Behov for et lovforberedende udvalgForbrugerklagenævnet fungerer i dag som et egentligt surrogat til domstolene i sager af mindre øko-nomisk værdi. Forbrugerklagenævnets afgørelser blev i 2010 gjort delvist bindende,og de kan tvangs-fuldbyrdes under nogle givne betingelser – også selvomparts- og vidneforklaringer ikke er understrafansvar i Forbrugerklagenævnet. Statensikrer forbrugerne omkostningsdækning, hvis en sagindbringes for domstolene. Denne retstilstand har væsentligt forrykket retssikkerhedsbalancen mellemforbrugerne og de erhvervsdrivende til skade for de erhvervsdrivendes retssikkerhed.Da Forbrugeklagenævnet de facto er et surrogat for domstolsbehandlingen, bør begge parter sikressamme retssikkerhed i sagsbehandlingen, som tilfældet er ved domstolene. Ikke mindst henset til at deerhvervsdrivendes omkostninger ved at få afgjort en tvist ved Forbrugerklagenævnet let kan blivemange gange større end ved domstolene.

Overordnet ønsker Dansk Erhverv,at der nedsættes et lovforberedende udvalg, som kan foretageen grundig undersøgelse af retssikkerhedsmæssige problemer og løsninger i Forbrugerklagenæv-net. Selvom Dansk Erhvervs indfaldsvinkel er problemerne set i forhold til de erhvervsdrivendesretssikkerhed, skal en sådan kommission naturligvis se på retssikkerheden for begge parter, ogmange af vores forslag vil gavne begge parter.Forudsætningerne har ændret sig meget siden 1975Forudsætningerne for Forbrugerklagenævnets arbejde har ændret sig i betydeligt omfang, sidenForbrugerkommissionen i 1975 afgav sin betænkning III om forbrugerens retsbeskyttelse, somlagde op til lov om forbrugerklager. Siden da har loven ikke været undergivet en revision af et lov-givende udvalg. Den såkaldte klagenævnsreform fra 2002 var et rent embedsmandsarbejde.Forbrugerklagesystemet har altså næsten 40 år på bagen, og det er på tide, at det bliver genstandfor en revision – også i lyset af, at vi i dag har fået en småsagsproces.

Sager af stor teknisk kompleksitet og bevisuegnede sager bør efter Dansk Erhvervs opfattelsenuhenvises til domstolene, herunder til småsagsprocessens former.Den igangværende lovgivningsproces i EU om ADR og ODR vil, som forslagene står nu, under alleomstændigheder føre til omfattende ændringer i lov om forbrugerklager navnlig på grund af demeget korte frister for sagsbehandling.Dernæst indeholder EU-forslagene ikke mulighed for at afvise sager af meget beskeden økono-misk værdi. Bliver det virkelighed, at undergrænsen for klager til Forbrugerklagenævnet skal fjer-nes helt, vil det få meget alvorlige konsekvenser for omkostningerne til nævnets drift. Det vilsandsynligvis føre til, at det blive nødvendigt med en hjemmel til at afvise sager i videre omfangend man kan i dag.Sagernes karakter har ændret sig markantNavnlig to forhold har ændret sig markant i nyere tid, nemlig den juridiske og tekniske komplek-sitet i nævnets sager. Man kan således opleve sager, hvor nævnsmedlemmers forudsætninger forat kunne tage stilling reelt er meget ringe. Dette gælder ved vanskelige fortolkninger af den i dagmeget omfattende forbrugerlovgivning eller i sager, der er så teknisk komplicerede, at nævnsmed-lemmerne ikke kan vurdere, om der er en mangel ved varen eller tjenesteydelsen, fordi de ikkehar den fornødne tekniske indsigt. Da dette er erkendt, udarbejdes der i teknisk komplicerede sa-ger ofte sagkyndige erklæringer, men denne model er ikke uden udfordringer, hvilket uddybesnedenfor.Det lovforberedende udvalg skal nedsættes i Justitsministeriets regiForbrugerklagenævnet er som nævnt et domstolssurrogat, og de fleste af ovenstående spørgsmålhar en så tæt relation til retspleje, retshjælpsdækning mv., at et en gennemgang af nævnet bør skei regi af Justitsministeriet. Hertil kommer, at lov om forbrugerklager allerede rummer regler ombetinget eksigibilitet, at lovgivningen klart hører til dette ministeriums ressort.Det vil være naturligt, at en Kommission også ser på muligheder for at effektivisere forbrugerkla-gesystemet, da omkostningerne til Forbrugerklagenævnet er steget voldsomt de senere år, hvilketForbrugerklagenævnet selv har angivet bl.a. skyldes mere komplicerede sager og højere udgiftertil sagkyndige.Vi har i dette notat forsøgt at indtænke de økonomiske konsekvenser af forslagene.Forslag til ændringer,der ikke kræver en lovændringDansk Erhverv har en række ønsker til Forbrugerklagenævnet, hvoraf nogle vil kræve lovændring,og andre ikke vil. Punkterne 1-5 nedenfor kan teoretisk set løses uden lovændring, hvis der kunneblive enighed herom i Forbrugerklagenævnets forretningsudvalg. Men da langt de fleste punkter

1.Nævnsmedlemmer skal have adgang til alt sagsmaterialeI dag er det udelukkende klager og indklagede, der har adgang til samtlige dokumenter i en sag.Det bør også være muligt for nævnsmedlemmer at se alle dokumenter i en sag, de skal deltage ibehandlingen af. Sagsbehandlingen foregår i de fleste sager elektronisk via systemet ”Min sag”.En ændring så alle nævnsmedlemmer også har adgang til ”Min sag” kan ske for få ressourcer.[Forslaget vil ikke koste noget.]2.Udvidet brug af sagkundskaberne hos nævnsmedlemmerneSagsbehandlingen kan lettes ved, at sekretariatet i højere grad, end tilfældet er i dag, tilrettelæg-ger nævnsmøderne, således at sagerne grupperes efter emner/produktkategorier fx it-sager, teks-til-sager mv. Nævnsmøderne skal tilrettelægges således, at mindst ét af medlemmerne fra hen-holdsvis forbrugerside og erhvervsside har ekspertise inden de produkter, der behandles på mø-det og derfor kan erstatte udtalelser fra sagkyndige.Hvis anvendelsen af sagkyndige kan mindskes, uden at ekspertisen mistes, vil dette lette sagsbe-handlingen og omkostningerne for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.[Forslaget vil mindske omkostningerne, da sagkyndig bistand vil kunne undgås i flere sager.]3.Bedre brug af sagkyndigeDen omfattende brug af sagkyndigtimer er en stor omkostning for nævnet, jf. oplysninger fraKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandleren forstår sagens pro-blemstilling, før sagen sendes til nævnets sagkyndige, og at der stilles præcise spørgsmål i stedetfor standardspørgsmål. I dag oplever vi ofte, at sekretariatet efterfølgende må stille supplerendespørgsmål, og det er langt fra ualmindeligt, at der stilles sådanne spørgsmål i flere omgange. Iværste fald stilles det sidste spørgsmål i forbindelse med nævnsbehandlingen, og svaret bliverderfor heller ikke forelagt parterne, førsagen afgøres.Det er herudover et problem, at der nogle gange stilles meget åbne spørgsmål i stil med ”Kan derkonstateres andet af betydning for sagen?” Hermed får den sagkyndige en meget vid adgang til atforetage undersøgelser, der ikke er behov for. Det medfører unødvendige omkostninger.Brugen af sagkyndige bør i større grad inspireres af reglerne for anvendelse af syn- og skønsmændved de almindelige domstole.

4.Mere fyldestgørende sagsfremstillingerNævnsmedlemmerne får forud for nævnsmøderne i dag en sagsfremstilling samt de mest relevan-te bilag. Sagsfremstillingen er meget kortfattede og ofte under én side.Sagsfremstillingerne er ble-vetforskematiske og kortfattede. Nævnsmedlemmerne kan have nytte af, at parternes forklaringi klageformularen gengives ordret i stedet for at blive refereret. Referatet er sagsbehandlerens for-tolkning og uden en ordret gengivelse, mistes bevisumiddelbarheden. Det er nævnsmedlemmer-nes opgave at fortolke, hvad parterne mener, og en større bevisumiddelbarhed vil styrke retssik-kerheden. Dette kunne der også rådes bod på ved at tillade nævnsmedlemmerne adgang til ”minsag”.Nævnsmedlemmerne bruger lang tid til at forberede sig, og denne forberedelse kan lettes ved, atsagsfremstillingernes layout ændres bl.a. ved, at der tilføjes en tidslinje over væsentlige hændelseri sagsforløbet.[Forslaget vil ikke koste noget.]

5.

Omtale af mindretallets opfattelse ved offentliggørelse af principielle sagerNår Forbrugerklagenævnet offentliggør afgørelser,omtales kun flertallets synspunkt. Mindretalletssynspunkt omtales ikke, heller ikke selvom der er givet udførlig skriftlig mindretalsudtalelse. Og hellerikke selvom uenigheden nogen gange er så principiel, at der er ønske om at få sagen prøvet ved dom-stolene. Det efterlader et unuanceret billede og et retssikkerhedsmæssigt problem.

Nævnets praksis har i dag udviklet sig derhen, at sager, hvor parterne har modstridende på-stande om sagsforløbet, ikke altid fører til, at sagen afvises som bevisuegnet.[Forslaget vil betyde færre udgifter til Forbrugerklagenævnet, da disse sager – ikke mindst deteknisk komplicerede sager – er meget omkostningstunge. En henvisning til domstolene ved små-sagsprocessen vil selvfølgelig give flere sager og dermed flere udgifter her. Til gengæld er formenved småsagsprocessen og muligheden for at afhøre vidner langt mere velegnet til den type sager,hvorfor vi vurderer, at det samlet kan betyde færre omkostninger.].

7.Behov for kriterier/procedure for, hvornår en sag må erklæres bevisuegnetMange sager behandles i dag, selvom de ikke burde, jf. ovenfor i punkt 5. Disse sager burde henvi-ses til en domstol, for at undgå forkerte afgørelser. Der skal fastsættes nogle kriterier/procedurerfor, hvornår sager skal afvises som bevisuegnede.Dette skal i første række gælde, når parterne fremsætter modstridende påstande, som nødvendig-gør en parts- og vidneafhøring under strafansvar.Herudover skal sager kunne afvises som bevisuegnede, hvis et mindretal bestående af et medlemog formanden ønsker dette.[Se ovenfor]Det skal ikke være uden konsekvenser at afgive urigtige oplysningerBehandling af en sag ved Forbrugerklagenævnet involverer mange aktører (indklagede og klagersamt evt. disses repræsentanter, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Forbrugerklagenæv-net), der hver især anvender ikke ubetydelige ressourcer. For at anerkende det arbejde, der tilgårsagsbehandlingen, bør der stilles krav om, at parterne i sagen afgiver korrekte oplysninger.Det er ikke i sig selv forbundet med strafansvar eller andre sanktioner at afgive urigtige oplysnin-ger til Forbrugerklagenævnet. Der skal indføres hjemmel til at straffe parter, der afgiver en be-vidst urigtig forklaring til nævnet i overensstemmelse med retsplejelovens §158.Samtidig skal nævnet have mulighed for at kræve yderligere gebyrer, hvis en af parternes bevidsthar afgivet urigtige oplysninger, som har fordyret sagen unødigt, f.eks. ved at igangsætte en unød-vendig sagkyndig undersøgelse.

[Forslaget vil kunne mindske antallet af urimelige/uærlige klager og dermed mindske omkostnin-gerne.]8.Virksomhedernes sagsomkostningerskal sættes ned, og alle sagsomkostninger oggebyrer skal fastsættes ved lovFolketinget fik oplyst, jf. lovens forarbejder, at det forventedes, at sagsomkostningerne ville væremellem 2.700 og 5.000 kr. og dette blev således sagsomkostningsstørrelsen, da loven blev vedta-get i 2003.I dag er sagsomkostningerne på henholdsvis 4.400kr., 8.300kr.og 13.600 kr.De højeste sagsomkostninger er i dag på 13.600 kr., og det er mere end 2½ gang de 5.000 kr.,daloven blev vedtaget. Nogle sagsomkostninger er firedoblede, fordi produktet samtidig er rykket opi en dyrere gruppe.Der har været tradition for, at forbrugerens gebyr om end ikke fastsættes ved lov så dog ved aftalei Erhvervsudvalget. De erhvervsdrivendes sagsomkostninger fastsættes af ministeren.Dansk Erhverv ønsker, at de erhvervsdrivendessagsomkostninger skal sættes ned, og at alle geby-rer udfra retssikkerhedsmæssige betragtninger skal fastsættes ved lov.[Forbrugerstyrelsen har angivet, at det forventede merprovenu ved de voldsomme gebyrstignin-ger er 2,3 mio. kr. (jf. svar på spørgmål 46). Det er samfundsøkonomisk en meget lille gevinst foret så stort anslag mod retssikkerheden].9.Differentiering af sagsomkostningerne efter prisen på produktetSagsomkostningerne er i dag kun differentieret efter hvilket produkt, sagen angår. Således er allesager fordelt på tre grupper sager, som vurderes at medføre omkostninger af forskellig størrelse,nemlig 4.400kr., 8.300kr. og 13.600kr. Mellemgruppen på 8.300kr. skønnes at være den største,og det skønnes samtidig, at gennemsnitsværdien af sagerne ligger en del under dette beløb.Forbrugerens gebyr er på 160kr. og pristalsreguleret.Det bør udfra retssikkerhedsmæssige be-tragtninger lovgives, om de erhvervsdrivendes sagsomkostninger og forbrugernesgebyrer, og atdisse bliver differentieret i forhold til sagsgenstandens værdi.I dag vil en sag om fortolkning af helt identiske kontrakter koste mellem 4.400kr. og 13.600kr. altefter, om der er tale om en symaskine til 25.000kr. eller en angorakanin til 800kr.Tilsvarende kunne man differentiere forbrugerens gebyr efter sagens værdi.[De økonomiske konsekvenser af dette forslag kan ikke vurderes uden at kende forslag til gebyr-størrelser]

10.Sagsomkostningerne må ikke være større end tilkendte omkostninger i små-sagsprocessenNævnet er meget dyrt i drift, og omkostningerne overstiger, hvad det ville koste at få løst en til-svarende tvist i småsagsprocessen. Her kan der højst tilkendes 2.500 kr. i sagsomkostninger, dogkun 1.500 kr. hvis tvisten drejer sig om en sagsgenstand til værdi under 5.000 kr. Det er besyn-derligt, at det er dyrest at få behandlet en tvist det sted, hvor retssikkerheden er dårligst. Vi såhelst, at omkostningerne var de samme.[Dette forslag vil øge omkostningerne til Forbrugerklagenævnet men vil styrke retssikkerheden]11.Sagsomkostningerne skal adfærdsregulere uden at være en barriere for at få prø-vet sagerFormålet med Forbrugerklagenævnet er at skabe tryghed hos forbrugerne og gennem sin praksisgive erhvervsdrivende vejledning om, hvordan juridiske konflikter skal løses og dermed være etredskab til at forebygge disse.Når samfundet ønsker et sådant statsligt ankenævn, som har en generel nytteværdi både for for-brugere og erhvervsdrivende, er det også en samfundsopgave at finansiere dette i vid udstræk-ning.Det er ofte påstået, at erhvervsdrivende kan undgå sagsomkostningerne, hvis de behandler dereskunder korrekt. Denne påstand bygger på en forudsætning om, at jura er en præcis videnskab, ogat Forbrugerklagenævnet er ufejlbart og forudsigeligt. Når der således er en uklar sag, eller derhelt mangler retspraksis, har den erhvervsdrivende ikke de nødvendige pejlemærker for at be-handle sine kunder korrekt.Den erhvervsdrivende kan heller ikke gardere sig mod, at nævnet lægger forbrugerens urigtigeoplysninger til grund for en afgørelse.Dermed består adfærdspåvirkningen for virksomhederne kun gennem risikoen for at skulle betalesagsomkostninger, der som regel mangefold overstiger den erhvervsdrivendes bruttoavance.[Hvis gebyrerne fastsættes til det, Folketinget oprindelig besluttede som de maksimale gebyr-grænser, vil det som nævnt ovenfor koste 2,3 mio. kr.]12.De høje sagsomkostninger svækker Forbrugerklagenævnets problemfangende- ogforebyggende virksomhedDe høje sagsomkostningerfor den erhvervsdrivende betyder, at sager om mindre værdier, som of-te vil være sko og beklædning, ikke indbringes for nævnet, fordi sælgeren ikke vil risikere at skullebetale sagsomkostninger til statskassen.

Det er negativt, fordi nævnet så ikke kan fange generelle problemer i markedet. Det kan betyde, atder aldrig kommer en afgørelse om et produkt, mange forbrugere har haft problemer med. Der-med kan problemet fortsætte, og fabrikanten får således aldrig et incitament til at rette fejlen.Vi ønsker heller ikke,at der pålægges omkostninger, hvis der er tale om en ny problemstilling, dergiver anledning til et stort antal klagesager, fordi det ikke er rimeligt, at netop den virksomhed,der tilfældigvis bliver part i prøvesagen skal betale, medens alle andre får muligheden for at forli-ge sig med sine kunder.Derfor skal sagsomkostningerne for den erhvervsdrivende sættes væsentligt ned, og princippernefor at pålægge sagsomkostninger skal vurderes og fastsættes ved lov.[Forslaget vil øge omkostningerne ikke koste noget.]

13.Lige adgang til retshjælpsdækningfor begge parterParterne behandles meget ulige med de økonomiske vilkår for sagsbehandlingen og retshjælps-dækning, hvor den erhvervsdrivende ikke kan få nogen dækning,selv om han vinder sagen veddomstolen (udover tilkendte omkostninger, som ofte kun dækker en brøkdel af de reelle omkost-ninger). Det skal vurderes, om disse økonomiske barrierer for den erhvervsdrivende er i strid medEMRK artikel 6 og lige adgang til en fair proces.En EU-dom har i øvrigt slået fast, at medlemsstaterne ikke generelt kan nægte juridiske personeradgang til fri proces – i hvert tilfælde ikke, hvor der er tale om, at medlemsstaterne gennemførerEU-ret1[Forslaget vil øge omkostningerne, men det vil afhænge af hvor mange principielle sager, der gårtil domstolene og hvor virksomhederne vinder sagen]14.Hjemmel til berosættelseTeknisk er der også behov for en regel om, at sager kan sættes i bero ved Forbrugerklagenævnetog andre nævn, jf. princippet i retsplejelovens § 345, således at der ikke anvendes unødige res-sourcer på behandling af sager om en principiel problemstilling, der samtidig er anlagt ved de al-mindelige domstole. Vi ser aktuelt problemet i MPEG-sagerne. De denne hjemmel ikke findes,erForbrugerklagenævnet forpligtet til at behandle lignende klagesager, selvom problemstillingen erindbragt for domstolene.[Forslaget vil mindske omkostningerne. ]

15.Forbud mod berigelseDen eksisterende lovgivning giver forbrugerne ret til at hæve købet og få den fulde købesum tilba-ge uden fradrag – også selvom produktet er faldet meget i værdi, og et nyt kan anskaffes til langtmindre end nyprisen. Det ses særligt på området for forbrugerelektronik, hvor priserne faldermed omkring 30 pct. om året. Forbrugere kan i disse sager få en stor økonomisk gevinst ved enklagesag, hvilket flere klagesager og henvendelser til butikkerne bærer præg af.Der bør i forbrugerretten indføres et princip om berigelsesforbud i klagersager, jf. ligeledes forsik-ringsaftalelovens § 39, stk. 2: »Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den forsik-rede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte vurderingsregler vedtages, er en så-dan aftale bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at der derved ville blive erstattetmere end den lidte skade.«[Forslaget vil mindske antal klager og dermed omkostningerne. ]16.Den erhvervsdrivende skal kunne anmode om at en klage behandles ved et nævnRetsplejelovens § 361, stk. 1 har følgende ordlyd: »Anmoder en forbruger om, at en sag, der kanindbringes for Forbrugerklagenævnet eller et klage- eller ankenævn, der er godkendt af økonomi-og erhvervsministeren, må blive behandlet ved det pågældende nævn, hæver retten sagen, ogsender den til nævnet. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan givesforbrugeren medhold i klagen, eller hvis sagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet«. Viønsker, at den erhvervsdrivende også skal have mulighed for at anmode om, at sagen skal be-handles for Forbrugerklagenævnet eller et klage- eller ankenævn.Vi ønsker ligeledes, at Forbrugerklagenævnet som ved domstolene skal have mulighed for at træf-fe afgørelse i den erhvervsdrivendes modkrav mod forbrugeren f.eks. i en tvist om misligholdelseaf købekontrakten og ved andre gensidige kontraktuelle forbrugertvister.[Forslaget vil kunne flytte sager fra domstolene til Forbrugerklagenævnet. Det vil dermed gøreomkostningerne til domstolene mindre. Den samlede økonomiske effekt vil afhænge af, om sagener anlagt ved småsagsprocessen eller de almindelige domstole]17. Genoptagelsesadgang for erhvervsdrivende er for snæverAdgang til genoptagelse skal ændres, så den bliver i overensstemmelse med retsplejelovens reglerpå området. En erhvervsdrivende, der først mere end 30 dage efter forkyndelsen af nævnets afgø-relse bliver bekendt med forhold, der viser at afgørelsen er forkert, kan ikke kan få sagen genop-taget, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager § 15, stk. 2. Dette virker stødende på retsbevidsthe-den, f.eks. hvis oplysningen er, at den sagkyndige er klart inhabil.

Afsluttende overvejelserEr klagenævn overhovedet den rigtige løsning i forhold til økonomi og retssikkerhed?De høje omkostninger ved klagenævnsbehandling gør det nødvendigt at se på, om andre formerfor tvistløsning kan være mere egnede både omkostningsmæssigt og i relation til parternes rets-sikkerhed. Her kan et udvalg navnlig se på småsagsprocessen og reglerne om gruppesøgsmål medretsplejelovens regler for den civile retspleje som reference for omkostninger og retssikkerhed, jf.også kommissoriet for 360-graderseftersynet af Forbrugerklagenævnet.Erfaringer fra andre lande kan inddrages.Behov for et forum til afgørelse af principielle sagerHvis en af parterne i dag ønsker en principiel afgørelse, er den eneste mulighed domstolene. Mendomstolene er modvillige overfor dette, da de som udgangspunkt kun kan tage stilling til denkonkrete sag. Der mangler derfor et forum, der kan afgøre principielle sager.Et sådant forum, hvor der er mulighed for at afgøre parterne, kunne være med til at mindske ud-gifterne til både Forbrugerklagenævnet og til domstolene.Det er vigtigt, at et sådant forum lever op til de retssikkerhedsmæssige principper og sikrer, atbegge parter kommer til orde og får mulighed for at fremføre deres synspunkter.I vores dage kan man teknisk gennemføre videokonferencer og flere byretter skulle have sådannefaciliteter.Nedsættelse af undergrænser vil fordyre systemetI dag skal en vare have kostet mindst 500 kr. (tøj og sko)eller 800 kr. (andre varer), før forbruge-ren kan klage over den. En nedsættelse af disse undergrænser kan ikke undgå andet end at gøresystemet meget dyrere. Eksempelvis vil det blive dyrt i sagkyndig udgifter at vurdere, om en 22måneder gammel skjorte til 300 kr. er gået i stykker pga. slid eller pga. en fejl, der var til stede påkøbstidspunktet.Betaling for brug af sagkyndigI Danmark er det gratis for forbrugerne at få en teknisk sagkyndig vurdering af det produkt, derklages over. Vi har ikke fundet eksempler på nogen andre lande, der giver samme ydelse gratis, ejheller Sverige. Her skal forbrugeren selv betale for dokumentationen.