Foretræde i Folketingets Erhvervsudvalg den 26. februar

Talepunkter

Tak fordi I ville tage i mod os – det er vi meget glade for.Dansk Erhverv udpeger op mod halvdelen af nævnsmedlemmerne i FKN og vi harderudover 3 private ankenævn i vores medlemskreds. Virksomhedernes retssikkerhedi forbrugerklagesager har derfor stor betydning for os.Vi anser gode klageforhold som en vigtig del af markedet og vi bruger mangeressourcer på at rådgive vores medlemmer om forbrugerreglerne. Jeg tror alle kendereksempler på brodne kar hos virksomhederne, som ikke overholder reglerne ogsnyder deres kunder. Dem skal der gøre noget ved, og der er vi glade for, atvi har detdanske forbrugerklagesystem til at sikre forbrugerne deres ret og virksomhederne enfair konkurrence.Men jeg tror også, vi alle har mødt folk, der ikke behandler deres ting ordentligt, menalligevel prøver at få dem byttet eller få pengene tilbage. I de situationer harvirksomhederne også krav på retssikkerhed.Til næste år er det 40 år siden vi fik lov om forbrugerklager og FKN. Dengangønskede man at særligt forbrugerne - men også virksomhederne - kunne få behandleten klage i sager af så lille økonomisk værdi, at det ikke kunne betale sig at gå tildomstolene. Det hed sig dengang, at systemet skulle være fair for begge parter.Sådaner det desværre ikke mere. I dag er Forbrugerklagenævnet langt dyrere enddomstolene, selvom retssikkerheden er langtdårligere.FKN behandler stadig klager over sager af lille økonomisk værdi nemlig ned til 500kr. Hver anden klagesag vedrører en genstand, der har kostet under 5.000 kr. og hverfjerde har kostet under 2.000 kr. Hvis en virksomhed vælger at udfordre enforbrugerklage og ikke får medhold, skal de udover kompensere forbrugeren betalemellem 4.400kr. og 13.600 kr. –men typisk 8.300 kr.Det er helt ude af proportion med sagsgenstandensværdi, og mange af voresmedlemmer opgiver i dag at udfordre en klage, selvom de mener den er uberettiget.Særligt de små erhvervsdrivende tør ikke løbe risikoen. Sådan burde det ikke være iet retssamfund.De seneste tal viser at FKN i 2011 modtog lige knap 3.000 klager.1

Det er et meget lille tal i forhold til de hundredevis af millioner handler, der blevgennemført det år. I vores naboland Sverige blev der behandlet næsten 4 gange såmange klager.Virksomhederne bruger mange ressourcer på intern klagebehandling og ingenfornuftige virksomheder lader en klage gå videre, hvis de ikke er fuldstændigoverbeviste om, de har en god sag. Det vil Elgiganten uddybe om lidt.Når vi fremfører, at de høje gebyrer er et retssikkerhedsmæssigt problem, bliver visom regel mødt med argumentet om, at virksomhederne jo kun kommer til at betale,hvis de ikke får medhold og altså har en dårlig sag. Men jura er ikke en eksaktvidenskab og Forbrugerklagenævnets udlægning af juraen er ikke altid logisk. Vi hari de senere år set en række afgørelser, hvor forbrugere har fået medhold ideresklagesager i Forbrugerklagenævnet, selvom de fx beviseligt harspildt vand ideres PCeller har returneret en brugt vare.Der er mange der har sagt til os, at det er godt for de danske forbrugere, at systemeter så dyrt, at virksomhederne imødekommer deres klager, også selvom de eruberettigede. Det er helt forkert – At virksomheder imødekommer uberettigede klagerhar ikke NOGET som helst med forbrugerbeskyttelse at gøre. De eneste forbrugere,der beskyttes, er de brodne kar blandt forbrugerne. De ærlige forbrugere kommer tilat betale i form af højere priser.Regeringen lægger nu op til at virksomhederne skal betale hele driften af FKN –inklusive honoreringen af Forbrugerrådets repræsentanter – og at forslaget skal hastesigennem.Det vil gøre det dyrere og risikerer at forværre virksomhedernes retssikkerhedyderligere.FKN koster ca. 30 mio. kr. ogskal det finansieres af gebyrer til devirksomheder, der ikke får medhold, vil det betyde gebyrer på 60.000 kr. 30 mio. kr.er ikke meget i den samlede statskasse, men for den enkelte virksomhed vil det væreødelæggend, at skulle betale 60.000 kr. for en klage over en sweater til 500 kr.Devilblive tvunget til at acceptere alle klager.Virksomhederne bruger i forvejen rigtig mange penge på klagebehandling og debetaler deres skat – og vi undrer os over det rimelige, at de skal finansiere heleretssikkerheden på dette område.Hvorfor laver vi ikke bare Forbrugerklagenævnet om til et privat ankenævn?2

Forklaringen er, at godkendte private ankenævn er meget, meget dyre at drive, atdeikke gør systemet billigere, tværtimod og at der ikke er basis for et privatankenævn.De brancher, der i dag har etableret private ankenævn, er kendetegnet ved, at defindes på områder med et særskilt lovgrundlag og en velorganiseret branche med enhøj organisationsgrad. Det er i øvrigt også kendetegnet ved at behandle klager overgenstande af langt højere værdi. I Byggeriets ankenævn er den gennemsnitlige værdif.eks. 210.000 kr.Der findes heller ikke én samlet branche, der dækker de virksomheder, der eromfattet af FKN. Mange af dem er små og uorganiserede. Selvom Dansk Erhvervsmedlemmer sælger 70 pct. af de genstande, der kan klages over, udgør voresmedlemmer langt under 30 pct. af de virksomheder der klages over – og de får iøvrigt ofte medhold, hvilket vi gerne vil tro skyldes vores rådgivning.Inden jeg giver ordet til Jesper Lykke, som kan vise, hvor meget en stor virksomhedsom Elgiganten gør ud af klagebehandlingen, har jeg 3 budskaber til jer:1. Lov om forbrugerklager har 40 års jubilæum næste år. Udnyt jubilæet til at fåigangsat en ordentlig revision af det danske forbrugerklagesystem, der ikkekun har fokus på at spare penge, men også ser på retssikkerheden og påhvordan EU’s dyreste og tungeste klagesystem kan gøres mere smidigt. Vi harsendt jer et langt notat over de retssikkerhedsmæssige problemer, vi mener, derer behov for at se på.2. Hav som mål, at det danske forbrugerklagesystem skal være fair for beggeparter og give begge parter lige mulighed for at komme til orde.Et vigtigtelement her vil være at få nedsat de urimeligt høje gebyrer til virksomhederne.3. Lad være med at haste en ændring i gennem uden at konsekvenserne erordentligt belyst. Det er lovsjusk. Det gælder også konsekvenserne af dekommende EU-regler om ADR/ODR, som alt tyder på vil kræve forandringer iDanmark. Vi har sendt jer listen over de mange spørgsmål, vi har spillet ind tilarbejdet.