ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 250: Samlenotater vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) d. 29/5-13 samt rådsmøde (telekommunikation og søtransport) d. 6/6-13 og d. 10/6-13, fra erhvervs- og vækstministeren

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2013Indholdsfortegnelse:1. Revisionsforslagene ...................................................................................22. Statsstøttereform.......................................................................................243. Modernisering af EU’s copyright lovgivning ..........................................354. Industripolitik ...........................................................................................415. Status for Akten for det indre marked I og II...........................................446. Rådskonklusioner om smart regulering....................................................487. Forvaltningsdirektivet ..............................................................................55

Kommissionen har den 30. november 2011 fremsat forslag til ændring af revi-sionsdirektivet og forslag til forordning om revision af børsnoterede og finan-sielle virksomheder. Forslaget til ændring af direktivet har til formål at styrkedet indre marked for revisionsydelser, mens forslaget til forordning skal styrkerevisionen af de børsnoterede og finansielle virksomheder.Forslaget til ændring af revisionsdirektivet vil gøre det lettere for revisorer ogrevisionsvirksomheder, der er godkendt i én medlemsstat, at udføre revisions-ydelser i andre medlemslande. Forordningsforslaget strammer reglerne forrevisors uafhængighed ved bl.a. at begrænse adgangen til at levere andre tje-nesteydelser end revision, ligesom revisors kommunikation med virksomheden,dens interessenter og tilsynsmyndigheder forøges gennem bl.a. krav til indhol-det af revisionspåtegningen samt krav om udarbejdelse af en detaljeret rap-port og løbende information af revisionsudvalget.Derudover stilles der yderligere krav til uafhængighed for det offentlige tilsynmed revisorerne og revisionsvirksomhederne. Desuden indføres regler for valgaf revisor, der bl.a. sætter en grænse for, hvor længe en virksomhed kan havesamme revisor.Forslagene vurderes samlet at have lovgivningsmæssige konsekvenser og ad-ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslagene vurderes ikke at havestatsfinansielle konsekvenser.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj tilfremskridtsrapport og orienterende debat.2.Baggrund

Kommissionen har den 30. november 2011 fremsat forslag til ændring af 8. di-rektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,KOM(2011) 778, og forslag til forordning om særlige krav ved lovpligtig revi-sion af virksomheder af offentlig interesse, KOM(2011) 779.Forslaget til ændring af 8. direktiv er baseret på TEUF artikel 50 om etable-ringsfrihed. Forslaget til forordning om særlige krav ved lovpligtig revision afvirksomheder af offentlig interesse er baseret på TEUF artikel 114 om harmo-nisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funk-tion.

Begge forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almin-delige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelsemed kvalificeret flertal.Forslaget til ændring af 8. direktiv skal ses på baggrund af en høj koncentrati-on på revisionsmarkedet, som domineres af de store revisionsvirksomheder,ligesom nationale godkendelseskrav til udenlandske revisorer forhindrer småog mellemstore revisionsvirksomheder i at udnytte fordelene ved det indremarked.Forslaget til forordningen skal ses som en reaktion på den finansielle krise, derhar vist svagheder ved den lovpligtige revision af ikke mindst virksomheder afoffentlig interesse, f.eks. børsnoterede og finansielle virksomheder.3.Formål og indhold

I tråd med Kommissionens meddelelse ”Europa 2020: En strategi for intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst” er det formålet med ændringen af 8. di-rektiv at styrke det indre marked for lovpligtig revision ved at gøre det muligtfor små og mellemstore revisionsvirksomheder at vokse og fremme tilgangenaf nye markedsdeltagere.Samtidig er det formålet med forslaget til forordningen at styrke den lovpligti-ge revision af virksomheder af offentlig interesse. Virksomheder af offentliginteresse omfatter børsnoterede virksomheder og finansielle virksomheder.De centrale elementer i forslagene vedrører:Ændring af 8. direktiv om lovpligtig revision-Fremme af det indre markedEfter forslaget skal revisorer, der er godkendt i et EU-land, midlertidig og lej-lighedsvis kunne udføre revision i et andet EU-land. Revisorer, der ønsker atetablere sig i et andet EU-land, skal have mulighed for at vælge mellem enprøvetid og at bestå en egnethedsprøve.Derudover skal revisionsvirksomheder, der er godkendt i et EU-land, havemulighed for at udføre revision i et andet EU-land. Det er en betingelse, at denansvarlige revisor for udførelsen af revisionen er godkendt i dette andet EU-land. Det foreslås ligeledes at modernisere reglerne om ejerskab af revisions-virksomheder. Formålet er at give virksomhederne mulighed for at tiltrækkefremmed kapital og vokse og dermed medvirke til at mindske koncentrationenpå revisionsmarkedet.

Efter forslaget må en virksomheds ledelse ikke indgå aftaler med en tredje-mand, der begrænser generalforsamlingens valg af revisor.-Revisionens udførelseDer indføres krav om, at revisioner fremover skal udføres efter de internatio-nale revisionsstandarder. For at lette byrderne for de små og mellemstore virk-somheder skal medlemsstaterne imidlertid sikre, at anvendelsen af standarder-ne ved revisionen er proportional i forhold til den reviderede virksomheds stør-relse og kompleksitet. I forbindelse med kvalitetskontrollen af revisionsvirk-somhederne skal der tages hensyn til denne proportionale anvendelse af stan-darderne.-Offentligt tilsynDet foreslås at styrke uafhængigheden i det offentlige tilsyn med revisorer ogrevisionsvirksomheder. Det skal bl.a. ske ved, at der skal udpeges én kompe-tent myndighed, der er ansvarlig for det offentlige tilsyns opgaver. Derudoverskal det ikke være tilladt at lade godkendte revisorer deltage i ledelsen af detoffentlige tilsyn. Den kompetente myndighed kan på visse betingelser uddele-gere godkendelse og registrering af revisorer og revisionsvirksomheder. Det erikke tilladt fx at uddelegere den lovpligtige kvalitetskontrol.De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med de krav i forordningen,jf. nedenfor, der stilles til det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirk-somheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse.Forordning om særlige krav ved revision af virksomheder af offentlig interesse-Betingelser for at udføre revisionForslaget adresserer revisors uafhængighed ved at fastsætte regler om revisi-onsvirksomhedens interne organisation samt ved at fastsætte specifikke krav iforhold til uafhængighed af den reviderede virksomhed. Det betyder bl.a., atrevisionsvirksomhederne skal etablere en række politikker og procedurer, dergenerelt skal sikre en høj kvalitet af revisioner. Uafhængigheden af revisions-kunden strammes ved at begrænse størrelsen af honorar fra en enkelt kunde ogved at begrænse adgangen til at levere andre ydelser end revision til en revisi-onskunde, herunder forbud mod rådgivning.Forslaget indeholder således en ”sortliste” over ydelser, der ikke må leveressamtidig med revisionsydelser samt en ”gråliste” over ydelser, der må leveresunder visse betingelser, for eksempel godkendelse af virksomhedens revisi-onsudvalg.Der indføres endvidere et absolut forbud for store revisionsvirksomheder modat levere rådgivning Forbuddet gælder, hvis revisionsvirksomheden har mereend 1/3 af sin omsætning fra meget store børsnoterede og finansielle virksom-

heder, og revisionsvirksomheden samtidig tilhører et netværk, hvis samledeomsætning inden for EU overstiger 1,5 mia. EUR (ca. 11,25 mia. DKK).Der fastsættes derudover regler om selve udførelsen af revisionen. Der stillesbl.a. krav til organiseringen af den lovpligtige revision, herunder gennemførel-se af intern kontrol af revisionen, forinden revisor afgiver sin revisionspåteg-ning. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med de internationale revi-sionsstandarder, og der fastsættes særlige krav i forbindelse med koncernrevi-sion, herunder om koncernrevisors ansvar for revisionen samt til dokumentati-onen.For at mindske den eksisterende forventningskløft mellem dét, omgivelserneforventer af en revision, og den revision revisor faktisk udfører, indeholderforslaget krav til revisors kommunikation til den reviderede virksomhed ogdens interessenter. Det sker ved at fastsætte krav til indholdet af revisionspå-tegningen, ligesom revisor skal udarbejde en detaljeret rapport til virksomhe-dens revisionsudvalg om resultatet af den udførte revision.Revisor skal endvidere løbende informere revisionsudvalget om væsentligeforhold, der konstateres i løbet af revisionen. Endelig får revisor pligt til straksat informere tilsynsmyndigheder om bl.a. lovovertrædelser og svækkelse afden reviderede virksomheds fortsatte drift. Tilsynsmyndighederne for hen-holdsvis kreditinstitutter og forsikringsselskaber skal derudover etablere en lø-bende dialog med revisorerne om disse virksomheder.-Offentliggørelse af informationFor at give virksomheder og interessenter bedre mulighed for at vurdere revi-sionsvirksomheder, der udfører revision for børsnoterede og finansielle virk-somheder, indføres regler, der skal give større indsigt i revisionsvirksomhe-derne. Det sker ved at stille krav om, at revisionsvirksomhederne skal offent-liggøre deres årsregnskab og en gennemsigtighedsrapport.-Valg af revisorForslaget indfører nærmere regler om valg af revisor, som bl.a. har til formål atmedvirke til at højne kvaliteten af revisionen, herunder revisors uafhængighed.Formålet er endvidere at give flere revisionsvirksomheder mulighed for at bli-ve valgt som revisor og dermed medvirke til at reducere markedskoncentratio-nen for revision af børsnoterede og finansielle virksomheder. Det sker bl.a.ved at fastsætte krav til virksomhedernes revisionsudvalg og fastsætte krav tilprocedure for valg af revisor, herunder revisors valgperiode.Revisionsudvalget styrkes ved at fastsætte krav om, at flertallet af udvalgetsmedlemmer skal være uafhængige, ligesom mindst ét medlem skal have revi-sionsmæssig kompetence, og et andet medlem skal have revisions- eller regn-skabsmæssig kompetence. Revisionsudvalget får pligt til at gennemføre et ud-

bud, når der skal indstilles revisor til valg på generalforsamlingen. Mindst éttilbud skal indhentes fra en mindre revisionsvirksomhed.Revisor skal vælges for en periode på mindst to år, og valgperioden kan ikkeoverstige seks år. Såfremt en virksomhed har valgt to revisorer, kan valgperio-den dog have en varighed på op til ni år. I helt særlige situationer kan valgpe-rioden forlænges med henholdsvis to år og tre år. Der indføres således reglerom rotation af revisionsvirksomheder (ekstern rotation).Det fastsættes, at en virksomheds ledelse ikke må indgå aftaler med en tredje-mand, der begrænser generalforsamlingens valg af revisor.-Offentligt tilsynDer skal udpeges én kompetent myndighed med ansvar for nærmere fastsatteopgaver i forordningen og med ansvar for tilsyn med overholdelsen af forord-ningens bestemmelser. Tilsynsmyndigheden kan være den samme som efter 8.direktiv. For at sikre tilsynsmyndighedens uafhængighed, må praktiserende re-visorer ikke deltage i ledelsen af myndigheden.Tilsynsmyndigheden skal efter forslaget etablere et effektivt kvalitetskontrol-system, hvor kvalitetskontrollen ikke må udføres af praktiserende revisorer, ogresultaterne og konklusionerne for hver kvalitetskontrol offentliggøres. Til-synsmyndigheden skal endvidere etablere et effektivt undersøgelsessystemmed henblik på at konstatere, rette eller undgå utilstrækkelig udførelse af revi-sioner. Tilsynsmyndigheden skal desuden overvåge udviklingen på markedetfor revision af børsnoterede og finansielle virksomheder, og herunder bl.a.vurdere risikoen ved en høj koncentration. I den forbindelse skal myndighedenfra de seks største revisionsvirksomheder indhente nødplaner, som skal inde-holde forholdsregler overfor begivenheder, der kan true revisionsvirksomhe-dens fortsatte drift.Samarbejdet mellem de europæiske tilsynsmyndigheder foreslås organiseretinden for rammerne af den europæiske børstilsynsmyndighed ESMA. Derfastsættes nærmere regler om ESMAs opgaver, herunder om samarbejde meddet europæiske banktilsyn (EBA) og det europæiske forsikrings- og arbejds-markedspensionstilsyn (EIOPA), om udsendelse af vejledninger til udfyldelseaf krav i forordningen og om etablering af et Europæisk Kvalitetscertifikat.Desuden fastsættes de nærmere regler om samarbejdet mellem tilsynsmyndig-hederne, herunder bl.a. princippet om hjemlandskontrol, udveksling af oplys-ninger og samarbejde i forbindelse med kvalitetskontrol og undersøgelser.Forordningen fastsætter således en række opgaver for det offentlige tilsyn, somikke udføres af tilsynet i Danmark i dag. Det gælder bl.a.:-godkendelse af levering af visse rådgivningsydelser,

Derudover kræver forordningen en række indberetninger fra revisorerne til detoffentlige tilsyn, hvilket forudsætter etablering af IT-løsninger af hensyn tilhåndteringen heraf. Herudover skal etableres et whistleblower system.Virksomheder og revisorer opererer globalt. Derfor indeholder forslaget ogsåde overordnede rammer for samarbejde med tilsynsmyndigheder beliggendeuden for EU’s indre marked (EU/EØS).-Administrative sanktioner og foranstaltningerEfter forslaget skal medlemsstaterne indføre regler om administrative sanktio-ner og foranstaltninger for overtrædelse af forordningen. Forordningen fastsæt-ter de nærmere krav til sanktionstyper, bl.a. påbud, offentlig udtalelse, midler-tidig forbud mod udførelse af revision af børsnoterede og finansielle virksom-heder samt bøder. Herudover fastsættes forhold, der skal indgå ved fastsættelseaf sanktionen, og regler om offentliggørelse. Bestemmelsen indskrænker ikkebestemmelserne i den nationale strafferet.Medlemsstaterne skal endvidere indføre et whistleblower system til anmeldel-se af overtrædelser af forordningen. Systemet skal beskytte både anmelder ogden anmeldte.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI). Ordfører på-forslagene er Sajjad Karim (ECR, UK ).Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) og Industriudvalget (INTR) har ogsådrøftet forslagene. Begge udvalg finder, at revisionsudvalgenes rolle samtudbudsreglerne for revision skal styrkes.JURI har som det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet stemt om forsla-gene den 25. april 2013. Udvalget foreslår i sin rapport bl.a. at forslag ombegrænsningen i tilladte revisionsydelser og rotationsreglerne gøres lempe-ligere. Konkret foreslår JURI, at kun ydelser, der kan kompromittere revi-sors uafhængighed forbydes, samt at forslaget om ekstern rotation udvides

Kommissionen har vurderet, at direktiv- og forordningsforslaget er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslagets bestemmelser ernødvendige for at fjerne hindringerne for udvikling af et indre marked forrevisionsydelser og for revisorers og revisionsvirksomheders mobilitet i EU.Hertil kommer, at det overlades til medlemsstaterne selv at beslutte, hvor-dan revisionsstandarderne skal anvendes på små og mellemstore virksom-heder.Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at branchens selvregulering ifremtiden ikke er nok, når det gælder virksomheder af offentlig interesse(børsnoterede og finansielle virksomheder). Da børsmarkederne er forbund-ne, bør revision i EU af børsnoterede og finansielle virksomheder væreharmoniseret. Det er samtidig på EU-niveau vigtigt at sikre revisorernesuafhængighed og revisionsmarkedets struktur, da virksomheder af offentliginteresse ofte har grænseoverskridende aktiviteter.Regeringen vurderer samlet set, at direktiv- og forordningsforslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Såvel målsætningen om at fjernehindringerne for et indre marked for revisionsydelser som målsætningen omat sikre ensartede regler for revisionen af virksomheder af offentlig interesseopnås efter regeringens vurdering bedst ved EU-regulering i form af hen-holdsvis et direktiv og en forordning frem for national regulering.6.Gældende dansk ret

Reglerne om revisionspåtegningen er fastsat i erklæringsbekendtgørelsen (bek.nr. 668 af 26. juni 2008), som fastsætter minimumskravene til indholdet af re-visionspåtegningen. Efter revisorloven skal revisor endvidere føre en revisi-onsprotokol til hvervgiver og et eventuelt revisionsudvalg. Protokollen skal fø-res hver gang, der er udført revision, dvs. også ved revision i årets løb. For fi-nansielle virksomheder stilles der i revisionsbekendtgørelsen (bek. nr. 1348 af11. december 2009) en række yderligere krav til indholdet af protokollatetvedrørende årsrapporten.Efter revisorloven skal børsnoterede virksomheder oprette et revisionsudvalg,der har mindst et uafhængigt medlem, og et medlem, der har kompetence in-den for revision eller regnskabsvæsen. Finanstilsynet har endvidere medhjemmel i revisorloven fastsat regler om revisionsudvalg i visse finansiellevirksomheder (bek. nr. 690 af 23. juni 2010).Reglerne om valg af revisor fremgår af selskabslovene, herunder særligt lovom aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (lov nr. 322 af 11. april 2011)og den finansielle lovgivning, herunder særlig lov om finansiel virksomhed(lov nr. 885 af 8. august 2011).Efter revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for det offentlige tilsyn medrevisorer og revisionsvirksomheder og har herunder ansvaret for bl.a. tilsynmed revisoreksamen, kvalitetskontrol, undersøgelser, disciplinære sanktionerog samarbejde med udenlandske myndigheder. Revisorkommissionen forestårafholdelse af revisoreksamen, Revisortilsynet forestår kvalitetskontrollen, ogRevisornævnet forestår klager over revisorer og revisionsvirksomheder, mensstyrelsen selv står for at udføre undersøgelser og samarbejde med udenlandskemyndigheder.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget til ændring af 8. direktiv om lovpligtig revision vilindebære en ændring af revisorlovgivningen. Ændringer på følgende områderforventes:godkendelse af revisorer, der er godkendt i et andet EU-landkravene til ejerskab af revisionsvirksomhederforbud mod indgåelse af aftaler, der begrænser generalforsamlingens valgaf revisorkrav om brug af de internationale standarder (kræver hjemmel i revisorlo-ven)reglerne om udførelse af den lovpligtige kvalitetskontrolreglerne om det offentlige tilsyn (se nedenfor)

Der forventes som følge af forslaget til forordning, at der skal indføres reglerom:Hjemmel til, at revisionsudvalg, en eller flere aktionærer eller en tilsyns-myndighed kan anmode domstolene om at afsætte en revisorÆndring af reglerne om organisering, tilrettelæggelse og udførelse af detoffentlige tilsyn, herunder-rammerne for den lovpligtige kvalitetskontrol-rammerne for undersøgelsessystemet-rammerne for det disciplinære system-finansieringen af det offentlige tilsynStatsfinansielle konsekvenserFor så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes forslaget til æn-dring af 8. direktiv og forslaget til forordning ikke at medføre væsentlige stats-finansielle konsekvenser for det offentlige budget eller for EU’s budget.Det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder gebyrfinansieresi dag af revisorerne selv. Det forventes fremadrettet, at revisorerne fortsat skalfinansiere det offentlige tilsyn, også efter vedtagelsen af forslaget til ændringaf 8. direktiv og forslaget til forordning.Som forslaget ser ud nu, må det forventes, at det offentlige tilsyn skal tilføresekstra årsværk for at kunne håndtere disse yderligere opgaver, hvoraf hoved-parten skal erstatte praktiserende revisorer i forbindelse med udførelse af lov-pligtig kvalitetskontrol i revisionsvirksomhederne.Derudover må en engangsinvestering forventes på ca. 5 mio. kr. og årligedrifts- og vedligeholdelsesudgifter på ca. 0,5 mio. kr. vedrørende etablering afde nødvendige IT-løsninger. Indførelse af de internationale revisionsstandarderforventes også at medføre en udgift til oversættelse af nye og ændrede stan-darder. Det skønnes, at udgiften til oversættelse af en ny standard ikke vil ud-gøre mere end ca. 1 mio. kr. Udgiften vil blive afholdt inden for Erhvervs- ogVækstministeriets egen ramme.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da bedrerevisioner, mere informative revisionsrapporter samt styrkelse af revisorsuafhængighed vil øge tilliden til virksomhedernes regnskaber. Tilliden tilvirksomhedernes regnskaber er af afgørende betydning for virksomhedernesadgang til kapital og vil reducere deres kapitalomkostninger.Visse af forslagets initiativer, såsom ekstern rotation, styrkelse af revisions-komiteerne og mere informative revisionsrapporter vil på kort sigt kunneøge virksomhedernes udgifter til revision. Begrænsninger i adgangen til at

Forslagene vurderes samlet at have administrative konsekvenser for er-hvervslivet.Store dele af forslaget til direktivets bestemmelser vedrørende udvidelse afrevisionsrapporten samt krav om en detaljeret intern rapport eksisterer i dagi revisorlovens § 20 om erklæring og udtalelse. På baggrund af tidligere må-linger af de administrative byrder vurderes det, at den foreslåede udvidelseaf revisionsrapporten samt de foreslåede krav om en detaljeret intern rapportvil have begrænsede administrative konsekvenser for de omfattede virk-somheder fra 4.000 timer på samfundsniveau årligt.Forslaget til forordning forventes at medføre nye krav for virksomheder afsærlig offentlig interesse og de revisionsvirksomheder, der reviderer disse.Der er i dag ca. 700 virksomheder af særlig offentlig interesse i Danmark.Forslaget berører således kun et udsnit af danske virksomheder.Virksomheder af særlig offentlig interesse vil med de foreslåede ændringerblive forpligtet til hvert 6. år at skifte revisionsvirksomhed (rotation). Detforeslås, at disse virksomheder udarbejder et gennemsigtigt udbud af revisi-onsydelsen. I det der samlet vurderes at være ca. 700 virksomheder af særligoffentlig interesse i Danmark, vurderes det, at der løbende vil være ca. 100virksomheder af offentlig interesse, der årligt vil skulle gennemføre udbudaf revisionsarbejdet.Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget, vil en virksomhedaf særlig offentlig interesse skulle bruge mellem 200 – 1.000 timer på atgennemføre et udbud. Således vil de administrative konsekvenser for virk-somheder af særlig offentlig interesse samlet set befinde sig mellem 20.000og 100.000 timer på samfundsniveau årligt.Det bemærkes, at disse administrative konsekvenser må forventes at faldeover tid, i takt med at virksomhederne opbygger viden om og erfaring medprocessen vedrørende udbud af revisionsopgaver. Det bemærkes endvidere,at de administrative konsekvenser bør ses i sammenhæng med forslagets po-sitive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget konkurrenceog deraf følgende lavere omkostninger for virksomhederne, som nævnt un-der punkt 8 i dette notat.

De revisionsvirksomheder, som ønsker at byde på revisionsopgaverne hosdisse virksomheder af særlig offentlig interesse forventes at skulle brugeadministrative ressourcer på at vinde revisionsopgaverne. Hvis det antages,at 3 revisionsvirksomheder i gennemsnit byder på hvert af de ca. 100 årligeudbud, og de administrative ressourcer, der anvendes per udbud er op til 2gange højere i de udbydende virksomheder, vil de administrative konse-kvenser befinde sig imellem 120.000 og 600.000 timer på samfundsniveauårligt for revisionsvirksomhederne.Generelt bemærkes, at bestemmelsen om udbud af revisionsopgaver og dederaf mulige administrative konsekvenser for virksomheder af særlig offent-lig interesse og revisionsvirksomheder er genstand for forhandling blandtmedlemslandene i Rådet samt i Europa-Parlamentet.I den forbindelse bemærkes det, at det irske formandskabs foreliggendekompromisforslag vil reducere de administrative konsekvenser af denne delaf forslaget væsentligt ved at forlænge perioden for, hvor længe en revisormå sidde fra 6 til 10 år, jf. punkt 11 i dette notat.Hvis perioden forlænges til 10 år, vil ca. 70 virksomheder af offentlig inte-resse årligt skulle gennemføre udbud af revisionsarbejdet med 14.000 –70.000 timers administrative konsekvenser på samfundsniveau til følge. Deadministrative konsekvenser for de revisionsvirksomheder, der forventes atbyde på udbuddene vil tilsvarende falde til mellem 84.000 – 420.000 timerårligt.Endvidere har Europa-Parlamentets JURI-udvalg i deres rapport om forsla-gene foreslået, at perioden for, hvor længe en revisor må sidde, forlængesfra 6 til 14 år med mulighed for forlængelse til 25 år i visse tilfælde, jf.punkt 4 i dette notat.Hvis perioden forlænges til 14 år vil ca. 50 virksomheder af offentlig inte-resse årligt skulle gennemføre udbud af revisionsarbejdet med 10.000 –50.000 timers administrative konsekvenser på samfundsniveau til følge. Deadministrative konsekvenser for de revisionsvirksomheder, der forventes atbyde på udbuddene vil tilsvarende falde til 60.000 – 300.000 timer årligt.Forlænges perioden til 25 år vil ca. 30 virksomheder af offentlig interesseårligt skulle gennemføre udbud af revisionsarbejdet med 5.600 – 28.000 ti-mers administrative konsekvenser på samfundsniveau til følge. De admini-strative konsekvenser for de revisionsvirksomheder, der forventes at bydepå udbuddene vil falde til 33.600 – 168.000 timer årligt.

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-Specialudvalget forKonkurrenceevne, Vækst og Forbrugerforhold med frist den 12. december2011, ligesom forslaget har været drøftet på 2 møder i specialudvalget hen-holdsvis den 6. januar 2012 og den 14. august 2012..Der i forbindelse med den skriftlige høring indkommet følgende bemærk-ninger:Danmarks Rederiforening støtter forslagenes formål om at sikre en tilgæn-gelig, kosteffektiv og pålidelig revision. Danmarks Rederiforening har ikkeumiddelbart kommentarer til ændring af direktivet, men er betænkelig vedden regulering af virksomhederne, som forordningsforslaget indeholder oghar følgende kommentarer til forordningen:Danmarks Rederiforening finder, at begrænsningerne af, hvor stor en del afrevisors totalomsætning, der kan ligge på én kunde, før tilsynsmyndighedenkan gribe ind, er uhensigtsmæssig, når man samtidig gerne vil have flere ak-tører på revisionsmarkedet. Det vil gøre det svært for mindre revisionsfir-maer at konkurrere om de store kunder. Forslaget om, at maksimalt 10 % afrevisors omsætning på en kunde må ligge på ”related financial audit ser-vices”, finder de for ufleksibel, ligesom foreningen finder grænsen arbitrær,da revisors uafhængighed og fleksibilitet sikres ved andre dele af forslaget.Danmarks Rederiforening mener, at det er problematisk, at revisor ikke kanrådgive virksomhederne om ”non-audit services”. Det bør tværtimod støttes,at virksomhederne for at forebygge problemer indhenter råd hos revisor,som er specialist og har en bredere erfaring fra flere virksomheder, ligesomdet er en fordel, at revisorer har viden om ”non-audit services” som f.eks.sambeskatning og transferpricing, når disse områder skal underkastes revi-sion. Den ekspertise opnås ikke, hvis revisionsvirksomheden ikke må yderådgivning af nogen art. Forbuddet vil betyde mere besvær, ringere revisi-onskvalitet og væsentlig flere omkostninger for erhvervslivet.Ligeledes finder Danmarks Rederiforening, at et generelt forbud mod, atstore revisionsfirmaer tilbyder “non-audit services” vil være til betydelig

skade for virksomhederne. Revision af især store og komplekse organisatio-ner kræver ofte meget specialiserede kompetencer, som i praksis udviklesbedst, når en stor revisionsvirksomhed også udfører anden rådgivning endrevision.Det vil være urimeligt byrdefuldt, at moderselskabets revisor skal revideredatterselskabernes revision ifølge Danmarks Rederiforening. Dermed på-lægges internationale koncerner med datterselskaber i en række lande reeltet krav om dobbeltrevision og en urimelig ekstraudgift sammenlignet medkonkurrenter, der kun opererer nationalt eller er organiseret uden selvstæn-dige datterselskaber.Danmarks Rederiforening støtter ikke tvangsmæssig rotation af revisor, dadet placerer en praktisk og økonomisk byrde på virksomhederne og resulte-rer i en sub-optimering af revisionsprocessen.Ifølge Danmarks Rederiforening må det være revisors og ikke virksomhe-dernes opgave at sikre uafhængighed og pålidelighed, hvorfor DanmarksRederiforening ikke kan støtte forslaget om sanktioner til virksomhedernefor overtrædelse af reglerne om udpegelse af revisionsvirksomhed eller revi-sor.Danske Advokater finder, at det er af afgørende betydning for tilliden til sel-skabers regnskaber, at revisionen af regnskaberne har en høj kvalitet. Hvisde finansielle markeder mister tilliden til, at de aflagte regnskaber er retvi-sende, kan det få meget store negative samfundsmæssige konsekvenser. Ilyset af den finansielle krise er det Danske Advokaters opfattelse, at Kom-missionen bør se på alle aktører på området, herunder også revisorernes rol-le.Danske Advokater finder endvidere, at den høje koncentration på revisi-onsmarkedet i Danmark, hvor 5-6 store revisionsvirksomheder sidder på enbetydelig del af markedet, ikke er medvirkende til at øge konkurrencen pårevisionsmarkedet.For så vidt angår forordningen finder Danske Advokater, at nogle af forord-ningens bestemmelser bør udstrækkes til også at gælde for revisionsvirk-somheder, der ikke reviderer virksomheder af offentlig interesse. Det gælderf.eks. forslagets forbud mod, at aflønningen af revisionsvirksomhedens an-satte er afhængig af det honorar, som revisionsvirksomheden får fra den re-viderede enhed.Danske Advokater mener, at det er naturligt og hensigtsmæssigt, at revisorerudfører relaterede finansielle revisionsydelser. Danske Advokater støtterdog, at der foreslås indført et ubetinget forbud mod, at revisionsvirksomhe-

der for eksempel yder skatterådgivning og juridisk rådgivning, idet et sådanforbud vil styrke revisors uafhængighed og sikre en mere retfærdig og ligekonkurrence på rådgivningsmarkedet. Herudover er det Danske Advokatersopfattelse, at det er nødvendigt nærmere at få afklaret og fastlagt, hvad deforskellige begreber i forslagene indebærer og betyder.Danske Advokater bifalder endvidere forslagene om styrkelse af revisions-udvalget og krav om udbud samt forslaget om ekstern rotation.DI ser positivt på alle tiltag, der fortsat sikrer konkurrencen på revisions-markedet og forbedrer revisors ydelser uden at medføre øgede omkostningerfor virksomhederne. DI finder, at en vigtig forudsætning herfor er, at Europaikke går enegang, men fokuserer på internationalt anerkendte løsninger.Dette er specielt vigtigt for børsnoterede og store finansielle virksomheder,som er den type virksomheder, der er omfattet af forordningen. DI anfører,at der med forslaget vælges en regional løsning, som sætter EU tilbage i ste-det for en global orienteret løsning, der ville styrke EU’s position.DI finder, at det foreliggende forslag vil forringe kvaliteten af revisors ydel-ser og samtidig øge omkostningerne for virksomhederne. DI påpeger, at dis-se omkostninger ifølge forslaget selv vil betyde en ekstraregning til danskerhvervsliv på flere hundrede millioner kr. I forhold til en række af de kon-krete forslag savner DI en underliggende dokumentation og robust argumen-tation for forslaget.DI mener, at det eksisterende 8. direktiv, der først er trådt i kraft i 2008 ogreelt først fået effekt fra 2009 og 2010, bør evalueres først, idet en række afde foreslåede initiativer netop har samme formål som dette direktiv.DIs overordnede holdning er, at:DI ikke støtter indførsel af ekstra krav til kvalifikationer i revisionsud-valget og indførsel af tvungen firmarotation. Det samme gælder forbud-det mod at levere ikke-revisionsydelser til ikke-revisionskunder for visserevisionsselskaber, idet forbuddet vil fordyre revisionen uden at tilføreekstra værdi.DI har forståelse for baggrunden for forslagene om udformningen ogomfanget af revisionspåtegningen, men at de ikke kan støtte det nuvæ-rende forslag, idet DI finder, at omtale af risici m.m. bør være en del afledelsens risikorapportering. DI har ligeledes forståelse for baggrundenfor forslaget om begrænsningen i omfanget og arten af ydelser, der leve-res til revisionskunder, men kan ikke støtte det nuværende forslag, idetsådanne begrænsninger vil fordyre revisionen uden at tilføre ekstra vær-di.

DI støtter en række initiativer, men ser gerne, at der sker konkrete æn-dringer. Det drejer sig for det første om forslaget om implementering afde internationale revisionsstandarder (ISA’er) i Europa. For det andetom forslaget om reglerne omkring udbud af revisionen, herunder at derskal være mindst et ”non big-4” revisionsfirma med i udbuddet. For dettredje drejer det sig om forslaget om kommunikation mellem revisorerog tilsynsmyndigheder, hvor DI ser et behov for trepartsdrøftelser, derogså involverer virksomhederne. Endeligt drejer det sig om forslageneom ændringer i den interne kommunikation mellem revisor og det revi-derede selskab.DI savner i de fremsatte forslag en analyse af revisortilsynenes effekt pårevisionsmarkedet og -kvaliteten. DI savner ligeledes en sammenligningmed de tiltag, der sker internationalt, herunder hvorfor Kommissionenikke har valgt at understøtte de internationale initiativer, som de selv harmulighed for at øve indflydelse på gennem deres aktive deltagelse.

Herudover har DI en række mere specifikke bemærkninger. Blandt andetkan DI ikke støtte, at revisionen af virksomheder af offentlig interesse skergennem en forordning. DI finder, at revisionen bør baseres på internationaltanerkendte standarder, men at detailreguleringen fortsat bør være direktiv-baseret, og at ISA’erne (International Standards for Audit) bør gælde direktei EU. Derfor ser DI alene et behov for at bruge en forordningsmodel i for-hold til at implementere brugen af internationale revisionsstandarder.DI har noteret sig, at forordningen også regulerer virksomheder. DI finderikke, at virksomhederne skal reguleres gennem en forordning – eller et di-rektiv – der omhandler revision. En sådan regulering, eksempelvis omkringstruktureringen af bestyrelsens arbejde og sammensætningen af bestyrelses-udvalg, bør høre hjemme i selskabslovgivningen.Endelig kan DI ikke støtte, at praktiserende revisorer ikke må involveres itilsynsarbejdet med revisorerne, da tilsynet hermed vil miste vigtige kompe-tencer.FSR – danske revisorer (FSR) er tilhængere af, at der på europæisk planfinder en regulering sted, der kan styrke professionen, kvaliteten og det in-dre marked. FSR finder imidlertid, at Europa-Kommissionen kun i ringegrad har lyttet til de mange kritiske høringssvar, som Europas erhvervslivhar indsendt i forlængelse af publikationen af grønbogen i oktober 2010.Hovedpunkterne i forslaget har ifølge FSR hverken opbakning blandt bran-chen eller blandt erhvervsvirksomhederne. Det er FSRs vurdering, at forsla-gene vil sænke kvaliteten af revisionen og indskrænke erhvervsvirksomhe-

dernes mulighed for frit at vælge revisionsvirksomhed og rådgivere og sam-tidig øge erhvervslivets omkostninger til revision.FSR finder, at man bør afvente effekten af 8. direktiv, før man griber så dra-stisk ind, som der er lagt op til i Kommissionens udspil. Direktivet udfyldersåledes mange af de formål, som Kommissionen adresserer i sit forslag.FSR finder, at de foreslåede stramninger, herunder oplysningsforpligtelser-ne, vil gøre det vanskeligt og mindre attraktivt at opfylde de krav, der skaltil, for at en revisionsvirksomhed kan revidere virksomheder af offentlig in-teresse. Forslagene om firmarotation og forslagene om begrænsninger i mu-ligheden for at yde andre ydelser end revision bidrager til at opbygge enstørre indtrængningsbarriere. En revisionsvirksomhed, som ønsker at revide-re en virksomhed af særlig offentlig interesse, skal således både opfylde enrække ekstra krav og samtidig opbygge en betydelig faglig og virksomheds-specifik kapacitet. Men efter kort tid må virksomheden afgive klienten pågrund af rotationskravene, ligesom revisionsvirksomheden er afskåret for atanvende kapaciteten og indsigten i kundens forhold til at yde rådgivning.Det samlede forslag vil derfor kun i ringe grad øge konkurrencen, mens er-hvervslivets omkostninger og valgfrihed påvirkes negativt.FSR – danske revisorer er ikke tilhængere af:At der indføres regler om tvungen rotation af revisionsvirksomheder.Tvungne skift af revisionsvirksomhed med henblik på at opnå øget kon-kurrence på revisionsmarkedet vil uvægerligt føre til tab af virksom-hedsspecifik og branchespecifik viden opnået blandt revisorteametsmedlemmer, hvilket ikke øger kvaliteten af revisionen. Desuden påførerdet virksomhederne unødige omkostninger, når hele revisorteamet skalskiftes ud.At der indføres rene revisionsvirksomheder, der kun må yde revision ognogle få andre erklæringsydelser, og/eller at erhvervsvirksomhedernesmulighed for at købe andre ydelser end revision af revisionsvirksomhe-derne begrænses yderligere, end lovgivning og etiske retningslinjer kræ-ver i dag. Markedssituationen er i høj grad et resultat af virksomheder-nes bevidste valg, idet mange virksomheder har brug for at vælge enstørre revisionsvirksomhed med diversificerede faglige kompetencer ogadgang til internationale netværk. Grundlæggende er det også vigtigt, atrevisionsvirksomhederne er i stand til at matche den stadigt stigendekoncentration og globalisering af de største erhvervsvirksomheder. Gen-nem arbejdet med at yde rådgivning og andre tjenesteydelser opnår revi-sor og revisionsvirksomheden dels en generel kompetence, dels en spe-cifik viden om den enkelte virksomhed. Uden disse kompetencer svæk-kes revisionen. Når revisor yder rådgivning om skat, økonomistyring,interne kontroller, regnskabsregler m.v., styrker det indsigten i virksom-

heden og dermed revisionen, ligesom det styrker den grundlæggenderegnskabskvalitet.At revisionsydelser skal i tvungent udbud. Det bør ligeledes være revisi-onskomiteens opgave at fastlægge, om revisionsydelser skal i udbud,frem for at man indfører regler om tvungent udbud.At der gennemføres nye regler for revisors kommunikation med ledelseog omverden, hvis disse regler giver uklar kommunikation eller uklaransvarsfordeling. Kommissionens forslag til indhold af revisionspåteg-ningen bidrager ikke til klarhed, men vil resultere i lange og uklare revi-sionspåtegninger, som brugerne ikke vil kunne forstå. Såfremt revisorpålægges et selvstændigt krav om rapportering af konkrete forhold ved-rørende den reviderede virksomhed, skabes risiko for tvivl om, hvad derer ledelsens rapporteringsansvar, og hvad der er revisors. Klarheden forbrugerne om såvel ansvar som informationsværdi svækkes dermed.At EU går enegang på en række områder, hvor internationalt samarbejdeog brugen af internationale regler og standarder er vejen frem. EU-initiativer bør samordnes med andre initiativer og tiltag, så der skabesholdbare, gennemarbejdede løsninger.

FSR – danske revisorer støtter tiltag, som:Giver mulighed for, at det nuværende 8. direktiv om revision får lov atfungere, og at rammerne i direktivet udnyttes bedre.Øger kvalitetsniveauet yderligere. Derfor støtter de, at der indføres in-ternationale standarder i form af ISA´erne, således at et ensartet kvali-tetsniveau sikres.Sikrer, at revisionsudvalgene får en øget rolle, og at flere beslutningerom virksomhedernes brug af revisor og revisors ydelser overlades tildisse. De finder, at revisionsudvalgene er vigtige, når det gælder om atsikre revisor uafhængighed i forhold til udførelse af konkrete ekstraydel-ser.Forbedrer samarbejdet mellem myndighederne, men også mellem myn-digheder og revisor i form af gensidig informationsudveksling.Indebærer introduktion af en ny erklæringsstandard, som kan dække be-hovet for sikkerhed hos regnskabsbrugere af regnskaber fra virksomhe-derne i årsregnskabsloven klasse B. En sådan standard bør være en ud-videt gennemgang, der tager udgangspunkt i IFAC’s (International Fe-deration of Accountants) review-standard kombineret med en rækkeyderligere arbejdshandlinger. Dermed passer standarden ind i en aner-kendt begrebsramme.Endvidere noterer FSR sig, at Kommissionens forslag ikke indeholder reglerom indførelse af de internationale etiske retningslinjer, hvilket ellers villesikre et ensartet og velgennemarbejdet grundlag for revisors uafhængighed.Endvidere er der ikke forslag om at indføre ansvarsbegrænsning – der ellers

kan være et instrument, der kan sikre et bedre grundlag for et diversificeretmarked for revisionsydelser til PIE-virksomheder.Endelig finder FSR det problematisk, hvis forslaget fører til, at man elimine-rer praktiserende revisorers mulighed for at være med i samtlige kontrol-,tilsyns- og sanktionsorganer. Det vil bryde med dansk tradition og ændre påde grundlæggende forudsætninger for en profession og vil i praksis føre til,at der vil opstå mangel på viden om, hvordan revisionsarbejde foregår i vir-keligheden.Dansk Erhverv er enig i forslagenes målsætninger, men finder overordnet, atKommissionens forslag ikke vil bidrage til at øge tilliden til reviderederegnskaber. Vedtagelse af forslagene vil tværtimod øge virksomhedernesomkostninger og byrder og samtidig formindske kvaliteten af revisionen.Dansk Erhverv anfører, at især SMV-segmentet blandt danske virksomhedervil søge mindre rådgivning, hvis forslaget vedtages, da dette segment af re-visionskunder i høj grad benytter sig af at søge råd hos revisor.Dansk Erhverv finder, at indførelse af en begrænsning af revisors erstat-ningsansvar vil kunne forbedre markedsadgangen for især SMV-delen af re-visionsbranchen.Det er Dansk Erhvervs opfattelse at den eksisterende regulering af revisi-onsbranchen fuldt ud sikrer revisors uafhængighed og kvaliteten i revisorsarbejde, og foreningen støtter derfor ikke en begrænsning af, hvilke ydelserrevisionsvirksomheder må yde til deres kunder ud over revision. Et sådanforslag vil øge erhvervslivets omkostninger, da den værdifulde viden, somrevisor oparbejder om kunden, går tabt.Tvungen rotation af revisionsvirksomheder vil ligeledes medføre risiko fortab af central viden og medføre øgede omkostninger for virksomhederne.Endvidere vil tvungent udbud kunne risikere at føre til unødigt forhøjedetransaktionsomkostninger for både sælgere og købere af revisionsydelser,hvorfor Dansk Erhverv ikke støtter disse forslag.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaterne enige med Kommissionen i, at der eksisterer enforventningskløft i forhold til, hvad det er revisor skal levere samt udtrykt støt-te til, at revisorers uafhængighed styrkes, hvorimod medlemsstaterne har væretmere delte omkring behovet for at påvirke markedsstrukturen for revisions-ydelser.I forhold til fremsættelsen af både et forslag til ændring af det eksisterende di-rektiv samt et forslag til en ny forordning har en del medlemsstater udtrykt be-tænkelighed mod opdelingen af reguleringen af revisorer og revisionsydelser ito retsakter. Nogle medlemsstater har også påpeget, at en række af de foreslåe-de mere generelle bestemmelser i forordningsforslaget bør flyttes til direktiv-forslaget.Endelig har en del medlemsstater stillet spørgsmål ved den foreslåede definiti-on af virksomheder af offentlig interesse, som har betydning for forordningensanvendelsesområde.Ændring af 8. direktiv om lovpligtig revision-Fremme af det indre markedDe fleste medlemsstater støtter et europæisk pas for revisionsvirksomheder,samt gensidig anerkendelse af revisionsvirksomheder på tværs af landegræn-serne. Der er samtidig enighed om, at det ikke bør gælde for revisorer, og derer stillet spørgsmål ved, hvorledes kvalitetskontrollen af sådanne revisions-virksomheder sikres.-Revisionens udførelseDe fleste medlemsstater støtter, at de internationale revisionsstandarder im-plementeres i EU. Der er spørgsmål til, hvordan det sikres at de internationalerevisionsstandarder implementeres ens via direktivet og forordningen. Det ir-ske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, hvorefter de internationalerevisionsstandarder gennemføres via direktivet, hvilket har bred opbakning.-Offentligt tilsyn (også for så vidt angår forordningen)En række medlemsstater ønsker, at det fortsat skal være muligt at lade kvali-tetskontrollen af af revisionsvirksomheder, der ikke reviderer virksomheder afoffentlig interesse udføre af professionens organisationer, ligesom en rækkemedlemsstater ønsker, at praktiserende revisorer kan have en rolle i forhold tiltilsynet, så længe de er i mindretal. Det irske formandskab har fremlagt etkompromisforslag, der imødekommer dette, hvilket har bred opbakning.Nogle medlemsstater har endvidere udtrykt betænkeligheder ved ressourcesi-tuationen i forhold til kontrol af revisionsvirksomheder, der reviderer virk-somheder af offentlig interesse.

Nogle medlemsstater ønsker en yderligere drøftelse af krav om offentliggørel-se af kvalitetskontrollens resultater og formen herfor.En række medlemsstater ser hellere, at tilsynssamarbejdet sker inden for dehidtidige rammer af European Group of Auditors’ Oversigt Bodies (EGAOB)fremfor i ESMA’s regi.. Ni medlemsstater har sammen fremlagt et konkretforslag til, hvorledes dette kan struktureres.Forordning om særlige krav ved revision af virksomheder af offentlig interesse-Betingelser for at udføre revisionMedlemsstaterne er umiddelbart uenige i forhold til den foreslåede begræns-ning af levering af andre ydelser end revision og niveauet herfor.Det irske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, hvor den såkaldte”gråliste” er flyttet over i den såkaldte ”sortliste”, således at der ikke længereer en gråliste over ydelser, der må leveres under visse betingelser, men aleneen ”sortliste” over forbudte ydelser og en ”hvidliste” over tilladte ydelser. Enrække medlemsstater har udtrykt skepsis over for dette kompromis, idet noglelande finder, at der kun bør være en ”sortliste”.Et flertal af medlemsstaterne er imod et absolut forbud for de store revisions-virksomheder mod at levere rådgivning (”pure-audits”).Det irske formandskab har på den baggrund udarbejdet et kompromis, som fo-reslår, at størrelsen af honoraret for andre ydelser end revision fra en enkeltkunde skal øges til 25 % beregnet over en tre års periode. En del medlemssta-ter er generelt imod begrænsningen, men der er også medlemsstater, som erpositive overfor dette kompromisforslag.Medlemsstaterne er positive over for mere og bedre information i revisionspå-tegningen, men finder samtidig, at kravene hertil skal ses i international sam-menhæng. Der er udtrykt usikkerhed ved, om man risikerer at få forskelligerevisionspåtegninger for hhv. revisionsvirksomheder, der reviderer virksom-heder af offentlig interesse og revisionsvirksomheder, der ikke reviderer virk-somheder af offentlig interesse.Medlemsstaterne er positive overfor et krav om revisionsprotokol. Den gene-relle holdning er, at revisionsprotokollen skal være et kommunikationsmiddelfra revisor til revisionsudvalget og bestyrelse.-Offentliggørelse af informationDer har ikke været væsentlige spørgsmål til de foreslåede bestemmelser.-Valg af revisor

Flere medlemsstater har givet udtryk for, at forslaget til krav om gennemførel-se af udbud er for detaljeret formuleret.Vedrørende revisionsudvalg har nogle medlemsstater udtrykt, at regulering afrevisionsudvalg ikke bør gå videre end de nuværende regler i 8. direktiv. Enrække medlemsstater er dog positive over for en styrkelse af revisionsudvalget.Der er delte holdninger for så vidt angår forslaget om tvungen rotation af revi-sionsvirksomheder. Blandt de medlemsstater, der støtter forslaget, har flere gi-vet udtryk for, at perioden skal være længere. Det irske formandskab har frem-lagt kompromisforslag på 10 år, som nogle medlemsstater støttede.Der er tilslutning til forslaget om, at en virksomhed ikke må indgå aftale medtredjemand, der begrænser generalforsamlingens valg af revisor.-Administrative sanktioner og foranstaltningerDet irske formandsskab har foreslået, at sanktionsbestemmelserne flyttes fraforordningsforslaget til direktivforslaget. Et flertal af medlemsstater finder, atde foreslåede sanktionsbestemmelser er for detaljerede og vidtgående.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag, idet det er vigtigt at sikre tillidentil revisors arbejde, blandt andet gennem skærpede krav til kvaliteten af re-visors arbejde. Regeringen vil samtidig arbejde for at forslaget ikke påførervirksomhederne unødvendige administrative konsekvenser eller omkostnin-ger.Regeringen lægger vægt på, at rotation af revisionsvirksomhed bør ændres,så revisionsvirksomheden kan være revisor for en længere periode, end detfremgår af forslaget.Regeringen vil arbejde for, at begrænsninger eller forbud mod at levere an-dre ydelser end revision gøres mere fleksible, så sådanne ydelser kan væretilladt, men under skærpede betingelser, der sikrer revisors og revisionsvirk-somhedens uafhængighed.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det regeringensopfattelse, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre admi-nistrative sanktioner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan bliveidømt strafferetlige sanktioner i henhold til medlemsstaternes nationale lov-givning. Regeringen vil derfor lægge vægt på valgfrihed mellem administra-tive og strafferetlige sanktioner.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at for eksempel forslagene om sam-mensætningen af revisionsudvalget og de detaljerede udbudskrav kan be-grænses til at gælde for store PIE-virksomheder og/eller finansielle virk-somheder.Regeringen støtter anvendelsen af en forordning, da det vil være en til fordelfor de danske virksomheder, at der umiddelbart gælder de samme krav foralle de børsnoterede og finansielle virksomheder i hele EU.Regeringen støtter forslaget om modernisering af grænseoverskridende revi-sorydelser og arbejder for, at tilsynet med sådanne ydelser skal udføres afden kompetente myndighed i det medlemsland, hvor den reviderede virk-somhed har hjemsted.Regeringen støtter indførelsen af internationale revisionsstandarder og ar-bejder for, at standarderne implementeres via direktivet.Regeringen støtter styrkelsen af det offentlige tilsyn, herunder øget åbenhedog uafhængighed. Regeringen vil dog arbejde for, at revisorer kan deltage iledelsen af det offentlige tilsyn, såfremt de ikke har bestemmende indflydel-se, herunder at revisorer kan deltage i kvalitetskontrollen med revisionsvirk-somheder, der ikke reviderer virksomheder af offentlig interesse (ikke-PIEselskaber).Regeringen støtter et styrket tilsynssamarbejde under ESMA og arbejderfor, at de nationale tilsynsmyndigheder inddrages, og der sikres en dialogmed interessenterne på området.Regeringen støtter kravet om en mere informativ revisionspåtegning ogstyrkelse af revisionsudvalgenes uafhængighed og rolle og indførelsen af enforholdsmæssig begrænsning i honoraret for andre ydelser end revision.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har den 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan formodernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-formen). Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37eksisterende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtige-re statsstøtteprocedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissio-nen og medlemsstaternes myndigheder.Statsstøttereformen vil fokusere på, at robuste statsstøtteregler fuldt under-støtter vækst, arbejdspladser, omstilling til den grønne økonomi og bedrekonkurrenceevne på et velfungerende åbent marked.De sektorspecifikke retningslinjer skal derfor tilpasses Europa 2020-strategien og den kommende flerårige finansielle ramme, som vil træde ikraft i 2014.Dette skal tilskynde medlemsstaterne at målrette statsstøtte mod horisontaleformål, som investering i forskning, udvikling og innovation, fremme af kli-mamål, grøn omstilling og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang tilfinansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-misk og social samhørighed i EU. Herudover skal statsstøtte fremover kungodkendes som forenelig med det indre marked, når den er rettet mod iden-tificerede markedsfejl og har reel tilskyndelsesvirkning.Kommissionen vil i forbindelse hermed prioritere sager med potentiale forstørst konkurrenceforvridende indvirkning på samhandlen på det indremarked og skabe et enklere, stærkere og smartere instrument til behandlingaf klager. Medlemsstaterne skal udøve budgetdisciplin og mere selvkontrolpå statsstøtteområdet i samarbejde med Kommissionen.Således foreslås det materielle anvendelsesområde for bemyndigelsesfor-ordningen og den generelle gruppefritagelsesforordning udvidet for at over-lade mere ansvar til medlemsstaterne for udformning af de konkrete støtte-foranstaltninger indenfor definerede rammer.Forslagene har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj tilpolitisk enighed.

Kommissionen har den 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan formodernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-formen). Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37eksisterende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøt-te-procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-lemsstaternes myndigheder.Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner til støtte forstatsstøttereformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012 efter enredegørelse fra Kommissionen.Kommissionen fremlagde 5. december 2012 forslag til to retsakter. Disse erforslag om ændring af Rådets Forordning Nr. 659/1999 af 22. marts 1999om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (pro-cedureforordningen)1og forslag om ændring af Rådets forordning Nr.994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om op-rettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal stats-støtte (bemyndigelsesforordningen)2. Forslagene vil skulle vedtages medkvalificeret flertal i Rådet.Der vil således være tale om to forordningsforslag, der vil skulle vedtagesmed hjemmel i TEUF3art. 109. De øvrige 35 retsakter, der skal revideres, eren række forslag til Kommissions forordninger og meddelelser om godken-delsespraksis for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked. Disse vilblive vedtaget af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne, her-under ved multilaterale møder, og med hjemmel i TEUF art. 108.Reformen var, på baggrund af vicepræsident Almunias præsentation af re-formens væsentligste elementer, genstand for en politisk drøftelse på råds-møde (konkurrenceevne) den 10. december 2012. Der var generel opbak-ning til at udvide gruppefritagelsesforordningen, og samtidig en fælles for-ståelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne af, at kontrollen medstatsstøtte ikke skal svækkes og at reformen kræver en mere konsekvent im-plementering og håndhævelse fra de enkelte medlemsstaters side.

Statsstøttereformens formål er, at Kommissionen skal fokusere ressource-anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstaternesmyndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde medKommissionen. Der sigtes ydermere efter at statsstøttepolitikken fremover ihøjere grad understøtter budgetdisciplin og effektiv anvendelse af de offent-lige ressourcer hos medlemsstaterne.Der lægges op til, at statsstøtten i medlemsstaterne målrettes horisontaleformål, som investering i forskning, udvikling og innovation, fremme afklimamål, grøn omstilling og den grønne økonomi, at skabe lettere adgangtil finansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget øko-nomisk og social samhørighed i EU.Kommissionen har til hensigt at revidere forenelighedsreglerne for statsstøt-te og bringe dem i overensstemmelse med fælles principper. Formålet meddenne tilgang er at forbedre rammerne for forenelighed og etablere ensartet-hed i de forskellige retningslinjer og gruppefritagelser.Kommissionen har i øvrigt lovet at forelægge medlemsstaterne en meddelel-se om statsstøttebegrebet med en uddybende beskrivelse af blandt andethvornår der er tale om støtte og ikke-støtte, økonomisk aktivitet, det mar-kedsøkonomiske investorprincip og begrebet infrastruktur.ProcedureforordningKommissionen foreslår at effektivisere behandlingen af klager således atklager kun kan fremsendes til Kommissionen på et dertil indrettet klage-skema, hvoraf en række obligatoriske oplysninger skal fremgå, ligesomKommissionen fremadrettet skal have mulighed for at afslutte klager udenat træffe en egentlig afgørelse i sagen, i sager som Kommissionen efter dia-log med klager ikke finder, er velbegrundede.Kommissionen foreslår en formalisering af samarbejdet mellem Kommissi-onen og de nationale domstole, på samme måde som det gælder indenforkonkurrenceområdet4.5

Forslaget indebærer, at de nationale domstole kan anmode Kommissionenom en udtalelse i sager vedrørende statsstøtte, ligesom Kommissionen, sompå konkurrenceretsområdet, af egen drift kan afgive skriftlige og, hvis dom-stolen tillader det, mundtlige udtalelser i sager vedrørende statsstøtte.Kommissionen kan til brug herfor anmode de nationale domstole om at ud-levere eller sikre overbringelsen af alle relevante dokumenter til Kommissi-onen.Kommissionen foreslår, at den i forbindelse med den såkaldte ”formelle un-dersøgelsesprocedure”, kan kræve enhver relevant information til brug forbehandling af konkrete sager udleveret fra en virksomhed, en gruppe afvirksomheder eller en medlemsstat, under hensyntagen til princippet omproportionalitet og at oplysningerne kan være tavshedsbelagt. Kommissio-nen vil i forbindelse hermed få beføjelser til i enkelte særlige tilfælde at på-lægge virksomhederne bøder, hvis informationen ikke udleveres.Endelig indebærer forslaget, at Kommissionen kan igangsætte sektorunder-søgelser eller undersøgelse af et specifikt støtteinstrument og til brug herforkræve enhver relevant information fra en virksomhed, en gruppe af virk-somheder eller en medlemsstat.BemyndigelsesforordningKommissionen foreslår, at den får adgang til at udvide Kommissionens For-ordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forene-lighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (gruppe-fritagelsesforordningen) med ti nye kategorier af støtte. Dette vil medføre, atantallet af støtteforanstaltninger, som skal notificeres til Kommissionen be-grænses.InnovationKultur og bevarelse af kulturarvenKompensation for skader forårsaget af naturkatastroferKompensation for skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituatio-ner inden for fiskerisektorenSkovbrug og fremme af de produkter i fødevaresektoren, der ikke eranført i traktatens bilag IBevarelse af havets biologiske ressourcerAmatørsport

Beboere i afsidesliggende områder til transportformål, når støtten eraf social karakter og ydes uden forskelsbehandling med hensyn tiltransportselskabSamordning af transportvæsenet eller godtgørelse for visse forplig-telser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse,jf. traktatens artikel 93Basal bredbåndsinfrastruktur eller små individuelle infrastrukturfor-anstaltninger vedrørende næste-generationsnet (NGA-net) i områder,hvor der enten ikke findes en sådan infrastruktur, eller hvor det ikkeer sandsynligt, at der udvikles en sådan infrastruktur i nær fremtid,samt bredbåndsrelateret bygge og anlægsarbejde og passiv bred-båndsinfrastruktur.

Derudover indeholder forslaget en ændring i måden at beregne og angivestøtteniveauet på, samt bestemmelser om, at de oplysninger som tilgårKommissionen i forbindelse med igangsættelse af initiativer under gruppe-fritagelsesforordningen fremadrettet skal offentliggøres på Kommissionenshjemmeside frem for i Det Europæiske Unions Tidende.Forslaget indebærer også, at statsstøtte til transportsektoren i henhold tilEUF-traktatens artikel 93 gruppefritages og at Kommissionen derved be-myndiges til at fastlægge de nærmere regler for denne undtagelse. Som kon-sekvens heraf vil artikel 9 i PSO-forordningen6udgå.7Kommissionen vil forelægge et non-paper om amatørsport og kultur, somvil uddybe, hvorledes støtteforanstaltninger under disse kategorier omfattesaf begrebet økonomisk aktivitet.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Forslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser iDanmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes atkunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence,vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færreadministrative byrder, ligesom konkurrenceforvridende statsstøtte vil kunnebegrænses.Herudover forventes det, at Kommissionen gennem effektiviseringen af klage-systemet får frigjort ressourcer, som kan anvendes til behandlingen af merekomplekse sager med større betydning for konkurrencen på det indre marked.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene til de to rådsforordningerne om – procedure, og - bemyndigelseforventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative konsekvenser forerhvervslivet.Der kan dog forudses, at virksomheder som noget nyt i mindre omfang vilkunne forpligtes til at afgive visse oplysninger om virksomheden og det mar-ked virksomheden opererer på til Kommissionen i forbindelse med kontrolfor-anstaltninger.Kommissionen har på baggrund af en analyse af hidtidige statsstøttesager an-givet, at den alene forventer at anvende adgangen til ialt på EU niveau at ind-hente information om forskellige markeder og brancher i 12 til 15 tilfælde omåret.

Forslagene til procedureforordningen og bemyndigelsesforordningen harværet sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst ogForbrugerspørgsmål med frist den 21. december 2012, ligesom de har væretdrøftet på et møde i specialudvalget den 08.04.2013. Der er indkommet hø-ringssvar fra Danske Havne, Dansk Industri og Danske Maritime.Dansk Industri støtter generelt, at Kommissionen med ændringsforslaget tilprocedureforordningen revurderer de eksisterende kontrol- og klagemeka-nismer, og at Kommissionens samarbejde med de nationale domstole opju-steres. Dansk Industri støtter, at der kan indhentes markedsinformation fravirksomheder, men ikke at Kommissionen kan udstede bøder til de virk-somheder, som ikke bidrager med de efterspurgte informationer. Dansk In-dustri foreslår derudover at indføre en form for ”høringsofficer” på linjemed fusions- og konkurrenceområdet og at der indføres sanktioner overformedlemsstaterne for overtrædelse af statsstøttereglerne.Danske Maritime støtter generelt forslaget, men insisterer at adgangen til atkræve oplysninger fra virksomheder ikke bør gælde i situationer, hvor virk-somheden ikke er i besiddelse af den ønskede oplysning eller er underlagttavshedsforpligtelser. Derudover ønsker Danske Maritime, at klager i stats-støttesager gives en partslignende status i sagen.Danske Havne er generelt tilfreds med ændringsforslaget til bemyndigelses-forordningen om at udvide gruppefritagelsen til naturkatastrofer og bevaringaf maritime biologiske ressourcer, men efterspørger klarere regler for stats-støtte til havne.Dansk Industri støtter ligeledes muligheden for at yde statsstøtte i forbindel-se med naturkatastrofer og social støtte til beboere i afsidesliggende områ-der til transportformål. Dansk Industri er dog som udgangspunkt forbehol-den overfor en større udvidelse af bemyndigelsesforordningen, da dette kanlede til en stigning i omfanget af den støtte, som Kommissionen ikke på for-hånd skal kontrollere.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

I øjeblikket pågår der forhandlinger af de to forslag til rådsforordninger på enrække rådsarbejdsgruppemøderr . Hele moderniseringsinitiativet til statsstøt-tereformen skal ses som en samlet pakke, som medlemsstaterne vil anvendesom en platform til at forhandle ud fra på hver enkelt retsakt.Kommissionens samt medlemslandenes prioriteringer skal således identifi-ceres, så Danmark kan få en pejling om og arbejde med de rette forudsæt-ninger for at fremme danske nøglesager.ProcedureforordningPå foranledning af medlemsstaternes delegationer har Formandskabet udarbej-det forslag til kompromistekst, som i høj grad imødekommer medlemsstater-nes forbehold i forhold til forordningen.En række medlemsstater har rejst kritik af, at Kommissionens adgang til atindhente information direkte fra virksomhederne kan være i strid med TEUFart. 108, hvorefter statsstøtte er et bilateralt forhold mellem Kommissionenog medlemsstaterne. Kommissionen har givet udtryk for, at den er åben over-for mere gennemsigtighed for medlemsstaterne og proportionalitet i forslaget.En række medlemsstater har haft indvendinger mod tidsrammen for behand-ling af forslaget og ønsker i øvrigt at forældelsesfristen for ulovlig støtte gø-res kortere. Kommissionen har givet udtryk for, at man vil overveje dette ilyset af et samlet kompromis.BemyndigelsesforordningDer er blandt medlemsstaterne generel opbakning til at udvide bemyndigelses-forordningen, som Kommissionen har foreslået, men flere medlemsstater øn-sker at tilføje yderligere kategorier. Kommissionen har indtil videre argumen-teret, at de nuværende kategorier under bemyndigelsesforordningen og grup-pefritagelsen er brede nok til at favne medlemsstaternes ønsker. Formandska-bet og flere medlemsstater ønsker ”infrastruktur” indført som en særlig grup-pefritaget kategori. Kommissionen er ikke positivt indstillet overfor at medta-ge ”infrastruktur” under bemyndigelsesforordningen og gruppefritagelsesfor-ordningen på baggrund af den manglende erfaring i den nuværende udvikling iretspraksis.Medlemsstaterne har udvist utilfredshed med, at statsstøtte til transportsek-toren i henhold til EUF-traktatens artikel 93 gruppefritages og at artikel 9 iPSO-forordningen udgår.

Regeringen støtter moderniseringsinitiativet, og er enig i målet om at bidra-ge til vækst, arbejdspladser, grøn omstilling og konkurrenceevne, samt øgetbudgetdisciplin og fremme en effektiv anvendelse af offentlige midler.Regeringen vil arbejde for at statsstøttereglerne simplificeres og gøres meregennemsigtige, samt at der sker en hurtigere behandling af sager. Regerin-gen støtter derfor, at Kommissionen prioriterer ressourcer på større konkur-renceforvridning tilfælde. Ydermere er der behov for fortsat at have en faststatsstøttekontrol i Den Europæiske Union og at medlemsstaternes myndig-heder fortsat skal have beføjelse til at behandle sager og udøve selvkontrolbaseret på en fælles strategi og klare forpligtelser for de nationale myndig-heder.Regeringen støtter, at statsstøtte målrettes mod horisontale mål af fælles in-teresse for EU, som investering i forskning, udvikling, innovation, miljø ogbeskæftigelse. Dette omfatter at stimulere vækst, beskæftigelse, adgang tilrisikovillig kapital og støtte til fremme af samhørighed, regional udviklingsamt fremme af forskning og innovation, klima og miljømål, herunder grønomstilling.ProcedureforordningRegeringen støtter generelt forslaget til procedureforordning og har udtrykt sinstøtte til indførelsen af en obligatorisk klageformular i håb om at det vil for-enkle og effektivisere klagebehandling og derved mindske mængden af klager.For så vidt angår forslaget om at give Kommissionen adgang til at afgiveindlæg under nationale domstoles retssager om statsstøtte og kræve materia-le udleveret til brug herfor (artikel 23 a) rejser dette bl.a. spørgsmål om for-holdet til rammerne for indtræden i retssager (hoved- og biintervention),fremlæggelse af processtof for retten og adgangen for udenforstående tilindsigt i sagens dokumenter. Statsstøtteområdet er dog – ligesom konkur-renceretsområdet – et kerneområde i EU-samarbejdet, og forslaget til artikel23 a svarer til Kommissionens adgang til at indtræde i nationale retssager påkonkurrenceretsområdet.Fra regeringens side vil der i de videre forhandlinger blive lagt vægt på atsikre, at den foreslåede artikel 23 a fastholdes som en snæver undtagelse tilde almindelige regler om indtræden i retssager. Der vil endvidere blive lagtvægt på, at Kommissionens beføjelser til at afgive indlæg i retssager omstatsstøtte ikke må blive en hindring for den fornødne fremdrift i verserenderetssager.

Regeringen støtter, at Kommissionen får direkte adgang til markedsinformati-on fra virksomheder, da mere viden vil hjælpe med at løse sager og skabeklarhed på områder, hvor sager kan opstå. Regeringen arbejder for, at virk-somheder kun skal udlevere informationer, som er let tilgængelige for dem ogat de informationer, som udveksles mellem Kommissionen og virksomhederneogså udleveres til den pågældende medlemsstat for at sikre gennemsigtighed.Regeringen har taget forbehold overfor Kommissionens forslag om at få be-føjelser til at sanktionere virksomheder med bøder, hvis de ikke bidragermed de efterspurgte informationer. Regeringen lægger vægt på, at dennemulighed begrænses i videst muligt omfang og kun anvendes i de tilfælde,hvor dette er proportionalt og et egnet instrument til at opnå det ønskedeformål, samt hvor virksomheden ifalder ansvar på groft uagtsomt eller for-sætligt grundlag.BemyndigelsesforordningenRegeringen bakker op om forslaget om at udvide bemyndigelsesforordnin-gen med nye kategorier for at lette muligheden for at yde støtte til horisonta-le formål i fælles europæisk interesse.Regeringen vil arbejde for, at amatørsport indgår i forslaget til bemyndigel-sesforordning under forudsætning af, at aktiviteterne tilknyttet amatørsportkan anses for økonomisk aktivitet, eller opfylder de af Kommissionen op-stillede kriterier for kompatibilitet til at gruppefritages. Der påtænkes hersærlig støtteordninger rettet mod den del af idrætssektoren, der er båret afforeninger og frivillige.Regeringen er af den holdning at støtte til offentlig trafikbetjening er fritagetfor den almindelige anmeldelsespligt af statsstøtte, jf. artikel 9 i PSO-forordningen. Regeringen støtter derfor ikke at dette område omfattes afBemyndigelsesforordningen, eftersom der med statsstøtte til PSO er tale ommeget store beløb, som ikke er egnet til at være omfattet af en Bemyndigel-sesforordning, hvis primære anvendelsesområde er mindre støtteordninger.Det er derfor regeringens bekymring, at Kommissionen ved senere ændrin-ger kan gøre det mere kompliceret at give statsstøtte til PSO-trafik. Såledeskan regeringen tværtimod se en fordel ved at have reglerne vedr. PSO-trafiksamlet i den samme forordning, PSO-forordningen.Regeringen er derfor imod, at fritagelse for anmeldelse om kompensationerfor offentlig trafikbetjening i forbindelse med drift af offentlig personbefor-dring eller overholdelse af takstforpligtelser (PSO) omfattes af Bemyndigel-sesforordningen.Regeringen støtter ikke, at infrastruktur skal gruppefritages på nuværendetidspunkt på grundlag af den aktuelle udvikling i retspraksis.Kommissionen har 11. marts 2013 forelagt et arbejdsdokument om energiog miljø statsstøtte retningslinjer 2014-2020 hvilket medfører, at der er be-

Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2012 meddelelsen ”Indholdpå det digitale indre marked”, KOM (2012) 789.Meddelelsens formål er ifølge Kommissionen at sikre, at reguleringen af op-havsret i EU forbliver egnet til dens formål i et digitalt miljø. Det første sporer en struktureret dialog mellem interessenter, der har til opgave atgennemføre effektive markedsbaserede løsninger. Det andet spor er enafslutning af Kommissionens igangværende indsats for at revidere ogmodernisere EU's lovgivningsmæssige rammer for ophavsret.Den 31. januar 2013 offentliggjorde Kommissionen rapporten ”Anbefalingerpå baggrund af mediation om afgifter på privatkopiering og repografi”, derer udarbejdet af António Vitorino.Rapporten indeholder en række anbefalinger om indretningen af et fremtidigtsystem for kompensation til rettighedshaverne for, at medier, hvorpå der kanlagres fx lyd eller film, kan bruges til privatkopiering af ophavsretligt beskyttetmateriale.Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj2013 med henblik på orientering fra Kommissionen.Vitorino-rapporten er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den29. maj 2013 med henblik på præsentation fra António Vitorino og udvekslingaf synspunkter.2.Baggrund

2.1. Kommissionens meddelelse om indhold på det digitale indre markedKommissionen offentliggjorde den 18. december 2012 meddelelsen ”Indholdpå det digitale indre marked”, KOM (2012) 789.Meddelelsen indeholder to parallelle spor, der planlægges gennemført i løbetaf den nuværende Kommissions embedsperiode med henblik på at sikre, at re-guleringen af ophavsret i EU forbliver egnet til dens formål i et digitalt miljø.Det første spor er en struktureret dialog mellem interessenter, der har tilopgave at gennemføre effektive markedsbaserede løsninger. Processen bleviværksat på et indledende plenarmøde i begyndelsen af 2013, og der erefterfølgende nedsat fire arbejdsgrupper, der skal fortsætte arbejdet og

rapportere tilbage til plenarforsamlingen midtvejs og i fjerde kvartal af2013.Det andet spor er en afslutning af Kommissionens igangværende indsats forat revidere og modernisere EU's lovgivningsmæssige rammer for ophavsret.2.2. Vitorino-rapportenDen 31. januar 2013 offentliggjorde Kommissionen rapporten ”Anbefalingerpå baggrund af mediation om afgifter på privatkopiering og repografi”,derer udarbejdet af António Vitorino.António Vitorino afholdt i april-august 2012 en række konsultationer med in-teressenter, herunder forbrugere, rettighedshavere, forvaltningsselskaber og re-levante dele af industrien. På baggrund heraf har Vitorino udarbejdet rappor-ten, som indeholder Vitorinos egne vurderinger og forslag. Der er således ikketale om forslag fra Kommissionen.3.Formål og indhold

3.1. Kommissionens meddelelse om indhold på det digitale indre markedI vækst- og beskæftigelsespagten fra juni 2012 understregede stats- ogregeringscheferne bl.a. behovet for foranstaltninger for at skabe etvelfungerende digitalt indre marked inden 2015, vigtigheden af atmodernisere Europas ophavsretsordning og lettelsen af licensudstedelse,samtidig med at der sikres et højt niveau af beskyttelse af intellektuelleejendomsrettigheder, og at der tages hensyn til den kulturellemangfoldighed.I følge meddelelse vil Kommissionen arbejde på to parallelle tiltag. På denene side vil den afslutte sin igangværende indsats for at revidere ogmodernisere EU's lovgivningsmæssige rammer for ophavsret. Sideløbendehermed vil Kommissionen påbegynde håndteringen af en række punkter,hvor hurtige fremskridt er nødvendige og mulige. Således vil en struktureretdialog med interessenterne under betegnelsen "Licensing Europe" bliveiværksat af Kommissionen."Licensing Europe" vil omfatte fire sideløbende arbejdsstrenge:Grænseoverskridende adgang og tjenesteydelsesportabilitet, strengBrugerskabt indhold og licensudstedelse for private brugere afbeskyttet materiale, strengDen audiovisuelle sektor og kulturarvsinstitutionerTekst- og datamining.

Deltagerne vil udgøre repræsentanter for rettighedshaverne oglicensudstedelsesorganerne, de kommercielle og ikke-kommercielle brugereaf beskyttet indhold såvel som internetbrugerne.i) Grænseoverskridende adgang og tjenesteydelsesportabilitetDe tjenesteydere, der er interesserede i at tilbyde deres tjenester tilforbrugere i hele EU, skal sørge for, at de har sikret alle nødvendigerettigheder i den medlemsstat, hvor de ønsker at udbyde deres tjenester.Licensudstedelse for både multiterritorale og enkelte områder er mulig,afhængigt af sektoren, tjenesteyderen og rettighedsindehaveren. Mendistributionen af indhold er ofte begrænset til en enkelt eller nogle fåmedlemsstater (f.eks. ved hjælp af geoblocking).Kommissionens mål er at fremme den grænseoverskridende onlineadgangog "portabiliteten" af indhold på tværs af EU´s grænser. For at drage fordelaf nyudviklinger, som f.eks. cloud computing, ønsker Kommissionen tilligeat fremme den grænseoverskridende lovlige adgang til cloud-opbevaretindhold og tjenester.ii) Brugerskabt indhold og licensudstedelse for private brugere afbeskyttet materialeKommissionens mål er at øge gennemsigtigheden og sikre, at slutbrugernehar større klarhed over lovlig og ulovlig anvendelse af beskyttet materialeog lettere adgang til lovlige løsninger. Parallelt hermed har små brugere afindhold som f.eks. små virksomheder, som ønsker at bruge billeder ellermusik på deres websteder, svært ved at identificere, hvordan licenser forbegrænset anvendelse af beskyttet indhold erhverves.Ifølge meddelelsen bør man søge at sikre, at slutbrugerne nyder godt aflettere adgang til og større klarhed over, hvad der er lovlig og ulovliganvendelse af beskyttet materiale. Med henblik herpå bør rækkevidden ogomfanget af "et-kliks-"licensudstedelsesinitiativer i EU fastlægges.iii) Den audiovisuelle sektor og kulturarvsinstitutionerIfølge meddelelsen er det fortsat vanskeligt for onlinetjenesteudbydere atopbygge kataloger over europæiske film med henblik på onlineadgang,navnlig dem, der ikke længere fremstilles og sælges. Kommissionens mål erat lette onlineadgangen til film i EU både til kommercielle formål og ikke-kommercielle kulturelle og uddannelsesmæssige formål.iv) Tekst- og dataminingTekst- og datamining kræver på nuværende tidspunkt kontraktmæssigeaftaler mellem brugerne (f.eks. typisk forskningsinstitutioner) ogrettighedshaverne (f.eks. udgivere af videnskabelige tidsskrifter) for atopstille retningslinjer for den tekniske adgang til relevante datasæt.

Kommissionens mål er at fremme en effektiv anvendelse af tekst- ogdatamining i videnskabeligt øjemed.Sideløbende med den strukturerede dialog vil Kommissionen afslutte sinigangværende revision af EU's ophavsretlige regelværk, der er baseret påmarkedsundersøgelser, konsekvensanalyser og udarbejdelse af retsakter medhenblik på en afgørelse i 2014 om fremsættelse af de deraf følgendelovgivningsmæssige forslag.3.2. Vitorino-rapportenRapporten har som hovedformål at facilitere de fremtidige diskussioner vedrø-rende privatkopiering og afgifter på eksemplarfremstilling. Som nævnt inde-holder rapporten Vitorinos egne vurderinger.Rapporten er opdelt i to dele.I den første del vurderes det, i hvilket omfang der fortsat er behov for afgiftersom kompensation for privatkopiering.På baggrund heraf vurderes det i anden del, om det nuværende afgiftssystem iEU er tidssvarende.I slutningen af de to dele fremkommer António Vitorino med anbefalinger til,hvordan det nuværende afgiftssystem kan revideres.3.2.1. Afgifter som kompensation for privatkopiering.Det fremgår af rapporten, at forbrugere i højere grad end tidligere efterspørgerforretningsmodeller, hvor der kan opnås adgang til et stort katalog af materia-le, og hvor dette materiale kan tilgås fra mange forskellige medier. Der er så-ledes et ønske fra forbrugerne om, at der kan ske en omfattende privatkopie-ring af beskyttede værker.Der er på nuværende tidspunkt en række serviceudbydere, der udbyder sådan-ne services i enten streaming- eller downloadformat. I disse tilfælde har ser-viceudbyderen almindeligvis indhentet samtykke fra rettighedshaverne, derogså dækker den omfattende privatkopiering, der sker hos de enkelte forbruge-re.Rapporten kortlægger, at afgifter for eksemplarfremstilling normalt er pålagtvirksomheder ved fremstilling eller import af indretninger, hvorpå der kan op-tages lyd eller billeder, som fx CD´er. Denne afgift har normalt til formål atkompensere rettighedshaverne for privatkopiering på områder, hvor det ersvært for rettighedshaveren at kontrollere kopieringen.

Hvis forbrugerne skal betale for privatkopieringen ved køb af servicen, og hvisder skal betales afgifter for eksemplarfremstilling, konkluderer rapporten, atdet vil kunne betyde, at rettighedshaverne kompenseres ”dobbelt” for privat-kopieringen.Af rapporten fremgår, at det bør klargøres, at såfremt en forbruger laver enprivatkopi på baggrund af en aftale, bør der ikke samtidig afkræves afgift foreksemplarfremstillingen.Det foreslås, at der fremover kun bør betales afgift i det land, hvor den endeli-ge kopiering sker og ikke i det land, hvor mediet første gang importeres ellerfremstilles. Dette for at sikre at afgiften pålægges i det land, hvor kopieringensker. Det foreslås videre,atdet skal være detailhandlere og ikke importører el-ler fremstillere af medier, der skal betale afgiften,atder ikke pålægges afgifterpå salg til professionelle aktører, men kun på salg til private, da professionelleaktører almindeligvis ikke kopierer til privat brug,atdetailhandlere forpligtestil at oplyse forbrugerne om afgiften, ogatder fastsættes visse minimumsreg-ler med hensyn til afgiftsfastsættelsen.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det digitaleindre marked og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkur-renceevne.For så vidt angår Kommissionens meddelelse om indhold på det digitale in-dre marked finder regeringen det positivt, at der af frivillighedens vej forsø-ges at opnås løsninger, førend der lovgives på et område. Regeringen støtterderfor den strukturerede dialog mellem interessenter, der har til opgave atgennemføre effektive markedsbaserede løsninger.Regeringen hilser Vitorino-rapporten velkommen som et godt udgangspunktfor fremtidige drøftelser på området.Det er regeringens holdning, at den danske blankmedieordning er velfunge-rende, og at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig evidens til at fo-retage konkrete ændringer i ordningen eller brugbare alternativer til denne. Så-fremt der på baggrund af Vitorino-rapporten bliver foreslået konkrete tiltag forharmonisering af afgifter for eksemplarfremstilling, er det regeringens hold-ning, at konsekvenserne af disse tiltag skal undersøges nøje.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktets nærmere indhold kendes endnu ikke, men det er forventningen, atpunktet bl.a. vil have fokus på, hvordan europæisk industri kan bidrage til atskabe vækst og jobs i Europa.Formålet med Kommissionens meddelelse ”En stærkere europæisk industripo-litik for vækst og økonomisk genopretning” (KOM(2012)582) er at sikre engenopretning af den europæiske industri, således at den i 2020 udgør 20 pro-cent af BNP mod 16 procent i dag.På denne baggrund foreslår Kommissionen en ajourført EU industripolitik ba-seret på fire elementer, hhv.• investeringer i innovation• bedre markedsbetingelser

Det indre marked står centralt i bestræbelserne på at skabe ny vækst og be-skæftigelse i Europa. Som led i relanceringen af det indre marked harKommissionen offentliggjort Akten for Det Indre Marked I og II, hvori desamlet set peger på 24 nøgleinitiativer, der skal være med til at fremmevæksten og beskæftigelsen i EU.Kommissionen har i perioden 2011-2012 fremsat forslag for alle 12 nøgle-initiativer i Akten for det Indre Marked I. Der er opnået enighed mellemRådet og Europa-Parlamentet vedrørende seks af initiativerne. Der er opnåetenighed i Rådet om tre af initiativerne, som nu forhandles mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet. De sidste tre initiativer forhandles fortsat i Rådet.Initiativer, hvor der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet:Et indre marked for venture kapitalEnhedspatent og patentdomstolAlternativ og online tvistløsning i forbrugersagerRevision af det europæiske standardiseringssystemSocialøkonomiske investeringsfondeRevision af regnskabsdirektiverne

Initiativer, hvor der er opnået enighed i Rådet:Connecting Europe Faciliteten, transport-, energi og digital infrastrukturRevision af udbudsdirektiverneRevision af anerkendelsesdirektivetInitiativer, der fortsat forhandles i Rådet:E-signaturdirektivetRevision af energibeskatningUdstationeringsdirektivetKommissionen har indtil videre fremsat forslag til otte af nøgleinitiativerne iAkten for Det Indre Marked II. Det drejer sig om følgende:Den fjerde jernbanepakkeHandlingsplan for gennemførelsen og håndhævelsen af den tredje energi-pakkeModernisering af EU’s konkurslovgivningProduktsikkerheds- og markedsovervågningspakkenInfrastrukturforordningenUdvikling af Eures-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- ogrekrutteringsredskabGrønbog om fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at letteadgangen til langsigtede investeringsfondeForslag om adgang til en basal betalingskontoDe resterende fire initiativer i Akten for Det Indre Marked II er endnu ikkefremsat, men forventes fremsat senest i sommeren 2013. Det drejer sig om føl-gende initiativer:En ”Blue Belt”-pakkeNy pakke af tiltag til fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæiskluftrumGennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-tjenester i EU mere effektiveForslag om elektronisk fakturering, der gør det til den mest almindeligeform for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb4.Europa-Parlamentets udtalelser

Det irske EU-formandskab ønsker at vedtage rådskonklusioner om denfremadrettede indsats for smart regulering i EU som opfølgning på Kommis-sionens seneste meddelelser om henholdsvis det nye REFIT-program og mi-nimering af reguleringsmæssige byrder for små og mellemstore virksomhe-der.Med rådskonklusionerne bakkes der op om en fortsat ambitiøs og målrettettilgang til smart regulering samt reducering af unødige reguleringsmæssigebyrder. Rådskonklusionerne understreger, at de politiske målsætninger medEU-lovgivningen, såsom grundlæggende beskyttelsesniveauer på arbejdsmil-jøområdet, ikke må forringes i arbejdet med at reducere de reguleringsmæssi-ge byrder.Rådskonklusionerne støtter endvidere Kommissionens hensigt om øget brug afevalueringer samt bedre konsekvensanalyser og byder overordnet de senesteto meddelelser fra Kommissionen velkommen. Samtidig opfordres Kommissio-nen i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15.marts 2013 til at styrke indsatsen og fastholde en ambitiøs tidsplan i 2013for initiativerne under REFIT-programmet.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 29. maj 2013 til vedtagelse afrådskonklusioner.2.Baggrund

Det irske EU-formandskab ønsker at vedtage rådskonklusioner om denfremadrettede indsats for smart regulering i EU. Rådskonklusionerne forventesvedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2013.Det Europæiske Råd har løbende og senest i marts 2013 opfordret Kommis-sionen til at gøre en yderligere indsats for at reducere unødvendige regule-ringsmæssige byrder. Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissio-nens seneste meddelelser om henholdsvis ”Målrettet EU-regulering”,(KOM(2012)746) med særligt fokus på et nyt program for målrettet og effek-tiv regulering, ”REFIT”, der skal danne rammen for den fremtidige indsats forsmart regulering og implementering af EU-reguleringen i medlemslandene

Med rådskonklusionerne bakkes der op om en fortsat ambitiøs og målrettettilgang til smart regulering samt reducering af unødige reguleringsmæssigebyrder, idet det samtidig understreges, at de politiske målsætninger med EU-lovgivningen, såsom grundlæggende beskyttelsesniveauer på arbejdsmiljøom-rådet, ikke må forringes.Rådskonklusionerne støtter Kommissionens hensigt om øget brug af evalue-ringer samt bedre konsekvensanalyser og byder overordnet de seneste to med-delelser fra Kommissionen velkommen. Samtidig opfordres Kommissionen iforlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. marts2013 til at styrke indsatsen og fastholde en ambitiøs tidsplan i 2013 for initi-ativerne under REFIT-programmet.Kommissionen opfordres således til inden sommeren 2013 at offentliggøreresultaterne af den igangværende kortlægningsøvelse, hvor Kommissionenudvælger områder og retsakter med størst potentiale for forenkling.Kommissionen opfordres samtidig til senest i juni måned 2013 at offentlig-gøre foreløbige konkrete forslag til udmøntning af konklusionerne fra EU-høringen om de ti mest byrdefulde retsakter for SMV’er.Kommissionen opfordres også til at offentliggøre de endelige planlagteREFIT-initiativer og forslag i efteråret 2013 med prioritering af resultaternefra ”top 10”-høringen.Kommissionen opfordres til i det efterfølgende evalueringsarbejde at over-veje, om specifikke kvantitative reduktionsmålsætninger skal undersøges forsærlige områder, ligesom Kommissionen opfordres til årlige afrapporterin-ger i en resultattavle om udviklingen i forslagene under REFIT-programmet.Kommissionen opfordres ligeledes til inden udgangen af 2013 at offentlig-gøre resultaterne af en række pilotprojekter vedrørende de såkaldte ”fitnesschecks”.Rådskonklusionerne bakker endvidere op om Kommissionens særlige fokuspå at indtænke små og mellemstore virksomheders behov i udformningen afEU-lovgivningen blandt andet gennem en styrket anvendelse af SMV-testenog med opfordring til Kommissionen om en konsekvent anvendelse af”tænk småt først”-princippet. Rådskonklusionerne bakker også op om direk-te involvering af slutbrugerne.

DI foreslår, at man i rådskonklusionerne anerkender, at arbejdet for at iden-tificere overlap og uhensigtsmæssigheder i lovgivningen også inkluderer re-levante interessenter og ikke blot EU’s institutioner.DI foreslår ligeledes, at perioden for afrapporteringen via resultattavler for-maliseres og specificeres til en gang halvårligt og som minimum en gang år-ligt.DI foreslår endvidere, at virksomhedernes organisationer inkluderes i regel-forenklingsprocessen.DI bakker endvidere fuldt ud op om intentionen om faste ikraft-trædelsesdatoer.Endelig ønsker DI, at medlemslandene i højere grad tilskyndes til at deltagei arbejdet for bedre regler, hvilket vil sige både ex-ante og ex-post målinger,idet DI bemærker, at uden medlemslandenes aktive deltagelse vil kun enbrøkdel af fordelene ved indsatsen blive omsat til økonomisk vækst.Danske Regioner hilser debatten om, hvordan EU-reguleringen smidiggøres,så den i højere grad fremmer konkurrenceevnen blandt virksomheder, vel-kommen. Danske Regioner bakker ligeledes op om indsatsen for at minime-re unødvendige byrder for såvel myndigheder, virksomheder og borgere.Danske Regioner finder, at smart regulering bør medføre færre administrati-ve byrder også i den regionale erhvervsudvikling, og opfordrer derfor til, atman også inddrager betingelserne for implementeringen af EU’s struktur-fonde i arbejdet. Danske Regioner opfordrer derfor til, at man i arbejdet medrådskonklusionerne retter opmærksomheden mod betingelserne for admini-stration og implementering af strukturfondsmidlerne med henblik på en for-enkling af reglerne, hvormed processen for virksomhederne kan smidiggø-res.FTF er positiv i forhold til fjernelse af unødige administrative byrder, og del-tager således også i det nye Virksomhedsforum for Enklere Regler, som rege-ringen har nedsat.FTF er imidlertid bekymret for, om tiltag i forbindelse med smart reguleringog REFIT vil reducere beskyttelsesniveauet for medarbejderne, særligt for såvidt angår arbejdsmiljøreglerne. FTF peger på, at der er en stor risiko for for-ringelser i kraft af ordningen om at undtage mikrovirksomheder fra ny EU-lovgivning. FTF mener derfor, at rådskonklusionerne bør understrege, at devidere initiativer skal afbalanceres med hensynet til de grundlæggende beskyt-telsesniveauer for arbejdstagerne.

FTF påpeger endvidere, at der i udkastet til rådskonklusioner indgår en hen-visning til konsultationer/høringer, hvor der i REFIT-meddelelsen lægges storvægt på åbne, offentlige høringer. FTF finder, at de offentlige høringer kanvære fornuftige nok i visse tilfælde, men at de risikerer at overtrumfe den sær-lige rolleinddragelse af arbejdsmarkedets parter, jf. traktatens artikel 152, iforbindelse med udvalgsarbejder og høringer af Kommissionens rådgivendeudvalg. FTT opfordrer derfor til, at partshøringernes betydning understregestydeligere i rådskonklusionerne.Håndværksrådet bakker op om konklusionerne, herunder fokus på initiativerrettet mod EU’s små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet savnerdog, at der opsættes målbare mål for nettoreduktioner af de administrativebyrder i stil med de mål, man tidligere havde i Danmark. Det sker under hen-visning til disses effektivitet i forhold til at bevare fokus på problemstillingen,som er af stor vigtighed i bestræbelserne for at skabe vækst i Europa.Landbrug & Fødevarer påpeger, at en sikring af konkurrenceevnen for virk-somhederne i EU fordrer en indsats i forhold til at eliminere reguleringsmæs-sige byrder for både medlemslande og virksomheder. Landbrug & Fødevarerfinder, at det er vigtigt at have dette fokus i både tilblivelses- og evalueringsfa-sen og både på EU-niveau og nationalt niveau. Administrative processer skalvære effektive, unødige udgifter skal fjernes, og der bør ske en løbende evalu-ering af både bestående og ny regulering. Landbrug & Fødevarer fokuserer påmuligheden for via smart reguleringsdagsordenen at skabe vækst og særligtnye jobs.Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens REFIT-program velkommen ogfinder, at der er behov for konkrete og gennemsigtige tiltag samt øjeblikkelighandling, der sikrer håndgribelige byrdereduktioner.Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der i forbindelse med udarbejdelse afalle retsakter foretages en vurdering af retsaktens effekt på konkurrenceevnenmed en økonomisk værdiansættelse heraf.Landsorganisationen i Danmark (LO) gentager kritikken fra sit tidligere hø-ringssvar af 21. december 2012 vedrørende Kommissionens meddelelse af 12.december 2012 om ”Målrettet EU-regulering” i forhold til Kommissionensønske om at mindske de reguleringsmæssige byrder for små og mellemstorevirksomheder (SMV’er). LO henviser i den forbindelse også til Kommissio-nens rapport fra 23. november 2011 ”Mindskelse af de reguleringsmæssigebyrder for SMV’er - Tilpasning af EU’s regulering til mikrovirksomhedersbehov”.LO understreger, at fritagelser af mindre virksomheder især på arbejdsmiljø-området vil medføre en faktuel deregulering, og at lempelse af regulerings-

mæssige byrder ikke må gå ud over beskyttelsen af arbejdstagerne. LO henvi-ser til den kritik af Kommissionens rapport fra 2011 ikke mindst fra dansk ogeuropæisk fagbevægelses side, hvilken er blevet gentaget løbende. LO henvi-ser til de snævre grænser for at differentiere beskyttelsesniveauet i arbejdsmil-jødirektiver udstedt efter traktatens art. 153, stk. 2, ligesom LO påpeger, at må-langivelserne i traktatens art. 153, jf. art. 151, begrænser mulighederne for atforringe arbejdsvilkårene i henhold til gældende direktiver.LO gentager i øvrigt udfordringen vedrørende høring af interessenter og finderdet betænkeligt, at parternes formelle høringsret nedtones til fordel for offent-lige høringer, idet arbejdsmarkedets parter har en udpræget særstatus i forholdtil at blive hørt og konsulteret om social- og arbejdsmarkedspolitikken.LO forventer, at den danske regering vil arbejde for, at lempelser af admini-strative byrder ikke må ske på bekostning af arbejdsmiljø eller arbejdsvilkår iøvrigt, og at smart reguleringsindsatsen skal foregå med respekt for formåletmed reguleringen.LO opfordrer endvidere den danske regering til at arbejde for en balanceret til-gang til smart regulering, der fremmer ønsket om at lette administrative byrderfor virksomhederne og samtidig respekterer og fastholder princippet om lige-behandling af virksomheder og arbejdstagere i EU.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådskonklusionerne er generelt blevet positivt modtaget af medlemslandene.Der er bred opbakning til en styrket indsats på området for smart regulering iEU og et ønske om konkrete leverancer fra Kommissionen i nær fremtid.Der er også enighed om behovet for særligt at fokusere på byrderne for små ogmellemstore virksomheder samt om, at grundlæggende beskyttelsesniveauer ilovgivningen ikke må forringes i arbejdet med at reducere reguleringsmæssigebyrder.Der er blandt EU’s medlemslande fortsat varierende synspunkter i forhold til,hvor ambitiøs den fremtidige dagsorden for smart regulering i EU bør være.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive redu-ceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grundlæggendebeskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på arbejdsmiljøområdet.Regeringen støtter således, at smart regulering sker ud fra en balanceret tilgangog handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i reguleringengiver let og smidig administration i virksomhederne og øger deres efterlevelse,hvilket fører til bedre indfrielse af lovgivningens formål.Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere reguleringsmæssigebyrder i EU-regulering kommer til at indeholde et fokus på slutbrugerne af re-gulering og disses oplevede byrder, blandt andet gennem en forbedring afKommissionens høringsprocedurer.Regeringen kan også støtte Kommissionens resultattavle for SMV’er, somholder Kommissionen op på at gennemføre de foreslåede initiativer.Regeringen finder det endvidere positivt, at Kommissionen generelt fokusererpå SMV’er i lyset af disses store betydning for vækst og jobskabelse i Dan-mark og Europa.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den 11. juli 2012 offentliggjorde Kommissionen forslag til direktiv om kol-lektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterrito-riale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50(2)g, 53 samt 62 ogskal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Formålet med direktivforslaget er todelt. Den første del af direktivforslagethar til formål at forbedre forvaltningsselskabernes standarder for styring oggennemsigtighed, således at rettighedshavere kan føre en mere effektivkontrol med disse og bidrage til at gøre forvaltningen mere effektiv. Denanden del af direktivforslaget har til formål at fremmeforvaltningsselskabernes udstedelse af multiterritoriale licenser tilophavsmænds rettigheder til musikværker med henblik på levering afonline-tjenester.Direktivforslaget består af fem hovedafsnit, hvor afsnit II er inddelt i 5 ka-pitler. Afsnit I indeholder forslagets generelle bestemmelser om forslagetsgenstand, anvendelsesområde og definitioner. Afsnit II omhandlerorganisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som finder anvendelsepå alle typer forvaltningsselskaber. Afsnit III fastsætter de betingelser, somophavsmænds forvaltningsselskaber skal opfylde, når de foretagermultiterritorial licensering af online-musikrettigheder. Afsnit IV vedrørerhåndhævelsesforanstaltninger, og afsnit V indeholder de afsluttendebestemmelser.Forslaget blev behandlet første gang i Rådets arbejdsgruppe om ophavsretden 13. september 2012.Direktivforslaget vil medføre ændringer af dansk ret i form af ændring aflov om ophavsret.2.Baggrund

Formålet med direktivforslaget er todelt. Den første del af direktivforslagethar til formål at forbedre forvaltningsselskabernes standarder for styring oggennemsigtighed, således at rettighedshavere kan føre en mere effektivkontrol med disse og bidrage til at gøre forvaltningen mere effektiv. Denanden del af direktivforslaget har til formål at fremmeforvaltningsselskabernes udstedelse af multiterritoriale licenser tilophavsmænds rettigheder til musikværker med henblik på levering afonline-tjenester.Direktivforslaget består af fem hovedafsnit, hvor afsnit II er inddelt i 5 ka-pitler. Afsnit I indeholder forslagets generelle bestemmelser om forslagetsgenstand, anvendelsesområde og definitioner. Afsnit II omhandlerorganisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som finder anvendelse påalle typer forvaltningsselskaber. Afsnit III fastsætter de betingelser, somophavsmænds forvaltningsselskaber skal opfylde, når de foretagermultiterritorial licensering af online-musikrettigheder. Afsnit IV vedrørerhåndhævelsesforanstaltninger, og afsnit V indeholder de afsluttendebestemmelser.Afsnit IAfsnit I indeholder generelle bestemmelser om direktivets genstand (artikel1), anvendelsesområdet (artikel 2) og definitioner (artikel 3). Det fremgår, atdirektivet finder anvendelse på: i) forvaltningsselskabers forvaltning afophavsret og beslægtede rettigheder, uanset i hvilken sektor de er aktive(afsnit II), og ii) den multiterritoriale licensering af online-musikrettigheder,der foretages af rettighedshavernes forvaltningsselskaber (afsnit III). AfsnitI og II gælder også for selskaber, der foretager multiterritorial licensering imedfør af afsnit III.Afsnit IIAfsnit II omhandler organisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, somfinder anvendelse på alle typer forvaltningsselskaber.

Kapitel 1 indeholder regler for, hvorledes forvaltningsselskaberneorganiserer deres medlemmer. Artikel 4 indeholder visse krav til forholdetmellem forvaltningsselskaber og rettighedshaverne. Artikel 5 sikrer, atrettighedshaverne kan bemyndige et forvaltningsselskab efter eget valg til atforvalte rettigheder og helt eller delvis trække en sådan bemyndigelsetilbage. Forvaltningsselskaberne bør ifølge artikel 6 basere deres regler ommedlemskab og deltagelse i den interne beslutningstagning på objektivekriterier. Artikel 7 fastsætter generalforsamlingens mindstebeføjelser.Artikel 8 pålægger forvaltningsselskaberne at oprette en tilsynsfunktion, dergør det muligt for deres medlemmer at overvåge og kontrollere deresforvaltning. Artikel 9 fastlægger visse forpligtelser for de personer, somreelt forvalter forvaltningsselskabets aktiviteter.Kapitel 2 indeholderforvaltning:–regleromforvaltningsselskabersfinansielle

indtægter, der hidrører fra opkrævning som følge af udnyttelse afde rettigheder, der repræsenteres, skal være adskilt fraforvaltningsselskabets egne aktiver og skal forvaltes under strengebetingelser (artikel 10)et forvaltningsselskab skal specificere de gældende fradrag i sineaftaler med rettighedshavere og sikre både medlemmer ogrettighedshavere rimelig adgang til eventuelle sociale, kulturelleeller uddannelsesmæssige tjenesteydelser, hvis de finansieres viafradragene (artikel 11)forvaltningsselskaber skal betale de skyldige beløb tilrettighedshavere regelmæssigt samt bestræbe sig på at identificererettighedshaverne (artikel 12).

Kapitel 3 indeholder et krav om ikke-diskriminering for etforvaltningsselskabs forvaltning af rettigheder på vegne af et andetforvaltningsselskab i henhold til en repræsentationsaftale (artikel 13). Ifølgeartikel 14 er det ikke muligt at foretage fradrag i de beløb, der skal betalestil et andet forvaltningsselskab, uden sidstnævntes udtrykkelige samtykke.Kapitel 4 pålægger forvaltningsselskaber og brugerne at føre forhandlinger igod tro. Tarifferne skal baseres på objektive kriterier og afspejle værdien afrettighederne i handelen og af den faktiske tjenesteydelse, somforvaltningsselskabet leverer (artikel 15).

Kapitel 5 (gennemsigtighed og rapportering) fastsætter følgende krav tilforvaltningsselskabers offentliggørelse af oplysninger til rettighedshavereom forvaltning af deres rettigheder:–––––oplysninger til rettighedshavere om beløb, der opkræves og betales,forvaltningsgebyrer, der opkræves, og andre fradrag (artikel 16)oplysninger til andre forvaltningsselskaber om forvaltning afrettigheder i henhold til repræsentationsaftaler (artikel 17)oplysninger til rettighedshavere, andre forvaltningsselskaber ogbrugerne på anmodning (artikel 18)oplysninger til offentligheden om, hvorledes forvaltningsselskabeter organiseret og fungerer (artikel 19)offentliggørelse af en årlig gennemsigtighedsrapport, herunder omstyringsprincipper og deres gennemførelse, finansielle opgørelserosv. (artikel 20).

Afsnit IIIAfsnit III fastsætter de betingelser, som ophavsmænds forvaltningsselskaberskal opfylde, når de foretager multiterritorial licensering af online-musikrettigheder (artikel 21):–de skal være i stand til på effektiv og gennemsigtig vis at behandlede data, der er nødvendige for udnyttelsen af sådanne licenser(f.eks. identifikation af deres musikrepertoire og overvågning afanvendelsen) ved hjælp af en database indeholdende de nødvendigeoplysninger (artikel 22)de skal være gennemsigtige med hensyn til det online-musikrepertoire, som de repræsenterer (artikel 23)de skal give rettighedshavere og andre forvaltningsselskabermulighed for at korrigere de relevante data og sikre deresnøjagtighed (artikel 24)de skal overvåge den faktiske anvendelse af de værker, der eromfattet af licensen og være i stand til at behandle rapporter omanvendelse og fakturering. Der skal forefindes procedurer for atgive brugere mulighed for at anfægte nøjagtigheden af fakturaer(f.eks. for at undgå dobbeltfakturering). Der skal anvendespassende branchestandarder, hvis sådanne foreligger (artikel 25)

Forvaltningsselskaber kan beslutte ikke at udstede multiterritoriale licensertil online-musikrettigheder, men fortsat udstede nationale licenser til dereseget repertoire og/eller nationale licenser til andre forvaltningsselskabersrepertoire i henhold til gensidighedsaftaler. For at sikre at repertoirer nemtkan sammenlægges til gavn for musiktjenesteydere, der ønsker at tilbyde såfuldstændig en tjeneste som mulig i hele Europa, og til gavn for denkulturelle mangfoldighed og forbrugerne generelt, skal der ifølgedirektivforslaget indføres specifikke garantier for at sikre, at alle selskaberhar adgang til multiterritorial licensering:–et forvaltningsselskab kan derfor anmode et andet selskab, derudsteder multiterritoriale licenser og multirepertoirelicenser, om atfå sit repertoire repræsenteret på et ikke-diskriminerende og ikke-eksklusivt grundlag med henblik på multiterritorial licensering(artikel 28). Det forvaltningsselskab, der modtager en sådananmodning, skal acceptere den, hvis det allerede udsteder ellertilbyder at udstede multiterritoriale licenser til samme kategori afonline-musikrettighederpåvegneafetellerflereforvaltningsselskaber (artikel 29)rettighedshaverne kan efter en overgangsperiode udstede licenser(enten selv eller gennem en anden mellemmand) for deres egneonline-rettigheder, hvis deres forvaltningsselskab ikke udstedermultiterritoriale licenser, og hvis det ikke indgår en aftale herommed et andet forvaltningsselskab (artikel 30).

Kommissionen konstaterer, at imens internettet ikke kender til landegræn-ser, så er online-markedet for musiktjenesteydelser stadig fragmenteret, ogen udbyder af online musiktjenesteydelser er derfor nødsaget til at indgå af-taler med en lang række forvaltningsselskaber og rettighedshavere for at ha-ve mulighed for at udbyde et bredt udvalg af musikalske værker til forbru-gerne.Det er derfor Kommissionens ønske med de nye regler, at de vil føre til fri-villige sammenlægninger af musikrettigheder i større forvaltningsselskaber,som dermed opbygger en ekspertise og et katalog af musikrettigheder af ensådan størrelse, at det vil være nemt og attraktivt for indholdstjenester på in-ternettet at indgå aftaler, der dækker flere territorier. Kommissionen forven-

ter således, at de forvaltningsselskaber, som ikke er gearet til at efterleve dekrav, der stilles til forvaltningsselskaber, som tilbyder multiterritoriale li-censer, vil skyde deres repertoire ind i et andet forvaltningsselskab, som al-lerede tilbyder multiterritoriale licenser. Det skal blandt andet sikres ved, atet selskab, som allerede tilbyder multiterritoriale licenser på vegne af andreforvaltningsselskaber, ikke kan afvise en anmodning fra et andet forvalt-ningsselskab om at få sit repertoire repræsenteret.Et forvaltningsselskab kan outsource forpligtelser forbundet med demultiterritoriale licenser, som det udsteder, uden at dette berører dets ansvarover for rettighedshavere, online-tjenesteudbydere eller andreforvaltningsselskaber (artikel 27). Afsnit III gælder også for datterselskaberaf forvaltningsselskaber, der er omfattet af dette afsnit (artikel 31).Et forvaltningsselskab, der leverer multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder, skal ikke være forpligtet til at anvende licensbetingelser,der er aftalt med en online-musiktjenesteyder, som præcedens for andretyper tjenester, når online-musiktjenesteyderen leverer en ny type tjeneste,som har været tilgængelig for offentligheden i mindre end tre år (artikel 32).Reglerne i kpaitel III finder ikke anvendelse, når forvaltningsselskaberneudsteder multiterritoriale licenser til radio- og fjernssynsforetagender tilonline-anvendelse af deres radio- eller tv-programmer, der indeholder mu-sikværker (artikel 33).Afsnit IVAfsnit IV pålægger forvaltningsselskaberne at give sine medlemmer og ret-tighedshaverne adgang til klage- og tvistbilæggelsesprocedurer (artikel 34).Ifølge artikel 35 bør der ligeledes forefindes ordninger til bilæggelse af tvi-ster om licensbetingelser mellem brugere og forvaltningsselskaber. Endeligskal medlemsstaterne sikre, at visse typer tvister vedrørende multiterritoriallicensering mellem forvaltningsselskaber og brugere, rettighedshaverne ellerandre selskaber kan indbringes for en uafhængig og upartisk tvistbilæggel-sesordning (artikel 36). Medlemsstaterne skal udpege de kompetente myn-digheder, som gives beføjelse til (artikel 39): a) at forvalte klageprocedurer(artikel 37), b) at forvalte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sank-tioner (artikel 38) og c) at kontrollere anvendelsen af afsnit III (artikel 40).Artikel 39 pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne at oprette uafhængigetilsynsmyndigheder, somer specifiktdedikeret tilsyn medforvaltningsselskaber.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Direktivforslaget forhandles i Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Ud-valgeneITRE(Industri, Forskning og Energi),IMCO(Indre Marked og Forbru-gerbeskyttelse), INTA (International Handel)og CULT(Kultur og Ud-dannelse)vil også følge behandlingen af forslaget.Marielle Gallo (EPP, Frankrig) er udpeget som ordfører på forslaget i Euro-pa-Parlamentet.Der foreligger ikke udkast til betænkning, ogder er endnuikke fastsat en dato for, hvornårJURI-udvalget vil behandle ordførerensudkast til betænkning.Den 19. november 2013 er fastsat som foreløbig dato for behandling afsagen i Europa-Parlamentets plenarsamling.5.Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at subsidiaritetsprincippet er overholdt,idet målene med direktivforslaget er at forbedre de muligheder, somforvaltningsselskabernes medlemmer har for at udøve kontrol medselskabernes virksomhed, at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed medforvaltningsselskabers aktiviteter og at forbedre multiterritorial licenseringaf ophavsretten til online-anvendelse af musikværker. Disse mål kan ifølgeKommissionen ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kanderfor på grund af deres omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan.Regeringen deler Kommissionens opfattelse. Et af formålene med direktiveter at forbedre muligheden for udstedelse af multiterritoriale licenser til onli-ne-brug af musikværker. Sådanne multiterritoriale licenser vil gavne delsonline-musiktjenester, idet de er afhængige af tilladelser fra rettighedsha-verne for at tilbyde musikværkerne til offentligheden, dels rettighedshaver-ne, som potentielt kan opleve en øget interesse for og brug af deres værker.Da direktivforslaget lægger op til, at kollektive forvaltningsselskaber skalagere i en grænseoverskridende kontekst, er det væsentligt for deres med-lemmer, at der gælder et sæt fælles minimumsregler for, hvordan et kollek-tivt forvaltningsselskab skal drives med hensyn til gennemsigtighed og mu-ligheder for medlemmerne for at få indflydelse på og udøve kontrol medforvaltningsselskabernes virksomhed. Samlet set er det regeringens opfattel-se, at formålene med direktivet bedst kan gennemføres på EU-plan.6.Gældende dansk ret

berne ikke misbruger deres dominerende stilling til at opstille urimelige vil-kår.Derudover fører Kulturministeriet i et vist omfang tilsyn med forvaltnings-organisationerne. Flere af forvaltningsorganisationerne er godkendt af Kul-turministeriet.Det følger af ophavsretslovens (Lovbekendtgørelse 2010-02-27 nr. 202om ophavsret) § 75a, at erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsen-tant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver afdenne indgår aftaler om offentlig fremførelse af et beskyttet musikværk,skal godkendes af kulturministeren. Det følger dermed af bestemmelsen, aterhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed vedrørende offentlig fremførelseaf musikværker kræver kulturministerens godkendelse.KODA, som forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af musikværkerpå vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlæggere, er den enesteorganisation, der er godkendt i medfør af § 75a.De danske forvaltningsorganisationer er navnlig KODA, Gramex, Copydan,NCB, KODA-DRAMATIK samt Radiokassen.KODA forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af beskyttede musik-værker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlæggere og er imedfør af ophavsretslovens 50, stk. 4, jf. § 30 godkendt af kulturministerentil at indgå aftaler med DR og TV 2 om udsendelse af udgivne værker i ra-dio eller fjernsyn.Ophavsretslovens § 50 indeholder bestemmelser om aftalelicens. Aftaleli-cens kan påberåbes af brugere (f.eks. DR), der har indgået en aftale om enbestemt udnyttelse af værker med en organisation (f.eks. Copydan), somomfatter en væsentlig del af ophavsmændene til en bestemt art af værker,der anvendes i Danmark. Aftalelicens giver brugeren ret til at udnytte andreværker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræ-senteres af den organisation, som brugeren indgår aftale med. Aftalelicensengiver brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds vær-ker på den måde og på de vilkår, som følger af den aftale, som brugeren harindgået med organisationen.Gramex forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af fonogrammer påvegne af udøvende kunstnere og fonogramproducenter, jf. ophavsretslovens§ 68. Gramex er godkendt af kulturministeren, jf. ophavsretslovens § 68,stk. 2.

Copydan består af en fællesforening og seks rettighedshaverorganisationer,som arbejder inden for områderne kunst, viden og underholdning. Fælles-foreningen løser administrative og tekniske opgaver for de enkelte rettig-hedshaverorganisationer i Copydan fællesskabet, herunder økonomi, regn-skab, HR, IT samt fælles administration.De seks rettighedshaverorganisationer er:1. Copydan Arkiv som arbejder for at løse de ophavsretslige opgaver,som er forbundet med genanvendelse af tv-udsendelser, jf. ophavs-retslovens § 30a. Copydan Arkiv er godkendt af kulturministeren imedfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf. § 30a.2. Copydan AVU-Medier forvalter rettighederne i forbindelse med op-tagelse af radio- og fjernsynsudsendelser til brug for undervisnings-virksomhed og er godkendt af kulturministeren i medfør af ophavs-retslovens § 50, stk. 4, jf. §13.3. Copydan Billedkunst forvalter blandt andet det såkaldte følgeretsve-derlag, som er en ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer afkunstværker. I henhold til ophavsretslovens § 38, stk. 5, er forenin-gen godkendt af kulturministeren til at forvalte ordningen. CopydanBilledkunst er endvidere i medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf.§ 24a godkendt af kulturministeren til at forvalte retten til gengivelseaf offentliggjorte kunstværker.4. Copydan KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunst-nere og kulturproducenter, når der sælges blanke kopimedier (blank-båndsvederlag). Foreningen er godkendt af kulturministeren i med-før af ophavsretslovens § 39, stk. 3.5. Copydan Verdens TV forvalter rettighederne i forbindelse med ka-belviderespredning af radio- og fjernsynsprogrammer, jf. ophavsrets-lovens § 35, og er godkendt af kulturministeren i medfør af ophavs-retslovens § 50, stk. 4, jf. § 35.6. Copydan Tekst og Node forvalter rettighederne i forbindelse med fo-tokopiering i undervisningsinstitutioner, offentlige eller private insti-tutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder og er godkendt afkulturministeren i medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf. §§ 13og 14.NCB administrerer rettighederne til indspilning og kopiering af musik på cd,dvd, film, video, internettet m.v. for komponister, tekstforfattere og musik-forlag.KODA-DRAMATIK kan forvalte rettighederne, når musik og tekst bruges idramatiske sammenhænge som fx operaer, operetter, musicals, balletter,pantomimer, skuespil, revyteater og lignende.

Foreningen Radiokassen forvalter rettigheder til oplæsning af litterære vær-ker i DR og er godkendt af kulturministeren i medfør af ophavsretslovens §50, stk. 4, jf. § 30.I medfør af § 38, stk. 6, § 39, stk. 5, § 50, stk. 5, § 68, stk. 3, og § 75 a,stk. 2, i ophavsretsloven har kulturministeren udstedt bekendtgørelse omsagsbehandlingsregler ved godkendelse af forvaltningsorganisationer efterophavsretsloven (BEK nr. 1312 af 15/12/2009).Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvor hurtigt Kulturministeri-et skal træffe afgørelse om godkendelse, ligesom bekendtgørelsen fastlæg-ger, hvor hurtigt Kulturministeriet skal kvittere for modtagelsen af en an-søgning samt hvilke oplysninger, kvitteringen skal indeholde.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-ning.Det vurderes for det første, at der i ophavsretsloven vil skulle indføres reg-ler, der regulerer forvaltningsselskabers gennemsigtighed, styring og hånd-tering af rettighedsindtægter på vegne af rettighedshaverne.Derudover vil de nærmere bestemmelser om forvaltningsselskabernes ud-stedelse af multiterritoriale licenser til ophavsmænds rettigheder til musik-værker med henblik på levering af online musiktjenester nødvendiggøreændringer af ophavsretsloven samt evt. i bekendtgørelsesform.Forslagets bestemmelser om håndhævelsesforanstaltninger vil formentligogså nødvendiggøre ændringer af ophavsretsloven, herunder eventuelt i for-hold til direktivets bestemmelser om et tvistbilæggelsesorgan.

Kommissionens forslag vil tilvejebringe en fælles retlig ramme fororgani-sationer,der yder kollektiv rettighedsforvaltning, hvilket vil medvirke tilstørre regelklarhed for alle aktører på området og dermed også en potentieltøget grænseoverskridende økonomisk aktivitet på EU’s indre marked. Des-uden synes direktivforslaget samlet set at kunne bidrage til at styrke marke-det for online-musiktjenester til gavn for udviklingen af nye forretningsmo-deller, forbrugerne, kunstnerne og rettighedshaverne.Forslaget har dermed potentiale til at kunne styrke innovation og Europaskonkurrenceevne.Forslaget forventes derfor at have positive samfunds-økonomiske konsekvenser i Danmark og EU.Ligeledes vil forslaget formentlig føre til, at det bliver nemmere for udbyde-re af musiktjenester på internettet at klarere rettigheder for flere territoriervia et enkelt forvaltningsselskab.Samtidigt har direktivforslaget mulige administrative og økonomiske kon-sekvenser for forvaltningsorganisationer og brugere af ophavsrettigheder,hvis størrelse vil afhænge af, om det i forhandlingerne lykkes at opnå enløsning, hvor de danske aftale- og tvangslicensordninger kan opretholdes.På baggrund af den aktuelle forhandlingssituation vurderes det, at det ersandsynligt at finde en løsning, hvor de danske aftale- og tvangslicens-ordninger kan opretholdes. I givet fald anslås direktivets potentielle sam-fundsøkonomiske konsekvenser at være begrænsede. I det omfang det ik-ke lykkes at opnå en løsning, hvor de danske aftale- og tvangslicensord-

ninger kan opretholdes, vil forvaltningsorganisationerne skønsmæssigtsamlet set miste et trecifret millionbeløb i årlige indtægter. Forvaltnings-organisationerne vil endvidere have omkostninger til administrative pro-cedurer i forbindelse med forvaltning af deres rettigheder, der samlet setskønsmæssigt kan anslås til et mindre årligt millionbeløb.Direktivforslagets krav om transparens i forvaltning af rettigheder vilkunne indebære etablerings- og vedligeholdelsesudgifter til oprettelse afIT-systemer og værksdatabaser for forvaltningsorganisationerne, hvisstørrelse afhænger af detaljeringsgraden i reguleringen. Det vurderes, atdet er sandsynligt at finde en løsning, der medfører, at de økonomiske ogadministrative konsekvenser af direktivforslaget vil være begrænsede fordet enkelte forvaltningsselskab. Kommissionens oprindelige forslag vurde-res på dette område at kunne medføre samlede omkostninger på et flercif-ret millionbeløb.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for er-hvervslivet.De forvaltningsselskaber, som direktivet dækker, falder uden for defini-tionen af privat virksomhed, hvorfor forslaget ikke har administrativekonsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at forvaltningsselskaberne ernon-profit organisationer.Forslaget forventesdogat have administrative konsekvenser forde af direk-tivforslaget omfattede forvaltningsselskaberbåde i form af omstillingsbyr-der og løbende byrder i forbindelse med forvaltningsselskabernes tilpasningaf deres virksomhed.10.Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist den 17. september 2012.Høringssvar er modtaget fra følgende: Biblioteksparaplyen, Copydan Bil-ledkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne (CopydanVerdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus og Copydan Ar-kiv), Dansk Artist Forbund, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journa-listforbund, Dansk Komponistforening, Danske Populærautorer, DanskeJazz-, Beat- og Folkemusikautorer og Dansk Musikforlæggerforening,Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund,Danske Billedkunstnere, Danske Dramatikere, Dansk Organist og KantorSamfund, DR, Danske Universiteter, Den Kristne Producentkomité, Det

Kongelige Bibliotek, DILEM, Film- og tv-arbejdsforeningen, Forlægger-foreningen, Gramex, HORESTA, Illustratorgruppen, Johan Schlüter ad-vokatfirma p.v.a. CAB, Kopifon, Filmkopi og Filmret, Koda, Kulturstyrel-sen, LO, NCB, Performex, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kultu-relle Uddannelser, Samrådet for Ophavsret, Statsbiblioteket, Tegnerfor-bundet af 1919, TV 2 Danmark A/S samt UBVA.Indledende bemærkninger til direktivforslagetDanske Universiteter, Performex og Kulturstyrelsen tilslutter sig formåletmed direktivforslaget.Biblioteksparaplyen (BP), Copydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node,Copydan AV-foreningerne (Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier,Copydan KulturPlus og Copydan Arkiv), Dansk Artist Forbund, DanskJournalistforbund (DJ), Dansk Komponistforening (DKF), Danske Popu-lærautorer (DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA)og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF), Dansk Musiker Forbund,Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, DR, Det Kongelige Bib-liotek, Forlæggerforeningen, Gramex, Johan Schlüter advokatfirma (somadministrator for CAB, Kopifon, Filmkopi og Filmret), Koda, LO, Samrå-det for Ophavsret samt Statsbiblioteket hilser i deres indledende bemærk-ninger forslaget velkommen og anerkender, at der, både i og uden for fæl-lesskabets rammer, kan være behov for regulering af forvaltningsselska-bernes administration for at opnå en øget gennemsigtighed. Organisatio-nerne finder det overordnet positivt, at man med direktivforslaget har in-tentioner om at skabe en retlig ramme for at fremme styring, gennemsig-tighed, demokrati og fornuftig økonomisk forvaltning i forvaltningsorga-nisationerne.Copydan AV-foreningerne og Dansk Skuespillerforening anfører i øvrigt,at en regulering af kollektiv forvaltning på europæisk plan kan virkefremmende for god praksis, gennemsigtighed og god ledelse og dermedøget forståelse for, at kollektiv forvaltning yder et positivt bidrag til udbre-delsen af audiovisuelle produktioner indenfor EU.Flere organisationer bemærker, at det er helt afgørende, at der er tillid til,at forvaltningsselskaberne lever op til alle krav, der med rimelighed kanstilles til ”god forvaltningsskik”.Organisationerne udtrykker dog bekymring for, at direktivforslaget, så-fremt det vedtages i den foreliggende form, bl.a. vil betyde, at kollektivforvaltning af rettigheder fordyres og besværliggøres, uden nævneværdigepositive effekter for forbrugerne, samt at forslaget vil forhindre, at der kan

gennemføres kollektive aftaler, hvad enten det er i form af aftalelicens el-ler tvangslicens.Dansk Musiker Forbund nævner i den forbindelse, at det ikke vil værepraktisk muligt at sikre f.eks. Copydan Arkiv eller andre forvaltningssel-skaber udtrykkelige og specifikke bemyndigelser fra forbundets 7000 med-lemmer hver gang, der skal klareres rettigheder til noget, hvor der spillesmusik, således som direktivforslagets artikel 5(6) stiller krav om.En del af de ovennævnte organisationer bemærker, at direktivforslaget påen lang række punkter indebærer en overregulering, der vil medføre ud-gifter i forbindelse med forvaltningen af rettigheder og dermed påføre ret-tighedshaverne udgifter, der ikke står i noget fornuftigt forhold til formå-let. F.eks. anfører Gramex, at direktivforslaget indeholder en række reg-ler, som vil medføre utilsigtede konsekvenser, der reelt indebærer dels aten kollektiv, billig og effektiv forvaltning af rettigheder ikke er mulig,hvilket både skader rettighedshavere og brugere, dels at det danske musik-repertoire vil blive begrænset i udbredelse og mangfoldighed.Flere organisationer bemærker i øvrigt, at er det problematisk, at direkti-vets bestemmelser ikke synes at tage højde for fællesorganisationer, somf.eks. Gramex, Copydan og faglige organisationer på det kunstneriskeområde. Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer(DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA) og DanskMusikforlæggerforening (DMFF) bemærker, at de alle er engagerede ibåde Koda og Copydan. Foreningerne finder, at disse forvaltningsorgani-sationer er særdeles velfungerende og sørger for udbetaling af rettig-hedsmidler af stor kulturpolitisk betydning. Det er ifølge foreningerneuacceptabelt, hvis disse ordninger forringes på grund af et harmonise-ringsdirektiv, som ellers skulle være til fordel for rettighedshaverne.Copydan Tekst & Node anfører desuden, at direktivforslaget synes at værebaseret på de erfaringer, Kommissionen har gennem sit kendskab til mu-sikforvaltningsselskaberne, og at forslaget derfor også retter sig primærttil disse. Organisationen gør opmærksom på, at reprografiske forvalt-ningsselskabers måder at organisere sig på adskiller sig fra musikforvalt-ningsselskaberne. Copydan Tekst & Node giver udtryk for, at direktivfor-slaget vil medføre store ændringer for selv de mest velfungerende forvalt-ningsselskaber. Copydan Tekst & Node anfører i øvrigt, at bestemmelser-ne om brugerne (artiklerne 15, 34 og 35) bør udgå af direktivet, da dissebestemmelser falder uden for direktivets ramme.

Herudover anfører flere organisationer, herunder Gramex og Samrådetfor Ophavsret at direktivforslaget i forhold til Danmark er uforeneligt medsubsidiaritetsprincippet, ligesom direktivforslaget ikke er proportionalt.HORESTA og Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddan-nelser under Uddannelsesministeriet tilslutter sig direktivforslagets gene-relle hensigter og fremhæver, at man håber, at forslaget om multiterrito-riale licenser vil effektivisere rettighedsforvaltningen, særligt i forhold tildigital formidling af musik. HORESTA bemærker i den forbindelse, atman håber, at det i højere grad bliver muligt at benytte onlinemusiktjene-ster således, at man som virksomhed kan abonnere på en onlinemusiktje-neste og samtidig have en sikkerhed for, at man ikke krænker ophavsret-ten.Dansk Organist og Kantor Samfund er af den opfattelse, at direktivforsla-get udgør et potentielt alvorligt anslag mod den musikalske mangfoldig-hed. Selvom hensigten med forslaget er god, så udgør forslaget ifølge or-ganisationen en reel risiko for nichepræget og nyskabende musik.Ifølge Dansk Organist og Kantor Samfund vil forslaget medføre en fuld-stændig individualisering af ophavsretsmidlerne, hvor udøvere af niche-musik blive taberne, da opgørelser af midlerne alene baseres på statistik.Dansk Organist og Kantor Samfund anfører i den forbindelse, at forud-sætningerne for en lang række musikalske produktioner forsvinder, hvisden kollektive uddeling af midler bortfalder.Det anføres i øvrigt, at direktivforslaget på tilsvarende måde vil udgøre enalvorlig trussel for musikudøvere uden for de store populærgenrer. Bl.a.anføres det, at organiseringen af forvaltningsorganisationerne i Danmarker relativ gennemskuelig og klart afgrænset. Ifølge Dansk Organist ogKantor Samfund vil direktivforslaget føre til større spredning med langtflere forvaltningsorganisationer som udbydere af beskyttet materiale. Iføl-ge organisationen vil det i stigende grad blive vanskeligt for brugerne atmanøvrere imellem mange forskellige rettighedshavere, hvilket vil medfø-re større usikkerhed om, hvor man kan indhente tilladelse til at anvendebeskyttet materiale.Dansk Organist og Kantor Samfund konkluderer, at direktivforslaget, så-fremt det implementeres i sin nuværende form, på det musikalske områdeudgør en kulturpolitisk katastrofe for Danmark. Organisationen anfører,at direktivforslaget udgør en trussel imod fremførelse og spredning af mu-sik, som ligger udenfor populære hovedstrømninger. På den måde vil di-rektivforslaget ifølge Dansk Organist og Kantor Samfund modarbejdemangfoldighed og nyskabelse.

Direktivforslagets forhold til ServicedirektivetCopydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne, Forlæggerforeningenog Koda bemærker, at man finder det væsentligt at fastholde den danske –og andre regeringers – fortolkning af servicedirektivet, nemlig at det ikkeer i strid med direktivet, at der nationalt stilles krav om godkendelse af vis-se forvaltningsselskaber.De pågældende organisationer nævner bl.a., at det flere steder i direktiv-forslaget anføres, at forvaltningsselskaber er underlagt servicedirektivet(2006/123/EF). Dette synes ifølge Koda at være i strid med artikel 17(11) iservicedirektivet om, at ophavsret som sådan er undtaget fra servicedirek-tivets anvendelsesområde. Koda mener i den forbindelse, at det bør præci-seres, at det ikke er i strid med servicedirektivet, at der i den danske op-havsretslovgivning stilles krav om godkendelse af visse forvaltningsorga-nisationer.Organisationerne peger i den forbindelse på, at artikel 3(a) bør fastholdes,samt at ordet ’frit’ så vidt muligt bør udgå af præamblens pkt. 3, da ordet”frit” ifølge organisationerne synes at være et forsøg fra Kommissionensside på at gennemtrumfe sin egen definition af servicedirektivet på et cen-tralt punkt, hvor mange regeringer, herunder den danske, ikke er enig.Definition af forvaltningsselskabCopydan AV-foreningerne, Dansk Artistforbund, Dansk Journalistfor-bund (DJ), Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer(DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA) og DanskMusikforlæggerforening (DMFF), Danske Dramatikere, Forlæggerfor-eningen, LO, Performex, UBVA, Koda og Samrådet for Ophavsret anfø-rer, at direktivforslagets artikel 3(a) lider af en række mangler, hvorfordet bør præciseres, om eller i hvilket omfang medlemsorganisationer afforvaltningsselskaber og faglige organisationer omfattes af definitionenpå et forvaltningsselskab i artikel 3(a). Betegnelsen ”forvaltningsselskab”i direktivforslaget omfatter organisationer, der som ”eneste eller primæreformål” forvalter rettigheder.De ovennævnte organisationer finder det problematisk, at en rækkeuklarheder i direktivforslaget efterlader tvivl om hvorvidt visse organisati-oner, som f.eks. Dansk Artist Forbund, Danske Dramatikere, DanskJournalistforbund og medlemsorganisationer af forvaltningsselskaber kanblive omfattet af direktivforslaget. Koda anfører i den forbindelse, at defi-nitionen er uklar, fordi rettighedsforvaltning forudsættes at være forvalt-ningsselskabets ”eneste eller primære formål”. Denne afgrænsning vilifølge Koda føre til fortolkningstvivl. Det er Kodas opfattelse, at forvalt-

ningsselskaber, der ikke er ejet af sine medlemmer, bør være omfattet afdefinitionen.Samrådet for Ophavsret anfører bl.a., at deres medlemsorganisationer ge-nerelt falder uden for direktivforslagets definition. Organisationernesformål er typisk at varetage medlemmernes ”faglige interesser”. I over-ensstemmelse hermed er deres aktiviteter helt overvejende af fagfore-ningsmæssig karakter. Ifølge Samrådet for Ophavsret bør det nøje overve-jes i hvilket omfang, medlemsorganisationer/faglige organisationer er om-fattet af den nuværende definition af forvaltningsselskab i direktivforsla-get, og i hvilket omfang det i givet fald smitter af på organisationer, derikke er direkte omfattet af direktivforslaget, men som repræsenteres gen-nem forvaltningsselskaber som f.eks. Copydan. Flere organisationer erbekymrede for, at direktivforslaget i dets nuværende form vil betyde, at or-ganisationerne vil blive underlagt en række bureaukratiske regler, som vilfordyre administrationen og som dermed vil betyde færre midler til udbe-taling til ophavsmænd og kulturprojekter. En del af organisationerne an-fører videre, at en lang række af direktivforslagets bestemmelser ville væreurimeligt byrdefulde og ressourcetunge, hvis organisationerne skullekunne pålægges disse. Organisationerne anfører, at der bør tages højdefor, at direkte eller indirekte krav til faglige organisationer ikke påvirkerorganisationernes mulighed for at varetage medlemmernes faglige inte-resser på en hensigtsmæssig måde.Samrådet for Ophavsret henviser til EU‐rettens subsidiaritetsprincip, somtilsiger, at EU kun skal regulere et område, hvis det bedre kan gøres pådet fælles plan end på nationalt plan. På tilsvarende vis henviser flere afde ovennævnte organisationer til proportionalitetsprincippet, som tilsiger,at ingen regulering bør være mere vidtgående, end formålet nødvendig-gør.Performex opfordrer i den forbindelse Kulturministeriet til at arbejde forhøjere økonomiske minimumsgrænser for at være omfattet af direktivetgenerelt. Alternativt opfordrer Performex ministeriet til at arbejde for atorganisationer, der alene viderefordeler midler, som er modtaget fra for-valtningsorganisationer, holdes uden for direktivet, eller at omfanget afbureaukratiske regler reduceres betragteligt.Forvaltningsselskabernes organisationCopydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,Dansk Artist Forbund, Dansk Komponistforening (DKF), Danske Popu-lærautorer (DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA)og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF), Danske Dramatikere, For-læggerforeningen, Samrådet for Ophavsret samt Koda anfører, at direk-

tivforslagets regler om forvaltningsorganisationernes organisation, gen-nemsigtighed, informationsvirksomhed m.v. er for detaljerede. Organisa-tionerne anfører i den forbindelse, at detailreguleringen sker på bekost-ning af foreningsfriheden, da de mange detailregler om, hvordan forvalt-ningsorganisationerne er indrettede og organiserede indebærer, at for-eningerne har mindre frihed til selv at bestemme. Det bør ifølge organisa-tionerne eksempelvis være fuldstændig op til enhver forening selv at afgø-re i sine vedtægter, hvilke beslutninger der træffes af dets forskellige or-ganer, dvs. generalforsamling, bestyrelse m.v. Det anføres, at der i et landsom Danmark er en tradition for foreningsfrihed, som man bør værne om,også når det gælder medlemsejede foreninger, der administrerer ophavs-rettigheder.Mere specifikt nævner organisationerne, at direktivforslagets bestemmel-ser om generalforsamlingens beslutningskompetence (artikel 7(3-5)), reg-lerne om opstillings- og stemmeret (artikel 7(7)), fuldmagtsregler (artikel7(8)) samt en efter dansk retstradition ukendt tilsynsfunktion (artikel 8)synes at overskride subsidiaritetsprincippet. Sådanne bestemmelser børifølge organisationerne overlades til medlemsstaternes selvbestemmelse ogindrettes efter retstraditionen i hver enkelt medlemsstat.NCB anfører i den forbindelse, at NCB ejes af de nordiske fremførelses-retsselskaber og dermed ikke har direkte kontakt til rettighedshaverne, dadisse er medlemmer af ejerselskaberne, og da det er ejerselskaberne, derer medlemmer af NCB. NCB’s struktur er således meget anderledes endde fleste andre forvaltningsselskaber, hvilket giver anledning til usikker-hed i forhold til fortolkningen af artikel 7.Koda bemærker, at man anerkender vigtigheden af good governance iforvaltningen og de principper, der ligger bag artikel 9(1) og første afsnitaf artikel 9(2). Koda anfører dog, at det i praksis vil være meget vanskeligtat foretage en præcis afgrænsning af den berørte personkreds i artikel 9.Dette skyldes ifølge Koda dels den brede formulering af den berørte per-sonkreds (artikel 9(1-2), samt den tilsvarende løse definition af ”direktør”(artikel 3(e)). Endelig anfører Koda, at oplysningsforpligtelsen i andet af-snit af artikel 9(2) forekommer at være et eksempel på unødig detailregu-lering, som i givet fald bør overlades til de enkelte stater i forbindelse medimplementeringen af direktivet.Direktivforslagets bestemmelser om medlemskabCopydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne, Forlæggerforeningensamt Koda anfører herudover, at det er uklart, hvordan direktivforslagetsbestemmelser om delvis ophævelse af bemyndigelse og mulighederne for”split membership” skal forstås, herunder når de enkelte rettighedshavere

er medlemmer af en faglig organisation eller anden type medlemsorgani-sation. Organisationerne peger på, at disse regler kan give anledning tilbetydelige administrative vanskeligheder.NCB anfører, at det er usikkert hvordan artikel 5(2), som opremser hvilkerettighedskategorier et forvaltningsselskab kan administrere, skal forstås.NCB bemærker, at det er meget vigtigt, at det præciseres, at artiklen angårgrupper af kategorier af rettigheder og ikke enkelte værker, idet det vilvære stort set umuligt og ekstremt omkostningstungt, hvis rettighedsha-vernes enkelte værker kan forvaltes af forskellige forvaltningsselskaber.Copydan Tekst & Node bemærker, at det bør præciseres, om den enkelterettighedshaver, som er medlem af en medlemsorganisation, kan ophæveforvaltningsselskabets bemyndigelse for enkelte værkstyper m.v., eller omdet skal være medlemsorganisationen, som gør det samlet for alle densmedlemmer (artikel 5(2-5)). Copydan Tekst & Node og Copydan AV-foreningerne anfører videre, at forvaltningsselskaberne med disse be-stemmelser vil skulle registrere og ajourføre væsentlig flere oplysningerom hvert enkelt værk, f.eks. oplysninger om hvilket selskab, der forvalterrettighederne til hvilke rettigheder. Reglerne vil ifølge Copydan AV-foreningerne indebære, at forvaltningsorganisationerne er nødt til at ind-rette it-systemer og forvaltningsprocedurer på en sådan måde, at potentiel-le anmodninger om ”split membership” kan imødekommes. Det anføres,at denne ekstraudgift er problematisk, da den ikke står mål med efter-spørgslen i praksis.Copydan AV-foreningerne og Koda anfører, at muligheden for delvis op-hævelse af medlemskab under alle omstændigheder ikke bør udstrækkesig til ”typer af værker”, jf. artikel 5(2) og 5(3). Koda anfører i øvrigt, atdirektivforslagets bestemmelser efterlader tvivl om, hvorvidt det er forvalt-ningsselskaberne eller rettighedshaverne, der sætter rammerne for, hvilkerettigheder eller kategorier af rettigheder der forvaltes.Ifølge Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne samt Forlæg-gerforeningen bør det præciseres, at samtykke til mandat til rettighedsfor-valtning kan indhentes via vedtægterne. Organisationerne anfører i denforbindelse, at et krav om specifikt forudgående samtykke fra hver enkeltrettighedshaver vil være en væsentlig administrativ byrde.Opkrævning og anvendelse af rettighedsindtægterKoda anfører, at bestemmelsen i artikel 10(3) som bestemmer, at et for-valtningsselskab alene må fratrække administrationsomkostninger fra ret-tighedsindtægterne, synes at kollidere med det selvfølgelige princip, som iøvrigt er anerkendt i artikel 14(1), om, at et forvaltningsselskab gerne må

foretage yderligere fradrag, når blot det er aftalt mellem parterne. Kodanævner, at det eksempelvis fremgår af organisationens vedtægter, at Kodaafsætter 10 pct. af sin nettoindtægt til kulturelle formål (Kodas vedtægt §18, stk. 2, b)).NCB oplyser i forhold til artikel 10(3), at organisationen i dag bruger fi-nansiel indkomst (renter) til at finansiere dens omkostninger og dermedreducere provisionssatserne. Ifølge NCB er det usikkert, om artikel 10(3)kan fortolkes således, at man vil kunne fortsætte denne praksis. Såfremtdette ikke er tilfældet, vil det ifølge NCB betyde en signifikant ændring aforganisationens nuværende forretningsmodel.Koda anfører i øvrigt, at den sproglige formulering af artikel 10(4)(b) eruhensigtsmæssig. Det følger af bestemmelsens ordlyd, at ”aktiverne skalinvesteres således, at der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabili-tet i hele investeringsporteføljen”. Koda bemærker, at det naturligvis erønskværdigt at skabe sikkerhed og rentabilitet i investeringsporteføljen,men at investeringer i sagens natur ikke kan give vished for afkast. IfølgeKoda synes det derfor urealistisk, at direktivforslaget ligefrem kræver det-te.Hvad angår artikel 11(1), anfører Copydan AV-foreningerne, at det erumuligt på forhånd at angive, hvor meget der skal fradrages i administra-tionsomkostninger.GennemsigtighedDansk Journalistforbund, Det Kongelige Bibliotek samt Koda er umiddel-bart positive overfor direktivforslagets intention om at indføre et sætrammebetingelser, som på et overordnet niveau regulerer, hvorledes for-valtningsselskaberne bør styres, og hvorledes der skabes rammer foråbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen af rettigheder.Dansk Journalistforbund, Det Kongelige Bibliotek, Koda og LO anførerdog, at direktivforslagets krav til gennemsigtighed i forvaltningen fore-kommer meget tekniske og unødigt detaljerede. Organisationerne pegerpå, at denne detailregulering bør opgives til fordel for mere overordnedebestemmelserKoda peger på at direktivforslaget er meget vidtrækkende uden, at detnødvendigvis skaber bedre styring af forvaltningsselskaberne. Den unødi-ge standardisering og ensretning af governance, der er lagt op til i direk-tivforslaget, vil ifølge Koda ikke nødvendigvis sikre bedre forvaltning ellerkvalitet i forvaltningen af rettigheder.

Efter Kodas opfattelse bør direktivet skabe gode rammer for, at forvalt-ningsselskaber kan fungere godt og transparent. En ufleksibel overregule-ring af sektoren vil ifølge Koda uundgåeligt føre til mindre effektiv for-valtning og deraf forøgede omkostninger for de rettighedshavere, som di-rektivforslaget er tænkt at komme til gode.Gramex anfører, at fuld overholdelse af samtlige regler i direktivforslagetvil medføre en kraftigt forøget administrationsbyrde. Det er Gramex’ op-fattelse, at de foreslåede regler ikke vil skabe mere gennemsigtighed forrettighedshaverne samt at de omkostninger der er forbundet med overhol-delse af de foreslåede regler ikke står mål med den faktiske værdi, somimplementeringen heraf vil have for rettighedshaverne.Det Kongelige Bibliotek udtrykker bekymring for, at så detaljerede kravmå forventes at medføre en forøgelse af forvaltningsselskabernes admini-strationsomkostninger, hvilket igen må forventes at føre til en fordyrelseaf de aftalelicenser, som er en forudsætning for at kulturarvsinstitutionerm.fl. kan stille mere indhold og flere tjenester til rådighed for de danskeog europæiske borgere.Dansk Journalistforbund finder det væsentligt, at høj grad af gennemsig-tighed, som man kender i Danmark og lever op til, bliver et krav i heleEU.Oplysninger om repertoireCopydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,Dansk Journalistforbund, Forlæggerforeningen og Koda bemærker, atdet er problematisk, hvis direktivforslagets artikel 18(1)(b), skal forstås så-ledes, at forvaltningsorganisationer skal kunne afkræves at give detaljere-de oplysninger om ”repertoire” på værksniveau.Koda bemærker, at det følger af direktivforslagets artikel 18(1)(b), at etforvaltningsselskab til hver en tid skal kunne oplyse om ”det repertoire ogde rettigheder”, selskabet forvalter. Ifølge Koda har forvaltningsselska-berne i musikbranchen overordentlig godt styr på, hvilke værker der dag-ligt bliver skabt og derefter registreret i værksdatabaserne hos et af demange musikforvaltningsselskaber, der findes over hele jorden. Imidlertider musikforvaltningsselskabernes repræsentation af musikværkerne ikkeafhængig af, hvad der er registreret i databaserne, idet musikforvaltnings-selskabernes repræsentation af et givent værk opstår allerede, når værketskabes af et medlem. Alene af denne grund vil det ifølge Koda være umu-ligt på værksniveau at afgive en fyldestgørende oplistning af ”det repertoi-re”, som et forvaltningsselskab forvalter.

Oplistninger af repertoire kan ifølge Koda finde sted i mere overordnetform, idet et forvaltningsselskab, med hvem Koda har indgået en repræ-sentationsaftale, for eksempel kunne anføre, at det repræsenterer ”værkeraf alle rettighedshavere, som er medlem af Koda”. Koda ønsker klarhedom, hvorvidt dette er en mulighed.Copydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,Dansk Journalistforbund og Forlæggerforeningen anfører, at det er pro-blematisk, hvis direktivforslagets artikel 18(1)(b) skal forstås således, atforvaltningsorganisationer som Copydan-foreningerne skal kunne afkræ-ves detaljerede oplysninger om deres ”repertoire”, hvis dette betyder, atder ikke bare kan kræves oplysninger om typer af repertoire, men også op-lysninger om de enkelte værker og andet beskyttet materiale. Begrundel-sen er dels at disse værker ofte opstår kort tid før brugen (det gælder f.eks.tv-programmer, der videredistribueres i kabelanlæg), dels modtager for-valtningsorganisationerne ofte ikke sådanne oplysninger fra rettighedsha-verne. Organisationerne foreslår, at bestemmelsen enten helt bør fjerneseller begrænses til forvaltningsorganisationer, der administrerer præeksi-sterende værker på basis af medlemsanmeldelser eller begrænses til in-formationer, som forvaltningsorganisationen allerede er i besiddelse af.NCB bemærker, at det følger af direktivforslagets artikel 25(3), at alle for-valtningsselskaber skal identificere de værker og rettigheder, som der gi-ves licens til. NCB anfører i denne forbindelse, at alle forvaltningsselska-ber har deres egen værksdatabase, og at der derfor findes værker, som erdokumenteret forskelligt i de forskellige databaser, selvom der er tale omdet samme værk. Dette skaber ifølge NCB ”back claims”.NCB bemærker i øvrigt, at det er en vigtig betingelse for at kunne license-re, fakturere, indkassere og distribuere korrekt, at den information, sombrugeren/licenstageren rapporterer til forvaltningsselskabet, er af tilpashøj kvalitet, således at forvaltningsorganisationerne får de informationer,som er nødvendige for at kunne identificere et værk. Ifølge NCB bør di-rektivforslaget derfor pålægge brugersiden, at indsende al nødvendig in-formation, således at rapporteringen kan blive korrekt.DatabasebeskyttelseKoda anfører, at direktivforslaget forsøger at balancere hensynet til for-valtningsselskabers kollektive forvaltning af musikrettigheder i forhold tilrettighedshaveres ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysnin-ger (betragtning 39-40). Ifølge Koda er det imidlertid vanskeligt at forestil-le sig, hvordan et forvaltningsselskab på den ene side skal kunne leve optil direktivforslagets bestemmelser om stedse at have registreret korrekteoplysninger om de rettigheder, som det forvalter, og på den anden side

skal forpligtes til at være underlagt strenge databeskyttelsesregler. Regler-ne om databeskyttelse bør således ifølge Koda afstemmes nøje med regler-ne i direktivforslaget, således at der ikke skabes unødige barrierer for for-valtningsselskabernes virksomhed.BagatelgrænsenSamrådet for Ophavsret peger på, at en lang række af bestemmelserne omhvilke oplysninger, som forvaltningsselskaberne er forpligtet til at stille tilrådighed, vil være urimeligt byrdefulde og ressourcetunge for mange for-valtningsselskaber og derfor synes at overskride proportionalitetsprincip-pet. Dette kan ifølge Samrådet for Ophavsret i sig selv lede til uforholds-mæssigt høje administrationsomkostninger, hvilket naturligvis ikke vilvære i rettighedshavernes interesse. Selvom direktivforslaget i visse tilfæl-de lader meget små forvaltningsselskaber undtage fra en række krav (ar-tikel 8(3) og artikel 20(5)), synes grænsen ifølge Samrådet for Ophavsretat være sat så lavt, at disse bestemmelser ikke vil have nævneværdig prak-tisk anvendelse for danske organisationer. Samrådet for Ophavsret finder,at man bør udvide omfanget af disse undtagelsesbestemmelser, så de kanfinde konkret anvendelse i praksis.Dansk Artist Forbund anfører, at man ønsker den foreslåede bagatel-grænse (artikel 8(3) og artikel 20(5)) udvidet ved dels at hæve grænserne,dels ved at reducere kravene til et mere proportionalt niveau for organisa-tioner, som falder under grænserne.Fordeling af vederlagDen Kristne Producentkomité og DILEM anfører, at forvaltningen af op-havsrettigheder i Danmark er kendetegnet ved, at betalingen af vederlagikke opsluges af bureaukrati, og at betalingen for de nicheproduktioner,som organisationerne benytter, videresendes til rettighedshaverne.Copydan Billedkunst anfører, at det er et positivt mål med direktivet, atvederlag, der opkræves og fordeles af de forskellige forvaltningsorganisa-tioner, udbetales til de enkelte rettighedshavere, hvis værker bliver udnyt-tet.Copydan Billedkunst anfører videre, at det på visse områder vil væreuforholdsmæssigt byrdefuldt for brugerne at skulle deltage i omfattendeundersøgelser eller udarbejdelse af opgørelser over værksanvendelsen.Copydan Billedkunst gør opmærksom på, at billedområdet byder på særli-ge udfordringer for fordelingen, og at det vil være rimeligt, hvis direktivettager højde for, at billedområdet på dette punkt adskiller sig væsentligt fraandre værksområder.

Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne samt Dansk Journa-listforbund bemærker, at forvaltningsselskaberne skal distribuere vederlagtil rettighedshaverne senest 1 år efter det kalenderår, hvor udnyttelsenfandt sted (artikel 12). Organisationerne anfører, at sker fordelingen viamedlemsorganisationer, gælder denne frist formentlig også for dem. Nårdet drejer sig om videreafregning af midler modtaget fra en anden organi-sation, er det de ovennævnte organisationers opfattelse, at fristen ofte ikkeharmonerer med virkeligheden. Derfor bør der ifølge organisationernefastsættes en yderligere frist, når det f.eks. drejer sig om medlemsorgani-sationers videreafregning til deres medlemmer af midler modtaget fra for-valtningsorganisationer.Gennemsigtighed ved fordeling af vederlagCopydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,Dansk Journalistforbund, Forlæggerforeningen, samt Koda, peger på atdetaljeringsgraden i direktivets bestemmelser om gennemsigtighed og af-rapportering (artikel 16-20), herunder kravene til forvaltningsorganisati-onerne om, at de til hver rettighedshaver og til hvert søsterselskab årligtskal afgive detaljeret information om bl.a. størrelsen af vederlag pr. ret-tighedstype og udnyttelsestype og om fradrag, jf. artikel 16 og 17 er uhen-sigtsmæssig og langt overgår, hvad der kan forventes af et forvaltningssel-skab.Organisationerne nævner videre, at detailreguleringen i forhold til forde-lingsregler, fradrag og lignende oplysninger, der til stadighed skal væretilgængelige på hjemmesiden, jf. artikel 19, ligesom den årlige ”gennem-sigtighedsrapport” jf. artikel 20, er problematisk. Organisationerne pegerpå, at disse mange detailregler risikerer at bureaukratisere og fordyre ret-tighedsforvaltningen.Ifølge organisationerne bør detaljeringsgraden mindskes, f.eks. i forholdtil den mulige kategorisering efter ”type anvendelse” i artikel 16(c) og ar-tikel 17(a). Tilsvarende anføres det, at hele pkt. 2 i bilag I om finansielleomkostninger reelt er umulig at opfylde i praksis.

Copydan Tekst & Node bemærker, at individuel fordeling af vederlag tilrettighedshaverne har høj prioritet, og at der anvendes forholdsvis mangeressourcer på at identificere alle rettighedshavere og registrere den præci-se udnyttelse, der har været på det enkelte værk. Copydan Tekst & Nodeanfører, at det bør præciseres, at fordeling af vederlag kan ske på grund-lag af en repræsentativ stikprøvekontrol, og at der kan indsættes en mini-mumssats for udbetaling af vederlag ud fra et omsætningsmæssigt hen-syn.Koda oplyser, at de allerede stiller en stor del af de oplysninger, der kræ-ves i artikel 16 til rådighed for rettighedshaverne. Koda gør i den forbin-delse opmærksom på, at deres kommentarer til artikel 16(c) skal læses isammenhæng med organisationens kommentarer til artikel 5 om opdelingaf forvaltningen i kategorier og typer.Ifølge Koda følger det af artikel 16(c) at forvaltningsselskabet skal opgøreskyldige beløb til rettighedshavere efter netop disse kategorier og typer.Det vil ifølge Koda medføre et overordentligt administrativt ekstraarbejdefor forvaltningsselskaberne. Koda anbefaler, at kravet efter artikel 16(c)alene omfatter ”det skyldige beløb” - eventuelt suppleret med et krav om,at oplysningerne skal afgives pr. værk, hvilket ville være i overensstem-melse med Kodas nuværende afregningspolitik.Koda anfører, at artikel 16 og 17 tilsyneladende er skrevet med det (for-kerte) udgangspunkt, at Koda har en direkte relation til alle rettighedsha-vere. På den baggrund er der ifølge Koda en asymmetri mellem de oplys-ninger, der skal afgives til rettighedshavere og andre forvaltningsselska-ber efter hhv. artikel 16 og 17. Koda finder, at direktivforslagets artikel 17med rette kunne ændres, så den afspejler, at et forvaltningsselskab lovligtkan afgive alle de i artikel 16 nævnte oplysninger om en rettighedshavertil et forvaltningsselskab, som repræsenterer rettighedshaveren.Derudover anfører Koda, at oplysningsforpligtelsen i artikel 17(c) om ”li-censer og rettighedsindtægter” vil være urimeligt byrdefuld at skulle stilletil rådighed alene på grund af omfanget af de relevante informationer.Koda oplyser, at de har cirka 40.000 kunder fordelt over forskellige bran-cher, og Koda betragtes endda som et mindre forvaltningsselskab i Euro-pæisk sammenhæng. Det ville ifølge Koda give god mening, hvis oplys-ningerne i artikel 17(c) alene skulle afgives efter konkret henvendelse.Ufordelbare midlerCopydan Billedkunst, Copydan AV-foreningerne samt Forlæggerforenin-gen gør opmærksom på, at det for en del opkrævede vederlag ikke er reali-stisk, at der kan ske fuldstændig, direkte, individuel fordeling og udbeta-

ling. Organisationerne finder det positivt, at direktivforslaget principieltanerkender denne problemstilling og åbner mulighed for, at ufordelbarevederlag kan gå til sociale, kulturelle og udannelsesmæssige formål.Det anføres dog, at det er uheldigt, at der ifølge direktivforslagets artikel12(2) skal gå hele fem år før de vederlag, som ikke kan fordeles og udbe-tales individuelt, kan fordeles kollektivet. En del af organisationerne fore-slår i stedet, at vederlag kan erklæres ufordelbare efter tre år.Copydan Billedkunst, Forlæggerforeningen og Koda, bemærker i øvrigt,at man bør ophæve sidste punktum i direktivforslagets artikel 12(2), hvor-efter rettighedshaverne tilsyneladende bevarer ret til de ufordelbare midlerogså efter fristens udløb.HåndhævelseBiblioteksparaplyen (BP) og Statsbiblioteket lægger afgørende vægt på atdirektivforslagets artikel 35 fastholdes, således at ”enhver afvisning af atudstede en licens” kan forelægges et tvistbilæggelsesorgan.Koda støtter, at medlemmer, rettighedshavere og musikbrugere skal haveadgang til tvisteløsningsmekanismer. Koda bemærker i den forbindelse, atdet er vigtigt at holde sig for øje, at organisationen ikke har en direkte re-lation til alle de rettighedshavere, som den repræsenterer. En sådan direk-te relation har Koda alene til organisationens egne (direkte) medlemmer.Koda har således ikke en direkte relation til de rettighedshavere, som re-præsenteres (indirekte) via repræsentationsaftaler med andre forvalt-ningsselskaber.Koda bemærker, at man normalt ville drøfte tvister med de forvaltnings-selskaber, som repræsenterer disse (i forhold til Koda) indirekte rettig-hedshavere, og altså ikke direkte med rettighedshaverne selv. Imidlertidsynes direktivforslaget ifølge Koda netop at forudsætte dette (artikel34(1)). Ifølge Koda bør det anerkendes i direktivet, at rettighedshavere,som ikke har en direkte relation til Koda, vil skulle forelægge tvister medKoda via deres eget forvaltningsselskab.Gramex bemærker, at de foreslåede regler i direktivforslagets afsnit IVindebærer, at ophavsretslicensnævnets kompetence skal udvides. Det an-føres videre, at såfremt konsekvensen af direktivforslagets afsnit IV bliver,at der indføres et EU-organ til varetagelse af de oplistede håndhævelses-foranstaltninger, vil dette være til skade for såvel de danske brugere somrettighedshavere.

Særlige forhold for radio/tvDansk Skuespillerforbund bemærker, at direktivet anvender en termino-logi og stiller nogle krav, som ikke er umiddelbart anvendelige på udøve-res rettigheder på det audiovisuelle område. Det gælder ifølge DanskSkuespillerforbund kravet i artikel 18(1)(b) om elektronisk oplysning omrepertoire. Organisationen bemærker, at aftaler på det audiovisuelle om-råde ikke indgås således, at de omfatter et specifikt repertoire, men typisksåledes at udestående producent- og kunstnerrettigheder – altså alle ret-tigheder bortset fra radiofoniernes rettigheder – klareres. Det er ifølgeDansk Skuespillerforbund ikke kendt på forhånd, hvilke rettigheder, derer repræsenteret i tv-udsendelserne. Ifølge organisationen vil det derforvære nødvendigt at ændre direktivforslagets krav om oplysning af reperto-ire, så det kommer til at passe til den virkelighed, som rettighedshavernepå det audiovisuelle området opererer i.Tilsvarende vil det ifølge Dansk Skuespillerforbund næppe være muligt atopfylde visse af de krav, der i artikel 16 og artikel 20, jf. bilag 1, stilles omdetaljerede oplysninger ikke blot vedrørende de enkelte rettighedshaverestilgodehavender, men også om fordeling pr. kategori og anvendelsestypeog angivelse af fradrag til omkostninger pr. kategori.DR (støttet af TV 2│DANMARKA/S)bemærker indledningsvis, at de fin-der det positivt, at der med direktivforslaget bl.a. tilsigtes en større gen-nemsigtighed i forvaltningsselskabernes administration af ophavsrettighe-der, hvilket vil kunne være til gavn for såvel rettighedshavere som bruge-re. DR støtter principielt direktivforslagets overordnede formål. DR gørdog opmærksom på, at de samtidig har en række væsentlige forbeholdover for det foreliggende forslag.DR udtrykker bekymring i forhold til præambelbetragtning 3, hvoraf detifølge DR synes at fremgå, at alle forvaltningsselskaber frit skal kunne le-vere tjenester på tværs af grænserne, dvs. uden godkendelse af nationalemyndigheder eller lignende. Ifølge DR vil en gennemførelse af dette prin-cip få helt uoverskuelige konsekvenser for klareringen af ophavsrettighe-der i Danmark, da en bruger som f.eks. DR vil skulle indgå aftaler med etukendt antal forvaltningsselskaber. DR opfordrer til, at det nuværendedanske system, hvor Kulturministeriet skal godkende forvaltningsselska-berne, bevares.DR anfører videre, at der for så vidt angår radio- og fjernsynsforetagen-der ikke er behov for at finde en løsning i form af multiterritoriale licenserfor adgang til on demand-indhold på tværs af landegrænser, da denneløsning allerede findes i form af et afsenderlandsprincip for så vidt angårsatellittransmissioner. Ifølge DR er det reelle behov blot at få fastslået, atden ophavsretlige relevante handling sker ved udsendelsen og/eller tilrå-

dighedsstillelsen af produktionerne online. DR bemærker på denne bag-grund, at det bør fastslås i direktivet, at der gælder et afsenderlandsprincipfor radio- og tv-foretagender.DR bemærker i øvrigt, at direktivforslaget i artikel 33 indeholder en særligundtagelse for online-musikrettigheder, der er nødvendige for radio- ogtv-programmer. Det er DR’s opfattelse, at artikel 33 er for snævert formu-leret, da radio- og tv-foretagender i vid udstrækning gør produktioner til-gængelige on demand forud for selve udsendelsen, ligesom visse produk-tioner kun gøres tilgængelige på foretagendernes websites. DR ønsker, atartikel 33 udvides til også at omfatte disse former for udnyttelse af pro-duktionerne.Koda anfører, at organisationen bifalder, at direktivforslaget i artikel 33forsøger at imødekomme de særlige behov, som radio- og tv-broadcasterehar i forbindelse med online-grænseoverskridende adgang til deres pro-grammer.MultiterritorialitetDansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer (DPA), Dan-ske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA) og Dansk Musikforlæg-gerforening (DMFF) peger på, at man ved onlinelicensering af musikret-tigheder bør være opmærksom på hensynet til den kulturelle mangfoldig-hed og i den forbindelse gøre sig værdien af mindre, nationale forvalt-ningsorganisationer, som f.eks. Koda, klar. Organisationerne anfører, atdet ikke er i ophavsmændenes – og næppe heller i brugernes – interesse atmåtte nøjes med nogle få, centralistiske forvaltningsorganisationer i Eu-ropa.Gramex udtrykker tvivl om, hvorvidt organisationen er omfattet af direk-tivforslagets afsnit III, da terminologien i forslaget ikke er konsekvent ogpræcis. Gramex opfordrer i den forbindelse Kulturministeriet til at arbejdefor, at enhver tvivl herom fjernes.Det er i øvrigt Gramex’ opfattelse, at implementeringen af direktivforsla-get, både direkte og indirekte, vil medføre en ophævelse af tvangslicenssy-stemet. Ifølge Gramex skyldes ophævelsen direkte forslagets artikel 5 ogindirekte, at kun de færreste af medlemsstaternes forvaltningsselskaber vilvære i stand til at overholde de yderst administrativt byrdefulde regler, derer foreslået i afsnit III.Gramex peger på, at direktivforslaget i sin helhed, og særligt afsnit III, eruforeneligt med støtteprogrammet ”Et Kreativt Europa”. Organisationenanfører, at det fremgår af betragtningerne til direktivforslaget, at model-len i afsnit III vil fremme den kulturelle diversitet. Gramex’ vurderer, at

der i stedet er risiko for, at små nationale repertoirer vil blive frasorteret,når nationale selskaber vil forsøge at licensere deres repertoire multiterri-torialt.Koda støtter forslaget om at etablere lettere adgang til og mere transparentpaneuropæisk licensering af online-musiktjenester.Koda oplyser, at forvaltningsselskaberne i Europa hidtil har licenseretmusiktjenester på national basis, idet hvert forvaltningsselskab kunne li-censere 100 pct. af verdensrepertoiret til musiktjenesterne under såkaldteblankolicenser. En sådan blankolicens rummer ikke alene det udstedendeforvaltningsselskabs direkte repertoire (dvs. det repertoire, der flyder fraforvaltningsselskabets direkte medlemmer) men tillige repertoire fra uden-landske rettighedshavere, som repræsenteres af forvaltningsselskabet viarepræsentationsaftaler med de udenlandske forvaltningsselskaber. Meddirektivforslaget søger Kommissionen ifølge Koda at skabe en model, hvorpaneuropæiske musiktjenester ikke længere indhenter nationale blankoli-censer, men i stedet indhenter paneuropæiske licenser til hvert forvalt-ningsselskabets direkte repertoire.Direktivforslaget søger ifølge Koda med andre ord at etablere en model,hvor hvert forvaltningsselskab opfordres til at licensere sit eget direkte re-pertoire til paneuropæisk brug. Koda gør i den forbindelse opmærksompå, at for forvaltningsselskaber i lande med en stærk national musikscenevil det lokale forvaltningsselskabs direkte repertoire typisk ikke have sær-lig stor værdi på det europæiske marked. For eksempel oplyser Koda, atorganisationens direkte repertoire ikke har nævneværdig værdi på det eu-ropæiske marked, fordi der mest sælges dansk musik i Danmark og kun ibegrænset omfang uden for Danmark. Dette skal ifølge Koda særligt ses iforhold til den ikke ubetydelige omkostning, der vil være forbundet med atidentificere rettighederne hos de paneuropæiske musiktjenester og der-næst fakturere og afregne rettighedsindtægter. Derfor er det ifølge KodaKommissionens tanke, at små (i en europæisk sammenhæng) selskabersom Koda bør søge sammen med andre forvaltningsselskaber med henblikpå at etablere en fælles organisation til licensering af musikrettigheder påtværs af landegrænser.Koda oplyser, at de allerede tager del i et samarbejde med de øvrige nordi-ske forvaltningsselskaber, hvor Koda og forvaltningsselskaberne fra Sve-rige, Norge og Finland tilbyder pannordiske online-musikudbydere ad-gang til at licensere rettigheder til brug i disse fire nordiske lande. Dettesker i samarbejde med NCB, som har etableret sofistikerede it-systemer,der kan anvendes til at identificere rettighederne og dernæst fakturere ogafregne til de korrekte rettighedshavere.

Såfremt direktivforslaget skal lykkes med at etablere et system til license-ring af grænseoverskridende musiktjenester baseret på direkte licenser fraforvaltningsselskaber (eller hubs af forvaltningsselskaber), så er det ifølgeKoda af altafgørende vigtighed, at alle de involverede forvaltningsselska-ber er i stand til at identificere det repertoire, som de repræsenterer, såle-des at der faktureres og afregnes for netop dette repertoire. Systemet vilifølge Koda ikke fungere, hvis forvaltningsselskaber udsteder licenser ogderefter fakturerer for rettigheder, som forvaltes af andre forvaltningssel-skaber.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet set forventes der at være støtte til hovedformålene med direk-tivforslaget fra den overvejende del af medlemslandene. Størstedelen afmedlemslandene har dog på nuværende tidspunkt udtrykt behov for æn-dringer i og præciseringer af direktivforslaget.Det forventes, at en række medlemslande – såvel store som små – vil læg-ge vægt på, at direktivforslaget ikke hindrer nationale løsninger, som mu-liggør masseklarering af ophavsretligt beskyttet materiale.Den generelle holdning blandt størstedelen af medlemslandene er, at di-rektivforslaget regulerer på et detaljeringsniveau, som er uproportionelt.Enkelte lande har i lyset heraf stillet spørgsmål ved, om direktivet er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Dette gør sig især gældendefor så vidt angår direktivforslagets afsnit II, der omhandlerorganisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som finder anvendelsepå alle typer forvaltningsselskaber.Grundet flere uklare henvisninger til servicedirektivet i direktivforslaget,herunder henvisninger i retning af, at servicedirektivet er til hinder fornationale godkendelsesordninger på det ophavsretlige område, forventesdet, at flere medlemslande vil lægge vægt på, at direktivforslaget ikkehindrer nationale godkendelsesordninger af forvaltningsselskaber.Det forventes, at visse medlemslande ønsker at udvide direktivforslagetsanvendelsesområde, således at det også omfatter organisationer ogvirksomheder, der på kommerciel basis forvalter rettigheder på vegne afrettighedshavere, således at der er lige konkurrencevilkår for alle parter,der forvalter rettigheder på vegne af andre.

Regeringen støtter et digitalt indre marked i EU. Regeringen ser genereltudviklingen af et digitalt indre marked som et væsentligt aspekt for udvik-lingen af nye, innovative tjenester og øget tværnational e-handel. Et velud-viklet digitalt indre marked vil give forbrugerne adgang til et større og billi-gere udbud af varer og tjenester samt give e-handelsvirksomhederne adgangtil hele EU som markedsplads, hvorved et betydeligt vækstpotentiale kan re-aliseres.Regeringen finder det positivt, at der lægges op til at fastsætte et sæt mini-mumsregler for, hvordan kollektive forvaltningsselskaber skal drive virk-somhed, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for medlem-merne af forvaltningsselskabet til at udøve kontrol med forvaltningen af de-res rettigheder, ligesom det er positivt, at der opstilles fælles regler om for-valtningsselskabers finansielle forvaltning. Regeringen vil arbejde for, atforvaltningsselskaberne ikke pålægges unødige administrative byrder,her-under mindske forslagets detaljeringsgrad,og at omkostningerne ved ind-førelsen af deforeslåede regler og modeller er proportionale,så de ikkeutilsigtetskader rettighedshavernes økonomiske interesser ogudgør enhindring for at agere på markedet eller indirekte medfører dyrere tjenesterfor forbrugerne.Regeringen finder det positivt, at direktivforslaget har til formål at forbedremulighederne for multiterritorial licensering af onlinerettigheder til musikal-ske værker. Regeringen støtter forslagets formål om at gøre det nemmere forudbydere af musik på internettet at erhverve licenser fra forvaltningsselska-ber, der dækker mere end ét territorium. Det er regeringens forhåbning, atforslaget dermed vil fremme innovation og stimulere fremkomsten af nye,lovlige tjenester på internettet.Regeringenlægger afgørende vægt på,at direktivforslaget ikke hindrer ek-sisterende og fremtidige nationale klareringsordninger, såsom den danskeaftalelicensog tvangslicens.I henhold til ophavsretsloven skal organisationer, der på vegne af rettig-hedshaverne forvalter disses ophavsrettigheder, godkendes af Kulturmini-steriet, jf. §§ 38, stk. 5, 39, stk. 2, 50, stk. 4, 68, stk. 2 og 75a, stk. 1. Ek-sempler på sådanne organisationer er KODA, der er godkendt til at forval-te rettighederne til offentlig fremførelse af musikværker på vegne af kom-ponister, sangskrivere og musikforlæggere, Gramex, der er godkendt til atopkræve vederlag for offentlig fremførelse på vegne af udøvende kunstne-re og Copydan-foreningerne, der forvalter ophavsrettigheder på en rækkeforskellige områder på vegne af alle grupper af rettighedshavere.

Baggrunden for disse godkendelsesordninger er navnlig hensynet til bru-gerne af ophavsretligt beskyttede værker. Når det for eksempel drejer sigom brug af musik i butikker, fitnesscentre, radio- og tv-stationer m.v. erdet vigtigt, at brugerne så enkelt og ubureaukratisk som muligt kan klare-re de nødvendige rettigheder. Ligeledes er godkendelsesordningen ud fraet retssikkerhedsmæssigt synspunkt vigtig i forhold til aftalelicenssyste-met, da dette system medfører, at en forvaltningsorganisation licensererrettigheder tilhørende rettighedshavere, som ikke er medlemmer af denpågældende forvaltningsorganisation. Disse rettighedshavere har dermedikke givet tilladelse til licenseringen, hvorfor godkendelsesordningen giverdem sikkerhed for, at den pågældende forvaltningsorganisation har denfornødne repræsentativitet, og at aftalelicensen har virkning inden for etafgrænset område.På det ophavsretlige område har implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) i ophavsretslovenikke forhindret, at der nationalt i Danmark stilles krav om godkendelse afdanske såvel som udenlandske forvaltningsorganisationer, inden deønsker at udøve virksomhed i Danmark.Grundet flere uklare henvisninger til servicedirektivet i direktivforslaget,herunder henvisninger i retning af, at servicedirektivet er til hinder fornationale godkendelsesordninger på det ophavsretlige område, lægger re-geringen afgørende vægt på, at direktivforslaget ikke hindrer nationalegodkendelsesordninger af forvaltningsselskaber.Regeringen vil arbejde for, at forslaget i videst mulig omfang tager hensyntil de forskellige måder, hvorpå danske forvaltningsselskaber er organise-ret, samt at forslaget ikke bør omfatte organisationer, der fungerer somfaglige organisationer.Regeringen er af den opfattelse, at direktivforslaget af konkurrencemæs-sige hensyn ligeledes bør omfatte organisationer og virksomheder, der påkommerciel basis forvalter rettigheder på vegne af rettighedshavere på til-svarende måde som ikke-kommercielle forvaltningsselskaber.Regeringen vil arbejde for, at forslagets statsfinansielle konsekvenser mini-meres.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg