ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 246: Redegørelse for dagsordenen til rådsmødet (ECOFIN) d. 14/5-13, fra økonomi- og indenrigsministeren

IndledningJeg forelægger de sager pådagsordenen, som forventes at haveudvalget interesse. Jeg har desuden ikke bemærkninger tilsagerne omMiFID/MiFIR,klimafinansiering, afrapporteringen fraIMF- og G20-mødet d. 19.-20.april og demografisk statistik.

2: Genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutterDirektivet skal fastsætte et fælles EU27-regelsæt for, hvordan deenkelte lande skal håndtere nødlidende banker og andrekreditinstitutter.

Direktivet har høj prioritet, også fra dansk side. Forslaget handlerbl.a. om at udbrede de principper, som vi kender fra Bankpakke IIIherhjemme, til resten af EU. Det gælder modellen, hvor man kangennemføre en ordnet afvikling afen nødlidende bank, somminimerer risikoen for finansiel ustabilitet. Det gælder ogsåprincippet om, at det ikke er de offentlige finanser – menbankernes ejere og usikrede kreditorer – der som udgangspunktbærer omkostningerne ved afvikling af en bank.

Der er en række forskelle mellem direktivet og de aktuelle danskeregler: For det første omfatter direktivet ikke kun banker, menogså realkreditinstitutter, som i Danmark har sit eget regelsæt. Deter imidlertid vurderingen, at de nye EU-regler kan implementeres,så de hidtidige danske principper bevares og understøttes, mensuppleres af nye værktøjer.

For det andet giver direktivet ikke kun mulighed for afvikling afnødlidende institutter, men ogsågenopretning,således at detnødlidende institut kan leve videre. Princippet er dog i beggetilfælde det samme, at eventuelle omkostninger først og fremmestbæres af instituttets ejere og de investorer, der har indskudtansvarlig kapital, eller som i øvrigt er usikrede kreditorer iinstituttet.

For det tredje er der lagt op til, at det er myndighederne, dertræffer beslutning om afvikling eller genopretning af et nødlidendeinstitut, mens det i Danmark er et frivilligt alternativ til enalmindelig konkurs. Det kan udgøre en form for ekspropriation,som i givet fald vil skulle kompenseres. Grundprincippet idirektivet er dog under alle omstændigheder, at ingen skal stillesværre, end hvis instituttet som alternativ var gået konkurs.Skerdette alligevel, da er der mulighed for kompensation.

Fra dansk side er vi især optaget af at sikre velfungerendeværktøjer, der gør det muligt at lade ejere og usikrede kreditorerbære omkostningerne, såkaldt ”bail-in” – dvs. det modsatte af”bail-out”, hvor skatteyderne betaler. Det er for det første vigtigt, atbail-in ikke omfatter sikrede fordringer, fx særligt dækkedeobligationer, som udstedes af institutterne med specifik sikkerhed ikonkrete aktiver. Det gælder fx realkreditinstitutternes obligationer.Direktivet lægger da også op til at undtage sådanne obligationerfra bail-in, hvilket vi støtter.

For det andet er det vigtigt, at muligheden for bail-in derudoveromfatter mest muligt af institutternes passiver. Hvis et institut ipraksis skal kunne afvikles eller genoprettes uden omkostningerfor de offentlige finanser, nytter det ikke noget at friholde en langrække passiverfra bail-in, da der så alligevel ikke vil være ”nogetat tage af” i processen. Det er især hér, vi forventerholdningsforskelle mellem landene på det kommende ECOFIN.De fleste er enige i princippet om bail-in, men de enkelte lande vilgerne i den konkrete situation kunne gøre undtagelser. Jo flereundtagelser, jo mindre brugbart bliver bail-in-instrumentet.

Afviklingsdirektivet slår fast, at indskud op til denne grænse ikkeskal kunne bidrage til en afvikling eller genopretning af en bank.Men der er lande, der mener, at heller ikke indskud over 100.000euro skal indgå i bail-in. I Danmark kan disse indskud fuldt udomfattes af bail-in som en integreret del af Bankpakke III, hvilket viderfor fastholder i forhandlingerne.

Et andet spørgsmål er, om selve indskydergarantiordningen skalgives en særstilling i en afviklingssituation. I Danmark er det medbankpakkerne sådan, at selvom den enkelte indskyder er sikretindskudoptil100.000euro,såbidrager

indskydergarantiordningenforholdsmæssigt til omkostningerneved håndtering af et nødlidende institut. Indskydergarantifonden –som er finansieret af bankerne selv – overtager de ”små”indskyderes krav mod banken, og fonden påføres derfor detsammeprocentvisetab,somøvrigesimplekreditorer.

Det aktuelle kompromisforslag lægger i stedet op til, atindskydergarantien skal foranstilles de øvrige simple kreditorer ien afvikling, således at de andre kreditorer vil bære en større delaf omkostningerne. Det kan i sidste ende afskrække alle øvrigesimple kreditorer fra at låne penge til banken men vil ikke giveindskyderne større sikkerhed, idet de under alle omstændighedervil være dækket op til 100.000 euro.

desuden gøre det vanskeligere at anvendeBankpakke III og IV,herunder fx medgiftsordningen, og jeg ser det som et centraltspørgsmål på det kommende ECOFIN at få afklaret denneproblemstilling og set på løsninger.

Et andet udestående spørgsmål er kravet om etablering af ennational afviklingsfond finansieret af branchen, herunder isærspørgsmålet om, hvor mange midler, en sådan fond skal rådeover, og i hvilket omfang landene kan samtænke sådanne fondemed de eksisterende indskydergarantier. Svarene på dissespørgsmål må afhænge af, hvordan bail-in-instrumentet kommertil at se ud, da dette alt andet lige har betydning for, hvilkefinansieringsbehov der vil kunne opstå som led i en afvikling.

Udover ovenstående indeholder direktivet en række andreelementer, som er fornuftige, og kan støttes fra dansk side, oghvor jeg vil henvise til det oversendte notat. Det gælder fx størrefokuspåforebyggelseogtidligindgriben,herunderfx

udarbejdelse af genopretnings- og afviklingsplaner for de enkelteinstitutter. Det gælder også et regelsæt for samarbejdet mellemtilsyns- og afviklingsmyndigheder i forskellige lande vedr. konkretegrænseoverskridende institutter.

afviklingsmekanisme. Reglerne i direktivet vil dog sætte rammernefor det fælles tilsyns og den fælles afviklingsmekanismes funktion.

11: Forordning om afvikling af handel med værdipapirer ogom værdipapircentraler mv.Kommissionen har fremsat et forslag, som skal sikre forbedring afværdipapirafviklingværdipapircentraler.ogindførefællesEU-reglerfor

Værdipapircentralers opgaver er generelt at sikre registrering,deponering og afvikling af værdipapirer. Afviklingen sikrer købersbetaling for og sælgers levering af handlede værdipapirer.

Der foreslås regler, som skal øge sikkerheden og effektivitetenvedafviklingen af værdipapirhandler. Der foreslås fx et krav om, atudstedte værdipapirer skal kunne udveksles elektronisk. Detforeslås desuden en harmoniseret afviklingsperiode (dvs. periodenfra aftaleindgåelse til afvikling af en handel) på to dage efterhandelsdagen (såkaldt T+2).

Værdipapircentrals kerneaktiviteter (registrering, administration ogafvikling af værdipapirer) defineres i forslaget. Det foreslåsderudover, at en værdipapircentral kan udøve aktiviteter somsupplement til kerneaktiviteterne, fx bankvirksomhed indenfornærmere beskrevne rammer og forvaltning af værdipapirkonti.Den danske model, hvor hver enkelt investor har sin egen konto ien værdipapircentral – såkaldt enkeltinvestorkonto - vil også væremuligt indenfor rammerne af forslaget.

Forslaget indeholder desuden regler, som sætter rammer for enværdipapircentrals mulige outsourcing af serviceydelser til entredjepart, fx driften af it-systemer.Forordningen vil indebære enbetydelig udvidelse af regelsættet og mere detaljerede regler fordriften af en værdipapircentral i Danmark (VP Securities A/S ereneste værdipapircentral i Danmark).

Sagen er ikke på det kommende ECOFIN, men jeg forelæggerden nu, da formandskabet arbejder på at afslutte den snarest. Derer fortsat udeståender, fx om og under hvilke betingelserværdipapircentraler skal kunne bedrive bankvirksomhed.

Regeringen lægger vægt på, at det nationalt fortsat skal være muligtfor markedsdeltagerne at have konti i en værdipapircentral påenkeltinvestorniveau, således at det eksisterende system i Danmarkkan bevares. Regeringen er tilfreds med, at dette kan rummes iformandskabets kompromisforslag.

Regeringen vil desuden arbejde for, at der fastsættes regler om enværdipapircentrals outsourcing af opgaver til tredjepart, som fortsatmuliggør, at visse af værdipapircentralers funktioner kan delesmellem en værdipapircentral og tredjeparter, fx enbank. Vi støtterdet almindeligt gældende princip om, at ansvaret ikke kanoutsources. Men vi lægger samtidig vægt på, at ansvaret i vissetilfælde kan deles mellem værdipapircentraler og fx en bank, som vikender det i Danmark.Der arbejdes fortsat med disse spørgsmål.

7: MakroubalanceprocedurenKommissionen har den 10. april offentliggjort dybdegåendeanalyser af makroøkonomiske ubalancer i 13 lande, heriblandtDanmark. Kommissionen vurderer igen i år, at Danmark ikke erpåvirket af alvorlige ubalancer men har udfordringer med ensvækket konkurrenceevne og høj gæld i de private husholdninger.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om analyserne.Konklusionerne ventes at udtrykke støtte til analyserne og noteresig Kommissionens vurdering af, at Spanien og Slovenien erpåvirket af alvorlige – såkaldt uforholdsmæssigt store – ubalancer.

Kommissionen vil sidst i maj komme med forslag til opfølgning påde dybdegående analyser. Man vil muligvis stille forslag omegentlige henstillinger til Spanien og Slovenien om at korrigereubalancer.KommissionenogvildogførstvurderelandenesHvis

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner. Regeringennoterer sig, at Kommissionens anbefalinger til Danmark er i trådmed regeringens igangværende arbejde med at styrke danskkonkurrenceevne og stabiliteten på boligmarkedet i Danmark.

8: Styrkelse af ØMU’enDer er igen lagt op til en drøftelse af ØMU’en. Det drejer sig om defire konkrete idéer om 1) forhåndskoordinering af reformer, 2)reformkontrakter, 3) en solidaritetsmekanisme, og 4) den socialedimension af ØMU’en. Der er lagt op til en kort status på detkommende DER d. 22. maj, men ellers er sigtepunktet DER i juni.

Kommissionen har i marts fremlagt to meddelelser om sagen, sommest har karakter af konsultationsdokumenter. Der skitseres ikkepræcise forslag, udover de idéer som Kommissionen alleredepræsenterede i sit ”blueprint” om ØMU’en i efteråret.

Det er aktuelt uklart, hvad der vil være støtte til på DER i juni. Derer fortsat holdningsforskelle, særligt vedr. reformkontrakter ogsolidaritetsmekanismer. Hvordan skal instrumenterne designes oghvad skal de indeholde?Hvad skal en solidaritetsmekanismefinansiereogigivetfaldhvordan?Indtrykketer,at

efterspørgslenefternye omfattende tiltag er aftaget siden DER idecember. Der synes at være kommet større fokus på, at vi førstbør se nærmere på, hvor der reelt kan være behov for yderligereat styrke det økonomiske samarbejde, før man vedtager nye tiltag.

Fra dansk side indgår vi konstruktivt i drøftelserne og lægger vægtpå, at eventuelle nye tiltag supplerer og er konsistente med destyrkelser af samarbejdet, der allerede er vedtaget. Det er vigtigt,at alle EU-lande, der ønsker det, kan deltage i nye tiltag. Vi måkonkret vurdere, hvad det måtte være relevant for Danmark atdeltage i, i takt med at det bliver mere klart, hvilke initiativer derkan blive tale om.