ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 26: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Omdannelse af Fornyelsesfonden til Markedsmodningsfonden m.v), fra erhvervs- og vækstministeren

§1I lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse foretagesfølgende ændringer:1.Lovenstitelaffattes således:»Lov om Markedsmodningsfonden«.2.§ 1, stk. 1,affattes således:»§1.Erhvervs- og vækstministeren opretter en fond til markedsmodning.«3.§ 1, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Fonden har til formål at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, herunder særligt i små ogmellemstore virksomheder.«4.Overalt i loven ændres »Økonomi- og erhvervsministeren« til: »Erhvervs- og vækstministeren«og »økonomi- og erhvervsministeren« til: »erhvervs- og vækstministeren«.5.§ 2, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Bestyrelsen skal besidde bred erhvervsmæssig indsigt og skal til sammen have kompetencer ogviden om markedsmodning, kommercialisering, grøn omstilling, indkøbspolitik i den offentligesektor samt viden om design og andre kreative erhverv.«6.§ 3, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller sekretariatet til at træffe afgørelser på besty-relsens vegne. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler herfor, herunder at sekretariatet i nærmere be-stemt omfang kan afvise ansøgninger og meddele tilsagn.«7.§ 5 stk. 1,ophæves.Stk. 2 bliver herefter stk. 1.8.I§ 6ændres »Erhvervs- og Byggestyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«.9.§ 7med tilhørende overskrift ophæves.10.§ 9affattes således:

»§ 9.Fondens midler skal anvendes til at fremme virksomheders vækst, beskæftigelse og eksportgennem1) markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser,2) markedsmodning baseret på innovationsfremmende offentlig efterspørgsel, og3) markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v.Stk. 2.Fonden fremmer de mål, der er nævnt i stk. 1, gennem bl.a.1) tildeling af tilskud,2) udstedelse af garantier,3) støtte til prækommercielle indkøb,4) indskydelse af midler i partnerskaber, foreninger, erhvervsdrivende fonde m.v., og5) etablering af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v.Stk. 3.Fonden kan etablere og deltage i partnerskaber og konsortier m.v., der bidrager til at frem-me fondens formål.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om anvendelsen af fondens midler, tilde-lingskriterier ved ansøgning, krav om medfinansiering m.v.Stk. 5.Regioner og kommuner kan medfinansiere de projekter, hvortil fonden tildeler midler.Stk. 6.Fondens bestyrelse kan fastsætte nærmere regler for helt eller delvis tilbagebetaling af til-skud i en periode på indtil 3 år fra udbetalingen, såfremt det projekt, der har modtaget tilskud, visersig at generere en væsentlig højere økonomisk gevinst end forventet for tilskudsmodtageren. «§2Stk. 1.Loven træder i kraft den [1. februar] 2013.Stk. 2.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindholdLovforslaget har til formål at omlægge den eksisterende fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig forny-else (Fornyelsesfonden) til en fond, der har fokus på markedsmodning fra både udbuds- og efterspørgselssi-den.Omlæggelsen sker som led i effektiviseringen og fokusering af det danske innovationssystem. Markeds-modningsfonden skal bygge videre på de gode erfaringer fra Fornyelsesfondens hidtidige markedsmodnings-indsats. Markedsmodningsfonden viderefører de igangværende aktiviteter og partnerskabsaftaler m.v., somFornyelsesfonden har iværksat.Markedsmodningsfonden har til formål at skabe vækst, beskæftigelse og eksport særligt i små og mellem-store virksomheder inden for områder med særlige styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grønomstilling, sundheds- og velfærdsløsninger samt design og andre kreative erhverv.Endvidere indeholder lovforslaget enkelte ændringer og præciseringer af reglerne om kompetencerne i be-styrelsen og fjernelse af muligheden for at oprette fagligt rådgivende udvalg, da Fornyelsesfonden aldrig hargjort brug af dem. I stedet anvendes fagspecifikke eksperter inden for de fagområder de enkelte ansøgninger,aktiviteter m.v. omhandler.

fonden udvikling og markedsmodning af nye offentlig-private velfærdsløsninger med henblik på at udnyttede erhvervsmæssige muligheder til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark.Fondens midler anvendes i dag til at fremme den virksomhedsrettede innovation inden for fem indsatsom-råder: Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetoder, markedsmodning og kommercialise-ring af nye grønne løsninger, grøn innovation og eksport, omstilling i hårdt ramte områder og markedsudvik-ling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at omdanne Fornyelsesfonden til Markedsmodningsfonden, der har til formål at skabe vækst,beskæftigelse og eksport særligt i små og mellemstore virksomheder. Markedsmodningsfonden skal byggevidere på de gode erfaringer fra Fornyelsesfondens hidtidige markedsmodningsindsats. Deloittes midtvejs-evaluering af Fornyelsesfonden viser, at indsatsen generelt er en god samfundsmæssig investering.Fokuseringen på markedsmodning skaber klare snitflader til de øvrige fonde og støtteordninger samt bi-drager til et forenklet og mere overskueligt dansk innovationssystem.Med omlægningen sættes der øget fokus på markedsmodningsindsatsen inden for områder, hvor danskevirksomheder har særlige styrker og potentialer.Formålet med markedsmodning er både at modne konkrete innovative produkter og serviceydelser og atmodne markeder gennem innovationsfremmende offentlig efterspørgsel. Ved innovative produkter og ser-viceydelser forstås produkter og serviceydelser, som har en høj nyhedsværdi i forhold til eksisterende pro-dukter samt serviceydelser på det globale marked. Eksempler her på er telemedicinske løsninger, særligtressourcebesparende løsninger og kreativ anvendelse af nye materialer.Især små og mellemstore virksomheder oplever barrierer for at få deres produkter på markedet, hvorforfonden skal have et særligt fokus på at hjælpe disse virksomheder uafhængig af om barriererne er på udbuds-eller efterspørgselssiden.Lovforslaget indeholder således en præcisering af, at Markedsmodningsfonden skal indfri sit formål ved athjælpe virksomheder med at overkomme de barrierer, som de oplever i markedsmodningsfasen. Derfor vilfonden arbejde med følgende tre fokusområder:A) Markedsmodning af innovative produkter og serviceydelserI Danmark er der de senere år investeret massivt i forskning, udvikling og demonstration. Men en stor delaf disse projekter kommer aldrig videre end demonstrationsfasen, da mange virksomheder oplever udfor-dringer ved at gå fra at have udviklet en velfungerende prototype eller et servicekoncept til at få det færdigekommercielle produkt på markedet og opnå de første salg.At introducere nye produkter og serviceydelser på et marked kræver altid kapital. Udover manglen på kapi-tal er der en række barrierer, som særligt knytter sig til at introducere innovative produkter og serviceydelserpå et marked.Kunderne kan f.eks. være tilbageholdende med at købe nye innovative produkter og serviceydelser. Detkan skyldes manglende viden og dokumentation om løsningernes funktionalitet i reelle forbrugssituationer,manglende salgsreferencer og usikkerhed om virksomhedens mulighed for at garantere service og forsy-ningssikkerhed på sigt.Ved at hjælpe virksomhederne med at overkomme disse barrierer kommer flere innovative produkter ogserviceydelser ud på markedet til gavn for jobskabelsen og væksten.B) Markedsmodning gennem innovationsfremmende offentlig efterspørgselPå flere markeder er den offentlige sektor den primære aftager. Det gør sig f.eks. gældende for væsentligedele af sundhedsområdet og for dele af de grønne erhvervsområder. Det betyder, at det offentliges indkøbkan have stor betydning for udviklingen på markedet. Der er i dag en række udfordringer i forhold til at af-sætte innovative løsninger til den offentlige sektor.

Eksempelvis er mange udbud tilrettelagt med kravspecifikationer, som har til formål meget deltaljeret atstyre, hvorledes virksomhederne skal løse opgaven (input). Ved i stedet at anvende funktionskrav i offentligeudbud flyttes fokus over på, hvilke resultater de nye løsninger skal skabe (output). Det åbner for, at leveran-dører kan anvende egne erfaringer og viden om f.eks. teknologiske muligheder til at byde ind med innovativeløsninger.Små og mindre virksomheder oplever desuden ikke den offentlige sektor som særlig risikovillig i sine ind-køb. Forklaringerne er bl.a., at de offentlige indkøbere ikke er bekendt med nye, innovative løsninger påmarkedet og derfor kan komme til at tilrettelægge udbud uhensigtsmæssigt, samt at der kan mangle incita-ment til at have fokus på totaløkonomien ved indkøb i den offentlige sektor. Hertil kommer, at usikkerhedom udbudsreglerne kan være en barriere for de offentlige indkøberes villighed til at afprøve nye udbudsfor-mer og samarbejdsformer.

C)Markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v.Danmark har særlige erhvervsmæssige styrker og potentialer inden for f.eks. grøn omstilling, sundheds- ogvelfærdsløsninger samt design og andre kreative erhverv, som i høj grad kan udnyttes til at skabe vækst,beskæftigelse og eksport.For mange små og mindre virksomheder gælder det imidlertid, at de er afhængige af andre for at få succes.At der inden for et geografisk afgrænset område eksisterer andre lignede virksomheder, specialiserede under-leverandører, serviceudbydere, relevante videninstitutioner og offentlige myndigheder m.v., som både gen-nem samarbejde og gensidig konkurrence kan styrke virksomhedernes evne til succesfuldt at bringe nye pro-dukter og serviceydelser på markedet.Formelle samarbejdsrelationer kan med fordel organiseres inden for rammerne af partnerskaber, foreningereller lignende. Det kræver imidlertid ofte betydelige ressourcer at skabe og drive sådanne samarbejdskon-struktioner. Ressourcer som de enkelte små og mellemstore virksomheder sjældent råder over alene.Fonden kan derfor gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v. bidrage til at skabegunstige betingelser for samarbejde indbyrdes mellem virksomheder og evt. også sammen med videninstitu-tioner og/eller offentlige myndigheder.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget medfører ingen negative administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Derforventes imidlertid positive afledte økonomiske konsekvenser som følge af, at erhvervslivets konkurrence-evne forbedres.5. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget berører forholdet til EUF-traktatens statsstøtteregler, og loven skal administreres i overens-stemmelse med disse regler.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.AdvokatrådetAkademiet for de tekniske videnskaber

Arbejderbevægelsens ErhvervsrådArkitektskolen AarhusCopenhagen Business SchoolDanish Design AssociationDanish Society for Education and Business (tidligere FUHU)Danmarks DesignskoleDanmarks ErhvervsforskningsakademiDanmarks Tekniske UniversitetDansk ArbejdsgiverforeningDansk Arkitektur CenterDansk Design CenterDansk EnergiDansk ErhvervDansk ErhvervsfremmeDansk IndustriDansk IværksætterforeningDansk OpfinderforeningDanske ArkitektvirksomhederDanske RegionerDesignskolen KoldingDet Økologiske RådDet Økonomiske RådFinansrådetForbrugerrådetForeningen af Rådgivende IngeniørerForskerparkforeningen i DanmarkForskningscenter RISØHåndværksrådetIngeniørforeningen i DanmarkIT-BranchenITEK (DI)IT-Universitetet i KøbenhavnKammeradvokatenKommunernes LandsforeningKøbenhavns UniversitetLandbrug og FødevaererRoskilde Universitetscenter

Negative konsekven-ser/merudgifterØkonomiske konsekven- Der forventes positive af- Ingen.ser for stat, kommuner ledte økonomiske konse-og regionerkvenser for offentlige del-tagere i projekterne omintelligent offentlig efter-spørgsel.Administrative konse- Ingen.Der afsættes [x] års-kvenser for stat, kom-værk til at administre-muner og regionerre fondenØkonomiske konsekven- Der forventes positive af- Ingen.ser for erhvervslivetledte konsekvenser somfølge af, at erhvervslivetskonkurrenceevne forbedresAdministrative konse- Ingen.Ingen.kvenser for erhvervslivetMiljømæssigekonse- Ingen.Ingen.kvenserAdministrative konse- Ingen.Ingen.kvenser for borgerneForholdet til EU-rettenLovforslaget berører forholdet til EUF-traktatens statsstøtteregler, og loven skal admini-streres i overensstemmelse med disse regler

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (fornyelsesfondslovens titel)Det foreslås, at lovens titel ændres, så titlen afspejler den foreslåede nye fokusering på markedsmodning.Til nr. 2 (fornyelsesfondslovens § 1, stk. 1)Det foreslås, at fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) skifter navn tilMarkedsmodningsfonden, hvilket afspejler, at fondens aktiviteter fremover fokuserer på markedsmodning.Igangsatte initiativer, projekter m.v. under Fornyelsesfonden videreføres og administreres af Markedsmod-ningsfonden.Med markedsmodning forstås aktiviteter, som er med til at åbne markeder for innovative produkter og ser-viceydelser. Markedsmodning kan finde sted både ved at styrke efterspørgslen efter innovative produkter ogserviceydelser og ved at styrke udbuddet af innovative produkter og serviceydelser.Til nr. 3 (fornyelsesfondslovens § 1, stk. 2)Det foreslås, at det tydeligt fremgår af loven, at fonden har til formål at skabe vækst, beskæftigelse og eks-port, særligt i små og mellemstore virksomheder. Dette er ikke nyt i forhold til Fornyelsesfonden, men skri-ves nu eksplicit i formålsbestemmelsen. Det nye i lovændringen er, at markedsmodning nu alene er kilden tilat skabe disse effekter.Som noget nyt vil Markedsmodningsfonden støtte virksomheder inden for områder med særlige styrker ogpotentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger samt design og andrekreative erhverv.Erhvervsmæssige styrker og potentialer forstås som erhvervsområder, hvor danske virksomheder enten harproduktivitetsfordele, en høj eksportspecialisering, høj patentaktivitet, eller hvor der kan forventes voksendemarkeder blandt andet på grund af generelle samfundsudfordringer.Små og mellemstore virksomheder defineres som virksomheder der beskæftiger under 250 personer, ogsom har en årlig omsætning på højest 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højest 43 mio. EUR,jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighedmed fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning), bilag I,Definition af små og mellemstore virksomheder, art. 2, stk. 1.Til nr. 4 (ændring af ministerbetegnelse overalt i fornyelsesfondsloven)Ministerbetegnelsen foreslås ændret i overensstemmelse med den kongelige resolution af 3. oktober 2011om ressortfordelingen.Til nr. 5 (fornyelsesfondslovens § 2)Det foreslås, at bestyrelsen til sammen skal besidde en række kompetencer af relevans for fondens virk-somhed. I forhold til de kompetencer, bestyrelsen har skullet besidde i henhold til den gældende lov, foreslåsdet, at der fremover stilles yderligere krav om viden om indkøbspolitik i den offentlige sektor samt viden omdesign og de andre kreative erhverv, hvorimod det ikke længere er nødvendigt for bestyrelsen at have videnom brugerdreven innovation og regional udvikling.Til nr. 6 (fornyelsesfondslovens § 3, stk. 4)Bestemmelsen er en revideret videreførelse af den gældende bestemmelse. Det foreslås, at fonden får mu-lighed for at bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe afgørelse på bestyrelsens vegne. Formålet erat lette bestyrelsens arbejdsmængde. Dette indebærer bl.a., at sekretariatet kan træffe afgørelse om tildelingaf midler fra fonden i nærmere bestemt omfang. Fondens bestyrelse fastsætter de nærmere rammer for sekre-tariatets egenhændige tilsagn. Der vil typisk være tale om tilsagn af ganske begrænset økonomisk omfang.

Endvidere foreslås det, at sekretariatet kan afvise ansøgninger, uden at disse først har været forelagt bestyrel-sen. Hensigten bag adgangen til en sådan mulighed for administrativ afvisning er at sikre en fleksibilitet ogen administrativ forenkling af bestyrelsens arbejde. Sekretariatet vil eksempelvis kunne afvise ansøgninger,der falder uden for fondens formål, eller som ikke opfylder de formelle betingelser, såvel som sekretariatetefter instruks fra fondens bestyrelse kan afvise ansøgninger, som ikke opfylder de af bestyrelsen fastsattekrav m.v.Til nr. 7 (fornyelsesfondslovens § 5, stk. 1)Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, om, at bestyrelsen årligt udarbejder en handlings-plan, der godkendes af ministeren ophæves. I stedet informerer bestyrelsen løbende om anvendelsen af fon-dens midler på hjemmesiden og i tryksager. Bestyrelsen underretter løbende ministeren om anvendelsen affondens midler, hvilket oftest vil ske efter et afholdt bestyrelsesmøde.Til nr. 8 (fornyelsesfondslovens § 6)Det foreslås, at sekretariatsbistanden til fonden ydes af Erhvervsstyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen,der hidtil har ydet sekretariatsbistand til fornyelsesfonden, blev nedlagt pr. 31. december 2011.Til nr. 9 (fornyelsesfondslovens § 7)Det foreslås, at muligheden for at oprette fagligt rådgivende udvalg ophæves, da fonden ikke har gjort brugaf dem pga. den meget forskelligartede natur af fondens projekter. I stedet fortsættes den praksis, hvor manhar anvendt specialiserede eksperter i forbindelse med de enkelte ansøgninger, aktiviteter m.v..Til nr. 10 (fornyelsesfondslovens § 9)Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende § 9 med en række ændringer og præciserin-ger.Det foreslås istk. 1,at markedsmodningsfondens midler skal anvendes til at fremme virksomhedernesvækst, beskæftigelse og eksport gennem tre forskellige former for markedsmodning.For det første er der tale om markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser.Markedsmodningsfonden fokuserer snævert på at færdigudvikle kommercielle produkter og serviceydelsertæt på markedet.Ved innovative produkter og serviceydelser forstås produkter og serviceydelser, som har en høj nyheds-værdi i forhold til eksisterende produkter samt serviceydelser på det globale marked.For det andet anvendes fondens midler til markedsmodning baseret på innovationsfremmende offentlig ef-terspørgsel. Ved innovativ offentlig efterspørgsel forstås offentlige institutioners anvendelse af innovations-fremmende udbuds- og samarbejdsformer. Gennem anvendelse af innovative udbuds- og samarbejdsformerkan offentlige institutioner skabe rum for, at private virksomheders viden om ny teknologi og nye løsnings-muligheder kan sættes i spil i forhold til at imødekomme en konkret offentlig efterspørgsel. Innovative ud-buds- og samarbejdsformer kan bl.a. omfatte udbud med funktionskrav og prækommercielle indkøb.For det tredje kan fondens midler anvendes til markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i part-nerskaber, foreninger m.v. Det betyder, at fonden i tæt samarbejde med relevante parter kan arbejde for atunderstøtte aktiviteter, der fremmer fondens formål.Istk. 2,foreslås det, at Markedsmodningsfonden kan anvende en række instrumenter som eksempelvis til-skud til test og tilpasning, tilskud til udbud med funktionskrav, garanti, støtte til prækommercielle indkøb ogindskydelse af midler i partnerskaber, foreninger, erhvervsdrivende fonde m.v. samt deltagelse eller etable-ring af partnerskaber, foreninger m.v. Listen er ikke udtømmende, bl.a. fordi fonden har behov for løbende attilpasse sin brug af finansielle instrumenter m.v. til de behov, som udviklingen i markedet foranlediger.Ved tilskud til test og tilpasning forstås støtte til private virksomheder, organisationer m.v., som har udvikleten prototype på et produkt eller et servicekoncept, der mangler de sidste test og tilpasninger i konkretebrugssituationer, før det kan sælges på markedet.

Ved tilskud til udbud med funktionskrav forstås offentlige udbud, der sætter fokus på hvilke resultater,virksomheden skal skabe (output), frem for at have fokus på hvorledes virksomheden skal løse opgaven (in-put). Det åbner op for, at leverandører kan anvende egne erfaringer og viden om teknologiske muligheder tilat byde ind med innovative løsninger.Ved garantier forstås bl.a., at Markedsmodningsfonden kan stille en garanti for det innovative element i etgivent produkt, som endnu ikke er solgt i større omfang på markedet. Formålet med garantien er at mindskerisici for køberne af det innovative produkt. Sælgers salg af produktet til køber er omfattet af de almindeligekøberetlige regler, herunder købeloven og den internationale købelovs (CISG) regler. Denne garantiaftaledækker kun den særlige situation, hvor produktets innovative element i væsentlig grad ikke fungerer ellerikke har en kvalitet, som det med rimelighed kan forventes ud fra produktbeskrivelsen i salgsaftalen. Garan-tien kan derfor komme til udbetaling i situationer, som efter de køberetlige regler ikke ville give køber ret tilat ophæve købet og kræve købesummen tilbagebetalt, men hvor der ikke desto mindre er tale om et væsent-ligt svigt i funktionalitet eller kvalitet af produktets innovative element. Ved prækommercielle indkøb forståsoffentlige indkøb af udviklingsaktiviteter i private virksomheder. Prækommercielle indkøb er en metode tilat fremme innovation i markedet af nye løsninger gennem skabelse af et kommende marked og fordeling afrisikoen mellem markedet og den offentlige sektor. Eksempelvis har Europa-Kommissionen udviklet en mo-del for prækommercielle indkøb, som omfatter en faseopdelt konkurrence, hvor flere virksomheder indgårkontrakter på markedsvilkår om at udvikle løsninger på konkrete problemstillinger.Ved Markedsmodningsfondens deltagelse eller etablering af partnerskaber, alliancer m.v. har fonden mu-lighed for at henlægge, indskyde og administrere midler til disse partnerskaber, andre offentlige myndighe-der, organisationer m.v.Det bemærkes tilstk. 3præciserende, at Markedsmodningsfonden i forbindelse med partnerskaber m.v. harmulighed for at modtage medfinansieringsbidrag fra bl.a. regioner og kommuner, andre offentlige institutio-ner, virksomheder, fonde og private og forestå videreudbetaling heraf.Istk. 4foreslås at nærmere regler om anvendelsen af fondens midler, tildelingskriterier ved ansøgning ogkrav om medfinansiering m.v. bliver fastsat af ministeren.Istk. 5foreslås at projekter støttet af Markedsmodningsfonden også kan modtage medfinansiering fra kom-muner og regioner.Ifølge bestemmelsen istk. 6.foreslås at bestyrelsen kan fastsætte regler for evt. tilbagebetaling af tilskud,hvis den økonomiske gevinst for tilskudsmodtagerne er væsentlig højere end forventet.

9.§ 7med tilhørende overskrift ophæves.§ 7.Økonomi- og erhvervsministeren kan ef-ter anmodning fra bestyrelsen nedsætte fagligerådgivende udvalg, som kan inddrages i denfaglige vurdering af kvaliteten af de aktiviteter,projekter m.v., som søges støttet af fonden.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fast-sætter efter anmodning fra bestyrelsen antalletaf udvalg, antallet af medlemmer, krav til med-lemmernes faglige kvalifikationer, udpegnings-periode m.v.10.§ 9affattes således:§ 9.Fondens midler skal anvendes til atfremme den virksomhedsrettede innovationinden for følgende indsatsområder:1) Anvendelse og formidling af brugerdrevneinnovationsmetoder.2) Markedsmodning og kommercialisering afnye grønne løsninger.3) Grøn innovation og eksport.»§ 9.Fondens midler skal anvendes til atfremme virksomheders vækst, beskæftigelse ogeksport gennem1) markedsmodning af virksomheders innova-tive produkter og serviceydelser,2) markedsmodning baseret på innovations-fremmende offentlig efterspørgsel, og3) markedsmodning gennem etablering ellerdeltagelse i partnerskaber, foreninger m.v.Stk. 2.Fonden fremmer de mål, der er nævnt istk. 1, gennem bl.a.

tildeling af tilskud,udstedelse af garantier,støtte til prækommercielle indkøb,indskydelse af midler i partnerskaber, for-eninger, erhvervsdrivende fonde m.v., og5) deltagelse eller etablering af partnerskaber,foreninger m.v.Stk. 3.Fonden kan etablere og deltage i part-nerskaber og konsortier m.v., der bidrager til atfremme fondens formål.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren fastsæt-ter regler om anvendelsen af fondens midler,tildelingskriterier ved ansøgning, krav om med-finansiering m.v.Stk. 5.Regioner og kommuner kan medfinan-siere de projekter, hvortil fonden tildeler mid-ler.Stk. 6.Fondens bestyrelse kan fastsætte nær-mere regler for helt eller delvis tilbagebetalingaf tilskud i en periode på indtil 3 år fra udbeta-lingen, såfremt det projekt, der har modtagettilskud, viser sig at generere en væsentlig høje-re økonomisk gevinst end forventet for til-skudsmodtageren. «