Som følge af grossist- og detailledets store andel af det samlede BNP ogandel af den samlede beskæftigelse i EU, har sektoren en stor indflydelsepå opnåelsen af EU’s 2020-strategi om øget vækst og beskæftigelse i Euro-pa. For at opnå et fuldt integreret indre marked for detailhandel har Kom-missionen udpeget fem fokusområder med tilhørende 11 initiativer. Fokus-områderne er at øge forbrugerindflydelsen, mindske omfanget af barriererfor etablering af virksomhed i medlemslandene, fremme en mere rimelig ogbæredygtig samhandel mellem leverandører og detailhandlen, samt at ska-be flere innovative løsninger og bedre arbejdsforhold for arbejdsstyrken.De konkrete initiativer i Kommissionens meddelelse skal være implemente-ret i løbet af 2014 af Kommissionen.

2. Baggrund

Grossist- og detailhandlen udgør 11 pct. af det samlede BNP i EU, og ca.15 pct. af de beskæftigede er ansat inden for disse erhverv. Grossist- og de-tailhandlen er blandt andet karakteriseret ved, at den består af mange små ogmellemstore virksomheder (SMV’er), samt at den er tæt forbundet medmange andre sektorer såsom landbrug, industri, transport- og logistik, ejen-domsudlejere, betalingssystemer, reklamebureauer m.fl.De to sektorer er i EU’s 2020 strategi udpeget som nøglesektorer i skabelsenaf øget vækst og beskæftigelse i Europa. Desuden anses de to sektorer ogsåsom værende centrale i arbejdet for at sikre et mere bæredygtigt Europa.Som følge af grossist- og detailsektorernes store betydning for den europæi-ske økonomi er det vigtigt, at produktiviteten og konkurrenceintensiteten isektoren er høj. Tidligere analyser i Europa-Parlamentet og i Kommissionenhar vist, at produktiviteten og konkurrenceintensiteten i detailsektoren erhæmmet som følge af, at der ikke i tilstrækkelig grad er et velfungerendeindre marked.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at udarbejde en handlingsplan for, hvordankonkurrencen i detailhandlen kan øges, og hvordan sektoren får større posi-tiv effekt på miljøet og samfundet, således at EU’s 2020 strategi om øgetvækst og større fokus på bæredygtighed kan indfris.Kommissionen har i sin meddelelse udpeget fem områder med tilhørende 11initiativer/forslag, hvor der kan sættes ind for at gavne konkurrencen og bæ-redygtigheden i detailhandlen:a) Forbrugerindflydelse1. Udarbejde retningslinier for at lette forbrugeres adgang tilgennemskuelige og pålidelige informationer2. Fælles europæiske metoder til at opgøre bæredygtighedb) Adgang til mere konkurrencedygtig handel og distribution3. Alle medlemsstater skal implementere tidligere vedtaget ser-vicedirektiv4. Undersøge eventuelle barrierer for butiksdannelse i medlems-staterne og finde frem til ’best practice’ herforc. Udvikling af en mere afbalanceret virksomhed-til virksomhed-forsyningskæde for fødevarer og non-foodvarer5. Vedtage en Grønbog om illoyal handelspraksisd. Udvikling af en mere bæredygtig forsyningskæde inden for detail-handel6. Reducere fødevarespildet7. Gøre forsyningskæderne mere bæredygtige gennem identifika-tion af ’best practice’e. Udvikling af mere innovative løsninger8. Udvikling af initiativ, der skal undersøge, hvordan innovatio-nen i sektoren kan øges9. Undersøge om det er muligt at etablere en database over lan-despecifikke mærkningsregler af fødevarer10. Sikre en bedre integration af elektroniske betalinger i EUf. Tilvejebringelse af et bedre arbejdsmiljø11. Kommissionen vil gennem samarbejde med arbejdsmarke-dets parter arbejde for en større overensstemmelse mellem deefterspurgte og udbudte kvalifikationer på arbejdsmarkedeta) ForbrugerindflydelseVed at give forbrugerne nemmere adgang til informationer om produkternesegenskaber er forbrugerne bedre stillet, når det kommer til at vælge de va-rer, der giver dem mest værdi for pengene. Mere gennemsigtige markedervil også gøre det nemmere for forbrugerne at vælge de varer, der er mestbæredygtige. Derfor kommer Kommissionen i meddelelsen med to forslag:

1. Kommissionen vil udarbejde retningslinier for, hvordan prisportalerskal udformes, således at det bliver lettest muligt for forbrugerne atfå adgang til informationer om priser, kvalitet, bæredygtighed m.v.2. For at give forbrugerne bedst mulig overblik over alle de forskelligemærkningsordninger for bæredygtighed, vil Kommissionen indføreharmoniserede metoder til at opgøre bæredygtighed.Kommissionen nævner, at for at en prisportal skal have størst gavnlig virk-ning for forbrugerne, skal den implementeres på EU-niveau. Derved vil for-brugerne få overblik over, hvad en given vare koster i alle EU-lande, så dedermed nemmere kan sammenligne priser på tværs af landegrænser.b) Adgang til mere konkurrencedygtig handel og distributionVed at mindske omfanget af barrierer for at etablere virksomhed vil konkur-rencetrykket på de enkelte markeder øges. En øget konkurrence vil kommeforbrugerne til gavn i form af lavere priser, bredere vareudvalg m.v. Kom-missionen foreslår derfor:3. At fjerne alle hindringer der måtte hindre fuld implementering afservicedirektivet, COM(2012) 261 final.4. At undersøge, hvilke love der regulerer butiksdannelse i de enkeltelande og på baggrund heraf komme med en ’best practice’, der tagerhensyn til erhverv, miljø såvel som socialpolitik.Erhvervsstyrelsen er nationalt kontaktpunkt for servicedirektivet(2006/123/EF). Servicedirektivet havde implementeringsfrist i 2009, og fradansk side støttes initiativer til fuld og korrekt implementering af servicedi-rektivet i medlemsstaterne, herunder de foretagne evalueringsprojekter (mu-tual evaluation og performance check) samt det verserende peer review afservicedirektivets artikel 15 og 16.c)Udvikling af en mere afbalanceret virksomhed-til-virksomhed forsy-ningskæde for fødevarer og nonfoodvarerI de indbyrdes forhandlinger mellem leverandører og detailvirksomheder erdet sjældent, at parterne nyder lige stor forhandlingsstyrke. I nogle tilfældevil leverandørerne have nogle produkter, som detailvirksomhederne er nødttil at have på hylderne. I andre tilfælde vil butikkerne have en så vigtig stra-tegisk position i markedet, at leverandørerne er nødt til at have deres varer ide pågældende butikker. De potentielle effektivitetstab ved sådanne uligestyrkeforhold har været et emne i den offentlige debat det seneste stykke tid.Derfor har Kommissionen lavet en grønbog på ’unfair trading practices’(UTP).5. På baggrund af grønbogens resultater og høringssvarene på grønbo-gen vil Kommissionen vurdere, om der er brug for regulering og i såfald hvilken. Regeringen vil afgive et separat svar på Grønbogen.

6. For at øge bæredygtigheden i detailhandlen, vil Kommissionen des-uden støtte detailhandlen i de initiativer, som har til formål at redu-cere fødevarespildet.7. Endvidere vil Kommissionen definere ’best practice’ for, hvordanforsyningskæderne bliver mere bæredygtige.e) Udvikling af mere innovative løsningerVed at implementere flere innovative løsninger i detailhandlen vil denneblive mere produktiv, hvilket kan føre til økonomisk vækst. Små og mel-lemstore virksomheder har nemmere ved at tilpasse sig nye strømninger ogskift i forbrugernes adfærd. Da detailhandlen netop er karakteriseret ved atbestå af mange SMV’er, er detailhandlen et erhverv, som skulle være i standtil at implementere nye teknologier hurtigt. For at hjælpe processen på vejhar Kommissionen foreslået følgende tre initiativer:8. Kommissionen vil iværksætte et innovationsinitiativ ”Europe 2020Flagship Initiative Innovation Union”, som skal hjælpe detailhandlentil hurtigere at implementere nye teknologier.9. Mærkningsordninger i de enkelte medlemsstater er meget fragmente-rede, hvilket kan gøre det besværligt at etablere sig i andre lande in-den for EU. Derfor vil Kommissionen undersøge mulighederne forat lave en database over de enkelte landes mærkningsordninger.10. Kommissionen vil tage skridt som skal sikre bedre integrereret mar-ked for elektroniske betalingsmidler – hvad enten det er kort, inter-net eller mobil.f) Tilvejebringelse af et bedre arbejdsmiljøI betragtning af den betydelige arbejdskraft der er beskæftiget i detailsekto-ren, bør sektoren sikre at de disponible kvalifikationer udnyttes fuldt ud.Dette er afgørende for at sikre sektoren bidrag til vækst i EU.11. Kommissionen vil gerne styrke samarbejdet med arbejdsmarkedetsparter for at implementere rammer, der kan mindske omfanget af’mis-match’ mellem de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspør-ger, og de kompetencer, som arbejdsstyrken har.I meddelelsen nævner Kommissionen desuden handelshindringer i landeuden for EU som en barriere for, at europæiske virksomheder kan vokse idisse lande. Derfor anbefaler Kommissionen, at der skal være større fokuspå at indgå frihandelsaftaler med disse lande. Derudover anbefaler Kommis-sionen, at SME Helpdesk og Export Helpdesk forbedres til bedre at kunnevejlede europæiske virksomheder om eksportmulighederne.

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, vækstog Forbrugerspørgsmål med frist den 20. februar 2013.Dansk Erhverv har afgivet har afgivet bemærkninger til meddelelsenGenerelle bemærkninger:Dansk Erhverv er overordnet tilfreds med, at Kommissionen anerkender de-tailhandelens væsentlige rolle i den europæiske økonomi generelt og densvigtige rolle i forbindelse med genopretningen af de europæiske økonomier,hvor detailhandelen kan bidrage med både vækst og beskæftigelse. DanskErhverv følger endvidere Kommissionens arbejde med innovation og væksti detailsektoren tæt gennem deres europæiske organisation EuroCommerce.Dansk Erhverv mener, at Kommissionens meddelelse er præget af en langrække modsætninger og manglende viden om virkeligheden som kan påføreerhvervet unødvendige byrder.Endvidere mener Dansk Erhverv, at der er forhold, som ikke belyses i hand-lingsplanen og som er væsentlige udfordringer, fx momsarbitrage samt enuens og manglende håndhævelse af allerede eksisterende regler.

Dansk Erhvervs opfordring er, at Kommissionen koncentrerer deres res-sourcer om at få det indre marked til at fungere, samt at fokusere på imple-mentering og håndhævelse af de eksisterende regler og krav.Dansk Erhverv mener endvidere, at der i disse år ses et stigende antal for-slag, der hastes igennem og vedtages i forbindelse med førstebehandlingen iEuropa-Parlamentet, uden at deres konsekvenser er belyst ordentligt. DanskErhverv mener derfor, at dette med fordel kunne være et indsatsområde ihandlingsplanen.Dansk Erhverv er enig i, at et indre marked forudsætter fælles regler og eneffektiv håndhævelse og værktøjer til at sikre denne håndhævelse. Det er af-gørende for en fair og lige konkurrence. Der er dog tiltag (også aktuelle ek-sempler), som ikke understøtter fælles vilkår og håndhævelse for virksom-heder i forskellige lande. Dansk Erhverv mener at ADR-direktivet er et ek-sempel på dette, og at forslaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt, eruacceptabelt.Specifikke bemærkninger:a) Øget forbrugerindflydelseDansk Erhverv mener, at det er unuanceret, at Kommissionens definition af”Consumer Empowerment” handler om at give mere viden til forbrugerneom, hvor de kan købe deres varer og tjenester billigst. Billige priser til for-brugerne er, ifølge Dansk Erhverv, den røde tråd gennem meddelelsen, hvil-ket er unuanceret, da der er andre parametre end prisparameteren, som ervæsentlig i en købssituation.Dansk Erhverv opfordrer den danske regering til at arbejde for, at priskon-vergens i EU ikke skal være et mål for arbejdet. Ifølge Dansk Erhverv skyl-des prisforskelle en række faktorer, såsom forskelle i skatter, afgifter, løn-ninger, krav til miljø- og arbejdsmiljø, graden af håndhævelse og velfærds-niveau i de forskellige EU-lande. Hvis EU har som mål, at forbrugerne skalhandle over grænserne, hvor varerne er billigst, mener Dansk Erhverv, atDanmark som udgangspunkt vil være ringere stillet end en række andre lan-de pga. det generelt høje omkostningsniveau, hvilket ifølge Dansk Erhvervkan presse omsætning og beskæftigelse ud af landet.Dansk Erhverv kan støtte, at der opstilles kriterier for prissammenlignings-tjenester. Der lægges dog vægt på, at disse skal være troværdige.Dansk Erhverv er uenige i, at grænseoverskridende prissammenligningstje-nester skal være et vigtigt mål for dette arbejde. Dansk Erhverv mener ikke,at det på nuværende tidspunkt er relevant, fordi virksomhedernes vilkår ikkeer ens i de forskellige lande, hvilket naturligt afspejles i prisniveauet. Dertilkommer, at Dansk Erhverv vurderer, at der er stor forskel mellem medlems-landenes forbrugerbeskyttelsesregler. Dansk Erhverv kan støtte, at Kommis-

sionens forslag 1 om, at der skal laves kriterier for prissammenligninger.Dog mener Dansk Erhverv, at ordet ”troværdighed” bør tilføjes.Dansk Erhverv finder, at meddelelsens forslag 2 om at udvikle EU-initiativer om kommunikation af miljøpåvirkning er uklart, men mener ge-nerelt, at det er administrativt tungt og byrdefuldt, at EU-Kommissionen istigende grad pålægger detailhandlen at informere meget detaljeret om enlang række produkter. Det mest effektive er, ifølge Dansk Erhverv at gøreproducenterne ansvarlige for at kommunikere om indholdet af deres produk-ter i stedet for at sprede informationsforpligtelsen ud på hundredetusindevisaf detailhandlere. Dansk Erhverv mener, at Kommissionen eventuelt kunnestille en hjemmeside til rådighed for denne type information. De mener end-videre, at det er skadeligt for konkurrenceevnen i detailhandlen at gøre de-tailhandlen ansvarlig for meget omfattende informationsforpligtelse på tu-sinder af varer, som detailhandelen ikke umiddelbart har tilgængelig.b)Adgang til mere konkurrencedygtig handel og distributionDansk Erhverv påpeger, at Kommissionen i denne meddelelse – og i en langrække af Kommissionens øvrige dokumenter om e-handel – lægger vægt på,at forbrugerne kan spare mange penge på at handle på nettet. Den danskeregering var under det danske EU-formandskab med til at gøre en fordob-ling af den grænseoverskridende e-handel til et fælles europæisk mål. IfølgeDansk Erhverv skete dette på trods af, at der ikke er nogle strukturer, dersikrer, at der bliver betalt skatter og afgifter til de lande, man markedsførersig i.Dansk Erhverv mener desuden at handlingsplanen mangler et initiativ i for-bindelse med virksomheders ageren over grænserne. Initiativet savnes sær-ligt på nettet, hvor det kunne sikre fælles forbrugerbeskyttelsesregler, somhåndhæves effektivt og ensartet, samt strukturer og systemer, som kunnesikre, at de relevante skatter og afgifter indbetales.Ifølge Dansk Erhverv har Kommissionen i sin meddelelse om fortolkning afServicedirektivets art. 20.2 anført, at e-handelsvirksomheder skal forpligtestil at sælge til forbrugere i alle lande, uanset om de kan se en forretningsmo-del i det og har infrastrukturen til at betjene forbrugerne effektivt. DanskErhverv mener det vil være skadeligt for detailhandlen og e-handlen, hvis ensådan forpligtelse bliver gennemført. Dansk Erhverv deler regeringens op-fattelse af, at B2C detailhandel ikke er omfattet af servicedirektivet.c)Udvikling af en mere afbalanceret virksomhed-til-virksomhed forsynings-kæde for fødevarer og nonfoodvarerForslag 5 i meddelelsen beskriver Kommissionens arbejde for at vedtage engrønbog om urimelige handelspraksisser i forsyningskæderne. Dansk Er-hverv støtter generelt aftale- og kontraktfrihed i B2B-relationer, og finderderfor ikke behov for, at Kommissionen skal arbejde videre med fx obliga-toriske standardkontakter. Dansk Erhverv finder det snarere betænkeligt,

hvis Kommissionen har til hensigt at foreslå tiltag, som de facto kan under-minere aftalefriheden som et grundlæggende princip på et frit marked.Dansk Erhverv mener ikke, at Kommissionen har dokumenteret behovet foryderligere regulering, og derfor er det afgørende, at der ikke vedtages unød-vendig europæisk regulering, som kan skabe mere rigide markeder og for-ringe den allerede velfungerende konkurrence mellem virksomheder i for-syningskæden, samt hæmme potentialerne for vækst og produktivitet.Hvis der foregår ulovligheder i forhold til dominerende stilling eller andrekonkurrencemæssige problemstillinger, mener Dansk Erhverv at der natur-ligvis skal sættes ind med konkrete tiltag for at sikre optimale betingelserfor konkurrencen. Dansk Erhverv er derfor enig i betragtningerne om, at enrække lande løser udfordringerne gennem den eksisterende konkurrencelov-givning og mener derfor, at evt. fremtidige initiativer skal ske med afsæt ijustering af eksisterende regulering.Dansk Erhverv er enig i beskrivelsen af de territoriale leveringsbegrænsnin-ger, som i praksis segmenterer markeder og dermed ikke understøtter detindre marked. Dansk Erhverv mener dog ikke, at det er en urimelig handels-praksis, men snarere et udestående for Det Indre Marked, da de begrænsersamhandelen og konkurrencen.d)Udvikling af en mere bæredygtigt detail forsyningskæde.Ifølge forslag 6 i meddelelsen vil Kommissionen hjælpe detailhandelen medat reducere fødevarespildet. Dansk Erhverv er enig i, at det er vigtigt at re-ducere fødevarespild, særligt i en periode med stigende verdensmarkedspri-ser på råvarer og et stigende befolkningstal. Dansk Erhverv bemærker dog,at detailhandelen allerede i dag har stort fokus på problemstillingen, og stårfor en relativt lille del af det samlede madspild, samt at detailhandelen alle-rede har det stærkeste økonomiske incitament til at reducere fødevarespil-det.I forlængelse af forslag 7 vil Kommissionen indgå i dialog med interessen-ter om at minimere energiforbruget i butikker. Dansk Erhverv er enig i, atenergireduktion er vigtig, og påpeger samtidigt, at Danmark har meget højeenergipriser, hvilket i sig selv giver incitamenter til at tage energireduceren-de tiltag; hvilket understøttes yderligere af, at de danske energiafgifter er re-lativt høje i servicesektoren i forhold til i industrien.e) Udvikling af flere innovative løsningerForslag 8 i meddelelsen vil ifølge Dansk Erhverv betyde, at Kommissionenvil lancere et innovationsinitiativ i 2013, hvor Kommissionen vil designekonkrete handlinger for at sikre innovation i detailhandlen. Hvad det heltnøjagtigt indebærer, fremgår ikke tydeligt, men Dansk Erhverv stiller sigmeget undrende over for forslaget, da der tvivles stærkt på, at Kommissio-nen har kompetencer til dette. Dansk Erhverv vil opfordre til at lade det pri-vate erhvervsliv drive, udvikle og innovere private virksomheder, markeder,

produkter og ydelser, og lade Kommissionen koncentrere sig om god ogevidensbaseret regulering, samt at sikre et velfungerende indre marked.Dansk Erhverv vil hellere efterlyse mere relevant forskning i forbrugerad-færd, som vil komme såvel producenter, detailhandelen og forbrugerne tilgode.Meddelelsens forslag 9 indebærer en undersøgelse af muligheden for atetablering en særlig database med alle EU og nationale fødevaremærknings-regler. Dansk Erhverv vil hilse et sådant let tilgængeligt overblik velkom-ment, som vil være en stor hjælp for mange fødevarevirksomheder, og sær-ligt SMV’er. Det vil endvidere sandsynligvis medvirke til en tilnærmelse afregler og bestemmelser, samt en mere ensartet fortolkning af forordningsba-serede regler i de forskellige medlemslande.Meddelelsens forslag 10 vil indebære tiltag til at forbedre markedet for beta-linger i EU. Ifølge den seneste rapport fra den europæiske centralbank,ECB, er betalinger forbundet med meget høje omkostninger i EU, og der eret behov for at reducere disse omkostninger. Dansk Erhverv støtter op omarbejdet med at sikre effektive og innovative betalinger på tværs af det indremarked.. Det er dog afgørende at sikre muligheden for fortsættelsen af vel-fungerende nationale debetkort-systemer i forbindelse med nye tiltag for be-talinger i detailhandlen - i både fysisk og ikke-fysisk handel. Dansk Erhverver enig i, at innovation af betalingskortmarkederne i høj grad afhænger aftredjeparters adgang til eksisterende infrastruktur på betalingskortmarkeder,og støtter op om den igangværende gennemgang af muligheden for adgangtil oplysninger om dækning på konto m.m. Dansk Erhverv har dog det for-behold, at der fortsat skal opretholdes en høj grad af forbrugerbeskyttelse ogsikkerhed for at minimere svindel i forbindelse med betalinger.f)Skabelse af et bedre arbejdsmiljøMeddelelsens forslag 11 har fokus på kompetencer i detailhandelen. DanskErhverv er involveret i forundersøgelsen for etablering af såkaldte sectorskills councils (SSC) indenfor handelen og er med i styregruppen for projek-tet. Det fremgår ifølge Dansk Erhverv ikke klart, om SSC vil få en determi-nerende betydning i forhold til en definition af kommende kompetencer ogdermed en form for harmonisering af kompetencebeskrivelser. Det vil ifølgeDansk Erhverv betyde, at dets funktion kan bevæge sig fra vidensindsam-ling til et politisk organ. Dansk Erhverv mener, at SSC skal være en erfa- ogvidensindsamlingsenhed der på objektiv basis, skal give information tilKommissionens ”Skills Panorama” om ”skills mismatch” mv. Dansk Er-hverv mener ikke, at Kommissionen skal definere kompetencerne i detail-handelen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen støtter generelt de intentioner som Kommissionen har for at skabeet mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt detailhandelsmarked, men er op-mærksom på Dansk Erhvervs høring. Regeringen støtter desuden, at fokuslægges på de fem prioriterede områder, som Kommissionen foreslår. En revi-talisering af detailhandelsmarkedet ville kunne medføre en bedre konkurrence-evne, en mere bæredygtig detailhandelsektor og konkrete fordele for både for-brugere og virksomheder i Europa.Regeringen støtter overordnet de aktioner, som Kommissionen beskriver imeddelelsen, herunder øget gennemsigtighed i detailhandlen, fælles metoderfor opgørelse af bæredygtighed, et mindre fødevarespild og mere miljøvenligsamhandel mellem leverandører og detailled.Regeringen kan desuden støtte, at kompetencematchet i sektoren forbedres, li-gesom mulighederne for indførelse af ny teknologi, e-betalinger og e-handelforbedres. Regeringen kan også støtte, at der etableres præstationsprøvning afbarrierer for etablering af fysiske detailsalgssteder.Regering støtter forslaget om, at alle lande skal implementere service direktivCOM(2012) 261 fuldt.Når der foreligger konkrete forslag, vil konsekvenserne af disse skulle vurde-res separat.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om udvikling af en europæisk handlings-

plan for detailhandelen

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

5.

Europa-Parlamentets udtalelser

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg