispenseres fra betingelserne for at opnå en godkendelse som fagligt ansvarligog fra de krav, der stilles til den fagligt ansvarlige. Disse krav er som nævnt under bemærkningerne til § 12 idag fastsat i en bekendtgørelse, og Sikkerhedsstyrelsen har også i dag adgang til at dispensere fra dissekrav.Det foreslås herefter, at Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra de betingelser, der er nævnt i forslagets §8, stk. 1, nr. 1-4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 1-2.Efter den gældende elinstallatørlovs § 8, stk. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 11, stk. 3, kanSikkerhedsstyrelsen efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden uden enautoriseret person henholdsvis en teknisk ansvarlig person tilknyttet. En sådan tilladelse kan gives for enperiode af indtil 3 måneder uden særligt opsyn eller i op til 1 år under tilsyn af en anden autoriseret ellergodkendt kompetent virksomhed, der har samme forretningsområde som den virksomhed, der føres tilsynmed. Sikkerhedsstyrelsen kan forlænge perioden med indtil 6 måneder og kan fastsætte vilkår fortilladelsen.Sikkerhedsstyrelsen har meget få sager, hvor muligheden for midlertidig videreførelse af virksomheden kananvendes. Det skyldes, at når den personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige person erfratrådt eller er afgået ved døden, er autorisationen bortfaldet. Der er dermed ikke noget at videreføre.Virksomheden skal i den situation ansøge om en ny autorisation og om dispensation fra kravet om, at denskal have en personligt autoriseret henholdsvis en teknisk ansvarlig person tilknyttet.

I dag er der ikke fastsat nærmere regler om muligheden for at få tilladelse til midlertidig videreførelse afvirksomheden uden en personligt autoriseret henholdsvis en teknisk ansvarlig person tilknyttet udoverbestemmelserne i den gældende elinstallatørlovs § 8, stk. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 11, stk.3. Tilsvarende er der ikke fastsat nærmere regler om adgangen til at opnå dispensation fra kravet om, atvirksomheden skal have en personligt autoriseret henholdsvis en teknisk ansvarlig person tilknyttet. Det erderfor vanskeligt for virksomhederne at kende deres mulighed for at opnå en dispensation i de forskelligesituationer, der kan opstå. Fx at den personligt autoriserede henholdsvis den teknisk ansvarlige personafgår ved døden, bliver længerevarende syg eller ønsker barselsorlov, eller at virksomheden er i færd medet generationsskifte.På den baggrund foreslås det, at muligheden for midlertidig videreførelse af virksomheden uden enpersonligt autoriseret henholdsvis en teknisk ansvarlig person ikke videreføres. I stedet vil virksomhedenfremover kunne ansøge om en dispensation fra kravet om, at virksomheden skal have en fagligt ansvarligtilknyttet. Herved forenkles reglerne, da udøvelse af virksomhed uden en fagligt ansvarlig fremover alenevil være reguleret ved dispensation. De få sager, som Sikkerhedsstyrelsen vil få, hvor autorisationen ikkeallerede er bortfaldet, kan rummes i dispensationsmuligheden. I sådan en situation skal virksomheden dogikke ansøge om autorisation men alene om dispensation fra kravet om, at den skal have en fagligt ansvarligtilknyttet.Det foreslås samtidig istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangentil dispensation fra kravet i forslagets § 8, stk. 1, nr. 1, om, at virksomheden skal have en fagligt ansvarligtilknyttet.Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, hvor der fastsættes bestemmelserom i hvilke situationer, der kan meddeles dispensation, længden af perioden med dispensation samt hvilkevilkår, der kan fastsættes. Fx om der skal være tilsyn af en anden autoriseret virksomhed eller virksomhedmed en særlig gasgodkendelse i perioden, samt hvordan de autorisationskrævende opgaver håndteres. Ibekendtgørelsen kan der samtidig tages højde for de forskellige situationer, hvor virksomheden bliver udenen fagligt ansvarlig, fx i tilfælde af at den fagligt ansvarlig er afgået ved døden, er længerevarendesygemeldt, på barsel, fratrådt mv., eller i tilfælde hvor den person, der er tiltænkt at skulle overtage efteren afgående fagligt ansvarlig, ikke består autorisationsprøven.Det er ikke tanken at ændre på i hvilke situationer, der kan meddeles en dispensation, men at gøre detmere gennemsigtigt for virksomhederne, hvilke muligheder der er for midlertidig videreførelse afvirksomhedens autorisation uden en fagligt ansvarlig.GebyrTil § 17Det fremgår af den gældende elinstallatørlovs § 5, stk. 5, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk. 8, atSikkerhedsstyrelsen opkræver gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om autorisation oggodkendelse. Erhvervs- og vækstministeren har fastsat regler om størrelsen og opkrævningen af dissegebyrer.

Administration af autorisationerne og godkendelserne overgik til fuld indtægtsdækning i 2006, fordi detgenerelle udgangspunkt for sådanne offentlige ydelser er, at de bør finansieres fuldt ud af den branche, devedrører. Indtægtsdækningen sker ved, at der pålægges gebyr i forbindelse med ansøgning om autorisationeller godkendelse. Gebyret fastsættes således, at det modsvarer de forventede medgåede omkostninger iforbindelse med administrationen af ordningerne.Gebyret er i dag fastsat til 1.250 kr. for ansøgning om autorisation eller godkendelse, jf. § 23 ibekendtgørelse nr. 1522 af 13. december 2007 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed og § 30 ibekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør,vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester.Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsens hjemmel til at opkræve gebyr i forbindelse med ansøgning omautorisation og godkendelse videreføres istk. 1.Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministerensbemyndigelse til at fastsætte regler om størrelsen og opkrævningen videreføres istk. 2.Med bestemmelsen gives der således hjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen kan opkræve gebyr i forbindelsemed ansøgning om fuld autorisation, delautorisation, særlig gasgodkendelse og godkendelse som fagligtansvarlig.Det kan få indflydelse på Sikkerhedsstyrelsens gebyropkrævning i forbindelse med ansøgning fra borgerefra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftaleom adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, hvis Kommissionen fastsætter regler om opkrævning afgebyr.Kapitel 4OplysningspligtTil § 18Som beskrevet i bemærkningerne til § 8 foreslås det, at godkendelsen som fagligt ansvarlig ikke er knyttetsammen med virksomhedens autorisation. Personen skal således ikke søge om godkendelse på ny iforbindelse med jobskifte.Som konsekvens heraf foreslås det istk. 1,at en autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særliggasgodkendelse straks skal give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, når virksomheden får ny fagligt ansvarligtilknyttet. Virksomheden skal endvidere straks give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, når den fagligtansvarlige fratræder, eller det forventes, at den fagligt ansvarlige vil være fraværende i mere end 6 påhinanden følgende uger, eller i øvrigt vil være fysisk eller retligt ude af stand til at varetage opgaven somfagligt ansvarlig.Ved autoriseret forstås både fuldt autoriseret og delautoriseret.Hermed kan det kontrolleres, at virksomheden til enhver tid har en fagligt ansvarlig tilknyttet.

Det fremgår af den gældende elinstallatørlovs § 13 a, 1. pkt., og den gældende gasinstallationslovs § 23 a,1. pkt., at ændringer i de oplysninger, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelsen afautorisationen eller godkendelsen, skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen.Oplysningerne er væsentlige for, at Sikkerhedsstyrelsen kan få kendskab til, om der er indtruffet forhold,som medfører, at autorisationen eller godkendelsen er bortfaldet.Den personligt autoriserede og den teknisk ansvarlige er ifølge de gældende regler også omfattet afoplysningspligten. Som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 8 foreslås det, at den fagligt ansvarlige kunskal godkendes én gang af Sikkerhedsstyrelsen, og at godkendelsen herefter er gyldig, indtil den eventueltbortfalder i henhold til forslagets § 21 eller tilbagekaldes af domstolene i medfør af straffelovens § 79. Påden baggrund foreslås det, at der ikke videreføres en tilsvarende oplysningspligt for personer, der ergodkendt som fagligt ansvarlige, men at oplysningspligten videreføres for autoriserede virksomheder ogvirksomheder med en særlig gasgodkendelse.For at opnå en mere klar og entydig bestemmelse foreslås det, at bestemmelsen nyaffattes, således at det istk. 2fastsættes, hvilke oplysninger virksomheden skal meddele til Sikkerhedsstyrelsen, uden at dette dogmedfører en indholdsmæssig ændring.Det foreslås herefter inr. 1,at en autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særliggasgodkendelse skal give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis virksomheden kommer underkonkursbehandling, træder i likvidation eller ophører.Inr. 2forslås det, at en autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særlig gasgodkendelse skal giveSikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis virksomheden skifter adresse.Endelig foreslås det inr. 3,at en autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særlig gasgodkendelseskal give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis der i øvrigt er ændringer i de oplysninger, der er meddeltSikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelsen af autorisationen eller den særlige gasgodkendelse, ogsom kan have betydning for opretholdelse af autorisationen eller godkendelsen.Bestemmelsen omfatter både fuldt autoriserede virksomheder og delautoriserede virksomheder.Den gældende elinstallatørlovs § 13 a, 2. pkt., og den gældende gasinstallationslovs § 23 a, 2. pkt., foreslåsvidereført i forslagets § 25, stk. 3.Kapitel 5KvalitetsledelsessystemetTil § 19Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 5 a, stk. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 9, stk. 1 og2, at en virksomhed, der ansøger om autorisation eller godkendelse, skal fremlægge dokumentation for, atvirksomheden har et kvalitetsstyringssystem. Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes og løbendeefterprøves af Sikkerhedsstyrelsen eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Alternativt skal

en virksomhed, der udfører arbejder på vand- og afløbsområdet, være tilsluttet en særlig tilsynsordning forså vidt angår disse arbejder.Det fremgår af den gældende gasinstallationslovs § 9, stk. 2, at virksomheden, for så vidt angår den del afvirksomheden, der vedrører vand- og afløbsområdet, enten skal have et kvalitetsstyringssystem eller væretilsluttet en særlig tilsynsordning.Sikkerhedsstyrelsen foretager ikke selv godkendelse og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet. Det harværet lovgivers intention, at kontrollen skal varetages af en neutral tredjepart. Kontrollen foretages af enkontrolinstans, som er uafhængig af Sikkerhedsstyrelsen.Kontrolinstanserne træffer således ikke afgørelse på Sikkerhedsstyrelsens vegne. Kontrolinstansensgodkendelse og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet er en forudsætning for at opnå og opretholdeautorisation. Da kontrolinstanserne ikke udfører en myndighedsopgave og ikke træffer afgørelse påSikkerhedsstyrelsens vegne, er de ikke omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven.Kvalitetsstyringssystemet skal være tilpasset den enkelte virksomheds forretningsgrundlag og skal omfattedet autorisationskrævende arbejde, som virksomheden udfører.Som et led i moderniseringen af autorisationsordningen foreslås det, at kvalitetsstyringssystemet forenkles,således at der fremover alene stilles krav, der har betydning for den tekniske sikkerhed vedinstallationerne. Samtidig foreslås det, at systemet benævnes kvalitetsledelsessystem. Se nærmere herom iafsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger. Som nævnt i afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger og ibemærkningerne til § 8 foreslås det endvidere, at den særlige tilsynsordning ikke videreføres.Det foreslås herefter istk. 1,at en virksomhed, der ansøger om autorisation efter forslagets § 8 eller § 9eller om en særlig gasgodkendelse efter § 10, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden har etkvalitetsledelsessystem. Kvalitetsledelsessystemet skal rette sig mod den del af virksomhedensforretningsgrundlag, der vedrører det autorisationskrævende arbejde eller arbejde, der kræver en særliggasgodkendelse, som virksomheden ønsker at udføre. Kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og løbendeefterprøves af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Det svarer til, hvad der gælder forkvalitetsstyringssystemerne i dag, hvor det følger af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1522 af 13. december2007 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed samt § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1674 af 14.december 2006, at kontrolinstansen med intervaller, der ikke overstiger 2 år, foretager efterprøvning påvirksomheden af kvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse.Det fremgår af den gældende elinstallatørlovs § 5 a, stk. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 9, stk. 5,at omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efterprøvning af en virksomhedskvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.Bestemmelserne foreslås videreført i forslagetsstk. 2.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 5 a, stk. 4, og den gældende gasinstallationslovs § 9, stk. 6,kan ministeren fastsætte regler om kvalitetsstyringssystemernes indhold, omfang, godkendelse ogefterprøvning mv.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 3, nr. 1.

Inr. 2foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra kravet omefterprøvning af kvalitetsledelsessystemet.Det er tanken, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte undtagelse fra kravet om efterprøvning afkvalitetsledelsessystemet for visse virksomheder med et meget snævert autorisationskrævendearbejdsområde. Det gælder fx de virksomheder, der efter de gældende regler er godkendt som kompetentevirksomheder til udførelse af F-gasinstallationer i campingvogne og lignende. Disse virksomheder er i dagomfattet af undtagelsen i Gasreglementets afsnit B-3 -Installationsforskrifter for F-gasinstallationer iskurvogne, campingvogne, autocampere m.v. Som omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkningerforeslås det, at disse virksomheder fremover vil få en delautorisation til at udføre flaskegasinstallationer.Bemyndigelsen påtænkes endvidere anvendt til at fastsætte undtagelse fra kravet om efterprøvning afkvalitetsledelsessystemet for virksomheder fra andre medlemslande inden for Den Europæiske Union ellerlande, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.Det foreslås som noget nyt inr. 3,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atSikkerhedsstyrelsen i tilfælde, hvor en virksomhed har udvist forsømmelighed ved udførelse afinstallationsarbejdet, kan pålægge virksomheden at få foretaget en ekstraordinær efterprøvning afkvalitetsledelsessystemet.Baggrunden for en ekstraordinær efterprøvning kan være, at en virksomhed har udført installationer, derikke overholder de tekniske bestemmelser, fx i stærkstrømsbekendtgørelsen eller gasreglementet. Det kanvære en indikation af, at virksomhedens egenkontrol ikke er god nok. Der kan derfor være behov for atkvalitetsledelsessystemet gennemgås af en kontrolinstans. Hvis systemet ikke kan godkendes, kanSikkerhedsstyrelsen tilbagekalde autorisationen, jf. forslagets § 22, stk. 1, nr. 1.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 5 a, stk. 4, og den gældende gasinstallationslovs § 9, stk. 6,kan ministeren fastsætte regler om godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanser.Bestemmelserne foreslås videreført inr. 4.I den gældende elinstallatørlovs § 5 a, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 9, stk. 3 og 4, er detfastsat, at en virksomhed fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden har etkvalitetsstyringssystem, der vedrører arbejder, virksomheden udfører i Danmark, og som kan godkendesefter regler fastsat i medfør af elinstallatørlovens § 5 a, stk. 4, eller gasinstallationslovens § 9, stk. 6.Alternativt skal en virksomhed, der udfører arbejder på vand- og afløbsområdet, være tilsluttet en særligtilsynsordning for så vidt angår disse arbejder.Det foreslås, at disse bestemmelser videreføres istk. 4,dog ikke for så vidt angår den særligetilsynsordning. Denne ordning foreslås som omtalt i afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger ikkevidereført.Kapitel 6Bortfald og tilbagekaldelseBortfald

Til § 20En autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan bortfalde, såfremt visse forholdindtræder. Disse forhold følger i dag af elinstallatørlovens § 8, stk. 2, og gasinstallationslovens § 11, stk. 1.Det foreslås, at de grunde, der medfører, at en autorisation, en delautorisation eller en særliggasgodkendelse bortfalder, fastsættes i bestemmelsensstk. 1.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 8, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 11, stk. 1, nr.1, at en virksomhedsautorisation bortfalder, hvis virksomheden kommer under konkursbehandling, træderi likvidation eller ophører.Disse bestemmelser foreslås videreført inr. 1.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 8, stk. 2, bortfalder virksomhedsautorisationen, hvis denpersonlige autorisation bortfalder. Tilsvarende følger det af den gældende gasinstallationslovs § 11, stk. 1,nr. 2, at autorisationen bortfalder, hvis virksomheden ikke længere har en godkendt teknisk ansvarligperson tilknyttet.Den personlige autorisation henholdsvis godkendelsen som teknisk ansvarlig bortfalder, hvis indehaverenafgår ved døden, forlader sin stilling permanent eller er fraværende i mere end 6 på hinanden følgendeuger, eller hvis virksomhedsautorisationen bortfalder, jf. den gældende elinstallatørlovs § 8, stk. 1, og dengældende gasinstallationslovs § 11, stk. 2. Som beskrevet i bemærkningerne til § 8 foreslås det, at engodkendelse som fagligt ansvarlig ikke bortfalder, fordi personen fratræder sin stilling som fagligt ansvarlig.På den baggrund foreslås det inr. 2,at virksomhedens autorisation eller særlige gasgodkendelse bortfalder,hvis virksomheden ikke længere har en fagligt ansvarlig tilknyttet, eller den fagligt ansvarlige er fraværendei mere end 6 på hinanden følgende uger eller i øvrigt bliver fysisk eller retligt ude af stand til at varetageopgaven som fagligt ansvarlig.Efter den gældende elinstallatørlovs § 8, stk. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 11, stk. 3, kanSikkerhedsstyrelsen efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden uden enautoriseret person henholdsvis en teknisk ansvarlig person tilknyttet. En sådan tilladelse kan gives for enperiode af indtil 3 måneder uden særligt opsyn eller i op til 1 år under tilsyn af en anden autoriseret ellergodkendt kompetent virksomhed, der har samme forretningsområde som den virksomhed, der føres tilsynmed. Sikkerhedsstyrelsen kan forlænge perioden med indtil 6 måneder og kan fastsætte vilkår fortilladelsen.Bestemmelserne foreslås ikke videreført. Det foreslås i stedet, at virksomheden kan ansøge om endispensation fra kravet om, at virksomheden skal have en fagligt ansvarlig tilknyttet i henhold til forslagets§ 16. Der henvises til bemærkningerne til § 16.Til § 21I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 8, stk. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 11, stk. 2,bortfalder den personlige autorisation henholdsvis godkendelsen som teknisk ansvarlig person, hvis denpågældende bliver fysisk eller retligt ude at stand til at udøve virksomheden.

Disse bestemmelser foreslås videreført i § 21, hvorefter en godkendelse som fagligt ansvarlig udstedt imedfør af forslagets § 13 bortfalder, når personen ikke længere opfylder betingelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.Dvs. hvis den pågældende ikke længere er myndig, kommer under værgemål eller samværgemål eller ikkelængere har rådighed over sit bo.TilbagekaldelseTil § 22Reglerne om tilbagekaldelse af en autorisation, en godkendelse som kompetent virksomhed, en personligautorisation og en godkendelse som teknisk ansvarlig fremgår af den gældende elinstallatørlovs § 9-§ 11 ogden gældende gasinstallationslovs § 12-§ 13.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 9, stk. 1, nr. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 12, stk.1, nr. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller godkendelse, når indehaveren afautorisationen eller godkendelsen har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed vedudførelsen af installationsarbejde.Når en virksomhed har udvist forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde, betyder det, atvirksomheden har overtrådt de tekniske bestemmelser, fx i gasreglementet eller istærkstrømsbekendtgørelsen. Det betyder, at virksomheden har begået et strafbart forhold. Derfor børeventuel frakendelse af autorisationen ske efter straffelovens § 79.Det samme gælder, hvis virksomheden har begået andre strafbare forhold, fx hvis den har taget ansvar forarbejde udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden. Sådanne tilfælde anmeldes til politiet medhenblik på strafferetlig forfølgning. Hvis forholdet har en sådan karakter, at rettighedsfrakendelse kan væreaktuelt, er det domstolene, der kan tage stilling hertil efter straffelovens § 79.På den baggrund foreslås det, at der ikke i lovforslaget fastsættes bestemmelser om administrativtilbagekaldelse af autorisationen i tilfælde, hvor virksomheden har begået strafbare forhold, fxforsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde.Ligeledes foreslås det, at muligheden for administrativ tilbagekaldelse af godkendelse som fagligt ansvarligefter forslagets § 13 ikke videreføres. Hvis virksomheden har udført installationer i strid med de tekniskebestemmelser, er det de almindelige strafferetlige principper for valg af ansvarssubjekt, der afgør, om derved siden af virksomhedsansvaret skal gøres et ansvar gældende mod den fagligt ansvarlige. Hvis der rejsestiltale mod den fagligt ansvarlige, kan domstolene samtidig tage stilling til eventuel rettighedsfrakendelseefter straffelovens § 79.Det fremgår af den gældende elinstallatørlovs § 9, stk. 1, nr. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 12,stk. 1, nr. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller godkendelse, når indehaveren afautorisationen eller godkendelsen har overtrådt vilkårene for autorisationen eller godkendelsen, ellersåfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet viser grove mangler i egenkontrollen, ellerden særlige tilsynsordning viser grove mangler i de udførte arbejder.Det foreslås, at disse bestemmelser affattes således, at tilbagekaldelse på grund af manglende godkendelseaf kvalitetsledelsessystemet og tilbagekaldelse på grund af manglende opfyldelse af betingelserne for

autorisationen eller den særlige gasgodkendelse adskilles i to bestemmelser. Samtidig er det fundethensigtsmæssigt at præcisere, at det ikke kun er i forbindelse med den løbende efterprøvning afkvalitetsledelsessystemet, at der kan ske tilbagekaldelse, men også såfremt systemet ikke kan godkendesendeligt. Som nævnt i bemærkningerne til § 8 skal den endelige godkendelse af kvalitetsledelsessystemetske inden et år efter udstedelsen af autorisationen. Det hænger sammen med, at virksomheden vedansøgning om autorisation skal vedlægge bekræftelse på, at virksomheden har ansøgt om godkendelse afkvalitetsledelsessystemet, og at kontrolinstansen efter en foreløbig gennemgang har fundet systemetfyldestgørende.Det foreslås herefter, at de situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation udstedt imedfør af forslaget § 8 eller § 9 og en særlig gasgodkendelse udstedt i medfør af forslagets § 10, fremgår afstk. 1.Inr. 1foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller en særlig gasgodkendelse,når kontrolinstansen ikke kan godkende kvalitetsledelsessystemet endeligt, eller den løbende efterprøvningaf kvalitetsledelsessystemet viser grove mangler i egenkontrollen.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 9, stk. 1, nr. 1, at tilbagekaldelse af en autorisation tillige kanske, når indehaveren af autorisationen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed vedgennemgangen af faste elinstallationer og ved udarbejdelsen af elinstallationsrapporter.Denne tilbagekaldelsesmulighed blev indsat i elinstallatørloven i forbindelse med ændring afhuseftersynsordningen, hvor det blev indført, at sælger, for at kunne blive fritaget for at hæfte for manglerved ejendommen, ud over tilstandsrapporten skal få udarbejdet en elinstallationsrapport. Det vil sige enrapport om funktionsdygtigheden og lovligheden af elinstallationerne i ejendommens bygninger. Det følgeraf lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 4 a, stk. 1, at en sådanelinstallationsrapport skal udarbejdes af en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Elinstallatørlovens § 9, stk.1, nr. 1, blev derfor ændret således, at Sikkerhedsstyrelsens kompetence til at tilbagekalde en autorisationblev udvidet til også at omfatte tilfælde af forsømmelighed i forbindelse med gennemgangen af fasteelinstallationer og ved udarbejdelsen af elinstallationsrapporter.Eleftersynsordningen trådte i kraft den 1. maj 2012. Sikkerhedsstyrelsen har indtil nu ikke truffet afgørelseom at tilbagekalde en autorisation på grund af udvist forsømmelighed ved udarbejdelse af elinstallations-rapporter.Det foreslås, at muligheden for at tilbagekalde en autorisation, hvis der er udvist grov eller gentagenforsømmelighed ved gennemgangen af faste elinstallationer og ved udarbejdelsen afelinstallationsrapporter, ikke videreføres i lovforslaget.Efter forslagets § 36, foreslås i stedet indsat en bemyndigelse for erhvervs- og vækstministeren til atfastsætte regler om straf i tilfælde, hvor autoriserede elinstallatørvirksomheder tilsidesætter de pligter, derfølger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. ved udarbejdelse afelinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen, samt af bekendtgørelse omelinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen. Hvis sådanne regler indføres, og virksomhedenherefter udviser forsømmelighed ved udførelse af elinstallationsrapporter, kan virksomheden have begåetet strafbart forhold.63

Derfor bør eventuel frakendelse af autorisationen også i disse tilfælde ske efter straffelovens § 79. Hervedopnås ensartede sanktionsmuligheder i tilfælde, hvor en elinstallatørvirksomhed har udvistforsømmelighed ved installationsarbejde og i tilfælde af udvist forsømmelighed ved udarbejdelse afelinstallationsrapporter. Der henvises til bemærkningerne til § 36.Som nævnt i bemærkningerne til § 20 medfører det i dag bortfald af autorisationen eller godkendelsen,såfremt virksomheden ikke længere opfylder betingelserne om, at virksomheden skal have tilknyttet enperson, der er autoriseret eller godkendt som teknisk ansvarlig, jf. elinstallatørlovens § 5, stk. 2, nr. 1, oggasinstallationslovens § 7, stk. 1, nr. 1, og at virksomheden ikke må være under konkursbehandling ellerlikvidation, jf. elinstallatørlovens § 5, stk. 2, nr. 3, og gasinstallationslovens § 7, stk. 1, nr. 3. Det foreslås, atdisse bestemmelser videreføres som bortfaldsgrunde i forslagets § 20, nr. 2.Samtidig foreslås det, at det videreføres som tilbagekaldelsesgrunde, såfremt de øvrige betingelser for atopnå en autorisation ikke længere er opfyldt. Det vil sige betingelserne om, at virksomheden skal have etgodkendt kvalitetsledelsessystem, og at virksomheden skal have en fysisk adresse.Med hensyn til betingelsen om et godkendt kvalitetsledelsessystem henvises til det foreslåede nr. 1, mensdet inr. 2foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller en særlig gasgodkendelse,når virksomheden ikke længere har en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.Endelig foreslås det inr. 3,at Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller en særliggasgodkendelse, når betingelserne for autorisationen eller den særlige gasgodkendelse i øvrigt ikkelængere er opfyldt.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 9, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 12, stk. 2, aten autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan tilbagekaldes for en bestemt periodeeller indtil videre. Det følger endvidere af den gældende elinstallatørlovs § 11 og den gældendegasinstallationslovs § 13, at en tilbagekaldelse efter ansøgning kan ophæves af Sikkerhedsstyrelsen.Med henblik på at gøre reglerne om tilbagekaldelse mere klare og entydige foreslås det, at dissebestemmelser ikke videreføres, og at konsekvensen af tilbagekaldelse af en autorisation herefter vil være,at den er ophørt. Det betyder, at virksomheden må ansøge på ny, hvis den på et senere tidspunkt igenopfylder kriterierne for at få en autorisation. Som omtalt i bemærkningerne til § 8 vil det i den situation ikkevære tilstrækkeligt, at virksomheden har et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem. Virksomhedenskvalitetsledelsessystem skal være endeligt godkendt af en kontrolinstans.I den gældende elinstallatørlovs § 10, stk. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 12, stk. 3, er detbestemt, at afgørelse om tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse af den, som afgørelsenvedrører, kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over forSikkerhedsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skalindeholde oplysning herom. Sikkerhedsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovensregler om borgerlige sager.Det foreslås, at bestemmelserne videreføres istk. 2 og 3med en præcisering af, at det er afgørelsensadressat, der kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Det foreslås samtidig at tilføje, at

Sikkerhedsstyrelsen uden unødigt ophold anlægger sag mod den pågældende for hermed at præcisere, atmyndigheden har en forpligtelse til at behandle anmodningen så hurtigt som muligt.Hvis fristen for at forlange sagen indbragt for domstolen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag,forlænges fristen til den følgende hverdag.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 10, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 12, stk. 4,har anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse opsættende virkning. Retten kan dog bestemme,at sagsanlægget ikke skal have opsættende virkning.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 4.Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættendevirkning.Kapitel 7PåbudTil § 23Der er i den gældende elinstallatørlovs § 9, stk. 3, fastsat bestemmelse om, at Sikkerhedsstyrelsen kanpålægge en virksomhed, der udfører arbejder i henhold til § 3, stk. 2-6, at virksomheden fremover kun erberettiget til at udføre sådanne elektriske arbejder ved anvendelse af autoriseret elinstallatør. Sådantpålæg kan gives, såfremt virksomheden groft eller gentagne gange overtræderstærkstrømsbekendtgørelsens krav eller anvender ikke-kvalificeret arbejdskraft til opgaverne. Pålæg efterbestemmelsens 1. pkt. kan gives for en periode på maksimalt 5 år.Bestemmelsen blev indsat i loven i 2000, fordi der skete en udvidelse af de autorisationskrævendearbejder, som virksomheder med specialviden må udføre uden en autorisation som elinstallatør, til også atomfatte tavlefabrikanter, jf. elinstallatørlovens § 3, stk. 4, producenter af fabriksmæssigt fremstillede storebrugsgenstande, jf. elinstallatørlovens § 3, stk. 5, og producenter af fabriksmæssigt fremstilledebygningsdele, jf. elinstallatørlovens § 3, stk. 6. Hvis disse virksomheder i større omfang overtræder detekniske bestemmelser, skal der være mulighed for at fratage dem retten til at udføre sådanne arbejder.På tidspunktet for bestemmelsens vedtagelse kunne en autorisation tilbagekaldes for en periode påmaksimalt 5 år, jf. den dagældende § 9, stk. 2. Denne bestemmelse blev ændret i 2006, så en autorisationnu kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil videre, fordi begrundelsen for at tilbagekaldeautorisationen typisk stadig vil være aktuel efter 5 år, med mindre virksomheden har ændret påforholdene.Som omtalt under bemærkningerne til § 5 foreslås det som noget nyt, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om undtagelser fra autorisationskravet ved producenters forberedelse af gasinstallationer,vandinstallationer og afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger ved fremstilling af bygningsdele.Dette er en udvidelse af de ellers autorisationskrævende arbejder, som særlige virksomheder må udføreuden autorisation. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at adgangen til at meddele påbud ombrug af autoriseret virksomhed udvides svarende til, hvad der er gældende på el-området. Hermed har

Sikkerhedsstyrelsen også over for de virksomheder, der udfører de pågældende vvs-installationer,mulighed for at gribe ind, såfremt det konstateres, at arbejdet ikke udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Det foreslås derfor istk. 1,at såfremt en virksomhed, der udfører elektriske arbejder i henhold til forslagets§ 2, stk. 2-4, eller i henhold til regler fastsat i medfør af forslagets § 3, stk. 1, nr. 1-2, eller stk. 2, eller envirksomhed, der udfører gasinstallationer, vandinstallationer eller afløbsinstallationer over terrænhøjde ogi bygninger i henhold til regler fastsat i medfør af forslagets § 5, nr. 2, groft eller gentagne gangeovertræder krav i stærkstrømsbekendtgørelsen, gasreglementet, regler om vand- og afløbsinstallationereller øvrige sikkerhedskrav eller anvender ikke-kvalificeret arbejdskraft til opgaverne, kanSikkerhedsstyrelsen påbyde virksomheden at lade sådanne arbejder udføre af en autoriseret virksomhed.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at tidsbegrænsningen af påbuddet i den gældende elinstallatørlovs§ 9, stk. 3, ikke videreføres. Det skyldes, at tidsbegrænsningen som nævnt er fjernet for så vidt angårtilbagekaldelse af en autorisation. Det forhold, der fører til, at Sikkerhedsstyrelsen udsteder et påbud efterelinstallatørlovens § 9, stk. 3, ligesom det forhold, der førte til en tilbagekaldelse af autorisationen, vil ikkenødvendigvis være ændret efter 5 år. I stedet foreslås det at indføre en bestemmelse, hvoreftervirksomheden kan anmode Sikkerhedsstyrelsen om at vurdere, om påbuddet fortsat skal opretholdes,såfremt forudsætningerne har ændret sig. Her tænkes fx på den situation, hvor virksomheden har ansat enny medarbejder med særlige kvalifikationer til at varetage udførelsen af de pågældende installationer ellerhar dokumenteret en kompetenceudvikling hos medarbejderne.På den baggrund foreslås det istk. 2,at hvis forudsætningerne for påbuddet, jf. bestemmelsens stk. 1,ændrer sig, kan virksomheden anmode Sikkerhedsstyrelsen om at vurdere, om påbuddet fortsat skalopretholdes.I den gældende elinstallatørlovs § 10, stk. 1, er det bestemt, at udstedelse af påbud efter lovens § 9, stk. 3,af den afgørelsen vedrører, kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes overfor Sikkerhedsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skalindeholde oplysning herom. Sikkerhedsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovensregler om borgerlige sager.Det foreslås, at bestemmelsen videreføres istk. 3 og 4med en præcisering af, at det er afgørelsensadressat, der kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Det foreslås samtidig at tilføje, atSikkerhedsstyrelsen uden unødigt ophold anlægger sag mod den pågældende for hermed at præcisere, atmyndigheden har en forpligtelse til at behandle sagen så hurtigt som muligt.Hvis fristen for at forlange sagen indbragt for domstolene udløber på en lørdag, søndag eller helligdag,forlænges fristen til den følgende hverdag.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 10, stk. 2, har anmodning om sagsanlæg vedrørende påbudefter lovens § 9, stk. 3, opsættende virkning. Retten kan dog bestemme, at sagsanlægget ikke skal haveopsættende virkning.Bestemmelsen foreslås videreført istk. 5.

Hvis påbuddet findes lovligt ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættendevirkning.Kapitel 8Annoncering mv.Til § 24Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 12 og den gældende gasinstallationslovs § 14, at en personeller en virksomhed, der ikke er autoriseret eller godkendt som kompetent virksomhed, ikke vedannoncering eller på anden måde må foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådanautorisation eller godkendelse haves.Såfremt annonceringen eller lignende tiltag er egnet til at vække forestilling om, at den pågældendevirksomhed har en autorisation eller godkendelse, er det i strid med bestemmelsen, og annonceringen ellerlignende tiltag behøver således ikke konkret at have vakt en sådan forestilling. Det har ikke betydning, omvirksomheden også har udført autorisationskrævende arbejde.Det beror på en konkret vurdering, hvornår et forhold er ”egnet til at vække forestilling”. Fx kan anvendelseaf betegnelsen ”vvs-installatør”, ”vand- og sanitetsmester”, ”elinstallatør” eller ”kloakmester” samtannoncering under rubrikker med disse betegnelser i fagbøger mv. være i strid med reglerne. Ligeledes kananvendelse af begreberne ”vvs”, ”el”, ”vand- og sanitet” samt ”kloak” i annonceringen efteromstændighederne indebære en overtrædelse af bestemmelsen. Ved vvs forstås i denne sammenhænggas, vand og sanitet.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at reglerne videreføres, så det udtrykkeligt fremgår, at envirksomhed, der ikke er autoriseret eller ikke har en særlig gasgodkendelse, ikke må foretage noget, der kanforlede forbrugerne til at tro, at den pågældende virksomhed er berettiget til at udføreautorisationskrævende arbejde eller arbejde, der kræver en særlig gasgodkendelse.Det foreslås således fastsat, at en virksomhed, der ikke har opnået autorisation efter forslagets § 8 eller § 9eller en særlig gasgodkendelse efter forslagets § 10, eller hvis autorisation eller godkendelse er bortfaldeteller tilbagekaldt, ikke ved annoncering eller på anden måde må foretage noget, der er egnet til at vækkeforestilling om, at en sådan autorisation eller godkendelse haves.Kapitel 9KontrolTil § 25Det foreslås, at der istk. 1som noget nyt fastsættes en generel bestemmelse om tilsyn, hvorefterSikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes.Med bestemmelsen præciseres Sikkerhedsstyrelsens hjemmel til at føre tilsyn ex officio. Der er således ikketilsigtet en ændring i Sikkerhedsstyrelsens tilsyn.

I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 13 a, 2. pkt., og § 14, stk. 3, kan Sikkerhedsstyrelsen til enhvertid kræve at få alle oplysninger, der er nødvendige til vurdering af, om betingelserne for autorisation eropfyldt, og alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere en autoriseret elinstallatørsinstallationsarbejde.I henhold til den gældende gasinstallationslovs § 19, stk. 1, skal ejere og brugere af gasinstallationer,fabrikanter og forhandlere samt installatører efter anmodning meddele alle oplysninger, som ernødvendige for udførelse af tilsynsopgaver, der er omfattet af gasinstallationsloven. I henhold tilgasinstallationslovens § 23 a, 2. pkt., kan Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid kræve at få alle oplysninger, derer nødvendige til vurdering af, om betingelserne for autorisation eller godkendelse fortsat er opfyldt.Istk. 2,foreslås det videreført, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle de oplysninger, der ernødvendige for udførelse af tilsynet efter stk. 1.I stk. 3 foreslås det videreført, at Sikkerhedsstyrelsen endvidere kan kræve at få meddelt alle oplysninger,der er nødvendige til vurdering af, om betingelserne for autorisation eller særlig gasgodkendelse fortsat eropfyldt.Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering, som det blandt andet kanudledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 samt § 10 i lov om retssikkerhed vedforvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (lov nr. 442 af 9. juni 2004). Er der konkretmistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart, kan detsåledes ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades til politietsefterforskning.Virksomhedernes oplysningspligt, der i dag er fastlagt i elinstallatørlovens § 13 a, 1. pkt., oggasinstallationslovens § 23 a, 1. pkt., foreslås videreført i forslagets § 18, og der henvises tilbemærkningerne hertil.Til § 26Efter den gældende elinstallatørlovs § 14, stk. 1, har Sikkerhedsstyrelsen efter forudgående underretninguden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation adgang til offentlig eller privat ejendom medhenblik på at undersøge eller lade undersøge elinstallationsarbejder udført af en elinstallatør, hvis der erformodet risiko for, at elinstallationen indebærer livs- eller brandfare, eller med henblik på at undersøgeeller lade undersøge, hvorvidt en virksomhed har etableret og opretholder et kvalitetsstyringssystem ioverensstemmelse med kravene hertil.Efter den gældende gasinstallationslovs § 19, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen bemyndige et kontrolorgan tilmod forevisning af behørig legitimation og uden retskendelse til enhver tid at have adgang til allegasinstallationer samt alle lokaliteter, hvor der forhandles, oplagres eller benyttes gasinstallationer oggasmateriel.Der er således to forskellige bestemmelser om adgang uden retskendelse i forbindelse med kontrol afelinstallationer og gasinstallationer. Det foreslås, at der indføres én bestemmelse om adgang udenretskendelse, der gælder både i forbindelse med kontrol af el- og gasinstallationer og i forbindelse med

kontrol af virksomheder omfattet af loven. Kontrollen med vandinstallationer og afløbsinstallationer liggeruden for Sikkerhedsstyrelsens ressortområde.Det foreslås istk. 1,at Sikkerhedsstyrelsen, hvis der er formodet risiko for farlige el- eller gasinstallationer,eller hvis det skønnes nødvendigt for at gennemføre en effektiv kontrol med virksomheder omfattet afloven, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til offentlige og privateejendomme og lokaliteter.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der sker en mindre udvidelse af bestemmelsen i forhold til denrækkevidde, de gældende bestemmelser om adgang uden retskendelse har. Konkret betyder det, atSikkerhedsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt for at føre en effektiv kontrol med de autoriserede ellergodkendte virksomheder, har adgang til virksomhedens lokaler og til private eller offentlige lokaliteter,hvor virksomheden har udført elinstallationer eller gasinstallationer.Baggrunden herfor er behovet for at kunne føre en effektiv kontrol med de autoriserede og godkendtevirksomheder. I tilfælde hvor Sikkerhedsstyrelsen har viden om, at en autoriseret eller godkendtvirksomhed har begået fejl eller forsømmelighed ved udførelse af en installation, kan det give anledning tilat kontrollere den pågældende virksomhed og dens arbejde med henblik på at undersøge, om der er taleom en enkeltstående fejl, eller om der generelt er problemer med de udførte installationer. Dette for atforhindre gentagen forsømmelighed, som kan indebære risiko for farlige installationer.Det kan være nødvendigt, at Sikkerhedsstyrelsen får adgang til virksomhedens lokaliteter, fx i tilfælde, hvoren virksomhed i forbindelse med kontrolinstansens efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet har fået enafvigelse. Her kan der være behov for, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol hos virksomheden bl.a. medhenblik på at undersøge, om virksomhedens udførte arbejder er i orden. Det kan endvidere værenødvendigt, at Sikkerhedsstyrelsen får adgang til virksomheden i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen har fåetoplysninger, der tyder på, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at have en autorisationeller godkendelse. Det kunne fx være oplysninger, der giver formodning for, at virksomheden ikke længerehar en fagligt ansvarlig tilknyttet. Hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke kan få disse oplysninger be- eller afkræftet,fordi virksomheden ikke vil udlevere oplysningerne, kan Sikkerhedsstyrelsen være nødsaget til, at tage påtilsyn i virksomheden.Om det er nødvendigt at få adgang til virksomhedens lokaliteter beror blandt andet på, omSikkerhedsstyrelsen kan få tilstrækkelige oplysninger om virksomheden på anden måde. Fx hvisvirksomheden kan indsende oplysninger om procedurer, kvalifikationer, udførte installationer mv. Detindgår i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig, hvordan kontrollen udføres mest effektivt.På samme måde beror det på en vurdering af, om det er nødvendigt at få adgang til private eller offentligelokaliteter, om de udførte el- eller gasinstallationer kan undersøges på anden måde. Fx ved at få tilsendtoplysninger fra borgeren (borgeren kan fx fremsende et billede). Sikkerhedsstyrelsen har desuden i henholdtil § 13, stk. 2, i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af16. december 2003 med senere ændringer, mod forevisning af behørig legitimation og uden retskendelsetil enhver tid adgang til alle stærkstrømsanlæg samt alle lokaliteter, hvor der fremstilles, forhandles,oplagres eller benyttes el-materiel.

Hvis det ud fra en samlet vurdering er nødvendigt at få adgang til virksomhedens lokaliteter og andrelokaliteter, hvor virksomheden har udført installationer fx private hjem, vil Sikkerhedsstyrelsen såledeskunne anvende bestemmelsen.Hvis det derimod ikke skønnes at være nødvendigt for at gennemføre en effektiv kontrol at få adgang til depågældende lokaliteter, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes. Sikkerhedsstyrelsen er så henvist til at førekontrol på anden måde fx ved at få tilsendt oplysninger fra virksomheden eller borgeren.De kontrolinstanser, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen efter forslagets § 19 til at godkende og løbendeefterprøve virksomhedens kvalitetsledelsessystem, foretager kontrol som en uafhængig tredjepart.Kontrolinstanserne kommer således ikke ud i virksomheden som repræsentant for en myndighed, men påbaggrund af en aftale mellem virksomheden og kontrolinstansen om kontrol af kvalitetsledelsessystemet.Det betyder, at såfremt en virksomhed ikke vil lade kontrolinstansen komme ind i virksomheden ogforetage kontrollen, kan konsekvensen blive, at virksomhedens kvalitetsledelsessystem ikke kangodkendes. Dette vil føre til, at Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse om at tilbagekalde autorisationeneller den særlige gasgodkendelse med henvisning til forslagets § 22, stk. 1, nr. 1.Det foreslås fastsat istk. 2,at politiet om fornødent yder Sikkerhedsstyrelsen bistand.Til § 27Den gældende elinstallatørlovs § 13 fastsætter, at de enkelte elselskaber i forbindelse med krævedetilmeldinger og øvrige henvendelser skal kontrollere, at arbejder, der er omfattet af krav om autorisation oganmeldelsespligt i medfør af bestemmelser fastsat i medfør af elinstallatørlovens § 6, stk. 2, nr. 3, er udførtaf personer og virksomheder, der ifølge reglerne i loven er berettiget dertil.Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes med henblik på at opnå en mere klar og entydig bestemmelse,hvor begrebet ”indberetninger” erstatter ”tilmelding og øvrige henvendelser”. Samtidig præciseres det, atdet er indberetninger i medfør af lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel eller i medfør afregler fastsat i medfør heraf, der er tale om. Der er hermed ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring.Det foreslås således, at i forbindelse med indberetninger, som er krævet i medfør af lov om elektriskestærkstrømsanlæg og elektrisk materiel eller regler fastsat i medfør heraf, skal netvirksomheder forelforsyning kontrollere, at arbejdet er udført af virksomheder, der ifølge reglerne i denne lov eller i reglerfastsat i medfør af denne lov er berettiget dertil.Regler om indberetninger findes i dag i § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 omadministration m.v. af stærkstrømsloven. Det følger heraf, at elinstallatøren ved tilmelding ogfærdigmelding af installationsarbejder skal følge de af netselskabet fastsatte forretningsgange. Heraffremgår det, at der blandt andet skal foretages tilmelding af nye installationer og ændringer af beståendeinstallationer under visse omstændigheder.Til § 28Det følger af den gældende gasinstallationslovs § 23, stk. 1, 1. pkt., at gasleverandørerne i forbindelse medmeddelelse om nye gasinstallationer og tilsyn med eksisterende gasinstallationer skal føre tilsyn med,hvorvidt arbejdet er udført af autoriserede eller godkendte kompetente virksomheder.

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes med henblik på at opnå en mere klar og entydig bestemmelse,hvor det præciseres, at gasleverandørernes forpligtelse ikke kun gælder i forbindelse med meddelelse omnye gasinstallationer, men i forbindelse med alle meddelelser, anmeldelser mv., som er krævet ifølgegasreglementet. Derfor anvendes begrebet ”indberetninger”. Der er hermed ikke tiltænkt nogenindholdsmæssig ændring af bestemmelsen.Det foreslås således, at i forbindelse med indberetninger og i forbindelse med tilsyn med eksisterendegasinstallationer i henhold til lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- ogafløbsledninger eller regler fastsat i medfør heraf, skal gasleverandører kontrollere, at arbejdet er udført afvirksomheder, der ifølge reglerne i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov er berettiget dertil.Den type af indberetninger, der skal foretages i dag, er fx anmeldelse af alle nye gasinstallationer ogændringer af eksisterende gasinstallationer, jf. gasreglementets afsnit A-2, punkt 2.2.1.1.b., og anmodningom gasleverandørens tilladelse til udførelse af en gasinstallation, der tilsluttes anlæg for ledningsført gas, jf.gasreglementets afsnit A-2, punkt 2.2.1.2.a.Til § 29Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 13, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 23, stk. 3,at hvis et elselskab, en gasleverandør, en kommunalbestyrelse eller en forsyningsvirksomhed konstaterer,at reglerne i elinstallatørloven, gasinstallationsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf er overtrådt,eller hvis en autoriseret person eller virksomhed har gjort sig skyldig i andre forhold, som vil kunne medføretilbagekaldelse af autorisationen eller godkendelsen, skal Sikkerhedsstyrelsen underrettes herom.Det foreslås, at underretningspligten for elselskabet, gasleverandøren, kommunalbestyrelsen ogforsyningsvirksomheden videreføres i forslaget med mindre sproglige tilpasninger. Blandt andet foreslåsdet, at begrebet ”elselskab” ændres til ”netvirksomhed for elforsyning” og, at begrebet”forsyningsvirksomhed” ændres til begreberne "en privat vandforsyningsvirksomhed", ”vandselskab" og"serviceselskab, der er koncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab”, da det er ioverensstemmelse med de begreber, der i øvrigt anvendes i forslaget. Begrebet ”netvirksomhed forelforsyning” defineres som en virksomhed, der driver et distributionsnet for el. Begrebet anvendes også ilov om elforsyning.På den baggrund foreslås det, at en netvirksomhed for elforsyning, en gasleverandør, enkommunalbestyrelse, en privat vandforsyningsvirksomhed, et vandselskab eller et serviceselskab, der erkoncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, skal underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis detkonstateres, at regler i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er overtrådt, at der er udvistforsømmelighed ved arbejdets udførelse, eller at en autoriseret virksomhed eller en virksomhed med ensærlig gasgodkendelse har handlet på en måde, som vil kunne medføre tilbagekaldelse af autorisationen ihenhold til forslagets § 22, stk. 1.Hermed sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen bliver underrettet, såfremt netvirksomheden for elforsyning ellergasleverandøren i forbindelse med kontrolforpligtelserne efter forslagets § 27 eller § 28 eller på andenmåde får kendskab til, hvis autorisationskrævende arbejde eller arbejde, der kræver en særliggasgodkendelse, er udført af virksomheder, der ikke er berettiget hertil, når der er udvist forsømmelighed

ved arbejdets udførelse, eller når en autoriseret virksomhed eller en virksomhed med en særliggasgodkendelse har handlet på en måde, der vil kunne medføre tilbagekaldelse af autorisationen.Tilsvarende sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen bliver underrettet, såfremt en kommune, et vand- ellerserviceselskab eller en privat vandforsyningsvirksomhed i forbindelse med tilsyn, klagesager eller på andenmåde får kendskab til sådanne overtrædelser eller handlinger.Kapitel 10AdministrationTil § 30I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 6, stk. 2, nr. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 7, stk.7, nr. 1, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om autorisation henholdsvisgodkendelse som teknisk ansvarligDisse bestemmelser foreslås videreført i § 30 for de fagligt ansvarlige. Bemyndigelsen tænkes udmøntet ien bekendtgørelse, der fastsætter regler for fremgangsmåden ved ansøgning om autorisation, særliggasgodkendelse, godkendelse som fagligt ansvarlig og andre ansøgninger i medfør af loven, fx ansøgningom dispensation efter forslagets § 16.Til § 31I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 3a, stk. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 22, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraSikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af elinstallatørloven, gasinstallationsloven eller reglerfastsat i medfør af disse love, skal foregå digitalt.Bestemmelsen er indsat i de to love i 2012 i forbindelse med indførelse af regler om obligatorisk digitalkommunikation.Det er tanken, at bestemmelsens bemyndigelse vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvoraf det vilfremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Sikkerhedsstyrelsen, om hvilkeforhold og på hvilken måde.Den udmøntende bekendtgørelse vil bl.a. indebære, at skriftlige henvendelser mv. til Sikkerhedsstyrelsenom forhold, som er omfattet af elinstallatørloven, gasinstallationsloven eller af regler, som er udstedt imedfør af disse love, ikke anses for behørigt modtaget i Sikkerhedsstyrelsen, hvis de indsendes på andenvis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger mv. sendes til Sikkerhedsstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at styrelsenmå vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitalemåde. Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag ellerhenvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at

underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes ellerhenvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger til brugfor kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I den udmøntende bekendtgørelse kan der bl.a. fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sendevisse meddelelser, herunder afgørelser, bortfald og tilbagekaldelser mv., til virksomhedens eller personensdigitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post. Der kan desuden i denudmøntende bekendtgørelse fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur,men hvor der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted i udlandet,som ikke kan få en dansk digital signatur.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 1.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 3a, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 22, stk. 2,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Bestemmelsen er indsat i de to love i 2012 i forbindelse med indførelse af obligatorisk digitalkommunikation.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 2.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 3a, stk. 3, og den gældende gasinstallationslovs § 22, stk. 3,at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten formeddelelsen.Bestemmelsen er indsat i de to love i 2012 i forbindelse med indførelse af obligatorisk digitalkommunikation.For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.Bestemmelserne betyder, at en meddelelse normalt vil anses for at være kommet frem tilSikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kanbehandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordningeller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.På samme måde vil en meddelelse normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller personpå det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldeshindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at denpågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Bestemmelserne foreslås videreført istk. 3.Til § 32Den gældende elinstallatørlovs § 3b, stk. 1, og den gældende gasinstallationslovs § 22 a, stk. 1, fastsætter,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter elinstallatørloven, gasinstallationsloven eller regler udstedt i medfør af disse loveuden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Bestemmelsen er indsat i de to love i 2012 i forbindelse med indførelse af obligatorisk digitalkommunikation.Baggrunden er, at der bør være bestemmelser, der indeholder hjemmel til at fravige underskriftskravet ielinstallatørloven og gasinstallationsloven, indtil spørgsmålet om generelt at fravige underskriftskravet –hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk – er reguleret iforvaltningsloven.Da der endnu ikke eksisterer en sådan generel hjemmel, foreslås det, at bestemmelsen videreføres istk. 1.Bestemmelsen vedrører alene forhold, som er reguleret af lovforslaget. Ny lovregulering omidentifikationskrav i forvaltningsloven vil ikke påvirke anvendelsen af denne bestemmelse, ligesom dennelovs bestemmelser om digital kommunikation ikke vil påvirke anvendelsen af andre love, fxforvaltningsloven, persondataloven eller offentlighedsloven. Forvaltningslovens bestemmelser omidentifikationskrav kan træde i stedet for lovforslagets regler om digital kommunikation, hvorfor der ikkeindføres en pligt til at anvende bemyndigelsen i lovforslaget.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 3 b, stk. 2, og den gældende gasinstallationslovs § 22 a, stk. 2,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene medangivelse af Sikkerhedsstyrelsen som afsender.Bestemmelsen er indsat i de to love i 2012 i forbindelse med indførelse af obligatorisk digitalkommunikation. Hjemlen vil fx blive benyttet til at fastsætte regler om kvitteringsskrivelser for modtagelseaf ansøgning om autorisation mv.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 2.Til § 33Bestemmelsensstk. 1er en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 14 b, stk. 1, og den gældendegasinstallationslovs § 24 b, stk. 1.I henhold hertil kan ministeren fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af elinstallatørloven ellergasinstallationsloven, som indeholder krav til virksomheder mv., og tekniske specifikationer, der henvises tili sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Bestemmelsen er indsat i de to love i 2008 for at sikre, at visse forskrifter og tekniske specifikationer indenfor Sikkerhedsstyrelsens ressort, som hidtil havde været undtaget fra kravet om indførelse i Lovtidende,også fremover kan undtages fra indførelse i Lovtidende.Bestemmelsen gælder kun tekniske forskrifter og tekniske specifikationer, der næsten udelukkende rettersig mod snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun imeget begrænset omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.Bestemmelsen er i dag anvendt i forhold til de af Sikkerhedsstyrelsen godkendte kontrolinstanser, idet derstilles krav om, at de efterlever standarden DS/EN ISO/IEC 17021. Standarden kan ikke offentliggøres iLovtidende, da den ophavsretligt tilhører Dansk Standard.Bestemmelsensstk. 2er en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 14 b, stk. 2, og den gældendegasinstallationslovs § 24 b, stk. 2.I henhold hertil kan ministeren fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter ogtekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.Bestemmelsensstk. 3er en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 14 b, stk. 3, og den gældendegasinstallationslovs § 24 b, stk. 3.I henhold hertil kan ministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres iLovtidende, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.Det følger af den gældende elinstallatørlovs § 6 a og den gældende gasinstallationslovs § 21, at DetTekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg ogelektrisk materiel, rådgiver ministeren om fastsættelse af regler vedrørende autorisation og godkendelse afvirksomheder, der arbejder inden for el-, gas-, vand- og afløbsområderne. Rådet rådgiver endvidereSikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på de ovennævnteområder.Det Tekniske Sikkerhedsråd blev oprettet i 2003 som afløser for Elektricitetsrådet og Det RådgivendeGasudvalg, fordi samlingen af en række sikkerhedsområder i én ny styrelse, Sikkerhedsstyrelsen, forudsatteen ny fælles struktur for løsningen af alle styrelsens opgaver. Hensigten med et sådant råd er at sikre dennødvendige sagkyndige viden i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens virksomhed, herunder særligtregelfastsættelse.Bestemmelserne foreslås ikke videreført forslaget, men foreslås bibeholdt i gasinstallationsloven. På el-området findes en tilsvarende bestemmelse i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.Med de foreslåede ændringer er der ikke tilsigtet nogen ændring i Det Tekniske Sikkerhedsråds virke.Kapitel 11KlageadgangTil § 34

Det er fastsat i den gældende elinstallatørlovs § 14 a, 1. pkt., og den gældende gasinstallationslovs § 24 a,1. 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter gasinstallationsloven, elinstallatørloven eller efter reglerfastsat i medfør af disse love ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 1.Det er endvidere fastsat i den gældende elinstallatørlovs § 14 a, 2. pkt., og den gældendegasinstallationslovs § 24 a, 2. pkt., at afslag på ansøgning om autorisation, som er begrundet i de ielinstallatørlovens § 7, stk. 1, nr. 3, og gasinstallationslovens § 8, stk. 1, nr. 3, nævnte forhold, dog kanindbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.Som følge heraf kan afslag på ansøgning om autorisation begrundet med, at ansøgeren i stilling ellererhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blivedrevet på forsvarlig måde, indbringes for Erhvervsankenævnet.Baggrunden for sagkyndig prøvelse af disse afslag er, at Sikkerhedsstyrelsen ved afslag på ansøgning omautorisation begrundet med, at ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at derer grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, foretager en skønsmæssigvurdering.Bestemmelserne foreslås videreført istk. 2.Det følger endvidere af den gældende gasinstallationslovs § 24 a, 3. pkt., at afslag på ansøgning omgodkendelse som kompetent virksomhed, bortset fra afslag begrundet i de i gasinstallationslovens § 8, stk.1, nr. 1 og 2, nævnte forhold, ligeledes af virksomheden kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.Det betyder, at alle afslag på ansøgning om godkendelse som kompetent virksomhed kan indbringes forErhvervsankenævnet med undtagelse af afslag begrundet med, at ansøgeren er straffet for overtrædelse afgasinstallationsloven eller regler fastsat i medfør heraf eller for lignende forhold pådømt i udlandet. Detskyldes, at Sikkerhedsstyrelsen ved stillingtagen til en ansøgning om godkendelse som kompetentvirksomhed i modsætning til ved ansøgning om autorisation udøver en høj grad af skønsmæssig vurdering.Som tidligere beskrevet, foreslås ordningen med kompetente virksomheder afløst af en ordning meddelautoriserede virksomheder. Reglerne om delautorisationer vil i højere grad, end tilfældet er medkompetente virksomheder, blive fastsat i en bekendtgørelse, hvor kriterierne for at opnå en delautorisationligeledes vil fremgå. Der vil derfor ikke blive udøvet en lige så høj grad af skønsmæssig vurdering fraSikkerhedsstyrelsens side i forbindelse med en ansøgning om delautorisation. Det vurderes derfor, at derikke er behov for en udvidet klageadgang i forbindelse med afslag på en delautorisation.Bestemmelserne herom foreslås derfor ikke videreført.Kapitel 12StraffebestemmelserTil § 35

Bestemmelsensstk. 1er en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 15, stk. 1, og den gældendegasinstallationslovs § 25, stk. 1.Det foreslås, at straffen for overtrædelse af de nævnte bestemmelser er bøde.Det foreslås inr. 1,at den, der udfører arbejde, som kræver autorisation eller særlig gasgodkendelse, udenat være berettiget til det, jf. forslagets § 2, § 4 og § 6, straffes med bøde.Selv om der isoleret set kan være tale om en formel overtrædelse af loven, såfremt personer ellervirksomheder, der ikke er berettiget til det, udfører autorisationskrævende arbejde eller arbejde, derkræver en særlig gasgodkendelse, kan det medføre en potentiel sikkerheds- eller sundhedsrisiko, hvilketbør afspejles i bødens størrelse. Der bør også tages højde for, at det ikke skal kunne betale sig at udføreautorisationskrævende arbejde eller arbejde, der kræver en særlig gasgodkendelse, uden at have enautorisation eller en særlig gasgodkendelse. Det bør således tages i betragtning, at virksomheden ikke harhaft udgifter til etablering og vedligeholdelse af et kvalitetsledelsessystem og til gebyr i forbindelse medansøgning om autorisation eller særlig gasgodkendelse.Det foreslåedenr. 2er en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 15, stk. 1, nr. 2, og dengældende gasinstallationslovs § 25, stk. 1, nr. 2. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at det kuner den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed lader arbejde, som kræver autorisation eller særliggasgodkendelse, udføre af en virksomhed eller person, der ikke er berettiget til det. Hermed kan personer,der lader arbejde udføre af en virksomhed, som, de har grund til at tro, har den fornødne autorisation ellergasgodkendelse, ikke straffes, hvis det viser sig, at virksomheden ikke havde autorisation ellergasgodkendelse.Det foreslås inr. 3,at overtrædelse af forslagets bestemmelse om den fagligt ansvarliges tilknytning tilvirksomheden i § 12, stk. 1, straffes med bøde.Den gældende elinstallatørlovs § 15, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og den gældende gasinstallationslovs § 25, stk. 1,nr. 3, foreslås videreført inr. 4,5,6 og 7.Som noget nyt vil overtrædelse af påbud efter forslagets § 23 dogogså omfatte påbud om at lade arbejde udføre af en vvs-installatørvirksomhed, der har opnået autorisationefter § 8 eller delautorisation efter § 9 til det pågældende arbejde. Det følger af, at § 23 også omfatterarbejde inden for vvs-området.I henhold til den gældende elinstallatørlovs § 15, stk. 2, kan der i bestemmelser, der fastsættes i medfør aflovens § 3 og § 6, stk. 2, fastsættes straf af bøde for overtrædelse heraf. I henhold til den gældendegasinstallationslovs § 25, stk. 2, kan der i forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf afbøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.Det foreslås istk. 2,at det i regler fastsat i medfør af forslagets § 3, § 5, § 7, § 11 og § 14 kan fastsættes, atovertrædelse af reglerne straffes med bøde.Det foreslås som noget nyt istk. 3,at der ved udmåling af straffen ud over hvad der følger af de almindeligestraffeprocessuelle regler skal lægges vægt på, om overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed,sundhed eller miljø eller er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne. Det skal også kunne

tillægges vægt, om der er tilsigtet en berigelse i forbindelse med overtrædelsen, og hvor stor virksomhedenomsætning er.Hensigten med bestemmelsen er en skærpelse af bødestraffen under de nævnte omstændigheder for atsikre bødernes præventive effekt.Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde afsamtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet i det enkelte tilfælde vil derfor afhænge af, om der i denkonkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler omstraffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.Til § 36Efter den gældende elinstallatørlovs § 9, stk. 1, nr. 1, har Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at tilbagekalde enautorisation, såfremt indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed vedgennemgangen af faste elinstallationer og ved udarbejdelsen af elinstallationsrapporter.Eleftersynsordningen, som er indført ved en ændring af lov om forbrugebeskyttelse ved erhvervelse af fastejendom, trådte i kraft den 1. maj 2012. Sikkerhedsstyrelsen har indtil nu ikke truffet afgørelse om attilbagekalde en autorisation på grund af udvist forsømmelighed ved udarbejdelse af elinstallations-rapporter.Elinstallatørvirksomheder, der udarbejder elinstallationsrapporter, er forpligtet til at følge reglerne ibekendtgørelse om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen. Bekendtgørelsens § 7indeholder regler om fremgangsmåden ved udarbejdelse af elinstallationsrapporter. I bekendtgørelsens § 8er det fastsat, hvad gennemgangen af bygningens elinstallationer skal omfatte. Gennemgangen skalforetages med professionel omhu og med brug af den indsigt og erfaring, som kan forventes af enautoriseret elinstallatørvirksomhed.Det er meget indgribende for en virksomhed, hvis autorisationen bliver tilbagekaldt. Det vurderes, at det vilvære hensigtsmæssigt, at ministeren ud fra hensynet til almindelige principper om proportionalitetfremover får mulighed for at fastsætte regler om bødestraf, når en virksomhed har tilsidesat pligterne, derfølger af bekendtgørelsen. Herved opnås ensartede sanktionsmuligheder i tilfælde, hvor enelinstallatørvirksomhed har udvist forsømmelighed ved installationsarbejde og i tilfælde af udvistforsømmelighed ved udarbejdelse af elinstallationsrapporter.Det foreslås derfor som noget nyt, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om straf fortilsidesættelse af de pligter, der følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.,som vedrører autoriserede elinstallatørvirksomheders udarbejdelse af elinstallationsrapporter som led ihuseftersynsordningen, samt regler i bekendtgørelse om elinstallationsrapporter som led ihuseftersynsordningen.Sikkerhedsstyrelsen yder vejledning til elinstallatørvirksomhederne, hvis styrelsen konstaterer, at envirksomhed ikke på alle punkter har fulgt retningslinjerne for at udarbejde elinstallationsrapporter, og hvisen eller flere af denne virksomheds elinstallationsrapporter ikke er fuldt ud retvisende. Der kan også vise

sig behov for at indskærpe overfor en elinstallatørvirksomhed, at reglerne i bekendtgørelsen om elinstalla-tionsrapporter som led i huseftersynsordningen skal følges.Bødestraf kan blive aktuel i tilfælde af, at en elinstallatørvirksomhed gentagne gange har udarbejdet enelinstallationsrapport, som ikke giver et retvisende billede af, i hvilket omfang bygningens elinstallationer erfunktionsdygtige og lovlige i henhold til offentligretlige forskrifter. Ligeledes bør en virksomheds groveforsømmelighed ved udarbejdelse af en elinstallationsrapport kunne resultere i, at virksomheden idømmesen bøde.Det vurderes, at fratagelse af autorisation som følge af et strafbart forhold i forbindelse med udarbejdelseaf elinstallationsrapporter, bør ske ved domstolene i forbindelse med pådømmelsen af et strafbart forhold ihenhold til straffelovens § 79. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 22.Til § 37Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende elinstallatørlovs § 15, stk. 3, og dengældende gasinstallationslovs § 25, stk. 3.Kapitel 13Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighedIkrafttrædenTil § 38Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. marts 2014.Istk. 2foreslås det at ophæve den gældende elinstallatørlov.OvergangsbestemmelserTil § 39Det foreslås, at regler udstedt i medfør af lov om autorisation af elinstallatører mv., jf. lovbekendtgørelsenr. 989 af 16. december 2003 med senere ændringer, og i medfør af § 6, § 7, stk. 7 og 8, § 9, stk. 6, § 24,stk. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæveseller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.De resterende bemyndigelsesbestemmelser i den gældende gasinstallationslov videreføres igasinstallationsloven. Reglerne udstedt i medfør af disse bestemmelser, fx gasreglementet, gælder derforuændret.Mange af forslagets bestemmelser er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende elinstallatørlovog den gældende gasinstallationslov, hvilket bevirker, at flere af de i medfør af de to love udstedtebekendtgørelser ikke skal ændres. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at det generelt

bestemmes, at regler udstedt i medfør af den gældende elinstallatørlov og den gældendegasinstallationslov opretholdes indtil videre.De bekendtgørelser, der indeholder regler, der ikke vil være i overensstemmelse med lovforslaget, vil bliveændret samtidig med lovens ikrafttræden.Til § 40Det foreslås istk. 1,at virksomhedsautorisationer meddelt før tidspunktet for denne lovs ikrafttrædenvedbliver at have gyldighed, indtil de bortfalder eller tilbagekaldes.Det foreslås istk. 2,at godkendelser som kompetent virksomhed meddelt før tidspunktet for denne lovikrafttræden vedbliver at have gyldighed, indtil de eventuelt erstattes af en delautorisation, bortfalder ellertilbagekaldes.Istk.3 foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen foretager en administrativ tilpasning af de gældendeautorisationer, således at de tilknyttede personligt autoriserede elinstallatører og de teknisk ansvarligepersoner bliver registreret som virksomhedernes fagligt ansvarlige.Istk. 4foreslås det, at forslagets § 20 og § 22 finder tilsvarende anvendelse for autorisationer oggodkendelser nævnt i bestemmelsens stk. 1-3.Det vil sige, at autorisationer og godkendelser udstedt i medfør af tidligere gældende regler bortfalder ogkan tilbagekaldes efter reglerne i forslaget.Til § 41Det foreslås istk. 1,at personlige autorisationer og godkendelser som teknisk ansvarlige personer meddeltfør tidspunktet for denne lovs ikrafttræden vedbliver at have gyldighed, indtil de eventuelt erstattes af engodkendelse som fagligt ansvarlig eller bortfalder.Sikkerhedsstyrelsen foretager en administrativ tilpasning af allerede udstedte personlige autorisationer oggodkendelser som teknisk ansvarlige personer.Herved vil disse personer fremover være registrerede som fagligt ansvarlige.Da de pågældende personer fik meddelt deres autorisation eller godkendelse som teknisk ansvarlig, levedede op til kravene, der var gældende på pågældende tidspunkt, herunder at have bestået en prøve og væremyndig mv. Endvidere afgav de erklæring om, hvorvidt de inden for de sidste 3 år var straffet forovertrædelse af relevant lovgivning. Der vil derfor ikke i forbindelse med, at disse personers godkendelsefår status som en varig godkendelse som fagligt ansvarlig, blive krævet dokumentation for, at kravene iforslagets § 13 er opfyldt.Det foreslås istk. 2,at forslagets § 21 finder tilsvarende anvendelse for autorisationer og godkendelsernævnt i bestemmelsens stk. 1.Det vil sige, at autorisationer og godkendelser udstedt i medfør af tidligere gældende regler bortfalder efterreglerne i forslaget.

Til § 42Som omtalt i afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 8 foreslås det, at densærlige tilsynsordning, der kan anvendes af virksomheder, der udfører autorisationskrævende arbejde påvand- og afløbsområdet, ophæves.Det foreslås, at virksomheder, som ved lovens ikrafttræden er tilsluttet en særlig tilsynsordning efterbestemmelsen i gasinstallationslovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 2, inden den 1. marts 2016 skal opfyldekravet i forslagets § 8, stk. 1, nr. 2.Det vil sige, at de virksomheder, der er omfattet af en særlig tilsynsordning, inden 2 år fra lovensikrafttræden skal have et fuldt etableret kvalitetsledelsessystem, der er godkendt af en afSikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans.Som det fremgår af bemærkningerne til § 8 har virksomheder, der er tilsluttet en særlig tilsynsordning, etminimum af kvalitetsstyring, der kan udbygges til et fuldt kvalitetsledelsessystem. Det vurderes derfor atvære tilstrækkeligt med en frist på 2 år til at opfylde dette krav.Ændringer i anden lovgivningTil § 43Det foreslås at ophæve de bestemmelser i den gældende gasinstallationslov, der vedrører autorisation oggodkendelse af virksomheder og personer. De resterende bestemmelser i gasinstallationsloven bevares, ogdermed opnås samme struktur på el-området og på vvs- og kloakområderne. På el-området vil denne lovherefter være gældende sammen med lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel i medføraf hvilken, de tekniske bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsen er fastsat. Tilsvarende vil denne lovvære gældende på vvs- og kloakområderne sammen med gasinstallationsloven i medfør af hvilken, detekniske bestemmelser i gasreglementet er fastsat. Gasinstallationsloven og lov om elektriskestærkstrømsanlæg og elektrisk materiel indeholder udover hjemmel til at fastsætte tekniske bestemmelserogså bestemmelser om produkter, installationer, anlæg mv.Det foreslås endvidere, at der foretages få andre ændringer i gasinstallationsloven. I ændringspunkt 1foreslås det, at titlen ændres til Lov om gasinstallationer og gasmateriel. Herved afspejler titlen, at lovenfremover alene omhandler gasinstallationer og gasmateriel og ikke afløbsinstallationer i forbindelse medvand- og afløbsledninger.I ændringspunkt 3 foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 15 tillige kan fastsættebestemmelser om gaskvaliteter. Det er en præcisering af, hvad der gælder i dag. Den korrekte gaskvalitet erafgørende for sikkerheden ved anvendelse af gasinstallationer. Bestemmelser om gaskvaliteter er i dagfastsat i bekendtgørelse nr. 1264 af 14. december 2012 om gasreglementets afsnit C-12, bestemmelser omgaskvaliteter.I henhold til den gældende gasinstallationslovs § 19, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen bemyndige etkontrolorgan til mod forevisning af behørig legitimation og uden retskendelse til enhver tid at have adgangtil alle gasinstallationer samt alle lokaliteter, hvor der forhandles, oplagres eller benyttes gasinstallationerog gasmateriel. Sikkerhedsstyrelsen har ikke selv en sådan adgang uden retskendelse, men kan altså

bemyndige et kontrolorgan til at have adgang uden retskendelse. Denne situation er uhensigtsmæssig, dader kan opstå situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har behov for at kontrollere gasmateriel ellergasinstallationer, hvis der er en sikkerhedsrisiko. Det foreslås derfor i ændringspunkt 4, at § 19, stk. 2, i dengældende gasinstallationslov ændres, således at Sikkerhedsstyrelsen har adgang uden retskendelse, og atSikkerhedsstyrelsen kan bemyndige et kontrolorgan til at have denne adgang. Den her foreslåede adgangvil svare til den adgang, der er foreslået i § 26, og der henvises derfor til bemærkningerne til § 26.I ændringspunkt 2, 5, 6, 7, 8 og 9 ophæves bestemmelser, der vedrører autorisation, og som derfor ikkelængere skal rummes i gasinstallationsloven.Færøerne og GrønlandTil § 44Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed.