ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 193: Program samt oplæg fra udvalgets høring om Vækstplan for kreative erhverv

Jeg vil starte med at rose regeringen for en omfattende og handlingsorienteret vækstplan for kreativeerhverv og design. Vækstplanen fokuserer på de rigtige indsatsområder og er et udmærket udgangspunktfor implementering af politikker, som kan være med til at styrke de kreative branchers vækstpotentiale ogkonkurrenceevne på det globale marked.I mit indlæg, er jeg blevet bedt om at fokusere på spørgsmålet omkring vækst og internationalisering medfokus på modebranchen og andre beslægtede brancher.Jeg vil derfor begrænse mig til at kommentere på de punkter i regeringens vækstplan, som direkteadresserer de udfordringer, modebranchen og de andre kreative erhverv står over for, når det handler ominternationalisering. Punkterne er 16, 9 og 26 – i nævnte rækkefølge.Samtidigt vil jeg uddybe et par punkter, hvor vækstplanen, efter min mening, er mangelfuld.Den seneste finanskrise har vækket alle i den vestlige verden til en forandret global orden.Med forhøjet hastighed, og Norden/Danmark som spydspids i denne udvikling, har vi i de sidste 20 åroplevet en flytning af produktion fra de vestlige lande til Østen, hvor produktionsomkostninger var lave.Dette har medført et tilbage-flow af billige varer produceret i Østen under europæiske, herunder Danskebrandnavne. Denne udvikling har, på den korte bane, været positiv for vores virksomheder da disse harformået at omstille sig fra produktion- til handels-virksomheder. Desværre har udviklingen også medført etprogressivt tab af de håndværkmæssige kompetencer som danner grundlag for produktinnovation.I den nye globale orden, vi er vågnet i, er Østen ikke længere så attraktiv et produktionsområde og derfindes ikke andre oplagte områder, som lever op til alle de nødvendige parametre. Desuden, er dengenerelle bevidsthed og opmærksomhed omkring emner såsom CSR-rigtig og Miljø-rigtig produktion steget.Samtidigt er købekraften i de vestlige lande kollapset under finanskrisens vægt.Det er oplagt, at de vestlige lande, herunder Danmark, nu bevæger sig i retning af, at genoptage i hvert faldnoget af produktionen, gerne støttet af en teknologisk udvikling som kan supplere det begrænsede udbudaf arbejdskraft. Målet er, at udvikle og fremstille produkter med høj innovation og design så de kan sælges ide dele af verden, hvor den største køberkraft befinder sig – med andre ord de dele af verden, som indtilfor få år siden var produktionslande, bl.a. Kina, Sydkorea m.fl., nævnt i regeringens vækstplan punkt 9.

Hvad ligger der af udfordringer i dette?Fra input siden.Først og fremmest, er det nødvendigt at finde frem til de stadigt eksisterende håndværkmæssige ogtekniske kompetencer vedr. materialer og produktion. Disse skal aktiveres for at sikre en videreførelse ogvidereudvikling af de samme, bl.a. igennem stiftelse af nye eller styrkelse af eksisterendekompetencecentre. Danmark er ikke alene med denne udfordring. Andre forgangslande inden for mode ogde kreative erhverv, såsom Italien, har samme udfordringer, dog i mindre udstrækning. Det er ikke ettilfælde, at organisationer såsom Alta Roma, allerede i nogle år har arbejdet for at finde, aktivere ogpromovere de håndværkmæssige kompetencer samt intensivere og understøtte de mest talentfulde unge,som gerne vil fokusere på materiale- og produktinnovation.Det kreative og, i nogle tilfælde, manuelle arbejde i produktudvikling og produktion skal generobre sinværdighed og anerkendelse i forhold til andre type arbejde, som ren faktisk har produktudvikling ogproduktion som en forudsætning. Vi mennesker har forskellige evner. Alle disse evner kan og skal kunnekomme i spil til gavn for både individualister og fælleskab.De eksisterende danske kompetencer skal suppleres med udenlandske spidskompetencer. I punkt 26, somjeg kommer tilbage til senere i denne fremlæggelse, understreger regeringen vigtigheden af, at tiltrækkeudenlandske investeringer. De nødvendige investeringer kommer ikke kun fra udenlandske virksomheder,men også fra udenlandske personer med speciel viden, som ved at vælge at bosætte sig i Danmark kanbidrage til, at øge landets konkurrenceevne. Lige som regeringen i vækstplan punkt 16, understreger, at vier en del af et internationalt arbejdsmarked som de danske studerende skal gøres klar til, så skal Danmarkogså have gavn af arbejdsmarkedets internationalisering når det kommer til rekruttering af specialiseretudenlandsk arbejdskraft. Mange undersøgelser har vist, at en korrekt håndtering af denne slagsindvandring, har en positiv effekt på landets økonomi. Der eksisterer dog en række barrierer i de så kaldterammebetingelser, som skal nedbrydes, for at sikre en positiv adgang til det internationale arbejdsmarked.Nogle af disse er de samme barriere som hindrer tiltrækning af flere udenlandske virksomheder oginvesteringer. Jeg vil her kort nævne én blandt de mest basale: den sproglige barriere.Spidskompetencer kan i dag komme fra andre vestlige lande men også sagtens fra Østen, hvorarbejdskraften har specialiseret sig og er vokset også inden for design, innovation og produktionsmetoderog hvor de unge generationer satser stærkt på uddannelse og videreuddannelse.Jeg roser regeringens initiativ omkring styrkelse af dialog mellem uddannelsesinstitutioner og virksomhederfor at sikrede unges arbejdsmarkedsparathed. Jeg håber, at der vil blive sat meget fokus på praktik. Praktiker vigtig i alle fag men specielt i de kreative fag, hvor viden om forretning, drift og udvikling skal styrkes(som regeringen selv understreger i punkter 2, 3 og 5). Praktikken er i dag meget national men bør ifremtiden bruges som en motor til at drive en yderligere internationalisering af det danske arbejdsmarked,og således være med til at styrke landets konkurrenceevne. Internationale uddannelser og internationaltsamarbejde mellem skoler og praktikpladser kan være et udgangspunkt for en udvikling i denne retning.Her bør det undersøges om der ligger flere muligheder i de allerede eksisterende initiativer – både ioffentligt og privat regi.

Sidst vedr. input-siden, er det vigtigt med en struktureret indsats inden for international sourcing. Der erher et stort uudnyttet potentiale i samarbejde mellem virksomheder i Danmark – både mellem små og små– men også mellem store og mindre virksomheder. Videndeling og udvikling af fælles indkøbssystemer kanmindske virksomhedernes udgifter og dermed understøtte deres vækst. Dette gælder både på sourcing ogafsætningssiden.Den globale verden vi lever i forandrer sig med høj hastighed. Samarbejde og netværk kan hjælpe os medat identificere forandringens retninger og dermed tilpasse os disse med den nødvendige hurtighed.Fra output siden.Eksportrådet har, som det fremgår af punkt 9. i regeringens Vækstplan, fokus på rådgivning afvirksomheder på de kreative erhverv. Denne rådgivning skal styrkes og gøres mere anvendelig for de småog mellemstore virksomheder samt mere fokuseret på de unikke udfordringer disse virksomheder erkarakteriseret af. Dette er meget positivt. Samarbejdet mellem det offentlige og det private på detteområde fungerer, men bør forfines på en række punkter.Generelt, den fælles markedsføring/eksportfremstødsområde kan og bør forbedres. Punkt 25 i regeringensVækstplan åbner for en bedre koordinering af markedsføringsindsatsen bl.a. igennemmarkedsføringskonsortiet. Hele strukturen, inkl. samarbejde med de udenlandske konsulater, ogbrugerbetalingen bør undersøges yderligere.I min indledning har jeg peget på den udvikling som har omdannet de østlige produktionslande tilafsætningslande. Udover den grografiske og kulturelle afstand er der en række andre barrierer, som gør detmeget svært for de danske virksomheder inden for mode og kreative erhverv at blive succesrige på dissemarkeder. Der er desværre masser af eksempler på små og store danske virksomheder som er mislykket ideres forsøg på at ekspandere deres salg til de nye afsætningslande. Dette med store omkostninger tilfølge. At komme ind i disse fjerne markeder kræver en dyb markedsforståelse og en nærhed til systemet,som er svært at opnå fra Danmark. Det kræver desuden en størrelse og en investeringsevne, som kun fådanske virksomheder har.På den anden side er de asiatiske og specielt kinesiske virksomheder ved at gå fra at være producenter påvegne af vestlige brands, til selv at udvikle sig som brands. Deres mål er, at ekspandere dereskendskabsgrad og salg i de vestlige lande. Det er her hvor punkt 26 i regeringens Vækstplan kommer ind ibilledet.Danmark bør via sin vækstplan gøre sig til et attraktivt investeringsland for asiatiske virksomheder somønsker hurtig og effektiv adgang til det europæiske marked. Formålet er på kort sigt at tiltrækkeinvesteringer til Danmark men mindst lige så vigtigt at få etableret netværk, samarbejde og krydsforståelsemellem danske og asiatiske virksomheder på dansk jord. Dette vil medføre en synergi virksomhederneimellem som uvægerligt vil give de danske virksomheder en effektiv portal til de asiatiske markeder.Punkt 26 kunne derfor også med fordel medtage initiativer til styrkelse af kendskab og udnyttelse afsynergier de danske og de asiatiske/kinesiske virksomheder imellem.

Initiativer som Kopenhagen Fur's og Dansk Mode og Tekstils kompetenceklynge bevæger sig i denneretning. Jeg håber, at regeringen vil se positivt på disse forsøg og sammen med erhvervslivet arbejde for atstyrke en samarbejdskultur på tværs af virksomheder i Danmark (mellem de store og de små) såvel som påtværs af lande, til støtte for virksomhedernes vækstmuligheder.Sidst, vil jeg nævne nødvendigheden for også, at tænke Vækstplanens punkt 26 og de ovennævntemuligheder i en fysisk dimension. Hvis målet er, at tiltrække kreative virksomheder samt udenlandskevirksomheders designafdelinger, må der tænkes i rammer der fremmer netværksdannelse mellemrelevante virksomheder. Regeringens plan taler om en "fast-track", en form for udvidet velkomstservice.Det er et godt initiativ. Men den mest effektive måde, til at sikre møde mellem mennesker og fremmenetværksdannelse er, at øge deres fysiske, formelle og uformelle, interaktion. Et formidabelt middel til atbevæge sig i den retning vil være etablering af en form for "kreativ videnspark" i København hvortil mangeaf de allerede eksisterende aktiviteter kunne knyttes.Tak for opmærksomheden

Vækst og international orientering i modebranchen og andre kreative erhverv