Kommissionen har den 13. februar 2013 offentliggjort et forslag til en for-ordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM (2013) 78, som ophæver og er-statter det nuværende direktiv om produktsikkerhed i almindelighed 95/2001.Forslaget offentliggøres som et led i Kommissionens nye produktsikkerheds-og markedsovervågningspakke og skal derfor ses i sammenhæng med for-slaget til en ny markedsovervågningsforordning KOM (2013) 75, idet be-stemmelserne vedrørende markedsovervågning og RAPEX fjernes fra di-rektivet om produktsikkerhed og sammenskrives med bestemmelserne ommarkedsovervågning i den eksisterende forordning 765/2008.Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Kommissionens meddelelse Akten forDet Indre Marked II fra oktober 2012.Forslaget har som formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne omproduktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højereforbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU.Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og umiddelbart ingenstatsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens produktsikkerheds- og mar-kedsovervågningspakke, der foruden forslag til forordning om forbrugerpro-duktsikkerhed består af en meddelelse om en flerårig handlingsplan for mar-kedsovervågning af produkter i EU, KOM (2013) 76, og forslag til forordningom markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75.Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Kommissionens meddelelse Akten forDet Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at skabe fornyetvækst og beskæftigelse i EU, samtidig med, at der etableres fornyet tillid til detindre marked.Den nye forordning om forbrugerproduktsikkerhed regulerer sikkerheden vedde ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, men udgør også det underliggendesikkerhedsnet for al øvrig EU-regulering af sikkerhed for produkter beregnetfor forbrugere.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne omproduktsikkerhed og fremme samspillet med sektorspecifik lovgivning forforbrugerprodukter. På den måde undgås unødige overlap, og reglerne bliverdermed mere gennemskuelige for de erhvervsdrivende. Øget globaliseringimødekommes gennem en øget vægt på produktidentifikation og sporbar-hed. Desuden fremmer forordningen anvendelsen af europæiske standarderigennem en forenkling af proceduren for fastlæggelse af mandater til udvik-ling og vedtagelse standarderne.Forslaget skal som nævnt ses i sammenhæng med forordningen om mar-kedsovervågning, da reglerne om markedsovervågning samles i denne for-ordning. Det medfører en mere effektiv håndhævelse og dermed sikrereprodukter og fremmer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.Kapitel I: Almindelige bestemmelserForordningen fastsætter bestemmelser om sikkerheden ved forbrugerpro-dukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet.Forordningen retter sig primært modnon-foodforbrugerprodukter, der ikkeer reguleret i anden lovgivning og som er bestemt for, eller forventes an-vendt af forbrugerne eller som forbrugerne udsættes for i forbindelse med entjenesteydelse.Det er desuden i forslaget præciseret, at forslagets kapitel II–IV (de er-hvervsdrivendes forpligtelser, europæiske standarder, der danner grundlagfor formodning om overensstemmelse samt afsluttende bestemmelser) ikkegælder for produkter, der er reguleret under harmoniseret lovgivning, da derer fastlagt lignende krav i den harmoniserede lovgivning.

DefinitionerDefinitionerne af forordningens begreber opdateres, så de så vidt muligtstemmer overens med definitionerne i andre regler, som regulerer harmoni-serede produkter.Det almindelige sikkerhedskravProdukter der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på det indremarked skal være sikre i henhold til artikel 4. Kravet er ikke ændret i for-hold til det gældende produktsikkerhedsdirektiv.Formodning om sikkerhedForslagets artikel 5 indeholder en prioriteret liste over kriterier der, for såvidt produktet lever op til et af disse, giver den erhvervsdrivende og myn-digheden ret til at formode, at produktet opfylder det almindelige sikker-hedskrav i artikel 4. Formodning om sikkerhed kan indgå som en formil-dende omstændighed i forbindelse med eventuel overtrædelse af reglerne.Kriterierne er som følger:1. overensstemmelse med harmoniseret lovgivning2. overensstemmelse med harmoniseret standard, hvis der ikke er fast-sat krav i henhold til harmoniseret lovgivning3. overensstemmelse med national lovgivning, som ikke er i strid medEU-lovgivning, hvis der ikke er fastsat krav i henhold til harmonise-ret lovgivning eller harmoniseret standard.Formodningen om sikkerhed gælder, indtil markedsovervågningsmyndighe-den, eller den erhvervsdrivende, kommer i besiddelse af oplysninger, derstrider mod formodningen.Relevante aspekter i forbindelse med vurdering af produkters sikkerhedForslagets artikel 6 skitserer en række relevante kriterier, der skal lægges tilgrund ved vurderingen af et produkts sikkerhed, når der ikke er en formod-ning i henhold til artikel 5. Der er delvist tale om nye kriterier.Angivelse af oprindelseArtikel 7 stiller krav til oprindelsesmærkning. Oprindelseslandet bestemmesi overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-25 i forordning2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.Kapitel II: Pligter for de erhvervsdrivendeI forslagets artikel 8 fastsættes fabrikantens forpligtelser. Fabrikantens for-pligtelser i forhold til teknisk dokumentation specificeres og fabrikanten fårpligt til at opbevare dokumentationen i 10 år, mod tidligere 5 år. Sporbar-hedskravene er ligeledes blevet præciseret. Der bliver desuden stillet kravom, at produktet skal ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformati-on på et for forbrugeren letforståeligt sprog. Sproget fastsættes af den med-lemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt.

I forslagets artikel 9 fastlægges fabrikantens muligheder for at udpege enbemyndiget repræsentant. Fabrikanten kan overdrage alle sine forpligtelsertil den bemyndigede repræsentant, bortset fra pligten til kun at bringe sikreprodukter i omsætning og pligten til at udfærdige teknisk dokumentation.Der er desuden fastsat minimumskrav til omfanget af bemyndigelsen.I forslagets artikel 10 fastsættes importørens forpligtelser. Importøren bliverforpligtet til at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser om tekniskdokumentation, sporbarhed og sprogkrav. Importøren får pligt til at angiveidentifikationsoplysninger og til at gemme den tekniske dokumentation i 10år efter, produktet er markedsført.I forslagets artikel 11 fastlægges distributørens forpligtelser. Distributørenfår i vidt omfang pligt til at sikre sig, at fabrikanten og importøren har levetop til deres forpligtelser. Distributøren får desuden som noget nyt en hand-lepligt i tilfælde af, at et farligt produkt er blevet markedsført.Det følger af forslagets artikel 12, at importøren og/eller distributøren over-tager fabrikantens ansvar, hvis de ændrer på produktet eller bringer det iomsætning under eget navn eller varemærke.I forslagets artikel 13 gives der mulighed for, at de erhvervsdrivende frita-ges for pligten til at underrette markedsovervågningsmyndighederne omsalg af farlige produkter, når visse helt særlige betingelser er opfyldt.Det erblandt andet, når der er tale om et begrænset antal klart identificerede pro-dukter, og hvor de erhvervsdrivende kan dokumentere, at risikoen ved pro-duktet er under fuld kontrol, således at produktet ikke længere er til fare formenneskers sikkerhed og sundhed.Det følger af forslagets artikel 14, at erhvervsdrivende på anmodning skalkunne oplyse til markedsovervågningsmyndighederne, hvem de har købtproduktet af, og hvem de har solgt produktet til. Pligten løber i 10 år fra dehar modtaget produktet eller fra de har solgt produktet.Forslagets artikel 15 omhandler muligheden for, at der for visse produkter,der kan formodes at ville udgøre en alvorlig risiko, kan indføres et sporbar-hedssystem, hvis udformning og omfang fastlægges af Kommissionen.Kommissionen kan således, hvis den finder det nødvendigt, via gennemfø-relsesretsakter, fastsætte hvilken type databærer, der anvendes, og hvordanden skal anbringes. Kommissionen bemyndiges ligeledes til, hvis den finderdet nødvendigt, gennem delegerede retsakter, at fastlægge hvilke produkter,produktkategorier eller grupper af produkter, der kan formodes at ville ud-gøre en alvorlig risiko. Kommissionen kan også via en delegeret retsakt an-give hvilke data, de erhvervsdrivende skal indsamle og lagre.

Kapitel III: Europæiske standarder, der danner grundlag for formodningom overensstemmelseForslagets artikel 16 beskriver rammerne for fastlæggelsen af standardise-ringsanmodninger. Reglerne er forenklet og tilpasset den netop vedtagneforordning om europæisk standardisering.Forslagets artikel 17 fastlægger medlemslandenes og Europa-Parlamentetskompetence til at gøre indsigelser mod en harmoniseret standard på bag-grund af mangler i standarden. Bestemmelsen fastlægger desuden Kommis-sionens handlemuligheder efter en sådan indsigelse.Kapitel IV: Afsluttende bestemmelserMedlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for overtræ-delse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forpligtelser.Artikel 19 fastlægger rammerne for det udvalg, som bistår Kommissionen iforbindelse med dennes udøvelse af beføjelsen til at foreslå gennemførelses-retsakter. Kommissionen bistås som udgangspunkt af et udvalg som anført iforordning 182/2011, dog ikke i forbindelse med standardiseringsanmod-ninger, hvor Kommissionen bistås af et udvalg som anført i den europæiskestandardiseringsforordning 1025/2012.Forslagets artikel 20 fastsætter rammerne for Kommissionens udøvelse afdelegerede beføjelser, herunder at Rådet og Parlamentet kan tilbagekaldeKommissionens beføjelser.I artikel 21 fastlægges en forpligtelse for Kommissionen til senest 5 år efteranvendelsesdatoen at evaluere anvendelsen af forordningen.Artikel 22 ophæver direktiv 2001/95/EF og direktiv 87/357/EØF, og hen-visninger hertil skal ifølge forslaget fremover læses efter sammenlignings-tabellen.Artikel 23 fastlægger overgangsbestemmelserne i forhold til ophævelsen afproduktsikkerhedsdirektivet. Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgænge-liggørelsen af markedsførte produkter, som er i overensstemmelse med pro-duktsikkerhedsdirektivet. Europæiske standarder, som er offentliggjort ihenhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som harmoniserede euro-pæiske standarder i henhold til forordningen, og standardiseringsmandaterudstedt i henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som standardise-ringsanmodninger i henhold til forordningen.I artikel 24 beskriver ikrafttrædelses- og anvendelsesdatoerne. Det følger afforslaget at forordningen træder i kraft samme dato som forordningen ommarkedsovervågning af produkter. Det fremgår af forslaget til forordningom markedsovervågning af produkter at anvendelsesdatoen er den 1. januar2015.

Forslaget er baseret på det samme retsgrundlag som det nuværende produkt-sikkerhedsdirektiv. Kommissionen har vurderet, at i det indre marked, hvorvarer kan cirkulere frit, kan bestemmelserne om produktsikkerhed kun vedta-ges effektivt på EU-plan. Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigtat vedtage bestemmelserne på EU-plan for at sikre et højt forbrugerbeskyttel-sesniveau og for at forhindre, at medlemsstaterne vedtager indbyrdes afvigen-de produktbestemmelser, som vil føre til en fragmentering af det indre marked.Kommissionen vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nødven-digt for at nå de ovenstående mål.Forslaget har form af en forordning, da Kommissionen vurderer, at det er detmest hensigtsmæssige juridiske instrument, da der med en forordning kan fast-sættes klare og detaljerede bestemmelser, som vil finde anvendelse på sammemåde og på samme tid i hele Unionen. På denne måde undgås en uensartetgennemførelse i medlemsstaterne, som ville kunne føre til forskellige niveaueraf sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse og skabe hindringer for det indre mar-ked. Desuden vil afskaffelsen af de nationale gennemførelsesforanstaltningerhave en betydelig forenklingseffekt, da de erhvervsdrivende får mulighed forat drive deres virksomhed på baggrund af ét enkelt regelsæt.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styrkerforbrugersikkerheden og sikrer bedre vilkår for de erhvervsdrivende. Det er iden forbindelse tillagt vægt, at forslaget udelukkende regulerer områder, som iforvejen er reguleret på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed, og det eksisterendedirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om pro-dukter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre pro-dukter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed, erimplementeret ved bekendtgørelse nr. 1116 af 12/12/2003 om sikkerhedskravtil legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveks-les med levnedsmidler.I medfør af produktsikkerhedsloven er der udstedt følgende bekendtgørelser:Bekendtgørelse nr. 76 af 15/02/1996 om stabilitetskrav til gulvlyse-stager

Bekendtgørelse nr. 365 af 23/05/2003 om forbud mod udbud, for-handling og distribution af vandyoyoerBekendtgørelse nr. 1116 af 12/12/2003 om sikkerhedskrav til legetøjog produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forvekslesmed levnedsmidlerBekendtgørelse nr. 405 af 02/05/2007 om forbud mod indførsel,fremstilling og overdragelse af lightere, der ikke er børnesikrede el-ler som kan henføres under begrebet novelty lightersBekendtgørelse nr. 176 af 22/02/2010 om henlæggelse af beføjelsertil SikkerhedsstyrelsenBekendtgørelse nr. 13 af 10/01/2011 om sikkerhedskrav til legetøjs-produkterBekendtgørelse nr. 243 af 16/03/2012 om underretning, samarbejdeog koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellem produ-center, distributører og kontrolmyndigheder og om anvendelse affællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget må umiddelbart forventes at have midlertidige administrative konse-kvenser i forbindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forplig-telser, som indføres med forslaget, herunder fx krav til fabrikanter og importø-rer om identifikation af oprindelsesland på produktet, opbevaring af dokumen-tation i 10 år og sprogkrav til brugsanvisning og sikkerhedsinformation.På længere sigt er det dog forventningen, at forslagene vil medføre administra-tive lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og forpligtelserneensrettes med øvrig regulering. Det vil gøre det lettere for virksomhederne atfølge reglerne, og myndighedernes håndhævelse af reglerne vil blive mereensartet og dermed mindre bebyrdende.

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne, vækstog forbrugerspørgsmål samt til relevante øvrige interessenter fra den 13. fe-bruar til den 6. marts 2013.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbru-gerrådet og Finansrådet.Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Aktionærforening og Central-foreningen af Autoreparatører i Danmark har meddelt, at de ikke har be-mærkninger til forslaget.Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet finder det anerkendelses-værdigt, at et af hovedformålene i forordningen er at lette de administrativebyrder for virksomhederne.Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv støtter overordnet set Kommissio-nens forslag, herunder også valget af forordning som retsakt.DI er tilfreds med, at man i forslaget tilstræber at forenkle og strømline deneuropæiske lovgivning for produktsikkerhed, da det er afgørende for at ind-fri det indre markeds potentiale, at der etableres en mere effektiv og ensar-tet håndhævelse af produktsikkerhedslovgivningen.Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af at sikre forbrugerprodukter somen af Den Europæiske Unions grundpiller og giver forbrugerne tillid, når dekøber et produkt. Det er vigtigt, at EU-lovgivningen bliver strømlinet ogforenklet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for beskyttelse afforbrugernes sundhed og sikkerhed. Dansk Erhverv bifalder ligeledes denpræcisering, som er sket gennem forklaringen af definitionerne i forordnin-gen.DI finder forslagets artikel 7 om oprindelseslandsmærkning meget bekym-rende, idet, DI mener, at det strider mod princippet i varepakken, hvor deter den aktør, der sætter sit navn på produktet, der har det fulde ansvar, uan-set hvor og af hvem produktet måtte være produceret. Det fremgår af for-ordningen, at det er den europæiske fabrikant eller importør, der er ansvar-lig for, at produktet opfylder de almindelige sikkerhedskrav. DI er af denholdning, at produktets sikkerhed derfor er mere afhængig af fabrikantensansvarlighed end af oprindelseslandet. Yderligere anføres det, at såfremtdet ikke er muligt at kontakte fabrikanten på den anførte adresse, elleradressen ikke er korrekt, kan det med rimelighed formodes, at også oprin-delseslandet er ukorrekt. Desuden finder DI det tvivlsomt, om angivelsen afoprindelsesland vil være til nogen stor hjælp for markedsovervågningsmyn-dighederne. Kravet vil således ikke medføre bedre sporbarhed, men blot ud-gøre en ekstra administrativ byrde for fabrikanten, diskussioner omkringfortolkning af korrekt oprindelsesland og forvirring for forbrugeren, når

dette land ikke er det samme som fabrikantens land, der vil være opgivet iadressen.DI mener mht. artikel 2, stk. 1, at anvendelsesområdet ikke bør omfatte pro-dukter, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, inden forordningentræder i kraft. Derfor bør anvendelsesområdet ikke omfatte brugte produk-ter, medmindre disse bringes på det indre marked for første gang, efter atforordningen træder i kraft. Hvis de brugte produkter ikke undtages, finderDI, at forordningen vil få virkning med tilbagevirkende kraft, hvilket striderimod gængse principper. Det vil tilsvarende få en negativ indvirkning påden nu stigende interesse for genbrug, som især skaber midler til non-profit-organisationer.DI finder, at der er juridisk uklarhed forbundet med formuleringen ”densikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente” i artikel 6, stk. 2,litra h. DI er af den opfattelse, at artikel 6, stk. 2 litra a-g er dækkende forformålet i artikel 6, stk. 1.DI mener, at artikel 10, stk. 3 om importørens pligt til at angive sit navn påproduktet, bør fraviges, hvis det medfører, at den primære emballage skalbrydes. DI vurderer, at det vil være i overensstemmelse med betragtninger-ne til afgørelse 768/2008.DI finder, at kravet i artikel 10, stk. 8 vedrørende importørens pligt til atopbevare den tekniske dokumentation i 10 år, skal omformuleres, således atimportøren i stedet får pligt til at kunne tilvejebringe dokumentationen. Dentekniske dokumentation er fabrikantens ejendom og vil ofte bestå af fortro-ligt materiale.DI finder også, at distributørens forpligtelser i artikel 11, stk. 2, vedrørendekontrol af, om fabrikanten og importøren har overholdt deres forpligtelser,skal omformuleres, således at det understreges, at distributøren kun skal op-fylde kravet i det omfang, det ikke kræver brud på produktets emballage.DI finder det positivt, at der i artikel 13, stk. 2 og 3 gives mulighed for atbegrænse angivelser på produktet, når der er tale om produkter med lav ri-siko. DI finder det dog væsentligt, at bestemmelserne fastlægges i god tid,inden forordningen træder i kraft, da det ellers vil skabe mere forvirring endlettelse på markedet.Det fremgår ikke klart af artikel 15, hvilken type risikoprodukter der tænkespå mht. krav om sporbarhed. DI finder, at et ”sporbarhedssystem” vil væreen administrativ byrde for virksomheder, der overholder lovgivningen, mensde virksomheder, der bevidst overtræder lovgivningen, vil gå uden om regi-streringssystemet.DI mener, at artikel 18 om sanktioner bør fjernes, da opkrævning af bøderer reguleret i forordningen om markedsovervågning.

Dansk Erhverv støtter fælles regler og effektiv håndhævelse samt værktøjertil at sikre håndhævelsen, men finder dog, at pligten til at opbevare doku-mentation i 10 år, efter at det sidste produkt er solgt, virker administrativtmeget tungt for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv opfordrer til, atKommissionen muliggør oprettelsen af en national frivillig database, hvorde nødvendige dokumenter kan opbevares, hvis virksomhederne ønsker det.Databasen skal være bygget op på en sådan måde, at nationale myndighe-der kan søge de nødvendige informationer elektronisk, hvilket også vil lettemyndighedernes arbejde med at søge information på tværs af landegrænser.Dansk Erhverv støtter, at det skal være muligt at identificere produkter vha.et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse. DanskErhverv finder imidlertid, at der er områder, hvor det kan være svært atidentificere det enkelte produkt, men hvor det kun er muligt at identificeretypen; dette gør sig særligt gældende ved overgangen fra professionelt salgtil detailsalg, eller ved virksomheder, som sælger til begge kundetyper.Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at eksempelvis firmagaver, hvor envigtig del af produktets egenskab er at repræsentere det givende firma, kanfritages for identifikation vha. type-, parti- eller serienummer, herunder og-så angivelsen af fabrikant. Oplysninger skal i stedet fremgå af den ledsa-gende dokumentation.Dansk Erhverv støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser i artikel15 vedrørende sporbarhed på baggrund af formodninger, men udelukkende,hvis produkter eller produktkategorier faktisk udgør en alvorlig risiko.Forbrugerrådet finder det beklageligt, at tjenesteydelser ikke er omfattet afforordningen. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at kun produktertilknyttet tjenesteydelsen er omfattet, mens selve tjenesteydelsen ikke erdækket. Forbrugerrådet finder, at dette stiller forbrugeren i en dårlig situa-tion.Forbrugerrådet finder det positivt, at sårbare forbrugere er skrevet ind i ar-tikel 6, punkt d. Forbrugerrådet vil dog foreslå, at det præciseres, at derbl.a. er tale om børn, ældre og handicappede som det fremgår af præamb-len. Det er endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at salgsstedet bør tilføjessom punkt, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et produkt ersikkert.Forbrugerrådet savner, at der i forordningen henvises til, at der tages behø-rigt hensyn til forsigtighedsprincippet, dér hvor det måtte være relevant.Generelt er det Forbrugerrådets opfattelse, at der i forordningen bør væremere fokus på internetsalg, da det er en større udfordring for både myndig-heder og forbrugere i forhold til sikkerhed bl.a. i forbindelse med manglen-de information og advarsler i købsøjeblikket.

Forbrugerrådet finder det meget positivt, at der i forslagets artikel 8, stk. 6,og artikel 14 stilles krav om sporbarhed for såvel produkt som den er-hvervsdrivende.Forbrugerrådet stiller sig undrende over for artikel 13, stk. 1, pkt. a, dermedfører, at fabrikanten etc. ikke har pligt til at underrette markedsover-vågningsmyndighederne, hvis der er tale om et begrænset klart antal identi-ficerede produkter, der ikke er sikre. Forbrugerrådet er af den opfattelse, atunderretningen bør ske uanset antal.Forbrugerrådet finder ikke, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan pro-cessen omkring tilblivelsen af standardiseringsmandaterne etc. foregår. Detbør fremgå klart, at en kommissionsbeslutning skal være gældende, indtil etmandat er givet til standardiseringsorganisationerne og en sikkerhedsstan-dard er udarbejdet og offentliggjort i EU-Tidende. Det er desuden uklart,hvilken rolle interesseorganisationerne spiller i processen, både i forbindel-se med udarbejdelse af kommissionsbeslutning, standardiseringsmandat ogoffentliggørelse af standarden i EU-Tidende.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positivt, og gene-relt støtter regeringen initiativer, som styrker det indre marked med henblikpå at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at indførelse af oprindel-sesmærkning i reglerne vedrørende produktsikkerhed kan være problema-tisk. En sådan mærkning vil kunne medføre betragtelige administrative byr-der for virksomhederne, og det er tvivlsomt, om det reelt giver en øget for-brugerbeskyttelse. Derudover vil det kunne vise sig vanskeligt at håndhævei praksis.Regeringens foreløbige generelle holdning til forslagets bestemmelser om de-legerede retsakter og gennemførelsesretsakter afventer en præcisering af om-fanget heraf.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Produktsikkerhedsforordningen

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

7.

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg