Afsnit II

Internetdomæner, der særligt tildeles Danmark

Kapitel 3Udbud og fastsættelse af regler for internetdomæner, der særligt tildeles Danmark

§ 4.

Erhvervs- og vækstministeren kan træffe beslutning om, at Erhvervsstyrelsen gennemfører etoffentligt udbud over retten til administrationen af et eller flere internetdomæner, der særligt tildelesDanmark, eller at en eksisterende tilladelse til at administrere et internetdomæne forlænges.Stk. 2.Hvis erhvervs- og vækstministeren i medfør af stk. 1 beslutter, at der skal afholdes udbud,fastsætter ministeren nærmere regler om:1) hvilke internetdomæner, der skal være omfattet af udbuddet,2) udpegningens varighed og midlertidig forlængelse af tilladelsen,3) de kriterier, der kan tillægges vægt ved vurdering af de indkomne tilbud,

4) regulering af den situation, at der ved et offentligt udbud ikke kan udpeges en vinder, herunderom at Erhvervsstyrelsen foreløbigt overtager ansvaret for administrationen, indtil en administratorudpeges, eller at internetdomænet ikke skal anvendes.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om forlængelse af eksisterendetilladelser, jf. stk. 1.

§ 5.

Hvis erhvervs- og vækstministeren beslutter, at der skal afholdes udbud, jf. § 4, stk. 1,fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler for gennemførelse af udbuddet. Sådanne regler kanblandt andet omfatte:1) udbudsformen, herunder udbudsmaterialet, gennemførelse af udbuddet og regler omforudsætninger for deltagelse i udbuddet,2) tilbudsgivernes adfærd, der kan begrænse eller har til formål at begrænse konkurrencen iforbindelse med udbuddet,3) erstatning og sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for udbuddet i form af bortvisning fraudbuddet, tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser og bod,4) at deltagerne i det offentlige udbud skal betale de omkostninger, der er forbundet medErhvervsstyrelsens forberedelse og gennemførelse af udbuddet,5) principper for fordeling mellem flere administratorer af udgifterne til klagenævnetsvirksomhed, jf. § 31,6) depositum.

§ 6.

Hvis Erhvervsstyrelsen overtager ansvaret for administrationen af et internetdomæne, dersærligt tildeles Danmark, som følge af regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, nr. 4, tilbagekaldelse aftilladelsen i medfør af § 47 eller tilbagelevering af tilladelsen, finder §§ 9-11, § 16, § 17, stk. 1 og 3,§ 22, stk. 3, § 24, § 35 og § 38 ikke anvendelse på Erhvervsstyrelsens administration.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr for administrationen, hvis Erhvervsstyrelsen overtageransvaret for administrationen som følge af en situation som nævnt i § 47, stk. 2, eller som følge afregler fastsat af erhvervs- og vækstministeren i medfør af § 4, stk. 2, nr. 4.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer som nævnt i stk. 2, ogregler om ekstraordinær betaling.

§ 7.

Erhvervsstyrelsen udpeger på baggrund af det offentlige udbud en administrator og udstederen tilladelse til denne til at administrere det eller de internetdomæner, der er omfattet af udbuddet.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen fastsætter vilkår i tilladelsen i overensstemmelse med det afgivne tilbud.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen udsteder på baggrund af erhvervs- og vækstministerens beslutning omforlængelse af en eksisterende tilladelse, jf. § 4, stk. 1, et tillæg til tilladelsen, der forlængertilladelsens varighed i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 3.

§ 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, der relaterer sig specifikt til étbestemt eller flere internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan i hele tilladelsesperioden, jf. § 4, stk. 2, nr. 2 og § 4, stk.3, fastsætte nye regler eller ændre i regler fastsat i medfør af stk. 1.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at regler fastsat i medfør af stk. 1ikke skal finde anvendelse på Erhvervsstyrelsens administration, hvis Erhvervsstyrelsen overtageransvaret for administrationen af et internetdomæne som beskrevet i § 6, stk. 1.Kapitel 4Principper for administration af internetdomæner, der særligt tildeles DanmarkAdministrators forankring i internetsamfundet

§ 9.

Administrator skal være forankret i internetsamfundet ved at sikre tilstedeværelsen af en bredrepræsentation af internetinteressenter i samfundet i sit virke.Non-profit

§ 10.

Administrator må ikke udøve anden aktivitet end administration af internetdomæner, dersærligt tildeles Danmark.Stk. 2.Administrators virksomhed må ikke udøves med gevinst for øje.Stk. 3.Administrator skal i administrationen udvise omkostningsbevidsthed i sine dispositioner.Administrators selvregulering

§ 11.

Administrator skal fastsætte vedtægter for sig og sin virksomhed.Stk. 2.Administrators vedtægter og ændringer heri, jf. stk. 1, skal godkendes af erhvervs- ogvækstministeren.

§ 12.

Administrator kan overlade hele eller dele af administrationen, herunder den tekniske drift,til en eller flere underleverandører.Stk. 2.Administrator skal sikre, at den administration, som i medfør af stk. 1, er overladt til andre,sker i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af § 8, betingelser fastsat i medfør af§ 14, og vilkår fastsat i tilladelser udstedt i medfør af § 7.

§ 13.

Administrator kan overlade hele eller dele af registreringsprocessen, herunder formidling afansøgninger og ændringer på vegne af ansøgere og registranter, til registratorer.Stk. 2.Administrator skal offentliggøre en liste over godkendte registratorer.Stk. 3.Administrator kan for internetdomæner omfattet af sin administration fastsætteforretningsbetingelser og vilkår for registratorer.

§ 14.

Administrator skal for internetdomæner omfattet af sin administration fastsætteforretningsbetingelser og vilkår for registranter, der blandt andet kan omfatte:1) brugspligt.2) anvendelse af domænenavne.3) inddragelse.Stk. 2.Administrator træffer beslutninger om overholdelse af forretningsbetingelser og vilkårfastsat i medfør af stk. 1.Gennemsigtighed i administrators virke

§ 15.

Administrator skal sikre, at administrationen baseres på et princip om gennemsigtighed.

§ 16.

Administrator skal årligt udarbejde en årsrapport og en beretning om sin virksomhed.Stk. 2.Administrator skal lade årsrapporten revidere. Udarbejdelsen og revision heraf skal somminimum følge årsregnskabslovens regler for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B.Stk. 3.Administrator skal offentliggøre beretningen, jf. stk. 1, og den reviderede og godkendteårsrapport, jf. stk. 2, samt fremsende dem til Erhvervsstyrelsen. Beretningen og årsrapporten skalvære modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

§ 17.

Administrator skal sikre, at der er gennemsigtighed i grundlaget for beslutninger afprincipiel karakter i administrators øverste ledelsesorgan, samt at forretningsbetingelser oglignende, som har betydning for registrering og anvendelse af domænenavne, er offentligttilgængelige på administrators hjemmeside.Stk. 2.Administrator skal afholde offentlige høringer over væsentlige ændringer iforretningsbetingelser og lignende, som har betydning for registrering og anvendelse afdomænenavne.Stk. 3.Administrator skal årligt offentliggøre en oversigt over gennemførte og fremtidige tiltagvedrørende fremme af internetudviklingen i samfundet, jf. § 24.WHOIS-databasen

§ 18.

Administrator skal oprette og vedligeholde en database indeholdende oplysninger omregistranternes navn, adresse og telefonnummer.Stk. 2.Administrator skal sikre, at oplysningerne om registranternes navn, adresse ogtelefonnummer er retvisende, opdaterede og offentligt tilgængelige.Stk. 3.Administrator skal sikre, at oplysninger om registranters navn, adresse og telefonnummerikke gøres offentligt tilgængelige i databasen, jf. stk. 2, hvis disse oplysninger i henhold til andenlovgivning er undtaget fra offentlighed.Stk. 4.Oplysninger, der undtages fra offentliggørelse i medfør af stk. 3, vil dog altid kunnevideregives til:

1) det i henhold til § 26 nedsatte klagenævn i forbindelse med behandling af konkrete sager,2) politiet, og3) andre, der er berettiget hertil i medfør af anden lovgivning.Sikker og stabil drift

§ 19.

Administrator skal råde over tilstrækkelige faglige og økonomiske ressourcer til at kunneadministrere internetdomæner i overensstemmelse med denne lov.

§ 20.

Administrator skal sikre en stabil, sikker og uafbrudt drift af og forbindelse tilnavneserverne for det eller de internetdomæner, der er omfattet af administrationen.

§ 21.

Administrator skal oprette, vedligeholde og sikre integriteten af en navnedatabase, derindeholder relevante oplysninger om de enkelte internetdomæner på niveauet umiddelbart under deteller de internetdomæner, der er omfattet af administrationen. Navnedatabasen skal som minimumindeholde oplysninger om registrantens identitet samt oplysninger, der er i stand til at identificereregistrantens navneserver.Stk. 2.Administrator skal oprette, vedligeholde og sikre integriteten af og tilgangen til ennavneserverdatabase, som indeholder et ekstrakt af relevante oplysninger, jf. stk. 1.

§ 22.

Administrator skal indgå en deponeringsaftale med en tredjepart om deponering afoplysninger fra navnedatabasen og navneserverdatabasen. Administrator skal dagligt sende en kopiaf databaserne til deponeringsinstansen.Stk. 2.Administrator skal sikre, at det fremgår af aftalen mellem administrator og tredjeparten, jf.stk. 1, at de deponerede oplysninger efter anmodning skal udleveres til administrator ogErhvervsstyrelsen.Stk. 3.Administrator skal sende kopi af deponeringsaftalen, jf. stk. 1, når denne er indgået og vedeventuelle ændringer heri, til Erhvervsstyrelsen.Ikke-diskrimination

§ 23.

Administrator skal sikre, at administrationen baseres på et princip om ikke-diskrimination.

Anvendelse og registrering af domænenavne

§ 25.

Registranter må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med goddomænenavnsskik.Stk. 2.Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene medvideresalg eller udlejning for øje.Kapitel 6Klagenævn

§ 26.

Erhvervs- og vækstministeren nedsætter et klagenævn for internetdomæner, der særligttildeles Danmark.Stk. 2.Klagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af administrator og ministeren.

§ 27.

Klagenævnet består af en formand og en næstformand, to medlemmer med teoretisk ogpraktisk juridisk sagkundskab, samt en repræsentant for forbrugerinteresser og en repræsentant forerhvervsinteresser.Stk. 2.Klagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervs- og vækstministeren. Formanden ognæstformanden skal være dommere. Repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresserudnævnes efter høring af forbrugernes og erhvervslivets organisationer.Stk. 3.For hvert af de to medlemmer med juridisk sagkundskab samt hver af de to repræsentanterfor henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes en suppleant af erhvervs- ogvækstministeren. Suppleanterne for repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser udnævnesefter høring af forbrugernes og erhvervslivets organisationer.Stk. 4.Alle klagenævnets medlemmer og suppleanter udnævnes for 4 år ad gangen med mulighedfor genudnævnelse.Stk. 5.Ved klagenævnets behandling af sager deltager formanden eller næstformanden samt de tomedlemmer med juridisk sagkundskab. Ved behandling af sager, der vedrører ikke-kommercielanvendelse af domænenavne samt sager af principiel betydning, deltager endvidererepræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser, således at disse er ligeligt repræsenteret.Formanden for klagenævnet beslutter, hvornår der er tale om en sag vedrørende ikke-kommercielanvendelse af domænenavne eller af principiel betydning.

§ 28.

For klagenævnet kan indbringes tvister mellem parter om registrering og anvendelse afdomænenavne.Stk. 2.For klagenævnet kan indbringes klager over administrators og eventuelle registratorersbeslutninger efter § 14, stk. 2, eller efter regler udstedt i medfør af § 8.Stk. 3.Klage kan indgives af enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald.Stk. 4.Klagenævnet kan træffe afgørelse om:

1) at suspendere, inddrage eller overføre et domænenavn, der er registreret eller anvendt i stridmed § 25, regler fastsat i medfør af denne lov, forretningsbetingelser eller vilkår fastsat i medfør af§ 14 eller registreret eller anvendt i strid med anden lovgivning i øvrigt, og2) at stadfæste, ophæve, ændre eller hjemvise administrators eller registrators beslutning.

§ 29.

Klagenævnet skal fastsætte en vedtægt for klagenævnets virksomhed og sagsbehandling,herunder regler om:1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles af klagenævnet,2) tidsfrister for indgivelse af klager over en afgørelse truffet af administrator,3) udarbejdelse af en forretningsorden, og4) at gebyrer i sager, der giver klageren helt eller delvist medhold, tilbagebetales.Stk. 2.Gebyrer efter stk. 1, nr. 1, må ikke overstige omkostningerne forbundet med klagenævnetsbehandling af sager. Gebyret for klagere og registranter, der anvender eller påtænker at anvendedomænenavnet i ikke-kommercielt øjemed, må ikke overstige det gebyr, der er fastsat i medfør aflov om forbrugerklager.

§ 30.

Klagenævnets afgørelser er bindende og kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Stk. 2.Klagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen ermeddelt den pågældende.

§ 31.

Den eller de administratorer, der er udpeget i medfør af § 7, afholder udgifterne tiletablering og drift af klagenævnet, herunder finansiering af sekretariatet.Kapitel 7Administratorskifte

§ 32.

Administrator skal sikre, at administrationen i videst muligt omfang kan fortsætte som hidtili forbindelse med overdragelsen af administrationen af et internetdomæne til en ny administrator.Stk. 2.Administrator og eventuelle registratorer skal vederlagsfrit overføre alle oplysninger omeksisterende aftaler med registranter, herunder oplysningerne i de i medfør af § 22, deponerededatabaser, til den nye administrator.Stk. 3.Hvis administrator tages under konkursbehandling, overgår de eksisterende aftaler medregistranter af domænenavne til den nye administrator.Stk. 4.Den nye administrator indtræder i de aftaler med registranter om registrering afdomænenavne under de internetdomæner, der er omfattet af den nye administrators administration.Stk. 5.Indtræden efter stk. 4, sker med virkning fra det overtagelsestidspunkt, der er angivet i dentilladelse, der udstedes i medfør af § 7, af ministerens beslutning i medfør af § 47, stk. 2, eller af

regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, nr. 4. Den tidligere administrator og eventuelle registratorerfrigøres fra overtagelsestidspunktet fra aftaler omfattet af stk. 4.

§ 33.

Den nye administrator skal til ikrafttræden på overtagelsesdagen fastsætteforretningsbetingelser og vilkår, jf. § 14, for aftaler med registranter om registrering afdomænenavne. Den nye administrators forretningsbetingelser og vilkår træder i kraft udenyderligere varsel.

§ 34.

Den nye administrator skal i forbindelse med overtagelsen af administrationen underrette deberørte registranter om sin indtræden i eksisterende aftaler, jf. § 32, stk. 4, samt om indholdet ogikrafttræden af eventuelt ændrede forretningsbetingelser eller vilkår, jf. § 33.Stk. 2.Den nye administrator skal i forbindelse med ændrede forretningsbetingelser eller vilkår, jf.stk. 1 eller § 33, give registranterne en udvidet adgang til at opsige eksisterende aftaler med kortvarsel og på rimelige vilkår.

§ 35.

Når administratorvirksomheders administration ophører, tages virksomheden underlikvidation eller konkursbehandling. Selskabslovens § 219, §§ 221-224, §§ 233-234 og § 235 finderanvendelse, jf. dog stk. 2-7.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for forholdene foradministrators ophør, jf. stk. 1,vedrørende udløb af tilladelser for administratorer, som administrererflere internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.Stk. 3.Likvidation af administratorvirksomheden kan ikke afsluttes, såfremt der verserer retssagermod virksomheden.Stk. 4.Erhvervsstyrelsen udpeger en eller flere likvidatorer.Stk. 5.Det afsluttende likvidationsregnskab, jf. selskabslovens § 224, skal indsendes tilErhvervsstyrelsen. Regnskabet skal være offentligt tilgængeligt hos Erhvervsstyrelsen.Stk. 6.Den del af administratorvirksomhedens egenkapital, der blev indskudt i virksomheden iforbindelse med etableringen af virksomheden, skal tilgå indskyderne forinden opgørelsen aflikvidationsprovenuet.Stk. 7.Likvidationsprovenuet fordeles af erhvervs- og vækstministeren til formål, der tilgodeserinternetudviklingen i samfundet. Det afsluttende likvidationsregnskab skal indeholde en liste medangivelse af, hvem der modtager udbetalinger i forbindelse med den afsluttende likvidation medangivelse af beløbets størrelse og til hvilke konkrete formål.

§ 36.

Med virkning fra overtagelsestidspunktet indtræder den nye administrator i de sager, derverserer for klagenævnet for domænenavne, hvor den tidligere administrator er part.Stk. 2.I forbindelse med et administratorskifte indtræder den nye administrator ikke i verserenderetssager vedrørende den tidligere administrators virke som administrator, der er anlagt førovertagelsestidspunktet. Den nye administrator skal dog med virkning fra overtagelsestidspunktet ividest muligt omfang indtræde som hoved- eller biintervenient i verserende retssager, jf. 1. pkt., derer relevante for den nye administrators administration.

Stk. 3.Den nye administrator skal efterleve domme, kendelser og afgørelser i klagenævnssager ogretssager mod den tidligere administrator, der er relevante for den nye administratorsadministration.Stk. 4.Uanset stk. 1, stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3 indtræder den nye administrator ikke i sagervedrørende erstatningskrav, påstande i sager om erstatningskrav eller andre former for betaling oglignende, der rejses mod den tidligere administrator som følge af dennes virke som administrator.Den tidligere administrator frigøres ikke efter denne lov fra sådanne krav uanset, at dennesvirksomhed som administrator i henhold til loven er ophørt.

Afsnit III

Internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark

Kapitel 8Fastsættelse af regler om medvirken og vilkår

§ 37.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Erhvervsstyrelsens medvirken tilansøgningsprocesser m.v. i relation til internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark,samt fastsætte regler og vilkår for sådanne internetdomæner.

Afsnit IV

Tilsyn, oplysninger, klageadgang og digital kommunikation

Kapitel 9Tilsyn

§ 38.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af lovensamt vilkår fastsat i tilladelser udstedt i medfør af loven.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud til administrator om overholdelse af bestemmelserneog vilkår som nævnt i stk. 1.Kapitel 10Klageadgang

§ 39.

Klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser truffet i medfør af loven, regler fastsat i medførheraf samt sagsbehandling i forbindelse hermed kan indbringes for det i medfør af lov nr. 169 af 3.marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester nedsatte Teleklagenævn, jf. dog stk. 2og 3.Stk. 2.Erhvervsstyrelsens afgørelser truffet i medfør af § 7 eller regler fastsat i medfør af § 5 kanikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighedernes afgørelser truffeti henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 43 ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.

§ 40.

Klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser i medfør af §§ 42, stk. 1, 46 og 47, stk. 1 i dennelov kan ikke tillægges opsættende virkning, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Formanden for Teleklagenævnet kan tillægge en klage som nævnt i stk. 1 opsættendevirkning, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.Stk. 3.Formanden for Teleklagenævnet kan knytte særlige vilkår til en afgørelse efter stk. 2.

§ 41.

Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet offentliggør afgørelser, som træffes i medfør afdenne lov med de begrænsninger, som følger af relevant lovgivning.Kapitel 11Oplysninger til brug for tilsyn og statistik

§ 42.

Erhvervsstyrelsen kan af administrator kræve alle oplysninger og alt materiale, somErhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med administration af loven og tilsyn medoverholdelse af loven, tilladelser eller regler udstedt i medfør heraf, samt i forbindelse medafgørelser, der træffes efter loven.Stk. 2.Teleklagenævnet kan af administrator kræve alle oplysninger og alt materiale, som nævnetskønner relevant i forhold til at træffe afgørelse i klagesager, jf. § 39, stk. 1.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger hos administrator med henblik påoffentliggørelse af statistik.Kapitel 12Digital kommunikation

§ 43.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og framyndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signaturel.lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.

§ 44.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden

underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.

§ 45.

Hvor det efter denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end en myndighed, skal være underskrevet, kan dette kravopfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.

Afsnit V

Sanktioner

Kapitel 13Tvangsbøder og tilbagekaldelse af tilladelser

§ 46.

Undlader administrator at afgive oplysninger, som Erhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnetkan kræve efter denne lov, eller at efterkomme afgørelser fra de pågældende myndigheder truffet ihenhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan de pågældende myndigheder pålæggeadministrator tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterlevelse heraf.

§ 47.

Erhvervsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis administrator groft eller gentagnegange overtræder loven, regler fastsat i medfør af loven eller vilkår fastsat i en tilladelse udstedt imedfør af loven, eller hvis administrators virksomhed i løbet af en tilladelsesperiode ophører afandre grunde end udløbet af tilladelsen.Stk. 2.Hvis Erhvervsstyrelsen tilbagekalder en tilladelse, jf. stk. 1, beslutter erhvervs- ogvækstministeren, hvorvidt der skal holdes udbud over det pågældende internetdomæne, jf. § 4, samtom Erhvervsstyrelsen midlertidigt skal varetage administrationen, indtil der er udpeget en nyadministrator i medfør af § 7.

Afsnit VI

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 14Ikrafttræden og overgangsordning

§ 48.

Loven træder i kraft den [X.måned] 2014.

Stk. 2.Lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, jf. lov nr. 598 af 24. juni 2005 medsenere ændringer, ophæves.Stk. 3.Sager, der verserer for domstole og klagenævnet for domænenavne, som er påbegyndt førlovens ikrafttræden, afgøres efter reglerne i denne lov.Stk. 4.Tilladelser, der er udstedt efter lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, dersærligt tildeles Danmark, forbliver i kraft.Stk. 5.Administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af loven, forbliver i kraft, indtil deophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.Stk. 6.Medlemmer af klagenævnet, som er udpeget af ministeren i medfør af lov nr. 598 af 24.juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, fortsætter indtil udløbet af denperiode, for hvilken de er udpeget.Stk. 7.Hvis erhvervs- og vækstministeren beslutter, at en tilladelse udstedt i medfør af lov nr. 598af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, skal forlænges, jf. § 4, stk. 1,fastsætter erhvervs- og vækstministeren regler, jf. § 8, svarende til de i medfør af § 4, stk. 2 i lov nr.598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, fastsatte minimumskrav, ogErhvervsstyrelsen udsteder en ny tilladelse til den eksisterende indehaver.Stk. 8.Erhvervsstyrelsen fastsætter vilkår i tilladelsen, jf. stk. 7, i overensstemmelse med detafgivne tilbud.Kapitel 15Gyldighed for Færøerne og Grønland

§ 49.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets formål1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Domænenavnssystemet1.2.2. Den internationale udvikling1.2.3. Evaluering af den gældende lov1.3. Oversigt over lovforslaget2. Gældende ret2.1. Lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark2.1.1. Formål2.1.2. Anvendelsesområde2.1.3. Tilladelse til at administrere et eller flere internetdomæner – afholdelse af offentligeudbud2.1.4. Overordnede lovkrav til administrator2.1.5. Selvregulering2.1.6. Bestemmelser rettet direkte mod registranter2.1.7. Regler for administrators ophør2.1.8. Klagenævn2.1.9. Tilsyn2.2. Internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark2.3. Øvrige forhold3. Lovforslagets indhold3.1. Formål og anvendelsesområde3.2. Lovforslagets terminologi3.3 Internetdomæner, der særligt tildeles Danmark3.3.1. Udbud og forlængelse3.3.2. Principper for administrationen af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark3.3.3. Registrering og anvendelse3.3.4. Klagenævnet3.3.5. Administrators ophør3.4. Internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark3.5. Tilsyn, oplysninger, klageadgang og digital kommunikation3.6. Sanktionsbestemmelser3.7. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.3.8. Generelle redaktionelle og strukturelle ændringer4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige (stat, region og kommune)5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten

1. Indledning1.1. Lovforslagets formålInternetdomæner og domænenavne har stor betydning og værdi for enkeltpersoner, virksomhederog samfundet som helhed. De udgør en grundsten i kommunikation, handel og innovation påinternettet, og det er derfor væsentligt at sikre, at den danske domænelovgivning er robust i forholdtil udviklingen på området. Se hertil nærmere om lovforslagets terminologi i afsnit 3.2.Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe fremtidssikrede rammer for adgang til, anvendelseog administration af internetdomæner, der særligt tildeles eller på anden vis er tilknyttet Danmark.Baggrunden for lovforslaget er den internationale udvikling på området, hvor der globalt er åbnetfor, at der nu kan søges om at tage helt nye topdomæner i brug. Staterne har fået tillagt en visindflydelse på nogle af disse ansøgninger og kan forventes at skulle medvirke ved ansøgningsrunderom nye internetdomæner i fremtiden.Herudover er det i henhold til den gældende lovs bemærkninger forudsat, at der foretages enevaluering af loven på baggrund af erfaringerne med den nuværende lov forud for udløbet i 2015 afden gældende tilladelsesperiode vedrørende det danske topdomæne .dk.1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. DomænenavnssystemetDomænenavnssystemet (DNS-systemet) er et hierarkisk system, der bruges på internettet tiladresseringsformål. Domænenavnssystemet oversætter domænenavne, som er brugervenlige ord,der kan anvendes af mennesker, til IP-adresser, som er lange talrækker, der kan anvendes afcomputere. DNS-systemet består af en række eller kæde af servere, der hver især indeholderoplysninger om en del af internettets adresser.I toppen af DNS-systemets hierarki findes en rodzonefil, som indeholder oplysninger om denøverste del af et domænenavns adresse, for eksempel .dk og .com. På servere længere nede ihierarkiet findes fx oplysninger om alle domænenavnene under et bestemt topdomæne, fx .dk.Når en computer søger et domænenavn, sendes en forespørgsel først til nederste niveau ihierarkiet. Hvis adressen på domænenavnet kendes her, dirigeres forespørgslen direkte til den retteserver. Hvis adressen ikke kendes i nederste niveau, sendes forespørgslen videre op igennemhierarkiet, indtil adressen på domænenavnet kendes, hvorefter forespørgslen dirigeres til retteserver.Selve administrationen af internetdomæner udøves globalt set i et utal af varianter mellemadministrationsformerne »sole registry« og »shared registry«.Med »sole registry« forstås typisk en administrationsform, hvor en administrator selv håndtererregistreringen og tildelingen af domænenavne samt vedligeholdelsen af navnedatabasen. IDanmark har registreringen af domænenavne indtil videre foregået efter sole registry-modellen,hvor DIFO, som er administrator af .dk, står for registrering og tildeling af domænenavne under .dk.Med »shared registry« forstås typisk en administrationsform, hvor administrator og registratorervaretager forskellige opgaver relateret til administrationen. Det er eksempelvis registrator, som haransvaret for både at vedligeholde navnedatabasen (WHOIS) og kontakten til registranten. Med»registrant« menes den part, der ønsker at registrere/har registreret et domænenavn. Denne

administrationsform anvendes af de fleste administratorer af internetdomæner i verden.Eksempelvis kræver ICANN’s regler for generiske topdomæner (.com, .net, m.fl.), atadministratoren af disse internetdomæner indretter sig som et »shared registry«.Det er ikke i henhold til lovforslaget fastlagt, hvilken administrationsform der skal eller vil kunneanvendes i forbindelse med internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Som beskrevet ovenforadministreres .dk i dag af tilladelsesindehaveren DIFO som »sole registry«.For andre internetdomæner, herunder internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark,gælder det i henhold til den internationale organisation ICANN’s regler, at disse skal administreressom »sharedregistry«.1.2.2. Den internationale udviklingInternettets domænenavnssystem (DNS) administreres globalt af Internet Corporation forAssigned Names and Numbers (ICANN) - en privat, non-profit organisation. Grundlaget forICANN’s virke er en aftale mellem ICANN og den amerikanske stat.ICANN har hjemsted i Californien og styres af en bestyrelse, der repræsenterer forskelligeinteressenter fra det globale internetsamfund (både brancher og brugere). ICANN er ikke entraditionel traktatbaseret international organisation, men er en privat organisation, der repræsentererdet globale internetsamfund.Det er ICANN, der tildeler topdomæner til de parter, der skal forestå den tekniske drift ogadministrative forvaltning af internetdomæner.En del af baggrunden for lovforslaget er ICANN’s beslutning af 20. juni 2011, der gjorde detmuligt at ansøge om tildeling af nye topdomæner. Med beslutningen blev stater tillagt en visindflydelse på ansøgninger om topdomæner, der har en geografisk tilknytning til et land, en byo.lign.ICANN henviser i sine retningslinjer til første ansøgningsrunde til, at det specifikt for ansøgningerom topdomæner med geografiske navne, eksempelvis .berlin, gælder, at disse skal være ledsaget afdokumentation for en såkaldt ikke-indsigelse fra den relevante regering eller offentlige myndighed.Det er ICANN, der tildeler topdomæner til ansøgere, forudsat at de opfylder dette samt andre krav iICANN’s retningslinjer.Der kræves dermed en erklæring om ikke-indsigelse fra den danske stat eller anden relevantoffentlig myndighed, såfremt en ansøgning om et internetdomæne med et geografisk navn, som hartilknytning til Danmark, skal kunne blive godkendt af ICANN. I Danmark er der imidlertid ikkehjemmel i den gældende lov til at træffe afgørelse om afgivelse af en erklæring om ikke-indsigelse.ICANN’s nuværende retningslinjer er specifikke for den første ansøgningsrunde om nyetopdomæner og kan forventes ændret inden en eventuel anden ansøgningsrunde. Stater måimidlertid på baggrund af erfaringerne fra den første ansøgningsrunde også kunne forventes atskulle medvirke - om end i ukendt omfang - ved eventuelt kommende ansøgningsrunder om nyetopdomæner.Ansøgningerne fra den første ansøgningsrunde i 2012 er i øvrigt endnu ikke færdigbehandlede afICANN, men der er ikke ansøgt om nye topdomæner med geografisk tilknytning til Danmark. Derer ikke taget højde for den beskrevne internationale udvikling i den gældende domænelov, herunderforholdet mellem de forskellige typer af topdomæner og Danmarks eventuelle medvirken vedansøgninger herom m.v.

De kommende og de eksisterende generiske topdomæner adskiller sig væsentligt fra de særligenationale topdomæner. Topdomæner, som eksempelvis .dk, er givet eksklusivt til hvert land iverden, og kan, som det er tilfældet i Danmark, forvaltes efter en national lovgivning. De generisketopdomæner kan i modsætning til de nationale topdomæner kun tildeles af ICANN. Se hertilnærmere om lovforslagets terminologi i afsnit 3.2.På grundlag af den oprindelige eksklusive tildeling af .dk til Danmark betragtes .dk som enoffentlig ressource. Det fremgår på den baggrund af den gældende danske domænelov, atinternetdomænet .dk tilhører den danske stat. Det sikrer, at brugere af topdomænet .dk og andrerelevante parter nyder den særlige beskyttelse, der følger af domæneloven, herunder muligheden forat klage til et dansk klagenævn for domænenavne.Samme muligheder for at fastsætte danske regler findes ikke for de nye (og eksisterende)generiske og geografiske topdomæner, som ikke særligt tildeles den danske stat og derfor ikke kanbetragtes som offentlige ressourcer. Danmark har ikke råderet over de nye topdomæner, og de nyetopdomæner er ikke i dag omfattet af reglerne i domæneloven. Det er heller ikke den danske stat,der tildeler administrationsretten til en ansøger. Det er ICANN, der indgår en aftale med ansøger ogfører tilsyn med overholdelse af vilkår i kontrakten. Brugere af nye generiske og geografisketopdomæner vil være omfattet af ICANN’s regler og administrators regler og vilkår, herunder kravom adgang til en klageinstans m.v.1.2.3. Evaluering af den gældende lovDet hører til baggrunden for lovforslaget, at det i bemærkningerne til den gældende lov erforudsat, at lovens effekt skal evalueres forud for udløbet af den gældende tilladelsesperiodevedrørende det danske topdomæne .dk.Evalueringen skal ske med inddragelse af de parter, der også blev hørt i forbindelse medudarbejdelsen af den gældende domænelov. Evalueringen skal omfatte erfaringerne fra det førsteoffentlige udbud og klagenævnets virke.Erhvervsstyrelsen har forud for revisionen af loven analyseret og evalueret loven i dialog medinteressenterne på området. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse analyseret og drøftetmulighederne og rammerne for revisionen af domæneloven set i lyset af erfaringerne med dengældende lov og den internationale udvikling sammen med interessenterne på området.Analyserne og drøftelserne med interessenterne har vist, at der er behov for at ændre dengældende lov, herunder særligt set i forhold til den internationale udvikling på området såvel somreguleringen af tildelingen af koncessionsrettigheder vedrørende internetdomæner, der særligttildeles Danmark.1.3. Oversigt over lovforslagetLoven indledes med afsnit I, der indeholder bestemmelser om lovens formål oganvendelsesområde. Herefter følger afsnit II, om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark,afsnit III om internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, afsnit IV om tilsyn medoverholdelse af loven, oplysningsforpligtelser, klageadgang og regler om digital kommunikationsamt afsnit V om sanktions- og straffebestemmelser. Loven afsluttes med afsnit VI indeholdendelovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

2. Gældende ret2.1. Lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark2.1.1. FormålDen gældende lov har til hensigt at fremtidssikre og styrke administrationen af internetdomæner,der særligt tildeles Danmark. Samtidig er der i loven lagt stor vægt på et princip ominternetsamfundets selvregulering, således at lovreguleringen på området begrænses til det mestnødvendige i form af en rammelov.Formålet med loven er at fremme en dynamisk og kvalitetspræget udvikling i det danskeinternetsamfund ved at tilvejebringe tilgængelighed, gennemsigtighed, effektivitet og sikkerhed.Herudover fastsætter loven rammerne for registrering og anvendelse af internetdomænenavne.For at sikre et stabilt og fremtidssikret system stiller loven visse overordnede krav til enhveradministrator, der måtte blive omfattet af loven.Selv om hensigten med den gældende lov er, at der skal være mindst mulig regulering på området,indeholder loven som konsekvens af udbudsmodellen regler, der sikrer, at staten i et vist omfangkan føre tilsyn med, at loven overholdes, samt at staten har mulighed for at gribe ind, hvisadministrator overtræder regler, vilkår eller ikke efterkommer et påbud.2.1.2. AnvendelsesområdeDen gældende lov omfatter udover internetdomænet .dk også øvrige internetdomæner, der særligttildeles Danmark, som eksempelvis .danmark.eu. Sådanne internetdomæner tilhører således dendanske stat.Lovens udgangspunkt er, at det er internetdomænet .dk, der skal forvaltes efter lovensbestemmelser. Erhvervs- og vækstministeren har imidlertid kompetence til at beslutte, omfremtidige internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, også skal være omfattet af lovensbestemmelser, eller om der eventuelt skal ske en anden anvendelse af det pågældendeinternetdomæne.2.1.3. Tilladelse til at administrere et eller flere internetdomæner – afholdelse af offentlige udbudAdministrator udpeges i henhold til den gældende lov gennem afholdelse af et offentligt udbud(»skønhedskonkurrence«) for det eller de internetdomæner, ministeren vælger, skal være omfattet afloven. Tilladelse til at administrere et eller flere internetdomæner vil være tidsbegrænset, hvorforder med jævne mellemrum skal afholdes nye offentlige udbud. Udstedelse af tilladelser efter etoffentligt udbud skaber en dynamik og giver mulighed for en vis udskiftning i hvem, deradministrerer internetdomæner. Deltagerne i det offentlige udbud konkurrerer om, hvem der erbedst egnet til at administrere det eller de internetdomæner, der holdes udbud over. Med enudbudsmodel kan de krav, der konkret stilles fra udbud til udbud, ændres alt efter udviklingen påinternetområdet.Erhvervsstyrelsen afholder de offentlige udbud og udpeger på denne baggrund en administrator ogudsteder en tilladelse til at administrere det eller de internetdomæner, der er omfattet af detoffentlige udbud. Reglerne for selve udbuddet, udpegningen af en vinder samt udstedelsen aftilladelser er i vidt omfang inspireret af frekvenslovgivningen.

2.1.4. Overordnede lovkrav til administratorDen gældende lov indeholder visse overordnede principper, herunder principper omgennemsigtighed, bred repræsentation og non-profit.Loven giver med udgangspunkt i selvreguleringsprincippet administrator vide kompetencer påområdet. De opstillede krav i loven skal derfor sikre en høj grad af gennemsigtighed og indflydelsefor internetsamfundet i bred forstand. Denne gennemsigtighed og brugerindflydelse er en afgørendeforudsætning for selvreguleringen.GennemsigtighedDen gældende lov underbygger gennemsigtighed i administrationen af .dk og andre domæner, dersærligt tildeles Danmark, således at alle kan følge med i, hvordan administrationen foregår.Gennemsigtigheden kommer til udtryk ved, at administrator skal offentliggøreforretningsbetingelser og lignende, som har betydning for registrering og anvendelse afdomænenavne, ligesom administrator skal afholde offentlige høringer over væsentlige ændringer iforretningsbetingelser og lignende. Administrator skal endvidere fastsætte en vedtægt for sinvirksomhed og årligt udarbejde en beretning om sin virksomhed.Bred repræsentationDet er et krav i den gældende lov, at administrator skal have en bred sammensætning medinddragelse af repræsentanter fra de private brugere, professionelle brugere og leverandører. Hervedsikres det, at internetsamfundet står bag administrator. Kravet gælder for hele den periode, somadministrator efter tilladelsen skal administrere det pågældende internetdomæne.Non-profitDen gældende lov indeholder et krav om, at administrationen skal varetages på etomkostningsbaseret grundlag (non-profit). Samtidig stilles krav om omkostningseffektivitet oggennemsigtighed i økonomien i administrationen. Dette princip suppleres yderligere af et krav tiladministrator om, at denne ikke må udøve anden virksomhed end administration efter loven.Administrator må efter den gældende lov ikke udøve anden virksomhed end efter loven, hvilketbetyder, at aktiviteter omfattet af loven skal udskilles i en eller flere selvstændige enheder, men detforhindrer ikke, at den samme administrator kan administrere flere internetdomæner, der særligttildeles Danmark. Der må desuden ikke udføres penge fra administrators virksomhed, heller ikke itilfælde af administrators ophør.SikkerhedAdministrator er i henhold til den gældende lov forpligtet til at have et vist niveau af sikkerhed.Administrator skal blandt andet sikre en stabil, sikker og uafbrudt drift af og forbindelse tilnavneserverne for det eller de internetdomæner, som er omfattet af administrators administration.Hvem står bag et domænenavnDen gældende lov er baseret på åbenhed i forhold til hvem, der står bag et domænenavn. På dennebaggrund er der krav til administrators Whois-database, hvoraf blandt andet registranternes navn,adresse og telefonnummer skal fremgå. Administrator skal sikre, at disse oplysninger er offentligttilgængelige, medmindre registranten har anmodet administrator om at blænde oplysninger omnavn, adresse og telefonnummer, og at disse oplysninger i henhold til anden lovgivning er undtagetfra offentlighed.Administrationen – den daglige, den tekniske og registreringsprocessen

Den gældende lov giver administrator mulighed for at delegere hele eller dele af opgaven med atadministrere det eller de internetdomæner, som administrator administrerer. Der kan eksempelvisvære tale om delegering af den tekniske drift eller selve kundekontakten i form afregistreringsprocessen. Loven fastsætter, at det er administrator, der har ansvaret for, at lovenoverholdes, uanset om administrator vælger at lægge hele eller dele af administrationen ud tilunderleverandører.2.1.5. SelvreguleringAdministrator skal i henhold til loven fastsætte detailbestemmelser i form afforretningsbetingelser og vilkår i forhold til registranterne og eventuelle registratorer. Det erligeledes administrator, der udfærdiger regler for klagenævnets virke og finansierer dette. Hvordanden nærmere regulering af registranternes forhold bliver, er således op til den enkelte administratorfor det eller de internetdomæner, der er omfattet af administrators virke. Administrator vil via sineforretningsbetingelser kunne fastsætte vilkår om eksempelvis brugspligt for eller inddragelse afdomænenavne.2.1.6. Bestemmelser rettet direkte mod registranterDen gældende lov indeholder en regel om god domænenavnsskik, der normerer registreringerunder internetdomænet .dk. Siden lovens ikrafttræden har Klagenævnet for domænenavne ogdomstolene udviklet en praksis for god skik på området.Den gældende lov indeholder ligeledes et forbud mod registrering af domænenavne alene medhenblik på videresalg eller udlejning, som gælder for alle registreringer af domænenavne under .dk.2.1.7. Regler for administrators ophørAdministrator skal ved ophør overdrage navnedatabaser og navneserverdatabasen samteksisterende kundeforhold til en ny administrator.Ved administrators ophør foretages en likvidation af administrators virksomhed, og det sikres, aten eventuel egenkapital kommer det danske internetsamfund og dermed brugerne til gode.2.1.8. KlagenævnKlagenævnet for domænenavne nedsættes i medfør af den gældende lov af erhvervs- ogvækstministeren. Ministeren udpeger nævnets medlemmer hvert 4. år efter høring af det til enhvertid siddende klagenævn. Administrator af internetdomænet .dk fastsætter i samarbejde medeventuelle andre administratorer af øvrige internetdomæner, der særligt er tildelt Danmark, reglerfor klagenævnets virke. Reglerne skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren. Klagenævnet vilefter det foreslåede kunne behandle såvel klager over administrators afgørelser som tvister mellemregistranter og tredjepart.2.1.9. TilsynErhvervsstyrelsen fører tilsyn med loven, herunder har mulighed for at udstede påbud ogtvangsbøder, samt at tilbagekalde tilladelser. Lovforslagets bestemmelser om tilsyn mv. er inspireretaf tilsvarende regler på teleområdet.

2.2. Internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet DanmarkDe topdomæner, som var omfattet af ICANN’s første ansøgningsrunde om nye topdomæner, erikke topdomæner, der særligt tildeles Danmark. Sådanne topdomæner, herunder Danmarksmedvirken i eventuelle ansøgningsprocesser m.v., er derfor ikke omfattet af den gældendedomænelov.2.3. Øvrige forholdI lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er der i § 23indsat en bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om brugen afdomænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier og adresser fra den danskenummerplan. Formålet er især at kunne sikre sammenhængen mellem et telefonnummer og etdomænenavn inden for den såkaldte ENUM-tjeneste. Bestemmelsen vedrører ikke selveadministrationen af internetdomæner.3. Lovforslagets indhold3.1. Formål og anvendelsesområdeDen internationale udvikling på internetdomæneområdet er dynamisk, og det er hensigten, atloven skal kunne rumme en udvikling, hvor Danmark fremover kan blive tillagt varierende graderaf rådighed eller indflydelse på internetdomæner, der på anden vis tilknyttes Danmark. Derforopererer lovforslaget med en overordnet opdeling af internetdomæner i: 1) internetdomæner, dersærligt tildeles Danmark og 2) internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, jf. ogsåbemærkningerne til kapitel 1 og 2.I forhold til den gældende lovs formålsparagraf er fokus flyttet fra at fremme »udviklingen iinternetsamfundet« til fremme af »internetudviklingen i samfundet«. Dette justerede fokus afspejlerbedre den væsentlige og tværgående betydning, internetdomæner og internetudviklingen har påudviklingen i samfundet som helhed, herunder naturligvis også internetsamfundet, frem for dettidligere snævrere fokus på udviklingen i internetsamfundet alene.I lighed med hvad der gælder i henhold til den gældende lov, understreges det i lovforslagets § 3,at de internetdomæner, der særligt er tildelt Danmark i kraft af beslutning i internationaleorganisationer eller lignende, er en offentlig ressource, der tilhører den danske stat.3.2. Lovforslagets terminologiBegrebet »internetdomæner« benyttes i dette lovforslag som en samlebetegnelse for alle niveaueri domænenavnssystemet, herunder førsteordensdomæner, andenordensdomæner m.v., jf. nedenfor.Førsteordensdomæner er opdelt i to kategorier, henholdsvis nationale topdomæner (ccTLD -country code Top Level Domain), for eksempel .dk, og generiske topdomæner (gTLD - generic TopLevel Domain), for eksempel .com og .org. Førsteordensdomæner benævnes generelt, herunderogså i dette lovforslag, som topdomæner. Det nationale topdomæne .dk hører til kategorien:»internetdomæner, der er særligt tildelt Danmark«, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 2.Som en delmængde af de generiske topdomæner blev det, som beskrevet i afsnit 1.2.2. ovenfor,som noget nyt i 2011 af ICANN gjort muligt blandt andet at ansøge om generiske topdomæner meden geografisk tilknytning til et land, et sted, en by eller lignende. Konkrete eksempler på sådannetopdomæner er .berlin og .london. Sådanne topdomæner, der har et navn, der er tilknyttet Danmark,benævnes i dette lovforslag som »internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark«, jf. i

øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 2. Et sådant kunne for eksempel være topdomænet .fyn.Benævnelsen signalerer, at der i forbindelse med disse internetdomæner er tale om en helt andengrad af rådighed og indflydelse, end der gør sig gældende for »internetdomæner, der særligt tildelesDanmark«. De nationale topdomæner er internationalt tildelt til staterne i verden, og det dansketopdomæne .dk betragtes som en offentlig ressource. I modsætning til de nationale topdomænertildeles nuværende og kommende generiske topdomæner af ICANN til ansøgere mod betaling.En »administrator« (på engelsk »registry«) er den part i det globale internetdomænesystem, derstår for administrationen af et topdomæne. Administrationen indebærer typisk drift af databaserover registrerede domænenavne under topdomænet samt fastsættelse af de regler, der gælder forregistrering af domænenavne under topdomænet. Den nuværende administrator af topdomænet .dker foreningen Dansk Internet Forum (DIFO).Med begrebet »registrant« sigtes til den, der til enhver tid er registreret som indehaver afdomænenavnet.Under et topdomæne kan der registreres domænenavne som eksempel folketinget.dk.»Folketinget« er et andenordensdomæne i forhold til topdomænet .dk. Kombinationen af dissedomæner benævnes som et »domænenavn«. Der kan endvidere være tilfælde, hvor der registreresdomænenavne indeholdende tredje- eller fjerdeordensdomæner.3.3 Internetdomæner, der særligt tildeles Danmark3.3.1. Udbud og forlængelseI lovens kapitel 3 foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i lighed med den gældende lovbemyndiges til at kunne beslutte, at der skal afholdes offentligt udbud over retten og pligten til atadministrere et eller flere internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, eller at en eksisterendetilladelse forlænges.Systematikken vedrørende fastsættelse af krav til administratorer af internetdomæner, der særligttildeles Danmark, foreslås ændret i forhold til den gældende lov.I modsætning til den gældende lov foreslås kompetencen til at fastsætte regler i forbindelse medudbud over internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, delt mellem erhvervs- ogvækstministeren og Erhvervsstyrelsen. Den nærmere kompetencedeling mellem ministeren ogstyrelsen følger den opdeling, der fremgår af reglerne om gennemførelse af udbud i lov nr. 475 af12. juni 2009 om radiofrekvenser (frekvensloven) med senere ændringer.De krav, der med den gældende § 4, stk. 2, nr. 4, blev fastsat som minimumskrav i administratorstilladelse i forbindelse med det tidligere afholdte udbud, foreslås med den foreslåede § 8fremadrettet fastsat i en bekendtgørelse som minimumsregler, der i almindelighed gælder foradministrationen af det eller de pågældende internetdomæner, som er omfattet af bekendtgørelsensanvendelsesområde. Henset til den dynamiske udvikling på området sikres det herved, at reglerne,hvor udviklingen tilsiger det, er fleksible og i nødvendigt omfang kan tilpasses i løbet af entilladelsesperiode. Denne mulighed eksisterer ikke i dag, hvor minimumskrav fastsat i tilladelserefter en årrække kan vise sig at være forældede eller ikke fleksible nok i lyset af udviklingen.Reglerne i dette kapitel beskriver også situationen, hvor det er Erhvervsstyrelsen, der midlertidigtmå overtage administrationen af et internetdomæne.Det er fortsat Erhvervsstyrelsen, der udpeger vinderen af et udbud og fastsætter vilkårene itilladelsen.

3.3.2. Principper for administrationen af internetdomæner, der særligt tildeles DanmarkI lovens kapitel 4 opstilles de grundlæggende principper, der foreslås at gælde forinternetdomæner, der særligt tildeles Danmark. De foreslåede principper vedrører administratorsforankring i internetsamfundet, non-profit, selvregulering, gennemsigtighed, sikker og stabil drift,ikke-diskrimination, fremme af internetudviklingen og WHOIS-databaser.De foreslåede principper er retningsgivende for ministerens fastsættelse af regler i medfør afloven og gælder generelt for administrators virke.3.3.3. Registrering og anvendelseLovens kapitel 5 indeholder en regel om god domænenavnsskik og en regel om videresalg ogudlejning af internetdomæner.Med henblik på at sikre kontinuiteten i retstilstanden vedrørende internetdomæner er denforeslåede bestemmelse om god domænenavnsskik en delvis videreførelse af den gældende lovsbestemmelse herom. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at god domænenavnsskik kanvirke efter hensigten som en egentlig generalklausul, hvis indhold og anvendelse i højere grad end idag udfyldes af klagenævn og domstole. Således kan indholdet og anvendelsen af goddomænenavnsskik ikke længere afgrænses af administrators retningslinjer, forretningsbetingelsereller andre vilkår. God domænenavnsskik kan således virke på tværs af administratorer oginternetdomæner, der er særligt tildelt Danmark.Herudover indeholder kapitel 5 i lighed med den gældende lov en regel om, at registranter ikkemå registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med videresalg eller udlejning forøje.3.3.4. KlagenævnetLovens kapitel 6 indeholder rammerne for et klagenævn for internetdomæner, der er særligt tildeltDanmark. Der er tale om en videreførelse af det eksisterende klagenævn for domænenavne, der ernedsat af ministeren i medfør af den gældende lov. Det foreslås, at det fortsat er ministeren, derudpeger nævnets medlemmer, og administrator, der finansierer klagenævnet. For at styrkeuafhængigheden af nævnet og kontinuiteten af klagenævnet og retstilstanden hen over etadministratorskifte foreslås det som noget nyt, at det er klagenævnet selv, der fastsætter sin vedtægt,hvor den i henhold til den gældende lov var administrator. Herudover indeholder kapitlet regler omklagenævnets sammensætning m.v.3.3.5. Administrators ophørLovens kapitel 7 indeholder reglerne om, hvad der sker i forbindelse med et administratorskifte,som følge af udløb af tilladelsen, tilbagekaldelse, tilbagelevering og konkurs, herunder omlikvidation, overgang af eksisterende oplysninger, aftaler, retssager m.v. Kapitlet har væretunderlagt en gennemgående revision i forhold til den gældende lov med henblik på at sikre klarhedover denne væsentlige begivenhed, som et administratorskifte udgør.3.4. Internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet DanmarkBemyndigelsesbestemmelsen i lovens kapitel 8 er ny og foreslås at udgøre det retlige grundlag forden fremtidige varetagelse af Danmarks interesser i relation til internetdomæner, der på forskelligvis er tilknyttet eller bliver tilknyttet Danmark, men hvor internetdomænet ikke særligt tildelesDanmark. Sigtet med bestemmelsen er at gøre loven robust i forhold til den fremtidige udvikling på

området. Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministeren generelt til at fastsætteprocessuelle regler om eksempelvis Erhvervsstyrelsens medvirken til ansøgninger om nyeinternetdomæner, materielle regler og vilkår knyttet til sådanne internetdomæner. Det er enforudsætning for ministerens regelfastsættelse efter det foreslåede kapitel 8, at Danmarks rådighedog medvirken i forbindelse med det pågældende internetdomæne er beskrevet tilstrækkeligt præcistog entydigt af ICANN til, at ministeren meningsfuldt inden for rammerne af dansk ret kan fastsætteregler herom.3.5. Tilsyn, oplysninger, klageadgang og digital kommunikationDer er med de foreslåede bestemmelser i kapitel 9-12 i vidt omfang tale om indholdsmæssigevidereførelser af den gældende lov.Det foreslås, at det fortsat skal være Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med overholdelse af loven,og at Teleklagenævnet og Erhvervsstyrelsen fortsat skal have hjemmel til at kræve alle oplysningerog alt materiale udleveret fra administrator, som skønnes nødvendigt i forbindelse medadministrationen af loven og regler og tilladelser udstedt i medfør heraf. Erhvervsstyrelsen foreslås ilighed med den gældende lov at kunne indhente oplysninger til statistikformål.Endvidere er den gældende lovs regler om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af domæneloven ogregler udstedt i medfør af domæneloven videreført.3.6. SanktionsbestemmelserDet foreslås i lovens kapitel 13, at anvendelsesområdet for at kunne pålægge tvangsbøder udvidesi forhold til den gældende lov. Den gældende lov har hidtil afgrænset det potentielle område fortvangsbøder specifikt til lovens bestemmelser relateret til driften af de nødvendige tekniskesystemer. Den foreslåede bestemmelse gør i modsætning hertil tvangsbøder til et middel, der kanbringes i anvendelse på tværs af lovens bestemmelser. Det sker med henblik på at kunne sikreErhvervsstyrelsen en reel mulighed for at håndhæve lovens bestemmelser samt regler og vilkår itilladelser fastsat i medfør heraf. Hertil kommer, at udvidelsen af området for tvangsbøder giverErhvervsstyrelsen yderligere reaktionsmuligheder end den hidtidige, der i øvrigt kun består afpåbud og tilbagekaldelse af tilladelser. Denne ændring foretages med inspiration fra tilsvarendebestemmelser i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester(teleloven) med senere ændringer.Det foreslås herudover at opretholde Erhvervsstyrelsens bemyndigelse til at tilbagekalde entilladelse udstedt efter loven, hvis administrator groft eller gentagne gange overtræder loven, reglerfastsat i medfør af loven eller vilkår fastsat i administrators tilladelse. Bestemmelsen eromformuleret, og det er tydeliggjort, at Erhvervsstyrelsen også kan tilbagekalde en tilladelse, hvisadministrators virksomhed i løbet af en tilladelsesperiode måtte ophøre af andre grunde end udløbetaf tilladelsen.3.7. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.Lovforslagets kapitel 14 indeholder lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.Lovforslaget indebærer, at sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, skal færdigbehandlesefter de nye regler.Forslaget indebærer videre, at den tilladelse, som i dag er udstedt til Dansk Internet Forum(DIFO), fortsætter, og at de nuværende medlemmer af Klagenævnet for domænenavne fortsætterderes virke, indtil deres beskikkelsesperiode udløber.

Endelig foreslås det, at administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af loven opretholdes,indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves.3.8. Generelle redaktionelle og strukturelle ændringerMed lovforslaget tilføres loven en ny struktur med afsnit, kapitler, m.v., og der gennemføres enrække redaktionelle ændringer i øvrigt.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige (stat, region og kommune)I lighed med den gældende domænelov forudsættes det, at erhvervs- og vækstministeren kanbeslutte, at der holdes udbud over retten til at administrere internetdomæner, der særligt tildelesDanmark. Erhvervs- og vækstministeren kan, i lighed med hvad der gælder i den nuværendedomænelov, fastsætte regler om, at udgifterne for sådanne udbud dækkes af gebyrer, som opkræveshos deltagerne i udbuddet.I lighed med den gældende domænelov kan det forekomme, at Erhvervsstyrelsen midlertidigt måvaretage administrationen af et internetdomæne, der er særligt tildelt Danmark. Det forudsættes, atde udgifter, der måtte være forbundet hermed, dækkes af gebyrer, der pålægges registranterne af detaktuelle internetdomæne.Udgifter til finansiering af klagenævnet for domænenavne afholdes i henhold til forslaget afadministratorer af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Det eksisterende klagenævn, somvidereføres med forslaget, blev nedsat i medfør af den gældende lov. I lighed med den gældende lovforudsættes det, at der i klagenævnets vedtægt fastsættes et klagegebyr, der er i overensstemmelsemed forslagets regler herom. Etablering og drift af klagenævnet vil således ikke have økonomiskekonsekvenser for det offentlige.Lovforslaget har herudover hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for stat,kommuner og regioner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDen gældende tilladelse til at administrere topdomænet .dk, der er tildelt foreningen DIFO,påvirkes ikke af denne lov.I lighed med den gældende domænelov kan erhvervs- og vækstministeren beslutte, at der holdesudbud over retten til at administrere internetdomæner, der er særligt tildelt Danmark. Således harlovforslaget fortsat den positive konsekvens, at det kan blive muligt for erhvervslivet at byde påsådanne koncessionsrettigheder og også i fremtiden tilbyde brugen af internetdomæner, der er ellermåtte blive særligt tildelt Danmark.Hertil kommer den positive konsekvens af lovforslaget, at de foreslåede rammer for håndtering afinternetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, kan skabe et grundlag for øgetkonkurrence, vækst og innovation på markedet for domænenavne.Lovforslaget har således ikke negative økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.Der vil dog være administrative konsekvenser for administratorer af internetdomæner, som eromfattet af lovens anvendelsesområde. Forslaget vil medføre marginale administrativekonsekvenser for disse administratorer.

Hertil kommer udgifter til finansiering af et klagenævn for domænenavne, der i lighed med dengældende lov i henhold til forslaget skal afholdes af administratorer af internetdomæner, der særligttildeles Danmark.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget indeholder i lighed med den gældende lov enkelte regler, der direkte retter sig modborgere, der registrerer eller ønsker at registrere et domænenavn. Det drejer sig om de foreslåederegler om god domænenavnsskik og forbuddet mod at registrere og opretholde registreringer afdomænenavne alene med henblik på videresalg eller udlejning.Lovforslaget har således ikke administrative konsekvenser for borgere.7. Miljømæssige konsekvenserIngen.8. Forholdet til EU-rettenEuropa-Parlamentet og Rådet har vedtaget forordning nr. 733/2002 af 22. april 2002 (EF-Tidende2002 L 113, side 1) om implementering af topdomænet .eu (.eu forordningen), som trådte i kraftden 30. april 2002.Den 30. april 2004 trådte Kommissionens forordning nr. 874/2004 af 28. april 2004 (EF-Tidende2004 L 162, side 40) om generelle retningslinjer for implementeringen af .eu og dets funktionersamt principper for registrering i kraft. Forordningen fastsætter de generelle retningslinjer for blandtandet registrering af domænenavne under .eu.De to forordninger fastsætter ikke bindinger i forhold til den danske regulering afinternetdomænet .dk eller andre internetdomæner, der særligt tildeles Danmark ellerinternetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark.Staten har tidligere truffet beslutning om at reservere navnet »Danmark« på samtligefællesskabssprog under topdomænet .eu. Der er ikke taget stilling til, hvorvidt disse reserverededomænenavne skal anvendes, men det kan i givet fald ske i henhold til denne lov.Der er tale om en koncessionstilladelse, der er såkaldt bilag II B-ydelse i relation tiludbudsdirektiverne. Det betyder, at tilrettelæggelse og gennemførelse af udbuddet ikke skal følgedirektivernes detaljerede procedureforskrifter, men skal ske under hensyntagen til grundlæggendeEU-retlige principper som ligebehandling, ikke-diskrimination, proportionalitet oggennemsigtighed.Lovforslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.9. Statsstøtteretlige aspekterTilladelser til at administrere internetdomæner, der er særligt tildelt Danmark tildeles somkoncessioner.Lovforslaget indeholder ikke statsstøtteretlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.[afventer høringen]

11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser /mindre udgifterIngenIngenIngenDetblivermuligtforerhvervslivet at byde påkoncessionsrettighederoverinternetdomæner, der særligttildeles Danmark, og også ifremtiden tilbyde brugen afinternetdomæner, der er ellermåtte blive særligt tildeltDanmark.De foreslåede rammer forhåndtering af internetdomæner,der på anden vis er tilknyttetDanmark, kan skabe øgetkonkurrence og innovation påmarkedet for domænenavne.IngenIngenNegative konsekvenser /merudgifterIngenIngenIngenForslaget medfører ingenadministrative konsekvenserfor erhvervslivet.Der vil dog være administrativekonsekvenser foradministratorer afinternetdomæner, som eromfattet af lovensanvendelsesområde.Forslaget vil medføremarginale administrativekonsekvenser foradministratorerne.IngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse er en modernisering af den gældende lovs formålsbestemmelse.Det foreslås i lovforslagets § 1, at hovedformålet med loven er at fremme en innovativinternetudvikling i samfundet ved at tilvejebringe rammerne for adgang til, anvendelse ogadministration af internetdomæner, der særligt tildeles eller på anden måde er tilknyttet Danmark.Loven vedrører administratorer, registratorer og registranter af internetdomæner, der særligttildeles eller på anden vis er tilknyttet Danmark. Loven har tillige betydning for 3. parter, dereksempelvis kan indgive klage til klagenævnet for domænenavne.Med »internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark« menes, at Danmark eksempelvishar fået eller vil få tillagt indflydelse på ansøgning, tildeling eller administration af domæner udendog at få rådighed over internetdomænet, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 2.Danmark er til sammenligning i dag tillagt fuld rådighed over topdomænet .dk.Som også beskrevet i afsnit 1.2.2. i de almindelige bemærkninger er Danmark i forskelligt omfangaf ICANN tillagt varierende grader af rådighed og indflydelse på internetdomæner, der på anden viser tilknyttet Danmark.Et internetdomæne, der i dag er særligt tildelt Danmark, er topdomænet .dk. Loven har til formålat tilvejebringe rammerne for adgang til, anvendelse og administration af dette topdomæne og andreinternetdomæner, der måtte blive særligt tildelt Danmark.Herudover er den danske stat i henhold til ICANN’s gældende regler tillagt en rolle i forbindelsemed tildelingen af nye geografiske topdomæner med tilknytning til Danmark ved at kunnemedvirke i ansøgningsprocessen ved eventuelt at afgive en såkaldt »ikke-indsigelse« i forbindelsemed en virksomheds eller organisations ansøgning til ICANN om delegering af et nyt topdomæne.Sådanne geografiske internetdomæner betragtes som »internetdomæner, der på anden vis ertilknyttet Danmark« i lovens forstand, jf. i øvrigt lovforslagets § 2.Det er ikke muligt at forudsige den internationale udvikling på internetdomæneområdet. Det erderfor hensigten, at loven også skal kunne rumme en udvikling, hvor Danmark fremover kan blivetillagt varierende grader af rådighed eller indflydelse på internetdomæner, der på anden vistilknyttes Danmark. Dette er grunden til, at der opereres med en overordnet opdeling afinternetdomæner i: 1) internetdomæner, der særligt tildeles Danmark og 2) internetdomæner, der påanden vis tilknyttes Danmark, jf. lovforslagets § 2.I forhold til den gældende lovs formålsparagraf er fokus flyttet fra at fremme »udviklingen iinternetsamfundet« til fremme af »internetudviklingen i samfundet«. Dette justerede fokus afspejlerbedre den væsentlige og tværgående betydning, internetdomæner og internetudviklingen har påudviklingen i samfundet som helhed, herunder naturligvis også internetsamfundet, frem for detsnævrere fokus på udviklingen i internetsamfundet alene. Det er dog fortsat hensigten, ateksempelvis selvreguleringen og blandt andet dennes legitimitet sikres via en bred repræsentation afinternetrelaterede interesser hos administrator.

Loven foreslås baseret på en række grundlæggende principper om forankring i internetsamfundet,non-profit, selvregulering, sikkerhed, stabilitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination. Disseprincipper er yderligere beskrevet i lovforslagets kapitel 4.Til § 2Den foreslåede bestemmelse afgrænser i lighed med den gældende lovs § 3, hvilkeinternetdomæner der er omfattet af loven.Omfanget af den gældende bestemmelse foreslås ændret, så lovens regler finder direkteanvendelse på ethvert internetdomæne, der er eller måtte blive særligt tildelt Danmark, herunder deteksisterende nationale topdomæne .dk.Derudover foreslås det som noget nyt, at lovens anvendelsesområde udvides, således atinternetdomæner, der på anden vis er eller bliver tilknyttet Danmark, men som ikke er særligt tildeltDanmark, ligeledes vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.Med »internetdomæner, der er særligt tildelt Danmark« menes, at Danmark udtrykkeligt er giveteller gives en eksklusiv råderet over internetdomænet, jf. også afsnit 1.2.2. i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.Et eksempel på et topdomæne, der på anden vis tilknyttes Danmark, uden at være særligt tildeltDanmark, kunne være et internetdomæne med et geografisk navn, som har tilknytning til Danmark,for eksempel ».jylland«.Endelig foreslås, at den gældende udtrykkelige hjemmel til anvendelse af internetdomæner tilforsøgsformål ikke videreføres, idet hjemlen ikke har været benyttet siden den gældende lovsikrafttræden i 2005.Bestemmelsen omfatter samtlige internetdomæner, der fra international side er eller måtte blivesærligt tildelt Danmark. Hermed tages der højde for, at der med tiden kan komme nyeinternetdomæner, som særligt tildeles Danmark, og som det kan vise sig, at der er interesse for atregistrere domænenavne under.Topdomænet .dk er i dag særligt tildelt Danmark som førsteordensdomæne. Internetdomæner, dersærligt tildeles Danmark kan også være andre internetdomæner, der fra ICANN’s side eller fraandre er eller måtte blive tildelt med fornøden eksklusive rådighed til Danmark. Bestemmelsenomfatter derfor også anden- eller tredjeordensdomæner, der særligt tildeles Danmark, eksempelviset andenordensdomæne såsom danmark.eu. Se hertil nærmere de almindelige bemærkninger underafsnit 3.2.Baggrunden for at indføre begrebet »internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark« erblandt andet ICANN’s beslutning af 20. juni 2011, der gør det muligt at ansøge om tildeling af enrække nye typer af topdomæner. ICANN henviser i sine retningslinjer om ansøgningsprocessen til,at det specifikt for ansøgninger om internetdomæner med geografiske navne gælder, at disse skalvære ledsaget af en såkaldt »ikke-indsigelse« fra den relevante regering eller offentlige myndighed.Internetdomænet kan kun tildeles til en ansøger, der opfylder dette samt andre krav i ICANN’sretningslinjer.Der er ikke hidtil ansøgt om eller anvendt internetdomæner, der på anden vis er tilknyttetDanmark.

Med begrebet »geografiske navne« henvises til begrebet »geographic names« i ICANN’sretningslinjer om ansøgningsprocessen vedrørende nye internetdomæner, samt de igangværendedrøftelser vedrørende definitionen og indholdet af begrebet »geographic names« mellem ICANN ogICANN's rådgivende regeringsorgan, Governmental Advisory Committee (GAC).I relation til sådanne internetdomæner er Danmark i henhold til ICANN’s nuværende regler alenetillagt en vis indflydelse i forbindelse med ansøgningsprocessen. Danmark har ikke rådigheden overdisse internetdomæner, og det er derfor ikke muligt at regulere administrationen af dem i sammeomfang som topdomænet .dk, jf. i øvrigt § 37 og bemærkningerne hertil.Til § 3Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 2.Med den foreslåede bestemmelse understreges det, at de internetdomæner, der særligt er tildeltDanmark i kraft af beslutning i internationale organisationer eller lignende, er en offentligressource, der tilhører den danske stat. Internetdomænet .dk tilhører således den danske stat indenfor de rammer, som gælder internationalt og med de begrænsninger, der følger af internationaleforhold og forpligtelser i øvrigt. Hermed slås statens eneret til internetdomæner, der er særligt tildeltDanmark, fast. En lignende bestemmelse findes på europæisk plan i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 733/2002, artikel 7 om Fællesskabets ret til topdomænet .eu.I lighed med den gældende lov slås det fast, at det er den danske stat, som har den overordnederådighed over og rettighed til internetdomæner, der er særligt tildelt Danmark. Danmark eroprindeligt tillagt denne rådighed over topdomænet .dk af ICANN. Det understreges således, at derer tale om, at administrator, registranter og andre alene har en betinget brugsret tilinternetdomænerne, henholdsvis domænenavnene.Det slås samtidig fast, at fysiske eller juridiske personer, herunder den administrator, der får tilopgave at administrere et internetdomæne, og de registranter, der registrerer et domænenavn, ikkeopnår ejendomsret til internetdomænet, henholdsvis domænenavnet. Den danske stat bevarer denoverordnede rettighed til de internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, samt retten til at udpegeen ny administrator. Den rettighed, som eksempelvis en administrator opnår ved tildeling af entilladelse til at administrere et internetdomæne, vil fra statens side kunne ophæves og kræves tilbagetil staten. Dette svarer til, hvad der gælder efter .eu-forordningen, hvorefter Fællesskabet bevareralle rettigheder til .eu.Statens rolle i relation til internetdomæner, der på anden vis har tilknytning til Danmark uden atvære særligt tildelt Danmark, følger af afsnit III.Til § 4Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 4,stk. 1.Som noget nyt foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udover at kunne træffe beslutning omafholdelse af udbud ligeledes kan træffe beslutning om forlængelse af varigheden af en eksisterendetilladelse. Muligheden for at kunne forlænge tilladelsen vil kunne sikre kontinuitet og sikkerhed omrammerne for brugernes registrering af domænenavne samtidig med, at muligheden for at afholde et

udbud fortsat kan benyttes for at skabe dynamik og udvikling på området. Perioden for en eventuelforlængelse fastsættes nærmere af ministeren i medfør af den foreslåede § 4, stk. 3.Det er hensigten, at der gennemføres en offentlig høring, der har til formål at klarlæggeinternetsamfundets holdning til spørgsmålet om udbud eller forlængelse, herunder afdække enmulig, konkret interesse for afholdelsen af udbud, inden ministeren træffer beslutning. På dennemåde bliver det med jævne mellemrum evalueret, om udviklingen på området og en effektivadministration sikres i administrators virke og afveje hensynet hertil over for hensynet til stabilitetog sikkerhed i administrationen samt kontinuitet i rammerne for registranterne. Det er hensigten atlade høringssvarene indgå i det beslutningsgrundlag, som ministeren skal træffe beslutningen omudbud eller forlængelse ud fra.I erhvervs- og vækstministerens beslutning om udbud eller forlængelse i medfør af dennebestemmelse skal særligt inddrages økonomiske hensyn for det offentlige. Det forekommervæsentligt og hensigtsmæssigt på baggrund af offentlige økonomiske hensyn at sikre, at erhvervs-og vækstministeren gives mulighed for at træffe beslutning om forlængelse af en tilladelse som etalternativ til at skulle afholde udbud pr. automatik efter en endt tilladelsesperiode, hvilket ikke ermuligt i henhold til den gældende lov. Såfremt eksempelvis retten til administration afinternetdomæner, der særligt tildeles Danmark, pr. automatik skal i udbud efter en endttilladelsesperiode, vil der i tilfælde af, at der i udbuddet ikke ville være andre tilbudsgivere end deneksisterende administrator, ske et væsentligt økonomisk spild i forbindelse med afholdelsen afudbuddet for både den eksisterende administrator såvel som staten.Herudover er ordlyden af bestemmelsen præciseret således, at den tager højde for sondringenmellem internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, og internetdomæner, der på anden vis ertilknyttet Danmark, jf. lovforslagets § 2.Et offentligt udbud af retten til at administrere et eller flere internetdomæner indebærer, at deinteresserede tilbudsgivere på grundlag af deres respektive tilbud konkurrerer om at få tilladelsen.Afgørende for, hvem tilladelsen udstedes til, er de afgivne tilbud og indholdet i disse med hensyn tilde af ministeren fastsatte evalueringskriterier. På baggrund af tilbuddene findes såledesadministratoren til det eller de internetdomæner, der er omfattet af udbuddet. Tilladelsen til atadministrere det eller de internetdomæner, der er omfattet af udbud, medfører såvel en ret foradministrator til at forestå administrationen som en pligt til at udøve denne administration undernærmere fastsatte regler og vilkår. Pligten medfører, at administrator umiddelbart på det tidspunkt,der er fastsat i tilladelsen, skal iværksætte eller overtage administrationen uden ulempe foreventuelle eksisterende og kommende registranter, og at administrator skal administrere detpågældende internetdomæne i hele tilladelsesperioden.Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen forestår de offentlige udbud på baggrund af de regler, somhenholdsvis erhvervs- og vækstministeren og Erhvervsstyrelsen fastsætter for udbuddet efter § 4,stk. 2, og § 5.Hvis der alene indkommer ét tilbud, og Erhvervsstyrelsen således udsteder en tilladelse uden atforetage en evaluering af indkomne tilbud, anses det offentlige udbud også for at være gennemført.Også i denne situation vil der blive fastsat vilkår på baggrund af tilbudsgivers bud, jf. § 7, stk. 2.Der kan afholdes et nyt udbud for hvert internetdomæne, der er eller måtte blive særligt tildeltDanmark. Hvert enkelt internetdomæne omfattet af den pågældende administrators virke, mentildelt ved forskellige tilladelser, kan således administreres efter et selvstændigt regelsæt påbaggrund af reglerne for det enkelte udbud. En eventuel eksisterende administrator vil også kunne

byde, når der afholdes offentligt udbud over retten til administrationen af et nyt internetdomæne,hvorved vedkommende eventuelt bliver administrator af flere internetdomæner.Det enkelte offentlige udbud kan omfatte mere end et internetdomæne, hvilket fastsættes forud forudbuddet, så de bydende på forhånd ved, hvad deres bud og kommende virke skal omfatte.Afholdelse af et offentligt udbud efter §§ 4, 5 og 7 vil ligeledes kunne iværksættes oggennemføres, inden den hidtidige administrators tilladelse udløber, hvis ministeren vurderer, at detpågældende internetdomæne fortsat skal udbydes. Endvidere vil et offentligt udbud efter §§ 4, 5 og7 kunne afholdes i forbindelse med, at der skal findes en ny administrator i de tilfælde, hvorErhvervsstyrelsen efter § 47 har tilbagekaldt en tilladelse, eller hvis en tilladelse måtte blivetilbageleveret. Ministeren vil kunne afholde en høring over interessen for brugen ogadministrationen af disse internetdomæner forud for beslutningen om at afholde et offentligt udbud.Der kan for hvert internetdomæne omfattet af et udbud alene udpeges én administrator.Begrebet »at administrere« (administration) omfatter alt, hvad der knytter sig til at varetageopgaven med domænenavne i forhold til registranter, registratorer, deponeringsenheder m.fl. Der ertale om såvel selve den daglige administration, der indebærer fastsættelse af forretningsbetingelserog vilkår, indgåelse af aftaler med registranter m.v. som den tekniske drift, der omfatter såvelsikkerhedsspørgsmål, behandling af data og drift af databaser. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. ide almindelige bemærkninger om lovforslagets terminologi.Delegeringsprocessen af et internetdomæne, der særligt tildeles Danmark, fra én administrator tilen anden administrator kan være længerevarende, hvorfor det bemærkes, at et nyt udbud børgennemføres i så god tid, at en redelegering kan nås i ICANN-regi senest samtidig med, atadministrationen overgår til en ny administrator. Derfor bør et udbud påbegyndes i god tid forindenen tilladelsesperiodes udløb.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af dele af den gældendelovs § 4, stk. 2.Som noget nyt foreslås det, at kompetencen til at fastsætte regler i forbindelse med udbud overinternetdomæner, der særligt tildeles Danmark, deles mellem erhvervs- og vækstministeren ogErhvervsstyrelsen. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervs- og vækstministerensåledes til at fastsætte regler om de overordnede rammer for offentlige udbud overinternetdomæner, som nærmere beskrevet nedenfor i bemærkninger til stk. 2, nr. 1-4. De resterendedele af reguleringen af et udbud, der fremgår i den gældende lovs § 4, stk. 2, vil fremover blivefastsat af Erhvervsstyrelsen i medfør den foreslåede § 5. Den nærmere kompetencedeling mellemministeren og styrelsen følger den opdeling, der fremgår af frekvenslovens §§ 9 og 11 omgennemførelse af udbud.Systematikken vedrørende fastsættelse af krav, der ikke er angivet direkte i lovens bestemmelser,til administratorer af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, foreslås ændret. Disse krav,der med den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 4, blev fastsat som minimumskrav i administratorstilladelse i forbindelse med udbuddet, foreslås med den foreslåede § 8 fremadrettet fastsat i enbekendtgørelse som minimumsregler, der i almindelighed gælder for administrationen af detpågældende internetdomæne, som er omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde. På dennemåde vil det være muligt at tilpasse kravene til administrator i det omfang, at det forekommer

væsentligt og hensigtsmæssigt, jf. de hensyn, der er angivet i bemærkningerne til den foreslåede §8.Til stk. 2, nr. 1Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter, hvilke internetdomæner der skal væreomfattet af udbuddet. Ministeren kan således vælge at sende et internetdomæne i udbud eller sendeflere internetdomæner i udbud samlet, som vinderen af det offentlige udbud skal administrere eftertilladelsen. Hermed er der således både mulighed for at bringe flere internetdomæner, der er særligttildelt Danmark, i spil og samle administrationen heraf.Til stk. 2, nr. 2Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren forud for det offentlige udbud kan fastsætte, hvorlang tid den konkrete tilladelse til at administrere et internetdomæne skal gælde. Den nuværendeadministratortilladelse for topdomænet .dk har en varighed på 6 år.Det foreslås, at varigheden af en tilladelse fastlægges ud fra hensynet til, at administrator skalkunne nå at etablere sig og sin administration, ligesom en længere periode kan sikre en vis stabilitetpå området. Dette skal afvejes med hensyn til samfundets interesser i at sikre udvikling og eneffektiv administration.Inden periodens udløb er det hensigten, at ministeren træffer beslutning om, at der enten afholdesudbud og udpeges en administrator efter §§ 4, 5 og 7 og regler fastsat i medfør heraf, eller at deneksisterende tilladelse forlænges i nærmere fastsat periode, jf. stk. 1.Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere efter bestemmelsen fastsætte særlige reglervedrørende midlertidig forlængelse af en administrators tilladelse. En midlertidig forlængelse afadministrators tilladelse kan være hensigtsmæssig eller måske ligefrem nødvendig i tilfælde afeksempelvis et resultatløst udbud, eller såfremt andre uforudsete omstændigheder indtræffer. Dennemidlertidige forlængelse adskiller sig fra ministerens beslutning om forlængelse i henhold til § 4,stk. 1 og 3.Til stk. 2, nr. 3Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte evalueringskriterierne for vurderingenaf de indkomne tilbud. Evalueringskriterier er de forhold, som de bydende kan konkurrere på ved atkomme med det bedste bud på, hvordan tilbudsgiveren vil opfylde et konkret fastsat krav. Dette erde parametre, som Erhvervsstyrelsen skal vurdere for at kunne afgøre, hvem der skal udpeges til atvaretage opgaven som administrator.De evalueringskriterier, som erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte i medfør af denforeslåede bestemmelse, skal være kriterier, der ligger inden for lovens formål og principper, derblandt andet omfatter: Administrators forankring i internetsamfundet, non-profit, selvregulering,gennemsigtighed, sikker og stabil drift, ikke-diskrimination og fremme af internetudviklingen isamfundet.Erhvervs- og vækstministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om vurdering af tilbud, foreksempel i form af regler om vægtning af de opstillede evalueringskriterier. Reglerne skal sikre, attilbud blivervurderet påbaggrundafdeopstilledeevalueringskriterier, som det

kendes i udbudsretten, med henblik på at undgå, at vurderingen sker ved en indbyrdessammenligning af tilbud.Den tilbudsgiver, som efter en samlet vurdering kommer med det bedste tilbud i forhold tilevalueringskriterierne, bliver udpeget som vinder af udbuddet og dermed som administrator af deteller de internetdomæner, der er omfattet af udbuddet.Tilbudsgiverens bud på, hvordan og i hvilket omfang tilbudsgiveren vil varetage forhold omfattetaf evalueringskriterierne, vil efterfølgende blive gjort til vilkår i tilladelsen, jf. lovforslagets § 7, stk.2.Til stk. 2, nr. 4Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, der tager højde for densituation, at der på baggrund af et offentligt udbud ikke kan udpeges en vinder, eksempelvis fordiingen af tilbudsgiverne opfylder de fastsatte betingelser for at deltage, eller fordi der ingen bydendeer. Ministeren kan eksempelvis fastsætte, at Erhvervsstyrelsen overtager ansvaret foradministrationen, indtil en ny administrator kan udpeges. Ministeren kan også vurdere, at behovetfor at administrere det pågældende internetdomæne ikke er presserende, og at det derforeksempelvis må udskydes, opgives eller afvente et kommende udbud over et eller flere andreinternetdomæner.Hvor betegnelsen administrator er anvendt i lovforslaget, vil betegnelsen også dækkeErhvervsstyrelsen i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen overtager ansvaret for administrationen imedfør af § 4, stk. 2, nr. 4, eller § 47, stk. 2. Der gælder dog en række undtagelser hertil, jf.lovforslagets § 6, hvorefter de i lovforslagets § 6 nævnte bestemmelser ikke vil finde anvendelse påErhvervsstyrelsens administration.Hvis Erhvervsstyrelsen overtager ansvaret for administrationen, vil Erhvervsstyrelseneksempelvis skulle afholde udgifter til etablering og drift af klagenævnet for domænenavne, jf.lovforslagets § 31, ligesom klager over Erhvervsstyrelsens beslutninger i styrelsens virke somadministrator vil kunne indbringes for klagenævnet for domænenavne, jf. lovforslagets § 28, stk. 2.Erhvervsstyrelsen vil tillige skulle overtage alle oplysninger om eksisterende aftaler medregistranter og indtræde i disse aftaler efter § 32, stk. 2-4, hvis styrelsen overtager ansvaret foradministrationen.Til stk. 3Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler vedrørende forlængelse afen eksisterende tilladelse, herunder varigheden af forlængelsen. Bestemmelsen skal ses isammenhæng med foreslåede ændring af stk. 1, vedrørende ministerens mulighed for at træffebeslutning om forlængelse af en eksisterende tilladelse. Det er hensigten med bestemmelsen, at enforlængelse af tilladelsesperioden skal ske med omtrentlig den samme periode, som en ny udstedttilladelse ville have. Den nuværende administratortilladelse for topdomænet .dk har en varighed på6 år.Der vil med den foreslåede bestemmelse blandt andet kunne fastsættes regler om tidspunktet forgennemførelse af en offentlig høring vedrørende ministerens beslutning om udbud eller forlængelse,jf. stk. 1, set i relation til udløbstidspunktet af en tilladelsesperioden. Der vil endvidere kunnefastsættes regler om, hvor mange gange en tilladelse kan forlænges, hvilket der som udgangspunktikke er nogen begrænsning af.

Til § 5Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af dele af den gældendelovs § 4, stk. 2.Som noget nyt foreslås det, at der i modsætning til den gældende lov vil være en todeltkompetencefordeling af regelfastsættelsen i forbindelse med reguleringen af udbud afinternetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Med den foreslåede bestemmelse bemyndigesErhvervsstyrelsen således til at fastsætte regler om de dele af gennemførelsen af udbuddet, derudmønter de af ministeren fastsatte overordnede rammer samt de dele, der ikke er omfattet afministerens kompetence til at fastsætte de overordnede rammer for et udbud, jf. § 4, stk. 2.Det foreslås således, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for gennemførelsen afudbuddet, efter erhvervs- og vækstministeren har truffet beslutning af afholdelse af udbud i medføraf § 4, stk. 1.Til nr. 1Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udbudsformen, herunder regler omudformningen af udbudsmaterialet gennemførelsen af udbuddet, samt en tidsplan forgennemførelsen.Erhvervsstyrelsen kan ligeledes fastsætte regler om forudsætninger for deltagelse i udbuddet,herunder prækvalifikationskrav.Til nr. 2Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om tilbudsgivernes adfærd med henblik påat undgå en adfærd, der begrænser eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse meddet offentlige udbud. Reglerne kan eksempelvis omfatte regler om aftaler, samarbejder ogvideregivelse af oplysninger. Disse regler kan være nødvendige i forhold til at imødegåtilbudsgivernes eventuelle konkurrencebegrænsende adfærd i et offentligt udbud.Til nr. 3Med henblik på at sikre, at reglerne for et offentligt udbud overholdes, foreslås det, atErhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om sanktionering af overtrædelser af de for udbuddetfastsatte regler. Særligt er det vigtigt at sikre, at regler om tilbudsgivernes adfærd vil kunnesanktioneres, også hvis forholdet opdages efterfølgende.

Erhvervsstyrelsen vil eksempelvis kunne fastsætte regler om foranstaltninger, der kan iværksættesover for tilbudsgiverne ved brud på de fastsatte regler. Sådanne foranstaltninger vil kunne væreudelukkelse fra fortsat deltagelse i udbuddet. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler omtilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser, bod og erstatning.Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne fastsætte regler om, at et eventuelt indbetaltdepositum m.v. ikke tilbagebetales.Til nr. 4Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 4, stk. 2,nr. 9.Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at deltagerne i udbuddet skal betale deomkostninger, der er forbundet med styrelsens forberedelse og gennemførelse af udbuddet. Det vileksempelvis være de organisationer, der har fået udstedt koncessionstilladelsen på baggrund af enudbudsforretning, men det kan også være andre, der har deltaget i udbuddet. Det skal bemærkes, atErhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for det offentlige udbud, uanset om enevaluering af tilbud gennemføres, og uanset om udbuddet fører til udstedelse af en tilladelse.Baggrunden herfor er, at det bør bero på en konkret vurdering, hvorvidt det alene er vinderen afudbuddet, der skal betale for omkostningerne ved gennemførelse af udbuddet, eller om også andredeltagere i udbuddet skal tilpligtes denne betaling. Særligt vil det bero på en vurdering af detkonkrete offentlige udbud, hvorvidt det vil være formålstjenligt at sikre seriøsiteten i deltagelsenved eksempelvis også at lade deltagere i en eventuelt interessetilkendegivelsesrunde betale foromkostningerne. Der kan for eksempel fastsættes regler om, at der kan opkræves betaling hos entilbudsgiver, der har indgivet et tilbud, og som trækker sit tilbud tilbage.Det vil kunne fastsættes, at omkostningerne til udbudsmaterialet og til gennemførelse af eneventuel interessetilkendegivelsesrunde er dækket af betalingen.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen opkræver gebyrer for omkostningerne tiludbudsmaterialet og for indgivelse af tilbud eller dele heraf. Hvis styrelsen fastsætter sådanneregler, skal de opkrævede gebyrer fradrages i beregningen af de samlede omkostninger forgennemførelse af udbuddet.Til nr. 5Ifølge lovforslagets § 31, afholder administrator udgifterne til klagenævnet for domænenavnesvirksomhed m.v. Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler for denindbyrdes fordeling af udgifterne til etablering og drift af klagenævnet, idet der kan være mere endén administrator, der er udpeget efter loven, og hvis virke og internetdomæner er omfattet afadgangen til indbringelse for samme klagenævn.Fastsættelsen af fordelingsnøglen skal ske ud fra objektive kriterier, for eksempel et vist beløbafhængigt af den enkelte administrators omsætning eller eventuelt pr. klage, der indbringes forklagenævnet. Der vil ved fastsættelse af fordelingsnøglen også kunne blive lagt vægt på, hvormange domænenavne, der er registreret under de enkelte internetdomæner.Til nr. 6

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse i form af depositum,herunder forrentning.Formålet med at kunne fastsætte krav om sikkerhedsstillelse i form af depositum er blandt andetat sikre, at omkostningerne for udbuddet bliver dækket, at der kun deltager seriøse tilbudsgivere idet offentlige udbud, og at eventuelle erstatningskrav effektivt kan inddrives.Ved fastsættelsen af størrelsen af depositum kan der tages hensyn til behovet for efterfølgendeinddrivelse af eventuelle erstatningskrav, dækning af omkostninger ved afholdelse af udbud,seriøsitet m.v.Til § 6Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 4,stk. 4.Som noget nyt specificeres de bestemmelser i loven, som ikke vil være gældende, såfremtErhvervsstyrelsen overtager ansvaret for administrationen af et internetdomæne. Denne mulighedfor undtagelse af krav til administrator er indeholdt i den gældende lovs § 4, stk. 4, i form af enbemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler.Det foreslås, at dele af loven ikke finder anvendelse på Erhvervsstyrelsens administration afinternetdomæner, der særligt tildeles Danmark, hvis styrelsens overtagelse af administrationen skersom følge af regler herom fastsat i medfør af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 4, eller efter erhvervs- ogvækstministerens beslutning herom i medfør af lovforslagets § 47, stk. 2. Omfattet af denneundtagelse er således §§ 9-11, § 16, § 17, stk. 1 og 3, § 22, stk. 3, § 24, § 35 og § 38, der ikke finderanvendelse for Erhvervsstyrelsens administration.Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at der er visse af lovens bestemmelser vedrørendeadministrator, som på forhånd kan konstateres vil være uhensigtsmæssige eller irrelevante at gøregældende i forhold til Erhvervsstyrelsens midlertidige administration af et internetdomæne.Følgende bestemmelser vil være irrelevante at gøre gældende for Erhvervsstyrelsensadministration: § 9 om forankring i internetsamfundet, § 10 om non-profit, § 11 om fastsættelse afvedtægt, § 16 om udfærdigelse af årsrapport, § 17, stk. 1, om gennemsigtighed i øversteledelsesorgan, § 22, stk. 3, om kopi af deponeringsaftale, § 35 om likvidation og konkursbehandlingaf administratorvirksomheden og § 38 om Erhvervsstyrelsens tilsyn.Følgende bestemmelser vil være uhensigtsmæssige at gøre gældende for Erhvervsstyrelsensadministration på baggrund af den midlertidige karakter af administrationen: § 16 om udfærdigelseaf årsberetning, § 19 om offentliggørelse af tiltag samt §§ 17, stk. 3 og 24 om fremme afinternetudviklingen.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 21, stk.1.Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan opkræve gebyrer i de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsenovertager ansvaret for administrationen af et internetdomæne.Erhvervs- og vækstministeren kan i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen har tilbagekaldt en tilladelse,jf. § 47, stk. 2, blandt andet beslutte, at Erhvervsstyrelsen skal overtage ansvaret foradministrationen af det pågældende internetdomæne. Det samme er tilfældet, hvis der ved et

offentligt udbud af et nyt internetdomæne ikke kan findes en administrator, jf. § 4, stk. 2, nr. 4.Erhvervsstyrelsen vil kunne delegere opgaven og betale andre for at udføre hele eller dele afopgaven.Med henblik på, at Erhvervsstyrelsen i sådanne situationer kan få dækket sine omkostninger vedadministrationen, foreslås det, at Erhvervsstyrelsen kan opkræve gebyrer i sådanne tilfælde. Dagebyrerne alene skal dække Erhvervsstyrelsens omkostninger ved administration, viladministrationen i disse situationer ligeledes ske på omkostningsbaseret grundlag.Opkrævningen forventes i lighed med, hvad der gælder for opkrævning af gebyr fordomænenavne under .dk, at ske én gang årligt gældende fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsenovertager ansvaret for administrationen af et givent internetdomæne.Registranter, der har registreret domænenavne under .dk, betaler i dag fra det tidspunkt, hvordomænenavnet er registreret. Der er således tale om, at administrator i dag løbende senderopkrævninger ud til registranter afhængigt af registreringstidspunktet. Tilsvarende forventes at blivefastsat ved erhvervs- og vækstministerens udmøntning af bestemmelsen, men reglerne vil kunnepåvirkes af, hvad der tidligere har været gældende for det pågældende internetdomæne.I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen skal overtage ansvaret for administrationen af etinternetdomæne, vil Erhvervsstyrelsen således kunne opkræve gebyrer fra overtagelsesdagen.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 21, stk.2.I stk. 3 foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren får hjemmel til at fastsætte de nærmere reglerom gebyrer og regler om ekstraordinær betaling.Da det ikke på forhånd er givet, hvad det vil koste for Erhvervsstyrelsen at overtageadministrationen af et internetdomæne, vil erhvervs- og vækstministeren kunne fastsætte nærmereregler for Erhvervsstyrelsens opkrævning af gebyrer og opkrævning af ekstraordinær betaling.Ekstraordinære betalinger er engangsbetalinger og skal kun anvendes i den situation, hvor der afsærlige grunde er et kapitalbehov, som ikke kan dækkes af de ordinære gebyrer. Ekstraordinærebetalinger vil kunne pålægges alle, der har registreret domænenavne under det pågældendeinternetdomæne på et givent tidspunkt. Bestemmelsen giver mulighed for, at det fastsættes, at derkan opkræves et beløb af en sådan størrelse, at administrationen kan genoprettes som en sund ogfunktionel virksomhed. Alle de udgifter, som måtte være forbundet med Erhvervsstyrelsensrekonstruktion, skal kunne dækkes, idet det skal være omkostningsneutralt for staten, hvisErhvervsstyrelsen må overtage administrationen.Opkrævning af ekstraordinær betaling skal sikre ligebehandling af alle registranterne, idet detforventes, at Erhvervsstyrelsen kun skal varetage administrationen i en begrænset periode (mindreend 1 år) indtil nyt udbud eventuelt kan afholdes.Til § 7Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 4, stk. 3og § 5, stk. 1.

Det foreslås, at det er Erhvervsstyrelsen, der på baggrund af det offentlige udbud vurderer deindkomne tilbud, udpeger en vinder og udsteder en tilladelse til at administrere det eller deinternetdomæner, der er omfattet af udbuddet.Erhvervsstyrelsen vil skulle vurdere, om tilbudsgiverne opfylder de eventuelt fastsatte objektiveprækvalifikationskrav. Erhvervsstyrelsen skal herefter foretage en egentlig evaluering af deindkomne tilbud.I det tilfælde, hvor der alene er én tilbudsgiver, vil denne kunne udpeges som vinder, hvistilbudsgiveren opfylder de eventuelt opstillede prækvalifikationskrav. Der vil ikke finde en egentligevaluering sted, men der vil ligeledes blive fastsat vilkår i tilladelsen i overensstemmelse med detafgivne tilbud.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 5,stk. 2.Som en konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 8, hvorefter den gældende lovsminimumskrav ikke længere skrives ind i tilladelsen, foreslås muligheden for at fastsætteminimumskrav i udbudsbekendtgørelsen ikke videreført.I bestemmelsen foreslås det, at vilkårene fastsættes ved udstedelse af tilladelsen. NårErhvervsstyrelsen udsteder en tilladelse efter et offentligt udbud, fastsættes der vilkår på baggrundaf de afgivne tilbud.Vilkår er krav i henhold til indholdet af de afgivne tilbud, der stilles til administrator, og somadministrator til enhver tid skal overholde under sin administration. Udover vilkårene iadministrators tilladelse kan der fremgå krav til administrators virke i såvel loven som i reglerudstedt i medfør heraf, jf. lovforslagets § 8.Til stk. 3Som noget nyt foreslås det, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af erhvervs- og vækstministerensbeslutning om forlængelse af en eksisterende tilladelse, jf. § 4, stk. 1, udsteder et tillæg tiltilladelsen, der forlænger tilladelsens varighed i henhold til regler fastsat af ministeren i medfør afden foreslåede § 4, stk. 3.Erhvervsstyrelsens udstedelse af tillægget vil i praksis udgøre det formelle administrativejuridiske grundlag for udmøntningen af ministerens beslutning om forlængelse af en eksisterendetilladelse.Til § 8Den foreslåede bestemmelse er ny.Bestemmelsen har til formål at skabe mulighed for, at der i fastsættelsen af det regelgrundlag, dergælder for administrationen af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, kan tages højde foreksempelvis den generelle udvikling på internetområdet, den teknologiske udvikling og deninternationale udvikling inden for internet forvaltning. Hertil kommer behovet for at kunne tilpasseeller ændre krav til administrator, i lyset af en længere tilladelsesperiode på eksempelvis 10 år foren administrator frem for den nuværende periode på 6 år, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4,stk. 2, nr. 2.

Det følger af de gældende regler, at de minimumskrav, der fastsættes af ministeren i medfør afden gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 4, gøres til vilkår i tilladelsen. Effekten heraf er, at vilkårene låsesfast i hele tilladelsesperioden. Da internettet og anvendelsen af internetdomæner og domænenavneer i en hastig og stadig udvikling, vil sådanne fastlåste krav imidlertid hurtigt kunne vise sigforældede. Tværtimod tilsiger den hastige udvikling, at der løbende vil være behov for at vurdere,hvilke krav der bør gælde for administrator.Hensigten med den foreslåede bestemmelse er således, at der i forhold til fastsættelsen af krav tiladministrator indføres en ny, øget fleksibilitet i form af en bemyndigelseshjemmel, der gør detmuligt for erhvervs- og vækstministeren at fastsætte nye regler eller ændre regler fastsat i medfør afdenne bestemmelse i løbet af en tilladelsesperiode og ikke kun i forbindelse med afholdelse af etudbud, hvilket ikke er muligt i henhold til den gældende lov. De fastsatte regler vil i medfør afdenne bestemmelse kunne lempes, skærpes og ophæves, ligesom nye regler kan tilføjes i løbet aftilladelsesperioden. Ministeren skal i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af dennebestemmelse tage højde for, at administrator gives en rimelig frist til at kunne opfylde eventuellekrav, der fremgår i bekendtgørelsen.Det følger i øvrigt allerede af almindelige retsgrundsætninger, at ændringer i anden lovgivning,der sker under en tilladelsesperiode, skal respekteres umiddelbart af en tilladelsesindehaver,herunder også hvis det viser sig, at ændringen måtte stride imod et tilladelsesvilkår.Rammerne for den foreslåede bestemmelse er lovens formål og principper, der blandt andetkommer til udtryk i bestemmelserne i lovforslagets kapitel 4 om principper for administration afinternetdomæner, der særligt tildeles Danmark.For at styrke forudsigeligheden for administrator forudsættes det, at de regler, der eventueltfastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, skal være hensigtsmæssige, proportionelle ogvelbegrundede blandt andet henset til udviklingen på området. Det forudsættes tillige, at de givneændringer af reglerne drøftes med administrator af det pågældende internetdomæne forud for, atændringerne foretages. Fastsættelsen af reglerne vil herudover følge de almindelige regler omoffentlighed og høring, som altid følges i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse.Denne bestemmelse har en særlig berettigelse i forhold til områder med en dynamisk udvikling,som eksempelvis udviklingen inden for sikkerhedsområdet i domænenavnssystemet.De regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil gælde for administratorsvirke på lige fod med de krav, der fremgår direkte af lovens bestemmelser og skal til enhver tidoverholdes. Kravene i bekendtgørelsen vil dermed kunne supplere lovens krav til administratorsamt vilkår fastsat i tilladelsen i medfør af den foreslåede § 7, stk. 2 og indgå i det samledereguleringsgrundlag af administrators virke.Regler vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes på ethvert tidspunkt i entilladelsesperiode. Det er hensigten, at eventuelle regler fastsættes for første gang i forbindelse medafholdelsen af det førstkommende udbud, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, således at potentielletilbudsgivere har mulighed for at blive bekendt med de regler, som på det pågældende tidspunktpåtænkes fastsat. Således påvirkes den nuværende tilladelse ikke af den foreslåede bestemmelse.Til stk. 1Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte minimumsregler for administrationenaf de internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Den foreslåede bestemmelse er en erstatning

for den mulighed for at fastsætte minimumskrav for udbud, der findes i den gældende lovs § 4, stk.2, nr. 4, men som ikke foreslås videreført i den foreslåede lov.Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kanbeslutte at fastsætte reglerne således, at de kun gælder for ét bestemt internetdomæne, der særligttildeles Danmark, eller gælder på samme måde for alle internetdomæner, der særligt tildelesDanmark. Det vil på denne måde være muligt at lade forskellige krav gælde for forskelligeinternetdomæner.Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, jf.lovforslagets § 38. Administrator vil i henhold til § 42 være pligtig til at udlevere alle oplysningerog alt materiale, der er relevant for Erhvervsstyrelsens tilsyn med regler fastsat i medfør afbestemmelsen. Det skal hertil bemærkes, at Erhvervsstyrelsen endvidere vil kunne træffe afgørelseom påbud og pålægge tvangsbøder, jf. lovforslagets § 46, vedrørende overtrædelser af de fastsatteregler.Til stk. 2Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nye regler eller ændre eksisterenderegler fastsat i medfør af stk. 1 i løbet af en tilladelsesperiode, jf. § 4, stk. 2, nr. 2 og § 4, stk. 3.Til stk. 3Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren i det konkrete tilfælde kan fastsætte, hvilke af denævnte bestemmelser, der eventuelt ikke skal finde anvendelse i forhold til Erhvervsstyrelsensadministration af internetdomæner. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 6, stk. 1, hvornærværende bestemmelse imidlertid udelukkende vil berøre de særlige regler vedrørendeadministration af internetdomæner, der er fastsat af ministeren i en bekendtgørelse, jf. stk. 1.Bestemmelsen er tilføjet som følge af den foreslåede bemyndigelse til fastsættelse af regler foradministrationen af internetdomæner i stk. 1.Til § 9Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6,stk. 1.Det foreslås, at administrator skal være forankret i internetsamfundet ved at sikre tilstedeværelsenaf en bred repræsentation af internetinteressenter i samfundet i sit virke.Betegnelserne internetsamfundet og internetinteressenter skal forstås bredt og omfatter iprincippet enhver, der har en interesse i internettets udvikling. Rent praktisk dækker betegnelsenenhver part med interesse for området. Internetsamfund er ikke en fast størrelse, men er dynamiskog kan udvikle sig over tid.Sikringen af en bred repræsentation kan eksempelvis ske ved, at internetinteressenter er bredtrepræsenteret i administratorvirksomhedens øverste ledelsesorgan og beslutningsprocesser.Ministeren kan i medfør af § 8 fastsætte regler om, hvordan bred repræsentation i praksis kan ellerskal sikres og i øvrigt sammensættes.

I sammenhæng med denne bestemmelse har erhvervs- og vækstministeren i medfør af denforeslåede § 4, stk. 2, nr. 3, ligeledes mulighed for at fastsætte evalueringskriterier omadministrators forankring i internetsamfundet.Til § 10Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 3,1. pkt.Ordlyden af bestemmelsen er præciseret således, at den tager højde for sondringen melleminternetdomæner, der særligt tildeles Danmark, og internetdomæner, der på anden vis er tilknyttetDanmark, jf. den foreslåede § 2.Det foreslås, at administrator ikke må drive anden virksomhed, end hvad der knytter sig til virketmed administration af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Stk. 1 skal være med til atsikre princippet om non-profit, der fremgår af stk. 2. Det sikres hermed, at der ikke kan skekrydssubsidiering med andre aktiviteter eller dele af virksomheden. Dermed er der ikke behov for atanvende ressourcer på regnskabsmæssig opsplitning og på at føre tilsyn med, om der foregår ensådan krydssubsidiering. Hertil kommer, at ministeren i medfør af den foreslåede § 11, stk. 2godkender administrators vedtægt, der på grund af den foreslåede § 10, stk. 1, kun kan omfattevirksomhed vedrørende administration af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 3,2. pkt.Bestemmelsen har til formål at sikre, at administrationen af internetdomæner, der er særligt tildeltDanmark, ikke sker med profit for øje.Det foreslås, at administrators virke ikke må udøves med gevinst for øje. Administrators drift ogudbud af tjenesteydelser skal være baseret på omkostningsdækning og rimelig pris. Administratorsgebyropkrævning skal være omkostningsbaseret og ske på et objektivt, gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag. Dette betyder, at administrator alene kan opkræve gebyrer foradministrationen, der samlet set dækker omkostningerne på længere sigt. Økonomien på længeresigt skal være rimelig, ligesom administrator gerne må have kapital til at sikre den fremtidige drift,herunder til retssager m.v. Omkostningsbaseret drift udelukker ikke, at administrator kan have etoverskud og egenkapital. Non-profit forhindrer en egentlig forrentning af indskudt kapital, men vilikke være til hinder for en inflationssikring for eksempel i form af forrentning med Nationalbankensdiskonto af en egenkapital, der trækkes ud af likvidationsbeløbet, jf. lovforslagets § 35. Princippetom non-profit hindrer ikke udlicitering af opgaver og køb af tjenester.Administrator skal have mulighed for en fornuftig økonomisk konsolidering, jf. lovforslagets §19, med henblik på at kunne varetage opgaven i tilladelsesperioden. Det væsentlige er, atadministrator sikrer gennemsigtighed om udgifter samt ikke udøver anden virksomhed udover deopgaver, som er relateret til administrationen. Administrators virksomhed skal være et lukketsystem, hvorfra der ikke udføres penge til eksempelvis ejerne eller medlemskredsen.

Bestemmelsens målsætning om et omkostningsbaseret administrationssystem skal samtidigsammenholdes med ønsket om god service og høj kvalitet.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 4,nr. 2.Det foreslås, at administrator skal udvise omkostningsbevidsthed i sine dispositioner, hvilketindebærer, at administrator ikke må foretage økonomiske dispositioner ud over, hvad der er normaltog rimeligt. Administrator skal således ud over at opfylde kravet om, at virksomheden ikke måudøves med gevinst for øje, jf. stk. 2, udføre sin virksomhed på en måde, så omkostningsniveauetsvarer til, hvad man må forvente af en konkurrenceudsat virksomhed eller det offentlige.Bestemmelsen indebærer også, at kontrakter med organisationer, selskaber m.v., herunderselskaber, der er interesseforbundne med administrator, eksempelvis et eventuelt moderselskab, skalindgås på markedsvilkår. Dette gælder for alle kontrakter, som administrator indgår og er ikkebegrænset til de situationer, der er omfattet af de foreslåede §§ 12 og 13.Til § 11Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 6, stk. 5.Det foreslås, at administrator skal fastsætte en vedtægt for sig og sin virksomhed. Vedtægten vilmedvirke til at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed om administrators virke, herunder ikkemindst nye organisationers mulighed for at blive en del af administrators ledelsesorganer.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6, stk.11.Det foreslås, at administrators vedtægt skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren. Hervedsikres det, at den vedtægt, der ligger til grund for administrators virke, er i overensstemmelse medlovens formål. Ministerens godkendelse kan gives med forbehold om, at tilladelsesvilkår m.v.overholdes. Vedtægtsændringer vil, som den oprindelige vedtægt, også skulle godkendes aferhvervs- og vækstministeren.Til § 12Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 9.Det foreslås, at der i bestemmelsen også henvises til regler fastsat i medfør af den foreslåede § 8.Der er tale om en konsekvensændring, der følger af den foreslåede indførelse af § 8 om fastsættelseaf regler til administratorer af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.Bestemmelsen har i samspil med den foreslåede § 13 til formål at fastslå, at det somudgangspunkt fuldt ud er overladt til administrator at beslutte den nærmere indretning af sit virke.

Til stk. 1Det foreslås, at hele eller dele af administrationen kan overlades til en tredjepart. Heri ligger, atadministrator har ansvaret for den daglige administration, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 4,der nærmere beskriver, hvad der ligger i begrebet »administration«.Administrator har ansvaret for varetagelse af den daglige administration, herunder den tekniskedrift af det eller de tildelte internetdomæner. Administrator kan vælge selv at stå for den dagligeadministration af det eller de tildelte internetdomæner eller lade opgaven varetage af andre. Hvisadministrator har overladt administrationen eller dele heraf til en anden virksomhed, stilles der ikkei medfør af lovforslaget krav om, at det er samme virksomhed, der fungerer i heleudpegningsperioden.Til stk. 2Det foreslås i bestemmelsen, at hvis administrationen helt eller delvist er overladt til en eller flereunderleverandører, skal administrationen varetages i overensstemmelse med reglerne i loven, reglerfastsat i medfør af § 8 og forretningsbetingelser og vilkår fastsat i medfør heraf. Det slås samtidigtfast, at det er administrator, som indehaver af tilladelsen til administration af det pågældendeinternetdomæne, der bærer ansvaret herfor.Til § 13Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 10.Bestemmelsen har i sammenhæng med den foreslåede § 12 til formål at fastslå, at det somudgangspunkt fuldt ud er overladt til administrator at beslutte den nærmere indretning af sit virke.Til stk. 1Det foreslås, at administrator efter den forslåede bestemmelse kan overlade hele eller dele afregistreringsprocessen, herunder formidling af ansøgninger og ændringer på vegne af ansøgere ogregistranter, til registratorer. Registrering af domænenavne hører som udgangspunkt underadministrators virke. Bestemmelsen udgør i sammenhæng med den foreslåede § 12 rammen foradministrators indretning af de interne forhold i administrationen.Til stk. 2Det foreslås, at administrator pålægges at offentliggøre en liste over godkendte registratorer.Bestemmelsen har til formål at sikre gennemsigtighed og dermed mulighed for registranter til atvælge, hvilken registrator der skal forestå registreringen på vegne af registranten. Bestemmelsen ermed til at opretholde konkurrencen mellem eventuelle registratorer.Til stk. 3

Det foreslås, at administrator skal fastsætte forretningsbetingelser og vilkår for registratorerne,hvilket vil angå det interne forhold mellem administrator og eventuelle registratorer.Til § 14Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 11, stk. 1og delvis videreførelse af den gældende lovs § 11, stk. 2.Som følge af indholdet af den foreslåede § 25, stk. 1, der ændrer den gældende lovs § 12 om goddomænenavnsskik, skal det i relation til nærværende bestemmelse præciseres, at goddomænenavnsskik vil have forrang for eventuelle fastsatte forretningsbetingelser og vilkår, deroverlapper med anvendelsesområdet af den foreslåede § 25, stk. 1.Bestemmelsen er et udtryk for selvreguleringsprincippet, hvorefter administrator fastsætter enrække forhold, der har betydning for registranter. Administrator vil eksempelvis kunne fastsætteforretningsbetingelser eller vilkår om registrering, ibrugtagning, suspension, overdragelse oginddragelse, herunder procedurer for validering af oplysninger om registranter.Administrator vil i sin udformning af disse forretningsbetingelser og vilkår skulle sørge for, at derer proportionalitet i forhold til formålet. Forretningsbetingelser og vilkår skal fastsættes på enobjektiv måde, således at der ikke sker diskrimination af enkelte eller grupper af registranter, jf. §23.I lighed med, hvad der gælder i henhold til den gældende lov, kan der blandt andet fastsættesregler om brugspligt, anvendelse og inddragelse. Stk. 1, 1. pkt. fastslår således, at administrator skalfastsætte regler, mens der i stk. 1, nr. 1 til 3, er givet eksempler på forhold, som administrator kanvælge at fastsætte.Vedrørende administrators mulighed for at opkræve gebyr for registreringen af et domænenavnset i forhold til den tidsmæssigt begrænsede ret til at administrere et internetdomæne, der særligttildeles Danmark, henvises der til bemærkningerne til den foreslåede § 32.Til stk. 1, nr. 1Det foreslås, at administrator kan fastsætte forretningsbetingelser og vilkår om brugspligt.Indførelse af en brugspligt kan medføre, at alle registranter får pligt til at bruge domænenavneaktivt.Hvis administrator på et tidspunkt indfører en brugspligt, vil det være op til administrator at tagestilling til, hvilke former for brug der anses for at være kvalificeret, herunder om det alene erdecideret chikane, der skal rammes, eller om der skal stilles krav om, at registranter reelt skal brugederes domænenavne. I den forbindelse vil administrator skulle tage stilling til, hvad der forstås vedreel brug, og eventuelt hvornår et domænenavn skal være taget i brug. Administrator bør sikre etrimeligt varsel for ikrafttræden af et vilkår om brugspligt.Til stk. 1, nr. 2Det foreslås, at administrator kan fastsætte forretningsbetingelser om retten til at anvendedomænenavne, herunder eksempelvis regler om gebyrer og forlængelse af retten til et domænenavn,opsigelsesadgang, registrantens opsigelse af registreringen af et domænenavn, overdragelse af

brugsretten til et domænenavn, redelegering, administrative ændringer, offentliggørelse afoplysninger, sikring af navneservice (venteliste, fremgangsmåde ved optagelse på venteliste),fremgangsmåde ved udvidelse af det danske navnerum, ansvarsfraskrivelse, og håndtering aftyposquatting m.v.Såfremt de af administrator fastsatte forretningsbetingelser og vilkår vedrørende anvendelse afdomænenavne falder inden for anvendelsesområdet af generalklausulen i lovforslagets § 25, stk. 1om god domænenavnsskik, vil det i tilfælde af konflikt være reglen god domænenavnsskik, der harforrang og dermed finder anvendelse på det konkrete tilfælde og definerer gældende ret.Til stk. 1, nr. 3Det foreslås, at administrator kan fastsætte forretningsbetingelser om mulighed for administratorsinddragelse af domænenavne.Ved inddragelse af domænenavne må administrator ikke udsætte registranter forforskelsbehandling eller anvende usaglige kriterier, jf. den foreslåede § 23. Inddragelse afdomænenavne er en indgribende foranstaltning. Derfor bør regler om inddragelse være eksplicitafspejlet i administrators forretningsbetingelser og vilkår.Eksempelvis vil administrator kunne fastsætte regler om, at et aftaleforhold skal kunne bringes tilophør ved inddragelse i de tilfælde, hvor domænenavnet anvendes i strid med goddomænenavnsskik samt i tilfælde, hvor der er tale om hamstring alene med henblik på efterfølgendevideresalg eller udlejning med fortjeneste for øje, jf. den foreslåede § 25. Hvis en registrantanvender et domænenavn i strid med god domænenavnsskik eller overtræder forbuddet modvideresalg, jf. lovforslagets § 25, er det dog ikke muligt for administrator at beslutte at inddrage etdomænenavn i medfør af stk. 2 af egen drift. Forinden skal der enten foreligge en afgørelse fraklagenævnet eller en dom fra en domstol.Et aftaleforhold med registranten vil kunne ophæves på grund af afgørelser truffet af klagenævn,domstolene eller ved voldgift. Hertil kommer, at et aftaleforhold naturligvis vil kunne bringes tilophør ved inddragelse, hvis anden lovgivning overtrædes, eller hvis tredjeparts rettigheder krænkes.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 11, stk.3.Bestemmelsen foreslås ændret således, at det præciseres, at der med anvendelsen af begrebet»administrators afgørelse« menes »administrators beslutning«. Hensigten med ændringen afordlyden er at gøre det klart, at der ikke er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, menderimod en privatretlig disposition.Bestemmelsen fastslår, at administrator træffer beslutninger over for registranter efter deforretningsbetingelser og vilkår, som administrator fastsætter i medfør af stk. 1. Disse beslutningervil kunne indbringes for klagenævnet, jf. § 28, stk. 2.Heri ligger ikke, at administrator på forhånd skal påse, at alle bestemmelser i de gældendeforretningsbetingelser og vilkår overholdes. Det er tværtimod fortsat et bærende princip i denforeslåede ordning, at domænenavne kan registreres uden forudgående individuel prøvelse ellergodkendelse hos administrator.

Som eksempler på forretningsbetingelser med relevans for denne bestemmelse kan nævnesforretningsbetingelser og vilkår vedrørende betaling, konsekvenser af manglende betaling m.v., dervil blive håndhævet af administrator. Det samme gælder forretningsbetingelser og vilkår, hvoroverholdelsen kan sikres gennem den nærmere udformning af selve den automatiske online-registrering af domænenavne i form af en teknisk blokering af muligheden for at oprette denpågældende type domænenavne.Til § 15Den foreslåede bestemmelse er ny.Som noget nyt foreslås det, at der skal gælde et egentligt princip om gennemsigtighed iforbindelse med administrators virke. I den gældende lov findes der alene eksempler påbestemmelser, eksempelvis den gældende lovs § 6, stk. 6-10, der tilsammen medvirker til at gøreadministration mere gennemsigtig, men derimod ikke et generelt princip om gennemsigtighed.Det foreslås på denne baggrund, at administrator skal sikre, at administrationen er baseret pågennemsigtighed.Formålet med bestemmelsen er, at administrators virke i sin helhed baseres på et princip omgennemsigtighed, hvilket direkte og indirekte kan øge mulighederne for, at internetsamfundet kan fåindsigt i administrationen af det pågældende internetdomæne.I tilknytning til den foreslåede bestemmelse vil der i medfør af den foreslåede § 8 kunne fastsættesyderligere regler om gennemsigtigheden i administrators virke, ligesom der i medfør af denforeslåede § 4, stk. 2, nr. 3, vil kunne fastsættes evalueringskriterier vedrørende gennemsigtighed iforbindelse med afholdelse af udbud. Disse regler vil supplere det foreslåede generelle princip omgennemsigtighed, såvel som den foreslåede § 16 gør det. Et eksempel herpå kunne være et specifiktkrav om offentliggørelse af oplysninger, såsom prisbenchmark og beskrivelser af administrativeprocedurer mv.Til § 16Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 6, stk. 6.Formålet med kravet om udarbejdelse af en årsberetning er at underbygge princippet omgennemsigtighed, hvilket kan ske gennem en offentliggørelse på administrators hjemmeside, ellerpå baggrund af fastsatte regler herom, jf. den foreslåede § 8, herunder om de forhold, der somminimum skal redegøres for i årsberetningen.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 9.Det foreslås, at administrator for hvert regnskabsår skal udarbejde en årsrapport, der i det mindstefølger årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i den såkaldte regnskabsklasse B, deromfatter små virksomheder.

Forslaget stiller alene krav om at følge årsregnskabslovens bestemmelser for udarbejdelse afårsrapporten – dvs. lovens regler for indregning og måling, noteoplysninger, ledelsesberetning m.v.Med forslaget bliver administrator derimod ikke omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser omblandt andet indsendelse til og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen. Er administrator direkteomfattet af årsregnskabslovens bestemmelser herom, vil disse dog naturligvis fortsat væregældende.Med forslaget stilles der desuden krav om at lade årsrapporten revidere i overensstemmelse medårsregnskabsloven. Revisionen skal foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf.årsregnskabslovens § 135, stk. 1.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6,stk. 10. For at øge gennemsigtigheden i administrators virke foreslås det som noget nyt, atadministrator forpligtes til at offentliggøre årsrapporten og årsberetningen.Det foreslås, at årsrapporten, jf. stk. 2, skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 månederefter regnskabsårets afslutning. Offentliggørelsen af årsrapporten skal ske på administratorshjemmeside.Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporten er dækkende, men i øvrigt vil oplysningerne iårsrapporten kunne indgå i Erhvervsstyrelsens tilsyn med overholdelsen af andre bestemmelser, foreksempel kravene i den foreslåede § 10 om non-profit.Til § 17Til stk. 1Dele af den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6,stk. 7.Med henblik på at fremme gennemsigtigheden i administrators virke foreslås det, atforretningsbetingelser og andre lignende dokumenter m.v., der har direkte betydning for nuværendeog kommende registranter, skal være offentligt tilgængeligt på administrators hjemmeside.Som noget nyt foreslås det, at administrator skal sikre gennemsigtighed i grundlaget forbeslutninger i administratorvirksomhedens øverste ledelsesorgan. Det ligger i denne pligt, at deprincipielle beslutninger i administrators øverste ledelsesorgan skal være begrundede.Det er ikke hensigten, at administrator skal sikre gennemsigtighed i relation til almindeligebeslutninger om den daglige drift, personaleforhold eller lignende. Det er heller ikke hensigten medbestemmelsen at tilsidesætte anden lovgivning om undtagelse af oplysninger fra offentliggørelse.Eksempelvis vil der kunne skabes gennemsigtighed i ledelsesorganets arbejde ved offentliggørelseaf hele eller dele af referater fra relevante møder samt ved udarbejdelse af en forretningsplan.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 8.Det foreslås, at administrator har pligt til at afholde offentlige høringer over væsentlige ændringeri forretningsbetingelser m.v.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at parter med interesse for udvikling af administrationen afdomænenavne under det pågældende internetdomæne vil kunne følge og præge organisationensvirke via de gennemsigtige procedurer og brede høringer.Gennem offentlige høringer og åbenhed kan borgere, registranter, pressen, myndigheder m.fl.følge med i processerne og udviklingen i administrationen og på denne baggrund komme medindspil til administrator.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er ny.Som noget nyt foreslås det, at administrator forpligtes til årligt at offentliggøre en oversigt overgennemførte og fremtidige tiltag, der foretages i relation til fremme af internetudviklingen isamfundet.Formålet med bestemmelsen er at styrke gennemsigtigheden i administrators virke i forhold tiltiltag efter den foreslåede § 24.Til § 18Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 8, stk. 1.Det foreslås, at administrator skal oprette og vedligeholde en såkaldt WHOIS-database, hvorafregistranternes navn, adresse og telefonnummer fremgår.Formålet med den forslåede bestemmelse er at sikre, at enhver ved et opslag i WHOIS-databasenkan få oplyst, hvem der som registrant står bag et domænenavn.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 8, stk. 2.Det er med en ændret ordlyd af bestemmelsen tydeliggjort, at registrantoplysninger skal væreretvisende igennem hele registreringsperioden.Det foreslås, at administrator skal sikre, at registranternes oplysninger, jf. stk. 1, er retvisende,opdatererede og gjort offentligt tilgængelige, i det omfang det er teknisk muligt og rimeligt,herunder set i forhold til international bestpractice. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med denforeslåede § 8 i medfør af hvilken, erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler omWHOIS-databasen, herunder eksempelvis regler om validering af oplysninger i databasen.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af gældende lovs § 8, stk. 3, 1. pkt.Det foreslås, at administrator skal sikre, at registranter kan få hemmeligholdt oplysninger omnavn, adresse og telefonnummer i WHOIS-databasen, såfremt disse oplysninger er undtaget fraoffentlighed i henhold til anden lovgivning, herunder lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det CentralePersonregister (CPR-loven).

Formålet med den foreslåede bestemmelse er dels at sikre, at det er muligt for registranter at fåundtaget oplysninger fra offentliggørelse i WHOIS-databasen, og dels at sikre, at denne mulighedfor undtagelse af oplysning i praksis ikke går videre end den beskyttelse, der følger af andenlovgivning.Som noget nyt pålægges administrator at skulle sikre, at oplysninger, jf. stk. 1, ikke gøresoffentligt tilgængelige i databasen, hvis disse oplysninger i henhold til anden lovgivning er undtagetfra offentlighed.I de tilfælde, hvor oplysningerne i henhold til anden lovgivning er undtaget fra offentlighed, menhvor dette ikke kan konstateres af administrator af egen drift ved opslag i et offentligt tilgængeligtregister, er det op til registranten selv at godtgøre, at oplysninger skal undtages fra offentliggørelse idatabasen.Muligheden i den foreslåede bestemmelse for at få undtaget oplysninger fra offentliggørelse iWHOIS-databasen omfatter udover registranter bosiddende i Danmark ligeledes registranterbosiddende i andre lande. Det sikres hermed i overensstemmelse med den foreslåede § 23, atadministrator ikke har mulighed for at diskriminere på baggrund af nationalitet.Det påhviler registranten at godtgøre, at denne har ret til navne- og adressebeskyttelse i henhold tillovgivningen i det land, hvor registranten er bosiddende.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 8,stk. 3, 2. pkt.Som noget nyt foreslås det, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides til ligeledes at omfattepolitiet. Adgangen til at videregive oplysninger til politiet svarer til den i telelovens § 13 fastsattebestemmelse om videregivelse af oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang tilelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Det foreslås, at administrator uagtet stk. 3, skal kunne videregive oplysninger, som er undtaget fraoffentliggørelse i WHOIS-databasen, til henholdsvis klagenævnet for domænenavne, andre, der erberettiget hertil i medfør af anden lovgivning, samt politiet.Bestemmelsen har til formål at sikre, at undtagelse af oplysninger fra offentliggørelse i WHOIS-databasen ikke skal kunne forhindre, at administrator kan videregive oplysninger om en registrantsnavn, adresse og telefonnummer i tilfælde af, at enten klagenævnet for domænenavne, politiet ellerandre har en berettiget interesse i at blive bekendt med disse oplysninger.Til § 19Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 2.Bestemmelsen skal sikre, at administrator - enten selv eller i kraft af sine underleverandører - harde rette kvalifikationer til at kunne varetage administrationen. Faglige ressourcer dækker blandtandet over personelle, tekniske og juridiske ressourcer. Samtidig skal bestemmelsen sikre, atadministrator er økonomisk robust til at klare opgaven og således har en vis form for økonomiskballast.Til § 20

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 1.Lovens overordnede formål er blandt andet at tilvejebringe sikkerhed om internetdomæner. For atregistranter og brugere af internettet kan have tillid til domænenavnssystemet og registreringen afdomænenavne, skal administrator sørge for, at driften og forbindelsen er af høj kvalitet.Det foreslås på denne baggrund, at administrator skal sikre en stabil, sikker og uafbrudt drift af ogforbindelse til navneserverne for det eller de domænenavne, der er omfattet af administrationen. Iteknisk henseende indebærer dette, at der etableres en sikker forbindelse baseret på TCP/IP-protokollen mellem de af administrators navneservere, som annonceres af systemet af rodservere,og internettet.At sikre forbindelsen betyder, at der skal være en stabil, sikker og uafbrudt forbindelse med denkvalitet, der kendes i internetsamfundet.Bestemmelsen indebærer, at administrator til enhver tid og i videst mulige omfang følger derelevante tekniske standarder og procedurer, der er eller måtte blive vedtaget på internationaltniveau i de relevante forsamlinger. Det kan ikke på forhånd fastslås, hvilke forsamlinger der i såhenseende vil være toneangivende. For tiden foregår en væsentlig del af dette arbejde i ICANN,Internet Assigned Numbers Authorithy (IANA), Governmental Advisory Committee (GAC), DNSRoot Server System Advisory Committee (RSSAC) og Internet Engineering Task Force (IETF).I tilfælde af ekstraordinære omstændigheder skal administrator have et beredskab, der sikrervaretagelse og videreførelse af administrationen, men også en mulighed for at udelukke fra brug.Erhvervs- og vækstministeren vil i medfør af den foreslåede § 8 kunne fastsætte regler vedrørendesikker og stabil drift, herunder eksempelvis konkrete krav til stabiliteten og sikkerheden foradministrators navneservere.Det vil som evalueringskriterium eksempelvis kunne fastsættes, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, at tilbudsgiveri sit tilbud beskriver, hvorledes denne vil indrette sig i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder.Hertil kommer, at der ved evaluering af indkomne tilbud vil kunne blive lagt vægt på den bedstebeskrivelse af en håndtering af en sådan situation.Herudover vil der i medfør af anden lovgivning kunne stilles andre beredskabsmæssige krav.Til § 21Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 2.Det foreslås, at administrator tilpligtes at oprette, vedligeholde og sikre integriteten af en database,som indeholder relevante oplysninger om de enkelte sub-domæner på niveauet umiddelbart underdet eller de internetdomæner, der er omfattet af administrationen.Som relevante oplysninger anses som minimum oplysninger om registrantens identitet samtoplysninger, der er i stand til at identificere registrantens navneserver. I praksis vil det blive krævet,at der til hvert domænenavn som minimum skal være tilknyttet oplysninger, der er egnet til atidentificere mindst to autoritative navneservere for domænenavnet. Derudover skal navnedatabasenindeholde oplysninger om navn, fysisk postadresse og e-postadresse for de juridiske og fysiskepersoner, der i relation til hvert enkelt domænenavn optræder i rollerne som henholdsvis registrant,fuldmægtig og betaler. Det bemærkes, at en og samme person godt kan udfylde flere roller, både fordet enkelte domænenavn, men også i forskellige sammenhænge.

Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 3.Det foreslås, at administrator skal oprette, vedligeholde og sikre integriteten af og tilgangen til ennavneserverdatabase (primær navneserver) for det eller de internetdomæner, som er omfattet afadministrationen. Heri ligger, at administrator skal sikre, at de i stk. 1, omtalte domænenavnesautoritative navneserveroplysninger til enhver tid er tilgængelige for opslag fra en vilkårlig andennavneserver, som er tilknyttet internettet.Administrator skal desuden sikre, at der findes et tilstrækkeligt antal sekundære navneservere, derkan træde i funktion, hvis den primære navneserver er ude af drift. Under almindelige driftsforholdvil man forvente, at der findes mindst to sekundære navneservere, og at disse er placeret på enmåde, der indebærer, at et driftsstop, eksempelvis på grund af et Denial of Service angreb på denene, ikke også rammer den anden. På denne måde opnås endvidere en bedre load-balancing vednavneserveropslag, da de sekundære navneservere er tilgængelige hele tiden, og altså ikke kun vednedbrud af den primære server, selv om det er deres primære funktion.Til § 22Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 4.Det foreslås, at administrator skal indgå en aftale med en tredjepart om deponering af oplysningerfra navnedatabasen og navneserverdatabasen.Efter bestemmelsen skal administrator dagligt sende kopi af databaserne til deponeringsinstansen.Den foreslåede bestemmelse har samlet set til formål at medvirke til at sikre, at deponeringen afdatabaseoplysningerne sker dagligt, idet det er essentielt at kunne genskabe de nyeste databaser fraadministrators tidligere drift, såfremt administrators virke ophører uventet.For at sikre nødvendige sikkerhedseksemplarer af alle registreringsdata, skal administrator sikredeponering af databasen hos tredjepart. Pligten for administrator indebærer tillige entabsbegrænsningspligt i forhold til registranter i tilfælde af diverse nedbrud m.v. Sikkerhedsfilerneskal indlæses på et ikke-redigerbart medie. Følgende filer skal arkiveres 1) domænenavne (inklusiveoversættelser af IDN-navne) med »handles« (det vil sige en tal- og bogstavkode (kundenummer)indeholdende oplysninger om personers eller organisationers postadresser, telefonnumre oglignende), oprettelsesdato og udløbsdato, 2) ekspansion af »handles« og 3) domænenavne mednavneservernavne, disses IP-numre og den ansvarliges »handle«.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er ny.Det foreslås, at administrator skal sikre, at det fremgår af aftalen mellem administrator ogdeponeringsinstansen, at de deponerede oplysninger efter anmodning skal udleveres til den enhvertid værende administrator og Erhvervsstyrelsen.Bestemmelsen er med til at sikre, at de relevante oplysninger er tilgængelige for en kommendeadministrator i tilfælde af et administratorskifte, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 32.

Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 5.Efter den foreslåede bestemmelse skal administrator sende kopi af deponeringsaftalen tilErhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen skal ikke efter bestemmelsen godkende selve aftalens indhold.Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at administrator har indgået en aftale om deponeringaf oplysninger, jf. stk. 1.Til § 23Den foreslåede bestemmelse er ny.Som noget nyt foreslås det, at der skal gælde et egentligt princip om ikke-diskrimination iforbindelse med administrators virke. Princippet om ikke-diskrimination er i den gældende lovudelukkende beskrevet i generelle vendinger i lovens bemærkninger. Det er hensigten med denforeslåede bestemmelse at fremhæve betydningen og væsentligheden af princippet, ligesom detpræciseres, at ikke-diskriminationen gælder for alle aspekter af administrationen.Det følger af udbudsdirektivets artikel 3, at der i forbindelse med koncessionstilladelser særligtskal sikres mod nationalitetsdiskrimination. Med den foreslåede bestemmelse må administratorsåledes ikke udøve nogen forskelsbehandling af nogen parter, herunder på grund af nationalitet.Princippet vil dog være særligt relevant i forhold til risikoen for forskelsbehandling iadministrationen af henholdsvis registranter og registratorer. Hertil er desuden ansøgere omdomænenavne og ansøgere, der ønsker at blive godkendt som registratorer, omfattet afbestemmelsens anvendelsesområde. Bestemmelsen vil tillige være gældende i relation tiladministrators indgåelse af vareindkøbskontrakter og andre former for kontrakter medunderleverandører.Med hjemmel i § 12, stk. 2, medfører den foreslåede bestemmelse, at administrator har pligt til attræffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at registratorer og eventuelle underleverandører ikkeudøver forskelsbehandling af registranter i de aspekter, der vedrører administrationen afinternetdomænet.Til § 24Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6,stk. 4, nr. 1.Det foreslås, at administrator i sit virke skal arbejde med at fremme internetudviklingen isamfundet. Heri ligger blandt andet, at administrator i relevant omfang skal følge og oplyse omudviklingen på internetområdet, herunder den internationale udvikling for internet forvaltning, derblandt andet foregår i Council of European National Top Level Domain Registries (CENTR),Internet Governance Forum (IGF) og ICANN m.fl. Administrator skal til enhver tid i relation tilindretningen af sin administration iagttage de internationale vedtagelser, som Danmark har tilsluttetsig på området.Det foreslås, at ordlyden af bestemmelsen ændres således, at der i lighed med lovensformålsparagraf i bredere forstand er fokus på »internetudviklingen i samfundet« set i forhold til

den gældende formulering »udviklingen i internetsamfundet«. Dette justerede fokus, jf. denforeslåede § 1, afspejler også i dette tilfælde bedre den væsentlige og tværgående betydning,internetdomæner og internetudviklingen har på udviklingen i samfundet som helhed, herundernaturligvis også internetsamfundet, frem for det snævrere fokus på udviklingen i internetsamfundetalene.Tiltag i relation til fremme af internetudviklingen i samfundet kan omfatte alt fra it-relateredeoplysnings-, forsknings- eller undervisningstiltag målrettet bestemte grupper i befolkningen tilkonkrete it-projekter med et alment samfundsmæssigt sigte. Hertil kommer ligeledes afholdelse afkonferencer m.v. om emner, der relaterer sig til internettet.Til § 25Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 12,stk. 1.Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at god domænenavnsskik kan virke efter hensigtensom en egentlig generalklausul, hvis indhold og anvendelse i højere grad end i dag udfyldes afklagenævn og domstole. Således kan indholdet og anvendelsen af god domænenavnsskik ikkelængere afgrænses af administrators retningslinjer, forretningsbetingelser eller andre vilkår. Denbeskrevne justering skal bidrage til at sikre kontinuitet og en klar retstilstand i forbindelse medadministratorskifte fremover.Den gældende lov indeholder et modsætningsforhold mellem på den ene side administratorsmulighed for at afgrænse generalklausulens indhold og anvendelse via retningslinjer,forretningsbetingelser eller andre vilkår og på den anden side den udtrykte hensigt med indførelsenaf en egentlig generalklausul, der er at give klagenævnet en klar lovhjemmel til at træffe afgørelserbaseret på almindelige rimelighedsovervejelser, samt tilvejebringe en særlig retlig platform, der kanskabe og rumme den fremtidige retsudvikling. Den foreslåede bestemmelse gør op med dettemodsætningsforhold til fordel for en klar lovhjemmel til at træffe afgørelser baseret på almindeligerimelighedsovervejelser, samt tilvejebringelse af en særlig retlig platform, der kan skabe og rummeden fremtidige retsudvikling.Bestemmelsen foreslås således at kunne anvendes af klagenævnet og domstolene til at tilsidesætteforretningsbetingelser og vilkår fastsat af administrator, der ikke skønnes at være ioverensstemmelse med god domænenavnsskik. Dette gælder i relation til tvister mellem registranterog tredjeparter.Bestemmelsen foreslås således tillagt en forrang frem for indholdet af administratorsforretningsbetingelser og vilkår fastsat i medfør af § 14. Administrator bør i relevant omfang sikreden fornødne overensstemmelse mellem god domænenavnsskik og sine forretningsbetingelser.Bestemmelsen opstiller fortsat en almindelig pligt for registranter af domænenavne til at optræde ioverensstemmelse med god domænenavnsskik i forbindelse med internetdomæner, der særligttildeles Danmark. Den foreslåede bestemmelses pligt til at overholde god domænenavnsskikomfatter således ikke internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, samt andreinternetdomæner, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, eksempelvis generisketopdomæner såsom .com og .net samt andre nationale topdomæner såsom .se og .de.

Bestemmelsen er en generalklausul (en retlig standard), og det er fortsat hensigten, at retsområdetskal udvikle sig gennem enkeltsager, der efterhånden danner en praksis, hvori de værdier oghensyn, der anses for væsentlige på det pågældende område, reflekteres. Tilsvarendegeneralklausuler kendes fra markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik og lov ombehandling af personoplysninger § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik.I praksis vil det først og fremmest blive det klagenævn, der nedsættes i medfør af § 26 på områdetfor domænenavne, der kommer til at udvikle praksis om god domænenavnsskik. Domstolene vildog også komme til at anvende reglen og medvirke til den fortsatte udvikling af praksis, både vedtvistløsning, der påbegyndes direkte ved domstolene, og ved efterprøvelse af klagenævnsafgørelser,der indbringes for domstolene af den tabende part.Kravet om overholdelse af god domænenavnsskik gælder derfor både registrering, ibrugtagning,markedsføring, overdragelse, anvendelse og opgivelse af domænenavne. Det har således ikke værettilsigtet at lægge nogen begrænsning i, hvilke hændelser omkring registrering og brug afdomænenavne, der kan være underlagt pligt til at følge god domænenavnsskik. De forhold, derindgår i vurderingen af god domænenavnsskik, kan ikke alene angå registreringsøjeblikket, menogså ethvert senere tidspunkt, efter at domænenavnet er registreret. Ligeledes gælder bestemmelsenfor enhver efterfølgende indehaver af et domænenavn. Også den, der overtager et allerederegistreret domænenavn, vil således skulle iagttage reglerne om god domænenavnsskik.Det er fortsat sigtet med den foreslåede bestemmelse, at den gælder for enhver registrant,herunder fysiske eller juridiske personer, virksomheder, institutioner, foreninger eller andre parter.De hensyn, der anses for væsentlige eller udslagsgivende i relation til tvister om domænenavne idag, kan blive overhalet af den teknologiske, juridiske eller samfundsmæssige udvikling ifremtiden. Derfor er det væsentligt, at klagenævnets og domstolenes skøn i forbindelse medgeneralklausulen iagttager og forholder sig til udviklingen. Disse variable faktorer kan navnlig føretil, at indholdet af god domænenavnsskik vil ændre sig over tid.I den praktiske udmøntning af kravet om god domænenavnsskik vil man også ofte støde på enrække modstående hensyn, som må afvejes overfor hinanden.Loven angiver ikke en prioritering af hvilke hensyn, der vejer tungest, men overlader dette skøntil klagenævnet og domstolene. Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning mellemprivate registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål.I lighed med klagenævnets praksis i dag kan klagenævnet og domstolene i vurderingen af goddomænenavnsskik overveje og balancere forskellige hensyn, herunder blandt andet densamfundsmæssige værdi i anvendelsen, hensynet til muligheden for at komme til orde,sammenhængen mellem domænenavnet og den faktiske eller påtænkte anvendelse, domænenavnetsanvendelse i praksis eller påtænkte anvendelse (teknisk, aktivt eller passivt), værdien afdomænenavnet for henholdsvis registranten og tredjeparten, forudgående og efterfølgende forhold,der er relevante for vurderingen, om det er anstødeligt, om det er i strid med anden lovgivning m.v.Hertil kommer, at hensynet til de tidsmæssige aspekter af sagen ligeledes kan være relevante atinddrage i vurderingen af god domænenavnsskik, herunder eksempelvis om der er udvist rettidigomhu vedrørende registreringen af det pågældende domænenavn.Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 12, stk.2.Med bestemmelsen foreslås det at videreføre den gældende lovs forbud mod at registrere et ellerflere domænenavne uden at have til hensigt selv at benytte disse, men alene for at sælgedomænenavnene videre til personer, virksomheder organisationer m.v., der eksempelvis har ensærlig driftsøkonomisk, personlig eller privat interesse i netop dette domænenavn. Der kan væretale om, at en sådan registrering er foretaget af en registrant, der har forudset, at en anden part vilkunne have en særlig interesse i det pågældende domænenavn, og at den pågældende registrant harværet hurtigst til at få registreret domænenavnet. Ofte anvendes begrebet »warehousing« omsådanne registreringer. Begrebet har imidlertid ikke noget sikkert anvendelsesområde og anvendesderfor også om registreringer, der ikke vil kunne rammes i medfør af bestemmelsen.Det foreslås, at bestemmelsen får et snævert anvendelsesområde og alene finder anvendelse itilfælde af, at registreringen er sket for at sælge eller udleje domænenavnet. Domænenavne måsåledes ikke registreres alene med henblik på videreoverdragelse, hvor den, der overdragerdomænenavnet (den tidligere registrant), får en økonomisk gevinst, hvad enten videreoverdragelsensker fuldstændigt eller delvis, midlertidigt eller endeligt. Det væsentlige er således, om formåletmed registreringen har været økonomisk vinding ved videreoverdragelse i en eller anden form. Hvisder udover en økonomisk gevinst har været andre hensigter bag registreringen af et domænenavn,finder bestemmelsen ikke anvendelse. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at rammeen registrant, der foretager en registrering som led i et fuldmagtsforhold. Eksempelvis vil etreklamebureau, der til brug for en konkret opgave har registreret et antal navne, som det er tanken,at klienten skal overtage, ikke være omfattet af forbuddet. Afgørende for, om bestemmelsen finderanvendelse, vil være en konkret vurdering af fuldmagtsgivers forhold.Bestemmelsen er ikke i sig selv til hinder for udlejning af tredje- eller fjerdeordensdomæner.Dette kan reguleres i administrators forretningsbetingelser.Bestemmelsen gælder både adfærd, der udmønter sig i registreringsøjeblikket samt ved enhverefterfølgende adfærd.Til § 26Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 13, stk.1.Ordlyden af bestemmelsen er dog præciseret således, at den tager højde for sondringen melleminternetdomæner, der særligt tildeles Danmark, og internetdomæner, der på anden vis er tilknyttetDanmark, jf. den foreslåede § 2.Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren nedsætter klagenævnet.Klagenævnets virke omfatter internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, uanset om derudpeges en eller flere administratorer af et eller flere internetdomæner efter den foreslåede § 7.Det slås fast i bestemmelsen, at klagenævnet er uafhængigt af såvel erhvervs- og vækstministerensom af administrator.Til § 27Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af dele af den gældendelovs § 13, stk. 3 og 4 samt stk. 6.

Bestemmelsen er omstruktureret i forhold til den gældende bestemmelse med inspiration frasammensætningen af forbrugerklagenævnet, jf. lov om forbrugerklager.Til stk. 1Det foreslås, at klagenævnet samlet set består af en formand og en næstformand, to medlemmermed teoretisk og praktisk juridisk sagkundskab, samt en repræsentant for forbrugerinteresser og enrepræsentant for erhvervsinteresser.I forhold til den gældende bestemmelse foreslås det som noget nyt, at klagenævnet får ennæstformand, der fungerer som formandens suppleant.Til stk. 2Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udnævner medlemmerne af klagenævnet.Som noget nyt foreslås det, at kravet i den gældende lov om, at formanden skal være højesterets-eller landsretsdommere ændres til et krav om, at formanden og næstformanden for klagenævnet skalvære dommere uden angivelse af, hvilken ret dommerne er beskæftiget ved. Med den foreslåedeændring foretages der en ensretning af dommerkravet i domæneloven set i forhold til andrelovbaserede klagenævn, herunder Forbrugerklagenævnet. Årsagen til, at formanden ognæstformanden foreslås at være dommere, er, at klagenævnet, ud over at behandle klager overadministrators beslutninger, også behandler tvister mellem parter. Der er tale om tvister mellemregistranter og tredjeparter og mellem registranter og administrator. Der er derfor behov for enformand og en næstformand, der har kompetence og erfaring i tvistløsning. Endvidere sikres det vedudpegelsen af en dommer til formand og næstformand, at formanden og næstformanden eruafhængige af administrator og ministeren i sit virke i klagenævnet.Herudover foreslås det, at ministeren udnævner to medlemmer af klagenævnet med juridisksagkundskab. Det afgørende for udnævnelsen af medlemmerne med juridisk sagkundskab og deressuppleanter er, at nævnet til enhver tid samlet set skal besidde teoretiske og praktiske juridiskekompetencer, herunder inden for navne- og varemærkeretten.Ministerens udnævnelse af repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser sker efter høringaf forbrugernes og erhvervslivets organisationer. Der er ikke tale om en indstillingsret for de hørteorganisationer.Til stk. 3Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udnævner én suppleant for hvert af de tomedlemmer med teoretisk og praktisk juridisk sagkundskab samt én suppleant for hver af de torepræsentanter for henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser.Ministerens udnævnelse af suppleanterne for repræsentanterne for forbruger- ogerhvervsinteresser sker efter høring af forbrugernes og erhvervslivets organisationer. Der er ikketale om en indstillingsret for de hørte organisationer.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 13, stk. 5.

Det foreslås, at de enkelte medlemmer af klagenævnet beskikkes for en nærmere fastsat periode.Herved sikres mulighed for en vis udskiftning i klagenævnets medlemmer samtidig med, at derskabes et grundlag for kontinuitet i klagenævnets sagsbehandling. Perioden foreslås fastsat til 4 år.Der henvises desuden til den foreslåede § 48, stk. 5, hvorefter medlemmer af klagenævnet, som erudpeget af ministeren i medfør af den gældende lov, fortsætter indtil udløbet af den periode, forhvilken de er udpeget.Til stk. 5Den foreslåede bestemmelse fastsætter rammen for klagenævnets behandling af sager.I forhold til den gældende lovs § 13, stk. 4, er der i den foreslåede bestemmelse foretaget enpræcisering af ordlyden, så det understreges, at repræsentanterne fra erhvervs- ogforbrugerorganisationerne deltager i nævnets behandling af sager, der vedrører ikke-kommercielanvendelse af domænenavne, samt principielle sager. Det er i den foreslåede bestemmelse søgttydeliggjort, at det ikke er parternes status som ikke-kommercielle, der er afgørende, men derimodkarakteriseringen af anvendelsen eller den påtænkte anvendelse af domænenavnet som ikke-kommerciel, der afgør om klagenævnet skal tiltrædes af repræsentanterne fra forbruger- ogerhvervsorganisationer.Det foreslås, at klagenævnet fast består af tre medlemmer, som er henholdsvis formand ellernæstformand og to medlemmer med juridisk sagkundskab. Disse tre medlemmer suppleres afyderligere to medlemmer, der repræsenterer henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser, vedbehandling af sager, der vedrører ikke-kommerciel anvendelse af domænenavne. Alle femmedlemmer af klagenævnet deltager desuden ved behandling af sager af principiel betydning.Det foreslås endvidere, at det er formanden for klagenævnet, der beslutter, hvornår der er tale omen sag vedrørende ikke-kommerciel anvendelse af domænenavne eller af principiel betydning.Bestemmelsen skal sikre, at praksis udvikles under deltagelse af og hensyntagen til alle relevanteparter repræsenteret i klagenævnet. Eksempelvis er det hensigtsmæssigt, hvis repræsentanterne forforbruger- og erhvervsinteresser også deltager i sager af en vis betydning vedrørende goddomænenavnsskik, selv om den konkrete sag handler om kommerciel anvendelse af domænenavne.Til § 28Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 15.I den foreslåede bestemmelse er det i forhold til den gældende bestemmelse præciseret, atklagemuligheden i henhold til stk. 2, ligeledes omfatter registratorers beslutninger efteradministrators forretningsbetingelser for det pågældende internetdomæne eller efter regler udstedt imedfør af den foreslåede § 8.Bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, nr. 1, foreslås ligeledes ændret således, at der henvises til reglerudstedt i medfør af den foreslåede § 8. Denne konsekvensændring følger af ændringen af dengældende lovs § 11 samt indføjelsen af den foreslåede § 8, der giver erhvervs- og vækstministerenbemyndigelse til at fastsætte regler om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.Desuden foreslås dele af ordlyden af bestemmelsen ændret som følge af ændringen af dengældende lovs § 11, stk. 3, i den foreslåede § 14, stk. 2, således at det præciseres, at der medanvendelsen af begrebet »administrators afgørelse« menes »administrators beslutning«, jf.

bemærkningerne til den foreslåede § 14, stk. 2. Hensigten med ændringen af ordlyden er at gøre detklart, at der ikke er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.Til stk. 1Det foreslås, at klagenævnet kan behandle sager vedrørende henholdsvis tvister mellem parter omregistrering og anvendelse af domænenavne.Forhold, der er omfattet af stk. 1, er konflikter mellem en registrant og en tredjepart, eksempelvishvor tredjeparten mener at have en bedre ret til et registreret domænenavn end registranten, ellerhvor tredjeparten eller registranten mener, at den anden part krænker dennes brug af et navn,firmanavn eller lignende. En tredjepart, der har en individuel og væsentlig interesse i sagen, vil ogsåkunne indbringe en sag for klagenævnet med påstand om, at registranten overtræder konkrete reglerpå området.Omfattet af stk. 1 er ligeledes konflikter mellem henholdsvis administrator og registranter samteventuelle registratorer og registranter. Det kan eksempelvis være registranten, der er utilfreds meddispositioner foretaget af administrator eller med administrators manglende handlinger. Herunderkan der være tale om, at den, til hvem administrator har delegeret hele eller dele afadministrationen, efter registrantens mening har begået en fejl eller lignende over for registranten,jf. den foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter administrator har ansvaret for, at den, der får delegeret enopgave med administrationen, overholder loven, regler, vilkår m.v.Derimod vil tvister mellem administrator og den, til hvem hele eller dele af administrationen erdelegeret, jf. den foreslåede § 12, ikke kunne indbringes for klagenævnet. Parterne er henvist til dealmindelige domstole. Tilsvarende gælder tvister mellem administrator og de af administratorudpegede registratorer, jf. den foreslåede § 13. Begge konflikttyper vedrører relationer, deromhandler parternes indbyrdes aftaleforhold og dermed administrators interne indretning af sitvirke, hvilket ikke er relevant for den øvrige administrationen af domænenavne, som lovenregulerer. Af denne årsag er løsning af disse konflikttyper ikke omfattet af klagenævnetskompetence.Til stk. 2Det foreslås, at klagenævnet kan behandle klager over administrators og eventuelle registratorersbeslutninger efter den foreslåede § 14, stk. 2, samt regler fastsat i medfør af den foreslåede § 8.Bestemmelsen omfatter de beslutninger, som administrator træffer i forhold til registranten ihenhold til de forretningsbetingelser og vilkår, som administrator har fastsat i medfør af denforeslåede § 14, stk. 1, samt de regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 8. Registranten kanindbringe disse beslutninger for klagenævnet. Herudover kan der være tale om de beslutninger, somden, til hvem administrator har delegeret hele eller dele af administrationen, eksempelvis eventuelleregistratorer, foretager i forhold til registranten i henhold til de forretningsbetingelser og vilkår, somadministrator har fastsat i medfør af den foreslåede § 14, stk. 1.Registranten kan i forbindelse med en konkret sag klage til klagenævnet over beslutningerforetaget i administrators sagsbehandling i henhold til administrators forretningsbetingelser ogvilkår. Med tiden vil der kunne udvikle sig en praksis for administrators sagsbehandling, somregistranten med rette kan forvente er måden, hvorpå administrator håndterer sager på. Registranten

vil derfor også kunne indbringe klager over, at administrator har handlet i strid med egen praksis forsagsbehandling og dermed i strid med ikke-diskriminationsprincippet, jf. den foreslåede § 23.Til stk. 3Det foreslås, at klager til klagenævnet for domænenavne kan indgives af enhver, der har enindividuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Det er klagenævnets formand, der afgør dettespørgsmål.Til stk. 4Det foreslås, at klagenævnet kan træffe afgørelse om at suspendere, inddrage, overføre eller tildeleet domænenavn, der er registreret eller anvendt i strid med den foreslåede § 25, regler udstedt imedfør af loven, forretningsbetingelser og vilkår fastsat i medfør af den foreslåede § 14, stk. 1, ellerregistreret eller anvendt i strid med anden lovgivning i øvrigt. Herudover foreslås det, atklagenævnet kan træffe afgørelse om at stadfæste, ophæve, ændre eller hjemvise administratorseller eventuelle registratorers beslutning.Til § 29Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 14.Som noget nyt foreslås det, at klagenævnet for domænenavne i stedet for administrator skalfastsætte vedtægten for klagenævnets virke.Herudover ændres ordlyden i bestemmelsen delvist med henblik på at præcisere, at der medanvendelsen af begrebet »ikke kommercielle brugere eller registranter« i den gældende lovs § 14,stk. 2, menes »klagere og registranter, der anvender eller påtænker at anvende domænenavnet iikke-kommercielt øjemed«, jf. også bemærkningerne til den foreslåede § 27, stk. 5.Til stk. 1Det foreslås, at klagenævnet fastsætter en vedtægt for klagenævnets virke. I bestemmelsenangives de forhold, der som minimum skal være reguleret i vedtægten. Der er tale om forholdvedrørende gebyrer for behandling af sager i nævnet, om frister for, hvornår en sag senest skal væreindgivet, om der skal udarbejdes en forretningsorden, og om at klagere, der får medhold, har kravpå at få klagegebyret tilbagebetalt. Der kan endvidere fastsættes krav om eksempelvisoffentliggørelse af nævnets kendelser og nævnets årsberetning, herunder sagsbehandlingstid,gebyrstørrelser og lignende forhold.Til stk. 2Klagenævnets omkostninger skal være baseret på de udgifter, der er forbundet med klagenævnetsbehandling af sager. Af hensyn til klagere og registranter, der anvender eller påtænker at anvendedomænenavnet i ikke-kommercielt øjemed foreslås det, at klagegebyret for disse parter følger, hvadder gælder i henhold til lov nr. 1095 af 8. september 2010 om forbrugerklager med senereændringer.

Loftet over klagegebyret for klagere og registranter, der anvender eller påtænker at anvendedomænenavnet i ikke-kommercielt øjemed, betyder ikke, at gebyret for behandling aferhvervsklager kan fastsættes højere end de omkostninger, der er forbundet med behandlingen afklagerne fra de erhvervsdrivende, jf. også den foreslåede § 31.Til § 30Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 16.Det foreslås, at klagenævnets afgørelser er bindende, og at de ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed. Der følger heraf en pligt for administrator, registranter og øvrige parter tilat efterleve de afgørelser, som nævnet træffer.Med bestemmelsen afskæres klageadgangen til blandt andre erhvervs- og vækstministeren.Sagen kan imidlertid indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at klagenævnets har truffet sinafgørelse.Bestemmelsen betyder samtidig, at administrator får hjemmel til eksempelvis at inddrage etdomænenavn på baggrund af klagenævnets afgørelse herom.Til § 31Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 13,stk. 2.I forhold til den gældende lov § 13, stk. 2 præciseres i den foreslåede bestemmelse, atadministrator finansierer klagenævnets sekretariat.Det foreslås, at klagenævnet finansieres af den administrator eller de administratorer, der erudpeget i medfør af den foreslåede § 7. Hvis der i henhold til loven udpeges flere administratorer,skal disse i fællesskab sørge for at afholde klagenævnets udgifter. Det forudsættes, atErhvervsstyrelsen i medfør af den foreslåede § 5, nr. 5, fastsætter den nærmere indbyrdes fordelingheraf.Det skal hertil bemærkes, at betaling for varetagelse af hvervet som medlem af klagenævnet iform af vederlag vil blive fastsat i henhold til cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om særskiltvederlag m.v.Til § 32Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 17.Ordlyden af den gældende bestemmelse er blevet ændret for at tydeliggøre bestemmelsensindhold. Det foreslåede stk. 2 tager højde for, om administrator kan indrette sig som enten et sole-registry eller et shared-registry. Således gælder forpligtelsen til at overføre oplysninger vederlagsfrittil den nye administrator for både den tidligere administrator og eventuelle registratorer.

Der vil med mellemrum blive holdt nye udbud over internetdomæner, der er særligt tildeltDanmark, jf. den foreslåede § 4. Som følge heraf kan der blive udpeget en ny administrator, der skalvidereføre den administration, den hidtidige administrator har udført. Bestemmelsen tager sammenmed det øvrige kapitel 7 højde for de forhold, der gør sig gældende i en sådanoverdragelsessituation. Bestemmelserne omfatter tillige de situationer, der foreligger vedadministrators ophør som følge af, at Erhvervsstyrelsen tilbagekalder tilladelsen efter den foreslåede§ 47, stk. 1, eller at administrator tilbageleverer tilladelsen.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse fastlægger en generel forpligtelse for administrator til at sikre, at enny administrator vil kunne videreføre administrationen, så de registrerede domænenavne fortsat ertilgængelige.Overgangen af administrationen af et internetdomæne kan eksempelvis forekomme i tilfælde afadministrators ophør som følge af udpegningsperiodens udløb, administrators tilbagelevering aftilladelsen eller tilladelsens tilbagekaldelse i henhold til den foreslåede § 47, stk. 1.Formålet hermed er at sikre, at overgangen får så få konsekvenser for registranterne som muligt.Heri ligger blandt andet, at den hidtidige administrator i forbindelse med ophøret må tage denødvendige skridt til at sikre en smidig overgang. Bestemmelsen indeholder en generel forpligtelse,der er præciseret i stk. 2.Til stk. 2Det foreslås, at bestemmelsen pålægger administrator i forbindelse med sit ophør samt eventuelleregistratorer vederlagsfrit at overdrage alle relevante oplysninger om de aftaleforhold, somadministrator eller registratorerne har med registranterne, til den nye administrator. Formålet er atsikre, at administrationen i videst muligt omfang kan fortsætte uhindret i nyt regi og uden ulempefor nuværende og kommende registranter.Den nye administrator vil være den administrator, der udpeges efter den foreslåede § 7, ellerErhvervsstyrelsen, hvis Erhvervsstyrelsen overtager ansvaret for administrationen efter denforeslåede § 47, stk. 2, regler fastsat i medfør af den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4, eller i tilfælde af entilbagelevering af tilladelsen.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den pligt, administrator har i medfør af den foreslåede§ 22, til at deponere oplysninger fra navnedatabasen og navneserverdatabasen. Begge bestemmelserhar til formål at sikre, at administrationen af internetdomænet kan videreføres af en ny administratoreller eventuelt af Erhvervsstyrelsen eller en af Erhvervsstyrelsen udpeget tredjepart, hvis styrelsenovertager ansvaret for administrationen. Adgangen til oplysninger om aftaler og databaser ernødvendig for at kunne fortsætte som administrator under bibeholdelse af de eksisterenderegistreringer af domænenavne. Herved undgås det, at registranterne oplever driftsmæssigeproblemer ved overgang til en ny administrator.Til stk. 3Det foreslås, at de eksisterende aftaleforhold overgår til den ny administrator, der indtræder i disseaftaleforhold, jf. stk. 4. Ønsket om at sikre administrationen under en ny administrator, herunder itilfælde af Erhvervsstyrelsens overtagelse, ville kunne vanskeliggøres, hvis konkursboet efter en

tidligere administrator kunne stille betingelser for udlevering af de oplysninger, der er omtalt idenne bestemmelse. Dette betyder, at de eksisterende aftaler ikke er at betragte som aktiver iadministrators eventuelle konkursbo. Aftaleforholdene overgår derimod til den nye administrator.Bestemmelsen vil dels indebære, at kurator ikke kan stille krav om betaling som vilkår forudlevering af de pågældende oplysninger, dels at den indtrædelsesret, boet måtte have i medfør afreglerne i konkursloven, sættes ud af kraft.Med de begrænsninger, der følger af bestemmelsen, finder konkurslovens regler anvendelse.Konkurslovens § 55 om konkursboets indtrædelsesret finder dog ikke anvendelse i tilfældet afadministrators konkurs.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse indeholder en successionsregel, hvorefter den nye administrator ellerErhvervsstyrelsen, hvis Erhvervsstyrelsen overtager ansvaret for administrationen efter denforeslåede § 47, stk. 2, eller efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4, indtræderumiddelbart i de eksisterende aftaler med registranter om registrering af domænenavne under deinternetdomæner, der er omfattet af den nye administrators administration. De eksisterende aftalerom registrering af et domænenavn kan både være indgået mellem en administrator og en registrantsamt mellem en registrator og en registrant afhængig af, hvorledes administrator har valgt atindrette sin administration, jf. de foreslåede §§ 12 og 13.Det skal hertil bemærkes, at den aftalebaserede ret til et domænenavn ikke bortfalder ved etadministratorskifte. Denne ret er som udgangspunkt tidsubegrænset. Den nye administratorsindtræden i aftalerne vedrører af denne årsag udelukkende den del af aftalen, som angårregistreringen af domænenavnet. Levering af andre ydelser, som eksempelvis kan være en del af enaftale mellem en registrant og den tidligere administrator eller en registrant og en registrator, vilimidlertid ikke være en del af den indtrædelsesret og -pligt, som bestemmelsen foreskriver for dennye administrator. Fortabelse af retten til et domænenavn kan følge af regler i denne lov, reglerudstedt i medfør heraf, afgørelser fra klagenævnet for domænenavne, jf. den foreslåede § 28, stk. 4,domstoles retsafgørelser, og administrators beslutninger i henhold til dennes forretningsbetingelser,jf. § 14, stk. 2.Set i relation til den enkelte registrant indebærer successionsreglen et debitorskifte. I stedet forden tidligere administrator vil registranten få den nye administrator som debitor (leverandør) fra ogmed overtagelsestidspunktet. Den foreslåede bestemmelse giver registranten en sikkerhed for denløbende drift af domænenavnssystemet. Med den foreslåede ordning vil der således ikke værenogen reel risiko for, at den aftale, registranten har indgået med den tidligere administrator, ikke vilblive opfyldt.Det vil være forbundet med stort praktisk besvær og betydelige omkostninger at skulle sikre sigsamtykke fra hver enkelt registrant til gennemførelsen af overgangen til en ny administrator.Registranterne har således ret til at forblive registrant hos en ny administrator på samme vilkår somhidtil. Den nye administrator vil dog i medfør af den foreslåede § 33, kunne ændreforretningsbetingelserne og vilkår for registranterne.Successionsreglen omhandler alene aftaler om registrering af domænenavne, der vedrørerregistranter. Om den nye administrator også indtræder i de forpligtelser, den tidligere administratorhavde over for lønmodtagere, må følge de almindelige regler i lov om lønmodtageres retsstillingved virksomhedsoverdragelse. Lejemål, forretningslokaler, tjenestebiler, inventar, immateriellerettigheder m.v. overføres ikke automatisk til den ny administrator, men indgår ved likvidationen og

i opgørelsen af egenkapital, jf. den foreslåede § 35. Den nye administrator har mulighed for at aftaleat overtage lejemål, inventar m.v.Der kan være tilfælde, hvor aftalerelationen på grund af den valgte administrationsform, jf. iøvrigt afsnit 1.2.1. i de almindelige bemærkninger, alene findes mellem registratoren ogregistranten. Det forudsættes, at registreringer af domænenavne løbende kan overgå fra den nyeadministrator til registratorerne, så den situation, hvor alle registreringerne ligger hos den nyeadministrator i medfør af den foreslåede bestemmelse, kun er midlertidig.Til stk. 5Det foreslås, at den tidligere administrator og eventuelle registratorer som konsekvens afindholdet af stk. 4 frigøres fra sine forpligtelser vedrørende den konkrete registrering afdomænenavne. Den tidligere administrators og eventuelle registratorers frigørelse og den nyeadministrators indtræden sker med virkning fra det overtagelsestidspunkt, der er angivet i dentilladelse, der udstedes i medfør af den foreslåede § 7, af ministerens beslutning i medfør af denforeslåede § 47, stk. 2, eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4.Idet retten til administration af et internetdomæne, der særligt tildeles Danmark, er tidsmæssigtbegrænset, vil det ikke være muligt for administrator at opkræve gebyr for registreringen af etdomænenavn for en periode, der går ud over den udpegningsperiode, der er fastsat i administratorstilladelse, jf. den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2. Hvis der således kun er et halvt år tilbage afadministrators udpegningsperiode vil administrator ikke kunne indgå aftaler om betaling af et årsgebyr. Administrator vil alene kunne opkræve gebyr for det halve år, der resterer afudpegningsperioden.Af denne årsag vil den nye administrator med virkning fra overtagelsesdagen kunne opkræve etnyt gebyr for registreringen af et domænenavn. Herved kan registranter ikke blive opkrævet forbetaling for den samme – overlappende – periode af både den nye administrator og den tidligereadministrator.I tilfælde af, at administrators tilladelse bliver midlertidigt fornyet i henhold til regler fastsat imedfør af den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2, vil det være muligt for administrator at opkræve et nytgebyr for registreringen af domænenavnet i denne midlertidige periode.Til § 33Den foreslåede bestemmelse er ny.Bestemmelsen regulerer det aftaleretlige forhold mellem administrator og registrant i forbindelsemed overdragelsen af administrationen af et internetdomæne fra én administrator til en anden.Bestemmelsen tillægger den tiltrædende administrator en særlig ret til i forbindelse med etadministratorskifte at ændre i aftalevilkårene i eksisterende aftaler med registranter. Det foreslåssåledes, at den nye administrator med virkning fra overtagelsesdagen kan fastsætte nyeforretningsbetingelser og vilkår for eksisterende aftaler om registrering af domænenavne under detpågældende internetdomæne.Administrators forretningsbetingelser vil typisk være en del af aftaleforholdet mellem enregistrant og administrator. Det foreslås, at den nye administrator med virkning fraovertagelsesdagen også tillægges en særlig ret til at fastsætte nye forretningsbetingelser forregistreringen af domænenavne under det pågældende internetdomæne.

Med »overtagelsesdagen« menes den dag, som tilladelsen til at administrere et internetdomæne,der er særligt tildelt Danmark, gælder fra.Bestemmelsen har til formål at sikre, at den nye administrator ikke er bundet af den tidligereadministrators vilkår og forretningsbetingelser, som følge af successionsreglerne i de foreslåede §32, stk. 4 og 5. Det er væsentligt for den tiltrædende administrator i forbindelse med etadministratorskifte, at den tiltrædende administrator har mulighed for at fastsætte egne aftalevilkårog forretningsbetingelser, der gælder fra begyndelsen af udpegningsperioden. Der er tale om, atadministrator har et valg med hensyn til, hvorvidt administrator ønsker at fastsætte nye aftalevilkåreller forretningsbetingelser.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at administrator eksempelvis i tilfælde af genudpegningvælger ikke at ændre sine vilkår.Bestemmelsen forhindrer ikke administrator i med almindeligt varsel m.v. at ændre aftalevilkår ogforretningsbetingelser i løbet af sin administrationsperiode.Til § 34Den foreslåede bestemmelse er ny.Det foreslås, at registranter i tilfælde af ændrede forretningsbetingelser eller vilkår for registrerededomænenavne, som beskrevet i stk. 1, gives en udvidet ret til at kunne opsige aftalen omregistrering af et domænenavn. Samtidig pålægges den nye administrator en pligt til at underrette deberørte registranter om sin indtræden i aftalen, jf. den foreslåede § 32, stk. 4, samt om de eventuellenye forretningsbetingelser eller aftalevilkår.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at den nye administrator i forbindelse med sinovertagelse af administrationen underretter de berørte registranter om sin indtræden i eksisterendeaftaler, jf. § 32, stk. 4, samt om indholdet og ikrafttræden af eventuelle ændredeforretningsbetingelser eller aftalevilkår, jf. den foreslåede § 33.Det forudsættes, at der sker direkte og individuel underretning af registranterne. Dette kaneventuelt ske via den seneste e-mail-adresse, som registranten eller dennes fuldmægtig har oplyst tiladministrator i forbindelse med aftaleforholdet med administrator om registreringen af etdomænenavn.Underretningen er ikke en betingelse for, at ændrede forretningsbetingelser eller vilkår træder ikraft. Det sker umiddelbart, jf. den foreslåede § 33, 2. pkt. Ansvaret for at holde sinekontaktoplysninger ajour påhviler registranterne. En registrant fortaber sin opsigelsesret efter stk. 2,ved udløbet af den tidsbegrænsede udvidede opsigelsesret også selvom registranten ikke harmodtaget underretningen på grund af forkerte kontaktoplysninger.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at registranten af et domænenavn under detpågældende internetdomæne har ret til at opsige aftalen med administrator som følge af de ændredeforretningsbetingelser eller vilkår.

Registranten vil i henhold til den foreslåede bestemmelse have en udvidet adgang til at opsigeeksisterende aftaler med kort varsel og på rimelige vilkår, hvis der er tale om ændrede vilkår. Påsamme måde som administratoren fastsætter nye betingelser med virkning fraoverdragelsestidspunktet, vil registranten med den foreslåede bestemmelse kunne udtræde afaftalen. Det er administrator, der i forretningsbetingelser eller vilkår fastsætter den udvidede adgangtil at opsige de eksisterende aftaler med kort varsel og på rimelige vilkår. I den forbindelseforudsættes det, at registranterne gives en særlig gunstig adgang til at opsige de eksisterende aftaler,der som minimum er på linje med alment gældende forbrugerretlige regler og principper, og at derskal ske refusion af eventuelt forudbetalte beløb.Det er alene et krav, at der sker ændringer i forretningsbetingelserne eller vilkårene. Der skalsåledes ikke være tale om »væsentlige« ændringer eller lignende kvalificeret grad af ændringer.Det skal hertil bemærkes, at den udvidede opsigelsesret udelukkende vedrører den del af aftalen,som angår registreringen af domænenavnet. Levering af andre ydelser, som eksempelvis kan væreen del af en aftale mellem en registrant og den tidligere administrator eller en registrant og enregistrator, vil imidlertid ikke være en del af den udvidede opsigelsesret som bestemmelsenforeskriver for den nye administrator. Aftaler eller dele af aftaler om andre ydelser består og berøresikke af denne udvidede opsigelsesret.Til § 35Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 18.Bestemmelsen er præciseret således, at det med det foreslåede nye stk. 6 fremgår direkte, at denindskudte egenkapital skal tilbageføres til indskyderne i forbindelse med likvidationen afadministrator. Hertil kommer, at henvisningerne i den gældende bestemmelse til aktieselskabslovener blevet opdateret, idet aktieselskabsloven er blevet erstattet af selskabsloven.Som noget nyt foreslås det i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere reglerfor den situation, at en administrator samtidigt administrerer flere internetdomæner, der særligttildeles Danmark.Som noget nyt foreslås det i stk. 3, at likvidation af administratorvirksomheden ikke kan afsluttes,såfremt der verserer retssager mod virksomheden.Som noget nyt foreslås det i stk. 7, at likvidationsprovenuet fordeles af erhvervs- ogvækstministeren til formål, der tilgodeser internetudviklingen i samfundet.Til stk. 1Det foreslås, at administratorvirksomheden automatisk kommer under likvidation ellerkonkursbehandling, når administrationen ophører. Dette kræver ikke en beslutning frageneralforsamlingen. I forbindelse med likvidationen vil der skulle foretages en opgørelse afadministrators bo (aktiver og passiver)Administrators ophør kan skyldes flere forhold. Der kan være tale om, at den periode, somadministrator er udpeget for, udløber. Ophør kan endvidere skyldes, at Erhvervsstyrelsen i medføraf § 47, stk. 1, tilbagekalder tilladelsen, at administrator tilbageleverer tilladelsen, eller atadministratorvirksomheden kommer under konkurs.

Den foreslåede § 35 gælder for alle tilfælde af ophør, uanset om der udpeges en ny administratorefterfølgende eller ej.Likvidation forudsætter, at der er tale om et solvent bo. Boet opgøres efter reglerne om solventlikvidation. Hvis det viser sig, at solvent likvidation ikke er mulig, skal likvidator indgive enkonkursbegæring, hvorefter opløsningen af administrators virksomhed vil ske efter konkurslovensbestemmelser m.v.Det foreslås, at selskabslovens § 219, §§ 221-224, §§ 233-234 og § 235 finder anvendelse vedhenholdsvis likvidation eller konkursbehandling af en administrators virksomhed, jf. dog dennebestemmelses stk. 2-7. Bestemmelserne i selskabslovens § 219, §§ 221-224 og §§ 233-235fastsætter bestemmelser om likvidators opgaver og forpligtelser i tilfælde af likvidation ellerkonkursbehandling af aktieselskaber.Hvis administrator er organiseret i en virksomhedsform, der er underlagt en regulering, derindeholder regler om opløsning, vil den foreslåede bestemmelse supplere den generelle reguleringom opløsning af den pågældende virksomhed. Hvis der er modstrid mellem den generelle reguleringog den særlige regulering om opløsning af en administrator, vil den særlige regulering omopløsning af en administrator have forrang. Hvis administrator er organiseret som et aktieselskab,supplerer den foreslåede § 35 således selskabslovens bestemmelser.Til stk. 2Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren i relation til likvidation afadministratorvirksomheden kan fastsætte nærmere regler for den særlige situation, at administratorhar fået udstedt mere end én tilladelse til at administrere, og således er administrator for flereinternetdomæner, og administrator alene i henhold til stk. 1 ophører i forhold til én af dissetilladelser vedrørende internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Bestemmelsen er således enundtagelse til hovedreglen i stk. 1.Fastsættelse af regler i medfør af denne bestemmelse vil være relevant, såfremt der udstedes entilladelse omfattende flere internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, til den sammeadministrator, eller der udstedes flere forskellige tilladelser til den samme administrator, herunderevt. på forskellige tidspunkter. Det vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler for dissesituationer, idet administratorens ret til at administrere de forskellige internetdomæner ikkenødvendigvis ophører på det samme tidspunkt, samt at det ikke er muligt at foretage en delvislikvidation af administratorvirksomheden.Til stk. 3Det foreslås, at likvidation af administratorvirksomheden ikke kan afsluttes, såfremt administratorer part i en verserende retssag. Bestemmelsen skal ses i relation til den foreslåede § 36, stk. 2,hvorefter den nye administrator ikke indtræder i verserende retssager, hvilket den nye administratorer pålagt i henhold til den gældende lovs § 19.Bestemmelsen har til formål at sikre, at sagsøgere ikke fortaber eventuelle krav rettet mod dentidligere administrator i forbindelse med et administratorskifte som følge af pligten til at likvidereadministratorvirksomheden i henhold til stk. 1.Til stk. 4

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen udpeger en eller flere likvidatorer, som skal være uvildige, dvs.ikke må have en personlig eller særlig interesse i hverken den hidtidige eller den nye administrator.Likvidator udarbejder opgørelsen af administrators aktiver og passiver m.v. Udpegning af mere enden likvidator vil kunne ske, hvor Erhvervsstyrelsen skønner, at det er nødvendigt, fordi særligeforhold gør det relevant at inddrage særlig ekspertise eller i tilfælde, hvor der er tale om en særligstor pulje, der skal forvaltes.Til stk. 5Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen skal have det af likvidator udarbejdede likvidationsregnskabtilsendt. Regnskabet skal være offentligt tilgængeligt hos Erhvervsstyrelsen.Henvisningen i det foreslåede stk. 1 medfører, at der ved en likvidation af en administrator vilvære krav om udarbejdelse af et likvidationsregnskab, uanset i hvilken virksomhedsformadministrator er organiseret som.Administratorer, der er omfattet af selskabsloven eller anden lovgivning, der indeholder regler omopløsning, herunder om udarbejdelse af et likvidationsregnskab, vil fortsat også være omfattet afdisse regler.Til stk. 6Det foreslås, at den del af administratorvirksomhedens egenkapital, der oprindelig blev indskudt iadministratorvirksomheden i forbindelse med etableringen af administratorvirksomheden, skal tilgåindskyderne, forinden den endelige opgørelse af likvidationsprovenuet. Hvem, der er modtagereneller modtagerne af dette beløb, vil afhænge af administratorvirksomhedens organiseringsform,vedtægt, stiftelsesdokumenter og lignende. Eksempelvis vil beløbet skulle tilgå de til enhver tidværende ejere af administratorvirksomheden, såfremt administrator er organiseret som et selskab.Til stk. 7Når likvidationen er foretaget, og egenkapitalen er gjort op, skal der tages stilling til, hvad derskal ske med provenuet. Med udgangspunkt i det non-profit princip, der er indeholdt i forslagets§ 10, anses dette provenu for at være optjent af det danske internetsamfund.Derfor foreslås det, at provenuet skal tilbagebetales til formål, der kommer internetudviklingen isamfundet til gavn i bred forstand. Likvidationsprovenuet må i øvrigt forventes at være af beskedentomfang i en non-profit virksomhed.I lighed med lovens formålsparagraf er fokus flyttet i den gældende formulering fra »udviklingen iinternetsamfundet« til »internetudviklingen i samfundet« i bredere forstand. Dette justerede fokusafspejler også i dette tilfælde bedre den væsentlige og tværgående betydning, internetdomæner oginternetudviklingen har på udviklingen i samfundet som helhed, herunder naturligvis ogsåinternetsamfundet, frem for det snævrere fokus på udviklingen i internetsamfundet alene.Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at der skal ske en direkte tilbagebetaling aflikvidationsprovenuet til registranterne, men snarere en tilbagebetaling til almene it-relateredeformål i samfundet.Det foreslås endvidere, at det er erhvervs- og vækstministeren, der beslutter, hvilket eller hvilkeformål likvidationsprovenuet skal udbetales til. Sådanne formål kan ikke afgrænses på forhånd, og

kan omfatte alt fra it-relaterede oplysnings- eller undervisningstiltag målrettet bestemte grupper ibefolkningen til konkrete it-projekter med et alment samfundsmæssigt sigte.Det er hensigten, at likvidator forestår forvaltningen af beløbet, herunder udbetalerlikvidationsbeløbet til det eller de formål, der besluttes af erhvervs- og vækstministeren.Med henblik på at sikre gennemsigtighed om udbetalinger fra puljen, skal det afsluttendelikvidationsregnskab indeholde en liste, med angivelse af hvem, der har modtaget udbetalinger, medangivelse af beløbets størrelse og til hvilke konkrete formål.Årsregnskabslovens regler finder anvendelse ved revision af likvidationsregnskabet, jf. denforeslåede § 16, stk. 2.Til § 36Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den del af den gældende lovs§ 19.Det foreslås, at den nye administrator med virkning fra overtagelsestidspunktet indtræder i alle desager for klagenævnet for domænenavne, hvor den tidligere administrator er part.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er ny.Som noget nyt foreslås det, at den nye administrator i forbindelse med et administratorskifte ikkeumiddelbart indtræder i verserende retssager, der er anlagt før overtagelsestidspunktet, vedrørendeden tidligere administrators virke som administrator af det pågældende internetdomæne. Idetudfaldet af disse retssager imidlertid kan have en betydning for den nye administratorsadministration, jf. stk. 3, foreslås det, at den nye administrator i videst muligt omfang skal indtrædei de i stk. 2, 1. pkt., nævnte retssager som hovedintervenient eller biintervenient, såfremt retssagerneer relevante for den nye administrators administration. Den nye administrators muligheder forindtræden følger dansk retsplejes almindelige regler.Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse, såfremt Erhvervsstyrelsen overtager administrationenaf et internetdomæne, der særligt tildeles Danmark.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke retssager mellem den tidligere administrator og denneseventuelle registratorer.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er ny.Som noget nyt foreslås det, at den nye administrator skal efterleve domme, kendelser ogafgørelser i klagenævnssager og retssager mod den tidligere administrator, der er relevante for dennye administrators administration. Sager, der er relevante for den nye administrators administration,kan eksempelvis omfatte sager om retten til et domænenavn.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en ny administrator forpligtes til at efterleveresultatet af de retssager, den tidligere administrator måtte være involveret i, ved at sikre, at derbliver taget højde for udfaldet af eventuelle domme, kendelser og afgørelser i den nyeadministrators administration af det pågældende internetdomæne. Dermed sikres det, at sagsøgerseller klagers retsstilling ikke forringes som følge af administratorskiftet.Det foreslås desuden, at den nye administrator ikke skal effektuere indholdet af domme, kendelserog afgørelser, hvis indhold er uden betydning for den nye administrators administration. Pligten istk. 3 finder således alene anvendelse på forhold, der vedrører selve administrators virke efter dennelov. Det er derimod ikke meningen, at administrator skal efterleve domme og kendelser i øvrigesager som eksempelvis sager om ansættelsesforhold eller husleje udover det, som følger af reglerneom virksomhedsoverdragelse, som indebærer, at den nye administrator succederer i et eventueltretskrav efter reglerne herom i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.Pligten til efterlevelse omfatter ligeledes domme, kendelser og afgørelser, der er afsagt ellerafgjort før overtagelsestidspunktet, men som endnu ikke er blevet effektueret af den tidligereadministrator.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er ny.Som noget nyt foreslås det, at uanset bestemmelsens stk. 1-3, indtræder den nye administratorikke i sager om erstatningskrav, påstande i sager om erstatningskrav eller andre former for betalingog lignende, der er eller kan blive rejst mod den afgående administrator, som følge af sit virke. Denafgående administrator hæfter for sådanne krav uanset, at dennes virksomhed som administrator erophørt.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå, at den nye administrator kommer til athæfte økonomisk for eventuelle ansvarspådragende handlinger og undladelser, som den tidligereadministrator har foretaget under sin administration af det pågældende internetdomæne. Detøkonomiske ansvar for disse handlinger og undladelser vil således stadig påhvile den tidligereadministrator, hvorfor det ikke vil være muligt at afslutte likvidationen af den tidligereadministratorvirksomhed, før alle verserende retssager vedrørende dennes administration er afsluttetendegyldigt, jf. den foreslåede § 35, stk. 3.Til § 37Den foreslåede bestemmelse er ny.Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at kunnefastsætte såvel processuelle regler om eksempelvis Erhvervsstyrelsens medvirken til ansøgningerom nye internetdomæner og materielle regler og vilkår knyttet til sådanne internetdomæner.Bestemmelsen foreslås at udgøre det retlige grundlag for den fremtidige varetagelse af Danmarksinteresser i relation til internetdomæner, der på forskellig vis er tilknyttet eller bliver tilknyttetDanmark, men hvor internetdomænet ikke særligt tildeles Danmark.Baggrunden for bestemmelsen er blandt andet ICANN’s beslutning af 20. juni 2011, der gør detmuligt at ansøge om tildeling af en række nye topdomæner, jf. i øvrigt beskrivelsen heraf i dealmindelige bemærkningers afsnit 1.2.2. ICANN henviser i sine nuværende retningslinjer om

ansøgningsprocessen til, at det specifikt for ansøgninger om internetdomæner med geografiskenavne gælder, at disse skal være ledsaget af en såkaldt »ikke-indsigelse« eller en støtteerklæring fraden relevante regering eller offentlige myndighed. Internetdomænet kan kun tildeles til en ansøger,der opfylder dette samt andre krav i ICANN’s retningslinjer. Dette gælder også for internetdomænermed et geografisk navn, som har tilknytning til Danmark.Det følger heraf, at Danmark i henhold til ICANN’s gældende ansøgningsregler er blevet tillagten vis indflydelse på ansøgninger om internetdomæner, der ikke særligt tildeles Danmark, men sompå anden vis er tilknyttet Danmark.Denne form for medvirken i henhold til ICANN’s retningslinjer er specifik for den 1.ansøgningsrunde af nye topdomæner, og det kan ikke forudsiges, hvilken form for medvirken der ifremtiden måtte blive givet staterne i forbindelse med en eventuel kommende ansøgningsrunde.Det foreslås på den baggrund, at der i loven indføres en bemyndigelse for erhvervs- ogvækstministeren til at fastsætte nærmere regler om Erhvervsstyrelsens medvirken til og varetagelseaf Danmarks interesser i relation til internetdomæner, hvor Danmark således tillægges en rolle, menhvor internetdomænet ikke særligt tildeles Danmark.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til atkunne fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen eksempelvis vil kunne afgive en såkaldt erklæringom »ikke-indsigelse« vedrørende tildeling af et geografisk topdomæne til en ansøger, der vil ansøgeICANN om tildeling af det pågældende internetdomæne.Der kan med afsæt i den foreslåede bestemmelse fastsættes processuelle regler om inddragelseeller høring m.v. af interessenter eller myndigheder forud for fastsættelsen af regler eller vilkår forinternetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark.Den foreslåede bestemmelse har herudover til formål at tilvejebringe hjemmel for erhvervs- ogvækstministeren til at kunne fastsætte materielle regler og vilkår i overensstemmelse med denindflydelse, som Danmark måtte få tillagt i relation til det aktuelle internetdomæne, og de øvrigebegrænsninger, som måtte gøre sig gældende i henhold til dansk ret og EU-retten.Internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, men som ikke særligt tildeles Danmark,tilhører ikke den danske stat. Dette giver en række klare begrænsninger i forhold til, hvilkenmedvirken og grad af rådighed Danmark har i forhold til internetdomænet. Det giver dermed ogsåklare begrænsninger for, hvilke regler og vilkår det er muligt og hensigtsmæssigt at fastsætte.På denne baggrund er internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, men som ikkesærligt tildeles Danmark, ikke omfattet af de bestemmelser i afsnit II, der er specifikt rettet modtopdomænet .dk og eventuelle øvrige internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.I modsætning til administrationen af topdomænet .dk vil der således heller ikke somudgangspunkt gælde særlige krav i medfør af dansk lovgivning til administrationen af eksempelvisnye topdomæner med geografiske navne, som har tilknytning til Danmark. Sådanne topdomæner vilvære omfattet af ICANN’s regler.Inden for de ovenfor beskrevne rammer kan det imidlertid være muligt og ønskeligt for Danmarkat stille konkrete betingelser eller begrænsninger for internetdomæner, der på anden vis er tilknyttetDanmark i form af regler eller vilkår for internetdomænet.Ministerens fastsættelse af processuelle og materielle regler forudsætter, at Danmark af ICANNfaktisk er tillagt den relevante indflydelse på internetdomænet, som der fastsættes regler eller vilkårom. Det er med andre ord alene inden for den ramme af indflydelse og eventuelt rådighed over

internetdomænet, som Danmark er givet af ICANN, at ministeren i givet fald kan fastsætte reglereller stille vilkår for sådanne internetdomæner.Det er således en forudsætning for ministerens regelfastsættelse, at Danmarks rådighed ogmedvirken i forbindelse med det pågældende internetdomæne er beskrevet tilstrækkeligt præcist ogentydigt til, at ministeren meningsfuldt inden for rammerne af dansk ret kan fastsætte regler herom.Det er i forbindelse med fastsættelse af regler og vilkår også væsentligt at tage hensyn til, omfastsættelsen af regler vil have den tilstræbte effekt, herunder henset til den globale kontekst, somdomænenavne anvendes i.Det er ikke muligt på forhånd at afgrænse de regler eller vilkår, der vil kunne fastsættes medhjemmel i den foreslåede bestemmelse. Dette vil afhænge af graden af medvirken til ellerindflydelse på det aktuelle internetdomæne, som Danmark måtte blive tillagt af relevanteorganisationer. En bemyndigelsesbestemmelse er således valgt med henblik på netop at sikre ennødvendig dynamik og fleksibilitet i forhold til at kunne rumme udviklingen på området, som harvist sig svær at forudsige. Også andre typer af internetdomæner og grader af medvirken ellerindflydelse end den, man kender i dag, kan omfattes af bestemmelsen.Fastsættelse af regler i henhold til den foreslåede bestemmelse skal også iagttage lovens formål,jf. den foreslåede § 1.Som eksempel kan det nævnes, at regler eller vilkår vil kunne fastsættes som betingelse for, atErhvervsstyrelsen afgiver en »ikke-indsigelse«, hvis Danmark i henhold til ICANN’sansøgningsprocedure også i en eventuel kommende ansøgningsrunde om nye topdomæner tillæggesmulighed for denne form for medvirken.Som et yderligere eksempel kan det nævnes, at regler eller vilkår vil kunne have til formål atforhindre registreringen af internetdomæner eller domænenavne, der kan medføre enuhensigtsmæssig risiko for forveksling med en myndigheds kommunikation med borgere ogvirksomheder eller anden myndighedskommunikation i forbindelse med varetagelse af offentligeopgaver.Endelig kan det nævnes, at regler eller vilkår potentielt også vil kunne omfatte krav om etableringaf klage- eller tvistløsningsorgan. Ved fastsættelse af regler om klage-/tvistløsningsorgan skal derblandt andet sikres en klar afgrænsning i forhold til ICANN’s eksisterende tvistløsningssystemUDRP (Uniform Dispute Resolution Policy), der er udgangspunktet for tvistløsning i relation tilsådanne internetdomæner, herunder risikoen for eksempelvis »forum-shopping« og parallelleretstilstande grundet forskellige klage-/tvistløsningsorganer og -systemer.Til § 38Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 23,stk. 1.Bestemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af loven, regler fastsat imedfør af loven og vilkår fastsat i tilladelser udstedt i medfør af loven.Erhvervsstyrelsens tilsyn kan udøves på baggrund af en klage eller af egen drift.Erhvervsstyrelsens tilsyn kan munde ud i afgørelser, om at regler, tilladelser, vilkår m.v. ikke er

overholdt, og eventuelt påbyde administrator at foretage specificerede skridt eller ændringer for atbringe en manglende overholdelse af denne lov m.v. til ophør.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 23, stk.2.Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud til administrator, hvis denne ikke overholderregler i loven, regler fastsat i medfør af loven og vilkår i tilladelser udstedt i medfør af loven.Til § 39Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 25.Den gældende lov indeholder en positiv oplistning af de afgørelser, som kan påklages. Denforeslåede bestemmelse bygger til forskel herfra på et udgangspunkt om, at alle Erhvervsstyrelsensafgørelser kan påklages til Teleklagenævnet, medmindre andet er fastsat i loven. Den foreslåedeændring af den gældende § 25 indebærer således fortsat, at Erhvervsstyrelsens afgørelser truffet imedfør af §§ 42, stk. 1, 46 og 47, stk. 1 kan indbringes for TeleklagenævnetDen gældende lovs stk.2 er flyttet til den foreslåede § 42, stk. 2, og den gældende stk. 3 er slettet, idet den efter sit indholder overflødig.Det foreslås, at klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser truffet i medfør af loven, regler fastsat imedfør heraf samt sagsbehandling i forbindelse hermed kan indbringes for Teleklagenævnet, jf. dogstk. 2.Teleklagenævnet er nedsat i medfør af til lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniskekommunikationsnet og -tjenester (teleloven) og behandler typisk klager på teleområdet.Teleklagenævnet har haft kompetencen til at behandle klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser ihenhold til den gældende domænelov siden lovens ikrafttræden i 2005.Klager i medfør af denne bestemmelse skal være Teleklagenævnet i hænde senest 4 uger efter, atErhvervsstyrelsens har truffet afgørelse i sagen, og dette følger også i øvrigt reglerne ibekendtgørelse nr. 569 af 18. juni 2011 om Teleklagenævnets virksomhed og øvrige regler omTeleklagenævnet i telelovens afsnit VII.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 26.Bestemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen er øverste administrative myndighed for så vidt angårde afgørelser, som styrelsen træffer i forbindelse med afgørelse om udpegning af en administratorog udstedelse af tilladelser efter et udbud, jf. de foreslåede §§ 5 og 7.Med bestemmelsen fastsættes det således, at Erhvervsstyrelsens afgørelser efter de foreslåede §§ 5og 7 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelserne kan således ikkeindbringes for erhvervs- og vækstministeren, Teleklagenævnet eller Klagenævnet for Udbud. Disseafgørelser kan alene indbringes for domstolene i henhold til de almindelige forældelsesfrister.

Til stk. 3Der foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den ændring af domæneloven, der blevindført ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser omobligatorisk digital kommunikation.Den foreslåede stk. 3, medfører, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsens, Teleklagenævnets samt Klagenævnet for Domænenavnes afgørelser efter deregler, som erhvervs- og vækstministeren kan udstede efter den foreslåede § 43, ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed.Til § 40Den foreslåede bestemmelse er ny.Til stk. 1Bestemmelsen medfører en klar stillingtagen til spørgsmålet om opsættende virkning i forbindelsemed klager over styrelsens afgørelser. Bestemmelsen er inspireret af telelovens § 78.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klager til Teleklagenævnet over afgørelser truffet imedfør af den foreslåede § 47, stk. 1, anmodninger om at indsende oplysninger efteroplysningspligtbestemmelserne i den foreslåede § 42, stk. 1, samt styrelsens afgørelser omtvangsbøder i medfør af den foreslåede § 46, i udgangspunktet ikke kan tillægges opsættendevirkning.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Erhvervsstyrelsens indhentelse afoplysninger, håndhævelse af Erhvervsstyrelsens afgørelser med tvangsbøder og tilbagekaldelse aftilladelsen ikke forsinkes af klagen.I relation til lovforslagets §§ 42, stk. 1 og 46 foreslås muligheden for at tillægge en klageopsættende virkning som udgangspunkt afskåret, idet formålet med at pålægge tvangsbøder ellerindhente oplysninger kan forspildes, hvis udlevering af oplysninger skal afvente nævnets afgørelse isagen.I relation til lovforslagets § 47, stk. 1 foreslås muligheden for at tillægge en klage opsættendevirkning som udgangspunkt afskåret, idet § 47, stk. 1 alene forventes anvendt i ganske særligetilfælde, hvor tilbagekaldelsen af administratortilladelsen foretages på baggrund af varetagelse afvæsentlige hensyn, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 47, stk. 1.For god ordens skyld bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse ikke ændrer ved, at afgørelserom at tilbagekalde en tilladelse i medfør af § 47, stk. 1, anmodning om at indsende oplysninger efteroplysningspligtbestemmelserne i § 42, stk. 1, samt styrelsens afgørelser om tvangsbøder i medfør af§ 46 fortsat kan påklages til Teleklagenævnet.Til stk. 2Som undtagelse til hovedreglen i stk. 1 kan Teleklagenævnets formand undtagelsesvis tillægge enklage opsættende virkning, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. Det fremgår afformuleringen af den foreslåede bestemmelse, at muligheden herfor kun forudsættes anvendt, nårhelt særlige omstændigheder taler derfor.

Der kan som eksempel peges på, at en gennemførelse af Erhvervsstyrelsens afgørelser efter §§ 42,stk. 1, 46 eller 47, stk. 1, ville indebære uoprettelig skade i samfundet på grund af utilsigtedeforstyrrelser eller afbrud af den fortsatte drift og brug af et internetdomæne, der er særligt tildeltDanmark.Til stk. 3Teleklagenævnets formand kan i forbindelse med en afgørelse om at tillægge en klage opsættendevirkning knytte særlige vilkår hertil.Til § 41Den foreslåede bestemmelse er ny.Bestemmelsen indebærer, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet skal sikre, at afgørelser, dertræffes i medfør af loven, gøres offentligt tilgængelige. Formålet med bestemmelsen er at skabegennemsigtighed om den aktuelle regulering af internetdomæner. Bestemmelsen er inspireret aftelelovens § 72.Afgørelserne offentliggøres sædvanligvis i deres helhed dog under iagttagelse af relevantelovfæstede begrænsninger heraf i relevant lovgivning som eksempelvis persondatalovgivningenm.v.Til § 42Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 22, stk.1.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at kræve alleoplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt i forbindelse med administrationen af lovenog regler og tilladelser udstedt i medfør heraf, udleveret fra administrator. Bestemmelsen omfatterbåde konkrete sager, der måtte blive rejst af en eller flere parter, og sager, som styrelsen af egendrift tager op som led i styrelsens tilsynsvirksomhed.Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger og materiale, der relaterer sig til administratorsindgåelse af kontrakter med organisationer, selskaber m.v., der er interesseforbundne medadministrator, herunder eksempelvis et moderselskab, et datterselskab, underleverandører,registratorer m.v.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 25, stk.2.Formålet med bestemmelsen er at give Teleklagenævnet en tilsvarende hjemmel som i stk. 1, til atkræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt i forbindelse med nævnetsbehandling af konkrete sager efter denne lov.

Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 22, stk.2.Efter bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen indhente oplysninger hos administratorer afinternetdomæner, der er særligt tildelt Danmark, og derigennem eventuelle tilknyttede registratorerog klagenævn med henblik på offentliggørelse af statistik. Sådan oplysninger til statistik kan blandtandet omfatte det samlede antal registrerede domænenavne, priser, antal klagesager m.v.Til § 43Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 1a, der blevindført i domæneloven ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskelligelovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.Bestemmelsen vedrører obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af domæneloven og reglerudstedt i medfør af domæneloven.Til stk. 1Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af domæneloven ellerregler udstedt i medfør af domæneloven, skal foregå digitalt.Med myndigheder menes Erhvervsstyrelsen, Klagenævnet for domænenavne samtTeleklagenævnet. Disse myndigheder hører under erhvervs- og vækstministerens ressortområde.Forslaget indebærer blandt andet, at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, somer omfattet af domæneloven eller af regler, som er udstedt i medfør af domæneloven, ikke anses forbehørigt modtaget i myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitalemåde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndighederne på anden måde end den foreskrevne digitalemåde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens§ 7, at myndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikerepå den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Dvs. med sammeretsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelsem.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederog myndigheder om forhold, som er omfattet af domæneloven eller regler udstedt i medfør afdomænelove, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes at ske i løbet af 2013. På sigt vil

også borgere kunne forpligtes til at anvende digital kommunikation med myndigheder, når tiden ermoden til det.Ved henvendelser til myndigheder, kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyseren e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af enkonkret sag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges denpågældende en pligt til at underrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, indenden konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk blivervideresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af domæneloveneller regler udstedt i medfør af domæneloven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der blandt andetfastsættes regler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, afgørelser, herunder påbud m.v.,til den pågældende virksomheds og fysiske persons digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for depågældende at være tilsluttet den digitale postkasse.I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen tilobligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etfolkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendesvegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten henvises der tillov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation.Til stk. 2Efter den foreslåede stk. 2, kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemteit-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Til stk. 3Den foreslåede stk. 3, fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet fremtil adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til myndigheder, er myndigheden adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som myndigheder sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følgeaf it-problemer og lignende henvises der til lov nr. lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændringaf forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.Til § 44Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 1b, der blevindført i domæneloven ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskelligelovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.Bestemmelsen vedrører obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af domæneloven og reglerudstedt i medfør af domæneloven.Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atmyndighederne, jf. den foreslåede § 43, stk. 1, og bemærkningerne hertil, kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter domæneloven eller regler udstedt i medfør af domæneloven udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Foren nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav henvises der til lov nr. 1231 af 18.december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.Til § 45Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 1c, der blevindført i domæneloven ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskelligelovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.Bestemmelsen vedrører obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af domæneloven og reglerudstedt i medfør af domæneloven.Bestemmelsen vedrører alene forhold, som er reguleret af lovforslaget. Ny lovregulering omidentifikationskrav i forvaltningsloven vil ikke påvirke anvendelsen af denne bestemmelse, ligesomdenne lovs bestemmelser om digital kommunikation ikke vil påvirke anvendelsen af andre love,f.eks. forvaltningsloven, persondataloven eller offentlighedsloven. Forvaltningslovens

bestemmelser om identifikationskrav kan træde i stedet for lovforslagets regler om digitalkommunikation, hvorfor der ikke indføres en pligt til at anvende bemyndigelsen i lovforslaget.Den foreslåede bestemmelse vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der erudstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, Teleklagenævnet og Klagenævnet for domænenavne. Dvs.der er tale om dokumenter, som er udstedt af en virksomhed eller en fysisk person, herunderrevisionsvirksomheder og revisorer.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af domæneloven eller forskrifter udstedt imedfør af domæneloven. Der kan f.eks. være tale om indsendelse af rapporter, redegørelser oganden dokumentation for opfyldelse af krav i henhold til tilladelsen, som udstedes i medfør af denforeslåede § 7.Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter og bilag hertil skalvære underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde endved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om,at underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til lov nr. lov nr. 1231 af 18. december 2012 omændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.Til § 46Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 24.Den foreslåede bestemmelse indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for at kunne pålæggetvangsbøder i forhold til den gældende lovs § 24. Den gældende lov har hidtil afgrænset området fortvangsbøder specifikt til lovens mere tekniske bestemmelser om drift (gældende § 7, stk. 1 – 4),database over registranter (gældende § 8, stk. 1) og fortsat drift ved administrators ophør (gældende§ 17, stk. 1 og 2). Den foreslåede bestemmelse gør i modsætning hertil tvangsbøder til et middel,der kan bringes i anvendelse til at gennemtvinge Erhvervsstyrelsens afgørelser, hvor det er relevantpå tværs af lovens bestemmelser i lighed med udstrækningen af anvendelsesområdet af eksempelvistelelovens § 79 om tvangsbøder.Begrundelsen for denne udvidelse er, at internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, udgør enså væsentlig del af internettets infrastruktur for danske borgere og virksomheder, at både detsfunktion og administration bør sikres særligt. Samtlige af domænelovens bestemmelser, samt reglerog vilkår i tilladelser fastsat i medfør heraf, bidrager til at sikre integriteten og stabiliteten iadministrationen af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Med henblik på at kunne sikreen reel mulighed for at håndhæve lovens bestemmelser, samt regler og vilkår i tilladelser fastsat imedfør heraf, foreslås den hidtidige skarpe afgrænsning af, hvilke bestemmelser, der kan knyttestvangsbøder til, ophævet. Hertil kommer, at udvidelsen af området for tvangsbøder giverErhvervsstyrelsen yderligere reaktionsmuligheder end de hidtidige, der i øvrigt kun består af påbudog tilbagekaldelse af tilladelser.

I princippet kan således overtrædelse af samtlige bestemmelser samt regler og vilkår i tilladelserfastsat i medfør heraf medføre tvangsbøder. Ved vurderingen af, om bestemmelsen skal bringes ianvendelse, vil der dog blive foretaget en proportionalitetsafvejning af formålet med tvangsbødenset i forhold til overtrædelsens karakter, herunder betydningen af overtrædelsen i relation tilintegriteten og stabiliteten i administrationen af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.Brugen af tvangsbøder forudsætter, at der forinden er udstedt en afgørelse med et påbud om atbringe overtrædelsen til ophør, og at administrator ikke indenfor en af Erhvervsstyrelsen iafgørelsen fastsat rimelig frist afhjælper situationen.Ved fastsættelse af tvangsbødernes størrelse bør det sikres, at beløbet er adfærdsregulerende foradministratoren.Til § 47Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 20.Bestemmelsen er omskrevet, og det er tydeliggjort, at Erhvervsstyrelsen også kan tilbagekalde entilladelse, hvis administrators virksomhed i løbet af en tilladelsesperiode måtte ophøre af andregrunde end udløbet af tilladelsen.Til stk. 1Med bestemmelsen gives Erhvervsstyrelsen hjemmel til at kunne tilbagekalde en tilladelse udstedti medfør af loven, hvis administrator groft eller gentagne gange overtræder loven, regler fastsat imedfør af loven eller vilkår fastsat i administrators tilladelse.Ved vurderingen af, om bestemmelsen skal bringes i anvendelse i tilfælde af grove eller gentagneovertrædelser af loven m.v., skal der foretages en proportionalitetsafvejning af tilbagekaldelsen iforhold til overtrædelsens karakter, herunder betydningen af overtrædelserne i relation tilintegriteten og stabiliteten i administrationen af internetdomæner, der særligt er tildelt Danmark.Overtrædelse af loven eller vilkår omfatter også den situation, at administrators virksomhed i entilladelsesperiode ophører af andre årsager end udløbet af tilladelsen.Tilbagekaldelse kan ske ved enhver form for ophør, hvor administrator ikke kan eller vilvidereføre administrationen i overensstemmelse med de opstillede betingelser. Der kan i dennesituation eksempelvis være tale om ophør på grund af administrators konkurs eller en frivilligafvikling af eller tilbagetræden fra sit virke som administrator for det aktuelle internetdomæne. Isådanne situationer kan en tilladelse tilbagekaldes af Erhvervsstyrelsen, når den fornødne sikkerhedfor administrators konkurs eller vilje til ophør er tilstede.Til stk. 2Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, hvad der skal ske med etinternetdomæne, som er omfattet af den tilladelse, som Erhvervsstyrelsen har tilbagekaldt.Der henvises i den foreslåede bestemmelse til den foreslåede § 4, stk. 1, efter hvilken ministerenkan beslutte at iværksætte et nyt udbud.

Ministeren kan herudover med henvisning til den foreslåede bestemmelse beslutte, atadministrationen af det aktuelle internetdomæne midlertidigt skal overtages af Erhvervsstyrelsen,indtil en ny administrator udpeges i medfør af den foreslåede § 7.Ministeren kan med henvisning til den foreslåede § 4, stk. 1 beslutte, at det aktuelleinternetdomæne ikke skal bringes i anvendelse, hvis det eksempelvis viser sig, at der ikke længereer interesse for internetdomænet, uanset om det har været bragt i anvendelse.Til § 48Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den [X måned] 2014.Til stk. 2Det foreslås, at den gældende domænelov ophæves samtidigt med lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.Den nye lovs ikrafttræden medfører ikke, at Erhvervsstyrelsen straks skal afholde udbud overinternetdomænet .dk.Til stk. 3Forslaget indebærer, at sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efterde nye regler. Således vil eksempelvis sager, der verserer for klagenævnet, sager omErhvervsstyrelsens afgørelser samt klager over Erhvervsstyrelsen efter lovens ikrafttræden skullefærdigbehandles efter denne lov, uanset hvornår de er påbegyndt.Til stk. 4Det foreslås, at den tilladelse, som den daværende myndighed på området, IT- og Telestyrelsen, i2009 udstedte til Dansk Internet Forum (DIFO) vedrørende administrationen af internetdomænet.dk, fortsætter, indtil udpegningsperioden udløber eller andre grunde måtte tilsige, at den ophører.Til stk. 5Det foreslås, at administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af den gældende lov, opretholdes,indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves.Til stk. 6Det foreslås, at det nuværende klagenævn og klagenævnets nuværende medlemmer og suppleanterfortsætter i uændret form, indtil et nyt udpeges efter de foreslåede regler i kapitel 6. Dette skyldes,at klagenævnet beskikkes for 4 år ad gangen. Klagenævnet blev senest udpeget [den 22. juni 2013]og fortsætter derfor sit virke indtil [den 22. juni 2017].Til stk. 7

Som en konsekvens af indføjelsen af den foreslåede § 8 om fastsættelse af minimumsregler er derbehov for at kunne tage højde for en eksisterende tilladelses indhold i tilfælde af beslutning omforlængelse.Det foreslås på denne baggrund, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler i medfør af denforeslåede § 8, svarende til de i medfør af den gældende lovs § 4, stk. 2, fastsatte minimumskrav,hvis ministeren beslutter, at en tilladelse udstedt i medfør af den gældende lov forlænges. Defastsatte minimumskrav fremgår af udbudsmateriale til udbud af administrationen afinternetdomænet .dk af 19. december 2007 såvel som i tilladelsen til administration afinternetdomænet .dk.I sammenhæng hermed foreslås det, at Erhvervsstyrelsen udsteder en ny tilladelse til deneksisterende indehaver. Den nye tilladelse vil blive udstedt med uændret tilladelsesperiode, mensforlængelsen af tilladelsen vil fremgå af et tillæg til den nye tilladelse i henhold til den foreslåede §7, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at de gældende minimumskrav i deneksisterende tilladelse indføres i en bekendtgørelse fastsat af ministeren.Bestemmelsen er alene relevant i relation til den eksisterende tilladelse til administration afinternetdomænet .dk udstedt den 6. februar 2009.Til stk. 8Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen fastsætter vilkår i den nye tilladelse, der udstedes i medfør afstk. 7, i overensstemmelse med det afgivne tilbud.Den foreslåede bestemmelse har i lighed med stk. 7 til formål at sikre, at de gældende vilkår i deneksisterende tilladelse, videreføres i den nye tilladelse, jf. §§ 7, stk. 2 og 8.Bestemmelsen er alene relevant i relation til den eksisterende tilladelse til administration afinternetdomænet .dk udstedt den 6. februar 2009.Til § 49Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 29.Det foreslås med bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet Færøerne ogGrønland har fået overdraget kompetencen til at varetage administrationen af .fo og .gr.

Forslag

Afsnit I

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

§ 2.

§ 3.