Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstituttermv.- Generel indstillingKOM(2012) 280Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet(Evt. ) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumen-ter (MiFID/MiFIR)- Generel indstillingKOM(2011) 656, KOM(2011) 652Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet(Evt.) Forslag til direktiv om ændring af direktiv om administrativtsamarbejde på beskatningsområdet (automatisk informationsud-veksling)-Præsentation fra KommissionenKOM-dokumenter foreligger ikke(Evt.) Udkast til EU’s budget for 2014-Præsentation fra KommissionenKOM-dokument foreligger ikke(Nyt evt.punkt) Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiskeemner og (nyt evt.) rapport om skatteemner under Konkurrence-evnepagten-TilslutningKOM-dokument foreligger ikke(Nyt evt.punkt) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Rapport tilRådet og evt. udkast til rådskonklusioner.-TilslutningKOM-dokument foreligger ikke(Nyt) Policyudvikling på klima- og energiområdet – opfølgning påDER den 22. maj 2013.-StatusKOM (2013) 169Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde medØkonomi- og Indenrigsministeriet

Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af DER den 27.-28. juni 2013: Det europæiskesemester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer ognationale reformprogrammer samt anbefalinger til landenes økonomiske politik,anbefalinger til euroområdet og konklusioner om KroatienKOM(2013)350-356, KOM(2013)359-360, KOM(2013)362, KOM(2013)364-71,KOM(2013)373-378, KOM(2013)379ResuméSom led i det europæiske semester og udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagtenskal der på ECOFIN d. 21. juni opnås enighed om udtalelser om EU-landenes stabili-tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt landespecifikkeanbefalinger til EU-landene og anbefalinger til euroområdet som helhed på baggrundaf udkast fra Kommissionen. Kommissionens udkast og analyser tager udgangspunkt ilandenes stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammerindleveret i april 2013. I lyset af styrkelsen af det økonomiske samarbejde og de aktu-elle økonomiske udfordringer i en række EU-lande, er der stor fokus på udtalelserneog anbefalingerne. Det Europæiske Råd skal på mødet d. 27.-28. juni 2013 tilslutte sigde landespecifikke anbefalinger, hvorefter de formelt vedtages på ECOFIN i juli.ECOFIN ventes også at vedtage konklusioner om Kroatien.BaggrundFormålet med det europæiske semester er at styrke ex-ante koordinationen af denøkonomiske politik, dvs. at gennemføre en samlet drøftelse og vedtage anbefalinger tillandenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelseaf national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for detefterfølgende budgetår i efteråret. EU-landene skal under det europæiske semesterhvert år i april fremlægge både stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samtnationale reformprogrammer (NRP).Istabilitets- og konvergensprogrammerne(programmer for henholdsvis eurolande ogikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relati-on til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for fi-nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for derespenge- og valutakurspolitik. Programmerne redegør for landenes planer for overhol-delse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af evt. henstillin-ger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt landets fremskridt mod sitmellemfristede finanspolitiske mål (MTO).I denationale reformprogrammerredegør landene dels for opfølgningen på de lande-specifikke anbefalinger fra 2012 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nyetiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr.beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion. For de lande, der ermed i Konkurrenceevnepagten (europluspagten) vil det nationale reformprogram lige-ledes indeholde indmeldinger og vurdering af forpligtelser under europluspagten, hvorde overordnede mål er styrket konkurrenceevne, højere beskæftigelse, styrket finans-politisk holdbarhed og understøttelse af finansiel stabilitet.Danmark deltager i europluspagten sammen med alle eurolandene og fem andre ikke-eurolande (Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien).ProcesKommissionen har den 29. maj 2013 offentliggjort vurderinger af landenes program-mer samt udkast til Rådets udtalelser om landenes programmer, der inkluderer dekonkrete landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøfter den 20. juni de landespecifikke

anbefalinger vedrørende beskæftigelse. ECOFIN drøfter den 21. juni udtalelser oglandespecifikke anbefalinger vedrørende økonomisk politik m.v.Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger den 27.-28.juni mhp. endelig formel vedtagelse på ECOFIN den 9. juli. Som følge af six-packenvedtaget i 2011, som styrker det økonomiske samarbejde i EU, skal de ændringer,som Rådet måtte vedtage i forhold til Kommissionens udkast, forklares og begrundesoffentligt ifølge det såkaldte ”følg eller forklar”-princip.IndholdNedenfor følger først en kort gennemgang af de centrale elementer i det danske Kon-vergensprogram og Nationale Reformprogram. Herefter uddybes Kommissionensudtalelse om Danmark på grundlag af de danske programmer samt Kommissionensudkast til Rådets anbefalinger til Danmark. Efterfølgende gennemgås centrale ele-menter i Kommissionens udkast til Rådets anbefalinger til de enkelte EU-lande.Danmarks konvergensprogramDanmarks konvergensprogram 2013 fastlægger på basis af forventningerne til detsamfundsøkonomiske forløb frem til 2020 de overordnede mål og strategier for fi-nanspolitikken og udviklingen i den offentlige saldo og gæld frem til 2020. Det fremgårbl.a. at:Genopretningen af dansk økonomi efter tilbageslaget i 2008 har vist sig atvære træg. Regeringen har taget en række initiativer for at øge efterspørgslenog holde hånden under beskæftigelsen på kort sigt. Disse initiativer er gen-nemført samtidig med, at finanspolitikken er tilrettelagt med henblik på at kon-solidere den offentlige økonomi og sikre sunde offentlige finanser.Der er med aftalerne om Vækstplan DK fra april 2013 gennemført tiltag, somstyrker produktivitetsvæksten og konkurrenceevnen i bred forstand. Aftalerneom SU og kontanthjælp, som er en del af Vækstplan DK, betyder sammenmed allerede gennemførte reformer, at uddannelsesniveauet og den samledearbejdsindsats forøges. Herudover lægger reformprogrammet op til en fortsatmodernisering af den offentlige sektor.Vækstplan DK fastholder målet om sunde offentlige finanser. Planen er tilret-telagt, så den dels stimulerer aktiviteten på kort sigt, og dels forbedrer virk-somhedernes konkurrenceevne og produktivitet. Derved giver den danskevirksomheder bedre muligheder for at udnytte et kommende internationalt op-sving. Hertil kommer, at planen sigter mod at forbedre betingelserne for høje-re langsigtet vækst og øget effektivitet i den offentlige sektor.Målet om en ekstra vækst på 40 mia. kr. svarende til at BNP-væksten skalforøges med i gennemsnit 1/3 pct.-point årligt i perioden 2014-2020 indfrisgennem to af de tre reformspor. For det første gennemføres tiltag, som for-bedrer erhvervslivets rammevilkår. Det styrker konkurrenceevnen og beskæf-tigelsen og løfter produktiviteten. For det andet videreføres og udbygges initia-tiver til at øge uddannelsesniveauet, og der gennemføres fortsatte reformermed det formål at øge den strukturelle beskæftigelse. For det tredje læggerregeringen op til fortsat holdbare offentlige finanser og en styrket modernise-ringsdagsorden for den offentlige sektor. Det er konkret målet, at der gennemmodernisering af den offentlige sektor frigøres i alt 12 mia. kr. frem mod 2020til forbedringer af den offentlige service på højt prioriterede områder.De tre langsigtede reformspor vil skabe fundamentet for øget beskæftigelseog fornyet vækst, herunder at den private beskæftigelse kan vokse svarendetil i alt 150.000 fuldtidspersoner frem mod 2020.

Der henvises i øvrigt tilDanmarks konvergensprogram 2013af 30. april 2013, der eroversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogramECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse omdet danske konvergensprogram med følgende indhold:Det makroøkonomiske scenarium, som fremskrivningerne i programmet base-res på, er plausible. Antagelserne om vækst på hhv. 0,7 og 1,6 pct. af BNP i2013 og 2014 er generelt på linje med de hhv. 0,7 og 1,7 pct. af BNP, somKommissionen forventer i sin forårsprognose 2013.De forventede offentlige underskud i konvergensprogrammet på hhv. 1,7 og1,8 pct. af BNP i 2013 og 2014 er i overensstemmelse med henstillingen un-der proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.Budgetstrategien i konvergensprogrammet har som mål at korrigere det ufor-holdsmæssigt store underskud inden for fristen i 2013 og nå det mellemfriste-de mål om et strukturelt budgetunderskud på højst 0,5 pct. af BNP i 2013.Den gennemsnitlige årlige finanspolitiske stramning i perioden 2011-2013 er ioverensstemmelse med Rådets henstilling under proceduren for uforholds-mæssigt store underskud.Den reale vækst i de offentlige udgifter (inklusiv diskretionære tiltag på ind-tægtssiden) er skønnet til nulvækst i 2013 og til 0,4 pct. in 2014, hvilket bety-der at udgiftsreglen i Stabilitets- og Vækstpagten er opfyldt for begge år.De offentlige finanser i Danmark er generelt sunde og Danmark overholder al-lerede sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo. Det er afgørende forDanmark at fastholde en sund og holdbar finanspolitik og bevare underskud-det under referenceværdien på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten,herunder i lyset af den aldrende befolkning og den ambitiøse velfærdspolitik.Danmarks nationale reformprogramDanmarks Nationale Reformprogram for 2013 gør status over opfølgningen på delandespecifikke anbefalinger, som blev rettet til Danmark under sidste års runde af deteuropæiske semester. Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med må-lene for regeringens politik. Fra dansk side er der allerede igangsat en del tiltag, ogflere vil blive taget på de områder, anbefalingerne vedrører. Der er blandt andet gen-nemført og planlagt reformer med henblik på at sikre holdbare offentlige finanser, øgearbejdsudbuddet, forbedre uddannelsessystemet, øge konkurrencen samt styrke sta-biliteten på boligmarkedet og i det finansielle system.Programmet redegør ligeledes for de reformtiltag, som Danmark allerede har taget ogvil tage, herunder for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-reformstrategiens femoverordnede EU-mål. De danske mål under EU 2020 er: 1) En strukturel beskæftigel-sesfrekvens på 80 pct.; 2) 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling; 3)Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Vedva-

rende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forholdtil i 2005; 4) Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og øgetandel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannel-se, til mindst 40 pct.; samt 5) Reduktion i antallet af personer i husstande med lavbeskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.Endelig redegør programmet for Danmarks udmøntning af konkurrenceevnepagten.Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af konkurrenceevnepagtens mål vedrø-rer 1) styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser (skattereform,reform af førtidspension og fleksjob, reform af SU og kontanthjælp, Vækstplan DKinitiativer vedr. privat jobskabelse) 2) Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring (budget-lov og fastlæggelse af udgiftslofter, Vækstplan DK initiativer vedr. modernisering afden offentlige sektor) 3) styrket konkurrence og produktivitet (udspillet ”Styrket konkur-rence til gavn for Danmark”, Produktivitetskommissionen og vækstteams, VækstplanDK initiativer vedr. fremme af produktivitet) 4) finansiel stabilitet (initiativer vedrørendevelfungerende realkredit, herunder brancheinitiativer, SIFI-udvalgets anbefalinger omudpegning og krav til systemisk vigtige kreditinstitutter).Der henvises i øvrigt tilDanmarks nationale reformprogram 2013af 30. april 2013, derer oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.Vurdering af Danmarks nationale reformprogramKommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformpro-gram:Reformerne af førtidspension og fleksjobordningen er væsentlige bidrag til atstyrke det danske arbejdsudbud. Det er imidlertid fortsat en udfordring at fåforbedret arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der befinder sig længstvæk fra beskæftigelse, herunder indvandrere, langtidsledige og lavtuddanne-de. Det anerkendes, at den danske regering har en ambitiøs reformdagsor-den, men det er vigtigt at den danske ”flexicurity” model fortsat bidrager til atlette overgangen mellem arbejdsløshed og arbejde og samtidig begrænsermarginalisering og social eksklusion. Det er i den forbindelse centralt med ud-dannelse, træning og opkvalificering.Uddannelse er med rette en klar prioritet for Danmark. Der er behov for enfortsat indsats for at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten i uddan-nelses- og træningssystemerne, herunder ved at gennemføre allerede påbe-gyndte reformer. Den foreslåede reform af folkeskolen peger i den rigtige ret-ning og må forventes at have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten iskolesystemet og kvaliteten af uddannelse, herunder på elevernes uddannel-sesniveau. Der er taget skridt til at forbedre erhvervsuddannelserne for ungeog sikre de nødvendige private praktikpladser. Der er nedsat et udvalg om er-hvervsuddannelserne bestående af regeringen, kommuner og regioner samtsociale parter. Udvalget skal finde en permanent løsning til at sikre de nød-vendige private praktikpladser og øge kvaliteten i voksen- og efteruddannel-sessystemet (VEU). At finde holdbare og ambitiøse løsninger vedr. manglenpå praktikpladser og de høje frafaldsprocenter i ungdomsuddannelsessyste-met vil bidrage til, at Danmark er bedre forberedt til den fremtidige efterspørg-sel efter færdigheder på arbejdsmarkedet og vil bidrage til at sikre og forbedreden danske produktivitet.Danmark kunne skabe højere økonomisk vækst ved at fjerne barrierene forkonkurrence i servicesektoren, givet vigtigheden af denne sektor i dansk øko-nomi. Den danske regering præsenterede i 2012 en ny konkurrencelovgiv-ning, der udgør et væsentligt skridt i den rigtige retning. Revisionen af konkur-renceloven med mere effektive håndhævelses-mekanismer svarer fuldt på

den landespecifikke anbefaling herom i 2012. Der kan dog gøres mere for atsikre effektive tiltag i forhold til at styrke konkurrence og markedets funktion itilvejebringelsen af offentlige tjenester.Der har over det seneste været år været gennemført mange analyser bådenationalt og på EU-niveau af husholdningernes gæld og vurderinger af, omgælden udgør en trussel for den finansielle og økonomiske stabilitet. Risicienefor den finansielle stabilitet synes i øjeblikket at være begrænsede, men om-rådet kræver konstant overvågning. De danske myndigheder har gennemførten række tiltag for at gøre realkreditsystemet mere robust. Det drejer sig bl.a.om en ordning til risikomærkning af boliglån og restriktioner på realkreditlånmed variabel rente og/eller afdragsfrihed. Realkreditinstitutterne har også ta-get egne initiativer for at reducere behovet for supplerende sikkerhedsstillelse.Alle disse tiltag går i den rigtige retning, men det kræver nøje overvågning atkunne vurdere, om de har den ønskede virkning. Kommissionen vil overvågeopfølgning på området. Med tiden bør der ses på den danske ejendomsbe-skatning med henblik på at reducere forvridningerne og styrke dens konjunk-turdæmpende effekt.Kommissionen har bl.a. vurderet Danmarks nationale reformprogram og kon-vergensprogram i lyset af Kommissionens dybdegående analyse af Danmarksom led i den nye proces vedr. forebyggelse og korrektion af makroøkonomiskubalancer. De anbefalinger, som der kan udstedes i medfør af i forordningenvedr. makroubalanceproceduren, er primært afspejlet i anbefaling nr. 3 herun-der.

Rådets landespecifikke anbefalinger til DanmarkRådet ventes som en del af udtalelsen om konvergensprogrammet, det nationale re-formprogram og de danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten at vedtagelandespecifikke anbefalinger til Danmark. Rådet ventes på basis af udkastet fra Kom-missionen, at anbefale Danmark at:1. Gennemføre den finanspolitiske strategi for 2013 som planlagt for at sikreen korrektion af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud senest i2013. Derudover at implementere den finanspolitiske strategi for 2014 ogfrem med henblik på at sikre tilstrækkelige finanspolitiske tilpasninger medhenblik på fortsat at efterleve det mellemfristede mål (MTO).2. Tage yderligere skridt til at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen (em-ployability) for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet,herunder indvandrere, langtidsledige og lavtuddannede. Forbedre kvalite-ten af erhvervsuddannelserne for at mindske frafaldet og øge antallet afpraktikpladser. Gennemføre reformerne af folkeskolen for at øge uddan-nelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessy-stemet.3. Fortsætte bestræbelserne på at fjerne konkurrencebarrierer i servicesek-toren, herunder i hhv. detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, ogøge effektiviteten i leveringen af offentlige tjenester.Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til øvrige EU-lande og euroområdetRådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for EU-landene påbaggrund af deres stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogram-mer og landenes indmeldinger under konkurrenceevnepagten (europluspagten). Pro-gramlandene (Grækenland, Portugal, Irland og Cypern) modtager ikke landespecifikkeanbefalinger, idet de er underlagt mere intensiv overvågning under programmerne.Rådet ventes på basis af udkast fra Kommissionen bl.a. at anbefale at:Euroområdet1) tager fælles handling i eurogruppen for at sikre en sammenhængende politik påtværs af euroområdet og træffer de nødvendige politikbeslutninger for at sikre et vel-fungerende euroområde. Eurogruppen skal som led i den styrkede overvågning spille

en central rolle i at koordinere og overvåge reformer på nationalt niveau og i euroom-rådet;2) sikrer at eurogruppen overvåger og koordinerer finanspolitik i eurolandene og denheraf følgende finanspolitik for euroområdet som helhed, herunder drøfter Kommissi-onens vurdering af de enkelte eurolandes budgetplaner. Koordineringen skal bidragetil at sikre, at den finanspolitiske tilpasning (defineret i strukturelle termer) er differenti-eret i lyset af de enkelte eurolandes økonomiske og budgetmæssige situation og atkonsolideringen er understøttet af et samlet effektivt og vækstvenligt miks af udgifterog indtægter og af passende strukturreformer, der øger det økonomiske vækstpoten-tiale;3) i eurogruppen analyserer årsagerne til de forskellige låneomkostninger særligt forsmå og mellemstore virksomheder på tværs af eurolandene samt undersøger konse-kvenserne af og kommer med anbefalinger ift. at håndtere fragmenteringen af de fi-nansielle markeder i euroområdet4) bygger videre på de seneste års rekapitalisering og omstrukturering og fremmerbankernes balancer yderligere med henblik på at mindske opsplitningen af det indremarked og forbedre kreditstrømmen til den reale økonomi, herunder særligt små- ogmellemstore virksomheder. Det drejer sig bl.a. om at sikre rettidige stresstests udførtaf den fælles tilsynsmekanisme (SSM) og den europæiske banktilsynsmyndighed(EBA), at sikre troværdige ”backstops” og at fremskynde de næste skridt mod etable-ringen af den fælles bankunion;5) ex-antekoordinerer eurolandenes større økonomiske reformplaner, overvåger im-plementeringen af strukturreformer og disses effekt på euroområdet, fremmer yderli-gere tilpasninger i euroområder på en balanceret og strukturel måde samt tager denødvendige skridt til en effektiv implementering af proceduren for makroøkonomiskeubalancer.Belgien1) vedtager supplerende tiltag for at sikre den strukturelle stramning i overensstem-melse med henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013og fremlægger vækstvenlige strukturtiltag for 2014, der kan sikre en holdbar korrektionaf underskuddet og sikre tilstrækkelig fremskridt mod det mellemfristede mål (MTO);2) øger indsatsen for at lukke gabet mellem den effektive og lovpligtige pensionsalder,herunder ved at udfase tidlig tilbagetrækning; fremskynder vedtagelsen af beslutnin-gen om at knytte den lovpligtige pensionsalder til forventet levetid; fortsætter med atforbedre omkostningseffektiviteten i de offentlige aldersrelaterede udgifter; 3) genska-ber konkurrenceevnen, bl.a. gennem den igangværende reform af lønindekserings-systemet; 4) præsenterer konkrete strukturtiltag til at forbedre konkurrencen i service-sektoren; fortsætter med at forbedre forholdene i energisektoren, bl.a. ved at reduceredistributions- og detailomkostningerne; 5) fremsætter konkrete forslag til at flytte skat-tebyrden fra arbejde til områder, der er mindre forvridende, herunder miljøbeskatning;simplificerer skattesystemet bl.a. ved at reducere brugen af skatteudgifter; 6) sikrer eneffektiv håndhævelse af jobsøgningskravene for arbejdsløse og tager tiltag til at øgeden interregionale arbejdsmobilitet; 7) tager konkrete tiltag og aftaler en klar arbejds-deling mellem staten og de regionale myndigheder med henblik på at sikre fremskridtift. at reducere udledning af drivhusgasser.Bulgarien1) bevarer den sunde finanspolitik ved at overholde det mellemfristede mål (MTO) ogforfølger en vækstvenlig finanspolitik; generelt styrker skattelovgivning og skatteop-krævning; etablerer en institution til uafhængig overvågning af finanspolitikken; 2)udfaser mulighederne for tidlig tilbagetrækning og indfører samme lovpligtige pensi-onsalder for mænd og kvinder; 3) fremskynder gennemførelsen af det nationale ung-domsbeskæftigelsesinitiativ og fremmer aktiv arbejdsmarkedspolitik; 4) vedtager sko-leloven og fremskynder reformen af de videregående uddannelser; sikrer effektiv ad-gang til sundhedsydelser; 5) træffer flere foranstaltninger for at forbedre forretnings-klimaet, herunder ved at reducere administrative barrierer, bekæmpe korruption ogforbedre adgangen til kapital for små- og mellemstore virksomheder; 6) fremskynder

absorptionen af EU-midler; 7) styrker uafhængigheden af de nationale tilsyns- og kon-trolmyndigheder og deres administrative kapacitet inden for områder som bl.a. trans-port og energi.Estland1) forfølger en vækstvenlig finanspolitik og bevarer en sund finanspolitik som planlagtog sikrer overholdelse det mellemfristede mål (MTO) over programperioden; supplererden planlagte budgetregel med mere bindende flerårige udgiftslofter; 2) styrker incita-menter til at arbejde gennem tilpasninger i de forskellige sociale ydelser; 3) fortsætterindsatsen for at sikre arbejdsmarkedsrelevansen i oplæring og uddannelsessystemet,herunder involverer sociale parter og gennemfører tiltag for at håndtere ungdomsar-bejdsløsheden; styrker samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verdenog indsatsen for at gøre forskningssystemet mere internationalt; 4) forbedrer energief-fektiviteten samt styrker incitamenter til at tage miljømæssige hensyn; 5) sikrer enbedre balance mellem kommunernes indtægter og deres ansvarsområder og styrkereffektiviteten i de lokale administrationer og kvaliteten af offentlige tjenesteydelser.Finland1) forfølger en vækstvenlig finanspolitik og fastholder en sund finanspolitik som allere-de planlagt og dermed sikrer overholdelse af det mellemfristede mål (MTO) over pro-gramperioden. Fortsætter med at gennemføre en årlig analyse af det aldersrelateredeholdbarhedsgab og justerer de offentlige udgifter og indtægter i overensstemmelsemed langsigtede mål og behov. Sikrer omkostningseffektiviteten og holdbarheden iældreplejen; 2) sikrer effektiv implementering af de administrative reformer af de loka-le myndigheder for at opnå produktivitetsgevinster og besparelser i leveringen af of-fentlige tjenesteydelser; 3) tager yderligere tiltag for at øge erhvervsdeltagelsen forældre personer og tilpasse den minimum lovpligtige pensionsalder i forhold til forven-tet levetid; implementerer og overvåger effekten af tiltag til at forbedre unges og lang-tidslediges adgang til arbejdsmarkedet 4) fortsætter indsatsen for at forbedre konkur-rencen på vare- og tjenestemarkedet, særligt i detailsektoren; 5) styrker kapaciteten tilat levere innovative produkter, tjenester og høj-vækst virksomheder og fortsætter medat diversificere erhvervsstrukturen mod mindre energiintensive sektorer.Frankrig1) styrker og forfølger budgetstrategien for 2013 og forstærker troværdigheden afstramningen ved inden efteråret 2013 at specificere og implementere de nødvendigetiltag for 2014 og frem med henblik på at sikre en holdbar korrektion af det uforholds-mæssigt store underskud senest i 2015 og gennemfører de strukturelle forbedringersom specificeret i henstillingen; fastholder en vækstvenlig konsolidering, implemente-rer ambitiøse strukturreformer for at fremme vækst og beskæftigelse og øger effektivi-teten i de offentlige udgifter; introducerer tiltag senest ved udgangen af 2013 for atsikre et holdbart pensionssystem, f.eks. ved at tilpasse indekseringsregler og øge denlovpligtige pensionsalder yderligere 2) sikrer en effektiv reduktion i arbejdsomkostnin-gerne gennem yderligere tiltag og sikrer at udviklingen i mindstelønnen understøtterkonkurrenceevne og jobskabelse; 3) tager yderligere initiativer til at forbedre virksom-hedernes rammevilkår samt udvikler virksomhedernes innovations- og eksportkapaci-tet, særligt for små- og mellemstore virksomheder, herunder ved at simplificere lovgiv-ningen; 4) styrker konkurrencen i servicesektoren, fjerner barrierer for en række tjene-ster samt regulerede tariffer på gas og elektricitet, øger konkurrencen inden for inden-landsk passagertransport; 5) forfølger indsatsen for et mere simpelt og effektivt skat-tesystem, øger indsatsen for at reducere og strømline indkomst- og selskabsbeskat-ningen, bringer de nedsatte momssatser tættere på standardsatsen, flytter skattebyr-den fra arbejdsindkomstbeskatning til forbrugs- og miljøbeskatning; 6) tager yderligereskridt til at bekæmpe segmentering på arbejdsmarkedet, hurtigt iværksætter en reformaf arbejdsløshedsunderstøttelses-systemet med henblik på at sikre systemets hold-barhed og de rigtige incitamenter; gennemfører arbejdsmarkedsforanstaltninger for atøge arbejdsmarkedstilknytningen for ældre personer og øger livslang læring; forbedrer

effektiviteten i de offentlige jobcentre, tager yderligere skridt til at forbedre overgangenfra uddannelse til arbejde f.eks. gennem en ungegaranti.Nederlandene1) forstærker og implementerer budgetstrategien understøttet af tilstrækkeligt specifi-cerede tiltag; sikrer en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt storeunderskud senest i 2014 og sikrer den strukturelle stramning i overensstemmelsehenstillingen; beskytter vækstfremmende udgiftsområder som f.eks. uddannelse ogforskning; 2) styrker indsatsen for en gradvis reform af boligmarkedet, herunder frem-skynder den planlagte reduktion af rentefradrag for boliglån og sikrer en mere mar-kedsorienteret prismekanisme på lejeboligmarkedet; 3) justerer den anden pensions-søjle i samarbejde med sociale parter for at sikre en passende fordeling af omkostnin-ger og risici mellem generationer; understøtter den gradvise stigning i den lovpligtigepensionsalder med initiativer, der øger erhvervsdeltagelsen for særligt ældre; imple-menterer reformer af ældreplejen for at gøre den mere omkostningseffektiv; 4) tagerflere initiativer til at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen særligt for personer der befin-der sig i marginen af arbejdsmarkedet; fortsætter med at mindske skattehindringer forarbejde og adresserer arbejdsmarkedsstivheder, herunder ved reformen af lovgivnin-gen om jobbeskyttelse og systemet for arbejdsløshedsunderstøttelse.Italien1) sikrer at underskuddet forbliver under 3 pct. af BNP i 2013 ved fuldt ud at imple-mentere de planlagte tiltag; forfølger den strukturelle stramning i en passende hastig-hed og gennem vækstvenlig konsolidering med henblik på at nå og fastholde det mel-lemfristede mål (MTO) fra 2014, sikrer at gælden som andel af BNP bliver bragt ned;fortsætter med holdbart at forbedre kvaliteten og effektiviteten i de offentlige udgifter2) sikrer en rettidig implementering af og opfølgning på igangværende reformer, her-under vedtagelse af lovgivning, styrker effektiviteten i den offentlige forvaltning ogforbedrer koordinationen mellem de forskellige regeringsniveauer, simplificerer deadministrative og lovmæssige rammer for borgere og virksomheder, forstærker denlovmæssige ramme for korruptionsbekæmpelse, vedtage tiltag for at sikre bedre for-valtning af EU-midler i de sydlige regioner; 3) fremmer en effektiv virksomhedsledelsei banksektoren og udviklingen af kapitalmarkeder 4) sikrer en effektiv implementeringaf arbejdsmarkeds- og lønreformer, fremmer en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunderstyrker erhvervsdeltagelse for kvinder og unge via en ungdomsgaranti, styrker er-hvervsuddannelse, sikrer en mere effektiv beskæftigelsesindsats samt tager yderlige-re tiltag på skoleområdet for at forbedre kvaliteten og forbygge tidlig frafald; 5) flytterskattebyrden fra arbejdsindkomst til forbrugs-, ejendoms- og miljøbeskatning; sernærmere på momsundtagelser, nedsatte momssatser og direkte skatteudgifter, fort-sætter indsatsen mod skatteunddragelse og skyggeøkonomien; 6) implementerertiltag, der sikrer markedsåbning inden for servicesektoren og forbedrer markedsad-gang for netværksindustrierne samt opgraderer infrastrukturkapaciteten med fokus påbl.a. energi og bredbånd.Letland1) forstærker budgetstrategien for at sikre, at afvigelsen fra det mellemfristede mål(MTO) kun kan tilskrives effekten af den gennemførte pensionsreform; omlægger be-skatning fra lavtlønsarbejde til varer, miljø og ejendom; sikrer overholdelse af skatte-regler og bekæmper skyggeøkonomien; styrker den finanspolitiske ramme igennembudgetlov og en flerårige budgetramme; 2) håndterer langtidsledighed og ungdomsar-bejdsløshed ved forbedringer af arbejdsløshedspolitikken og de sociale ydelser; for-bedrer unges jobmuligheder; 3) takler den høje grad af fattigdom, herunder børnefat-tigdom, ved reformer af de sociale ydelser; 4) implementerer de planlagte reformer afvideregående uddannelser og moderniserer forskningsinstitutionerne; 5) fortsætterenergieffektiviseringen; 6) afslutter det igangværende reformarbejde for at forbedreforvaltningen og effektiviteten i retssystemet.

Litauen1) sikrer en vækstvenlig finanspolitisk konsolidering og gennemfører den planlagtebudgetstrategi for at overholde det mellemfristede mål (MTO); prioriterer vækstfrem-mende udgifter; styrker den finanspolitiske ramme særligt ved indførelse af et binden-de udgiftsloft i den mellemsigtede budgetramme; evaluerer skattesystemet og overve-jer at øge ejendoms- og miljøafgifter og forsætter indsatsen for at forbedre overholdel-se af skatteregler; 2) vedtager en omfattende reform af pensionssystemet, herunderbl.a. via sammenkobling af pensionsalder med forventet levetid; 3) tackler den højearbejdsløshed for lavtuddannede og langtidsledige og forbedrer beskæftigelsesmulig-hederne for unge ved en aktiv arbejdsmarkedspolitik; 4) indfører konkrete tiltag for atreducere fattigdom og social udstødelse; 5) afslutter det igangværende reformarbejdevedr. statsejede virksomheder; 6) intensiverer tiltagene for at forbedre energieffektivi-seringen.Luxembourg1) bevarer sin sunde finanspolitiske position og fastholder det mellemfristede mål(MTO) for at sikre en langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser; styrker den fi-nanspolitiske styring ved indførelse af en mellemsigtet budgetramme; 2) begrænsergældsbias i selskabsskatten og udvider anvendelsen af den almindelige momssatsfrem for nedsatte satser; 3) begrænser de aldersrelaterede udgifter ved at omkost-ningseffektivisere langvarig pleje; styrker den for nyligt vedtagne pensionsreform ogindfører yderligere tiltag for at begrænse førtidspensioneringer; 4) på længere sigtgennemfører yderligere reformer af lønforhandlings- og lønindekseringssystemet ogoptrapper bestræbelserne på at diversificere økonomien og fremme private investe-ringer inden for forskning; 5) optrapper bestræbelserne på at reducere ungdomsar-bejdsløsheden; styrker den almene og de erhvervsmæssige uddannelser; igangsætteren målrettet indsats for at øge erhvervsfrekvensen for ældre; 6) intensiverer foran-staltningerne for at opfylde målene for reduktion af udledningen af ikke-kvotebelagtedrivhusgasser.MaltaKonkretiserer og implementerer de nødvendige tiltag for at opnå den årlige strukturellestramning fastsat i henstillingen mhp. at sikre en rettidig korrektion af det uforholds-mæssige store underskud i 2014; fortsætter en passende strukturel tilpasning for at nådet mellemfristede mål (MTO) i 2017; indfører en regelbaseret, bindende flerårig fi-nanspolitisk ramme i 2013; gennemfører konkrete tiltag for at forbedre overholdelsenaf skatteregler og bekæmpe skyggeøkonomien; reducerer gældsbias i selskabsskat-ten; 2) reformerer pensionssystemet og øger erhvervsfrekvensen blandt ældre; til-stræber reformer af sundhedsvæsenet og effektiviserer procedurerne for offentligeindkøb; 3) fortsætter indsatsen for at reducere skolefrafald og matche sammenhæn-gen mellem uddannelser og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet; fortsatstøtter forbedringen af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; 4) fortsætter bestræ-belserne for at diversificere og sikre energiforsyningen samt fastholder indsatsen for atfremme energieffektivitet; 5) styrker bestemmelserne vedr. lånenedskrivninger i bank-sektoren og fastholder en politisk indsat for at sikre et stringent banktilsyn; forbedrereffektiviteten i retssystemet.Polen1) forstærker og implementerer budgetstrategien for 2013 og videre frem understøttetaf konkrete tiltag i 2013 og 2014 for at sikre en holdbar og rettidig korrektion af detuforholdsmæssige store underskud i 2014; gennemfører ambitiøse strukturelle refor-mer for at øge tilpasningsevnen og forbedre potentialet for vækst og beskæftigelse;fortsætter den strukturelle tilpasning for at nå det mellemfristede mål (MTO) i 2016;minimerer nedskæringerne i vækstskabende investeringer, revurderer udgiftspolitik-kerne og omkostningseffektiviserer sundhedssektoren; forbedrer overholdelse af skat-teregler; 2) vedtager en permanent udgiftsregel i 2013 og styrker den budgetmæssigekoordinering mellem forskellige forvaltningsniveauer; 3) styrker indsatsen for at redu-cere ungdomsarbejdsløshed; bekæmper fattigdom blandt arbejdende og segmente-

Rumænien1) Gennemfører EU og IMF’s låneprogram; 2) sikrer en vækstvenlig finanspolitiskkonsolidering og implementerer budgetstrategien for 2013 og videre frem for at sikreoverholdelse af det mellemfristede mål (MTO) i 2015; forbedrer skatteopkrævningenog bekæmper sort arbejde; udligner pensionsalderen for mænd og kvinder samt un-derstøtter pensionsreformen ved at fremme ældres tilknytning til arbejdsmarkedet; 3)gennemfører reformer af sundhedssektoren; 4) forbedrer beskæftigelsesmulighederneog arbejdsstyrkens produktivitet samt reducerer ungdomsarbejdsløshed; forbedrereffektivteten af de sociale ydelser for at afhjælpe fattigdommen; sikrer konkrete initiati-ver vedr. den nationale strategi for inklusion af romaer; 5) fremskynder uddannelses-reformen; 6) styrker de offentlige institutioners ledelse og kvalitet; intensiverer indsat-sen for at fremskynde absorption af EU’s fondsmidler; 7) forbedrer og forenkler er-hvervsklimaet og sikrer en tættere forbindelse mellem forskning, innovation og indu-stri; intensiverer indsatsen for at forbedre kvaliteten, uafhængigheden og effektivitetenaf retssystemet; 8) fremmer konkurrence og effektivitet i netværksindustrierne.Slovakiet1) implementerer budgettet for 2013 med henblik på korrektion af det uforholdsmæs-sige store underskud og videre frem søger strukturelle tilpasninger for at nå det mel-lemfristede mål (MTO) i 2017; undgår nedskæringer i vækstfremmende udgifter ogintensiverer bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af det offentlige forbrug; for-bedrer yderligere de offentlige finansers langsigtede holdbarhed ved at reducere fi-nansieringsunderskuddet i pensionssystemet og omkostningseffektivisere sundheds-væsenet; 2) fremskynder implementeringen af handlingsplan for bekæmpelse af skat-tesvig og forbedrer momsopkrævning og overholdelse af skatteregler; 3) iværksættertiltag for at øge kapaciteten af de offentlige arbejdsformidlinger og håndterer langtids-arbejdsløsheden; reducerer skattekilen for lavtlønnede og tilpasser dagpengesyste-met; 4) intensiverer indsatsen for at reducere ungdomsarbejdsløsheden; 5) intensive-rer indsatsen for at forbedre energimarkedet; 6) styrker kapaciteten og uafhængighe-den i den offentlige forvaltning og forbedrer effektiviteten i retssystemet.Slovenien1) implementerer og forstærker budgetstrategien for 2013 med specificerede tiltag forat sikre holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store underskud i 2015 og forbed-ring af struktursaldoen; tilpasser strukturelt for at sikre overholdelse af det mellemfri-stede mål (MTO) i 2017; implementerer strukturelle reformer; beskytter vækstfrem-mende udgifter og sikrer større overholdelse af skatteregler; vedtager regel om struk-turel budgetbalance og sikrer en bindende og gennemsigtig mellemfristet budgetram-me; 2) styrker den langsigtede holdbarhed i pensionssystemet og dæmmer op for dealdersrelaterede plejeudgifter; 3) sikrer lønudvikling som understøtter konkurrenceev-ne og jobskabelse; øger beskæftigelsen hos unge, ældre og lavtuddannede; 4) gen-nemfører i juni 2013 et systemisk review af bankaktivers kvalitet; implementerer indenmarts 2014 en omfattende strategi for banksektoren for at sikre bedre ledelse, risiko-styring og lønsomhed; 5) gennemgår regler for bankregulering inden udgangen af2013 og styrker overvågningskapacitet og gennemsigtighed; 6) fremskynder reformenaf regulerede tjenesteydelser og forbedrer erhvervsklimaet; 7) fortsætter bestræbel-serne på at reducere længden af retssager; 8) klassificere kerne og ikke-kerne statsli-ge aktiver mhp. frasalg af ikke-kerne statslige aktiver; indfører et offentligt register forledelse og bestyrelsesmedlemmer i statsejede virksomheder; fjerner juridiske og ad-

ministrative forhindringer for underkapitaliserede men levedygtige virksomheder ogøger private og direkte udenlandske investeringer.Spanien1) leverer den strukturelle stramning i overensstemmelse med henstillingen med hen-blik på at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016,implementerer tiltagene i 2013 budgettet på alle regeringsniveauer og styrker denmellemfristede budgetstrategi med specificerede strukturelle tiltag for perioden 2014-2016, gennemfører en strukturtilpasning med henblik på at nå det mellemfristede mål(MTO) i 2018, sikrer en stærk og gennemsigtig håndhævelse af loven om budgetstabi-litet, etablerer et uafhængigt budgetråd inden udgangen af 2013, forbedrer effektivite-ten og kvaliteten i de offentlige udgifter, forbedrer omkostningseffektiviteten i sund-hedssektoren, sikrer langsigtet finansiel holdbarhed af pensionssystemet; 2) gennem-fører en analyse af skattesystemet inden marts 2014, overvejer yderligere at begræn-se brugen af skatteudgifter og nedsatte momssatser, intensiverer kampen mod skyg-geøkonomien; 3) implementerer det finansielle sektorprogram for rekapitalisering affinansielle institutioner 4) afslutter evalueringen af arbejdsmarkedsreformen fra 2012og præsenterer eventuelle ændringsforslag inden september 2013, vedtager den nati-onale beskæftigelsesplan inden juli 2013 og gennemfører en resultatorienteret reformaf den aktive arbejdsmarkedspolitik, styrker og moderniserer beskæftigelsesindsatsen5) implementerer og overvåger effektiviteten i tiltag vedrørende bekæmpelse af ung-domsarbejdsløshed, for eksempel via en ungdomsgaranti; fortsætter indsatsen for atsikre at uddannelse og træning er arbejdsmarkedsrelevant, at reducere skolefrafaldetog at styrke livslang læring; 6) vedtager og implementerer de nødvendige tiltag for atreducere antallet af personer, der er i fare for at blive fattige eller socialt ekskluderet,herunder aktive arbejdsmarkedspolitikker for at forbedre arbejdsmarkedstilknytningenfor dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet; 7) hurtigt vedtager og implementererlovgivningsinitiativer med henblik på produktmarkedsliberalisering på tværs af regio-ner, vedtager og implementerer loven om visse tjenesteydelser og loven om entrepre-nørskab 8) implementerer strukturreformer af energisektoren inden udgangen af 2013,tager tiltag for at skabe bedre elektricitets- og gasforbindelser til nabolandene; 9) ved-tager reformen af de lokale myndigheder og fremlægger en plan for at øge effektivite-ten i den offentlige administration, vedtager og implementerer reformerne til at øgeeffektiviteten i retssystemet.Storbritannien1) implementerer en forstærket budgetstrategi understøttet af tilstrækkeligt specifice-rede tiltag for 2013-14 og fremefter; sikrer en holdbar korrektion af det uforholdsmæs-sige store underskud i 2014-15 og overholdelse af den finanspolitiske stramning angi-vet i henstillingen; anlægger en nedadgående kurs for den offentlige gæld; implemen-terer strukturelle reformer; forfølger en differenceret og vækstvenlig finanspolitiskstramning; 2) træffer yderligere foranstaltninger for at øge boligudbuddet og sikrer atboligpolitikken ikke fører til overdreven realkreditlångivning; 3) intensiverer tiltagenefor at løse ungdomsarbejdsløsheden; 4) øger indsatsen for at støtte husholdningermed lav indkomst og reducere børnefattigdommen; 5) tager yderligere skridt for atforbedre adgang til finansiering for erhvervslivet; reducerer adgangsbarriererne tilbanksektoren; gennemfører Financial Policy Committee’s anbefalinger vedr. bankerskapitalkrav- og underskud; 6) træffer foranstaltninger for at lette forøgelse af investe-ringer inden for netværksinfrastruktur; opstiller et regelsæt for investeringer i ny ener-gikapacitet og forbedrer kapaciteten og kvaliteten af transportnetværket.Sverige1) implementerer nødvendige tiltag for at føre en vækstfremmende finanspolitik ogbevarer en sund finanspolitisk position for at sikre overholdelse af det mellemfristedemål (MTO); 2) fortsat håndterer risici forbundet med privatgæld ved at reduceregældsbias i boligbeskatning og ved en udfasning af rentefradrag og/eller ved at øgeejendomsskatten; træffer yderligere tiltag for at fremme ansvarlig långivning; reducerergældbias i selskabsskatten; 3) forbedrer effektiviteten af boligmarkedet og øger kon-

kurrencen i byggesektoren; 4) styrker bestræbelserne på at forbedre arbejdsmarkeds-deltagelsenfor lavtuddannede og personer med indvandrerbaggrund; intensivererindsatsen for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde.Tjekkiet1) implementerer budgettet for 2013 som planlagt med henblik på en holdbar korrekti-on af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 og sikrer den strukturelle stram-ning i overensstemmelse henstillingen; prioriterer vækstfremmende tiltag 2) reducererden høje indkomstbeskatning og øger f.eks. bolig- og bilbeskatning, forbedrer skatte-opkrævningen; 3) fremskynder stigningen i den offentlige pensionsalder, introducereren klar sammenhæng mellem den lovpligtige pensionsalder og forventet levetid ogreviderer indekseringsmekanismen; forbedrer arbejdsmarkedstilknytningen for ældrepersoner og begrænser adgangen til tidlig tilbagetrækning; 4) styrker og øger effektivi-teten af den offentlige arbejdsformidling; 5) sikrer implementeringen af anti-korruptionsstrategien for 2013-14 og vedtager loven for offentligt ansatte med henblikat fremme effektiviteten og stabiliteten i den offentlige forvaltning; 6) etablerer en om-fattende ramme for at evaluere kvaliteten af uddannelserne og gennemføre tiltag, derfremmer resultatorienteret finansieringen af forskningsinstitutioner.Tyskland1) fastholder den sunde finanspolitik som planlagt, hvilket sikrer overholdelse af detmellemfristede mål (MTO) over programperioden; forfølger en vækstvenlig finanspoli-tik, herunder ved en yderligere indsats for at fremme omkostningseffektiviteten i deoffentlige udgifter til sundhed og ældrepleje; øger effektiviteten i skattesystemet, sær-ligt ved en udvidelse af skattegrundlaget og ved at revurdere den kommunale bolig-skattegrundlaget; 2) fastholder betingelserne for at lønudviklingen understøtter denindenlandske efterspørgsel, herunder ved at reducere den høje beskatning samt hæ-ve uddannelsesniveauet for de dårligst stillede grupper; 3) forbedrer koordineringen afenergipolitik med omkringliggende lande og holder de samlede økonomiske omkost-ninger ved omstilling af energisystemet til et minimum samt ser nærmere på omkost-ningseffektiviteten af energipolitiske instrumenter; 4) gennemfører tiltag med henblikpå at fortsætte bestræbelserne på at stimulere konkurrencen inden for servicesekto-ren; implementerer reformen der skal forbedre håndhævelsen af konkurrencelovgiv-ningen.Ungarn1) implementerer en troværdig og vækstvenlig finanspolitisk strategi med fokus påudgiftsbesparelser og fastholder en sund finanspolitisk position i overensstemmelsemed det mellemfristede mål (MTO); sikrer en faldende offentlig gæld ift. BNP; forstær-ker den mellemfristede budgetramme; udvider kompetenceområdet for det finanspoli-tiske råd; 2) bidrager til at genoprette en normal långivning; forstærker den finansielleregulering og overvågning og etablerer en afviklingsordning for banker; 3) sikrer enmere stabil, afbalanceret og forudsigelig selskabsbeskatning; fortsætter udviklingen afen mere beskæftigelsesvenlig beskatning og gennemfører tiltag for at forbedre over-holdelse af skatteregler; 4) adresserer ungdomsarbejdsløshed, styrker den aktivearbejdsmarkedspolitik og fremmer kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse; 5) skaber etstøttende erhvervsklima og adresserer bekymringen om graden af retssystemets uaf-hængighed; 6) implementerer en national strategi til forbedring af uddannelsessyste-met; 7) afskaffer løbende regulerede energipriser og sikrer en finansiel holdbarhed ide statsejede transportselskaber.Østrig1) implementerer budgettet for 2013 som planlagt med henblik på holdbart at korrigeredet uforholdsmæssige store underskud og sikrer en strukturel stramning i overens-stemmelse med henstillingen; strømliner de budgetmæssige relationer mellem stat,regioner og kommuner; 2) fremrykker harmoniseringen af pensionsalderen for mændog kvinder samt linket mellem den lovpligtige pensionsalder og forventet levetid; over-våger reformerne, der begrænser muligheden for tidlig tilbagetrækning og forbedrer

arbejdsmarkedstilknytningen for ældre personer; 3) tager nye skridt med henblik på atøge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt kvinder og forbedrer adgangen til børnepas-ning og ældrepleje; reducerer den effektive beskatning af arbejdsindkomst for lavtløn-nede, og omlæg beskatningen i retning af ejendomsbeskatning; 4) forbedrer uddan-nelsesresultater; 6) yderligere styrker de statslige konkurrencemyndigheder og over-våge implementeringen af reformen af konkurrenceloven; fjerner unødige barrierer forleveringen af tjenesteydelser; 7) fortsat nøje overvåger de nationaliserede eller delvisnationaliserede banker og fremskynder omstruktureringen af disse banker.KroatienRådet ventes ligeledes at vedtage konklusioner om Kroatien, hvoraf det bl.a. fremgår,at, Rådet:Byder det kroatiske økonomiske program for 2013 velkommen og noterer sigat Kroatien som tiltrædende EU-land deltager i det europæiske semester for2013 på frivillig og uformel basis. Rådet vedtager ikke denne gang landespe-cifikke anbefalinger til Kroatien eller en udtalelse om Kroatien finanspolitiskeplaner. Rådet byder Kommissionens grundige vurdering af de budgetmæssigeog strukturelle udfordringer i Kroatien velkommen og understreger, at en ana-lyse af de makroøkonomiske udfordringer udgør et vigtigt skridt mod indfas-ningen af Kroatien i EU overvågningsprocedurer under det europæiske seme-ster;Roser Kroatien for at nå forpligtelserne og kravene i relation til tiltrædelsesfor-handlingerne og for at tage væsentlige skridt i forhold til at konsolidere de of-fentlige finanser og forbedre konkurrenceevnen; anerkender, at Kroatien i2012 bl.a. har gennemført reformer, der fortsat ændrer skattestrukturen frabeskatning af arbejdsindkomst til områder der er mindre væksthæmmendesamt har øget indsatsen for at bekæmpe den uformelle økonomi og reduceretde høje administrative startomkostninger for virksomhederne; noterer sig poli-tikplanerne for 2013-2016 og de nationale EU2020 mål præsenteret i det øko-nomiske program og opfordrer til stringent implementering af planerne ogfremskridt med at nå målene. Forbedring af Kroatiens konkurrenceevne børvære det styrende princip for strukturreformer.Understreger at Kroatien efter dets tiltrædelse i EU den 1. juli 2013 er forven-tet at sikre fremskridt i forhold til at leve op til kravene i Stabilitets- og Vækst-pagten og at sikre at de offentlige statistikker er i fuld overensstemmelse medstandarderne i det europæiske regnskabssystem. Det er afgørende at gen-nemføre en troværdig konsolidering og samtidig beskytte vækstfremmendeudgifter og sikre rum til medfinansiering af EU-midler, med henblik på at styr-ke tilliden og understøtte en stabil finansiel og økonomisk ramme. Blandt an-det bør Kroatien gøre en ekstra indsats for at reducere budgetunderskuddet,der var væsentligt over 3 pct. af BNP i 2012 og understøtte budgetplanernefor 2014 og frem med konkrete specificerede tiltag samtidig med at investe-ringer og andre vækstfremmende udgifter fasholdes. Rådet noterer sig, at derer risici forbundet med gældsudviklingen og understreger, at Kroatien har mu-lighed for at forbedre effektiviteten i skattesystemet og sikre et bredere skat-tegrundlag. På udgiftssiden er der behov for at se nærmere på effektiviteten,holdbarheden og tilstrækkeligheden af udgifterne til social beskyttelse og pen-sion.Yderligere understreger at Kroatien hurtigt bør vedtage og implementere øko-nomiske reformer der reducerer stivheder på arbejdsmarkedet, sikrer en bed-re udnyttelse af arbejdsstyrkens potentiale, forbedrer virksomhedernes ram-mebetingelser samt øger effektiviteten i de aktive arbejdsmarkedspolitiske til-tag; opfordrer til yderligere fremskridt i forhold til retssystemet, virksomheds-regulering og implementering af tiltag bekæmpelse af korruption i den offentli-ge sektor; og byder indsatsen for at afskaffe dårlige lån og sikre tilstrækkeligelån i udenlandsk valuta velkommen.

HjemmelsgrundlagVedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2og artikel 148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011.Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Sta-bilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning1175/2011.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-tets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer samt landenes indmel-dinger under Konkurrenceevnepagten, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdba-re offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt understøttevækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-falinger, idet der lægges vægt på, at udtalelserne og anbefalingerne understøtter lan-denes efterlevelse af de fælles økonomiske rammer og regler og opfordrer til en ambi-tiøs konsoliderings- og reformdagsorden i medlemslandene. Det er centralt, at lande-ne efterlever deres henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store offentligeunderskud ogderudover understøtter konkurrenceevne, vækst og jobskabelse.Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalin-ger vedr. Danmark generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, her-under de konkrete reformer og tiltag som indgår i regeringsgrundlaget, regeringenskonvergensprogram og nationale reformprogram samt Vækstplan DK.

Dagsordenspunkt 2: Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabili-tets- og VækstpagtenKOM(2013) 381-396ResuméPå det kommende rådsmøde ventes en række beslutninger under EU’s procedure foruforholdsmæssigt store underskud vedtaget.BaggrundStørstedelen af EU-landene er fortsat omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæs-sigt store underskud og har således henstillinger med konkrete stramningskrav til denstrukturelle saldo og frister for at bringe deres underskud ned under 3 pct. af BNP.EU-Kommissionen har med udgangspunkt i verificerede regnskabstal fra april for lan-denes offentlige underskud i 2012 og sin egen forårsprognose fra 3. maj fremsat for-slag om en række beslutninger under EDP-proceduren, der ventes vedtaget på detkommende rådsmøde.Det drejer sig om forslag om at forlænge fristen for en række lande, der opfylder Stabi-litets- og Vækstpagtens betingelser herfor, forslag om manglende efterlevelse af enhenstilling og nye skridt i proceduren, forslag om ophævelse af henstillinger samt etforslag om igangsættelse af ny procedure med en henstilling.Stabilitets- og Vækstpagtens krav for forlængelser af henstillingernes frister indebæ-rer, at landene skal have gennemført finanspolitiske stramninger på linje med deresstramningskrav, men alligevel ikke have udsigt til at nå deres frist for at bringe detfaktiske underskud under 3 pct. af BNP på grund af svagere vækst end ventet på tids-punktet for henstillingen. Spanien, Portugal og Grækenland fik i 2012 forlænget deresEDP-frister for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, da landene vurderedes atopfylde betingelserne.Der gælder både for de reviderede henstillinger, skærpede henstillinger og nye hen-stillinger, at henstillingerne ud over at indeholde en frist for at få det nominelle under-skud under 3 pct. også indeholder årlige mål for den nominelle saldo og mål for destrukturelle budgetforbedringer i de enkelte år i henstillingen. Tidligere henstillingerindeholdt gennemsnitlige årlige stramningskrav for henstillingsperioden samlet set.IndholdLande med forlængede fristerFrankrigFrankrig modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store un-derskud senest i 2013 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennem-snit mere end 1 pct. af BNP.Kommissionen skønner, at underskuddet vil udgøre 3,9 pct. af BNP i 2013. Kommis-sionens analyser viser, at Frankrig i perioden 2010-2013 har gennemført årlige struk-turelle stramninger på gennemsnitligt ca. 1 pct. af BNP målt ved ændringen i struktur-saldoen (dvs. den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning og effekten afengangstiltag), og 0,9 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo (dvs. struk-tursaldoen renset for effekten af dels uventet udvikling i den potentielle økonomiske

vækst og dels ændringer i vækstsammensætningen ). De finanspolitiske stramningerskønnes at udgøre 5,25 pct. af BNP samlet set i perioden 2010-2013, målt ved dedirekte effekter af de finanspolitiske tiltag (de direkte provenuvirkninger, dvs. effektenpå den offentlige saldo, når man summerer alle diskretionære indtægts- og udgiftstil-tag). Det svarer til stramninger på 1,3 pct. af BNP i gennemsnit per år i henstillingspe-rioden.Da Frankrigs finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingenvurderes Frankrig at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlæn-gelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlængerFrankrigs frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2013 til2015. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturellestramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. De anbefaledestramninger udgør i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP årligt.

Tabel 1: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Frankrig, frist 2015

2012

Skønnet underskudSkønnet strukturelt underskudRevideret henstilling:Anbefalet underskudAnbefalet strukturel stramning3,91,33,60,82,80,84,83,6

2013

3,92,2

2014

4,22,3

2015

SlovenienSlovenien modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt storeunderskud senest i 2013 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gen-nemsnit � pct. af BNP.Kommissionen skønner, at underskuddet vil udgøre 5,3 pct. af BNP i 2013. Kommis-sionens analyser viser, at Slovenien i perioden 2010-2013 har gennemført årligestrukturelle stramninger på gennemsnitligt 0,5 pct. af BNP målt ved ændringen i struk-tursaldoen, 1,1 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og 1,7 pct. af BNPmålt ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag, der er opgjort til 6� pct. af BNPsamlet set i perioden 2010-2013.Da Sloveniens finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med hen-stillingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i2012 og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstil-lingen vurderes Slovenien at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for enforlængelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlæn-gerSloveniens frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra2013 til 2015. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årligestrukturelle stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. Deanbefalede stramninger udgør i gennemsnit ca. 0,6 pct. af BNP årligt.

PortugalPortugalfik i oktober 2012 revideret sin henstilling fra 2009. Den reviderede henstillingindebar en udskydelse af fristen for at korrigere landets uforholdsmæssigt store un-derskud fra 2013 til 2014, og indeholdt konkrete mål for de faktiske underskud i 2012-2014, herunder et mål for det offentlige underskud i 2012 på 5,0 pct. af BNP. Henstil-lingen indebar endvidere krav om årlige strukturelle stramninger på 2,3 pct., 1,6 pct.og 1,3 pct. af BNP i hhv. 2012, 2013 og 2014.Det faktiske underskud er opgjort til 6,4 pct. af BNP i 2012, og Kommissionen skønneraktuelt, at underskuddene vil udgøre 5,5 pct. af BNP i 2013 og 4,0 pct. af BNP i 2014.Kommissionens analyser viser, at Portugali 2012 gennemførteenstrukturel stramningpå 2,4 pct. af BNP målt ved ændringen i struktursaldoen, 3 pct. af BNP målt ved denkorrigerede struktursaldo, og 6 pct. af BNP målt ved den direkte effekt af finanspoliti-ske tiltag.Da Portugals finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingenvurderes Portugal at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlæn-gelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlænger-Portugals frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 1 år fra 2014 til2015. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturellestramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. De anbefaledestramninger udgør i gennemsnit ca. 0,8 pct. af BNP årligt.

Tabel 3: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Portugal, frist 2015

2012

UnderskudStrukturelt underskudRevideret henstilling:Anbefalet underskudAnbefalet strukturel stramning5,50,64,01,42,50,56,44,2

2013

5,53,6

2014

4,02,0

2015

SpanienSpanien fik i juli 2012 for anden gang revideret sin henstilling fra 2009. Den revideredehenstilling indebar en udskydelse af fristen for at korrigere landets uforholdsmæssigtstore underskud fra 2013 til 2014, og indeholdt krav om at gennemføre strukturellestramninger på 2,7 pct., 2,5 pct. og 1,9 pct. af BNP i årene 2012-2014. Henstillingenindeholdt også mål for det faktiske underskud på 6,3 pct., 4,5 pct. og 2,8 pct. af BNP iårene 2012-2014.Det faktiske underskud udgjorde 10,6 i 2012 og skønnes af Kommissionen at udgøre6,5 pct. af BNP i 2013. Kommissionens analyser viser, at Spanien har gennemført enstrukturel stramningi 2012 på 1,8 pct. af BNP målt ved ændringen i struktursaldoen,2,9 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og ca. 4 pct. af BNP målt vedden direkte effekt af finanspolitiske tiltag. I 2013 skønnes effekten af finanspolitisketiltag at udgøre ca. 2½ pct. af BNP.Da Spaniens finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingenvurderes Spanien at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlæn-gelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlæn-gerSpaniens frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra2014 til 2016. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årligestrukturelle stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. Deanbefalede stramninger udgør i gennemsnit ca.1 pct. af BNP årligt.

Tabel 4: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Spanien, frist 2016

2012

UnderskudStrukturelt underskudRevideret henstilling;Anbefalet underskudAnbefalet strukturelstramning6,51,15,80,84,20,82,81,210,6 (7,0)*5,5

2013

6,54,4

2014

7,05,5

2015

2016

HollandHolland modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store un-derskud senest i 2013 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennem-snit � pct. af BNP i perioden 2011-13.Kommissionen skønner, at underskuddet vil udgøre 3,6 pct. af BNP i 2013. Kommis-sionens analyser viser, at Hollandi perioden 2011-2013 har gennemført årlige struktu-relle stramninger på gennemsnitligt 0,7 pct. af BNP målt ved ændringen i struktursal-doen, 1,1 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og 1,3 pct. af BNP måltved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag, der er opgjort til 4 pct. af BNP samlet seti perioden 2011-2013.Da Hollands finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingenvurderes Holland at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlængel-se af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

PolenPolen modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store under-skud senest i 2012 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennemsnit1� pct. af BNP i perioden 2010-12.Det faktiske underskud er opgjort til 3,9 pct. af BNP i 2012 og Kommissionen skønner,at det vil være uændret i 2013. Kommissionens analyser viser, at Poleni perioden2010-2012 har gennemført årlige strukturelle stramninger på gennemsnitligt 1,5 pct. afBNP målt ved ændringen i struktursaldoen, 1,6 pct. af BNP målt ved den korrigeredestruktursaldo, og 1,4 pct. af BNP målt ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag,der er opgjort til 4,3 pct. af BNP samlet set i perioden 2010-2012. I 2012 er effekten affinanspolitisk tiltag opgjort til 1,3 pct. af BNP.Da Polens finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstillin-gen, og da konjunkturudviklingen samtidig har været uventet svag i forhold til skønne-ne på tidspunktet for henstillingen vurderes Polen at opfylde Stabilitets- og Vækstpag-tens betingelser for en forlængelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigtstore underskud.Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlængerPo-lens frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2012 til2014. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturellestramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2014. De anbefaledestramninger udgør i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP årligt.

Beslutning om manglende efterlevelse (126.8) og pålæg (126.9)BelgienBelgien modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store un-derskud senest i 2012 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennem-snit � pct. af BNP i perioden 2010-12, hvilket skulle sikre dels korrektion af under-skuddet og dels at Belgiens høje gældsrate (opgjort i pct. af BNP)faldt med en pas-sende hastighed. Det faktiske underskud er opgjort til 3,9 pct. af BNP i 2012 inkl. bud-getforbedrende engangstiltag på 0,4 pct. af BNP. Underskuddet ekskl. engangsudgif-ter til bankrekapitaliseringer er opgjort til 3,2 pct. af BNP. Kommissionen skønner, atunderskuddet vil udgøre 2,9 pct. og 3,1 pct.af BNP i hhv. 2013 og 2014.Kommissionens analyser viser, at Belgieni perioden 2010-2012 har gennemført årligestrukturelle stramninger på gennemsnitligt 0,3 pct. af BNP målt ved ændringen i struk-tursaldoen, 0,3 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og 0,65 pct. afBNP målt ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag, der er opgjort til 2 pct. af BNPsamlet set i perioden 2010-2012.Samlet set viser Kommissionens analyse, at underskuddet ikke er bragt holdbart un-der 3 pct. til fristen i 2012, og at konsolideringsindsatsen har været mangelfuld, dogsærligt i 2010 og 2011, hvor den strukturelle stramning målt ved den direkte effekt affinanspolitiske tiltag lå betydeligt under stramningskravet. Kommissionen har derforfremsat forslag om en rådsbeslutning (under traktatens artikel 126.8) om manglendeefterlevelse af Belgiens henstilling.Kommissionen har samtidig fremsat forslag om et pålæg (under traktatens artikel126.9) (dvs. en skærpet henstilling) til Belgien. Dette pålæg indebærer krav om atkorrigere det uforholdsmæssige store underskud senest i 2013 og at gennemføre enstrukturel stramning på 1 pct. af BNP i 2013.Belgien skal også præsentere en plan for strukturelle tiltag i 2014, der sikrer, at under-skuddet forbliver under 3 pct., samt at tilpasningen mod det mellemfristede mål forden strukturelle balance (MTO) er på linje med Stabilitets- og Vækstpagtens forebyg-gende del.Belgien skal senest 21. september 2013 rapportere om tiltag taget til efterlevelse afden skærpede henstilling. Herefter vil Belgien skulle rapportere hver 3. måned omfremskridt mod korrektionen, indtil henstillingen ophæves. Herudover skal Belgienrapportere 31.december 2013 om fremskridt mod efterlevelse af sin landespecifikkeanbefaling vedr. vedtagelse af budgetmål for saldoen i stat og delsektorer.Kommissionen kan indenfor 20 dage efter vedtagelse af rådsbeslutningen om mangel-fuld efterlevelse vælge at fremsætte forslag om en rådsbeslutning om en bøde til Bel-gien på op til 0,2 pct. af BNP. Det følger af den reformerede Stabilitets- og Vækst-pagts regler vedr. sanktioner for eurolande. Kommissionen har ikke annonceret, atman vil fremlægge forslag om sanktioner over for Belgien.

Tabel 7: Skønnede underskud og anbefalinger i skærpet henstilling til Belgien, frist 2013

2012

UnderskudStrukturelt underskudSkærpet henstillingAnbefalet underskudAnbefalet strukturel stramning2,71,03,93,8

2013

2,93,3

2014

3,12,9

LitauenLitauen fik i 2010 revideret sin henstilling fra 2009, og fristen for korrektion af det ufor-holdsmæssigt store underskud blev således forlænget fra 2011 til 2012.Det faktiske underskud er opgjort til 3,2 pct. af BNP i 2012. Da underskuddet er bragttæt på referenceværdien i friståret, og den offentlige gældsrate (opgjort i pct. af BNP)holder en bred afstand til referenceværdien på 60 pct. af BNP, vurderer Kommissio-nen at Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser vedr. systemiske pensionsreformerfinder anvendelse for Litauen. Det indebærer, at direkte nettoomkostninger forbundetmed implementeringen af systemiske pensionsreformer på 0,2 pct. af BNP (omlæg-ninger fra offentlige skattefinansierede pensioner til private individuelle fondsbaseredeordninger) modregnes i underskuddet for 2012. Korrektionen indebærer, at under-skuddet reduceres til 3 pct. af BNP i 2012. I 2013-2014 ventes underskuddene redu-ceret yderligere.Da Litauen således vurderes at have foretaget en holdbar korrektion af sit uforholds-mæssigt store underskud til fristen i 2012, har Kommissionen fremsat forslag om enrådsbeslutning om at ophæve Litauen henstilling.

Tabel 10: Ophævelse af Litauens henstilling, frist 2012

2012

UnderskudStrukturelt underskud3,23,2

2013

2,92,8

2014

2,42,8

UngarnUngarns seneste henstilling fra 2012 indebar krav om at korrigere det uforholdsmæs-sigt store underskud senest i 2012, og gennemføre en strukturel stramning på ½ pct.af BNP udover den planlagte stramning.Det faktiske underskud i 2012 er opgjort til 1,9 pct. af BNP. Ifølge Kommissionensforårsprognose skønnedes underskuddet øget til 3 pct. og 3,3 pct. af BNP i hhv. 2013og 2014.Ungarn har imidlertid efterfølgende vedtaget en konsolideringspakke, der indeholderyderligere konsolideringstiltag på 0,3 pct. af BNP i 2013 og 0,7 pct. af BNP i 2014.Kommissionen har efterfølgende opdateret sine skøn for de faktiske underskud i 2013og 2014, som nu skønnes at udgøre hhv. 2,7 pct. og 2,9 pct. af BNP. De faktiske un-derskud skønnes således at ligge under 3 pct. af BNP i både 2013 og 2014, og destrukturelle underskud skønnes i både 2013 og 2014 at overholde Ungarns MTO på -1,7 pct. af BNP.De opdaterede skøn for de faktiske underskud peger på, at korrektionen af det ufor-holdsmæssigt store underskud er gjort holdbar. Kommissionen har i det lys fremsatforslag om en rådsbeslutning om at ophæve Ungarns henstilling.

Tabel 11: Ophævelse af Ungarn henstilling, frist 2012

2012

UnderskudUnderskud, opdateret skønStrukturelt underskudStrukturelt underskud, opdateret skøn0,71,9

2013

3,02,71,10,75

2014

3,32,91,81,5

HjemmelsgrundlagEU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerendedel, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning1177/2011. For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådetmed kvalificeret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Det land, sombeslutningen vedrører, har ikke selv har stemmeret. Beslutninger vedr. ikke-eurolandevedtages med kvalificeret flertal blandt alle EU-lande, undtagen det land, som beslut-ningen vedrører.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserIkke relevantGældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevantStatsfinansielle konsekvenserForslagene har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenserSikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på denlangsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-ken.

HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSager under dagsordenspunktetImplementering af Stabilitets- og Vækstpagtenerløbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuellesager er alle indledt og behandlet i perioden 2009-13.HoldningDansk holdningRegeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sik-res en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der for-hindres en eskalering af gældskrisen.Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. de pågældende landes un-derskudsprocedurer (om end Danmark kun har stemmeret vedr. beslutninger for ikke-eurolande).Regeringen støtter således Kommissionens forslag om at ophæve proceduren foruforholdsmæssigt store underskud for en række lande, der vurderes at have foretageten holdbar korrektion af deres uforholdsmæssigt store underskud.Regeringen støtter også Kommissionens forslag om reviderede henstillinger til enrække lande, idet Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for ændring af henstillingervurderes at være opfyldt, og lægger samtidig stor vægt på at de pågældende landeefterlever de nye henstillinger.Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag til en rådsbeslutning om mangel-fuld efterlevelse for Belgien, samt forslaget til pålæg til Belgien.Regeringen støtter desuden beslutningen om at åbne proceduren for uforholdsmæs-sigt store underskud for Malta.

Dagsordenspunkt 3: Rapport fra Kommission og EIB til Det Europæiske RådResuméPå ECOFIN d. 21. juni 2013 ventes den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Kom-missionen at præsentere en fælles rapport, der vedrører EIB’s forpligtelser og aktivite-ter i relation til bl.a. vækst- og beskæftigelsespagten, herunder kapitalindskuddet i EIBpå 10 mia. euro. Rapporten ventes i særlig grad at behandle EIB’s aktiviteter i relationjobskabende foranstaltninger og på at styrke finansieringen af økonomien med henblikpå hurtigtvirkende vækstforanstaltninger. Rapporten fra EIB og Kommissionen ventesoffentliggjort umiddelbart forud for ECOFIN-mødet d. 21. juni 2013. ECOFIN ventes attage præsentationen og rapporten til efterretning.BaggrundEU-landenes stats- og regeringschefer besluttede på mødet i marts 2013 at anmodeEIB og Kommissionen om en rapport med en redegørelse for EIB’s arbejde med defælleseuropæiske tiltag i vækst- og beskæftigelsespagten samt kapitalindskuddet iEIB på 10 mia. euro, som blev vedtaget i forbindelse med vækst- og beskæftigelses-pagten på DER juni 2012 (en pakke af initiativer rettet mod styrket vækst og beskæfti-gelse i lyset af krisen).IndholdRapporten fra EIB og Kommissionen ventes at have fokus på fremskridtene i imple-menteringen af vækst- og beskæftigelsespagten, herunder kapitalindskuddet i EIB på10 mia. euro. Rapporten ventes at belyse EIB’s finansiering af tiltag, der fremmervækst og jobs, herunder på kort sigt, samt særligt potentialet i den ”grønne økonomi”til fremme af vækst og konkurrenceevne. EIB ventes eksplicit at redegøre for mulighe-der og målrettede prioriteter, der bør identificeres, navnlig for så vidt angår infrastruk-tur, energi- og ressourceeffektivitet, den digitale økonomi, forskning og innovationsamt SMV'er.Den nylige forhøjelse af EIB's kapital med 10 mia. euro vil give banken mulighed for atudlåne yderligere 60 mia. euro som støtte til vækst og beskæftigelse, og dette vilsammen med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) medvirke til at sætte gang iprojekter til en værdi af op til 180 mia. euro i perioden 2013-2015, udover EIB’s andreaktiviteter.Kapitalforhøjelsen i EIBI forbindelse med lanceringen af vækst- og beskæftigelsespagten blev det besluttet atgennemføre en kapitaludvidelse i EIB på 10 mia. euro. Kapitaludvidelsen betyder, atEIB vil kunne ekspandere sine udlån med 20 mia. euro ekstra om året i perioden2013-2015, og dermed i alt med 60 mia. euro.Da EIB finansierer projekterne i samarbejde med andre investorer forventes de 60mia. euro i ekstra udlån at give basis for øgede investeringer på 180 mia. euro i løbetaf 2013-2015. Hovedparten (ca. 90 pct.) af investeringerne forventes at blive gennem-ført i EU-landene, og EIB vil dermed bidrage væsentligt til vækst og udvikling i EU i dekommende år.EIB finansieres ikke af EU-budgettet, hvorfor midlerne til kapitaludvidelsen indbetalesdirekte fra medlemsstaterne. Omtrent 89 procent af kapitaludvidelsen var på pladsultimo marts 2013, mens de resterende midler indbetales i 2014 og 2015. Danmarksindbetaling på ca. 1,7 mia. kr. er indarbejdet på finansloven for 2013. Den danskebidragsandel af kapitalindskuddet på 10 mia. euro følger den generelle kapitalind-skudsnøgle i EIB beregnet ud fra Danmarks ejerskabsandel af EIB.

HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke betydning for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser. Den tidligere sag om kapital-indskuddet i EIB og Danmarks indbetaling på ca. 1,7 mia. kr. er indarbejdet på finans-loven for 2013.Samfundsøkonomiske konsekvenserRapporten vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser, men EIB’s in-vesteringsaktivitethar positive samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen ventes atkunne tage rapport til efterretning.Andre landes holdningAlle EU-lande ventes at kunne tage rapporten til efterretning.

Dagsordenspunkt 4: Forlængelse af løbetider for lån til Irland og PortugalKOM(2013)320 og KOM(2013)330ResuméDer ventes enighed om at forlænge den gennemsnitlige løbetid for EU27-lånene (viaEFSM) og eurolandelånene (via EFSF) til Irland og Portugal med 7 år i forhold til denuværende løbetider på hhv. 12½ år (EFSM) og 15 år (EFSF) for at understøtte de tolandes tilbagevenden til markedsfinansiering og styrke markedstilliden efter udløbet aflåneprogrammet i de kommende år.Anmodningen om løbetidsforlængelser vedrører ikke de bilaterale lån til Irland fraDanmark, UK og Sverige (alle med løbetider på 7½ år). Der ændres heller ikke vedden gennemsnitlige løbetid for lånene fra IMF.Baggrund og indholdI november/december 2010 godkendte ECOFIN et låneprogram til Irland med eksternfinansiering på i alt 67,5 mia. euro, hvoraf 22,5 mia. euro bliver ydet af EU27-lånefaciliteten EFSM. I april/maj 2011 godkendte ECOFIN et låneprogram til Portugalmed ekstern finansiering på i alt 78 mia. euro, hvoraf 26 mia. euro bliver ydet afEFSM. Også eurolandenes lånemekanisme EFSF og IMF bidrager til de to program-mer, mens Danmark, UK og Sverige yder bilaterale lån til Irland som led i program-merne.Lånene udbetales i trancher i perioden frem til hhv. udgangen af 2013 (Irland) og star-ten af 2014 (Portugal) og er betinget af gennemførelsen af en række landespecifikkeprogrambetingelser, der skal sikre en holdbar tilbagevenden til markedsfinansiering forde to lande. Gennemførelsen af låneprogrammet skrider indtil videre planmæssigtfrem for de to lande. Lånene skal tilbagebetales i de efterfølgende år i overensstem-melse med den aftalte låneprofil og gennemsnitlige løbetid for de enkelte lånefacilite-ter og långivere.Portugal og Irland har anmodet om løbetidsforlængelser for deres lån fra EU27(EFSM) og eurolandene (EFSF) bl.a. for at lette de to landes tilbagevenden til marke-det og styrke markedstilliden i årene efter programmernes slutning, hvor tilbagebeta-lingerne er koncentreret.Anmodningerne skal bl.a. ses på baggrund af, at de planlagte tilbagebetalinger underlåneprogrammerne er relativt koncentreret i årene umiddelbart efter programmernesophør, som kan falde sammen med – dels tilbagebetaling af eksisterende obligations-gæld og dels tilbagebetaling af de to landes nyudstedelser af statsobligationer, der ibegyndelsen formentlig vil have en relativt kort løbetid. En forlængelse af løbetidenvurderes at sende et positivt signal til markederne, som vil øge tilliden og dermed gøredet nemmere for de to lande at stå på egne ben og finansiere sig på markedet ved atudstede egne statsobligationer i de kommende år.Der ventes enighed om en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid med 7 år forEFSM og EFSF i tillæg til de nuværende 12½ år for lånene fra EFSM og 15 år forlånene EFSF. Mens forlængelse af EU27-lånene gennem EFSM besluttes af Rådet,vil forlængelse af eurolandelånene gennem EFSF skulle besluttes separat blandt eu-rolandene.De enkelte udbetalte trancher har hver især forskellig løbetid, som fastsættes alleredeved udbetalingen, således at den gennemsnitlige løbetid for alle trancher under étsvarer til den hidtidigt overordnet aftalte gennemsnitlige løbetid på 12½ år. Løbetids-

forlængelserne indebærer derfor teknisk, at EFSM og EFSF forpligter sig til at ”rulle”forfaldne tilbagebetalinger videre til nye lån, når de enkelte tilbagebetalinger forfalder,således at den samlede gennemsnitlige løbetid forlænges med de aftalte 7 år.Anmodningen om løbetidsforlængelser vedrører ikke de bilaterale lån til Irland fraDanmark, UK og Sverige (alle med løbetider på 7½ år). Der ændres heller ikke vedden gennemsnitlige løbetid for lånene fra IMF.HjemmelsgrundlagEU27-lånene til Irland og Portugal er ydet med hjemmel i Rådets forordning om etab-leringen af EFSM (407/2010 af 11. maj 2010). De enkelte låneprogrammer og eventu-elle ændringer heri besluttes med kvalificeret flertal i Rådet på forslag fra Kommissio-nen. Europa-Parlamentet skal alene orienteres om de konkrete programbetingelser.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforLøbetidsforlængelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserLånet fra EFSM finansieres ved Kommissionens optagelse af lån på markedet medsikkerhed i EU-budgettet. De enkelte EU-lande vil først skulle stille midler til rådighed ien situation, hvor låntagerlandet ikke tilbagebetaler lånet, og hvor Kommissionen idenne situation finder det nødvendigt at trække forholdsmæssigt på EU-landene forden manglende tilbagebetaling. I dette tilfælde vil de enkelte lande bidrage forholds-mæssigt med den gældende fordelingsnøgle for finansiering af EU-budgettet (forDanmarks vedkommende aktuelt ca. 2 pct., svarende til en andel på ca. 950 mio. eurofor lånene til de to lande til sammen).Løbetidsforlængelsen ændrer ikke på størrelsen af lånet og den beskrevne sikker-hedsstillelse for EU-budgettet og EU-landene, men vil betyde, at sikkerhedsstillelsenforlænges.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet er Kommissionens vurdering, at løbetidsforlængelsen vil yde et positivt bidrag tilde to landes tilbagevenden til markedet og dermed understøtte finansiel og økonomiskstabilitet i landene og i EU.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgYdelsen af låneprogrammet til Irland blev d. 3. december 2010 forelagt FolketingetsEuropaudvalg til orientering forud ECOFIN d. 7. december 2010. Ydelsen af lånepro-

Dagordenspunkt 5: Kommissionens meddelelse om tidsplan for landenes kon-vergens mod deres mellemfristede mål for den offentlige saldo (MTO) og opera-tionalisering af en investeringsklausul i Stabilitets- og VækstpagtenResuméKommissionens ventes snarligt at præsentere sin meddelelse vedr. tidsplan for lande-nes tilpasning mod deres mellemfristede mål for den offentlige saldo (MTO) og opera-tionalisering af offentlige investeringer i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggendearm. Meddelelsen ventes offentliggjort forud for rådsmødet mhp. præsentation ogudveksling af synspunkter mellem økonomi- og finansministrene.Kommissionen skal i kraft af finanspagten, som trådte i kraft 1. januar i år, offentliggø-re en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres nationalt fastsatte mål forden offentlige strukturelle saldo (MTO). Denne tidsplan ventes præsenteret i Kommis-sionens meddelelse.Kommissionen ventes endvidere i sin meddelelse at præsentere et udspil vedr. mulig-heder for at tilgodese offentlige investeringer i den præventive del af Stabilitets- ogVækstpagten.Kommissionen ventes at foreslå, at der introduceres en såkaldt investerings-bestemmelse, som består i, at udgifter til offentlige investeringsprojekter, som er med-finansierede af EU, kan tilgodeses i Kommissionens og Rådets vurdering af landenestilpasning mod eller efterlevelse af deres mellemfristede budgetmål (MTO) indenforden præventive del af det økonomiske samarbejde.BaggrundTidsplan for konvergensDen mellemstatslige Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske ogmonetære union (finanspagten) er trådt i kraft per 1. januar i år for de lande, som harratificeret den. Det indebærer, at de deltagende lande fremover skal efterleve balance-reglen om, at de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise over-skud. Dvs. at den strukturelle saldo i det enkelte år som hovedregel skal svare til lan-denes mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO), dog med en nedre grænsefor det strukturelle underskud på som hovedregel 0,5 pct. af BNP.I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 i finanspagten skal Kommissionen offentlig-gøre en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres landespecifikke målfor den offentlige saldo (MTO). Tidsplanen ventes præsenteret i Kommissionenskommende meddelelse.Offentlige investeringer i SVPPå det Europæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 konkluderede stats- og re-geringscheferne, at man indenfor de eksisterende rammer om finanspolitikken i EU,skulle undersøge mulighederne for at tilgodese behovet for at balancere produktiveoffentlige investeringer og budgetdisciplin i den forebyggende del af Stabilitets- ogVækstpagten.Trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet vedr. de to forordningsforslag i two-packen resulterede i, at der det endelige kompromisforslag til forordning vedr. budget-planer fastslår, at Kommissionen inden den 31. juli i år skal meddele, hvilke mulighe-der der findes indenfor de eksisterende finanspolitiske rammer i EU for at balancerebehovet for produktive offentlige investeringer og budgetdisciplin indenfor den fore-byggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, jf. artikel 16, stk. 2.

Kommissionen ventes at præsentere sit udspil vedr. muligheder for at tilgodese offent-lige investeringer i den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten i den kommendemeddelelse.IndholdTidsplan for konvergensKommissionens meddelelse vedr. tidsplanen foreligger endnu ikke, men Kommissio-nen ventes at forslå en samlet tidsplan for det enkelte land i form af dels konkretefrister for landenes opnåelse af deres nationalt fastsatte MTO’er og dels landespeci-fikke tilpasningsprofiler med mål for struktursaldoen i det enkelte år fra 2012 til detforeslåede år for opnåelsen af MTO.Kommissionens forslag ventes baseret på landenes stabilitets- og konvergenspro-grammer og landenes egne planer for tilpasning mod deres MTO.Kommissionens vurderinger og forslag til tidsplan ventes at tage udgangspunkt i be-2stemmelser vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten , herunder1) princippet om, at landene foretager årlige tilpasninger mod MTO på som ho-vedregel mindst 0,5 pct. af BNP,2) hvorvidt det pågældende land har holdbarhedsudfordringer i kraft af høj gældeller aldring, idet store udfordringer generelt skal resultere i større tilpasnin-ger,3) landets økonomiske udsigter, idet der bør foretages en større tilpasning underhøjkonjunktur, mindre tilpasning under lavkonjunktur.4) Landenes eventuelle EDP-procedure, hvor henstillinger anbefaler landene atefterlever konkrete stramningskrav til struktursaldoen,35) landene efterlever gældsreduktionsreglen , som blev introduceret med six-packen.Kommissionens forslag til tidsplan for landenes MTO’er vil ikke være relevant for lan-de, der allerede overholder deres MTO, herunder Danmark.Offentlige investeringer i SVPKommissionen ventes i sit udspil at foreslå at introducere en såkaldt investerings-bestemmelse, som består i, at udgifter til offentlige investeringsprojekter, som er med-finansierede af EU via samhørighedsfondsmidler eller det transeuropæiske netværk(TEF) eller ’Connecting Europe Facility’ (CEF), kan tilgodeses i tilpasningsstien modeller i efterlevelsen af det mellemfristede budgetmål (MTO).Kommissionen ventes at foreslå, at en sådan bestemmelse vil kunne finde anvendelseunder den juridiske ramme af den eksisterende fleksibilitets-klausul i den præventivedel af Stabilitets- og Vækstpagten. Den fastslår, at Rådet og Kommissionen i deresvurdering af landenes fremskridt mod MTO skal tage højde for, hvorvidt det enkeltemedlemsland har gennemført omfattende strukturreformer, som forbedrer de offentligefinanser på lang sigt, men som forringer de offentlige finanser i det pågældende år.Artikel 5, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1466/97 anfører således:"... Når tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlæggesfor medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades enmidlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nåetden, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til reference-værdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperiodenforventes at vendetilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen hen-23

syn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positivebudgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle holdbare vækst, og derforen konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ...".Lande, som endnu ikke har nået deres MTO, kan afvige fra tilpasningsstien mod MTO(den krævede strukturelle forbedring af de offentlige finanser på som hovedregel 0,5pct. af BNP om året) som følge af en stigning i udgifterne til offentlige investeringer,hvis udgifterne anvendes på et offentligt investeringsprojekt som er medfinansieret afEU. Det pågældende land kan konkret afvige fra tilpasningsstien med et beløb sva-rende til den andel af udgifterne til investeringsprojektet, som landet selv har afholdt.Bestemmelsen indebærer, at det pågældende land fortsat skal nå MTO til den oprin-delige frist. Så forbedringer under 0,5 pct. af BNP i en periode modsvares af forbed-ringer over 0,5 pct. af BNP i en anden periode.Lande, som har nået deres MTO, kan afvige fra MTO med et beløb svarende til lan-dets egen andel af de offentlige udgifter, som tilgår et offentligt investeringsprojekt,som er medfinansieret af EU. Landene skal nå tilbage til deres MTO inden for tre år.Afvigelser fra MTO eller tilpasningsstien mod MTO må således kun være midlertidige.Kommissionen ventes at foreslå, at investeringsbestemmelsen integreres i den præ-ventive del af pagten, og bestemmelsen vil dermed ikke kunne finde anvendelse forlande, som er underlagt den korrigerende del af pagten og fx har en henstilling. Dergælder endvidere at bestemmelsen kun kan finde anvendelse for lande, som bevareren vis sikkerhedsmargin på de offentlige finanser til referenceværdien for det offentligeunderskud.Bestemmelsen forventes endvidere kun at finde anvendelse for lande somretter anmodning til Kommissionen om dette.Ud over den juridiske ramme vil de konkrete dele af bestemmelsen skulle indarbejdesi Stabilitets- og vækstpagtens adfærdskodeks.Hvis der opnås enighed om en investeringsbestemmelse på grundlag af Kommissio-nens kommende udspil, forventes forslaget at kunne finde anvendelse fra 2014, nårfordelingen af EU-samhørighedsfondsmidler for perioden 2014-2020 er fastlagt medden endelige vedtagelse af det kommende EU-budget.HjemmelsgrundlagKommissionens tidsplan for de omfattede landes konvergens mod deres MTO harhjemmel i Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetæreunion (finanspagten) artikel 3.Kommissionens udspil om en investeringsbestemmelse i Stabilitets- og Vækstpagtenventes integreret i Stabilitets- og Vækstpagten forebyggende del.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ønsker et større fokus på vækstfremmende offentlige investerin-ger i det økonomiske samarbejde i EU som afspejlet i artikel 16, stk. 2 i forordningenvedr. budgetplaner, som er resultatet af Europa-Parlamentets ønsker under forhand-linger om two-packen i trialogen. Europa-Parlamentets holdning til Kommissionenskommende forslag er ukendt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIngen.Statsfinansielle konsekvenserIngen.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens forslag til en tidsplan vurderes at øge troværdigheden om landenesefterlevelse af finanspagtens bestemmelser, herunder balancereglen, og dermed atbidrage positivt til udviklingen i samfundsøkonomien.Kommissionens udspil om investeringer i Stabilitets- og Vækstpagten vurderes athave begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringIngen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er ikke tidligere fremlagt i Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen ventes at kunne støtte Kommissionens tidsplan for konvergens mod MTO,da konkrete mål for tilpasningen mod MTO i de enkelte år vil bidrage til at styrke tro-værdigheden om, at landene vil efterleve finanspagtens balanceregel.Regeringen kan acceptere forslaget om en investeringsbestemmelse, der vurderes atgive en i praksis begrænset mulighed for midlertidige afvigelser fra tilpasningen tilMTO, idet man dog ikke ønsker, at der åbnes yderligere muligheder for afvigelser afhensyn til troværdigheden i det økonomiske samarbejde.Andre landes holdningDer ventes enighed om Kommissionens tidsplan.Der er delte meninger om Kommissionens udspil vedr. en investerings-bestemmelse iStabilitets- og Vækstpagten. En række lande frygter således at forslaget sår tvivl om,landenes fokus på budgetdisciplin og reglernes troværdighed, mens en række andrelande finder, at forslaget har en vigtig signalværdi om vækstfremmende investeringer.

Dagordenspunkt 6: Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvi-delse af euroområdetKOM (2013) 337 og KOM (2013) 345ResuméECOFIN ventes at drøfte Kommissionens og ECB’s beretninger vedrørende konver-genssituationen i Letland. Kommissionen vurderer, at Letland opfylder kravene til eu-romedlemskab. Kommissionen har således den 5. juni 2013 fremsat forslag om Let-lands optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2014. Sagen ventes drøftet på ECO-FIN den 21. juni 2013. Den formelle beslutning om optagelse af Letland i euroen ven-tes truffet på ECOFIN den 7. juli 2013.BaggrundI henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvertandet år, eller på anmodning fra et land med dispensation, aflægge beretninger tilECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt landene ellerlandet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende konvergenskriterierneog lovgivningens forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-statutten.Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt Traktatens artikel 140 stk. 1. Denneartikel kræver, at det undersøges hvorvidt hver af de pågældende EU-medlemslandesnationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig medTraktatens artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale centralbankers uafhængighedm.v.), samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) ogECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte juridiske konvergens.Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte landmed dispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan betragtessom vedvarende og ikke blot midlertidig.De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land forinden deltagelse ieuroen er mulig, skal:udvise en høj grad af prisstabilitet. Dette kræver en gennemsnitlig inflations-takt over 12 måneder, som ikke overstiger inflationstakten i de højst tre lande,der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mereend 1,5 procentpoint. Den 12-måneders referenceperiode løber aktuelt fra maj2012 til april 2013, og referenceværdien er beregnet til 2,7pct.Referenceværdien for inflationstakten er beregnet som det ikke-vægtedegennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i Sverige (0,84pct.), Letland (1,3 pct.) og Irland (1,6 pct.) plus de 1,5 procentpoint.opnå holdbare offentlige finanser. Det kræver, at medlemslandet har opnåeten offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort under-skud som fastslået i Traktatens artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at det på-gældende land på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en råds-beslutning om, at landet har et uforholdsmæssigt stort underskud. Landet kanvære omfattet af en sådan beslutning, hvis det ikke overholder referencevær-dierne på 3 pct. for det offentlige budgetunderskud og 60 pct. af BNP for denoffentlige gæld i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. Det offentlige bud-

getunderskud må ikke overstige referenceværdien med mindre underskuddeter faldet væsentligt og vedvarende, og har nået et niveau tæt på 3 pct., ellerunderskuddet er exceptionelt og midlertidigt, og ligger tæt på 3 pct. Endvideremå den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvo-ten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstil-lende hastighed.overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systemsvalutakursmekanisme (ERM II) i mindst to år forud for undersøgelsen udendevaluering over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt.Den betragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 17. maj2011 til 16. maj 2013.dokumentere den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten med di-spensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen, somafspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. Dette kræveren lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger den tilsvarende rente i dehøjst tre lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabili-tet, med mere end 2 procentpoint. I referenceperioden fra maj 2012 til april2013 er referenceværdien beregnet til 5,5 pct.Referenceværdien for renten erberegnet som det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige lange ren-te i Sverige (1,6 pct.), Letland (3,8 pct.) og Irland (5,1 pct.)plus de 2 procent-point.

Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer ibetragtning når EU-landenes bestræbelser på at opfylde konvergenskriterierne vurde-res, herunder forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsba-lancens løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.IndholdMed henblik på at indtræde i eurosamarbejdet den 1. januar 2014 anmodede Letlandden 5. marts 2013 om at få vurderet, hvorvidt landet opfylder adgangskravene foroptagelse i eurosamarbejdet. Rapporterne fra Kommissionen og ECB af 5. juni 2013indeholder således alene vurderinger af konvergenssituationen Letland.Det er Kommissionens vurdering, at Letland opfylder konvergenskriterierne.Inflation: Den gennemsnitlige inflation i Letland har gennem de 12 månederfra maj 2012 til april 2013 været 1,3 pct., hvilket er under referenceværdien på2,7 pct. Inflationen ventes at forblive under referenceværdien i de kommendemåneder. På baggrund af en vurdering af de økonomiske forhold i Letland, ogi lyset af Letlands opfyldelse af kriteriet med en stor margen, vurderer Kom-missionen at Letland opfylder inflationskriteriet. Fremadrettet er det afgørendefor en fortsat holdbar inflationsudvikling, at lønningerne i Letland udvikler sig itakt med produktivitetsudviklingen, at man fører en sund finanspolitik, at denprivate efterspørgsel udvikler sig i takt med de underliggende økonomiskeforhold i økonomien, og at inflationsforventningerne forankres. ECB påpegerimidlertid, at inflationskonvergensens vedvarende karakter giver anledning tilbekymring, da Letlands økonomiske indhentning på resten af euroområdetover de kommende år vil kunne øge det indenlandske inflationspres og sand-synligvis vil øge inflationsforskellen til resten af euroområdet.Offentlige finanser: Kommissionen har 29. maj 2013 fremsat forslag om at op-hæve proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Letland. Budget-underskuddet udgjorde 1,2 pct. af BNP i 2012, hvilket er under referencevær-dien på 3 pct. af BNP. Budgetunderskuddet forventes ifølge Kommissionensforårsprognose at forblive uændret på 1,2 pct. af BNP i 2013 for efterfølgendeat falde til 0,9 pct. af BNP i 2014. Den offentlige gæld udgjorde 40,7 pct. afBNP i 2012, hvilket er under referenceværdien på 60 pct. af BNP. Såfremt

ECOFIN den 21. juni ophæver proceduren for uforholdsmæssigt store under-skud for Letland, vil kriteriet være opfyldt.Valutakurs: Letland har deltaget i ERM II siden den 2. maj 2005 og har såle-des deltaget i mekanismen i over to år på tidspunktet for Rådets beslutning.Letland har gennem hele perioden ført fastkurspolitik over for euroen med deni ERM II-aftalen fastsatte centralkurs og et unilateralt fastsat udsvingsbånd på�1 pct. Det officielle udsvingsbånd i ERM II-aftalen er på �15 pct. I de to årforud for konvergensvurderingen har den lettiske lat ligget tæt på centralkur-sen over for euroen uden alvorlige spændinger. Letland opfylder således valu-takurskriteriet.Rente: Den gennemsnitlige lange rente i Letland fra maj 2012 til april 2013 harværet 3,8 pct., hvilket er under referenceværdien på 5,5 pct.Letland opfyldersåledes rentekriteriet.Lovgivning: Lovgivningen i Letland, inklusiv centralbankens statut, er i over-ensstemmelse med Traktaten og ESCB/ECB-statutten. Kriteriet er såledesopfyldt.

Kommissionen og ECB vurderer således på baggrund af evalueringen af Letlandsopfyldelse af de enkelte konvergenskriterier, lovgivningens overensstemmelse medTraktaten samt en række øvrige forhold (betalingsbalance, enhedslønomkostningersamt integration på arbejdsmarked, produktmarked og det finansielle marked), at Let-land – forudsat en ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud –opfylder alle betingelser for optagelse i eurosamarbejdet.Kommissionen og ECB vurderer imidlertid, at den langsigtede holdbarhed af Letlandsøkonomiske konvergens samlet set giver anledning til bekymring. Letland har tidligereoplevet forløb med alvorlige bobler og kraftige makroøkonomiske udsving, og en ved-varende konvergens i Letland kræver en økonomisk politik, som har til formål at sikreden makroøkonomiske stabilitet. Det er afgørende, at Letland også fremadrettet træf-fer de nødvendige foranstaltninger, herunder at konsolideringen af de offentlige finan-ser fortsættes, så man undgår en tilbagevenden til tidligere års konjunkturmedløbendeøkonomiske politikker.På den baggrund har Kommissionen indstillet til Rådet, at Letland bliver optaget somdet 18. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2014. Sagen ventes drøftet påECOFIN den 21. juni 2013. Den formelle beslutning om Letlands optagelse i euro-samarbejdet ventes taget på ECOFIN den 9. juli 2013 efter høring af Europa-Parlamentet og efter drøftelse blandt EU's stats- og regeringschefer på Det Europæi-ske Råd den 27.-28. juni 2013.I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN – på forslag af Kommissio-nen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og rege-ringschefer – afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konvergensrappor-ter om, hvilke medlemsstater med dispensation, der opfylder de nødvendige betingel-ser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de pågældende medlems-staters dispensation.ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertalaf de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen somvaluta.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelserSagen forventes drøftet i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg og i den fællesplenarforsamling.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side støttes, at Letland opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse ieuroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr 1. januar 2014.Andre landes holdningDet forventes, at eurolandene vil være enige om en henstilling om, at Letland opfylder denødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdetpr. 1. januar 2014, og at ECOFIN på den baggrund vil træffe beslutning om Letlandsoptagelse i euroen.

Dagsordenspunkt 8:Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-institutter mv.KOM(2012) 280ResuméKommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 direktivforslag vedr. genopretning og krise-håndtering i den finansielle sektor. Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidligindgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forsla-get indeholder bl.a. mulighed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser ogansvarlig kapital samt nedskrivning af tilgodehavender for bankernes kreditorerog/eller konvertering heraf til egentlig kernekapital (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finan-siere en ordnet afvikling og dermed mindske risikoen for, at de offentlige finanser på-føres omkostninger ved kriser i den finansielle sektor.Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler om krisehåndtering ogafvikling af banker samt Finanstilsynets beføjelser i forhold til kreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglerne for afvikling af realkreditinstitutter skulletilpasses. Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøftelser af forslaget i juni2012, hvorefter Cypern og specielt Irland har ført sagen videre. Konklusionerne fraDet Europæiske Råds møde 13.-14. december anmodede Rådet om at nå til enighedom forslaget inden udgangen af marts 2013 med henblik på en aftale med Europa-Parlamentet før juni 2013. Der var en drøftelse af forslaget på ministerniveau påECOFIN d. 14. maj. Formandskabet forventes at sigte efter en generel indstilling pådet kommende ECOFIN.Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012, den 5. marts 2013 samt14. maj 2013. Nedenfor gives en prioriteret gennemgang af sagen.BaggrundI forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov forbetydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-lerne for krisehåndtering.Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarererammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridendeinstitutter samt at mindske sandsynligheden for og de negative effekter ved kriser iden finansielle sektor. Et centralt formål er især at mindske omkostningerne ved så-danne kriser for de offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne, menderimod den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet medafvikling af et kreditinstitut.G20 har via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarder for afvik-ling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sammenhængmed de globale drøftelser på området.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem for banker, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer)bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellemdet danske afviklingsregime og Kommissionens forslag.

Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU27, og som drøftes i dennormale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således ikke en del af en snævrereBankunion med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for eurolandene og inte-resserede ikke-eurolande, som udgør separate lovgivningsinitiativer. Kommissionenforventes i løbet af 2013 at foreslå en fælles afviklingsmekanisme for de lande, derdeltager i Bankunionen. En sådan fælles afviklings-mekanisme vil formentligt skullebaseres på samme grundlæggende principper som EU27-direktivet.Der var en drøftelse af forslaget på ministerniveau på ECOFIN d. 14. maj. Det irskeformandskab har sat direktivet på dagsordenen for ECOFIN 21. juni 2013 og forventesat sigte efter at opnå enighed om en generel indstilling.IndholdOverordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidligindgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer tilforebyggelse og tidlig indgriben i de omfattede finansielle virksomheder. Forslagetindeholder endvidere et styrket samarbejde mellem nationale afviklings- og tilsyns-myndigheder i forbindelse med tidlig indgriben og krisehåndteringen, ligesom forslagetindeholder bestemmelserom oprettelse af nationale krisehåndteringsfonde.AnvendelsesområdeDirektivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket for Danmark betyder, at både pengein-stitutter og realkreditinstitutter vil være omfattet af reglerne. Endvidere er investerings-selskaber (på dansk kaldet fondsmæglerselskaber) omfattet af forslaget. Kommissio-nens forslag indeholder imidlertid en bestemmelse om, at reglerne om genopretnings-og afviklingsplaner, jf. nedenfor, skal anvendes proportionalt i forhold til institutternesstørrelse og kompleksitet.Det cypriotiske formandskab udvidede i sit kompromisforslag direktivets proportionali-tetsbestemmelser, hvorved udarbejdelse af genopretnings- og afviklingsplaner heltkan undtages, hvis de nationale myndigheder vurderer, at en eventuel afvikling afinstituttet ikke vil skabe negative konsekvenser på de finansielle markeder mv. Detirske formandskab har i sit kompromisforslag valgt at fastholde denne undtagelsesmu-lighed, men har dog skærpet den ved dels at fastslå, at undtagelsen skal revurderesårligt og dels, at institutter med signifikante datterselskaber eller filialer i andre med-lemslande ikke kan undtages fra kravene. Ligeledes fremhæver kompromisforslaget,at institutter, der tildeles undtagelser, skal forventes at kunne afvikles via den normale(nationale) konkursprocedure, uden at dette har væsentligt negative effekter på denfinansielle stabilitet.Oprettelse af en afviklingsmyndighedEfter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed (delvistat sammenligne med Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), eller en anden organisation,der tildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kan enten være en selvstændigmyndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentligadministrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myn-dighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer for at undgå interessekon-flikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunktionen og myndighe-dens øvrige funktioner.Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne påinstitutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endviderehave beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttet

vurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flerelande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dagkendes fra tilsynsmyndighedernes samarbejde vedr. grænseoverskridende koncerner,jf. også nedenfor.Det irske formandskab har i sit kompromisforslag tilføjet, at man nationalt kan vælgeat beskytte afviklingsmyndigheden og dets ansatte mod erstatningsansvar i tråd medde bestemmelser, der gælder i national lov for offentlige myndigheder.Som noget nyt er der endvidere i det seneste kompromisforslag indsat en bestemmel-se om, at hvert medlemsland skal bestemme, hvilket nationalt ministerium, der skalvære det ”kompetente ministerium” i direktivets forstand, og dermed få de relevanteinformationer mv.Genopretnings- og afviklingsplanerSom et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et kravom, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation itilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planenfor den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender planen,hvis den vurderes at være tilstrækkelig. Vurderes planen ikke at være tilstrækkelig,kan tilsynsmyndigheden kræve, at instituttet udarbejder en revideret plan. Vurderesden reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyndigheden bedeinstituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, der kan adressere pro-blemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være tilstrækkelige til at løsede identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet iværksæt-ter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretningsplanen virker i praksis –dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en ændret finansieringsstruktureller ændret selskabsledelse.Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklings-/krisehåndteringsplan for hvert institut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilkebeføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt insti-tuttet opfylder betingelserne for afvikling og derfor skal afvikles (”krisehåndteres”). Iforbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighederne vurdere, ominstituttet overhovedet vil kunne afvikles (”krisehåndteres”). Denne vurdering baserespå, hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløseinstituttet via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer, uden atskabe betydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det enkelteland og i EU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklingsmyndig-heden kræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå – dette kanbl.a. omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver, ændretstruktur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i en krise-situation.Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang om året.For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholdegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor koncernen som helhed samt individuellegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor alle institutter i koncernen.For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger formandskabets kompromisfor-slag op til, at disse kun skal indeholde separate genopretningsplaner for datterselska-ber i koncernen, såfremt værtslandet for datterselskabet kræver dette. Beslutnings-proceduren for genopretningsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fællesbeslutning mellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive

enige om gruppe-genopretningsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyn-5dighed, EBA, med bindende virkning i spørgsmålet .For gruppe-afviklingsplanerne er kompromisforslaget formuleret således, at der altidskal udarbejdes individuelle afviklingsplaner for alle institutter i koncernenBeslut-ningsproceduren for afviklingsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fællesbeslutning mellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke bliveenige om gruppe-afviklingsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyndig-hed, EBA, med bindende virkning i spørgsmålet.Koncernintern finansiel støtteSom endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden forsamme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaberligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydningfor den finansielle stabilitet i ét eller flere af de involverede lande.I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel moddet ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, dermodtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretagebindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sigeller begrænse støtten var velbegrundet. Det irske formandskab har imidlertid ændretbestemmelserne om koncernintern finansiel støtte, hvorved tilsynsmyndigheden fordet selskab, der yder støtten, nu altid kan vælge at modsætte sig støtten, og detteuden at EBA vil kunne ændre herpå. Kompromisforslaget fastlægger desuden, at derkun kan blive tale om koncernintern finansiel støtte, hvis instituttet, der modtager støt-ten, opfylder betingelserne for tidlig indgriben jf. nedenfor.Tidlig indgribenDirektivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighedfor tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikke6at overholde, væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet . Konkret tillægges tilsynsmyn-dighederne bl.a. kompetence til at;Kræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan iværksættes,Kræve, at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-lægger dagsordenen,Kræve, at instituttet fjerner ét eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmeraf ledelsen,Kræve, at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-rer.Det er endvidere et krav, at tilsynsmyndigheden i denne situation orienterer afvik-lingsmyndigheden, og afviklingsmyndigheden vil herefter kunne kræve, at instituttetselv tager kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet. Alterna-tivt kan afviklingsmyndigheden også selv tage kontakt til potentielle købere for at for-berede afviklingen af instituttet.Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan indsætte ensærlig administrator (”special manager”) i tilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig ind-griben ikke er tilstrækkelige. Kompromisforslaget indfører en grad af fleksibilitet i for-hold til indsættelsen af en særlig administrator, idet tilsynsmyndighederne fra sag tilsag kan vurdere, om den særlige administrator skal arbejde sammen med den tidlige-5

re ledelse, eller om forholdene er så alvorlige, at den tidligere ledelse helt skal afsæt-tes, hvorved den særlige administrator overtager kontrollen med instituttet.Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern med aktiviteter iflere lande, skal den relevante tilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsyns-myndigheder gennem tilsynskollegiet for det pågældende institut. Såfremt der eruenighed mellem tilsynsmyndigheder i de forskellige lande om tidlig indgriben vedr.den konkrete koncern, da vil det i sidste ende være op til de enkelte landes tilsyns-myndigheder at træffe beslutning om de konkrete tiltag under tidlig indgriben, for såvidt angår de dele af koncernen, som hører under den pågældende myndigheds tilsyn.Dog vil der være mulighed for bindende mægling fra EBA ved visse af de tidlige ind-grebsmuligheder i koncerner.Afvikling og afviklingsredskaberForslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;(i)tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vilblive det,(ii)der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-griben, jf. ovenfor, eller nedskrivning af kapital, jf. nedenfor) kan forhindre, atinstituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tidsfrist, og(iii)den pågældende afviklingshandling er nødvendig af hensyn til den offentligeinteresse.Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker underhensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:at aktionærerne er de første til at tage tab,at kreditorerne tager tab i henhold til den sædvanlige konkursrækkefølge, medmindre direktivet foreskriver andet,at ledelsen som hovedregel skiftes ud,at kreditorer inden for samme klasse behandles lige,at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville havegjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, enddenne ellers ville have været).Som noget nyt foreslår kompromisforslaget endvidere, at årsagerne til instituttets pro-blemer undersøges nærmere, og at de relevante aktører og personer står til ansvar ioverensstemmelse med den nationale retspraksis.Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighedsom minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukkerforslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-melse med direktivets generelle afviklingsformål og -principper. De fire værktøjer er:Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af etinstitut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til enkøber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,skal den resterende del af instituttet afvikles.Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-pligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i en ord-net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-les.Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighedfor at frasælge værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende institut eller over-

gangsinstituttet til et offentligt ejet eller offentligt kontrolleret selskab (et aktivfor-valtningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længeretid). Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering,hvilket konkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendessammen med et af de øvrige afviklingsredskaber.Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndighedenmulighed for;a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, vedat nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at kon-vertere gælden til egentlig kernekapital. Det undgås dermed, at detpågældende institut skal afvikles, da den ansvarlige kapital genopret-tes. For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at rekapitali-seringen medfører en realistisk mulighed for, at instituttet efterfølgen-de kan overleve på lang sigt. Der skal i denne forbindelse udarbejdesen restruktureringsplan, ligesom der skal udpeges en administrator,som skal udarbejde og gennemføre planen. Dette er en såkaldt ”åbenbank bail-in” model, dvs. det gamle institut ikke afvikles, men lever vi-dere.b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-re hovedstolenpåden samlede gæld som led i overdragelsen af akti-ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukketbank bail-in”-model, dvs. det gamle institut afvikles.c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-lenpåden samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank bail-in”-model”.

Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder de kreditorer, hvis fordringer overflyt-tes til et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen,modsat i direktivforslaget, hvor der ikke lægges op til at være et sådant tilbageværen-7de krav.Undtagelser fra bail-inKommissionen forslag, som formandskabet har valgt at fastholde, indebærer en til-gang til bail-in, hvor alle passiver, der ikke eksplicit er undtaget, kan nedskrivesog/eller konverteres, uanset om dette måtte stå i gældskontrakten eller ej (den såkald-te ”statutory” tilgang til bail-in). Dette er til forskel fra såkaldt kontraktuel bail-in, hvordet kun er gæld, der kontraktmæssigt indeholder en eksplicit bestemmelse om ned-skrivning og konvertering, der kan anvendes. Kompromisforslaget kombinerer dogdelvist de to tilgange ved at give afviklingsmyndigheden mulighed for at kræve, atinstitutterne udsteder instrumenter med kontraktuelle bestemmelser om bail-in. Disseinstrumenter skal nedskrives eller konverteres, før øvrige ikke-kontraktuelle instrumen-ter nedskrives eller konverteres.I forhold til brug af bail-in er der dog visse instrumenter, der helt er undtaget. Dettegælder bl.a. sikrede indlån (indlån under 750.000 kr.) samt forpligtigelser vedr. delta-gelse i betalings-, clearings- og afviklingssystemer med tilbageværende løbetid påunder 7 dage. Desuden undtages sikrede fordringer (som fx særligt dækkede obligati-7

oner (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og realkreditobligati-oner (RO’er). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse selv vælge, om manvilnedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del (dvs. den del af passivetsværdi, som overstiger værdien af den sikkerhed, som ligger til grund), eller i stedetfuldt ud at undtage SDO’er, SDRO’er (samlet set benævnt ”covered bonds”) og RO’er,dvs. også inkl. den del af passivet, der overstiger værdien af sikkerheden.Som følge af gældende krav for særligt dækkede obligationer (SDO’er og SDRO’er)skal de udstedende institutter løbende sikre tilstrækkelig sikkerhed for værdien af deudstedte SDO’er og SDRO’er. Nogle institutter finansierer denne supplerende sikker-hed ved at udstede såkaldte ”junior covered bonds” (JCB’er), hvis provenu anvendestil at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som den supplerende sikkerhed forden konkrete udstedelse af de særligt dækkede obligationer. Ifølge direktivforslaget vilsådanne JCB’er også kunne omfattes af bail-in, men kun i det omfang værdien af densamlede sikkerhed for udstedelserne (dvs. værdien af boligerne og den supplerendesikkerhed, som i alt udgør den samlede sikkerhed for den konkrete SDO- eller SDRO-udstedelse) er faldet så meget i værdi, at det ikke længere dækker de samlede krav8(dvs kravene fra ejerne af SDO’en eller SDRO’en og JCB’erne) . Det svarer i princip-pet til tilgangen i den danske Bankpakke III, selvom det i Danmark typisk er realkredit-institutter og ikke banker, der udsteder JCB’er, og at realkreditter ikke er omfattet afbankpakke III.Forpligtelser til medarbejdere er ligeledes undtaget fra kravet om bail-in(dog undtagetsåkaldt diskretionær løn, fx bonus o.l., med mindre denne diskretionære løn stammerfra kollektive overenskomster).Fordringer med en oprindelig løbetid på under 30 dage var undtaget fra bail-in i Kom-missionens forslag, men denne undtagelse er udgået af det irske formandskabs kom-promis, hvorved der nu også kan nedskrives og ske konverteringer af korte fordringer.Derudover kan afviklingsmyndighedendiskretionærtvælge helt eller delvist at undtagefordringer knyttet til afledte finansielle instrumenter (derivater) frabail-in, hvis afvik-lingsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt for at sikre videreførelsen af institut-ters essentielle funktioner, eller at bail-in på disse instrumenter vil være til fare for denfinansielle stabilitet. Det er endvidere et krav for sådanne undtagelser, at det vurderes,at bail-in af disse derivater vil være mere omkostningsfuldt end tilfældet vil være, hvisderivaterne undtages. Afviklingsmyndigheden skal i denne forbindelse bl.a. tage højdefor, at der skal være tilstrækkelige fordringer tilbage i instituttet, som skal kunne bidra-ge til finansieringen af afviklingen.Formandskabet har derudover foreslået en mulighed for, at afviklingsmyndigheder iekstraordinære tilfælde mere generelt kan undtage fordringer fra bail-in, hvis det ikkeer muligt at gennemføre bail-in heraf inden for rimelig tid, hvorved det vil være umuligtat anvende bail-in-værktøjet for øvrige fordringer. Der er fastsat en øvre begrænsningfor, hvor stort et omfang af fordringer, der kan undtages fra bail-in på baggrund afdenne bestemmelse. Anvendelse af denne mulighed for diskretion skal imidlertid noti-ficeres til Kommissionen, der inden for 24 timer kan afvise eller kræve ændringer til de

Som eksempel kan man forestille sig, at et realkreditinstitut har udstedt en SDRO til at finansiere boliglån.Den underliggende sikkerhed herfor udgøres af værdien af de pågældende boliger. Lånegrænsen for priva-te helårsboliger er 80 pct. af værdien, og sikkerheden er således i udgangspunktet større end SDRO-ejernes krav. Hvis fx boligpriserne falder, falder således også værdien at sikkerheden således sammenlig-net med SDRO-ejernes fordring, og realkreditinstituttet vil ifølge reglerne om særligt dækkede obligationerskulle stille supplerende sikkerhed for at genoprette forholdet mellem fordringen og værdien af sikkerheden.Nogle institutter udsteder ”junior covered bonds” (JCB’er) omtalt ovenfor til dette formål, og anvender pro-venuet til at købestatsobligationer o.l., der herefter indgår som supplerende sikkerhed for den konkreteudstedelse. Kun hvis værdien af den samlede underliggende sikkerhed (dvs. værdien af boligerne ogværdien af den supplerende sikkerhed) på afviklingstidspunktet til sammen er mindre end værdien af desamlede fordringer fra SDRO-ejerne og JCB-ejerne, vil JCB-ejernes fordringer kunne nedskrives som led ibrugen af afviklingsinstrumenterne.

foreslåede undtagelser. Kommissionen gives desuden mulighed for at udarbejde de-legerede retsakter, der nærmere præciserer betingelserne for disse undtagelser.For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet kravom, at institutter altid har et minimumsniveau af gæld, der kan anvendes til konverte-ring eller nedskrivning (gæld der kan anvendes til bail-in). Det seneste kompromisfor-slag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværende løbetid på minimum etår samt passiver, der ikke stammer fra derivater eller indskud, der er givet en præfe-rencestilling (jf. nedenfor), kan medregnes i minimumsbeløbet. Hvor stor summen afdenne gæld skal være, fastsættes ud fra en række nærmere kriterier, herunder insti-tuttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse. Kriterier for fastlæggelse af mini-mumsniveauer vil ifølge kompromisforslaget være op til de enkelte medlemslande atfastlægge.For koncerner fastsættes minimumsniveauet efter en procedure, hvor hovedelementeter, at såvel moderselskaber samt datterselskaber alle skal leve op til et minimums-krav, der som udgangspunkt fastsættes af det pågældende lands afviklingsmyndig-hed. Er der uenighed om niveauet på hhv. moder- eller datterniveau, da kan sagenhenvises til EBA for bindende mægling.Nedskrivning af kapitalinstrumenterDirektivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerendekapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvisnedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Erdette ikke tilfældet, da skal nedskrivning af kapitalen ske sammen med anvendelse afde ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.Begrænsninger i opsigelsesrettigheder mv.Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaber fremgår det afdirektivforslaget, at afviklingsmyndigheden, indenfor en nærmere fastsat periode, kansuspendere modparters mulighed for at opsige diverse kontrakter, der er indgået medet institut under afvikling.Appelmulighed og erstatningAfviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institut skal i følge di-rektivet kunne indbringes for domstolene. En sådan indbringelse må dog i givet faldhøjst kunne føre til erstatning og må således ikke kunne medføre, at selve afviklings-beslutningen kankræves omgjort.Direktivet indeholder endvidere mulighed for erstatning, hvis det viser sig, at aktionæ-rer eller kreditorer modtager en mindre gunstig behandling, end tilfældet ville haveværet, hvis instituttet var blevet afviklet efter den sædvanlige konkursprocedure (jf. detgenerelle princip nævnt oven for).Afvikling af grænseoverskridende koncernerKommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store oggrænseoverskridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om kon-cerner og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvorkoncernen har aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet tilat oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner,håndtere den konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde medtredjelandes afviklingsmyndigheder.Der er lagt op til et detaljeret regelsæt for, hvilke afviklingsmyndigheder, der vil haveansvaret for at træffe konkrete afviklingsbeslutninger for den konkrete koncern, af-hængigt af, hvordan koncernen er organiseret på tværs af de deltagende lande. Detgælder især arbejdsdelingen mellem afviklingsmyndighederne i de konkrete lande,

hvor den enkelte koncern har etableret datterselskaber, som vil være under de på-gældende landes tilsyns- og afviklingsmyndigheders ansvar.Udgangspunktet er, at den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for moderselskabet,koncernen som helhed eller det enkelte datterselskab også træffer de konkrete be-slutninger vedr. afvikling af de pågældende institutter, Kan der ikke i denne situationopnås enighed om en fælles beslutning, da kan hver afviklingsmyndighed i sidste en-detræffe de konkrete afviklingsbeslutninger, som vurderes passende for de enkeltede-le af koncernen, som er under de enkelte afviklingsmyndigheders jurisdiktion.FinansieringKommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale krisehåndte-ringsfonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredska-berne. Krisehåndteringsfonden skal kunne anvendes af afviklingsmyndigheden til fx atyde garantier for eller yde lån til et institut under afvikling eller et overgangsinstitut,eller – i det tilfælde afviklingsmyndigheden vælger konkret at undtage visse fordringerfra bail-in, jf. ovenfor – at træde i stedet for det konkrete bidrag fra bail-in af de und-tagne fordringer. Krisehåndteringsfonden må dog ikke anvendes direkte til at rekapita-lisere eller absorbere tabene i et institut under afvikling e.l.På denne baggrund skal der inden for en 10-års periode opbygges en forhåndsfinan-sieret fond med en formue på mindst 1 pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, atopbygningsperioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fraordningen, som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der væremulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft til-strækkelige midler til at dække en afvikling. Såfremt indskydergarantifonden lever optil de samme betingelser, der stilles til krisehåndteringsfonden, kan medlemslandetvælge, at den nationale indskydergarantifond også skal finde anvendelse som krise-håndteringsfond, hvorved det ikke vil være nødvendigt at opbygge en separat krise-håndteringsfond.Kompromisforslaget ændrer dog på målniveauerne for krisehåndteringsfonden, hvor-ved målniveauet sænkes til 0,5 pct. af dækkede indskud. Endvidere ændrer kompro-misforslaget på målniveauet for medlemslande, der vælger at slå de to fonde sam-men. Hvor Kommissionens oprindelige forslag fastslog, at der skulle være tale om enkrisehåndteringsfond på 1 pct. at dækkede indskud, uanset om der var tale om enseparat fond eller ej, da fastslår kompromisforslaget, at krisehåndteringsfonden skalhave et målniveau, der skal ses uafhængigt af målniveauet for indskydergarantifon-den.I forhold til finansiering af afviklinger af koncerner med aktiviteter i flere lande fastsæt-ter direktivet endvidere, at alle krisehåndteringsfondene i de lande, som den pågæl-dende koncern har aktiviteter i, bidrager til finansieringen af koncernens afvikling.Kompromisforslaget har opstillet generelle kriterier for byrdefordeling indenfor en kon-cern, der skal gælde, med mindre andet konkret aftales for koncernen. Disse kriteriervedrører bl.a. hvor aktiverne er placeret og hvor tabene er realiseret.Kommissionens oprindelige forslag fastsatte endvidere, at medlemslandene skal sikre,at de nationale krisehåndteringsfondeskal have mulighed for at låne fra krisehåndte-ringsfonde i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning,ikke måtte være tilstrækkeligt til at dække behovet i forbindelse med omkostninger vedkonkrete afviklingsaktiviteter. Medlemslandene skulle ifølge Kommissionens forslagså-ledes sikre, at de nationale krisehåndteringsfonde under en række nærmere betingel-9servar forpligtet til at låne til de andre medlemslandes krisehåndteringsfonde. Dette er

imidlertid ændret i kompromisforslaget, hvorved der kun er en mulighed for at låne,men ingen forpligtigelse.Endvidere er det i Kommissionens oprindelige forslag et krav, at indskydergarantifon-den bidrager til finansiering af afvikling, og at indskydergarantifonden, som det ogsåkendes i Danmark, rangerer på lige fod (pari passu) med usikrede kreditorer i en afvik-lingssituation eller tilsvarende, hvor ikke alle instituttets fordringer vil kunne honoreresfuldt ud. Dette princip er imidlertid ændret i kompromisforslaget, da det nu kræves, atindskydergarantifonden vil skulle rangere over simple kreditorer i konkursrækkefølgen(den såkaldte ”depositor preference” eller indskydergarantipræference), og således vilstå før de simple kreditorer i køen til at få dækket sine fordringer. Indskydergarantienvil dog fortsat kunne bidrage til finansiering af afvikling med et beløb svarende til, hvadindskydergarantifonden ville have tabt ved instituttets konkurs, men det vil i praksissom følge af præferencestillingen forudsætte, at alle de øvrige simple kreditorer førsthar fået nedskrevet deres tilgodehavender fuldt ud.Der er endvidere i formandskabets seneste kompromis som noget nyt indført, at ogsåstore indskud (dvs. over indskydergarantiens dækningsgrænse på 100.000 euro) tilhø-rende hhv. fysiske personer og små og mellemstore virksomheder tilsvarende vil skul-le rangere over simple kreditorer i konkursrækkefølgen, og således vil stå før de øvri-ge simple kreditorer i køen til at få dækket sine fordringer. Dog vil indskydergaranti-fonden ifølge forslaget være foranstillet indskud over 100.000 euro fra fysiske perso-ner og små og mellemstore virksomheder, således at der en forrang for indskyderga-rantifonden foran de store indskydere.En sådan præferencestilling for store indskydere og indskydergarantifonden vil i givetfald skulle indføres i de danske regelsæt (bankpakkerne og konkurslovgivningen).ImplementeringKommissionen og formandskabet lægger op til, at reglerne skal træde i kraft senest 12måneder efter Direktivet er offentliggjort i EU-tidende. Dog er der først krav om, atreglerne vedrørende bail-in skal anvendes 4 år efter offentliggørelsen i EU-tidende.HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure(kvalificeret flertal i Rådet).NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansiellevirksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, atkun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på enhensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området enrisiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-ordineret og hensigtsmæssig måde.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en fælles ram-me og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkåri EU. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelserDen svenske ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin foreløbi-ge rapport om forslaget. Efterfølgende har ECON stemt om egne ændringsforslag,men den endelige konsoliderede tekst er endnu ikke offentliggjort.Først og fremmest bør det ifølge rapporten kun være muligt kun at bruge ”bail-in” isærlige lejligheder, ligesom rapporten tilføjer tre statslige instrumenter til værktøjskas-sen: statslige garantier, statslige kapitalindskud og midlertidigt statsligt ejerskab. Disseværktøjer kan anvendes, når myndighederne vurderer, at det har for store konsekven-ser at anvende de øvrige afviklingsværktøjer. Rapporten foreslår også at ændre påfinansieringsmekanismen, hvorved bidragene fra de finansielle virksomheder indgårsom en del af de offentlige finanser. Til gengæld vil staten fungere som backstop forde finansielle virksomheder. Rapporten fjerner endvidere muligheden for at afsætteledelsen og indsætte en særlig administrator, ligesom EBA tildeles yderligere beføjel-ser igennem hele forslaget.De foreløbige indikationer fra Europa-Parlamentet tyder på, at ECON’s tekst fortsatindeholder tre yderligere statslige værktøjer. Instrumenterne kan formentligt kun an-vendes i systemiske kriser, men uden at dette er nærmere defineret. Derudover for-ventes det, at ECON vil ønske en mere ”mekanisk”, kvantitativ tilgang til både genop-retnings- og afviklingsfasen, hvorved genopretning vil kunne indledes, når instituttet er1,5 procentpoint fra kapitalkravene, og afvikling vil skulle indledes, når instituttet bry-der kapitalkravene. Det er endvidere forventningen, at ECON ønsker al involvering afindskydergarantifonde i afvikling slettet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforElementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansielstabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler omafvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-ner mv. For uddybning af gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor henvi-ses til grund- og nærhedsnotat af 27. september 2012. Der henvises også til bilag 1for et uddrag heraf.Statsfinansielle konsekvenserForslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, iform af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationaletilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis de enkelte med-lemsstater hver især (60 pct.) og via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). For-slaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014,hvoraf Danmark skal bidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. Dedanske udgifter til EBA betales af Finanstilsynet. Herudover vil forslaget betyde etøget ressourceforbrug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopret-ningsplaner, yderligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne tilFinanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikkeumiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes i Danmark af denfinansielle sektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorersafviklingsafdeling.Kompromisforslaget specificerer, at afviklingsmyndigheden kan opkræve rimeligeudgifter til brug af afviklingsredskaberne ved bl.a. at optræde som foranstillet kreditor idet nødlidende institut. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan selve driftsomkost-ningerne til afviklingsmyndigheden forventes dækket. Kommissionen har dog overfor

Danmark bekræftet, at driftsudgifter til afviklingsmyndigheden kan finansieres via bi-drag fra den finansielle sektor, men at dette ikke kan ske via Krisehåndteringsfonden.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabenei forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger gene-relt en minimumsharmonisering på området, og forhindrer således ikke medlemslan-dene i at gå videre i forhold til at sikre, at den finansielle sektor selv bidrager til finan-siering af krisehåndtering af nødlidende institutter. Formålet med forslaget er derimodat sikre, at det i alle EU-lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bæ-rer tabene forbundet med afvikling af et kreditinstitut, hvorved omkostningerne for deoffentlige finanser mindskes.Hvis et kompromis i modsætning til det aktuelle kompromisforslag skulle indebære etkrav om (og ikke en mulighed for) gensidige lån mellem nationale indskyder- og krise-håndteringsfonde, vil dette isoleret kunne øge risikoen for, at nationale långivendefonde vil være underfinansieret i en konkret relevant situation. Dette vil isoleret setkunne medføre øgede risici for de offentlige finanser i det pågældende land.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiveffekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nød-lidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for sy-stemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, ataktionærer og kreditorer bærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, såle-des at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dettevurderes at mindske overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder, lige-som det forventes at forbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre opmærksom-hed på og kontrol med risici i institutterne.Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-tivet vil skabe rammer for mere lige konkurrence mellem institutterne i forskellige EU-lande i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU.Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-somheder. Omvendt kan investorernes risiko for at miste penge øge deres tilskyndel-se til at føre bedre kontrol med de enkelte institutters risici, så disse bliver mere sikre,hvilket trækker i retning af at mindske finansieringsomkostningerne og at finansiellekriser undgås. Desuden kan bail-in-instrumentet allerede være ”priset ind” i institutter-nes aktuelle finansieringsomkostninger i forventning om dets kommende indførelse,og at bail-in-instrumentet har til formål at modvirke den implicitte statsgaranti for insti-tutternes forpligtigelser, som krisen kan siges at have understreget. I det omfang, insti-tutterne skal indbetale yderligere forhåndsbidrag til en krisehåndteringsfond udover debidrag, de allerede yder til indskydergarantien i dag, vil dette isoleret set være en eks-tra omkostning for institutterne.HøringKommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-tember 2012.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer henvises til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg. Sagen har desuden tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012, 5. marts 2013 samt14. maj 2013.HoldningRegeringens foreløbige holdningRegeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabeincitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår mellem insti-tutter på tværs af EU.Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er detdog helt centralt, at særligt dækkede obligationer (SDO’er, SDRO’er og RO’ere) fort-sat undtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.Regeringen støtter i den forbindelse medlemslandenes mulighed for at undtage dissefuldt ud fra nedskrivning, inkl. også på den del, der overstiger værdien af den under-liggende sikkerhed. Dette vurderes centralt for at bevare investorernes tillid til alledisse obligationstyper og det danske realkreditsystem.Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydere og Inve-storer (Indskydergarantifonden) i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholdemedlemslandenes fleksibilitet til at indrette indskyder- og krisehåndteringsfonde, somman finder mest hensigtsmæssigt.Regeringen vil arbejde for at fastholde den nuværende tekst i forhold til gæld med kortløbetid, hvorved det sikres, at sådanne korte fordringer ikke undtages fra bail-in, da ensådan undtagelse giver utilsigtede incitamenter til kortsigtet finansiering, ligesom detskaber en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af kreditorer i hhv. konkursbehandlingog afviklingsregi.I forhold til muligheden for diskretionært at undtage kreditorer fra bail-in, vil regeringenarbejde for, at dette begrænses mest muligt for at sikre, at der er størst mulighed klar-hed om og sikkerhed for, hvordan kreditorer konkret behandles i en bail-in situation.Formandskabets seneste forslag, hvor mulighederne for diskretionære undtagelser frabail-in er relativt begrænsede og i et vist omfang vil skulle godkendes af Kommissio-nen på forhånd, kan i den forbindelse støttes.For så vidt angår krav om et minimumsniveau af gæld, som kan anvendes til bail-in,da vil regeringen arbejde for at fastholde, at der ved myndighedernes fastlæggelse afdette krav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder fx om deter hhv. et penge- eller et realkreditinstitut.Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,så dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i 2018.Regeringen lægger vægt på, at den nuværende formulering i direktivet fastholdes iforhold til långivning mellem nationale krisehåndteringsfonde, hvorved det ikke er etkrav at låne til andre landes krisehåndteringsfonde men derimod kun en mulighed. Detvurderes nødvendigt, at hvert medlemsland selv opbygger en krisehåndteringsfond,der i udgangspunktet bedst muligt kan håndtere de træk, der måtte komme herpå. Etkrav om gensidige lån vil kunne svække landenes tilskyndelse til opbygningen af så-danne fonde, hvorfor dette vurderes uhensigtsmæssigt.

I forhold til indførelse af præferencestilling til indskydergarantifonden, foretrækkerregeringenen fastholdelse af Kommissionens forslag, hvorefter indskydergarantifon-den rangerer på lige fod med simple kreditorer (som i Bankpakke III).Andre landes holdningerDer er generel støtte blandt landene til forslaget, herunder formålet med at skabe inci-tamenter til sund bankdrift.Et emne i forhandlingerne er særligt reglerne for finansie-ring, da flere medlemslande mener, at der skal være mere fleksibilitet, herunder i for-hold til opbygningen og brug af krisehåndteringsfonde. Bestemmelserne vedr. bail-iner ligeledes blevet diskuteret. Der er overordnet støtte til dette værktøj, men flere lan-de har ønsket mulighed for diskretionært at kunne undtage kreditorer fra bail-in, hvilketdet seneste kompromis også afspejler.Endviderehar der været en del diskussion af rækkefølgen efter hvilken kreditorer ogindskydergarantifond skal tage tab navnlig spørgsmålet om indskyderpræference. Derventes bred støtte til formandskabets forslag vedr. krav om indskyderpræference.

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforAfviklingsmyndighedDer findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedenskompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivettillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.ForebyggelseEfter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først ogfremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står iforhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernesinteresser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådangrad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-tragtes som en form for tidlig indgriben.Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere procesvedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vilkravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele afdenne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunnegribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring aflov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse afmuligheden for at udpege en særlig administrator.Koncernintern finansiel støtteDer findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementerkræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, mender vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-sen.Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IVDer er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling afnødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-tutter beskrives separat nedenfor.En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i Danmark har valgfrihedi forhold til afviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklings-myndigheden, der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivetsregler kunne vælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling be-sluttet af afviklingsmyndigheden. Det vurderes sandsynligt, at der vil være et ekspro-priationselement i denne tvungne afviklingsordning, hvorved den rette kompensationherfor skal sikres.Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sigafvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativtaftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.

Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov omfinansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådanhjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold tiletablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.I det omfang direktivet indfører indskyderpræference (enten for indskydergarantifon-den alene eller for indskydere generelt), vil dette skulle afspejles i de danske regler,både for så vidt angår ordnet afvikling og krisehåndtering under Bankpakke III, Med-giftsordningen og Bankpakke IV, og for så vidt angår den danske konkurslovgivning.Afvikling af realkreditinstitutterRealkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen ellerBankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle skeefter eksisterende specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrigsket, at et dansk realkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer enudførlig lovgivning for, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, darealkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering ogafvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelserkunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er såledesvurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.Afvikling af fondsmæglerselskaberFondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til atfondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-lige systemiske konsekvenser.Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningeneller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vilskulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling somudgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Dadanske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattendeeller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.Finansiering af afviklingGarantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdelinghhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetalerbidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-vets bestemmelser, dog således at hverken Indskydergarantifonden eller indskyderegenerelt nyder en særlig præferencestilling i Danmark, som der er lagt op til i senesteformandskabskompromis. Der skal dog tages stilling til, om man fra dansk side vilvælge at slå Afviklingsafdelingen sammen med Pengeinstitutafdelingen, som direktivetgiver mulighed for.Ligeledes skal det jf. ovenfor vurderes, hvordan afviklingsmyndighedens driftsomkost-ninger skal finansieres.

Dagsordenspunkt 9: (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielleinstrumenter10 (MIFID/MIFIR)KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652ResuméKommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag om revision af direktivet om mar-keder for finansielle instrumenter (MiFID), som trådte i kraft i 2007. Det gældendedirektiv regulerer en lang række standarder ift. handel med finansielle instrumentergenerelt. Forslaget indeholder en række forskellige tekniske elementer, herunder in-troduktion af en ny børstype, OTF (”Organised Trading Facility”), krav om åben ad-gang til børser, centrale modparter mv., krav om før- og efterhandelsgennemsigtighedfor andre finansielle instrumenter end aktier, sanktionsbestemmelser, børspligt forstandardiserede OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater”), regulering af højfre-kvent computerbaseret automatisk handel, nye bestemmelser om god ledelse, regule-ring af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tred-jelande, regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uaf-hængig rådgivning, ligesom den fælleseuropæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMAtildeles en større rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU.Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger i sagen pågået på teknisk niveau iRådet. Sagen kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 21. juni 2013 mhp. ommuligt at nå politisk enighed om det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Det erendnu uvist, om der vil kunne opnås enighed på det kommende ECOFIN.Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises i øvrigt til samlenotatforelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. marts 2013 og 14. juni 2013.Der henvises desuden til grund- og nærhedsnotat om sagen af 2. januar 2012 over-sendt til Folketingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2011) 656 ogKOM(2011) 652.BaggrundDet gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (”Markets in FinancialInstruments Directive” -”MiFID” - direktiv 2004/39/EF), som trådte i kraft i 2007, dannergrundlag for reguleringen af handel med finansielle instrumenter i EU. MiFID regulereren lang række elementer af handel med finansielle instrumenter generelt, herunderkrav til værdipapirhandlere, som fx fondsmæglerselskaber, banker og børsoperatører,handelsoplysningsforpligtelser, rådgivning af investorer ifm. køb og salg af aktier, obli-gationer, investeringsbeviser m.v.Kommissionen har 20. oktober 2011 fremlagt forslag til et direktivforslag og et forord-ningsforslag (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” – MiFID/MiFIR),som reviderer det gældende MiFID-direktiv. Formålet med revisionen er at opdateredirektivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget vil erstatte detgældende MiFID-direktiv (direktiv 2004/39/EF) og den tilhørende gennemførelsesfor-ordning.Et væsentligt udestående under forhandlingerne i Rådet er de nærmere regler for dennye børstype, den såkaldte organiserede handelsfacilitet (”Organized Trading Facility”- OTF). Et andet væsentligt udestående er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad,Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelseaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID)ogForslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning [EMIR] om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (MiFIR).10

der skal være tale om åben adgang til børser, centrale modparter mv. Desuden drøftesogså fortsat reglerne om handelsgennemsigtighed.IndholdFormålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet.Mere specifikt ønsker Kommissionen med forslaget at øge handelsgennemsigtighe-den og regelharmoniseringen, forstærke investorbeskyttelsen i EU samt udbedre demangler, det nuværende MiFID-direktiv har.Forordningsforslaget (MiFIR) indeholder ændringer vedr. særligt:krav om øget og udvidet tilsyn med produkter, handler og positioner på de finan-sielle markeder, herunder tildeling af en større rolle til den fælleseuropæiske vær-dipapirtilsynsmyndighed ESMA,krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenterend aktier, som allerede er reguleret af det nugældende direktiv,børspligt for standardiserede OTC-derivater (dvs. afledte finansielle aktiver derhandles bilateralt – såkaldt ”Over The Counter”, OTC – dvs. uden om børser o.l.),Direktivforslaget (MiFID) indeholder de øvrige ændringer, herunder særligt:introduktion af en ny børstype (”Organized Trading Facility” - OTF),regulering af højfrekvent computerbaseret automatisk handel,nye bestemmelser om god selskabsledelse (corporate governance),regulering af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhand-lere fra tredjelande,regulering af handel med råvarederivater,bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning.Nedenfor gennemgås i et prioriteret uddrag de elementer i henholdsvis direktiv- ogforordningsdelen af forslaget, hvor der fortsat vurderes at være udeståender eller ersærlige danske prioriteter, herunder reglerne om handelsgennemsigtighed. For ud-dybning om sagens øvrige elementer henvises der til tidligere samlenotater og grund-og nærhedsnotat forelagt Folketingets Europaudvalg, jf. ovenfor.DirektivforslagetOrganiseret handelsfacilitet – ny børstype (OTF) (art. 18-20. 32-34, 53-54)I det nuværende direktiv er der defineret to børstyper: i) regulerede markeder (børser,fx NASDAQ OMX København) og ii) multilaterale handelsfaciliteter(”Multilateral Tra-11ding Facility” – MTF) . En tredje form for organiseret værdipapirhandel i det gælden-de direktiv er den systematiske internalisator – en værdipapirhandler (som fx enbank), der ud fra sin egen beholdning af værdipapirer tilbyder sine kunder at handle iværdipapirer med sig selv som modpart, dvs. er den ene part i en handel. Den syste-matiske internalisator udfører organiseret handel uden for en børs.Der findes imidlertid andre handelsplatforme, som ikke i dag er underlagt MiFID-regulering. Kommissionen foreslår at udvide definitionen af organiseret værdipapir-handel i form af en ny børstype, en såkaldt organiseret handelsfacilitet (”OrganisedTrading Facility”, OTF). Der er tale om en opsamlingskategori, der skal sikre, at alleorganiserede handelspladser, fx de såkaldte ”broker crossing networks”, der søger atmatche forskellige kundeordrer, også fremover vil være reguleret.For at sikre lige konkurrencevilkår vil alle børstyper (regulerede markeder, MTF’er ogOTF’er) efter Kommissionens forslag være underlagt samme krav mht. før- og efter-11

handelsgennemsigtighed (se nedenfor). Ligeledes vil bestemmelserne om deres or-ganisation og handelsovervågning stort set være de samme. Kommissionens forslagindfører et forbud mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF.Formandskabets kompromisforslag fastholder den nye børstype OTF og mulighedenfor aktiehandel på en OTF. Kommissionens forslag om et forbud mod, at en operatør afen OTF deltager i handlen på sin egen OTF, er blevet indskrænket i kompromisforslaget,så det under visse betingelser er tilladt for en operatør af en OTF at handle på egenOTF.I kompromisforslaget er der indsat en bestemmelse om, at en operatør af en OTFskal kunne identificere og håndtere interessekonflikter.Sanktioner, herunder whistleblower-ordning (art. 73-78)Kommissionen foreslår i direktivforslaget en række elementer ift. styrkelse og en ind-byrdes tilnærmelse af rammerne for medlemslandenes sanktioner for overtrædelse afreglerne. Det indebærer bl.a., at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over etminimum af administrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et minimumsbeløbfor administrative bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på vedudmåling af administrative bøder for at sikre et proportionalitetsprincip.I kompromisforslaget lægges der op til en parallelisering med de tilsvarende bestem-melser i det netop vedtagne reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD IV/CRR). Dissebestemmelser indeholder en valgmulighed i relation til at anvende administrative ellerstrafferetlige sanktioner.Medlemsstaterne skal sikre, at den relevante myndighed etablerer og driver effektivemekanismer, hvortil personer kan anmelde regelbrud - en såkaldt whistleblower-ordning. Med whistleblowing forstås en ordning, hvor ansatte i virksomhederne fåradgang til og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af regule-ringen. Kompromisforslaget fastholder kravet om whistleblower-ordninger.ForordningsforslagetKrav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier (art.3-10)Kommissionen foreslår at udvide reglerne om handelsgennemsigtighed til andre vær-dipapirer end aktier, dvs. til også at omfatte obligationer, strukturerede produkter, deri-vater og emissionstilladelser. Disse finansielle instrumenter vil blive omfattet af krav12om før- og efterhandelsgennemsigtighed. Der er således lagt op til en skærpelse afde gældende regler om handelsgennemsigtighed.Regimet for handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier vil blive nær-mere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA ogvedtaget af Kommissionen. Der vil i den forbindelse skulle gennemføres en tilpasning(kalibrering) af reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed ift. de forskelligetyper af finansielle instrumenter og de forskellige handelsformer.Formålet med reglerne om handelsgennemsigtighed er at forbedre markedsdeltager-nes grundlag for investeringsbeslutninger og styrke konkurrencen mv. De nuværendegennemsigtighedsregler i MiFID omfatter som nævnt alene aktier optaget til handel pået reguleret marked. MiFID giver dog mulighed for, at en medlemsstat kan anvendedirektivets krav vedr. før- og efterhandelsgennemsigtighed på andre finansielle in-strumenter end aktier. Danmark har benyttet denne mulighed i form af krav om efter-handelsgennemsigtighed, men ikke førhandelsgennemsigtighed, for visse typer afobligationer, herunder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer (SDO’er),særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er), erhvervsobligationer og andele iinvesteringsforeninger, der er optaget til handel på et dansk reguleret marked.12

Formandskabets kompromisforslag begrænser muligheden for fritagelse fra kravet omførhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emis-sionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater til store ordrer, isbjergsordrer (en stor ordre,der er delt op i mindre bidder, hvor man kun ser en bid af gangen i et ordresystem),interesseindikationer af en vis størrelse i handelssystemer baseret på forhandling,samt illikvide instrumenter.Formandskabets kompromisforslag indebærer, at det ved kalibreringen af reglerneskal sikres, at reglerne ikke giver unødig risiko for leverandører af likviditet (fx banker,pensionsfonde eller realkreditinstitutter, som tilbyder andre investorer at handle ordrerpå grundlag af stillede priser), der kunne få disse til at trække sig fra markedet ogdermed reducere likviditeten i et marked. Kompromisforslaget indebærer desuden, atde nationale kompetente myndigheder får mulighed for helt at ophæve kravene ombåde før- og efterhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielleprodukter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater i op til tre måneder ved etbetydeligt fald i disse instrumenters likviditet.Regler vedr. systematisk internalisering (art. 2, 13-20)Der lægges op til kvantitative tærskler for størrelsen af værdipapirhandleres transakti-oner, der skal afgrænse, hvornår en værdipapirhandler udøver virksomhed som så-kaldt systematisk internalisator, jf. ovenfor. Dette er for bedre at kunne skelne mellemsystematisk internalisering og almindelig lejlighedsvis handel for kunder uden for enbørs. En systematisk internalisator er en værdipapirhandler, fx en bank, der handlermed modparter op imod sin egenbeholdning af værdipapirer uden om børsen.En systematisk internalisator vil skulle følge et særskilt sæt regler om før-handelsgennemsigtighed, der ligestiller denne form for organiseret værdipapirhandelmed børserne. En systematisk internalisator skal desuden stille bindende priser til sinekunder, dvs. priser, der på et givet tidspunkt gælder for alle kunder.Kompromisforslaget klargør fsva. systematisk internalisering i obligationer, strukture-rede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, at de afreglerne omfattede værdipapirhandlere har ret til at skelne mellem kategorier af kun-der og disses risikoprofiler ifm. pligten til at stille bindende priser. Denne ret skal bl.a.ses i lyset af de risici, som en værdipapirhandler påtager sig ved at stille bindendepriser til fx større kunder, fx hvis en transaktion medfører en relativt betydelig behold-ning af et givent værdipapir. Endvidere fjerner kompromisforslaget pligten til bindendeprisstillelse vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser(CO2-kvoter) og derivater, der er illikvide.Endelig er der i kompromisforslaget indsat en undtagelse fra kravene til systematiskeinternalisatorer, herunder fsva. gennemsigtighedsreglerne, ved handelsposter af enstørrelse, der hvis omfattet kunne tilskynde leverandører af likviditet, fx banker, pensi-onsfonde eller realkreditinstitutter, til at trække sig ud af markedet og dermed reducerelikviditeten i markedet,idet krav om handelsgennemsigtighed og bindende prisstillelseved handelsposter af et for markedet betydelig størrelse ville medføre betydelige risicihos den relevante værdipapirhandler på grund af afgivelse af information om handels-interesser og mulighed for uønsket store positioner.Krav om åben adgang til handelspladser, centrale modparter mv. (art. 28-30)Kommissionens forslag indeholder krav om åben adgang for forskellige aktører påværdipapirhandelsområdet. Således skal en central modpart (som står for clearingenaf handler, dvs. agerer som køber over for sælger og som sælger over for køber)give13ikke-diskriminerende adgang for alle børser til clearing af handler , uanset på hvilken13

børs transaktionen er foregået. Tilsvarende skal en børs give ikke-diskriminerendeadgang, fx lige adgang til handelsdata, for alle centrale modparter. Endelig skal enudbyder af et benchmark eller et indeks (fx C20 CAP som er det ledende indeks fordet danske aktiemarked. C20 CAP indeholder de 20 største og mest omsatte aktier iDanmark. C20 CAP har en øvre grænse (målt på markedsværdi) som afgør, hvormeget et enkelt selskab kan vægte i indekset) stille dette til rådighed for fx investorerog markedspladser, og andre, der ønsker at anvende dem, til en fair forretningsmæs-sig pris.Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indfører vissebegrænsninger i den åbne adgang. Fx kan en central modpart i visse situationer afvi-se en børs, hvis det fx ville indebære systemiske risici.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den EuropæiskeUnions funktionsområde (TEUF). Retsgrundlaget i forordningsforslaget er artikel 114,stk. 1, i TEUF. Forslaget (såvel direktivet som forordningen) følger den almindeligebeslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslagetskal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.NærhedsprincippetKommissionen fremfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres på EU-plan frem for af hver enkelt medlemsstat.Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nød-vendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen mener, at kun EU-lovgivning kansikre, at markeder i forskellige medlemsstater er underlagt de samme krav, herunderfx krav om transparens og forbrugerbeskyttelse. Endvidere vil fælles regler og dermedlige vilkår på tværs af medlemslandende bidrage til at afskaffe regelarbitrage.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler. Ift. direktivetsbestemmelser om sanktioner er det ligeledes regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) afgavden 27. september 2012 rapport om forslaget, og Parlamentet stemte den 25. oktober2012 om forslaget. For uddybning af Parlamentets holdning henvises der til samlenotatforelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. marts 2013 og 14. maj 2013.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget lægger op til en skærpelse af de gældende EU-regler og danske regler påområdet. Indholdet i forslaget er generelt reguleret i lov om værdipapirhandel medtilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Såvel Kommissionens oprindelige forslagsom kompromisforslaget indebærer, at det på en række punkter bliver nødvendigt atændre den nuværende lovgivning. Da en del af forslaget er udarbejdet som en forord-ning, der får umiddelbar retskraft i medlemsstaterne, vil dette indebære, at de dele afden danske lovgivning, der fremover reguleres af forordningen, vil skulle ophæves.Også den del af forslaget, der har form som et direktiv, vil indebære en række æn-løber køber og sælger en risiko for, at modparten ikke leverer værdipapiret hhv. købesummen, og der eksi-sterer således på de finansielle markeder forskellig praksis for at styre sådanne risici, fx gennem gensidigsikkerhedsstillelse (ydelse af ”margin”) m.v.

dringer i den danske lovgivning, dels i form af ændringer i eksisterende regler, dels iform af ny regulering.Statsfinansielle konsekvenserIdet der forventes at komme flere virksomheder under tilsyn samt flere regler, der skalføres tilsyn med, forventes forslagene at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsy-net. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomhederunder tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Det er ikke muligt på nuvæ-rende tidspunkt konkret at opgøre de øgede omkostninger.Regimet for handelsgennemsigtighed for bl.a. statsobligationer vil ifølge kompromisfor-slaget blive nærmere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbej-det af ESMA og vedtaget af Kommissionen, hvor der ifølge forslaget vil skulle tages hen-syn, så reglerne ikke får utilsigtede konsekvenser for statsobligationers likviditet.Hvordan reglerne om handelsgennemsigtighed vil kunne påvirke likviditeten af stats-papirmarkederne og derigennem potentielt statens låneomkostninger vil således af-hænge af, hvordan de endelige regler udformes og markedsaktørernes reaktion her-på. Forventningen er, at de hensyn, der ifølge kompromisforslaget skal tages ifm. fast-læggelsen af de endelige regler, vil bidrage til, at statens låneomkostninger ikke påvirkesvæsentligt af de nye regler.Det bemærkes, at i det omfang forslagets regler om handelsgennemsigtighed mod for-ventning, jf. kompromisforslagets hensyn hertil, måtte medføre en negativ påvirkning aflikviditeten af statsobligationer, vil dette kunne have statsfinansielle konsekvenser i detomfang, at dette måtte påvirke statens låneomkostninger.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget ventes generelt at medføre positive samfundsmæssige konsekvenser, idet denskærpede regulering af de finansielle markeder i EU vil bidrage til, at markederne vil fun-gere mere effektivt og prisdannelsen vil forbedres (dvs. effektiviteten hvormed ny infor-mation til et marked afspejles i priserne), bl.a. grundet de øgede krav til transparens.HøringKommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 28. november 2011. For en gennemgangaf høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra december 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat af 2. januar 2012 om forslaget er forelagt for FolketingetsEuropaudvalg. Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplægforud for ECOFIN 5. marts 2013 og til orientering forud for ECOFIN 14. maj 2013.HoldningDansk holdningFra dansk side ventes man generelt at kunne støtte formandskabets kompromisforslag,som bl.a. har til hensigt at gøre markederne mere gennemskuelige og øge investorbe-skyttelsen.Fsva. reglerne om øget handelsgennemsigtighed kan man fra dansk side generelt støtteformålet med forslaget, herunder at sikre mere gennemsigtige markeder. Fra dansk sidelægges dog stor vægt på, at der findes en passende balance, hvor de nye regler tager

tilstrækkelig hensyn til likviditet i markedet for stats- og realkreditobligationer, samt sy-stematisk internalisering, således at det sikres, at leverandører af likviditet ikke trækkersig ud af markedet.Dette gælder også i det videre arbejde med reglerne i regi af ESMA.Ift. kravene om handelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle pro-dukter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater skal det således sikres, at reglerneer tilpasset særligt obligationsmarkedernes karakteristika, herunder dominansen afprofessionelle aktører med handler af stor gennemsnitlig størrelse. I modsat fald risi-keres det, at reglerne vil kunne påvirke likviditeten for stats- og realkreditobligationernegativt. På samme måde ser man fra dansk side et behov for et mere fleksibelt re-gelsæt for disse instrumenters efterhandelsgennemsigtighed. I modsat fald risikeresdet, at reglerne vil påvirke likviditeten i markedet negativt for disse papirer og føre til høje-re finansieringsomkostninger for stater og boligejere. Man er fra dansk side tilfreds med,at formandskabets kompromisforslag tilstrækkeligt imødekommer det hensyn, som manfra dansk side har arbejdet for.Hvad angår de nærmere bestemmelser om førhandelsgennemsigtighed for aktier, fore-trækker man fra dansk side, at der ikke som i kompromisforslaget bør være mulighed forfritagelse for forhandlede transaktioner, da man fra dansk side støtter gennemsigtighedfor sådanne ordrer, hvilket vil bidrage til en mere effektiv prisdannelse i markedet. Fradansk side vil man dog kunne acceptere kompromisforslaget.Fra dansk side støttes kompromisforslagets princip om en kvantitativ definition af,hvornår der er tale om systematisk internalisering, hvor de faktiske tærskler skal fast-lægges af Kommissionen efter oplæg fra ESMA.Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget om regimet for en organiseret han-delsfacilitet (OTF), men foretrækker en model, hvor anvendelsen heraf er begrænsettil handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser(CO2-kvoter) og derivater, dvs. uden handel med aktier. Aktiehandel bør mest hen-sigtsmæssigt finde sted på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, daOTF’er i visse henseender ikke er underlagt samme reguleringsmæssige vilkår, fxgælder der andre regler for regulerede markeder og MTF’er end der vil skulle gøre forOTF’er ift. gennemførelse af kundeordrer. En operatør af en OTF bør ikke deltage ihandlen på egen OTF, i givet fald kun i et meget begrænset og klart beskrevet om-fang.Ift. spørgsmålet om åben adgang støtter man fra dansk side kompromisforslaget, somgenerelt viderefører Kommissionens forslag. Man lægger fra dansk side vægt på atøge konkurrencen mellem centrale modparter og handelspladser og derved mindskemarkedsdeltagernes omkostninger forbundet med handel og afvikling.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det fra dansk side opfattel-sen, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sankti-oner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sankti-oner i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Fra dansk side vil man der-for – som ifm. forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og ændringenaf kapitalkravsdirektivet (CRD IV) – fastholde valgfrihed mellem administrative ogstrafferetlige sanktioner. Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget, som giveren valgmulighed mellem at anvende administrative eller strafferetlige sanktioner.Andre landes holdningDer er fortsat en række udeståender, om end der er bevægelse i landenes positionermod et kompromis.Et væsentligt udestående er de nærmere regler for den nye børskategori, den såkald-te organiserede handelsfacilitet (”Organized Trading Facility” - OTF). Nogle lande erskeptiske over for introduktionen af denne nye børskategori og har ønsket at fjerne

Dagsordenspunkt 14:Policyudvikling på klima- og energiområdet – opfølgningpå DER den 22. maj 2013.KOM (2013) 169ResuméEfter anmodning fra Polen skal ECOFIN drøfte opfølgning på DER den 22. maj 2013,hvor man bl.a. nåede til enighed om, at man i marts 2014 vil vende tilbage til spørgs-målet om en langsigtet ramme for klima- og energipolitikken – dvs. nye 2030-målsætninger. Polen lægger i sit oplæg op til, at ECOFIN også skal spille en rolle iforbindelse med fastlæggelsen af de nye 2030-målsætniger. Bl.a. mener Polen, atECOFIN skal være med til at granske Kommissionens impact assessment, der skalfærdiggøres inden marts 2014.Baggrund og indholdEfter anmodning fra Polen skal ECOFIN drøfte opfølgning på DER den 22. maj 2013,hvor stats- og regeringscheferne bl.a. nåede til enighed om, at DER i marts 2014 vilvende tilbage til spørgsmålet om en langsigtet ramme for klima- og energipolitikken.Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2013 en grønbog, som lancerer en offent-lig høring om rammebetingelserne for EU’s fælles klima- og energipolitik frem mod2030. Grønbogen opstiller en række spørgsmål til arkitekturen for EU's klima- ogenergipolitik, herunder om der skal fastsættes nye målsætninger for perioden efter2020.Formålet med grønbogen er at indhente synspunkter fra medlemsstaterne, EU-institutioner og interessenter. På baggrund af høringen agter Kommissionen ifølge denmedfølgende pressemeddelelse inden udgangen af 2013 at fremlægge forslag tilrammer for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.Polen lægger i sit oplæg op til, at ECOFIN også skal spille en rolle i forbindelse medfastlæggelsen af de nye 2030-målsætninger med henblik på at sikre, at vækst og kon-kurrenceevne også tages i betragtning ved fastlæggelsen af målene.Polen bemærker bl.a., at ECOFIN skal granske den impact assessment af mulighe-derne for en langsigtet ramme for klima- og energipolitikken, som Kommissionen skalfærdiggøre inden marts 2014. Endvidere lægges der op til, at Den Økonomiske ogPolitiske Komité, EPC, og Den Økonomiske og Finansielle Komité,EFC, skal inviterestil også at samarbejde og komme med analyser af en langsigtet ramme for klima- ogenergipolitikken.HjemmelsgrundlagIkke relevantNærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men fastlæggelsen af enlangsigtet ramme for klima- og energipolitikken kan få statsfinansielle konsekvenserafhængig af udmøntningen.Samfundsøkonomiske konsekvenserUdmøntningen af en fremtidig langsigtet ramme for klima- og energipolitikken kanvære forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhængerbl.a. af, hvordan den langsigtede ramme implementeres.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidra-ge til at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug afressourcer. I lyset af den økonomiske situation skal dette ske på en måde, der under-støtter den økonomiske genopretning og understøtter konsolidering af de offentligefinanser.Regeringen lægger vægt på en ambitiøs opfølgning på DER 22. maj 2013 og arbejderfor, at Kommissionen hurtigst muligt fremsætter forslag om de fremtidige lovgivning-mæssige rammer for EU's klima- og energipolitik. Danmark arbejderfor nye bindendeEU-mål forvedvarende energi, energieffektivitet og drivhusgasreduktion i 2030, samten unilateral opstramning af EU's klimamål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. ift. 1990. Rege-ringen støtter Kommissionens forslag om at forsinke auktioneringen af CO2-kvoter,såkaldt ”backloading”,såfremtforslaget ledsages af en køreplan for strukturelle refor-mer af kvotemarkedet, for derved at styrke incitamentet til at investere i klimateknolo-gier.Fastsættelsen af konkrete mål skal ske på en måde, der understøtter den økonomiskegenopretning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningsef-fektiv og tager hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Der skal sikres sam-menhæng mellem mål, midler og finansiering, hvorfor det vil være nødvendigt medgrundige økonomiske analyser.Regeringen overvejer på dette grundlag spørgsmålene i Kommissionens grønbognærmere.I forhold til de af Polen rejste spørgsmål støtter regeringen, at fastlæggelsen af dekonkrete 2030-målsætninger skal ske på baggrund af grundige impact assessments,der også vurderer de statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tabel 1: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Frankrig, frist 2015

2012

2013

2014

2015

Tabel 2: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Slovenien, frist 2015

2012

2013

2014

2015

Tabel 3: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Portugal, frist 2015

2012

2013

2014

2015

Tabel 4: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Spanien, frist 2016

2012

2013

2014

2015

2016

Tabel 5: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Holland, frist 2014

2012

2013

2014

Tabel 6: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Polen, frist 2014

2012

2013

2014

Tabel 7: Skønnede underskud og anbefalinger i skærpet henstilling til Belgien, frist 2013

2012

2013

2014

Tabel 8: Ophævelse af Italiens henstilling, frist 2012

2012

2013

2014

Tabel 9: Ophævelse af Letlands henstilling, frist 2012

2012

2013

2014

Tabel 10: Ophævelse af Litauens henstilling, frist 2012

2012

2013

2014

Tabel 11: Ophævelse af Ungarn henstilling, frist 2012

2012

2013

2014

Tabel 12: Ophævelse af Rumænien henstilling, frist 2012

2012

2013

2014

Tabel 13: Skønnede underskud og anbefalinger i ny henstilling til Malta, frist 2014

2012

2013

2014