ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 24: Udkast til lovforslag om om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. (Ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med fastsættelse af referencerenter m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

1.I§ 1indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:»Stk. 14.Kapitel 20 d finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der bidrager som stillere tilfastsættelse af danske og udenlandske referencerenter.«Stk. 14-16 bliver herefter til stk. 15-17.2.I§ 5, stk. 1,indsættes somnr. 28:»28)Referencerente:En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en rækkeuafhængige stilleres individuelle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og somdanner grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutterog disses kunder.«3.I§ 77 a, stk. 1, nr. 6,ændres »stk. 1 eller 3« til: »stk. 1 eller 4«.4.§ 124, stk. 5,ændres »end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1« til: »i form af et tillæg til detsolvenskrav, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til hvilken typekapital, der skal opfylde tillægget«.5.I§ 144, stk. 1,ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«.6.I§ 225, stk. 1,ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«.7.I§ 225indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Et pengeinstitut eller realkreditinstitut der opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2, men ikkeopfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skal iværksætte denødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet

at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kanforlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findespåkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuellesolvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, hvis instituttet ikke foretager de nødvendigeforanstaltninger.«Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.8.I§ 225, stk. 3,som bliver stk. 4, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.9.I§ 225, stk. 4og5,som bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«.10.Efter § 343 r indsættes før afsnit XI:»Afsnit X dFastsættelse af referencerenterKapitel 20 dFastsættelse af referencerenter§ 343 s.Ved fastsættelsen af referencerenter, jf. dog stk. 5, skal stillerne sikre, at rammerne forfastsættelsen er betryggende for kreditinstitutter og disses kunder.Stk. 2.Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager tilfastsættelsen af referencerenter.Stk. 3.Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af referencerenter erbetryggende, jf. stk. 1, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller m.v.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte tilsyn, herunder om kravtil dokumentation, udarbejdelse af retningslinjer, gennemførelse af kontroller, og ekstern revisionm.v.Stk. 5.Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på Danmarks Nationalbanks fastsættelse af referencerenter,herunder fastsættelsen af T/N-renten.Tilsyn§ 343 t.Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 347, stk. 1-4, om fastsættelsen afreferencerenter, til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den EuropæiskeBanktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den EuropæiskeTilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den EuropæiskeVærdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, atmodtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«11.I§ 373, stk. 2,indsættes efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«: »§ 343 s, stk. 1,«.§2I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som senestændret ved § 4 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændring:

1. IndledningPå baggrund af erfaringerne med flere pengeinstitutters forløb og sammenbrud har Finanstilsynetgennemført en række tiltag blandt andet en stramning af nedskrivningsreglerne med virkning fra 2.kvartal 2012. I lyset af en stramning af nedskrivningsreglerne foreslås det som et yderligere tiltag atgennemføre en ny metode for beregning af solvensbehov – en såkaldt 8+-metode – hvorsolvensbehovet beregnes som 8 pct. af de risikovægtede poster med tillæg på de områder, hvor detenkelte institut har særlige risici. Ændringen af modellen sker ved en ændring af vejledning omtilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. En overgang til denne metode for beregning afsolvensbehov vil for nogle institutter indebære en stramning af kravene til institutternessolvensbehov i forhold til de gældende regler. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigtsamtidig at sondre mellem et »hårdt« og et »blødt« krav i håndhævelsen af kapitalkravene, hvoroverskridelse af et »hårdt« (men lavere) krav ligesom i dag medfører, at Finanstilsynet inddragerinstituttets tilladelse, mens overskridelse af det »bløde« (og højere) krav vil blive ledsaget af kravom iværksættelse af foranstaltninger, herunder relevante dispositionsbegrænsende tiltag, over forinstituttet, såsom krav om iværksættelse af genopretningsplaner, som kan indeholde elementersåsom salg af filialer, fusion m.v. Denne mere tålmodige tilgang over for disse institutter medførerfor det første, at institutterne får tid til at reetablere kapitalgrundlaget, men sikrer tillige et længeretidsrum, inden Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen og giver derved mere tid til at finde løsningeruden inddragelse af Finansiel Stabilitet A/S. Det er afgørende, at institutterne ikke får lov til atfortsætte i et længere tidsrum uden at iværksætte genopretning til større skade og tab for indskyderog kreditorer m.v. Det foreslås derfor ved nærværende lovforslag, at Finanstilsynet kan reagere vedudstedelse af tilsynsreaktioner og i sidste ende inddrage tilladelsen, hvis der ikke er fremdrift ikapitalgenopretningen m.v. Dette er endvidere i overensstemmelse med aktstykke 181, som blevtiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 7. september 2011, og som udmønter dele af aftalen om enrække konsolideringsinitiativer, som blev indgået den 25. august 2011 mellem regeringen, Venstre,

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance, hvorefter »Finanstilsynet viltilrettelægge sine arbejdsgange med henblik på at sikre, at tiltag til at forberede en overtagelse afnødlidende pengeinstitut iværksættes tidligst muligt og så vidt muligt i god tid, inden der gives fristtil retablering af kapitalen«.Lovforslaget vedrører tilsyn med fastsættelse af referencerenter. Lovforslaget tager sit afsæt iErhvervs- og Vækstministeriets redegørelse om CIBOR fra september 2012.Med lovforslaget fastsættes, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelse afreferencerenter er betryggende, herunder at stillerne af renten på tilstrækkelig vis kan redegøre forde forhold, der ligger til grund for indberetninger til referencerenterne.Finanstilsynet bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om tilsynet. Herunder atkreditinstitutter, der bidrager til at stille såvel danske som udenlandske referencerenter, skal havepassende forretningsgange for indberetning til referencerenter og en betryggende metode forfastsættelsen. Herudover skal stillerne kunne dokumentere ændringerne i indberetningerne tilreferencerenter, eksempelvis ved at der dagligt føres en samlet logbog over ændringerne iindberetningerne til referencerenter, samt hvilke overvejelser der ligger bag indberetningen. Derindføres desuden mulighed for sanktioner, hvis stilleren af referencerenten ikke lever op til sineforpligtelser.2. Lovforslagets indhold2.1 Ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav, herunder Finanstilsynets mulighed for at fastsætterisikotillæg med dispositionsbegrænsende virkning2.1.1. Gældende retI henhold til § 124 i lov om finansiel virksomhed skal kreditinstitutters bestyrelse og direktion påbaggrund af instituttets risikoprofil opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Opgørelsen ernærmere beskrevet i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov.Vejledningen beskriver Finanstilsynets praksis for vurdering af solvensbehovet med henblik på atskabe gennemsigtighed om Finanstilsynets arbejde i forbindelse med inspektioner m.v.Udgangspunktet for Finanstilsynets nuværende vejledning er den såkaldte sandsynlighedsmetode,men vejledningen beskriver også den såkaldte kreditreservationsmetode. I forbindelse medinspektioner m.v. anvender Finanstilsynet typisk begge metoder til opgørelse af solvensbehovet,men institutterne har i vid udstrækning metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet, så længeresultatet giver et retvisende billede af solvensbehovet.§ 225 i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet en pligt til at inddrage tilladelsen sompengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, hviskapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansiel virksomhed ikke er opfyldt inden for en afFinanstilsynet fastsat frist. Opfyldelsen gælder både kravet til solvens og minimumskapital. Dergælder endvidere supplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital, som kan forlænges.2.1.2. Baggrunden for forslaget og lovforslagets indholdErfaringen fra navnlig de kriseramte pengeinstitutter har været, at det vil være hensigtsmæssigt delsat skifte til en mere enstrenget vejledningstekst med udgangspunkt i kreditreservationsmodellen.Institutterne vil således blive vejledt til at følge den anviste metode, men der vil fortsat være en

mulighed for at anvende alternative metoder. Desuden foreslås en mere generel anvendelse af 8+-tilgangen, hvor der med udgangspunkt i minimumssolvenskravet på de 8 pct. alene gives tillæg forsærlige risici ud over normal risikopåtagning i pengeinstitutter; ikke kun på kreditområdet, som deter tilfældet i dag, men også på de øvrige risikotyper. Ændringen af modellen gennemføres ved enændring af vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. Anvendelse af 8+-modellenvurderes samtidig at være mere internationalt konform. I de nordiske lande indgår »bufferkravet«typisk som et »add-on« til 8 pct.-kravet. Dertil kommer, at det individuelle solvensbehov, somligger udover de 8 pct., ikke nødvendigvis er bindende for institutterne, dvs. ikke nødvendigvis etkrav hvis manglende efterlevelse betyder, at de nationale myndigheder inddrager instituttetstilladelse. Det forhold, at det ikke alene er kreditrisici, der gives tillæg for i en generel 8+-tilgangmen også andre over-normale risici, betyder, at et metodeskift til 8+-metoden inden for dennuværende solvensbehovsramme indebærer en stramning af kravene til institutternes solvensbehov iforhold til de nugældende regler. Samtidig foreslås en mere tålmodig tilgang over for pressedeinstitutter, som derved får tid til at reetablere kapitalgrundlaget. Den ændrede model skal ses isammenhæng med den nævnte stramning af nedskrivningsreglerne. Med den nye tilgang tilopgørelse af solvensbehov vurderes det hensigtsmæssigt samtidig at introducere en sondringmellem et »hårdt« og et »blødt« krav i håndhævelsen af kapitalkravene, hvor overskridelse af det»hårde« (men lave) krav fortsat vil medføre inddragelse af tilladelsen, mens overskridelse af det»bløde« (og højere) krav vil give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte dispositionsbegrænsendetiltag og iværksætte en række tilsynsprocesser. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet kan stillekrav til hvilken type kapital, der skal benyttes til at opfylde tillægget til 8 pct.-kravet.Den foreslåede tilgang medfører, at Finanstilsynet kan gribe ind på et tidligere tidspunkt, idetFinanstilsynet kan følge de institutter, der bryder det »bløde« kapitalkrav, tæt. Med en størretålmodighed er det vurderingen, at der for disse institutter tilvejebringes bedre muligheder for at fårettet op på forretningen. Samtidig gives et større manøvrerum inden eventuel inddragelse afinstituttets tilladelse, hvilket giver bedre tid til at finde løsninger uden inddragelse af FinansielStabilitet A/S. Samtidig er det afgørende, at institutter ikke får lov til at fortsætte i et længeretidsrum uden at iværksætte genopretning, da dette ellers vil kunne medføre større skade og tab forindskydere og kreditorer. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet fortsat på ethvert tidspunkt harmulighed for at reagere med påbud m.v. og i sidste ende inddrage tilladelsen, selvom solvenskravetpå 8 pct. er opfyldt, hvis Finanstilsynet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig fremdrift ikapitalgenopretning m.v., nødvendige tiltag ikke iværksættes eller genopretningsplaner ikkevurderes realistiske at gennemføre. Modellen afbalancerer på den ene side hensynet til beskyttelseaf indskydere og kreditorer, der tilsiger en umiddelbar reaktion ved brud på kapitalkravene og påden anden side, at nødlidende institutter har mulighed for at gennemføre en genopretning.Sager om fastsættelse af foranstaltninger vil som udgangspunkt skulle forelægges Det FinansielleRåd. Påbud truffet af Det Finansielle Råd vil som udgangspunkt skulle offentliggøres, hvorvedaktionærer, kunder m.v. bliver bekendt med situationen. Offentliggørelse skal imidlertid ikke ske,hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet eller efterforskningsmæssige hensyntaler imod offentliggørelse, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføregenopretning reelt umuliggøres Efter bekendtgørelse om finansielle virksomheders oginvesteringsforeninger m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden oginvesteringsforeningen (offentliggørelsesbekendtgørelsen) skal redegørelser udarbejdet afFinanstilsynet bl.a. efter hver inspektion offentliggøres. På tilsvarende måde som ved afgørelsertruffet af Det Finansielle Råd skal der ikke ske offentliggørelse i situationer, hvor det efterFinanstilsynets vurdering vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks.

hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres, eller hvisefterforskningsmæssige hensyn taler imod.Efter bekendtgørelse om kapitaldækning skal institutter offentliggøre oplysninger omsolvensbehovet kvartalsvis eller halvårligt. Bekendtgørelsen indeholder en række undtagelser tiloffentliggørelsespligten. Institutterne kan bl.a. undlade at offentliggøre oplysningerne, hvis deninformation, som formidles, må betragtes som fortrolig, eller hvis offentliggørelse af oplysningernevil medføre uforholdsmæssig stor skade på institutternes konkurrenceevne, herunder f.eks. hvisinstituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres. Institutterne kan ikkeudsætte offentliggørelsen, hvis dette vil kunne vildlede offentligheden, og instituttet ikke kan sikre,at oplysningerne behandles fortroligt.Såfremt virksomheden efter de børsretlige regler skal udsende en selskabsmeddelelse, skaloffentliggørelse efter de ovenfor nævnte regler afvente selskabsmeddelelsen.I overensstemmelse med gældende ret vil der fortsat ved brud på solvenskravet ogminimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed blive fastsat en frist ioverensstemmelse med kriterierne i § 225, stk. 4, jf. stk. 1, til at finde en løsning for instituttet, udenat det foreslåede § 225, stk. 2, finder anvendelse. Hvis instituttet ikke finder en løsning indenfristens udløb, inddrages tilladelsen.2.2. Tilsyn med fastsættelse af referencerenter2.2.1. Gældende retDer har ikke tidligere været et offentligt tilsyn med fastsættelsen af referencerenter.Kvalitetssikringen af CIBOR har været varetaget af pengemarkedskomitéen under Finansrådet.Efter at Danmarks Nationalbank trådte ud af samarbejdet om CIBOR-fastsættelsen i april 2011, harder ikke været nogen myndighedsdeltagelse i komitéens møder eller ført nogen anden form foroffentligt tilsyn. Pengemarkedskomitéens medlemmer er ikke offentlige på nuværende tidspunkt.De udgøres af eksperter fra fem af de CIBOR-stillende banker (dog ikke CIBOR-stillerne selv), ogkomitéen mødes efter behov.2.2.2. Baggrunden for forslagetCIBOR er beregnede renter baseret på såkaldte stilleres individuelle indberetninger.Indberetningerne skal i henhold til de af Finansrådet fastsatte retningslinjer udtrykke den rente,hvortil banken er villig til at udlåne danske kroner for en aftalt periode på op til et år til en ”primebank” på usikret basis.CIBOR lider af det grundlæggende problem, at markedet for usikrede lån mellem pengeinstitutterefter finanskrisen stort set er faldet bort. Det er således ikke muligt at teste CIBOR-rentens niveaumod faktiske handler. Det er dog muligt at vurdere CIBOR-rentens udvikling i forhold til andrerenter og sammenligne denne udvikling med udlandet.CIBOR anvendes især i kontrakter kreditinstitutterne imellem, men også i pengeinstitutternes,realkreditinstitutternesogandrefinansiellevirksomhedersmellemværendermederhvervsvirksomheder og husholdninger. Det er derfor af samfundsmæssig interesse, at CIBOR-renten fastsættes retvisende, og at der er tillid til renterne. Derfor indføres der et offentligt tilsynmed referencerenterne.

I Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelse fra september 2012 kunne det konstateres, at CIBOR-systemet har en række svagheder, herunder at systemet ikke længere er markedsbaseret, og atbankernes procedurer og egenkontrol har været utilstrækkelig. Endelig var det vanskeligt at afgøre,om CIBOR-renten har været retvisende eller ej i perioder tilbage i tiden.For at genskabe tilliden til referencerentesystemet, som spiller en væsentlig rolle i det samledefinansieringssystem, er der derfor behov for, at der bliver strammet op gennem følgende treinitiativer:1. Etablering af en markedsbaseret supplerende referencerente (CITA)2. Offentligt tilsyn med referencerenter og skærpede regler3. Gennemgang af bankernes interne materiale.Erhvervs- og Vækstministeriet har derfor indgået en aftale med Finansrådet, Realkreditrådet ogRealkreditforeningen. Aftalen indebærer, at Finansrådet etablerer en markedsbaseret supplerendereferencerente pr. 1. januar 2013, som baseres på CITA-renteswaps. Samtidig har de finansielleorganisationers medlemmer, der tilbyder lån baseret på CIBOR, givet tilsagn om, at de også viltilbyde lån baseret på CITA. Sektoren vil endvidere tilbyde kunder med lån knyttet til CIBOR atlægge om til lån, som ikke er baseret på CIBORDet offentlige tilsyn med referencerenter forestås af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal føre tilsynmed, at rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende, herunder at stillerne af rentenpå tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger til grund for indberetninger tilreferencerenterne.Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan indsamle materiale, som vedrører forhold, der liggertilbage i tiden. Såfremt Finanstilsynet i deres tilsyn efter de nye regler bliver opmærksom påforhold, der giver anledning til mistanke om en overtrædelse af eksempelvis konkurrenceloven ellerstraffeloven, overdrages sagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller politiet.Finanstilsynet får de nødvendige sanktionsmuligheder for at sikre, at bankerne overholderretningslinjer for good governance og for redegørelse af forhold bag indberetninger.2.2.3. Lovforslagets indholdDer er behov for et offentligt tilsyn for at genskabe tilliden til CIBOR og sikre en stærkere kontrolmed både CIBOR-fastsættelsen og fastsættelsen af øvrige relevante referencerenter. På denbaggrund fastsættes det med lovforslaget, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med rammerne forfastsættelse af referencerenter. Det bemærkes samtidig, at der også i visse andre lande indføresmyndighedstilsyn med fastsættelsen af referencerenter.Tilsynet vil være et tilsyn med de processer der foregår i kreditinstitutterne i forbindelse medfastsættelse af referencerenter, herunder f.eks. CIBOR, CITA og Swap referencerente. Hvis deroprettes andre referencerenter, som er omfattet af lovens definition, vil disse også være underlagtFinanstilsynets tilsyn. Finanstilsynets tilsyn vil således ikke være et tilsyn med det faktuellereferencerenteniveau, som i vidt omfang vil være baseret på et skøn baseret på det underliggendemarked, men i stedet et procesorienteret tilsyn.

Finanstilsynet vil derfor med lovforslaget blive tildelt en række beføjelser, der skal sikremuligheden for et effektivt tilsyn. Tilsynet med fastsættelsen af referencerenter vil bl.a. indebære ettilsyn med, at danske kreditinstitutter på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger tilgrund for deres indberetninger til såvel danske som udenlandske referencerenter, herunder enbeskrivelse af den metode som ligger til grund for den indberettede rente, samt et tilsyn medkreditinstitutternes governance-forhold relateret til deres indberetning til fastsættelsen afreferencerenter.Finanstilsynet kan i henhold til § 347 i lov om finansiel virksomhed allerede indhente oplysningerhos finansielle virksomheder m.v. omfattet af loven, hvis disse er nødvendige for tilsynetsvirksomhed. Med lovforslaget udvides dette til også at gælde i relation til tilsynet med fastsættelseaf referencerenter og Finanstilsynets arbejde hermed. Med lovforslaget udvides dette desuden tilogså at gælde indhentelse af oplysninger til brug for videregivelse til for eksempel ECB og deeuropæiske tilsynsmyndigheder. De almindelige regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. finderanvendelse på alle oplysninger Finanstilsynet har vedrørende fastsættelse af referencerenter.Hvis Finanstilsynet eksempelvis vurderer, at en indberetning til fastsættelse af en referencerenteikke kan forklares ud fra den beskrevne metode og dokumentation, eventuelt i form af tilhørendelogbog over daglige ændringer, eller hvis indberetningen ligger langt fra fixingen, eller handler,som kan observeres i markedet, kan Finanstilsynet indlede en dialog med stilleren afreferencerenten med henblik på at få forklaret indberetningen.Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet bemyndiges til at udstede nærmere regler omtilsynsforpligtelsen. Således kan der i bekendtgørelse opstilles mere detaljerede rammer omkringtilsynet med fastsættelsen af referencerenterne. Bemyndigelsen indebærer, at Finanstilsynet kanopstille, hvilke krav der skal gælde for stillerne af referencerenter. Kravene skal sikre at stillerne hartilstrækkelige forretningsgange og kontrol med opgørelsen, herunder opgørelsesmetoden inklusivede subjektive og objektive elementer, der indgår heri.Det vil endvidere fremgå af bekendtgørelsen, at stillerne på daglig basis skal kunne dokumenterehvilke overvejelser, der ligger til grund for, at de indberettede referencerenter og eventuelleafvigelser fra den beskrevne metode, eventuelt i form af en logbog. Dokumentationen skal såledesindeholde subjektive betragtninger som eksempelvis bankens risikovillighed og vurdering aflikviditetssituationen (hvis denne ikke er objektiv) og redegøre for eventuelle afvigelser mellemstillerens indberetninger til de forskellige referencerenter.Med lovforslaget foreslås desuden, at Finanstilsynet får mulighed for at indsamle materiale, somvedrører forhold der ligger tilbage i tiden, således at Finanstilsynet bliver i stand til at udføre ethelhedsorienteret tilsyn i relation til om rammerne for fastsættelse af referencerenter erbetryggende. Indsamlet materiale vedrørende forhold tilbage i tiden vil også kunne indgå i ogdermed bidrage til at danne et fuldt og helt billede af en evt. straffesag om overtrædelse af denfremtidige lovgivning. Finanstilsynet får dog ikke med lovforslaget mulighed for at håndhæve enovertrædelse af lovgivning, som ikke var gældende på daværende tidspunkt.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[De økonomiske konsekvenser vil blive finansieret via afgifter fra branchen.

Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med fastsættelsen af referencerenter. Dette vil medføre etforøget ressourceforbrug for Finanstilsynet. De økonomiske konsekvenser anslås til 2 årsværk tilFinanstilsynet.Tilførslen af 2 årsværk til Finanstilsynet vil ske gennem forhøjelser af den årlige afgift forvirksomheder under tilsyn.De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regioner.]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[Etableringen af et tilsyn med fastsættelsen af referencerenter forventes at have administrative ogøkonomiske konsekvenser for de kreditinstitutter, der er stillere af referencerenter. Det vil kræveressourcer at opstille, beskrive og dokumentere en metode til fastsættelsen af referencerenten og tilat udarbejde forretningsgange. Det vil desuden dagligt kræve ressourcer at have den fornødnedokumentation, eventuelt i form af en logbog.Konsekvenserne vurderes umiddelbart at være af mindre omfang.De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenserfor erhvervslivet.][Forelægges for TER]5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenDet er vurderingen, at en solvensbehovsmodel baseret på et »blødt« kapitalkrav, der fungerer somen »buffer« oven på minimumskapitalkravet, er foreneligt med rammerne i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber(CRR) og forslagtilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhedsom kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter,forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (CRD IV) for søjle 2, derligeledes muliggør kapitalkrav for risici, som ikke allerede er omfattet af CRR. Hertil kommer, atmodellen er forenelig med indfasningen af de nye krav i form af både kapitalbevaringsbuffer ogkontracyklisk kapitalbuffer. Efter denne model bygger CRD IV-kapitalbuffere oven på desolvenskrav (både det »hårde« og »bløde« kapitalkrav), der udmåles efter 8+-modellen.Herudover indeholder forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et regelsæt forgenopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådetsdirektiv 77/91/EØF og 82/891/EF, af direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,2007/36/EF og 2011/35/EF og af forordning (EU) nr. 1093/2010 krisehåndteringsdirektiv for

kreditinstitutter bl.a. styrkede regler om tidlig indgriben og krav om udarbejdelse afgenopretningsplaner i samarbejde med tilsynsmyndigheden. Elementer som derved er helt på linjemed den tilgang – og reaktionsmodel – som tilsynet forestiller sig skal praktiseres i en model, derindeholder mere »bløde« kapitalkrav.8. HøringAdvokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, DanskErhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, DanskInvestor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, DenDanske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- ogVækstministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet,Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Leasing,Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for UdenlandskeForsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter,Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre viaRigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-IntercapitalScandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S,Håndværksrådet,IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation(ISOBRO),InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet,Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, KommunernesLandsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen afforsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, LønmodtagernesDyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet forBørn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, ParcelhusejernesLandsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet,Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser,Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- ogIntegrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet,Søfartsstyrelsen,TelekommunikationsindustrieniDanmark,Transportministeriet,Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet ogØkonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til§ 1, stk. 14,fastslås, at det med dette lovforslags foreslåede kapitel 20 d i lov omfinansiel virksomhed finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der via indberetninger bidragersom stillere i forbindelse med fastsættelse af referencerenter. Kreditinstitutterne kan fungere somstillere både i forhold til fastsættelsen af danske og udenlandske referencerenter.Til nr. 2 (§ 5, stk. 1, nr. 28, i lov om finansiel virksomhed)I medfør af det foreslåede§ 5, stk. 1, nr. 28,indføres en definition af referencerenter.Referencerente er en rente, der beregnes på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelleindberetninger og som i henhold til aftale eller privatretlige regler, f.eks. Finansrådets regler omCIBOR, danner grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellemkreditinstitutter og disses kunder. CIBOR-, CITA- og SWAP referencerenterne vil eksempelvisvære omfattet af denne definition. Det bemærkes dog, at T/N-referencerenten, som er enomsætningsvægtet gennemsnitsrente beregnet af Danmarks Nationalbank, ikke med lovforslagetbliver underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. forslaget til § 343 s, stk. 5.Til nr. 3 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 77 a, stk. 1, nr. 6,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af,at der indsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)Efter den gældende § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutters ogrealkreditinstitutters bestyrelse og direktion sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital ogråder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelseaf en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici.Efter § 124, stk. 2, skal basiskapitalen mindst udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster(solvenskravet) og 5 mio. euro (minimumskapitalkravet). Finanstilsynet har i § 124, stk. 5, hjemmeltil at fastsætte et højere individuelt solvenskrav end 8 pct.-kravet.Opgørelsen af solvensbehovet er nærmere beskrevet i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkeligbasiskapital og solvensbehov. Vejledningen beskriver Finanstilsynets praksis for vurdering afsolvensbehovet med henblik på at skabe gennemsigtighed om Finanstilsynets arbejde i forbindelsemed inspektioner m.v. Der er i vid udstrækning metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet, sålænge resultatet giver et retvisende billede af solvensbehovet. Udgangspunktet for Finanstilsynetsnuværende vejledning er den såkaldte sandsynlighedsmetode. Metoden søger at kvantificerekapitalbehovet til dækning af alle risikotyper gennem opgørelse af det tab, som instituttet vil lide,hvis den enkelte risikotype udmønter sig i en mindre sandsynlig (og for instituttet negativ)hændelse. Sådanne hændelser inkluderer f.eks. store kredittab, svigtende indtjening og tab påværdipapirer. Vejledningen beskriver dog også den såkaldte kreditreservationsmetode, hvor dermodsat sandsynlighedsmetoden tages udgangspunkt i minimumssolvenskravet på 8 pct. af derisikovægtede poster som dækkende et instituts almindelige risici. Herefter gives der tillæg til de 8pct. for ekstraordinære risici, hvilket i praksis vil sige tillæg (kreditreservationer) for svage udlån. Iforbindelse med inspektioner m.v. anvender Finanstilsynet typisk begge metoder til opgørelse afsolvensbehovet. Det følger af bemærkninger til lov nr. 1383 af 20. december 2004 (L 64) og lov nr.

527 af 7. juni 2006 (L 197), at der i vid udstrækning er metodefrihed, og at der kan tagesudgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder.Erfaringen fra navnlig de kriseramte pengeinstitutter har dog været, at det vil være hensigtsmæssigtdels at skifte til en mere enstrenget vejledningstekst med udgangspunkt ikreditreservationsmodellen. Institutterne vil således blive vejledt til at følge den anviste metode,men der vil fortsat være en mulighed for at anvende alternative metoder. Desuden foreslås en meregenerel anvendelse af 8+-tilgangen, hvor der med udgangspunkt i minimumssolvenskravet på 8 pct.alene gives tillæg for alle væsentlige over-normale risici, ikke kun på kreditområdet, som det ertilfældet i dag, men også på de øvrige risikotyper. Udgangspunktet er således et »blødt« kapitalkrav,der bygger oven på de 8 pct., som er et »hårdt« kapitalkrav. I tillægget til de 8 pct. af derisikovægtede poster indgår flere risici, blandt andet kreditrisici, f.eks. svag kreditbonitet ogkoncentrationsrisiko, og kapitaltillæg for dels koncentration på store kunder og dels forkoncentration på brancher. Ændringen medfører, at Finanstilsynet ved fastsættelse af detindividuelle solvenskrav anvender 8+-metoden. Dette medfører, at Finanstilsynet fremover ikke harmetodefrihed.Ændringen af metoden til opgørelse af solvensbehov skal ses i lyset af, at Finanstilsynet i 2012 hargennemført en ændring af regnskabsreglerne, hvorved der er skabt større troværdighed ompengeinstitutternes opgjorte faktiske solvens og dermed langt større sikkerhed for, at der foretagestilstrækkelige nedskrivninger. Finanstilsynet kan altså have større tillid til, at der samlet set er detilstrækkelige reservationer på kreditområdet. Dermed er der grundlag for en model, der ogsåindeholder »bløde« kapitalkrav, hvor dele af kapitalkravet i første omgang »kun« erdispositionsbegrænsende, jf. bemærkningerne til den forslåede § 1, nr. 5 (lovforslagets § 225, stk.2). Det er dog klart, at Finanstilsynet i sådanne situationer også vil kunne påbyde instituttetkonkrete initiativer og i sidste ende inddrage instituttets tilladelse, selvom solvenskravet på 8 pct. eropfyldt, hvis ledelsen i instituttet ikke gør alt, hvad de kan, for at genoprette instituttets økonomiskesituation, eksempelvis ved manglende fremdrift i kapitalgenopretning m.v., de nødvendige tiltagikke iværksættes eller genopretningsplaner vurderes ikke at være realistiske. Finanstilsynetsanvendelse af 8+-metoden ændrer ikke på, at institutterne har metodefrihed ved opgørelsen afsolvensbehovet, så længe resultatet giver et retvisende billede af solvensbehovet.På baggrund af metodeændringen forslås det med ændringen af § 124, stk. 5, i lov om finansielvirksomhed, at Finanstilsynet kan bestemme hvilken type kapital, det enkelte institut skal benyttefor at opfylde tillægget (»bufferen«). Ved anvendelsen af bestemmelsen er det ikke afgørende,hvorvidt instituttet er nødlidende. Finanstilsynet foretager en konkret og individuel vurdering af detenkelte instituts forhold, men udgangspunktet vil være, at Finanstilsynet vil stille krav om, at kravetskal opfyldes ved egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital, andelskapital eller garantkapital(»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sineaktiviteter på trods af yderligere tab. Dette svarer endvidere til kravene til »buffere« i forslag tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut ogom tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber oginvesteringsselskaber i et finansielt konglomerat (CRD IV) og er i overensstemmelse med sigtet idirektivet om en generel styrkelse af kapitalkvaliteten og den egentlige kernekapital i institutterne.Til nr. 5 (§ 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af§ 144, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at derindsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 6 (§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 225, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at derindsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 7 (§ 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Efter den gældende § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutters ogrealkreditinstitutters bestyrelse og direktion sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital ogråder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelseaf en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici.Efter den gældende § 124, stk. 2, skal basiskapitalen mindst udgøre 8 pct. af de risikovægtedeposter (solvenskravet) og 5 mio. euro (minimumskapitalkravet). Finanstilsynet kan med hjemmel i§ 124, stk. 5, fastsætte et højere individuelt solvensbehov end 8 pct.-kravet.Den gældende § 225 i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet pligt til at inddragetilladelsensompengeinstitut,realkreditinstitut,fondsmæglerselskaberoginvesteringsforvaltningsselskaber, hvis kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansielvirksomhed ikke er opfyldt. Opfyldelsen gælder både kravet til solvens og minimumskapital. Dergælder endvidere supplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital, som kan forlænges.Som anført i bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 124, stk. 5, i lov om finansielvirksomhed tages der ved 8+-modellen udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af derisikovægtede poster. De normale risici antages at være dækket af 8 pct.-kravet, hvorefter der skaltages stilling til, hvorvidt et institut har risici derudover, som nødvendiggør et tillæg isolvensbehovet. Udgangspunktet er således et »blødt« kapitalkrav, der bygger oven på de 8 pct.,som er et »hårdt« kapitalkrav. Det foreslås på den baggrund med det foreslåede§ 225, stk. 2, 1. pkt.,at et institut, der opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i § 124, stk.2, nr. 2, men som ikke overholder solvenskravet, som er fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skaliværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på at overholde dette solvenskrav. Detbetyder, at instituttet ved brud på det »bløde« kapitalkrav skal iværksætte en række foranstaltninger,herunder relevante dispositionsbegrænsende tiltag, med henblik på at sikre, at den nødvendige ellerden korrekte bufferkapacitet tilvejebringes. Instituttets ledelse skal således løbende væreopmærksom på, at det nødvendige og korrekte kapitalgrundlag er til stede.Det fremgår videre af det foreslåede§ 225, stk. 2, 2. pkt.,at Finanstilsynet i de tilfælde, hvorinstituttet opfylder solvenskravet og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, men Finanstilsynet harfastsat et højere solvenskrav i medfør af § 124, stk. 5, kan påbyde instituttet at foretage denødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Ved meddelelse af påbud omat instituttet skal foretage sådanne foranstaltninger, kan Finanstilsynet iværksætte en rækketilsynsprocesser og begrænsninger på instituttets dispositionsfrihed med henblik på at tilvejebringeden nødvendige eller den korrekte bufferkapacitet. Disse tilsynsprocesser kan f.eks. være, atinstituttet skal indsende og iværksætte en genoprettelsesplan. En genoprettelsesplan kan blandtandet indeholde elementer såsom tegning af ny kapital, salg af filialer, salg af udlån eller fusionmed et stærkere institut eller lignende. Instituttet kan ligeledes blandt andet modtage et forbud moddividendebetalinger og forbud mod betaling af renter på hybrid kernekapital eller modtage et forbud

mod indfrielse af basiskapital (såvel kernekapitalelementer som supplerende lånekapital).Finanstilsynet kan i den forbindelse f.eks. vælge at indhente en erklæring fra ledelsen, som ikke ertidsbegrænset, hvoraf det fremgår, at ledelsen vil indstille til generalforsamlingen, at der ikke skalske udbyttebetaling. Samtidig kan Finanstilsynet kræve, at instituttet foretager de nødvendigeorganisatoriske og ledelsesmæssige ændringer m.v.Det er formålet med forslaget, at Finanstilsynet kan følge de institutter, som ikke opfylder det»bløde« kapitalkrav, tæt. Det er dermed en forudsætning, at institutterne ikke får lov til at fortsættefor længe uden at iværksætte genopretning til større skade og tab for indskydere og kreditorer m.v.Hvis instituttet ikke får rettet op på kapitalsituationen, vil Finanstilsynets reaktion gradvist blivehårdere således, at tilsynsreaktionerne eskaleres, eksempelvis i form af påbud eller ved i sidste endeat inddrage tilladelsen. Finanstilsynet har i den forbindelse mulighed for løbende under processen atpåbyde instituttet at iværksætte andre eller yderligere foranstaltninger samt at justere på alleredemeddelte foranstaltninger, hvis den konkrete situation og instituttets forhold kræver det.Finanstilsynet kan således tilbagekalde tilladelsen, selvom 8 pct.-kravet er opfyldt, hvis der ikke erfremdrift i kapitalgenopretningen m.v., nødvendige tiltag ikke iværksættes ellergenopretningsplaner ikke vurderes realistiske at gennemføre.Det fremgår af det forslåedestk. 2, 4. pkt.,at Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 tilopfyldelse af det i § 124, stk. 5, nævnte kapitalkrav, hvis instituttet ikke foretager de nødvendigeforanstaltninger, herunder hvis de nødvendige foranstaltninger ikke opfyldes inden for en afFinanstilsynet fastsat frist.De i bestemmelsen nævnte frister fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde entilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet vil ved fastsættelse af fristerne tagehensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Ved fastsættelse af tidsfristerne er detafgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen forindskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt underhensyntagen til de nævnte kriterier.I overensstemmelse med gældende ret fastsætter Finanstilsynet ved brud på solvenskravet ogminimumskapitalkravet en (kortere) frist i overensstemmelse med kriterierne i § 225, stk. 4, i lovom finansiel virksomhed til at finde en løsning for instituttet, uden at § 225, stk. 2, finderanvendelse. I modsat fald inddrager Finanstilsynet instituttets tilladelse.Muligheden for at iværksætte en række tilsynsprocesser og dispositionsbegrænsninger er enbevægelse væk fra den nuværende lovgivning, hvor institutter, der ikke har den tilstrækkeligekapital, får inddraget tilladelsen, i retning af noget mere gradvist med tidligere indgriben meddispositionsbegrænsninger m.v. Det er vurderingen, at dette vil være i overensstemmelse med CRDIV og CRR, hvor kapitalbevaringsbufferen og den modcykliske »buffer« heller ikke er »hårde«krav, der fører til, at et institut får inddraget tilladelsen. Det er endvidere i overensstemmelse medaktstykke 181, som blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 7. september 2011, og somudmønter dele af aftalen om en række konsolideringsinitiativer, som blev indgået den 25. august2011.Sager om fastsættelse af foranstaltninger vil som udgangspunkt skulle forelægges Det FinansielleRåd, jf. den foreslåede § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Påbud truffet af Det FinansielleRåd vil som udgangspunkt skulle offentliggøres, jf. den foreslåede § 354 a i lov om finansiel

virksomhed, hvorved aktionærer, kunder m.v. bliver bekendt med situationen. Offentliggørelse skalimidlertid ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet ellerefterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, herunder f.eks. hvis instituttetsmuligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres.Efter offentliggørelsesbekendtgørelsen skal Finanstilsynet efter hver inspektion udarbejder en kortredegørelse med Finanstilsynets vurdering af instituttet, herunder de væsentligste påbud, påtaler ogrisikooplysninger. Redegørelsen offentliggøres af institutterne og Finanstilsynet i nævnterækkefølge. Bekendtgørelsen indebærer tillige, at Finanstilsynet udarbejder en redegørelse for depåbud, påtaler og risikooplysninger, der gives mellem inspektioner, og som vurderes at være afvæsentlig betydning for instituttets kunder, indskydere, øvrige kreditorer m.v., som ligeledes skaloffentliggøres. Ligesom ved afgørelser truffet af Det Finansielle Råd skal der ikke skeoffentliggørelse i situationer, hvor det efter Finanstilsynets vurdering vil medføre uforholdsmæssigstor skade for instituttet, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretningreelt umuliggøres, eller hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod.Efter bekendtgørelse om kapitaldækning skal institutter offentliggøre oplysninger omsolvensbehovet kvartalsvis eller halvårligt. Bekendtgørelsen indeholder en række undtagelser tiloffentliggørelsespligten. Institutterne kan bl.a. undlade at offentliggøre oplysningerne, hvis deninformation, som formidles, må betragtes som fortrolig, eller hvis offentliggørelse af oplysningernevil medføre uforholdsmæssig stor skade på institutternes konkurrenceevne, herunder f.eks. hvisinstituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres. Institutterne kan ikkeudsætte offentliggørelsen, hvis dette vil kunne vildlede offentligheden, og instituttet ikke kan sikre,at oplysningerne behandles fortroligt.Såfremt virksomheden efter de børsretlige regler skal udsende en selskabsmeddelelse, skaloffentliggørelse efter de ovenfor nævnte regler afvente selskabsmeddelelsen.Til nr. 8 (§ 225, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 225, stk. 3,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at derindsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 9 (§ 225, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 225, stk. 4,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at derindsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 10 (§§ 343 s og 343 t, i lov om finansiel virksomhed)§ 343 sMed den foreslåede indsættelse af§ 343 s, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed fastslås, at stillerneaf referencerenter skal sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutterne ogdisses kunder.Med forslagetsstk. 2foreslås, at der ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der vedindberetninger til en beregner bidrager til fastsættelsen af referencerenter.Det foreslås endvidere medstk. 3,at Finanstilsynet skal føre tilsyn med kreditinstitutternesfastsættelse af referencerenter. Således skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at rammerne forfastsættelsen er betryggende, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller.

Tilsynet vil være et tilsyn med de processer, der foregår i kreditinstitutterne i forbindelse medfastsættelse af referencerenter, herunder f.eks. CIBOR-, CITA- og SWAP referencerenterne. Detbemærkes dog, at T/N-referencerenten, som er en omsætningsvægtet gennemsnitsrente beregnet afDanmarks Nationalbank, ikke med lovforslaget bliver underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. forslagettilstk. 5.Hvis der oprettes andre referencerenter, vil indberetningerne til fastsættelsen af disse også væreunderlagt Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynets tilsyn vil ikke være et tilsyn med det faktuellereferencerenteniveau, som i vidt omfang vil være baseret på et skøn baseret på det underliggendemarked, men i stedet et procesorienteret tilsyn, der kan medvirke til at sikre, at rammerne forfastsættelsen er betryggende.Finanstilsynet fører tilsyn med de kreditinstitutter, der agerer som stillere i forbindelse medfastsættelse af referencerenterne. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der vedindberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter.Finanstilsynet vil med lovforslaget blive tildelt en række beføjelser, der skal sikre muligheden for eteffektivt tilsyn.Tilsynet vil bl.a. indebære et tilsyn med, at danske kreditinstitutter på tilstrækkelig vis kan redegørefor de forhold, der ligger til grund for deres indberetninger til såvel danske som udenlandskereferencerenter. Desuden skal der føres tilsyn med, at de metoder, herunder de forretningsgange ogeventuelle nødvendige it-systemer, som ligger til grund for den indberettede rente, er til stede iinstitutterne og kan fungere på betryggende vis. Endelig skal der føres tilsyn medkreditinstitutternes governance-forhold, herunder særligt i forhold til funktionsadskillelse og internekontroller, relateret til deres indberetning til fastsættelsen af referencerenter. Yderligere vil tilsynetindebære en vurdering og undersøgelse af de forudsætninger stilleren anvender som grundlag forindberetningerne, herunder eksempelvis stillerens og/eller branchens forståelse af ”prime bank” oghvorledes disse er dokumenteret. Opremsningen er eksempler på, hvad tilsynsvirksomheden kanomfatte, men den er ikke udtømmende.Hvis Finanstilsynet i sit tilsyn vurderer, at en udvikling i referencerenten ikke umiddelbart kanforklares eller vurderes at være afvigende, kan Finanstilsynet på anmodning indhente indberetningeraf referencerenterne og yderligere oplysninger evt. i form af tilhørende logbog fra en eller flerestillere af referencerenten med henblik på at få forklaret de indberetninger, som ligger til grund forreferencerenten.

fastsættelsen af referencerenten og øvrig information om f.eks. den finansielle virksomheds egnehandelspositioner, som refererer til referencerenter.Det vil i bekendtgørelsen blive reguleret, at alle danske kreditinstitutter, der fungerer som stillere afreferencerenter, skal have dennes eksterne revision til at foretage en gennemgang af fastsættelsen ogudarbejde rapport herom til brug for Finanstilsynets tilsyn hermed.Det vil endvidere fremgå af bekendtgørelsen, at stillerne på daglig basis skal kunne dokumenterehvilke overvejelser, der ligger til grund for daglige ændringer i de indberettede referencerenter,herunder om der er forhold som kun influerer på enkelte af referencerenterne eller som bevirker atindberetningen afviger fra den beskrevne metode. Dette kan eksempelvis ske ved at virksomhedenfører en logbog, som indeholder oversigt over ændringerne i indberetningerne og subjektivebetragtninger som eksempelvis bankens risikovillighed, forventninger til markedsudvikling ogvurdering af likviditetssituationen (hvis denne ikke er objektiv). På forespørgsel skaldokumentationen fremvises til Finanstilsynet, jf. forslaget til § 343 t.§ 343 tMed forslaget til§ 343 ti lov om finansiel virksomhed følger, at Finanstilsynet kan indhenteoplysninger efter § 347, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed om fastsættelsen af referencerenter,til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, DetEuropæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- ogArbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedsamt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behovherfor til varetagelsen af deres opgaver. § 347, stk. 6, finder også anvendelse på indhentelse afoplysninger vedrørende fastsættelse af referencerenter.Yderligere følger, at de generelle regler om tilsyn med finansielle virksomheder finder anvendelsepå Finanstilsynets tilsyn med fastsættelsen af referencerenter. Det betyder bl.a., at Finanstilsynetpåser, at reglerne overholdes, at Det Finansielle Råd får kompetence til at behandle sagervedrørende fastsættelse af referencerenter, og at Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg hosstillere af referencerenter. Herudover finder bestemmelserne om Finanstilsynets tavshedspligt,lovens særlige partsbegreb, reglerne om udstedelse af påbud, og offentliggørelse også anvendelsefor stillere af referencerenter. Således finder § 354 i lov om finansiel virksomhed omFinanstilsynets mulighed for videregivelse af oplysninger også anvendelse på tilsynet medfastsættelsen af referencerenter, uanset om oplysningerne er indhentet i medfør af § 347 eller § 343t.Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger fra stillere af referencerenter, som skønnes nødvendigefor Finanstilsynets virksomhed. Med forslaget følger, at Finanstilsynet kan få adgang til stillere afreferencerenter med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Denneadgang kan tilvejebringes uden brug af retskendelse, mod behørig legitimation.Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundloven § 72om boligens ukrænkelighed. Finanstilsynet har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang tilforretningslokaler. I tilfælde, hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets forretningslokalebefinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med dennebestemmelse. Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomheds forretningslokaler udenretskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er

Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at Finansiel Stabilitet A/S skal ledes af en bestyrelse bestående af op til 7medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Efter den gældende bestemmelse har bestyrelsenskulle bestå af 7 medlemmer.Med ændringen skabes den fleksibilitet, som nødvendiggøres af selskabets særlige funktion somafviklingsselskab for nødlidende pengeinstitutter med deraf stigende og faldendeforretningsomfang. Selskabets nuværende bestyrelse består af 6 medlemmer. Med den foreslåedeændring kan bestyrelsens størrelse på 6 medlemmer opretholdes ved et uændret forretningsomfang.Til § 3Til nr. 1 (§ 20, stk. 4)Bestemmelsen i § 20, stk. 4, indeholder en bestemmelse om ophøret af efterladtes ret til erstatningfor tab af forsørger.Ved lov nr. 1587 af 20. december 2006 blev § 20 i arbejdsskadesikringsloven omformuleret ikonsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen. Formålet med ændringen var atpræcisere, at modtageren havde ret til erstatningen frem til pågældende fik ret til folkepension.Ved en beklagelig fejl fik bestemmelsen en forkert affattelse, der nu genoprettes ved dette forslag,der præciserer, at det er den efterladtes overgang til folkepension, der er ophørstidspunktet forerstatningen for tab af forsørger.

Til § 4Det foreslås medstk. 1,at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2013, med undtagelse aflovforslaget § 1, nr. 3-9, jf. forslagets stk. 2.Med lovforslaget får Finanstilsynet mulighed for at indsamle materiale, som vedrører forhold derligger tilbage i tiden, således at Finanstilsynet bliver i stand til at udføre et helhedsorienteret tilsyn irelation til om rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende. Indsamlet materialevedrørende forhold tilbage i tiden vil også kunne indgå i og dermed bidrage til at danne et fuldt oghelt billede af en evt. straffesag om overtrædelse af den fremtidige lovgivning. Finanstilsynet fårdog ikke med lovforslaget mulighed for at håndhæve en overtrædelse af lovgivning, som ikke vargældende på daværende tidspunkt.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10,vil Finanstilsynet med lovforslaget kunne kræve alle oplysninger fra danske kreditinstitutter, derbidrager til fastsættelsen af referencerenter. Med forslaget følger, at Finanstilsynet kan få adgang tilstillere af referencerenter med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.Denne adgang kan tilvejebringes uden brug af retskendelse, mod behørig legitimation. Dette gælderogså i relation til indhentelse af materiale, som vedrører forhold der ligger tilbage i tiden.Finanstilsynet vil således kunne indhente oplysninger, der ligger tilbage i tiden, fra de danskekreditinstitutter, der har bidraget som stillere til fastsættelse af danske og udenlandskereferencerenter, dvs. også fra danske kreditinstitutter som ikke på ikrafttrædelsestidspunktet erstillere til danske eller udenlandske referencerenter.Finanstilsynet vil derfor kunne indhente oplysninger om historiske indberetninger samt oplysninger,der ligger tilbage i tiden, til belysning af, hvilke rammer kreditinstitutterne har haft for fastsættelseaf referencerenter, herunder hvilken metode, der har ligget til grund for den indberettede rente.Finanstilsynet kan med denne mulighed foretage en vurdering af referencerentens tidligereudvikling med henblik på at kunne identificere, hvilke markedstendenser og subjektive vurderingernuværende og tidligere stillere har anvendt som grundlag for indberetninger til referencerentertilbage i tiden, herunder hvilke ændringer i markedsforhold eller andet, som tidligere har medførtovervejelser om eller faktiske ændringer i stillernes indberetninger.