Samlenotat til Folketingets Erhvervs-, Vækst- ogEksportudvalg vedr. ECOFIN den 14. maj 20131.(Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumen-ter (MiFID/MiFIR)-Generel indstillingKOM(2011) 656, KOM(2011) 652Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-bejde med Økonomi- og IndenrigsministerietDirektiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstituttermv.- Generel indstillingKOM(2012) 280Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-bejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Rentebeskatningsdirektivet og forhandlingsmandat til Kom-missionen til revision af rentebeskatningsaftaler med tredjelande- Hhv. politisk aftale og (evt.) vedtagelseKOM(2008) 727Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Bekæmpelse af momssvig-Politisk aftaleKOM(2012) 428 og KOM(2009) 511Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Fiscalis 2020-Opdateret generel indstillingKOM(2012) 465Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og IndenrigsministerietSide 3

Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse-Udkast til rådskonklusionerKOM(2012)722Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og IndenrigsministerietEuropæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalan-cer, Kommissionens dybdegående analyser- Udveksling af synspunkterKOM(2013) 199Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietStyrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)-Præsentation fra KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietOpfølgning på IMF- og G20-møderne i Washington den 18.-20.april 2013- Orientering fra formandskabet og KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet(evt.) Klimafinansiering – opstartsfinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejdet medØkonomi- og IndenrigsministerietForordning om afvikling af handel med værdipapirer og om værdi-papircentraler mv.- Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN14. maj 2013)KOM(2012) 73Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-bejde med Økonomi- og IndenrigsministerietKommissionens forslag til forordning om europæiske demografiskestatistikker- Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN14. maj 2013)Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Dagsordenspunkt 1:(Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle in-

1

strumenter (MIFID/MIFIR)KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652ResuméKommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag om revision af direktivet om mar-keder for finansielle instrumenter, som trådte i kraft i 2007 (MiFID). Det gældendedirektiv regulerer en lang række standarder ift. handel med finansielle instrumentergenerelt, herunder krav til værdipapirhandlere og børsoperatører, handelsoplysnings-forpligtelser, rådgivning af investorer ifm. køb og salg af aktier, obligationer, investe-ringsbeviser m.v. Kommissionens forslag til revision af det gældende direktiv består afet direktivforslag og et forordningsforslag. Formålet med revisionen er at opdatere detgældende direktiv bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget inde-holder en række forskellige tekniske elementer, herunder introduktion af en ny børsty-pe, OTF (”Organised Trading Facility”), krav om før- og efterhandelsgennemsigtighedfor andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for standardiserede OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater”), regulering af højfrekvent computerbaseretautomatisk handel, nye bestemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til deteuropæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelande, regulering afhandel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning, lige-som den fælleseuropæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større rolle itilsynet med værdipapirhandel i EU. Der er med forslaget lagt op til en skærpelse af degældende regler på området, herunder ift. EU-reglerne og de danske regler. Sagenkan komme på dagsordenen for ECOFIN den 14. maj 2013 mhp. om muligt at nå poli-tisk enighed om det foreliggende kompromisforslag. Herefter vil trialogforhandlingernemed Europa-Parlamentet kunne indledes.Der henvises generelt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN 5. marts 2013. Der henvises desuden til grundnotat om sagen af 2. januar2012 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2011)656 og KOM(2011) 652. Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag.BaggrundDet gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (”Markets in FinancialInstruments Directive” -”MiFID” - direktiv 2004/39/EF), som trådte i kraft i 2007, dannergrundlag for reguleringen af handel med finansielle instrumenter i EU. MiFID regulereren lang række elementer af handel med finansielle instrumenter generelt, herunderkrav til værdipapirhandlere, som fx fondsmæglerselskaber og banker, og børsoperatø-rer, som fx OMX NASDAQ København, handelsoplysningsforpligtelser, rådgivning afinvestorer ifm. køb og salg af aktier, obligationer, investeringsbeviser m.v.Kommissionen har 20. oktober 2011 fremlagt forslag til et direktivforslag og et forord-ningsforslag (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” – MiFID/MiFIR),som indebærer en revision af det gældende MiFID-direktiv. Formålet med revisionener at opdatere direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslagetvil erstatte det gældende MiFID-direktiv (direktiv 2004/39/EF) og den tilhørende gen-nemførelsesforordning.Forslaget vil medføre en større revision af love og bekendtgørelser i Danmark, derregulerer handel med finansielle instrumenter.

Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger i sagen pågået på teknisk niveau.Sagen kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 14. maj 2013 mhp. om muligt atkunne nå politisk enighed om det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Det eruvist om der vil kunne opnås enighed på det kommende ECOFIN. Særligt udestår denærmere regler for den nye markedskategori, OTF (”Organized Trading Facility”). Etandet væsentligt udestående er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad, der skalvære tale om åben adgang til markedspladser, som foreslået af Kommissionen.IndholdFormålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet.Mere specifikt ønsker Kommissionen med forslaget at øge handelsgennemsigtighe-den og regelharmoniseringen, forstærke investorbeskyttelsen i EU samt udbedre demangler, det nuværende MiFID-direktiv har.Mange af de konkrete forslag til ændringer skal ifølge Kommissionen ses i lyset afbegivenhederne under den finansielle krise i 2008 (bl.a. Lehman Brothers’ konkurs) ogden seneste teknologiske udvikling med bl.a. meget hurtige handler foretaget af com-putere, der kan give anledning til voldsomme kursfald eller stigninger, der ikke er ba-2seret på reel ny markedsinformation.Forslaget omfatter et direktivforslag og et forordningsforslag. Forordningsforslagetindeholder ændringer vedr. særligt:krav om øget gennemsigtighed og udvidet tilsyn med produkter, handler og positi-oner på de finansielle markeder, hvor den fælleseuropæiske værdipapirtilsyns-myndighed ESMA tildeles en større rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU,krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenterend aktier,børspligt for standardiserede OTC-derivater (dvs. afledte finansielle aktiver – deri-vater – der handles bilateralt – kaldet ”Over The Counter”, OTC – dvs. uden ombørser o.l.),Direktivforslaget indeholder de øvrige ændringer, herunder særligt:introduktion af en ny børstype (OTF, ”Organised Trading Facility”),regulering af højfrekvent computerbaseret automatisk handel,nye bestemmelser om god selskabsledelse (corporate governance),regulering af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhand-lere fra tredjelande,regulering af handel med råvarederivater,bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning.Nedenfor gennemgås i et prioriteret uddrag de væsentligste elementer i henholdsvisdirektiv- og forordningsdelen af forslaget. Forslaget lægger op til en skærpelse af degældende EU-regler og danske regler på området, bl.a. skal forslaget fremme inve-storbeskyttelsen og konkurrencen på markedet.DirektivforslagetStrukturerede indlån omfattes af MiFID (art. 1 og betragtning 26)Kommissionen foreslår, at strukturerede indlån, der typisk udbydes af banker, skalomfattes af MiFID-reglerne vedr. finansielle instrumenter. Strukturerede indlån er ind-lån, hvortil der er knyttet en mulighed for investering i et underliggende aktiv, såledesat der via det strukturerede indlån er mulighed for at opnå et afkast, der afhænger afet andet aktivs værdiudvikling, fx værdien af et aktieindeks eller en råvare. Strukture-2

rede indlån foreslås omfattet, idet der er tale om et investeringsprodukt, som på nuvæ-rende tidspunkt ikke er omfattet af nogen EU-regulering i modsætning til andre struk-turerede investeringsprodukter. Formålet er at øge investortilliden og -beskyttelsen,herunder den investorbeskyttelse, som rådgivningsreglerne i MiFID indebærer. For-slaget vedrører kun strukturerede indlån og vil således ikke omfatte almindelige indlåni banker, hvortil der alene er tilknyttet en rentebetaling.Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater (art. 2)Kommissionen foreslår ændringer vedr. regulering af råvarederivater, dvs. finansielleinstrumenter såsom optioner, futures, swaps mv., hvis værdi afhænger af et andetunderliggende instrument, som er en råvare (fx fødevarer, metaller, energi (olie, gasog elektricitet) og lignende).I det eksisterende direktiv kan selskaber, der handler med råvarer, være undtaget fraMiFID-reglerne, nårde handler for egen regning med finansielle instrumenter, elleryder investeringsservice vedr. råvarederivater til deres kunder, så længe denneinvesteringsservice udgør en mindre væsentlig aktivitet for den samlede koncern.Eksempelvis kan energiselskaber, herunder producenter af råvarer som olie, gas ogelektricitet, og virksomheder, der driver handel med korn og foderstoffer, i dag væreundtaget, når de fx udbyder futures kontrakter (dvs. en finansiel kontrakt om afviklingaf en handel på et fremtidigt tidspunkt til en i dag aftalt pris) vedr. råvarer til dereskunder eller anvender markederne for råvarederivater til afdækning af risici, dvs. til atbegrænse risici.Kommissionen foreslår, at den eksisterende generelle undtagelse for selskaber, derhandler med råvarer ophæves. Kommissionen foreslår, at de gældende undtagelserbegrænses, således at flere selskaber, som ikke hidtil har været omfattet, vil bliveomfattet af direktivet og komme under tilsyn, herunder selskaber, der ikke anvendermarkederne for råvarederivater til afdækning af risici, men er specialiseret i handelmed råvarer og råvarederivater. Det vil imidlertid være muligt for råvareselskabernefortsat at være undtaget, såfremt de under visse betingelser handler for egen regningeller udøver visse former for investeringsservice, og denne investeringsservice ersåkaldt accessorisk til et selskabs ikke-finansielle hovederhverv, dvs. udgør en mindrevæsentlig aktivitet for den samlede koncern.I formandskabets kompromisforslag er den eksisterende generelle undtagelse forselskaber der handler med råvarer udgået, ligesom i Kommissionens forslag. For-mandskabet har foreslået tilpasninger i ordlyden af undtagelsen vedr. handel for egenregning samt undtagelsen for accessorisk aktivitet mhp. at tydeliggøre omfanget heraf.Endvidere er der for at finde den rette balance tilføjet flere kriterier ifm. fastlæggelse afbegrebet accessorisk aktivitet, der er afgørende for undtagelsernes omfang. Kompro-misforslaget indebærer, at ESMA og ikke Kommissionen tillægges kompetence tilnærmere at definere begrebet accessorisk aktivitet.Organiseret handelsfacilitet – ny børstype (OTF) (art. 18-20. 32-34, 53-54)I det nuværende direktiv er der defineret to børstyper:i) regulerede markeder(børser,fx Nasdaq OMX København) ogii) multilaterale handelsfaciliteter(”MultilateralTrading3Facility” – MTF) . En tredje form for organiseret værdipapirhandel i det gældende di-rektiv er densystematiske internalisator– en værdipapirhandler (som fx en bank), derud fra sin egenbeholdning af værdipapirer tilbyder sine kunder at handle i værdipapirermed sig selv som modpart, dvs. er den ene part i en handel. Den systematiske inter-nalisator udfører organiseret handel uden for en børs.3

Der findes imidlertid andre handelsplatforme, som ikke i dag er underlagt MiFID-regulering. Kommissionen foreslår at udvide definitionen af organiseret værdipapir-handel i form af en ny børstype, en såkaldtorganiseret handelsfacilitet (OTF, ”Organi-sed Trading Facility”).Der er tale om en opsamlingskategori, der skal sikre, at alleorganiserede handelspladser, fx de såkaldte ”broker crossing networks”, der søger atmatche forskellige kundeordrer, også fremover vil være reguleret.For at sikre lige konkurrencevilkår vil alle tre børstyper efter Kommissionens forslagvære underlagt samme krav mht. før- og efterhandelsgennemsigtighed, jf. nedenforunder forordningsforslaget. Ligeledes vil bestemmelserne om deres organisation oghandelsovervågning stort set være de samme. Kommissionens forslag indfører etforbud mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF.Formandskabets kompromisforslag fastholder den nye børstype OTF. Forbuddet iKommissionens forslag mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF er ikompromisforslaget desuden blevet begrænset, således at OTF operatøren i visseveldefinerede situationer har ret til at foretage handler på sin egen OTF.I kompromisforslaget er der indsat en bestemmelse om, at en operatør af en OTF skalkunne identificere og håndtere interessekonflikter, fx i situationer, hvor OTF operatø-ren handler på sin egen markedsplads. Her må egne ordrer ikke prioriteres højere endkundernes og potentielt kunne afvikles på gunstigere vilkår.Kravvedr. selskabsledelse(corporate governance) (art. 9, 48)Mhp. at styrke selskabsledelsen for værdipapirhandlere (fx kreditinstitutter og fonds-mæglerselskaber) foreslår Kommissionen en række konkrete krav til bestyrelsernehos værdipapirhandlere. Kravene er:Begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, således at en person maksimalt måpåtage sig enten én direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrelses-poster (har man flere bestyrelses- og direktørposter inden for samme koncern be-tragtes det dog som én post). Tilsynsmyndigheden kan dog foretage en individuelvurdering, så det er muligt at overskride dette loft.Den samlede bestyrelse skal have den nødvendige viden, evner og erfaring til atvaretage sine opgaver, og der skal afsættes de nødvendige ressourcer til oplæ-ring af bestyrelsesmedlemmerne (den europæiske værdipapirtilsynsmyndighedESMA skal udarbejde standarder herfor).Virksomhederne skal tage hensyn til og udarbejde en politik, der fremmer diversi-tet på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse og kompetence i bestyrelses-sammensætningen.Krav om etablering af nomineringskomitéer, der bl.a. skal vurdere bestyrelsenssammensætning og kompetence, dog vil kravet være afhængigt af instituttets stør-relse og kompleksitet.Ud over corporate governance krav til værdipapirhandlere, indeholder Kommissionensforslag også krav til ledelsespersoner hos en operatør af et reguleret marked (dvs.børser mv.). Kravene til disse ledelsespersoner svarer i høj grad til kravene til værdi-papirhandlerne, således at der bl.a. kræves tilstrækkelige færdigheder og viden, samtforståelse for de risici, som virksomhedens aktiviteter indebærer.Formandskabets kompromisforslag indeholder følgende ændringer, der ventes atskulle svare til de regler, der er opnået enighed om med revisionen af reglerne omkapitalkrav (CRDIV/CRR):Begrænsningerne på antallet af poster lempes således, at man maksimalt måhave enten én direktionspost og tre bestyrelsesposter eller fem bestyrelsesposter,hvis man sidder i bestyrelsen i en virksomhed, der er signifikant enten i form afdens størrelse, interne organisation eller omfang og kompleksitet af dens aktivite-ter. Virksomheden skal selv vurdere, hvorvidt den falder ind under denne kategori.

Derudover tilføjer kompromisforslaget et krav om, at bestyrelsen skal definere, god-kende og sikre sig, at selskaberne har en aflønningspolitik, der fremmer en fair be-handling af kunder og imødegår interessekonflikter.Krav om optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer(art.16)Mhp. at styrke investorbeskyttelsen samt forbedre markedsovervågningen foreslårKommissionen et krav om, at værdipapirhandleres telefonsamtaler eller elektroniskekommunikation, der involverer kundeordrer, skal optages af værdipapirhandlere, dvs.først og fremmest kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Dette vedrører som mi-nimum tjenesteydelser i form af modtagelse og formidling af ordrer samt udførelse afordrer på vegne af kunder. Endvidere omfattes transaktioner ifm. handel for egen reg-ning. Kommissionen foreslår en opbevaringsperiode på 3 år af sådanne data.I formandskabets kompromisforslag er bestemmelsens omfang om optagelse afkommunikation søgt tydeliggjort. Det fremgår således af ordlyden i kompromisset, atsamtaler og kommunikation, hvis intention er at udmunde i en transaktion, men somikke resulterer heri, tillige er omfattet. Herudover er opbevaringskravet ændret fra 3 årtil 5 år, og med mulighed for opbevaring i op til 7 år, såfremt den kompetente myndig-hed anmoder herom.Der pågår fortsat drøftelser om dette emne, herunder særligt hvorvidt en værdipapir-handler skal kunne udfærdige et notat med en sammenfatning af aftalen med kundensom alternativ til optagelse af samtalen.Regulering af højfrekvenshandel (HFT) (art. 17, 51)Ifølge Kommissionen har udviklingen inden for den computerstyrede handel med vær-dipapirer, hvor værdipapirhandlere via computere ud fra programmerede instrukser,såkaldte algoritmer, automatisk kan foretage et stort antal handler. Såkaldt højfre-kvenshandel (”High Frequency Trading” – HFT) er en særlig type af algoritmehandel,hvor avanceret teknologi kan anvendes til meget hurtigt at udføre et stort antal hand-ler. HFT har ifølge Kommissionen medført et behov for nye regler og mere tilsyn for at4sikre børsernes ordentlige virkemåde.Kommissionens forslag, som generelt er fastholdt i kompromisforslaget, kræver bl.a.,atHandelssystemerne på enmarkedsplads(fx på en børs) er robuste, herundertilstrækkeligt bæredygtige på tidspunkter med spidsbelastning af ordrer og hand-ler, samt velordnede under pludselige skift i de handlendes vurdering af markeds-situationen. Handelssystemerne skal desuden være testede, og der skal væreforanstaltninger til at opretholde eller genetablere driften ved mindre eller størreuforudsete hændelser. Markedspladsen skal være i stand til atoafvise ordrer, der afviger fra forudbestemte niveauer for pris og antal ellerer klart fejlagtige,

En værdipapirhandler, der tilbyder direkte adgang til en børs, skal foretage en ordent-lig vurdering og overvågning af de personer, der anvender denne tjeneste, samt sættepassende begrænsninger i deres handelsmuligheder. Endvidere skal værdipapirhand-lere, der tilbyder afviklingstjenester (dvs. tjenester der sørger for afviklingen af en fi-nansiel handel), have effektive systemer og kontroller samt passende betingelser fordisse tjenester.Kommissionens forslag indebærer, at alle markedsaktører, der ud fra en generel defi-nition bedriver algoritmehandel, vil blive direkte omfattet af MiFID. I Kommissionensforslag defineres algoritmehandel generelt, som værende når et handelssystem auto-matisk reagerer på data og anden information fra et marked og afgiver eller opdatereret stort antal ordrer om værdipapirhandel indenfor en kort periode.Kompromisforslaget viderefører i det væsentligste Kommissionens forslag om regler-ne for højfrekvenshandel.Bestemmelser vedr. uafhængig rådgivning(art. 24)Kommissionen foreslår, at finansielle formidlere såsom værdipapirhandlere og inve-steringsrådgivere skal pålægges at oplyse investoren om, på hvilket grundlag investe-ringsrådgivningen ydes, dvs. om den kan betegnes som uafhængig eller ej. Konkretskal uafhængighed sikres ved, at der rådgives om en tilpas stor mængde værdipapi-rer, både hvad angår type og udsteder, samt ved et forbud for værdipapirhandlere oginvesteringsrådgivere mod at modtage præmiering fra tredjepart. Reglerne tænkesudmøntet sådan, at det samme selskab kan yde både ”uafhængig” og ”ikke-uafhængig” rådgivning, når blot kunden informeres om, på hvilket grundlag rådgivnin-gen ydes.I de nuværende regler er der ikke nogen specifikke kriterier for fastsættelse af uaf-hængighed. Generelt gælder det dog for værdipapirhandlere og investeringsrådgivere,at de er forpligtet til at handle i overensstemmelse med kundens bedste interesse ogat oplyse om modtagelse af provisioner betalt af tredjepart ved formidling af værdipa-pirer, samt at oplyse om eventuelle interessekonflikter. Forslaget vil således skærpeog konkretisere reglerne med det formål, at kunden bedre kan sikre sig, at rådgiverenreelt handler i kundens interesse.Formandskabets kompromisforslag følger i vid udstrækning Kommissionens forslag.Kompromisforslaget lægger dog op til en skærpelse således, at en værdipapirhandler,der yder ”uafhængig” rådgivning, ikke må modtage præmiering fra en tredjepart, medmindre præmieringen videregives ubeskåret til kunden, samt at værdipapirhandleren5heller ikke må modtage ikke-monetære præmieringer fra tredjepart. Dog er mindreikke-monetære ydelser undtaget, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunneinfluere på virksomhedens forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.5

Derudover er der tilføjet en bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed forselvstændigt at indføre skærpede regler på området, såfremt de objektivt og proporti-onalt kan bidrage til at imødegå specifikke risici for investorbeskyttelse eller markeds-6integritet.Endelig tilføjer kompromisforslaget en bestemmelse, der pålægger værdipapirhandle-re at have aflønningsforhold og resultatmålinger af ansatte, som ikke kan give denansatte incitament til at handle i strid med kundens bedste interesse, fx ved at anbefa-le et andet finansielt instrument end det, der vil være bedst egnet for kunden.Begrænsning af undtagelse om oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-ser ifm. realkreditfinansiering (art. 24)Kommissionen foreslår, at den nugældende undtagelse for oplysningskrav og informa-tionsindsamlingsforpligtelser ifm. bankers, realkreditinstitutters og uafhængige rådgi-veres rådgivning om realkreditfinansiering (både køb og salg af realkreditobligationer)indsnævres, således at rådgivere fremadrettet kun vil være undtaget fra at skulle oply-se om vilkår, omkostninger mv. ved realkreditfinansiering, når dette er omfattet af an-den EU-lovgivning. Den nugældende undtagelse skyldes, at realkreditten i dag eromfattet af ESIS-standarden (”European Standardised Information Sheet”), hvormedinformationer om kundens økonomi allerede indsamles ifm. lånerådgivningen.Med Kommissionens forslag vil værdipapirhandlere (fx banker og realkreditinstitutter)fremadrettet blive pålagt at gennemføre en egnethedstest af kunden, hvor der indsam-les informationer om kundens økonomi, risikovillighed og kendskab til instrumentet,når der rådgives om både køb og salg af realkreditobligationer. Der er således tale omet yderligere informationsindsamlingskrav, som i et vist omfang overlapper med deeksisterende informationsindsamlingskrav, som gælder ifm. lånerådgivningen i form afESIS-standarden. Formandskabets kompromisforslag fastholder dette krav.Kompromisforslaget har, på dansk foranledning, fået tilføjet en undtagelsesbestem-melse, der medfører, at værdipapirhandleren kan undlade at foretage en sådan eg-nethedstest af kunden, hvis der er tale om et køb af realkreditobligationer, hvor tilba-gekøbet sker som led i en indfrielse eller refinansiering af et realkreditlån, eller salg afrealkreditobligationer ifm. låneoptagelse. Dette skyldes, at der skal foretages en tilsva-rende test/informationsindsamling af kunden ifm. rådgivningen af, hvilket lån der pas-ser til kunden, jf. ovenfor. Denne test kan kun hypotetisk give et andet resultat, daformålet med salget af realkreditobligationerne alene er at opnå finansiering til real-kreditlånet, hvormed den pågældende realkreditobligation pr. definition vil være egnetfor kunden. Derudover svarer vilkårene på et realkreditlån til vilkårene på de bagved-liggende obligationer, som er relevante for låntager ved indfrielse, dvs. ved tilbagekøb.Med undtagelsesbestemmelsen undgås det derfor, at der foretages en dobbelt infor-mationsindsamling. Som følge af undtagelsen vil forslaget derfor ikke have implikatio-ner for investorbeskyttelsen på realkreditområdet.Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje (art. 24)Kommissionen foreslår, at der indføres forbud mod, at værdipapirhandlere modtagerprovision fra tredjepart ifm. porteføljeplejeaftaler. Porteføljepleje er, hvor kunden ogværdipapirhandleren indgår en aftale om, at værdipapirhandleren træffer investerings-beslutninger for en kunde og udfører handlerne uden kundens forudgående godken-delse. Kunden har således en begrænset kontrolmulighed, og forbuddet har til hensigtat sikre, at værdipapirhandleren ikke varetager egne interesser på bekostning af kun-dens interesser.Som det gør sig gældende i bestemmelsen om ”uafhængig” rådgivning, så læggerformandskabets kompromisforslag op til, at også ikke-monetære ydelser omfattes afforbuddet ifm. porteføljepleje. Dog undtages også her typer af mindre ikke-monetære6

ydelser, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunne influere på virksomhedensforpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.Medlemsstaterne får efter kompromisforslaget mulighed for selv at indføre skærpederegler på området, hvis disse ud fra en objektiv og proportional betragtning vurderes atkunne imødegå risici for investorbeskyttelse eller markedets integritet.Strukturerede UCITS (”Undertaking for Collective Investment in Transferable Securi-ties”Units”) skal betragtes som ”komplekse instrumenter”(art. 25)Kommissionen foreslår, at strukturerede UCITS (dvs. strukturerede investeringsfor-eningsbeviser) skal anses som ”komplekse” produkter på samme måde, som andrestrukturerede produkter. Når et produkt regnes for komplekst, er værdipapirhandlerenaf investorbeskyttelsesmæssige hensyn forpligtet til at sikre sig, at investoren (kun-den), der ønsker at handle uden forudgående rådgivning, har den nødvendige erfaringmed instrumentet, inden vedkommende investerer. Dette sker ved at gennemføre ensåkaldt hensigtsmæssighedstest af kunden. Komplekse instrumenter kan således ikkehandles som ”execution only”, dvs. uden at der foretages en hensigtsmæssighedstest,hvilket fx ikke finder sted ved handel over internettet. Dette vanskeliggør forbrugernesadgang til strukturerede (komplekse) UCITS, men sikrer til gengæld en højere beskyt-telse af forbrugeren. Formandskabets kompromisforslag viderefører Kommissionensoprindelige forslag uændret.Tredjelande(art. 41-46 samt MiFIR art. 36-39)Kommissionen foreslår, at adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne harmoniseres (etablering af et såkaldt ækvivalensregime, dvs. hvor deriht. en konkret vurdering gælder de samme regler for tredjelandes selskaber til EUsom for EU-selskabers adgang til tredjelande). I dag kan fx amerikanske investerings-selskaber, der udfører tjenesteydelser med værdipapirer, få adgang til at udøve aktivi-teter i et EU-land uden nødvendigvis at skulle overholde de samme regler, som euro-pæiske investeringsselskaber skal, idet det er op til det enkelte medlemsland at fast-sætte kravene til aktører fra tredjelande.Kommissionens forslag indebærer, at tredjelandsaktørers opnåelse af tilladelse i etEU-land efter de harmoniserede regler giver adgang til hele EU. Som en del af har-moniseringen forslås det, at der stilles krav om, at et tredjelands investeringsselskabskal etablere en filial i et medlemsland, såfremt selskabet ønsker at tilbyde tjeneste-ydelser til detailkunder på EU-markederne. Såfremt kravene til filialetablering opfyldes,kan selskabet tilbyde investeringsservice til kunder i andre medlemsstater ved notifika-tion til relevante tilsynsmyndigheder (såkaldt ”europæisk pas”) uden yderligere filial-etablering.I formandskabets kompromisforslag fjernes store dele af Kommissionens forslag vedr.harmonisering af adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne.Der er dog opretholdt krav om etablering af en filial, såfremt et tredjelandsselskabønsker at tilbyde investeringsservice til detailkunder. Selskaber fra tredjelande skalsåledes være til stede med en filial i hvert EU-land, hvor de ønsker at udbyde tjene-steydelser.Forpligtelser for en børs ved handel med råvarederivater (art. 59-60)Et råvarederivat er et finansielt instrument (terminskontrakt eller terminsret, jf. oven-for), der tillader handel i en given råvare med afvikling (med eller uden egentlig leve-ring af det underliggende råvareaktiv) i fremtiden. For at øge gennemsigtigheden,styrke tilsynet, samt mindske risikoen for markedsmisbrug, uhensigtsmæssige prisbe-vægelser og afviklingsfejl foreslår Kommissionen, at en markedsplads, hvorpå råvare-derivater handles, skalindføre grænser for de positioner i råvarederivater, som en handlende må opbyg-ge, eller andre tiltag med samme virkning,

I formandskabets kompromisforslag er der foretaget den ændring, at det skal være dekompetente myndigheder, og ikke selve børsoperatørerne, der fastsætter de omtaltegrænser for positioner i råvarederivater. Muligheden for at anvende andre tiltag medsamme virkning som grænser er samtidig blevet fjernet. Børsoperatørerne vil fortsatvære forpligtede til overvågning og styring af positioner.Kompromisforslaget indeholder ydermere en undtagelse om, at grænserne ikke skalgælde for positioner, der har til formål at reducere risici (dvs. risikoafdækningsformål)vedr. kommerciel aktivitet og visse andre grundlæggende ikke-finansielle aktiviteter.Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument (annex 1, sec. C ogart. 60)Emissionstilladelser (CO2-kvoter) er på nuværende tidspunkt ikke klassificeret som etfinansielt instrument og er således ikke omfattet af MiFID. Derimod er derivataftalervedr. emissionstilladelser klassificeret som finansielle instrumenter og falder såledesind under MiFID. Kommissionen finder, at der i handlen med emissionstilladelser eropstået uhensigtsmæssigheder, der kan underminere tilliden til kvotehandelssystemetfor emissionstilladelser. På baggrund heraf forslås det, at emissionstilladelser define-res som værende et finansielt instrument, således at handlen med emissionstilladelserbliver reguleret af MiFID og markedsmisbrugsreglerne.Herudover vil der være krav om offentliggørelse og indberetning vedr. positioner iemissionstilladelser.I kompromisforslaget er Kommissionens forslag om reklassifikation af emissionstilla-delser (CO2-kvoter) som finansielt instrument opretholdt.Offentliggørelsesordningerogsamlede handelspriser (art. 61-68)Med skabelsen af et regime for offentliggørelse af handler viagodkendte offentliggø-relsesordningerog af overordnede priser vialeverandører af samlede handelsprisersigter forslaget på at gøre handelsdata i EU bedre og billigere samt at give markeds-deltagerne et større overblik Formålet hermed er generelt, at priser, som et giventaktiv er handlet til, evt. på forskellige markeder, kan findes samme sted. Dette kanbidrage til at fremme markedsgennemsigtigheden.Børser vil samtidig efter forordningen blive underlagt et krav om at gøre såkaldt efter-handelsinformation (dvs. oplysninger om pris og omfang af en gennemført finansieltransaktion) tilgængelig straks på rimelige kommercielle vilkår og tilgængelig gratis 15minutter efter transaktionens gennemførelse.Der lægges i formandskabets kompromisforslag op til en fælles europæisk løsning foretableringen af én leverandør til samlede handelspriser, i modsætning til Kommissio-nens forslag om en kommerciel model. Der lægges i kompromisforslaget op til, atKommissionen skal stå for udpegelsen af en sådan leverandør.Sanktioner, herunder whistleblower-ordning (art. 73-78)Kommissionen foreslår i direktivforslaget en række elementer ift. styrkelse og en ind-byrdes tilnærmelse af rammerne for medlemslandenes sanktioner for overtrædelse afreglerne. Det bemærkes, at der ligeledes er indført sådanne bestemmelser i andenfinansiel regulering, herunder i revisionen af kapitalkravsdirektivet.Det indebærer bl.a., at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum afadministrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et minimumsloft for administra-

tive bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på ved udmåling afadministrative bøder for at sikre et proportionalitetsprincip.I kompromisforslaget lægges der op til en parallelisering med de tilsvarende bestem-melser i ændringen af kapitalkravsdirektivet (CRD IV/CRR), der er opnået enighedom. Disse bestemmelser indeholder en valgmulighed i relation til at anvende admini-strative eller strafferetlige sanktioner.Medlemsstaterne skal sikre, at den relevante myndighed etablerer og driver effektivemekanismer, hvortil personer kan anmelde regelbrud - en såkaldt whistleblower-ordning. Med whistleblowing forstås en ordning, hvor ansatte i virksomhederne fåradgang til og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af regule-ringen.Ordningen skal sikre procedurer for modtagelse og opfølgning på anmeldelser,passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, som anmelder virksomhe-dens brud på lovgivningen samt beskyttelse af persondata for såvel anmelderen somfor personen, der anmeldes. Derudover skal de finansielle virksomheder etablere pro-cedurer, så ansatte internt kan rapportere brud på lovgivningen. Formandskabetskompromisforslag fastholder kravet om whistleblower-ordninger.ForordningsforslagetKrav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier(art. 3-10)Kommissionen foreslår at udvide reglerne om handelsgennemsigtighed til andre vær-dipapirer end aktier, dvs. til også at omfatte obligationer, strukturerede produkter, deri-vater og emissionstilladelser. Disse finansielle instrumenter vil blive omfattet af kravom før- og efterhandelsgennemsigtighed, der som udgangspunkt vil være de sammesom for aktier. Førhandelsgennemsigtighed er tilgængelig information om, til hvilkepriser og i hvilket omfang en markedsaktør er villig til at indgå i en transaktion. Efter-handelsinformation er information om priser og omfang af markedsaktørers transakti-oner, når transaktionen er gennemført.Regimet for handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier vil blive nær-mere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA ogvedtaget af Kommissionen. Der vil i den forbindelse skulle gennemføres en tilpasning(kalibrering) af reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed ift. de forskelligetyper af instrumenter. Kommissionen har i den forbindelse bl.a. nævnt, at det på mar-keder for stats- og realkreditobligationer kan risikere at begrænse likviditeten, hvisman går for langt med disse krav (særligt kravet om førhandelsgennemsigtighed),fordi en række aktører potentielt vil trække sig fra markedet for ikke at skulle give de-res positioner og samlede købs- og salgsønsker til kende.Formålet med reglerne om handelsgennemsigtighed er et øget overblik fra tilsyns-myndighederne, styrke konkurrencen mv. De nuværende gennemsigtighedsregler iMiFID omfatter som nævnt alene aktier optaget til handel på et reguleret marked. Mi-FID giver dog mulighed for, at en medlemsstat kan anvende direktivets krav vedr. før-og efter-handelsgennemsigtighed på andre finansielle instrumenter end aktier. Dan-mark har benyttet denne mulighed i form af krav om efterhandelsgennemsigtighed,men ikke førhandelsgennemsigtighed, for visse typer obligationer, herunder realkre-ditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer,erhvervsobligationer og andele i investeringsforeninger, der er optaget til handel på etdansk reguleret marked.Formandskabets kompromisforslag begrænser muligheden for fritagelse fra kravet omførhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emis-sionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater til store ordrer, isbjergsordrer (en stor ordre,der er delt op i mindre bidder, hvor man kun ser en bid af gangen i et ordresystem),

interesseindikationer af en vis størrelse i handelssystemer baseret på forhandling,samt illikvide instrumenter.Formandskabets kompromisforslag indebærer, at de kompetente myndigheder fårmulighed for helt at ophæve kravene om både før- og efterhandelsgennemsigtighedfor obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter)og derivater i op til tre måneder ved et betydeligt fald i disse instrumenters likviditet,ligesom det fremgår, at der ved kalibreringen af reglerne skal sikres, at reglerne ikkegiver unødig risiko for likviditetsleverandører, der kunne få disse til at trække sig framarkedet.Regler vedr. systematisk internalisering (art. 2, 13-20)Der lægges op til visse kvantitative tærskler for størrelsen af værdipapirhandlerestransaktioner, der skal afgrænse, hvornår en værdipapirhandler udøver virksomhedsom systematisk internalisator(se afsnit ovenfor). Dette er for bedre at kunne skelnemellem systematisk internalisering og almindelig lejlighedsvis handel for kunder udenfor en børs. En systematisk internalisator er, jf. ovenfor, en værdipapirhandler, fx enbank, der handler med modparter op imod sin egenbeholdning af værdipapirer udenom børsen.En systematisk internalisator vil skulle følge et særskilt sæt regler om før-og efterhandelsgennemsigtighed, der ligestiller denne form for organiseret værdipa-pirhandel med børserne. En systematisk internalisator er desuden pålagt at stille bin-dende priser til sine kunder, dvs. priser, der på et givet tidspunkt også gælder for alleandre af de kunder i en kundekategori, baseret på kriterier for at være kunder, somvirksomheden har opstillet på forhånd, ud over den kunde, for hvem man har stilletprisen.Fsva. systematisk internalisering i obligationer, strukturerede finansielle produkter,emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, klargør kompromisforslaget, at de afreglerne omfattede værdipapirhandlere har ret til at skelne mellem kategorier af kun-der og disses risikoprofiler ifm. pligten til at stille bindende priser. Denne ret skal bl.a.ses i lyset af de risici, som en værdipapirhandler påtager sig ved at stille bindendepriser til fx større kunder, fx hvis en transaktion medfører en relativt betydelig behold-ning af et givent værdipapir. Endvidere er pligten til bindende prisstillelse blevet fjernetvedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, der er illikvide.Endelig er der i kompromisforslaget indsat en undtagelse fra regelsættet for systema-tiske internalisatorer ved handelsposter af en størrelse, der hvis omfattet kunne til-skynde likviditetsleverandører, fx banker, pensionsfonde eller realkreditinstitutter, til attrække sig ud af markedet og dermed reducere likviditeten i markedet.Øgede krav til indberetning af transaktioner (art. 21-23)For at styrke myndighedernes overvågning og efterforskning af muligt markedsmis-brug foreslås det at øge kravene til indberetningen af transaktioner. Alle handler medværdipapirer, der handles på en børs, eller har relation til værdipapirer, der handles påen børs, vil skulle indberettes til tilsynsmyndighederne. Derudover indeholder forslageten ny forpligtelse for børser, hvorefter det kræves, at ordredata skal gemmes i mindst5 år.Formandskabets kompromisforslag har udvidet indberetningspligten til også at inde-holde en angivelse af short-selling af aktier og statsgældsbeviser.Krav om børspligt for standardiserede OTC derivater (art. 24-27)Mhp. at øge handelsgennemsigtigheden og markedsstabiliteten stiller forslaget kravom, at handlen med et derivat, der kun handles uden for en børs (såkaldt OTC handel(”Over The Counter”-handel), flyttes over på en børs, hvis det pågældende derivat ertilstrækkeligt standardiseret og likvidt.

Operatøren af et reguleret marked skal desuden sikre, at transaktioner med derivatergennemført på det pågældende regulerede marked cleares via en CCP (”CentralCounter Party” - central modpart).Som noget nyt har formandskabet desuden i kompromisforslaget introduceret enbørspligt for aktier, der handles på regulerede markeder, multilaterale handelsfacilite-ter (MTF’er) eller OTF’er.Krav om åben adgang til handelspladser mv. (art. 28-30)Kommissionens forslag indeholder krav om adgang for forskellige aktører på værdipa-pirhandelsområdet. Således skal en CCP give ikke-diskriminerende adgang for alle7markedspladser til clearing af handler , uanset på hvilken handelsplads (fx en børs)transaktionen er foregået. Tilsvarende skal en handelsplads give ikke-diskriminerendeadgang, fx lige adgang til handelsdata, for alle investorer, der måtte ønske at handlepå den. Endelig skal en udbyder af et benchmark eller et indeks (fx C20 CAP) stilledette til rådighed for fx investorer og markedspladser, og andre, der ønsker at anven-de dem, til en fair forretningsmæssig pris.Kravene er generelt lempet i formandskabets kompromisforslag.Øget tilsyn med produkter og services (art. 31-35)Kommissionen foreslår, at tilsynet med produkter og services øges, ved at de nationa-le kompetente myndigheder i koordination med ESMA tillægges beføjelse til at udste-depermanenteforbud mod markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansiel-le instrumenter, finansielle aktiviteter eller fremgangsmåder. Endvidere foreslås det, atESMA kan udstedemidlertidigeforbud på området. Bestemmelserne angiver specifik-ke betingelser, der alle skal være opfyldt, inden et forbud kan eksekveres. Disse be-tingelser er bl.a. knyttet til trusler mod investorbeskyttelse, markedets funktion ellerstabiliteten af det finansielle system.Mht. positioner i derivater giver forslaget endvidere de kompetente myndigheder ret tilat indhente information og gribe midlertidigt ind i handlen, herunder om nødvendigt ift.størrelsen af en position, mens ESMA gives ret til permanent at begrænse størrelsenaf en position.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den EuropæiskeUnions funktionsområde (TEUF). Retsgrundlaget i forordningsforslaget er artikel 114,stk. 1, i TEUF. Forslaget (såvel direktivet som forordningen) følger den almindeligebeslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslagetskal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.NærhedsprincippetKommissionen fremfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres på EU-plan frem for af hver enkelt medlemsstat.Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nød-vendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen mener, at kun EU-lovgivning kansikre, at markeder i forskellige medlemsstater er underlagt de samme krav, herunder

fx krav om transparens og forbrugerbeskyttelse. Endvidere vil fælles regler og dermedlige vilkår på tværs af medlemslandende bidrage til at afskaffe regelarbitrage.Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler. Ift.direktivets bestemmelser om sanktioner er det ligeledes den danske regerings vurde-ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) afgavden 27. september 2012 t rapport om forslaget, og Parlamentet stemte den 25. oktober2012 om forslaget.Parlamentet foreslår bl.a., at direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfat-te forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og forsikringsagenter, når disse rådgiverom eller sælger forsikringsbaserede investeringsprodukter. Det er dog kun udvalgtebestemmelser om investorbeskyttelse, interessekonfliktshåndtering og organisatoriskeforhold, som foreslås at finde anvendelse for selskaberne. I relation til forslaget om enbegrænsning af undtagelserne, og dermed en udvidelse af direktivets rækkevidde, harParlamentet opretholdt Kommissionens forslag om at slette den eksisterende generel-le undtagelse for selskaber, der handler med råvarer.For corporate governance bestemmelserne, lægger Parlamentets kompromisforslagbl.a. op til en fastholdelse af Kommissionens forslag om, at man maksimalt må havefire bestyrelsesposter samtidig eller én direktionspost kombineret med to bestyrelses-poster. Fsva. sammensætningen af bestyrelsen og identifikation af passende kandida-ter, så foreslår Parlamentet, at investeringsselskaberne skal have en mere balanceretrepræsentation i bestyrelserne, og herunder stilles der bl.a. krav om, at bestyrelsensnomineringskomite skal præsentere mindst én kandidat af hvert køn. Der stilles ogsåkrav om, at investeringsselskaber skal implementere en kønskvote på 1/3. Dette er pålinje med Parlamentets tilgang til CRDIV.Parlamentets forslag lægger sig, for så vidt angår ”uafhængig investeringsrådgivning”,op ad Rådets og Kommissionens forslag, således at uafhængighed sikres ved, at derrådgives om en tilpas stor mængde værdipapirer, både hvad angår type og udsteder,samt ved et forbud for værdipapirhandleren eller investeringsrådgiveren mod at mod-tage præmiering fra tredjepart. I modsætning til henholdsvis Rådets og Kommissio-nens forslag, foreslår Parlamentet, at det skal være muligt for en værdipapirhandler atmodtage formidlingsprovision i forbindelse med porteføljepleje. Værdipapirhandlerenskal oplyse om provisionen forud for en aftaleindgåelse samt give kunden periodiskeoversigter over alle provisioner modtaget fra en tredjepart. For at kunne udøve uaf-hængig porteføljepleje, skal værdipapirhandleren tage et tilpas stort antal investe-ringsprodukter i betragtning, hvilke skal være forskelligartede med hensyn til type ogudbyder. Forslaget giver mulighed for, at landene selvstændigt kan stille skærpedekrav til investeringsselskabernes mulighed for modtagelse af formidlingsprovision fratredjepart, herunder stille krav om, at provisionen skal tilbageføres til kunden. Forsla-get stiller også krav om, at investeringsselskaber ikke må aflønne deres ansatte på enmåde, som kan bevirke, at de ikke handler i kundens bedste interesse.Parlamentet foreslår at UCITS, uanset type, skal vedblive med at være ikke-komplekse produkter.Parlamentet har opretholdt det organisatoriske krav om optagelse af telefonsamtalerog elektronisk kommunikation vedr. ordrer, men med mulighed for landene at undtageselskaber, hvis hovederhverv ikke er at modtage og formidle ordrer samt udføre ordrerpå vegne af kunder. Parlamentets foreslår desuden krav om skriftlig dokumentation forindholdet af samtalen i form af referater frem for optagelse heraf, såfremt disse er

underskrevet af kunden og vedrører detailkunder. Opbevaringskravet er reduceret fra3 år til 1 år efter investeringen er gennemført.Parlamentet har helt fjernet muligheden for OTF operatørens deltagelse i handlen påsin egen OTF. Fsva. obligationer, strukturerede finansielle produkter og emissionstil-ladelser (CO2-kvoter), skal OTFen derudover være forbeholdt store transaktioner.Parlamentet tilkendegiver bred støtte til at styrke regelværket om højfrekvenshandel(HFT) og anden computerstyret handel.På området handelsgennemsigtighed for børser har Parlamentet i sit forslag slettetmuligheden for fritagelse fra kravet om førhandelsgennemsigtighed for forhandledetransaktioner i aktier. Parlamentet har undtaget de obligationer, strukturerede finan-sielle produkter og derivater, der er illikvide, fra kravet om førhandelsgennemsig-tighed. Det foreslås også, at de kompetente myndigheder får mulighed for helt at op-hæve kravene om førhandelsgennemsigtighed for obligationer i op til tre måneder vedet betydeligt fald i deres likviditet. Parlamentet har fjernet pligten til bindende prisstil-lelse vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, der er illikvide.De af Parlamentet foreslåede regler for efterhandelsgennemsigtighed for obligationer,strukturerede finansielle produkter, derivater og emissionstilladelser (CO2-kvoter) ermere lempelige end i Kommissionens forslag. Dels kan offentliggørelsen af en handelogså udskydes på baggrund det finansielle instruments likviditetsprofil. Dels er alletransaktioner på over EUR 100.000 defineret som værende store og kan derfor ligele-des vente med at blive offentliggjorte. Med denne tærskel vil der i givet fald ikke værebehov for den undtagelse for likviditetsleverandører, som Danmark har arbejdet for iRådet.I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne har Parlamentet foretaget visse ændringer. I det væsentlige har Parla-mentet opretholdt Kommissionens forslag om et tredjelandsregime, der harmonisereradgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU frem for de eksisterende natio-nale regler.Parlamentet har foreslået en ny clearingsforpligtelse i deres forslag, som omfatteraktier og obligationer, der handles på et reguleret marked, MTF eller OTF. Der gælderikke en lignende forpligtigelse i dag.Parlamentet har i sin holdning valgt at bevare krav ift. Kommissionens forslag, der skalsikre adgang på lige vilkår til handelspladser og clearing hos centrale modparter medden væsentlige ændring, at adgang, der kræver interoperabilitet (dvs. gør det muligtfor flere centrale modparters systemer at kommunikere sammen), eller truer marke-dets funktion, eller skaber systemisk risiko, ikke er omfattet heraf. Kravet om adgangpå lige vilkår til benchmarks og indeks har Europa-Parlamentet valgt at slette ift.Kommissionens forslag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndholdet i forslaget er generelt reguleret i lov om værdipapirhandel med tilhørendebekendtgørelser og vejledninger. Såvel Kommissionens oprindelige forslag som kom-promisforslaget indebærer, at det på en række punkter bliver nødvendigt at ændreden nuværende lovgivning. Da en del af forslaget er udarbejdet som en forordning,der får umiddelbar retskraft i medlemsstaterne, vil dette indebære, at de dele af dendanske lovgivning, der fremover reguleres af forordningen, vil skulle ophæves. Ogsåden del af forslaget, der har form som et direktiv, vil indebære en række ændringer iden danske lovgivning, dels i form af ændringer i eksisterende regler, dels i form af nyregulering. Der er med forslaget generelt lagt op til en skærpelse af de gældende reg-

ler på området, herunder ift. de gældende EU-regler og de gældende danske regler.Bilag 1 indeholder de forventede lovgivningsændringer i detaljer.Statsfinansielle konsekvenserIdet der forventes at komme flere virksomheder under tilsyn samt flere regler, der skalføres tilsyn med, forventes forslagene at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsy-net. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomhederunder tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Det er ikke muligt på nuvæ-rende tidspunkt konkret at opgøre de øgede omkostninger.I det omfang forslagets regler om før- og efterhandelsgennemsigtighed – mod forvent-ning, jf. kompromisforslagets ventede hensyn hertil - måtte have en negativ påvirkning aflikviditeten i markedet for statsobligationer, vil dette kunne have statsfinansielle konse-kvenser i det omfang, at dette måtte påvirke statens låneomkostninger.Det bemærkes, atregimet for handelsgennemsigtighed for bl.a. statsobligationer vil blive nærmere fastlagtefterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA og vedtaget afKommissionen, hvor der ifølge forslaget vil skulle tages visse hensyn, så reglerne ikke fårutilsigtede konsekvenser for statsobligationers likviditet.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget ventes at medføre positive samfundsmæssige konsekvenser, idet den øgederegulering vil bidrage til, at markederne vil fungere mere effektivt og prisdannelsen vilforbedres (dvs. effektiviteten hvormed ny information til et marked afspejles i priserne),bl.a. grundet de øgede krav til transparens.Generelt er det vanskeligt på nuværende tidspunkt mere præcist at opgøre de sam-fundsmæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om rækkevidden af nogle af deforeslåede bestemmelser, herunder særligt de bestemmelser, hvor afgrænsningenskal fastlægges efterfølgende ved gennemførelsesforanstaltninger.I Kommissionens konsekvensanalyse fremlagt med forslaget er det anført, at revisionenaf MiFID skønnes at generere engangsomkostninger i den finansielle sektor i EU somhelhed (omstillingsomkostninger) på mellem EUR 512 mio. og EUR 732 mio. og løbendeomkostninger på mellem EUR 312 mio. og EUR. 586 mio. årligt. Dette svarer til en-gangsomkostninger på 0,10-0,15 pct. og løbende omkostninger på 0,06-0,12 pct. af detotale årlige omkostninger i den europæiske banksektor.Følgende ændringer vurderes særligt at ville påføre erhvervslivet administrative konse-kvenser i form af omstillingsomkostninger og løbende omkostninger:Optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer, særligt ifm.etablering af et teknisk system for de virksomheder, der ikke allerede har indførtdetteUafhængig rådgivning, særligt for de virksomheder, der for at kunne betegne sigsom ”uafhængige”, skal afdække et større antal investeringsprodukter.Specificering af hvordan investeringsforslaget passer til kunden, særligt ifm. til-pasning af virksomhedernes rådgivningsforretningsgange og evt. anvendte IT-systemerRegime for dataleverandører, primært ift. omstillingsbyrderÆndrede krav og definition af systematisk internaliseringEffektive/sikre børser og deres forpligtelser ved handel med råvarederivaterHandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktierUdvidelse af indberetningspligtenWhistleblower-ordning, særligt ifm. udarbejdelse af procedurer for indsamling oghåndtering af interne anmeldelser.

HøringKommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 28. november 2011. For en gennemgangaf høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra december 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat af 2. januar 2012 om forslaget er forelagt for FolketingetsEuropaudvalg.Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for-ud for ECOFIN 5. marts 2013.HoldningDansk holdningFra dansk side ventes man generelt at kunne støtte formandskabets kompromisforslag,som bl.a. har til hensigt at gøre markederne mere gennemskuelige.Fsva. øget handelsgennemsigtighed lægges fra dansk side stor vægt på, at de nye reglertager tilstrækkelig hensyn til likviditet i markedet for stats- og realkreditobligationer, samtsystematisk internalisering, således at det sikres, at likviditetsleverandører ikke trækkersig ud af markedet.Ift. kravene om handelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle pro-dukter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater skal det således sikres, at reglerneer tilpasset særligt obligationsmarkedernes karakteristika, herunder dominansen afprofessionelle aktører med handler af stor gennemsnitlig størrelse. Ellers risikeres det,at reglerne vil kunne påvirke likviditeten for stats- og realkreditobligationer negativt. Påsamme måde ser man fra dansk side et behov for et mere fleksibelt regelsæt for disseinstrumenters efterhandelsgennemsigtighed. Man er fra dansk side tilfreds med, atkompromisforslaget i tilstrækkelig grad ventes at imødekomme dette hensyn.Hvad angår de nærmere bestemmelser om førhandelsgennemsigtighed for aktier, finderman fra dansk side ikke, at der som foreslået af formandskabet bør være mulighed forfritagelse for forhandlede transaktioner, da man fra dansk side støtter gennemsigtighedfor sådanne ordrer, hvilket vil bidrage til en mere effektiv prisdannelse i markedet.Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget om regimet for enorganiseret han-delsplads (OTF), men foretrækker en model, hvor anvendelsen heraf er begrænset tilhandel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser(CO2-kvoter) og derivater, dvs. uden handel med aktier. Aktiehandel bør mest hen-sigtsmæssigt finde sted på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, daOTF’er ikke er underlagt samme reguleringsmæssige vilkår. En operatør af en OTFbør ikke deltage i handlen på egen OTF, i hvert fald kun i et meget begrænset og klartbeskrevet omfang.I det omfang det vil understøtte prisstabiliteten i markederne for fx fødevarer og ener-gi, samt bekæmpe kursmanipulation, kan man fra dansk side tilslutte sig et regelsætpå området for positioner i råvarederivater. Der foretrækkes i givet fald som udgangs-punkt en løsning, hvor det er børsoperatørerne selv, og ikke som foreslået af for-mandskabet de nationale kompetente myndigheder, der fastsætter disse grænser, dade vurderes at have de bedste forudsætninger herfor. Man vil fra dansk side ogsåkunne tilslutte sig en løsning, hvor det bliver myndighederne, der fastsætter grænser-ne. I den forbindelse støttes fra dansk side en europæisk koordinering via ESMA, somformandskabet har foreslået.

Man støtter fra dansk side formandskabets forslag om offentliggørelsesordninger ogsamlede handelspriser, hvad enten der kan opnås enighed om en kommerciel modeleller en central EU løsning for leveringen af samlede handelspriser.Fra dansk side støttes kompromisforslagets princip om en kvantitativ definition af,hvornår der er tale om systematisk internalisering, hvor de faktiske tærskler skal fast-lægges i bindende tekniske standarder af ESMA.Fra dansk side støttes formandskabets forslag om at øge kravene til indberetning aftransaktioner til myndighederne for at styrke myndighedernes overvågning og efter-forskning af muligt markedsmisbrug, herunder også forslaget om indberetning afshort-selling af aktier og statsgældsbeviser.Fra dansk side støttes børspligt for aktier, men foretrækker dog, at pligten kun omfat-ter aktier, der er likvide.Fsva. investeringsrådgivning, kan man fra dansk side støtte kompromisforslagets løs-ning, der forbyder modtagelse af præmiering fra tredjepart, med mindre præmieringengives videre i sin helhed til kunden, hvis investeringsrådgivningen skal betegnes som”uafhængig”. Ligeledes støttes det, at der gives mulighed for at indføre skærpederegler fsva. præmiering af investeringsrådgivning, herunder et totalforbud ved al inve-steringsrådgivning.Fra dansk side støttes formandskabets forslag om en undtagelse fra kravet om, atrealkreditinstitutterne skal foretage en test af, om værdipapirerne er egnede for kun-den ifm. kundens køb og salg af realkreditobligationer. Regeringen finder ikke, at ensådan test bringer merværdi for investor, da en tilsvarende test udføres ifm. selverådgivningen om realkreditlånet.Fsva. forslaget om begrænsning af undtagelserne og dermed udvidelse af direktivetsanvendelsesområde kan kompromisforslaget overordnet støttes.Fsva. optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer har man fradansk side lagt vægt på, at telefonsamtalerne kan optages i sin helhed, således at sel-skaberne ikke pålægges at optage dele af samtaler.I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne er man fra dansk side fleksibel ift. at finde en balance mellem Kommissio-nens forslag om harmonisering på området og visse medlemslandes ønske om genereltat bevare eksisterende regler på linje med kompromisforslaget.Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget, som foretager en reklassifikation afemissionstilladelser (CO2-kvoter) som finansielt instrument.Man lægger fra dansk side vægt på at øge konkurrencen mellem centrale modparterog handelspladser og derved mindske markedsdeltagernes omkostninger forbundetmed handel og afvikling. Regeringen støtter interoperabilitet arrangementer, som gørdet muligt for flere centrale modparters systemer at kommunikere sammen. Regerin-gen støtter derfor en fastholdelse af Kommissionens forslag frem for kompromisfor-slaget, men kan også acceptere kompromisforslaget.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det regeringens opfattelse,at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sanktioner irelation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sanktioner ihenhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Regeringen vil derfor – som i for-bindelse med forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og ændringenaf kapitalkravsdirektivet (CRD IV) – lægge vægt på valgfrihed mellem administrativeog strafferetlige sanktioner.

Andre landes holdningDer er fortsat en række udeståender, om end der er bevægelse i landenes positionermod et kompromis.Særligt udestår de nærmere regler om den nye markedskategori OTF.En gruppe aflande støtter stærkt en sådan ny kategori, men ønsker at fritage aktørerne på dissemarkeder for en række gennemsigtighedskrav gennem en række undtagelser. Enanden gruppe af lande er skeptisk over for introduktionen af denne nye markedskate-gori. Disse lande ønsker så få undtagelser som muligt for gennemsigtighedskrav ogønsker generelt en strammere regulering.Et andet væsentligt udestående er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad, derskal være tale om åben adgang til markedspladser, som foreslået af Kommissionen.En gruppe af lande ønsker, at kravet om adgang på lige vilkår til en handelsplads skalbegrænses til situationer, der ikke nødvendiggør de såkaldte interoperabilitet arran-gementer og at kravet om adgang på lige vilkår til licenser og oplysninger om bench-marks og indeks referencer helt skal slettes. En anden gruppe af lande ønsker, atbevare Kommissionens forslag på disse punkter, som indebærer interoperabilitet ar-rangementer og krav om adgang på lige vilkår.

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDirektivforslagetStrukturerede indlånomfattes af MiFID: De investorbeskyttelsesmæssige aspekter afMiFID er implementeret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhan-del (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er hjemlet i § 43 i lov omfinansiel virksomhed og omhandler investeringsservice vedr. finansielle instrumenter,nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Da strukturerede indlån ikke er indeholdti bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, vil forslaget medføre en tilpasning af lovgivnin-gen.Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater:Undta-gelser, hvilke personer der skal have tilladelse som værdipapirhandler, er reguleret ibekendtgørelse nr. 676 af 26. juni 2012 om hvilke fysiske og juridiske personer, derkan udføre tjenesteydelser ifm. værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag udenen tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (undtagelsesbekendtgørel-sen).Forslaget vil medføre ændring og tilpasning i undtagelsesbekendtgørelsen.Organiseret handelsfacilitet - ny børstype (OTF):Organiseret handelsfacilitet (”OTF”)er en ny børstype og er således ikke reguleret i dansk ret. Forslaget vil medføre enlovændring.Corporate governance:Der findes ingen dansk lovregulering, der for værdipapirhand-lere indeholder begrænsninger på antallet af ledelsesposter eller krav til diversitet påbaggrund af køn, alder, geografi mv. Den danske komité for god selskabsledelse be-handler emnerne i sine anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er alenegældende for børsnoterede selskaber og anvendes efter et ’følg-eller-forklar’-princip.Selskaberne skal i deres årsrapport oplyse, om de følger anbefalingerne og i benæg-tende fald angive årsagen hertil. Kravene til ledelsen af en operatør af et reguleretmarked er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dogmere vidtgående. Forslaget vil medføre en lovændring, så de øgede krav omfattes aflovgivningen.Optagelse af telefonsamtalereller elektronisk kommunikation vedr. ordrer: Området erikke reguleret i dansk ret, og forslaget vil medføre nye bestemmelser i bekendtgørelsenr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virk-somhed som værdipapirhandler.Højfrekvenshandel(HFT): Kravene til sikring af effektive og sikre børser er reguleret ilov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dog mere vidtgående og vilkræve lovændring.Uafhængig rådgivning:Der er i dansk lovgivning ikke er fastsat kriterier, som en vær-dipapirhandler skal opfylde for at måtte kalde sig uafhængig/uvildig, vil en tilpasning afdansk lovgivning være nødvendig.Begrænsning af undtagelse omoplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-ser ifm. realkreditfinansiering:Forslaget indsnævrer den undtagelse, som er imple-menteret i dansk ret og vil derfor kræve en ændring af de gældende regler. Hvis for-mandskabets kompromisforslag vedtages, falder behovet for en lovændring dog bort.Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje:Da der er i dansk lovgivningikke er fastsat nogen kriterier, som en værdipapirhandler skal opfylde for at måttekalde sig uafhængig/uvildig. Derfor vil en tilpasning af dansk lovgivning være nødven-dig.Strukturerede UCITS(”Undertaking for Collective Investment in Transferable Securi-ties”Units”)skal regnes for ”komplekse instrumenter”:Alle UCITS regnes i dansk lov-

givning for værende ikke-komplekse instrumenter. En ændring af reglerne vil derforvære nødvendig.Rapporter overkvaliteten af ordreudførelse og offentliggørelse afanvendte handels-steder: Der er i dansk lovgivning ingen krav til offentliggørelse af statistikker over han-delskvalitet og forslaget vil derfor nødvendiggøre en ændring af reglerne.Tredjelande:Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at udøve tjeneste-ydelser med værdipapirhandel i Danmark er reguleret i lov om finansiel virksomhedmed tilhørende bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesprocedurenfor udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i etland uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale medpå det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapir-handel i Danmark. Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at drive virk-somhed gennem en filial etableret i Danmark er reguleret i bekendtgørelse nr. 842 af6. september 2005 om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i etland uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale medpå det finansielle område. Forslaget kan medføre nye bestemmelser i lov om finansielvirksomhed samt ændringer i eller ophævelse af bekendtgørelsen på området.En børs’ forpligtelser ved handel med råvarederivater:Området er nyt og er ikke regu-leret i dansk ret, og forslaget vil kræve ændringer i lovgivningen.Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument:Finansielle instru-menter, som primært værdipapirhandlere har eneret til at udføre aktiviteter med, frem-går af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Endvidere er der med hjemmel i § 17 ilov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 26. juni 2012 om, hvil-ke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansielvirksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelsermed. Emissionstilladelser er ikke medtaget i bekendtgørelsen, og er ikke klassificeretsom et finansielt instrument, hvorfor forslaget vil medføre ændringer i bilag 5 til lov omfinansiel virksomhed, samt i bekendtgørelsen.Offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser:Kravene til offentliggørelse afpris, mængde og tidspunkt for transaktioner er reguleret i lov om værdipapirhandelm.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID, men begreberne/virksomhedstyperne”godkendte offentliggørelsesordninger” og ”leverandører af samlede handelspriser” ernye i dansk ret. Forslaget vil derfor medføre en ændring af reglerne på området.Sanktioner, herunder whistleblower ordning:Finanstilsynet kan udstede administrativebødeforlæg for overtrædelse af specifikt nævnte bestemmelser i lov om finansiel virk-somhed. Sanktioner på det finansielle område bliver offentliggjort på Finanstilsynetshjemmeside. I kompromisforslaget lægges der op til en parallelisering med de tilsva-rende bestemmelser i CRD IV/CRR, der indeholder en valgmulighed i relation til atanvende administrative eller strafferetlige sanktioner. Det vil afhænge af den nærmereimplementering, hvilke ændringer af dansk ret der vil være behov for.Der er ikke indført regler om whistleblower-ordninger i dansk lovgivning. En vedtagel-se af forslaget vil medføre et behov for tilpasning af lov om finansiel virksomhed. Kra-vene i direktivet om bl.a. beskyttelse af ansatte harmonerer ikke umiddelbart medforvaltningslovens regler om parters aktindsigt. En implementering af forslaget vil skul-le ske i form af en tilpasning af lov om finansiel virksomhed, som vil gå forud for (værelex specialis ift.) forvaltningsloven fsva. whistleblower-ordningen.Det er regeringens vurdering, at initiativet om at tilnærme og styrke sanktionsordnin-ger ikke falder under forbeholdet om retlige og indre anliggender, idet forslaget ikkeindeholder nogle forpligtigelsertil at indføre strafferetlige sanktioner.

ForordningsforslagetFør- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier:Efter gæl-dende dansk ret er der krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for aktier opta-get til handel på et reguleret marked. Dette gennemsigtighedsregime udvides til atomfatte andre værdipapirer end aktier på et reguleret marked. Hovedparten af de ud-videde krav er ikke reguleret i dansk ret. De bestemmelser, der er i den nuværendelovgivning, vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, dervil være direkte gældende i medlemsstaterne.Systematisk internalisering:Kravene til og definitionen af værdipapirhandlere, dersystematisk internaliserer (systematiske internalisatorer), er i dag reguleret i lov omværdipapirhandel m.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID. Disse bestemmelservil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, der vil væredirekte gældende i medlemsstaterne.Indberetningen af transaktioner:Kravene til indberetningen af transaktioner er regule-ret i lov om værdipapir-handel m.v. og bekendtgørelse om indberetning af transaktio-ner med værdipapirer. Med den foreslåede forordning udvides denne indberetnings-pligt. Disse bestemmelser vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidederegulering, der er direkte gældende i medlemsstaterne.Børspligt for standardiserede OTC-derivater:Kravet om, at standardiserede OTC-derivater handles på en børs, er nyt i dansk ret, og da det fremover reguleres af for-ordningen kræver det ingen lovændringer.Øget tilsyn med produkter og tjenester:Beføjelserne for Finanstilsynet til at føre tilsynmed værdipapirområdet er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. Disse beføjelserstyrkes, og tilsynsområdet udvides med de fremlagte forslag. ESMA har ikke med deeksisterende regler direkte beføjelser på det danske værdipapirområde. Da de nyeregler gennemføres gennem en forordning, er lovændringer ikke nødvendige.

Dagsordenspunkt 2: Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-institutter mv.KOM(2012) 280ResuméKommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 direktivforslag vedr. genopretning og krise-håndtering i den finansielle sektor. Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidligindgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forsla-get indeholder bl.a. mulighed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser ogansvarlig kapital samt nedskrivning af tilgodehavender for bankernes kreditorerog/eller konvertering heraf til egentlig kernekapital (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finan-siere en ordnet afvikling og dermed mindske risikoen for, at de offentlige finanser på-føres omkostninger ved kriser i den finansielle sektor.Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler om krisehåndtering ogafvikling af banker samt Finanstilsynets beføjelser i forhold til kreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglerne for afvikling af realkreditinstitutter skulletilpasses. Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøftelser af forslaget i juni2012, hvorefter Cypern og specielt Irland har ført sagen videre. Konklusionerne fraDet Europæiske Råds møde 13.-14. december anmodede Rådet om at nå til enighedom forslaget inden udgangen af marts 2013 med henblik på en aftale med Europa-Parlamentet før juni 2013. Formandskabet forventes at sigte efter en generel indstil-ling på det kommende ECOFIN.Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012 samt den 5. marts 2013.Nedenfor gives en prioriteret gennemgang af sagen.BaggrundI forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov forbetydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-lerne for krisehåndtering.Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarererammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridendeinstitutter samt at mindske sandsynligheden for og de negative effekter ved kriser iden finansielle sektor. Et centralt formål er især at mindske omkostningerne ved så-danne kriser for de offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne, menderimod den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet medafvikling af et kreditinstitut.G20 har via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarder for afvik-ling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sammenhængmed de globale drøftelser på området.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem for banker, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer)bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellemdet danske afviklingsregime og Kommissionens forslag.

Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU27, og som drøftes i dennormale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således ikke en del af en snævrereBankunion med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for eurolandene og inte-resserede ikke-eurolande, som udgør separate lovgivningsinitiativer. Kommissionenforventes i løbet af 2013 at foreslå en fælles afviklingsmekanisme for de lande, derdeltager i Bankunionen. En sådan fælles afviklings-mekanisme vil formentligt skullebaseres på samme grundlæggende principper som EU27-direktivet.Det irske formandskab har sat direktivet på dagsordenen for ECOFIN 14. maj 2013 tilog forventes at sigte efter at opnå enighed om en generel indstilling.IndholdOverordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidligindgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer tilforebyggelse og tidlig indgriben i de omfattede finansielle virksomheder. Forslagetindeholder endvidere et styrket samarbejde mellem nationale afviklings- og tilsyns-myndigheder i forbindelse med tidlig indgriben og krisehåndteringen, ligesom forslagetindeholder bestemmelserom oprettelse af nationale afviklingsfonde.AnvendelsesområdeDirektivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket for Danmark betyder, at både pengein-stitutter og realkreditinstitutter vil være omfattet af reglerne. Endvidere er investerings-selskaber (på dansk kaldet fondsmæglerselskaber) omfattet af forslaget. Kommissio-nens forslag indeholder imidlertid en bestemmelse om, at reglerne om genopretnings-og afviklingsplaner, jf. nedenfor, skal anvendes proportionalt i forhold til institutternesstørrelse og kompleksitet.Det cypriotiske formandskab udvidede i sit kompromisforslag direktivets proportionali-tetsbestemmelser, hvorved udarbejdelse af genopretnings- og afviklingsplaner heltkan undtages, hvis de nationale myndigheder vurderer, at en eventuel afvikling afinstituttet ikke vil skabe negative konsekvenser på de finansielle markeder mv. Detirske formandskab har i sit kompromisforslag valgt at fastholde denne undtagelsesmu-lighed, men har dog skærpet den ved dels at fastslå, at undtagelsen skal revurderesårligt og dels, at institutter med signifikante datterselskaber eller filialer i andre med-lemslande ikke kan undtages fra kravene. Ligeledes fremhæver kompromisforslaget,at institutter, der tildeles undtagelser, skal forventes at kunne afvikles via den normale(nationale) konkursprocedure, uden at dette har væsentligt negative effekter på denfinansielle stabilitet.Oprettelse af en afviklingsmyndighedEfter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed (atsammenligne med Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), eller en anden organisation, dertildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kan være enten en selvstændigmyndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentligadministrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myn-dighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer for at undgå interessekon-flikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunktionen og myndighe-dens øvrige funktioner.Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne påinstitutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endviderehave beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttetvurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flerelande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dag

kendes fra tilsynsmyndighedernes samarbejde vedr. grænseoverskridende koncerner,jf. også nedenfor.Det irske formandskab har i sit kompromisforslag tilføjet, at man nationalt kan vælgeat beskytte afviklingsmyndigheden og dets ansatte mod erstatningsansvar i tråd medde bestemmelser, der gælder i national lov for offentlige myndigheder.Genopretnings- og afviklingsplanerSom et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et kravom, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation itilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planenfor den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender planen,hvis den vurderes at være tilstrækkelig. Vurderes planen ikke at være tilstrækkelig,kan tilsynsmyndigheden kræve, at instituttet udarbejder en revideret plan. Vurderesden reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyndigheden bedeinstituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, der kan adressere pro-blemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være tilstrækkelige til at løsede identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet iværksæt-ter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretningsplanen virker i praksis –dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en ændret finansieringsstruktureller ændret selskabsledelse.Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklings-/krisehåndteringsplan for hvert institut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilkebeføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt insti-tuttet opfylder betingelserne for afvikling og derfor skal afvikles (”krisehåndteres”). Iforbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighederne vurdere, ominstituttet overhovedet vil kunne afvikles (”krisehåndteres”). Denne vurdering baserespå, hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløseinstituttet via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer, uden atskabe betydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det enkelteland og i EU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklingsmyndig-heden kræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå – dette kanbl.a. omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver, ændretstruktur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i en krise-situation.Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang om året.For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholdegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor koncernen som helhed samt individuellegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor alle institutter i koncernen.For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger formandskabets kompromisfor-slag op til, at disse kun skal indeholde separate genopretningsplaner for datterselska-ber i koncernen, såfremt værtslandet for datterselskabet kræver dette. Beslutnings-proceduren for genopretningsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fællesbeslutning mellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke bliveenige om gruppe-genopretningsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyn-8dighed, EBA, med bindende virkning i spørgsmålet .For gruppe-afviklingsplanerne er kompromisforslaget formuleret således, at der altidskal udarbejdes individuelle afviklingsplaner for alle institutter i koncernen. I de tilfæl-8

de, hvor der er dækkede indskud i værtslandet, eller hvor det er planen, at værtslan-dets indskydergarantifond eller afviklingsfond skal anvendes i krisehåndteringen, erder tale om en fælles beslutningsproces mellem hjem- og værtslandets afviklingsmyn-dighed vedr. godkendelse af gruppeafviklingsplanen. Kan myndighederne ikke bliveenige, da træffer hvert lands afviklingsmyndighed sin egen beslutning, og her er derudelukkende mulighed for ikke-bindende mægling fra EBA. I de tilfælde hvor der ikkeer dækkede indskud i værtslandet, og hvor det ikke er planen, at bruge værtslandetsindskydergarantifond eller afviklingsfond, er det som udgangspunkt hjemlandets afvik-lingsmyndighed, der fastlægger gruppeafviklingsplanen, men hvis værtslandet eruenig heri, kan der blive tale ombindendemægling via EBA.Koncernintern finansiel støtteSom endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden forsamme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaberligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydningfor den finansielle stabilitet i ét eller flere af de involverede lande.I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel moddet ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, dermodtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretagebindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sigeller begrænse støtten var velbegrundet. Det irske formandskab har imidlertid ændretbestemmelserne om koncernintern finansiel støtte, hvorved tilsynsmyndigheden fordet selskab, der yder støtten, nu altid kan vælge at modsætte sig støtten, og detteuden at EBA vil kunne ændre herpå. Kompromisforslaget fastlægger desuden, at derkun kan blive tale om koncernintern finansiel støtte, hvis instituttet, der modtager støt-ten, opfylder betingelserne for tidlig indgriben jf. nedenfor.Tidlig indgribenDirektivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighedfor tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikkeat overholde, væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet. Konkret tillægges tilsynsmyn-dighederne bl.a. kompetence til at;Kræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan iværksættes,Kræve, at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-lægger dagsordenen,Kræve, at instituttet fjerner ét eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmeraf ledelsen,Kræve, at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-rer.Det er endvidere et krav, at tilsynsmyndigheden i denne situation orienterer afvik-lingsmyndigheden, og afviklingsmyndigheden vil herefter kunne kræve, at instituttetselv tager kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet. Alterna-tivt kan afviklingsmyndigheden også selv tage kontakt til potentielle købere for at for-berede afviklingen af instituttet.Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan indsætte ensærlig administrator (”special manager”) i tilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig ind-griben ikke er tilstrækkelige. Kompromisforslaget indfører en grad af fleksibilitet i for-hold til indsættelsen af en særlig administrator, idet tilsynsmyndighederne fra sag tilsag kan vurdere, om den særlige administrator skal arbejde sammen med den tidlige-re ledelse, eller om forholdene er så alvorlige, at den tidligere ledelse helt skal afsæt-tes, hvorved den særlige administrator overtager kontrollen med instituttet.

Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern med aktiviteter iflere lande, skal den relevante tilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsyns-myndigheder gennem tilsynskollegiet for det pågældende institut. Såfremt der eruenighed mellem tilsynsmyndigheder i de forskellige lande om tidlig indgriben vedr.den konkrete koncern, da vil det i sidste ende være op til de enkelte landes tilsyns-myndigheder at træffe beslutning om de konkrete tiltag under tidlig indgriben, for såvidt angår de dele af koncernen, som hører under den pågældende myndigheds tilsyn.Afvikling og afviklingsredskaberForslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;(i)tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vilblive det,(ii)der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-griben, jf. ovenfor, eller nedskrivning af kapital, jf. nedenfor) kan forhindre, atinstituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tidsfrist, og(iii)den pågældende afviklingshandling er nødvendig af hensyn til den offentligeinteresse.Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker underhensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:at aktionærerne er de første til at tage tab,at kreditorerne tager tab i henhold til den sædvanlige konkursrækkefølge, medmindre direktivet foreskriver andet,at ledelsen som hovedregel skiftes ud,at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville havegjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, enddenne ellers ville have været).Som noget nyt foreslår kompromisforslaget endvidere, at årsagerne til instituttets pro-blemer undersøges nærmere, og at de relevante aktører og personer står til ansvar ioverensstemmelse med den nationale retspraksis.Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighedsom minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukkerforslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-melse med direktivets generelle afviklingsformål og -principper. De fire værktøjer er:Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af etinstitut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til enkøber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,skal den resterende del af instituttet afvikles.Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-pligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i en ord-net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-les.Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighedfor at frasælge værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende institut eller over-gangsinstituttet til et offentligt ejet eller offentligt kontrolleret selskab (et aktivfor-valtningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længeretid). Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering,hvilket konkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendessammen med et af de øvrige afviklingsredskaber.

Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndighedenmulighed for;a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, vedat nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at kon-vertere gælden til egentlig kernekapital. Det undgås dermed, at detpågældende institut skal afvikles, da den ansvarlige kapital genopret-tes. For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at rekapitali-seringen medfører en realistisk mulighed for, at instituttet efterfølgen-de kan overleve på lang sigt. Der skal i denne forbindelse udarbejdesen restruktureringsplan, ligesom der skal udpeges en administrator,som skal udarbejde og gennemføre planen. Dette er en såkaldt ”åbenbank bail-in” model, dvs. det gamle institut ikke afvikles, men lever vi-dere.b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-re hovedstolenpåden samlede gæld som led i overdragelsen af akti-ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukketbank bail-in”-model, dvs. det gamle institut afvikles.c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-lenpåden samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank bail-in”-model”.

Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder de kreditorer, hvis fordringer overflyt-tes til et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen,modsat i direktivforslaget, hvor der ikke lægges op til at være et sådant tilbageværen-9de krav.Kommissionen forslag, som formandskabet har valgt at fastholde, indebærer en til-gang til bail-in, hvor alle passiver, der ikke eksplicit er undtaget, kan nedskrivesog/eller konverteres, uanset om dette måtte stå i gældskontrakten eller ej (den såkald-te ”statutory” tilgang til bail-in). Dette er til forskel fra såkaldt kontraktuel bail-in, hvordet kun er gæld, der kontraktmæssigt indeholder en eksplicit bestemmelse om ned-skrivning og konvertering, der kan anvendes. Kompromisforslaget kombinerer de totilgange ved at give afviklingsmyndigheden mulighed for at kræve, at institutterne ud-steder instrumenter med kontraktuelle bestemmelser om bail-in. Disse instrumenterskal nedskrives eller konverteres, før øvrige ikke-kontraktuelle instrumenter nedskri-ves eller konverteres.I forhold til brug af bail-in er der visse instrumenter, der er undtaget. Dette gælder bl.a.sikrede indlån (indlån under 750.000 kr.) samt sikrede fordringer (som fx særligt dæk-kede obligationer (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og real-kreditobligationer (RO’er). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse selv vælge,om manvil nedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del (dvs. den delaf passivets værdi, som overstiger værdien af den sikkerhed, som ligger til grund),eller i stedet fuldt ud at undtage SDO’er, SDRO’er (samlet set benævnt ”coveredbonds”) og RO’er, dvs. også inkl. den del af passivet, der overstiger værdien af sik-kerheden.

Som følge af gældende krav for særligt dækkede obligationer (SDO’er og SDRO’er)skal de udstedende institutter løbende sikre tilstrækkelig sikkerhed for værdien af deudstedte SDO’er og SDRO’er. Nogle institutter finansierer denne supplerende sikker-hed ved at udstede såkaldte ”junior covered bonds” (JCB’er), hvis provenu anvendestil at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som den supplerende sikkerhed forden konkrete udstedelse af de særligt dækkede obligationer. Ifølge direktivforslaget vilsådanne JCB’er også kunne omfattes af bail-in, men kun i det omfang værdien af densamlede sikkerhed for udstedelserne (dvs. værdien af boligerne og den supplerendesikkerhed, som i alt udgør den samlede sikkerhed for den konkrete SDO- eller SDRO-udstedelse) er faldet så meget i værdi, at det ikke længere dækker de samlede krav10(dvs kravene fra ejerne af SDO’en eller SDRO’en og JCB’erne) . Det svarer i princip-pet til tilgangen i den danske Bankpakke III, selvom det i Danmark typisk er realkredit-institutter og ikke banker, der udsteder JCB’er, og at realkreditter ikke er omfattet afbankpakke III.Forpligtelser til medarbejdere er ligeledes undtaget fra kravet om bail in(dog undtagetsåkaldt diskretionær løn, fx bonus o.l.).Fordringer med en oprindelig løbetid på under 30 dage var undtaget fra bail-in i Kom-missionens forslag, men denne undtagelse er udgået af det irske formandskabs kom-promis, hvorved der nu også kan nedskrives og ske konverteringer af korte fordringer.Fordringer, som følger af afledte finansielle instrumenter (derivater), kan afviklings-myndigheden vælge diskretionært at undtage fra bail-in, hvis afviklingsmyndighedenvurderer, at det er nødvendigt for at sikre videreførelsen af institutters essentielle funk-tioner, eller at bail-in på disse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.Kompromisforslaget indfører derudover yderligere muligheder for afviklingsmyndighe-den til diskretionært at undtage forpligtigelser fra bail-in. Dette gælder dels i forhold tilindskud over 750.000 kroner, hvis disse indskud tilhører fysiske personer eller små ogmellemstore virksomheder, samt dels forpligtigelser, der stammer fra deltagelse i be-talings-, clearings- og afviklingssystemer. Som tilfældet er med derivater, kan disseforpligtigelser undtages fra bail-in, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at dette ernødvendigt for at sikre videreførelsen af institutters essentielle funktioner, eller at bail-in på disse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet kravom, at institutter altid har et minimumsniveau af gæld, der kan anvendes til konverte-ring eller nedskrivning (gæld der kan anvendes til bail-in). Det seneste kompromisfor-slag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværende løbetid på minimum etår samt passiver, der ikke stammer fra derivater eller indskud, kan medregnes i mini-mumsbeløbet. Hvor stor summen af denne gæld skal være, fastsættes ud fra en ræk-ke nærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse.Kriterier for fastlæggelse af minimumsniveauer vil ifølge kompromisforslaget være optil de enkelte medlemslande at fastlægge.

Som eksempel kan man forestille sig, at et realkreditinstitut har udstedt en SDRO til at finansiere boliglån.Den underliggende sikkerhed herfor udgøres af værdien af de pågældende boliger. Lånegrænsen for priva-te helårsboliger er 80 pct. af værdien, og sikkerheden er således i udgangspunktet større end SDRO-ejernes krav. Hvis fx boligpriserne falder, falder således også værdien at sikkerheden således sammenlig-net med SDRO-ejernes fordring, og realkreditinstituttet vil ifølge reglerne om særligt dækkede obligationerskulle stille supplerende sikkerhed for at genoprette forholdet mellem fordringen og værdien af sikkerheden.Nogle institutter udsteder ”junior covered bonds” (JCB’er) omtalt ovenfor til dette formål, og anvender pro-venuet til at købestatsobligationer o.l., der herefter indgår som supplerende sikkerhed for den konkreteudstedelse. Kun hvis værdien af den samlede underliggende sikkerhed (dvs. værdien af boligerne ogværdien af den supplerende sikkerhed) på afviklingstidspunktet til sammen er mindre end værdien af desamlede fordringer fra SDRO-ejerne og JCB-ejerne, vil JCB-ejernes fordringer kunne nedskrives som led ibrugen af afviklingsinstrumenterne.

Nedskrivning af kapitalinstrumenterDirektivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerendekapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvisnedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Erdette ikke tilfældet, da skal nedskrivning af kapitalen ske sammen med anvendelse afde ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.Begrænsninger i opsigelsesrettigheder mv.Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaber fremgår det afdirektivforslaget, at afviklingsmyndigheden, indenfor en nærmere fastsat periode, kansuspendere modparters mulighed for at opsige diverse kontrakter, der er indgået medet institut under afvikling.Appelmulighed og erstatningAfviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institut skal i følge di-rektivet kunne indbringes for domstolene. En sådan indbringelse må dog i givet faldhøjst kunne føre til erstatning og må således ikke kunne medføre, at selve afviklings-beslutningen kankræves omgjort.Direktivet indeholder endvidere mulighed for erstatning, hvis det viser sig, at aktionæ-rer eller kreditorer modtager en mindre gunstig behandling, end tilfældet ville haveværet, hvis instituttet var blevet afviklet efter den sædvanlige konkursprocedure (jf. detgenerelle princip nævnt oven for).Afvikling af grænseoverskridende koncernerKommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store oggrænseoverskridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om kon-cerner og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvorkoncernen har aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet tilat oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner,håndtere den konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde medtredjelandes afviklingsmyndigheder.Der er lagt op til et detaljeret regelsæt for, hvilke afviklingsmyndigheder, der vil haveansvaret for at træffe konkrete afviklingsbeslutninger for den konkrete koncern, af-hængigt af, hvordan koncernen er organiseret på tværs af de deltagende lande. Detgælder især arbejdsdelingen mellem afviklingsmyndighederne i de konkrete lande,hvor den enkelte koncern har etableret datterselskaber, som vil være under de på-gældende landes tilsyns- og afviklingsmyndigheders ansvar.Udgangspunktet er, at den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for gruppen ellerkoncernen som helhed, også træffer de konkrete beslutninger vedr. afvikling af denpågældende koncern, dog som minimum med mulighed for, at afviklingsmyndigheder-ne i de øvrige involverede lande kan bede EBA om bindende mægling, hvis de eruenige i koncernafviklingsmyndighedens konkrete beslutning. I de tilfælde, hvor denkonkrete afvikling af koncernen indebærer, at der kan ske træk på indskydergaranti-eller afviklingsfonde i andre lande end koncernens hjemland, da vil de pågældendelandes afviklingsmyndigheder have en stærkere rolle i beslutningstagningen, idet dis-se i givet fald skal inddrages i en egentlig fælles beslutningstagen sammen med kon-cernafviklingsmyndigheden. Kan der ikke i denne situation opnås enighed om en fæl-les beslutning, da kan hver afviklingsmyndighed i sidste endetræffe de konkrete afvik-lingsbeslutninger, som vurderes passende for de enkeltedele af koncernen, som erunder de enkelte afviklingsmyndigheders jurisdiktion.Hvis der alene er tale om, at enkelte dele af en grænseoverskridende koncern skalafvikles for sig (og ikke nødvendigvis gennem en afvikling af koncernen som helhed),vil den enkelte ansvarlige afviklingsmyndighed kunne gennemføre en isoleret afvikling

af de enkelte dele af koncernen uden indblanding fra de øvrige landes afviklingsmyn-digheder. Dog skal koncernafviklingsmyndigheden aktivt vurdere, om dette er hen-sigtsmæssigt for koncernen som helhed, og vil have mulighed for (inden for 24 timer)som alternativ at foreslå afviklingsbeslutninger som omfatter hele koncernen, hvilket igivet fald vil være omfattet af ovennævnte beslutningsregler.FinansieringKommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale afviklings-fonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredskaberne.På denne baggrund skal der inden for en 10-års periode opbygges en forhåndsfinan-sieret fond med en formue på mindst 1 pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, atopbygningsperioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fraordningen, som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der væremulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft til-strækkelige midler til at dække en afvikling. Såfremt indskydergarantifonden lever optil de samme betingelser, der stilles til afviklingsfonden, kan medlemslandet vælge, atden nationale indskydergarantifond også skal finde anvendelse som afviklingsfond,hvorved det ikke vil være nødvendigt at opbygge en separat afviklingsfond.Kompromisforslaget ændrer dog på målniveauerne for medlemslande, der vælger atslå de to fonde sammen. Hvor Kommissionens oprindelige forslag fastslog, at derskulle være tale om en afviklingsfond på 1 pct. at dækkede indskud, uanset om dervar tale om en separat fond eller ej, da fastslår kompromisforslaget, at afviklingsfon-den skal have et målniveau, der skal ses i sammenhæng med målniveauet for indsky-dergarantifonden. Hvilke måltal der i givet fald konkret skal opfyldes for de to fonde tilsammen ligger imidlertid ikke fast på nuværende tidspunkt.I forhold til finansiering af afviklinger af koncerner med aktiviteter i flere lande fastsæt-ter direktivet endvidere, at alle afviklingsfondene i de lande, som den pågældendekoncern har aktiviteter i, bidrager til finansieringen af koncernens afvikling. Kompro-misforslaget har opstillet generelle kriterier for byrdefordeling indenfor en koncern, derskal gælde, med mindre andet konkret aftales for koncernen. Disse kriterier vedrørerbl.a. hvor aktiverne er placeret og hvor tabene er realiseret.Kommissionens oprindelige forslag fastsatte endvidere, at medlemslandene skal sikre,at de nationale afviklingsfondeskal have mulighed for at låne fra afviklingsfonde i deøvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning, ikke måtte væretilstrækkeligt til at dække behovet i forbindelse med omkostninger ved konkrete afvik-lingsaktiviteter. Medlemslandene skulle ifølge Kommissionens forslagsåledes sikre, atde nationale afviklingsfonde under en række nærmere betingelservar forpligtet til at11låne til de andre medlemslandes afviklingsfonde. Dette er imidlertid ændret i kom-promisforslaget, hvorved der kun er en mulighed for at låne, men ingen forpligtigelse.Det er et krav, at aktionærer og kreditorer skal bære tab (gennem bail-in mv.), indenen afviklingsfond træder til. Endvidere er det i Kommissionens oprindelige forslag etkrav, at indskydergarantifonden bidrager til finansiering af afvikling, og at indskyderga-rantifonden, som det også kendes i Danmark, rangerer på lige fod (pari passu) medusikrede kreditorer i en afviklingssituation eller tilsvarende, hvor ikke alle instituttetsfordringer vil kunne honoreres fuldt ud. Dette princip er imidlertid ændret i kompromis-forslaget, da det nu kræves, at indskydergarantifonden vil skulle rangere over simplekreditorer i konkursrækkefølgen (den såkaldte ”depositor preference” eller indskyder-garantipræference), og således vil stå før de simple kreditorer i køen til at få dækketsine fordringer.

Formandskabet har tilkendegivet, at det forventes, at målniveauet for størrelsen af denationale indskydergarantifonde (som fastsat i det separate forslag vedr. revision afindskydergarantidirektivet, som endnu ikke er forhandlet færdigt) vil skulle mindskes, iforhold til det oprindelige forslag om 1 pct. af de dækkede indskud, som følge af indfø-relsen af indskydergarantipræference.ImplementeringKommissionen lægger op til, at reglerne skal træde i kraft fra 1. januar 2015. Dog erder først krav om, at reglerne vedrørende bail-in anvendes fra den 1. januar 2018.HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure(kvalificeret flertal i Rådet).NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansiellevirksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, atkun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på enhensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området enrisiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-ordineret og hensigtsmæssig måde.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en fælles ram-me og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkåri EU. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserDen svenske ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin rapportom forslaget.Først og fremmest bør det ifølge rapporten kun være muligt kun at bruge ”bail-in” isærlige lejligheder, ligesom rapporten tilføjer tre statslige instrumenter til værktøjskas-sen: statslige garantier, statslige kapitalindskud og midlertidigt statsligt ejerskab. Disseværktøjer kan anvendes, når myndighederne vurderer, at det har for store konsekven-ser at anvende de øvrige afviklingsværktøjer. Rapporten foreslår også at ændre påfinansieringsmekanismen, hvorved bidragene fra de finansielle virksomheder indgårsom en del af de offentlige finanser. Til gengæld vil staten fungere som backstop forde finansielle virksomheder. Rapporten fjerner endvidere muligheden for at afsætteledelsen og indsætte en særlig administrator, ligesom EBA tildeles yderligere beføjel-ser igennem hele forslaget.De foreløbige indikationer fra Europa-Parlamentet tyder på, at det relevante udvalg iEuropa-Parlamentet (ECON) forventes at vedtage sin holdning til sagen i løbet af maj.Der er indikationer på en vis støtte i ECON til de ovennævnte statslige instrumentersom foreslået af den svenske ordfører, men dog formentligt i en noget modificeretform, hvor instrumenterne kun kan anvendes i systemiske kriser (som ikke er nærme-re defineret). Derudover forventes det, at ECON vil ønske en mere ”mekanisk”, kvanti-tativ tilgang til både genopretnings- og afviklingsfasen, hvorved genopretning vil kunneindledes, når instituttet er 1,5 procentpoint fra kapitalkravene, og afvikling vil skulleindledes, når instituttet bryder kapitalkravene. Det er endvidere forventningen, atECON ønsker al involvering af indskydergarantifonde i afvikling slettet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforElementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansielstabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler omafvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-ner mv. For uddybning af gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor henvi-ses til grund- og nærhedsnotat af 27. september 2012. Der henvises også til bilag 1for et uddrag heraf.Statsfinansielle konsekvenserForslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, iform af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationaletilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis de enkelte med-lemsstater hver især (60 pct.) og via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). For-slaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014,hvoraf Danmark skal bidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. Dedanske udgifter til EBA betales af Finanstilsynet. Herudover vil forslaget betyde etøget ressourceforbrug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopret-ningsplaner, yderligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne tilFinanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikkeumiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes i Danmark af denfinansielle sektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorersafviklingsafdeling.Kompromisforslaget specificerer, at afviklingsmyndigheden kan opkræve rimeligeudgifter til brug af afviklingsredskaberne ved bl.a. at optræde som foranstillet kreditor idet nødlidende institut. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan selve driftsomkost-ningerne til afviklingsmyndigheden forventes dækket, og det kan ikke udelukkes, atder kan være lagt op til en evt. statslig finansiering. En nærmere vurdering udestår.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabenei forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger enminimumsharmonisering på området, og indebærer således ikke en svækkelse af detdanske afviklingsregime. Formålet med forslaget er derimod at sikre, at det i alle EU-lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet medafvikling af et kreditinstitut, hvorved omkostningerne for de offentlige finanser mind-skes.Hvis et kompromis i modsætning til det aktuelle kompromisforslag skulle indebære etkrav om (og ikke en mulighed for) gensidige lån mellem nationale indskyder- og afvik-lingsfonde, vil dette isoleret kunne øge risikoen for, at nationale långivende fonde vilvære underfinansieret i en konkret relevant situation. Dette vil isoleret set kunne med-føre øgede risici for de offentlige finanser i det pågældende land.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiveffekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nød-lidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for sy-stemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, ataktionærer og kreditorer bærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, såle-des at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dettevurderes at mindske overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder, lige-

som det forventes at forbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre opmærksom-hed på og kontrol med risici i institutterne.Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-tivet vil skabe rammer for mere lige konkurrence mellem institutterne i forskellige EU-lande i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU.Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-somheder. Omvendt kan investorernes risiko for at miste penge øge deres tilskyndel-se til at føre bedre kontrol med de enkelte institutters risici, så disse bliver mere sikre,hvilket trækker i retning af at mindske finansieringsomkostningerne og at finansiellekriser undgås. Desuden kan bail-in-instrumentet allerede være ”priset ind” i institutter-nes aktuelle finansieringsomkostninger i forventning om dets kommende indførelse,og at bail-in-instrumentet har til formål at modvirke den implicitte statsgaranti for insti-tutternes forpligtigelser, som krisen kan siges at have understreget. I det omfang, insti-tutterne skal indbetale yderligere forhåndsbidrag til en afviklingsfond udover de bidrag,de allerede yder til indskydergarantien i dag, vil dette isoleret set være en ekstra om-kostning for institutterne.HøringKommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-tember 2012.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer henvises til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg. Sagen har desuden tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012 samt 5. marts 2013.HoldningRegeringens foreløbige holdningRegeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabeincitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår mellem insti-tutter på tværs af EU.Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er detdog helt centralt, at særligt dækkede obligationer (SDO’er, SDRO’er og RO’ere) fort-sat undtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.Regeringen støtter i den forbindelse medlemslandenes mulighed for at undtage dissefuldt ud fra nedskrivning, inkl. også på den del, der overstiger værdien af den under-liggende sikkerhed. Dette vurderes centralt for at bevare investorernes tillid til alledisse obligationstyper og det danske realkreditsystem.Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydere og Inve-storer (Indskydergarantifonden) i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholdemedlemslandenes fleksibilitet til at indrette indskyder- og afviklingsfonde, som manfinder mest hensigtsmæssigt.

Regeringen vil arbejde for at fastholde den nuværende tekst i forhold til gæld med kortløbetid, hvorved det sikres, at sådanne korte fordringer ikke undtages fra bail-in, da ensådan undtagelse giver utilsigtede incitamenter til kortsigtet finansiering, ligesom detskaber en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af kreditorer i hhv. konkursbehandlingog afviklingsregi.I forhold til muligheden for diskretionært at undtage kreditorer fra bail-in, vil regeringenarbejde for, at dette begrænses mest muligt for at sikre, at der er størst mulighed klar-hed om og sikkerhed for, hvordan kreditorer konkret behandles i en bail-in situation.For så vidt angår krav om et minimumsniveau af gæld, som kan anvendes til bail-in,da vil regeringen arbejde for at fastholde, at der ved myndighedernes fastlæggelse afdette krav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder fx om deter hhv. et penge- eller et realkreditinstitut.Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,så dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i 2018.Regeringen lægger vægt på, at den nuværende formulering i direktivet fastholdes iforhold til långivning mellem nationale afviklingsfonde, hvorved det ikke er et krav atlåne til andre landes afviklingsfonde men derimod kun en mulighed. Det vurderesnødvendigt, at hvert medlemsland selv opbygger en afviklingsfond, der i udgangs-punktet bedst muligt kan håndtere de træk, der måtte komme herpå. Et krav om gen-sidige lån vil kunne svække landenes tilskyndelse til opbygningen af sådanne fonde,hvorfor dette vurderes uhensigtsmæssigt.I forhold til indførelse af præferencestilling til indskydergarantifonden, støtter regerin-genen fastholdelse af Kommissionens forslag, hvorefter indskydergarantifonden ran-gerer på lige fod med simple kreditorer (som i Bankpakke III).Andre landes holdningerDer er generel støtte blandt landene til forslaget, herunder formålet med at skabe inci-tamenter til sund bankdrift.Et emne i forhandlingerne er særligt reglerne for finansie-ring, da flere medlemslande mener, at der skal være mere fleksibilitet, herunder i for-hold til opbygningen og brug af fonde. Bestemmelserne vedr. bail-in er ligeledes ble-vet diskuteret. Der er overordnet støtte til dette værktøj, men flere lande har ønsketmulighed for diskretionært at kunne undtage kreditorer fra bail-in, hvilket det senestekompromis også afspejler. Endvidere er der en vis diskussion af rækkefølgen efterhvilken, kreditorer og indskydergarantifond skal tage tab, herunder det seneste kom-promis’ forslag om, at indskydergarantifonden skal foranstilles simle kreditorer (såkaldtindskyderpræference).

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforAfviklingsmyndighedDer findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedenskompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivettillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.ForebyggelseEfter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først ogfremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står iforhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernesinteresser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådangrad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-tragtes som en form for tidlig indgriben.Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere procesvedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vilkravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele afdenne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunnegribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring aflov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse afmuligheden for at udpege en særlig administrator.Koncernintern finansiel støtteDer findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementerkræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, mender vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-sen.Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IVDer er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling afnødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-tutter beskrives separat nedenfor.En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i Danmark har valgfrihedi forhold til afviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklings-myndigheden, der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivetsregler kunne vælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling be-sluttet af afviklingsmyndigheden. Det vurderes sandsynligt, at der vil være et ekspro-priationselement i denne tvungne afviklingsordning, hvorved den rette kompensationherfor skal sikres.Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sigafvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativtaftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov omfinansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådan

hjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold tiletablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.Afvikling af realkreditinstitutterRealkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen ellerBankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle skeefter eksisterende specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrigsket, at et dansk realkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer enudførlig lovgivning for, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, darealkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering ogafvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelserkunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er såledesvurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.Afvikling af fondsmæglerselskaberFondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til atfondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-lige systemiske konsekvenser.Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningeneller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vilskulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling somudgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Dadanske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattendeeller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.Finansiering af afviklingGarantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdelinghhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetalerbidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-vets bestemmelser. Der skal dog tages stilling til, om man fra dansk side vil vælge atslå Afviklingsafdelingen sammen med Pengeinstitutafdelingen, som direktivet givermulighed for.Ligeledes skal det jf. ovenfor vurderes, hvordan afviklingsmyndighedens driftsomkost-ninger skal finansieres.

Dagsordenspunkt 7: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiskeubalancer, Kommissionens dybdegående analyserKOM(2013) 199ResuméKommissionens dybdegående analyser som led i makroubalanceproceduren og deteuropæiske semester for 2013 blev offentliggjort 10. april 2013. Der er udarbejdetanalyser for i alt 13 lande: Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien,Slovenien, Spanien, Sverige, UK, Ungarn, Malta og Nederlandene. ECOFIN ventes påmødet den 14. maj 2013 at have en drøftelse af analyserne og at vedtage rådskonklu-sioner herom. ECOFIN skal på senere efterfølgende rådsmøder drøfte og tage stillingtil den videre håndtering af lande med ubalancer, herunder mulige henstillingerelleranbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger under det europæiske seme-ster. Kommissionens forslag hertil ventes fremsat i slutningen af maj. Ingen lande haraktuelt henstillinger under makroubalanceproceduren.BaggrundEU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkald-te ”six-pack”), herunder et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer – makro-ubalanceproceduren (”Macroeconomic Imbalance Procedure”, MIP). Hensigten meddet nye samarbejde er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt skadeli-ge interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrektion, indenubalancerne bliver af en mere vedholdende karakter.Generelt om makroubalanceprocedurenMakroubalanceproceduren operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-reboard’ bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer,som skal give en indledende indikation på ubalancer. Kommissionen offentliggør vær-dier for de indikatorer, som udgør scoreboardet i en såkaldt scoreboardrapport (”AlertMechanism Report” - AMR), som skal vurdere indikatorernes udvikling i landene ogidentificere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering afscoreboardrapporten, dybdegående analyser (”in-depth reviews” – IDR’s) af lande,som ifølge Kommissionens vurdering har ubalancer eller er i fare for at blive påvirketaf ubalancer. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres en grundigere vur-dering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter ogrisici. Der er således ikke lagt op til mekanisk fortolkning af scoreboardet.Kommissionens analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger(MIP’ens præventive del) eller henstillinger om korrektion af ubalancerne (MIP’enskorrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der såledesvurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes en procedure, hvorRådet vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer.I opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, ogRådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektivetiltag mhp. korrektion af ubalancerne.Den korrigerende del af MIP’en ophæves, når Rådet efter forslag fra Kommissionenvurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for sanktioner for eurolande,hvis handlingsplanerne vedholdende er utilstrækkelige, eller hvis henstillinger om atgennemføre tiltag for at korrigere ubalancerne ikke efterleves.

IndholdMakroubalanceproceduren under det europæiske semester for 2013Kommissionens scoreboardrapport for det europæiske semester for 2013 er offentlig-gjort 28. november 2012. Rapporten lagde op til dybdegående analyser af Belgien,Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Slovenien, Spanien, Sverige,UK og Ungarn (som blev udpeget til analyse i 2012) samt Malta og Nederlandene.Kommissionen vurderede generelt, at disse lande potentielt er påvirket af ubalancer,og at der er behov for at følge op på seneste gennemførelse af MIP’en for de udpege-de lande. Kommissionen har således efterfølgende gennemført dybdegående analy-ser af de udpegede lande.Kommissionens dybdegående analyser for 2013Kommissionens dybdegående analyser under MIP’en som led i det europæiske se-mester for 2013 blev offentliggjort 10. april 2013. Der er offentliggjort analyser af i alt13 lande: Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Slovenien,12Finland, Sverige, UK, Malta og Nederlandene.Kommissionen konkluderer generelt på tværs af de dybdegående analyser, at denmakroøkonomiske tilpasning mod korrektion af ubalancerne er i gang, men at denvarierer i natur og hastighed på tværs af landene.Kommissionen vurderer generelt, atde eksisterende ubalancer fortsat kræver overvågning og politiske tiltag. Kommissio-nen vurderer særligt, at analyserne på tværs af de 13 lande generelt viser, at:En tilpasning af landenes eksterne positioner (fx konkurrenceevne samt beta-lingsbalancer og i landenes finansielle stilling over for udlandet) er i gang, omend et højt niveau for udlandsgælden fortsat gør flere lande sårbare.På trods af forbedringer i eksporten, som skyldes forbedringer i landenes om-kostningskonkurrenceevne (fx via en lavere lønstigningstakt eller højere pro-duktivitetsudvikling), bør flere lande gennemføre yderligere tiltag for at fremmekonkurrenceevnen, både konkurrenceevnen i EU og globalt.Faktorer ud over priser er fortsat afgørende for konkurrenceevnen, og der er-behov for tiltag i landene, som fx adresserer virksomhedersproduktsammen-sætning og geografiske spredning af eksporten, tiltag vedr. virksomhedsstruk-turer (som understøtter virksomheders eksport), samt tiltag vedr. forskning ogudvikling.Gældsnedbringelse (såkaldt ”deleveraging”) er i gang i den private sektor i fle-re lande, men private gældsniveauer er fortsat høje og behovet for gældsned-bringelse er fortsat stort (henset til at høje private gældsniveauer og høje ren-tebyrder kan dæmpe forbrug og økonomisk aktivitet -nedbringelse afgæld vilkunne lette rentebyrden, så indkomst i højere grad kan rettes mod at under-støtte forbrug og økonomisk aktivitet).Boligmarkederne er i en tilpasningsfase i en række lande, som oplevede højeprisstigninger før krisen. Yderligere prisfald kan ikke udelukkes, givet en fort-sat skrøbelig finansiel sektor, skærpede kreditgivningsforhold og økonomiskusikkerhed.For to lande – Spanien og Slovenien – konkluderer Kommissionen, at ubalancerne eruforholdsmæssigt store,og at det derfor haster med at få gennemført markante korri-gerende politiktiltag i disse to lande.Kommissionen bemærker, at Spanien fortsat er udfordret af høje gældsniveauer, bådei den private sektor og overfor udlandet, samt stigende offentlig gæld, som fortsatudgør en trussel for økonomisk vækst og finansiel stabilitet. Kommissionen vurderer -om end en tilpasning er i gang, bl.a. som følge af reformer - at Spanien fortsat harbehov for at gennemføre politiktiltag, fx vedr. produkt- og servicemarkeder, arbejds-markedet, den finansielle sektor og de offentlige finanser.12

Kommissionen bemærker om Slovenien, at der – i lyset af en forværret økonomiskudvikling – er betydelige risici for finansiel stabilitet som følge af virksomheders højegældsniveauer og svage konkurrenceevne, som forværres af bl.a. en begrænset til-pasningskapacitet på arbejds- og kapitalmarkeder. Kommissionen vurderer på denbaggrund, at behovet for politiktiltag er presserende for Slovenien for at adressere denvidere opbygning af økonomiske ubalancer.Kommissionen bemærker, at man vil vurdere Spanien og Sloveniens planlagte politik-tiltag i landenes stabilitetsprogrammer og nationale reformprogrammer for at korrigereubalancer som led i det europæiske semester. På det grundlag vil Kommissionen tagestilling til, om videre skridt er nødvendige i form af forslag om konkrete henstillingerom at korrigere uforholdsmæssigt store ubalancer (procedurens korrigerende del).Kommissionens opfølgning for de øvrige lande, som vurderes at være påvirket afuba-lancer(men som ikke er uforholdsmæssigt store), vil ske på baggrund af de dybdegå-ende analyser af landene og vurderinger af landenes stabilitets- og konvergenspro-grammer og nationale reformprogrammer. Kommissionen vil på det grundlag kommemed forslag om anbefalinger vedrørende makroubalancer som led i de landespecifik-ke anbefalinger under det europæiske semester.Kommissionens dybdegående analyse af DanmarkKommissionen følger i sin dybdegående analyse af Danmark op på de udfordringer,som Kommissionen tidligere har udpeget for dansk økonomi. Disse udfordringer varden svækkede danske konkurrenceevne og niveauet af den danske private brutto-gæld, herunder de private husholdningers gæld. Kommissionen vurderer overordnet isin dybdegående analyse af Danmark – i tråd med konklusionerne fra sidste års ana-lyse – at Danmark ikke er påvirket af alvorlige økonomiske ubalancer, men at Dan-mark har udfordringer vedrørende konkurrenceevne og private husholdningers gæld.Kommissionen fremhæver i sin analyse af Danmark følgende udfordringer og muligepolitiktiltag:Konkurrenceevne: Det er centralt at sikre, at lønudviklingen ikke bidrager til enforringelse af dansk økonomis omkostningskonkurrenceevne og at danskeksport udviser fleksibilitet og kan tilpasses den globale efterspørgselsudvik-ling, både ift. produktsammensætning og geografisk orientering. Det er desu-den vigtigt at forbedre produktivitetsudviklingen, fx ved at fjerne konkurrence-barrierer i serviceerhverv, og fjerne barrierer for virksomheders brug af videnog uddannelse.Privat bruttogæld: En række tiltag kan overvejes til at styrke stabiliteten på bo-ligmarkedet og i det finansielle system. Det vurderes, at de skridt som de dan-ske myndigheder har taget med henblik herpå går i den rigtige retning, men atdet vil kræve tæt opfølgning for at se, om tiltagene har den ønskede effekt.ECOFIN 14. maj 2013 og videre procesECOFIN ventes på mødet den 14. maj 2013 at have en drøftelse af de dybdegåendeanalyser og at vedtage rådskonklusioner herom. Det er forventningen, at Kommissio-nen ultimo maj vil komme med forslag til ECOFIN til den konkrete politikopfølgning forde lande, som er udpeget til analyser.Det foreliggende udkast til rådskonklusioner siger bl.a., at Rådet:Noterer sig, at de dybdegående analyser giver en grundig analyse af årsagerneog af karakteren af landenes ubalancer, som afspejler landespecifikke forhold ogat der i analyserne gøres brug af relevante analytiske redskaber.Tilslutter sig, at alle 13 lande, der er gennemført analyser af, er påvirket af uba-lancer, som varierer i deres karakter og dybde.

Understreger behovet for politiktiltag og landenes forpligtigelse til at gennemførestrukturelle reformer, som holdbart adresserer ubalancer og skaber rammerne forbæredygtig vækst og beskæftigelse.Opfordrer Kommissionen til at fremsætte fokuserede anbefalinger om ubalancer tillandene påvirket af ubalancer (men som ikke er uforholdsmæssigt store) som endel af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.Understreger behovet for at sikre en effektiv gennemførelse af makroubalance-proceduren, herunder særligt procedurens korrigerende del for lande, som vurde-res at være påvirket af uforholdsmæssigt store ubalancer.Noterer sig Kommissionens vurdering af, at Spanien og Slovenien er påvirket afuforholdsmæssigt store ubalancer.Noterer sig, at Kommissionen vil vurdere Spanien og Sloveniens planlagte politik-tiltag i landenes stabilitetsprogrammer og nationale reformprogrammer for at kor-rigere ubalancer og opfordrerKommissionen til på det grundlag at tage stilling til,om skridt under makroubalanceprocedurens korrigerende del er nødvendige.

HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionensdybdegående analyser er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implemente-ring af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bære-dygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om makroubalanceproceduren for det europæiske semester for 2013 er tidlige-re forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. december 2012 og ECO-FIN 12. februar 2013.

HoldningRegeringens holdningRegeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering afmakroubalanceproceduren. Regeringen lægger vægt på, at der tages videre skridt iproceduren i form af henstillinger til lande med alvorlige ubalancer, når det måtte værenødvendigt.Regeringen støtter generelt det foreliggende udkast til rådskonklusioner om Kommis-sionens dybdegående analyser. Regeringen ventes at kunne støtte den enighed omkonklusionerne, der måtte kunne opnås i Rådet.Når det gælder Danmark, noterer regeringen sig Kommissionens analyse af Dan-marks udfordringer. Regeringen noterer sig, at Kommissionens anbefalinger til Dan-mark om mulige politiktiltag ligger i forlængelse af allerede igangsatte initiativer, og er itråd med regeringens igangværende arbejde med at styrke dansk konkurrenceevneog styrke stabiliteten på boligmarkedet i Danmark.Regeringen er enig i, at Danmark har en konkurrenceevneudfordring, og det er rege-ringens ambition at styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere produktivitet.Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, som skal komme med anbefalin-ger til, hvordan Danmark kan styrke produktiviteten og derigennem den danske kon-kurrenceevne. Kommissionen skal afslutte sit arbejde med udgangen af 2013.Regeringen er enig i, at den private gældsætning steg væsentligt i årene forindenkrisen, og at formuetabet ifm. det økonomiske tilbageslag har skabt et behov for kon-solidering i den private sektor. Det er vurderingen, at Danmark har taget en del aftilpasningen ift. de ubalancer, der blev opbygget i højkonjunkturen op til krisen. Denhøje danske private bruttogæld modsvares fortsat af store formuer i form af boliger,finansiel opsparing og pensionsordninger. Danske husholdninger havde således i2011 en positiv nettoformue, som trods faldet i boligpriserne fortsat er højere end dethistoriske gennemsnit. Dermed er de danske husholdninger under ét ganske velkon-soliderede. Regeringen har analyseret husholdningernes formueforhold mv. mhp. atafdække evt. udfordringer på dette område. Analysen viser, at husholdningerne grund-læggende har en robust økonomi, og de for langt hovedpartens vedkommende errustet til at klare eventuelle rentestigninger.Regeringen har taget tiltag, som skal styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det fi-nansielle system. Regeringen har således taget initiativ til nye regler, som skal redu-cere brugen af de mest risikable lån for de boligejere, hvis økonomi ikke er tilstrække-lig velfunderet. Det gælder bl.a. god-skik bekendtgørelsen, der indebærer, at en bolig-køber skal kunne servicere et lån med afdrag og fast rente for at kunne optage et lånmed variabel rente og/eller afdragsfrihed. Reglerne træder i kraft 1. maj 2013. Rege-ringen har desuden taget initiativ til en trafiklysordning til risikomærkning af lån. Trafik-lysordningen træder i kraft pr. 1. juli 2013.Det bemærkes desuden, at realkreditsektoren også har taget initiativer, der trækker iretning af, at boligfinansieringen på længere sigt bliver mere stabil, herunderspredningaf refinansieringen af de variabelt forrentede lån over året, indførelse af såkaldt to-lagsbelåning, så en del af et realkreditlån er med afdrag, mens en anden del kan væreuden afdrag. Desuden er der indført differentierede bidragssatser, således at fastfor-rentede lån med afdrag har de laveste bidragssatser, mens mere risikable lån harhøjere satser.Andre landes holdningEU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implemen-tering af makroubalanceproceduren, hvor der tages videre skridt i proceduren i form afhenstillinger til lande med alvorlige ubalancer, når det måtte være nødvendigt. Lande-

Dagsordenspunkt 8: Styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)ResuméSom opfølgning på DER’s konklusioner fra 13.-14. december 2012 forventes arbejdetmed styrkelsen af ØMU’en frem til DER d. 27.-28. juni atfokusere på få konkrete nyetiltag. Det gælder forhåndskoordinering af større reformer, kontraktuelle aftaler omreformer og ordninger for økonomisk støtte til gennemførelse af reformer samt arbej-det med ØMU’ens sociale dimension. I forlængelse af tidligere drøftelser ventesECOFIN på det kommende møde at have endnu en drøftelse vedr. den mulige ud-formning og gennemførelse af disse tiltag, herunder mhp. at give et input til DER-formanden. DER ventes at have en foreløbig drøftelse af ØMU-spørgsmålene på top-mødet d. 22. maj forud for eventuelle beslutninger på topmødet d. 27.-28. juni.Kommissionen har d. 20. marts offentliggjort to meddelelser om hhv. forhåndskoordi-nering af reformer samt kontraktuelle aftaler og solidaritetsmekanismer. Begge harkarakter af konsultationsdokumenter, som indgår som input i ØMU-drøftelsen samtlægger en basis for eventuelle senere konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen.BaggrundSom konklusion på arbejdet med ØMU-rapporten i 2. halvår 2012 besluttede Det Eu-ropæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 at gå videre med følgende forslag tilat styrke det økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) forhåndskoordinering afstørre reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme tilunderstøttelse af reformer, og 4) ØMU’ens sociale dimension, herunder dialogen medarbejdsmarkedets parter. Disse fire elementer bliver drøftet frem mod DER d. 27.-28.juni 2013, herunder i ECOFIN, hvor der på det kommende møde på ny vil være endrøftelse af den mulige udformning og gennemførelse af de nævnte tiltag.DER-konklusionerne fra december 2012 lagde derudover hovedvægten på at imple-mentere de allerede aftalte eller planlagte styrkelser af det økonomiske samarbejde(six-pack, two-pack, finanspagten mv.) samt den styrkede finansielle regulering, her-under bankunion mv. (fælles banktilsyn og kommende forslag om en fælles bankafvik-lingsmekanisme samt vedtagelse af de aktuelle EU27-forslag om kapitalkrav, fællesrammer for national håndtering af nødlidende banker og nationale indskydergaranti-er).DER-konklusionerne lagde ikke op til at gå videre med idéerne om større grad affælles økonomisk politik, fælles gældsudstedelse mv.IndholdFor så vidt angår forhåndskoordinering af større reformerlægger Kommissionen i sinmeddelelse op til en mekanisme for koordinering af større reformer i de enkelte landeforud for national vedtagelse, primært for at give mulighed for at drøfte nationale re-former, som kan have afsmittende effekter på andre lande, og hvor relevant koordine-re disse inden endelig vedtagelse. Kommissionens meddelelse og DER-konklusionerne henviser bl.a. til Finanspagten, som også indeholder bestemmelserom forhåndskoordinering af reformer, som endnu ikke er operationaliseret.Fokus for forhåndskoordinering bør ifølge Kommissionens meddelelse være reformeraf betydning for samhandel, konkurrenceevne og finansiel stabilitet, men også refor-mer som af politiske grunde kan være væsentlige for andre lande, fx reformer somkan optræde som foregangseksempler for andre lande med tilsvarende reformbehov.Meddelelsen lægger op til en proces, som er integreret i det europæiske semester også vidt muligt knyttet til eksisterende instrumenter som fx de nationale reformpro-grammer (NRP), uden at det udelukker en koordinering på andre tidspunkter af året.Der lægges op til, at Kommissionen på basis af oplysninger fra det pågældende land

vedtager en udtalelse om den eller de planlagte reformer, mhp. efterfølgende drøftelsei Rådet.Der må navnlig forventes en drøftelse af den tidsmæssige og organisatoriske foran-kring i eksisterende europæiske og nationale processer. Hensynet til allerede eksiste-rende EU-processer samt de nationale parlamentariske procedurer må således ventesat afgrænse rammerne for forslaget.For så vidt angår kontraktuelle aftaler lægger Kommissionens meddelelse op til kon-trakter mellem det enkelte land og Kommissionen/Rådeti form af et ”konvergens- ogkonkurrenceevneinstrument” (CCI). Kontrakterne skal bidrage til at styrke det nationa-le ejerskab og indhente reformefterslæbet i de enkelte lande. Meddelelsen lægger optil, at kontrakterne vil skulle omfatte eurolandene, samtidig med, at der også skal fin-des måder at inkludere ikke-eurolande, der ønsker at deltage. Kommissionen konklu-derer ikke, hvorvidt kontrakterne bør være obligatoriske for alle omfattede lande, ellerhvorvidt de kan have mere frivillig eller ”ad hoc”-karakter.Der lægges op til, at kontrakterne skal tage udgangspunkt i de landespecifikke anbe-falinger (som udarbejdes som led i det europæiske semester), eller en delmængdeheraf, fx de anbefalinger, som knytter sig til analysen af eventuelle makroøkonomiskeubalancer i de enkelte lande.Der lægges op til at udforme en form for økonomisk støtte(solidaritetsmekanisme) forat understøtte efterlevelsen af sådanne kontrakter, fx for at dække eventuelle kortsig-tede omkostninger ved gennemførelsen af reformer. Kommissionens meddelelselægger i udgangspunktet op til et instrument af en begrænset størrelse.Meddelelsen foreslår en proces, hvor støtten fx ydes som en række overførsler betin-get af en fuld og rettidig gennemførelse af reformerne i kontrakten, og vil kunne su-spenderes, hvis tidsplanen gentagne gange skrider o.l., eller hvis reformer rulles tilba-ge. Der lægges vægt på, at der skal sikres sunde incitamenter, som ikke belønnerlande, der udskyder reformer til de er akutte, og der lægges op til at fokusere på re-former, som ikke ville være blevet gennemført uden finansiel støtte.Det må ventes drøftet, hvordan kontrakterne kan være mere forpligtende og sikrenationalt ejerskab og hænge effektivt sammen med processen vedr. landespecifikkeanbefalinger og proceduren vedr. makroøkonomiske ubalancer, som netop begge erudformet, så de indebærer en nøje balance mellem fælles forpligtelse og nationalejerskab. Der må desuden ventes drøftelser om indretningen af eventuelle støtteme-kanismer, herunder størrelse, finansiering, byrdefordeling og hvordan de rette incita-menter sikres i en sådan ordning.For så vidt angår ØMU’ens sociale dimension er det endnu uklart, hvilke konkreteforslag dette kan omfatte. Det kan dække over dels tiltag til fremme af beskæftigelseog bekæmpelse af ledighed (inkl. fx styrket arbejdskraftmobilitet på tværs af grænser-ne), dels tiltag i form af fx fattigdomsbekæmpelse eller investeringer i uddannelse ogopkvalificering. Disse forhold drøftes allerede i regi af de landespecifikke anbefalingerog Europa 2020-strategien mv. Herudover forventes fokus på muligheder for øgetinddragelse af arbejdsmarkedets parter og sociale NGO’er o.l. i drøftelsen af økono-misk politik, i tillæg til den dialog som allerede foregår på nationalt plan og på EU-niveau. Spørgsmålet om ØMU’ens sociale dimension drøftes særligt i regi af beskæf-tigelsesministerrådet (EPSCO).HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om drøftelsen i EU af spørgs-mål vedr. en styrkelse af ØMU’en, bl.a. i forbindelse med ECOFIN 5. marts 2013.HoldningRegeringens foreløbige holdningHovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på implementeringen af deallerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finansielle regule-ring samt initiativerne vedr. bankunion mv.Danmark vil indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne og afveje fordele og ulemper forDanmark ved de enkelte forslag, herunder i forhold til eventuel dansk deltagelse i detiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcis dansk hold-ning må afvente evt. konkrete forslag.Det er generelt vigtigt for Danmark, at de konkrete nye initiativer forankres i det eksi-sterende EU-samarbejde og særligt processerne i det europæiske semester (herunderden sociale dialog som led heri), hvilket er vigtigt for at sikre integriteten af EU27 ogdet indre marked. Desuden er det generelt vigtigt for Danmark at bevare en passendebalance mellem fælles forpligtelser og nationalt ejerskab – evt. landedifferentieret –herunder tilstrækkelige frihedsgrader vedr. de konkrete politikmidler, man kan anven-de nationalt til at opnå de givne mål og anbefalinger. Eventuelle fælles støttemeka-nismer bør i den forbindelse sikre grundlæggende sunde incitamenter.Andre landes holdningDer ventes generel enighed om at arbejde videre med de overordnede initiativer ved-rørende koordinering af reformer, kontrakter m.v., men der er forskellige holdningermellem landene, navnlig hvad angår kontrakter og solidaritetsmekanisme.

Dagsordenspunkt9: Opfølgning på IMF- og G20-møderne i Washington den 18.-20. april 2013ResuméFormandskabet og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20-mødet for økonomi-og finansministre samt centralbankchefer den 18.-19. april og IMF’s forårsmøde den19.-20. april. Både G20- og IMF-møderne fokuserede på den aktuelle økonomiskesituation, de nødvendige tiltag til genopretning af verdensøkonomien, finansiel regule-ring og reformer af IMF.BaggrundI forbindelse med IMF og Verdensbankens forårsmøder den 18.-21. april 2013 afhold-tes møder blandt G20 økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 18.-19.april og møder i IMF’s ministerkomité, IMFC, den 19.-20. april.På både G20- og IMFC-møderne var fokus på den igangværende krisehåndtering iEuropa og håndteringen af de betydelige finanspolitiske udfordringer i særligt USA ogJapan; videreførelsen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst;implementering af reformer til styrkelse af finansielt tilsyn samt IMF-reformer.EU var på G20-mødet repræsenteret ved det irske formandskab og Kommissionen. IIMFC var EU-landene repræsenteret via deres respektive IMF-valgkredse. EU nåedepå det uformelle ECOFIN den 12.-13. april til enighed om en fælles skriftlig erklæringtil IMFC.IndholdPå ECOFIN den 14. maj ventes EU-formandskabet og Kommissionen at afrapporterefra G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 18.-19.april 2013 og møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, den 19.-20. april 2013.Der var på G20- og IMFC-møderne enighed om, atsituationen i verdensøkonomiengenerelt er blevet bedre end i efteråret 2012, idet især situationen på de finansiellemarkeder er bedret og en række særligt alvorlige risici for verdensøkonomien er del-vist afværget. Der var imidlertid også enighed om, at den økonomiske genopretning erulige fordelt med høj vækst i emerging markets, stigende vækst i USA og et euroom-råde med betydelige udfordringer.Der var i G20 enighed om, at yderligere tiltag er nødvendige for atsikre stærk, bære-dygtig og balanceret vækstsamt adressere de underliggende svagheder i de enkelteøkonomier. I euroområdet bør grundlaget for den Økonomiske og Monetære Unionstyrkes, herunder via etablering af en bankunion, håndtering af den finansielle frag-mentation i euroområdet og fortsat styrkelse af bankernes balancer. I USA og Japaner den primære udfordring at etablere en balanceret mellemfristet finanspolitisk konso-lideringsplan. Der var enighed om, at G20-landene fortsat skal sikre implementering afambitiøse strukturelle reformer til styrkelse af potentiel vækst og jobskabelse, og atlande med betalingsbalanceoverskud bør overveje at tage yderligere skridt til styrkelseaf den indenlandske efterspørgsel.G20-landene nåede endvidere til enighed om at afstå fra konkurrerende devalueringeraf valutaerne og ikke at forsøge at påvirke valutakurserne med henblik på at høstekonkurrencemæssige fordele. Der var samtidig enighed om, at landenes pengepolitik-ker alene bør rettes mod at håndtere indenlandske udfordringer i overensstemmelsemed centralbankernes respektive mandater, og at landene i indretningen af pengepoli-tikken vil være opmærksomme på eventuelle negative konsekvenser for andre landeaf længere perioder med pengepolitiske lempelser.

Der var i IMFC og G20 en drøftelse af de igangværendereformer af IMF.Der varenighed om at sikre en omgående implementering af reformerne fra 2010, og at delande, som endnu ikke har ratificeret 2010-aftalen, bør gøre det uden forsinkelse. Dervar endvidere enighed om at integrere arbejdet på en ny IMF-kvoteformel med denforestående gennemgag af IMF’s kvoter, som skal afsluttes inden januar 2014. Enhveromfordeling af kvoter som følge heraf forventes at resultere i stigende kvoteandele forde dynamiske økonomier i overensstemmelse med deres position i verdensøkonomi-en, og dermed formentlig også i en øget kvoteandel for emerging markets og udvik-lingslande som helhed.Der var i G20 en drøftelse af fremskridtene ireformerne af finansiel regulering of til-syn.Halvdelen af G20-medlemmerne har fremsat den nødvendige lovgivning til im-plementering af styrkede kapital- og likviditetskrav for banker (Basel III), og de reste-rende G20-medlemmer forpligtede sig til at gøre det i løbet af 2013.Endelig var der i G20 enighed om, at yderligere tiltag er nødvendige for at adressereinternational skatteunddragelse,særligt via håndtering af internationale skattely ogikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. G20-landene støttede fremskridtene i retning afautomatisk informationsudveksling, der forventes at blive standarden for skattesamar-bejde, og G20 opfordrede alle lande til på passende vis at gå i denne retning. Der varenighed om i samarbejde med OECD at arbejde frem mod en ny multilateral standardfor automatisk informationsudveksling, som tager landespecifikke forhold i betragtning.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-gelse samt finansiel stabilitet.HøringIkke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side forventes man at kunne tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efterretning.For så vidt angår den videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig ogbalanceret vækst er det vigtigt, at G20-landene forpligter sig til troværdigt at bringe deoffentlige finanser tilbage på et holdbart spor, herunder at de offentlige gældsniveauerreduceres, særligt i USA og Japan.For så vidt angår de forestående kombinerede forhandlinger om IMF’s kvoteformel ogtilpasningen af medlemslandenes kvoter og stemmer i IMF er det afgørende, at for-handlingerne foregår i IMF’s bestyrelse og IMFC, hvor alle er repræsenteret, ikke iG20.Andre landes holdningLandene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efter-retning.

Dagsordenspunkt 10: Klimafinansiering - opstartsfinansieringResuméECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der gør status over EU’s bidrag til deninternationale klimaopstartsfinansiering i perioden 2010-2012 og understreger, at EUvil fortsætte med at levere klimafinansiering efter 2012 samt arbejde med at identifice-re spor for opskalering af klimafinansiering fra 2013-2020.Baggrund og indholdDet ventes at fremgå af rådskonklusionerne, at EU har leveret i alt 7,34 mia. euro tilinternational klimafinansiering i perioden 2010-2012, hvilket er lidt mere end EU’sforpligtelse i forhold til FN’s klimakonvention (UNFCCC) til at levere 7,2 mia. euro iperioden.Perioden med opstartsfinansiering udløb i 2012, hvorfor rådskonklusionerne ogsåventes at understrege, at EU fortsat vil yde klimafinansiering efter 2012. Fsva. denlangsigtede klimafinansiering, hvor EU sammen med andre industrialiserede lande harforpligtet sig til at mobilisere op mod USD 100 mia. fra 2020, forventes rådskonklusio-nerne at understrege, at EU i samarbejde med andre industrialiserede lande, vil arbej-de for at identificere spor for opskalering i perioden 2013-2020.Med rådskonklusionerne ventes det understreget, at EU med i alt 7,34 mia. euro haroveropfyldt sin målsætning om at levere 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering til klima-indsatser i udviklingslande til trods for den vanskelige økonomiske situation.Det fremgår af rådskonklusionerne, at EU i alt leverede 2,67 mia. euro til opstartsfi-nansiering i 2012, hvoraf 48 pct. blev afsat til CO2-reduktioner, 28 pct. til klimatilpas-ning, 12 pct. til at støtte en indsats, der mindsker skovrydning og skovødelæggelse iulande og 12 pct. til krydssektorielle aktiviteter mv. Den officielle afrapportering afEU’s opstartsfinansiering i 2012 ventes at blive godkendt af ECOFIN. I den forbindelseventes det bekræftet, at EU forpligter sig til fortsat at rapportere leveringen af klimafi-nansiering i overensstemmelse med relevante bestemmelser i FN’s klimakonvention.Endvidere ventes bekræftet, at EU sammen med andre industrialiserede lande ogsåefter 2012 fortsætter med at støtte klimatiltag i udviklingslande. I den sammenhængforventes det på ny bekræftet, at EU sammen med andre industrialiserede lande vilarbejde for at identificere spor for opskalering af klimafinansiering fra 2013-2020 gen-nem mobilisering af en flerhed af kilder (offentlig finansiering såvel som privatsektorfi-nansiering, bilaterale kilder og multilaterale kilder mv.) mhp. at nå et fælles mål om atmobilisere 100 mia. USD fra 2020. Samtidig ventes rådskonklusionerne at opfordre tilat udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser.Endelig ventes EU med rådskonklusionerne at opfordre til, at der arbejdes videre medat udvikle og anvende instrumenter til at mobilisere privat klimafinansiering.HjemmelsgrundlagIkke relevantNærhedsprincippetIkke relevant

Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lov.Statsfinansielle konsekvenserKonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men offentligklimafinansiering efter 2012 vil have statsfinansielle konsekvenser. Finansloven for2013 fastsætter niveauet for klimafinansiering på 500 mio. kr., svarende til bidraget i2012.I det omfang EU på et senere tidspunkt specificerer et samlet niveau for EU's klimafi-nansiering efter 2012, kan det få statsfinansielle konsekvenser, idet det understreges,at klimafinansieringsbidrag efter 2012 kan komme fra en flerhed af kilder, herunderogså fra den private sektor. Kun offentlige bidrag til klimafinansiering vil have statsfi-nansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserUdmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet medsamfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan denlangsigtede klimafinansiering implementeres.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningRegeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Dagsordenspunkt 11: Forordning om afvikling af handel med værdipapirer og

13

om værdipapircentraler mv.KOM(2012) 73ResuméKommissionen har den 7. marts 2012 fremsat forslag til en forordning om forbedring afværdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er – Central SecuritiesDepositories) samt om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalings-systemer og værdipapirafviklingssystemer. Der foreslås iværksat forskellige foran-staltninger på europæisk niveau, som skal medvirke til at øge sikkerheden i forbindel-se med afviklingen af værdipapirhandler (dvs. betaling for og levering af de handledeværdipapirer via en værdipapirscentral). Sikkerheden ved værdipapirafvikling er højallerede i dag, men forslaget vil kunne understøtte en øget efterspørgsel af investorerefter værdipapirer på tværs af grænserne pga. ensrettede regler og større troværdig-hed om afviklingen. For udstedere af værdipapirer vil forslaget potentielt betyde, at detbliver lettere at tiltrække kapital, da sikkerheden ved afvikling af handel med værdipa-pirer forøges.Derudover indeholder forordningen et forslag til en fælles europæisk regulering afværdipapircentraler, herunder regler om hvilke kerneaktiviteter en værdipapircentralkan udøve, hvilke aktiviteter en værdipapircentral kan udøve som accessorisk virk-somhed som et supplement til kerneaktiviteterne samt fælles regler om godkendelseaf og tilsyn med værdipapircentraler. Reglerne i EU for værdipapircentraler er ikkeharmoniseret i dag.Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. maj 2013. Det irske formandskabsigter imidlertid aktuelt efter enighed om sagen medio juni 2013. Derefter kan forhand-linger med Europa-Parlamentet indledes.BaggrundNår et værdipapir handles på eller uden for en markedsplads, fx en børs, udføres derefter selve handlen en række processer, som fører til afvikling af den pågældendehandel, dvs. levering af værdipapiret til køber og betaling til sælger. Disse processervaretages af clearingcentraler, der kan være central modparter (Central Counter Par-ties - CCP) og værdipapircentraler (Central Securities Depositories - CSD’er).En CCP sikrer i afviklingsperioden (dvs. perioden fra at der indgås aftale om køb ogsalg af et værdipapir til køber har modtaget værdipapiret og sælger har betalt denaftalte pris), at finansielle kontrakter kan gennemføres, selv hvis den ene part i enhandel ikke måtte kunne honorere sine forpligtelser.Dette gøres ved, at en CCP sam-ler markedsdeltagernes handler i nettopositioner og overtager køber og sælgers re-spektive leveringsforpligtelser.CSD’ers kerneopgaver er generelt at sikre registrering, deponering og udmønte afvik-lingen af værdipapirer. Desuden spiller CSD’er en afgørende rolle for markedet forsikkerhedsstillelse i Europa, dvs. at aktiver lægges til sikkerhed for opfyldelse af enforpligtigelse, særligt til pengepolitiske formål, fx af banker overfor centralbanker, danæsten al belånbar sikkerhed for pengepolitiske operationer i EU afvikles i CSD’erne.I Danmark opererer fx i dag en hollandsk CCP - European Multilateral Clearing Facility- i forbindelse med størstedelen af aktiehandler indgået på børsen i København(NASDAQ OMX). Værdipapirer udstedes, afvikles og opbevares i Danmark i værdipa-13

pircentralen VP Securities A/S (en CSD). Ofte cleares handlen via en CCP, og dennevirksomhedsform er reguleret med forordningen om OTC (Over The Counter)-derivater, centrale modparter og centrale handelsregistre (EMIR – European MarketInfrastructure Regulation).CSD’er er ifølge Kommissionen systemisk vigtige for de markeder, som de operererpå, og idet der er en stigning i de grænseoverskridende transaktioner med værdipapi-rer, bliver der også flere indbyrdes relationer mellem CSD’erne i landene. De indbyr-des relationer mellem CSD’er og de processer for afvikling af en værdipapirhandel,som går i gang efter at værdipapirhandlen er aftalt, bliver ifølge Kommissionen endnutættere i forbindelse med, at projektet Target2Securities (T2S) efter planen går i drift i2015. T2S er et projekt, der er lanceret af eurosystemet (ECB), og som skal skabe enfælles platform for værdipapirafvikling i Europa. De enkelte CSD’er vil dermed kommetil at bruge det samme afviklingssystem i stedet for at basere sig på hvert deres afvik-lingssystem. Der vil også være adgang for afvikling af værdipapirer via T2S, som erudstedt i andre valutaer end euro.Kommissionen anfører, at CSD’er normalt fungerer sikkert og effektivt inden for natio-nale grænser, men kommunikerer omvendt mindre sikkert på tværs af grænser. IfølgeKommissionens oplysninger er omkostningerne til en grænseoverskridende værdipa-pirafvikling op til fire gange større end omkostningerne til den indenlandske værdipa-pirafvikling.Kommissionen har den 7. marts 2012 fremsat forslag til en forordning om forbedring afværdipapirafviklingen i EU og om CSD’er samt om ændring af direktiv 98/26/EF omendelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.IndholdKommissionens forslag ligesom efterfølgende kompromisforslag har to hovedformål. Fordet første skal sikkerheden i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler øges, ogfor det andet foreslås det, at der fastsættes et sæt fælles europæiske regler for CSD’er.Reglerne i EU for CSD’er er ikke harmoniseret i dag.Sikkerheden ved værdipapirafvikling er høj allerede i dag, men forslaget vil kunne under-støtte en øget efterspørgsel af investorer efter værdipapirer på tværs af græn-serne pga.ensrettede regler og større troværdighed om afviklingen. For udstedere af værdipapirervil forslaget potentielt betyde, at det bliver lettere at tiltrække kapital, da sikkerheden vedafvikling af handel med værdipapirer forøges.Forslaget vedrører bl.a.:Forbedring af værdipapirafviklingenTilladte aktiviteter for CSD’erOrganisatoriske kravKrav til kapital og investeringspolitikLovvalgFri adgang til udstedelse, links og adgang mellem infrastrukturvirksomhederneSanktionerTilpasning af direktiv om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapiraf-viklingssystemerForbedring af værdipapirafviklingenEt af hovedformålene med forslaget er at øge sikkerheden i forbindelse med afviklingenaf værdipapirhandler, og forordningen indeholder tre overordnede elementer, som skalmedvirke til at nå dette mål.For det første foreslås det, at værdipapirer, der handles på regulerede markeder, obliga-torisk skal udstedes i elektronisk form. Kommissionens forslag og Rådets kompromis-

forslag indebærer, at dette skal ske fra 1. januar 2020. Dette vil gøre afviklingsproces-sen mere effektiv, og det bliver lettere at afkorte afviklingsperioder, dvs. perioden fra atder indgås aftale om køb og salg af et værdipapir til køber har modtaget værdipapiret ogsælger har modtaget betaling. Det vil desuden understøtte en højere grad af sikkerhedved værdipapiremissioner (udstedelse af værdipapirer), da det bliver lettere at flytte ogafstemme værdipapirbeholdninger.For det andet foreslås det at harmonisere afviklingsperioden for værdipapirtransaktioner ihele EU, således at perioden fastsættes til to dage efter handelsdagen (såkaldt T+2). Dervil dog være mulighed for, at køber og sælger i en værdipapirhandel kan aftale en kortereafviklingsperiode. I EU er afviklingsperioden i dag for de fleste værdipapirer T+2 ellerT+3, afhængig af land og markedet der handles på.For det tredje foreslås det at harmonisere de foranstaltninger, som skal fremme afvik-lingsdisciplinen, således at købere og sælgere af værdipapirer faktisk leverer de værdi-papirer eller leverer den aftalte betaling, som de har forpligtet sig til, til den aftalte tid.Bestemmelserne herom indebærer en harmoniseret procedure for dækningskøb (såkaldt”buy-in”), hvis der ikke leveres værdipapirer på den planlagte afviklingsdato. Dæk-ningskøb er en procedure for sælgers indkøb af de værdipapirer, der måtte mangle påleveringstidspunktet, så køber kan opnå levering af det handlede værdipapir. Hoved-formålet er at begrænse antallet af fejl, fx i form af køber eller sælgers sene eller mang-lende levering af hhv. købesummen og værdipapiret ved afviklingen af værdipapirhand-ler. Formålet er desuden at modvirke, at der konkurreres på at sænke standarderne forafviklingsdisciplinen fx mellem markedspladser, der har forskellige sanktionsordningeroverfor markedsdeltagernes brud på reglerne.Tilladte aktiviteter for CSD’erIfølge Kommissionens forslag bør der være tre kerneaktiviteter, som en CSD kan ud-øve. De tre aktiviteter erregistrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem,løbende administration af værdipapir-konti, samtværdipapirafvikling.Disse tre kerneaktiviteter er bibeholdt i kompromisforslaget. En CSD defineres som enjuridisk person, der driver et værdipapirafviklingssystem og yderligere mindst én af deøvrige to nævnte kerneaktiviteter.Endvidere foreslås det, at CSD’er kan udøve en række accessoriske aktiviteter, dvs.at aktiviteten udgør en mindre væsentlig aktivitet for CSD’en. Der er tale om ydelser,der er med til at forbedre værdipapirmarkedernes sikkerhed, effektivitet og gennem-sigtighed. Fx kan en CSD fungere som mellemled i forbindelse med værdipapirudlån(dvs. hvor en aktør låner sine aktier ud til en anden aktør, fx en værdipapirhandler, derskal bruge papirerne for at opfylde en kontrakt, men som ikke ligger inde med demselv), levere serviceydelser i forbindelse med aktionærregistre og medvirke ved hånd-tering af forskellige aktiviteter i de virksomheder, der har aktier registeret i CSD’en(såkaldte corporate actions), fx i relation til indberetninger til skattemyndighederne og irelation til generalforsamlinger. Forvaltning af værdipapirkonti er også nævnt som enmulig accessorisk aktivitet. Et system, hvor hver enkelt investor har sin egen konto ien CSD – enkeltinvestorkonto, som er udgangspunktet for den skandinaviske CSDforretningsmodel - vil være omfattet heraf. Denne aktivitet omfatter forvaltning af hverenkelt investors værdipapirkonto, herunder mht. at registrere pant, tilskrive renter,udnytte tegningsretter etc.Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået, at CSD’er kan drive kreditvirk-somhed, enten med en yderligere banklicens i samme juridiske enhed eller banklicensi separat enhed. Begge muligheder forudsætter at virksomheden lever op til en rækkestramme krav, der skal bidrage til at sikre at forretningsmodellen ikke skaber yderlige-re risici.

Kompromisforslaget indeholder en liste med et begrænset antal accessoriske aktivite-ter af banklignende karakter, der vil kræve en speciallicens, dvs. banklicens. Der ertale om aktiviteter, som er forbundet med kerneaktiviteterne værdipapirafvikling, fxværdipapirudlån, levering af pengekonti, samt ind- og udlån af penge. Endvidere givesder også mulighed for at udøve accessoriske aktiviteter af banklignende karakter, derer med til at lette behandlingen, fx for finansiering af skattetilbagebetalinger.Godkendelse af og tilsyn med CSD’erKommissionens forslag indeholder regler om godkendelse af og tilsyn med CSD’er.Der indføres et europæisk pas, således at en CSD, der er godkendt i henhold til for-ordningen i én medlemsstat, kan åbne en filial i en anden medlemsstat eller udbydeserviceydelser fra hjemlandet direkte i en anden medlemsstat. Forslaget lægger des-uden op til, at en CSD fra et tredjeland kan få adgang til EU, hvis den pågældendeCSD anerkendes af den europæiske markeds- og værdipapirtilsynsmyndighed –ESMA. Konkret kan en CSD fra et tredjeland levere CSD-ydelser enten gennem enfilial eller direkte fra et tredjeland, hvis de er anerkendt af ESMA.Organisatoriske kravKommissionens forslag indeholder organisatoriske krav til CSD’er, herunder forslag tilregler om en CSD’s outsourcing af serviceydelser, hvor en opgave gives af en CSD tilen tredjepart, fx driften af visse dele af it-systemer. Som hovedregel foreslås det, atder skal gælde det almindelige princip om, at ansvaret for en opgave som udgangs-punkt ikke kan outsources. En CSD kan dog godt outsource en opgave, men kun hvisder stilles de samme krav til leverandøren, som reglerne stiller til CSD’en og CSD’en iøvrigt efter aftalen kan kontrollere, om leverandøren lever op til sine forpligtelser.Særligt i relation til outsourcing til en offentlig enhed, som fx eurosystemet, indeholderforordningen et forslag om, at der stilles lempeligere krav til en CSD’s kontrol i relationtil de aktiviteter, der outsources.Det er netop i de organisatoriske krav, at CSD’ers forretningsmodel i Danmark og i deøvrige skandinaviske lande med enkeltinvestorkonti adskiller sig fra resten af EU. Medenkeltinvestorkonti kan en anden virksomhed notere handler i CSD’ens system påvegne af en kunde. I Danmark har bankerne således adgang til og ansvar for at regi-strere individers eller virksomheders handler direkte i CSD’ens (VP Securities A/S) it-system. Dermed deles opgaverne (heraf såkaldte ”shared services”) mellem bankenog CSD’en.I seneste kompromisforslag er indsat en recital, hvor det understreges, at forordnin-gens outsourcingregler ikke er til hinder for, at medlemsstaterne i national lovgivningkan fastsætte at visse CSD-funktioner kan udøves af tredjeparter, fx banker. Kom-promisforslaget tager dog ikke højde for, hvorvidt ansvaret for udøvelsen af CSD-services kan deles mellem CSD’en og tredjeparten (shared services), hvilket kende-tegner modellen anvendt i de nordiske lande. Dette er en forudsætning for, at det dan-ske system vedr. enkeltinvestorkonti, jf. ovenfor, kan fortsætte.Krav til kapital og investeringspolitikDer stilles i Kommissionens forslag krav til, at CSD’en skal sikre sig både imod gene-relt forretningsmæssige og operationelle risici, fx systemnedbrud og medarbejderfejl,samt at CSD’en skal have en passende mængde kapital i forhold til de risici CSD’entager. Disse krav stilles blandt andet for at sikre at en CSD kan afvikles ordentligt, hvisden måtte blive nødlidende, da en sådan afvikling ellers kan være relateret til betyde-lige risici for den finansielle stabilitet.På samme baggrund stilles krav til hvilke typer af finansielle instrumenter CSD’en kaninvestere i, herunder at disse instrumenter skal være højlikvide og forbundet med lav

risiko. ESMA får i forslaget til opgave at definere, hvad højlikvide instrumenter er. Iforordningen er ikke fastsat eksempler på højlikvide aktiver.LovvalgForslaget indeholder en bestemmelse om hvilken lovgivning, der finder anvendelse påde ejendomsretlige aspekter i forhold til et værdipapir i en CSD. Det vil som udgangs-punkt være lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, dvs. hvor værdipapiret opbe-vares. Hvis en konto anvendes til afvikling i et værdipapirafviklingssystem, afgøres deejendomsretlige aspekter efter den lovgivning, der finder anvendelse på værdipapiraf-viklingssystemet.I forslaget er der indsat en bestemmelse om, at en CSD skal tilbyde at have fortegnel-ser og konti, som gør en deltager i stand til at skelne mellem hvilke værdipapirer, somdeltagerens enkelte kunder har. Dette skal styrke gennemsigtigheden i forbindelsemed de ejendomsretlige aspekter styret i lovvalgbestemmelsen.Fri adgang til udstedelse, links og adgang mellem infrastrukturvirksomhederneForslaget indeholder endvidere regler om adgangen for en udsteder af værdipapirer tilfrit at vælge hvilken CSD inden for EU, der skal forestå udstedelsen. På denne mådekan et tysk aktieselskab i princippet vælge at få udstedt sine aktier gennem en danskCSD, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt, fx fordi der potentielt er flest købere tilaktien i Danmark.Der foreslås endvidere regler om en CSD’s ret til at få et link til en anden CSD. Et linkmellem CSD’er gør det muligt at opbevare et værdipapir i en anden CSD end denCSD, hvorigennem det er udstedt. Der eksisterer i dag allerede en del af denne typesamarbejder mellem CSD’er, men det er på aftalebasis.Endelig foreslås der regler om en CSD’s ret til at få adgang til de øvrige markedsinfra-strukturvirksomheder, dvs. markedspladser og CCP’er, hvilket ifølge Kommissionen ernødvendigt, hvis markedet skal åbnes. Hvis en dansk investor køber et værdipapir påen markedsplads i Frankrig og ønsker at opbevare papiret i fx en dansk CSD, kan detkun lade sig gøre, hvis der er en forbindelse mellem de involverede infrastrukturvirk-somheder.SanktionerKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal vedtage bestemmelser om, at der kanindføres administrative sanktioner og andre reaktioner ved overtrædelse af forordningen.Sanktionsregimet forventes ændret af formandskabet, således at det følger de overord-nede linjer i andre forslag, herunder markedsmisbrugsforslaget (MAR) og kapitalkravdi-rektivet (CRD IV).Tilpasning af direktiv om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssy-stemerEndelig indebærer forslaget en ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i beta-lingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, for så vidt angår de beføjelser, der i for-bindelse med oprettelsen i 2011 af de europæiske tilsynsmyndigheder er tillagt ESMA irelation til værdipapirafviklingssystemer, der er registreret i henhold til direktiv 98/26/EF,og som fremover skal anmeldes til ESMA i stedet for til Kommissionen.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i Traktaten om Europæi-ske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget følger den almindelige beslutningspro-cedure efter artikel 294 i TEUF, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.

NærhedsprincippetForslaget har hovedsagelig til formål at gøre det europæiske værdipapirmarked meresikkert og effektivt. Det er Kommissionens vurdering, at dette kræver en koordineret EU-indsats, idet der i al væsentlighed er tale om grænseoverskridende forhold. Hvis det over-lades til de enkelte medlemsstater at gennemføre lokale foranstaltninger til forbedring afværdipapirmarkedet, vil effekten af sådanne foranstaltninger efter Kommissionens vurde-ring sandsynligvis være meget lav i en grænseoverskridende sammenhæng.En EU-indsats er efter Kommissionens vurdering endvidere berettiget på grund afCSD’ernes systemiske karakter samt deres øgede interaktion i Europa. Ifølge Kommissi-onen er visse aspekter af de identificerede problemer omfattet af den gældende fælles-skabsret. Det drejer sig fx om direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, direkti-vet om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelseDen 4. februar 2013 vedtog Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetæ-re anliggender (ECON) udkast til ændringer til CSD-forordningen udarbejdet på bag-grund af en rapport af ordføreren Kay Swinburne (UK/EPP).I udkastet foreslås, at kravet om, at værdipapirer skal udstedes i elektronisk form skalgælde allerede fra 1. januar 2015 for alle nyudstedte værdipapirer og fra 1. januar2020 for alle andre værdipapirer, i modsætning til Rådet og Kommissionen der arbej-der med 2020 for begge områder.Parlamentets forslag åbnes der desuden op for, at en værdipapircentral kan udøvebanklignende accessorisk virksomhed som oplistet i forordningen indenfor rammerneaf den samme juridiske enhed værdipapircentralens kerneaktiviteter bliver udøvetindenfor. Dette kan dog ske under forudsætning af, at værdipapircentralen er god-kendt efter reglerne for bankvirksomhed og under krav om skærpede kapitalkrav.Endelig foreslår Parlamentet krav om, at en allerede godkendt værdipapircentral, skalunderrette dens kompetente myndighed, såfremt den ønsker at udvide dens ikke-banktilknyttede accessoriske virksomhed eller etablere link med en anden værdipapircen-tral. I de tilfælde, hvor værdipapircentralen ønsker at udøve anden accessorisk virk-somhed ud over de typer, der specifikt er oplistet i forordningen eller etablere links,der indebærer en højere risiko, skal dette godkendes af dens kompetente myndighed.Forslaget fra Parlamentet indeholder endvidere forslag vedr. shared services og for-slag om, at en værdipapircentral skal tilbyde dens medlemmer valget mellem samle-konti og enkeltinvestorkonti.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældende i med-lemslandene. Der vil med forordningen være tale om en betydelig udvidelse af regel-sættet for driften af en CSD i Danmark. Den danske model med individuelle depoter(enkeltinvestorkonto) kan bibeholdes med formandskabets kompromisforslag.Gældende dansk ret på området er lov om værdipapirhandel m.v., hvor en værdipa-pircentral i dag er omfattet af lovens fællesbestemmelser i kapitel 3 samt lovens afsnitIII om clearing, afvikling og finansiel sikkerhedsstillelse m.v. og afsnit IV om registre-ring. Endelig gælder lovens afsnit V om fondsråd og tilsyn og afsnit VI om straffebe-stemmelser m.v.

Forslaget vil medføre et behov for at tilpasse lov om værdipapirhandel m.v., således atloven ikke indeholder regler, der strider imod forordningen. De gældende danskeregler om tilladelse til at drive virksomhed som værdipapircentral vil fx skulleophæves. Forslaget vil i praksis betyde mere detaljerede krav til CSD’er end i dengældende lov om værdipapirhandel. Kommissionens forslag indeholder således fxregler om godkendelse af og tilsyn med CSD’er.Der indføres desuden et europæiskpas, således at en CSD, der er godkendt i henhold til forordningen i én medlemsstat,kan åbne en filial i en anden medlemsstat eller udbyde serviceydelser fra hjemlandetdirekte i en anden medlemsstat.Kommissionens forslag om at harmonisere afviklingsperioden for værdipapirtransakti-oner i hele EU, således at perioden fastsættes til to dage efter handelsdagen (såkaldtT+2) er en stramning i forhold til den danske model, hvor kravet i dag er T+3.Statsfinansielle konsekvenserForslaget forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. For detførste indeholder forslaget øgede tilsynsforpligtelser for Finanstilsynet nationalt, samtkrav om øget koordinering på europæisk plan. For det andet forventes forslaget atmedføre en del lovarbejde både i forhold til at bidrage til arbejdet med udvikling afdelegerede retsakter i EU og i forhold til at gennemføre forordningen i dansk lovgiv-ning.Forslaget vil derfor kunne medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. Udgif-terne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor derikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.Forordningen har ingen virkninger for EU-budgettet og dermed for det danske bidraghertil.Samfundsøkonomiske konsekvenserMed forslaget fastsættes fælleseuropæiske minimumskrav til værdipapircentralersøkonomiske grundlag og økonomiske aktiviteter. På den baggrund forventes forslagetat bidrage til den finansielle stabilitet. I det omfang forslaget understøtter en højeregrad af finansiel stabilitet, vil forslaget kunne have positive samfundsøkonomiske kon-sekvenser.Forslaget vil samlet set kunne fremme værdipapirudstedernes evne til at rejse kapital oginvestorernes evne til at placere deres midler mere sikkert og omkostningseffektivt medvæsentlige fordele for økonomien.HøringKommissionens forslag til forordning har været i høring i EU-specialudvalget for den fi-nansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Der henvises til grund- ognærhedsnotat af 12. december, hvor høringssvarene fremgår.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grund- og nærhedsnotat af 30. maj 2012 til Folketingets Europaud-valg.HoldningRegeringens holdning

Regeringen støtter generelt forslaget om at regulere området for afvikling af handel medværdipapirer og for værdipapircentraler (CSD’er) med henblik på at forbedre vilkårene forgrænseoverskridende værdipapirhandel, da det på længere sigt forventes at medførebedre forhold for investorer og lettere adgang for virksomheder til at rejse kapital.Regeringen lægger vægt på og arbejder for, at det nationalt fortsat skal være muligt formarkedsdeltagerne at have konti i en værdipapircentral på enkeltinvestorniveau, såledesat det eksisterende system i bl.a. det danske VP Securities A/S kan bevares. På dennemåde kan ejerne af de enkelte værdipapirer let identificeres, såfremt et pengeinstitutkommer i problemer. Regeringen er tilfreds med, at dette kan rummes inden for formand-skabets kompromisforslag.Regeringen vil arbejde for, at en værdipapircentral i videst muligt omfang ikke skal haveadgang til at påtage sig kreditrisici i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandel, dasådanne risici i sidste ende kan påvirke stabiliteten i værdipapirafviklingssystemet. I trådhermed indebærer formandskabets seneste kompromisforslag, at dekreditrisici, som enCSD påtager sig, skal minimeres.Regeringen vil endelig arbejde for, at der fastsættes regler om en værdipapircentralsoutsourcing af opgaver til tredjepart, hvor der tages udgangspunkt i det almindeligt gæl-dende princip om, at ansvaret ikke kan outsources.Regeringen støtter formandskabets forslag om, at afviklingsperioden for værdipapirtrans-aktioner fastsættes til to dage efter handelsdagen (T+2), samt at det skal være muligt ataftale kortere afviklingsperioder køber og sælger imellem.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det regeringens opfattelse, atmedlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sanktioner i relati-on til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sanktioner i henhold tilmedlemsstaternes nationale lovgivning. Regeringen vil derfor – som i forbindelse medforhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og ændringen af kapitalkravsdi-rektivet (CRD IV) – lægge vægt på valgfrihed mellem administrative og strafferetligesanktioner.Andre landes holdningLandene støtter generelt formålet med forslaget om at øge sikkerheden i forbindelse medafviklingen af værdipapirhandler og en fælles europæisk regulering af værdipapircentra-ler. Der er endnu en række udeståender. Særligt udestår spørgsmålet om og i hvilketomfang, en CSD skal have adgang til at drive bankvirksomhed parallelt. Desuden ude-står spørgsmålet om, hvordan man skal formulere reglerne om den relevante nationa-le lovgivning, der skal finde anvendelse på de ejendomsretlige aspekter i forhold til etværdipapir i en CSD.

Dagsordenspunkt 12: Kommissionens forslag til forordning om europæiskedemografiske statistikkerKOM(2011) 903ResuméFormålet med Kommissionens forslag om europæiske demografiske statistikker er atetablere fælles rammer for en systematisk udarbejdelse af europæiske demografiskestatistikker vedrørende befolkningens størrelse og sammensætning samt vitale hæn-delser, såsom fødsler og dødsfald. Oplysningerne skal bruges til at tilrettelægge,overvåge og evaluere en række EU-politikker. Derudover lægges der op til indsamlingaf et harmoniseret årligt befolkningstal, der kan lægges til grund for medlemsstaternesfremtidige stemmevægte i EU-systemet.BaggrundKommissionen fremsatte den 20. december 2011 forslag til forordning om europæiskedemografiske statistikker. Den danske version af forslaget blev modtaget i DanmarksFaste Repræsentation ved EU den 17. januar 2012.Det irske formandskab ønsker forud for indledningen af trialogforhandlinger med Eu-ropa-Parlamentet at indhente medlemsstaternes tilslutning til det foreliggende kom-promisforslag, som blev indgået i rådsarbejdsgruppen for statistik under det danskeformandskab.IndholdFormålet med Kommissionens forslag er at etablere en fælles ramme for opgørelse afdemografisk statistik om befolkningens størrelse og sammensætning samt om dennesvitale hændelser, såsom fødsler og dødsfald.Kommissionens forslag lægger op til, at medlemsstaterne skal levere statistik til brugfor to forskellige formål.Formål 1: Medlemsstaterne skal levere detaljeret statistik om befolkningensstørrelse og sammensætning samt om dennes vitale hændelser på nationaltog regionalt niveau. I Kommissionens forslag defineres befolkningen som per-14soner med ’sædvanlig bopæl’ i en medlemsstat pr. 1. januar i et givent år .Der lægges op til, at den detaljerede statistik om befolkningen udarbejdes påbaggrund af ’sædvanlig bopæl’. I forslaget delegeres det til Kommissionen atfastsætte hvilke variable, der skal leveres statistik på via gennemførelsesbefø-jelse.Formål 2: Ifølge artikel 4 i Kommissionens forslag skal der desuden en gangårligt leveres et samlet befolkningstal på nationalt niveau til brug for medlems-staternes fremtidige stemmevægte, der vil få virkning fra d. 1. november 2014.Til dette formål skal der leveres befolkningstal, som bygger på ’sædvanlig bo-pæl’ og ikke personernes ’registreret bopæl’. I dansk sammenhæng er ’regi-steret bopæl’ den bopæl, hvormed befolkningen er registreret i CPR og somlægges til grund for befolkningstallet.

forslaget op for, at leveringen af disse oplysninger kan ske på ’registreret bopæl’, dvs.på baggrund af registerdata. Samtidig præciserer kompromisforslaget - modsat Kom-missionens forslag - hvilke variable medlemsstaterne skal levere statistik på.Af hensyn til sammenligneligheden indebærer formandskabets kompromisforslag ved-rørende formål 2, at den statistik, der årligt skal leveres om det samlede befolkningstaltil brug for medlemsstaternes stemmevægte i EU-systemet, skal leveres på grundlagaf ’sædvanlig bopæl’. Dog åbnes der for, at opgørelsen af befolkningstallet gerne måestimeres med udgangspunkt i ’registreret bopæl’, således at man på grundlag herafestimerer den forskel, der måtte være mellem ’registreret bopæl’ og ’sædvanlig bo-pæl’.HjemmelsgrundlagForordningsforslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fæl-lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efterden almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.NærhedsprincippetKommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre kvalitetog sammenlignelighed.Der åbnes for, at medlemsstaterne udarbejder statistikkerne gennem brug af nationalekilder og fremgangsmåder under hensynstagen til, at de valgte datakilder og den valg-te metodologi er i overensstemmelse med fælles definitioner. Det vurderes således, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr. procedu-ren om almindelig lovgivning.Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender har fremsat ændringsforslag tilforordningsforslaget, og Europa-Parlamentet har d. 18. april 2013 tiltrådt disse somgrundlag for trialogforhandlingerne. Blandt de 23 fremsatte ændringsforslag er devæsentligste knyttet til formål 1: 1) Der lægges op til, at opgørelsen af befolkningensstørrelse og sammensætning samt dennes vitale hændelser på regionalt og nationaltniveau skal baseres på ’sædvanlig bopæl’, med mulighed for at estimere disse pågrundlag af ’registreret bopæl’. Dette vil påføre de registerbaserede medlemsstater,herunder Danmark, betragtelige meromkostninger. 2) Det foreslås, på linje med kom-promisforslaget, præciseret i forordningen hvilke variable, der skal leveres, frem for atdelegere denne beføjelse til Kommissionen gennem gennemførelsesbeføjelser.Med hensyn til formål 2 vedrørende udarbejdelsen af et årligt befolkningstal til brug formedlemsstaternes stemmevægte fastholdes princippet om, at dette skal leveres pågrundlag af ’sædvanlig bopæl’. Dog åbnes for – modsat Kommissionens forslag – at’sædvanlig bopæl’ må estimeres med udgangspunkt i ’registreret bopæl’.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforGældende dansk lovgivning på området er:Lov om Danmarks Statistik.

Statsfinansielle konsekvenserVedtages formandskabetskompromisforslag, der åbner for at basere statistikken på’registreret bopæl’, vil forslaget ikke få statsfinansielle konsekvenser. Derimod vilKommissionens og Europa-Parlamentets forslag om at basere statistikken om befolk-ningens størrelse og sammensætning samt dennes vitale hændelser på nationalt ogregionalt niveau (formål 1) på grundlag af ’sædvanlig bopæl’ indebære væsentligemeromkostninger som følge af behovet for en grundlæggende omlægning af de nu-værende produktionsmetoder i Danmark. Der er ikke foretaget et skøn over de kon-krete meromkostninger.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringDer er ikke gennemført høring af forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningDanmark kan tilslutte sig formandskabets kompromisforslag, der giver mulighed for atbenytte registerdata, da det vurderes, at være den mest hensigtsmæssige metode.Vedrørende den statistik, der skal leveres til formål 1, har Danmark arbejdet for, atstatistik om befolkningens størrelse og sammensætning samt dennes vitale hændel-ser på nationalt og regionalt niveau kan leveres på baggrund af registerdata, dvs.’registreret bopæl’, uden at disse skal omregnes til ’sædvanlig bopæl’. Formandska-bets kompromisforslagimødekommer Danmarks ønske om, at det i forordningen spe-cificeres hvilke oplysninger, der skal leveres på regionalt og nationalt niveau.Vedrørende den statistik, der skal leveres til formål 2, kan Danmark tilslutte sig, at denopgørelse, der årligt skal leveres om den samlede befolkning på nationalt niveau, tilbrug formedlemsstaternes fremtidige stemmevægte i EU-systemet, skal leveres på’sædvanlig bopæl’, idet kompromisforslaget åbner for, at disse må estimeres pågrundlag af den ’registrerede bopæl’.Andre landes holdningMed undtagelse af et enkelt medlemsland har alle medlemsstater i rådsarbejdsgrup-pen for statistik tilsluttet sig formandskabets kompromisforslag.