ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 229: EU-note om status for bankunionen

SammenfatningRådet og Europa-Parlamentet er nu ved at være enige om første fase iEU’s planlagte bankunion –et fælles europæisk banktilsynunder ECB.EU-landenes økonomi- og finansministre måtte på det uformelle økofin-rådsmøde i Dublin den 12. april (af hensyn til Tyskland) erklære, at manvil arbejde konstruktivt for traktatændringer i den forbindelse.Kommissionen forventes i juni at fremlægge forslag til en fælles europæ-iskgenopretnings- og afviklingsmekanisme,som udgør næste fase ibankunionen. Også en sådan fælles europæisk afviklingsmekanismemener Tyskland dog vil kræve ændringer af EU’s traktatgrundlag.Endelig ser det ud til, at der er lange udsigter til en egentlig fælles euro-pæiskindskudsgarantiordning.

finansielt, som det er tilfældet for landene i eurozonen. Kommissionen vurde-rer, at det indtil nu har kostet skatteyderne i EU over 4,5 billioner euro at red-de nødlidende banker.Forslaget om etableringen af en bankunion blev bakket op af eurolandene pået topmøde den 29. juni 2012, hvor man blev enige om at indføre en formfor fælles tilsynsmekanisme for den europæiske banksektor. På Det Europæ-iske Råds møde anmodede de 27 EU-landes stats- og regeringschefer efter-følgende Kommissionen om snarest at fremlægge et forslag om fælles til-synsmekanisme, ligesom man bad formanden for Det Europæiske Råd om atudarbejde en rapport om oprettelsen af en bankunion samt på lidt længeresigt en finanspolitisk union og økonomisk union mellem eurolandene.Kommissionen fremlagde allerede den 12. september 2012 et forslag til en1køreplan for oprettelsen af bankunionen bestående af tre komponenter. Fordet første foreslås det, at EU-landene overfører tilsynet med banker på euro-pæisk niveau til en fællestilsynsmyndighedunder Den Europæiske Cen-tralbank (ECB). Derudover skal der efterfølgende oprettes en fælles europæ-iskbankafviklingsmekanismesamt en fælles europæiskindskudsgaranti-ordning.Selve udmøntningen af Kommissionens køreplan skal dog først vedtages afRådet og Europa-Parlamentet gennem europæisk lovgivning, hvilket plan-lægges at ske over flere etaper i løbet af 2013-2014.Status for dette lovgivningsarbejde vil blive gennemgået i det følgende.

II. Fælles europæisk banktilsynAllerede i september 2012 fremlagde Kommissionen forslag til EU-lovgivning,2om oprettelsen af det fælles banktilsyn under ECB som første skridt i etable-ringen af bankunionen. Dette skete i form af to forslag til forordning om hen-holdsvis etablering af et fælles banktilsyn under ECB og ændring af forordning1093/2010 om den europæiske banktilsynsmyndighed EBA – Kom(2012)511og Kom(2012)512 af 12. september 2012.Ifølge Kommissionens forslag om banktilsynet skal ECB i fremtiden have an-svar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i eurozonen samt kreditinstitut-ter i de ikke-eurolande, som frivilligt beslutter at deltage i tilsynet.

ECB får ansvar for at føre tilsyn med omkring 6000 banker. ECB vil føre direk-te tilsyn med alle banker, hvis aktiver udgør mere end 30 mia. euro eller mereend 20 pct. af hjemlandets BNP, mens mindre kreditinstitutter som udgangs-punkt overvåges af de nationale tilsyn. ECB kan dog til enhver tid beslutte atovervåge disse mindre banker.Kommissionen foreslår mere konkret, at der overdrages en række væsentligetilsynsbeføjelser til ECB, så den kan foretage alle nødvendige undersøgelser,herunder kontrol på stedet, godkendelse og fratagelse af kreditinstitutterslicenser, afsættelse af kreditinstitutters bestyrelsesmedlemmer, tilsyn medkapitalkrav og likviditet samt muligheden for at pålægge bøder og tvangsbø-der ved brud på disse krav.Ifølge Kommissionens forslag skal ECB udføre sine opgaver i samarbejdemed de nationale tilsyn, men det er ECB, som får det endelige ansvar oginstruktionsbeføjelser over for de nationale tilsyn.Kommissionens forslag til forordning om en revision af EBA’s beføjelser be-grænser sig til en justering af beføjelserne for at tage hensyn til overdragelsenaf tilsynsbeføjelser til ECB. Det drejer sig bl.a. om procedurer for bindendemægling, krisestyring samt EBA’s afstemningsregler. Det sker gennem enrevision af forordning 1093/2010 om den europæiske banktilsynsmyndighedEBA, som således er nært knyttet til forslaget om oprettelsen af tilsynet.Aftale på pladsKommissionens forslag ventes formelt vedtaget af Rådet og Europa-3Parlamentet inden sommerferien .Der blev således indgået foreløbig en politisk aftale den 19. marts mellem detirske formandskab og Europa-Parlamentet om de to forslag, som siden januar2013 været genstand for intense trialogforhandlinger - selvom Europa-Parlamentet formelt set kun er høringsberettiget i forhold til forslaget om det”fælles banktilsyn”, mens forslaget om justering af EBA’s beføjelser vedtagesefter den ”almindelige lovgivningsprocedure”.Aftalen indebærer bl.a., at Europa-Parlamentet får en stærkere rolle i forholdtil at føre parlamentarisk kontrol med banktilsynet – herunder i forbindelsemed udpegningen af formand og næstformand for tilsynsrådet, som er detorgan i ECB, der skal står for udførelsen af ECB’s tilsynsopgaver.

Det er aftalt, at det fælles banktilsyn skal være på plads senest et år efterforordningens ikrafttræden.Alle ikke-eurolande kan tilslutte sig det fælles banktilsyn i ECB og være re-præsenteret i tilsynsrådet, hvis man har indgået en aftale om ”tæt samarbej-de” med ECB.Storbritannien, Tjekkiet og Sverige har indtil videre meddelt, at man ikke øn-4sker at deltage i tilsynet , mens Danmark endnu ikke har taget stilling til delta-gelse. Det vil, ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt, først ske, når vi harklarhed over hele bankunionspakken og kan se, om det er i Danmarks inte-resse at være med.Ifølge the Wall Street Journal den 12. april har den tyske regering desudenmeddelt, at man endnu ikke er tilfredse med kompromiset mellem det irskeformandskab og Europa-Parlamentet. Der er navnlig brug for tre ting:1) Traktatændring så der er en bedre adskillelse mellem ECB’s tilsyns-opgaver og de monetære opgaver2) Nationale parlamenter skal have ret til at stille spørgsmål og få svarfra Tilsynet3) Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet skal have mulighed for atbede ECB om at afskedige tilsynets næstformand, ligesom det allere-de kan ske med formanden.De 27 EU-landes økonomi- og finansministre vedtog på denne baggrund enerklæring på det uformelle økofinrådsmøde i Dublin den 12. april, hvori de påvegne af medlemsstaterne erklærede, at de er klar til at arbejde konstruktivtpå forslag til traktatændring i overensstemmelse med artikel 48 i TEUF.III. Fælles europæisk bankafviklingIfølge Kommissionens køreplan er næste skridt i EU’s bankunion oprettelsenaf et fælleseuropæisk system forafvikling af nødlidende banker,som skalsikre, at beslutninger om afviklingen af bankerne kan træffes hurtigt, upartiskog i alles fælles interesse.EU-landenes stats- og regeringschefer opfordrede på Det Europæiske Rådsmøde i december 2012 Kommissionen til at fremlægge et nyt lovforslag i løbetaf 2013 til etableringen af en fælles europæisk afviklingsmekanisme for delande, som deltager i tilsynsmekanismen. Ifølge Kommissionen skal det nye

system for afvikling af banker bl.a. bestå af en central europæisk afviklings-5myndighed samt en fælles europæisk afviklingsfond .Afviklingsmekanismen bør ifølge Stats- og regeringscheferne finansieres afden finansielle sektor selv. Dog skal der etableres en passende og effektiv”bagstopperordning” i form af offentlige midler. For at beskytte skatteyderneskal bagstopperen være finanspolitisk neutral på mellemlang sigt ved, at mankan hente pengene ind igen ved hjælp af efterfølgende afgifter på den finan-sielle sektor.Kommissionen forventer at fremlægge forslaget i løbet af juni 2013.Ifølge Financial Times annoncerede Tysklands finansminister, WolfgangSchäuble, dog for nyligt under det uformelle økofinrådsmøde i Dublin den 12.-13. april, at Tyskland ikke kan gå med til oprettelsen af en fælles europæiskafviklingsmekanisme uden ændringer af EU’s traktatgrundlag.EU er dog allerede i gang med at fastsætte en tilnærmelse af de nationaleregler om genopretning og afvikling af banker. Kommissionen fremsatte såle-des allerede den 6. juni 2012 et direktivforslag, som sigter på at skabe fælles6rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse og afvikling af banker. Forsla-get indeholder bl.a. muligheden for nedskrivning af tilgodehavender for ban-kernes aktionærer og kreditorer for at finansiere en ordnet afvikling (såkaldt“bail-in”) og dermed reducere risikoen for, at de offentlige finanser påføresomkostninger ved kriser i den finansielle sektor.Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Økonomiskeog Monetære anliggender i april 2013 og på plenarmøde i september. Kom-missionen har opfordret Rådet til snarest at nå til enighed om forslaget.Danmark har sammen med Tyskland, Finland og Holland fremsat et fællesforslag om at fremrykke implementeringsdatoen for bail-in, hvorved dette red-skab kan træde i kraft samtidig med direktivets øvrige bestemmelser i 2015og ikke først i 2018.Det Europæiske Råd opfordrede den 13.-14. december 2012 Rådet og Par-lamentet til at vedtage forslaget senest inden juni 2013.IV. Fælles europæisk indskydergarantiordningEndelig ønsker Kommissionen på lang sigt også, at EU opretter en egentligfælles europæisk indskudsgarantiordning, som kan erstatte EU-landenesnationale indskydergarantiordninger. Dette vil ifølge Kommissionen være den

mest omkostningseffektive løsning, som vil kunne spare administrationsom-kostninger i størrelsesordenen 40 mio. euro.Hvornår et sådant forslag vil blive fremsat vides ikke, men ifølge Kommissio-nen vil den foretage en nærmere undersøgelse af mulighederne herfor i løbet7af 2014 . Spørgsmålet er dog, hvor stor opbakning et sådant forslag har i deenkelte EU-lande. Forslaget nævnes således overhovedet ikke i Van Rom-puy’s rapport fra december 2012, som ellers skuer helt frem til tiden efter2014.Inden et sådant forslag fremsættes, skal EU dog først vedtage det forslag omindskudsgarantiordninger, som Kommissionen fremsatte den 12. juli 2010.Forslaget sigter bl.a. på at gøre det obligatorisk for pengeinstitutter at væretilsluttet en indskudsgarantiordning. Med forslaget fastholdes dækningsni-veauet på 100.000 euro, som blev vedtaget i marts 2009 under finanskrisen.EU-landene blev her pålagt at øge dækningsniveauet fra 20.000 euro til100.000 euro inden udgangen af 2010 for ifølge Kommissionen at sikre ind-skydernes tillid til den finansielle sektor.Derudover vil kontohaverne få refunderet deres penge hurtigere, så de allere-de har krav på at dem udbetalt i løbet af syv dage.Forslaget er stadig under førstebehandling i både Rådet og Europa-Parlamentet, men synes dog at være gået i stå. Europa-Parlamentet vedtogsåledes i februar 2012 næsten 150 ændringsforslag og både den tyske For-bundsdag, Forbundsrådet, Sveriges Rigsdag og Folketinget har vedtagetbegrundede udtalelser om forslaget for at være i strid med nærhedsprincippet.Det Europæiske Råd opfordrede således den 13.-14. december 2012 Rådetog Europa-Parlamentet til at forsøge at nå til enighed om de nye regler senestinden juni 2013.