Samlenotat til Folketingets Erhvervs-, Vækst- ogEksportudvalg vedr. ECOFIN 5. marts 2013Vedlagt fremsendes samlenotat om dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Folke-tingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg:1.(Evt.) Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD-IV)Side 1- Opdateret generel indstillingKOM(2011) 452, KOM(2011) 4532.(Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter(MiFID/MiFIR)-Generel indstillingKOM(2011) 656, KOM(2011) 652(Evt.) Fælles banktilsynsmekanisme (SSM)-Politisk enighedKOM(2012) 511, KOM(2012) 512Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstituttermv.- StatusdrøftelseKOM(2012) 280Bekæmpelse af momssvig-Politisk drøftelseKOM(2012) 428 og KOM(2009) 511Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)-Politisk enighedKOM(2011) 819, KOM(2011) 821Europæisk semester: Tema om kvaliteten af offentlige udgifter-RådskonklusionerKOM(2012)750, KOM(2012)752Spørgsmål vedr. styrkelse af den økonomiske og monetære union(ØMU’en)-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeOpfølgning på G20-finansministrenes og centralbankchefernes mø-de den 14.-16. februar 2013-Orientering fra formandskabetKOM-dokument foreligger ikkeSide 11

Dagordenspunkt 1: (Evt.) Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)KOM(2011)452 og KOM(2011)453ResuméPå ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de reviderede kapi-talkravsregler og sagen har siden været forhandlet med Europa-Parlamentet. Sagenvar senest på ECOFIN 4. december 2012, hvor formandskabet orienterede om for-handlingerne. På mødet den 5. marts 2013 er der lagt op til at Rådet godkender kon-krete tilpasninger i rådkompromis som er nødvendige for at afslutte forhandlingernemed Europa-Parlamentet. Der foreligger imidlertid endnu ikke et endeligt, samletkompromisforslag.Nedenstående opridser centrale udeståender i forhandlingerne med Europa-Parlamentet. For sagens nærmere indhold henvises til samlenotater af 21. november2011, 23. april 2012, 9. maj 2012 og 2. juli 2012, hvoraf sidstnævnte oplister de ende-lige justeringer i teksten som følge af rådskompromiset på ECOFIN den 15. maj 2012.Samlenotater af 26. september, 5. november og 27. november 2012 har løbende re-degjort for status i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.BaggrundKommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravs-direktiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en for-ordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig ilyset af erfaringerne fra den finansielle krise.CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra de-cember 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kredit-1institutter , herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutterskapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samtindførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholder forslaget en række ele-menter, der skal skabe en mere ensartet bankregulering på tværs af EU. Endelig in-deholder forslaget bl.a. elementer inden for god selskabsledelse (corporategover-nance) samt en stramning af kravene til medlemslandenes sanktionsmuligheder overfor institutter, der ikke overholder kravene.Der blev opnået et kompromis i Rådet om sagen på ECOFIN den 15. maj 2012. Detdanske formandskab indledte herefter forhandlinger med Europa-Parlamentet medhenblik på at nå en løsning i 1. behandling.Forhandlingerne med Europa-Parlamentet pågår fortsat og er blevet intensiveret un-der det irske formandskab, men det er fortsat uklart, hvornår det vil være muligt at nåen endelig aftale. På mødet den 5. marts er der lagt op til at Rådet godkender konkre-te tilpasninger i rådskompromiset, som er nødvendige for at afslutte forhandlingernemed Europa-Parlamentet. Der foreligger imidlertid endnu ikke et endeligt, samletkompromisforslag.IndholdHer beskrives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som de igangvæ-rende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrige indholdmv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9. maj og 2.juli 2012 samt 26. september, 5. november og 27. november 2012.1

Forordningsforslaget indfører på basis af Basel III-standarderne bl.a. krav om mere ogbedre kapital, som skal gøre kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab udenat blive insolvente. Højere krav til kvalitet og omfang af egentlig kernekapital (som erden mest tabsabsorberende kapital i et institut) er et centralt element i de nye regler.De nye regler opstiller på forhånd en række objektive kriterier, som de enkelte kapital-instrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i de enkelte kategorier af kapitalkrav(hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital). For at kunnetælle med som fx egentlig kernekapital, er det således ikke afgørende om det konkreteinstrument har en bestemt juridisk form (fx aktier), så længe det opfylder de på for-hånd opstillede kriterier, der sikrer, at det er tilstrækkeligt tabsabsorberende, dvs. en”substans over form” tilgang. Rådets kompromis har fastholdt denne tilgang. IfølgeRådets kompromis skal EU-banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilke kapi-talinstrumenter der er godkendt nationalt.Europa-Parlamentet ønsker i forhold til Rådets kompromis en styrket rolle for EBA,således at EBA på forhånd skal godkende, hvilke kapitalinstrumenter, der nationaltkan tillades som egentlig kernekapital. Et muligt kompromis kan være, at EBA efter-følgende skal kunne afvise nationalt godkendte kapitalinstrumenter.Udover krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital (samt krav omen kapitalbevaringsbuffer og en konjunkturdæmpende (modcyklisk) kapitalbuffer),giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kan stille yderligerekapitalkrav i form af en ”systemisk buffer” inden for visse grænser. Kommissionen skalsåledes forhåndsgodkende, hvis kravet sættes højere end 3 pct. af de risikovægtedeaktiver2. Sættes kravet lavere, kan Kommissionen, ESRB (Det Europæiske Systemi-ske Risikoråd) og andre landes tilsynsmyndigheder stille betingelser eller gøre indsi-gelse, hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andre EU-lande.Europa-Parlamentet accepterer Rådets forslag om muligheden for en systemisk risi-kobuffer, men ønsker derudover et krav om, at medlemslandene skal udpege europæ-iske hhv. nationale systemisk vigtige institutter (SIFIer) i tillæg til det globale krav omat udpege globale SIFIer. Et muligt kompromis kan være, at medlemslandene pålæg-ges at udpege europæiske/nationale SIFI’er inden for nærmere fastlagte fælles kriteri-er og retningslinjer, mens det vil være op til medlemsstaterne, hvilke krav (kapitalkravmv.), de vil sætte til disse SIFIer.De nye regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditet påbaggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere været ens-artet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.Der indføres således et nyt likviditetskrav (LiquidityCoverage Ratio – LCR), som inde-bærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til at dæk-ke instituttets betalingsbehov over en stress-periode (defineret som en 30- dages pe-riode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-krav fastlæggesmed virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt, uspecificeret likviditetskrav. Derfastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide tilat indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslag skalbeslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt(og ikke i den almindelige beslutningsprocedure ved Rådet og Europa-Parlamentet,som foreslået af det danske formandskab i forhandlingerne i Rådet). Kommissionenskal ved den delegerede retsakt tage højde for en række rapporter vedr. forskelligeaktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skal udarbejde, samt anbefalinger fraBasel-komitéen under hensyn til særlige europæiske forhold. Rådet og Europa-Parlamentet vil kunne udtale sig om EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtagerden delegerede retsakt. Denne kan desuden blokeres af Rådet eller Parlamentet medhhv. kvalificeret og simpelt flertal, jf. normal procedure herfor.2

I januar 2013 reviderede Basel-komiteen sin likviditetsstandard, herunder tidshorison-ten for indfasningen af LCR kravet. Den nye likviditetsstandard lægger op til en grad-vis indfasning af LCR kravet, således at kravet fortsat træder i kraft primo 2015 somhidtil planlagt, men med et minimumskrav på 60 pct. af det fulde LCR-krav i 2015 fremfor 100 pct. Herefter stiger minimumskravet med 10 procentpoint årligt, indtil den når100 pct. (dvs. fuld indfasning) i 2019. Europa-Parlamentet har i sin holdning lagt sigrelativt tæt på Rådets position, men lægger op til en lidt hurtigere indfasning fra 2015end Basel-komiteen, herunder at LCR-kravet skal være fuldt indfaset i 2018 i stedetfor 2019.Europa-Parlamentet har endvidere foreslået en præambeltekst (nr. 74), som fastslår,at særligt dækkede obligationer (som bl.a. omfatter danske realkreditobligationer), derkar klaret sig godt gennem krisen, og som er meget likvide, forventes at kunne regnesfor meget likvide aktiver i regi af LCR.Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at der ved opgørelsen af likviditetsbuf-feren kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet svarende til højst75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Med andre ord skal etkreditinstitut holde aktiver, som sikrer, at der forventes at strømme mere likviditet ind,end der strømmer ud, og der oprettes således en yderligere sikkerhedsmargin. For-målet med dette er at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kanvære noget af den forventede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, somalligevel ikke modtages. For et kreditinstitut, der forventer større likviditetsindstrøm-ning end -udstrømning, vil dette krav således tvinge instituttet til under alle omstæn-digheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25 pct. af den forventede likvidi-tetsudstrømning). Det kan være en udfordring for de danske realkreditinstitutter, idetdisses likviditetsindstrømninger og -udstrømninger følges ad relativt tæt, og der errelativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen. Rådskompromiset indebærer, atkonsekvenserne undersøges nærmere, inden evt. fastlæggelse af et sådant krav,herunder at der skal tages højde for forskellige forretningsmodeller.Europa-Parlamentet har foreslået en eksplicit undtagelse fra dette krav for forret-ningsmodeller, som fx den danske realkreditmodel, hvor der er tæt sammenhængmellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (såkaldt ”pass-through”).De nye regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldt stabilfinansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFR indebærer, atinstitutters udlån (aktiver på bankernes balance) med en løbetid over ét år skal mod-svares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil, langsigtet finan-siering (passiver på bankernes balance). Formålet er at forhindre, at udlån med langeløbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætteinstituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro kortvarigt er vanskeligt at fåadgang til kortsigtet finansiering (som det generelt var tilfældet ved udbruddet af denfinansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vil institutterne skul-le indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav, men kravet vilikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale til Kommissionen,hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Der er lagt optil, at et NFSR-krav vil skulle tage hensyn til forskellige forretningsmodeller. NSFR vilifølge Rådets kompromis i givet fald blive indført i EU efter politisk stillingtagen (fællesbeslutningstagen) i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.Europa-Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages af Kommissionen som en delege-ret retsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet. Et muligtkompromis er et helt generelt og uspecificeret krav om en ”tilstrækkelig” stabil finan-siering fra 2016, der efterfølgende vil blive mere detaljeret udmøntet gennem en poli-tisk beslutning af Rådet og Europa-Parlamentet om et egentligt NSFR-krav fra 2018,som i Rådets kompromis.

Et andet spørgsmål af interesse for dansk realkredit er den såkaldte ”MBS-waiver”(hvor MBS står for MortgageBackedSecurities, dvs. værdipapirer med sikkerhed iboligudlån). MBS-waiveren er en særlig (allerede eksisterende) undtagelse fra detnormale regelsæt vedr. særligt dækkede obligationer mv. (herunder realkreditobligati-oner), som er fastsat i kapitalkravsdirektivet. Undtagelsen gør det bl.a. muligt for fx etrealkreditinstitut at udstede særligt dækkede obligationer med sikkerhed i lån ydet afet andet realkreditinstitut inden for samme koncern (således at flere institutter indenfor samme koncern kan finansiere deres boligudlån i fællesskab). Uden undtagelsenville udlån fra et andet koncern-forbundet realkreditinstitut kun kunne udgøre op tilmaksimalt 10 pct. af den samlede sikkerhed i en obligationsudstedelse. Undtagelsenanvendes af visse danske realkreditinstitutter. Fordelen ved denne form for fællesfunding er, at obligationsserierne bliver større og dermed mere likvide, hvilket alt andetlige giver bedre prissætning på obligationerne til gavn for investorerne og låntagerne.I Kommissionens oprindelige forslag til CRR/CRD IV er der mulighed for at forlængedenne undtagelse frem til ultimo 2014. Herefter skal Kommissionen via en delegeretretsakt vurdere, om undtagelsen skal gøres permanent (for institutter inden for sammekoncern). I Rådets kompromis er undtagelsen forlænget til ultimo 2015.Europa-Parlamentet har oprindeligt foreslået at gøre undtagelsen permanent. Undta-gelsen forventes i det endelige kompromis at blive forlænget til 2017.De nye regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, dvs. forholdet melleminstituttets udlån og omfanget af instituttets kernekapital. Den ansvarlige tilsynsmyn-dighed skal fra 2013 i sin årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen påbasis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”), som er en simpel opgørelse afinstituttets kapital som andel af instituttets samlede udlån og garantier (uden at vægtedisse efter risiko). Derudover skal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvar-lige processer mv. til at vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal desudenoffentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fraEBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimalgearing (eksempelvis formuleret som et krav om, at det enkelte instituts kapital ikkemå falde under fx 3 pct. af instituttets uvægtede udlån og garantier), evt. differentieretafhængigt af institutternes konkrete forretningsmodeller. Et sådant krav skal ifølgerådskompromiset i givet fald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i 2017, og ifald et sådant krav vedtages skulle træde i kraft fra 2018. Europa-Parlamentet ønsker istedet, at gearingsmålet skal vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt.Der er med tidligere revision af kapitalkravsdirektivet (CRD III) indført detaljerede reg-ler om aflønning i bankerne. Med CRD IV foreslog Kommissionen kun mindre justerin-ger i disse regler, herunder krav om offentliggørelse af antallet af højtlønnede medar-bejdere inden for visse lønintervaller. Rådets kompromis fastholdt generelt Kommissi-onens forslag på dette område. Europa-Parlamentet har imidlertid foreslået yderligerestramninger af aflønningsreglerne i form af, at der skal fastsættes et 1:1-krav, hvorvariabel løn for alle de omfattede personer (bestyrelse, direktion og væsentlige risiko-tagere) ikke må overstige den faste løn. Et muligt kompromis kan være en sådanovergrænse i udgangspunktet, men med mulighed for at fastlægge højere grænser i etinstitut, hvis der eksplicit er tilstrækkeligt flertal herfor blandt dets aktionærer (ellertilsvarende). Derudover foreslår Europa-Parlamentet at forhøje andelen af variabelløn, der skal udskydes i minimum 3 år, fra 40 pct. til 60 pct.Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindende kønskvoter iinstitutternes bestyrelser, således at mindst 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af detunderrepræsenterede køn. Kommissionen har den 14. november fremsat særskiltdirektivforslag om kvinder i bestyrelser. Rådet ønsker generelt at drøfte spørgsmåletom kønskvotering som en del af dette generelle direktiv. Et muligt kompromis kanvære en forpligtelse til, at de enkelte institutter skal fastsætte ikke-bindende måltal fordet underrepræsenterede køn.

Europa-Parlamentet lægger op til, at implementering af direktivet i national ret ogikrafttræden af forordningen skal ske senest 1. januar 2014. Der er drøftelser om enkompromisløsning, hvor ikrafttræden – afhængig af hvornår den endelige lovtekst kanoffentliggøres efter juridisk og sproglig klargøring – kan udskydes til 1. juli 2014.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Europæi-ske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel114, stk. 1, i TEUF.NærhedsprincippetKommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldesaf medlemsstaterne og bedre kan gennemføres på EU-plan. Kommissionen finder, atforslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål,som søges opnået med forslaget. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-lovgivningkan sikre, at kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der opererer i mere end énmedlemsstat, er underlagt de samme krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reg-lernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostninger ved overholdelse af forskelligeregelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og fremme yderligere inte-gration i EU og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter lokaliseres i delande, der har de lempeligste regler).Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet.Europa-Parlamentets udtalelserSagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON),hvor Othmar Karas (EPP) er ordfører. ECON har stemt om forslaget den 14. maj 2012og vedtaget en række ændringsforslag. De mest centrale ændringsforslag vedrørergod selskabsledelse, herunder loft over bonusser, og krav om kønskvoter, spørgsmå-let om national fleksibilitet, ændringer i likviditetskravene, risikovægte på udlån tilSMV’er og infrastrukturprojekter, EBA’s rolle og kompetencer, definitionen af kapitalsamt beslutningsproceduren vedr. det såkaldte gearingsmål (”leverage ratio”).For så vidt angår muligheden for nationalt at fastsætte højere kapitalkrav, så ønskerEuropa-Parlamentet, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger henholds-vis europæiske og nationale systemisk vigtige banker (SIFIer).I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA iat godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå som egent-lig kernekapital, fx ved at EBA på forhånd skal godkende konkrete instrumenter, før dekan tælles med som egentlig kernekapital.I forhold til gearingsmålet så ønsker Europa-Parlamentet, at gearingsmålet skal ved-tages af Kommissionen som en delegeret retsakt og ikke i den almindelige beslut-ningsprocedure som foreslået af Kommissionen og som foretrækkes af Rådet.På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variableløn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold). Eu-ropa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindendekønskvotering iinstitutternes bestyrelser, således at 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af det underre-præsenterede køn.Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former foraktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertid

uenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor Rådet ønsker, at etsådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.Europa-Parlamentet ønsker, at der indføres en lempelse i kapitalkravet for bankernesudlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) af hensyn til at lette SMV’ernesadgang til finansiering og dermed understøtte vækst.Europa-Parlamentet har foreslået øgede beføjelser til EBA på en række områder. Detangår EBA’s mulighed for at træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellem nationa-le myndigheder samt EBA’s muligheder for at udføre inspektioner i institutterne.Europa-Parlamentet har endvidere foreslået indført krav om, at bankerne skal rappor-tere deres betalinger i form af fx skatter, dividender, royalties e.l. til regeringer i andrelande – såkaldt land-for-land rapportering – oprindeligt især knyttet til råstofudvin-dingsaktiviteter o.l. i udviklingslande. Der forhandles lignende krav til alle børsnotere-de selskaber (dvs. ikke kun banker) i regi af den igangværende revision af de generel-le regnskabsdirektiver, og det er muligt, at et kompromis kan være, at der tages stillingtil spørgsmålet i et senere review.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhø-rende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i dagreguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der eren række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet ogkapitalbuffere, der ikke aktuelt er reguleret i dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserEn række forslag i direktivet og forordningen kan medføre øget ressourceforbrug iFinanstilsynet til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifterdækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke vil indebære statsfinansielle konse-kvenser.CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række tekni-ske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for øgederessourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA vokser medknap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3 mio. euro,hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifterne til Finans-tilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor, hvorfor derikke er statsfinansielle konsekvenser forbundet med ændringen.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er tagetudgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selveller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for enbred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomhe-der, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed.Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden for syste-miske finansielle kriser på lang sigt betydeligt.Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vilinstitutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere egentlig kerneka-pital svarende til i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver for at opfylde de nye krav,når de er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasningen af kravene

over en længere årrække indebærer, at den negative virkning af kravene på den sam-lede økonomiske vækst i EU-området, særligt gennem en påvirkning af bankernesfinansieringsomkostninger, bliver begrænset. Dertil kommer, at de største banker i EUallerede i stort omfang vurderes at leve op til kravene, da der i perioden fra oktober2011 til juli 2012 har været gennemført en EBA-koordineret stresstest og kapitalstyr-kelse, som indebar at disse banker skulle opfylde et krav til den egentlige kernekapitalpå mindst 9 pct., som er omtrent på niveau med de nye mindstekrav.Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligeredetaljer.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november 2011, som re-degør for høringssvarene.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 medhenblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj, 6. juli, 5. oktober, 9. novemberog 30. november 2012 til orientering.HoldningDansk holdningDanmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del afarbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.I relation til likviditetskrav (LCR) er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tageshensyn til, at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det erderfor afgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (her-under danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del aflikviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådetvurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at denendelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektivelikviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensyn idet endelige kompromis med Europa-Parlamentet. Fra dansk side kan det endviderestøttes, at LCR-kravet indfases gradvist frem mod 2018 eller 2019, men med mulighedfor at indfase det hurtigere evt. for en gruppe af institutter.Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferenbesluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure ogikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været den for-nødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samlet kompromisi Rådet. Også Europa-Parlamentet foretrækker en delegeret retsakt.Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimaltmå medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventedelikviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelleindstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentethar foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tætsammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som fx den danske realkredit-model. Dette kan støttes fra dansk side.Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte rentetil-pasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådets kompromisvedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer NSFR og på

den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventueltskal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald blive indført i EU efter poli-tisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra dansk side lægges vægtpå, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådet og Europa-Parlamentet. Der kan endvidere accepteres et kompromis, hvor der implementeres ethelt generelt krav fra 2016, der efterfølgende vil blive mere detaljeret udmøntet gen-nem en politisk beslutning af Rådet og Parlamentet om et egentligt NSFR-krav.I forhold til den såkaldte ”MBS-waiver” støttes Europa-Parlamentets forslag om, atdenne gøres permanent, eller alternativt en yderligere forlængelse ud over ultimo2015, som fastlagt i Rådets kompromis. Et muligt kompromis om en forlængelse til2017 kan således støttes.Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggørederes gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et binden-de gearingsmål i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-krav for alle institut-ter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”). I Rådetskompromis skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal det politisk be-sluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om et bindende mål.Fra dansk side lægges vægt på, at dette kompromis bevares. Eventuelle bindendekrav bør desuden differentieres ud fra forretningsmodeller.I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og bed-re kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at absor-bere tab uden at blive insolvente. Det er fra dansk side vigtigt, at undtagelsesbestem-melserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital)er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringer i spare- og andels-kassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentlig kernekapital, såfremtbetingelserne herfor er opfyldte. Dette vurderes at være tilfældet i Rådets generelleindstilling.I forhold til krav om at identificere SIFIer kan Danmark støtte, at der stilles krav omidentifikation af globale SIFIer i tråd med internationale retningslinjer. Fra dansk sidearbejdes for, at der, såfremt der indeholdes krav om identifikation af nationale SIFIer,gives national fleksibilitet i forhold til identifikation af og fastsættelse af krav. Fra danskside lægges endvidere vægt på, at der ikke på EU-niveau identificeres europæiskeSIFIer. Udpegning af og opstilling af krav til europæiske og nationale SIFIer kan havebetydning for finansiel stabilitet og evt. de offentlige finanser i de enkelte lande, og børderfor varetages af de enkelte lande ud fra hensynet til nationale forhold.Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdeskrav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådets gene-relle indstilling.I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt iRådets kompromis. Der lægges fra dansk side vægt på, at de gældende danske reg-ler om offentliggørelse af individuelle lønoplysninger for direktions- og bestyrelses-medlemmer kan fastholdes. Det forventes at være tilfældet i det endelige kompromis.Fra dansk side er man i udgangspunktet åben for at se på yderligere begrænsningeraf den variable løn, som også foreslået af Europa-Parlamentet, jf. at de eksisterendedanske krav til aflønning i den finansielle sektor på visse punkter er strammere endforeslået af Europa-Parlamentet. Der er således i Danmark krav om, at aflønning tilbestyrelsen og direktionen maksimalt kan udgøre 50 pct. af den årlige faste løn.Danmark foretrækker, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån tilsmå og mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da deter vigtigt at få undersøgt, i hvilken grad de nye kapitalkrav påvirker kreditinstituttersudlån til SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lem-pelser i risikovægtene for udlån til SMV’er som foreslået af Europa-Parlamentet), så-

ledes at der kan tages behørig højde for eventuelle samlede konsekvenser for ban-kernes risici.Regeringen lægger vægt på, at det endelige kompromis ikke indeholder krav omkønskvoter i bankernes bestyrelser som foreslået af Europa-Parlamentet. Regeringenønsker i den forbindelse at afvente forhandlingerne om Kommissionens generelleinitiativ om kvinder i bestyrelser af 14. november 2012. Fra dansk side vil kunne ac-cepteres en mindre vidtgående model, som ikke strider imod den foreslåede danskemodel, hvor virksomhederne skal udarbejde et ikke-bindende måltal og en politik for ihøjere grad at udjævne balancen imellem kønnene i virksomhedernes bestyrelser.Fra dansk side arbejdes for, at rådets kompromis bevares for så vidt angår EBA’skompetence til at mægle bindende mellem nationale tilsynsyndigheder, således atdette kun kan ske, hvor der eksplicit er indført beføjelse hertil i direktivet, og ikke påandre områder og ikke på EBA’s eget initiativ som foreslået af Europa-Parlamentet.Fra dansk side vil man dog kunne være fleksibel på dette punkt som led i et endeligtkompromis, herunder hvis EBA’s eventuelle muligheder for at mediere på eget initiativafgrænses til få, konkrete områder som foreslået af formandskabet (fx udpegning afsignifikante filialer mv.).I forhold til spørgsmålet om land-for-land rapportering lægger regeringen vægt på, atsådanne krav i udgangspunktet fastsættes i regnskabsdirektivet, så der sikres ensar-tet tværgående regulering, men kan acceptere offentliggørelse af begrænsede oplys-ninger. Alternativt kan spørgsmålet om hvorvidt der skal indføres en land-for-land rap-portering undersøges i senere review.Andre landes holdningUdestående mellem Rådet og Europa-Parlamentet vurderes aktuelt at være afgræn-set til især spørgsmål om identifikation og krav til europæiske og nationale SIFIer.Derudover er enkelte medlemslande imod de af formandskabet foreslåede imøde-kommelser af Europa-Parlamentet vedr. især aflønning, men også vedr. tidsplanen forindfasningen af likviditetskravet (LCR) og EBA’s beføjelser.

Dagsordenspunkt 2:(Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle in-strumenter

3

(MIFID/MIFIR)KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652ResuméKommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag om revision af direktivet om mar-keder for finansielle instrumenter, som trådte i kraft i 2007 (MiFID). Det gældendedirektiv regulerer en lang række standarder ift. handel med finansielle instrumentergenerelt, herunder krav til værdipapirhandlere og børsoperatører, handelsoplysnings-forpligtelser, rådgivning af investorer ifm. køb og salg af aktier, obligationer, investe-ringsbeviser m.v. Kommissionens forslag til revision af det gældende direktiv består afet direktivforslag og et forordningsforslag. Formålet med revisionen er at opdatere detgældende direktiv bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget inde-holder en række forskellige tekniske elementer, herunder introduktion af en ny børsty-pe, OTF (”Organised Trading Facility”), krav om før- og efterhandelsgennemsigtighedfor andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for standardiserede OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater”), regulering af højfrekvent computerbaseretautomatisk handel, nye bestemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til deteuropæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelande, regulering afhandel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning, lige-som den fælleseuropæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større rolle itilsynet med værdipapirhandel i EU. Der er med forslaget lagt op til en skærpelse af degældende regler på området, herunder ift. EU-reglerne og de danske regler. Sagenkan komme på dagsordenen for ECOFIN den 5. marts 2013 mhp. om muligt at nåpolitisk enighed om det foreliggende kompromisforslag. Herefter vil trialogforhandlin-gerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.Der henvises desuden til grundnotat om sagen af 2. januar 2012 oversendt til Folke-tingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652.BaggrundDet gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (”Markets in FinancialInstruments Directive” -”MiFID” - direktiv 2004/39/EF), som trådte i kraft i 2007, dannergrundlag for reguleringen af handel med finansielle instrumenter i EU. MiFID regulereren lang række elementer af handel med finansielle instrumenter generelt, herunderkrav til værdipapirhandlere, som fx fondsmæglerselskaber og banker, og børsoperatø-rer, som fx OMX Nasdaq, handelsoplysningsforpligtelser, rådgivning af investorerifm.køb og salg af aktier, obligationer, investeringsbeviser m.v.Kommissionen har 20. oktober 2011 fremlagt forslag til et direktivforslag og et forord-ningsforslag (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” – MiFID/MiFIR),som indebærer en revision af det gældende MiFID-direktiv. Formålet med revisionener at opdatere direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslagetvil erstatte det gældende MiFID-direktiv (direktiv 2004/39/EF) og den tilhørende gen-nemførelsesforordning.Forslaget vil medføre en større revision af love og bekendtgørelser i Danmark, derregulerer handel med finansielle instrumenter.Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger i sagen pågået på teknisk niveau.Sagen kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 5. marts 2013 mhp. om muligt atForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelseaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID)ogForslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning [EMIR] om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (MiFIR).3

kunne nå politisk enighed om det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Det eruvist om der vil kunne opnås enighed på det kommende ECOFIN. Særligt udestår denærmere regler for den nye markedskategori, OTF (”Organized Trading Facility”).IndholdFormålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet.Mere specifikt ønsker Kommissionen med forslaget at øge handelsgennemsigtighe-den og regelharmoniseringen, forstærke investorbeskyttelsen i EU samt udbedre demangler, det nuværende MiFID-direktiv har.Mange af de konkrete forslag til ændringer skal ifølge Kommissionen ses i lyset afbegivenhederne under den finansielle krise i 2008 (bl.a. Lehman Brothers’ konkurs) ogden seneste teknologiske udvikling med bl.a.meget hurtige handler foretaget af com-putere, der kan give anledning til voldsomme kursfald eller stigninger, der ikke er ba-seret på reel ny markedsinformation.4Forslaget omfatter et direktivforslag og et forordningsforslag. Forordningsforslagetindeholder ændringer vedr. særligt:krav om øget gennemsigtighed og udvidet tilsyn med produkter, handler og positi-oner på de finansielle markeder, hvor den fælleseuropæiske værdipapirtilsyns-myndighed ESMA tildeles en større rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU,krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenterend aktier,børspligt for standardiserede OTC-derivater (dvs. afledte finansielle aktiver – deri-vater – der handles bilateralt – kaldet ”Over The Counter”, OTC – dvs. uden ombørser o.l.),Direktivforslaget indeholder de øvrige ændringer, herunder særligt:introduktion af en ny børstype (OTF, ”Organised Trading Facility”),regulering af højfrekvent computerbaseret automatisk handel,nye bestemmelser om god selskabsledelse (corporategovernance),regulering af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhand-lere fra tredjelande,regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uafhængigrådgivning.Nedenfor gennemgås i et prioriteret uddrag de væsentligste elementer i henholdsvisdirektiv- og forordningsdelen af forslaget. Forslaget lægger op til en skærpelse af degældende EU-regler og danske regler på området.DirektivforslagetStrukturerede indlån omfattes af MiFID (art. 1 og betragtning 26)Kommissionen foreslår, at strukturerede indlån, der typisk udbydes af banker, skalomfattes af MiFID-reglerne vedr. finansielle instrumenter. Strukturerede indlån er ind-lån, hvortil der er knyttet en mulighed for investering i et underliggende aktiv, såledesat der via det strukturerede indlån er mulighed for at opnå et afkast, der afhænger afet andet aktivs værdiudvikling, fx værdien af et aktieindeks eller en råvare. Strukture-rede indlån foreslås omfattet, idet der er tale om et investeringsprodukt, som på nuvæ-rende tidspunkt ikke er omfattet af nogen EU-regulering i modsætning til andre struk-turerede investeringsprodukter. Formålet er at øge investortilliden og -beskyttelsenved at lade produkter med lignende karakteristika være omfattet af den samme regu-lering (i dette tilfælde strukturerede produkter), herunder den investorbeskyttelse, somEn sådan effekt blev observeret ifm. ”lynkrakket” i USA i maj 2010, hvor det amerikanske Dow Jones in-deks først faldt med 5,5 pct. på blot fem minutter for derefter at genvinde hele dette tab inden for ti minutter.4

rådgivningsreglerne i MiFIDindebærer. Forslaget vedrører kun strukturerede indlån ogvil således ikke omfatte almindelige indlån i banker, hvortil der alene er tilknyttet enrentebetaling.Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater(art. 2)Kommissionen foreslår ændringer vedr.regulering af råvarederivater, dvs. finansielleinstrumenter såsom optioner, futures, swaps mv., hvis værdi afhænger af et andetunderliggende instrument, som er en råvare (fx fødevarer, metaller, energi (olie, gasog elektricitet) og lignende).I det eksisterende direktiv kan selskaber, der handler med råvarer, være undtaget fraMiFID-reglerne, nårde handler for egen regning med finansielle instrumenter, elleryder investeringsservice vedr. råvarederivater til deres kunder, så længe denneinvesteringsservice udgør en mindre væsentlig aktivitet for den samlede koncern.Eksempelvis kan energiselskaber, herunder producenter af råvarer som olie, gas ogelektricitet, og virksomheder, der driver handel med korn og foderstoffer, i dag væreundtaget, når de fx udbyder futures kontrakter (dvs. en finansiel kontrakt om afviklingaf en handel på et fremtidigt tidspunkt til en i dag aftalt pris) vedr. råvarer til dereskunder eller anvender markederne for råvarederivater til afdækning af risici, dvs. til atbegrænse risici.Kommissionen foreslår, at den eksisterende generelle undtagelse for selskaber, derhandler med råvarer ophæves. Kommissionen foreslår, at de gældende undtagelserbegrænses, således at flere selskaber, som ikke hidtil har været omfattet, vil bliveomfattet af direktivet og komme under tilsyn, herunder selskaber, der ikke anvendermarkederne for råvarederivater til afdækning af risici, men er specialiseret i handelmed råvarer og råvarederivater. Det vil imidlertid være muligt for råvareselskabernefortsat at være undtaget, såfremt de under visse betingelser handler for egen regningeller udøver visse former for investeringsservice, og denne investeringsservice ersåkaldt accessorisk til et selskabs ikke-finansielle hovederhverv, dvs. udgør en mindrevæsentlig aktivitet for den samlede koncern. Det foreslås i Kommissionens forslag, atKommissionen tillægges beføjelse til nærmere at fastlægge begrebet accessoriskaktivitet.I formandskabets kompromisforslag er den eksisterende generelle undtagelse forselskaber der handler med råvarer udgået, ligesom i Kommissionens forslag. For-mandskabet har foreslået tilpasninger i ordlyden af undtagelsen vedr. handel for egenregning samt undtagelsen for accessorisk aktivitet mhp. at tydeliggøre omfanget heraf.Endvidere er der for at finde den rette balance tilføjet flere kriterier ifm. fastlæggelse afbegrebet accessorisk aktivitet, der er afgørende for undtagelsernes omfang. Kompro-misforslaget indebærer, at ESMA og ikke Kommissionen tillægges kompetence tilnærmere at definere begrebet accessorisk aktivitet.Organiseret handelsfacilitet – ny børstype (OTF) (art. 18-20. 32-34, 53-54)I det nuværende direktiv er der defineret to børstyper:i) regulerede markeder(børser,fx Nasdaq OMX København) ogii) multilaterale handelsfaciliteter(”MultilateralTradingFacility” – MTF)5. En tredje form for organiseret værdipapirhandel i det gældende di-rektiv er densystematiske internalisator– en værdipapirhandler (som fx en bank), derud fra sin egenbeholdning af værdipapirer tilbyder sine kunder at handle i værdipapi-rermed sig selv som modpart, dvs. er den ene part i en handel. Den systematiskeinternalisator udfører med andre ord organiseret handel uden for en børs.

Der findes imidlertid andre handelsplatforme, som ikke i dag er underlagt MiFID-regulering. Kommissionen foreslår at udvide definitionen af organiseret værdipapir-handel i form af en ny børstype, en såkaldtorganiseret handelsfacilitet(OTF,”OrganisedTrading Facility”).Der er tale om en opsamlingskategori, der skalsikre, at alle organiserede handelspladser, fx de såkaldte ”brokercrossingnetworks”,der søger at matche forskellige kundeordrer, også fremover vil være reguleret.For at sikre lige konkurrencevilkår vil alle tre børstyper efter Kommissionens forslagvære underlagt samme krav mht. før- og efterhandelsgennemsigtighed, jf. nedenforunder forordningsforslaget. Ligeledes vil bestemmelserne om deres organisation oghandelsovervågning stort set være de samme.Kommissionens forslag indfører et for-bud mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF.Formandskabets kompromisforslag fastholder den nye børstype OTF. Forbuddet iKommissionens forslag mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF er ikompromisforslaget desuden blevet begrænset, således at OTFoperatøren i visseveldefinerede situationer har ret til at foretage handler på sin egen OTF.I kompromisforslaget er der indsat en bestemmelse om, at en operatør af en OTF skalkunne identificere og håndtere interessekonflikter, fx i situationer, hvor OTF operatø-ren handler på sin egen markedsplads. Her må egne ordrer ikke prioriteres højere endkundernes og potentielt kunne afvikles på gunstigere vilkår.Krav vedr. selskabsledelse (corporategovernance) (art. 9, 48)Mhp. at styrke selskabsledelsen for værdipapirhandlere (fx kreditinstitutter og fonds-mæglerselskaber) foreslår Kommissionen en række konkrete krav til bestyrelsernehos værdipapirhandlere. Kravene er:Begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, således at en person maksimalt måpåtage sig enten én direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrelses-poster (har man flere bestyrelses- og direktørposter inden for samme koncern be-tragtes det dog som én post). Tilsynsmyndigheden kan dog foretage en individuelvurdering, så det er muligt at overskride dette loft.Den samlede bestyrelse skal have den nødvendige viden, evner og erfaring til atvaretage sine opgaver, og der skal afsættes de nødvendige ressourcer til oplæ-ring af bestyrelsesmedlemmerne (den europæiske værdipapirtilsynsmyndighedESMA skal udarbejde standarder herfor).Virksomhederne skal tage hensyn til og udarbejde en politik, der fremmer diversi-tet på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse og kompetence i bestyrelses-sammensætningen.Krav om etablering af nomineringskomitéer, der bl.a. skal vurdere bestyrelsenssammensætning og kompetence, dog vil kravet være afhængigt af instituttets stør-relse og kompleksitet.Ud over corporategovernance krav til værdipapirhandlere, indeholder Kommissionensforslag også krav til ledelsespersoner hos en operatør af et reguleret marked (dvs.børser mv.). Kravene til disse ledelsespersoner svarer i høj grad til kravene til værdi-papirhandlerne, således at der bl.a. kræves tilstrækkelige færdigheder og viden, samtforståelse for de risici, som virksomhedens aktiviteter indebærer.Til trods for, at medlemsstaterne støtter intentionen med Kommissionens forslag finderde det generelt for restriktivt, og der har været bred opbakning til, at bestemmelserne ividest muligt omfang skal svare til bestemmelserne om god selskabsledelse (gover-nance), der blev opnået enighed om i rådsforhandlingerne om nye regler for kapital-krav mv. for at sikre konsistens. Kapitalkravene forhandles aktuelt med Europa-Parlamentet.Formandskabets kompromisforslag indeholder derfor følgende ændringer, der svarertil de ventede regler i forslagene vedr. kapitalkrav:

Begrænsningerne på antallet af poster lempes således, at man maksimalt måhave enten én direktionspost og tre bestyrelsesposter eller fem bestyrelsesposter,hvis man sidder i bestyrelsen i en virksomhed, der er signifikant enten i form afdens størrelse, interne organisation eller omfang og kompleksitet af dens aktivite-ter. Virksomheden skal selv vurdere, hvorvidt den falder ind under denne kategori.Tilsynsmyndigheden kan fortsat foretage en individuel vurdering, så det er muligtat overskride dette loft.Virksomheder, der er signifikante enten i form af deres størrelse, organisation elleraktivitetsomfang og kompleksitet, skal have en nomineringskomite, som bl.a. skalforeslå kandidater til bestyrelsen. Nomineringskomiteen skal i dette arbejde vurde-re, hvorvidt der er en passende balance i bestyrelsens viden, evner, diversitet ogerfaring. ESMA skal i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag udarbej-de standarder herfor.

Derudover tilføjer kompromisforslaget et krav om, at bestyrelsen skal definere, god-kende og sikre sig, at selskaberne har en aflønningspolitik, der fremmer en fair be-handling af kunder og imødegår interessekonflikter.Krav om optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer(art.16)Mhp. at styrke investorbeskyttelsen samt forbedre markedsovervågningen foreslårKommissionen et krav om, at værdipapirhandleres telefonsamtaler eller elektroniskekommunikation, der involverer kundeordrer, skal optages af værdipapirhandlere, dvs.først og fremmest kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Dette vedrører som mi-nimum tjenesteydelser i form af modtagelse og formidling af ordrer samt udførelse afordrer på vegne af kunder. Endvidere omfattes transaktioner ifm. handel for egen reg-ning. Kommissionen foreslår en opbevaringsperiode på 3 år af sådanne data.I formandskabets kompromisforslag er bestemmelsens omfang om optagelse afkommunikation søgt tydeliggjort. Det fremgår således af ordlyden i kompromisset, atsamtaler og kommunikation, hvis intention er at udmunde i en transaktion, men somikke resulterer heri, tillige er omfattet. Herudover er opbevaringskravet ændret fra 3 årtil 5 år,og med mulighed for opbevaring i op til 7 år, såfremt den kompetente myndig-hed anmoder herom.Der pågår fortsat drøftelser om dette emne, herunder særligt hvorvidt en værdipapir-handler skal kunne udfærdige et notat med en sammenfatning af aftalen med kundensom alternativ til optagelse af samtalen.Regulering af højfrekvenshandel (HFT) (art. 17, 51)Ifølge Kommissionen har udviklingen inden for den computerstyrede handel med vær-dipapirer, hvor værdipapirhandlere via computere ud fra programmerede instrukser,såkaldte algoritmer,automatisk kan foretage et stort antal handler. Såkaldt højfre-kvenshandel (”High Frequency Trading” – HFT) er en særlig type af algoritmehandel,hvor avanceret teknologi kan anvendes til meget hurtigt at udføre et stort antal hand-ler. HFT har ifølge Kommissionen medført et behov for nye regler og mere tilsyn for atsikre børsernes ordentlige virkemåde.6Kommissionens forslag, som generelt er fastholdt i kompromisforslaget, kræver, atHandelssystemerne på enmarkedsplads(fx på en børs) er robuste, herundertilstrækkeligt bæredygtige på tidspunkter med spidsbelastning af ordrer og hand-ler, samt velordnede under pludselige skift i de handlendes vurdering af markeds-situationen. Handelssystemerne skal desuden være testede, og der skal være

foranstaltninger til at opretholde eller genetablere driften ved mindre eller størreuforudsete hændelser.Markedspladsen skal være i stand til atoafvise ordrer, der afviger fra forudbestemte niveauer for pris og antal ellerer klart fejlagtige,ostandse handlen midlertidigt ved usædvanlige prisbevægelser i markedet,samt i sjældne tilfælde kunne rette eller aflyse en handel, ogosørge for, at der ikke opstår uro i markedet, bl.a. ved at kontrollere og be-grænse antallet af ordrer.Markedspladsen skal have passende regler og kontroller for uregulerede perso-ners (fx personer, der ikke er værdipapirhandlere) direkte adgang til markedet(hvilket typisk sker ved, at et medlem af markedet giver sådanne personer adgangtil at handle på markedet via dennes tilladelse).Der stilles krav tilværdipapirhandlerevedr.deres systemer og kontroller for atforhindre fejlagtige ordrer og anden uordentlig handel, herunder markedsmisbrug.Der er desuden krav om, at automatiske handelssystemer holdes i gang hele tideni børsåbningstiden.En værdipapirhandler, der tilbyder direkte adgang til en børs, skal foretage enordentlig vurdering og overvågning af de personer, der anvender denne tjeneste,samt sætte passende begrænsninger i deres handelsmuligheder. Endvidere skalværdipapirhandlere, der tilbyder afviklingstjenester (dvs. tjenester der sørger forafviklingen af en finansiel handel), have effektive systemer og kontroller samt pas-sende betingelser for disse tjenester.

Kommissionens forslag indebærer, at alle markedsaktører, der ud fra en generel defi-nition bedriver algoritmehandel, vil blive direkte omfattet af MiFID.I Kommissionensforslag defineres algoritmehandel generelt, som værende når et handelssystem auto-matisk reagerer på data og anden information fra et marked og afgiver eller opdatereret stort antal ordrer om værdipapirhandel indenfor en kort periode. Kompromisforsla-get viderefører i det væsentligste Kommissionens forslag herom.Bestemmelser vedr. uafhængig rådgivning(art. 24)Kommissionen foreslår, at finansielle formidlere såsom værdipapirhandlere og inve-steringsrådgivere skal pålægges at oplyse investoren om, på hvilket grundlag investe-ringsrådgivningen ydes, dvs. om den kan betegnes som uafhængig eller ej. Konkretskal uafhængighed sikres ved, at der rådgives om en tilpas stor mængde værdipapi-rer, både hvad angår type og udsteder, samt ved et forbud for værdipapirhandlere oginvesteringsrådgivere mod at modtage præmiering fra tredjepart. Reglerne tænkesudmøntet sådan, at det samme selskab kan yde både ”uafhængig” og ”ikke-uafhængig” rådgivning, når blot kunden informeres om, på hvilket grundlag rådgivnin-gen ydes.I de nuværende regler er der ikke nogen specifikke kriterier for fastsættelse af uaf-hængighed. Generelt gælder det dog for værdipapirhandlere og investeringsrådgivere,at de er forpligtet til at handle i overensstemmelse med kundens bedste interesse ogat oplyse om modtagelse af provisioner betalt af tredjepart ved formidling af værdipa-pirer, samt at oplyse om eventuelle interessekonflikter. Forslaget vil således skærpeog konkretisere reglerne med det formål, at kunden bedre kan sikre sig, at rådgiverenreelt handler i kundens interesse.Formandskabets kompromisforslag følger i vid udstrækning Kommissionens forslag.Kompromisforslaget lægger dog op til en skærpelse således, at en værdipapirhandler,der yder ”uafhængig” rådgivning, ikke må modtage præmiering fra en tredjepart, medmindre præmieringen videregives ubeskåret til kunden, samt at værdipapirhandlerenheller ikke må modtage ikke-monetære præmieringer fra tredjepart.7Dog er mindre

ikke-monetære ydelser undtaget, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunneinfluere på virksomhedens forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.Derudover er der tilføjet en bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed forselvstændigt at indføre skærpede regler på området, såfremt de objektivt og proporti-onalt kan bidrage til at imødegå specifikke risici for investorbeskyttelse eller markeds-integritet.8Endelig tilføjer kompromisforslaget en bestemmelse, der pålægger værdipapirhandle-re at have aflønningsforhold og resultatmålinger af ansatte, som ikke kan give denansatte incitament til at handle i strid med kundens bedste interesse, fx ved at anbefa-le et andet finansielt instrument end det, der vil være bedst egnet for kunden.Begrænsning af undtagelse om oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-ser ifm. realkreditfinansiering (art. 24)Kommissionen foreslår, at den nugældende undtagelse for oplysningskrav og informa-tionsindsamlingsforpligtelser ifm. bankers, realkreditinstitutters og uafhængige rådgi-veres rådgivning om realkreditfinansiering (både køb og salg af realkreditobligationer)indsnævres, således at rådgivere fremadrettet kun vil være undtaget fra at skulle oply-se om vilkår, omkostninger mv. ved realkreditfinansiering, når dette er omfattet af an-den EU-lovgivning. Den nugældende undtagelse skyldes, at realkreditten i dag eromfattet af ESIS-standarden (”European Standardised Information Sheet”), hvormedinformationer om kundens økonomi allerede indsamles ifm. lånerådgivningen.Med Kommissionens forslag vil værdipapirhandlere (fx banker og realkreditinstitutter)fremadrettet blive pålagt at gennemføre en egnethedstest af kunden, hvor der indsam-les informationer om kundens økonomi, risikovillighed og kendskab til instrumentet,når der rådgives om både køb og salg af realkreditobligationer. Der er således tale omet yderligere informationsindsamlingskrav, som i et vist omfang overlapper med deeksisterende informationsindsamlingskrav, som gælder ifm. lånerådgivningen i form afESIS-standarden. Formandskabets kompromisforslag fastholder dette krav.Kompromisforslaget har, på dansk foranledning, fået tilføjet en undtagelsesbestem-melse, der medfører, at værdipapirhandleren kan undlade at foretage en sådan eg-nethedstest af kunden, hvis der er tale om et køb af realkreditobligationer, hvor tilba-gekøbet sker som led i en indfrielse eller refinansiering af et realkreditlån, eller salg afrealkreditobligationer ifm. låneoptagelse. Dette skyldes, at der skal foretages en tilsva-rende test/informationsindsamling af kunden ifm. rådgivningen af, hvilket lån der pas-ser til kunden, jf. ovenfor. Denne test kan kun hypotetisk give et andet resultat, daformålet med salget af realkreditobligationerne alene er at opnå finansiering til real-kreditlånet, hvormed den pågældende realkreditobligation pr. definition vil være egnetfor kunden. Derudover svarer vilkårene på et realkreditlån til vilkårene på de bagved-liggende obligationer, som er relevante for låntager ved indfrielse, dvs. ved tilbagekøb.Med undtagelsesbestemmelsen undgås det derfor, at der foretages en dobbelt infor-mationsindsamling. Som følge af undtagelsen vil forslaget derfor ikke have implikatio-ner for investorbeskyttelsen på realkreditområdet.Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje (art. 24)Kommissionen foreslår, at der indføres forbud mod, at værdipapirhandlere modtagerprovision fra tredjepart ifm. porteføljeplejeaftaler.Porteføljepleje er, hvor kunden ogværdipapirhandleren indgår en aftale om, at værdipapirhandleren træffer investerings-beslutninger for en kunde og udfører handlerne uden kundens forudgående godken-delse. Kunden har således en begrænset kontrolmulighed, og forbuddet har til hensigtat sikre, at værdipapirhandleren ikke varetager egne interesser på bekostning af kun-dens interesser.8

Som det gør sig gældende i bestemmelsen om ”uafhængig” rådgivning, så læggerformandskabets kompromisforslag op til, at også ikke-monetære ydelser omfattes afforbuddet ifm. porteføljepleje. Dog undtages også her typer af mindre ikke-monetæreydelser, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunne influere på virksomhedensforpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.Tilsvarende får medlemsstaterne efter kompromisforslaget mulighed for selv at indføreskærpede regler på området, hvis disse ud fra en objektiv og proportional betragtningvurderes at kunne imødegå risici for investorbeskyttelse eller markedets integritet.Strukturerede UCITS (”Undertaking for Collective Investment in TransferableSecuri-ties”Units”) skal betragtes som ”komplekse instrumenter”(art. 25)Kommissionen foreslår, at strukturerede UCITS (dvs. strukturerede investeringsfor-eningsbeviser) skal anses som ”komplekse” produkter på samme måde, som andrestrukturerede produkter. Når et produkt regnes for komplekst, er værdipapirhandlerenaf investorbeskyttelsesmæssige hensyn forpligtet til at sikre sig, at investoren (kun-den), der ønsker at handle uden forudgående rådgivning, har den nødvendige erfaringmed instrumentet, inden vedkommende investerer. Dette sker ved at gennemføre ensåkaldt hensigtsmæssighedstest af kunden. Komplekse instrumenter kan således ikkehandles som ”executiononly”, dvs. uden at der foretages en hensigtsmæssighedstest,hvilket fx ikke finder sted ved handel over internettet. Dette vanskeliggør forbrugernesadgang til strukturerede (komplekse) UCITS, men sikrer til gengæld en højere beskyt-telse af forbrugeren. Formandskabets kompromisforslag viderefører Kommissionensoprindelige forslag uændret.Tredjelande(art. 41-46 samt MiFIR art. 36-39)Kommissionen foreslår, at adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne harmoniseres (etablering af et såkaldt ækvivalensregime, dvs. hvor deriht. en konkret vurdering gælder de samme regler for tredjelandes selskaber til EUsom for EU-selskabers adgang til tredjelande). I dag kan fx amerikanske investerings-selskaber, der udfører tjenesteydelser med værdipapirer, få adgang til at udøve aktivi-teter i et EU-land uden nødvendigvis at skulle overholde de samme regler, som euro-pæiske investeringsselskaber skal, idet det er op til det enkelte medlemsland at fast-sætte kravene til aktører fra tredjelande.Kommissionens forslag indebærer, at tredjelandsaktørers opnåelse af tilladelse i etEU-land efter de harmoniserede regler giver adgang til hele EU. Som en del af har-moniseringen forslås det, at der stilles krav om, at et tredjelands investeringsselskabskal etablere en filial i et medlemsland, såfremt selskabet ønsker at tilbyde tjeneste-ydelser til detailkunder på EU-markederne. Såfremt kravene til filialetablering opfyldes,kan selskabet tilbyde investeringsservice til kunder i andre medlemsstater ved notifika-tion til relevante tilsynsmyndigheder (såkaldt ”europæisk pas”) uden yderligere filial-etablering. Forslaget opererer med en overgangsordning for eksisterende tredjelandesselskaber, der allerede opererer i medlemsstaterne, på 4 år fra direktivet træder i kraft,hvorefter de skal etablere en filial.9Levering af investeringsservice (fx i form af rådgiv-ning eller formidling af køb og salg af værdipapirer) til godkendte modparter, fx kredit-institutter, forsikringsselskaber og investeringsforeninger, kræver ikke etablering af enfilial, men er underlagt nærmere bestemmelser i forordningen om forudgående ækvi-valensvurdering.I formandskabets kompromisforslag fjernes store dele af Kommissionens forslag vedr.harmonisering af adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne.Der er dogopretholdt krav om etablering af en filial, såfremt et tredjelandsselskab øn-sker at tilbyde investeringsservice til detailkunder, men opnåelse heraf i et medlems-land giver ikke mulighed for at tilbyde investeringsservice til kunder i andre medlems-stater uden yderligere filialetableringer. Filialer af tredjelandsselskaber har såledesFinanstilsynet har givet enkelte investeringsselskaber fra Canada og USAtilladelse til grænseoverskriden-de virksomhed i Danmark.9

ikke som øvrige filialer af selskaber etableret i EU mulighed for direkte adgang til mar-kederne i andre medlemslande via et EU-pas. Selskaber fra tredjelande skal såledesvære til stede med en filial i hvert EU-land, hvor de ønsker at udbyde tjenesteydelser.Forpligtelser for en børs ved handel med råvarederivater (art. 59-60)Et råvarederivat er et finansielt instrument (terminskontrakt eller terminsret, jf. oven-for), der tillader handel i en given råvare med afvikling (med eller uden egentlig leve-ring af det underliggende råvareaktiv) i fremtiden. For at øge gennemsigtigheden,styrke tilsynet, samt mindske risikoen for markedsmisbrug, uhensigtsmæssige prisbe-vægelser og afviklingsfejl foreslårKommissionen, at en markedsplads, hvorpå råvare-derivater handles, skalindføre grænser for de positioner i råvarederivater, som en handlende må opbyg-ge, eller andre tiltag med samme virkning, ogunderlægges krav om offentliggørelse og indberetning til myndighederne af oplys-ninger om positioner i råvarederivater, opbygget af enten finansielle eller kommer-cielle aktører.I formandskabets kompromisforslag er der foretaget den ændring, at det skal være dekompetente myndigheder, og ikke selve børsoperatørerne, der fastsætter de omtaltegrænser for positioner i råvarederivater. Muligheden for at anvende andre tiltag medsamme virkning som grænser er samtidig blevet fjernet. Børsoperatørerne vil fortsatvære forpligtede til overvågning og styring af positioner.Kompromisforslaget indeholder ydermere en undtagelse om, at grænserne ikke skalgælde for positioner, der har til formål at reducere risici (dvs. risikoafdækningsformål)vedr. kommerciel aktivitet og visse andre grundlæggende ikke-finansielle aktiviteter.Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument (annex 1, sec. C ogart. 60)Emissionstilladelser (CO2-kvoter) er på nuværende tidspunkt ikke klassificeret som etfinansielt instrument og er således ikke omfattet af MiFID. Derimod er derivataftalervedr. emissionstilladelser klassificeret som finansielle instrumenter og falder såledesind under MiFID. Kommissionen finder, at der i handlen med emissionstilladelser eropstået uhensigtsmæssigheder, der kan underminere tilliden til kvotehandelssystemetfor emissionstilladelser. På baggrund heraf forslås det, at emissionstilladelser define-res som værende et finansielt instrument, således at handlen med emissionstilladelserbliver reguleret af MiFID og markedsmisbrugsreglerne.Herudover vil der være krav om offentliggørelse og indberetning vedr. positioner iemissionstilladelser.I kompromisforslaget er Kommissionens forslag om reklassifikation af emissionstilla-delser (CO2-kvoter) som finansielt instrument opretholdt.Offentliggørelsesordningerogsamlede handelspriser(art. 61-68)Med skabelsen af et regime for offentliggørelse af handler viagodkendte offentliggø-relsesordningerog af overordnede priser vialeverandører af samlede handelsprisersigter forslaget på at gøre handelsdata i EU bedre og billigere samt at give markeds-deltagerne et større overblik. Formålet med dette initiativ er at adressere de udfordrin-ger, herunder markedsfragmentering, som udviklingen efter indførelsen af MiFID hargivet anledning til. Formålet er generelt, at priser, som et givent aktiv er handlet til, evt.på forskellige markeder, kan findes samme sted. Dette kan bidrage til at fremme mar-kedsgennemsigtigheden.Børser vil samtidig efter forordningen blive underlagt et krav om at gøre såkaldt efter-handelsinformation (dvs. oplysninger om pris og omfang af en gennemført finansieltransaktion) tilgængelig straks på rimelige kommercielle vilkår og tilgængelig gratis 15minutter efter transaktionens gennemførelse.

Der lægges i formandskabets kompromisforslag op til en fælles europæisk løsning foretableringen af én leverandør til samlede handelspriser, i modsætning til Kommissio-nens forslag om en kommerciel model. Der lægges i kompromisforslaget op til, atKommissionen skal stå for udpegelsen af en sådan leverandør.Sanktioner, herunder whistleblower-ordning (art. 73-78)Kommissionen foreslår i direktivforslaget en række elementer ift.styrkelse og en ind-byrdes tilnærmelse af rammerne for medlemslandenes sanktioner for overtrædelse afreglerne. Det bemærkes, at der ligeledes er indført sådanne bestemmelser i andenfinansiel regulering, herunder i revisionen af kapitalkravsdirektivet.Det indebærer bl.a.,at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum afadministrative sanktionsmuligheder. Desuden indføresetminimumsloft for administrati-ve bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på ved udmåling af ad-ministrative bøder for at sikre et proportionalitetsprincip.For virksomheder skal der være mulighed for at fastsætte bøder på op til 10 pct. afvirksomhedernes omsætning og for fysiske personer på op til 5 mio. EUR. Hertilkommer, at eventuelle sanktioner over for virksomheder som udgangspunkt vil skulleoffentliggøres. Endvidere skal der indføres procedurer for indberetning af overtrædel-ser af lovgivningen.Medlemsstaterne skal sikre, at den relevante myndighed etablerer og driver effektivemekanismer, hvortil personer kan anmelde regelbrud - en såkaldt whistleblower-ordning. Med whistle-blowing forstås en ordning, hvor ansatte i virksomhederne fåradgang til og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af regule-ringen. Ordningen skal sikre procedurer for modtagelse og opfølgning på anmeldelser,passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, som anmelder virksomhe-dens brud på lovgivningen samt beskyttelse af persondata for såvel anmelderen somfor personen, der anmeldes. Derudover skal de finansielle virksomheder etablere pro-cedurer, så ansatte internt kan rapportere brud på lovgivningen. Formandskabetskompromisforslag fastholder kravet om whistle-blower-ordninger.ForordningsforslagetKrav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier(art. 3-10)Kommissionen foreslår at udvide reglerne om handelsgennemsigtighed til andre vær-dipapirer end aktier, dvs. til også at omfatte obligationer, strukturerede produkter, deri-vater og emissionstilladelser. Disse finansielle instrumenter vil blive omfattet af kravom før- og efterhandelsgennemsigtighed, der som udgangspunkt vil være de sammesom for aktier. Førhandelsgennemsigtighed er tilgængelig information om, til hvilkepriser og i hvilket omfang en markedsaktør er villig til at indgå i en transaktion.Regimet for handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier vil blive nær-mere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA ogvedtaget af Kommissionen. Der vili den forbindelse skulle gennemføres en tilpasning(kalibrering) af reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed ift de forskellige ty-per af instrumenter. Kommissionen har i den forbindelse bl.a. nævnt, at det på marke-der for stats- og realkreditobligationer kan risikere at begrænse likviditeten, hvis mangår for langt med disse krav (særligt kravet om førhandelsgennemsigtighed), fordi enrække aktører potentielt vil trække sig fra markedet for ikke at skulle give deres positi-oner og samlede købs- og salgsønsker til kende.Formålet er et øget overblik fra tilsynsmyndighederne, styrke konkurrencen mv. Denuværende gennemsigtighedsregler i MiFID omfatter som nævnt alene aktier optagettil handel på et reguleret marked. MiFID giver dog mulighed for, at en medlemsstat

kan anvende direktivets krav vedr. før- og efter-handelsgennemsigtighed på andrefinansielle instrumenter end aktier. Danmark har benyttet denne mulighed i form afkrav om efterhandelsgennemsigtighed, men ikke førhandelsgennemsigtighed, for vis-se typer obligationer, herunder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer,særligt dækkede realkreditobligationer, erhvervsobligationer og andele i investerings-foreninger, der er optaget til handel på et dansk reguleret marked.Formandskabets kompromisforslag begrænser muligheden for fritagelse fra kravet omførhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emis-sionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater til store ordrer, isbjergsordrer (en stor ordre,der er delt op i mindre bidder, hvor man kun ser en bid af gangen i et ordresystem),interesseindikationer af en vis størrelse i handelssystemer baseret på forhandling,samt illikvide instrumenter.Det foreslås på den anden side, at de kompetente myndigheder får mulighed for heltat ophæve kravene om både før- og efterhandelsgennemsigtighed for obligationer,strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater i optil tre måneder ved et betydeligt fald i disse instrumenters likviditet.Regler vedr. systematisk internalisering (art. 2, 13-20)Der lægges op til visse kvantitative tærskler for størrelsen af værdipapirhandlerestransaktioner, der skal afgrænse, hvornår en værdipapirhandler udøver virksomhedsom systematisk internalisator(se afsnit ovenfor). Dette er for bedre at kunne skelnemellem systematisk internalisering og almindelig lejlighedsvis handel for kunder udenfor en børs. En systematisk internalisator er, jf. ovenfor, en værdipapirhandler, fx enbank, der handler med modparter op imod sin egenbeholdningaf værdipapirer udenom børsen.En systematisk internalisator vil skulle følge et særskilt sæt regler om før- og efter-handelsgennemsigtighed, der ligestiller denne form for organiseret værdipapirhandelmed børserne. En systematisk internalisator er desuden pålagt at stille bindende pri-ser til sine kunder, dvs. priser, der på et givet tidspunkt også gælder for alle andre afde kunder, der opfylder de kriterier for at være kunder, som virksomheden har opstilletpå forhånd,ud over den kunde, for hvem man har stillet prisen.Fsva. systematisk internalisering i obligationer, strukturerede finansielle produkter,emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, klargør kompromisforslaget, at de afreglerne omfattede værdipapirhandlere har ret til at skelne mellem kategorier af kun-der og disses risikoprofiler ifm.pligten til at stille bindende priser. Denne ret skal bl.a.ses i lyset af de risici, som en værdipapirhandler påtager sig ved at stille bindendepriser til fx større kunder, fx hvis en transaktion medfører en relativt betydelig behold-ning af et givent værdipapir.Endvidere er pligten til bindende prisstillelse blevet fjernetvedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, der er illikvide.Endelig er der i kompromisforslaget indsat en undtagelse fra regelsættet for systema-tiskeinternalisatorer ved handelsposter af en størrelse, der hvis omfattet kunne til-skynde likviditetsleverandører, fx banker, pensionsfonde eller realkreditinstitutter, til attrække sig ud af markedet og dermed reducere likviditeten i markedet.Øgede krav til indberetning af transaktioner (art. 21-23)For at styrke myndighedernes overvågning og efterforskning af muligt markedsmis-brug foreslås det at øge kravene til indberetningen af transaktioner. Alle handler medværdipapirer, der handles på en børs, eller har relation til værdipapirer, der handles påen børs, vil skulle indberettes til tilsynsmyndighederne. Derudover indeholder forslageten ny forpligtelse for børser, hvorefter det kræves, at ordredata skal gemmes i mindst5 år.

Formandskabets kompromisforslag har udvidet indberetningspligten til også at inde-holde en angivelse af short-selling af aktier og statsgældsbeviser.Krav om børspligt for standardiserede OTC derivater (art. 24-27)Mhp. at øge handelsgennemsigtigheden og markedsstabiliteten stiller forslaget kravom, at handlen med et derivat, der kun handles uden for en børs (såkaldt OTC handel(”Over The Counter”-handel), flyttes over på en børs, hvis det pågældende derivat ertilstrækkeligt standardiseret og likvidt.Operatøren af et reguleret marked skal desuden sikre, at transaktioner med derivatergennemført på det pågældende regulerede marked cleares via en CCP (”CentralCounter Party” - central modpart). Dette forslag vil øge brugen af CCP’er.Krav om åben adgang til handelspladser mv. (art. 28-30)Kommissionens forslag indeholder krav om adgang for forskellige aktører på værdipa-pirhandelsområdet på lige vilkår tildata fra handelspladser,clearing hos centrale mod-parter og oplysninger om benchmarks og index.Kravene er generelt lempet i formandskabets kompromisforslag.Øget tilsyn med produkter og services (art. 31-35)Kommissionen foreslår, at tilsynet med produkter og services øges, ved at de nationa-le kompetente myndigheder i koordination med ESMA tillægges beføjelse til at udste-depermanenteforbud mod markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansiel-le instrumenter, finansielle aktiviteter eller fremgangsmåder. Endvidere forslås det, atESMA kan udstedemidlertidigeforbud på området. Bestemmelserne angiver specifik-ke betingelser, der alle skal være opfyldt, inden et forbud kan eksekveres. Disse be-tingelser er bl.a. knyttet til trusler mod investorbeskyttelse, markedetsfunktion ellerstabiliteten af det finansielle system.Mht. positioner i derivater giver forslaget endvidere de kompetente myndigheder ret tilat indhente information og gribe ind i handlen, herunder om nødvendigt ift. størrelsenaf en position, mens ESMA gives ret til permanent at begrænse størrelsen af en posi-tion.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den EuropæiskeUnions funktionsområde (TEUF). Retsgrundlaget i forordningsforslaget er artikel 114,stk. 1, i TEUF. Forslaget (såvel direktivet som forordningen) følger den almindeligebeslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslagetskal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.NærhedsprincippetKommissionen fremfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres på EU-plan frem for af hver enkelt medlemsstat.Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nød-vendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen mener, at kun EU-lovgivning kansikre, at markeder i forskellige medlemsstater er underlagt de samme krav, herunderfx krav om transparens og forbrugerbeskyttelse. Endvidere vil fælles regler og dermedlige vilkår på tværs af medlemslandende bidrage til at afskaffe regelarbitrage.Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler. Ift.direktivets bestemmelser om sanktioner er det ligeledes den danske regerings vurde-ring,at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) har den27. september 2012 afgivet rapport om forslaget, og Parlamentet har den 25. oktober2012 stemt om forslaget.Parlamentet foreslår bl.a., at direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfat-te forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og forsikringsagenter, når disse rådgiverom eller sælger forsikringsbaserede investeringsprodukter. Det er dog kun udvalgtebestemmelser om investorbeskyttelse, interessekonfliktshåndtering og organisatoriskeforhold, som foreslås at finde anvendelse for selskaberne. I relation til forslaget om enbegrænsning af undtagelserne, og dermed en udvidelse af direktivets rækkevidde, harParlamentet opretholdt Kommissionens forslag om at slette den eksisterende generel-le undtagelse for selskaber, der handler med råvarer.For corporategovernance bestemmelserne, lægger Parlamentets kompromisforslagop til en fastholdelse af Kommissionens forslag om, at man maksimalt må have firebestyrelsesposter samtidig eller én direktionspost kombineret med to bestyrelsespo-ster. Fsva. sammensætningen af bestyrelsen og identifikation af passende kandidater,så foreslår Parlamentet, at investeringsselskaberne skal have en mere balanceretrepræsentation i bestyrelserne, og herunder stilles der bl.a. krav om, at bestyrelsensnomineringskomite skal præsentere mindst én kandidat af hvert køn. Der stilles ogsåkrav om, at investeringsselskaber skal implementere en kønskvote på 1/3. Dette er pålinje med Parlamentets tilgang til CRDIV. Endelig foreslår Parlamentet, at et bestyrel-sesmedlem kan blive personligt retsforfulgt, hvis vedkommende har forbrudt sig modreglerne i MiFID/MiFIR.I Parlamentets forslag slettes begrebet ”uafhængig rådgivning”. Til gengæld stilles derkrav om, at et investeringsfirma, der yder investeringsrådgivning eller porteføljeplejekun må modtage præmiering fra en tredjepart, hvis beløbet betales videre til kunden,hvis kunden oplyses om præmieringens eksistens, type og beløb forud for investe-ringsservicen ydes, eller hvis provisionen er af en type, som ikke kan give anledning tilinteressekonflikter. Forslaget stiller også krav om, at investeringsselskaber ikke måaflønne deres ansatte på en måde, som kan bevirke, at de ikke handler i kundensbedste interesse. Forslaget giver mulighed for, at landene kan stille skærpede krav tilinvesteringsselskaberne, hvis rådgivningen skal betegnes som uafhængig.Parlamentet foreslår at UCITS, uanset type, skal vedblive med at være ikke-komplekse produkter.Parlamentet har opretholdt det organisatoriske krav om optagelse af telefonsamtalerog elektronisk kommunikation vedr. ordrer, men med mulighed for landene at undtageselskaber, hvis hovederhverv ikke er at modtage og formidle ordrer samt udføre ordrerpå vegne af kunder. Parlamentets foreslår desuden krav om skriftlig dokumentation forindholdet af samtalen i form af referater frem for optagelse heraf, såfremt disse erunderskrevet af kunden og vedrører detailkunder. Opbevaringskravet er reduceret fra3 år til 1 år efter investeringen er gennemført.Parlamentet har helt fjernet muligheden for OTF operatørens deltagelse i handlen påsin egen OTF. Fsva. obligationer, strukturerede finansielle produkter og emissionstil-ladelser (CO2-kvoter), skal OTFen derudover være forbeholdt store transaktioner.Parlamentet tilkendegiver bred støtte til at styrke regelværket om højfrekvenshandel(HFT) og anden computerstyret handel.På området handelsgennemsigtighed for børser har Parlamentet i sit forslag slettetmuligheden for fritagelse fra kravet om førhandelsgennemsigtighed for forhandledetransaktioner i aktier. Parlamentet har undtaget de obligationer, strukturerede finan-sielle produkter og derivater, der er illikvide, fra kravet om førhandelsgennemsig-

tighed. Det foreslås også, at de kompetente myndigheder får mulighed for helt at op-hæve kravene om førhandelsgennemsigtighed for obligationer i op til tre måneder vedet betydeligt fald i deres likviditet. Parlamentet har fjernet pligten til bindende prisstil-lelse vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, der er illikvide.I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne har Parlamentet foretaget visse ændringer. I det væsentlige har Parla-mentet opretholdt Kommissionens forslag om et tredjelandsregime, der harmonisereradgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU frem for de eksisterende natio-nale regler.Parlamentet har foreslået en ny clearingsforpligtelse i deres forslag, som omfatteraktier og obligationer, der handles på et reguleret marked, MTF eller OTF. Der gælderikke en lignende forpligtigelse i dag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndholdet i forslaget er generelt reguleret i lov om værdipapirhandel med tilhørendebekendtgørelser og vejledninger. Såvel Kommissionens oprindelige forslag som kom-promisforslaget indebærer, at det på en række punkter bliver nødvendigt at ændreden nuværende lovgivning. Da en del af forslaget er udarbejdet som en forordning,der får umiddelbar retskraft i medlemsstaterne, vil dette indebære, at de dele af dendanske lovgivning, der fremover reguleres af forordningen, vil skulle ophæves. Ogsåden del af forslaget, der har form som et direktiv, vil indebære en række ændringer iden danske lovgivning, dels i form af ændringer i eksisterende regler, dels i form af nyregulering. Der er med forslaget generelt lagt op til en skærpelse af de gældende reg-ler på området, herunder ift. de gældende EU-regler og de gældende danske regler.Bilag 1 indeholder de forventede lovgivningsændringer i detaljer.Statsfinansielle konsekvenserIdet der forventes at komme flere virksomheder under tilsyn samt flere regler, der skalføres tilsyn med, forventes forslagene at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsy-net. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomhederunder tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Det er ikke muligt på nuvæ-rende tidspunkt konkret at opgøre de øgede omkostninger.I det omfang reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed – mod forventning, jf.kompromisforslagets ventede hensyn hertil - måtte have en negativ påvirkning af likvidite-ten i markedet for statsobligationer, vil dette kunne have statsfinansielle konsekvenser idet omfang, at dette måtte påvirke statens låneomkostninger.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget ventes at medføre positive samfundsmæssige konsekvenser, idet den øgederegulering vil bidrage til, at markederne vil fungere mere effektivt og prisdannelsen vilforbedres (dvs. effektiviteten hvormed ny information til et marked afspejles i priserne),bl.a. grundet de øgede krav til transparens.Generelt er det vanskeligt på nuværende tidspunkt mere præcist at opgøre de sam-fundsmæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om rækkevidden af nogle af deforeslåede bestemmelser, herunder særligt de bestemmelser, hvor afgrænsningenskal fastlægges efterfølgende ved gennemførelsesforanstaltninger.I Kommissionens konsekvensanalyse fremlagt med forslaget er det anført, at revisionenaf MiFID skønnes at generere engangsomkostninger i den finansielle sektor i EU somhelhed (omstillingsomkostninger) på mellem EUR 512 mio. og EUR 732 mio. og løbende

omkostninger på mellem EUR 312 mio. og EUR. 586 mio. årligt. Dette svarer til en-gangsomkostninger på 0,10-0,15 pct. og løbende omkostninger på 0,06-0,12 pct. af detotale årlige omkostninger i den europæiske banksektor.Følgende ændringer vurderes særligt at ville påføre erhvervslivet administrative konse-kvenser i form af omstillingsomkostninger og løbende omkostninger:Optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer, særligt ifm.etablering af et teknisk system for de virksomheder, der ikke allerede har indførtdetteUafhængig rådgivning, særligt for de virksomheder, der for at kunne betegne sigsom ”uafhængige”, skal afdække et større antal investeringsprodukter.Specificering af hvordan investeringsforslaget passer til kunden, særligtifm.tilpasning af virksomhedernes rådgivningsforretningsgange og evt. anvendteIT-systemerRegime for dataleverandører, primært ift. omstillingsbyrderÆndrede krav og definition af systematisk internaliseringEffektive/sikre børser og deres forpligtelser ved handel med råvarederivaterHandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktierUdvidelse af indberetningspligtenWhistleblower-ordning, særligt ifm. udarbejdelse af procedurer for indsamling oghåndtering af interne anmeldelser.HøringKommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 28. november 2011. For en gennemgangaf høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra december 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat af 2. januar 2012 om forslaget er forelagt for FolketingetsEuropaudvalg.HoldningRegeringens holdningRegeringenventes generelt at kunne støtte formandskabets kompromisforslag, som bl.a.har til hensigt at gøre markederne mere gennemskuelige, idet der dog fsva. øget han-delsgennemsigtighed lægges stor vægt på, at de nye regler tager tilstrækkelig hensyn tillikviditet i markedet for stats- og realkreditobligationer, samt systematisk internalisering,således at det sikres, at likviditetsleverandører ikke trækker sig ud af markedet.Ift. kravene om handelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle pro-dukter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, er det således regeringens hold-ning, at det skal sikres, at reglerne er tilpasset særligt obligationsmarkedernes karakte-ristika, herunder dominansen af professionelle aktører med handler af stor gennem-snitlig størrelse. Ellers risikeres det, at reglerne vil kunne påvirke likviditeten for stats-og realkreditobligationer negativt. På samme måde ser regeringen et behov for etmere fleksibelt regelsæt for disse instrumenters efterhandelsgennemsigtighed. Rege-ringen er tilfreds med, at kompromisforslaget i tilstrækkelig grad ventes at imødekom-me dette hensyn.Hvad angår de nærmere bestemmelser om førhandelsgennemsigtighed for aktier, finderregeringen ikke, at der bør være mulighed for fritagelse for forhandlede transaktioner, idetregeringen bakker op om ønskerne om gennemsigtighed for sådanne ordrer, hvilket vilbidrage til en mere effektiv prisdannelse i markedet.

Regeringen kan støtte forslaget om regimet for en organiseret handelsplads (OTF),men foretrækker en model, hvor anvendelsen heraf er begrænset til handel medobli-gationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) ogderivater, dvs. uden handel med aktier, da aktiehandel mest hensigtsmæssigt børfinde sted på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter. Regeringenme-ner ikke, at en operatør af en OTF bør deltage i handlen på egen OTF, eller eventueltkun i et meget begrænset og klart beskrevet omfang.Mhp. at understøtte prisstabiliteten i markederne for fx fødevarer og energi, samt be-kæmpe kursmanipulation, er regeringen enig i, at der er behov for et regelsæt på om-rådet for positioner i råvarederivater. Regeringen foretrækker som udgangspunkt enløsning, hvor det er børsoperatørerne selv, og ikke de nationale kompetente myndig-heder, der fastsætter disse grænser, da de vurderes at have de bedste forudsætnin-ger herfor. Regeringen vil også kunne tilslutte sig en løsning, hvor det bliver myndig-hederne, der fastsætter grænserne. Regeringen støtter en europæisk koordinering viaESMA.Regeringen støtter forslagene om offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser,hvad enten der kan opnås enighed om en kommerciel model eller en central EU løsningfor leveringen af samlede handelspriser.Regeringenstøtter kompromisforslagets princip om en kvantitativ definition af, hvornårder er tale om systematisk internalisering, hvor de faktiske tærskler skal fastlægges ibindende tekniske standarder af ESMA.Regeringen støtter at øge kravene til indberetning af transaktionertil myndighedernefor at styrke myndighedernes overvågning og efterforskning af muligt markedsmis-brug, herunder også forslaget om indberetning af short-selling af aktier og statsgælds-beviser.Fsva.investeringsrådgivning, kanregeringen støtte kompromisforslagets løsning, derforbyder modtagelse af præmiering fra tredjepart, med mindre præmieringen givesvidere i sin helhed til kunden, hvis investeringsrådgivningen skal betegnes som ”uaf-hængig”. Ligeledes støtter regeringen, at der gives mulighed for at indføre skærpederegler fsva. præmiering af investeringsrådgivning, herunder et totalforbud ved al inve-steringsrådgivning.Regeringen støtter enundtagelse fra kravet om, at realkreditinstitutterne skal foretageen test af, om værdipapirerne er egnede for kundenifm.kundens køb og salg af real-kreditobligationer. Regeringen finder ikke, at en sådan test bringer merværdi. En til-svarende test udføres ifm.selve rådgivningen om realkreditlånet.Fsva.forslaget om begrænsning af undtagelserne og dermed udvidelse af direktivetsanvendelsesområde kan regeringen overordnet støtte kompromisforslaget.Fsva.optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer har regerin-genlagt vægt på, at telefonsamtalerne kan optages i sin helhed, således at selskaberneikke pålægges at optage dele af samtaler.I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne er regeringen fleksibel ift. at finde en balance mellem Kommissionens for-slag om harmonisering på området og visse medlemslandes ønske om generelt at beva-re eksisterende regler.Regeringen kan støtte reklassifikation af emissionstilladelser (CO2-kvoter) som finansieltinstrument.

Regeringen lægger vægt på at øge konkurrencen mellem centrale modparter og han-delspladser og derved mindske markedsdeltagernes omkostninger forbundet medhandel og afvikling. Regeringen støtter interoperabilitet arrangementer, som gør detmuligt for flere centrale modparters systemer at kommunikere sammen Regerin-genstøtter derfor en fastholdelse af Kommissionens forslag frem for kompromisforsla-get.Andre landes holdningDer er fortsat en række udeståender, om end der er bevægelse i landenes positionermod et kompromis. Særligt udestår de nærmere regler om den nye markedskategoriOTF.En gruppe af lande støtter stærkt en sådan ny kategori, men ønsker at fritage aktører-ne på disse markeder for en række gennemsigtighedskrav gennem en række undta-gelser. En anden gruppe af lande er skeptisk over for introduktionen af denne nyemarkedskategori. Disse lande ønsker så få undtagelser som muligt for gennemsigtig-hedskrav og ønsker generelt en strammere regulering.

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDirektivforslagetStrukturerede indlånomfattes af MiFID: De investorbeskyttelsesmæssige aspekter afMiFID er implementeret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhan-del (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er hjemlet i § 43 i lov omfinansiel virksomhed og omhandler investeringsservice vedr. finansielle instrumenter,nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Da strukturerede indlån ikke er indeholdti bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, vil forslaget medføre en tilpasning af lovgivnin-gen.Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater:Undta-gelser, hvilke personer der skal have tilladelse som værdipapirhandler, er reguleret ibekendtgørelse nr. 676 af 26. juni 2012 om hvilke fysiske og juridiske personer, derkan udføre tjenesteydelser ifm. værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag udenen tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (undtagelsesbekendtgørel-sen).Forslaget vil medføre ændring og tilpasning i undtagelsesbekendtgørelsen.Organiseret handelsfacilitet - ny børstype (OTF):Organiseret handelsfacilitet (”OTF”)er en ny børstype og er således ikke reguleret i dansk ret.Forslaget vil medføre enlovændring.Corporategovernance:Der findes ingen dansk lovregulering, der for værdipapirhandle-re indeholder begrænsninger på antallet af ledelsesposter eller krav til diversitet påbaggrund af køn, alder, geografi mv. Den danske komité for god selskabsledelse be-handler emnerne i sine anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er alenegældende for børsnoterede selskaber og anvendes efter et ’følg-eller-forklar’-princip.Selskaberne skal i deres årsrapport oplyse, om de følger anbefalingerne og i benæg-tende fald angive årsagen hertil. Kravene til ledelsen af en operatør af et reguleretmarked er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dogmere vidtgående. Forslaget vil medføre en lovændring, så de øgede krav omfattes aflovgivningen.Optagelse af telefonsamtalereller elektronisk kommunikation vedr. ordrer: Området erikke reguleret i dansk ret, og forslaget vil medføre nye bestemmelser i bekendtgørelsenr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virk-somhed som værdipapirhandler.Højfrekvenshandel(HFT): Kravene til sikring af effektive og sikre børser er reguleret ilov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dog mere vidtgående og vilkræve lovændring.Uafhængig rådgivning:Der er i dansk lovgivning ikke er fastsat kriterier, som en vær-dipapirhandler skal opfylde for at måtte kalde sig uafhængig/uvildig, vil en tilpasning afdansk lovgivning være nødvendig.Begrænsning af undtagelse omoplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-ser ifm. realkreditfinansiering:Forslaget indsnævrer den undtagelse, som er imple-menteret i dansk ret og vil derfor kræve en ændring af de gældende regler. Hvis for-mandskabets kompromisforslag vedtages, falder behovet for en lovændring dog bort.Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje:Da der er i dansk lovgivningikke er fastsat nogen kriterier, som en værdipapirhandler skal opfylde for at måttekalde sig uafhængig/uvildig. Derfor vil en tilpasning af dansk lovgivning være nødven-dig.

Strukturerede UCITS(”Undertaking for Collective Investment in TransferableSecuri-ties”Units”)skal regnes for ”komplekse instrumenter”:Alle UCITS regnes i dansk lov-givning for værende ikke-komplekse instrumenter. En ændring af reglerne vil derforvære nødvendig.Rapporter overkvaliteten af ordreudførelse og offentliggørelse afanvendte handels-steder: Der er i dansk lovgivning ingen krav til offentliggørelse af statistikker over han-delskvalitet og forslaget vil derfor nødvendiggøre en ændring af reglerne.Tredjelande:Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at udøve tjeneste-ydelser med værdipapirhandel i Danmark er reguleret i lov om finansiel virksomhedmed tilhørende bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesprocedurenfor udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i etland uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale medpå det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapir-handel i Danmark. Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at drive virk-somhed gennem en filial etableret i Danmark er reguleret i bekendtgørelse nr. 842 af6. september 2005 om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i etland uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale medpå det finansielle område. Forslaget kan medføre nye bestemmelser i lov om finansielvirksomhed samt ændringer i eller ophævelse af bekendtgørelsen på området.En børs’ forpligtelser ved handel med råvarederivater:Området er nyt og er ikke regu-leret i dansk ret, og forslaget vil kræve ændringer i lovgivningen.Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument:Finansielle instru-menter, som primært værdipapirhandlere har eneret til at udføre aktiviteter med, frem-går af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Endvidere er der med hjemmel i § 17 ilov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 26. juni 2012 om, hvil-ke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansielvirksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelsermed. Emissionstilladelser er ikke medtaget i bekendtgørelsen, og er ikke klassificeretsom et finansielt instrument, hvorfor forslaget vil medføre ændringer i bilag 5 til lov omfinansiel virksomhed, samt i bekendtgørelsen.Offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser:Kravene til offentliggørelse afpris, mængde og tidspunkt for transaktioner er reguleret i lov om værdipapirhandelm.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID, men begreberne/virksomhedstyperne”godkendte offentliggørelsesordninger” og ”leverandører af samlede handelspriser” ernye i dansk ret.Forslaget vil derfor medføre en ændring af reglerne på området.Sanktioner, herunder whistleblower ordning:Finanstilsynet kan udstede administrativebødeforlæg for overtrædelse af specifikt nævnte bestemmelser i lov om finansiel virk-somhed. Sanktioner på det finansielle område bliver offentliggjort på Finanstilsynetshjemmeside. Forslaget indebærer en stramning af reglerne for sanktioner. Bestem-melserne om sanktioner skal på denne baggrund ændres i lov om finansiel virksom-hed, lov om værdipapirhandel og i bekendtgørelse om udstedelse af administrativebødeforlæg på det finansielle område.Der er ikke indført regler om whistleblower-ordninger i dansk lovgivning. En vedtagel-se af forslaget vil medføre et behov for tilpasning af lov om finansiel virksomhed. Kra-vene i direktivet om bl.a. beskyttelse af ansatte harmonerer ikke umiddelbart medforvaltningslovens regler om parters aktindsigt.En implementering af forslaget vil skul-le ske i form af en tilpasning af lov om finansiel virksomhed, som vil gå forud for (værelex specialis ift.) forvaltningsloven fsva.whistleblower-ordningen.

Det er regeringens vurdering, at initiativet om at tilnærme og styrke sanktionsordnin-ger ikke falder under forbeholdet om retlige og indre forhold, idet forslaget ikke inde-holder egentlige strafferetlige sanktioner, men alene administrative sanktioner.ForordningsforslagetFør- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier:Efter gæl-dende dansk ret er der krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for aktier opta-get til handel på et reguleret marked. Dette gennemsigtighedsregime udvides til atomfatte andre værdipapirer end aktier på et reguleret marked. Hovedparten af de ud-videde krav er ikke reguleret i dansk ret. De bestemmelser, der er i den nuværendelovgivning, vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, dervil være direkte gældende i medlemsstaterne.Systematisk internalisering:Kravene til og definitionen af værdipapirhandlere, dersystematisk internaliserer (systematiske internalisatorer), er i dag reguleret i lov omværdipapirhandel m.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID. Disse bestemmelservil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, der vil væredirekte gældende i medlemsstaterne.Indberetningen af transaktioner:Kravene til indberetningen af transaktioner er regule-ret i lov om værdipapir-handel m.v. og bekendtgørelse om indberetning af transaktio-ner med værdipapirer. Med den foreslåede forordning udvides denne indberetnings-pligt. Disse bestemmelser vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidederegulering, der er direkte gældende i medlemsstaterne.Børspligt for standardiserede OTC-derivater:Kravet om, at standardiserede OTC-derivater handles på en børs, er nyt i dansk ret, og da det fremover reguleres af for-ordningen kræver det ingen lovændringer.Øget tilsyn med produkter og tjenester:Beføjelserne for Finanstilsynet til at føre tilsynmed værdipapirområdet er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. Disse beføjelserstyrkes, og tilsynsområdet udvides med de fremlagte forslag. ESMA har ikke med deeksisterende regler direkte beføjelser på det danske værdipapirområde. Da de nyeregler gennemføres gennem en forordning, er lovændringer ikke nødvendige.

Dagordenspunkt 3: (Evt.) Fælles banktilsyn (SSM)KOM(2012)511 og KOM(2012)512ResuméKommissionen fremsatte den 12. september 2012 forslag til forordning om en fælles-europæisk tilsynsmekanisme (Single SupervisoryMechanism – SSM), forankret i denEuropæiske Centralbank (ECB), samt forslag om ændring af forordningen om deneuropæiske banktilsynsmyndighed (EBA), som er et EU27-organ. Et fælles banktilsyner et centralt element i en europæisk ”bankunion”.Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få det en-delige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet, dog således attilsynet med de mindste kreditinstitutter i udgangspunktet vil blive varetaget af de nati-onale tilsyn inden for fælles rammer. Ikke-eurolande vil frivilligt kunne indgå i tæt sam-arbejde med ECB om tilsynet med kreditinstitutterne i de pågældende lande. Somudgangspunkt skaltilsynet værefuldt indfaset 1. marts 2014, dog tidligst 12 månederefter forordningens ikrafttræden.Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op til ændringer af EBA’s beføjelser vedr. bindendemægling og krisestyring mv. samt ændring af afstemningsregler bl.a. for at sikre, atbåde lande inden for og uden for det fælles tilsyn fortsat vil have indflydelse på ud-formningen af regler og beslutninger af betydning for det indre marked.Der blev opnået enighed i Rådet om begge forslag på et ekstraordinært ECOFIN d.12. december 2012 forud for Det Europæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012.Der forhandles nu med Europa-Parlamentet om sagen. Det irske formandskab sigterefter en endelig aftale i marts 2013, men det er usikkert om det er muligt at nå i forbin-delse med det kommende ECOFIN.Nedenstående opridser centrale udeståender i forhandlingerne med Europa-Parlamentet. For sagens nærmere indhold henvises til samlenotater af 6. november,27. november og 7. december 2012 samt notat vedr. ECOFIN d. 12. december 2012oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2012.BaggrundStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring i forbindelsemed Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om at fremsæt-te forslag om en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet.Et fælles banktilsyn er et centralt element i en europæisk ”bankunion”, der også vilomfatte en fælles europæisk afviklingsordning og evt. et fælles system for indskyder-garanti. Kommissionen har til hensigt at præsentere et forslag vedr. en fælles afvik-lingsordning formentlig i midten af 2013. Det er desuden aftalt mellem eurolandene, atnår en effektiv fælles banktilsynsmekanisme er etableret, vil eurolandenes permanen-te lånemekanisme (European StabilityMechanism – ESM) kunne yde direkte kapital-indskud i eventuelle nødlidende banker i euroområdet. Den nærmere operationalise-ring heraf er endnu ikke fastlagt af eurolandene.Det irske formandskabs ambition er at nå til enighed om en endelig aftale om forslageti marts 2013.Forordningsforslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanismeForordningsforslaget opretter en fælles banktilsynsmekanisme, som omfatter ECB ogde nationale banktilsynsmyndigheder i de deltagende lande.

Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages tilECB for alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, der deltager i den fæl-les tilsynsmekanisme. For uddybende beskrivelse af forslaget og enigheden i Rådethenvises til samlenotat af 7. december 2012 samt notat vedr. ECOFIN d. 12. decem-ber 2012 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2012.Der er i Rådets kompromis lagt op til en arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn og denationale tilsynsmyndigheder, således at de nationale tilsynsmyndigheder vil varetagetilsynet med mindre kreditinstitutter i overensstemmelse med rammer, retningslinjer oggenerelle instrukser udstedt af det fælles tilsyn. Det fælles tilsyn vil dog skulle vareta-ge det direkte tilsyn med institutter, uanset størrelse, der har modtaget eller vil modta-ge direkte finansiel assistance fra eurolandenes lånemekanismer EFSF eller ESM.Det fælles tilsyn vil på eget initiativ (eller efter anmodning fra den nationale tilsyns-myndighed) til hver en tid kunne overtage det konkrete tilsyn med ethvert kreditinstitutuafhængigt af størrelse. De nærmere metoder og operationelle rammer for arbejdsde-lingen mellem det fælles tilsyn og de nationale tilsynsmyndigheder skal offentliggøresinden den 1. juli 2013.Ifølge forordningen kan ECB endvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf. Trak-taten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med det for-mål at gennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, atden vedtagne EU-lovgivning (herunder fx implementerende lovgivning og fælles til-synsstandarder besluttet i EBA) ikke er tilstrækkelig detaljeret til, at ECB kan udførede nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstede forordningerog træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten forDet Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunder opgaver ift.tilsynsvirksomhed. I Rådets kompromisforslag er det præciseret, at ECB alene måvedtage forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at organisere udførelsen afde tilsynsmæssige opgaver.Derudover er det præciseret, at ECB i udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver skalanvende den relevante EU-lovgivning. Hvor EU-lovgivningen er i direktiv-form, skalECB anvende den nationale lovgivning, der gennemfører disse direktiver.Ikke-eurolandes tilslutning til det fælles tilsynForslaget giver ikke-eurolande mulighed for frivilligt at kunne indgå i såkaldt nærtsamarbejde med ECB. Et sådant samarbejde indebærer, at tilsynet med kreditinstitut-terne i det pågældende land indgår i det fælles tilsyn, og at medlemsstaten sikrer, atde nationale myndigheder overholder retningslinjer og anmodninger fra ECB, herun-der tilvejebringer alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende medlems-stat, som ECB måtte kræve. Det er endvidere et krav, at national lovgivning ændres,så det fremgår, at medlemsstaten skal følge ECB’s beslutninger i forhold til konkreteinstitutter. Alle tilsynsbeslutninger fra ECB vil i den forbindelse skulle udføres gennemde nationale tilsyn.Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra etikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det nære samarbej-de ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det nære samarbejde medden pågældende medlemsstat. I Rådets kompromis er der lagt op til en model, hvorden pågældende medlemsstat vil have en frist på 15 dage til at rette op på de konkre-te mangler, før ECB kan afslutte det nære samarbejde. Hvis samarbejdet afsluttes,skal der gå mindst 3 år før der kan indgås ny aftale om nært samarbejde.Tilsynsredskaber og sanktionerFor så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Det foreslåsbl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parter i forbin-delse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføre inspektioner

både med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forsegle alle forret-ningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum og omfang.For så vidt angår tildeling og fratagelse af autorisation gælder i henhold til Rådetskompromis for alle kreditinstitutter en særlig procedure, hvor den nationale tilsyns-myndighed ud fra kravene i den relevante nationale lovgivning indstiller en autorisationtil godkendelse i det fælles tilsyn. Det fælles tilsyn vil kun kunne afvise en sådan ind-stilling, hvis det vurderes, at betingelserne i den relevante EU-lovgivning ikke er op-fyldt10. Omvendt kan en national tilsynsmyndighed indstille til det fælles tilsyn at frata-ge autorisationen for et kreditinstitut, som ikke opfylder kravene i den relevante natio-nale lovgivning. Det fælles tilsyn kan tilsvarende på eget initiativ eller på initiativ fraden nationale tilsynsmyndighed fratage en autorisation fra et institut, der ikke opfylderkravene i den relevante EU-lovgivning. I sådanne tilfælde skal der sikres tilstrækkeligttid til, at nationale myndigheder kan vedtage relevante tiltag vedr. evt. afvikling mv. fordet pågældende kreditinstitut. For ikke-eurolande gælder dog under alle omstændig-heder, jf. ovenfor, at det fælles tilsyns beslutninger i alle tilfælde skal udføres gennemdet nationale tilsyn.ECB foreslås derudover tildelt sanktionskompetencer. Når det gælder EU-lovgivning,der ikke gælder direkte uden først at være blevet omsat i national lovgivning (dvs. EU-regler fastlagt på direktivform), vil ECB have mulighed for at pålægge nationale til-synsmyndigheder at pålægge de nødvendige sanktioner særligt i tilfælde af overtræ-delse af national lovgivning. Når det gælder deltagende ikke-eurolande, kan ECB i alletilfælde alene pålægge sanktioner gennem de nationale tilsynsmyndigheder, dvs. og-så i de tilfælde, hvor sanktioneringen gælder direkte anvendelig EU-lovgivning (EU-regler i forordningsform o. l.).Principper for organisationen, rapportering og finansieringDet foreslås, at ECB skal leve op til en række principper i organiseringen af tilsynet.Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver,og varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregå uafhængigt af pengepolitikken, somECB også har ansvar for. Uafhængigheden skal således sikres både ift. tilsynet gene-relt, og mellem tilsynsvirksomheden og pengepolitikken.Tilsynsopgaverne vil skulle planlægges og udføres af et nyt organ i ECB - et såkaldt”tilsynsråd” (”supervisoryboard”). Tilsynsrådet sammensættes af en repræsentant forde nationale tilsynsmyndigheder fra hvert af de deltagende lande, fire medlemmerudpeget af ECB’s styrelsesråd (disse fire medlemmer må ikke samtidig varetage op-gaver direkte forbundet med pengepolitik) samt en fuldtidsformand og næstformandudnævnt af Rådet (kvalificeret flertal blandt de deltagende lande) på forslag fra ECBog efter høring af Europa-Parlamentet og tilsynsrådet. Formanden skal vælges blandtpersoner, som har erfaring og anseelse inden for bankforhold og finansielle forhold, ogsom ikke er medlemmer af ECB’s styrelsesråd, mens næstformanden skal udpegesblandt medlemmerne af ECB’s direktion. Formanden udpeges for fem år ad gangenog kan ikke genvælges. En repræsentant fra Kommissionen kan på invitation deltagesom observatør i møderne i tilsynsrådet.Tilsynsrådet træffer iflg. Rådets kompromis som udgangspunkt beslutninger med sim-pelt uvægtet flertal. Når det gælder vedtagelsen af generelle (horisontale) regulerin-ger, finder vedtagelse sted med kvalificeret flertal som defineret i traktaten (korrigeretfor, at ikke alle EU-lande deltager i det fælles tilsyn). Indtil udgangen af 2015 vil derdog som en overgangsregel samtidigt både blive anvendt simpelt flertal og kvalificeretflertal ved disse beslutninger.Tilsynsrådet skal etablere en smallere styregruppe blandt sine medlemmer til at assi-stere og forberede tilsynsrådets beslutninger. Styregruppen vil ikke have nogen be-Medlemslandene må i dag fastsætte yderligere regler for autorisation og fratagelse af autorisation til atdrive kreditinstitut, end de der er fastsat i EU-lovgivningen.10

slutningskompetencer, og der skal være fuld transparens om styregruppens arbejdeift. tilsynsrådet. Der skal sikres en rimelig balance og rotation blandt de deltagendenationale tilsynsmyndigheder. Europa-Parlamentet har foreslået, at der fastsættesnærmere eksplicitte regler for at sikre ligelig rotation.Tilsynsrådet vil have ansvaret for at forberede og indstille tilsynsmæssige beslutningertil ECB’s styrelsesråd, som vil have det ultimative ansvar for det fælles tilsyn med dekreditinstitutter, der direkte føres tilsyn med, samt for funktionen af tilsynet med allekreditinstitutter omfattet af mekanismen. Tilsynsrådets beslutninger vil være at betrag-te som vedtaget, medmindre styrelsesrådet modsætter sig beslutningerne inden for enfrist på 10 arbejdsdage (eller 48 timer i nødsituationer) med en skriftlig begrundelse.ECB’s styrelsesråd vil ikke kunne ændre i de beslutninger, som tilsynsrådet har indstil-let, og vil ikke selv kunne træffe beslutninger uden et oplæg fra tilsynsrådet.Der etableres desuden et mæglingsudvalg (sammensat af et medlem fra hvert delta-gende land enten repræsenteret ved dennes medlem af styrelsesrådet eller af tilsyns-rådet) mhp. at løse eventuelle konflikter mellem styrelsesrådet og tilsynsrådet i tilfældeaf styrelsesrådets afvisning af en beslutning fra tilsynsrådet.For deltagende ikke-eurolande gælder desuden, at hvis tilsynsrådet på baggrund af enindvending fra styrelsesrådet ændrer en beslutning, som vedrører det pågældendelands institutter, vil ikke-eurolandet kunne erklære sig uenig i beslutningen. Styrelses-rådet vil herefter kunne genoverveje beslutningen inden for en nærmere frist. Hvisstyrelsesrådet fastholder beslutningen, skal dette begrundes, og ikke-eurolandet vilherefter kunne beslutte ikke at være bundet af den pågældende beslutning. Hvis detpå den baggrund vurderes nødvendigt for at kunne opretholde integriteten af det fæl-les tilsyn eller undgå at påvirke medlemslandenes fiskale ansvar negativt, vil ECBkunne tage initiativ til at opsige det tætte samarbejde med det pågældende ikke-euroland. Det fælles tilsyn skal i den forbindelse også tage i betragtning, om en afbry-delse af samarbejdet kan have negative statsfinansielle konsekvenser i det pågæl-dende ikke-euroland. Det fælles tilsyn skal endvidere tage i betragtning, om det på-gældende ikke-euroland i situationen på egen hånd har taget skridt, der er ligeså ef-fektivt kan sikre formålene med det fælles tilsyns beslutning, og som ikke stiller detskreditinstitutter bedre end de andre deltagende landes institutter.Desuden vil deltagende ikke-eurolande, der er uenige i en beslutning fra tilsynsrådet,kunne notificere ECB’s styrelsesråd herom, og ECB’s styrelsesråd skal tage dette ibetragtning ved sin godkendelse eller afvisning af den pågældende tilsynsrådsbeslut-ning. Herefter vil det pågældende ikke-euroland kunne vælge at træde ud af det fællestilsyn med omgående virkning og uden at skulle følge den pågældende tilsynsrådsbe-slutning. Europa-Parlamentet har ønsket mindre justeringer af denne procedure, her-under at ikke-eurolande skal give en begrundelse, hvis de ønsker at ophæve aftalenom det nære samarbejde med ECB. Det er derfor muligt, denne model vil indgå i detendelige kompromis, men der forhandles fortsat herom.Det er i Rådets kompromis indskrevet i betragtningerne, at styrelsesrådet skal invitererepræsentanter fra deltagende ikke-eurolande i situationer hvor styrelsesrådet overve-jer at træffe en anden afgørelse end tilsynsrådet, når en sådan beslutning adresserestil de nationale tilsynsmyndigheder i et deltagende ikke-euroland vedrørende kreditin-stitutter i det pågældende land.Ifølge rådskompromiset etableres desuden et særligt ankenævn (”panel of review”).Beslutninger vedr. proceduremæssige og administrative spørgsmål truffet af det fællestilsyn vil kunne indbringes for ankenævnet af berørte parter. Ankenævnets procedurerberører således ikke muligheden for at indbringe ECB’s afgørelser for EU-domstolen.De nærmere bestemmelser for dette ankenævn drøftes aktuelt med Europa-Parlamentet.

ECB pålægges i rådskompromiset at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet,Ministerrådet, Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande) ogKommissionen om varetagelsen af tilsynet med kreditinstitutterne. Ifølge Rådets kom-promis skal rapporten også videresendes til nationale parlamenter, som vil kunnekommentere dem overfor ECB. Videre skal ECB besvare spørgsmål om tilsynet fraEuropa-Parlamentet eller Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande), og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter i Europa-Parlamentets udvalg. ECB vil ifølge Rådets kompromis kunne vælge at svare påspørgsmål og kommentarer på de oven for nævnte rapporter fra nationale parlamen-ter.Evaluering og indfasningSenest den 31. december 2015 og herefter hvert 3 år som forslået af formandskabetskal Kommissionen i henhold til Rådets kompromis fremlægge en rapport, der evalue-rer, hvorvidt forordningen tjener sit formål, med særlig fokus på sammenhængen mel-lem ECB og det europæiske tilsynssystem (ESFS), forholdet til EBA og funktionalite-ten i ledelsesstrukturerne samt uafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effekti-vitet.Det fælles tilsyn skal i henhold til Rådets kompromis være fuldt indfaset 1. marts 2014,dog tidligst 12 måneder efter forordningens ikrafttræden. ECB skal efter ikrafttrædengennemføre en vurdering af balancen i de kreditinstitutter, der vil være under direktefælles tilsyn. Efter ikrafttræden af forordningen skal ECB kvartalsvist aflægge rapporttil Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om fremskridtene i den operationelleimplementering. Hvis det på basis af disse rapporter og drøftelsen heraf i Rådet ellerEuropa-Parlamentet viser sig, at det fælles tilsyn ikke er klar til at overtage det fuldetilsynsansvar på den angivne dato, kan det fælles tilsyn vedtage en beslutning om atudskyde den fulde indfasning til en senere dato som ikke er nærmere afgrænset. Dervil ikke, som oprindeligt foreslået af Kommissionen, være tale om en trinvis indfasning.Dog vil ESM allerede inden den fulde indfasning enstemmigt kunne anmode det fællestilsyn om at varetage tilsynet med konkrete institutter, som betingelse for en direkterekapitalisering af det pågældende institut.Indfasning og evaluering drøftes fortsat med Europa-Parlamentet.Forslaget vedr. ændringer af den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)Ud fra hensynet til lande, der ikke deltager i det fælles tilsyn, indføres en række æn-dringer i stemmereglerne i EU27-myndigheden EBA for at undgå, at landene indenfordet fælles tilsyn i sig selv kan mønstre tilstrækkeligt flertal til at vedtage beslutninger iEBA uafhængigt af stemmer fra ikke-deltagende lande. For en uddybning af de gæl-dende regler vedr. EBA henvises til samlenotat af 7. december 2012.Hovedreglen for beslutningstagning i EBA vil ifølge rådskompromiset være, at der skalvære dobbelt flertal for de væsentligste beslutninger i EBA – det vil sige både et flertalblandt de lande, der deltager i det fælles tilsyn, og et flertal blandt de lande, der ikkedeltager i det fælles tilsyn. Vedtagelsen af beslutninger vedr. 1) bindende mægling iuenigheder mellem nationale tilsyn, 2) afgørelser om, hvorvidt nationale tilsynsmyn-digheder har brudt EU-lovgivningen, samt 3) særlige beslutninger, som EBA har befø-jelse til i særlige krisesituationer (når Rådet har besluttet, at der foreligger en sådankrisesituation), som alle hidtil blev besluttet med simpelt flertal, vil således fremoverkræve et dobbelt flertal bestående af et simpelt flertal blandt de lande, der deltager idet fælles tilsyn, og et simpelt flertal blandt de lande, der ikke deltager i det fællestilsyn. Når det gælder vedtagelsen af bindende tekniske standarder, som hidtil harskullet vedtages med kvalificeret flertal, vil disse fremover skulle vedtages dels med(samme) kvalificerede flertal blandt alle deltagende lande, og derudover et simpeltflertal blandt de lande, der deltager i det fælles tilsyn, og et simpelt flertal blandt delande, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Ændringerne i EBA-stemmereglerne frem-

går af notat vedr. ECOFIN d. 12. december 2012 oversendt til Folketingets Europaud-valg 18. december 2012.Når antallet af medlemsstater, der ikke deltager i det fælles tilsyn, er nede på fire ellerderunder, skal Kommissionen evaluere stemmereglerne beskrevet oven for samt rap-portere herom til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Ministerrådet.HjemmelsgrundlagForslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel iEU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning med enstemmig-hed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatensartikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskabgennem den almindelige beslutningsprocedure.NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange kreditinstitutteropererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fællesEU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt. Her-udover udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for den finansiel-le stabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, at tilsynetmed store grænseoverskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt gen-nemføres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, at forsla-get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn i overens-stemmelse med forordningen ikke strider mod nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelseForslaget til den fælles tilsynsmekanismeskal vedtages af Rådet med enstemmighed,jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Forslaget til ændring af EBA-stemmereglerne skal vedtages gennem den fælles beslutningsprocedure, som kræverEuropa-Parlamentets tilslutning. Koblingen af de to forslag indebærer, at formandska-bet i praksis forhandler mhp. at få Europa-Parlamentets tilslutning til begge forslag,uagtet forskellen i beslutningsproceduren for de to forslag.SSM-forordningenFor så vidt angår SSM-forordningen, har Europa-Parlamentet fremsat en række æn-dringsforslag. Disse vedrører særligt følgende områder:-Europa-Parlamentet ønsker, at Europa-Parlamentet skal godkende (eller haveen anden central rolle i) udnævnelsen af formanden og næstformanden i til-synsrådet,-Europa-Parlamentet finder, at der i forordningsteksten bør være reference til,at der skal være balance mellem kønnene blandt tilsynsrådets medlemmer.-For så vidt angår styregruppen, der skal forberede tilsynsrådets møder mv.,foreslår Europa-Parlamentet bl.a., at der skal sikres lige rotation blandt med-lemmerne i styregruppen, at der skal være tale om et begrænset antal med-lemmer samt at ECB skal være repræsenteret i styregruppen.-Endelig er sammensætningen og beføjelserne for det mæglingspanel, derskal nedsættes ved uenighed mellem tilsynsrådet og styrelsesrådet fortsatunder forhandling.

For så vidt angår aftalen om ”nært samarbejde” mellem ikke-eurolande og ECB, øn-sker Europa-Parlamentet bl.a., at et ikke-eurolande skal forklare sig, hvis dette ønskerat afslutte det nære samarbejde.Herudover ønsker Europa-Parlamentet, at der tages hensyn til proportionalitet, såle-des at forskellige forretningsmodeller, typer og størrelser af kreditinstitutter kan opret-holdes også i et fælleseuropæisk tilsyn.EBA-forordningenEuropa-Parlamentet foreslår en række markante styrkelser af EBA’s beføjelser, somikke i sig selv har noget med etableringen af det fælles tilsyn at gøre. For så vidt angårEBA-forordningen fokuserer Europa-Parlamentet på følgende elementer:-Europa-Parlamentet ønsker, at EBA skal have ansvar for at udvikle og imple-mentere en fælles tilsynshåndbog, der skal bidrage til at harmonisere tilsyns-standarder på tværs af EU. Rådet ønsker, at der i så fald bliver tale om ret-ningslinjer af ikke-bindende karakter.Europa-Parlamentet mener, der skal gennemføres obligatoriske årlige stress-tests for at styrke EBA’s rolle i denne sammenhæng. Rådet mener i denneforbindelse, at der som hidtil skal være fleksibilitet for EBA til at afgøre, hvorofte, der skal gennemføres stresstests.Europa-Parlamentet foreslår, at EBA i forbindelse med stress test direkte kananmode institutter om information, hvis de nationale myndigheder ikke bidra-ger tilstrækkeligt. Det bemærkes, at der allerede er lignende formulering i deneksisterende EBA-forordning, som det endelige kompromis ikke forventes atafvige betydeligt fra.

For så vidt angår de ændrede stemmeregler i EBA-forordningen, har Europa-Parlamentet foreslået en (marginal) justering af rådskompromisets princip om ”dobbeltflertal”, hvor der i stedet for kravet om et ekstra ”simpelt flertal” af hhv. lande, der del-tager i det fælles tilsyn og lande, der ikke deltager, foreslås ”mindst halvdelen”. Denærmere regler for revidering af reglen om dobbelt flertal, når antallet af ikke-eurolande er nede på et vist niveau, er også til diskussion, da Europa-Parlamentetlægger særligt vægt på at undgå, at enkelte medlemslande i sig selv vil kunne blokerebeslutninger i EBA.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforFinanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser til kreditinstitut-ter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikre overholdelse afkapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav, gearingskrav og rapporte-ring samt offentliggørelse af oplysninger om disse forhold mv. Finanstilsynet tilrette-lægger efter gældende ret selv sit tilsyn med kreditinstitutter.Finanstilsynets beføjelser vedr. kreditinstitutter er primært fastlagt i lov om finansielvirksomhed. Hvis Danmark måtte vælge at deltage i den fælles tilsynsmekanisme, kandet derfor blive nødvendigt at ændre i lov om finansiel virksomhed, afhængigt af dennærmere arbejdsdeling mellem ECB og Finanstilsynet. Endvidere vil der muligvis skul-le ændres i Finanstilsynets sanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gen-nemføres en række mindre konsekvensændringer.Statsfinansielle konsekvenserForslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor. Kommis-sionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver fra denationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter på sektoren for

tilsyn på nationalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvisvil være tilfældet, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder ien række tilfælde må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationale tilsynsmyn-digheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nært samarbejde mel-lem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nye samarbejdsfor-mer og anmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kan forventes atmedføre et øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter for Finanstilsynet dækkesdisse gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke er direkte statsfinansiellekonsekvenser forbundet med eventuelt større ressourceforbrug afledt af forslaget.Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECBikke indgår heri.En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansiellekonsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller afet fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og i detomfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra tilsynsbeslutninger-ne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne have statsfinansiellekonsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages en nærmere vur-dering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke er kendt endnu.Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansielle konse-kvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, fx via en effekt på densamlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisningtil den stramme tidsplan for forhandling af forslaget. Aktuelt foreligger der ikke nogetgrundlag for nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får høj kvalitet, kunne bidrage til den finansiellestabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Danmark og det øvrige EU.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober 2012. Høringssvarenefremgår af samlenotatet af 6. november 2012 oversendt til Folketingets Europaudvalgforud for ECOFIN d. 13. november 2012. Der henvises hertil.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d.30. november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012.HoldningDansk holdningEt fælles banktilsyn som led i en bankunion, der også inkluderer en fælles ordning forafvikling af nødlidende kreditinstitutter, kan bidrage til at bryde det negative samspilmellem svage offentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring af finansielstabilitet i euroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Det er derfor idansk interesse, at der etableres et fælles banktilsyn.Uagtet spørgsmålet om evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, jf. nedenfor, vil Dan-mark skulle tage stilling til vedtagelsen af de to forordninger, som gør det muligt at

etablere det fælles tilsyn. Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af tilsyns-forslaget og EBA-forordningen, såfremt de endelige kompromisforslag ikke afvigerbetydeligt fra Rådets kompromis af 12. december 2012.Regeringen lægger vægt på, at etableringen af et fælles tilsyn opretholder integritetenaf det indre marked og EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område. Detvurderes i den forbindelse centralt, at EBA fortsat spiller den centrale rolle som udste-der af regler, standarder mv. for alle EU-lande, herunder for at sikre, at et fælles tilsynikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden for oguden for tilsynssamarbejdet. Det er også vigtigt gennem de konkrete justeringer afstemmereglerne i EBA at sikre, at etableringen af det fælles tilsyn ikke indebærer,atikke-deltagende landes reelle indflydelse i EBA mindskes.Rådets generelle indstil-ling bør i så vidt muligt omfang fastholdes på dette punkt.Fra dansk side er det centralt, at der i tilsynsforslaget sikres rimelige deltagelsesvilkårog en balance mellem rettigheder og pligter for de ikke-eurolande, der måtte ønske atdeltage i det fælles tilsyn. Konkret vil det være afgørende, at tilsynsforslaget giver reelindflydelse i ECB’s tilsynsråd for deltagende ikke-eurolande. Det vil ligeledes værevigtigt at fastholde, at deltagende ikke-eurolande får mulighed for at blive undtaget frastyrelsesrådets eventuelle intervention i tilsynsrådets beslutninger, fx gennem en mu-lighed for at undlade at følge styrelsesrådets eventuelle omgørelser af tilsynsrådetsbeslutninger. Rådets generelle indstilling kan støttes på dette punkt.Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver på linje med kvalite-ten af det nuværende danske tilsyn. Der skal sikres tilstrækkeligt effektive beslut-ningsprocedurer i forhold til arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn pålinje med indholdet af Rådets kompromis. Regeringen arbejder for at styrke forordnin-gens henvisning til, at det fælles tilsyn skal tage højde for forskellige forretningsmodel-ler.Der bør, i det omfang det er muligt i forhold til traktaten, sikres passende demokratiskansvarlighed for ECB i det fælles tilsyn via de nationale parlamenter i de deltagendelande, herunder gennem orientering og skriftlige redegørelser hvor relevant.Eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsynFor at kunne tage stilling til evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, vil der være behovfor afklaring af det forventede kommende forslag fra Kommissionen om en fælles af-viklingsordning mv., fx ordningens indretning og principper vedr. finansiering af afvik-ling og adgangsvilkår for ikke-eurolande. Fra dansk side lægges bl.a. vægt på et re-gime, hvor det som udgangspunkt er banksektoren og ikke de offentlige finanser, derbærer omkostningerne ved bankkriser, og eventuel offentlig finansiering bør som ud-gangspunkt være midlertidig og på ”kommerciel” basis.Der vil således først på et senere tidspunkt blive taget endelig stilling til evt. danskdeltagelse i det fælles tilsyn, når der er større klarhed vedr. disse elementer, og påbaggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper.Andre landes holdningLandene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtteformålet med forslaget til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-forordningen, idet der fortsat udestår enighed med Europa-Parlamentet på en rækkevæsentlige punkter. Det gælder vedr. udnævnelse af formand og næstformand i til-synsrådet, hvor Europa-Parlamentet ønsker en central rolle, samt at der skal sikreskønsbalance i tilsynsrådet i selve forordningsteksten. Det gælder også ændringer afEBA-forordningen, herunder Europa-Parlamentets ønske om, at EBA skal have an-svar for at udvikle en fælles tilsynshåndbog, samt at EBA skal foretage obligatoriskestress tests på forudbestemte tidspunkter.

Dagordenspunkt 4: Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-institutter mv.KOM(2012) 280ResuméKommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 lovgivningsforslag vedr. genopretning og kri-sehåndtering i den finansielle sektor. Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidligindgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forsla-get indeholder bl.a. mulighed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser ogansvarlig kapital samt nedskrivning eller konvertering af tilgodehavender for banker-nes kreditorer (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finansiere en ordnet afvikling og dermedmindske risikoen for, at de offentlige finanser påføres omkostninger ved kriser i denfinansielle sektor. Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler omkrisehåndtering og afvikling af banker samt af Finanstilsynets beføjelser i forhold tilkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglerne for afvikling af real-kreditinstitutter skulle tilpasses. Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøf-telser af forslaget i juni 2012, hvorefter Cypern og specielt Irland har ført sagen videre.Forslaget er på dagsordenen til ECOFIN den 5. marts 2013 til en statusdrøftel-se.Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde 13.-14. december anmodede Rå-det om at nå til enighed om forslaget inden udgangen af marts 2013 med henblik påen aftale med Europa-Parlamentet før juni 2013.Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN den 22. juni 2012 og den 10. juli 2012. Nedenfor gives enprioriteret gennemgang af sagen.BaggrundI forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov forbetydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-lerne for krisehåndtering.Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarererammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridendeinstitutter samt at mindske betydningen af og omkostningerne ved kriser i den finan-sielle sektor. Et særligt formål er at mindske omkostningerne ved sådanne kriser forde offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne, men derimod den finan-sielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet med afvikling af etkreditinstitut.Konkret har G20 via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarderfor afvikling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sam-menhæng med de globale drøftelser på området.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabenei forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellem det danskeafviklingsregime og Kommissionens forslag.Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU27, og som drøftes i dennormale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således ikke som sådan en del af ensnævrere bankunion med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for eurolande-

ne og interesserede ikke-eurolande, som udgør separate lovgivningsinitiativer. Kom-missionen forventes dog i løbet af 2013 at foreslå en fælles afviklingsmekanisme forde lande, der deltager i Bankunionen. En sådan fælles afviklings-mekanisme vil for-mentligt skulle fungere inden for rammerne af nærværende forslag for EU27 og ud frasamme grundlæggende principper.Det irske formandskab har sat direktivet på dagsordenen for ECOFIN 5. marts 2013 tilen statusdrøftelse.IndholdOverordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidligindgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer tilforebyggelse og tidlig indgriben i de finansielle virksomheder. Forslaget indeholderendvidere et styrket samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder i forbindelsemed krisehåndteringen samt oprettelse af nationale afviklingsfonde.Anvendelsesområde og oprettelse af en afviklingsmyndighedDirektivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket betyder, at både pengeinstitutter ogrealkreditinstitutter er omfattet af reglerne. Endvidere er fondsmæglerselskaber omfat-tet af forslaget. Kommissionens forslag indeholder imidlertid en bestemmelse om, atreglerne om genopretnings- og afviklingsplaner skal anvendes proportionalt i forhold tilinstitutternes størrelse og kompleksitet.Det cypriotiske formandskab udvidede i sit kompromisforslag direktivets proportionali-tetsbestemmelser, hvorved udarbejdelse af genopretnings- og afviklingsplaner heltkan undtages, hvis de nationale myndigheder vurderer, at en eventuel afvikling afinstituttet ikke vil skabe negative konsekvenser på de finansielle markeder mv. Detirske formandskab har i sit kompromisforslag valgt at fastholde denne undtagelsesmu-lighed, men har dog skærpet den ved dels at fastslå, at undtagelsen skal revurderesårligt og dels, at institutter med signifikante datterselskaber eller filialer i andre med-lemslande ikke kan undtages fra kravene. Ligeledes fremhæver kompromisforslaget,at institutter, der tildeles undtagelser, skal forventes at kunne afvikles (og blive afvik-let) via den normale (nationale) konkursprocedure, uden at dette har væsentligt nega-tive effekter på den finansielle stabilitet.Efter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed, elleren anden organisation, der tildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kanvære enten en selvstændig myndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, cen-tralbank eller anden offentlig administrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndighedener en del af en anden myndighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer forat undgå interessekonflikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunk-tionen og myndighedens øvrige funktioner. Ifølge kompromisforslaget skal alle beslut-ninger, der kan have betydning for de offentlige finanser, godkendes af det relevanteministerium (medmindre det relevante ministerium selv varetager funktionen som af-viklingsmyndighed).Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne påinstitutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endviderehave beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttetvurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flerelande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dagkendes fra tilsynsmyndighederne i grænseoverskridende koncerner, jf. også nedenfor.

Det irske formandskab har i sit kompromisforslag tilføjet, at afviklingsmyndigheden ogdets ansatte skal være beskyttet mod erstatningsansvar i tråd med de bestemmelser,der gælder i national lov for offentlige myndigheder.Genopretnings- og afviklingsplanerSom et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et kravom, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation itilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planer-ne for den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender pla-nerne, hvis disse vurderes at være tilstrækkelige. Vurderes planerne ikke at væretilstrækkelige, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet udarbejder en revideretplan. Vurderes den reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyn-dighederne bede instituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, derkan adressere problemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være til-strækkelige til at løse de identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve,at instituttet iværksætter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretnings-planen virker i praksis – dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en æn-dret finansieringsstruktur eller ændret selskabsledelse.Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklingsplan for hvertinstitut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilke beføjelser og redskaber afvik-lingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt instituttet opfylder betingelsernefor afvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighedernevurdere, om instituttet overhovedet vil kunne afvikles. Denne vurdering baseres på,hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløse institut-tet via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer uden at skabe be-tydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det enkelte land og iEU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklingsmyndighedenkræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå – dette kan bl.a.omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver, ændret struk-tur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i en krisesitua-tion. Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang omåret.For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholdegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor koncernen som helhed samt individuellegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor alle institutter i koncernen.For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger formandskabets kompromisfor-slag op til, at disse nu kun skal indeholde separate genopretningsplaner for de signifi-kante enheder i koncernen (dvs. signifikante enheder i værtslandet ud fra en nærmeredefinition), såfremt værtslandet for den signifikante enhed kræver dette. Beslutnings-proceduren for genopretningsplanen er fastlagt således, at det er hjemlandets til-synsmyndigheder, der godkender og eventuelt kræver tiltag af instituttet, hvis der ikkeer udarbejdet separate planer for signifikante enheder. Er der modsat tale om engruppe-genopretningsplan, der også indeholder en separat genopretningsplan for ensignifikant enhed, da er der tale om en fælles beslutningsproces mellem tilsynsmyn-dighederne i hhv. hjem- og værtsland. Kan myndighederne ikke blive enige om grup-pe-genopretningsplanen, da kan den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, mæg-le med bindende virkning i spørgsmålet11.For gruppe-afviklingsplanerne er kompromisforslaget formuleret således, at der skaludarbejdes individuelle afviklingsplaner for de enkelte institutter i koncernen i gruppe-Ved ”bindende mægling” forstås, at EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem tilsynsmyndig-heder, jf. bestemmelserne herom i EBA-forordningen.11

afviklingsplanen, hvis dette vurderes at være relevant, uanset om de er signifikante.Formandskabets begrundelse er, at genopretning ofte vil skulle ske på gruppe- fremfor individuelt niveau. I de tilfælde, hvor der er dækkede indskud i værtslandet, ellerhvor det er planen, at værtslandets Indskydergarantifond eller Afviklingsfond skal an-vendes, er der tale om en fælles beslutningsproces mellem hjem- og værtslandetsafviklingsmyndighed vedr. godkendelse og eventuelle krav om ændringer af afvik-lingsplanen. Kan myndighederne ikke blive enige, da træffer hvert lands afviklings-myndighed sin egen beslutning, og her er der udelukkende mulighed for ikke-bindende mægling fra EBA. I de tilfælde hvor der ikke er dækkede indskud i værtslan-det og hvor det ikke er planen at bruge værtslandets Indskydergarantifond eller afvik-lingsfond, er det som udgangspunkt hjemlandets afviklingsmyndighed, der fastlæggerafviklingsplanen, men hvis værtslandet er uenig heri, kan der blive tale ombindendemægling fra EBA, hvis værtslandet er uenig i hjemlandets beslutning og på dennebaggrund retter henvendelse til EBA.Koncernintern finansiel støtteSom endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden forsamme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaberligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydningfor den finansielle stabilitet i et af de involverede lande.I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel moddet ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, dermodtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretagebindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sigeller begrænse støtten var velbegrundet. Det irske formandskab har imidlertid ændretbestemmelserne om koncernintern finansiel støtte, hvorved det nu bl.a. er et krav, atstøtten ydes ud fra et ”armslængde-princip”, dvs. afspejlende markedsvilkår, ligesomdet nu altid er muligt for tilsynsmyndigheden for det selskab, der yder støtten, at mod-sætte sig - uden at EBA vil kunne ændre herpå. Kompromisforslaget fastlægger desu-den, at der kun kan blive tale om koncernintern finansiel støtte, hvis instituttet, dermodtager støtten, opfylder betingelserne for tidlig indgriben jf. nedenfor.Tidlig indgribenDirektivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighedfor tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikkeat overholde væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet. Konkret tillægges tilsynsmyn-dighederne bl.a. kompetence til at;Kræve gennemførelse af hele eller dele af instituttets genopretningsplan,Kræve at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-lægger dagsordenen,Kræve at instituttet fjerner et eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer afledelsen,Kræve at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-rer,Tage kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet.Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan indsætte ensærlig administrator (”special manager”) i tilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig ind-griben ikke er tilstrækkelige. Kompromisforslaget indfører en grad af fleksibilitet i for-hold til indsættelsen af en special manager, idet tilsynsmyndighederne fra sag til sagkan vurdere, om administratoren skal arbejde sammen med den tidligere ledelse, ellerom forholdene er så alvorlige, at den tidligere ledelse helt skal afsættes, hvorved ad-ministratoren overtager kontrollen med instituttet.

Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern, skal den relevantetilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsynsmyndigheder gennem tilsynskol-legiet. Såfremt der er uenighed mellem tilsynsmyndigheder i flere lande, da er det deenkelte landes tilsynsmyndigheder, der bestemmer, hvilke tiltag under tidlig indgriben,der skal anvendes for så vidt angår den enkelte finansielle virksomhed i det pågæl-dende land.Afvikling og afviklingsredskaberForslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;(i)tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vilblive det,(ii)der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-griben) kan forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tids-frist, og(iii)den pågældende afviklingshandling er nødvendig af hensyn til den offentligeinteresse.Det seneste kompromisforslag klargør endvidere, at afviklingsredskaberne kun kananvendes, hvis tidlig indgriben eller nedskrivning af kapital, jf. nedenfor, ikke er til-strækkeligt.Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker underhensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:at aktionærerne er de første til at tage tab,at kreditorerne tager tab i henhold til den kreditorrækkefølge, som direktivet fore-slår,at ledelsen som hovedregel skiftes ud og står til ansvar,at kreditorer inden for samme klasse behandles retfærdigt,at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville havegjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, enddenne ellers ville have været).Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighedsom minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukkerforslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-melse med direktivets generelle afviklingsprincipper. De fire værktøjer er:Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af etinstitut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til enkøber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,skal den resterende del af instituttet afvikles.Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-pligtelser til et overgangsinstitut, som senere kan videresælges som led i en ord-net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-les.Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighedfor at frasælge værdiforringede aktiver til et offentligt ejet selskab (et aktivforvalt-ningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længere tid).Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering, hvilketkonkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendes sammenmed et af de øvrige afviklingsredskaber.

Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndighedenmulighed for;a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, vedat konvertere eller nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kredi-torer. Det undgås dermed, at det pågældende institut skal afvikles, daden ansvarlige kapital genoprettes. For at rekapitalisering kan anven-des, er det et krav, at rekapitaliseringen medfører en realistisk mulig-hed for, at instituttet efterfølgende kan overleve på lang sigt. Der skal idenne forbindelse udarbejdes en restruktureringsplan, ligesom derskal udpeges en administrator, som skal udarbejde og gennemføreplanen. Dette er en såkaldt ”åben bank” model, dvs. det gamle institutafvikles ikke.b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-re hovedstolenpåden samlede gæld som led i overdragelsen af akti-ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukketbank”-model, dvs. det gamle institut afvikles.c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-lenpåden samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank”-model”.

Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder kreditorerne, der overflyttes til et dat-terselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen.12Kommissionen forslag, som formandskabet har valgt at fastholde, indebærer en til-gang til bail-in, hvor alle passiver kan nedskrives og/eller konverteres, uanset om dettemåtte stå i gældskontrakten eller ej (den såkaldte ”statutory” tilgang til bail-in). Dette ertil forskel fra såkaldt kontraktuel bail-in, hvor det kun er gæld, der kontraktmæssigtindeholder en eksplicit bestemmelse om nedskrivning og konvertering, der kan an-vendes.I forhold til brug af bail-in er der visse instrumenter, der er undtaget. Dette gælder bl.a.sikrede indlån (indlån under 750.000 kr.) samt sikrede fordringer (som fx særligt dæk-kede obligationer (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og real-kreditobligationer (RO’er)). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse vælge atnedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del. I forbindelse med dennemulighed kan landene imidlertid vælge at undtage SDO’er, SDRO’er og realkreditobli-gationer RO’er (samlet set benævnt ”coveredbonds”) fuldt ud.Forpligtelser til medarbejdere (dog undtaget diskretionær løn, fx bonus o.l.) er ligele-des undtaget fra kravet om bail in.Fordringer med en oprindelig løbetid på under 30 dage var undtaget fra bail-in i Kom-missionens forslag, men denne undtagelse er udgået af det irske formandskabs kom-promis, hvorved der nu også kan nedskrives og ske konverteringer af korte fordringer.Fordringer, som følger af afledte finansielle instrumenter (derivater), kan bl.a. undta-ges bail-in, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at opretholdelsen af disse forpligtel-ser er nødvendige for at sikre videreførelsen af institutters essentielle funktioner, ellerat bail-in på disse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.12

For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet kravom, at institutter altid har et minimumsniveau af gæld, der kan anvendes til konverte-ring eller nedskrivning (gæld der kan anvendes til bail-in). Det seneste kompromisfor-slag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværende løbetid på minimum etår samt passiver, der ikke stammer fra derivater, kan medregnes i minimumsbeløbet.Hvor stor summen af denne gæld skal være, fastsættes ud fra en række nærmerekriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse. Kriterier forfastlæggelse af minimumsniveauer vil ifølge kompromisforslaget være op til de enkeltemedlemslande at fastlægge.Nedskrivning af kapitalinstrumenterDirektivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerendekapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvisnedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Erdette ikke tilfældet, da skal nedskrivningen af kapitalen ske sammen med anvendelseaf de ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.Begrænsninger i opsigelsesrettigheder mv.Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaber fremgår det afdirektivforslaget, at afviklingsmyndigheden, indenfor en nærmere fastsat tidsperiode,kan suspendere muligheden for at opsige diverse kontrakter, der er indgået med etinstitut under afvikling.Appelmulighed og erstatningAfviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institut skal i følge di-rektivet kunne appelleres til domstolene. Appelmuligheden må dog i givet fald højstkunne føre til erstatning og således ikke til, at selve afviklingsbeslutningen er ugyldigog skal omgøres.Direktivet indeholder endvidere mulighed for erstatning, hvis det viser sig, at aktionæ-rer eller kreditorer modtager en mindre gunstig behandling, end tilfældet ville haveværet, hvis instituttet var blevet afviklet efter den sædvanlige konkursprocedure (jf. detgenerelle princip nævnt oven for).Afvikling af grænseoverskridende koncernerKommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store oggrænseoverskridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om kon-cerner og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvorkoncernen har aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet tilat oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner,håndtere den konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde medtredjelandes afviklingsmyndigheder.I forbindelse med afvikling af datterselskaber i andre medlemslande, fastslår det se-neste kompromis, at hvis koncernafviklingsmyndigheden vurderer, at afvikling af detenkelte datterselskab ikke medfører, at gruppen som helhed eller øvrige datterselska-ber skal afvikles, da kan myndigheden i værtslandet afvikle det pågældende dattersel-skab, som landet måtte ønske det. Modsat skal koncernafviklingsmyndigheden foreslåen gruppeafviklingsplan indenfor 24 timer, hvis det vurderes, at afvikling af det enkeltedatterselskab kan medføre, at hele gruppen eller andre enheder i gruppen vil skulleafvikles. Træffer gruppeafviklingsmyndigheden ikke en beslutning indenfor 24 timer,da må værtsmyndighederne selv afvikle datterselskabet. Er der tale om et dattersel-skab med dækkede indskud i værtslandet, hvor anvendelse af gruppeafviklingsplanenkan betyde, at Indskydergarantifonden eller Afviklingsfonden i værtslandet skal an-vendes, eller hvor gruppeafviklingsplanen omfatter den beslutning, dattermyndighe-derne oprindeligt havde foreslået, da skal gruppeafviklingsplanen vedtages som en

fælles beslutning mellem de involverede afviklingsmyndigheder. Kan der ikke opnåsenighed, da må hvert land gøre, som der vurderes mest passende for institutter belig-gende i deres land. Er der modsat ikke tale om et datterselskab med dækkede ind-skud i værtslandet, hvor anvendelse af gruppeafviklingsplanen kan betyde, at Indsky-dergarantifonden eller Afviklingsfonden i værtslandet skal anvendes, eller hvor grup-peafviklingsplanen omfatter den beslutning, dattermyndighederne oprindeligt havdeforeslået, da er det koncernafviklingsmyndigheden, der bestemmer, og her vil værts-landet ved uenighed kunne bede EBA om bindende mægling i sagen.FinansieringKommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale afviklings-fonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredskaberne.På denne baggrund skal der inden for en 10-års periode opbygges en forhåndsfinan-sieret fond med en formue på mindst 1 pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, atperioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fra ordningen,som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der være mulighed forat opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft tilstrækkelige mid-ler til at dække en afvikling. Såfremt visse betingelser er opfyldt, kan medlemslandetvælge, at den nationale indskydergarantifond også skal finde anvendelse som afvik-lingsfond, hvorved det ikke vil være nødvendigt at opbygge en separat afviklingsfond.Det er et krav, at aktionærer og kreditorer skal bære tab (gennem bail-in mv.), indensådanne finansieringsordninger træder til. Endvidere er det i Kommissionens forslaget krav, at Indskydergarantifonden rangerer på lige fod (pari passu) med usikredekreditorer. Dette er ligeledes tilfældet i de nuværende danske ordninger.Direktivforslaget fastsætter endvidere, at medlemslandene skal sikre, at de nationalefinansieringsordninger har mulighed for at låne fra de tilsvarende finansieringsordnin-ger i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning, ikkemåtte være tilstrækkeligt til at dække tab. Dette svarer til Kommissionens oprindeligeforslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne, som aktuelt forhandlesmellem Rådet og Europa-Parlamentet. Medlemslandene skal omvendt også sikre, atde nationale låneordninger er forpligtet til at låne til de andre medlemslandes ordnin-ger. En national ordning, hvor afviklingsmyndigheden vurderer, at den ikke selv vilhave tilstrækkelige midler til afvikling i nær fremtid, er ikke forpligtet til at yde långiv-ning. Under alle omstændigheder skal en ordning ikke være forpligtet til at låne mereend halvdelen af de midler ud, som den nationale ordning har på det tidspunkt, hvorlåneanmodningen kommer.I forhold til finansiering af koncernafviklinger fastsætter direktivet endvidere, at alleordningerne i de lande, som den pågældende koncern har aktiviteter i, bidrager tilfinansieringen af koncernens afvikling.ImplementeringKommissionen lægger op til, at reglerne skal træde i kraft fra 1. januar 2015. Dog erder først krav om, at reglerne vedrørende bail-in anvendes fra den 1. januar 2018.HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure(kvalificeret flertal i Rådet).NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansiellevirksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, atkun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på en

hensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området enrisiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-ordineret og hensigtsmæssig måde.Regeringen er på et foreløbigt grundlag enig i Kommissionens vurdering og finderendvidere, at en fælles ramme og ensartede regler på området er nødvendige for atskabe lige konkurrencevilkår i EU. Det er på den baggrund regeringens foreløbigevurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserSagens ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin rapport omforslaget.Først og fremmest bør det ifølge rapporten kun være muligt kun at bruge ”bail-in” isærlige lejligheder, ligesom rapporten tilføjer tre statslige instrumenter til værktøjskas-sen: statslige garantier, statslige kapitalindskud og midlertidigt statsligt ejerskab. Disseværktøjer kan anvendes, når myndighederne vurderer, at det har for store konsekven-ser at anvende de øvrige afviklingsværktøjer. Rapporten foreslår også at ændre påfinansieringsmekanismen, hvorved bidragene fra de finansielle virksomheder indgårsom en del af de offentlige finanser. Til gengæld foreslår staten som backstop for definansielle virksomheder. Rapporten fjerner endvidere muligheden for at afsætte ledel-sen og indsætte den såkaldte special manager, ligesom EBA tildeles yderligere befø-jelser igennem hele forslaget.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforElementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansielstabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler omafvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-ner mv. For uddybning af gældende dansk ret henvises til grund- og nærhedsnotat af27. september 2012. Der henvises også til bilag 1 for et uddrag heraf.Statsfinansielle konsekvenserForslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, iform af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationaletilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis medlemsstaterne(60 pct.) via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). Forslaget medfører en udgifttil EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014, hvoraf den Danmark skalbidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. De danske udgifter tilEBA betales af Finanstilsynet. Herudover vil forslaget betyde et øget ressourcefor-brug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopretningsplaner, yder-ligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne til Finanstilsynet dæk-kes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er direktestatsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes af den finansiellesektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorers afviklingsaf-deling. Omkostninger til afviklingsmyndigheden forventes ligeledes dækket heraf.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabenei forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger enminimumsharmonisering på området, og indebærer således ikke muligheden for ensvækkelse af det danske afviklingsregime. Formålet med forslaget er derimod at sikre,at det i alle EU-lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabe-

ne forbundet med afvikling af et kreditinstitut, så omkostningerne for de offentlige fi-nanser mindskes. Hvis et kompromis – mod forventning- skulle indebære et krav om(og ikke en mulighed for) gensidige lån mellem nationale indskyder- og afviklingsfon-de, vil dette isoleret kunne øge risikoen for, at nationale långivende fonde vil væreunderfinansieret i en konkret relevant situation. Dette vil isoleret set kunne medføreøgede risici for de offentlige finanser i det pågældende land.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiveffekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nød-lidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for sy-stemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, ataktionærer og kreditorer bærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, såle-des at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dettevurderes at mindske overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder ogforbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre kontrol med og opmærksomhed pårisiko i institutterne.Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-tivet vil skabe rammer for lige konkurrence i forhold til håndtering af nødlidende insti-tutter i EU.Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-somheder. Dette skal under alle omstændigheder holdes op imod, at bail-in-instrumentet allerede kan være ”priset ind” i institutternes finansieringsomkostninger iforventning om dets kommende indførelse, og at bail-in-instrumentet har til formål atmodvirke den implicitte statsgaranti for institutternes forpligtigelser, som krisen kansiges at have understreget.HøringKommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-tember 2012.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer henvises til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg. Sagen har desuden tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012 samt forud for ECOFIN den 10. juli2012.HoldningRegeringens foreløbige holdningRegeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabeincitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i EU.Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er det

dog helt centralt, at særligt dækkede obligationer (SDO’er, RO’er og SDRO’er) fortsatundtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydere og Inve-storer i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholde medlemslandenes fleksibilitettil at indrette Indskyder- og Afviklingsfonde, som man finder mest hensigtsmæssigt.Regeringen vil arbejde for at fastholde den nuværende tekst i forhold til gæld med kortløbetid, hvorved det sikres, at sådanne korte fordringer ikke undtages fra bail-in, da ensådan undtagelse giver utilsigtede incitamenter til kortsigtet finansiering, ligesom detskaber en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af kreditorer i hhv. konkursbehandlingog afviklingsregi.For så vidt angår krav om et minimumsniveau af gæld, som kan anvendes til bail-in,da vil regeringen arbejde for at fastholde, at der ved myndighedernes fastlæggelse afdette krav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder om det erhhv. et penge- eller et realkreditinstitut.Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,hvorved dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i2018.Regeringen lægger vægt på, at den nuværende formulering i direktivet ændres i for-hold til långivning mellem nationale afviklingsfonde, hvorved det ikke er et krav at lånetil andre landes afviklingsfonde men derimod kun en mulighed. Det vurderes nødven-digt, at hvert medlemsland selv opbygger en afviklingsfond, der i udgangspunktetbedst muligt kan håndtere de træk, der måtte komme herpå. Et krav om gensidige lånvil kunne svække landenes tilskyndelse til opbygningen af sådanne fonde, hvorfordette vurderes uhensigtsmæssigt.I forhold til indførelse af præferencestilling til Indskydergarantifonden eller ej, jf. neden-for, da støtter regeringenen fastholdelse af Kommissionens forslag, hvorefter Indsky-dergarantifonden rangerer på lige fod med simple kreditorer (som i Bankpakke III). Erdet ikke muligt at opnå dette, da vurderes det mere hensigtsmæssigt at give medlems-landene valgfrihed frem for at kræve, at alle lande skal give Indskydergarantifondenpræferencestilling.Andre landes holdningerDer er generel støtte blandt landene til forslaget, herunder formålet med at skabe inci-tamenter til sund bankdrift.Et emne i forhandlingerne er særligt reglerne for finansie-ring, da flere medlemslande mener, at der skal være mere fleksibilitet, herunder i for-hold til opbygningen og brug af fonde. Bestemmelserne vedr. bail-in er ligeledes ble-vet diskuteret. Der er overordnet støtte til dette værktøj. Dog er der en vis diskussionaf rækkefølgen efter hvilken, kreditorer og Indskydergarantifond skal tage tab, da fleremedlemslande mener, at Indskydergarantifonden skal foranstilles simle kreditorer(såkaldt ”indskyderpræference”).

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforAfviklingsmyndighedDer findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedenskompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivettillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.ForebyggelseEfter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først ogfremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står iforhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernesinteresser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådangrad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-tragtes som en form for tidlig indgriben.Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere procesvedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vilkravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele afdenne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunnegribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring aflov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse afmuligheden for at udpege en ”special manager”.Koncernintern finansiel støtteDer findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementerkræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, mender vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-sen.Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IVDer er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling afnødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-tutter beskrives nedenfor.En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut har valgfrihed i forhold tilafviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklingsmyndigheden,der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivets regler kunnevælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling besluttet af afvik-lingsmyndigheden.Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sigafvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativtaftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov omfinansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådan

hjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold tiletablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.Afvikling af realkreditinstitutterRealkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen ellerBankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle skeefter specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrig sket, at et danskrealkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer en udførlig lovgivningfor, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, darealkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering ogafvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelserkunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er såledesvurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.Afvikling af fondsmæglerselskaberFondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til atfondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-lige systemiske konsekvenser.Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningeneller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vilskulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling somudgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Dadanske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattendeeller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.Finansiering af afviklingGarantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdelinghhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetalerbidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-vets bestemmelser. Der skal dog tages stilling til, om man fra dansk side vil vælge atslå Afviklingsafdelingen sammen med Pengeinstitutafdelingen, som direktivet givermulighed for.

Dagsordenspunkt 6: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde(”two-pack”)KOM(2011)819, KOM(2011)821ResuméDer er opnået enighed mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og det irske for-mandskab d. 20. februar om kompromisforslagene til forordninger (den såkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene; dels et forslag til forordning vedr.budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande ialvorlige finansielle vanskeligheder. Der er som en del af den samlede aftale enighedom, at Kommissionen skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal undersøge mulig-heden for oprettelse af en gældsafviklingsfond og udstedelse af fælles euroobligatio-ner. Ekspertgruppens resultater og anbefalinger ventes fremsat i marts 2014, og skalom muligt omsættes i konkrete forslag fra Kommissionen.Der ventes politisk enighed mellem eurolandene på ECOFIN om den samlede aftale,og Europa-Parlamentet ventes at afholde afstemning om forslagene på Plenarforsam-lingen medio marts. Dermed ventes forslagene vedtaget snarligt.BaggrundKommissionens to forslag til forordninger af 23. november 2011 (two-pack’en”) skalvedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet og Europa-Parlamentet. Det dre-jer sig dels om et forslag til forordning vedr. budgetopfølgning og overvågning af landei EDP-proceduren og dels om et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eu-rolande, der oplever finansielle vanskeligheder eller har et låneprogram.På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,blev der allerede på Rådsmødet 21. februar 2012 opnået politisk enighed om for-mandskabets kompromisforslag. Europa-Parlamentets ordførere på de to forordningeropnåede dog først et forhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenar-forsamlingen d. 13. juni 2012. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli 2012 underdet cypriotiske formandskab.På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiske formandskab et opdateret for-handlingsmandat for trialogforhandlingerne, og på ECOFIN d. 4. december var detforventningen, at man ville kunne opnå enighed inden årsskiftet. Det lykkedes dogikke, da Europa-Parlamentet udskød afstemning i Plenarforsamlingen medio decem-ber om forslaget.Efter årsskiftet har det irske formandskab afholdt en række trialogmøder, og der eropnået enighed om en samlet aftale d. 20. februar.IndholdDe to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed omden 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenesfinanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre euro-landenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud.For at styrke eurolandenes finanslovsprocesser og effekten af de fælles finanspolitiskeregler og det europæiske semester lægger forslaget op til en fælles tidslinje for finans-

lovsprocesserne med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mel-lemfristede budgetmål, fremlæggelse af budgetplaner og finanslovsforslag (15. okto-ber) og endelig vedtagelse af finansloven (31. december).Forslaget lægger op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en bud-getplan for det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert årskal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som mini-mum indeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifterog indtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt en specifi-cering af de tiltag, der skal sikre overholdelse af budgetmålene. Ved særlig utilstræk-kelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten skal Kommissionen inden for to ugerkunne anmode det pågældende land om en revideret budgetplan. Kommissionen kanud fra en helhedsvurdering udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorud-fra eurogruppen kan drøfte det pågældende lands budgetmæssige situation. Kommis-sionen har ikke formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældendeland.Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelleplaner om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fællesramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud læggerforslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæs-sigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet rapportere tilKommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nyediskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at opfylde må-lene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen og hver 6.måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget et pålæg (en skærpet hen-stilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde information om tiltag, dersikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-proceduren kan blive pålagten ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over offentlige finanser. Ligeledeskan lande blive pålagt at fremlægge yderligere information angående overvågningenaf landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen skal i sinvurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tagehøjde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko for manglende efterle-velse af en henstilling, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at gen-nemføre yderligere budgettiltag samt en frist for implementeringen af disse. Det på-gældende land skal rapportere om efterlevelsen af henstillingen, hvilket skal vurderesaf Kommissionen.Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte euro-lande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikrede pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, lægger for-slaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiskeovervågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Den styrke-de overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern lånebistandgennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande, som generelter i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet overvågning,inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op tilKommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte at iværksætte en styrketovervågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skal genovervejes hver 6. må-ned.En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende euroland re-gelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den øko-nomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økono-

miske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne, ligesomlandet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker. Kommissionen ogECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og detpågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkningerpå euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrundaf et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tagede nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomiske tilpasningspro-gram skal betragtes som fortrolige.For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes denskærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitiskog finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og anbefa-linger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at skulletræde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indberet-ningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigtstore underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt.procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvåg-ning under det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik.TrialogforhandlingerneDer er opnået enighed om de to kompromisforslag i trialogen d. 20. februar i år.Allerede i december 2012 blev der opnået enighed om et kompromisforslag om for-ordningen vedr. lande i finansielle vanskeligheder i trialogen. Europa-Parlamentethavde oprindelig fremsat et ændringsforslag om, at et land i finansielle vanskelighederskulle kunne gå i betalingsstandsning. Dette forslag er foreslået erstattet af en meregenerel formulering om, at Kommissionen bør stille forslag om en mekanisme til be-skyttelse af lande i finansielle vanskeligheder.For så vidt angår forordningen vedr. budgetplaner er sidste udestående blevet løst d.20. februar. Man har således indgået aftale om, at en række forslag fra Europa-Parlamentet vedr. blandt andet stabilitetsobligationer og oprettelse af en gældsafvik-lingsfond ikke skal indgå i selve forordningen om budgetplaner. Kommissionen skal istedet nedsættes en ekspertgruppe, som skal undersøge muligheden for oprettelse afen gældsafviklingsfond og udstedelse af fælles euroobligationer.Ekspertgruppensresultater og anbefalinger ventes fremsat i marts 2014, og skal om muligt omsættes ikonkrete forslag fra Kommissionen.Der ventes politisk enighed om den samlede aftale mellem eurolandene på ECOFIN,og Europa-Parlamentet ventes at afholde afstemning om forslagene på Plenarforsam-lingen medio marts. Dermed kan forslagene vedtages snarligt og dermed træde i kraftinden eurolandenes finanslovsprocesser for 2014.HjemmelsgrundlagDe to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel 136indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrkesamordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin. Forordningsforsla-gene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294,hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet (kvalificeret flertal), dogsåledes at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i Rådet.

NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserJean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) er ordfører på forordning vedr. over-vågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og Elisa Ferreira (Socialdemokra-terne/Socialisterne (S&D), PT) er ordfører på forordning vedr. budgetplaner. De toordførere har udarbejdet de rapporter, bestående af ændringsforslag, som er ud-gangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet og Kommissionen, og udgør EP’s offi-cielle holdning.Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retligbeskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten gårfallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansielle vanske-ligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er i modsæt-ning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land i finansiellevanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningspro-gram.Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokuspå vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslårendvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten, bestem-melser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionen skalfremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og 2) etforslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i en periodepå 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skal investe-res i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserStyrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandenevurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi ogdermed indirekte for den danske økonomi.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, og forud for ECO-FIN d. 21. februar 2012, ECOFIN d. 10. juli 2012, ECOFIN d. 13. november 2012,ECOFIN d. 4. december og senest forud for ECOFIN d.12. februar.

Dagsordenspunkt 7: Europæisk semester: Tema om kvaliteten af offentlige ud-gifterKOM(2012) 750, KOM(2012) 752ResuméDet Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 14.-15. marts 2013 vedtage konklusio-ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund afKommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-ner fra flere rådsformationer, herunder ECOFIN’s konklusioner vedtaget på rådsmødetden 12. februar 2013. På ECOFIN den 5. marts 2013 ventes en generel drøftelse ved-rørende udvalgte økonomisk-politiske temaer under det europæiske semester medsærligt fokus på og vedtagelse af rådskonklusioner om kvaliteten af offentlige udgifter.Baggrund og indholdKommissionens årlige vækstundersøgelse 2013, der blev offentliggjort den 28. no-vember 2012, udgør startskuddet til det europæiske semester 2013. Vækstundersø-gelsen blev drøftet på ECOFIN den 12. februar 2013, hvor man vedtogrådskonklusio-ner med overordnede makroøkonomiske og finanspolitiske anbefalinger til medlems-landene.ECOFIN ventes på mødet den 5. marts at have en drøftelse af udvalgte økonomisk-politiske temaer under det europæiske semester med særligt fokus på kvaliteten afoffentlige udgifter, hvor der ventes vedtaget rådskonklusioner på baggrund af en rap-port fra Kommissionen.I det foreliggende udkast til rådskonklusioner om kvaliteten af offentlige udgifterer derblandt andet fokus på følgende:At der fokuseres på at øge effektiviteten af offentlige udgifter som led i en vækst-venlig konsolidering i lyset af de vækst- og gældsudfordringer, som EU står overfor.At der er behov for en styrket dialog mellem medlemslandene for at understøtteindsatsen med at øge kvaliteten af de offentlige udgifter, bl.a. ved udveksling af in-formationer om god praksis vedr. kvalitet i offentlige udgifter m.v., med fuld re-spekt for medlemslandenes nationale kompetence.Atder med udgangspunkt i eksisterende processer udarbejdes yderligere analyservedr. udfordringer med nuværende og fremtidige sundhedsudgifter og deres ind-virkning på sundhedssystemernes økonomiske bæredygtighed, herunder analyseraf de udgiftsdrivende faktorer, såsom demografi. Derudover at der udarbejdesanalyser vedr. forskellige former for praksis med hensyn til budgetprocesser, derfremmer effektiv udgiftsstyring, herunder udgiftsanalyser og resultatbaseret bud-gettering m.v.At det understreges at en forbedret overvågning af kvaliteten af offentlige udgifterafhænger af et godt datagrundlag fra landene.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede samarbejde inden for rammerne af det europæiske semester, herunderet stærkere fokus på kvaliteten af de offentlige udgifter, ventes at have positive sam-fundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang samarbejdet gennem en konsistentimplementering bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, samt holdbarvækst og beskæftigelse i medlemslandene.HøringSagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersø-gelse 2013 forud for ECOFIN den 4. december 2012 og ECOFIN den 22. januar. Fol-ketingets Europaudvalg blev orienteret om udkastet til rådskonklusioner forud forECOFIN d. 12. februar 2013.HoldningDansk holdningRegeringen er enig i vigtigheden af at sikre høj kvalitet i sammensætningen af de of-fentlige finanser der understøtter vækst og beskæftigelse. Regeringen støtter det fore-liggende udkast til rådskonklusioner om kvaliteten af offentlige udgifter.Andre landes holdningerEU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne.

Dagordenspunkt 8: Styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)ResuméSom opfølgning på DER’s konklusioner fra 13.-14. december 2012 vil arbejdet medstyrkelsen af ØMU’en fokusere på få konkrete nye tiltag, som vil blive drøftet i bl.a.ECOFIN frem mod DER 27.-28. juni 2013. Det gælder forhåndskoordinering af størrereformer, kontraktuelle aftaler om reformer (inkl. ordninger for økonomisk støtte tilgennemførelse af reformer) samt arbejdet med ØMU’ens sociale dimension. ECOFINventes på det kommende møde at have en drøftelse vedr. den mulige udformning oggennemførelse af disse tiltag.Kommissionen må endvidere ventes at fremsætte konkrete forslag undervejs i pro-cessen frem mod juni, som i givet fald vil blive drøftet nærmere på det pågældendetidspunkt.BaggrundSom konklusion på arbejdet med ØMU-rapporten i 2. halvår 2012 besluttede Det Eu-ropæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 alene at gå videre med få nye forslagfor at styrke det økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) forhåndskoordineringaf større reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme tilunderstøttelse af reformer, og 4) ØMU’ens sociale dimension, herunder dialogen medarbejdsmarkedets parter. Disse fire elementer vil blive drøftet i EU frem mod DER d.27.-28. juni 2013, herunder i ECOFIN, hvor der på det kommende møde vil være enoverordnet drøftelse vedr. den mulige udformning og gennemførelse af de nævntetiltag.DER-konklusionerne lægger derudover hovedvægten på at implementere de alleredeaftalte eller planlagte styrkelser af det økonomiske samarbejde (six-pack, two-pack,finanspagten mv.) samt den styrkede finansielle regulering, herunder bankunion mv.(fælles banktilsyn og kommende forslag om en fælles bankafviklingsmekanisme samtvedtagelse af de aktuelle EU27-forslag om kapitalkrav, nationale indskydergarantierog fælles rammer for national håndtering af nødlidende banker).DER-konklusionerne lægger ikke op til at gå videre med idéerne om større grad affælles økonomisk politik, fælles gældsudstedelse mv., ligesom der ikke lægges op tiltraktatændringer på nuværende tidspunkt.IndholdFor så vidt angår forhåndskoordinering af større reformer ventes Kommissionen indensommer at fremlægge et konkret forslag til en mekanisme for koordinering af størrereformer i de enkelte lande forud for national vedtagelse, primært for at give mulighedfor at drøfte nationale reformer, som kan have afsmittende effekter på andre lande, ogi højere grad koordinere disse, hvor relevant. DER-konklusionerne henviser endvideretil Finanspagten, som også indeholder bestemmelser om koordinering af reformerinden national vedtagelse, som dog ikke er operationaliseret.Der må forventes en drøftelse af, hvilke typer reformer forslaget skal vedrøre, hvor”bindende” koordineringen vil være, samt den tidsmæssige og organisatoriske foran-kring i eksisterende processer. Hensynet til de nationale og gældende EU-processermå således ventes at afgrænse rammerne for forslaget.For så vidt angår kontraktuelle aftaler lægger DER-konklusionerne op til kontraktermellem det enkelte land og EU-institutionerne (fx Rådet eller Kommissionen) om kon-kurrenceevne og vækst, differentieret efter de enkelte landes specifikke situation. Detskal bidrage til at indhente reformefterslæbet i de enkelte lande og samtidigt sikrenationalt ejerskab. Modellen vil omfatte alle eurolande, men også ikke-eurolande kan

vælge at indgå i tilsvarende ordninger. Der lægges op til at udforme en form for øko-nomisk støtte for at understøtte efterlevelsen af sådanne kontrakter, fx for at dækkereformomkostninger på kort sigt. Kommissionen ventes at fremlægge et konkret for-slag herom.Det må ventes drøftet, hvordan kontrakterne kan være mere forpligtende og sikrenationalt ejerskab og hænge effektivt sammen med processen vedr. landespecifikkeanbefalinger og MIP, som netop udgør en nøje balance på dette punkt. Derudover måforventes drøftelse om indretningen af eventuelle støttmekanismer, herunder størrel-se, finansiering, byrdefordeling og hvordan de rette incitamenter sikres i en sådanordning.For så vidt angår ØMU’ens sociale dimension er det endnu uklart, hvilke konkreteforslag dette kan omfatte. Det kan dække over dels tiltag til fremme af beskæftigelseog bekæmpelse af ledighed (inkl. fx styrket arbejdskraftmobilitet på tværs af grænser-ne), dels tiltag i form af fx fattigdomsbekæmpelse eller investeringer i uddannelse ogopkvalificering. Disse forhold drøftes allerede i regi af de landespecifikke anbefalingerog Europa 2020-strategien mv. Herudover forventes fokus på muligheder for øgetinddragelse af arbejdsmarkedets parter og sociale NGO’er o.l. i drøftelsen af økono-misk politik, i tillæg til den dialog som allerede foregår på nationalt plan og på EU-niveau.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om drøftelsen i EU af spørgs-mål vedr. en styrkelse af ØMU’en, senest i forbindelse med DER d. 13.-14. december2012.

HoldningRegeringens foreløbige holdningHovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på implementeringen af deallerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finansielle regule-ring samt initiativerne vedr. bankunion mv.Danmark vil indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne og afveje fordele og ulemper forDanmark ved de enkelte forslag, herunder i forhold til eventuel dansk deltagelse i detiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcis dansk hold-ning må afvente evt. konkrete forslag.Det er generelt vigtigt for Danmark, at de konkrete nye initiativer forankres i proces-serne i det europæiske semester (herunder den sociale dialog som led heri) og deteksisterende EU-samarbejde, hvilket er vigtigt for at sikre integriteten af EU27 og detindre marked. Desuden er det generelt vigtigt for Danmark at bevare en passendebalance mellem fælles forpligtelser og nationalt ejerskab- evt. landedifferentieret- her-under tilstrækkelige frihedsgrader vedr. de konkrete politikmidler, man kan anvendenationalt til at opnå de givne mål og anbefalinger. Eventuelle fælles støttemekanismerbør i den forbindelse sikre grundlæggende sunde incitamenter.Andre landes holdningDer ventes generel enighed om at arbejde videre med de overordnede initiativer ved-rørende koordinering af reformer, kontrakter m.v., men landenes nærmere holdningerkendes endnu ikke.

Dagordenspunkt 9: Opfølgning på G20-finansministrenes og centralbankchefer-nes møde den 14.-16. februar 2013ResuméDet irske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20-mødet forfinansministre og centralbankchefer i Moskva den 14.-16. februar 2013. Mødet var detførste under det nye russiske G20-formandskab. De centrale emner på mødet var denaktuelle økonomiske situation, implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtigog balanceret vækst, styrket finansiel regulering og tilsyn, finansiering af investeringer,IMF-relaterede emner samt bæredygtighed på energiområdet, råstoffer og klimafinan-siering.Baggrund og indholdEU var på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer repræsenteret ved detirske formandskab og Kommissionen i fællesskab.På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer fokuserede drøftelserne pri-mært på den aktuelle økonomiske situation, herunder i USA og i euroområdet, samtIMF-relaterede emner, herunder status for landenes implementering af 2010-reformenog status for forhandlingerne om revision af IMF’s kvoteformel. Derudover drøftedesden videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceretvækst. Endelig var emnerne styrket finansiel regulering og tilsyn, finansiering af inve-steringer samt bæredygtighed på energiområdet, råstoffer og klimafinansiering pådagsordenen.Grundlaget for EU’s interventioner på G20-mødet var den fælles EU-holdning (Termsof Reference) vedtaget på ECOFIN den 12. februar 2013.Global økonomiG20-landenes ministre var enige om, at politiske tiltag i euroområdet, USA og Japansamt den kinesiske økonomis styrke har medført aftagende risici for den globale øko-nomi og forbedret de finansielle markeder. Samtidig erkendtes det, at vigtige risicibestår, og at den globale vækst fortsat er for svag med en uacceptabel høj arbejds-løshed i mange lande. Ministrene var enige om, at under disse omstændigheder er envedvarende indsats påkrævet, herunder styrkelsen af den økonomiske og monetæreunion i euroområdet og mindskelsen af usikkerheden vedrørende den finanspolitiskesituation i USA og Japan.G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækstPå mødet drøftede ministrene behovet for en yderligere koordineret indsats for atfremme vækst og fremskridt i forhold til håndteringen af globale ubalancer. Underdiskussionen om G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst bekræftedeG20-landenes ministre således deres vilje til at overholde tidligere forpligtelser, herun-der reformer af den finansielle sektor, bæredygtig finanspolitik og ambitiøse strukturre-former for at styrke væksten. Som opfølgning på G20-topmødet i Los Cabos i juni2012 forpligtede de udviklede økonomier sig til at udvikle troværdige mellemsigtedefinanspolitiske strategier inden G20-topmødet i St. Petersborg. G20 blev endvidereenige om en fælles ramme til at vurdere fremskridt i forhold til implementeringen afstrukturelle reformer.Finansiering af investeringerDet russiske G20-formandskab har fremhævet finansiering af investeringer som enprioritet under deres formandskab. På mødet havde ministrene en orienterende debatom emnet. Ministrene anerkendte langsigtet finansiering af investeringer, herunder iinfrastruktur, som en vigtig forudsætning for vækst og jobskabelse, og blev enige omat etablere en ny arbejdsgruppe om finansiering af investeringer. Arbejdsgruppen vil

bl.a. få til opgave at udarbejde et arbejdsprogram samt at se nærmere på mulighedenfor at mobilisere finansiering af investeringer fra hhv. den offentlige og private sektor.Finansielt tilsyn og reguleringG20-landene udtrykte støtte til etableringen af Financial Stability Board (FSB) som enjuridisk enhed med større finansiel autonomi og øget kapacitet til overvågning af ograpportering vedrørende reformer af finansiel regulering og tilsyn.Vigtigheden af implementeringen af Basel III, G20-forpligtelserne i forhold til OTC-derivater, styrket tilsyn med og regulering af skyggebanksystemet (”shadowbanking”)og håndteringen af globalt systemisk vigtige banker blev fremhævet som prioriteter.Reformer af IMFPå G20-mødet i Los Cabos i juni 2012 blev G20-ministrene enige om en yderligereudvidelse af IMF’s ressourcer via bilaterale låneaftaler med henblik på at understøtteIMF’s globalt systemisk vigtige rolle. På mødet den 14.-16. februar 2013 blev de frem-skridt, som er opnået siden årsmødet i Tokyo 2012, budt velkommen, og IMF og delångivende lande opfordredes til at færdiggøre de resterende låneaftaler.På mødet understregede ministrene samtidig vigtigheden af at styrke IMF’s trovær-dighed, legitimitet og effektivitet samt det presserende behov for at ratificere reformenaf IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, som blev vedtaget i 2010. Ministrene note-rede sig IMF’s bestyrelses beslutning om at sammenkoble den planlagte revision afIMF’s kvoteformel med den 15. kvotegennemgang med henblik på en endelig aftalesenest primo januar 2014.Bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinansieringPå G20-mødet diskuterede ministrene det fremadrettede arbejde i G20 for så vidtangår bæredygtighed på energiområdet og råvarer, og der var enighed om at udar-bejde en rapport om, hvordan G20-landene kan bidrage til at fremme effektive oggennemsigtige råvaremarkeder.Ministrene blev endvidere enige om – på frivillig basis – at rapportere om deres be-stræbelser for at integrere grøn vækst og politikker for bæredygtig udvikling i struktur-reformdagsordenen. Ministrene drøftede endvidere fremskridtene i forhold til udfas-ningen af ineffektive subsidier på fossile brændstoffer på mellemlangt sigt.Endelig besluttede ministrene at arbejde for at styrke forståelsen af de underliggendeproblemer inden for klimafinansiering gennem udveksling af nationale erfaringer ogviden.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelsesamt finansiel stabilitet.HøringSagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Forberedelsen af den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for fi-nansministre og centralbankchefer den 14.-16. februar 2013 blev forelagt FolketingetsEuropaudvalg til orientering den 8. februar 2013 forud for rådsmødet (ECOFIN) den12. februar 2013.HoldningDansk holdningFra dansk side vil mantage formandskabets og Kommissionens afrapportering fraG20-mødet for finansministre og centralbankchefer til efterretning.Andre landes holdningerLandene ventes generelt at tage formandskabets og Kommissionens afrapporteringfra G20-mødet for finansministre og centralbankchefer til efterretning.