ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 213: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til fjerde revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (Hvidvaskdirektivet) KOM (2013) 45/3, samt forslag til forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, KOM (2013) 44/2, fra Erhvervs- og vækstministeren

Fjerde revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod an-vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansieringaf terrorisme (Hvidvaskdirektivet - KOM(2013)45/3), samt forslag tilforordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler(KOM(2013)44/2)1.ResuméKommissionen fremsatte den 5. februar 2013 forslag til direktiv om forebyg-gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask-ning af penge og finansiering af terrorisme samt forslag til forordning om op-lysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeover-førsler og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og skal fremme enmere målrettet og fokuseret, risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvaskog terrorfinansiering.Forslaget til direktiv udvider anvendelsesområdet til også at omfatte helespillesektoren (tidligere var alene kasinoer omfattet). Derudover omfattespersoner, der i forbindelse med køb og/eller salg af varer eller levering aftjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500 euro eller ca.56.000 danske kroner. Den gældende grænse er på 15.000 euro eller ca.112.000 danske kroner. Den væsentligste ændring i forslag til forordning er,at pengeoverførsler nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodta-ger.Kommissionens forslag skal behandles af Rådet og Europa-Parlamentet sommedlovgiver. Der er endnu ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.Forslagene vil medføre ændringer af lov om forebyggende foranstaltningermod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Forslaget skønnes ikkeat medføre statsfinansielle konsekvenser.2.BaggrundFinancial Action Task Force (FATF) er et mellemstatsligt forum, hvis for-mål er at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. FATF blev etableret afG7-landene i 1989 og har i dag 36 medlemmer (34 lande inkl. Danmarksamt EU-Kommissionen og Golfstaternes samarbejdsråd). FATF vedtog i

februar 2012 et sæt af 40 anbefalinger, der reviderer anbefalingerne fra2004, og som omfatter bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og, somnoget nyt, udbredelse af masseødelæggelsesvåben. Danmark er som medlempolitisk forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.EU vedtog i 2005 det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstalt-ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af pengeog finansiering af terrorisme). Direktivet bygger på FATF’s tidligere anbe-falinger, der dog på en række områder stiller mere specifikke krav end di-rektivet. Danmark gennemførte EU's tredje hvidvaskdirektiv med vedtagel-sen af hvidvaskloven (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskaf udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)), der trådte i kraftden 1. marts 2006, og som er blevet ændret på en række punkter herefter.Baggrunden for Kommissionens nye forslag til forordning og direktiv er, attrusselsbilledet, for så vidt angår hvidvask og terrorfinansiering, er underkonstant forandring. Kommissionens forslag indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger og adresserer de problemstillinger, som har været påpeget iglobal sammenhæng, bl.a. i CPMLTF (Committee on the Prevention of Mo-ney Laundering and Terrorist Financing), som er nedsat til at bistå Kommis-sion på hvidvaskområdet i henhold til det tredje hvidvaskdirektiv.Kommissionens forslag til direktiv går på nogle områder videre end FATF-anbefalingerne. Fx omfatter direktivforslaget alle personer, der i forbindelsemed køb og/eller salg af varer eller levering af tjenesteydelser håndtererkontantbetalinger på 7.500 euro (ca. 56.000 kroner) eller derover, mensFATF anbefaler, at denne grænse er på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).Direktivforslaget indeholder endvidere en 15.000 euro-grænse, for så vidtangår krav til legitimation af lejlighedskunder1.Kommissionens forslag går ligeledes videre end FATF-anbefalingerne påsanktionsområdet, hvor anbefalingerne alene stiller overordnede krav om, atmedlemmerne skal have effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner.Det bemærkes, at Kommissionen desuden forventes at fremsætte forslag tilharmonisering af strafferetlige bestemmelser på hvidvaskområdet i 2013.Danmark vil dog ikke blive omfattet af dette forslag, som følge af det retligeforbehold.Såvel direktiv- som forordningsforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 114om det indre marked.

3.Formål og indholdForslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførs-ler og bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering. Forslagenebyggeri vidt omfang på de seneste anbefalinger fra FATF af februar 2012, jf.ovenfor.Begge forslag skal fremme en mere målrettet og fokuseret risikobaseret tilgangtil bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Anvendelsesområdet for di-rektivforslaget er bl.a. finansielle virksomheder, advokater, revisorer, ejen-domsmæglere og spillesektoren. Forordningen gælder derudover for alle virk-somheder, der udfører eller modtager pengeoverførsler.Forslagenes indhold uddybes nedenfor.Direktivet:Udvidelse af anvendelsesområdetI direktivforslaget udvides reglernes anvendelsesområde til at omfatte helespillesektoren, modsat de gældende regler, som alene omfatter kasinoer. Der-udover foreslås det, at personer, der i forbindelse om køb og/eller salg af varereller levering af tjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500euro (ca. 56.000 kroner) omfattes af reglerne. Denne grænse er i de gældenderegler på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).Hvidvask beskrives i direktivet bl.a. som konvertering og overførsel af for-muegoder, som stammer fra kriminelle handlinger. Direktivet skal forebyggehvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger. Disse kriminelle handlingerkaldes ogsåbagvedliggendelovovertrædelser for hvidvask. Det foreslås i di-rektivet, at overtrædelser af skattelovgivningen omfattes som en bagvedlig-gende lovovertrædelse.Risikobaseret tilgangDet foreslås som noget nyt, at myndighederne skal udarbejde nationale risiko-vurderinger, som identificerer det pågældende lands risiko for, at staten, borge-re eller virksomheder bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Detforeslås endvidere, at disse risikovurderinger skal offentliggøres. Der skal idenne forbindelse etableres en koordinerende myndighed, som er ansvarlig forsamarbejdet omkring udarbejdelsen af de ovenfornævnte risikovurderinger ogbekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.Forslaget stiller krav om, at der føres et risikobaseret hvidvasktilsyn, bl.a. ba-seret på fyldestgørende statistikker om fx virksomhedernes indberetning afmistænkelige transaktioner. Der stilles således krav til finansielle virksomhe-der m.v. om udarbejdelse af egne risikovurderinger af den pågældende virk-somhed, om skærpet risikostyring og krav om, at virksomhederne gennem in-tern revision udfører kontroller af de finansielle virksomheders procedurer forbekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

KundelegitimationDet foreslås, at reglerne om kundelegitimation gøres klarere og mere gennem-sigtige. Således foreslås det bl.a., at kunder, der er finansielle virksomhederm.v., ikke længere automatisk er omfattede af undtagelsen fra kravet om legi-timation. Der gives derimod mulighed for, at medlemslandene helt eller delviskan indføre undtagelser fra bl.a. legitimationskrav på baggrund af virksomhe-dernes konkrete risikovurderinger.Derudover stilles der krav om, at alle selskaber og andre juridiske personerskal have kendskab til sine reelle ejere, og at oplysninger herom skal være til-gængelige for myndigheder og andre finansielle virksomheder m.v.Forslaget indeholder endelig klarere afgrænsningsregler om den af virksomhe-den indhentede kundelegitimation og opbevaring af informationen på den eneside og databeskyttelseskrav på den anden side.Politisk udsatte personerPolitisk udsatte personer defineres som personer, der har eller har haft et høje-restående offentligt hverv, fx statsoverhoveder, regeringsmedlemmer, parla-mentsmedlemmer og højesteretsdommere. Nationalt bosatte politisk udsattepersoner, samt ledere af internationale organisationer bliver omfattet af reglerom skærpede procedurer baseret på en vurdering af risikoen for hvidvask ogterrorfinansiering ved et kundeforhold mellem en virksomhed og en sådankunde. Bl.a. stilles der krav til skærpet overvågning af sådanne kunder samtgodkendelse af etablering af kundeforholdet fra den øverste ledelse i virksom-heden.AndetDer foreslås øgede krav til nationale FIU’s (Financial Intelligence Unit - iDanmark Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet)samarbejde med andre FIU’s på tværs af grænser. Der stilles endvidere kravom forbedret ”feedback” fra FIU på indberetninger om mistænkelige transak-tioner. Derudover giver direktivforslaget mulighed for at straffe ledelsen ivirksomheder omfattet af hvidvaskdirektivet.Administrative sanktionerForslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-ner. Baggrunden for forslaget til disse regler er, at Kommissionen finder, at deri medlemslandene er forskelle i karakteren og størrelserne af de administrativesanktioner, som pålægges for samme type af kriminalitet. Derudover finderKommissionen, at der er forskelle i kriterierne, som medlemsstaterne anvenderved udmålingen af de administrative sanktioner.Forslagets mål er at opnå en minimumharmonisering af sanktioner i medlems-landene. Forslaget bestemmer således hvilke forseelser, der skal pålægges ad-ministrative sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af administrativesanktioner, der kan anvendes, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de

administrative sanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer skalkunne straffes med bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endeligforeslås det, at hhv. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Eu-ropæiske Værdipapirstilsynsmyndighed (ESMA) ogDen Europæiske Til-synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger(EIOPA) skal have mulighed for at fastsætte nærmere bestemte bødeniveauerfor overtrædelser omfattet af forslaget.Whistle-blower ordningSom en del af disse nye regler foreslås endelig etablering af en whistle-blowerordning, herunder en passende beskyttelse af ansatte i virksomheder eller of-fentlige myndigheder, som indberetter overtrædelser på den pågældendes ar-bejdsplads.Forordningen:Formålet med forordningen er at sikre det elektroniske spor tilbage til beta-lingsafsender og betalingsmodtager, dvs. at sikre at det er muligt at finde tilba-ge til de personer, som er afsendere og modtagere af pengeoverførsler.AnvendelsesområdetDet præciseres, at pengeoverførsler også er omfattet af forordningen, når disseudføres med kredit- eller betalingskort, mobiltelefon eller andet digitalt eller it-udstyr. I de gældende regler fremgår dette ikke direkte.Betalingsformidlerens forpligtelserDet stilles i forslaget krav om, at en pengeoverførsel udover oplysninger ombetalingsafsenderen nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodtage-ren.Betalingsmodtagerens betalingsformidler, fx et pengeinstitut, forpligtes tilat kontrollere identiteten på betalingsmodtageren ved pengeoverførsler medoprindelse uden for EU, og i tilfælde hvor det overførte beløb overstiger 1.000euro (ca. 7.500 kroner).Modtagers betalingsformidler, og eventuelle mellembetalingsformidlere2, for-pligtes derudover til at etablere procedurer baseret på risikoen for hvidvask ogterrorfinansiering til bestemmelse af, i hvilke situationer mellembetalingsfor-midlere skal gennemføre, afvise eller suspendere en pengeoverførsel, dermangler de nødvendige oplysninger og til at bestemme passende opfølgningherpå, fx mulig indberetning til myndighederne og afslutning af samarbejdet.DatabeskyttelseForslaget indeholder klarere afgrænsningsregler om den kundelegitimation,virksomheden kan eller skal indhente og opbevaring heraf på den ene side ogdatabeskyttelseskrav på den anden side.En mellembetalingsformidler er en betalingsformidler, der hverken er betalers eller beta-lingsmodtagers betalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførselpå vegne af betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en andenmellembetalingsformidler. En mellembetalingsformidler kan fx være et pengeinstitut.2

Administrative sanktionerForslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-ner. Baggrunden for forslag til disse regler er, at Kommissionen finder, at der imedlemslandene er forskelle i karakteren og størrelserne af administrativesanktioner, som pålægges for samme type af kriminalitet. Derudover finderKommissionen, at der er forskelle i kriterierne, der bestemmer udmålingen afde administrative sanktioner.Forslagets mål er at opnå en minimumsharmonisering af sanktioner i med-lemslandene ved at fastsætte, hvilke forseelser der skal pålægges administrati-ve sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af anvendelige administrativesanktioner, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de administrativesanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer skal kunne straffesmed bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endelig foreslås det, athhv. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdi-papirstilsynsmyndighed (ESMA) ogDen Europæiske Tilsynsmyndighed forForsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger(EIOPA) skal have mu-lighed for at fastsætte nærmere bestemt bødeniveau for overtrædelser omfattetaf forslaget.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke, men det måforventes, at Europa-Parlamentet vil stille sig positivt over for revisionen afHvidvaskdirektivet, herunder at forslagene er baseret på de internationaleFATF-anbefalinger.Det må desuden forventes, at Europa-Parlamentet vil støtte, at Kommissionenpå visse områder i forslagene har valgt strammere tiltag end tilgangen i FATF-anbefalingerne, fx vedrørende anvendelsesområde, information om reelle eje-re, samt sanktionsregime, jf. ovenfor.5.Nærhedsprincippet

Direktivet:Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigtaf hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med yderligereharmonisering på fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere deidentificerede problemer.Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridendekriminalitet. Samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder er der-for en fordel i bekæmpelsen af denne kriminalitet. Kommissionen vurderer påden baggrund, at formålet med forslaget bedre kan opfyldes på EU-niveau endpå nationalt niveau, og at nærhedsprincippet derved er opfyldt.

Kommissionen har valgt minimumsharmonisering og en risikobaseret tilgang,der ifølge Kommissionen medvirker til, at der er proportionalitet i reglerne,samt at medlemslandene kan fokusere deres indsats på de trusler, der er mestbetydelige i det pågældende medlemsland.Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvid-vask og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på tværs af landene i EUfordrer fælles regler.Forordningen:Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigtaf hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med regler påfællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de identificeredeproblemer.Forordningsforslaget lægger op til at regulere grænseoverskridende betalings-strømme. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslagetbedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprin-cippet derved er opfyldt.Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvid-vask og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på tværs af landene i EUfordrer fælles regler.6.Gældende dansk retEU’s tredje hvidvaskdirektiv er implementeret i lov om forebyggende foran-staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), somtrådte i kraft i marts 2006. Der er siden 2006 løbende foretaget ændringer afloven, ligesom Danmark har gennemført en strammere implementering afgrænsen for legitimation af lejlighedskunder. Denne grænse er således for in-deværende 1.000 euro (7.500 kr.) i Danmark, mens Kommissionen, jf. oven-for, foreslår en grænse på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserImplementering af direktivforslaget vil kræve en større ændring af hvidvask-loven, særligt set i lyset af, at det nye direktiv er baseret på en mere risikobase-ret tilgang til efterlevelsen af reglerne, hvilket indebærer, at der i højere gradgøres brug af vidensbaseret beslutningstagning hos såvel tilsynsmyndigheder-ne som hos de omfattede virksomheder m.v. Hvidvaskloven skal tilpassesdenne tilgang. Det vurderes, at implementeringen kan håndteres inden forrammerne af de eksisterende ressourcer i Finanstilsynet.Direktivforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8.Samfundsøkonomiske konsekvenserHvidvask af penge og finansiering af terrorisme er en alvorlig trussel mod denfinansielle stabilitet og troværdigheden af det finansielle system. Der er ligele-des økonomiske konsekvenser af denne type af kriminalitet, idet forstyrrelser-ne af de internationale kapitalstrømme reducerer investeringer og kan virkebegrænsende på økonomisk vækst. Stramningen af reglerne på dette områdeforventes at modvirke denne type af kriminalitet. Ifølge Kommissionen vil enrække positive effekter således kunne opnås.Et bredere anvendelsesområde kan sikre, at flere risici adresseres, men samti-dig målrettes indsatsen jf. den risikobaserede tilgang. Det forventes, at størrekonsistens i den nationale udmøntning af reglerne vil øge troværdigheden afdet finansielle system.Samtidig foreslås der tiltag, der kan medvirke til at identificere flere faresigna-ler end tidligere, for eksempel introduktion af en whistle-blower ordning og in-formation om reelle ejere ift. kunder i den finansielle sektor.Kommissionen har ikke kvantificeret de forventede konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for de fi-nansielle institutioner, der skal overholde reglerne, samt for de erhvervskunderi den finansielle sektor, der skal give øget information til de finansielle institu-tioner.Kommissionens konsekvensanalyse fokuserer på omkostningerne for de finan-sielle virksomheder. Kommissionen vurderer, at den største udgift for de fi-nansielle institutioner er relateret til krav til virksomhedernes IT-systemer og -udstyr, for eksempel integrering af en risikobaseret tilgang, tilpasning til størreanvendelsesområde og øget information om reelle ejere.Kommissionen har ikke kvantificeret de samlede administrative konsekvenseraf forslagene.10.HøringConcord DanmarkConcord Danmark støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet, menfinder at Kommissionens forslag kunne være mere ambitiøst på en række cen-trale områder. For det første bør information om egentlig ejerskab indsamles ioffentliggjorte, centraliserede nationale registre, da dette vil gøre det nemmerefor banker, politiet mv. at identificere, hvem de ultimative ejere er. For det an-det bør banker mv. kunne straffes hårdere end foreslået af Kommissionen. Fxforeslår Concord Danmark, at enkeltpersoner skal kunne modtage bøder på optil 5 millioner euro, og pengeinstitutter skal kunne pålægges bøder på op til detdobbelte af det provenu, som de pågældende pengeinstitutter har profiteret veden overtrædelse af den internationale hvidvaskningslovgivning.

Danmarks RederiforeningDanmarks Rederiforening er enige i, at Danmark kan støtte indarbejdelsen afde ændrede FATF-anbefalinger i Hvidvaskdirektivet. Danmarks Rederifor-ening er imod en reduktion af 15.000 euro-grænsen for legitimation af lejlig-hedskunder, såfremt dette betyder en reduktion til 1.000 euro svarende til dengældende danske grænse. Danmarks Rederiforening mener således, at engrænse på 1.000 euro er for lav og forudser en betydelig administrativ byrdefor de berørte parter.Dansk AktionærforeningDansk Aktionærforening kan tilslutte sig regeringens foreløbige holdning.Den Danske FondsmæglerforeningDen Danske Fondsmæglerforening påpeger, at mange fondsmæglerselskaberikke har godkendelse til at modtage og have kundemidler til opbevaring ogderfor kun har egne midler. For disse fondsmæglerselskaber håndteres kun-dernes midler via tredjeparter, herunder fx kundernes depotbanker. Fonds-mæglerforeningen foreslår derfor, at der i den danske implementering læggesvægt på, om den finansielle virksomhed må modtage kundemidler, og atfondsmæglerselskaber, der ikke har denne tilladelse, ikke stilles over for øgedeinformationskrav end det, der gælder i dag. Fondsmæglerforeningen er ligele-des bekymret over, at kunder, som er finansielle virksomheder mv., ikke læn-gere automatisk vil være omfattet af undtagelsen til kravet om legitimation.Fondsmæglerforeningen har derfor den opfattelse, at når oplysninger om en fi-nansiel virksomhed er tilgængelige via det nationale finanstilsyns hjemmeside,så bør legitimationskravet være mindre.FinansforbundetFinansforbundet støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet og frem-hæver den risikobaserede tilgang, gennemsigtige regler om kundelegitimationog whistle-blower ordningen med eksplicit beskyttelse af medarbejderne. Fi-nansforbundet finder dog, at inkluderingen af skattelovsovertrædelser sombagvedliggende lovovertrædelse - og dermed omfattet af dette direktiv – kanblive et problem, fordi de medarbejdere, der skal vurdere sagen, ikke kan for-ventes at have fornøden kendskab til skattelovgivningen og dermed heller ikkeskal kunne kritiseres for ikke at fange transaktioner, der er i modstrid medskattelovgivningen. Herudover finder Finansforbundet, at medarbejdere skalvære bedre beskyttet imod sanktioner, end tilfældet er i forslaget fra Kommis-sionen, som lægger op til, at sanktioner også skal kunne anvendes på med-lemmerne af ledelsesorganet eller på andre enkeltpersoner.FTFFTF støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet og fremhæver den ri-sikobaserede tilgang, gennemsigtige regler om kundelegitimation og whistle-blower ordningen med eksplicit beskyttelse af medarbejderne som positiveelementer. Videre finder FTF, at medarbejdere skal være bedre beskyttet imodsanktioner, end tilfældet er i forslaget fra Kommissionen, som lægger op til, atsanktioner også skal kunne anvendes på medlemmerne af ledelsesorganet eller

Finans og LeasingFinans og Leasing finder, at enkelte bestemmelser i direktivforslaget er formu-leret så bredt, at det risikeres, at de enkelte lande implementerer bestemmel-serne forskelligt, og at der dermed ikke opnåslevel playing field.Herudoverønsker Finans og Leasing, at der arbejdes for, at forbrugslån, billån og leasinger omfattet som produkter, der indebærer en lavere risiko. Finans og Leasingønsker, at der i direktivet indføres en pligt for medlemsstater til at indføre etejerregister over reelle ejere. Finans og Leasing opfordrer endelig til, at reg-lerne om hvidvask skal harmonere med reglerne om persondatabeskyttelsesåledes, at reglerne tilpasses ift. persondatabeskyttelsesreglerne og/eller atdet præciseres, at hvidvaskreglerne har forrang for reglerne om persondata-beskyttelse.FinansrådetFinansrådet henviser til direktivets bestemmelser, hvor der gives hjemmel tilEBA, ESMA og EIOPA til at fastsætte tekniske standarder inden to år efterdirektivets ikrafttræden. Finansrådet mener, at direktivets ikrafttrædelse børafvente udstedelsen af de tekniske standarder – også henset til de omfattedevirksomheders fornødne tilpasninger i forhold til IT-systemer og processermv. Finansrådet mener endvidere, at forholdet mellem direktivet og datafor-ordningen vedr. opbevaring af kundeoplysninger og legitimation skal præci-seres.Finansrådet henviser til, at direktivets anvendelsesområde er udvidet medskattemæssige overtrædelser og påpeger, at afgrænsningen op mod skatte-lovgivningen er vanskelig.Med hensyn til personer som har eller har haft et højerestående hverv, me-ner Finansrådet, at begreberne ”Internationale organisationer” og ”kontrolle-rende organ” bør defineres. Endelig påpeger Finansrådet, at ”associates” børoversættes til ”nære samarbejdspartnere”.Der henvises til, at direktivet indfører nye regler om risikovurdering. Det erFinansrådets holdning, at det er væsentligt, at der sker en grundig koordine-ring af de kommende risikovurderinger, således at det så vidt muligt sikres,at der anvendes samme risikomodeller i de enkelte lande for sammenligne-lige virksomheder.Finansrådet finder det uhensigtsmæssigt, at det forslås, at der skal foretagesen undersøgelse af alle komplekse eller udsædvanlige store transaktioner.Det afgørende må være, om transaktionen er usædvanlig i forhold til kun-dens hidtidige eller forventede transaktionsmønster.

Med hensyn til korrespondentbankforbindelser finder Finansrådet, at det harstor betydning i forhold til pengeinstitutternes internationale samarbejde, atder er ens forståelse af reglerne. Det påpeges, at definitionen af korrespon-dentbank er uklar.Finansrådet påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt, at oplysninger omvirksomheders reelle ejerskab fandtes i et kvalitetssikret offentligt register.Finansrådet finder det vigtigt, at det præciseres, hvilket lands tilsyn, såvelmoderselskab som filialer og datterselskaber, er underlagt.Finansrådet henviser til, at det i direktivet bestemmes, at omfattede virk-somheder træffer yderligere foranstaltninger til effektiv håndtering af risi-koen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, hvis tredje-landets lovgivning ikke tillader anvendelse af direktivets bestemmelser.Hvis de supplerende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, overvejer myn-dighederne i hjemlandet at træffe yderligere tilsynsforanstaltninger. Finans-rådet finder bestemmelsen uproportionel.Endelig påpeger organisationen, at forslag til administrative bøder ikke er itråd med dansk retspraksis.Realkreditforeningen og RealkreditrådetRealkreditforeningen og Realkreditrådet henviser til direktivets bestemmel-ser om udarbejdelse af tekniske standarder af EBA, ESMA og EIOPA. Deter Realkreditforeningen og Realkreditrådets opfattelse, at de mange delege-rede retsakter udgør en uhensigtsmæssig reguleringsform, da der i forbin-delse med denne type regulering reelt ikke finder nogen høring sted.Realkreditforeningen og Realkreditrådet mener, at det er væsentligt, at regu-leringen gennemføres i en omgang af hensyn til de omfattede virksomhedersfornødne tilpasninger i forhold til IT-systemer og processer mv.Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at forslag til administrati-ve bøder ikke er i tråd med dansk retspraksis.11.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslagene indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger. Der vurderes derfor atvære overordnet støtte til forslaget blandt medlemsstaterne.12.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark kan generelt støtte Kommissionens forslag til nyt hvidvaskdirektivog ny forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførslerfor at sikre, at disse overførsler kan spores.Forslagene indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger og lægger op til etmere fleksibelt risikobaseret system for bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering. Forslagene understøtter således de bestræbelser, der er påbe-gyndt i Danmark.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, er det regeringens op-fattelse, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre admini-strative sanktioner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan bliveidømt strafferetlige sanktioner i henhold til medlemsstaternes nationale lov-givning. Regeringen vil derfor – som i forbindelse med forhandlingerne afMAR (forordning om insiderhandel og kursmanipulation (KOM(2011)651))og CRD IV (kapitalkravsdirektivet (KOM(2011)453)) – lægge vægt på valg-frihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner. Såfremt en med-lemsstat vælger strafferetlige sanktioner, er det regeringens opfattelse, at direk-tivets bestemmelser vedrørende niveauet af de administrative sanktioner ikkehar betydning for karakteren eller niveauet af medlemsstaternes strafferetligesanktioner.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg