ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 261: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2013, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Det digitale vækstpotentiale:Danske styrker og udfordringerVirksomheder, som udvikler og leverer digitale produkter og tjenester, yder etvigtigt bidrag til dansk økonomi gennem jobskabelse og vækst. Anvendelsen afIKT og digitale løsninger bidrager samtidig til at forbedre dansk erhvervslivskonkurrenceevne gennem styrket innovation og produktivitet. Endelig åbner IKTmulighed for nye forretningsmodeller og vækstområder.Virksomhedernes anvendelse af IKT og internettets muligheder i produkter,tjenesteydelser og processer har skabt op mod 10 pct. af væksten i BNP i udvalgteudviklede lande de seneste 15 år og over 20 pct. af væksten inden for de seneste 5år1.Tendensen kan også ses i Danmark, hvor den digitale økonomi er vokset ibetydning år for år. Det gennemsnitlige årlige bidrag fra investeringer i IKT stodfra 2000 til 2010 for 37 pct. af den gennemsnitlige vækst i arbejdskraft-produktivitet i den markedsmæssige økonomi i Danmark2.Ny teknologi erstatter ikke bare arbejdskraft eller gør den enkelte medarbejdermere produktiv. For hvert job, der tabes i den digitale økonomi som følge afinternettet og digitaliseringen, skabes 2,6 nye job, på grund af de nye muligheder,der opstår3.Internationale undersøgelserDanmark er generelt placeret blandt de førende lande i internationaleundersøgelser. For eksempel er Danmark i 2013 placeret på en ottendeplads iWorld Economic Forums Networked Readiness Index, der måler og sammenlignerudviklingen i godt 140 økonomier. Det er dog et fald fra en fjerdeplads i 2012, ogvi er blevet overhalet af lande som Holland, Norge, Schweiz og Storbritannien4.Danmark har også en veludviklet digital infrastruktur. Mobildækningen med 3G erpå linje med de bedste lande i Europa5, og vi er i top 3 blandt OECD-landene måltpå antallet af bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere6.IKT-erhvervenes andel af den samlede danske eksport er imidlertid faldende, ogudviklingen i produktiviteten inden for IKT-erhvervene er stagneret over de senereår. Samtidig er der et stort uudnyttet potentiale for digitalisering og automatiseringi dansk erhvervsliv, særligt blandt små- og mellemstore virksomheder (SMV’er).Endelig er der regionale og lokale forskelle i den digitale infrastruktur, og der erfortsat områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få denmobilforbindelse eller den bredbåndshastighed, de ønsker.

Med udspillet ”Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark” har regeringenlanceret 22 initiativer, som skal bidrage til, at hele Danmark har en veludbyggetdigital infrastruktur, så borgere og virksomheder kan få fuldt udbytte af de digitalemuligheder.Vækstteam for IKT og digitalvækstRegeringen har endvidere nedsat et Vækstteam for IKT og digital vækst, som skalkomme med anbefalinger til, hvordan den digitale vækst i Danmark kan styrkes.VÆKSTTEAM FOR IKT OG DIGITAL VÆKSTRegeringens vækstteam for IKT og digital vækst består af 12 erfarne erhvervsledere,iværksættere og videnspersoner fra IKT-området.Vækstteamet skal komme med bud på, hvordan stærke IKT-erhverv i Danmark kanunderstøttes, og hvordan danske virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne ogvækst gennem øget brug af digitalisering. Teamet skal blandt andet se på udfordringer ogmuligheder skabt af internationaliseringen, på forskning og innovation, kompetencer oguddannelse, på den offentlige sektors indsats i forhold til digitalisering og frisættelse afdata, samt på digitalt iværksætteri og anvendelse af IKT i SMV’er.Vækstteamet forventes at afgive sine anbefalinger til regeringen i efteråret 2013, hvorefterregeringen vil lancere en vækstplan for området med konkrete initiativer til opfølgning påanbefalingerne.

2. IKT-erhvervene: En branchemed digitalt vækstpotentialeIKT-erhvervene bidrager i forhold til deres størrelse i høj grad til jobskabelsen,værditilvæksten og investeringerne i dansk erhvervsliv. Desuden spiller disseerhverv en vigtig rolle som drivkraft i forhold til resten af erhvervslivet. Deleverer i stort omfang løsninger, som understøtter digitaliseringen i det øvrigeerhvervsliv og det offentlige. Mere end 60 pct. af deres produktionsværdi går tilinput i andre virksomheder7. Endelig er virksomhederne i IKT-erhvervene relativtmere innovative end i det øvrige erhvervsliv.Samtidig har IKT-erhvervene udfordringer blandt andet i forhold til enstagnerende værditilvækst og en vigende eksport. Derudover kan Danmark haveen udfordring med at udvikle, tiltrække og fastholde digitale iværksættere ogværdiskabende led fra internationale IKT-virksomheder.

-IKT-serviceer den klart største underbranche med cirka 85 pct. af alle virksomhederne.Branchen dækker over et bredt spektrum af virksomheder fra softwareudvikling ogdatabehandling til konsulentydelser og reparation. Den udgøres af knap 10.000virksomheder og beskæftiger cirka 48.000.-Engroshandel med IKT-udstyr(computere, software, elektronisk udstyr mv.) udgør 9,5pct. af IKT-erhvervene. Branchen udgøres af cirka 1.100 virksomheder og beskæftigercirka 13.000 årsværk.-Telekommunikationsvirksomheder(fast, trådløs, satellit mv.) udgør 3 pct. af de samledeIKT-erhverv, udgør godt 350 virksomheder og beskæftiger cirka 16.000 årsværk.-IKT-industri(fremstilling af computere, elektroniske komponenter mv.) udgør 2,5 pct. afIKT-erhvervene, består af knap 300 virksomheder og beskæftiger cirka 5.500 årsværk.Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik

telekommunikationsindustrien. Det er væsentlig højere end gennemsnittet for deøvrige erhverv, som er cirka 659.000 kr. pr. fuldtidsansat8.I perioden fra 2007-2010 har IKT-erhvervene dog oplevet et svagt fald i arbejds-produktivitet på 0,1 pct., hvor det øvrige erhvervsliv har oplevet en vækst på 1,3pct. Forklaringen findes formentlig dels i et højere udgangspunkt for IKT-erhvervene, dels at de i perioden frem til og med 2010 ikke har reduceret arbejds-styrken i samme grad som det øvrige erhvervsliv.Samtidig tyder produktivitetstallene på, at de danske IKT-erhverv ikke ligger påniveau med gennemsnittet for EU-landene. Blandt de IKT-relaterede brancher harDanmark kun relative produktivitetsfordele inden for få underbrancher såsomfremstilling af telemateriel samt fremstilling af radio, tv og lignende, når deranvendes internationalt sammenlignelige tal fra EU9.

IKT-erhvervene er præget af stor dynamik oginnovationIKT-erhvervene er karakteriseret ved et højt forandringstempo med konstanteteknologiske forandringer samt produkter og tjenester, der ofte kan udvikles,markedsføres og afsættes relativt let via digitale kanaler.VækstvirksomhederI 2009 kunne 9,4 pct. af virksomhederne i IKT-erhvervene karakteriseres somvækstvirksomheder10. Til sammenligning var det kun tilfældet for 3,4 pct. afvirksomhederne i det øvrige erhvervsliv.Virksomhederne i IKT-erhvervene er samtidig relativt innovative. I 2010 var 59pct. af IKT-virksomhederne innovative sammenlignet med 43 pct. i øvrigebyerhverv11. Der har samtidig været en stigning i andelen af innovative IKT-virksomheder siden 2009 (fra 55 til 59 pct.), mens tallet er faldet lidt for det øvrigeerhvervsliv (fra 44 til 43 pct.)12.Særligt inden for telekommunikation og IKT-industri har relativt mangevirksomheder innovationsaktiviteter. Innovationsgraden er mindre inden for IKT-service, hvor Danmark også halter efter de andre nordiske lande. I Norge, Finlandog Sverige er underbranchen ”IT and information services” således blandt de 10mest innovative brancher, mens dette ikke er tilfældet i Danmark. På andre IKT-relaterede brancheområder, såsom ”Telecommunications” og ”Electronics”, liggerde danske virksomheder i højere grad på niveau med de øvrige nordiske lande13.

REGERINGEN ØNSKER AT STYRKE RAMMERNE FOR INNOVATIONOG IVÆRKSÆTTERI – OGSÅ I IKT-ERHVERVENERegeringen har gennem flere initiativer fokus på innovation og iværksætteri som centraledrivkræfter for vækst og jobskabelse. Det vil også komme IKT-erhvervene til gode.InnovationsstrategienDen nationale innovationsstrategi fra december 2012, ”Danmark – løsningernes land”, skalbidrage til, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes tilny vækst og jobskabelse. Den fokuserer på at skabe mere målrettede innovative løsningerpå globale samfundsudfordringer, at styrke videnudvekslingen mellem videninstitutioner ogvirksomheder samt at understøtte mere innovation i uddannelserne. Som et af de 27initiativer etableres et innovationscenter inden for IKT og life sciences i Indien i 2013.Indsatsen skal både styrke innovationen i IKT-erhvervene og innovativ anvendelse af IKT idet øvrige erhvervsliv, eksempelvis til at udvikle nye smartere produkter med indlejret IKT.MarkedsmodningsfondenFor at fremme vækst, beskæftigelse og eksport særligt i SMV’er med stort potentiale harregeringen taget initiativ til at etablere Markedsmodningsfonden (tidligereFornyelsesfonden). Fonden har i alt 405 mio. kr. til over en 3-årig periode at støtte danskevirksomheders markedsmodning af innovative produkter og serviceydelser, eksempelvisprodukter med indlejret IKT. Næsten hvert projekt støttet af Fornyelsesfonden er helt ellerdelvist digitalt funderet.LaunchPadErhvervs- og Vækstministeriet har netop søsat initiativet LaunchPad, der skal tiltrækkelovende udenlandske iværksættere til Danmark, blandt andet inden for IKT-erhvervene. Deudenlandske iværksættere skal være med til at skabe vækst og nye danske arbejdspladserog bidrage med international ekspertise til det hjemlige iværksættermiljø. Ved at deltage ien konkurrence om forretningsplaner kan de internationale iværksættere få rådgivning ogfinansiering til at realisere deres forretningsplan. I august 2013 kommer i alt 30udenlandske iværksættere til Danmark og bliver del af et acceleratorprogram.

IKT-erhvervenes eksportmulighederDe danske IKT-erhverv er ikke udprægede eksporterhverv. Deres andel af densamlede eksport (4,5 pct. i 2010) er faldende og udgør en lavere andel af densamlede eksport end i langt flertallet af OECD-landene. Samtidig er underskuddetpå den danske IKT-handelsbalance stigende14.Der er dog positive tegn i eksporten inden for enkelte underbrancher. Der er storvækst inden for delområder af IKT-service – som ellers samlet set har en relativlav eksportintensitet. For eksempel er eksporten af data- og informationstjenester iperioden 2005 til 2011 steget med mere end 70 pct., svarende til en stigning på 4,6mia. kr.15.Stigningen inden for dette område kan være et tegn på, at dansk erhvervsliv harformået at udnytte en forskningsmæssig styrkeposition inden for dette område. Enny analyse peger på, at dansk IKT-forskning klarer sig særligt godt inden forblandt andet Big Data, hvor store mængder af data (eksempelvis fra sensorer,måleinstrumenter og videokameraer) transformeres til beslutningsinformation ogforretningsideer og derigennem skaber økonomisk værdi16.Globale værdikæderSamtidig er IKT-området i betydelig grad præget af globale værdikæder og storeinternationale virksomheder. Det kan medføre, at en traditionel eksporttilgangikke viser de danske IKT-erhvervs fulde internationale markedspotentiale, somkan ligge i at have de mest værdiskabende dele af værdikæden, som bidrager tiljobskabelse i Danmark, stærke IKT-miljøer og nye forretningsmuligheder.Danmark har historisk set været i stand til at tiltrække udviklingsafdelinger fraflere store internationale IKT-virksomheder, og huser i dag en rækkeudviklingscentre på IKT-området. Samtidig har danske globale IKT-virksomhederderes udviklingsafdelinger i Danmark. Der er imidlertid også flere, der er blevetlukket ned eller flyttet ud.

3. Øget digitalisering styrkererhvervslivetskonkurrenceevneDansk erhvervslivs anvendelse af de digitale muligheder bidrager til at øgeproduktiviteten og forbedre konkurrenceevnen. Værdien skabes ved digitaliseringaf virksomhedernes interne og eksterne processer, gennem indlejring af IKT iprodukter og tjenester, og ved at anvende de digitale platforme til at skabe helt nyeforretningsmodeller.En stigende del af virksomhederne anvender digitale løsninger i deres forretning –til forretningsprocesser og til at gøre produkter mere intelligente, blandt andet viaindlejret IKT. Samtidig er der fortsat et potentiale for at flere virksomheder –navnlig SMV’er – kan styrkes yderligere ved at anvende og integrere digitaleløsninger og IKT, for eksempel i administrative processer, produktion, salg ogforretningsudvikling.

Virksomhedernes digitaliseringsgradVirksomhederne har i varierende grad taget digitaliseringens muligheder til sig.En undersøgelse fra 2012 viser, at en betydelig del af virksomhederne i danskerhvervsliv alene bruger digitale løsninger til relativt basale forretningsprocesser,såsom bogføring og regnskab, eller til enkeltstående funktioner i virksomhedenskerneforretning17. Tallene viser, at der fortsat er et uudnyttet potentiale for øgetdigitalisering.17 pct. anvender IKT inden for alle væsentlige dele af forretningen og har digitalintegration med kunder og leverandører. Kun 7 pct. har udviklet egentlige digitaleforretningskoncepter, hvor forretningen er knyttet til innovativ anvendelse af IKT.Disse digitale frontløbere findes på tværs af brancher og har oftest udviklet bådedigitale forretningskoncepter og indført systemer til automatisk dataudvekslingmellem forskellige funktioner i virksomheden.

Adgangen til IKT-kompetencer spiller en betydelig rolle for virksomhederne idigitaliseringen af deres forretning. Drivkræfterne for virksomhedernesanvendelse af IKT udvikler sig i takt med, at virksomhederne i stigende graddigitaliseres – fra ønsket om større effektivitet til øget fokus på anvendelse afdigitalisering til forretningsudvikling. Samtidig øges også kravene generelt tilarbejdsstyrkens kompetencer og til specialiserede IKT-kompetencer.Godt 80 pct. af de IKT-uddannede er ansat uden for IKT-erhvervene18. De IKT-uddannede kan bidrage til implementering af digitale løsninger i virksomhederne,til at finde nye innovative måder at anvende IKT i produkter og tjenester og ikkemindst til digital forretningsudvikling.Én ud af ti virksomheder har i 2011 rekrutteret eller forsøgt at rekruttere IKT-specialister. Hver tredje af disse virksomheder har imidlertid oplevetvanskeligheder ved rekrutteringen19. Derfor er det positivt at konstatere, at der i2012 er sket en stigning på 8 pct. i optaget på de videregående IKT-uddannelser.Væksten er særlig stor på it-erhvervsakademiuddannelserne, hvor den er på 10 pct.sammenlignet med 2011. På universiteterne har væksten været særlig stor hosgruppen af flerfaglige IKT-uddannelser. For eksempel er optaget af studerende påinformationsvidenskabelige IKT-uddannelser steget med 13 pct.KOMPETENCELØFTRegeringen har stort fokus på at give arbejdsstyrken et yderligere kompetenceløft. Senester der med Vækstplan DK afsat 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse.Og regeringen vil i 2013 komme med et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Etøget fokus på arbejdsstyrkens kompetencer vil også komme IKT-området til gavn.

Digitalisering af forretningsprocesser styrkerproduktivitet og konkurrenceevneInterne processerDer er store gevinster ved, at virksomheder digitaliserer deres interne processer.En analyse viser, at hvis andelen af virksomheder, der har digitaliseret mindst énintern proces øges med ét procentpoint, øges bruttoværditilvæksten fraerhvervslivet med mellem 2,6 og 6,5 mia. kr. årligt20.Flere virksomheder anvender IKT i forretningsprocesser, eksempelvis ERP-software til at styre ressourcer på tværs og CRM-software til håndtering afkundeinformation21. Andelen er stigende og udgør i 2012 cirka 1/3 afvirksomhederne. Andelen af virksomhederne, der anvender cloud computing22, erderimod faldet betydeligt fra 30 pct. i 2010 til 24 pct. i 2012.IKT og innovationEn ny analyse fra CEBR peger på en positiv sammenhæng mellem investeringer iIKT, sandsynlighed for innovation, og effekten af innovationsaktiviteterne påvirksomhedernes produktivitet23. Analysen viser, at virksomheder, der i 2007investerede intensivt i IKT, havde en betydeligt større tendens til at væreinnovative inden for produkt-, markedsførings-, proces og/eller organisatoriskinnovation, end virksomheder der ikke investerede intensivt i IKT.Betragtes produktivitetsudviklingen for de samme virksomheder i den følgendeperiode 2007-2010, havde de IKT-intensive virksomheder i gennemsnit 2,4procentpoint højere årlig produktivitetsvækst, end dem der ikke havde investeretintensivt i IKT.IKT-intensive virksomheder får også større produktivitetsgevinster ud af deresinnovation end ikke-IKT-intensive virksomheder. En kombination af produkt- ogmarkedsføringsinnovation forklarer 32,5 pct. af forskellen i den årligeproduktivitetsvækst på 2,4 procentpoint mellem IKT-intensive og IKT-passivevirksomheder. Resten kan tilskrives andre faktorer såsom eksport oguddannelsesniveau.RAMMERNE FOR UDVIKLING OG ANVENDELSEAF DIGITALE LØSNINGER ER STYRKETDen Europæiske RegionalfondogDen Europæiske Socialfondunderstøtter blandt andetudvikling og anvendelse af digitale løsninger. Fondene har i perioden 2007-2013 støttet enrække projekter, hvor formålet overordnet har været at skabe bedre forhold for vækst ogbeskæftigelse i Danmark ved at nyudvikle – eller øge anvendelsen af – digitale løsninger,værktøjer eller produkter. Under den konkurrenceudsatte pulje er der desuden i 2012 givettilsagn om 19 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond og op til 9,95 mio. kr. fraErhvervsstyrelsen til projektet ”KOMP-AD - Kompetencesporet til øget automatisering ogdigitalisering i SMV’er”.

automatiseret dataudveksling med deres omverden. Det er en stigning på 10procentpoint siden 200924.E-handelFor mange virksomheder findes der ligeledes et stort potentiale i at udnytteinternettets muligheder til at tilgå nye markeder gennem e-handel. Det gælder ikkemindst ved tværnational e-handel. Det digitale indre marked, hvor reglerne fortværnational handel i EU er tilpasset det digitale univers, åbner nye vækst-muligheder for dansk erhvervsliv. Europa-Kommissionen forventer, at antallet afpersoner, der shopper online i Europa, vil stige fra 141 til 190 millioner frem til2014.29 pct. af virksomhederne solgte i 2011 via nettet, hvilket er stort set sammeniveau som året før25. Ser man alene på SMV’erne solgte 22 pct. deres produkterog tjenester online i 2011 og 8 pct. havde tværnational e-handel. EU-gennemsnittene er henholdsvis 13 og 6 pct.26.Danske forbrugere e-handler i højere grad hos virksomheder i andre lande endomvendt. Ifølge Foreningen for Danske Internethandel (FDIH) lægger danskeforbrugere 11 mia. kr. i udenlandske netbutikker, mens udenlandske forbrugerehøjst lægger 3 mia. kr. i danske netbutikker, hvilket medfører et e-handels-underskud på cirka 8 mia. kr. for Danmark i forhold til de andre europæiske lande.

Innovativ produktudvikling gennem indlejring af IKTog digitale forretningsmodellerDigitalisering giver virksomhederne nye muligheder for forretningsudvikling ogproduktudvikling. Indlejring af blandt andet software og sensorer i eksisterendeeller helt nye produkter giver nye muligheder for kontrol, energibesparelse ellerudvikling af nye funktionaliteter.Digital forretningsudviklingInternettet og den teknologiske udvikling åbner desuden muligheder for at tænkeforretning på nye dynamiske måder. Cloud computing, mobile platforme, BigData, anvendelse af apps og udbredelsen af sociale medier muliggør nyeinnovative måder at drive forretning for alle typer virksomheder, herunder digitaleiværksættere.Cirka 7 pct. af de danske SMV’er har udviklet digitale forretningskoncepter, hvorde bygger deres kerneforretning på de digitale muligheder27.Indlejret IKTCirka 20 pct. af virksomhederne vurderes at have indlejret IKT i deres produkter28.Der er for eksempel intelligent varmestyring indbygget i termostater, robot-støvsugere, der anvender infrarød sensor og fotocelle-teknologi til at gøre rent ihjemmet, og høreapparater, der bruger banebrydende teknologi til at sende lydendirekte fra fjernsynet til høreapparatet.Den stigende anvendelse af indlejret IKT kan blandt andet aflæses i en stigning afantallet af såkaldte telemetriabonnementer29. Det kan eksempelvis være tilautomatisk aflæsning af måledata for en enheds elforbrug eller ydelse. Antallet af

telemetriabonnementer i Danmark er steget fra knap 200.000 i 2007 til knap700.000 i 2012. Alene det seneste år har væksten været på 10,6 pct.30.IKT KAN SKABE VÆRDI I KRYDSFELTET MED ANDRE ERHVERVRegeringens vækstteams har fokus på, hvordan IKT kan bringes i anvendelse til at skabenye produkter og markeder.For eksempel har Vækstteamet for Energi og Klima sat fokus på det intelligente elnet, ogkoblingen mellem de tre net – el, gas og fjernvarme - med det formål at teste interaktionendels mellem forskellige teknologier, dels mellem forskellige aktører.Vækstteamet for de kreative erhverv og design har sat fokus på, hvordan den digitaleudvikling påvirker de kreative erhverv. Udviklingen inden for IKT har skabt en hastigtvoksende kreativ branche, der blandt andet producerer computerspil, læringsspil,applikationer og andet indhold, der distribueres via digitale kanaler til forskelligemedieplatforme til smartphones, tablets og pc’er.

Offentlig digitaliseringSom led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 er det målet, at alkommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt. Fra2013 har alle virksomheder en digital postkasse, som alle offentlige breve kansendes til. I takt med, at de digitale systemer er parate, bliver det gjort obligatoriskfor virksomhederne at benytte dem.LETTERE VEJ TIL VÆKST FOR VIRKSOMHEDERNE– DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI- Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 er den fjerde i rækken af nationalestrategier, som er indgået i et tæt samarbejde mellem staten, regionerne og kommunerne.- Strategien sætter blandt andet fokus på at give erhvervslivet hurtigere sagsbehandling oglettelse af de administrative byrder.- Arbejdsgange hos offentlige myndigheder automatiseres og digitaliseres, blandt andet forat undgå at virksomhederne skal indberette de samme oplysninger flere gange tilforskellige myndigheder.- Kommunikation mellem virksomheder og diverse offentlige myndigheder skal foregådigitalt.- De data, som den offentlige sektor indsamler, skal i større omfang gøres tilgængelige, såde kan genanvendes i erhvervslivet.

VIRK.DK- Der blev i 2012 foretaget 3,5 mio. indberetninger via Virk.dk. En stigning på 12 pct. iforhold til 2011.- I gennemsnit registrerer 800 nye virksomheder sig på Virk.dk hver uge.- Mit Virk er virksomhedernes personaliserede indgang til Virk.dk. Her kan virksomhedermodtage beskeder med information og frister fra relevante myndigheder, se en historikover deres indberetninger, oprette genveje samt tilgå og rette deresvirksomhedsoplysninger.- ”Født digital” sørger for, at man i umiddelbar forlængelse af registrering af sin virksomhedbliver guidet videre til også at tilmelde sig en digital signatur (NemID medarbejdersignatur),en NemKonto til offentlige udbetalinger og en sikker digital postkasse til post fra detoffentlige.- Der blev i 2012 udviklet en fællesoffentlig designmanual, der hjælper offentligemyndigheder til at udvikle bedre selvbetjeningsløsninger til virksomhederne.

En af de centrale forudsætninger for digital vækst er, at det er sikkert for brugerneat anvende de digitale systemer. NemID, som blev udviklet i samarbejde mellemdet offentlige og den finansielle sektor, giver sikker identifikation på de digitalekanaler. Med etablering af Center for Cybersikkerhed i december 2012 harregeringen styrket den statslige indsats mod internetbaserede angreb mod detdanske samfund.NEMID OG CENTER FOR CYBERSIKKERHEDNemID- Med NemID har private og offentlige virksomheder og borgerne en fælles digitalidentifikations- og autentifikationsløsning, der giver et højt sikkerhedsniveau.- 3,7 mio. borgere har i dag NemID, og løsningen har været brugt over 1 milliard gangesiden lanceringen i sommeren 2010.- NemID til brug på borgernes smartphones og tablets forventes lanceret omkringudgangen af 2013 eller starten af 2014. NemID til virksomheder (medarbejdersignatur)forventes at følge umiddelbart derefter.- Ud over bankerne og den offentlige sektor har cirka 400 private virksomheder indgået enaftale om at tilbyde log-in med NemID på deres hjemmesider.Center for Cybersikkerhed- Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste har som hovedopgave atstyrke Danmarks modstandsdygtighed i forhold til trusler rettet mod samfundsvigtige IKT-systemer i den offentlige sektor og inden for kritiske sektorer som energi, tele og finans.- Truslerne kan blandt andet omfatte internetbaseret spionage, tyveri af intellektuelejendom og forretningshemmeligheder såsom forretningsplaner, teknisk knowhow,budgetter, aftaler mv. I 2012 har centeret i flere tilfælde bistået berørte institutioner med atbekæmpe målrettede angreb.- Centerets varslingstjeneste, GovCERT, forestår varsling om og imødegåelse afcyberangreb. I 2011 blev det muligt for private virksomheder, som beskæftiger sig medsamfundskritisk IKT-infrastruktur, at blive tilsluttet GovCERT.

vilkårene for udvikling, produktion og salgspotentialet for danske IKT-virksomheder.- Krav til standarder fastlægges af National Sundheds-IT blandt andet gennem løbendeopdateringer af et standardkatalog indeholdende cirka 400 it-standarder.Telemedicin- Med udgangspunkt i den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin, som eren del af digitaliseringsstrategien 2011-2015, har regeringen, regionerne og kommunerneaftalt at afsætte 80 mio. kr. til demonstration og udbredelse af en række telemedicinskeløsninger.- Samtidig sættes der fart på arbejdet med at fastsætte standarder på området, så detelemedicinske løsninger kan hænge sammen med eksisterende IKT-systemer påsygehuse, i kommunerne og hos de praktiserende læger.Digitalisering af sundhedsforskningen- Regeringen ønsker at fastholde Danmarks førerposition inden for klinisk sundheds-videnskabelig forskning samt at tiltrække internationale forskningsprojekter til landet.- Ved at samle alle kliniske forsøg på en portal skabes der en mere samlet og væsentligbilligere løsning, der kan understøtte, at forskere kan samle et bestemt antalforsøgspersoner forholdsvist hurtigt.- I foråret 2012 blev alle de nationale sundhedsregistre m.v. samlet i regi af Statens SerumInstitut, der også huser den nyåbnede nationale biobank.- I 2012 blev SPIR-platformen ”Patient@home - innovativ velfærdsteknologi til det 21.århundrede” iværksat for at gennemføre offentligt-privat samarbejde om forskning,udvikling og innovation inden for telemonitorering, rehabilitering og pleje. Rådet forTeknologi og Innovation og Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 70 mio. kr. tilplatformen i perioden 2012-2018.

Innovativt offentligt samarbejde med den privatesektorOffentlige indkøbDen offentlige sektor købte i 2012 it- og telerelaterede ydelser for cirka 18 mia. kr.Tallet er steget gennem årene fra cirka 15 mia. kr. i 2010 til 17 mia. kr. i 2011 ogfordeler sig på stat, regioner, kommuner og selvejende institutioner og selskaber(primært inden for uddannelse, forsyning og transport)32.Når det offentlige køber ind, er det afgørende, at der købes intelligent ind, så denoffentlige sektor får mest muligt for pengene og samtidig understøtterværdiskabelse i det private erhvervsliv. Regeringen lancerer derfor i 2013 enstrategi for intelligent offentligt indkøb.Den udbredte digitalisering i den offentlige sektor giver danske IKT-virksomhedermuligheder for at vise, hvad de kan på hjemmemarkedet, og øger dermed dereseksportmuligheder. Samtidig kan innovative virksomheder ofte genanvende deleaf de offentlige løsninger i forhold til løsninger rettet mod det private erhvervsliv.

Virksomheder, der arbejder med at skabe løsninger baseret på cloud computing,kan drage fordel af, at deres løsninger overholder de relativt strenge krav tilbeskyttelse af personoplysninger, som den offentlige sektor er underlagt.KLARERE RAMMER FOR OFFENTLIGANVENDELSE AF CLOUD COMPUTINGDen offentlige sektor kan drage betydelig nytte af at anvende IKT-relaterede ydelser, somvia internettet leveres fra eksterne leverandører. Cloud computing kan eksempelvis drejesig om serverkapacitet, software og tjenester.Fordelene er blandt andet fleksibel adgang, enkel administration og ofte en mere simpeleller billigere betalingsmodel. Samtidig er det muligt at skalere cloud serveren, så hvisbehovet stiger, kan man let ændre i sit set-up. På denne måde er man fri for at skulleforetage pludselige investeringer i dyr hardware.Reglerne for beskyttelse af personoplysninger har imidlertid været en udfordring forudbredelse af cloud-baserede løsninger i den offentlige sektor. En arbejdsgruppe meddeltagelse af Digitaliseringsstyrelsen, Justitsministeriet og Datatilsynet har derfor set på,hvordan man kan justere regler, der unødigt forhindrer brugen af løsninger med cloudcomputing i det offentlige. Arbejdsgruppen afleverede sine anbefalinger i efteråret 2012. Påbaggrund af anbefalingerne er der igangsat en tilpasning af reglerne på området, somforventes afsluttet medio 2013.

fakturering af det offentlige, men der kan samtidig observeres en betydeligstigning i anvendelsen mellem virksomhederne33.NEMHANDEL – OPENPEPPOLNemHandel er en offentligt udviklet teknologi, der gør det let for virksomheder at sendefakturaer og andre elektroniske forretningsdokumenter nemt og sikkert via internettet.Teknologien understøtter hele e-handelsprocessen fra udveksling af ordrer,ordrebekræftelser, varekataloger og kreditnotaer til rykkere. Det har været et krav atfakturere offentlige myndigheder via NemHandel siden 1. maj 2011.Teknologien er udviklet som open source, så alle frit kan indbygge NemHandel i deressoftware. Dette har flere store softwarevirksomheder gjort, og mange private virksomhederbenytter derfor NemHandel til indbyrdes fakturering.På EU-niveau spiller NemHandel sammen med OpenPEPPOL, som gør det muligt for alleoffentlige myndigheder at modtage elektroniske fakturaer, når de handler medleverandører fra andre EU-lande. Private virksomheder kan også bruge de standardiseredekomponenter og infrastrukturen fra OpenPEPPOL og kan dermed digitalisere heleforretningsprocessen, når de handler med hinanden på tværs af landegrænser.

Den europæiske standardiseringsforordning, som blev forhandlet på plads underdansk EU-formandskab i 2012, åbner mulighed for at anvende relevante IKT-specifikationer i offentlige udbud med henblik på at bidrage til at reducereadministrationsomkostninger i det offentlige, styrke konkurrencen blandtleverandører samt øge interoperabiliteten i offentlige systemer.Offentlige dataDet offentlige besidder store mængder af data, som kan være værdifulde for denprivate sektor – ikke mindst hvis dataene er digitale og af høj kvalitet. Offentligedata kan både bruges til at effektivisere interne processer i virksomhederne og tiludvikling af helt nye typer af digitale produkter og tjenester.I oktober 2012 lancerede regeringen og KL et program, som har fokus på, atsåkaldte grunddata skal genanvendes på tværs af den offentlige sektor, og atvirksomheder skal have mulighed for at genanvende de pågældende data uden atskulle betale for dem.GRUNDDATAPROGRAMMETGrunddata bruges på tværs af hele den offentlige sektor og er fundamentet for, atmyndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og dermed bidrage positivt til helesamfundets effektivitet.Med grunddataprogrammet vil staten rydde op i og forbedre flere registre med centraleoffentlige data. Det betyder færre udgifter til administration, samtidig med at borgere ogvirksomheder slipper for at give det offentlige de samme oplysninger flere gange.Grunddata har også stor værdi for den private sektor. Dels fordi virksomheder bruger dissedata i deres interne processer, dels fordi informationerne i de offentlige data kan udnyttestil helt nye typer af digitale produkter og tjenester. En række grunddata bliver derfor gjort fritog gratis tilgængeligt for alle – også virksomheder og borgere.Fra maj 2013 vil det være muligt at købe digitale regnskabsdata på CVR.dk. Disse data vilskabe en gennemsigtighed for regnskabsbrugerne og medvirke til at opnå en bedreøkonomistyring og forretningsudvikling. Herudover kan digitale regnskabsdata skabeinnovation og vækst, da andre virksomheder kan få nemmere adgang til regnskabsdata tiludvikling af nye forretningskoncepter.

Adgang til bredbånd og mobildækning skal være godi hele DanmarkBredbåndsdækningDanmark er i top 3 blandt OECD-landene målt på antallet af bredbånds-forbindelser pr. 100 indbyggere34. En voksende andel af husstande ogvirksomheder har det seneste år fået adgang til bredbånd med høje hastigheder.Andelen med adgang til bredbåndsforbindelser med 100 Mbit/s download er stegetfra cirka 38 pct. medio 2011 til 65 pct. medio 2012. I samme periode er andelenmed adgang til 30 Mbit/s upload steget fra 35 til 39 pct.35Danmark er således godtpå vej mod realiseringen af regeringens målsætninger om, at alle husstande ogvirksomheder senest i 2020 skal have adgang til bredbåndsforbindelser medhastigheder på mindst 100 Mbit/s download.Regeringen har i marts 2013 fastsat en målsætning om, at alle husstande ogvirksomheder senest i 2020 skal have adgang til uploadhastigheder på mindst 30Mbit/s. Målsætningen afspejler, at virksomheder og borgere i stigende grad skalkunne skabe og dele indhold på nettet. Medio 2011 havde 35 pct. adgang til 30Mbit/s upload, hvilket medio 2012 var steget til 39 pct.Andelen af solgte abonnementer på bredbåndsforbindelser med høje hastighederhalter imidlertid efter adgangen. Ultimo 2012 var det cirka én pct. af de danskebredbåndsabonnementer, der havde en markedsført download-hastighed på mindst100 Mbit/s. Det er en del mindre end for eksempel i Sverige, hvor over 16 pct. afbredbåndsabonnementerne ultimo 2011 var på minimum 100 Mbit/s36.

Danmark har også en mobildækning med 3G, som er på linje med de bedste landei Europa38, og set i international sammenhæng er mobildækningen i Danmark god.Den seneste mobilkortlægning viser, at 477 af Danmarks i alt 586 postnumre haren geografisk udendørsdækning på mere end 99 pct. fra mindst et mobilselskab39.STYRKET ADGANG TIL MOBILT BREDBÅND I HELE LANDETFrekvenser til trådløst og mobilt bredbåndRegeringen har sat fokus på, at det offentlige kan stille dækningskrav i forbindelse medfrekvensauktioner og kommunale indkøb af bredbånd og mobilforbindelser, så der kanskabes bedre dækning i områder, hvor dækningen er mindre god.For at forbedre udrulningen af bredbåndsinfrastruktur har regeringen stillet dækningskrav i800 MHz-auktionen, som blev holdt i 2012. Dækningskravet vil bidrage til, at 99,8 pct. afalle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil kunne fåadgang til mobilt bredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s. Bredbånds-hastighederne i nettene forventes desuden at blive forøget betragteligt de kommende årsom følge af den teknologiske udvikling. Regeringen vil også ved kommende frekvens-auktioner have fokus på muligheden for at fastsætte dækningskrav.I 2016 og 2018 skal der gennemføres auktioner over frekvenser i henholdsvis 1800 MHz-frekvensbåndet og 900 MHz-frekvensbåndet, som er velegnede til mobilt bredbånd ogmobiltale. Desuden forventes det, at det i internationalt regi i 2015 besluttes at åbne forbrug af mobilt bredbånd i blandt andet 700 MHz-frekvensbåndet, som i dag anvendes til tv,men som vil være særligt velegnet til at skabe dækning med bredbånd i yderområder.Bedre kommunale muligheder for bredbåndsudrulningMed regeringens udspil om bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark forbedreskommunernes muligheder for at fremme bedre bredbåndsdækning i de områder, hvor derer dårlig dækning. Det gøres blandt andet klart, at kommunerne fremover kan stille krav tilmobil- og bredbåndsdækningen i forbindelse med kommunale indkøb af bredbånd tilinstitutioner og medarbejdere.Samtidig undersøges det, hvordan kommuner kan gives bedre muligheder for at fremmebredbånd, eksempelvis ved at stille passiv infrastruktur til rådighed.Bredbånd på BornholmMed Vækstplan DK er der afsat 30 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til fremme afhøjhastighedsbredbånd på Bornholm. Adgangen til højhastighedsforbindelser på Bornholmligger væsentligt under landsgennemsnittet, hvor omkring 13.000 husstande ogvirksomheder ikke kan få adgang til 30 Mbit/s download.

I marts 2013 lancerede regeringen udspillet Bedre bredbånd og mobildækning ihele Danmark. Med udspillet ønsker regeringen at bidrage til at skabe en digitalinfrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i heleDanmark.Investeringer iIKT-infrastrukturRammerne for investeringer i den digitale infrastruktur er det telepolitiske forligfra 1999, hvor markedet som udgangspunkt forestår udbygningen afinfrastrukturen på teknologineutrale rammevilkår.BEDRE RAMMER FOR INVESTERINGER I IKT-INFRASTRUKTURMed udspillet om Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark forbedres rammernefor branchens fortsatte investeringer i bredbånds- og mobiltaledækning. Regeringen harblandt andet gennemført en ændring af planloven, således at der ikke kræves landzone-tilladelse til etablering af antenner på eksisterende master, der anvendes til offentligmobilkommunikation, samt på siloer og høje skorstene.Desuden vil Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejde en vejledning til kommuner ogstatslige institutioner om lejevilkår og juridiske rammer for mobilmaster med henblik på atfremme en mere ensartet og gennemsigtig praksis på området og undgå storeubegrundede huslejestigninger.

Gennemsigtighed og konkurrenceGennemsigtighed og konkurrence på telemarkedet bidrager til, at borgere ogvirksomheder har et reelt valg mellem for eksempel pris og kvalitet, når de skalvælge mellem forskellige teleprodukter. En effektiv konkurrence kan samtidigbidrage til udvikling af nye digitale tjenester.KONKURRENCEFORHOLDErhvervsstyrelsen pålagde i 2012 TDC en række nye forpligtelser, der har til formål at gøredet lettere at konkurrere med TDC om at tilbyde bredbånd. Blandt andet er TDC pålagt enny forpligtelse om prisklemmer. Det vil sige, at forskellen mellem TDC’s engrospriser ogslutbrugerpriser skal gøre det muligt for andre selskaber at få en positiv indtjening ikonkurrencen med TDC.Desuden skal TDC tilbyde sine konkurrenter en såkaldt virtuel adgang til den infrastruktur,der bruges til udbud af bredbånd. Det giver konkurrenterne mulighed for at tilbydebredbånd med høje hastigheder uden at skulle foretage større investeringer og til laverepriser, end de priser der gælder i dag.Erhvervsstyrelsen fastsætter de priser, som TDC’s konkurrenter skal betale TDC for at fåadgang til selskabets infrastruktur. Senest har Erhvervsstyrelsen sænket priserne på enrække engrosprodukter på bredbåndsmarkedet, som betyder, at blandt andetbredbåndsforbindelser og bredbånds-tv kan blive billigere.

gennemsigtigheden på mobilområdet, herunder bedre oplysning om mobil-telefoners antennekvalitet. Erhvervsstyrelsen vil endvidere udvikle en app, derviser dækningen, når forbrugere bevæger sig rundt i landskabet, så den oplevededækning kan sammenlignes.Erhvervsstyrelsen har foretaget en kortlægning af den "oplevede mobildækning" iDanmark. Kortlægningen er foretaget på baggrund af målinger, som TeknologiskInstitut har foretaget af den udendørs mobildækning for tale på 417 udvalgtesteder i Danmark.Målingerne viser, at mobildækningen for udendørs tale generelt er god, men attypen af mobiltelefon har betydning for muligheden for at foretage opkald.Målingerne viser desuden, at der er forskel på dækningen fra de fire mobil-selskabers net. Det er derfor muligt, at man ved at skifte til et andet mobilselskabkan opnå dækning der, hvor man bruger mobiltelefonen mest.GENNEMSIGTIGHED FOR FORBRUGERNEEuropæisk mærkningsordning for mobiltelefoneres antennekvalitetErhvervs- og Vækstministeriet iværksætter en undersøgelse af mobiltelefonersmodtageegenskaber, som færdiggøres i 2013. Ligeledes vil regeringen arbejde for eneuropæisk mærkningsordning for mobiltelefoners antennekvalitet. Mærkningsordningenskal give mulighed for at få oplysninger om mobiltelefoners modtageegenskaber, såforbrugerne har bedre mulighed for at sammenligne de enkelte telefonmodeller.Forbedret bredbåndskortlægningErhvervs- og Vækstministeriet har igangsat et pilotforsøg for at udarbejde en meredetaljeret bredbåndskortlægning, så der gives bedre viden om bredbåndsdækningen lokalt.Samtidig udvides den eksisterende bredbåndsmåler med en kort-funktionalitet, der giverbrugerne mulighed for et overblik over faktiske bredbåndshastigheder.Vejledning om cookiereglerBeskyttelsen af brugerens privatsfære ved færden på internettet er essentiel for atopretholde tilliden til nettet og derved også for udviklingen af det digitale marked. Der erbåde i Danmark og på europæisk plan stort fokus på privatlivsbeskyttelsen på nettet blandtandet med cookiereglerne og de igangværende forhandlinger om en nydatabeskyttelsesforordning. Erhvervsstyrelsen udsendte i april 2013 en opdateretvejledning til cookiereglerne, der præciserer kravene til information og samtykke vedanvendelse af cookies i forbindelse med elektroniske tjenester. Formålet med reglerne erat beskytte brugeren af digitale tjenesters privatliv og således også bevare tilliden til nettet.EU’s roaming-aftaleDanmark er fortsat involveret i arbejdet med at implementere roaming-aftalen, som detdanske EU-formandskab forhandlede på plads i starten af 2012. Aftalen sikrer mobilkunderi Europa billigere opkald på tværs af landegrænserne og lavere priser på datatrafik.I 2012 faldt prisen for brug af datatrafik i udlandet således fra cirka 20 kr. pr. MB til 6,5 kr.pr. MB som følge af aftalen. I juli 2013 falder prisen yderligere til godt 4 kr. pr. MB, ligesomprisen for at ringe hjem vil falde med over 30 pct. fra 2012 til 2013.Aftalen indeholder også strukturelle tiltag, som sikrer større transparens og øgetkonkurrence. Teleselskaberne har således lanceret tilbud på særlige roaming-aftaler, somgiver mulighed for endnu lavere priser. Hertil kommer, at også nye selskaber har lanceretroaming-aftaler med lavere priser end fastsat i den politiske aftale.

NoterMcKinsey Global Institute: ”Internet matters: The Net’s sweeping impact on growth, jobs, and prosperity”. 2011.Egne beregninger (Erhvervsstyrelsen). 2013.3McKinsey Global Institute: ”Internet matters: The Net’s sweeping impact on growth, jobs, and prosperity”. 2011.4World Economic Forum og INSEAD: Global Information Technology Report 2013. Årsagerne til faldet skal findespå tværs af et bredt sæt af indikatorerne i indekset, herunder blandt andet erhvervslivets vurdering aframmebetingelserne for innovation, tilgængelighed af den nyeste teknologi og adgangen til venture kapital, samtvurderingen af integrationen og effekten af IKT i den offentlige sektor såsom uddannelsesområdet ogvelfærdsområderne.5Europa-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2010.6Danmark har 38,3 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere, OECD. Juni 2012.7Egne beregninger (Erhvervsstyrelsen). 2013.8Egne beregninger (Erhvervsstyrelsen) på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. 2013.9Egne beregninger (Erhvervsstyrelsen) på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 2013.10Virksomheder med mindst 5 ansatte, som har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. over entreårig periode, betegnes som vækstvirksomheder.11Af forskellige årsager er følgende brancher er ikke med i de private byerhverv: Landbrug, fiskeri, energi- ogvandforsyning, havne med videre, jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber ogoffentlig administration med videre.12Egne beregninger (Erhvervsstyrelsen) på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. 2013.13Styrelsen for Forskning og Innovation: Productivity Impacts of Business Investment in R&D in the NordicCountries – A microeconomic analysis. Forventet udgivelsestidspunkt: 3. kvartal 2013. CEBR: Branchernes IKT-udgifter og innovationsaktiviteter. 2013.14OECD: Information Economy Report. 2012.15DE-perspektiv 2010. Baseret på tal fra Danmarks Statistik.16Damvad: Danske og internationale styrkepositioner på IKT-området. 2013.17IRIS Group: Digitalisering i dansk erhvervsliv. 2013.18Egne beregninger (Erhvervsstyrelsen) på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. 2013.19Ibid.20Center for Economic and Business Reseach (CEBR): Digitalization and productivity. 2011.21ERP står for Enterprise Ressource Planning og CRM for Customer Relation Management.22IKT-services, som leveres og benyttes via internettet.23Center for Economic and Business Reseach (CEBR): ICT innovation and Productivity, 2013.24Ibid.25It-anvendelse i virksomheder, Danmarks Statistik. 2012.26Europa-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard. 2012.27Kendte eksempler på digitale virksomheder er Spotify, Netflix og Endomondo, der leverer digitale produkter på endigital platform.28IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv. 2013.29Abonnementer, som alene anvendes til kommunikationen mellem maskiner (M2M).30Erhvervsstyrelsen: Telestatistik – Andet halvår 2012.31OECD: Denmark: Efficient e-Government for Smarter Public Service Delivery. 2010.32Oplysninger fra Center for Digital Forvaltning (CEDI).33Danmarks Statistik. IT-anvendelse i virksomheder. 2012.34Danmark har 38,3 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere, OECD. Juni 2012.35Erhvervsstyrelsen: Bredbåndskortlægning 2012.36Europa-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2011. Erhvervsstyrelsen: Telestatistik – Andet halvår 2012.37’Pct. med mulighed’ angiver her andelen af husstande og virksomheder, der har adgang til en bredbånds-infrastruktur, som understøtter de enkelte hastigheder.38Europa-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2010.39Erhvervsstyrelsen: Mobilkortlægning 2012.21