Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 210
Offentligt
NOTAT[Det talte ord gælder]
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTEREN
22. marts 2013
Bidrag til samråd vedr. vækstplanen samt DIS-ordningen og tonna-
geskatten – de maritime statsstøtteretningslinjer stillet efter ønske
fra Kim Andersen (V) og Preben Bang Henriksen (V).
ERHVERVS-OGSamrådsspørgsmål AF:
”Erhvervs- og vækstministeren bedes oplyse, hvilke initiativer rege-ringen agter at tage i forhold til handlingsplanen for Det Blå Danmark,og i givet fald hvornår? Herunder bedes det oplyst, hvorvidt regerin-gen har overvejelser om at ændre de gældende regler vedrørende ton-nageskatten og DIS-ordningen.”VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[Indledning]
Jeg er blevet bedt om at svare på, hvilke initiativer regerin-gen agter at tage i forhold til Vækstplanen for Det BlåDanmark. Herudover ønskes det oplyst, hvorvidt regeringenhar overvejelser om at ændre de gældende regler vedrøren-de tonnageskatten og DIS-ordningen.
Lad mig starte med at sige, at Det Blå Danmark er en af vo-res klare styrkepositioner. Virksomhederne i klyngen stårfor op mod en fjerdedel af den samlede danske eksport ogcirka 10 % af den samlede produktion i Danmark.Tallene taler for sig selv. Men potentialet er større endnu.Derfor har regeringen fremlagt Vækstplanen for Det BlåDanmark.
2/13
[Status for arbejdet med vækstplanen]
Jeg har tidligere haft lejlighed til at orientere udvalget omVækstplanen for Det Blå Danmark.
Den 24. januar orienterede jeg udvalget i forbindelse medden høring om vækstplanen, som I arrangerede.
Som svar på et spørgsmål stillet efter anmodning fra udval-get har jeg ligeledes den 22. februar oversendt et detaljeretskema med en tidsplan for gennemførelsen af de enkelteinitiativer i vækstplanen.
Baseret på drøftelserne her i udvalget har jeg med glædenoteret mig, at vi her har et område, hvor vi bredt i Folke-tinget er enige om, at der er behov for at gøre en særlig ind-sats, ligesom der er bred enighed om den generelle retningfor indsatsen.
Jeg vil i dag benytte mig af lejligheden til at orientere om etpar af de centrale initiativer, som vi har iværksat i forbin-delse med Vækstplanen for Det Blå Danmark.
[Visionerne i vækstplanen]
Vækstplanen er baseret på anbefalingerne fra Vækstteametfor Det Blå Danmark og indeholder 3 visioner:1)2)Danmark skal være Europas maritime centrum.Grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark.
3/13
3)
Væksten i den maritime klynge skal understøttes afstærke danske kompetencer.
Visionerne understøttes af 38 konkrete initiativer, som skalsikre, at de bliver til virkelighed. Og regeringen er i fuldgang med implementeringen i tæt samarbejde med er-hvervslivet.
[Den første vision: Markedsføring af Det Blå Danmark – grøn maritimkonference]
I forhold til den første vision i vækstplanen om, at Danmarkskal være Europas maritime centrum, så er vi i gang med atstyrke markedsføringen af Det Blå Danmark.
Formålet er at tiltrække flere udenlandske virksomheder oginvesteringer til Danmark samt at øge efterspørgslen efterdanske maritime løsninger. Det gælder ikke mindst efter-spørgslen efter grønne maritime løsninger, hvor danskevirksomheder står stærkt.
Vi planlægger at afholde en stor international konferenceom grøn skibsfart i København til næste forår.
Konferencen skal sætte Danmark på det maritime verdens-kort og markedsføre Danmark som kernen i det maritimeEuropa. Den skal samtidig være et udstillingsvindue fordansk kvalitetsskibsfart og grønne maritime løsninger.
4/13
Konferencen skal holdes i samarbejde med erhvervslivet ogerhvervsorganisationerne. Konferencen skal tiltrække be-slutningstagere og danske udstyrsproducenter.[Konkurrencedygtige og tidssvarende rammevilkår]
Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomhederkræver imidlertid, at det er attraktivt at drive maritim virk-somhed i Danmark.
Vores rammebetingelser skal være konkurrencedygtige, ogde skal være tidssvarende.
Det handler både om vores lovgivning, men også den måde,som vi administrerer reglerne på.For at udenlandske virksomheder, der er interesseret i atetablere sig i Danmark, oplever en god og koordineret ser-vice fra myndighedernes side, vil vi etablere én myndig-hedsadgang for udenlandske rederier og investorer.
Når det gælder selve reglerne, har regeringen den 28. febru-ar fremsat forslag til ændring af Søloven og forskellige an-dre love, der skal sikre konkurrencedygtige rammevilkår ogsamtidig høje standarder for sikkerhed, sundhed og socialeforhold samt beskyttelse af klima og miljø.
I forslaget indgår blandt andet, at det skal være lettere forudenlandske rederier at få skibe under dansk flag. Samtidigskal det give mulighed for, at danske rederier kan eje skibe
5/13
under fremmed flag, så længe skibene opereres fra Dan-mark.Forslaget indeholder herudover skærpede sikkerhedsmæssi-ge krav til sejlads i de arktiske farvande.Med forslaget lægger regeringen herudover op til en styr-kelse af søfarendes retsstilling ved sørøveri ved at skabe enbedre sikring af såvel den søfarende som den søfarendesnærmeste pårørende i forbindelse med overfald, hvor densøfarende tages som gidsel.
Også de administrative byrder har en betydning for konkur-renceevnen og effektiviteten hos virksomhederne i Det BlåDanmark, fordi de tager tid og ressourcer fra virksomhe-derne og belaster de søfarende.
Regeringen arbejder generelt for administrative lettelser iforbindelse med internationale og danske regler på området.
Regeringen støtter for eksempel varmt op om EU’s BlueBelt-projekt, som har til formål at lempe toldkontrollerne afskibe i EU og dermed lette de administrative byrder forskibsfarten. Det kan man bl.a. ved at genbruge eksisterendedata fra den overvågning, der allerede sker af skibe i EU-farvande.
6/13
Samtidig ser vi på, hvordan vi kan gøre vores egen admini-stration mindre byrdefuld, fx gennem digitalisering af an-søgninger og indberetninger.Jeg forventer, at de første digitale løsninger til ansøgning afsønæringsbeviser og besætningsfastsættelser går i luften se-nere på året.
Ansøgninger og indberetninger vil også kunne foregå påengelsk.[Den anden vision i vækstplanen: Grønne løsninger er fremtiden for DetBlå Danmark
Også i forhold til den anden vision i vækstplanen om atgrønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark, har re-geringen igangsat en række centrale initiativer, som jeggerne vil fremhæve.
[Potentialet i efterspørgsel efter mere miljøvenlige og energieffektive løs-ninger]
Skibsfartserhvervet står over for en omfattende grøn omstil-ling i de kommende år.
Nye krav til mere miljøvenlige og energieffektive løsningerog stigende omkostninger til brændstof skaber en stadigtstigende interesse for og efterspørgsel efter grønne mariti-me løsninger.
7/13
Løsninger, som danske virksomheder kan levere til gavn forbåde væksten og beskæftigelsen i Danmark – og miljøetgenerelt.
Danske udstyrsproducenter er førende i forhold til miljø- ogklimavenlige løsninger inden for eksempelvis energieffek-tiv bundmaling, udstyr til rensning af udstødningsgas forsvovl (scrubbere, som de også kaldes) og anvendelsen afLNG (flydende naturgas) som alternativt brændstof.
Løsningerne kan typisk installeres på eksisterende skibe ogderved gøre dem mere energieffektive og reducere skibenesmiljøbelastning. Det er det, man populært kalder retrofit afskibe.
Det gavner miljøet, og det vil i nogle tilfælde også væremed til at reducere omkostningerne hos rederierne.
For at fremme efterspørgslen efter grønne maritime løsnin-ger har regeringen etableret en tilskudspulje til grønne mari-time demonstrationsprojekter på 20 mio. kr.
Puljen er en del af den grønne omstillingspakke, som rege-ringen og Enhedslisten afsatte i forbindelse med finanslo-ven for 2013.
Der har været åbent for ansøgninger siden den 8. marts. An-søgningsfristen er 5. april.
8/13
Puljen vil yde tilskud til demonstrationsprojekter, der har tilformål at udvikle eller demonstrere nye maritime grønneløsninger inden for:- Bygning af skibe i nye letvægtsmaterialer- Miljø- og klimamodernisering (såkaldt retrofit)af eksisterende skibe, og endelig- Anvendelse af alternative drivmidler til skibe
Jeg håber, at vi kan støtte de første projekter inden sommer.
[Partnerskab om retrofit]
Normalt bliver nye løsninger brugt på nye skibe. Der erimidlertid også en udfordring i forhold til at få eksisterendeskibe gjort mere miljøvenlige.
Regeringen har derfor også taget initiativ til at etablere etpartnerskab om maritimt retrofit, som netop handler omklima- og miljømodernisering af eksisterende skibe.Deltagerne i partnerskabet omfatter rederierne, de udstyrs-producerende virksomheder og relevante myndigheder, ogde har allerede haft de første indledende møder.Det er mit håb, at partnerskabet i løbet af 2013 kan igang-sætte konkrete samarbejdsprojekter, som kan bidrage til atudbrede grønne maritime løsninger.
9/13
Det er i høj grad internationale regler, der sætter rammenfor, hvilke maritime løsninger, der bliver efterspurgt. Derforopruster regeringen også vores indsats for at påvirke den in-ternationale regeldannelse.
[Tredje vision: Væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærkedanske kompetencer]
Det bringer mig frem til det sidste initiativ, som jeg vilfremhæve i relation til den tredje vision i vækstplanen om,at væksten i den maritime klynge skal understøttes af stær-ke danske kompetencer.
Netop adgangen til kompetente og højtkvalificerede medar-bejdere er fundamentet for Det Blå Danmark.Der er en kraftigt stigende efterspørgsel på offshore-området i disse år som følge af den øgede offshore aktivitetbåde inden for bl.a. havvindmøller og i Arktis.
Der er arbejdsløshed i Danmark. Men samtidig efterspørgervirksomheder i vækst inden for blandt andet offshore-området medarbejdere med de rette tekniske kompetencer.
Regeringen har derfor nedsat en arbejdsgruppe med delta-gelse af erhvervet, uddannelsesinstitutioner og myndighe-der, som er i gang med at afdække offshore-branchenskompetencebehov. Arbejdsgruppen forventes at præsenteresine anbefalinger og konkrete forslag inden udgangen af juli2013.
10/13
[Overgang til anden del af samrådsspørgsmålet vedrørende DIS og ton-nageordningen]
I forhold til anden del af samrådsspørgsmålet om tonnage-skatten og DIS-ordningen vil jeg gerne begynde med at slåfast, at det er min klare overbevisning, at DIS-ordningen ogtonnageskatten er et afgørende rammevilkår for danskskibsfart.
Det maritime område er præget af hård international kon-kurrence. Hvis vi vil bevare og udbygge Det Blå Danmark,er det helt afgørende, at vi fortsat kan tilbyde virksomhe-derne gode og stabile rammebetingelser, som løbende ud-vikles og gøres mere tidssvarende i forhold til den generelleudvikling.
Regeringen har derfor ikke planer om at ændre disse ord-ninger.
[Betydningen af DIS og tonnage i national og international sammen-hæng]
Siden DIS-ordningens indførelse er det gået fremad.
Antallet af skibe under dansk flag er vokset markant sidenoprettelsen af DIS-registret.
Tonnageskatten og DIS-loven er rammevilkår, som er med-virkende til, at vi i dag har et søfartserhverv, som giver osen helt central, global styrkeposition. Danmark er i dag den
11/13
18. største flagstat i verden og den 4. største operatør, idetvi opererer en meget stor udenlandsk tonnage.
Ved at have skibe under dansk flag fastholder vi viden ogsikrer samtidig, at den landbaserede industri har mulighedfor at vokse og skabe danske arbejdspladser på land.
Skibe under dansk flag betyder, at rederierne etablerer kon-torer i Danmark og dermed arbejdspladser. Men det er ikkede eneste arbejdspladser, der skabes i land.
Skibe under dansk flag skaber også arbejdspladser for ek-sempel shipping-firmaer, skibsmæglere, havne, logistik-virksomheder, værfter samt industri- og servicevirksomhe-der, som leverer udstyr, komponenter og service til skibe.
Danske udstyrsproducenter leverer også dele til de danskeskibe, som bygges i udlandet.
Danske skibe udgør med andre ord ”et hjemmemarked” forudstyrsindustrien trods industriens globale profil. Derforskal det fortsat være konkurrencedygtigt at sejle underdansk flag.
[Revision af de maritime statsstøtteretningslinjer]
Både tonnageskatteordningen og DIS-ordningen er god-kendt efter Europa-Kommissionens retningslinjer om stats-støtte til søtransportsektoren.
12/13
Statsstøtteretningslinjerne har gjort det muligt for søfarten iEU at modstå den stigende globale konkurrence. Det harendda vendt den tonnage-tilbagegang i EU, som vi tidligerevar vidne til.
Og det har vi haft gavn af i Danmark.
Regeringen har over for Kommissionen tilkendegivet, atEU har en klar og åbenbar interesse i at opretholde handels-flåder og maritime kompetencer. Det gør os i stand til atkonkurrere effektivt på globalt plan.
Ikke mindst i lyset af, at næsten 90 pct. af EU’s udenrigs-handel foregår ad søvejen.
Regeringen har lagt vægt på, at retningslinjernes grundele-menter videreføres uændret i forbindelse med Kommissio-nens igangværende modernisering af reglerne.
Men vi finder også fra regeringens side, at det er afgørende,at retningslinjerne løbende udvikles i tråd med udviklingeni den maritime sektor.
Fra dansk side har vi derfor foreslået at gøre retningslinjer-ne mere fleksible, tidssvarende og i bedre overensstemmel-se med udviklingen og konkurrencesituationen i den mari-time sektor.
13/13
[Afrunding]
Lad mig slutte af med at sige, at regeringen er i fuld gangmed at implementere initiativerne i Vækstplanen for DetBlå Danmark.
Det er fordi vi gerne vil udnytte den danske styrkepositiontil at skabe ny vækst og nye job i Danmark.
