Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 290
Offentligt
NOTATDET TALTE ORD GÆLDER
17. juni 2013
Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og
AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.
[Indledning]Tak for invitationen til at komme i udvalget i dag.
Udvalget har i spørgsmål AL, AM og AN bedt mig om atkommentere på en række forhold vedrørende Betalingsservice,som jeg vil komme tilbage til om lidt. Indledningsvist vil jegdog gerne afklare en række forhold vedrørende Betalingsser-vice.
[Generelt om Betalingsservice]
Betalingsservice er en betalingsform, der kaldes direkte debite-ring. Det betyder, at det er betalingsmodtageren, der igangsæt-ter betalingen direkte fra kundens konto. Betalingsservice ud-bydes af bankerne og Nets. I praksis udbyder bankerne Beta-lingsservice til kunderne, og Nets udbyder produktet til virk-somhederne, fx et forsikringsselskab.
Der findes også andre former for direkte debiteringer så somautomatisk kortbetaling, hvor fx et teleselskab tilbagevendendetrækker et beløb fra ens konto, når der er behov for det. Brugenaf andre direkte debiteringsløsninger ser ud til at have voksetde sidste par år. Men Betalingsservice er dog den langt mest
2/8
anvendte form for direkte debitering i Danmark, idet ca. 96pct. af danske husstande anvender Betalingsservice.
Overordnet mener jeg, at Betalingsservice er et velfungeredesystem og en effektiv betalingsform, der giver forbrugerne eten række fordele.
Betalingsservice giver blandt andet forbrugeren en overskueligoversigt over den kommende måneds betalinger, og forbruge-ren har nemt ved at afmelde betalinger, der er forkerte. Samti-dig er Betalingsservice væsentlig billigere end girokort, ogforbrugeren sparer tid, forbi betalingen foregår automatisk.
Men jeg mener naturligvis, at produktet skal administreres påen forsvarlig måde under ordnede forhold, så der ikke skerovertrædelser af fx Konkurrenceloven.
[Spørgsmål AL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at bankerne mis-bruger monopolet på betalingsservice og hæver gebyret for at bruge ord-ningen, så de tjener mere og mere på dette betalingssystem]
Jeg er blevet bedt om at oplyse, om det er rimeligt, at bankernehæver gebyret for Betalingsservice, så de tjener mere på beta-lingssystemet.
[Prisen på Betalingsservice og bankernes og Nets’ indtjening]
I gennemsnit koster en betaling via Betalingsservice ca. 5 kr.for en virksomhed. Prisen for at anvende Betalingsservice harligget fast de seneste par år. Den øgede brug af produktet og et2
3/8
større antal transaktioner har medført større indtjening hosNets og bankerne.
I Nationalbankens rapport fra 2011 om betalinger i Danmarkfremgår det, at Nets og bankernes gennemsnitlige omkostningudgør mellem 3,50 og 4,70 kr. pr. betaling med betalingsser-vice. De primære omkostninger er bl.a. kundeservice, admini-stration af betalingsaftaler og portoudgifter. Nationalbankenkonkluderer i sin rapport, at beregnet pr. betaling er Betalings-service den billigste opkrævningsform for samfundet som hel-hed.
[Undersøgelse af Betalingsservice]
Når der er tale om et meget kendt og udbredt produkt, og hvorindtjeningen virker høj, kan der naturligvis være anledning tilat undersøge et sådant produkt eller markedet nærmere. Derforgennemførte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en undersø-gelse af Betalingsservice i januar 2011.
Analysen konkluderede bl.a., at Betalingsservice er en effektivbetalingsform, men bekræftede, at Nets i perioden 2003-2008har haft en voksende indtjening på Betalingsservice og en rela-tiv høj overskudsgrad på mellem 10 og 16 pct.
Analysen påpegede, at Nets største omkostningspost udgjordeen betaling til bankerne for deres medvirken ved Betalingsser-vice. Dette forhold blev af styrelsen betegnet som usædvanligt,idet bankerne både fungerer som leverandører til Nets og sam-3
4/8
tidig ejere af Nets, og man kunne måske frygte, at der var taleom en overbetaling til bankerne.
Efter det daværende PBS fusionerede med NORDITO i 2009og blev til Nets, er de danske bankers indflydelse faldet ogdenne ”dobbeltrolle”, hvor danske banker både er ejere af ogleverandører til Nets, er mindre udtalt. Samtidig tyder det iføl-ge Nationalbankens rapport på, at der ikke foregår en overbeta-ling til bankerne. Det fremgår af rapporten, at den betalingbankerne modtager for sit bidrag til betalingsservice svarer tilde omkostninger, bankerne har.
Jeg kan oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analy-se ikke gav anledning til konkrete sager om overtrædelse afkonkurrenceloven. Det er nemlig ikke ulovligt at tjene pengepå et produkt, men det er ulovligt at misbruge en dominerendestilling i henhold til konkurrenceloven. I analysen fandtes derikke grundlag for at påbegynde en evt. misbrugssag mod Nets irelation til Betalingsservice.
Så helt overordnet mener jeg, at det er i orden at tjene penge pået produkt, så længe man overholder konkurrencereglerne, idetjeg samtidig hæfter mig ved, at Betalingsservice ifølge Natio-nalbanken er den billigste opkrævningsform for samfundetsom helhed set pr. betaling.
[Opfølgning på undersøgelsen af Betalingsservice fra 2011]
4
5/8
Men set i lyset af den seneste udvikling og den øgede fokus påproblemstillinger i forhold til Betalingsservice, synes jeg imid-lertid, at det er hensigtsmæssigt, at Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen følger op på undersøgelsen fra 2011 for at vurde-re, om der er forhold som har ændret sig, og om der på dennebaggrund nu kan være grundlag for at undersøge, om der ersket en overtrædelse af konkurrenceloven. Jeg har derfor bedtstyrelsen om at se på dette.
Lad mig i den forbindelse tilføje, at området for betalinger, så-vel fjernbetalinger som fysiske betalinger har stor fokus framyndighedernes side. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ersærlig opmærksomme på de konkurrence- og forbrugermæssi-ge udfordringer der findes på disse markeder, og følger løben-de markedets udvikling.
[Samrådsspørgsmål AM: Vil ministeren overveje en regulering af prisenfor at bruge betalingsservice – eventuelt på samme måde, som betalingenfor at bruge Dankort er reguleret?
Samrådsspørgsmål AN: Vil ministeren overveje at lade Nationalbankendrive et lignende system som Betalingsservice, der økonomiske hviler isig selv. ]
[Regulering af Betalingsservice]
Jeg er samtidig blevet spurgt til, om jeg vil overveje en regule-ring af prisen for Betalingsservice eller lade Nationalbankendrive et lignende drive et lignende system som betalingsser-vice. Jeg vil besvare de to spørgsmål samlet.5
6/8
Overordnet mener jeg ikke, at en specifik regulering af Beta-lingsservice vil være hensigtsmæssig. Hvis vi gennem lovgiv-ning gør Betalingsservice til et billigere produkt, vil produktetfå en mere gunstig position i forhold til eventuelt andre og nyebetalingsformer, der kan vise sig at være mere effektive.
Betalingsservice kan derved få en konkurrencemæssig fordel,hvis prisen reguleres eller produktet gøres gratis over for for-brugere. Det kan afskrække nye aktører fra det danske marked,og hæmme udviklingen af nye og mere effektive betalingsløs-ninger. Endelig kan det hindre videreudviklingen af Betalings-service, og risikere at Nets og bankerne vil stoppe med at ud-byde produktet, hvis det ikke kan betale sig.
[Betalingssystem drevet af Nationalbanken]
På samme måde vil det være en konkurrencemæssig skævrid-ning, hvis Nationalbanken begynder at udbyde prisreguleretBetalingsservice i konkurrence med de øvrige løsninger påmarkedet. Nationalbanken fastlægger de overordnede rammerfor den danske pengepolitik, og jeg mener ikke, at det er hen-sigtsmæssigt, hvis Nationalbanken skal udbyde kommercielleprodukter.
Det vil give Betalingsservice en meget gunstig position i for-hold til andre betalinger, og vil kunne afskrække nye aktører iat udvikle bedre og billigere løsninger.
6
7/8
Jeg vil samtidig gerne understrege, at Nationalbanken i medføraf Nationalbankloven er uafhængig. Men jeg har forelagtspørgsmålet for Nationalbanken, der har svaret, at det ikke erNationalbankens opgave at drive et produkt som Betalingsser-vice.
Nationalbanken oplyser, at udvikling og etablering af et nytsystem vil være kompliceret og omkostningsfuldt for Natio-nalbanken. Det er af historiske grunde, at Nationalbanken i dagejer en mindre andel af Nets, som driver Betalingsservice.
Det er samtidig vigtigt at understrege, som jeg også tidligerehar nævnt, at der foreligger alternative betalingsprodukter tilBetalingsservice. Disse alternativer er ofte væsentligt billigere,men indeholder ikke samme oversigt over betalingerne, somBetalingsservice gør. Synes man at Betalingsservice er fordyrt, kan man derfor benytte væsentligt billigere og en smulemere enkle produkter.
Jeg mener dog ikke, at vi skal forholde os passive. Det er ogsåderfor, at jeg som nævnt vil bede styrelsen følge op på konklu-sionerne fra sin analyse i 2011.[Afslutning]
Det gælder derfor om, at både forbrugere og virksomheder erbevidste om de gebyrer, der er forbundet med at anvende for-skellige betalingsprodukter, og er opmærksomme på at vælgedem, de finder billigst og mest effektive.7
8/8
En øget fokus på alternative produkter vil presse konkurrencenpå Betalingsservice, ligesom forretninger også kan forsøge atfå en rabat på Betalingsservice.
Både forbrugere og virksomheder kan derfor skærpe konkur-rencen på dette marked, ved at være opmærksomme på at væl-ge de meste effektive og billigste betalingsprodukter.
På denne måde er der potentiale for et mere konkurrenceprægetmarked, og derved også et nedadgående pres på prisen for Be-talingsservice.
Tak for ordet.
8
