ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 158: Materiale til brug for møde med Dansk Erhverv d. 26/2-13 om kundeklager over forbrugerelektronik

2. Privat finansiering af Forbrugerklagenævnet (FKN) vil betyde, at gebyret for ikke at fåmedhold vil stige til 60.000 kr. og 100.000 kr. når ADR-forslaget er indfaset. Det er forklager over trøjer til 500 kr. og printere til 900 kr. Allerede i dag er gebyrerne i FKN såhøje, at mange virksomheder opgiver at få deres ret. Hvor højt kan et gebyrblive i forholdtil værdien af den genstand, der klages over, før virksomheden vælger bare at give forbru-gerne ret? Hvad vil det betyde for priserne?3. Forbrugerklagenævnet blev i sin tid lavet for at sikre både forbrugere og virksomheder enbillig klagemulighed over varer af så lille økonomisk værdi, at det ikke kunne betale sig fornogen af parterne at gå til domstolene. I dag er FKN langt dyrere end domstolene, og detafspejler sig i de høje gebyrer for virksomhederne (det koster hhv. 4.400kr., 8300kr. og13.600kr. for en virksomhed at få prøvet en klage og ikke få medhold). En privatisering vilgøre det endnu dyrere for virksomheder at få prøvet en klage. Hvorfor skal udgangspunk-tet med lighed for loven og lige behandling af begge parter fraviges?4. Hvorfor synes så mange beslutningstagere, at det er i orden, at det er blevet så dyrt forvirksomhederne at få prøvet deres ret, at de tvinges til at efterkomme forbrugernes krav iselv urimelige klager? Den holdning har man jo ikke på andre områder, f.eks. forsikrings-området.5. Hvorfor vil man haste en så vidtrækkende reform igennem i lukkethed uden at have belystkonsekvenserne først? Og uden at have drøftet disse?

6. Hvorfor vil man haste en reform igennem inden man har belyst konsekvenserne af de nyeEU-regler om klagenævn (det såkaldte ADR/ODR-forslag)? ADR/ODR-forslaget vurderesat gøre FKN dobbelt så dyrt og habilitetskravene kan begrænse brancheorganisationer ogvirksomhedernes mulighed for at deltage i nævnene. Det kan blive problematisk for bådeFKN og de private ankenævn.7. Hvis virksomhederne skal finansiere hele forbrugerklagesystemet, skal staten og lovgiver-ne fortsat have indflydelse på indretningen af klagesystemet?8. Hvis der ikke er noget offentligt Forbrugerklagenævn, er der heller ikke basis for den of-fentlige forbrugerrådgivning, Hotline. Hvad er der så tilbage af den offentlige forbruger-politik?9. Hvorfor skal virksomhederne betale for Forbrugerrådets repræsentation i ankenævnene?Og for dommernes?10. Hvis FKN skal finansieres af lovpligtige forsikringer, vil de virksomheder, der brugermange ressourcer på klagebehandling og gør det godt, komme til at betale for dem, medmange klager. Er det rimeligt? Og hvad bliver konsekvensen? Flere store virksomhederbruger mange ressourcer på intern klagebehandling og har næsten aldrig klager i FKN ogandre kun ganske få. Vil de ændre adfærd, hvis de alligevel skal betale en forsikring?11. Hvis der skal laves lovpligtige forsikringer, skal det så kun dække FKN? Hvad med de ek-sisterende private ankenævn?12. Hvis FKN skal finansieres af en forsikringsordning, vil forsikringsselskabet skulle tjenepenge på det. Hvor meget dyrere ville det så blive? Hvem skulle tage stilling til gebyrer ogrisikogrupper i et forsikringssystem? Hvordan vil man kunne påvirke det? Vi tror, det vilvære forsikringsselskaberne – er det ønskværdigt?

2. Hvad vil virksomhedernes gebyrer stige til, hvis FKN skal finansieres alene af gebyrer frade virksomheder, der ikke får medhold i deres klagesager? KFST har tidligere anslået dettil 60.000 kr.3. Man kan klage over varer ned til 500 kr. i FKN. Hvad er værdien af de sagsgenstande, derklages over i FKN i dag, fordelt på priskategorier? I hvor mange procent af sagerne over-stiger gebyret til virksomheden værdien af sagsgenstanden?4. ADR/ODR reglerne har som mål at gøre det lettere at få behandlet grænseoverskridendeklager. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke får medhold i en klage, er den så forpligtet tilat rette sig efter afgørelsen og betale gebyret? Hvad vil man gøre, hvis en udenlandsk virk-somhed ikke vil betale de høje danske gebyrer?

5. Hvor mange klager behandler FKN, hvor den indklagede ikke kan eller vil betale omkost-ningerne? Hvor store er de økonomiske tab på dette?6. Hvor mange penge får SKAT hjem? Hvor lang tid tager det? Hvadsker der, når virksom-hederne ikke kan betale?7. Det er i dag et krav, at der skal sidde en dommer for bordenden i FKN. Hvor meget kosterdet? Og hvorfor er det nødvendigt?8. Hvor meget betales der til Forbrugerrådets repræsentation i FKN?9. FKN modtog sidste år godt 3.000 klager. 41 pct. af disse blev afvist. Hvor mange klagerblev afvist, fordi det var åbenbart, at virksomheden ville få medhold? Hvor mange blev af-vist, fordi forbrugeren trak klagen tilbage eller undlod at svare?

2. Hvad er værdien af de genstande, der klages over i de private ankenævn opdelt på pris-grupper? Værdien af sagsgenstandene typisk meget højere end i FKN. I Byggeriets Anke-nævn er den gennemsnitlige værdi f.eks. 210.000 kr.3. Hvad er omkostningerne per sag i de private ankenævn? Vi vurderer, at den er nogenlun-de den samme, uanset om værdien af sagsgenstanden er 500.000 kr. eller 500 kr., da derer en række bundne udgifter.4. Hvor høj er virksomhedens betaling for at få behandlet en klage i de private ankenævnsammenholdt med værdien af de genstande, der klages over?5. Godkendte private ankenævn skal behandle klager over alle virksomheder – også ikkemedlemmer. Hvad er erfaringerne her? Betaler disse omkostningerne?6. Hvad er erfaringerne med efterlevelsen af afgørelserne fra ikke-medlemmer?7. Hvor mange klager behandler de private ankenævn, hvor den indklagede ikke kan eller vilbetale omkostningerne? Hvor store er de private ankenævns økonomiske tab på dette?8. Hvilke bånd lægger Finansministeriets omkostningsbekendtgørelse på muligheden for atopkræve gebyrer? Vi har forstået, at man kun må opkræve gebyr for præcis det beløb, dethar kostet at behandle den konkrete klage. Ikke-medlemmer kan således ikke blive op-krævet at betale til driften af ankenævnet.9. Hvor meget lykkes det SKAT at inddrive for de private ankenævn? Et folketingssvar fra2012 antyder, at det ikke er højt.

10. Hvor lang tid tager det SKAT at inddrive pengene fra de virksomheder, der ikke vil betale?Vi har hørt, at det kan tage flere år.11. Hvad er det rimelige i, at de organiserede og seriøse virksomheder skal betale for klagebe-handlingen af ikke medlemmer?12. Hvilket honorar får Forbrugerrådet for at repræsentere forbrugerne i de private anke-nævn?13. Hvilket honorar får dommerne i de private ankenævn?

2. Hvad betyder habilitetsreglerne i artikel 6? Hvis ordlyden skal tages for pålydende (hvadden som regel skal, når det er EU), ser det ud til at det bliver sværere for både virksom-hedsrepræsentanters og medarbejdere i erhvervs- og brancheorganisationer at deltage-nævnsbehandlingen. Kan det true det danske system, hvor netop branche- og erhvervsor-ganisationer deltager på erhvervssiden?3. ADR/ODR-forslaget er ikke bindende i alle lande og giver virksomhederne mulighed forat sige, at de ikke ønsker at medvirketil en klagebehandling i et ADR. Kan udenlandskevirksomheder der handler med danske forbrugere, f.eks. via e-handel, nægte at indgå iklagebehandlingen? Vil danske virksomheder også kunne melde sig ud af klagenævnene(FKN såvel som private)?

Uddybende spørgsmål til Forbrugerklagenævnet

Uddybende spørgsmål til de private ankenævn

Uddybende spørgsmål til konsekvenserne af de nye EU-regler