ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 176: Redegørelse fra økonomi- og indenrigsministeren om sager på rådsmødet (ECOFIN) den 5. marts 2013

Jeg forelægger sagen om revision af direktivet om markeder forfinansielle instrumenter (MiFID/MiFIR), sagen om revideredekapitalkrav, spørgsmål vedr. styrkelse af den økonomiske ogmonetære union (ØMU’en) og Two-Packen. Jeg har ikkeumiddelbart kommentarer til de øvrige sager og henviser generelttil samlenotatet.

2: Revision af reglerne om markeder for finansielleinstrumenter (Markets in Financial InstrumentsDirective/Regulation - MIFID/MIFIR)Det er en teknisk og indviklet sag. Men sagener vigtig, fordi densøger at drage nogleerfaringer frakrisen.

Regeringen ønsker, at vi fra dansk side kan støtte etkompromisforslag fra formandskabet. Forslaget indeholder enrække væsentlige skridt, der styrker reguleringen af denfinansielle sektor.

Kommissionens forslag blev fremsat i oktober 2011. Siden har dervære forhandlinger om sagen på teknisk niveau. Sagen ventesikke drøftet på det kommende møde i ECOFIN.

Forslaget regulerer en lang række forhold vedrørende handlenmed finansielle instrumenter i EU. Det gælder bl.a. krav tilværdipapirhandlere og til børsoperatører. Fxnår banker rådgiverinvestorer ved køb og salg af værdipapirer.

Formålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markederssikkerhed og effektivitet. Forslaget skal øge gennemsigtigheden,når der handles værdipapirer, harmonisere regler og forstærkeinvestorbeskyttelsen i EU og generelt styrke reglerne ommarkeder for finansielle instrumenter. Mange af de konkreteforslag til ændringer skal ses i lyset af erfaringerne fra krisen.

En af erfaringerne er, at vi har set, at handel med finansielleinstrumenter foregår uden for de almindelige børser, hvormegenhandeler i dag ikke underlagt regulering og tilsyn. Desuden stillerudviklingen med stigende computerbaseret handel nye krav til, athandelspladserne kan håndtere perioder med spidsbelastninger

og afvise ordrer. Det har desuden vist sig, at den rådgivning oginformation, som investorer har modtaget, når de investerer iværdipapirer, i visse situationer ikke har været tilstrækkelig.Forslaget søger bl.a. at imødegå disse udfordringer.

Forslaget indførerbl.a. krav om øget gennemsigtighed og udvidettilsyn med produkter, handler og positioner på de finansiellemarkeder.

efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenterend aktier, fx stats- og realkreditobligationer, samt til såkaldtsystematisk internalisering og højfrekvent handel.

Konkret:Først begreberne: Førhandelsgennemsigtighed er information om,til hvilke priser og i hvilket omfangmarkedsaktørerne er villige til athandle. Efterhandelsinformation er information om priser ogomfang af en konkret handel, efter den er gennemført.Systematisk internalisering finder sted, når en værdipapirhandler,fx en bank, handler værdipapirer med sine kunder ud fra sin egenbeholdning af værdipapirer.

gennemsigtighed er at skabe bedre overblik formarkedsaktørerne.Gennemsigtighedsreglerne vil blive nærmere fastlagt i delegerederetsakter vedtaget af Kommissionen og med input fra deneuropæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA.

Forslaget vedrører desuden også pligt til at standardiseredederivater (dvs. afledte finansielle instrumenter), der hidtil har værethandletbilateralt uden om børser (såkaldt OTC-handel,”Over The

Counter”), nu skal handles på en børs. Dette skal understøttestabiliteten i markederne og øge gennemsigtigheden.

Der indføres med forslaget en ny børstype, OTF (”OrganisedTrading Facility”). Dette er en ”opsamlingskategori”, som skalsikre, at alle ”uregulerede” organiserede handelspladser, hvor derhandles værdipapirer, kommer under regulering og tilsyn.Denærmere regler der skal gælde for denne nye børstype,forhandles fortsat.

Forslaget indebærer en målrettet regulering og tilsyn med såkaldthøjfrekvent computerbaseret automatisk handel, hvor der ofteforetages et stort antal handler meget hurtigt. Forslaget skal bl.a.sikre, at børserne er robuste nok og kan håndtere stor og hyppighandelsaktivitet. Fx skal en børs kunne afvise klart fejlagtigeordrerogstandsehandlendissemidlertidigtaspektervedusædvanligepotentiel

markedsmisbrug af højfrekvenshandel genereltmed ændringen afmarkedsmisbrugsdirektivet, som også forhandles lige nu i EU.

Desuden foreslås nye bestemmelser om god selskabsledelse(corporategovernance). De skal sikre, at værdipapirhandleresledelse, fx i banker, er tilstrækkeligt kompetente. Endeligt er måletmed forslaget bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning,når fx banker rådgiver om værdipapirhandel.

Regeringen lægger stor vægt på, at de nye gennemsigtighedsreglertager tilstrækkelig hensyn til likviditet i markedet for stats- ogrealkreditobligationer.

Det skal konkret sikres, at reglerne er tilpasset fx stats- ogrealkreditobligationsmarkedernes specielle karakteristika, der er

domineres af professionelle aktører med handler af storgennemsnitlig størrelse. Ellers risikeres det, at reglerne vil kunnepåvirke likviditeten i markedet negativt.

Vi har arbejdet for, at man i forslaget eksplicit understreger, at derskal tages dette hensyn, når de nye regler nærmere skalfastlægges efterfølgende af Kommissionen. Regeringen er tilfredsmed, at kompromisset ventes at imødekomme dette hensyn for såvidtangårførhandelsgennemsigtighedogmuligvisogså

1: Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD-IV)Jeg forventer, at vi på det kommende ECOFIN vil skulle bekræfteden aftale med Europa-Parlamentet, som man har kunnet læseom i pressen i denne uge. Det kan dog ikke udelukkes, at der vilvære en substansdrøftelse på ECOFIN.

I forhold til de danske interesser vedr. dansk realkredit liggerkompromiset aktuelt, som det har gjort i et stykke tid, dvs. med engod løsning for os.

Det gælder, som I ved, særligt hensynet til, at der i definitionen aflikvide aktiver i de kommende krav, vil blive lagt vægt på objektivekriterier, således at der ikke diskrimineres mod aktiver som fxdanske realkreditobligationer, der har vist sig meget likvide, selvunder krisen.

De senestediskussioner med Europa-Parlamentet har isærvedrørt aflønning, idetEuropa-Parlamentet har haft et stærktønske om at begrænse variable lønninger (bonusser)i forhold tilstørrelsen af den faste aflønning. Aftalen forventes at indebære etloft på 1:1 for ledelsen og andre såkaldt væsentligste risikotagere ikreditinstitutterne (dvs. at bonusser ikke må overstige den fasteløn). Loftet kan ved godkendelsepå generalforsamlingen

hæves,så variabel løn vil kunne udgøre op tildet dobbelte af denfaste løn. Det forventes særligt at være på dette punkt, at der kankomme en substansdrøftelse på ECOFIN.

Et andet vigtigt punkt i de sidste drøftelser, har været spørgsmåletom SIFIer, dvs. institutter, som er så store eller på anden mådebetydningsfulde, at der bør stilles særlige krav til dem. Aftalenvilindebære krav om, at der skal udpeges SIFI’er, men at der vil

være ennational fleksibilitet vedr. de nærmere kriterier forudpegning af nationale SIFI’er og de nærmere krav, der kan stillestil dem.

Herudover forventes aftalen at indebære imødekommelser afEuropa-Parlamentet på et par andre områder, herunder i forhold tilsåkaldt land-for-land rapportering, som indebærer, at bankernesskal afgive oplysninger om deres aktiviteter opdelt på deforskellige lande.

Idet hovedhensynet fra dansk side har været spørgsmålet omrealkreditten er vi fra dansk side relativt fleksible, når det angår desenesteudeståendermedEuropa-Parlamentet.Detgælder

ogsåaflønning, hvor vi i Danmark allerede har gennemført delviststrammere regler end de krav, der aktuelt drøftes nu, og som detvil være muligt at fastholde.

Vores vigtigste prioritet er således at sikre, at der kommer enendelig aftale, som fastholder de gode resultater, vi har forhandletos frem til vedr. hensynet til de særlige danske forhold. I det lysstøttervi klart en endelig aftale med Europa-Parlamentet inden fordisse rammer.

diskussionen, at man vil se nærmere på fire udvalgte tiltag: 1)forhåndskoordineringafreformer,2)reformkontrakter,3)

Derudover vil fokus for ØMU-arbejdet være at implementere deallerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde samtarbejdet med en bankunion.

Det er endnu uklart, hvad det præcise indhold af disse tiltag vilvære. Kommissionen forventes at præsentere sine tanker omdisse tiltag i en eller flere meddelelser efter DER den 14.-15.marts, fulgt af konkrete forslag efterfølgende.

Regeringen er enig i, at hovedfokus for arbejdet med en styrketØMU bør være implementeringen af de allerede besluttedereformer af det økonomiske samarbejde og den finansielleregulering samt initiativerne vedr. bankunion mv.

Vi indgår åbent i drøftelserne og vil afveje fordele og ulemper forDanmark ved de enkelte forslag, herunder vedr. evt. danskdeltagelse i de tiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcis dansk holdning må afvente konkrete forslag.Vi har sagt ja til princippet om koordinering af reformer i kraft afvoresdeltagelseifinanspagten.DER-konklusionernefra

december åbner for, at vi kan vælge om vi vil deltage i initiativerneom kontrakter og solidaritetsmekanisme.

Det er generelt vigtigt, at de konkrete nye initiativer forankres iEU’seksisterende processer under det europæiske semester mv.

Tiltagene børikke kopiere eller overlappe med de gode redskaber,vi har nu, eller tilføje nye tunge procedurer.

Desuden er det generelt vigtigt at bevare en passende balancemellem fælles forpligtelser og nationalt ejerskab, herunder at sikretilstrækkelige frihedsgrader vedr. de konkrete politikmidler, mananvender nationalt til at opnå de givne mål og anbefalinger.

En pragmatisk forhåndskoordinering af reformer, der tager højdefor de nationale parlamentariske processer, er et godt princip, somregeringen kan støtte.Koordineringen bør fremme og ikke forsinkereformer.Eventuellefællesstøttemekanismervedr.

reformkontrakterne bør sikre grundlæggende sunde incitamenterog fx ikke generelt belønne lande, som er bagud på reformer ogudskyder dem.

Jeg forventer generel enighed om at arbejde videre med deoverordnede initiativer vedrørende koordinering af reformer,kontrakter m.v., men der vil formentlig være en række forskelligeholdningertildetaljerneideplanlagtetiltag.

Fælles banktilsyn og direktiv vedr. afvikling (eventueltpunkt)JegvilogsånævnedetosageromdelsEU-

banktilsynsmekanismen og dels fælles rammer for nationaleordninger for håndtering af nødlidende banker.Disse to sager erudgået af den egentlige dagsorden, men det ventes atformandskabet vil orientere om status for de to sager uden atlægge op til en drøftelse eller beslutning. Der er redegjortnærmere for sagerne i samlenotatet.

Tilsynsforslaget forhandles aktuelt med Europa-Parlamentet, ogdet er uklart, hvornår der kan landes en endelig aftale.De flesteområder er stadig til diskussion i forhandlingerne. Fra dansk sidelægger vi fortsat især vægt på, at interesserede ikke-eurolande vilkunne deltage i tilsynet, jf. aftalen i Rådet, og at ikke-deltagendelande kan fastholde indflydelsen i EU27-bankmyndigheden EBA.

Direktivet om fællesrammer for nationale ordninger for håndteringaf nødlidende banker drøftes fortsat i Rådet. Den tekniskegennemgang af sagen er ikke nået langt nok til, at der kan tagespolitisk stilling til sagen. Fra dansk side arbejder vi for at fastholde,at forslaget til de fælles rammer ligger på linje med princippernefra de danske bankpakker.

6: Forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)Endelig kan jeg nævne, at der er opnået enighed i trialogen herca. et år efter den politiske aftale i Rådet under Danmarksformandskab.