ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 296: Orientering om de væsentligste resultater vedrørende regeringens indsats for at styrke sikkerheden til søs, fra erhvervs- og vækstministeren

Statusnotat til Folketinget om sikkerhed til søs1. IndledningSikkerheden til søs er afgørende for både de ansatte om bord på skibene,havmiljøet og vore kyststrækninger. Søsikkerhedener desuden en forud-sætning for at fastholde Danmark blandt verdens førende maritime natio-ner kendetegnet ved kvalitetsskibsfart og dermed for at skabe vækst ogbeskæftigelse i Det Blå Danmark. Endvidere er der i disse år en stigendeinteresse for sejlads i Arktis.Ansvaret for sikkerheden til søs er delt mellem en række myndigheder. Imedfør af kgl. resolutionaf 3. oktober 2011 skete ved regeringens tiltræ-den følgende ressortomlægninger, som vedrører myndigheder med ansvarfor sikkerheden til søs:Farvandsvæsenet blev nedlagt, og:-afmærkning af farvande, navigation mv. blev overført til Søfarts-styrelsen,-det statslige lodsvæsen blev overført til Erhvervs- og Vækstmini-steriet og lodstilsynet til Søfartsstyrelsen,-søopmåling blev overført til Geodatastyrelsen,-oceanografi blev overført til DMI,-VTS Øresund, Kystudkigstjenesten og Kystredningstjenesten blevoverført til Søværnets Operative Kommando - fortsat under For-svarsministeriet.Fiskeridirektoratet blev nedlagt, og dets opgaver overført til den nyeNaturErhvervstyrelse- fortsat under Fødevareministeriet.2. Udvikling i sikkerheden til søs i danske farvandeDer er fortsat stor sejladsaktivitet i de danske farvande. Det gælder bådegennemsejlingstrafik, lokal trafik samt sejlads med fiskefartøjer og lyst-fartøjer, og det gælder sejlads med både danske og udenlandske skibe.Der har siden 2007 været en positiv udvikling i sikkerheden til søs i dan-ske farvande. Denne vurdering baseres på en række centrale indikatorerfor sikkerheden til søs i de danske farvande, herunder sejladsaktiviteten,antallet af grundstødninger og kollisioner, anvendelsen af lods, antallet af

alvorlige arbejdsulykker og skibsfartens påvirkning af miljøet. Udviklin-gen i indikatorerne gennemgås i det følgende.SejladsaktivitetSejladsen overvåges via et automatisk identifikationssystem (AIS), der erobligatorisk for skibe med en bruttotonnage over 300. Sejladsen koncen-trerer sig i de danske farvande inden for veldefinerede hovedruter, jf. fi-gur 1. Figuren illustrer sejladsmønstre og farven mængden af skibstrafik -jo mørkere farve, jo tættere trafik. Det ses, at skibstrafikken er tættest ipassagerne ved Bornholm, Skagen, Øresund (Sundet Nord), Storebælt ogKielerkanalen.Figur 1Sejladsmønstre for alle skibe med AIS

I Kielerkanalen var der imidlertid et relativt fald i 2009, som ligeledes gi-ver udslag i et relativt fald i skibstrafikken ved Bornholm. Siden 2009 ertrafikken generelt steget i Kielerkanalen, hvorimod trafikken ved Born-holm først oplevede en stigning og sidste år et svagt fald. Denne nedad-gående tendens i skibstrafikken kan skyldes den generelle økonomiskeafmatning.Antal grundstødninger og kollisionerDen tætte skibstrafik i de danske farvande og de stigende antal faste in-stallationer på søterritoriet som fx havvindmøller, broer og olieprodukti-onsplatforme kan have indflydelse på risikoen for sejladsuheld i form afgrundstødninger, kollisioner, påsejlinger mv. Sejladsuheld fører sjældenttil personskader, men beskadigelse af skibet kan føre til forurening afdanske farvande og tab af værdier.Generelt er antallet af sejladsulykker meget lavt i forhold til omfanget afsejladsaktivitet i danske farvande. I Storebælt og Øresund, hvor risikoenfor grundstødninger og kollisioner er størst, er der sket en nedgang i an-tallet af sejladsulykker over de seneste fem år, jf. figur 3.Figuren viser, atder både i Øresund og Storebælt var under 12sejladsulykkerårligt i alleårene. I 2012 var der således to og syv sejladsulykker i henholdsvis Sto-rebælt og Øresund.En årsag til nedgangen kunne være overvågning ogsejladsvejledning af skibsfarten (Vessel Trafic System – VTS).

Anvendelse af lodsAnvendelse af lods bidrager til at styrke sejladssikkerheden ved det en-kelte skibs passage gennem danske farvande. FN’s søfartsorganisation,IMO, har indført en anbefaling om, at visse større skibe bør benytte lodsved gennemsejling af Storebælt og Øresund.Derhar generelt været en positiv udvikling, således at et større antal skibe,som er omfattet af IMO’s lodsanbefaling, efterlever anbefalingen og tagerlods om bord ved gennemsejling af Storebælt mellem Gedser og Skagen.IMO’s lodsanbefaling blev således i 2012 efterlevet af 94,1 pct. af alle deomfattede skibe på strækningen og af 99,3 pct. af olietankskibene, jf. fi-gur 4.Denne positive udvikling er sket på trods af, at der er i de sidste 5 årsket en markant stigning i antallet af større skibe på de to strækningergennem Storebælt, hvor de største tankskibe passerer. Der har således og-så været en mindre stigning i antallet af skibe, der anbefales at tage lodsifølge IMO’s lodsanbefaling.På den del af strækningen gennem Storebælt (mellem Spodsbjerg ogGrenå),som det er vanskeligst at navigere i, efterlevede 96,3 pct. af alleskibe og 99,9 % af tankskibeneIMO’s lodsanbefaling i 2012.Det svarer tilen stigning i forhold til 2011.

94,1%99,3%20122.6471.674Anm: Tabellen omfatter skibe med en dybgang på 11 meter og derover.Navigatører, der har stor erfaring med transitsejlads igennem de danske farvande, dvs.har foretaget mindst 5 gennemsejlinger inden for de sidste 6 måneder, anses for at havetilstrækkelig erfaring til at sejle uden lods. Gennemsejlinger af skibe med navigatører afdenne type sidestilles i tabellen med skibe, der tager lods.Kilde: Søfartsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando (VTS Storebælt passagedata)Opdateret den 22. januar 2013.

Denne positive udvikling for brug af lodsskyldes bl.a. den danske indsatsfor at fremme overholdelse af IMO’s lodsanbefaling, herunder øget over-vågning og indførelse af et såkaldt anråbsregime, hvormed skibe, der ikkefølger IMO’s lodsanbefalinger, kontaktes.Antal arbejdsulykkerAntallet af alvorlige arbejdsulykker på danske skibe har haft en fortsatfaldende tendens siden 2007, jf. figur 5. Der har været relativt store pro-centvise udsving i antallet i perioden 2007-2012, men det skal ses i lysetaf, at antallet af ulykker har nået et niveau, der i statistisk forstand er lavt.Det generelle fald i antallet af arbejdsulykker skyldes bl.a., at der er i enårrække har været arbejdet målrettet med forebyggelse af alvorlige ar-Figur 5Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker på danske skibeAntal9080706050403020100200720082009201020112012456781716058

Der har været en stigning i skibstrafikken i de grønlandske farvande siden2001, jf. figur 8. Også krydstogtskibenes aktivitet i grønlandske farvandehar været stigende særligt de senere år, om end aktiviteten af krydstogt-skibe i 2012 lå på 2009-niveau. I 2010var der engenerel aktivitetsstigningi sejladsen i grønlandske farvande. Det skyldes, udover en stigning ikrydstogtsaktiviteten, en stigning i aktiviteten affiskeskibe, fritidssejlereFigur 8Registreringer af skibsaktivitet, herunder krydstogtsejlads, i grønlandsk farvandAntal9008007006005004003002001000200120022003200420052006200720082009201020112012Alle skibeKrydstogtskibe

og en stigning af aktiviteter i forbindelse med råstofindvinding offshore.Antal grundstødninger og kollisionerPå trods af den stigende skibstrafik ser det ud til, at antallet af registrere-de sejladsulykkeri grønlandske farvande er fastholdt på et lavt niveau. Fi-gur 9 viser antallet af sejladsulykker i grønlandske farvande, som bliveranmeldt til Søfartsstyrelsen. Det skal dog bemærkes, at det formentlig ik-ke er alle ulykker i grønlandsk farvand,som anmeldes.Figur 9Anmeldte grundstødninger og kollisioner i grønlandske farvandeFarvandeGrønlandTotalKilde: SøfartsstyrelsenUlykkesgradMeget alvorligAlvorligHændelse200702682008007720092114201002462011123620121337

4. Nye tiltagDerer de seneste år igangsat en række nye forebyggende tiltag med hen-blik på at styrke sikkerheden til søs i danske og grønlandske farvande.Der redegøres for de væsentligste tiltag i det følgende.En række af disse tiltag indgår i vækstplanen for Det Blå Danmark, somregeringen offentliggjorde i december 2012. Vækstplanen skal bidrage tilat sikre, at Det Blå Danmark også fremadrettet er kendetegnet ved kvali-tetsskibsfart, udnytter muligheder i den grønne omstillingsamt skabervækst og beskæftigelse.4.1.Ny reguleringDerer taget initiativ til ny lovgivning og regulering på en række områdermed henblik på at styrke sikkerheden til søs i danske og grønlandske far-vande.Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i ArktisFolketinget vedtog den 28. maj 2013 lovforslag L 154, der bl.a. skal styr-ke sejladssikkerheden i Arktis. Loven vil gøre det muligt at fastsætteskærpede regler forskibes bygning, udstyr og drift ved sejlads i grønland-ske farvande.Det påtænkes at sætte ind over for krydstogtsskibe medetstort antal personer om bord. Der vil dog også kunne fastsættessikker-hedsmæssige krav til andre skibe, hvis der visersig behov herfor.Omdannelse af lodsvæsenet og øget konkurrence på lodsområdetDer ønskesen effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske farvande, dadet har stor betydning for sejladssikkerheden. Derfor vedtog Folketingetden 30. maj 2013 lovforslag L 187 omomdannelse af det statslige lods-væsen til en selvstændig offentlig virksomhed. Omdannelsen dannergrundlaget for en mere effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske far-vande og skaber klare rammer for lodsvæsnets virke. Omdannelsen udgørdesuden første skridt i den planlagte effektivisering af lodsvæsenet. Der-udover er der igangsat en analyse af, hvordan der kan skabes øget kon-kurrence på lodsområdet og derigennem et mere effektivt lodsmarked.Analysen forventes færdig i 3. kvartal 2013.Skærpelse af skibsførerens forpligtelse til at redde ombordværendeSkibsførerens forpligtelse til at redde ombordværende blev ved lov nr.1384 af 23. december 2012 skærpet i lyset af COSTA CONCORDIAulykken ved den italienske kyst. Skærpelsen indebærer, at skibsførerenvil blive pålagt straf, såfremt vedkommende tilsidesætter sine forpligtel-ser i relation til redning af de ombordværende.Skærpelser af lodspligten i udvalgte danske farvandeI marts 2012 påsejlede et finsk skib, RAMONA, Jernbanebroen ved Aal-borg. Skibet havde med sine 75 meter ikke lodspligt, og i lyset af ulykkenskærpede Søfartsstyrelsen reglerne, hvormed skibe ned til 53 meter, sompasserer Jernbanebroen, har fået lodspligt. Samtidig med skærpelsen af

lodspligten ved Jernbanebroen indførtes lodspligt ved henholdsvis Ran-ders og Nakskov fjorde samt ved Avedøreværkets Havn.Styrket information til skoler og uddannelsesinstitutioner om sejladsSom opfølgning på den tragiske ulykke ved Præstø i 2011 har Søfartssty-relsen i samarbejde med bl.a. Efterskoleforeningen, Dansk Sejlunion ogFriluftsrådet udarbejdet informationsmateriale om sejlads med elever,som er sendt til de relevante skoler og institutioner i Danmark. Dette ersket for at sikre kendskabet til de reviderede regler og således sikre fokuspå sejladssikkerheden på skoler og uddannelsesinstitutioner1.Maritime Assistance ServiceMaritime Assistance Service,der er en del af Søværnets Operative Kom-mando, varetager den beredskabsmæssige indsats, der skal sikre hurtig ogeffektiv indsats i tilfælde af forurening af havmiljøet, kollisioner, grund-stødninger, brand om bord mv. Maritime Assistance Service følger udvik-lingen i trafikken i danske farvande for at kunne bidrage til at iværksætteen forebyggende indsats over for skibe eller situationer, der vurderes atudgøre en særlig risiko. Der er udstedt en ny bekendtgørelse i 2012, hvoriskibsførerens indberetningspligt i tilfælde af grundstødningerer indskær-pet.VragfjernelseDen internationale vragfjernelseskonvention (Nairobi-konvention) omfjernelse af vrag indeholder rettigheder for stater samt pligter og ansvarfor rederefor fjernelse af skibsvrag, som udgør en fare for navigationeneller miljøet. Konventionen er gennemført i dansk ret i 2012, og de dan-ske regler sættes i kraft, når konventionen træder i kraft internationalt.Det forventes, at Danmark ratificerer konventionen i 2013.PassageransvarsreglerI 2012 er reglerne om ansvar og forsikring til dækning af erstatningsan-svar ved ulykker under søtransport af passagererskærpet. Reglerne skalsikre, at rederierne har økonomiske muligheder for at dække erstatninger,når en passager kommer til skade eller dør i forbindelse med en skibs-ulykke. Reglerne følger bl.a. af EU-regler (Athen-forordningen) og er og-så for mindre skibe.HNS protokolI 2010 vedtog IMO en protokol til ændring af 1996 HNS-konvention omansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport affarlige og skadelige stoffer (HNS-stoffer). Danmark har gennemført kon-ventionen,og medFolketingets vedtagelse aflovforslag (L 154) gennemfø-res bl.a. 2010-protokollen. De danske regler sættes i kraft, når konventio-nen og protokollen træder i kraft internationalt. Reglerne giver bedre mu-lighed for erstatning ved forureningsskader til søs. Sammen med imple-1

mentering af vragfjernelseskonventionen sikres, at rederen har et objek-tivt ansvar for en række typer af skader på miljøet.Gennemførelse af ændringerne af STCW konventionenSom følge af en ændring af direktivet om IMO’s konvention om uddan-nelse af søfarende, sønæring og vagthold (STCW konventionen) blev enrække bekendtgørelser ændret i 2012. Ændringerne vil bl.a. sikre bedreuddannelser, bedre sundhedstjek og forøgede hviletidsperioder for søfa-rende.4.2.Ny teknologiudviklingDer er taget en række initiativer med henblik på at sikre en teknologiud-vikling, der kan bidrage til at styrke søsikkerheden i danske og grønland-ske farvande.Satellitbaseret overvågning af skibstrafikken i arktiske farvandeAlle større skibe er i dag udstyret med AIS, der sikrer informationer omandre skibes sejlrute, kurs, hastighed mv. Søfartsstyrelsen har sammenmed Aalborg Universitet iværksatet pilotprojekt om satellitbaseret AIS-overvågning af skibstrafikken i de arktiske farvande, og der blev i februar2013 opsendt en forsøgssatellit.Med satellitbaserede data kan indhentesflere informationer af højere kvalitet fra skibene i Arktis, hvormedpoten-tialet for styrkelse af sejladssikkerhedennu undersøges.Overvågning af skibstrafikken i StorebæltDet obligatoriske skibsmeldesystem (BELTREP) overvågerskibstrafikkeni Storebælt. På baggrund af den indsamlede information bliver der ydetnavigatorisk assistance til skibe med henblik på at sikre skibes sejlads ogforhindre grundstødninger mv.ved Storebæltsbroerne. Den 1. juli 2013træder ændringer af skibsmeldesystemet i kraft, som bl.a. vil medføre enbedre udnyttelse af ny teknologi, der vil lette rapporteringsbyrden for ski-be. Den nemmere rapportering forventes at medføre bedre indrapporte-ring og at lette arbejdet for vagthavende navigatører.