Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 150
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
14. februar 2013
Rådets Forordning Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse afregler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (procedureforord-ningen) KOM(2012) 730 endelig af 5. december 2012 og Rådets for-ordning Nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 itraktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse formerfor horisontal statsstøtte (bemyndigelsesforordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 23. oktober 2007 om offentligpersonbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådetsforordning nr. 1191/69 og nr. 1107/70 KOM(2012) 725 endelig af 5. de-cember 20121.1.Resumé
Kommissionenhar fremsat en meddelelse om en reform, der skal modernisere
statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken.Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne,så der sættes effektivt ind overfor konkurrenceforvridende statsstøtte, derpåvirker samhandlen på det indre marked. Målet er, at fokus flyttes mod atfremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et ef-fektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at stats-støttepolitikken fremover i højere grad skal understøtte budgetdisciplin ogeffektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstater-nes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde medKommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-misk og social samhørighed i EU.Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksiste-rende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-
1
Den danske sprogversion er pr. 4. februar 2013 endnu ikke offentliggjort.
2/11
procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-lemsstaternes myndigheder.Rådet (ECOFIN) modtog 13. november 2012 efter en kort redegørelse fraKommissionen om hovedelementerne i reformen formandskabskonklusionertil støtte for reformen.Kommissionen fremlagde 5. december 2012 forslag til to retsakter. Disse erforslag om ændring af Rådets Forordning Nr. 659/1999 af 22. marts 1999om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (pro-cedureforordningen) og forslag om ændring af Rådets forordning Nr.994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om op-rettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal stats-støtte (bemyndigelsesforordningen).Kommissionens forslag til ændring af procedureforordningen indebærer, atder indføres nye procedurer for håndtering af klager. Formål hermed erdels at effektivisere behandlingen af klager, og dels at sikre en transparentog hurtigere behandling af klager. Derudover har forslaget til formål atformalisere samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole,på samme måde som det gælder indenfor konkurrenceområdet2. Dette sam-arbejde har på statsstøtteområdet indtil nu alene været beskrevet i medde-lelse fra Kommissionen om de nationale domstoles håndhævelse af statsstøt-tereglerne (2009/C 85/01). Kommissionen ønsker derudover med ændrings-forslaget at give Kommissionen mulighed for at indhente relevant informa-tion direkte fra virksomheder til brug for behandling af konkrete sager.Kommissionen vil i forbindelse hermed gives beføjelser til at pålægge virk-somhederne bøder, hvis informationen ikke udleveres.Kommissionens forslag til ændring af bemyndigelsesforordningen indebæ-rer en udvidelse af de kategorier af støtteforanstaltninger, der kan omfattesaf Kommissionens Forordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse for-mer for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens ar-tikel 87 og88 (gruppefritagelsesforordningen). Statsstøtte omfattet af grup-pefritagelsesforordningen skal ikke forudgående notificeres til Kommissio-nen, og Kommissionen skal således ikke godkende statsstøtte ydet undergruppefritagelsesforordningen, hvorimod medlemsstaten senest 20 dage ef-ter en foranstaltning efter gruppefritagelsesforordningen er sat i kraft skalinformere Kommissionen om dette. Kommissionen foreslår, at den får ad-gang til at udvide gruppefritagelsesforordningen med ti nye kategorier afstøtte. Dette vil medføre, at antallet af støtteforanstaltninger, som skal noti-ficeres til Kommissionen begrænses.Reformen var på baggrund af vicepræsident Almunias præsentation af re-formens væsentligste elementer genstand for en politisk drøftelse på råds-møde (konkurrenceevne) den 10. december 2012. Der var generel opbak-Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurren-cereglerne i traktatens artikel 81 og 82.2
3/11
ning til at udvide gruppefritagelsesforordningen, og samtidig en fælles for-ståelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne af, at kontrollen medstatsstøtte ikke skal svækkes og at reformen kræver en mere konsekvent im-plementering og håndhævelse fra de enkelte medlemsstaters side.2.Baggrund
Kommissionen har 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan formodernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-formen).De øvrige 35 retsakter, der skal revideres, er Kommissionsretsakter, der vedta-ges af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne med hjemmel iTEUF art. 108.Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner om statsstøt-tereformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012, og reformen vargenstand for en politisk drøftelse på Rådsmødet (COMPET) den 10. decem-ber 2012.3.Formål og indhold
Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, såfokus flyttes mod at fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og kon-kurrenceevne på et effektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet erendvidere, at statsstøttepolitikken fremover i højere grad understøtter bud-getdisciplin og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstaternesmyndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde medKommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-terne målrettes mod investeringer i forskning, udvikling og innovation,fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-misk og social samhørighed i EU.Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisteren-de sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-lemsstaternes myndigheder. Der vil været tale om 2 rådsforordningsforslag,der vil skulle vedtages med hjemmel i TEUF art. 109 (høringsproceduren),samt en række forslag til Kommissions forordninger og meddelelser omgodkendelsespraksis for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked.Disse vil blive vedtaget af Kommissionen efter konsultation af medlemssta-terne, herunder ved multilaterale møder, og med hjemmel i TEUF art. 108.Kommissionens forslag til ændring af procedureforordningen indebærer, atder indføres nye procedurer for håndtering af klager. Formålet hermed er
4/11
dels ateffektivisere behandlingenaf klager, og dels at sikre en transparentog hurtigere behandling af klager. Forslaget indebærer, at klager kun kanfremsendes til Kommissionen på et dertil indrettet klageskema, hvoraf enrække obligatoriske oplysninger skal fremgå, ligesom Kommissionen frem-adrettet skal have en mulighed for at afslutte klager uden at træffe en egent-lig afgørelse i sagen, i sager som Kommissionen efter dialog med klager ik-ke finder er velbegrundede.Derudover har forslaget til formål at formalisere samarbejdet mellem Kom-missionen og de nationale domstole. Dette samarbejde har på statsstøtteom-rådet indtil nu alene været beskrevet i en meddelelse fra Kommissionen.Forslaget indebærer, at de nationale domstole kan anmode Kommissionenom en udtalelse i sager vedrørende statsstøtte, ligesom Kommissionen sompå konkurrenceretsområdet af egen drift kan afgive skriftlige og, hvis dom-stolen tillader det, mundtlige udtalelser i sager vedrørende statsstøtte.Kommissionen kan til brug herfor anmode de nationale domstole om at ud-levere eller sikre overbringelsen af alle relevante dokumenter til Kommissi-onen.Kommissionen har herudover foreslået, at Kommissionen, hvis den finderdet relevant i forbindelse med den såkaldte ”formelle undersøgelsesprocedu-re”, kan kræve enhver relevant informationtil brug for behandling af kon-krete sagerudleveret fra en virksomhed, en gruppe af virksomheder eller enmedlemsstat, under hensyntagen til princippet om proportionalitet og om atoplysningerne kan være tavshedsbelagt. Som en konsekvens af manglendeefterkommelse ønsker Kommissionen beføjelse til at pålægge virksomhedeneller en gruppe af virksomheder bøder.Endelig indebærer forslaget, at Kommissionen kan igangsætte sektorunder-søgelser eller undersøgelse af et specifikt støtteinstrument og til brug herforkræve enhver relevant information fra en virksomhed, en gruppe af virk-somheder eller en medlemsstat.Kommissionens forslag til ændring af bemyndigelsesforordningen indebæ-rer en udvidelse af de kategorier af støtteforanstaltninger, der kan omfattesaf gruppefritagelsesforordningen med følgende 10 kategorier:innovationkultur og bevarelse af kulturarvenkompensation for skader forårsaget af naturkatastroferkompensation for skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituationerinden for fiskerisektorenskovbrug og fremme af de produkter i fødevaresektoren, der ikke eranført i traktatens bilag Ibevarelse af havets biologiske ressourceramatørsportbeboere i afsidesliggende områder til transportformål, når støtten eraf social karakter og ydes uden forskelsbehandling med hensyn tiltransportselskab
5/11
samordning af transportvæsenet eller godtgørelse for visse forplig-telser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse,jf. traktatens artikel 93basal bredbåndsinfrastruktur eller små individuelle infrastrukturfor-anstaltninger vedrørende næstegenerationsnet (NGA-net) i områder,hvor der enten ikke findes en sådan infrastruktur, eller hvor det ikkeer sandsynligt, at der udvikles en sådan infrastruktur i nær fremtid,samt bredbåndsrelateret bygge og anlægsarbejde og passiv bred-båndsinfrastruktur.
Derudover indeholder forslaget en ændring af måden til at beregne og angi-ve støtteloftet på, således at det for fremtiden kan angives som støtteintensi-tet, maksimalt støttebeløb og som noget nyt maksimalt offentligt støtteni-veau, ligesom forslaget indeholder bestemmelser om, at de oplysninger somtilgår Kommissionen i forbindelse med igangsættelse af initiativer undergruppefritagelsesforordningen fremadrettet skal offentliggøres på Kommis-sionens hjemmeside frem for i Den Europæiske Unions Tidende.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet får i henhold til Høringsproceduren jf. TEUF art. 109 mu-lighed for at fremsætte udtalelse om Kommissionens fremsatte forslag indenRådet træffer afgørelse.Der endnu ikke afgivet udtalelse fra Europa-Parlamentet om reformen af stats-støttereglerne.
5.
Nærhedsprincippet
Forslagene til ændring af procedureforordningen og bemyndigelsesforordnin-gen berører ikke nærhedsprincippet. Statsstøttereglerne er i henhold til Trakta-ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissi-onens enekompetence under kontrol af EU-domstolen.6.Gældende dansk ret
Forslaget til moderniseringen af statsstøttereglerne vil ikke direkte berøredansk lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser ogderfor ikke implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følgeretspraksis på statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-Domstolen.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
6/11
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. De danske myndigheder er forpligtet til at overholde statsstøttereg-lerne i Den Europæiske Union.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser iDanmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes atkunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence,vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færreadministrative byrder, ligesom den konkurrenceforvridende statsstøtte vil kun-ne begrænses.Herudover forventes det, at Kommissionen gennem effektiviseringen af klage-systemet får frigjort ressourcer, som kan anvendes til behandlingen af merekomplekse sager med større betydning for det indre marked.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Reformen forventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative kon-sekvenser for erhvervslivet. Der kan dog forudses, at virksomheder som nogetnyt i mindre omfang vil kunne forpligtes til at afgive visse oplysninger omvirksomheden og det marked virksomheden opererer på til Kommissionen iforbindelse med kontrolforanstaltninger. Kommissionen har på baggrund af enanalyse af hidtidige statsstøttesager angivet, at den alene forventer at anvendeadgangen til at indhente information om forskellige markeder og brancher i 12til 15 tilfælde om året.
10.
Høring
Forslagene har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 21. december 2012.Der er modtaget høringssvar fraPatent- og VaremærkestyrelsenDanmarks RederiforeningFSR – Danske RevisorerSøfartsstyrelsenDansk AktionærforeningTrafikstyrelsenKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenErhvervsstyrelsenKulturministerietTrafikstyrelsenStyrelsen for Forskning og Innovation
7/11
Danske HavneDansk IndustriDanske Maritime
Patent- og Varemærkestyrelsen, Danmarks Rederiforening, FSR – Dan-ske Revisorer, Søfartsstyrelsen, Dansk Aktionærforening, Trafikstyrel-sen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Kulturmi-nisteriet og Trafikstyrelsen har ingen bemærkninger til høringen.Danske Havne anfører, at udvikling af havnes infrastruktur og faciliteter of-te kræver betydelige og langsigtede investeringer, som gør statsstøtte til enuundgåelig faktor i denne sammenhæng. Der er derfor behov for klare reglerfor, hvornår offentlig finansiering til havne er at betragte som statsstøtte, oghvordan statsstøtte til havne kan ydes i overensstemmelse med EU-traktatens regler om statsstøtte.Danske Havne ønsker, at der i forbindelse med moderniseringen af statsstøt-tereglerne indføres retningslinier for statsstøtte til alle typer af havne uansetstørrelse og juridisk struktur, som følger den tilgang, at finansiering af gene-rel infrastruktur til rådighed for alle brugere ikke skal betragtes som stats-støtte. Det skal samtidig sikres, at der ikke hermed indføres et unødigt bu-reaukratisk system.Danske Havne støtter muligheden for at yde statsstøtte i forbindelse med na-turkatastrofer, ligesom Danske Havne støtter muligheden for at statsstøtte iforbindelse med bevaring af maritime biologiske ressourcer.Dansk Industri støtter overordnet principperne om mindre og mere effektivstøtte og fremhæver, at det er centralt at moderniseringen af statsstøttereg-lerne ikke skader gennemsigtigheden og effektiviteten af kontrollen medstatsstøtte i det indre marked.Dansk Industri er som udgangspunkt forbeholden overfor en større udvidel-se af bemyndigelsesforordningen, da Dansk Industri finder at dette kan ledetil en stigning i omfanget af den støtte, som Kommissionen ikke på forhåndskal kontrollere.Dansk Industri finder det derfor vigtigt, at de nødvendige instrumenter er tilstede for at sikre, at støtte, der er fritaget for anmeldelse til Kommissionen,bliver mere gennemsigtigt, ligesom Danske Industri mener, at de eksisteren-de kontrolmekanismer nøje bør revurderes.Dansk Industri støtter muligheden for at yde statsstøtte i forbindelse med na-turkatastrofer og social støtte til beboere i afsidesliggende områder til trans-portformål under forudsætning af, at støtten er veldefineret og ikke oversti-ger det nødvendige.
8/11
Dansk Industri støtter, at der kan indhentes markedsinformation fra virk-somheder, da dette kan medvirke til at gøre Kommissionens beslutnings-grundlag mere nuanceret. Dansk Industri kan derimodikke støtteforslagetom, at Kommissionen kan udstede bøder til de virksomheder, som ikke bi-drager med de efterspurgte informationer, og Dansk Industri mener, at dettebør udgå af forlaget.Dansk Industri finder det vigtigt, at der er en fri og nem adgang til at klageog støtter indførelsen af en obligatorisk klageformular. Dansk Industri gørsamtidig opmærksom på, at det i praksis som klager kan være svært at frem-lægge den nødvendige dokumentation.Dansk Industri finder det positivt, at Kommissionen fremadrettet agter atvære mere proaktiv i forbindelse med behandlingen af sager vedrørendestatsstøtte ved de nationale domstole, da Dansk Industri ser en række udfor-dringer i forhold til særligt erstatningssager, som medvirker til, at de natio-nale domstole ikke altid sikrer en effektiv håndhævelse af statsstøtteregler-ne.Dansk Industri foreslår at der for at styrke virksomhedernes retssikkerhedindføres en form for ”høringsofficer” på linie med fusions- og konkurrence-området. Danske Industri foreslår endvidere, at der for at skabe mere disci-plin i forhold til overholdelse af statsstøttereglerne, indføres sanktioneroverfor medlemsstaterne for overtrædelse af statsstøttereglerne.Danske Maritime finder det afgørende, at kontrollen med statsstøtte ikkesvækkes, og at Kommissionen fortsat kan reagere på enhver henvendelseden måtte modtage.Danske Maritime anfører, at for at beskytte virksomheder og organisationer,så bør klager i statsstøttesager gives en partslignende status i sagen.Danske Maritime anfører, at adgangen til at kræve oplysninger fra virksom-heder ikke bør gælde i de situationer, hvor virksomheden ikke er i besiddel-se af den ønskede oplysning eller er underlagt tavshedsforpligtelser.Teknisk præhøringKommissionen har i løbet af efteråret 2012 sendt spørgeskemaer i teknisk hø-ring blandt medlemsstaterne og interessenterne på grundlag af de eksisterende37 retsakter i præhøring, med det formål at indsamle oplysninger om brugenog erfaringen ved den konkrete anvendelse af disse retsakter. Præhøringenskal danne grundlaget for den kommende samlede modernisering af statsstøt-tereglerne. Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgs-mål har i den forbindelse været hørt om spørgeskemaer knyttet til følgendestatsstøtteretsakter:-Forordningen om den generelle gruppefritagelse,
9/11
--
--
Forordningen om de minimis støtte,Rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og miljø-mæssige støtteforanstaltninger i den generelle gruppefritagelsesforord-ning,Forordningen for proceduren til at behandle statsstøttesager (”procedu-reforordningen) ogRetningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer ismå og mellemstore virksomheder
Høringerne har vist, at der generelt er støtte til Kommissionen reform blandtde adspurgte interessenter.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. maj 2012, blev Kommissionens for-slag til en statsstøttereform præsenteret og var genstand for en generel drøftel-se i Rådet. Der var på mødet opbakning til Kommissionens forslag, hvilket og-så var den generelle holdning i forbindelse med den politiske drøftelse pårådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december 2012.Arbejdet med reformen forventes intensiveret i 2013, og det irske formand-skab i har oplyst, at man forventer at forhandle de 2 forslag til rådsforordnin-ger.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens til-gang til statsstøtte. Regeringen støtter en markedsbaseret tilgang med måletat fremme velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduce-res og fokuseres mod horisontale formål i EU’s fælles interesse, f.eks.fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning, udviklingog innovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til ri-sikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder og alene anvendessom instrument for identificerede markedsfejl. Regeringen støtter ligeledesde eksisterende restriktive regler for statsstøtte til stabilisering af de finan-sielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.Fra regeringens side bakkes op om Kommissionens forslag til statsstøttere-form. Fra regeringens side er det målet, at statsstøttereformen skal styrke etvelfungerende indre marked med mindre omfang af konkurrenceforvridendestatsstøtte og bidrage til, at den offentlige støtte i EU og Danmark målrettesmod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra regeringens side støttes lige-ledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øget budget-disciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurer for-enkles og gøres mere brugervenlige.
10/11
Fra regeringens side ønsker man at fastholde en stram og effektiv kontrolmed statsstøtten i EU. Der tages forbehold overfor, at øget delegation ogselvkontrol med overholdelse af statsstøttereglerne overlades til medlems-staternes myndigheder, idet regeringen finder, at en sådan omlægning børske ud fra klare retningslinjer, således der sikres en ensartet håndtering oghåndhævelse af ensartede regler i medlemsstaterne.Fra regeringens side bakkes der op om Kommissionens overvejelser omøget anvendelse af den generelle gruppefritagelsesforordning til retsligt atfastlægge fælles regler målrettet statsstøtte i EU’s fællesinteresse, der kanstyrke vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning, udvikling oginnovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til risi-kovillig kapital for småt og mellemstore virksomheder.Regeringen bakker overordnet op om forslaget til at ændre procedureforord-ningen, da regeringen støtter Kommissionen i bestræbelserne på at effektivise-re klagebehandlingen og fokusere ressourcerne på de sager, som har størst be-tydning for det indre marked.Kommissionen får ved forslaget et mere effektivt redskab til at indhente in-formation fra medlemsstaterne og har foreslået incitamenter til overholdelseheraf i form af bøder til virksomheder. Det er regeringens vurdering, at for-slaget kan skabe øgede administrative byrder for erhvervslivet, hvorfor re-geringen vil arbejde for, at redskabet alene anvendes i de tilfælde, hvor detteer proportionalt og et egnet instrument til at opnå det ønskede formål.Regeringen er i udgangspunktet forbeholden overfor Kommissionens for-slag til at få beføjelser til at sanktionere virksomheder med bøder, hvis deikke bidrager med de efterspurgte informationer, og regeringen vil arbejdefor, at denne mulighed begrænses i videst muligt omfang, og under alle om-stændigheder alene anvendes i de tilfælde, hvor dette er proportionalt og etegnet instrument til at opnå det ønskede formål.For så vidt angår forslaget om at give Kommissionen adgang til at afgiveindlæg under nationale domstoles retssager om statsstøtte og kræve materia-le udleveret til brug herfor (artikel 23 a) rejser dette bl.a. spørgsmål om for-holdet til rammerne for indtræden i retssager (hoved- og biintervention),fremlæggelse af processtof for retten og adgangen for udenforstående tilindsigt i sagens dokumenter. Statsstøtteområdet er dog – ligesom konkur-renceretsområdet – et kerneområde i EU-samarbejdet, og forslaget til artikel23 a svarer til Kommissionens adgang til at indtræde i nationale retssager påkonkurrenceretsområdet.Fra dansk side vil der i de videre forhandlinger blive lagt vægt på at sikre, atden foreslåede artikel 23 a fastholdes som en snæver undtagelse til de al-mindelige regler om indtræden i retssager. Der vil endvidere blive lagt vægtpå, at Kommissionens beføjelser til at afgive indlæg i retssager om statsstøt-te ikke må hindre den effektive håndtering og fremdrift af sådanne sager.
11/11
Regeringen bakker op om forslaget om at udvide bemyndigelsesforordningenmed 10 nye kategorier, da dette på sigt vil føre til at også den generelle grup-pefritagelsesforordning udvides med disse kategorier. Da støtte givet eftergruppefritagelsesforordningen sker på baggrund af et sæt klare, gennemsigtigeog horisontale principper med formål at støtte formål af fælleseuropæisk inte-resse er dette på linie med den generelle danske tilgang til statsstøtte. Derud-over er anvendelsen af gruppefritagelsesforordningen administrativt enkel oginvolverer ikke en tidskrævende proces med direkte inddragelse af Kommissi-onen. Det er vurderingen, at udvidelsen af muligheden for at gruppefritagestøtte til bestemte områder ikke vil medføre mere statsstøtte, men alene lettemulighed for at yde støtte til formål i fælles europæisk interesse.Fra dansk side støttede man op bag formandskabskonklusionerne, som forelagtpå ECOFIN den 13. november 2012, der er fuldt ud på linje med regeringensstatsstøttepolitik, ligesom der fra dansk side under den politiske drøftelse påCOMPET den 10. december 2012, blev givet udtryk for ovenstående gene-relle holdning.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
