Kommissionen har d. 6. juni 2012 fremsat sit længe ventedelovgivningsforslag vedr. krisehåndtering i den finansielle sektor. Direktivetskal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse, afviklingog grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentieltnødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (investerings-selskaber). Forslaget indeholder bl.a. muligheden for nedskrivning aftilgodehavender for bankernes aktionærer og kreditorer for at finansiereen ordnet afvikling (såkaldt “bail-in”) og dermed mindske risikoen for, atde offentlige finanser påføres omkostninger ved kriser i den finansiellesektor. Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler omkrisehåndtering og afvikling af banker samt af Finanstilsynets beføjelser iforhold til kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglernefor afvikling af realkreditinstitutter skulle tilpasses.

2. Baggrund

I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande (bådeglobalt og i EU) har været behov for betydelig statslig intervention i denfinansielle sektor i form af statslige kapitalindskud, garantier o.l., er derblandt andet i G20 igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reglerne forkrisehåndtering.Formålet med dette arbejde er at skabe klarere rammer for krisehåndtering iden finansielle sektor og at mindske omkostningerne ved sådanne kriser forde offentlige finanser ved at sikre, at den finansielle sektor via bidrag, menogså via ejere og kreditorer i bankerne – og ikke skatteyderne – iudgangspunktet selv bærer tabene forbundet med afvikling af etkreditinstitut gennem nedskrivning og konvertering af deres tilgodehavender(såkaldt ”bail-in”).Konkret har G20 via Financial Stability Board (FSB) udarbejdetinternationale standarder for afvikling af finansielle institutter.

Kommissionens forslag skal således ses i sammenhæng med de globaledrøftelser på området. Det skal bemærkes, at Kommissionen den 12.september fremsatte et forslag om en fælles tilsynsramme, der skal gældefor eurolandene – evt. med frivillig deltagelse for ikke eurolande. For så vidtangår nærværende forslag, er der tale om et almindeligt EU-lovgivningsforslag på det finansielle område, som gælder EU27 og drøftes iden normale EU-lovgivningsprocedure. Såfremt der træffes beslutning omat etablere en fælles tilsynsramme, vil det nødvendiggøre tilpasninger afnærværende forslag.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivtafviklingssystem, hvor banksektoren og investorer selv bærer tab iforbindelse med afvikling af banker gennem nedskrivning af derestilgodehavender. Det har i Danmark været lagt til grund, at sektoren mv.skulle betale for afvikling af nødlidende banker, således at der er tale om enafkobling af statskassen.Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøftelser af forslaget i juni.

3. Formål og indhold

Formålet med direktivet er at sikre ensartede regler for håndtering, herundergennem afvikling mv., af nødlidende og potentielt nødlidendekreditinstitutter på tværs af grænser. Ensartede regler vil gøre det nemmereat håndtere og afvikle finansielle institutter, der opererer i flere lande ogsamtidig sikre, at der skabes mere lige konkurrencevilkår ved, atinstitutterne er underlagt det samme regelsæt. Herudover er formålet at få etregelsæt, der ikke er baseret på, at skatteyderne betaler for afviklingen.Anvendelsesområde og oprettelse af en afviklingsmyndighed (artikel 1-3)Direktivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket betyder, at bådepengeinstitutter og realkreditinstitutter er omfattet af reglerne. For så vidtangår det danske system, omfatter Bankpakke III og IV ikkerealkreditinstitutter. Endvidere er investeringsselskaber omfattet af forslaget(i den danske lovgivning betegnet fondsmæglerselskaber).Efter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentligafviklingsmyndighed. Myndigheden kan enten være selvstændig eller væreen del af et lands tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentligadministrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af enanden myndighed, skal der være funktionsadskillelse mellem deforpligtelser, der er forbundet med afvikling af et institut og myndighedensøvrige forpligtelser. Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til atbenytte de afviklingsredskaber, som direktivet fastsætter.Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklings-værktøjerne på de institutter, der er autoriseret i det pågældendemedlemsland. For institutter med aktiviteter i flere lande skal de pågældendelandes afviklingsmyndigheder samarbejde på samme måde, som det i dag

kendes fra tilsynsmyndighederne i grænseoverskridende koncerner, jf. ogsånedenfor. Dette betyder således, at hovedreglen er, at det erafviklingsmyndigheden i hjemlandet for koncernen, der er hovedansvarligfor koncernafvikling, hvorimod det er afviklingsmyndigheden i landet meddatterselskaberne, der er hovedansvarlig for disse institutters afvikling.Forenklede forpligtelser for visse institutter (artikel 4)Forslaget indeholder et målrettet proportionalitetsprincip, der gør det muligtfor tilsyns- og afviklingsmyndigheden at beslutte i hvilket omfang, kravetom genopretnings- og afviklingsplaner skal gælde under hensyntagen til detenkelte instituts størrelse, forretningsmodel og forhold til det finansielle sy-stem som sådan.Genopretnings- og afviklingsplaner (artikel 5 – 12)Som et centralt element i krisehåndteringen opstiller direktivet et krav om,at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholdenærmere retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sinøkonomiske situation i tilfælde af en væsentligt forværring af denne.Genopretningsplanen skal ajourføres mindst én gang om året. Den nationaletilsynsmyndighed er forpligtet til at foretage en vurdering afgenopretningsplanen og kan om nødvendigt kræve, at instituttet udarbejderen revideret plan. For så vidt angår koncerner, skal der både udarbejdes engenopretningsplan for hele koncernen og for de enkelte institutter ikoncernen. En særlig administrator kan i forbindelse med tidlig indgribenkræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan gennemføres.Derudover skal den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) i henhold tilforslaget udvikle tekniske standarder vedr. eksempelvis anvendelsen afgenopretningsplanerne.Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, atafviklingsmyndigheden, i samarbejde med tilsynsmyndigheden skaludarbejde en afviklingsplan for hvert institut, som skal ajourføres mindst éngang om året. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilkeafviklingsbeføjelser afviklingsmyndigheden skal gøre brug af, såfremtinstituttet skulle opfylde kriterierne for afvikling. For så vidt angårkoncerner skal der både udarbejdes en afviklingsplan for hele koncernen ogfor de enkelte institutter i koncernen.Såfremt der er uenighed mellem tilsyns- eller afviklingsmyndigheder i flerelande omkring genopretnings- eller afviklingsplanen for en koncern, så kanEBA foretage (bindende) mægling i spørgsmålet.Endelig skal kravene til genopretnings- og afviklingsplaner væreproportionale i forhold til institutternes størrelse, forretningsmodel ogkompleksitet. Det samme gælder i forhold til de informationer, de enkelteinstitutter til hver en tid er forpligtet til at kunne levere tilafviklingsmyndigheden.Beføjelser til at forberede et institut til afvikling (artikel 13 - 16)

Afviklingsmyndigheden skal på baggrund af afviklingsplanen vurdere,hvorvidt et institut vil kunne afvikles. Denne vurdering baseres på, hvorvidtdet er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden at opløse instituttetvia afviklingsværktøjerne uden at skabe betydelige negative effekter for detfinansielle system – dette både i det enkelte land og i EU.Hvis myndigheden vurderer, at instituttet ikke er afviklingsegnet, kanmyndigheden kræve forskellige ændringer af instituttet. Der kaneksempelvis stilles krav om, at koncernstrukturen ændres, at funktioneradskilles, at der indgås serviceaftaler for videreførelse af kritiske funktionereller at rapporteringskrav øges m.v.I forhold til koncerner skal denne vurdering koordineres og ske i samarbejdemellem koncernafviklingsmyndigheden, afviklingsmyndigheden for detenkelte selskab i koncernen samt EBA. For at sikre at vurderingen afafviklingsegnetheden sker på en ensartet måde, vil EBA blive tildelt encentral rolle i forbindelse med beskrivelse af de kriterier, der skal lægges tilgrund i forbindelse med vurderingen (dette via udarbejdelse af tekniskestandarder). Såfremt der er uenighed mellem afviklingsmyndigheder i flerelande – fx i tilfælde af en grænseoverskridende koncern med datterselskaberi flere lande - foreslås det i direktivet, at EBA skal kunne foretage(bindende) mægling i spørgsmålet.Koncernintern finansiel støtte (artikel 17-22)Som endnu et element i forbindelse med kriseforebyggelse indeholderdirektivet regler om muligheden for - under en række forudsætninger – atyde økonomisk støtte i form af lån, garantistillelse eller pantsætning afaktiver mellem selskaber inden for samme koncern. Det foreslås her som enværnsregel, at den tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med det selskab, deryder støtte, har mulighed for at modsætte sig eller begrænse støtten, hvisden vurderes at være en trussel mod det ydende selskabs likviditet ellersolvens eller den finansielle stabilitet i det land, hvor det ydende selskab eretableret. Det vil være særligt relevant i tilfælde, hvor de to selskaber liggeri forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan fåbetydning for den finansielle stabilitet i et andet land. Direktivforslagetlægger endvidere op til, at der skal ske offentliggørelse af denkoncerninterne finansielle støtte.Myndighedsgodkendelse af aftalen om koncernintern finansiel støtte skalsom udgangspunkt træffes i fællesskab mellem de berørte tilsyns-myndigheder. Hvis der ikke kan opnås en fælles beslutning, træffer denkonsoliderede tilsynsmyndighed beslutning under hensyntagen til de øvrigemyndigheders synspunkt. EBA kan i sidste ende foretage (bindende)mægling i spørgsmålet.Tidlig indgriben – herunder særlig administrator (artikel 23-26)Direktivforslaget indeholder en styrkelse af tilsynsmyndighedens mulighedfor tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder eller er

Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kanerstatte ledelsen i instituttet med en særlig administrator (special manager) itilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig indgriben ikke er tilstrækkelige forat forbedre situationen. Administratoren vil få fuld kontrol med instituttet.Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern, skalden relevante tilsynsmyndighed orientere de øvrige myndigheder eventueltgennem tilsynskollegiet1. Såfremt der er uenighed mellem tilsyns-myndigheder i flere lande, kan EBA foretage (bindende) mægling ispørgsmålet.Afviklingsbetingelser og generelle principper (artikel 27-30)Forslaget indeholder en række overordnede principper for afvikling ogfastsætter herunder hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at et institutkan afvikles. Der opstilles tre betingelser for, at der kan igangsættes enafviklingsproces;(i)(ii)tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende ellerforventeligt vil blive det,der er ikke udsigt til, at privat eller tilsynsmæssigt initiativ kanforhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en rimeligtidsfrist, ogafvikling er nødvendig af hensyn til den offentlige interesse.

Forslaget indeholder også principper for værdiansættelse af aktiver ogpassiver i forbindelse med afvikling, herunder at værdiansættelse skal skebaseret på markedsværdi. Herudover skal værdiansættelsen foretages af enuafhængig ekspert. Hvis der ikke er tilstrækkelig tid hertil, kanmyndigheden dog foretage en foreløbig vurdering.Afviklingsredskaber og beføjelser (artikel 31-64)Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsredskaber, som enafviklingsmyndighed som minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disseafviklingsredskaber udelukker forslaget ikke, at det enkelte land kan haveandre yderligere afviklingsredskaber, såfremt disse ikke er til hinder for eneffektiv afvikling af koncerner og er i overensstemmelse med direktivetsgenerelle afviklingsprincipper. De fire redskaber er:Frasalg (”Sale of business”): Giver afviklingsmyndigheden mulighedenfor at sælge hele eller dele af et institut på markedsvilkår udenaktionærernes samtykke. Salget sker til en køber, der ikke er etovergangsinstitut.Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giverafviklingsmyndigheden mulighed for at sælge hele eller dele af etinstituts aktiver, rettigheder og forpligtelser til et overgangsinstitut(svarende til modellen under Bankpakke III og medgiftsordningen iBankpakke IV model II i Danmark, hvor Finansiel Stabilitet erovergangsinstitut), som senere kan videresælges som led i en ordnetafvikling. Overgangsinstituttet skal være helt eller delvist ejet af en ellerflereadministrativemyndigheder,somogsåkanværeafviklingsmyndigheden.Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklings-myndigheden mulighed for at frasælge værdiforringede aktiver til etoffentligt ejet selskab (”asset management vehicle”) med henblik påafvikling af disse aktiver. Det skal samtidig sikres, at det afgivendeinstitut undergår en omstrukturering.“Bail-in”: Giver afviklingsmyndigheden mulighed for,a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylderkapitalkravene ved atkonverteregæld til egentligkernekapital. Det undgås dermed, at det pågældende institutskal afvikles, da den ansvarlige kapital således genoprettes.

For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, atgældskonvertering medfører en realistisk mulighed for, atinstituttet efterfølgende kan overleve på lang sigt. Der skal idenne forbindelse udarbejdes en restruktureringsplan,ligesom der skal udpeges en administrator, som skaludarbejde og gennemføre denne plan.b) atkonverteregæld til egentlig kernekapital eller atreducerehovedstolenpå den samlede gæld som led i overdragelsen afaktiver og passiver fra en nødlidende bank til etovergangsinstitut, således at overgangsinstituttet kunovertager gæld svarende til den reelle (forringede) værdi afde overtagne aktiver (svarende til modellen under BankpakkeIII i Danmark).Redskaberne kan bruges hver for sig eller i kombination undtagen forudskilning af aktiver, som skal bruges sammen med et eller flere af de andreafviklingsredskaber. Afviklingsredskaberne vil som hovedprincip skullebruges, før der kan blive tale om brug af offentlige midler.Afviklingsmyndigheden skal tillige have beføjelser til at kræve allenødvendige oplysninger samt tage kontrol over og erstatte ledelsen i etinstitut, der er under afvikling m.v.Direktivet stiller endvidere krav om, at et institut til enhver tid skal have etminimum af gældsinstrumenter, som kan anvendes til konvertering ellernedskrivning (gæld der kan anvendes til “bail-in”). Hvor stor summen afdenne gæld skal være, fastsættes ud fra en række nærmere kriterier,herunder det kapitalniveau, der er nødvendigt for at opfylde minimumskravog sikre den nødvendige markedstillid, et instituts forretningsmodel,risikoprofil og størrelse samt den mulige afsmitningseffekt på denfinansielle stabilitet. Kriterierne vil blive nærmere specificeret ved, atafviklingsmyndighederneinformererEBAomdetkrævedeminimumsniveau i deres medlemsland. EBA informerer herefterKommissionen, der gennem en delegeret retsakt fastlægger kriterier forfastsættelse af minimumsniveauer. Dette sker med mulige referencer tilforskellige kategorier af institutter samt dertilhørende procentsatser afminimumsgæld for disse kategorier. Herudover skal medlemslandene sørgefor, at institutterne forpligtes til at sikre, at muligheden for konverteringeller nedskrivning fremgår af de gældskontrakter, som de måtte indgå.En række gældsinstrumenter er undtaget fra brugen af bail-in, herunderindlån, som er sikret ved Indskydergarantiordningen, sikrede fordringer someksempelvis covered bonds (særligt dækkede obligationer som f.eks.realkreditobligationer) samt repo-forretninger mv. Endvidere er forpligtelsertil medarbejdere (dog undtaget variabel løn) ligeledes undtaget fra kravetom “bail in”. Fordringer med en oprindelig løbetid på under en måned erderudover generelt undtaget fra brugen af bail-in.

Hvad angår indlån og sikret gæld, så kan afviklingsmyndigheden vælge atnedskrive på den del af gælden, der overstiger den sikrede del. Det vil sigeden del af lånet, der overstiger værdien af den underliggende sikkerhed. Iforbindelse med denne mulighed kan landene imidlertid vælge at undtagecovered bonds.Fordringer, som følger af afledte finansielle instrumenter (derivater), kanundtages bail-in, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at opretholdelsen afdisse forpligtelser er nødvendige for at sikre videreførelsen af institutterskritiske funktioner og/eller afviklingsmyndigheden vurderer, at bail-in pådisse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.Indenfor disse rammer skal tab i forbindelse med “bail-in” i udgangspunktetfordeles i overensstemmelse med gældende nationale konkursregler.Direktivet vil imidlertid gå forud for nationale konkursregler i forhold til denævnte undtagelser for “bail-in”, som vil skulle gælde, selvom der vil væretale om en fravigelse af de nationale konkursregler.Begrænsninger i opsigelsesrettigheder m.v. og værnsregler for modparter(artikel 61-73)Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaberfremgår det af direktivforslaget, at afviklingsmyndigheden skal tillæggesbeføjelse til midlertidigt at udsætte betaling eller levering indtil kl. 17.00den efterfølgende dag. Endvidere har afviklingsmyndigheden mulighed forat suspendere de normale opsigelsesrettigheder i henhold til kontrakterindgået med et institut under afvikling Disse muligheder skal sikre, atafviklingsmyndigheden får tid til at vurdere de forskellige kontrakter ogvurdere, hvilke af disse der skal overføres m.v. I forhold til det nuværendedanske system, som er baseret på afvikling over en weekend, tillæggesafviklingsmyndigheden i henhold til direktivet således flere beføjelser endafviklingsselskabet har i dag i det danske system.I forbindelse med anvendelsen af afviklingsredskaberne indeholderdirektivet ligeledes værnsregler for modparter, som bl.a. er med til at sikre,at der ikke sker opsplitning af kontrakter m.v., som er forbundne. Der erendvidere visse beskyttelsesregler for aktionærer og kreditorer, hvis detviser sig, at de modtager mindre betalinger, end tilfældet ville have været,hvis instituttet havde været under konkursbehandling.Appelmulighed og normal insolvensprocedure (artikel 78 og 79)Afviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institutskal kunne appelleres til domstolene. Appelmuligheden kan dog kun føre tilerstatning og således ikke til, at selve afviklingsbeslutningen er ugyldig ogskal omgøres.Derudover følger det af direktivet, at hvis et institut opfylder betingelsernefor afvikling, må en normal insolvensprocedure ikke indledes, medmindre a)afviklingsmyndigheden har givet retten besked om, at myndigheden ikke vilforetage afvikling af instituttet, eller b) såfremt der er gået 14 dage fra den

dag, hvor afviklingsmyndigheden har fået besked om, at der er indgivetbegæring om normal insolvensprocedure.Grænseoverskridende afvikling (artikel 80-83)Kommissionens forslag er udarbejdet særligt for at kunne håndtere afviklingaf store og grænseoverskridende koncerner. Derfor foreslås det, at bådegenopretningsplaner og afviklingsplaner skal udarbejdes for hele koncernenunder hensyntagen til den enkelte koncerns struktur og ansvarsdelingenmellem hjem- og værtsland. På den baggrund indeholder forslaget også enlang række regler om samarbejde mellem myndighederne i de forskelligemedlemslande. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet tilat oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppe-afviklingsplaner m.v. og sikre samarbejde med tredjelandes afviklings-myndigheder. Afviklingskollegierne skal sætte rammerne for gruppe-afviklingsmyndigheden. I tilfælde af uenigheder i kollegierne kan EBAforetage (bindende) mægling i spørgsmålet.Forholdet til tredjelande (artikel 84-89)Mange koncerner inden for EU har også aktiviteter i lande uden for EU, ogderfor indeholder forslaget også regler om samarbejde medtredjelandsmyndigheder. Forslaget lægger op til, at der skal forhandlessamarbejdsaftaler med relevante tredjelande. Udgangspunktet vil i dennesituation være anerkendelse af tredjelandes afviklingssystemer, medmindreanerkendelsen vil have negativer konsekvenser for den finansielle stabilitet.Finansiering (artikel 90-99)Direktivet fastsætter, at der skal etableres nationale finansieringsordningersåledes, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklings-redskaberne. På den baggrund kræver direktivet, at der inden for en 10-årsperiode opbygges en forhåndsfinansieret fond med en formue på mindst 1pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, at perioden kan forlænges med optil 4 år, hvis der har været udbetalinger fra ordningen, som overstiger 0,5pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der være mulighed for atopkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har hafttilstrækkelige midler til at dække en afvikling.Landene kan, såfremt visse betingelser er opfyldt, vælge, at den nationaleindskydergarantifond også skal finde anvendelse som afviklingsfond. I dettilfælde skal der derfor ikke opbygges en separat afviklingsfond.Det fastsættes endvidere – som tilfældet også var i Kommissionensoprindelige forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne– at landene skal sikre, at den nationale afviklingsfond, ellerindskydergarantiordning, hvis de anvendes samlet, har mulighed for at lånefra alle de andre finansieringsordninger inden for EU, når det målniveau, derer for den nationale ordning, ikke er tilstrækkeligt til at dække tab. Ennational ordning, hvor afviklingsmyndigheden vurderer, at den ikke selv vilhave tilstrækkelige midler til afvikling i nær fremtid, er imidlertid ikkeforpligtet til at yde långivning. Under alle omstændigheder skal en ordning

ikke være forpligtet til at låne mere end halvdelen af de midler ud, som dennationale ordning har på det tidspunkt, hvor låneanmodningen kommer.Kommissionen skal udarbejde en delegeret retsakt, hvori det skalspecificeres, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at långivningen kanfinde sted. Det skal i denne retsakt endvidere specificeres, hvilke betingelserlångivningen skal ske under, og ikke mindst hvordan det skal vurderes, omen fond har tilstrækkelige midler til at finansiere en afvikling i nær fremtid.Endelig skal landene i forhold til afvikling af koncerner sikre, at alle denationale ordninger, som vedrører koncernen, bidrager til finansieringen afkoncernens afvikling.Sanktioner (artikel 100-102)Medlemslandene skal sikre, at de krav, som stilles til institutterne iforbindelse med afvikling, suppleres med muligheden for at sanktionere enmanglende overholdelse. Dette for at sikre, at afviklingsreglerne er såeffektive som muligt.Ikrafttræden m.v.Endelig indeholder forslaget forskellige mindre ændringer af visseselskabsretlige direktiver samt en bestemmelse om, at Kommissionen inden1. juni 2018 skal evaluere direktivet og dets anvendelse.Medlemslandene skal anvende bestemmelserne i direktivet fra 1. januar2015. Det er dog muligt at implementere reglerne om “bail-in” senere, dogskal reglerne i så fald senest kunne anvendes fra 1. januar 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mangebanker opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, atkun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstituttersker på en hensigtsmæssig måde. Herudover udgør meget forskellige natio-nale regler på området en risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idetder er en stor risiko for, at store grænseoverskridende kreditinstitutter ikkepå nuværende tidspunkt kan håndteres på en koordineret og hensigtsmæssigmåde.Regeringen er på et foreløbigt grundlag enig i Kommissionens vurdering ogfinder endvidere, at en fælles ramme og ensartede regler på området er nød-vendige for at skabe lige konkurrencevilkår i EU. Det er på den baggrundregeringens foreløbige generelle vurdering, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.

Elementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov omfinansiel stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. Denuværende regler om afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov omrealkreditlån og realkreditobligationer mv.ForebyggelseEfter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynetførst og fremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, atindsatsen står i forhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tid-ligt tidspunkt har Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel virk-somhed at foretage nødvendige foranstaltninger, hvis virksomhedens øko-nomiske stilling er således forringet, at indskydernes interesser er udsat forfare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådangrad, at tilladelsen skal trækkes. Finanstilsynets mulighed for at fastsætte etsolvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også betragtes som enform for tidlig indgriben.Koncernintern finansiel støtteDer findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engage-menter kræver tilladelse fra Finanstilsynet.AfviklingDer er med Bankpakke III og IV indført regler om afvikling af nødlidendepengeinstitutter i Danmark, som på mange måder minder om de afviklings-redskaber, som direktivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikkeomfatter afvikling af realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, hvorforreglerne for afvikling af denne type af institutter beskrives nedenfor.En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter iden nuværende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i hen-hold til dansk ret har valgfrihed i forhold til afviklingsform. Dette er i mod-sætning i direktivet, hvor det er afviklingsmyndigheden, der træffer beslut-ning herom.Det følger således af lov om finansiel stabilitet, at hvis et pengeinstitut ikkelængere opfylder kapitalkravene, og Finanstilsynet har fastsat en frist for op-fyldelse af kapitalkrav i medfør af lov om finansiel virksomhed, skal besty-relsen i det nødlidende pengeinstitut træffe beslutning om, hvorvidt penge-instituttet vil lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, eller om instituttetalternativt vil lade sig afvikle ved rekonstruktion eller konkurs ved indgivel-se af begæring herom til skifteretten.

Bankpakke III-overdragelseEn overdragelse under Bankpakke III sker først og fremmest ved, at et dat-terselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtager den enkelte simple kreditorskrav mod pengeinstituttet i det omfang, at det kan indeholdes i et eventueltkrav, som pengeinstituttet har mod indskyderen. Derudover overtager dat-terselskabet til Finansiel Stabilitet A/S en forholdsmæssig andel af den til-bageværende del af kravene mod det nødlidende pengeinstitut, jf. nedenfor.Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet kapital overtages ikkeog bliver dermed tilbage i ”skallen” efter det nødlidende institut.Datterselskabet overtager det nødlidende pengeinstituts aktiver, herunder al-le pengeinstituttets medarbejdere, og den del af pengeinstituttets passiver,der er nedskrevet svarende til aktivernes værdi. Dvs. at datterselskabet tilFinansiel Stabilitet A/S overtager de krav, der kan dækkes af aktivernesværdi. Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finan-siel Stabilitet A/S, således at datterselskabet opfylder kapitalkravene i lovom finansiel virksomhed.Bankpakke IV-afhændelseSåfremt et pengeinstitut ikke længere opfylder kapitalkravene, og der af Fi-nanstilsynet er fastsat en frist i medfør af lov om finansiel virksomhed, oginstituttet har iværksat de foranstaltninger, der skal til for at ville lade sigafvikle efter Bankpakke III, kan:Garantifonden for Indskydere og Investorer medvirke til, at et sundtpengeinstitut overtager aktiver og passiver fra det nødlidende pengein-stitut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af samtlige pen-geinstituttets ikke-efterstillede kreditorer (medgiftsordningen).Finansiel Stabilitet A/S, sammen med Garantifonden for Indskydere ogInvestorer, beslutte at medvirke til, at et sundt pengeinstitut overtageraktiver og passiver fra det nødlidende pengeinstitut ved at stille midlertil rådighed for afviklingen svarende til det forventede tab på en indivi-duel statslig garanti i instituttet (udvidede medgiftsordning model I). Fi-nansiel Stabilitet A/S træffer beslutning herom, når det skønnes, at ensådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efterBankpakke III, som ovenfor beskrevet.Finansiel Stabilitet A/S kan beslutte at medvirke til en afvikling af pen-geinstituttet ved selv at overtage og dække samtlige pengeinstituttets ik-ke-efterstillede kreditorer mod, at medgiften fra Garantifonden for Ind-skydere og Investorer ydes til Finansiel Stabilitet A/S (udvidede med-giftsordning model II). I umiddelbar forlængelse af overtagelsen sælgerFinansiel Stabilitet A/S de grønne dele af det nødlidende pengeinstitut

videre, mens de røde dele afvikles i regi af Finansiel Stabilitet A/S. Fi-nansiel Stabilitet A/S træffer beslutning herom, når det skønnes, at ensådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efterBankpakke III, som ovenfor beskrevet.Finansiering af afviklingMed lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev det indført, at pengeinstitutternesindbetaling til pengeinstitutafdelingen i Garantifonden for Indskydere ogInvestorer fremover skal ske ved årlige bidrag fastsat som en fast andel på2,5 promille af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 1,8 mia. kr.Denne sats kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde, hvor bidraget kan for-højes. Hvis formuen opnår en størrelse svarende til 1 pct., af institutternesdækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 7,5 mia. kr., ophører bidrags-betalingerne. Bidragspligten genoptages, hvis formuen ikke længere over-stiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.Det påhviler Garantifonden for Indskydere og Investorers bestyrelse at sikreen forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen, hvorfor likviditeten til en-hver tid skal udgøre 0,75 pct. af de dækkede nettoindskud, p.t. svarende tilca. 5,8 mia. kr.Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev afviklingsafdelingen i Garantifondenfor Indskydere og Investorer udvidet således, at den, udover eventuelle om-kostninger ved afvikling efter Bankpakke III eller Bankpakke IV, tillige skalvære med til at dække udtrædelsesomkostninger fra datacentraler ved fusio-ner, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende.Den nye afviklings- og restruktureringsafdeling besidder en separat formuepå 3,2 mia. kr. i indeståelser til brug for afvikling. Der besiddes endvidereen formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante indbetalingertil brug for restruktureringer, dvs. omkostninger forbundet med udtrædelserfra datacentraler. Afdelingens samlede formue er således som udgangspunktex post finansieret, men da den også kan bestå af kontante indbetalinger,kan pengeinstitutterne vælge at indbetale bidragene kontant, dvs. ex-ante.Afvikling af realkreditinstitutterRealkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III eller IV.Årsagen hertil er blandt andet, at realkreditinstitutters forretningsmodel ervæsentlig mere simpel end pengeinstitutters, og at kapitalstrukturen ikke påsamme måde som hos pengeinstitutter indeholder mulighed fornedskrivning af gæld. Derudover modtager realkreditinstitutter ikkeindskud, hvorved der ikke er risiko for “bank run” (hvor usædvanligt mangekunder vil hæve deres penge), hvis instituttet skulle blive nødlidende.Afvikling af et konkursramt realkreditinstitut vil derfor i dag skulle ske efterspecifikke regler for denne type af institutter. Hovedtrækkene i disse reglerer følgende:Et realkreditinstitut opdeler typisk sin virksomhed i såkaldte kapitalcentre,hvor fra der ydes lån og udstedes de hertil hørende obligationer. I disse

kapitalcentre indgår der serier af obligationer, eller grupper af serier, forhvilke der er oprettet en såkaldt seriereservefond. Alt hvad der ikke indgår iet kapitalcenter, herunder serier for hvilke der ikke er oprettet enseriereservefond, kan betegnes som ”instituttet i øvrigt”.I tilfælde af konkurs i et realkreditinstitut indsættes der en kurator, der i vi-dest muligt omfang skal fortsætte eller genoptage honoreringen af realkre-ditinstituttets forpligtelser.Dette sker, for kapitalcentrenes vedkommende, ved at anvende kapitalcent-renes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandlingmv.) til betaling af krav fra indehavere af RO’er (Realkreditobligationer),SDO’er (Særligt Dækkede Obligationer) og SDRO’er (Særligt DækkedeRealkreditobligationer) i det pågældende kapitalcenter. Modparter på finan-sielle instrumenter indgået til afdækning af risici i kapitalcentre sidestilleskonkursretligt med indehaverne af RO’er, SDO’er eller SDRO’er i det på-gældende kapitalcenter og har således også fortrinsret. Herefter dækkes dengæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille supplerendesikkerhed (Junior Covered Bonds, JCB). Eventuelle overskydende midlerindgår herefter i konkursmassen i henhold til konkursloven, jf. nedenfor.For ”instituttet i øvrigt” gælder, at erklæres et realkreditinstitut konkurs, daanvendes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behand-ling m.v.) til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og an-dre værdipapirer, der ikke er udstedt i kapitalcentre. Eventuelle overskyden-de midler indgår herefter i konkursmassen i henhold til konkursloven, jf.nedenfor.Konkursmassen anvendes til betaling af kreditorerne i henhold til den sæd-vanlige konkursorden. Forud for betaling af de almindelige simple kredito-rer betales dog resterende krav fra indehavere af RO, SDRO, SDO, refinan-sieringsobligationer og andre værdipapirer samt krav på de fra konkursde-kretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Det bemærkes, atJCB stilles på linje med øvrige simple kreditorer i konkursmassen.Opstår der tab i forbindelse med afvikling af et realkreditinstitut, da ses detsåledes af ovenstående beskrivelse, at sådanne tab først vil blive fordelt tilalle de kreditorer, der ikke er indehaver af hverken RO’er, SDRO’er,SDO’er, er modpart på finansielle instrumenter indgået til afdækning afrisici i kapitalcentre eller er indehaver af JCB’er. Såfremt der er yderligeretab, vil indehavere af JCB’er lide tab. Først i tilfælde af, at ovenstående ikkeer tilstrækkeligt, kan indehaverne af RO’er, SDRO’er, SDO’er lide tab.Afvikling af fondsmæglerselskaberInvesteringsselskaber er, jf. ovenfor, ligeledes omfattet af forslaget (i dendanske lovgivning betegnet fondsmæglerselskaber). Dette er selskaber, somblandt andet handler med finansielle instrumenter for egen regning, ellersom stiller afsætningsgarantier i forbindelse med emissioner på grundlag afen fast forpligtelse. Sådanne investeringsselskaber er omfattet af det største

krav til startkapitalen, et krav der i Danmark er fastsat til (modværdien af) 1mio. EUR.Årsagen til, at fondsmæglerselskaber i EU skal være omfattet af forslaget,er, at eksempelvis Lehman Brothers’ nedbrud viste, at også lukninger afsådanne typer af finansielle selskaber kan have alvorlige systemiskekonsekvenser.Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III eller IV.Det vil ikke være muligt at anvende en bankpakke-løsning på etfondsselskabs forretningsmodel, hvor der ikke på samme måde som hospengeinstitutter er gæld, der kan nedskrives i tilfælde af behov for afvikling.Afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab vil derfor i dag skulle skeefter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling somudgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanligeregler.Da danske fondsmæglerselskaber er relativt små og opbevarer typisk ikkekundemidler eller har kundeaktiver. Ophørssagerne er relativt enkle, og enafvikling medfører typisk ikke problemer for kunder, kreditorer m.v. Detkan dog ikke udelukkes, at mere omfattende eller komplicerede sager vilkunne forekomme i fremtiden.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

AfviklingsmyndighedI henhold til gældende dansk lovgivning er opgaver i relation til afvikling idag delt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S. I henhold tilnærværende direktivforslag vil der imidlertid være behov for at præciserelovgivningen, bl.a. henset til at Finanstilsynet i dag varetager nogle af deopgaver, der i direktivet tillægges afviklingsmyndigheden. Den kommendeafviklingsmyndigheds primære løbende opgave vil være at godkende de af-viklingsplaner, som alle omfattede virksomheder skal udarbejde.Forebyggelse og tidlig indgribenKravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærme-re proces omkring disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virk-somhed. Det samme vil kravet om, at tilsynsmyndigheden (Finanstilsynet)skal have mulighed for at kræve hele eller dele af denne plan gennemført.Direktivets øvrige nye muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunnegribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil også indebære æn-dring af lov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relati-on til indførelse af muligheden for at udpege en særlig administrator.Reglerne om koncerninterne engagementer skal ændres som følge af direk-tivets forslag til regler om koncernintern støtte. Det er særligt samarbejdetmellem myndigheder fra forskellige lande omkring godkendelsen, som vilkræve ændringer.

Der vil endvidere skulle ske en afklaring af visse juridiske problemstillingeri forhold til reglerne om forebyggelse og tidlig indgriben, herunder i relationtil den almindelige selskabsret og konkurslovgivningen.AfviklingDer vil være behov for justeringer i lov om finansiel stabilitet med henblikpå at tilpasse de eksisterende afviklingsværktøjer til direktivet. Der er dogallerede i dag i vid udstrækning danske regler vedrørende de fire afviklings-værktøjer, der indføres med direktivet - frasalg (”Sale of business”), etable-ring af et overgangsinstitut (”Bridge institution”), udskilning af aktiver(”Asset separation”) og ”Bail-in”.I forhold til ”bail-in” så findes denne mulighed allerede i dansk ret i regi afBankpakke III, hvor investorer og store indskydere kun får en del af deresfordring flyttet med over i datterselskabet under Finansiel Stabilitet A/S.Den resterende del af fordringen forbliver i skallen efter det nødlidende in-stitut og må derfor i praksis oftest anses for tabt. Der findes imidlertid ikke idag hjemmel til, at myndighederne kan konvertere gældsposter til egenkapi-tal. En sådan hjemmel vil skulle indføres ved lov.Herudover er gæld med en løbetid under 30 dage ikke i dag undtaget framuligheden for ”bail-in” i forbindelse med afvikling.Der vil endvidere skulle ske en afklaring af visse juridiske problemstillinger,herunder i relation til domstolenes kompetence på insolvensområdet i for-hold til forslagets regler om afviklingsredskaberne og ”bail-in”. Anvendel-sen af Bankpakke III (der indeholder mulighed for ”bail-in”) beror på frivil-lighed, idet et nødlidende institut ikke er tvunget til at benytte sig af denneafviklingsform. Kommissionens forslag går videre end Bankpakke III, idetafviklingsmyndigheden kan anvende afviklingsredskaberne mv. uden sam-tykke fra det nødlidende institut.Endelig vil der skulle ske tilpasninger af lovgivningen i forhold til afviklingaf grænseoverskridende institutter, herunder i forhold til etablering af afvik-lingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.Finansiering af afviklingDe eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækningdirektivets bestemmelser. Der skal tages stilling til, om man fra dansk sidevil vælge at slå Garantifonden for Indskydere og Investorersafviklingsafdeling sammen med pengeinstitutafdelingen, som direktivetgiver mulighed for.Der vil skulle indføres mulighed for, at udenlandske afviklingsordningerkan låne af den danske afviklingsordning, ligesom direktivets bestemmelseri forhold til finansiering af afvikling af grænseoverskridende institutter vilskulle indføres i dansk ret.

Afvikling af realkreditinstitutterAfvikling af realkreditinstitutter er i dag reguleret i lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer m.v. Denne lovgivning vil formentlig skulle tilpasses,da realkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme forhåndtering og afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Denne tilpasning vil inødvendigt og relevant omfang svare til ændringerne for pengeinstitutter. Iforlængelse heraf vil direktivets bestemmelser kunne ses som yderligereværktøjer, der kan anvendes til krisestyring sammen med de allerede gæl-dende regler herom.Statsfinansielle konsekvenserForslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndig-hed, EBA, i form af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mæg-ling mellem nationale tilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret afhenholdsvis medlemsstaterne (60 pct.) via EU’s budget og af Kommissio-nen (40 pct.). Forslaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013og ca. 19 mio. kr. i 2014, hvoraf den danske stat skal bidrage med knap 0,25mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014.Herudover vil forslaget betyde et øget ressourceforbrug i Finanstilsynet sær-ligt i forbindelse med vurdering af genopretningsplaner, yderligere fokus påforebyggelse og tidlig indgriben m.v. Udgifterne til Finanstilsynet dækkesgennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er di-rekte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende pengeinstitutter afholdes afden finansielle sektor via Garantifonden for Indskydere og Investorersafviklingsafdeling. Lån til en udenlandsk afviklingsfond vil i forlængelseheraf medføre risiko for tab for en eventuel dansk afviklingsfond.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget.Kommissionen forventer, at institutternes udlånsrenter vil stige grundetminimumskravet til nedskrivningsbar (“bail-in-able”) gæld. Dette da deropstår mere eksplicitte risici ved udlån til banker i forbindelse med risikoenfor “bail-in” (hvor myndighederne har mulighed for at konvertere ellernedskrive på kreditorers tilgodehavender i forbindelse med restrukturering).Udlånsrenterne forventes endvidere at stige som følge af udgifter til eneventuel afviklingsfond. Dermed stiger prisen på kapital i samfundet somsådan, hvilket alt andet lige vil kunne reducere BNP.Omvendt forventes direktivet at reducere risikoen for en systemisk krise iden finansielle sektor, ligesom den foreslåede tilgang, hvor kreditorer tagertab uden økonomisk støtte fra staten, forventes at resultere i mindre risici påstatsgæld og dermed billigere udstedelse for staterne som sådan. På dennebaggrund er det Kommissionens vurdering, at forslaget på tværs af EU

samlet set vil have årlige positive nettoeffekter svarende til mellem 0,7 pct.og 1 pct. af EU’s BNP.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have enpositiv effekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler forafvikling af nødlidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet ogmindske risikoen for systemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vilendvidere bidrage til at sikre, at aktionærer og kreditorer bærer tabene i for-bindelse med afvikling af institutterne, således at skatteyderne i langt min-dre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dette vurderes at mindskeoverdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder og forbedreejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre kontrol med og opmærksomhedpå risiko i institutterne. Forslaget forventes endvidere at have en positiv ef-fekt for danske institutter, da der med forslaget vil blive skabt rammerne forlige konkurrence i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Elementerne i forslaget har været fremlagt i høring i EU-Specialudvalget forden finansielle sektor.Finansrådet (FR) hilser generelt forslaget meget velkomment, da det ansesfor afgørende, at reglerne for håndtering af nødlidende, og potentieltnødlidende, banker harmoniseres i det mindste i EU, men også på globaltplan. I denne forbindelse fremhæver FR, at det anses for meget vigtigt, atforslaget på de centrale punkter er fuldt harmoniseret, hvorved der ikke ermulighed for nationale undtagelser og valgmuligheder. I forlængelse herafønsker FR, at implementering af “bail-in” sker før 2018.FR finder endvidere, at ingen usikrede forpligtigelser bør kunne undtagesfra bail-in og særligt skal det ikke være muligt konkret at undtage derivater.Hvis derivater skal undtages fra bail-in, bør det være på baggrund af harmo-niserede regler. Samtidig finder FR undtagelsen for kortsigtet gæld uhen-sigtsmæssig.FR stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at fastsætte etminimumsniveau af gæld, der kan underlægges bail-in, hvis man laverrækkevidden for bail-in bred. I forhold til bail-in pointerer FR endelig, atforbuddet mod bestemmelser, der kan hindre bankerne i at konvertere gældtil egentlig kernekapital, er i strid med de danske muligheder forværnsregler, der kan modvirke fjendtlige overtagelser.

Ønsket om fuld harmonisering går igen, når FR fremhæver, at der ønskesfuldt harmoniserede triggere for initiering af genopretnings- ogafviklingsfasen, der tager udgangspunkt i reglerne i Kapitalkravsforordningog –direktiv (CRR/CRD IV). I forlængelse heraf mener FR, at triggeren forgenopretningsfasen bør være, når der er klare indikationer på, at instituttetinden for en kortere periode vil komme i konflikt med kapital- ellerlikviditetskravene. I forlængelse heraf mener FR, at afviklingsfasen skalinitieres, når betingelserne for at inddrage tilladelsen til at drivebankvirksomhed er tilstede, og der er klare indikationer på, at banken ikkekan genoprettes inden for en rimelig tidshorisont. For både afviklings- oggenopretningsfasen mener FR derudover, at EBA skal udarbejde bindendetekniske standarder, og ikke kun vejledninger, sådan som direktivetforeskriver.I forhold til kravene til afviklings- og genopretningsplaner pointerer FR, atdisse skal fastsættes proportionalt i forhold til instituttets størrelse ogkompleksitet. Det fremhæves endvidere, at genopretningsplanerne bør indgåsom en del af Søjle II-processen.For genopretnings- og afviklingsplanerne pointerer FR videre, at disse skalses som en oversigt over de tiltag, banken kan anvende, hvis den finansiellesituation forværres, men at planen ikke på forhånd skal fastlægge, hvilketiltag banken skal tage. For afviklingsplanerne argumenterer FR endviderefor, at der vil være store synergier forbundet med, at tilsynsmyndigheden ogafviklingsmyndigheden er snævert organisatorisk forbundet. FRunderstreger derudover, at der er følsomme oplysninger i bådegenopretnings- og afviklingsplaner, hvorfor disse skal holdes strengtfortrolig uden krav om offentliggørelse.I forlængelse af ovenstående pointerer FR desuden, at det skalharmoniseres, hvorvidt overtrædelse af et Søjle II-krav er en betingelse forafvikling eller alternativt tidlig indgriben. Endvidere ønskes det klargjort, atanvendelse af kapital- eller likviditetsbufferne i CRR/CRD i stressscenarierikke udløser intervention i relation til krisedirektivet.FR finder derudover, at det skal understreges, at tilsynsmyndigheden ellerkrisehåndteringsenheden ikke skal kunne påvirke bl.a. organisering ogforretningsmodel i sunde banker. FR finder derudover udpegning af ensærlig administrator meget problematisk af hensyn til dels den normaleansvarsfordeling og dels, at dette vil kunne mindske sandsynligheden for, atbanken vil kunne fortsætte som “going concern”.FR støtter muligheden for koncernintern finansiel støtte men påpegervigtigheden af, at det er den enkelte bank, der har eneretten til at beslutte,hvorvidt - og i så fald hvordan - den vil indgå i sådanne aftaler. Samtidigfremhæves det, at sådanne aftaler bør kunne indgås, uden at gruppenskapitalkrav øges.

I forhold til finansiering støtter FR, at Garantifonden for Indskydere ogInvestorer kan anvendes til finansiering til brug for afvikling. FR finder det iden forbindelse vigtigt, at den samlede funding til en sådan fond ikkeoverstiger 1 pct. af de dækkede indskud, samt at reglerne for indbetaling ogfordeling af bidrag er fuld harmoniseret.FR er imod en obligatorisk låneordning, som vurderes at være i strid medformålet med forslaget, som er at mindske smitteeffekten af nedbrud i detfinansielle system.Realkreditforeningen (RKF) mener ikke, at der er behov for en fællesafviklingsordning, der omfatter realkreditinstitutter. Dette begrundes med, atder allerede eksisterer en afviklingsordning for realkreditinstitutter, som detikke anses for nødvendigt at ændre eller udbygge. Endvidere pointerer RKF,at skal der ske ændringer i den eksisterende ordning, da skal det ske påbaggrund af konkrete problemstillinger i lovgivningen og ikke alene ud fraet ønske om ensretning for penge- og realkreditinstitutter.I forlængelse af ovenstående ønsker RKF enten, at visse typer af institutterhelt skal undtages fra ordningen eller alternativt, at der arbejdes for, at dennuværende danske ordning kan rummes i direktivet, hvorved det nationaltkan bestemmes, hvilke typer af instrumenter, der skal anvendes pårealkreditinstitutter, fx at man ikke bruger bail-in instrumentet.I forhold til bail-in støtter RKF undtagelsen af covered bonds. Detfremhæves dog, at da covered bonds udgør langt størstedelen af passivsideni realkreditinstitutter, vil et minimumsniveau af gæld, der kan “bailes in”,betyde, at realkreditinstitutterne tvinges til at oprette nye usikredegældsposter alene med dette formål. RKF mener derfor, at kravet om en vismængde gæld til bail-in ikke skal finde anvendelse på denne type afinstitutter – hverken før eller efter kravene fastlægges af Kommissionen viaen delegeret retsakt.RKF støtter direktivets krav om, at ingen kreditor må blive stillet ringere,end tilfældet ville have været i konkurs. Som følge af den danske ordningved konkurs af realkreditinstitutter mener RKF, at dette sætter relativtsnævre grænser for, hvad man kan gøre før en konkurs. RKF ønsker iforlængelse heraf, at man kan anvende forskellige ordninger for penge- ogrealkreditinstitutter, hvorved det reflekteres, at behandlingen i konkursligeledes er forskellig.RKF fremhæver afslutningsvist, at det ikke fremgår af direktivet, hvorvidtmuligheden for at bibeholde nationale instrumenter betyder, at man kanskelne mellem forskellige typer af institutter. Dette mener RKF ville væreønskværdigt.Realkreditrådet (RR) fremhæver indledningsvist, at det er vigtigt, at der vedintroduktion af tværnational krisestyringslovgivning tages behørigt hensyn

til allerede eksisterende omfattende og hensigtsmæssig national lovgivningfor afvikling af realkreditinstitutter.RR finder det positivt, at særligt dækkede obligationer undtages framuligheden for bail-in. Det påpeges dog, at muligheden for at undtage fornedskrivning af den del af det sikrede passiv, som overstiger aktivets værdi,i forslaget kun omfatter SDO’er, SDRO’er og RO’er. RR mener, at ogsåJCB’er og derivater i cover-poolen2skal kunne undtages.RR påpeger endvidere, at de foreslåede regler i direktivet harmonerer dårligtmed den regulering, der knytter sig til realkreditinstitutterneskapitalcenterstruktur og den indbyrdes relation mellem disse, herunderhvordan “frie midler” skal fordeles mellem disse centre.RR finder, at direktivets krav om, at et institut altid skal have et vist niveauaf gæld, der kan underlægges bail-in, harmonerer dårligt med den måde, etrealkreditinstitut afvikles på. RR mener ikke, at det er nødvendigt atnedskrive gæld, når der ikke er garanterede indskydere, der skal beskyttes.Endvidere vurderes gældskravet at skabe ulige konkurrencevilkår mellemforskellige typer af institutter, ligesom gælden vil fordyre långivningen forrealkreditkunderne.RR mener, at finansiering af de nationale afviklingsfonde skal differentieres.Dette begrundes med, at realkreditinstitutterne ikke vil opleve etafviklingsforløb, hvor afviklingsfonden vil blive anvendt, og endvidere darealkreditinstitutterne har en lav risiko sammenlignet med størrelsen påderes balance. RR vurderer det derfor urimeligt, hvis bidraget beregnes udfra et instituts samlede passiver.Afslutningsvist mener RR, at der er en mulig inkonsistens imellemdirektivforslaget og kapitalkravsforordningen (CRR), bl.a. i forhold tilhåndteringen af hybrid kernekapital. Det fremhæves derfor, at der er behovfor at se nærmere på samspillet mellem behandlingen af kapitalinstrumenteri de to regelsæt.Danmarks Nationalbank (DN) støtter overordnet set forslaget og finder, atfælles rammer for krisehåndtering er vigtige uanset udfaldet af drøftelser omen bankunion. DN pointerer dog samtidig, at sådanne fælles rammer vilvære et vigtigt element i en eventuel bankunion.

En cover-pool er en ”kasse”, hvor et obligationsudstedende institut har samlet de sikker-heder, der ligger til grund for udstedelse af bestemte obligationer. De sikkerheder, der læg-ges i cover-poolen, kan være pantebreve med sikkerhed i fast ejendom, hvilket er det typi-ske for realkreditinstitutter i Danmark, men det kan også være statsobligationer eller andreformer for værdifaste aktiver. De finansielle instrumenter, der indgår i cover-poolen, er op-rettet for at sikre, at institutterne overholder det såkaldte balance-princip, som beskriver,hvilken sammenhæng der skal være mellem långivning og finansiering. Modparter på fi-nansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i kapitalcentre sidestilles konkursret-ligt med indehaverne af RO’er, SDO’er eller SDRO’er.

DN påpeger, at direktivet skal ses som Kommissionens første skridt mod enegentlig bankunion, DN mener, at det vil være i dansk interesse at deltagefuldt ud i arbejdet med forberedelse af en sådan bankunion.DN finder det positivt, at direktivet har fokus på forebyggelse og tidligindgriben og mener i den forbindelse, at tilsynsmyndigheden skal have deredskaber, der er nødvendige for rettidigt at kunne rette op på situationen.I forhold til bail-in finder DN, at så mange klasser af gæld som mulig skalkunne anvendes. DN finder det i denne forbindelse ikke hensigtsmæssigt, atkortfristet gæld er undtaget fra bail-in. Derimod mener DN, at det erafgørende, at gæld garanteret med sikkerheder undtages.I forhold til bail-in på allerede udstedt gæld mener DN, at der kan værevisse legale og konstitutionelle begrænsninger, hvorfor der er behov formere arbejde på dette område. Afslutningsvist pointerer DN behovet for, atmuligheden for bail-in fremadrettet fremgår af gældskontrakterne.Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR)vurderer, at kravet om genopretnings- og afviklingsplaner vil medførevæsentlige omstillingsbyrder for de omfattede institutter og koncerner. I densammenhæng finder CKR det positivt, at direktivet indeholderproportionalitetsbestemmelser og mener, at det er vigtigt, at dennebestemmelse fastholdes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at SDO’er, SDRO’er og RO’erundtages fra muligheden for ”bail-in”, da der er stillet særlig sikkerhed bagsådanne forpligtelser. Videre vil regeringen arbejde for, at det præciseres, atfinansielle instrumenter, der indgår i cover-poolen for sådanne obligationer,ligeledes undtages fra muligheden for ”bail-in”.Regeringen finder endvidere, at mulighederne for at undtage Junior CoveredBonds fra ”bail-in” skal klarlægges.Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydereog Investorer i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholde medlems-landenes fleksibilitet til at indrette indskyder- og afviklingsfonde, som manfinder mest hensigtsmæssigt.Regeringen vil arbejde for, at kortfristet gæld (løbetid under 30 dage) ikkeundtages fra forslagets mulighed for ”bail-in”, da det giver bankerne utilsig-tet incitament til kortsigtet finansiering. Desuden er kort gæld ikke undtagetnormale konkurser, jf. gældende dansk konkurslovgivning, og en sådan for-skelsbehandling mellem ordnet afvikling og konkurs kan vanskeliggørebrugen af ordnet afvikling i praksis.For så vidt angår krav om minimumsniveau for gæld, som kan anvendes til”bail in”, vil regeringen arbejde for, at der ved myndighedernes fastlæggelseaf dette minimumsniveau tages højde for det givne instituts forretningsmo-del, fx hvorvidt det er tale om et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.Regeringen vil endvidere klarlægge muligheden for tvungen långivningimellem nationale afviklingsfonde med henblik på at vurdere, om der er be-hov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger på dette punkt.Regeringen vil arbejde for, at de nuværende bestemmelser om, at kravene tilgenopretnings- og afviklingsplaner skal være proportionale i forhold til in-stitutternes størrelse, forretningsmodel og kompleksitet fastholdes. Dette eraf hensyn til den særlige struktur i den danske banksektor, der rummer man-ge mindre pengeinstitutter, for hvem de administrative omkostninger ved atudfærdige sådanne planer ikke modsvares af planernes værdi for den finan-sielle stabilitet.Regeringen vil endvidere arbejde for, at det bliver mere transparent, hvilkebetingelser, som skal være opfyldt for, at et institut skal underkastes regler-ne for hhv. genopretning og afvikling. Det vurderes afgørende i forhold tiltransparens på de finansielle markeder, herunder for kreditorerne.Endelig vil regeringen arbejde for, at reglerne omkring indsættelse af ensærlig administrator modificeres. Indsætning af en sådan administrator,mens instituttet er i genopretningsfasen, vurderes at være vidtgående og vilmuligvis blot forstærke problemets omfang.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af

en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, KOM (2012) 280.

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg