ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 22: Invitation til videokonference med Herman van Rompuy 4. december 2012 kl. 14.30

På Det Europæiske Råds møde i juni"blev formanden for Det Europæiske Råd opfordret til i tætsamarbejde med formanden for Kommissionen, formanden for Eurogruppen og formanden for ECBat udarbejde en specifik og tidsbunden køreplan for gennemførelsen af en egentlig Økonomisk ogMonetær Union".Denne foreløbige rapport til Det Europæiske Råd bygger i stor udstrækning påidéer og forslag, der kom til udtryk på en række bilaterale møder i september med alle EU'smedlemsstater og med Europa-Parlamentet og dets formand. Formålet med denne rapport er erfremhæve punkter, hvor der er overensstemmelse, og indkredse områder, der kræver yderligerearbejde, inden den endelige rapport forelægges i december.I henhold til traktaten har Unionen oprettet en økonomisk og monetær union, der har euroen somvaluta. Synspunkterne i denne rapport fokuserer på medlemsstaterne i euroområdet, da de står overfor særlige udfordringer i kraft af deres fælles valuta. Processen hen imod en dybere økonomisk ogmonetær union bør være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed og være i fuldoverensstemmelse med det indre marked i alle henseender.Rapporten fokuserer på de centrale byggesten, der blev identificeret i rapporten"Hen imod enegentlig Økonomisk og Monetær Union",som blev forelagt på Det Europæiske Råds møde i juni.

Den finansielle sektors integration i Den Europæiske Union er blevet uddybet betydeligt efterindførelsen af den fælles valuta. Tilsyn, krisestyring og afvikling af banker organiseres imidlertidfortsat på nationalt plan. Som følge heraf har manglen på fælles bankafviklingsværktøjer hindreteffektiv krisestyring og øget skatteydernes udgifter til støtte af den finansielle sektor og risiciene forden finansielle og finanspolitiske stabilitet. Krisen har fremkaldt en opsplitning af euroområdetsfinansielle marked, hvilket har indvirket negativt på kreditvilkårene. Som nævnt i de bilateralekonsultationer er etableringen af en integreret finansiel ramme nødvendig for at opnå en egentligøkonomisk og monetær union. En integreret finansiel ramme skal omfatte en fællestilsynsmyndighed, et fælles regelsæt for afvikling, der implementeres af en fællesafviklingsmyndighed, og nationale indskudsgarantiordninger, som bygger på fælles standarder.Fælles tilsynsmekanismeDen omfattende revision af lovgivningen, der blev gennemført i 2010, førte til oprettelsen af DetEuropæiske Finanstilsynssystem. De europæiske tilsynsmyndigheder, herunder Den EuropæiskeBanktilsynsmyndighed (EBA) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), harhovedsagelig haft koordinerende funktioner, mens væsentlige beslutningsbeføjelser er forblevet pånationale hænder. I nye forslag til retsakter, som Europa-Kommissionen har forelagt, foreslås detnu, at der inden for rammerne af Den Europæiske Centralbank oprettes en fælles tilsynsmekanisme,som dækker euroområdet og er åben for alle medlemsstater. Vedtagelsen af den fællestilsynsmekanisme prioriteres højt. I den forbindelse er der tre vigtige elementer: For det første skalder være en klar adskillelse af ECB's pengepolitik og tilsynsopgaver, for det andet skal der værebalance mellem rettigheder og forpligtelser for alle medlemsstater, der deltager i de nyetilsynsordninger, og for det tredje skal den nye fælles tilsynsmekanisme udvise passendeansvarlighed over for bl.a. Europa-Parlamentet.Den fælles tilsynsmekanisme bør fungere på en måde, der er helt i overensstemmelse med det indremarked. Derfor vil Den Europæiske Banktilsynsmyndighed bevare sin rolle og sit fokus påindførelse og sikring af gennemførelsen af et fælles regelsæt for at fastholde lige vilkår over heleEU. Den vil også fastholde sin rolle som mægler mellem de forskellige tilsynsmyndigheder. I denforbindelse skal EBA's afstemningsregler tilpasses for at sikre fair repræsentation og effektivbeslutningstagning i det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Endelig er det vigtigt, at dette centraliserede tilsyn muliggør gnidningsløs kontinuitet mellemmikro- og makroprudentiel politik og bidrager til at styrke ESRB's funktion.AfviklingEuropa-Kommissionen har allerede fremsat et forslag til direktiv om genopretning og afvikling,som vil sikre 1) anvendelse af bedste praksis og bedre bankafviklingsværktøjer for at beskytteskatteyderne (f.eks. bail in, oprettelse af brobanker osv.) og ii) sammenhæng i de nationaleordninger for at lette hjem-/værtsafviklinger og grænseoverskridende krisestyring. De nationaleafviklingsfonde, der foreslås i direktivet, vil også sikre, at afviklingsomkostningerne først ogfremmest afholdes af den private sektor.I en situation hvor tilsynet reelt flyttes til en fælles tilsynsmekanisme, kræves der en fællesafviklingsmyndighed med en passende bagstopperordning for at sikre, at afviklingsbeslutningertræffes hurtigt, upartisk og i alles interesse. I overgangsfasen og efter etableringen af en effektivfælles tilsynsmekanisme vil ESM have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte underoverholdelse af passende betingelser.IndskudsgarantimekanismerTroværdige indskudsgarantiordninger kan spille en vigtig forebyggende rolle for det finansiellesystems stabilitet. Lovgivningsforslaget om harmonisering af nationale indskudsgarantiordninger eret vigtigt skridt på vejen til at nå dette mål. Det indfører et stærkt generelt princip om, at disseordninger skal råde over tilstrækkelige midler i form af bidrag fra den finansielle sektor, samtidigmed at der sikres lige vilkår på tværs af forskellige ordninger.Overordnet set har oprettelsen af en integreret finansiel ramme store finanspolitiske, økonomiske ogpolitiske konsekvenser og kan derfor ikke ske, uden at der tages skridt til mere integreredefinanspolitiske og økonomiske rammer og større politisk ansvarlighed. Deling af risici ibanksektoren uden en mere effektiv finanspolitisk disciplin kunne i modsat fald føre til negativeincitamenter for staterne.

Krisen har understreget den store indbyrdes afhængighed mellem landene i og tilmed uden foreuroområdet. Den har vist, at de nationale budgetpolitikker er af afgørende fælles interesse. Detteviser nødvendigheden af at supplere den nuværende ramme for overvågning og samordning afbudgetpolitikkerne med en mere forudgående samordningsramme, som det foreslås i anden pakkeom økonomisk styring, og af gradvis at indføre en fuldt udbygget integreret budgetramme. Det vilsikre en sund budgetpolitik på nationalt niveau og EU-niveau og dermed bidrage til bæredygtigvækst og makroøkonomisk stabilitet.Andre valutaunioners historie viser, at der er forskellige metoder til gradvis at skabe enfinanspolitisk union. Graden af centralisering af budgetinstrumenter og ordningerne forfinanspolitisk solidaritet mod negative makroøkonomiske og finansielle stød veksler fra valutauniontil valutaunion. ØMU'ens særlige kendetegn berettiger til en specifik tilgang.Stærkere økonomisk styringPå kort sigt skal det prioriteres at fuldføre og gennemføre de nye skridt til stærkere økonomiskstyring. I de sidste par år er der vedtaget ("sixpack") eller indgået aftale om (traktaten om stabilitet,samordning og styring) betydelige forbedringer af de regelbaserede rammer for finanspolitikker iØMU'en med større fokus på forebyggelse af budgetubalancer, større vægt på gældsudvikling,bedre håndhævelsesmekanismer og nationalt ejerskab til EU-bestemmelser. De øvrige instrumentertil styrkelse af den finanspolitiske styring i euroområdet ("twopack"), som stadig er ilovgivningsprocessen, bør afsluttes hurtigst muligt og gennemføres fuldt ud. Denne nyestyringsramme vil give mulighed for forudgående samordning af euroområdets medlemsstatersårlige budgetter og forbedre overvågningen af dem, der er i finansielle vanskeligheder.Finanspolitisk kapacitetDet er imidlertid ikke tilstrækkeligt at styrke disciplinen alene. På længere sigt er der behov for atundersøge muligheden for at gå længere, end der er gjort med de nuværende foranstaltninger, for atstyrke den økonomiske styring ved gradvist at udvikle en finanspolitisk kapacitet for ØMU'en. Ensådan finanspolitisk kapacitet kan antage flere former, og forskellige muligheder vil skulleundersøges nærmere forud for Det Europæiske Råds møde i december.

Den vil understøtte nye finanspolitiske funktioner, som ikke er omfattet af den flerårige finansielleramme. Det vil skulle undersøges, hvordan denne kapacitet kan udvikles inden for rammerne af EUog dets institutioner.En af funktionerne ved en sådan ny finanspolitisk kapacitet kan være at lette tilpasningen tillandespecifikke stød ved at sørge for en vis absorptionsgrad på centralt niveau. I ØMU'en er dethovedsagligt pengepolitikken, der skal reagere på symmetriske stød, som påvirker alle landesamtidig, hvorimod det ved landespecifikke økonomiske stød først og fremmest er de nationalebudgetter, der skal reagere. Den europæiske stabilitetsmekanisme er et krisestyringsinstrument og erikke udtænkt til at varetage en sådan funktion til absorption af stød. Endvidere betyder den lavegrad af arbejdskraftsbevægelighed på tværs af grænserne og strukturelle hindringer forprisfleksibiliteten, at økonomiske tilpasningsmekanismer er mindre effektive end i andre monetæreunioner. Absorption af asymmetriske stød på centralt niveau vil repræsentere en form for begrænsetfinanspolitisk solidaritet, der udøves over de økonomiske konjunkturer og forstærker ØMU'ensøkonomiske modstandsdygtighed. Elementer i finanspolitisk risikodeling kan og bør struktureres påen sådan måde, at de ikke fører til permanente overførsler på tværs af lande eller undergraverincitamentet til at afhjælpe strukturelle svagheder.En anden vigtig funktion ved en sådan finanspolitisk kapacitet vil være at lette strukturreformer, dergiver bedre konkurrenceevne og potentiel vækst i forhold til en integreret ramme for denøkonomiske politik (se afsnit III nedenfor). En velfungerende funktion til absorption af stød vilkræve en yderligere grad af konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske strukturer ogpolitikker. Derfor er de to mål om absorption af stød og støtte til strukturreformer gensidigtsupplerende og forstærkende.Oprettelsen af en sådan ny finanspolitisk kapacitet må ikke udvande overholdelsen affinanspolitiske regler og finanspolitisk disciplin i de enkelte medlemsstater. Et nøgleaspekt ved enfremtidig finanspolitisk kapacitet, som vil skulle undersøges nøje, vil være dens mulige evne til atoptage lån. I den henseende vil reglen om budgetbalance, som er nedfældet i både stabilitets- ogvækstpagten og traktaten om stabilitet, samordning og styring, skulle gælde for dennefinanspolitiske kapacitet. En fuldt udbygget integreret budgetramme vil kræve, at der oprettes enskattefunktion med klart definerede finanspolitiske ansvarsområder.

Et sikkert og likvidt finansielt aktiv for euroområdetDet er blevet foreslået, at oprettelsen af et egentligt, sikkert og likvidt aktiv for euroområdet kanbidrage til at begrænse de negative feedbacksløjfer mellem banker og offentlige finanser, som harværet en af kilderne til spredning i den nuværende krise. I den forbindelse kan samling af vissekortsigtede statsfinansieringsinstrumenter (f.eks. skatkammerbeviser) på et begrænset og betingetgrundlag undersøges yderligere. Dette vil kræve en højere grad af fælles beslutningstagningvedrørende budgetter, der bygger på bestemmelserne i den anden pakke om økonomisk styring("twopack") om undersøgelse af udkast til budgetplaner og forudgående samordning af udstedelseaf gældsbeviser. Der er også blevet fremsat forslag om at håndtere den nuværende statsgæld på etbetinget og midlertidigt grundlag gennem en gradvis roll-over til en amortisationsfond af denakkumulerede gæld, som de fleste medlemsstater har opbygget forud for og under den finansiellekrise og gældskrisen.III. Integreret ramme for økonomisk politikFor at forblive en yderst attraktiv social markedsøkonomi og for at bevare den europæiske socialemodel er det vigtigt for Unionen at være globalt konkurrencedygtig og for den monetære union atundgå uforholdsmæssigt store forskelle i medlemsstaternes konkurrenceevne, således at hvert enkeltland er i stand til gnidningsløst og hurtigt at tilpasse sig stød. Dette omfatter fleksibilitet i prisernepå tværs af økonomien såvel som evnen til at håndtere aktiv- og kreditbobler. Der skal findes en finbalance mellem behovet for at bevare medlemsstaternes politiske uafhængighed og tilpasningsevnepå den ene side og håndhævelse af foranstaltninger til at forebygge dannelse af ubalancer og lettepris- og omkostningstilpasninger på den anden side. Dette er afgørende for at sikre, at nationalepolitikker er rettet mod stærk og bæredygtig økonomisk vækst, konkurrenceevne og beskæftigelseog ikke undergraver den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed.Reformerne af EU's overvågningsrammeKrisen afslørende manglerne i den tidligere ramme for økonomisk politik og førte til flere reformeraf EU's overvågningsramme, der kulminerede i skabelsen af et integreret europæisk semester medlandespecifikke henstillinger og en ny procedure for makroøkonomiske ubalancer med sanktionermed henblik på at afdække og rette potentielt skadelige ubalancer. Yderligere fremdrift blev skabtaf europluspagten, som siden da er blevet integreret i det europæiske semester. Det er for tidligt atforetage en fuldstændig vurdering af de nyligt gennemførte overvågningsmekanismer.

De første resultater fremhæver dog en række områder, hvor større synlighed, autoritet og effektkunne være til gavn for disse procedurer.Indikatorer for institutionernes kvalitet, arbejdsmarkedet og erhvervsklimaet viser svagheder overalti EU og betydelige forskelle medlemsstaterne imellem. Gennemførelse af det indre marked er etstærkt middel til at afhjælpe nogle af disse mangler. En hurtig gennemførelse af de foranstaltninger,der var omfattet af vækst- og beskæftigelsespagten fra juni 2012, har højeste prioritet.Fremme af strukturreformer gennem ordninger af en kontraktuel karakterUd over gennemførelsen af det indre marked er en tættere samordning, konvergens og håndhævelsepå det økonomisk-politiske område påkrævet, hvis ØMU'en skal fungere effektivt. I den henseendebør, som nævnt i de bilaterale høringer, tanken om, at euromedlemsstaterne enkeltvis indgårordninger af en kontraktuel karakter med EU-institutionerne om de reformer til fremme af vækst ogbeskæftigelse, som de forpligter sig til at iværksætte, og gennemførelsen heraf, undersøges. Dettekunne omfatte støtte til reformbestræbelser gennem begrænsede, midlertidige, fleksible ogmålrettede finansielle incitamenter. Sådanne ordninger kunne sammenkædes med de reformer, derfindes i Rådets landespecifikke henstillinger, og bygge på EU-procedurer såsom de korrigerendehandlingsplaner under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer eller deøkonomiske partnerskabsprogrammer. En integreret økonomisk-politisk ramme, herunder denforudgående samordning af vigtige reformplaner for den økonomiske politik med betydeligeafsmittende virkninger på euroområdet, vil også være med til at udstikke retningslinjer forpolitikker på områder såsom arbejdskraftens bevægelighed eller skatte- og afgiftskoordination.Sådanne samordningsmekanismer kunne være åbne for de medlemsstater, der endnu ikke harindført euroen.Styrkelse af den makroprudentielle politikEndelig bidrager en integreret økonomisk-politisk ramme til at undgå den store og hurtige dannelseaf ubalancer, som kan skærpes af utilstrækkelige finansielle vilkår på nationalt plan. Et muligt skridti overensstemmelse med udviklingen af en integreret finansiel ramme kunne være øget anvendelseaf makroprudentielle politiske redskaber. Tilvejebringelse af sådanne værktøjer til en fremtidigfælles tilsynsmyndighed - som der i øjeblikket er lagt op til i Kommissionens allerede forelagteudkast til retsakt om en fælles tilsynsmekanisme - vil øge virkningen af den makroprudentiellepolitik betydeligt. Det kunne bidrage til en bedre styring af udviklingen af især landespecifikkerisici vedrørende kreditter og aktivpriser. I denne forbindelse bør ESRB spille en større rolle.

Som et generelt princip bør demokratisk kontrol og ansvarlighed foregå på det niveau, hvorbeslutningerne tages. Dette indebærer, at Europa-Parlamentet tillægges ansvar for beslutninger påeuropæisk plan, men også at de nationale parlamenters centrale rolle bevares og sikres, hvor det errelevant.Lissabontraktaten har allerede indført forbedringer af EUs demokratiske ansvarlighed, både for såvidt angår Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. En yderligere styrket rolle for EU-institutionerne skal være ledsaget af en rimelig inddragelse af Europa-Parlamentet i EU-procedurerne. Der kan også tages en række konkrete skridt til at øge graden af samarbejde mellemde nationale parlamenter og Europa-Parlamentet på grundlag af artikel 13 i traktaten om stabilitet,samordning og styring samt protokol nr. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådeunder overholdelse af det fællesskabsretlige samarbejde. Det skal i denne ånd derfor undersøges,hvordan der kan sikres en debat i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om dehenstillinger, der er vedtaget i forbindelse med det europæiske semester.Styringen i euroområdet bør yderligere forbedres ved at bygge videre på erklæringen fraeuroområdetopmødet den 26. oktober 2011 og traktaten om stabilitet, samordning og styring.En aktiv og åben social dialog vil også gavne styringsrammen.V.De næste skridt