ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 2: Forslag til lov om ændring af markedsføringsloven, retsplejeloven og lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»Loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over forforbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) EU-Tidende2005 nr. L 149, s. 22, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet), EU-Tidende 2006 nr.L 376, s. 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008nr. L 133, side 66.)«2.§ 2, stk. 2 og 3,affattes således:»Stk. 2. § 1, § 13, stk. 3 og § 13, stk. 8, nr. 1, finder ikke anvendelse på finansiellevirksomheder, i det omfang erhvervs- og vækstministeren har udstedt regler på det pågældendeområde.Stk. 3.§ 13, stk. 2 og 4-6, og §§ 15 og 16 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder.«3.§ 8, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke direkte eller indirekteopfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig afvold, frygt eller overtro som virkemidler.«4.I§ 8indsættes somstk. 3:»Stk.3.Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale ellerbilleder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.«

»Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og vederlagefter § 20. Forbrugerombudsmanden kan tilsvarende anlægge sag om forbud og påbud efter §20, stk. 1, og på begæring anlægge sag om erstatning og vederlag efter § 20, stk. 2-4.«6.§ 30, stk. 3,affattes således:»Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-6, § 8, stk. 2 og 3, §§ 9-11, § 12a, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1-4, § 14, § 15, stk. 3, § 16, stk. 1-4, og forsætlig overtrædelse af § 18straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Overtrædelse af§ 3, stk. 2, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der påsærlig måde angår den pågældende, og overtrædelse af § 5 er undergivet privat påtale.«7.Efter § 30 indsættes:»§30 a.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at Forbrugerombudsmanden i nærmere angivne sager om overtrædelse af denne loveller regler udstedt i medfør heraf kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den,der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenen nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efteranmodning forlænges af Forbrugerombudsmanden.Stk. 2.Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af etanklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelsepå bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkningsom en dom.«§2I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011 med senere ændringer,foretages følgende ændringer:1.I§ 260, stk. 1,ændres >>stk. 2-9<< til: >>stk. 2-10<<.2.I§ 260, stk. 2,ændres >>8 og 9.<< til: >>7, 9 og 10.<<.3.I§ 260indsættes efterstk. 6,som nyt stykke:>>Stk.7.Justitsministeren kan tillade, at Forbrugerombudsmanden og ansatte iForbrugerombudsmandens sekretariat kan møde for en part i byretten, landsretten samt Sø- ogHandelsretten i retssager inden for Forbrugerombudsmandens virksomhed, hvorForbrugerombudsmanden optræder som mandatar. Det er en betingelse, at den ansatte har en danskjuridisk bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog § 135 a, stk. 2.<<Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.4.§ 260, stk. 7,der bliver stk. 8, affattes således:>>Stk.8.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne i stk. 6 og 7.<<.

5.I§ 267 a, stk. 1,ændres >>8 og 9,<< til:>>7,9 og 10,<<§3I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, senest ændret vedlov nr. 512 af 17. juni 2008 (§ 2) og lov nr. 557 af 18. juni 2012 (§ 2).foretages følgende ændringer:1.§ 348, stk. 1, affattes således:>>Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning ogtilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandlesager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs §43, stk. 3. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 findertilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at behandle eller anlæggeefter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i etgruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.<<

1.IndledningÆndringsloven består af tre elementer: For det første foreslås Forbrugerombudsmandensbeføjelser i forhold til finansielle virksomheder udvidet, så Forbrugerombudsmanden fremover fårmulighed for at anvende markedsføringslovens regler om vildledning og købsopfordringer i forholdtil finansielle virksomheder. Forbrugerombudsmanden får endvidere mulighed for at behandle sagervedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler om pris- og risikooplysninger forfinansielle ydelser udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed. For det andet foreslås det atstyrke beskyttelsen af børn og unge ved at præcisere, at markedsføring rettet mod børn og unge ikkemå indeholde billeder eller omtale af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol. For dettredje foreslås det at udvide Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser. Dette sker dels vedat give Forbrugerombudsmanden mulighed for at anlægge individuelle erstatningssager og for atudstede administrative bødeforelæg og dels ved at udvide Forbrugerombudsmandens adgang til atgive møde i retten.1.1. Tilsynet med de finansielle virksomhederFormålet med nærværende forslag er at ligestille reguleringen af finansielle og ikke finansiellevirksomheder på områder, hvor der er tale om ensartede overtrædelser. Med lovforslaget foreslåsdet at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at anvende markedsføringsloven også på detfinansielle område. Lovforslaget ændrer ikke ved, at det fortsat er Finanstilsynet, der harhovedansvaret for at føre tilsyn med finansielle virksomheders overholdelse af den finansiellelovgivning – herunder god skik. Lovforslaget medfører således ikke ændringer i Finanstilsynetsnuværende kompetence.Det foreslås at give Forbrugerombudsmanden hjemmel til at tage sager op af egen drift eller påbaggrund af klager, når han konstaterer, at en finansiel virksomhed har overtrådt visse strafbelagteregler i markedsføringsloven. I sager hvor en finansiel virksomhed fx har givet vildledendeoplysninger, vil Forbrugerombudsmanden efter forslaget både kunne behandle sagensoffentligretlige aspekter, herunder melde virksomheden til politiet, samt forhandle medvirksomheden vedrørende forbrugernes eventuelle erstatningskrav. Derved tilnærmes dentilsynskompetence Forbrugerombudsmanden får på det finansielle område med den struktur, somallerede kendes for andre specialområder, fx miljø eller telekommunikation.

Formålet med lovforslaget er endvidere, at reglerne vil kunne håndhæves ens over for alle typererhvervsdrivende, da Forbrugerombudsmanden efter forslaget får mulighed for at tage sager op overfor såvel finansielle som ikke finansielle virksomheder, der overtræder den samme bestemmelse imarkedsføringsloven. Det vil fx sikre et mere ensartet tilsyn efter markedsføringen påkreditmarkedet, hvor såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder konkurrerer medhinanden.I dag har Forbrugerombudsmanden en generel tilsynskompetence ifølge markedsføringsloven overfor alle typer af erhvervsdrivende, bortset fra erhvervsdrivende som er omfattet af lov om finansielvirksomhed.Der foreslås en ophævelse af flere af de undtagelser i forhold til finansielle virksomheder, dereksisterer i dag i markedsføringslovens bestemmelse om lovens anvendelsesområde. Det foreslåssåledes, at de strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven, fremover også skal gælde forfinansielle virksomheder. Dermed sikres, at finansielle virksomheder ligesom de øvrige aktører påkreditmarkedet også reguleres af de pågældende regler i markedsføringsloven. Med forslaget vilForbrugerombudsmanden fremover kunne føre tilsyn med finansielle virksomheders overholdelseaf de strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven vedrørende forbudet mod vildledning ogkøbsopfordringer samt markedsføring af kreditter.Forslaget skaber endvidere overensstemmelse mellem Forbrugerombudsmandens kompetence oganvendelsesområdet for direktivet om urimelig handelspraksis, hvilket forbedrerForbrugerombudsmandens mulighed for at deltage i EU-kommissionens håndhævelsesprojekter pådet finansielle område.Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden får mulighed for at behandle sager vedrørendeovertrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler om pris- og risikooplysninger for finansielleydelser udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.Forbrugerombudsmanden har i dag mulighed for at behandle sager om mangelfulde prisoplysningermod kreditgivning uden for det finansielle område. Med lovforslaget får Forbrugerombudsmandenmulighed for at rejse tilsvarende sager mod finansielle virksomheder med udgangspunkt i deprisoplysningsregler, der gælder på det finansielle område.Nærværende lovforslag vil ikke ændre på kompetencefordelingen mellem Forbrugerombudsmandenog Finanstilsynet i relation til generalklausulerne om god skik, jf. lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynet fører således fortsat det offentligretlige tilsyn med finansielle virksomhedersoverholdelse af god skik i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf.Finanstilsynet kan fortsat politianmelde finansielle virksomheder for overtrædelser af denfinansielle lovgivning. Efter aftale med Forbrugerombudsmanden kan Finanstilsynet oversendesagen til Forbrugerombudsmanden med henblik på, at denne udfører tiltalen i stedet forStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Dette kan være med til at sikre en mere ensartetbehandling af straffesagerne.Forbrugerombudsmanden vil endvidere fortsat have kompetence til at anlægge en civil sag mod enfinansiel virksomhed vedrørende handlinger, der efter hans opfattelse strider imod redeligforretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1.

For at sikre at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet ikke samtidig behandler en sag mod enfinansiel virksomhed for overtrædelse af bestemmelser i markedsføringsloven og den finansiellelovgivning, forudsættes det, at der er et tæt samarbejde og koordinering mellem de to tilsyn.Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet skal således orientere hinanden om de sager, der tagesop mod finansielle virksomheder.1.2. Beskyttelse af børn og ungeDet foreslås, at der foretages en ændring af markedsføringslovens § 8, stk. 2, således atformuleringen ”rusmidler, herunder alkohol” flyttes fra bestemmelsen og at markedsføring afrusmidler, herunder alkohol, i stedet reguleres i et stk. 3, hvorefter markedsføring rettet mod børnog unge ikke må indeholde omtale eller billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunderalkohol.Forbrugerombudsmanden kan i dag gribe ind over for markedsføring rettet mod børn og unge, derdirekte eller indirekte opfordrer til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller andenfarlig eller hensynsløs adfærd. Bestemmelsen kræver, at der er tale om opfordring til f.eks.indtagelse af rusmidler, herunder alkohol. Derudover er der efter retspraksis lagt vægt på, at der skalvære tale om brug af alkohol som et aggressivt og forrået virkemiddel, jf. UfR 2012.2435V. Der harsåledes ikke været tale om et egentligt forbud mod alkohol i reklamer rettet mod børn og unge,således at enhver omtale eller afbildning af eller henvisning til alkohol anses for omfattet afforbudet.Ændringen foretages med henblik på at styrke beskyttelsen af børn og unge ved at sikre, at der ikkepå nogen måde må anvendes rusmidler, herunder alkohol, enten direkte eller som virkemiddel imarkedsføring rettet mod børn og unge. Det vil sige, at forbudet både dækker brug af rusmidler,herunder alkohol, som virkemiddel i al markedsføring rettet mod børn og unge, og i markedsføringaf f.eks. alkohol som produkt rettet mod børn og unge.Bestemmelsen ændrer ikke på den gældende retstilstand, hvorefter der gælder et alderskrav på 16 årved salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 og derover frabutikker, hvor der foregår detailsalg samt et alderskrav på 18 år ved salg af alkoholholdigedrikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover fra butikker, hvor der foregårdetailsalg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 om forbud mod salg af tobak tilpersoner over 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år, som ændret ved lov nr. 707 af 25.juni 2010 om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg afalkohol til personer under 16 år.

civile sager om fx forbud og/eller påbud, herunder påbud om tilbagebetalingskrav.Forbrugerombudsmanden kan også anlægge anerkendelsessøgsmål inden for dennes virksomhed,og Forbrugerombudsmanden kan anlægge kollektive søgsmål, herunder gruppesøgsmål, hvorForbrugerombudsmanden repræsenterer forbrugere kollektivt i sager om ensartede krav, jf. § 28.Forbrugerombudsmanden har derudover adgang til at anlægge både kollektive og individuelleerstatningssager efter lov om finansiel virksomhed, § 348.Efter de gældende regler har Forbrugerombudsmanden derimod ikke umiddelbart adgang til atanlægge individuelle sager om erstatning efter markedsføringsloven.De hensyn og argumenter, der ligger til grund for Forbrugerombudsmandens adgang til atanlægge kollektive søgsmål om erstatning efter markedsføringsloven - fx beløbsmæssige små krav -kan også gøre sig gældende for individuelle sager om erstatning, der tilsvarende kan få betydningfor flere forbrugere. Ved vurderingen af om individuelle sager skal anlægges, vil der således blivelagt vægt på, om kollektive forbrugerinteresser eller almene samfundsinteresser gør sig gældende.Endelig vil en adgang til at anlægge individuelle erstatningssager efter markedsføringsloven sikreen optimering og effektivisering af Forbrugerombudsmandens tilsyn.1.3.2. Straf og påtaleDet foreslås, at markedsføringslovens strafbestemmelse justeres, således at overtrædelse afmarkedsføringslovens § 8, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, stk. 4, kan straffes med bøde,medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.1.3.3. Administrative bødeforelægDet foreslås endvidere, at der indsættes en hjemmel i markedsføringsloven til, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden i nærmere angivne sager kanudstede administrative bødeforelæg.1.3.4. Rettergangsfuldmægtige - Forbrugerombudsmandens adgang til at give møde i rettenFormålet med ændringen af retsplejelovens § 260, stk. 7, er at indsætte en hjemmel til, atjustitsministeren kan tillade, at Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerombudsmandenssekretariat kan møde for en part i byretten, landsretten samt Sø- og Handelsretten i retssager indenfor Forbrugerombudsmandens virksomhed, hvor Forbrugerombudsmanden optræder som mandatar.Det fastsættes som en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk bachelor- ogkandidatuddannelse, jf. dog § 135 a.Den foreslåede bestemmelse svarer til retsplejelovens § 260, stk. 6, hvorefter justitsministeren kantillade, at jurister ansat i foreninger, interesseorganisationer og lign., der virker sompartsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, kan møde for en part i byretten i retssagervedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorganisationerne og lign. sommandatar udfører for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.2. Lovforslagets indhold2.1. Tilsynet med de finansielle virksomhederMarkedsføringsloven regulerer erhvervsdrivendes handelspraksis, herunder at erhvervsvirksomheddrives tilbørligt og rimeligt under hensyn til såvel konkurrenter og andre erhvervsdrivende som

forbrugerne og almene samfundsinteresser. Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn mederhvervsdrivendes overholdelse af markedsføringsloven.Imidlertid bevirker undtagelserne i markedsføringslovens § 2 blandt andet, at generalklausulen i § 1om god skik, samt en række af de strafbelagte bestemmelser ikke gælder for finansiellevirksomheder, i det omfang erhvervs- og vækstministeren har fastsat administrative regler påområdet. Finansielle virksomheders handelspraksis bliver således i vidt omfang reguleret gennemregler udstedt af erhvervs- og vækstministeren med hjemmel i lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af disse regler.Ved finansielle virksomheder skal forstås virksomheder, der er omfattet af lov om finansielvirksomhed.Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens kompetence på området for god skik for finansiellevirksomheder er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011 om finansiel virksomhed,som ændret ved lov nr. 1382 af 28. december 2011 §§ 348 og 348a.

2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Finanstilsynets kompetence efter lov om finansiel virksomhedIfølge lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 2, kan Finanstilsynet give påbud om berigtigelse afforhold, der er i strid med §§ 43, 57 og 72. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretageinspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber.Finanstilsynet fører således det administrative, offentligretlige tilsyn med finansielle virksomhedersoverholdelse af god skik for finansielle virksomheder. Det gælder også de undtagne bestemmelser imarkedsføringslovens § 2, stk. 2 og 3, når tilsvarende bestemmelser er indeholdt i de udstedtebekendtgørelser. Som eksempel på bekendtgørelser udstedt for finansielle virksomheder påområdet, hvor markedsføringsloven ellers gælder, kan nævnes bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni2011 om god skik for finansielle virksomheder mv. og bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010om information til forbrugere om priser mv. i pengeinstitutter. Bekendtgørelserne er udstedt medhjemmel i lov om finansiel virksomhed § 43.Finanstilsynet kan tage sager vedrørende overholdelsen af god skik og de udstedte bekendtgørelserop af egen drift fx i forbindelse med inspektionsbesøg eller temaundersøgelser. Finanstilsynet kanendvidere tage sager op efter anmodning fra Det Finansielle Virksomhedsråd ellerForbrugerombudsmanden. Finanstilsynet modtager tillige henvendelser direkte fra forbrugere, derimidlertid normalt henvises til de finansielle ankenævn, hvis klagen også vedrører civilretligespørgsmål om erstatning eller tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb. Erhvervsdrivendehenvises til domstolene.Finanstilsynet træffer en traditionel forvaltningsretlig afgørelse med mulighed for administrativrekurs, og tilsynet har ikke en direkte søgsmålskompetence til domstolene.Endvidere skal Finanstilsynet efter lov om finansiel virksomhed § 348 a underretteForbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet under udøvelsen af sit tilsyn bliver bekendt med, at

bankkunder kan have lidt et tab som følge af, at den finansielle virksomhed har overtrådt god skik,jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 43, stk. 2.2.1.1.2. Forbrugerombudsmandens kompetence på det finansielle områdeEfter lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, har Forbrugerombudsmanden judicielt, det vil sigeunder en domstolsprocedure eller ved indgåelse af udenretligt eller indenretligt forlig, mulighed forat behandle de samme spørgsmål vedrørende god skik, som Finanstilsynet kan behandleadministrativt ved påbud efter lovens § 43, stk. 2.Efter lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden anlægge sagvedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. lovens § 348, stk.1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævedebeløb.Derudover kan Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, 3. pkt., jf. herved retsplejelovens kapitel 23a.Forbrugerombudsmanden kan også anlægge anerkendelsessøgsmål under dennes virksomhed, ogForbrugerombudsmanden kan i øvrigt foretage hoved- og biintervention i verserende civileretssager efter de almindelige regler herom i retsplejelovens §§ 251 o g 252.Forbrugerombudsmanden kan med henvisning til markedsføringslovens § 22 kræve at fåoplysninger fra de pågældende virksomheder med henblik på at kunne vurdere sagen på et fuldtoplyst grundlag.Forbrugerombudsmanden overvåger endvidere praksis ved de private finansielle ankenævn medhenblik på eventuelt at tage sager op af egen drift, hvis ankenævnet fx afviser sagen, fordi denkræver nærmere bevisførelse, hvis den finansielle virksomhed ikke følger nævnets afgørelse, ellerhvis Forbrugerombudsmanden ikke er enig i afgørelsen.Uden for det finansielle område kan Forbrugerombudsmanden efter markedsføringsloven anvendeyderligere retsmidler. Forbrugerombudsmanden kan fx forhandle retningslinjer medbrancheforeninger, opnå tilsagn, give forhåndsbeskeder om påtænkte markedsføringstiltag oggennem forhandling med den enkelte erhvervsdrivende påvirke denne til at følgemarkedsføringsloven.Forbrugerombudsmanden kan også nedlægge foreløbigt forbud, meddele administrativt påbud, samtindgive politianmeldelse, når markedsføringslovens strafbelagte bestemmelser er overtrådt.På det strafferetlige område har Forbrugerombudsmanden i samarbejde med anklagemyndighedenmulighed for at føre straffesager. Det følger af markedsføringslovens § 27, stk. 6, retsplejelovens §104, stk. 2 og § 105, stk. 3. Endvidere er politiet efter Rigsadvokatens meddelelse 7-2008 forpligtettil at høre Forbrugerombudsmanden i sager om strafbare overtrædelse af markedsføringsloven.2.1.2. Lovforslagets udformningMed henblik på at forøge omfanget af tilsynet med den finansielle sektor, foreslås det at udvideForbrugerombudsmandens kompetence på området, så Forbrugerombudsmanden fremover vilkunne håndhæve markedsføringslovens §§ 3, 12a og 14a over for finansielle virksomheder.

Forbrugerombudsmanden får derved over for finansielle virksomheder mulighed for at håndhævemarkedsføringslovens strafbelagte bestemmelser om vildledning og utilbørlig markedsføring,købsopfordringer samt markedsføring af kreditter.Både Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden kan på eget initiativ tage sager op over forfinansielle virksomheder. Finanstilsynet kan politianmelde finansielle virksomheder forovertrædelser af strafbelagte regler udstedt i medfør af lov om finansielle virksomheder, mensForbrugerombudsmanden kan politianmelde virksomhederne med hjemmel i markedsføringsloven.I straffesager hvor en finansiel virksomhed har overtrådt strafbelagte regler i markedsføringsloveneller tilsvarende regler i den finansielle lovgivning, kan Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandenaftale, at Forbrugerombudsmanden udfører tiltalen for overtrædelse af begge regelsæt i det omfang,Rigsadvokaten vil give bemyndigelse hertil, jf. retsplejelovens § 104, stk. 2 og § 105, stk. 3.Forbrugerombudsmanden har endvidere mulighed for at tage sager op med henblik på at undersøge,hvorvidt der er det fornødne grundlag for at rejse en straffesag, uanset om Finanstilsynet efter eneventuel høring af Det Finansielle Virksomhedsråd ikke finder anledning til at politianmelde enfinansiel virksomhed.Forbrugere, der klager til Forbrugerombudsmanden over, at en finansiel virksomhed anvendervildledende markedsføring eller ikke giver tilstrækkelige oplysninger om fx priser og vilkår, vilopleve, at der samtidig under sagsbehandlingen vil kunne tages stilling til, om der skal gøres eterstatningskrav gældende mod virksomheden. På den måde vil forbrugerne kunne få en hurtigere ogmere effektiv behandling af deres sager.Når Forbrugerombudsmanden konstaterer, at bestemte pengeinstitutter står bag ikke-finansiellekreditformidleres (fx et supermarkeds eller en bilforhandlers) mangelfulde markedsføring afkreditter, bevirker lovforslaget, at Forbrugerombudsmanden fremover vil kunne tage sagen opdirekte over for pengeinstituttet. Dermed sikres det, at tilsynet bliver mere effektivt, daForbrugerombudsmanden kan gå direkte til de ansvarlige for markedsføringen i stedet for at tagesager op over for hver enkelt kreditformidler.Det foreslås endvidere, at der foretages en ændring af § 348, stk. 1, i lov om finansiel virksomhedfor at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at behandle sager om overtrædelse af strafbelagtebestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 43, stk. 3.Der er i dag udstedt to bekendtgørelser i medfør af § 43, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Derer tale om bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringsprodukter ogbekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere om priser m.v. ipengeinstitutter.Det foreslås, at Forbrugerombudsmanden vil kunne anvende de beføjelser, der fremgår afmarkedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 ved behandling af sagerom overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i de nævnte bekendtgørelser. Det vil bl.a. sige, atForbrugerombudsmanden kan anlægge sag ved domstolene om nedlæggelse af påbud, og krævemeddelt alle oplysninger, som skønnes nødvendige for dennes virksomhed.

2.2. Beskyttelse af børn og unge2.2.1. Gældende retIfølge markedsføringslovens § 8, stk. 2, må markedsføring rettet mod børn og unge ikke direkteeller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig ellerhensynsløs adfærd.Der er tale om et forbud mod at opfordre til bl.a. indtagelse af alkohol i reklamer rettet mod børn ogunge. Derudover er der ifølge retspraksis lagt vægt på, at der skal være tale om brug af alkohol somet aggressivt og forrået virkemiddel jf. UfR 2012.2435V. Det er ifølge forarbejderne til § 8, stk. 2,ikke tilladt at bruge druk som blikfang til at sælge et andet produkt, f.eks. vil det være i strid medbestemmelsen at markedsføre en ungdomsrejse med, at det på turen vil være muligt at drikke sig frasans og samling.Derudover gælder der et frivilligt regelsæt om markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, somikke tillader, at alkoholholdige produkter markedsføres direkte over for børn og unge1. Endvidere erder i lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under16 år, fastsat samt et alderskrav i forbindelse med køb af alkoholholdige drikkevarer fra butikker,hvor der foregår detailsalg2.Bestemmelsen i markedsføringslovens § 8, stk. 2, indeholder imidlertid ikke i dag et egentligtforbud mod f.eks. alkohol i reklamer rettet mod børn og unge, således at enhver omtale ellerafbildning af eller henvisning til f.eks. alkohol anses for omfattet af forbudet. Vestre Landsretanfører endvidere i ovennævnte sag, at det anses for betænkeligt i strafferetlig henseende, jf.straffelovens § 1, at forstå ordene ”direkte og indirekte at opfordre til…anvendelse af…alkohol”som enhver omtale eller afbildning af alkohol i markedsføring rettet mod unge af andre produkter.En erhvervsdrivende, der sælger rejser til unge under 18 år, må således gerne ifølge retspraksismarkedsføre sig med, at der under rejsen besøges et antal barer, hvor der serveres øl, at der er friedrikkebarer, billige drinks, eller at der er ”happy hour”. Dog må udtrykket ”pubcrawling” somudgangspunkt ikke anvendes, da det ifølge Vestre Landsret anses for at være opfordring til druk.Overtrædelse af forbudet i markedsføringslovens § 8, stk. 2, er strafsanktioneret, jf.markedsføringslovens § 30, stk. 3.2.2.2. Lovforslagets udformningMed henblik på at øge beskyttelsen af børn og unge under 18 år, foreslås det, at der indsættes enny bestemmelse i stk. 3, hvorefter det ikke er tilladt at benytte rusmidler, herunder alkohol som fx ølog spiritus eller lignende som blikfang til at sælge et produkt. Ifølge bestemmelsen måmarkedsføring, der er rettet mod børn og unge, ikke indeholde omtale eller billeder af ellerAftale om regler for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer udstedt efter forhandling med AlkoholpolitiskLandsråd, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, Danske Reklamebureauers Brancheforening, De SamvirkendeKøbmænd, Erhvervsministeriet, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Forbrugerrådet, Fællesforeningen af DanskeBrugsforeninger, HORESTA, Sundhedsministeriet, Fødevarestyrelsen og Vin og Spiritusorganisationen i Danmark.Senest revideret i 2011.2Jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 samt lov nr. 707 af 25. juni 2010 om ændring af lov om forbudmod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år.1

henvisninger til rusmidler, herunder alkohol. Det gælder uanset, om markedsføringen vedrører salgaf alkohol, eller om alkohol anvendes som virkemiddel til at sælge andre produkter.Baggrunden for at indsætte et nyt stk. 3, og dermed flytte rusmidler, herunder alkohol fra stk. 2 tilstk. 3, er, at en dom fra Vestre Landsret har fastslået, at den nuværende formulering afbestemmelsen ikke giver grundlag for at anse enhver form for omtale af alkohol i reklamer rettetmod unge i aldersgruppen 16-18 år for en overtrædelse af bestemmelsen i § 8, stk. 2. Det foreslås påden baggrund at indføre et generelt, strafbelagt forbud mod enhver omtale eller billeder af ellerhenvisning til rusmidler, herunder alkohol i markedsføring rettet mod børn og unge.Det foreslås, at overtrædelser af stk. 3, strafbelægges, på samme måde som stk. 2, således atvirksomheder, som benytter de i bestemmelsen nævnte virkemidler i markedsføring rettet mod børnog unge, kan straffes i modsætning til i dag. Formålet med at indføre et strafbelagt forbud er at opnåen stærkere præventiv effekt.Derudover skal erhvervsdrivende i medfør af markedsføringslovens § 1 udvise særligt hensyn,ved reklamer, som indeholder omtale eller billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunderalkohol, uanset at de ikke særligt er målrettet børn og unge, hvis de vises på offentlige steder, hvorder navnlig færdes børn og unge, f.eks. i umiddelbar nærhed af pasnings-, fritids- elleruddannelsesinstitutioner, hvor børn og unge under 18 år opholder sig eller ved legepladser. Detgælder også hjemmesider, hvor navnlig børn og unge færdes, f.eks. på sociale medier på internettet.Det gælder endvidere hjemmesider, som i sig selv eller qua markedsføringen af hjemmesiden ellercentrale produkter fra hjemmesiden særligt henvender sig til børn eller unge. Hvis der ikke udvisestilstrækkeligt hensyn vil det kunne anses for en overtrædelse af markedsføringslovens § 1.

2.3. Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser2.3.1. Individuelle erstatningssager2.3.1.1. Gældende retI henhold til markedsføringslovens § 27, stk. 1, kan enhver med fornøden retlig interesse anlæggesag om blandt andet erstatning, jf. § 20, stk. 2. Det gælder ifølge samme bestemmelse ikkeumiddelbart for Forbrugerombudsmanden.Forbrugerombudsmanden har efter markedsføringslovens § 28 mulighed for på begæring atindtale ensartede krav på erstatning for flere forbrugere i forbindelse med overtrædelse af lovensbestemmelser. Forbrugerombudsmanden kan da gå frem efter retsplejelovens regler om subjektivkumulation, jf. retsplejelovens § 250, eller gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23a.De gældende bestemmelser i markedsføringslovens §§ 27 og 28 kan udlægges således, atForbrugerombudsmanden kun kan føre kollektive sager om erstatning, men ikke individuelle sager.2.3.1.2. Lovforslagets udformningIfølge gældende ret har Forbrugerombudsmanden ikke umiddelbart adgang til at anlæggeindividuelle erstatningssager efter markedsføringsloven. Dette anses for uhensigtsmæssigt, da derved individuelle søgsmål kan være de samme relevante og naturlige grunde til, atForbrugerombudsmanden indtaler et erstatningskrav i forbindelse med overtrædelse af lovensbestemmelser, som ved kollektive søgsmål. Tilsvarende kan en individuel erstatningssag fåbetydning for flere forbrugere, selvom disse ikke måtte være direkte omfattet af den pågældendesag.

Med forslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at der foretages en ændring af markedsføringslovens § 27,stk. 1, således at Forbrugerombudsmanden på begæring af forurettede, får adgang til at anlæggeindividuelle erstatningssager.Baggrunden for forslaget er, at en adgang til at anlægge individuelle erstatningssager eftermarkedsføringsloven vil sikre en optimering og effektivisering af Forbrugerombudsmandens tilsyn.Ved vurderingen af om individuelle sager skal anlægges, vil der således blive lagt vægt på, omkollektive forbrugerinteresser eller almene samfundsinteresser gør sig gældende.Bestemmelsen vil endvidere give Forbrugerombudsmanden en nemmere og hurtigere adgang til atkunne gribe ind over for unfair konkurrence til gavn for de erhvervsdrivende, der overholderreglerne.2.3.2. Straf og påtale2.3.2.1. Gældende retEfter gældende lovgivning er overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 2, strafsanktioneret.Strafferammen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.Da lovforslaget indeholder forslag om indsættelse af en ny § 8, stk. 3, som også skalstrafsanktioneres, er der behov for også at ændre i markedsføringslovens § 30, stk. 3.2.3.2.2. Lovforslagets udformningMed forslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der i markedsføringslovens § 30, stk. 3, indsættes enhjemmel til at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i markedsføringslovens § 8, stk. 3, kanstraffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.2.3.3. Administrative bødeforelæg2.3.3.1. Gældende retEfter gældende lovgivning kan Forbrugerombudsmanden foretage politianmeldelse, hvor detkonstateres, at der er sket overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse i markedsføringsloven, jf.markedsføringslovens § 30. Politiet vil herefter i samarbejde med Forbrugerombudsmanden foreståden videre efterforskning af sagen og vurdere, om der er grundlag for at rejse en straffesag veddomstolene eller at afslutte sagen med et udenretligt bødeforelæg. Hvis der rejses tiltale forovertrædelse af markedsføringsloven, kan Forbrugerombudsmanden ved egen begæring, overladesudførelsen af tiltalen, jf. markedsføringslovens § 27, stk. 6. Der er imidlertid ikke efter gældende rethjemmel til, at Forbrugerombudsmanden kan udstede administrative bødeforelæg i forbindelse medovertrædelse af strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven eller regler udstedt i medfør heraf.2.3.3.2. Lovforslagets udformningI dag har Forbrugerombudsmanden ikke mulighed for at udstede administrative bødeforelæg itilståelsessager. Det tilkommer alene anklagemyndigheden.Hvis der konstateres en overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse i markedsføringsloven, harForbrugerombudsmanden i dag mulighed for at politianmelde overtræderen. Politiet forestårherefter i samarbejde med Forbrugerombudsmanden den videre strafferetlige behandling af sagen,jf. Rigsadvokatens meddelelse 7/2008. Det bemærkes, at hvis der rejses tiltale for overtrædelse afloven, kan Forbrugerombudsmanden på egen begæring overlades udførelsen af tiltalen, jf.markedsføringslovens § 27, stk. 6.

Ved overtrædelser hvor der ikke er bevistvivl, og hvor der er tale om ukomplicerede sager, er derrisiko for, at sagsgangen over for politiet vil kunne føre til unødig lang sagsbehandlingstid medderaf følgende usikkerhed for overtræderen vedrørende dennes retsstilling. Henset til dette, samtForbrugerombudsmandens erfaring med, at flere straffesager typisk kan afsluttes med etbødeforelæg, bør sagsbehandlingstiden afkortes mest muligt ved de enkle og ukomplicerede sageraf hensyn til håndhævelsen og overtræderen.Formålet med forslaget er således at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at reagerehurtigere på visse overtrædelser, hvor der er tale om ukomplicerede sager uden bevistvivl, ved atafslutte sådanne sager med administrative bødeforelæg. Overtrædelserne, som kan danne grundlagfor udstedelse af administrative bødeforelæg, skal være klare og umiddelbart konstaterbare, ogsagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssigeelementer af betydning.Det foreslås derfor, at der tilvejebringes et hjemmelsgrundlag, som gør det muligt forForbrugerombudsmanden at udstede administrative bødeforelæg i nærmere angivne sager omovertrædelse af markedsføringslovens regler eller regler udstedt i medfør heraf i tilfælde afåbenbare og objektivt konstaterbare overtrædelser, som konstateres i forbindelse med anmeldelsereller ved Forbrugerombudsmandens egen foranledning, fx ved stikprøvekontrol.Med forslaget sikres en hurtigere og nemmere mulighed for at få afsluttet en strafsanktioneretmarkedsføringssag. Det forventes, at hjemlen vil betyde en smidiggørelse af sagsbehandlingen forbåde anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden.De bestemmelser i markedsføringsloven, som hjemlen tænkes anvendt på, er fxmarkedsføringslovens § 3 om vildledende og utilbørlig markedsføring, § 6 om uanmodethenvendelse til bestemte aftagere (spam-forbudet), § 8, stk. 2 om markedsføring rettet mod børn ogunge, § 12a om købsopfordring, § 13 om prisoplysninger og § 15, stk. 3 om gebyrer.Det vurderes generelt i forhold til de nævnte bestemmelser, at der kan være tale om enkle ogukomplicerede sager, der i så fald også vil være nemme at dokumentere. Opremsningen ovenfor afde enkelte bestemmelser, som hjemlen tænkes anvendt på, er ikke udtømmende.For så vidt angår sanktionsniveauet bemærkes, at der visse steder i tidligere lovbemærkninger tilmarkedsføringsloven er angivet, hvordan førstegangsovertrædelser bør sanktioneres. Det følgerheraf, at bødeudmålingen normalt søges fastsat under hensyntagen til overtrædelsens grovhed ogomfang samt den indvundne eller tilsigtede fortjeneste. Det har imidlertid vist sig i praksis at væresærdeles vanskeligt at føre bevis for den indvundne eller tilsigtede fortjeneste. Når beviset ikke kanføres, søges bødeudmålingen fastsat ud fra andre kriterier.Som eksempel herpå er der i lovbemærkningerne til markedsføringslovens § 6 (spam-forbudet) fra2005, foreslået en beregningsmodel ved overtrædelse af bestemmelsen. Ifølge beregningsmodellenstraffes som udgangspunkt med en minimumsbøde på kr. 10.000 for indtil 100 overtrædelser og kr.100 for hver yderligere overtrædelse. Dog nedsættes bøden typisk ved meget store antaludsendelser. Forbrugerombudsmanden tager i sager om overtrædelses af lovens § 6 udgangspunkt iberegningsmodellen.Ved overtrædelse af visse andre bestemmelser i markedsføringsloven er der eksempler på, at deridømmes bødestraf med udgangspunkt i det dobbelte af markedsføringsudgifterne, når der ikke kan

føres bevis for den indvundne eller tilsigtede fortjeneste. Det drejer sig fx om sager om overtrædelseaf markedsføringslovens § 3 om vildledende og utilbørlig markedsføring, § 8, stk. 2 ommarkedsføring rettet mod børn og unge samt § 13 om prisoplysninger i kombination med § 3.Med hensyn til markedsføringslovens § 15, stk. 3, følger det af tidligere lovbemærkninger, atovertrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt bør straffes med en minimumsbøde på kr. 30.000eller det dobbelte af nettofortjenesten ved den ulovlige opkrævning af gebyret, hvisnettofortjenesten udgør mere end kr. 30.000.Det følger også af tidligere lovbemærkninger, at bevidste, grove og gentagne overtrædelser afmarkedsføringsloven bør straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiveffekt.Det vil inden udstedelsen af en bekendtgørelse blive afklaret mellem Forbrugerombudsmanden oganklagemyndigheden, om der foreligger tilstrækkelig klar praksis i forhold til den enkeltebestemmelse. Hvis der måtte være utilstrækkelig praksis, vil der blive ført et passende antalprøvesager efter nærmere aftale mellem Forbrugerombudsmanden og anklagemyndigheden.Med forslagets § 1, nr. 7, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse medovenstående til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte regler om, atForbrugerombudsmanden kan afslutte en sag om overtrædelse af markedsføringslovens regler ellerregler udstedt i medfør heraf med et administrativt bødeforelæg. Det foreslås, atbemyndigelsesbestemmelsen kun kan anvendes efter forhandling med justitsministeren, som såledesogså skal sikre, at betingelserne om, at der skal være tale om sager, der er enkle og ukompliceredeuden bevistvivl eller tvivl om sanktionsniveau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskelligesituationer.Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældendebestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål,eller hvor der kan rejses tvivl om rette sanktionsniveau. Der kan også være sager, hvorovertrædelsens omfang og grovhed gør, at normalbødestørrelsen ikke vurderes som det egnedesanktionsniveau. Det forudsættes, at Forbrugerombudsmanden i sådanne tilfælde vil fortsætte dennuværende praksis med at overgive sagen til politiet til videre foranstaltning frem for at udstede etadministrativt bødeforelæg.En betingelse for, at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg, vil efter den foreslåedeordning være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforståetmed, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden.Herudover vil kravet om, at en sigtet ikke er pligtig til at udtale sig, samt dele af retsplejelovenskrav til indholdet til et anklageskrift, skulle opfyldes, jf. retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, ogstk. 2. Såfremt den pågældende ikke er indforstået med at lade sagen afgøre administrativt, det vilsige ikke ønsker at vedtage bødeforelægget, skal sagen oversendes til politiet med henblik på videreforanstaltning.

2..3.4. Rettergangsfuldmægtige - Forbrugerombudsmandens adgang til at give møde i retten2.3.4.1. Gældende retForbrugerombudsmanden har i dag en række beføjelser i lovgivningen til at anlægge retssager.Efter markedsføringslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., kan Forbrugerombudsmanden anlægge sag omforbud og/eller påbud inden for markedsføringslovens område. Dersom en flerhed af forbrugere iforbindelse med overtrædelse af bestemmelser i markedsføringsloven har ensartede krav påerstatning, kan Forbrugerombudsmanden på begæring indtale kravene under ét, jf.markedsføringslovens § 28, stk. 1.Efter lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden tillige anlægge sagvedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. lovens § 43, stk. 1og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.Derudover kan Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.markedsføringslovens § 28, stk. 2, og lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, 3. pkt., jf. hervedretsplejelovens kapitel 23 a.Forbrugerombudsmanden kan også anlægge anerkendelsessøgsmål under dennes virksomhed, ogForbrugerombudsmanden kan i øvrigt foretage hoved- og biintervention i civile retssager efter dealmindelige regler herom i retsplejelovens §§ 251 og 252.Derudover har Forbrugerombudsmanden i flere sager inden for Forbrugerombudsmandensvirksomhed optrådt som mandatar for den ene af sagens parter.Hvis der rejses tiltale for overtrædelse af markedsføringsloven, overlades udførelsen af tiltalen tilForbrugerombudsmanden, såfremt denne begærer dette, jf. markedsføringslovens § 27, stk. 6.Rigsadvokaten kan således beskikke Forbrugerombudsmanden og ansatte i Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen til at varetage udførelsen af straffesager vedrørende overtrædelse afmarkedsføringsloven for byretten og landsretten, jf. retsplejelovens § 105, stk. 3. Ved straffesagervedrørende anden lovgivning under Forbrugerombudsmandens virksomhed kan Rigsadvokatenbeskikke i medfør af retsplejelovens § 104, stk. 2.I de retssager, hvor Forbrugerombudsmanden er part, har Forbrugerombudsmanden givet møde iretten ved dennes medarbejdere, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4. I de sager, hvorForbrugerombudsmanden har optrådt som mandatar, har Forbrugerombudsmanden derimod hidtilværet repræsenteret ved advokat.Spørgsmålet om, hvem der kan give møde som mandatar i retssager, er ulovreguleret. Det følgeraf retsplejelovens § 124, stk. 3, at foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar måudføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Denne bestemmelsesforarbejder synes at hvile på en antagelse om, at kun advokater møder på vegne af organisationermv. i mandatarforhold. Selv om der i den juridiske litteratur (Bernhard Gomard: Civilprocessen, 3.,4., 5. og 6. udgave) ses at være en vis støtte for at antage, at en mandatar kan møde ved andre endadvokater, viser en gennemgang af en lang række domme imidlertid, at bestemmelsen i en langårrække har været administreret således, at foreninger og organisationer uden undtagelse møder vedadvokat, når de repræsenterer en part som mandatar.Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokatersvirksomhed) blev der på den baggrund indsat hjemmel i retsplejelovens § 260, stk. 6, til, atjustitsministeren kan tillade, at ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lign., der virker sompartsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, kan møde for en part i byretten i retssagervedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorganisationerne og lign. sommandatar udfører for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Det er efterbestemmelsens 2. pkt. en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk bachelor- ogkandidatuddannelse, jf. dog § 135 a, stk. 2.

2.3.4.2. Lovforslagets udformningMed forslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at der i retsplejelovens § 260, stk. 7, indsættes hjemmel til,at justitsministeren kan tillade, at Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerombudsmandenssekretariat kan møde for en part i byretten, landsretten samt Sø- og Handelsretten i retssager indenfor Forbrugerombudsmandens virksomhed, hvor Forbrugerombudsmanden optræder som mandatar.Det fastsættes som en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk bachelor- ogkandidatuddannelse, jf. dog § 135 a.Det vurderes, at bestemmelsen i fornøden grad tilgodeser hensynet til kvalificeret bistand iretssager, idet der herved er lagt vægt på, at der stilles krav om, at den ansatte har en dansk juridiskbachelor- og kandidatuddannelse, og at ansatte i Forbrugerombudsmandens sekretariat i forvejenkan møde i såvel straffesager som civile sager inden for Forbrugerombudsmandens virksomhed.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget er ikke en implementering af EU-regler.Direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over forforbrugerne på det indre marked har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked og opnået højt beskyttelsesniveau gennem tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser om urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser.Direktivet omfatter både markedsføring af varer og tjenesteydelser.Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 3, at direktivet ikke berører fællesskabsbestemmelser ellernationale bestemmelser vedrørende produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter.Det er af hensyn til børn og unge under 18 års sundhed og sikkerhed at der indføres et genereltforbud mod markedsføring af alkohol over for børn og unge under 18 år for at beskytte dennegruppe mod unødig eksponering af alkohol i en for tidlig alder.Den foreslåede bestemmelse vurderes på den baggrund at falde uden for direktivetsanvendelsesområde.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ved lov nr. 621 af 14. juni 2011 fik titelnoten sin nuværende ordlyd. Titelnoten skulle rettelig haveværet affattet, som det fremgår af dette lovforslag. Det fremsatte forslag gennemfører ikke EU-lovgivning, der er alene tale om, at fodnoten ikke er korrekt formuleret i den gældende lovgivning.Til nr. 2Det foreslås, at markedsføringsloven ændres, så lovens §§ 3, 12a og 14a også finder anvendelse påfinansielle virksomheder.Reglerne i den finansielle lovgivning og Finanstilsynets tilsyn med disse berøres ikke af ændringen.Finanstilsynet vil fortsat kunne behandle sager om vildledning og fejlagtig prisoplysning efterreglerne i god skik bekendtgørelsen og prisoplysningsbekendtgørelsen, og vil i den forbindelsekunne indgive politianmeldelse.Forslaget skaber imidlertid hjemmel til, at Forbrugerombudsmanden i forbindelse medbehandlingen af konkrete sager over for finansielle virksomheder kan anvende de beføjelser, hanhar efter markedsføringsloven, herunder forhandling, påbud, anlæggelse af retssager om forbud ogindledning af straffesager. Dermed kan Forbrugerombudsmanden tage stilling til såvel de

offentligretlige som de civilretlige aspekter af en sag på samme tid. Samtidig fårForbrugerombudsmanden i højere grad mulighed for at løse sagen med den finansielle virksomhed,uden nødvendigvis at skulle indbringe problemstillingen for domstolene.Det betyder, at Forbrugerombudsmanden eksempelvis ikke blot vil kunne håndhæveoplysningskravene i markedsføringslovens § 14a i forhold til virksomheder, der formidler lån forpengeinstitutter, men også over for pengeinstitutterne selv. Har et pengeinstitut fx til brug for udbudaf kreditter i supermarkeder eller hos bilforhandlere udarbejdet markedsføringsmateriale ellerlignende uden at give de fornødne kreditoplysninger, vil Forbrugerombudsmanden kunne gribe inddirekte over for pengeinstituttet, i stedet for fx bilforhandleren.Forbrugerombudsmanden kan dog fortsat ikke forhandle retningslinjer på områder, der aleneberører finansielle virksomheder.Finder Finanstilsynet, at der er begået en strafbar overtrædelse af de finansielle regler, kanFinanstilsynet indgive en politianmeldelse. Der er i den forbindelse mulighed for, atForbrugerombudsmanden kan beskikkes til at føre straffesager på baggrund af en politianmeldelsefra Finanstilsynet. Beskikkelsen gives efter afgørelse fra Rigsadvokaten, jf. retsplejelovens § 104,stk. 2.Til nr. 3Der foretages en konsekvensrettelse af § 8, stk. 2, således at ”rusmidler, herunder alkohol” tagesud af bestemmelsen. Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til tidligere forarbejder.Til nr. 4Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indføre en bestemmelse, hvorefter enhver omtale ellerbilleder af eller henvisning til rusmidler, herunder alkohol, i markedsføring rettet mod børn og ungeunder 18 år er forbudt.Markedsføring af f.eks. alkoholholdige drikkevarer må dermed ikke rette sig mod børn og unge,uanset hvilken form den antager, hvilket betyder, at enhver form for omtale af rusmidler, herunderalkohol, i reklamer rettet mod børn og unge vil være i strid med bestemmelsen. I modsætning tilafgørelsen fra Vestre Landsret i UfR 2012.2435V vil det således ikke længere være tilladt, at enrejsearrangør, der retter sin markedsføring mod unge under 18 år, anfører, at der under rejsen f.eks.besøges et antal barer og diskoteker i løbet af natten, hvor der serveres øl m.v., og at der er fri bareller billige drinks, eller at der er ”happy hour”, ”pubcrawl” eller lignende, da disse begreberhenviser til indtagelse af alkohol.Derudover skal erhvervsdrivende i medfør af markedsføringslovens § 1 udvise særligt hensyn,ved reklamer, som indeholder omtale eller billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunderalkohol, uanset at de ikke særligt er målrettet børn og unge, hvis de vises på offentlige steder, hvorder navnlig færdes børn og unge, f.eks. i umiddelbar nærhed af pasnings-, fritids- elleruddannelsesinstitutioner, hvor børn og unge under 18 år opholder sig eller ved legepladser. Detgælder også hjemmesider, hvor navnlig børn og unge færdes, f.eks. på sociale medier på internettet.Det gælder endvidere hjemmesider, som i sig selv eller qua markedsføringen af hjemmesiden eller

centrale produkter fra hjemmesiden særligt henvender sig til børn eller unge. Hvis der ikke udvisestilstrækkeligt hensyn, vil det kunne anses for en overtrædelse af markedsføringslovens § 1.Til nr. 5Det foreslås, at der foretages en ændring af markedsføringslovens § 27, stk. 1, således, atForbrugerombudsmanden på begæring får adgang til at anlægge individuelle erstatningssager.Forbrugerombudsmandens hjemmel til at anlægge individuelle erstatningssager er betinget af, atdet sker på begæring af skadelidte.Baggrunden for forslaget er, at en adgang til at anlægge individuelle erstatningssager eftermarkedsføringsloven vil sikre en optimering og effektivisering af Forbrugerombudsmandens tilsyn.I dag har Forbrugerombudsmanden adgang til at anlægge kollektive sager om erstatning eftermarkedsføringsloven, enten via reglerne om subjektiv kumulation, der i praksis indebærer, at hverpart skal nedlægge selvstændig påstand om erstatning, hvert krav skal dokumenteres særskilt undersagen, og den erhvervsdrivende vil kunne stille individuelle modkrav, eller efter reglerne omgruppesøgsmål. Forbrugerombudsmanden har adgang til at anlægge sager om påbud eftermarkedsføringsloven og herunder påbud om tilbagebetaling af en modtaget pengeydelse.Forbrugerombudsmanden har dog ikke umiddelbart adgang til at anlægge individuelle sager omerstatning efter markedsføringslovenDe hensyn og argumenter, der ligger til grund for Forbrugerombudsmandens adgang til atanlægge kollektive sager om erstatning efter markedsføringsloven – fx beløbsmæssige små krav –og til at anlægge påbudssager om tilbagebetaling af en modtaget pengeydelse, kan også gøre siggældende for individuelle sager om erstatning, der tilsvarende kan få betydning for flere forbrugere.Kollektive sager er endvidere, både for Forbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende, mereressourcekrævende end individuelle sager, det gælder både i administration af sagerne og i de rentprocessuelle krav. Individuelle sager om erstatning kan således være en mere optimal og effektivmulighed for at opnå samme resultater som ved kollektive sager, da de individuelle sagertilsvarende kan skabe præcedens.Når Forbrugerombudsmanden på baggrund af en begæring skal vurdere, om han vil anlægge enindividuel erstatningssag, vil det ske ud fra lovens hensyn om, at Forbrugerombudsmanden skalføre tilsyn med, at loven overholdes navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.Ved vurderingen af om individuelle sager skal anlægges, vil der således blive lagt vægt på, omkollektive forbrugerinteresser eller almene samfundsinteresser gør sig gældende.Derudover er Forbrugerombudsmanden - som offentlig myndighed - underlagt et almindeligtsaglighedskrav, som også vil gælde, når han skal tage stilling til, om der er grundlag for at anlæggeindividuelle sager ud fra kollektive forbrugerinteresser eller almene samfundsinteresser.Til nr. 6Der foretages en konsekvensrettelse af § 30, stk. 3, således at § 8, stk. 3, tilføjes bestemmelsen.Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til tidligere forarbejder.Til nr. 7Med bestemmelsen foreslås som noget nyt at give erhvervs- og vækstministeren hjemmel til efterforhandling med justitsministeren at fastsætte, at Forbrugerombudsmanden kan udstede og opkræveadministrative bødeforelæg i visse typer af strafsanktionerede markedsføringssager. Kompetencengælder i tilståelsessager, der er egnet til at blive afsluttet på denne måde, dvs. hvor der enten findes

fast retspraksis for bødeudmålingen eller faste retningslinjer for bødeudmålingen ilovbemærkninger.Stk.1giver mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, atForbrugerombudsmanden kan afslutte en sag om overtrædelse af markedsføringsloven eller reglerudstedt i medfør heraf med et administrativt bødeforelæg.Kompetencen gælder alene ved åbenbare og objektivt konstaterbare overtrædelser, hvorovertrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, oghvor bødeudmålingen ligger fast. Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen kun kan anvendesefter forhandling med justitsministeren, som således også skal sikre, at disse betingelser er opfyldt.Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse,herunder fastsættelse af bødens størrelse, skal kunne ske uden skønsmæssige elementer afbetydning. Det forudsættes, at hvis det ikke er tilfældet, vil Forbrugerombudsmanden overgivesagen til anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Stk. 2fastsætter, at dele af retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift, jf.retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og princippet om, at en sigtet ikke er forpligtet tilat udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning, og at vedtagelsen har sammevirkning, herunder gentagelsesvirkning, som en dom.

Til § 2Ved affattelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 260, stk. 7, indføres mulighed for, atjustitsministeren kan tillade, at Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerombudsmandenssekretariat kan møde for en part i byretten, landsretten samt Sø- og Handelsretten i retssager indenfor Forbrugerombudsmandens virksomhed, hvor Forbrugerombudsmanden optræder som mandatar.Det er alene ansatte med en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse, som kan give møde ibyretten, landsretten samt Sø- og Handelsretten i medfør af den foreslåede bestemmelse, jf. dog§ 135 a, stk. 2. Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden efter markedsføringslovens § 22, stk. 3,skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer.Adgangen til at give møde i byretten, landsretten samt Sø- og Handelsretten i mandatarsager er dogbegrænset til retssager inden for Forbrugerombudsmandens virksomhed, dvs. sager inden forForbrugerombudsmandens til enhver tid værende tilsynsområde.Forbrugerombudsmanden og de ansatte skal have en tilladelse fra justitsministeren til at give mødei de ovennævnte sager.Den foreslåede bestemmelse svarer til retsplejelovens § 260, stk. 6, hvorefter justitsministeren kantillade, at jurister ansat i foreninger, interesseorganisationer og lignende, der virker sompartsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, kan møde for en part i byretten i retssagervedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorganisationerne og lign. sommandatar udfører for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.I retsplejelovens § 260, stk. 8, foreslås indsat en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsættenærmere regler om den i stk. 7 omhandlede ordning. Sådanne regler skal bl.a. omhandlebetingelserne for at opnå den nævnte tilladelse fra justitsministeren. Der kan også fastsættesgenerelle regler om adgangen for disse ansatte til at give møde i ovennævnte sager, således at deansatte ikke skal have en konkret tilladelse fra justitsministeren.Ændringerne af retsplejelovens §§ 260, stk. 1 og 2, og 267 a, stk. 1, er konsekvensændringer somfølge af ændringen af § 260, stk. 7.

Til § 3Det foreslås, at der foretages en ændring af § 348, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed for at giveForbrugerombudsmanden mulighed for at behandle sager om overtrædelse af strafbelagtebestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 43, stk. 3.Der er i dag udstedt to bekendtgørelser i medfør af § 43, stk. 3. Der er tale om bekendtgørelse nr.345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringsprodukter og bekendtgørelse nr. 1210 af 24.oktober 2010 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter.Overtrædelser af bestemmelser fastsat i disse bekendtgørelser er som udgangspunkt strafbelagt. Kunovertrædelse af enkelte bestemmelser i bekendtgørelserne er ikke strafbelagte.Forbrugerombudsmanden får med denne lovændring kun mulighed for at behandle sager omovertrædelse af de strafbelagte bestemmelser.

1.Fodnote affattes således:Loven indeholder bestemmelser, somgennemfører dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 omvirksomheders urimelige handelspraksis overfor forbrugerne på det indre marked og omændring af Rådets direktiv 84/450/EØF ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.2006/2004 (direktivet om urimelighandelspraksis) EU-Tidende 2005 nr. L 149, s.22, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked(servicedirektivet), EU-Tidende 2006 nr. L 376,s. 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/48/EF af 23. april 2008 omforbrugerkreditaftaler og om ophævelse afRådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008nr. L 133, side 66.)«2.§ 2, stk. 2 og stk. 3, affattes således:

4.Efter § 8, stk. 2, indsættes:Stk. 3. Markedsføring rettet mod børn og unge,må ikke indeholde omtale eller billeder af ellerhenvisninger til rusmidler, herunder alkohol.5.§27, stk. 1,affattes således:§ 27.Enhver med retlig interesse deri kananlægge sag om forbud, påbud, erstatning ogvederlag efter § 20. Forbrugerombudsmandenkan anlægge sag om forbud og påbud efter §20, stk. 1.»Enhver med en retlig interesse deri kananlægge sag om forbud, påbud, erstatning ogvederlag efter § 20. Forbrugerombudsmandenkan tilsvarende anlægge sag om forbud ogpåbud efter § 20, stk. 1, og på begæringerstatning og vederlag efter § 20, stk. 2-4.«6.§ 30.Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3,stk. 1 og 2, §§ 4-6, § 8, stk. 2, §§ 9-11, § 12 a,stk. 1 og 2, § 13, stk. 1-4, § 14, § 15, stk. 3, §16, stk. 1-4, og forsætlig overtrædelse af § 18straffes med bøde, medmindre højere straf erforskyldt efter anden lovgivning. Overtrædelseaf § 3, stk. 2, der består i skadelig omtale af enanden erhvervsdrivende eller af forhold, der påsærlig måde angår den pågældende, ogovertrædelse af § 5 er undergivet privat påtale.§ 30, stk. 3,affattes således:»Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3,stk. 1 og 2, §§ 4-6, § 8, stk. 2 og 3, §§ 9-11, §12 a, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1-4, § 14, § 15, stk.3, § 16, stk. 1-4, og forsætlig overtrædelse af §18 straffes med bøde, medmindre højere straf erforskyldt efter anden lovgivning. Overtrædelseaf § 3, stk. 2, der består i skadelig omtale af enanden erhvervsdrivende eller af forhold, der påsærlig måde angår den pågældende, ogovertrædelse af § 5 er undergivet privat påtale.«7.Efter § 30 indsættes:

>>§ 30a.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med justitsministerenfastsættereglerom,atForbrugerombudsmanden i nærmere angivnesager om overtrædelse af denne lov eller reglerudstedt i medfør heraf kan tilkendegive, atsagen kan afgøres uden retssag, hvis den, derhar begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig iovertrædelsen og erklærer sig rede til inden ennærmere angiven frist at betale en ibødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efteranmodningforlængesafForbrugerombudsmanden.Stk. 2.Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1,nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af etanklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bødeforelægget, bortfaldervidere forfølgning. Vedtagelsen har sammevirkning som en dom.<<

§3I lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012om lov om finansiel virksomhed foretagesfølgende ændringer:§ 348Forbrugerombudsmanden kan anlægge sagvedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatningog tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævedebeløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2,§ 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 findertilsvarende anvendelse på sager, somForbrugerombudsmanden ønsker at anlæggeefterdennebestemmelse.Forbrugerombudsmanden kan udpeges somgrupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.retsplejelovens kapitel 23 a.§ 348, stk. 1, affattes således:>>Forbrugerombudsmanden kan anlægge sagvedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatningog tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævedebeløb. Forbrugerombudsmanden kan endviderebehandle sager vedrørende overtrædelse afstrafbelagte bestemmelser i regler udstedt imedfør af denne lovs § 43, stk. 3.Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23,stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarendeanvendelsepåsager,somForbrugerombudsmanden ønsker at behandleeller anlægge efter denne bestemmelse.Forbrugerombudsmanden kan udpeges somgrupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.retsplejelovens kapitel 23 a.<<§4Loven træder i kraft den 1. maj 2013.