ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 255: Talepapirer fra møde i Europaudvalget den 24. maj 2013, fra erhvervs- og vækstministeren

Møde i Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2013 ved-rørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. maj 2013.Kun det talte ord gælder.[Indledning]

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende råds-møde for konkurrenceevne den 29. maj 2013. Jeg forelægger 3sager til forhandlingsoplæg, hvoraf én sag er til tidligt forhand-lingsoplæg. Derudover vil jeg forelægge 2 sager til orientering.

De øvrige 2 sager på dagsordenen, vil jeg ikke nævne i minindledende tale, men jeg svarer gerne på spørgsmål vedrørendesagerne. Det drejer sig om dagsordenens punkt 5 og 6 om in-dustripolitik og status på akten for det indre marked.[Revisionsforslagene]

Den første sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg er Kom-missionens forslag vedrørende revision.

Der er tale om to forslag. Forslag til revision af det 8. sel-skabsdirektiv, og forslag til en ny forordning om særlige kravtil revision af virksomheder af offentlig interesse.

Forslagene er på dagsordenen for rådsmødet til fremskridts-rapport og orienterende debat.

Formålet med Kommissionens forslag til revision af det 8. sel-skabsdirektiv er at styrke det indre marked for revisionsydelserved at gøre det lettere for revisorer og revisionsvirksomheder,der er godkendt i én medlemsstat, at udføre revisionsydelser iandre medlemslande.

Forslaget lægger blandt andet op til at give revisorer, der ergodkendt i et EU-land mulighed for midlertidigt og lejligheds-vist at kunne udføre revision i et andet EU-land.

Derudover gives revisionsfirmaer mulighed for at levere lov-pligtig revision i andre EU-lande, hvis den centrale revisions-partner, der leder revisionen, er godkendt i det pågældendeEU-land.

Det foreslås endvidere, at revisioner fremover skal udføres efterde internationale revisionsstandarder. I praksis anvender danskerevisorer i forvejen disse internationale standarder, men i flereøvrige EU-lande er disse fortsat ikke fuldt ud implementeret.Vi støtter fra regeringens side at reglerne tager udgangspunkt idisse globale standarder.

Det foreslås også at modernisere reglerne om ejerskab af revisi-onsvirksomheder, så de får mulighed for at tiltrække fremmedkapital, vokse sig større og dermed bidrage til at mindske kon-centrationen på revisionsmarkedet i EU.

Regeringen støtter indførelsen af internationale revisionsstan-darder og forslaget om modernisering af grænseoverskridenderevisorydelser i EU.

Regeringen arbejder for, at tilsynet med grænseoverskridenderevisionsydelser skal udføres af den kompetente myndighed idet EU-land, hvor den reviderede virksomhed har hjemsted.

Formålet med Kommissionens forslag til forordning er at styr-ke revisionen af virksomheder af offentlig interesse. Det vil si-ge børsnoterede og finansielle virksomheder.

Forslaget skal ses som en reaktion på den finansielle krise, derhar vist svagheder ved den lovpligtige revision. Det gælder sær-ligt inden for den finansielle sektor, hvor der også i Danmarkhar været sager, hvor den lovpligtige revision har ladet nogettilbage at ønske.

I Danmark er vi i gang med at håndtere udfordringerne, idet vinu strammer kravene til de revisorer, der reviderer finansielle

virksomheder, via nye og mere omfattende krav til efteruddan-nelse og en certificeringsordning.

Kravene rækker udover den EU-regulering, som vi diskuterer idag, og omfatter altså kun den danske revisorbranche.

I Kommissionens forslag lægges der blandt andet op til atstramme reglerne for revisors uafhængighed ved for eksempelat begrænse de ydelser, som revisor må levere ved siden af re-visionen.

Hvis revisor – ved siden af revisionen – tjener penge på at le-vere andre rådgivningsydelser til virksomheden, kan der stillesspørgsmålstegn ved, om revisor er uafhængig af virksomhe-den, mener Kommissionen.

Det adresserer forslaget via en såkaldt ”sortliste” over tjeneste-ydelser, som revisor ikke må levere ved siden af revisionsydelsersamt en ”gråliste” over ydelser, som revisor må levere under vis-se betingelser, for eksempel godkendelse af virksomhedens revi-sionsudvalg.

Forslaget indeholder derudover en 10-procents øvre grænse for,hvor stor en andel af revisors honorar fra den reviderede virk-somhed, der må komme fra andre ydelser end revision.

Kommissionens forslag indeholder desuden et absolut forbud forstore revisionsvirksomheder mod at levere rådgivning.

Forbuddet gælder, hvis revisionsvirksomheden har mere end 1/3af sin omsætning fra meget store børsnoterede og finansiellevirksomheder, og revisionsvirksomheden samtidig tilhører etnetværk, hvis samlede omsætning inden for EU overstiger 1,5milliard euro.

For at sikre revisors uafhængighed og mindske risikoen for, atrevisionsvirksomheden og kunden bliver for tæt forbundne vilKommissionen også begrænse den periode, som en virksom-hed af offentlig interesse må have den samme revisionsvirk-somhed til seks år.

Det kaldes ekstern rotation. Herefter skal revisionsydelsensendes i udbud. Såfremt en virksomhed af offentlig interesse harvalgt to revisorer, kan perioden forlænges til ni år.

Kommissionens forslag indeholder samtidig tiltag til at forbed-re revisors kommunikation med virksomheden, virksomhedensinteressenter og tilsynsmyndighederne. Det skal blandt andetske ved at stille større krav til informationen i revisors erklæ-ring.

Endelig foreslås det at styrke revisionsudvalgenes uafhængig-hed og rolle ved at der bl.a. fremover skal være 2 revisions- ogregnskabskyndige medlemmer af revisionsudvalgene.

Der er allerede i dag krav om, at mindst 1 medlem skal væreregnskabs- eller revisionskyndig. Regeringen ser ikke et behovfor kravet om 2 regnskabs- eller revisionskyndige medlemmeri udvalget. Regeringen vil derfor arbejde for, at der fortsat kunskal være krav om 1 revisions- eller regnskabskyndigt medlemi revisionsudvalgene.

Derudover indeholder forslaget en række tekniske elementervedrørende bl.a. organisering af samarbejdet mellem de euro-pæiske tilsynsmyndigheder og administrative sanktioner ogforanstaltninger i forbindelse med overtrædelse af forordnin-gen.

Jeg kan oplyse, at særligt Kommissionens forslag om begræns-ning af adgangen til at levere andre tjenesteydelser end revisionog forslaget om, hvor længe en virksomhed af offentlig interes-se må have den samme revisionsvirksomhed har været gen-stand for forhandling i både Rådet og i Europa-Parlamentet.

En lang række lande har været meget skeptiske over for dissedele. Desuden har også de danske interessenter været skeptiskeoverfor disse samt andre dele af forslaget.

Derfor vil jeg gerne sige, at der i det seneste kompromisforslagfra det irske EU-formandskab, som vi netop har modtaget, ersket en række ændringer.

Irerne foreslår på baggrund af drøftelserne blandt andet at hævegrænsen for, hvor stor en andel af revisionshonoraret, der måstamme fra andre ydelser end revision.

Derudover lægger irerne op til, at den såkaldte ”gråliste” overtjenesteydelser, der må leveres af revisorer under visse betingel-ser, slettes, således at der alene er en ”sortliste” over forbudteydelser og en ”hvidliste” over tilladte ydelser. ”Hvidlisten” erudvidet til at omfatte alle rådgivningsydelser, der kræves ifølgeEU-lovgivningen. ”Sortlisten” svarer i det store hele til Kom-missionens oprindelige forslag.

Det irske EU-formandskab foreslår endvidere at slette Kommis-sionens forslag om et absolut forbud for store revisionsvirksom-heder mod at levere anden rådgivning. Bestemmelsen er ligele-des slettet i rapporten om forslaget fra det ansvarlige udvalg iEuropa-Parlamentet.

Både det irske EU-formandskab og Europa-Parlamentet foreslårsamtidig at forlænge perioden for, hvor længe en virksomhed afoffentlig interesse må have den samme revisionsvirksomhed. Altdet vil begrænse de administrative konsekvenser ved forslagetfor virksomhederne.

Alt i alt har irerne forsøgt at komme med en tekst, der tager hen-syn til en lang række af landenes og Europa-Parlamentets be-kymringer.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til for-ordning, i det det er regeringens opfattelse, at der er et behovfor at forbedre revisionskvaliteten og sikre tilliden til revisorsarbejde i lyset af den finansielle krise.

Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant. Det er derforafgørende for virksomheders vækst og konkurrenceevne, atbrugere af regnskaber kan have tillid til kvaliteten af revisorsarbejde.

Samtidig er regeringen optaget af at sikre, at virksomheder ik-ke påføres unødvendige administrative konsekvenser eller om-kostninger.

Regeringen arbejder derfor for, at forslaget ikke påfører virk-somhederne unødvendige administrative konsekvenser elleromkostninger.Regeringen lægger således i forhandlingerne vægt på, at perio-den for, hvor længe en virksomhed af offentlig interesse måhave den samme revisor, forlænges væsentligt i forhold tilKommissionens forslag.

Regeringen vil arbejde for, at de detaljerede udbudskrav vedrotationsperiodens udløb begrænses til at gælde for store virk-somheder af offentlig interesse eller finansielle virksomheder.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at begrænsninger ellerforbud mod at levere andre ydelser end revision gøres mere

fleksible, så visse ydelser kan være tilladte, hvis der ikke ertvivl om revisors uafhængighed. I den forbindelse vil regerin-gen arbejde for, at lovpligtige ydelser efter national lovgivningikke berøres af begrænsningen.

Det er umiddelbart vurderingen, på baggrund af forhandlings-situationen, herunder særligt det irske formandskabskompro-mis og det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentets ændrings-forslag, at forslagenes endelige udformning vil have færre ad-ministrative konsekvenser og omkostninger for virksomheder-ne end Kommissionens oprindelige forslag.

Den næste sag, som jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, ermoderniseringen af statsstøttereglerne.

Der er tale om to forslag. Forslag til procedureforordning ogforslag til bemyndigelsesforordning.

Jeg vil gennemgå de to forslag samlet. Sagen er sat på dagsor-denen for rådsmødet til generel indstilling.

Forslaget til procedureforordning har til formål at effektiviserebehandlingen af klager og formalisere samarbejdet mellemKommissionen og nationale domstole.

Desuden bemyndiges Kommissionen til at kunne igangsætteundersøgelser af en sektor eller et specifikt støtteinstrument ogdertil bede om enhver relevant information fra en virksomhed,en gruppe af virksomheder eller et medlemsland.

Forslaget indfører en obligatorisk klageformular, der vilforenkleogeffektivisereklagebehandlingenpå

statsstøtteområdet.Desuden vil Kommissionen få adgang til at afgive indlægunder nationale domstoles retssager om statsstøtte og kunnekræve materiale udleveret.

Regeringen lægger i forhandlingen vægt på, at dette alene skersom en undtagelse til de almindelige regler om indtræden iretssager, og at dette ikke bliver en hindring for den fornødnefremdrift i retssager.

Regeringen støtter, at Kommissionen får direkte adgang til atindhente markedsinformation fra virksomheder, da mere videnvil hjælpe med at løse mulige statsstøttesager hurtigere.

Regeringen har i forhandlingen opnået, at virksomhederkunskal udlevere informationer, som er allerede tilgængelige for

dem og at disse informationer også udleveres til detpågældende EU-land. Virksomhederne kan således ikke blivepålagt at producere nyt materiale.

sanktionere virksomheder med bøder, hvis de ikke udlevererde efterspurgte informationer.

Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at mulighedenfor at sanktionere med bøder begrænses i videst muligt omfangog kun anvendes i de tilfælde, hvor virksomheden ifalderansvar på groft uagtsomt eller forsætligt grundlag, ligesombødernes størrelse skal være proportionale med forseelsen.

Dette svarer til, hvad der allerede gælder på andrekonkurrenceretlige områder som eksempelvis fusionsområdet.

Den anden halvdel af statsstøttereformen er en ændring afbemyndigelsesforordningen. Den giver mulighed for, atmedlemsstaterne kan give statsstøtte til flere formål, som foreksempel breddeidræt, uden forudgående godkendelse fraKommissionen.

Jeg vil gerne understrege, at medlemslandene fortsat kun kanstøtte disse, når de til punkt og prikke overholder den såkaldte

Forslaget vil gøre det lovligt at yde støtte til en lang rækkeformål indenfor reglerne, der alle kan bidrage til at styrkevækst,beskæftigelseoggrønomstilling,ogfremme

Samlet set er regeringen tilfreds med de foreliggendekompromisforslag og kan støtte dem begge.

Forslagene bidrager til at skabe lettere administrativeprocedurer, færre byrder for virksomheder og nationalemyndigheder uden at statsstøttekontrollen slækkes.

I og med, at man udvider områderne, hvor der lovligt kan ydesstøtte, frigøres ressourcer i Kommissionen til håndtering afstørre sager, der forvrider konkurrencen på det indre marked.På den baggrund kan regeringen støtte forslagene.[Forvaltningsdirektivet]

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 29. maj, menforventes at være på dagsordenen for et kommende rådsmødesom a-punkt.

For det første at sikre en smidig administration og styring af dekollektive forvaltningsselskaber, der forvalter ophavsrettighe-der i EU.

Hensigten med dette er blandt andet at give rettighedshaverneen bedre kontrol med forvaltningen af deres rettigheder.

De kollektive forvaltningsselskaber indenfor EU vil såledesskulle opfylde en række krav til deres struktur og organisation,som ligner de almindelige selskabsretlige krav til andre selska-ber i det indre marked.Det andet formål er at give musiktjenester som for eksempelTDC Play eller Spotify bedre mulighed for at indgå såkaldtmulti-territoriale licenser.

Dissemulti-territoriale licenserer licenser, der giver musiktje-nesten adgang til at udbyde musik i flere medlemslande, udenførst at skulle indgå aftaler med forvaltningsselskaberne i hvertenkelt land.

Forslaget kan efter regeringens mening bidrage til at øge dengrænseoverskridende aktivitet og dermed forbedre det digitaleindre marked i EU.

Det er fornuftigt, at der fastsættes ensartede regler om standar-derne for god administration og ledelse i de selskaber, der for-valter rettighederne.

I forbindelse med forhandlingerne har en række medlemslandelagt vægt på, at forslaget ikke står i vejen for nationale løsnin-ger til håndtering af ophavsretsligt beskyttet materiale.

Ordningerne muliggør, at brugerne som for eksempel Dan-marks Radio kan benytte en lang række værker, uden at skulleindgå aftale med hver enkelt rettighedshaver. Forvaltningssel-skaberne sørger tilsvarende for, at rettighedshaverne honoreresfor brugen af deres rettigheder.

Der er bred enighed mellem de danske brugere, rettighedshave-re og forvaltningsselskaber om, at ordningerne i Danmark ervelfungerende, da det er en let og effektiv måde at klarére ret-tigheder på.

På den ene side har brugerne en sikkerhed for, at de ikke efter-følgende bliver mødt med krav fra rettighedshaverne. Samtidighar rettighedshaverne på deres side en sikkerhed for, at de fårbetaling for brugen af deres værker.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at forslaget skaltillade nationale ordninger, som de danske aftale- og tvangsli-censordninger, og at en løsning ikke hindrer nationale godken-delsesordninger af forvaltningsselskaber.

Regeringen vil desuden arbejde for, at de administrative byrderved forslaget, herunder detaljeringsgraden, begrænses mestmuligt, således at forvaltningsselskaberne ikke pålægges unø-dige administrative eller økonomiske byrder.

Regeringen vil også arbejde for, at forslaget tager hensyn til deforskellige måder, hvorpå danske forvaltningsselskaber er or-ganiseret, samt at forslaget ikke bør omfatte organisationer, derarbejder som faglige organisationer.

Endelig vil regeringen arbejde for, at direktivforslaget bør om-fatte de organisationer og virksomheder, der på kommercielbasis forvalter rettigheder på samme måde som ikke-kommercielle forvaltningsselskaber.

På denne måde vil der være lige konkurrencevilkår for alle par-ter, der forvalter rettigheder på vegne af rettighedshaverne.

På den baggrund kan regeringen tilslutte sig forslaget.[Modernisering af EU’s copyright lovgivning]

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering er moderniseringenaf EU’s copyright lovgivning.

Desuden vil Antonio Vitorino, som er tidligere kommissær forretslige og indre anliggender, præsentere sin rapport om emnet,som det vil være muligt at udveksle synspunkter om.

Jeg vil ikke gå i detaljer med meddelelsen, da det er forventnin-gen, at det er Vitorino-rapporten, som vil blive debatteret pårådsmødet.

Vitorino-rapporten har til formål at tage stilling til de afgifter,der i mange medlemsstater pålægges lyd- og billedmedier, somfor eksempel CD´er eller USB-drev.

Afgifterne er en måde at kompensere for den kopiering, der skeri privatsfæren, hvor det ikke er muligt for ophavsmanden til ma-terialet at få kompensation.

Generelt støtter regeringen initiativer, der styrker det digitale in-dre marked i EU. Regeringen tager indtil videre rapporten til ef-terretning.

Den sidste sag, jeg vil nævne til orientering, er rådskonklusio-ner omsmart regulering.

Med rådskonklusionerne bakkes der op om en fortsat ambitiøstilgang tilsmart regulering.Det skal ske gennem fortsat redukti-on af unødvendige reguleringsmæssige byrder med fokus påevaluering af eksisterende regulering og ved udformningen af nyregulering.

Rådskonklusionerne bakker især op om en styrket indsats forsmå og mellemstore virksomheder, herunder at der sikres direkteinvolvering af slutbrugerne.

Regeringen har som ambition, at det skal være enklere at drivevirksomhed i Danmark. Ved at gøre det mere enkelt at drivevirksomhed, skabes der bedre rammer for vækst.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at der også på EU-niveaufortsat arbejdes med modernisering og forenkling af EU-reguleringen.

Regeringen støtter desuden Kommissionens øgede fokus påslutbrugeren, herunder arbejdet med at identificere de unødven-dige byrder, som det bedst kan betale sig at arbejde for at mind-ske.

Rådskonklusionerne supplerer det danske arbejde for at skabeenklere regler. Regeringen lægger i det hele taget vægt på, at deter de oplevede byrder, der kommer i fokus.

Samtidig skal det understreges, at regeringen lægger afgørendevægt på, at indsatsen for at reducere de reguleringsmæssige byr-der i EU-reguleringen ikke må medføre forringelser af de grund-læggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder på ar-bejdsmiljøområdet.

Derfor har regeringen også sikret, at dette hensyn afspejles i ud-kastet til rådskonklusioner.