ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 165: Redegørelsen om Erhvervslivet og Reguleringen 2012, fra erhvervs- og vækstministeren

1. IndledningDet skal være mindre bureaukratisk at drive virksomhed i Danmark. Det er vigtigt forbeskæftigelse, konkurrenceevne og vækst. En effektiv regulering og enkle regler skaber goderammer for virksomhederne. Unødvendige krav og administrative byrder tager derimod værdifuldtid fra virksomhederne. Tid, som de kunne have brugt på at drive forretning og skabe vækst.Danske virksomheder peger på administrative byrder som en af de væsentligste barrierer for vækst.Regeringen lancerede derfor i foråret 2012 en indsats for enklere regler for virksomhederne fremmod 2015. Målene for indsatsen for enklere regler er, at de administrative byrder lettes væsentligtpå de områder, virksomhederne oplever som mest byrdefulde, og at de administrative byrder i 2015er lavere end ved regeringens tiltræden.Udover at reducere virksomhedernes omkostninger ved at efterleve regelkrav, sætter indsatsenfokus på, hvordan kravene udmøntes i virksomhedernes hverdag. Virksomhederne peger ikke kunpå reglerne som væsentlige for at gøre det mindre bureaukratisk at være virksomhed i Danmark,men også på vejledning til at efterleve reglerne, håndhævelsen af reglerne, kommunikationen meddet offentlige og sagsbehandlingstider mv.Indsatsen sker i et tæt samarbejde med virksomhederne. Regeringen har nedsat etVirksomhedsforum for enklere regler, der skal komme med konkrete forenklingsforslag.Regeringen har forpligtet sig til enten at følge forslagene eller forklare, hvorfor det ikke er muligt atfølge dem.Det nedsatte Virksomhedsforum for enklere regler har siden oktober 2012 sendt 101 konkreteforenklingsforslag til regeringen. Regeringen meddelte i december 2012, at den helt eller delvistgennemfører 85 pct. af de første 40 forslag fra Virksomhedsforum. I marts 2013 træffer regeringenbeslutning om de seneste 61 modtagne forslag.Indsatsen for enklere regler blev i foråret 2012 kickstartet med en række konkrete initiativer, somalle er gennemført. Regeringen arbejder derudover på andre initiativer, der har betydet lettelser ivirksomhedernes hverdag, f.eks. i form af mindre tidsforbrug på at efterleve regelkrav, mereeffektiv offentlig sagsbehandling og smarte digitale løsninger. Under det danske EU-formandskabblev der vedtaget konklusioner om fremtidens indsats for bedre regulering i EU, og der blev skabten række konkrete resultater for danske virksomheder. Derudover arbejder Danmark for løbende atforenkle konkrete EU-retsakter.Samlet set er de administrative byrder lettet med ca. 370 mio. kr. i 2012. Dertil kommer en rækkeøvrige resultater som f.eks. forkortelse af sagsbehandlingstider.

2. Virksomhedsforum for enklere reglerEt tæt samarbejde mellem dem, der laver reglerne og virksomhederne, der lever efter dem,medvirker til enklere regler. Regeringen har derfor nedsat Virksomhedsforum for enklere regler,som skal rådgive regeringen om, hvor virksomhederne oplever de største byrder.Virksomhedsforum fokuserer både på den måde, reglerne er udformet på, og på den måde de bliverudmøntet.Samarbejdet mellem Virksomhedsforum og regeringen er forpligtende. Et følg eller forklar principbetyder, at regeringen enten følger anbefalinger fra Virksomhedsforum eller forklarer, hvorfor deikke kan følges.Virksomhedsforum for enklere regler blev nedsat i marts 2012 og afholdt sit første møde i juni2012. Formanden for Virksomhedsforum er Michael Ring, adm. dir. for Stelton a/s. Herudoverbestår virksomhedsforum af seks repræsentanter for virksomheder, repræsentanter fraHåndværksrådet, FTF, AC, DA, Rederiforeningen, Landbrug og Fødevarer, LO, Dansk Erhverv,Finansrådet, DI, FSR og Dansk Byggeri samt to eksperter med særlige kompetencer inden forerhvervsregulering og forenkling. Virksomhedsforum mødes tre gange årligt.Virksomhedsforum sendte i oktober 2012 de første 40 forslag om forenklinger til regeringen.Regeringen har besluttet at gennemføre 34 forslag helt eller delvist, svarende til 85 pct.De forslag, der gennemføres, resulterer blandt andet i flere administrative lettelser forfødevarevirksomheder, enklere administration af strukturfondsstøtte, lettere adgang til informationpå SKAT’s hjemmeside, mulighed for at aflægge årsrapport på engelsk, og det bliver bl.a. gratis atforetage opslag i tinglysningssystemet.Mange af tiltagene medfører, at virksomhederne skal bruge mindre tid på at efterleve den offentligeregulering. Andre tiltag indebærer kortere eller mere effektiv offentlig sagsbehandling. Endelig erder tiltag, der skal rette op på uklarheder i reguleringen.I slutningen af december 2012 sendte Virksomhedsforum 61 nye forslag til behandling i regeringen.Forslagene vedrører hovedsageligt tiltag, som skal gøre det enklere at ansætte udenlandskarbejdskraft, samt forslag som skal øge genbrug af data i det offentlige, så virksomhederne ikke skalindberette de samme oplysninger flere gange til offentlige myndigheder. Regeringen træfferbeslutning om disse forslag i marts 2013.På hjemmesiden www.enklereregler.dk er det muligt at følge forslag fra Virksomhedsforum og sehvilke forenklinger, der gennemføres på de udpegede områder. Her kan man også læse forklaringerpå de forslag, hvor der ikke igangsættes initiativer. Alle kan via hjemmesiden indsende forslag tilforenklinger, som efterfølgende behandles af Virksomhedsforum.

På Erhvervs- og Vækstministeriets område er kravene til mindre virksomheders aflæggelse afårsregnskab blevet forenklet. Med forenklingen erstattes revisionspligten med enerklæringsstandard, der er en revisorgennemgang af regnskabet, som er særligt tilpasset behovene imindre virksomheder. Erklæringsstandarden vil medføre minimum 25 pct. reduktion afomkostningerne i forhold til revision. Derudover får de mindste holdingselskaber fremover sammemulighed for at fravælge revision, som de mindste virksomheder i regnskabsklasse B. Samletforventes ændringerne at medføre administrative lettelser på ca. 400 mio. kr. for op mod 100.000virksomheder. Lovforslaget blev vedtaget i december 2012 og træder i kraft den 1. april 2013.Desuden vil to nye digitale initiativer gøre det nemmere at starte virksomhed. Det første er endigital guide, der giver nye virksomheder overblik over vigtige krav til registreringer ogindberetninger. Virksomhederne bliver guidet til relevant registrering og indberetning, bl.a. iforhold til momspligt, regnskaber, ansættelse af medarbejdere og i forhold til at handle med lande iog uden for EU. Derudover indeholder guiden anbefalinger om offentlige tilbud. Guiden blevlanceret på Virk.dk i december 2012.Det andet digitale initiativ er en pakke med de væsentligste digitale redskaber til alle nyevirksomheder, der registreres. Her bliver virksomhederne guidet igennem et forløb, der hjælper demmed de nødvendige registreringer og tilmeldinger, så virksomheden kan blive digitalt køreklar. Dendigitale løsning integrerer fire obligatoriske skridt for at starte virksomhed: CVR nummer, NemIDmedarbejdersignatur, NemKonto samt Digital postkasse og NemSMS1. Løsningen gik i luften ijanuar 2013.På Justitsministeriets område har en ændring af våbenloven betydet, at rederier kan søge om engenerel tilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe i områder, hvorder er risiko for pirateri m.v. Før kunne rederierne kun benytte navngivne civile vagter, dermedbragte specifikke våben om bord på et bestemt skib, som skulle sejle af en nærmere angivetsejlrute. Udstedelse af tilladelse krævede desuden en høring af flere danske og udenlandskemyndigheder. Nu har rederierne fået mulighed for at søge om en generel våbentilladelse, som ikkelængere knytter sig til en konkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt eller tilspecifikke våben. Lovændringen har derfor medført en væsentlig forenklet procedure for rederierne.På Miljøministeriets område er husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen blevet ændret, så det bliverlettere for landmænd at lave en række nærmere angivne ændringer på husdyrbrug. Efterhusdyrgodkendelsesloven kræver det som udgangspunkt en tilladelse eller godkendelse for atgennemføre ikke-bagatelagtige ændringer på husdyrbrug. Som et administrativt enklere alternativ tilen godkendelse er der på en række områder etableret en anmeldeordning. Anmeldeordninger åbnerfor en hurtig og smidig sagsbehandling af ændringer og justeringer på husdyrbrug, hvor væsentlige,skadelige indvirkninger på miljøet kan udelukkes med en række nærmere opstillede kriterier. Fra

4. Andre væsentlige lettelser i 2012Sideløbende med arbejdet i Virksomhedsforum og kickstarten har regeringen arbejdet med at lettede administrative byrder i lovningen. Initiativerne spænder bredt. Nogle initiativer kan målesdirekte i virksomhedernes tidsforbrug med at efterleve kravene i reglerne. Andre initiativer ermålrettet mod at effektivisere sagsbehandling og dermed give virksomhederne mulighed for athandle hurtigere. Herudover er der initiativer, der giver virksomhederne en oplevelse af en mereenkel udmøntning af reglerne og dermed et bedre samspil med det offentlige. Endelig er der medandre initiativer særskilt fokus på at udnytte mulighederne ved at udvikle smarte digitale løsninger,som kan spare virksomhederne tid og give en bedre oplevelse af kontakten med det offentlige.Mindre tidskrævende at efterleve regler

Hvis virksomhederne bruger tid på at efterleve unødvendige administrative regelkrav fra detoffentlige, tager det tid fra at drive forretning. Det er derfor vigtigt at fjerne unødvendigtbureaukrati. Der er gennemført en række initiativer, der letter tidsforbruget. De væsentligste er:Forenklingen af mindre virksomheder og holdingselskabers aflæggelse af årsregnskab (jf.beskrivelse på s. 3), letter de administrative byrder på Erhvervs- og Vækstministeriets område medca. 400 mio. kr.Ophævelsen af fedtafgiften har medført en administrativ lettelse for erhvervslivet på ca. 40 mio. kr.på Skatteministeriets område. Lettelsen indebærer, at producenter og importører af visse fødevarersom kød, ost, smør, margarine, vegetabilsk spiseolie mv. ikke længere har månedlige administrativeaktiviteter i forbindelse med at beregne og indberette fedtafgiften, herunder udspecificere denbetalte afgift på de afgiftsbelagte fødevaretyper.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har nedbragt de administrative byrder for erhvervetmed ca. 30 mio. kr. med de nye regler om mærkning af svin. Når landmænd sender deres svin tilslagtning, skal svinene mærkes for at sikre, at man kan spore, hvor de kommer fra. Tidligere skullehvert enkelt svin mærkes, men nye regler betyder, at landmændene nu slipper for det. Mangesvineproducenter er i dag så store, at de selv kan fylde en lastvogn med svin. Slagteriet kan derforidentificere svinene som gruppe. Deltagelse i ordningen forudsætter, at besætningsejer, transportørog slagteri opfylder en række krav vedrørende håndteringen af svinene, så svinenes oprindelse kanspores gennem hele processen.

Virksomhederne nævner ofte sagsbehandling hos det offentlige – og særligt de langesagsbehandlingstider – som en administrativ byrde og en hindring for vækst. Det gælder både dentid, virksomhederne bruger på at fremskaffe de informationer, der er nødvendige for atmyndighederne kan gå i gang med at behandle en given sag, samt den tid myndighederne herefterbruger på selve sagsbehandlingen. Der er på en række udvalgte områder igangsat og gennemførtinitiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Tabel 1 viser status på disse i 2011 og 2012.Tabel 1a: Udvalgte områder hvor der er fokus på at reducere de offentligesagsbehandlingstider (dage)MinisteriumInitiativErhvervs- ogVirksomhedsregistrering enkeltmandsvirksomheder,VækstministerietsagsbehandlingMiljøministerietHusdyrgodkendelser, gnsn. af alle kommuner2Klima, Energi ogByggesagsbehandling, industri og lagerbygningerBygningsministerietByggesagsbehandling, etagebyggeri erhverv*Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2012 er endnu ikke opgjort.** Indsatsen for effektiv byggesagsbehandling er først igangsat i 20122011 (dage)732359702012 (dage)2*67**74**

På Erhvervs- og Vækstministeriets område gør et nyt, digitalt system det nemt og hurtigt atregistrere enkeltmandsvirksomheder samt interessentskaber og kommanditselskaber med personlighæftelse. Sagsbehandlingstiden er med systemet blevet reduceret fra gennemsnitlig syv til to dage,og knap 20 pct. af virksomhederne får deres CVR-nummer inden for 30 minutter.Tidligere afvisteErhvervsstyrelsen mange registreringer ved modtagelsen pga. af fejl eller manglende oplysninger.Det er stort set ikke tilfældet længere, da systemet indeholder en række valideringer, der sikrer, atde nødvendige oplysninger er til stede og korrekte ved sagens indsendelse. For virksomhedernebetyder systemet, at de har fået større vished for, at de udfylder korrekt. Undervejs iregistreringsprocessen får de endvidere bedre vejledning om de administrative konsekvenser ogpligter ved forskellige måder at registrere sig på. De kommende virksomhedsejere brugte før enhalv time på at registrere en virksomhed. I det nye system er tiden reduceret til en tredjedel, og detkan gå så hurtigt som fire minutter. Når virksomhederne er blevet registreret, modtager de en e-mail med deres CVR-nummer og information om offentlige vejledningstilbud og portaler. Det lettervirksomhedernes informationssøgning, når de skal videre med driften af deres virksomhed.Erhvervsstyrelsen vil i 2013 have fokus på at udvide løsningen, så det bliver muligt at registrerebl.a. partrederier, foreninger og institutioner samt gøre det muligt at ændre stamdata,2

registreringsforhold og ophøre virksomhed for de registrerede virksomheder. I 2014 forventes alletyper virksomheder at kunne registrere sig i systemet.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunerne for alle ansøgninger om husdyrgodkendelsevar pr. november 2011 omkring ni måneder (hertil kommer behandlingsdage hos ansøger) og erløbende faldet siden 2008. Der er dog fortsat enkelte kommuner, der har lang sagsbehandlingstid.Miljøministeriet og KL indgik i december 2012 en aftale, der sigter mod at fastholde den positiveudvikling på husdyrområdet og understøtte kommuner med lang sagsbehandlingstid. I aftalen sættesbl.a. fokus på forbedring af it-systemet husdyrgodkendelse.dk, der anvendes af landbrugserhvervettil at ansøge om miljøgodkendelser og af kommunerne til at behandle husdyrgodkendelsessagerne.Aftalen omfatter desuden en række øvrige initiativer, herunder at sagsbehandlingstiderne påhusdyrgodkendelser i kommunerne offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. De mangeanmeldeordninger på husdyrområdet, som nævnt ovenfor, bidrager ligeledes til korteresagsbehandlingstider.Fødevareministeriet havde i 2012 en række konkrete målsætninger for udbetaling af diverselandbrugsstøtteordninger, som skulle sikre at sagsbehandlingstiden blev så kort som muligt for denberørte landmand. F.eks. var det målet for miljøordninger (under art. 68), at 90 pct. afansøgningerne var færdigbehandlet til udbetaling d. 31. december. Det mål blev opfyldt. Forenkeltbetalingsordningerne blev der ved første udbetalingsdag 1. december udbetalt 96 pct. afsagerne og 31. december var 97 pct. af sagerne udbetalt. Fødevareministeriet vil i 2013 fortsat havefokus på sagsbehandlingstiden for forskellige landbrugsstøtteordninger. F.eks. er deri NaturErhvervstyrelsen medio 2012 udarbejdet en udviklings- og handlingsplan, som skalmedvirke til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling for projekttilskudsordninger3. Deoverordnede mål med udviklingsplanen er at højne effektiviteten, at minimere risikoen forunderkendelser og forbedre kundeservicen. Handlingsplanen forventes afsluttet ca. medio 2013.Virksomhederne oplever i nogle kommuner lang byggesagsbehandlingstid4. En arbejdsgruppe medrepræsentanter fra KL og byggebranchens organisationer kom i september 2012 med en rækkeanbefalinger til effektiv byggesagsbehandling, herunder anbefalinger til nedbringelse afsagsbehandlingstiden. For at give virksomhederne en forventet frist for, hvornår de får svar på enbyggesag, blev der i februar 2013 fremsat lovforslag om, at kommunerne skal fastsætte ogoffentliggøre servicemål for sagsbehandlingstiden for byggesager. Samtidig er en rækkeombygninger i større byggerier pr. 1. januar 2013 fritaget for krav om byggesagsbehandling elleranmeldelse, så virksomhederne kan gå i gang med ombygningsarbejdet uden at skulle vente påkommunens sagsbehandling. Sagsbehandlingstiden kan til tider forlænges, fordi oplysninger i

ansøgningen ikke er fyldestgørende. KL arbejder derfor på at øge digitaliseringen på områdetgennem et ansøgningssystem, som skal kunne guide ansøgeren gennem hele ansøgningsforløbetmed vejledning om alle skridt i processen. Det er målsætningen, at systemet vil kunneimplementeres i 70 kommuner i 2014. Endelig har regeringen igangsat et arbejde, hvor der ses påmuligheden for yderligere effektivisering af byggesagsbehandlingen med fokus på øget digitalunderstøttelse, undersøgelse af en eventuel ændret organisering af området samt forenklinger isamspillet mellem byggelovgivningen og den omkringliggende lovgivning.Bedre samspil med det offentlige

Det er vigtigt, at virksomhederne oplever et effektivt samspil med det offentlige. Derfor gørregeringen en stor indsats for at udmønte reglerne på en måde, så virksomhederne ikke oplevermødet med det offentlige som bureaukratisk.I oktober 2012 blev der indgået en aftale mellem regeringen og KL om at frigive grunddata. Frietilgængelige grunddata skal bl.a. danne grundlag for, at data genbruges i det offentlige, og at derherved undgås dobbeltregistreringer og skyggeregistre. Det vil det betyde en stor lettelse forvirksomhederne, der dermed kun vil skulle indrapportere oplysningerne én gang, ét sted. Grunddataer en række grundlæggende oplysninger om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger,adresser mv. Disse grunddata har stor værdi for den private sektor. Dels fordi virksomheder brugerdisse data i deres interne processer, dels fordi informationerne i de offentlige data kan udnyttes tilhelt nye typer af især digitale produkter og løsninger. Tidligere har administrative byrder og prisenfor grunddata været en hindring for både iværksættere og etablerede virksomheder i at afprøve deforretningsmuligheder, der ligger i at udnytte de offentlige grunddata på nye, kreative måder.Søfartsstyrelsen har i 2012 i samarbejde med en række rederier udarbejdet en ”point of contact”-ordning. Ordningen er etableret for at skabe vækst i erhvervet samt fastholde og tiltrække rederier.Rederiernes oplevelse af myndighedernes adfærd i forskellige lande er med til at bestemme, hvor deplacerer deres forretning, hvis rammebetingelserne er nogenlunde lige. Tidligere oplevederederierne, at de kunne have et langt sagsforløb med en sagsbehandler ved f.eks. indflagning af etskib. Næste gang de skulle indflage fik de en ny sagsbehandler, som ikke kendte rederiet, og deskulle gennem samme forløb. Med den nye ordning tilknyttes faste kontaktpersoner fraSøfartsstyrelsen til hvert enkelt rederi. Kontaktpersonerne sikrer, at henvendelser og spørgsmålfølges til dørs. Projektet er blevet positivt evalueret af rederierne, som er glade for deres point ofcontact personer – ikke mindst fordi det er personer, de kender og har mødt. Ordningen blevpermanent i oktober 2012.SKAT har siden 2008 arbejdet målrettet med sproget i breve og e-mails til borgere ogvirksomheder. Projekt ”Godt sprog” i SKAT har betydet en omskrivning af omkring 5000 tekster,så de er imødekommende og lette at forstå. Formålet med projektet er, at mindske den tid, folkbruger på at læse teksterne, og højne forståelsen af indholdet. De nye tekster gør det tydeligt, hvadbudskabet er, og hvordan virksomhederne eventuelt skal handle. Det letter virksomhedernesarbejde, fordi de skal bruge mindre tid på at læse tekster, og fordi de ikke behøver at kontakteSKAT med spørgsmål til teksterne. En undersøgelse viser, at 61 pct. af de modtagere, der får ettraditionelt brev, bruger tre minutter eller derover på at læse brevet, mens kun 46 pct. af modtagerne

af et omskrevet brev bruger så lang tid. I det seneste folketingsår har SKAT omskrevet 30 breve ompunktafgifter, som bl.a. har fået klare overskrifter, der tydeliggør budskabet i brevene. I næstefolketingssamling forventes flere omskrevne tekster at nå virksomhederne. En undersøgelse viser, at17 pct. af de modtagere, der får et traditionelt brev, har svært ved at forstå teksten, mens det kungælder for 10 pct. af dem, der modtager et omskrevet brev.Tidligere havde virksomhederne svært ved at danne sig et overblik over de offentlige udbud eftertilbudsloven. De blev annonceret mange forskellige steder, f.eks. på hjemmesider, i aviser oggennem private udbudsformidlere. Virksomhederne manglede én indgang til offentlige udbud. I enundersøgelse fra 2009 fortalte et flertal af virksomhederne, at det ville være nemmere at finde deoffentlige udbud, hvis de var samlet ét sted. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor lavethjemmesiden udbud.dk, som samler alle offentlige udbud efter tilbudsloven og alle danske EU-udbud ét sted.Forenkling gennem digitalisering

Når virksomhederne oplever, at kontakten til det offentlige bliver gjort nemmere gennem digitaleløsninger, bruger virksomhederne mindre tid og oplever bedre service.Virk.dk er det sted, hvor offentlige digitale selvbetjeningsløsninger er samlet. Ved at bruge dedigitale løsninger på Virk.dk sparer virksomhederne tid og penge. Brugen af Virk.dk er stigendeblandt virksomhederne. Antallet af indberetninger på Virk.dk steg i 2012 med 12 pct. Der blevsåledes indberettet knap 3,5 mio. gange på Virk.dk i 2012, og ved udgangen af 2012 var der over enhalv mio. registrerede brugere på Virk.dk. Virksomhederne har i 2012 fået deres egen side påVirk.dk – Mit Virk. Her får virksomhederne bl.a. overblik over deres seneste indberetninger påVirk.dk samt en beskedboks, hvor de kan modtage påmindelser og lignende fra myndighederne. I2012 er der ligeledes lavet et samlet forløb for nye virksomheder på Virk.dk, hvor man som nyvirksomhed klædes på til at agere digitalt. Initiativet er nærmere beskrevet på side 3.To ud af tre mindre og nye virksomheder har svært ved at overskue kravene fra det offentlige, nårde skal ansætte den første medarbejder. Det samme gælder, når deres medarbejder første gang skalpå orlov eller ferie, have udbetalt løn eller melder sig syg. Det viser undersøgelser fraErhvervsstyrelsen. Undersøgelserne viser også, at mange selvstændige holder igen med at ansættederes første medarbejder, fordi det er uoverskueligt. Erhvervsstyrelsen, Beskæftigelsesministerietog Skatteministeriet har derfor udarbejdet en ny guide ”AnsætSelv” på Virk.dk, som hjælpervirksomhederne, når de skal ansætte den første medarbejder og lige efter. Guiden har væretefterspurgt blandt iværksættere, og allerede den første måned besøgte 5.500 virksomheder dendigitale guide. På AnsætSelv kan virksomhederne finde ud af, hvad det offentlige kræver, når deskal ansætte den første medarbejder. Virksomhederne kan også finde ud af hvilke regler, dergælder, når man er blevet arbejdsgiver. Guiden beskriver virksomhedens pligter og linker tilrelevante indberetninger, så virksomheden ikke behøver at skulle flere steder hen. Guiden er blevetbrugertestet og er modtaget meget positivt af virksomhederne.Arbejdsskadestyrelsen har udviklet en digital løsning, der sikrer, at relevante parter, primærtforsikringsselskaber, har mulighed for at modtage en digital notifikation, når Arbejdsskadestyrelsen

sender et brev i en arbejdsskadesag. Samtidig har forsikringsselskaberne fået mulighed for at åbnesagen via Arbejdsskadestyrelsens selvbetjeningsløsning "Se Sag". Løsningen medføreradministrative lettelser både for de berørte forsikringsselskaber, der ikke længere skal bruge tid påat modtage, fordele og arkivere sagerne, men også for Arbejdsskadestyrelsen, der sparer både tid påforsendelse, men også udgifter til papir og porto. Arbejdsskadestyrelsen modtager og behandler ca.20.000 arbejdsskadesager fra forsikringsselskaber årligt, og indførslen af digital notifikation iarbejdsskadesager letter erhvervets administrative byrder ved at nedsætte tidsforbruget påbehandling af sagerne med ca. en tredjedel.Virksomhederne oplever, at indberetning til Danmarks Statistik er byrdefuldt, og DanmarksStatistik arbejder derfor aktivt på at lette de oplevede byrder ved indberetning. Der er nedsat etindberetterudvalg med bl.a. repræsentanter fra flere erhvervsorganisationer for at opnå en øgetdialog med og inddragelse af brugerne i Danmarks Statistiks arbejde. Brugerne har også mulighedfor at fortælle Danmarks Statistik om deres brugeroplevelse gennem frivillige spørgsmål sidst i dedigitale spørgeskemaer. På baggrund af udvalgets arbejde og brugernes input har DanmarksStatistik i løbet af 2012 udviklet nye digitale indberetningsløsninger og videreudviklet deeksisterende løsninger. Spørgeskemaerne udformes, så indberetningen bliver let, overskuelig ogbrugervenlig. Virksomhederne har fået bedre søgemuligheder, og der sker validering i løbet afindberetningen, så virksomhederne slipper for at skulle starte forfra, hvis der konstateres fejl iindberetningen. Virksomhederne har taget godt imod initiativerne fra Danmarks Statistik.Taskforce om lovregulerede erhverv

5. Forenkling på EU-niveauEn væsentlig del af de regler, som danske virksomheder skal efterleve, stammer fra EU. Forvirksomhederne betyder det ikke noget, hvor de administrative byrder stammer fra. EU-indsatsenfor regelforenkling og administrative lettelser skal derfor ses som en naturlig forlængelse af dennationale indsats. Det danske EU-formandskab i 2012 havde stort fokus på forenkling af EU-regulering. Det lykkedes Danmark at få vedtaget konklusioner om fremtidens indsats for bedreregulering (”Smart Regulation”) i EU samtidig med, at der blev skabt væsentlige resultater, derkommer til at have betydning for danske virksomheders hverdag. Danmark arbejder løbende for atforenkle konkrete retsakter. Samtidig er det regeringens holdning, at administrative byrder kun måreduceres under forudsætning af, at det ikke sænker de grundlæggende beskyttelsesniveauer ireguleringen.EU-målsætningen om at lette virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. udløb i 2012.Vedtagelsen af rådskonklusioner om den fremtidige dagsorden for ”Smart Regulation” sikrer, atarbejdet med at lette erhvervslivets byrder fortsat står højt på EU-dagsordenen efter 2012.

Ministerrådet besluttede i den forbindelse, at der fortsat skal gøres en indsats for at lette deadministrative byrder og understregede, at der skal være stærkt fokus på slutbrugerne – altså blandtandet virksomhederne.Under det danske EU-formandskab blev der også vedtaget rådskonklusioner, der sigter mod atforbedre den måde, det indre marked fungerer på. Forbedret gennemførsel, anvendelse oghåndhævelse af reglerne og principperne for det indre marked i alle EU-lande skal sikre, at deregler, som EU vedtager, også fungerer i praksis og dermed sikrer de europæiske borgere ogvirksomheders rettigheder. Herudover handler konklusionerne om det digitale indre marked, hvorundersøgelser viser, at EU kan opnå en stigning i BNP på op til fire pct., hvis man får skabt etvelfungerende digitalt indre marked inden 2020. Konklusionerne peger i denne forbindelse påvigtigheden af at overgå til elektroniske udbud i 2016 og e-fakturering i 2020.Det danske EU-formandskab opnåede en aftale om en europæisk patentreform, herunder enfælleseuropæisk patentdomstol. En gennemførelse af den europæiske patentreform vil spare danskevirksomheder for store omkostninger i forbindelse med registrering og håndhævelse af patenter. Detnuværende system stiller europæiske virksomheder markant ringere end deres internationalekonkurrenter. Således koster opnåelse af et europæisk patent i dag omkring ti gange så meget somopnåelse af et patent i hele USA og to gange mere end i Kina. Patentreformen betyder, atvirksomhederne fremover kun skal optage patent ét sted, og med et fælles europæiskpatentdomstolssystem skal patenttvister fremadrettet kun anlægges ét sted, for at kendelsen ergyldig i alle de deltagende EU-lande.Ministerrådet og Europa-Parlamentet har under det danske EU-formandskab indgået en aftale omen ny standardiseringsforordning. Aftalen sikrer, at det bliver lettere for virksomheder ogorganisationer at deltage i udviklingen af standarder, at standarderne hurtigere vil nå markedet, såtiden fra idé til produktion kan forkortes, og der kan udvikles flere europæiske servicestandarder ifremtiden5. Ifølge Europa-Kommissionen bidrager standarder samlet set med mere end 35 mia. eurotil EU’s årlige vækst. Virksomheder, som anvender standarder, har generelt højere produktivitet,højere værditilvækst og større eksport end andre sammenlignelige virksomheder. Samtidig gøreuropæiske standarder det nemmere at handle på tværs af grænserne i EU, da standarder kan sikre atforskellige produkter er kompatible med hinanden.Regeringen har i 2012 udpeget i alt 16 EU-retsakter som man vil arbejde på at forenkle – heraf ottepå baggrund af anbefalinger fra Virksomhedsforum. Forslagene spænder fra udbudsdirektiverne tilEU’s toldkodeks. På Erhvervs- og Vækstministeriets område arbejdes der f.eks. på, at det gældendedirektiv, der fastsætter de generelle sikkerhedskrav til forbrugerprodukter, bliver bragt i

6. Udviklingen i de administrative byrderFor at kunne følge udviklingen i de administrative byrder og forebygge nye, måles deadministrative byrder og lettelser ved nye regler eller øvrige initiativer med konsekvenser på mereend 10.000 timer årligt (ca. 3 mio. kr.) for virksomhederne. Målingerne gør det muligt at følgeudviklingen i de administrative byrder år for år. Samlet set er de årlige administrative byrder forerhvervslivet i 2012 faldet med ca. 370 mio. kr. årligt. Tabel 1 viser udviklingen i de administrativebyrder fordelt på ministerier.Tabel 2: Udvikling i administrative byrder for virksomhederne i perioden 1/1/12 – 31/12/12Årligeadministrativebyrderpr. 1/1 – 20126Mio. kr.11.2608.9603.0602.9009988891.35729.424ÅrligeUdvikling i de årligeadministrativeadministrative byrder ibyrderperiodenpr. 31/12 – 2012Mio. kr.Mio. kr.Pct.10.847-413,1-3,78.943-16,8-0,23.060002.869-30,1-1,01.0067,40,78890083,76,21.44129.055-368,9-1,3

Der er i 2012 foretaget målinger af otte regler, som har haft administrative konsekvenser på over10.000 timer for virksomhederne. Fire regler har lettet erhvervslivets administrative byrder med ca.503 mio. kr. årligt (de væsentligste er beskrevet i afsnit 4), mens fire regler har medført nye byrderfor ca. 134 mio. kr. årligt. De nye byrder skyldes primært ny EU-regulering.Den største stigning i de administrative byrder stammer fra et EU-krav, der betyder, at selvstændigevognmænd nu skal registrere den tid, de bruger på administrativt arbejde, der knytter sig tilkonkrete transporter. Det vil sige opgaver som udarbejdelse af tilbud og fakturering. Baggrundenfor reglerne er et ønske om at underlægge selvstændige vognmænd samme krav til registrering afarbejdstid som ansatte chauffører, der har været omfattet af reglerne siden 2005. De selvstændige67

vognmænd har ifølge køre- og hviletidsbestemmelserne allerede pligt til at registrere den del afderes arbejdstid, der vedrører køretid, andet arbejde (f.eks. på- og aflæsning), rådighedstid oghviletid i et kontrolapparat. De nye regler medfører administrative byrder på Transportministerietsområde for ca. 84 mio. kr. I undersøgelsen af de administrative byrder udtrykte virksomhederneønske om en løsning, som kunne gøre registreringen så enkelt som mulig for vognmændene. Påbaggrund af dette ønske har brancheorganisationerne og Trafikstyrelsen udarbejdet et skema, somvognmændene kan anvende til registrering af deres arbejdstid. Skemaet kan findes bl.a. påTrafikstyrelsens hjemmeside.Tabel 3 viser antal nye love og bekendtgørelser i 2012 med administrative byrder eller lettelser.Tabellen opgør alle erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med henholdsvis byrder og lettelser,også dem, der ikke er foretaget en måling af, fordi de falder under grænsen på de 10.000 timer.Tabel 3: Antal love, bekendtgørelser og øvrige initiativer med administrative byrder oglettelser i perioden 1/1/12 – 31/12/12MinisteriumErhvervs- og VækstministerietSkatteministerietBeskæftigelsesministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeriMiljøministerietJustitsministerietØvrige ministerier*I alt

For at forebygge nye byrder vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet de administrative byrder forvirksomhederne af alle nye regler. Hvis en ny regel vurderes at medføre administrative byrder påover 10.000 timer årligt for virksomhederne, foretages en måling af de administrative byrder. Vedmålingerne interviewes berørte virksomheder om det forventede tidsforbrug, og de bliver bedt omat komme med anbefalinger til, hvordan reglen kan gøres mindre byrdefuld.Virksomhedernes anbefalinger kan både i forbindelse med målingen og i forbindelse med, atministeriet sender forslag i høring, medvirke til at byrder fjernes. F.eks. blev der påMiljøministeriets område fjernet et krav om, at EU-overensstemmelseserklæringer skulle oversættesfra engelsk til dansk, hvilket ellers ville have betydet byrder på minimum 7.500 timer årligt forvirksomhederne. Flere potentielle byrder bliver forbygget på samme måde.