Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 17
Offentligt
1166121_0001.png
1166121_0002.png
1166121_0003.png
1166121_0004.png
1166121_0005.png
1166121_0006.png
1166121_0007.png
1166121_0008.png
1166121_0009.png
1166121_0010.png
1166121_0011.png
1166121_0012.png
1166121_0013.png
1166121_0014.png
1166121_0015.png
1166121_0016.png
1166121_0017.png
1166121_0018.png
1166121_0019.png
1166121_0020.png
1166121_0021.png
1166121_0022.png
1166121_0023.png
1166121_0024.png
1166121_0025.png
1166121_0026.png
1166121_0027.png
1166121_0028.png
1166121_0029.png
1166121_0030.png
1166121_0031.png
1166121_0032.png
2012
Performanceregnskab for GTS-net
Innovation: Analyse og evaluering 06/12Performanceregnskab for GTS-net 201233
Indhold1Årets hovedtals. 42011 var overordnet set et godt år for GTS-nettet. Omsætningen steg med 5 %i forhold til året før. Der var især en stigning i omsætningen til udenlandske kun-der, mens GTS-nettet for første gang i mange år oplevede et fald i omsætningenfra private danske virksomhedskunder.
2GTS-nettet og de danske kunder
s. 8
GTS-nettet havde i 2011 knap 20.000 unikke danske kunder. Der var et mindrefald på 4 % i antallet af danske kunder i forhold til året før. De små og mellem-store virksomheder udgør fortsat 9 ud af 10 af de private danske virksomheds-kunder.
3FoU-aktiviteterne stiger fortsat
s. 13
I de sidste fem år har der været en positiv udvikling i GTS-nettets FoU-aktivite-ter, som næsten er fordoblet i perioden. I 2011 steg FoU-aktiviteterne med 9% i forhold til året før. I 2011 var det især midler fra resultatkontrakter og denegenfinansierede FoU, der sikrede stigningen.
4Formidling og spredning af viden
s. 17
GTS-nettet vil gerne så bredt ud med sine ydelser som muligt og benytter derforen række forskellige aktiviteter til at nå ud til virksomhederne. Det sker fx vedhjælp af innovationstjek, nyhedsbreve, hjemmesider og kurser.
5Tema: Innovationsnetværk
s. 20
I Danmark er der 22 innovationsnetværk, og der er mindst et GTS-institut medi hvert innovationsnetværk. Innovationsnetværkene udgør kernen i Danmarksinfrastruktur for klynger og har til formål at understøtte Danmarks erhvervsmæs-sige styrkepositioner.
6Det gør GTS-nettet
s. 23
Her kan du finde en overordnet kategorisering over de forskellige typer af ydel-ser, som GTS-nettet tilbyder.
7Fakta om GTS-nettet
s. 24
Her finder du en kort præsentation af de ni GTS-institutter, og du finder de sam-lede tal og grafiske fremstilling af tallene for det samlede GTS-net.
8Litteraturliste
s. 30
Her findes publikationer udgivet i 2010, 2011 og 2012 af Styrelsen for Forskningog Innovation og en liste med publikationer udgivet af GTS-sekretariatet.
2
Performanceregnskab for GTS-net 2012
ForordHer i 2012 indgår Rådet for Teknologi ogInnovation nye resultatkontrakter med de niGTS-institutter for perioden 2013-2015 for opmod en milliard kroner.For at sikre det bedste udgangspunkt for de nye resultatkontrakter er der i 2010og 2011 gennemført eksterne institutspecifikke evalueringer af GTS-institutter-ne. Evalueringerne har haft fokus på at komme med anbefalinger til, hvordanGTS-institutterne bedst udfylder GTS-rollen som almennyttige institutter i for-hold til dansk erhvervsliv, og hvordan man opnår de bedste effekter af rådetsmedfinansiering af GTS-institutternes udviklings- og infrastrukturaktiviteter.Evalueringerne havde ikke til formål at dokumentere GTS-institutternes sam-fundsøkonomiske værdi, men alligevel har flere af de ni ekspertpaneler fremhæ-vet, at institutterne gennem resultatkontrakterne skaber en samfundsnytte, derlangt overstiger de bevilgede midler. Det ser jeg som meget positivt og som etgodt grundlag for indgåelse af nye resultatkontrakter.Evalueringspanelernes vurderinger og anbefalinger til de enkelte institutter ersamlet i en tværgående og mere overordnet vurdering med 15 særlige tværgå-ende observationer og anbefalinger. En af de centrale anbefalinger, jeg er megetenig i, er, at GTS-nettet skal arbejde mere systematisk med små og mellemstorevirksomheder og tænke deres behov mere direkte ind, når institutterne fx udvik-ler og kommunikerer omkring teknologiske serviceydelser. Det er en anbefaling,jeg ser perspektiver i. Ikke mindst i forhold til at nå bredere ud til erhvervslivet ogbistå mindre virksomheder med relevant teknologisk service, som kan fremmederes evne til innovation og dermed skabe grundlag for nye forretningsmulig-heder.For at sikre et perspektivrigt bidrag til regeringens innovationsstrategi for Dan-mark gennemføres der rundbordssamtaler med interessenterne omkring GTS-nettet i efteråret 2012 med fokus på GTS-institutternes mulighed for at øgeinnovationskapaciteten i samfundet. Ud over disse rundbordssamtaler er derintroduceret et debatforum på BedreInnovation.dk, hvor interesserede har kun-net komme med synspunkter og indspil til de foreløbige aktivitetsforslag, somGTS-institutterne ønsker gennemført i perioden 2013-2015. Det er min forvent-ning, at rundbordssamtalerne kombineret med bidragene fra evalueringernesamt fra debatforaet vil give et godt grundlag for endelig fastlæggelse af GTS-institutternes aktivitetsplaner og dermed medvirke til at forbedre kvaliteten afde resultatkontrakter, rådet indgår med GTS-institutterne, så de bliver endnuskarpere og endnu mere perspektivrige i relation til en øget innovationskapaciteti dansk erhvervsliv.Conni SimonsenFormand for Rådet for Teknologi og Innovation
Performanceregnskab for GTS-net 20123
I dette performanceregnskab kan du læse om nogle af GTS-nettetsnøgleaktiviteter i 2011. Der er en gennemgang af årets tal og en rækkekonkrete cases, der er med til at vise bredden i GTS-nettets arbejde.
1. Årets hovedtalGTS-nettets omsætning stammer fra tre kilder: Salgaf viden og ydelser på kommercielle vilkår, resultat-kontrakter fra Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående uddannelser samt øvrige forsknings-og udviklingsmidler.Stigningen i omsætningen til udenlandske kunder er ud-tryk for, at GTS-nettets ydelser har et højt internationaltniveau, og at GTS-nettet prioriterer at være med der, hvorudviklingen sker. De mange udenlandske kunder gør detmuligt for GTS-institutterne at fastholde og udvikle dereskompetencer til gavn for dansk erhvervsliv.Fra 2007 og frem til 2011 er den samlede omsætningsteget med 38 %.
Udvikling i GTS-nettets omsætning2011 blev generelt set et godt år for GTS-nettet. Omsæt-ningen steg med 5 % til 3,6 mia. kr. (figur 1)*. Fremgangendækker over en stigning i salg af ydelser til udenlandskekunder på 20 % til 1,6 mia. kr. – og et fald i salg af ydelsertil de danske kunder på 9 % til 1,2 mia. kr.*På de orange sider bagerst i regnskabet indeholder performanceregn-skabet langt flere figurer end dem, der bliver behandlet her i brødteksten.Figurenes nummerering i brødteksten følger opsætningen på de orangesider, og der forekommer derfor spring i numrene.
Udviklingen i resultatkontraktmidlerI 2011 modtog GTS-nettet 334 mio. kr. i resultatkontrak-ter mod 249 mio. kr. i 2007. Det er en stigning på 34 %.Stigningen fra 2010 til 2011 var på 12 %. Resultatkon-trakternes andel af den samlede omsætning er uændretpå 9 % (figur 2).Fortsættes på side 6
4
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning,3.617 mio. kr. (figur 1).
Kort om GTSI Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter(GTS-institutter), der tilsammen udgør det danske GTS-net. Der ertale om kommercielle virksomheder med et almennyttigt formål.GTS-institutterne bliver godkendt af Uddannelsesministeren, oggodkendelsen sker for tre år ad gangen.GTS-nettet er en del af det danske vidensystem. Opgaven forGTS-institutterne er at sikre, at ny viden og teknologi bliver spredtud og anvendt af især små og mellemstore danske virksomheder(SMV’er). Formålet er at skabe flere innovative og globalt konkur-rencedygtige danske virksomheder.Overordnet set skal GTS-nettet varetage tre funktioner:bOpbygning af forsknings- og udviklingskompetencerVirksomhederne får adgang til nye teknologiske kompetencer afrelevans for deres innovative processer, som de ikke selv råderover, og som markedet ikke af sig selv ville udbyde. FoU-kom-petencerne bringes til anvendelse i rådgivningsydelser, FoU-samarbejder, kontraktforskning m.m.bUdvikling og vedligehold af teknologisk infrastrukturVirksomhederne får adgang til både en teknologisk infrastrukturi form af højt kvalificerede faciliteter og udstyr inden for testog prøvning og til en videnmæssig infrastruktur i form af f.eks.viden om og indflydelse på internationale standardiseringsakti-viteter m.m.bVidenspredningDet er helt centralt, at GTS-nettet aktivt arbejder med at ud-brede og nyttiggøre den viden og infrastruktur, som opbygges,til dansk erhvervsliv og offentlige myndigheder.Som GTS-institut er det muligt at søge Uddannelsesministerietom 3-årige resultatkontrakter inden for områder af stor samfunds-mæssig betydning og på forkant af markedet. Herudover modta-ger GTS-institutterne midler til forsknings- og udviklingsaktiviteterfra regionale, statslige og internationale puljer. Der er her tale ommidler vundet i konkurrence. Men den største del af GTS-nettetsomsætning stammer fra salg af viden og ydelser på markedsvil-kår.Læs mere om GTS-nettets ydelser på s. 23 og de orange sider24-29.
4.0003.5003.0002.5002.0001.5001.00050002.46217324998719785520072.8182282811.0912161.00320083.2253452931.2692451.07220093.4284532971.3332541.0902010
3.617459334
1.5992111.0142011
Øvrig FoU-omsætningResultatkontrakterUdenlandsk kommerciel omsætningDansk kommerciel omsætning, offentlig sektorDansk kommerciel omsætning, privat sektor
Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsor-tier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forsknings- oginnovationsmidler.
Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på3.617 mio. kr. i 2011 (figur 2).
13%9%9%
13%28%28%
6%44%44%
6%
Dansk kommerciel omsætning, privat sektor privat sektorDansk kommerciel omsætning,Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor offentlig sektorDansk kommerciel omsætning,Udenlandsk kommerciel omsætningUdenlandsk kommerciel omsætningResultatkontraktmidlerResultatkontraktmidlerØvrig FoU-omsætningØvrig FoU-omsætning
Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsor-tier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forsknings- oginnovationsmidler.
Performanceregnskab for GTS-net 20125
Formålet med GTS-nettet er at sikre, at de danske virksomheder har nem oghurtig adgang til forskningsbaseret viden og ny teknologi for dermed at styrkedansk innovation og konkurrenceevne.Udviklingen i forsknings- ogudviklingsprojekter vundet i konkurrenceØvrige FoU-midler kommer fra regionale, statslige oginternationale puljer og omfatter dermed de FoU-midler,der ikke stammer fra resultatkontrakter.I 2007 var omsætningen på 173 mio. kr., mens den i 2011var på 459 mio. kr. En stigning på 165 % siden 2007. Denmarkante stigning viser, at GTS-nettet er blevet dygtigereog mere målrettede i arbejdet med at vinde nationale oginternationale projekter i åben konkurrence. Samtidig erder kommet flere midler at søge om. Øvrig FoU udgør idag 13 % af den samlede omsætning.Samlet set udgør FoU-omsætningen (resultatkontrakterog øvrig FoU) nu 22 % af den samlede omsætning, hvil-ket er på niveau med 2010, men et pænt stykke overniveauet i 2007, hvor FoU-andelen var på 17 %.
Optimeret røggasrensning på BornholmerfærgenStort udviklingsprojekt hos virksomhedenCatcon hjælper den maritime industri til atefterkomme nye lovkrav om emissioner til søs.FORCE Technology bidrog i designfasen.Virksomheden Catcon laver røggasrensningsan-læg til bl.a. den maritime industri. I forbindelsemed et udviklingsprojekt, der skulle optimererøggasrensning, kontaktede virksomheden FORCETechnology for at få ekspertrådgivning til designaf anlægget. En stor udfordring ved design afSCR-anlæg til skibe er den begrænsede plads, derstiller store krav til bøjningerne i anlægget.FORCE Technology opbyggede ved hjælp af CFD(Computational Fluid Dynamics) en numerisk mo-del af SCR-anlægget til Bornholmerfærgen. CFDbruges til at beregne avancerede strømningsforløbog giver mulighed for at justere på konstruktionenaf anlægget og viser, hvornår flowet er optimalt.FORCE Technologys rådgivning betød, at Catconfik et bedre flow og mixing i røggasrensnings-anlægget. Det gjorde det både billigere og meremiljøvenligt at rense røggassen for NOx og dervedoverholde de nye lovkrav.
6
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Det er en positiv udvikling, da stigningen i FoU-aktiviteter-ne løfter GTS-nettet højere op i videnkæden.Læs mere om GTS-nettet FoU-aktiviteter i kapitel 3.
Fald i omsætningen fra privatevirksomhedskunderFor første gang i mange år oplevede GTS-nettet et faldi omsætningen til de danske kunder fra 2010 til 2011.Faldet var størst i forhold til den offentlige sektor, hvorder var et fald på 17 % til 211 mio. kr. i 2011. Omsæt-ningen til danske virksomhedskunder faldt med 7 % til1.014 mio. kr. i 2011. De danske kunder har i de senereår været tilbageholdende med at købe ydelser, men GTS-nettet har oplevet en ny tendens fra starten af 2012, hvorkunderne er ved at vende tilbage.Faldet i omsætningen fra de private danske virksom-hedskunder var størst blandt de små virksomheder, hvorder var et fald på 31 % (figur 5). Til gengæld steg omsæt-ningen fra mellemstore danske virksomheder i sammeperiode med 30 %, mens omsætningen fra store virk-somheder nogenlunde holdt niveauet fra året før. De mar-kante forskydninger mellem små og mellemstore kunderskyldes delvist registreringstekniske forhold.
DANETV hjælper virksomhederud på verdensmarkederneNår danske leverandører af klima- ogmiljøteknologiprodukter skal ind på interna-tionale markeder, er det helt afgørende, atproduktet er verificeret. Det hjælper DA-NETV med.Dansk Center for Verifikation af Klima- ogMiljømiljøteknologier (DANETV) er en del af eteuropæisk initiativ, ETV, der har til formål atunderstøtte udbredelsen af miljø- og klima-teknologier via verifikation af teknologiernesperformance. DANETV tilbyder uafhængigtest af teknologier og produkter til reduktionog overvågning af klimapåvirkning og klimaef-fekter.I 2011 fik knap 40 danske virksomheder råd-givning hos DANETV. En af dem er virksomhe-den BioCover, der har udviklet SyreN, som eren ny teknologi til mere miljøvenlig udbringningaf gylle på markerne. Verifikationen tjente i før-ste omgang til at overbevise de danske miljø-myndigheder om effekten af teknologien. Menverifikationen har også vist sig at være et godtredskab i forhold til markedsføringen uden forDanmark. Test- og verifikationsrapporterne erudfærdiget på engelsk, så de er tilgængeligefor potentielle købere i andre lande. BioCoverhar nu rettet blikket mod udlandet, og i 2012blev virksomhedens første fire SyreN-enhedersolgt til tyske købere.DANETV er primært finansieret af Uddan-nelsesministeriet og er et samarbejde mellemfem GTS-institutter: DHI, Teknologisk Institut,FORCE Technology, AgroTech og DELTA.
Omsætning blandt private virksomheder iDanmark, mio. kr. (figur 5).
1.2001.0008006004002000429163263200722129220081.003855490
1.072
1.090
1.014
512
537
524
203
179
2332572011
3582009
3742010
Store virksomhederMellemstore virksomhederSmå virksomheder
Note: De markante forskydninger mellem små og mellemstorekunder fra 2010 til 2011 skyldes delvist registreringstekniskeforhold.
Performanceregnskab for GTS-net 20127
GTS-nettet har en særlig forpligtigelse i forhold til små og mellemstore danskevirksomheder, og de udgør også mere end 9 ud af 10 af GTS-nettets privatedanske virksomhedskunder.
Skibsingeniør udfører propeltest med åbenvandsdynamometer i vandtanken hos FORCE Technologys division Maritim Industri i Lyngby.
2. GTS-nettet og de danskekunderGTS-nettet har en særlig forpligtigelse til at sikre, atsmå og mellemstore virksomheder har nem adgang tilden nyeste forskningsbaseret viden og teknologi samttil at skabe gode rammer for vækst og innovation.GTS-nettets nærhed til markedet giver en unik mulighedfor at følge med i, hvad der rører sig blandt ikke mindstde danske små og mellemstore virksomheder. Denne vi-den bruges til at udvikle nye teknologier og serviceydelsermålrettet erhvervslivets behov. GTS-nettet havde i 2011knap 20.000 unikke danske kunder (figur 7). De senesteår har der været et fald i antallet af danske kunder, ogdenne udvikling fortsatte i 2011 med et samlet fald på 4% til 19.750 kunder.Procentvis var faldet størst blandt de offentlige kunder,hvor der var et fald på 20 % til 1.348 kunder i 2011, mensfaldet i forhold til de private virksomhedskunder var på 2% til 16.981 i 2011. Faldet i antallet af private virksom-hedskunder ser dermed ud til at være mindsket. GTS-institutterne vil frem mod 2015 arbejde målrettet på at nåmere bredt ud til de danske kunder.Mens figur 7 viser det samlede antal unikke kunder iGTS-nettet, er der i figur 6 fokus på de private virksom-hedskunder, fordi GTS-nettet har en særlig forpligtigelsetil at servicere disse virksomheder. I tabel 1 og 2 visesalle virksomhedskunderne, det betyder, at offentlige virk-somheder også indgår i disse tabeller, da offentlige virk-somheder er en væsentlig kundegruppe for GTS-nettet.Baggrunden for at opdele kunder i tre forskelle kategorierer et ønske om at give et mere nuanceret billede af GTS-nettets kundegrupper.
Antal unikke kunder i GTS-nettet, 19.750kunder i alt (figur 7).
16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.00001.9891.3011.3481.42113.691
Små virksomhederMellemstorevirksomhederStore virksomheder
Offentlige institutionerog virksomhederPrivatpersonereller foreninger
Note: Antallet af kunder opgøres samlet for de ni GTS-institut-ter. Hver kunde tæller således kun med en gang. Opgørelsenlaves på baggrund af DUNS-numre (virksomhedsdatabaseudviklet af Dun and Bradstret).
8
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Danske unikke kunder (uden privatpersoner eller foreninger) fordelt på brancher(tabel 1).Antal unikke private virksomhedskunder iDanmark fordelt på virksomhedsstørrelse (figur 6).Branchefordeling, antal virksomhederLandbrug, skovbrug og fiskeri20.00018.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.00002009Store virksomhederMellemstore virksomhederSmå virksomheder2010201114.20513.53013.69118.3711.8152.35117.3421.6472.16516.9811.3011.989
Antal1803.2722.3444.7305574031.0942.5421.6781.10042918.329
Procent1%18 %13 %26 %3%2%6%14 %9%6%2%100 %
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transport mv.Information og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningErhvervsserviceOffentlig administration, undervisning og sundhedKultur, fritid og anden service
Note: I denne opgørelse indgår offentlige kunder og privatper-soner eller foreninger ikke.
Uoplyst aktivitetI alt
Private virksomhedskunderAf figur 6 fremgår det, hvordan de 16.981 danske privatevirksomhedskunder fordeler sig i forhold til virksomheds-størrelse, så var der 1.301 store virksomheder (8 %),1.989 mellemstore virksomheder (12 %) og 13.691 småvirksomheder (80 %). Det betyder, at GTS-nettets primæ-re målgruppe, nemlig de små og mellemstore virksom-heder fortsat udgør 92 % af GTS-nettes private danskevirksomhedskunder.Store virksomheder køber gennemsnitligt ydelser i GTS-nettet for cirka 400.000 kr., mellemstore virksomhederkøber gennemsnitligt ydelser for cirka 120.000 kr., menssmå virksomheder gennemsnitligt køber for cirka 20.000kr. Det peger på, at det først og fremmest er de store virk-somheder, der køber de videntunge ydelser i GTS-nettet,mens de små virksomheder generelt set køber mindre fxtestydelser.
Dansk omsætning fordelt på brancher, 1.225 mio. kr. (tabel 2).Branchefordeling, omsætning mio. kr.Landbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transport mv.Information og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningErhvervsserviceOffentlig administration, undervisning og sundhedKultur, fritid og anden serviceUoplyst aktivitetI altMio. kr.24693112620331630516942121.225Procent0%38 %3%10 %2%3%1%25 %14 %3%1%100 %
GTS-nettet er der for alle brancherTabel 1 viser unikke danske virksomhedskunder og of-fentlige kunder fordelt på brancher, og her fremgår det,at GTS-nettet har flest kunder fra “Handel og transport”nemlig 4.730 kunder, hvilket udgør 26 % af kunderne.Næstflest kunder kommer fra “Industri, råstofudvindingog forsyningsvirksomhed”, hvorfra GTS-nettet har 3.272kunder, og det svarer til 18 %. Færrest kunder kommerfra “Landbrug, skovbrug og fiskeri (180 kunder) og “Fi-nansiering og forsikring” (403 kunder). Branchefordelin-
gen i forhold til kunder har ikke ændret sig nævneværdigtde sidste tre år.Tabel 2 viser dansk omsætning fordelt på brancher. Detses, at “Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksom-hed” i 2011 købte for 469 mio. kr., og at det udgør 38 %
Performanceregnskab for GTS-net 20129
GTS-institutterne tilbyder mange typer af ydelser og højt specialiseret udstyr,der er tilgængeligt for alle på kommercielle vilkår. Alle brancher samarbejdermed GTS-institutterne.
af den samlede omsætning. Det gør “Industri, råstofud-vinding og forsyningsvirksomhed” til den økonomisk setvigtigste branche for GTS. Herefter kommer “Erhvervs-service”, der købte for 305 mio. kr. (25 % af den samledeomsætning).Når man sammenholder fordelingen på brancher medomsætningstallene, så fremgår det, at “Industri, råstofud-vinding og forsyningsvirksomhed” og “Erhvervsservice”er de brancher, der køber de dyreste og dermed mestkomplekse og videntunge ydelser i GTS-nettet. “Industri,råstofudvinding og forsyningsvirksomhed” udgør 18 % afkunderne og står for 38 % af omsætningen, mens “Er-hvervsservice” udgør 14 % af kunderne og står for 25 %af omsætningen.Den største kundegruppe i GTS-nettet “Handel og trans-port” køber generelt set mindre ydelser i GTS-nettet. Detses ved, at “Handel og transport” udgør 26 % af kun-derne, men blot står for 10 % af omsætningen.GTS-nettet har kunder i hele landet (figur 8, orange sider),men flest i hovedstaden (34 %) og færrest i Nordjylland (9%). Fordelingen af kunder svarer stort set overens medden generelle placering af virksomheder i Danmark, hvorde fleste virksomheder er koncentreret om hovedstadenog de større byer.
GTS-ydelserGTS-nettet sælger mange forskellige typer af ydelser frasmå testopgaver til store forsknings- og udviklingsforløb.Figur 10 viser, hvor meget de enkelte ydelsestyper fylder iGTS-nettets kommercielle omsætning i Danmark.
Dansk kommerciel omsætning fordelt på typer,1.225 mio. kr. (figur 10).3%10 %11 %10 %11 %39 %39 %3%
37 %
37 %
Rådgivning og konsulentydelser konsulentydelserRådgivning ogTest, prøvning og Test, prøvning og kalibreringkalibreringVaresalgUddannelseVaresalgUddannelse
Kommerciel FoU Kommerciel FoU
Virksomheder gøres klar til medico-markedetProducenter af medicinsk udstyr bliver mødtaf skrappe krav til produktets funktionalitet ogsikkerhed samt til virksomhedens processer.Derfor tilbyder DELTA modenhedsscreening afprodukter.Virksomheden Sekoia har haft glæde af DELTA’smodenhedsscreening. Firmaet udvikler softwa-replatforme, som integrerer teknologier inden forsundhed og pleje fx sensorer, som tænder lys, nårman står ud af sin seng og giver besked til pleje-personalet om, at personen har forladt sin seng.En anden virksomhed, der har benyttet en moden-hedsscreening, er Yoke, der udvikler en trøje, sommed indsyede sensorer er i stand til at registrerekroppens bevægelser. Dermed får man viden,der dels kan bruges til at forebygge nedslidningpå grund af forkerte arbejdsstillinger, og dels kanbruges til at optimere træning og genoptræning.En modenhedsscreening vurderer inden for femfaktorer – som fx “Produkt og Teknologi” og “Do-kumentation” – om et projekt kan klare de særligekrav på medico-markedet. I forhold til de femfaktorer, bliver der givet en individuel vurdering,der giver virksomheden konkret viden om, hvorprojektet befinder sig i forhold til en ideel situation.Dermed kan virksomheden inden lancering af etprodukt sikre sig, at alle forhold er på plads.
10
Performanceregnskab for GTS-net 2012
De to største aktiviteter i GTS er “Rådgivning og kon-sulentydelser” (39 %) og “Test, prøvning og kalibrering”(37 %), som dermed tilsammen udgør næsten 80 % afGTS-nettets ydelser.Rådgivnings- og konsulentydelser dækker både overmindre rådgivningsopgaver som fx grundviden om hånd-tering af standardregler efter diverse direktiver og vide-nintensive opgaver som fx udvikling af højteknologiskeproduktionslinjer i fremstillingsindustrien.GTS-nettet tilbyder virksomheder test, prøvning og kali-brering af produkter og udstyr. Det sker med udgangs-punkt i GTS-nettets testfaciliteter.Der har fra 2010 til 2011 været en stigning i varesalg, sådenne ydelsestype nu er den tredjestørste i GTS-nettet(11 %). Varesalg dækker bl.a. over salg af softwarepro-grammer, salg af avanceret elektronisk udstyr og salg afenzymer til medicinproduktion.Uddannelsesområdet holder niveauet fra året før og teg-ner sig for 10 % af ydelserne. Fra 2010 til 2011 har derværet et mindre fald i salget af “Kommerciel FoU”�, somnu udgør 3 % af ydelserne.� Kommerciel FoU dækker over kontraktforskning, hvor en virksomhedpå kommercielle vilkår køber sig til et FoU-samarbejde.
Nye salater giverkonkurrencemæssige fordeleVirksomheden Yding Grønt ønsker nye sa-lattyper, der skal bruges til at erobre mar-kedsandele både i Danmark og på eksport-markeder. AgroTech står for at gennemførescreenings- og dyrkningsforsøg.Yding Grønt hører til blandt Danmarks størsteproducenter og leverandører af specialsalaterog babyleaves. Virksomheden leverer salat-løsninger til detail- og cateringmarkedet ogsortimentet omfatter omkring 20 salater. Dertilkommer forskellige krydderurter.Yding Grønt vil udvikle et nyt sortiment afunikke salatblandinger samt øge sin produktionaf råvarer i Danmark og reducere importen tilet minimum. For at kunne realisere målene erdet nødvendigt at foretage en screening af spi-selige vilde planter og eksotiske plantearter forderes egnethed som nye urter og bladgrønt-sager. På baggrund af screeningen udvælgeset antal arter til dyrkningsforsøg. AgroTechbidrager med forsøgsdesign, evaluering afdyrkningsmæssigt, kulinarisk og postharvestkvalitet – samt undersøgelse af indholdsstofferog kulturhistorie. Aktiviteterne bliver gennem-ført i samarbejde med Københavns Universitet,KU-LIFE.
I DELTA’s EMC-kammer tjekker man elektromagnetisk stråling fraelektronisk udstyr.
Performanceregnskab for GTS-net 201211
Undersøgelser viser, at det kan betale sig at samarbejde med GTS-institutterne. Virksomheder, der samarbejder med et GTS-institut, er mereinnovative.
Rent vand er en mangelvareDHI samarbejder med dansk virksomhed omudvikling af nyt bæredygtigt princip for rensningaf vand.Manglen på rent drikkevand er et stort problemrundt om i verden. Det er baggrunden for, at DHIer gået sammen med virksomheden Skjølstrup& Grønborg – UltraAqua om at udvikle et nyt ogbæredygtigt princip for rensning af vand, der kananvendes i såvel byer som på landet.Udfordringen for parterne er at udvikle en aktivkatalytisk overfladebelægning, der kan anvendesollys og nanoteknologi til at rense vandet. DHIsamarbejder i projektet med flere internationaleuniversiteter, og projektet bidrager dermed tilhjemtagning af ny viden.Da behovet for rent drikkevand er massivt, er derstore forventninger til, at den nye løsning vil skabeet dansk eksportmarked.Projektet er støttet af EU’s 7. rammeprogram ogresultatkontraktmidler fra Uddannelsesministeriet.
Ny teknik reducerer frekvensstøj i laserindustrienØgede krav fra kunder til laserkilders renhedvar udgangspunktet for, at virksomheden NKTPhotonics A/S udviklede en ny fiberlaser medhjælp fra DFM.Virksomheden NKT Photonics producerer fiberla-sere, der giver laserlys med en meget veldefineretfrekvens og med lav frekvensstøj. Da virksom-hedens kunder efterspurgte en endnu renerelaserkilde, videreudviklede virksomheden laseren isamarbejde med DFM.DFM afprøvede forskellige løsninger og bidrog tilat specificere kravene til fysiske og optiske egen-skaber gennem demonstrationsopstillinger, derviste en klar reduktion i frekvensstøj for en laser iet roligt miljø samt en reduceret følsomhed overfor vibrationer.På baggrund af det demonstrerede koncept fikNKT Photonics A/S designet et nyt lasermodul, ogdet medvirkede til, at virksomheden i 2011 vandten stor ordre på et nyt lasersystem. De førstelasere blev afsendt lige inden udgangen af 2011.
12
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Teknologisk Institut udvikler samlede løsninger til kødindustrien og rådgiver både danske og udenlandske kunder om kødkvalitet, slagteriteknologi,miljøeffektivitet og fødevaresikkerhed.
3. FoU-aktiviteterne stigerfortsatDer har de sidste fem år været en positiv udviklingi GTS-nettets FoU-aktiviteter. Det er et godt funda-ment for GTS-nettets arbejde for at skabe flere inno-vative og konkurrencedygtige danske virksomheder.I Rådet for Teknologi og Innovations “Strategi for GTS-nettet 2010-2015” er det et omdrejningspunkt, at FoU-aktiviteterne i GTS-nettet skal styrkes. Det er derfor po-sitivt, at GTS-nettets FoU-aktiviteter har været stigendei mange år. I 2011 steg FoU-aktiviteterne fra 953 mio.kr. til 1.038 mio. kr. i 2011, hvilket er en stigning på 9 %.FoU-aktiviteterne er næsten fordoblet siden 2007, hvorFoU-indsatsen var på 575 mio. kr. (figur 12).FoU-aktiviteterne finansieres via:bResultatkontrakterbØvrige FoU-midlerbEgenfinansieret FoUFoU-indsats mio. kr. (figur 12).1.2001.0008318006004002000575173153249200719828120081932932009707228345453459953
1.038
2032972010
246
3342011
Øvrig FoU-omsætningEgenfinansiering af FoUResultatkontraktmidler
Performanceregnskab for GTS-net 201213
FoU-aktiviteterne er helt centrale for GTS-institutterne. Resultatkontrakternegør det muligt for institutterne at opbygge nye kompetencer og faciliteter påforkant af den markedsmæssige efterspørgsel.Det er vigtigt, at der er balance mellem den kommercielleomsætning og FoU-aktiviteterne, da FoU-aktiviteterneunderstøtter kvaliteten i de kommercielle aktiviteter.
InnovationskonsortierI innovationskonsortierne samarbejder virksomheder,forskningsinstitutioner og en almennyttig rådgivnings- ogvidenspredningspart om et forskningsprojekt af typisk3-4 års varighed. Formålet er at styrke samspillet mel-lem forskning og erhvervsliv for dermed at sikre, at videnkommer bredt ud til de danske virksomheder. Den viden,der udspringer af arbejdet i et innovationskonsortium, ertilgængelig for alle.DHI har bl.a. faciliteter til at bistå entreprenører og bygherrer med at sikreholdbare havneanlæg, der kan modstå de værste storme.
I 2011 var det resultatkontraktmidlerne og den egenfi-nansierede FoU, der sikrede stigningen i den samledeFoU-aktivitet.Resultatkontrakterne medfinansierer specifikke forsk-nings- og udviklingsaktiviteter, der opbygger og udviklernye teknologiske kompetencer og serviceydelser rettetmod danske virksomheder og samfundet i øvrigt. Resul-tatkontraktmidlerne er selve omdrejningspunktet for ud-viklingen af GTS-nettets kompetencer og serviceydelser.Resultatkontrakterne steg fra 2010 til 2011 med 12 % til334 mio. kr. Tilbage i 2007 var midlerne fra resultatkon-trakterne på 249 mio. kr., og der har dermed fra 2007 til2011 været en samlet stigning på 34 %.I 2011 var den egenfinansierede FoU på 246 mio. kr.Det er en stigning på 61 % siden 2007. Stigningen i denegenfinansierede FoU er muliggjort af, at GTS-nettet isamme periode har haft et stigende overskud. Den egen-finansierede FoU går til at medfinansiere danske FoU-midler (49 %), egne projekter (29 %) og medfinansieringaf udenlandske FoU-projekter (22 %).Øvrig FoU var i 2011 på 459 mio. kr. og holder dermedniveauet fra 2010 (453 mio. kr.).I de forgående år har der været en kraftig stigning i øv-rig FoU (midler fra regionale, statslige og internationalepuljer) fra 173 mio. kr. i 2007 til 459 mio. kr. i 2011. Enstigning på ikke mindre end 165 %. Stigningen er bl.a.udtryk for, at GTS-nettet arbejder mere professionelt medat hente midler hjem i konkurrence, men også at der erkommet flere midler at søge om. Udviklingen understøtterRTI’s målsætning om, at øge den del af FoU-indsatsen,der ikke kommer fra resultatkontrakter.
Deltagelse i innovationskonsortier er en væsentlig akti-vitet for GTS-nettet. GTS-nettet deltog i 48 innovations-konsortier i 2011, hvilket har været niveauet de sidste treår med 51 innovationsnetværk i 2009 og 50 innovations-netværk i 2010 (Figur 15, orange sider).
Forsknings- og udviklingssamarbejdsprojekterAntallet af forsknings- og udviklingssamarbejdsprojekterhar været stigende fra 2007 til 2010, men faldt i 2011med 5 % i forhold til året før (figur 14). Antallet på 1.087samarbejdsprojekter er dog fortsat langt over niveauet i2007, hvor der samlet set var 455 samarbejdsprojekter.Faldet dækker over en stigning i de internationale projek-ter på 33 % og et fald i de danske projekter med 12 %.Antallet af de internationale projekter svinger lidt fra årtil år. Det største udsving i forhold til antallet af danske
Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 14).1.2001.000800600400200058345512732820074341498219848709601391.1471631.087217
2008
2009
2010
2011
Internationale projekterNationale projekter
Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og ud-vikling, hvor et GTS-institut samarbejder med et eller flereuniversiteter, virksomheder eller offentlige institutioner.
14
Performanceregnskab for GTS-net 2012
projekter skete fra 2008 til 2009, hvor der næsten var taleom en fordobling. Stigningen skyldes primært, at RTI’svidenkuponordning blev introduceret i 2009 og nu indgåri opgørelsen af forsknings- og udviklingssamarbejder.Både de danske og internationale forsknings- og udvik-lingssamarbejder er af stor betydning for dansk erhvervs-liv, fordi det bringer forskningsbaseret viden ud til de dan-ske virksomheder og dermed bidrager til innovation ogvækst.
Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioneri Danmark og udlandet (figur 16).80070060050040030020010002482007103322398421446147229203252
Samarbejdsrelationer medforskningsinstitutionerStyrket samarbejde med forskningsinstitutioner indgårsom et centralt indsatsområde i RTI’s strategi for GTS2010-2015, og der er igangsat en række strategiskesamarbejder mellem GTS-institutterne og danske univer-siteter. Målet er at øge GTS-nettets forskningshøjde somet middel til bedre at kunne servicere dansk erhvervslivsstadigt mere videntunge behov.GTS-nettet samarbejder i stigende grad med både uden-landske og danske forskningsinstitutter (figur 16). Antalletaf samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinsti-tutioner har med undtagelse af et enkelt år været stigendesiden 2007 og udgør i 2011 252 samarbejdsrelationer. Dedanske samarbejdsrelationer har været stigende år for år.Et eksempel på en succesrig samarbejdsrelation er etsamarbejde mellem DTU Danchip og Teknologisk Insti-tuts Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse. De
2008
2009
2010
2011
Samarbejdsrelationer medforskningsinstitutioner i udlandetSamarbejdsrelationer medforskningsinstitutioner i Danmark
to parter er gået sammen om udvikling af et nanotekno-logisk eksperimentarium og en fælles udnyttelse af DTUDanchips renrumsfacilitet. Samarbejdet har resulteret iet dansk center med avanceret udstyr i europæisk top-klasse, både hvad angår forskning og industriel udvikling.GTS-instituttets brede berøringsflade med de danskevirksomheder har ført til, at der er åbnet op for en størreindustriudnyttelse af renrumsfaciliteterne på DTU.
Et skridt nærmere helbredelse af hidtil uhelbredelige sygdommeForskningsvirksomheden Orphazyme har isamarbejde med Bioneer A/S fået bevilget enudvidet videnkupon til udvikling af en behand-lingsmetode mod en række alvorlige arveligesygdomme.Lysosomale sygdomme medfører skader pålever, nyrer, hjerte og hjernen og kan i værste faldmedføre døden for børn. Forskere overalt i verdenarbejder på at finde effektive behandlinger. Detsamme gør den danske forskningsvirksomhedOrphazyme ApS. Med Orphazymes udvikling af enbanebrydende ny medicinsk behandling er håbet,at de defekte lysosomer vil genvinde deres funkti-onsdygtighed, så patienterne kan blive helbredt.Orphazyme har gennemført pilotforsøg med mus,som har været positive. Hvis det kan lade sig gøreat overføre disse resultater til mennesker, er dertale om et stort fremskridt.Et af de velkendte problemer ved at bruge humaneproteiner i dyreforsøg er imidlertid, at dyret kandanne antistoffer.Orphazyme og Bioneer samarbejder om at udvikleet museprotein, ligesom Bioneer bistår Orphazymemed produktion af humane proteiner, der egner sigtil brug i patienter.
Performanceregnskab for GTS-net 201215
GTS-nettet deltager hvert år i en række FoU-projekter og innovationsnetværk,som giver en bred kontaktflade til de danske virksomheder.
CT-scanning optimerer arbejdet på svineslagterierDe danske slagteriselskaber får et større udbyt-te af deres råvarer ved at benytte CT-scanningtil at kigge ind i slagtekroppen. TeknologiskInstitut har kompetencerne.Teknologisk Institut arbejder med CT-scanning afslagtekroppe og udskæringer og har opbyggetstor kompetence i at bruge og tolke de 3D-bille-der, der viser et udsnit af slagtekroppen. Scanningaf slagtekroppe er blevet en EU-referencemetodefor kødprocentmålinger – en mulighed som harreduceret omkostningerne for den danske klas-sificeringskontrol.Teknologisk Institut arbejder for at optimere råva-reudnyttelsen på svineslagterier og få opbygget endatabase med scanninger. Ligesom TeknologiskInstitut har udviklet programmer, som kan fore-tage virtuelle produktskæringer af fx backs til detengelske baconmarked. Udviklingen er bl.a. sketsammen med Danish Crown og Tican a.m.b.a.
Brugerdreven sundhedsinnovationEn aldrende befolkning sætter sundhedssek-toren under pres. Konsortiet for brugerdrevensundhedsinnovation arbejder med it-tekno-logier til ældre borgere. Alexandra Instituttetbidrager med sin viden om it.Formålet med konsortiet for brugerdreven sund-hedsinnovation er at bidrage til forbedret livskva-litet for ældre, og til at Danmark kommer i frontinden for services og it-infrastruktur for assistedliving og på sigt mere bredt ’wellness’-industrien.Der forskes og udvikles inden for informationstek-nologi til udvikling af sundheds-services. Der erfokus på den ældre i eget hjem, hvor “hjemmet”opfattes bredt og også dækker over det socialenetværk, sundhedsprofessionelle og lokale myn-digheder.Resultaterne har givet værdifuld viden om ældresbrug af it og anvendeligheden af computerspil tilældre, og denne viden er ved at blive publiceret iinternational sammenhæng.Andre parter i konsortiet er Århus Universitet,Ældresagen, Region Midtjylland og en rækkevirksomheder.
16
Performanceregnskab for GTS-net 2012
4. Formidling og spredning afvidenGTS-nettet skal komme bredt ud med sin viden ogserviceydelser. Derfor benytter GTS-nettet mangeforskellige metoder til at nå ud til virksomhederne.Det sker fx gennem innovationstjek, nyhedsbreve,hjemmesider og kurser.
Livlig åben debatpå bedreinnovation.dkI foråret 2012 var der en åben offentlig debataf GTS-institutteternes idéer til indhold ide kommende resultatkontrakter. Debattenforegik på bedreinnovation.dk. I løbet af de tomåneder, debatten varede, havde hjemmesi-den mere end 10.000 unikke besøgende. Derblev i alt afgivet mere end 2.000 kommentarertil institutternes idéer.Kommentarerne kom fra virksomheder, er-hvervsorganisationer, erhvervsfremmeaktører,forskere og offentlige myndigheder og vil blivebrugt af institutterne til at videreudvikle idé-erne. Også Rådet for Teknologi og Innovationbenytter indholdet i de mange debatindlægtil at kvalificere prioriteringerne af de mangeidéer til aktiviteter i resultatkontrakterne for2013-15.
Tilbud om innovationstjekGTS-nettet tilbyder små og mellemstore danske virksom-heder et gratis innovationstjek. Innovationstjekket sætterfokus på den enkelte virksomheds teknologiske innovati-onsmuligheder og udfordringer. Ligesom innovationstjek-ket identificerer potentielle videnpartnere som fx univer-siteter, GTS’er og private rådgivere, som virksomhedenmed fordel kan samarbejde med. Innovationstjekket bli-ver udført af et korps af Innovationsagenter, der kommerfra de ni GTS-institutter.Ordningen er målrettet virksomheder, der ikke tidligere harsamarbejdet med vidensystemet. Formålet er at nå ud til“nye” virksomheder og gøre dem motiverede for at opkva-lificere deres virksomhed gennem et vidensamarbejde.I 2011 fik 439 små og mellemstore virksomheder et inno-vationstjek. Det er en stigning på 36 % i forhold til 2010.Ambitionen i løbet af 2012 er at nå ud til minimum 600
Performanceregnskab for GTS-net 201217
En god metode til at nå bredt ud med viden er via videnformidlingskæder.Det sker, når GTS-institutterne leverer viden til fx private rådgivere, der såformidler denne viden videre til deres samarbejdspartnere.virksomheder med et innovationstjek. Innovationsagent-ordningen er finansieret af RTI.med 2008. Herudover blev det fælles GTS-nyhedsbrevfra teknologiportalen.dk hver uge sendt til knap 5.000 in-teressenter. Nyhedsbrevene giver mulighed for at følgemed i, hvad der rører sig hos GTS-institutterne og påinnovationsområdet mere generelt. Det er bl.a. kunder,beslutningstagere samt forsknings- og innovationsinte-resserede, der abonnerer på nyhedsbrevene.
HjemmesiderDe ni GTS-institutter har egne hjemmesider, hvor de kom-munikerer med deres kunder. Herudover findes der enfælles hjemmeside for GTS-nettet, nemlig teknologipor-talen.dk – og RTI har hjemmesiden bedreinnovation.dk,der fokuserer på GTS-institutternes resultatkontrakter.Teknologiportalen.dk har omkring 3.000 unikke besøgen-de hver måned og har til formål at fortælle om og positio-nere det danske GTS-net. Hjemmesiden indeholder bl.a.en beskrivelse af GTS-nettets ydelser, formålet med GTS,nyheder og faglige artikler. Hjemmesiden henvender sigprimært til forsknings- og innovationsinteresserede, kun-der og beslutningstagere.I 2009 åbnede bedreinnovation.dk med det formål atskabe et rum, hvor offentligheden kan følge med i sam-fundets investering i GTS-nettet. Forud for indgåelseaf resultatkontrakter mellem GTS og RTI – hvilket skerhvert tredje år – bliver forslag til projektaktiviteter fraGTS-institutternes lagt åbent frem på bedreinnovation.dk med det formål at skabe en bred dialog og debatom de aktiviteter, som GTS-nettet ønsker medfinan-sieret. På bedreinnovation.dk er det muligt at se deaktuelle resultatkontrakter.
KursusaktiviteterDe sidste tre år har GTS-nettet oplevet en mærkbarnedgang i antallet af kursister, som siden 2008 er faldetmed 42 % (figur 19). Antallet af kursuskunder er i samme
GTS-nettets kursusaktiviteter, antal tusinde(figur 19).40353025201510506,12,120076,02,520087,12,320094,64,432,235,131,625,720,4
2,5
2,2
2010
2011
Samlede antal kursister i DKAntal kursuskunder i DKAntal afholdte kurser i DK
NyhedsbreveI 2011 sendte GTS-institutterne elektroniske nyheds-breve ud til 63.000 interessenter, hvilket er på niveau
Temadag om de europæiske nøgleteknologierKonference satte gang i dansk debat om pro-blemet med, at vi i Europa er langt bedre til atudvikle ny viden, end vi er til at omsætte dennye viden til innovative produkter og services.I november 2011 afholdt GTS-institutterne i sam-arbejde med DI et seminar om fremtidens euro-pæiske nøgleteknologier (Key Enabling Techno-logies). En europæisk ekspertgruppe var inviterettil at fortælle om baggrunden for det europæiskeforskningsprogram “Horizon 2020”. Formålet medtemadagen var at sætte gang i en dansk debat ommisforholdet mellem Europas evne til at opbyggeny viden og omsætte viden til nye produkter ogservices. Mere end 80 personer deltog i seminaret.Til diskussion på temadagen var, hvilke europæi-ske nøgleteknologier der fremadrettet spiller enafgørende rolle for vores muligheder for at følgemed konkurrencen fra især de asiatiske lande.Den europæiske ekspertgruppe anbefalede i denforbindelse et øget fokus på seks nøgleteknologiertil at fremme den europæiske konkurrenceevneog jobskabelse. Nøgleteknologierne er: Mikro- ognanoelektronik, avancerede materialer, industrielbioteknologi, fotonik, nanoteknologi og avance-rede fremstillingssystemer.
18
Performanceregnskab for GTS-net 2012
periode faldet med 28 %, mens antallet af afholdte kur-ser nogenlunde har holdt niveauet de sidste fem år med2.200 afholdte kurser i 2011. Det betyder, at der i dag erfærre kursister på de enkelte kurser, men at GTS-nettethar prioriteret at holde fast i afholdelse af et bredt spek-trum af kurser.Udviklingen inden for kurser følger den generelle tendensinden for kursus-området.
Publikationer, antal (figur 20).3867189
40035030025020015021721701611451811653411531771713256138
PublikationerHvert år formidler GTS-nettet sin forskningsbaseredeviden via videnskabelige afhandlinger, artikler i viden-skabelige tidsskrifter og konferencepapers (figur 20).Konferencepapers omfatter artikler, som er skrevet til ogpræsenteret på akademiske konferencer. Artiklerne kanefterfølgende blive artikler i tidsskrifter. Artikler i videnska-belige tidsskrifter er blevet bedømt af en videnskabeligkomite. Videnskabelige afhandlinger omfatter ph.d.-af-handlinger og doktordisputatser.I 2011 udgav GTS-nettet syv videnskabelige afhandlin-ger. Efter et stort fald i udgivelse af videnskabelige af-handlinger fra 2008 (15) til 2009 (7) har niveauet for udgi-velser de sidste tre år ligget på stort set samme niveau.Antallet af artikler til videnskabelige tidsskrifter har vari-eret lidt år for år. Efter et fald fra 2009 til 2010 på 19 %steg antallet igen fra 2010 til 2011 med 37 %. I 2011 varantallet af artikler oppe på 189.Antallet af konferencepapers var i 2011 på 190, hvilketstort set er på niveau med året før.
1005001262007
190
2008
2009
2010
2011
Videnskabelige afhandlingerArtikler i videnskabelige tidsskrifterKonferencepapers
Hvordan brandsikressmåhuse?Lovgivningen stiller store krav til brandsik-kerheden i byggeri. Der er hjælp at hente iDBI’s håndbog i brandsikring af småhuse.Med DBI’s håndbog om brandsikring afsmåhuse har byggeriets parter fået et værktøjmed information om, hvordan man udfører ogindretter småhuse, så bygningsreglementetsbrandkrav opfyldes.Håndbogen indeholder bygningsreglemen-tets brandkrav, og de enkelte bestemmelserbeskrives og illustreres. Det gælder fx i forholdtil anvendelse, flugtsvejs- og redningsforhold,brand- og røgspredning samt aktive brandsik-ringstiltag.
VidenformidlingskæderDet er ikke kun de virksomheder, som GTS-nettet hardirekte kontakt med via kommercielle aktiviteter, forsk-nings- og udviklingsprojekter, innovationstjek m.m., somhar glæde af GTS-nettets kompetencer. Videnspredningforegår også, når GTS-nettet samarbejder og leverer vi-den til rådgivere og andre, som så videreformidler denneviden til deres samarbejdspartnere og kunder.Disse videnformidlingskæder sikrer, at viden fra GTS-nettet når bredt ud – også så langt ud at modtagerenmåske ikke er klar over, at han eller hun har glæde afGTS-systemet. Det sker fx, når GTS-institutterne hjæl-per maskinproducenter med at øge automatiseringen iproduktionssystemer. Disse produktionssystemer sæl-ges til danske fremstillingsvirksomheder, der hermed fåradgang til ny teknologi og øget produktivitet.
Performanceregnskab for GTS-net 201219
GTS-institutterne spiller en vigtig rolle i de danske innovationsnetværk. Debidrager med faglig og teknologisk ekspertise og med generel videnformidlingved de seminarer, konferencer og workshops, som netværkene afholder.
Tema:Innovationsnetværk DanmarkDe danske innovationsnetværk udgør kernen i Dan-marks infrastruktur for klynger og har fokus på at un-derstøtte udviklingen af Danmarks erhvervsmæssigestyrkepositioner. GTS-institutterne spiller en centralrolle i innovationsnetværkene.I Danmark er der 22 danske innovationsnetværk, derhjælper virksomheder med at finde samarbejdspartnerei ind- og udland, fundraising og opstart af nye projektersamt generel videnformidling og videndeling.I innovationsnetværkenes partnerkreds indgår de føren-de og relevante forsknings, viden- og uddannelsesin-stitutioner samt ministerier, styrelser og andre relevanteoffentlige organisationer inden for netværkets fagområde.GTS-institutterne er stærkt repræsenteret i innovations-netværkenes partnerkreds og deltager i alle 22 innova-tionsnetværk.
Innovationsnetværkene styrkervirksomhedernes innovationNæsten 6.000 virksomheder deltog i innovationsnetvær-kenes aktiviteter i 2011. Heraf er en tredjedel virksomhe-der med under 50 ansatte. 1.400 virksomheder deltog ikonkrete samarbejdsprojekter med videninstitutioner. Detresulterede i, at over 700 virksomheder udviklede nyeprodukter, 1.800 udviklede nye kompetencer og 1.200fik tilført nye idéer til innovation.
20
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Uddannelsesministeriet gennemførte i 2011 den førstekvantitative effektmåling af virksomheders deltagelse i dedanske innovationsnetværk. Undersøgelsen viser, at virk-somheder, der deltager i innovationsnetværk, har en øgetsandsynlighed for at være innovative. Effekterne kan sesallerede fra det første år efter, at virksomheden deltager inetværket. Sandsynligheden for at være innovativ er 4,5gange højere for virksomheder, der har deltaget i innova-tionsnetværket sammenlignet med lignende virksomhe-der, der ikke har deltaget i innovationsnetværk.GTS-institutterne spiller en vigtig rolle i innovationsnet-værkene. De bidrager med faglig og teknologisk eks-pertise i de innovationsprojekter, som netværkene gen-nemfører sammen med virksomheder, og de bidrager tilgenerel videnformidling ved de seminarer, konferencer ogworkshops, som netværkene afholder.Innovationsnetværkene har overblik over den nyesteforskning og udvikling på deres område og kan hjælpemed ny inspiration til produktudvikling, nye innovations-metoder osv. Samtidig fungerer innovationsnetværkenesom vigtige dialogfora, hvor alle typer af aktører inden foret fagområde eller en sektor mødes og udveksler viden.Det giver GTS-institutterne adgang til nyttig informationom de nyeste tendenser, udfordringer og virksomheds-behov inden for området.
Oversigt over, hvilke GTS-institutter der deltager i de 22innovationsnetværkInnovationsnetværkOffshore Center DenmarkVE-NETInnovationsnetværket forbiomasseInnoBYG – Innovationsnetværkfor energieffektivt og bære-dygtigt byggeriInnovationsnetværket forMiljøteknologiPartnerskabet Vand i ByerFood Network – Fødevare-sektorens InnovationsnetværkAnimation HubInfinIT – Innovationsnetværketfor informationsteknologiInnovationsnetværket forMarkedsføring og Forbruger-forståelseInnovationsnetværketService PlatformInnovationsnetværket forVidenbaseret Oplevelses-økonomiAluClusterRoboClusterAlexandra Instituttet, AgroTech, DBI, DELTA,FORCE Technology, Teknologisk InstitutTeknologisk InstitutAgroTech, DHI, FORCE Technology,Teknologisk InstitutAlexandra Instituttet, DHI, Teknologisk InstitutAgroTech, FORCE Technology,Teknologisk InstitutAlexandra InstituttetAlexandra Instituttet, AgroTech, DELTA ogTeknologisk InstitutAlexandra Instituttet, FORCE TechnologyGTS-institutterFORCE TechnologyAlexandra Instituttet, AgroTech, DELTA,FORCE Technology, Teknologisk InstitutAlexandra Instituttet, DHI, FORCE Technology,Teknologisk InstitutDBI, FORCE Technology, Teknologisk Institut
FaktaInnovationsnetværkene er godkendt og finan-sieret af Uddannelsesministeriet. Hvert innova-tionsnetværk er organiseret med en bestyrelseeller styregruppe samt et sekretariat, der haransvaret for den daglige ledelse og gennem-førelsen af netværkets forskellige aktiviteter,herunder kommunikation og formidling.Innovationsnetværkene er åbne for alle inte-resserede virksomheder i Danmark. I nogle afnetværkene opkræves et mindre medlems-gebyr, i andre er det gratis at deltage. På deenkelte innovationsnetværks hjemmesider kanman finde information om, hvordan man blivermedlem.
DELTA, FORCE Technology,Teknologisk InstitutAlexandra Instituttet, DELTA,FORCE Technology, Teknologisk InstitutDBI, DFM, FORCE Technology,Teknologisk InstitutDELTADELTAAlexandra Instituttet, DELTA,FORCE Technology, Teknologisk InstitutBioneer, DHI, Teknologisk InstitutAlexandra Instituttet, DELTAAlexandra Instituttet, DELTA,Teknologisk InstitutFORCE Technology, Teknologisk Institut
Innovationsnetværket PlastNetLydteknologiInnovationsnetværketDansk LysInnovationsnetværket Livsstil –Bolig og BeklædningBioPeopleLev VEL – innovation til ældreUnik – innovative løsninger tilkronisk sygeTransportens innovations-netværk
Performanceregnskab for GTS-net 201221
Igennem innovationsnetværkene er GTS-institutterne kommet i direkte dialogmed en række mindre virksomheder, der ikke tidligere har været i kontaktmed GTS-nettet og vidensystemet.
Innovationsnetværkog GTS-institutter løserforskellige opgaverInnovationsnetværkene udgør i lighed medGTS-institutterne en vigtig del af Danmarksinfrastruktur for innovation og videnspredningsærlig rettet mod de små og mellemstorevirksomheder.Innovationsnetværkene og GTS-institutternehar imidlertid forskellige funktioner og opga-ver i innovationssystemet. GTS-institutternesprimære funktion er at levere teknologiskekspertise, rådgivning og tests mv. til virksom-hederne. Innovationsnetværkene hjælper virk-somhederne med at finde samarbejdspartnereblandt dygtige forskere, eksperter og virksom-heder både i Danmark og i udlandet. Udoverdenne “matchmaking-service” tilbyder netvær-kene også hjælp til opstart af nye projekter ogfundraising samt formidler ny viden, tendenserog forskningsresultater.
Innovationsnetværkene og GTS-institutterne samarbej-der desuden om at komme i dialog med de små og mel-lemstore virksomheder – blandt andet via Innovationsa-genterne – for på den måde at skabe sammenhæng itilbuddene til virksomhederne.Endvidere er sandsynligheden for at deltage i forsknings-og udviklingssamarbejde for første gang næsten 3 gangestørre end for tilsvarende virksomheder, der ikke deltageri innovationsnetværk.
Innovationsnetværk og GTS skaber værdi for virksomhederneLivsstilUnder innovationsnetværket Livsstil gennemførerTeknologisk Institut i samarbejde med Dansk De-signskole og møbelvirksomhederne Bent HansenMøbler og Beirholm et projekt, der skal tilveje-bringe viden om nye muligheder for at indbyggeforbedret funktionalitet i møbler og interiør.Målet er endvidere at udvikle en prototype påprodukter, der skal medvirke til at gøre hverda-gen nemmere og mere behagelig for forbrugerne– bl.a. ved at sikre, at møbler og interiør blivernemmere at renholde og bidrager til et bedreindeklima.LydteknologiI innovationsnetværket Lydteknologi gennemførerDELTA sammen med lydteknologivirksomhederneECTunes og Sonic Minds et projekt, der skal tilve-jebringe viden og udvikle standarder for, hvordanelbiler skal lyde fremover.Udfordringen er, at elbiler er næsten lydløseved lave hastigheder, og det udgør en risiko for“bløde” trafikanter.Projektet skal sikre, at danske virksomheder er påforkant med udviklingen og kravene til fremtidenslyd for elbiler.
22
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Det gør GTS-nettetGTS-nettet tilbyder en bred palet af aktiviteter til virk-somheder, og der er mange muligheder og niveauer forsamarbejde. Det kan handle om længerevarende forsk-nings- og udviklingsprojekter; om kompetenceopbygningog erhvervsrettede videreuddannelser – eller om “stan-dardydelser” som fx metrologi, certificering og test.De ni GTS-institutter har hver deres forretningsområder,viden og kompetencer, og der er på relevante områderpartnerskaber mellem universiteter og GTS-institutter. Idet følgende finder du en overordnet kategorisering afnogle af de vigtigste aktiviteter i GTS-nettet.
•Teknologivurderinger og innovationsmodningI samarbejde med danske virksomheder og universiteterbliver teknologier og teknologiske platforme hjemtaget ogvidereudviklet, så de i højere grad er innovationsmodneog kan bruges til udvikling af nye produkter og services.
•Innovationstjek i virksomheder medinnovationspotentialeGennem et gratis innovationstjek bliver udviklings- og in-novationspotentialet i virksomheder vurderet. Formålet er,at styrke virksomhedens interesse for udvikling og vækst.
•Forsknings- og udviklingsopgaverGTS-institutterne løser konkrete forsknings- og udvik-lingsopgaver på vegne af virksomheder, som dermedopnår en styrkelse af det teknologiske og videnmæssigeindhold i ydelser, processer mv.
•Virksomhedsudvikling af organisation, stra-tegi og ledelseHvert år får et stort antal virksomheder hjælp med at op-timere og effektivisere produktion og processer. GTS råd-giver om alle aspekter af virksomhedens drift og udvikling.
•Samarbejdsprojekter ogpartnerskabsprojekter om forskning ogudviklingGTS-institutterne indgår i projekter om forskning, udvik-ling og/eller innovation i samarbejde med virksomhederog universiteter i ind- og udland samt andre GTS-institut-ter. Projekterne kan også inddrage den offentlige sektorog borgerne.
•Inspektion og kontrolFlere institutter tilbyder og udfører uvildige inspektioner fxregelmæssige brandinspektioner og inspektion og kon-trol af produktionsanlæg og udstyr. GTS varetager des-uden en række lovpligtige og frivillige kontrolordninger.
•Måleteknik og kalibreringInstitutterne tilbyder sporbare målinger og akkrediteretkalibrering inden for en lang række områder. Flere insti-tutter har status som primær- og referencelaboratorier.
•Teknologiske partnerskaberVia GTS kan virksomheder blive sat i kontakt med tek-nologieksperter fra ind- og udland, der kan løse konkretekomplicerede problemstillinger i forbindelse med forsk-nings- og innovationsprojekter i virksomhederne.
•Certificering, test og prøvningVirksomheder kan få produkter og idéer testet grundigtigennem både med henblik på produktudvikling og tilbrug for dokumentation i forbindelse med markedsføringog mærkning.
•Nationale innovationsnetværk medvirksomhederGTS-institutterne deltager sammen med danske virk-somheder og universiteter i en række innovationsnet-værk. Læs mere på side 20.
•StandardiseringDels kan virksomhederne få hjælp til at implementere ogoverholde de nyeste standarder, og dels indgår institut-terne i de internationale standardiseringsopgaver.
•Erhvervsrettede uddannelser ogvidereuddannelser, erhvervsrettedetræningskurser mv.Samlet set er GTS-nettet blandt Danmarks største kur-susudbydere – knap 4.500 virksomheder køber hvert årkurser hos GTS-nettet.
•Samarbejde med offentlige institutionerGTS-nettet løser desuden en række opgaver for offentligevirksomheder og danske myndigheder. Det sker fx, nårGTS fungerer som videncenter i forhold til myndigheds-opgaver, som fx rådgivning om miljø og klimatilpasning.
Performanceregnskab for GTS-net 201223
Fakta om GTS-nettetDette kapitel samler de væsentligste indikatorer og fakta om GTS-nettet. Nedenfor ses en kortpræsentation af de ni GTS-institutter med de vigtigste nøgletal for 2011. På de følgende sideropsummeres data i en samlet oversigt, og indikatorerne bliver præsenteret grafisk med en kortanalyse over udviklingen.For mere information om GTS-institutterne se www.teknologiportalen.dk
AgroTech - Institut for Jordbrugs- ogFødevareinnovationarbejder i krydsfeltetmellem biologi og teknologi. Instituttetsaktiviteter retter sig især imod jordbrugs-og fødevaresektoren.www.agrotech.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere8684532583
DBI – Dansk Brand og SikringstekniskInstituttilbyder ydelser inden for sikring,brandteknik og brandforebyggelse.www.dbi-net.dk
DHIrådgiver, forsker og udvikler teknologi in-denfor økologi og miljøkemi, vandressourcer,vandbygning, strømningsteknik samt kemiskepåvirkninger af miljø og sundhed.www.dhigroup.com
Omsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. krMedarbejdere
1161091910132
Omsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere
86521619239981
Alexandra Instituttetbygger bro mellemit-forskningen og erhvervslivet gennem forsk-ningsbaseret videnservice, faglige netværk,kurser, konferencer og konsulentydelser.www.alexandra.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere7973571782
DELTAsikrer optimal anvendelse af teknologived udvikling, test, certificering og rådgivninginden for elektronik, mikroelektronik, softwa-reteknologi, lys, optik, akustik, vibration ogsensorsystemer.www.delta.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere3251338240274
FORCE Technologyhar aktiviteter rettetmod skibs- og byggeindustrien, medici-nal- og forædlingsindustrien, olieindustrien,energi-, miljø- og procesindustrien samtden offentlige sektor.www.forcetechnology.comOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere1.092487141531.147
Bioneerer en forskningsbaseret servicevirk-somhed inden for biomedicin, biomedicotek-nik og bioteknologi.www.bioneer.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere4835311443
DFM - Dansk Fundamental Metrologitilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivningpå højeste internationale niveau.www.dfm.dtu.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere2019191420
Teknologisk Instituthar aktiviteter indenfor bl.a. byggeri, energi, miljø og klima, føde-varer, transport og logistik, velfærdsteknologiog service.www.teknologisk.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere981752440117953
Note: 5 mio. kr. af årets resultatkontraktbevillinger er ikke indregnet i institutternes regnskaber for 2011 og er derfor ikke indeholdt i ovenstående institutsbe-villinger. Disse aktiviteter er udskudt til 2012. I de øvrige indikatorer andre steder i regnskabet anvendes det samlede tal for resultatkontraktmidler bevilget i2011, hvilket er i alt 334 mio. kr.
24
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Omsætning og kundemasseOmsætningTotal omsætningTotal dansk omsætningFoU-omsætning… Heraf resultatkontraktmidler… Heraf udenlandsk finansieret FoUKommerciel omsætning, mio. kr.Dansk kommerciel omsætning, mio. kr.Dansk kommerciel oms., privat sektor, mio. kr.… Heraf små virksomheder, mio. kr.… Heraf mellemstore virksomheder, mio. kr.… Heraf store virksomheder, mio. kr.Dansk kommerciel oms., offentlig sektor, mio. kr.KundemasseUdenlandsk kommerciel omsætning, mio. kr.Danske kunder, antal virksomhederDanske private kunder, antal virksomheder… Heraf små virksomheder… Heraf mellemstore virksomheder… Heraf store virksomhederProduktivitetDanske offentlige kunderOmsætning pr. medarbejder, kr.Overskud pr. medarbejder, kr.
20113.6171.9147923341032.8251.2251.0142572335242111.59924.22921.42314.8584.0572.5082.806973.55433.040
20103.4281.9907512971052.6781.3451.0903741795372541.33324.79721.66614.8944.0902.6823.131931.36422.741
20093.2251.882639293742.5861.3171.0723582035122451.26925.54622.50415.4274.6762.4003.042893.30217.574
20082.8191.664508281642.3101.2201.0032922214902161.09127.14024.32115.8805.4213.0202.819874.34025.732
Forskning, udvikling og innovationForskning og udviklingFoU-indsats, årsværkEgenfinansiering af FoU, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Øvrig FoU-indsats (inkl. innovationskonsortier og udenlandsk finansieret), mio. kr.Forskningsintensitet, pct.FoU-samarbejdsprojekter, antal… Heraf innovationskonsortier… Heraf internationale projekterMenneskelige ressourcerMedarbejdere, antalDr. & Ph.D.M.Sc. eller tilsvarende længere uddannelseØvrigt teknisk personaleØvrigt ikke-teknisk personalePublikationerAfhandlinger, antalArtikler i videnskabelige tidsskrifter, antalKonferencepapers, antalAndre faglige aktiviteterUndervisning/vejledningEksternt fagligt arbejde, antal deltagere… heraf internationalt
20117342461.038459221.087492173.7153811.6421.2004917189190118531234
2010728203953453221.147501633.6813921.6981.0855066138181118548149
200963719383134520960511393.6103761.6941.0594817171145116468169
200856219870722818583531493.2233121.45090655415165161161422147
Nyttevirkning for samfundetEffektivitetSpin-offsPatenterVidenspredningsfaktorFoU-faktorSpin-offs etableret af instituttet selv, antalSpin-offs hjulpet i gang af instituttetPatentfamilier, antalPatentansøgninger, antalLicenserSamlet dansk omsætning i forbindelse med kurserSamlede antal kursister i DanmarkAntal kursuskunder i DanmarkAntal abonnenter på GTS-institutternes nyhedsbreve
2011113011032848311720.3604.35663.000
2010123131214734412525.6804.59269.000
2009113441112637413631.6297.11985.000
20081033511427216535.1466.03464.000
Kursusaktivitet
Synlighed
Noter: Videnspredningsfaktoren defineres som den totale omsætning delt med resultatkontraktsummen.Videnspredningsfaktoren er udtryk for nyttevirkningen af GTS-nettets resultatkontrakter.FoU-faktoren defineres som FoU-indsatsen delt med resultatkontraktsummen. FoU-faktoren er et udtryk forden forsknings- og udviklingsmæssige indsats som én resultatkontraktkrone modsvares af.Performanceregnskab for GTS-net 201225
Kundemasse og omsætningFigur 1: Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning,3.617 mio. kr.4.0003.5003.0002.5002.0001.5001.00050002.46217324998719785520072.8182282811.0912161.00320083.2253452931.2692451.07220093.4284532971.3332541.09020103.617459334ØvrigFoU-omsætningResultatkontrakterUdenlandskkommercielomsætningDansk kommercielomsætning,offentlig sektorDansk kommercielomsætning, privatsektor44%9%
Figur 2: Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på3.617 mio. kr. i 2011
13%28%Dansk kommercielomsætning, privat sektor6%Dansk kommercielomsætning, offentlig sektorUdenlandsk kommercielomsætningResultatkontraktmidlerØvrig FoU-omsætning
1.5992111.0142011
Den samlede omsætning steg til 3,6 mia. kr. i 2011, hvilket er en stigning på 5 % iforhold til året før. Omsætningen til udenlandske kunder er steget markant med 20% og udgør nu 1,6 mia. kr. af GTS-nettets omsætning. Forsknings- og udviklings-midlerne fra resultatkontrakterne er steget med 12 % til 334 mio. kr. Den øvrigeFoU-omsætning holder det høje niveau fra 2010. I 2011 er omsætningen til danskevirksomheder og den offentlige sektor faldet henholdsvis 7 % og 17 %.Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansie-ret FoU samt øvrige forsknings- og innovationsmidler.
Den kommercielle omsætning udgør 78 % af GTS-nettets samlede omsætning. I2011 udgjorde den udenlandske kommercielle omsætning 44 % af den samledeomsætning. Den danske kommercielle omsætning udgjorde 34 % fordelt på denprivate sektor med 28 % og den offentlige sektor med 6 %. Resultatkontraktmid-lerne udgør 9 % af omsætningen og øvrig FoU udgør 13 %.Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansie-ret FoU samt øvrige forsknings- og innovationsmidler.
Figur 3: Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning,3.617 mio. kr. i %120 %100 %80 %60 %40 %20 %0%4083520073983620082.4627102.8188103.2251193983320093.4281393973220103.617139446282011ØvrigFoU-omsætningResultatkontrakterUdenlandskkommercielomsætningDansk kommercielomsætning,offentlig sektorDansk kommercielomsætning, privatsektor
Figur 4: GTS-nettets overskud de seneste fem år, %3.5 %3.0 %2.5 %2.0 %1.5 %1.0 %0.5 %0.0 %200720082009201020112,42,02,92,43,4
I 2011 udgør den kommercielle omsætning 78 % af GTS-nettets samlede omsæt-ning. 34 % af omsætningen er kommerciel omsætning til danske virksomheder ogden offentlige sektor. Den udenlandske omsætning udgør i 2011 44 %, hvilket eren stigning i forhold til de foregående år. Resultatkontraktmidlerne udgør 9 % afomsætningen og øvrig FoU udgør 13 % af omsætningen.Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansie-ret FoU samt øvrige forsknings- og innovationsmidler.
GTS-nettet har de seneste år vist en stabil overskudsgrad på mellem 2 % og 3,4 %.Overskudsgraden skal ses i sammenhæng med de løbende investeringer i FoU, som i2011 var på 246 mio. kr.Overskudsgraden defineres som totalomsætningen i forhold til overskuddet. Overskud-det var i 2011 på 123 mio. kr. og totalomsætningen på 3,6 mia. kr.
Figur 5: Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr.
Figur 6: Antal unikke private virksomhedskunder i Danmark fordeltpå virksomhedsstørrelse20.00018.3711.8152.35118.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000020092010201114.20513.53013.69117.3421.6472.16516.9811.3011.989
1.2001.0008006004002000429163263200722129220081.003855490
1.072
1.090
1.014
512
537
524StorevirksomhederMellemstorevirksomhederSmåvirksomheder
203
179
2332572011
StorevirksomhederMellemstorevirksomhederSmåvirksomheder
3582009
3742010
Omsætningen til danske private virksomheder faldt med 7 % i 2011 til 1.014 mio.kr. Værst er det gået ud over omsætningen til de små virksomheder, her er omsæt-ningen faldet med 31 % til 257 mio. kr. Omsætningen til mellemstore virksomhed-er er steget 30 % til 233 mio. kr. og omsætningen til store virksomheder holderniveauet fra 2010.Note: De markante forskydninger mellem små og mellemstore kunder fra 2010 til2011 skyldes primært registreringstekniske forhold.
Antallet af unikke danske private virksomhedskunder faldt i 2011 marginalt med2 %. I 2009 blev der indført en ny indikator, som viser antallet af unikke kunderi GTS-nettet. Tidligere er kundedata lagt sammen på tværs af institutterne. Detbetyder, at virksomheder, som er kunder ved fx to institutter, blev talt med togange. Figur 6 viser således nu antallet af unikke virksomhedskunder i perioden2009-2011.
26
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Figur 7: Antal unikke kunder i GTS-nettet, 19.750 kunder i alt
Figur 8: Dansk kundemasse fordelt på regioner, 2011,18.329 unikke offentlige og private kunder
16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.00001.9891.3011.3481.421Små virksomhederMellemstorevirksomhederStore virksomhederOffentlige institutionerog virksomhederPrivatpersonereller foreninger23 %
13.691
9%34 %
HovedstadenSjælland20 %14 %SyddanmarkMidtjyllandNordjylland
GTS havde i 2011 19.750 unikke kunder, hvilket er 4 % færre end sidste år. Faldetskyldes særligt et stort fald i de offentlige kunder, som er faldet med cirka 20 %.Samlet set er antallet af virksomheder faldet med 2 %. Antallet af SMV-kundersvarer til niveauet fra 2010.
GTS-nettet har flest kunder i hovedstaden, hvor 34 % af kunderne er placeret. IMidtjylland er 23 % af kunderne placeret. Fordelingen passer godt sammen medfordelingen af danske virksomheder generelt.Note: Privatpersoner og foreninger er ikke medtaget i denne figur.
Figur 9: Dansk omsætning fordelt på regioner, 2011, 1.225 mio. kr.
Figur 10: Dansk kommerciel omsætning fordelt på typer,1.225 mio. kr.3%10 %11 %39 %
5%18 %
50 %20 %7%
HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland
Rådgivning ogkonsulentydelserTest, prøvningog kalibrering
37 %
VaresalgUddannelseKommerciel FoU
GTS-nettets omsætning fordelt på regioner viser, at halvdelen af omsætningenkommer fra hovedstadsområdet. De 6264 af kunderne (figur 7), der kommer frahovedstaden, står for 50 % af omsætningen. Kunder fra hovedstadsområdet køberdermed generelt set dyrere og mere videntunge ydelser end kunder fra andreregioner.
Den danske kommercielle omsætning er primært fordelt på to typer af GTS-ydelser,nemlig rådgivnings- og konsulentydelser (39 %) og test, prøvning og kalibrerings-ydelser (37 %). Rådgivning og konsulentydelser samt test- og prøvningsydelserer ofte videntunge og omfatter eksempelvis test og rådgivning i forbindelse medproduktudvikling. Dertil kommer varesalg, som omfatter salg af udstyr og software(11 %), samt uddannelse (10 %) og kommerciel FoU (3%), som dækker overkontraktforskning.
Tabel 1: Danske unikke kunder fordelt på brancher(uden privatpersoner eller foreninger)Branchefordeling, antal virksomhederLandbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transport mv.*Information og kommunikation*Finansiering og forsikring*Ejendomshandel og udlejning*Erhvervsservice*Offentlig administration, undervisning og sundhed*Kultur, fritid og anden service*Uoplyst aktivitetI altAntal1803.2722.3444.7305574031.0942.5421.6781.10042918.329Procent1%18 %13 %26 %3%2%6%14 %9%6%2%100 %
Tabel 2: Dansk omsætning fordelt på brancher, 1.225 mio. kr.
Branchefordeling, omsætning mio. kr.Landbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transport mv.*Information og kommunikation*Finansiering og forsikring*Ejendomshandel og udlejning*Erhvervsservice*Offentlig administration, undervisning og sundhed*Kultur, fritid og anden service*Uoplyst aktivitetI alt
Mio. kr.24693112620331630516942121.225
Procent0%38 %3%10 %2%3%1%25 %14 %3%1%100 %
Servicebranchen udgør 66 % af GTS-nettets kunder (angivet med *), og udgør dermedstørstedelen af GTS-nettets kunder. Den største enkeltgruppe er “Handel og transport”,som udgør 26 % af kunderne efterfulgt af “Industrien”, som udgør 18 %. Økonomisk seter industrien dog den største kundegruppe og står for 38 % af omsætningen.
“Servicebranchen og den offentlige sektor” står for 58 % af GTS-nettets omsætning(angivet med *). Mens 38 % af omsætningen kommer fra “Industri, råstofindvindingog forsyningsvirksomhed”. Set i relation til, at denne branche kun udgør 18 % afkunderne, betyder det, at industrien relativt set køber dyrere og mere videntungeydelser hos GTS-nettet.Performanceregnskab for GTS-net 201227
Forskning og udviklingFigur 11: FoU-indsats pr. medarbejder, kr.300.000258.988250.000200.000150.000100.00050.000020072008200920102011197.256219.361230.261279.419
Figur 12: FoU-indsats mio. kr.1.2001.0008318006004002000575173153249200719828120081932932009707228345453459953
1.038
2032972010
246
Øvrig FoU-omsætningEgenfinansieringaf FoUResultatkontrakt-midler
FoU-indsats pr.medarbejder, kr.
3342011
FoU-omsætningen pr. medarbejder har siden 2007 været stigende. Fra 2007 til2011 har der været en markant stigning på hele 42 % fra 197.256 kr. til 279.419 kr.i 2011. Det viser, at der er et stigende fokus på at øge FoU-indsatsen i GTS-nettet.
GTS-nettets FoU-indsats steg i år med 9 % til 1.038 mio. kr. hvor det de seneste århar været den øvrige FoU-omsætning, der har båret stigningen, er det i år særligtden egenfinansierede FoU og resultatkontraktmidlerne, der er årsag til stigningen.Øvrig FoU er midler fra regionale, statslige og internationale puljer (fx StrategiskForskningsråd og Højteknologifonden samt innovationskonsortier).
Figur 13: FoU-andelen af den samlede omsætning
Figur 14: Antal FoU-samarbejdsprojekter1.1479601398006005834551273282007434149821984870InternationaleprojekterNationaleprojekter2008200920102011163
252015105019,8%17,1%18,0%
21,9%
21,9%
1.2001.000
1.087217
400
FoU-andelen afden samledeomsætning20072008200920102011
2000
FoU-andelen er nu på knap 22 % af omsætningen, hvilket er på samme niveausom i 2010. Niveauet for FoU-indsatsen er med til at sikre er højt vidensniveau iGTS-nettet.
Antallet af samarbejdsprojekter falder i 2011 med 5 %, De nationale projekter faldermed 12 % til 870 mod 984 i 2010. Mens der er en fremgang på 33 % i de interna-tionale projekter. Det skyldes især en stigning i EU-støttede projekter. Den storestigning fra 2008 til 2009 skyldes særligt iværksættelsen af videnkuponordningen,som i 2009 stod for 290 samarbejdsprojekter mellem GTS og danske virksomheder.Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, hvor et GTS-institut samarbejder med et eller flere universiteter, virksomheder eller offentligeinstitutioner.
Figur 15: Igangværende innovationskonsortier, antal og omsætning807060504030201002007200820092010201134 363850516450487367
Figur 16: Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner iDanmark og udlandet8007006002291471032482007322398421446203252Samarbejds-relationermed forsknings-institutioneri udlandetSamarbejds-relationermed forsknings-institutioneri Danmark
Igangværendeinnovations-konsortier,antalOmsætning påinnovations-konsortier,mio. kr.
5004003002001000
2008
2009
2010
2011
GTS-nettet deltog i 2011 i 48 forskellige innovationskonsortier mod 50 i 2010.Innovationskonsortierne sikrer FoU-samarbejde mellem GTS, universiteter ogvirksomheder.
Antallet af samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner steg i2011 til 252 mod 203 i 2010. Samarbejdsrelationerne med danske forskningsinsti-tutioner steg fra 421 i 2010 til 446 i 2011. I 2009 blev der indført en ny opgørelses-metode for samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner. Derfor er det i 2011kun muligt at sammenligne med tallene fra 2009 og 2010.Den nye definition beskriver en samarbejdsrelation med en forskningsinstitutionsom:Samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner, hvor samar-bejdet er formuleret i en skriftlig aftalte, som for eksempel projektbeskrivelse, formelrammeaftale, aftale om udveksling af ansatte og aftale om gæstelektorater.
28
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Menneskelige ressourcer og aktiviteterFigur 17: Medarbejdere fordelt på uddannelsesniveau, 2007-20114.0003.5003.0002.5002.0001.5001.0005000279200731220081.3121.4502.9154828433.2235541.0599061.0851.2003.6104813.6815063.715491Øvrigt ikke-tekniskpersonaleØvrigt tekniskpersonale1.6941.6981.642KandidatgradDr. & Ph.D.
Figur 18: Eksternt fagligt arbejde, antal deltagere60051550040030020010002007164108116118118468422548
531
Undervisning/vejledningEksternt fagligtarbejde
3762009
3922010
3812011
2008
2009
2010
2011
Der har været en mindre stigning i antallet af medarbejdere i 2011 til samlet set3.715 medarbejdere. Der har været en væsentlig stigning i antallet af tekniskpersonale. Det skyldes blandt andet, at Danfysik ved Teknologisk Institut haroplevet en markant vækst, og at FORCE Technology har ovetaget inspektions-ydelser i Norge.
Det eksterne faglige arbejde holdt i 2011 niveauet fra 2010. Arbejdet omhandlerprimært deltagelse i standardiseringsarbejde, videnskabelige komiteer og eksternefaglige udvalg. Omfanget af undervisnings- og vejledningsaktiviteter er på sammeniveau som i 2009 og 2010.
KurserFigur 19: GTS-nettets kursusaktiviteter, antal tusinde40353025201510506,12,120076,02,520087,12,320094,64,432,2
Synlighed og publikationerFigur 20: Publikationer, antal40031,625,720,4Samlede antalkursister i DKAntal kursus-kunder i DK2,2Antal afholdtekurser i DK350300250200150100500126200721721701611451811901653411531771713256138VidenskabeligeafhandlingerArtikler ividenskabeligetidsskrifterKonferencepapers20082009201020113867189
35,1
2,5
2010
2011
I 2011 faldt antallet af kursister med 21 % i forhold til 2010. Siden 2008 har GTShaft markante fald i kursusaktiviteterne. Det er særligt tydeligt i forhold til antallet afkursister, som er faldet med 42 % siden 2008.Antallet af kurser er faldet med 12 % i 2011 i forhold til 2010. Presset på kursusak-tiviteterne hænger tæt sammen med finanskrisen, som har gjort virksomhedernemere tilbageholdende med at efteruddanne medarbejdere.
I 2011 var der en stigning af antallet af publikationer på 19 % i forhold til 2010,hvilket er det højeste niveau nogensinde. Der har særligt været en stigning i antalletaf videnskabelige artikler i tidsskrifter, som er steget med 37 %.Konferencepapers omfatter artikler, som er skrevet til og præsenteret på aka-demiske konferencer. Artiklerne kan efterfølgende blive artikler i tidsskrifter. Artikler ividenskabelige tidsskrifter er blevet bedømt af en videnskabelig komite. Videnska-belige afhandlinger omfatter ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser.
Effektivitet, spin-offs og patenterFigur 21: GTS-nettets spin-off virksomheder, antal8765432103343Antal patentfamilierSpin-offs hjulpet igang af instituttet12011Spin-offs etableretaf instituttet selvPatentansøgningerLicenser4200713204072008111427220091112637420101214734420111032848354
Tabel 3: GTS-nettets patenter, patentsøgninger og licenser
12007200820092010
I 2011 blev en spin-off hjulpet i gang af institutterne, hvilket er det laveste i mangeår. Det lave antal af spin-offs skyldes primært strategiske valg fra institutternes sidesamt generelt de vanskelige finansielle vilkår, der er for at starte nye virksomheder.
GTS-nettets patentportefølje blev kraftigt udvidet i 2009. Det skyldes primært, atDanish Meat Research Institute er blevet en del af Teknologisk Institut.
Performanceregnskab for GTS-net 201229
LitteraturlistePublikationer fra Styrelsen for Forskning og Innovation i serienInnovation: Analyse og evaluering
201216/201215/201214/201213/201212/201211/201210/201209/201208/201207/201206/201205/201204/201203/201202/201201/2012201120/201119/201118/201117/201116/201115/201114/201113/201112/201111/201110/201109/201108/201107/201106/201105/201104/201103/201102/201101/2011201012/201010/201009/201008/201007/201006/201005/201004/201003/201002/201001/2010
Kommercialisering af forskningsresultater 2011Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012Evaluering af GTS-instituttet DFMEvaluering af GTS-instituttet AlexandraEvaluering af GTS-instituttet AgrotechAn Analysis of Danish Innovation Policy – The Knowledge Pilot Scheme (The Innovation Assistant Scheme)Impact Study: The Innovation Network ProgrammeThe Perfect Cluster Programme – Nordic-German-Polish-Baltic projectThe impacts of Danish and Bavarian Cluster Services – results from the Nordic-German-Polish Cluster Excellence BenchmarkingKommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2011 (Public Research Commercialisation Survey – Denmark 2011)Performanceregnskab for GTS-net 2012Performanceregnskab for Innovationsmiljøer 2012Innovation Network Denmark – Performance Accounts 2012Produktivitetseffekter i Norden af erhvervslivets forskning og udviklingErhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2012Evaluering af innovationsmiljøerne
Access to Research and Technical Information in DenmarkUniversiteternes Iværksætterbarometer 2011Impact Study: The Innovation Network ProgrammeClusters are Individuals: Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking24 ways to cluster excellence – successful case stories from clusters in Germany, Poland and the Nordic countriesImpact Study of Eureka ProjectsEvaluering af GTS-instituttet Teknologisk InstitutEvaluering af GTS-instituttet DBIEvaluering af GTS-instituttet DELTAKommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2010 (Public Research Commercialisation Survey – Denmark 2010)Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2011Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer 2011Innovation Network Denmark – Performance Accounts 2011Erhvervslivets Outsourcing af FoUEvaluering af GTS-instituttet FORCE TechnologyEvaluering af GTS-instituttet BioneerEvaluering af GTS-instituttet DHIErhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2011Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutionerAnalysis of Danish innovation policy – The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme
Brugerundersøgelse af GTS-institutterne 2010Universiteternes Iværksætterbarometer 2010Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer 2010Innovationsnetværk Danmark – Performanceregnskab 2010Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2009InnovationDanmark 2009 – resultater og evalueringsstrategiEffektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomhederAn Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium SchemeErhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation
30
Performanceregnskab for GTS-net 2012
Publikationer fra GTS– Godkendt Teknologisk Service
201206/2012201110/201103/201102/2011
Vision for GTS-nettet 2015
Mere viden skal i arbejde – GTS i Globaliseringspuljen, oktober 2011Serviceinnovation, En caseanalyse af GTS-nettets aktiviteter på området for serviceinnovationInnovationspresset på danske virksomheder – GTS-nettets anbefalinger og GTS-institutternes markedsposition og potentiale– baggrundsanalyse udført af Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut
201011/201010/201006/201003/2010
Skab vækst for din virksomhedStrategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagningGTS-nettet i internationalt perspektivStyrket samarbejde mellem GTS og universiteterne
Titel:Performanceregnskab forGTS-net 2012Udgivet i et samarbejde mellem GTS– Godkendt Teknologisk Service ogStyrelsen for Forskning og Innovationunder Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser,august 2012Redaktion:Dorthe Christiansen,Martin Krogstrup Nielsen ogRagnar Heldt NielsenDesign:Operate A/SFotos:Lars Bahl, forside, side 8, 11 og14. Thierry Whileman fotografi, side 4og 17.Oplag:1.100Tryk:Rosendahls – Schultz Grafisk A/SISSN til trykt rapport: 2245-4918ISSN til web: 2245-4926Tryksagen er svanemærket.
Performanceregnskab for GTS-net 201231
I dette performanceregnskab kan du læse om nogle af GTS-institutternesnøgleaktiviteter i 2011. Der er en gennemgang af årets tal og en rækkecases, der viser bredden i det arbejde, som GTS-nettet udfører.GTS-nettet består af de ni danske GTS-institutter. De arbejder for atskabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder.GTS-institutterne er selvejende institutter eller aktieselskaber med etalmennyttigt formål, der på markedsvilkår tilbyder højteknologisk viden tilvirksomheder og myndigheder. Der er særlig fokus på behovene hos desmå og mellemstore danske virksomheder.Som GTS-institut er det muligt at indgå 3-årige resultatkontrakter medRådet for Teknologi og Innovation (RTI). Resultatkontrakterne sikrerforskning og udvikling på områder af stor betydning for de danskevirksomheder.Du kan læse mere om GTS-nettet og dets ydelser på:www.teknologiportalen.dkwww.bedreinnovation.dkwww.fi.dk
AgroTechAlexandra InstituttetBioneerDBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk InstitutDELTADFMDHIFORCE TechnologyTeknologisk Institut

GTS – Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 1 | 2630 TaastrupTlf. 45 16 26 26www.teknologiportalen.dk[email protected]32Performanceregnskab for GTS-net 2012