Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 147
Offentligt
Danmarki arbejdeVækstplanfor kreativeerhverv¶design
Februar 2013
Danmarki arbejdeVækstplanfor kreativeerhverv¶design
SammenfatningDanmarks kreative erhverv står stærkt. Dansk design og arkitektur er kendt verden over,og den danske mode- og beklædningsbranche har de senere år øget omsætningen oginternationaliseringen markant. Desuden har dansk film og tv gennem en årrække vun-det flere priser ved store internationale prisuddelinger, hvilket er med til at trække turisterog talenter til landet samt styrke Danmarks internationale brand som kreativ nation.De kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk økonomi. I 2010 beskæftigede deca. 85.000 personer (årsværk) i såvel service som produktion og omsatte for ca. 200mia. kr. De kreative erhverv udgør derved 6-7 pct. af den samlede omsætning og be-skæftigelse i dansk erhvervsliv. Udviklingen har især været gunstig i dele af mode- ogbeklædningsbranchen, hvor også produktiviteten er højere, end den generelt er i danskevirksomheder.Herudover bidrager de kreative erhverv til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv. Ien stadig mere intens, international konkurrence bruger virksomhederne i øget omfangkreative kompetencer til at udvikle, designe og markedsføre deres produkter og services.Det gælder f.eks., når danske virksomheder bruger designere til at udvikle æstetiske ogbrugervenlige løsninger, som adskiller sig fra konkurrenternes, og som kunderne er vil-lige til at betale en højere pris for. Eller når reklamebureauer og udviklere af digitalt ind-hold leverer løsninger til virksomhedernes kommunikation og markedsføring.De kreative erhverv i Danmark udgør et bredt erhvervsområde og består af i alt 11 bran-cher:Arkitektur, bøger & presse, design, film & video, indholdsproduktion & computere,kunst & kunsthåndværk, musik, mode & beklædning, møbler & interiør, radio & tvsamtreklame.Brancherne er forskelligartede og indeholder både produktionsvirksomheder,videnservice-virksomheder og virksomheder, der fremstiller kunstnerisk indhold.De kreative erhverv har internationalt set været i betydelig vækst i det seneste årti, bl.a.som følge af øget global velstand og nye informations- og kommunikationsteknologier.Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år i takt med voksende middel-klasser i de nye vækstlande. Deri ligger et potentiale for øget omsætning i de kreativeerhverv, især som følge af øget efterspørgsel på livsstils- og designprodukter. Et eksem-pel er den voksende danske eksport af pelsskind til det asiatiske marked. Endvidereforventes udbredelsen af f.eks. smartphones, tablets og pc’er at forstærke efterspørgslenpå computerspil, læringsspil, applikationer og andet digitalt, kreativt indhold.Samtidig er der i Danmark og resten af verden et stigende fokus på, hvordan kreativebrancher, som f.eks. arkitektur og design, kan bidrage til den grønne omstilling. Det kanf.eks. være gennem udvikling af miljø- og klimavenlige bygninger og bymiljøer eller gen-nem design af produkter og emballage, der er fremstillet i biologisk nedbrydelige ellergenanvendelige materialer. Størstedelen af et produkts miljøbelastning fastlægges i dentidlige designfase, og mange miljøproblemer kan derfor løses, hvis der tidligt i produkt-udviklingsforløbet fokuseres på reduktion af miljøpåvirkningerne. Endelig får grøn omstil-ling og bæredygtig produktion også en stadig større opmærksomhed i mode- og beklæd-ningsbranchen, der i dag er blandt verdens mest forurenende industrier.Danmark har med sine stærke og internationalt anerkendte kompetencer inden for bl.a.design, arkitektur og mode et godt udgangspunkt for at få del i den stigende efterspørgselpå kreative produkter og løsninger. Disse brancher har da også i de senere år oplevetbetydelig fremgang, mens andre brancher, herunder bl.a. møbel- & interiørbranchen, harklaret sig mindre godt – her er der behov for omstilling og udvikling af nye forretnings-modeller.
5
Endelig er en række førende, danske industrivirksomheder langt fremme i anvendelsen afdesign- og brugerdreven innovation som led i udvikling og differentiering af deres produkter.Med vækstplanen vil regeringen i samarbejde med virksomheder og organisationer indenfor de kreative erhverv udbygge de danske styrkepositioner og særligt styrke vækst ogbeskæftigelse på de områder, hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder fordanske virksomheder.Regeringens vækstplan er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra vækstteametfor kreative erhverv ∙ design og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra detkreative erhvervsområde.
Visionen for vækstplanen og udvalgte indsatser:
World Design Capital2016/2018
Gode uddannelserog stærk forskning
Grøn omstilling og nyebæredygtige materialer
Bedre adgang tilfinansiering og fokus påforretningsudvikling
Danmark skal væreet kraftcenter for kreativeerhverv med fokus påbæredygtige løsningerog nye digitalemuligheder
Vision
Indsats for kreative,digitale virksomheder
Bryghusprojektet somfyrtårn for byudvikling,arkitektur og design
Nyedesignpartnerskaber
Hurtigeremarkedsmodning
Vækstplanens indsatsområder:• Forretningsmæssige kompetencer og adgang til finansiering skal styrkes• Der skal ske en hurtigere markedsmodning af nye kreative produkter ogdesignløsninger• Væksten i de kreative erhverv skal understøttes af gode uddannelser ogstærk forskning• Danmark skal være et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design
1. forretningSmæSSige kompetencer og adgang tilfinanSiering Skal StyrkeSDe kreative erhverv består af mange helt små virksomheder og få større virksomheder.Det er positivt med mange nystartede virksomheder og et dynamisk iværksættermiljø,men hvis væksten og beskæftigelsen skal styrkes yderligere i de kreative erhverv, er derbehov for, at flere virksomheder kommer ind i varige vækstforløb. Det kræver en mål-rettet indsats, der adresserer vækstbarrierne for de kreative virksomheder.
6
Undersøgelser viser, at kreative virksomheder i højere grad end andre virksomheder harsvært ved at skaffe finansiering, og at strategi- og forretningsudvikling er en blivende ud-fordring for de kreative virksomheder. Da mange kreative virksomheder er internationaltorienteret, har de desuden et særligt behov for rådgivning om eksport og internationali-sering.Endvidere har udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT)stor betydning for flere af de kreative brancher. Mens f.eks. producenter af computer-spil, læringsspil og andet indhold til pc’er, smartphones og tablets oplever store vækst-muligheder, er f.eks. filmbranchens traditionelle forretningsmodeller udfordret af digitali-seringen.Der igangsættes derfor en række initiativer, der styrker vækstvilkårene for virksom-hederne bredt i de kreative erhverv, og som er målrettet brancher med særlige udfordrin-ger og potentialer som følge af udviklingen inden for IKT.
Der sættes ind på følgende områder:1. Bedre adgang til finansiering for virksomheder i de kreative erhverv2. Proof-of-business- og acceleratorforløb skal gøre de kreative virksomhedermere investeringsmodne3. Viden om forretningsudvikling skal udbredes til de kreative iværksættere ivækstlaget4. Samarbejde med Væksthusene og de regionale vækstfora om gode rammerfor vækst i de kreative erhverv i hele landet5. Pilotprojekt om ny forretningsmodel, der skal frigøre ressourcer til vækst ikreative virksomheder6. Styrket vækst i de digitale, kreative erhverv7. Undersøgelse af den digitale udviklings konsekvenser for filmbranchensforretningsmodeller8. Indsats for EU-finansiering til de kreative erhverv9. Styrket rådgivning om eksport og internationalisering målrettet de kreativeerhverv
2. der Skal Ske en hurtigere markedSmodning afnye kreative produkter og deSignløSningerDen offentlige sektor i Danmark indkøber for godt 300 mia. kr. om året, heraf en mindredel hos virksomheder i de kreative erhverv. Kreative virksomheder kan bidrage med nyekompetencer til udviklingen af bedre løsninger til den offentlige sektor. Det kan f.eks.være inden for bæredygtigt og energieffektivt byggeri, udvikling af nye, digitale lærings-spil til folkeskolen og veldesignede opgaveløsninger på ældre- og plejeområdet. Når denoffentlige sektor efterspørger innovative løsninger, bidrager det både til at udvikle denoffentlige sektor og til at give virksomhederne en platform for at udvikle flere produkterog løsninger, der kan afsættes på internationale markeder.Derudover er kendskabet til ophavsret og IP-rettigheder af særlig betydning for de krea-tive virksomheder, da deres produkter og services ofte bygger på unikke designs ogløsninger. Det skal derfor sikres, at virksomhederne i de kreative erhverv har det bedstmulige kendskab til mulighederne for at beskytte deres produkter i Danmark og inter-nationalt, samt at udviklingen af kommercielt bæredygtige tjenester og forretningsmodel-ler for kreativt indhold på internettet styrkes.
7
Der sættes ind på følgende områder:10. Nye kreative produkter og løsninger skal hurtigere på markedet, bl.a. viaMarkedsmodningsfonden, og den offentlige sektor skal understøtte indkøb afinnovative løsninger11. Folkeskolen skal efterspørge digitale læringsprodukter, der kan udbredes ogeksporteres12. Bedre beskyttelse og kommerciel udnyttelse af IPR13. Initiativer til at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold på internettet
3. vækSten i de kreative erhverv Skal underStøtteSaf gode uddannelSer og Stærk forSkningDet er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og vækst, at de har adgangtil dygtige medarbejdere og ny viden, der kan omsættes til nye produkter og løsninger.Det gælder også for virksomhederne i kreative erhverv.De stærke, kreative traditioner i Danmark og potentialet for yderligere vækst i de krea-tive erhverv bygger på adgangen til dygtige og kompetente medarbejdere med bådekreative, merkantile og tekniske kompetencer. I regi af regeringens innovationsstrategier der iværksat en række initiativer for at styrke innovation som et grundelement i alleuddannelser fra folkeskolen til ph.d.-niveauet, herunder de kunstneriske og kreativeuddannelser. For at styrke de kreative erhverv skal den uddannelsesmæssige og forsk-ningsmæssige indsats udvikles og styrkes.
Der sættes ind på følgende områder:14. De kunstneriske videninstitutioners internationale positionering styrkes15. Netværk mellem internationale arkitektstuderende og danske virksomheder16. Styrke dimittendernes arbejdsmarkedsparathed og værdi for de kreative erhverv17. Initiativer, der styrker studerendes evne til tværfagligt samarbejde om innovation18. Øget dialog om fremtidens arbejdsmarked inden for design19. Forskning og innovation styrkes
4. danmark Skal være et internationalt vækSt·center for arkitektur, mode og deSignDanmark har internationalt anerkendte kompetencer inden for arkitektur, mode og design,og det skal bruges som afsæt for at skabe yderligere vækst og beskæftigelse. Konkur-rencen fra udlandet er dog hård, og der er derfor behov for, at Danmark skærper kompe-tencerne og sin internationale profil. Det skal bl.a. ske ved, at de danske virksomhederstyrker deres fokus på ressourceeffektivitet og grøn omstilling.Samtidig skal det internationale kendskab til Danmark styrkes ved etablering af et inter-nationalt fyrtårn for dansk byudvikling, arkitektur og design samt gennem afholdelse afstore, internationale begivenheder. Det skal ske i partnerskab med fonde, virksomhederog institutioner, der i forvejen gør en indsats for at udvikle og markedsføre dansk arkitek-tur og design.
8
Endvidere skal der gøres en indsats for at styrke danske virksomheders konkurrence-evne ved øget brug af design- og brugerdreven innovation. Det skal bl.a. ske i partner-skab med Danmarks førende virksomheder og de kreative designbureauer. Partner-skabet skal styrke virksomhedernes brug af design samt understøtte udviklingen af enstærk og internationalt konkurrencedygtig designbranche i Danmark. Det vil samtidigvære med til at tiltrække flere udenlandske virksomheder og talenter til Danmark.
Der sættes ind på følgende områder:20. Etablering af partnerskab mellem Danmarks førende virksomheder og dekreative designbureauer21. Bæredygtig arkitektur, mode og design styrkes, bl.a. gennem den ny grønneomstillingsfond22. Internationalt fyrtårn for dansk byudvikling, arkitektur og design på Bryghus-grunden i København23. Ny, national arkitekturpolitik med fokus på bæredygtighed, internationaliseringog vækst24. Design skal indgå i samfundspartnerskaber om innovation25. Markedsføring af Danmark som førende arkitektur-, mode- og designnation,herunder Danmark som mulig vært for World Design Capital26. Tiltrækning af flere udenlandske virksomheder og investeringer på design-området27. Ny tænketank skal styrke udvikling og innovation i den danske møbelbranche
9
potentialer ogudfordringer for vækSti de kreative erhverv
10
nalyser fra FN viser, at de kreative erhverv i det foregående årti oplevede en betydeliginternational vækst, og at væksten var større end i det øvrige erhvervsliv.1Den glo-bale økonomiske og samfundsmæssige udvikling peger på yderligere vækst på områdeti årene fremover i takt med en stadig stigende international efterspørgsel på produkterog ydelser fra de kreative erhverv.En af drivkræfterne bag væksten i de kreative erhverv er den globale velstandsstigning,hvilket indebærer, at flere og flere mennesker verden over efterspørger livsstils-, kvali-tets- og designprodukter. Særligt skaber den økonomiske udvikling i BRIK-landene ogpå andre vækstmarkeder større og mere købekraftige middelklasser, der får råd til atkøbe design- og kvalitetsprodukter. Samtidig betyder den udbredte grad af digitalisering,at både forbrugere og virksomheder i stadig stigende grad efterspørger digitalt, kreativtindhold, der kan anvendes på f.eks. smartphones og tablets samt indgå i computerspil,læringsspil mv.Den globale velstandsstigning medfører samtidig et stigende pres på naturens ressour-cer og presser råvarepriserne i vejret. Det skaber behov for en grøn omstilling, hvilketde kreative erhverv kan medvirke til. Med udviklingen af stadig større byer med mangemillioner indbyggere opstår f.eks. et behov for bæredygtige bymiljøer og energieffektivtbyggeri. Det udgør et stort potentiale for bl.a. arkitektbranchen. Herudover kan design-virksomheder bidrage til bedre anvendelse af bæredygtige materialer i industrielt designsamt en mere ressourceeffektiv produktion, hvor der med en cradle-to-cradle tilgangallerede i designfasen fokuseres på, hvordan produktets samlede miljøpåvirkningerkan minimeres. Desuden er der et stort potentiale for mode- og beklædningsbranchen iudviklingen af mere bæredygtige og socialt ansvarlige produktionsmetoder i tekstilindu-strien, der er blandt verdens mest forurenende industrier.Langt størstedelen af danske virksomheders eksport går i dag til nærmarkederne iNorden og markeder i resten af Europa samt Nordamerika. De traditionelle markeder ogsamarbejdspartnere i Europa og USA vil fortsat spille en dominerende rolle for danskevirksomheder, men de hastigt voksende økonomier i f.eks. Asien og Sydamerika vil få enstadig større betydning for danske virksomheders vækstmuligheder. Det gælder også forde kreative erhverv.De kreative erhverv består af en række forskellige brancherDe kreative erhverv består af i alt 11 brancher:Arkitektur, bøger & presse, design, film& video, indholdsproduktion & computere, kunst & kunsthåndværk, musik, mode &beklædning, møbler & interiør, radio & tvsamtreklame.Brancherne, der er meget forskelligartede i forhold til omsætning, beskæftigelse, eksportmv., kan inddeles i tre kategorier, hhv.Produktion & engroshandel, VidenserviceogInd-hold,jf. boks 1.
a
1Creative Economy Report,2010, UNCTAD. Ifølge FN’s seneste tal blev den globale eksport af kreative varer og services såledesmere end fordoblet i perioden 2002-2008 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 14,2 pct. Det skal dog bemærkes, at rap-porten er baseret på data fra før den internationale finansielle krise. Nyere tal er ikke umiddelbart tilgængelige.
11
Boks 1. Overblik over de kreative erhvervProduktion & engroshandelMode & beklædning:Virksomheder, der fremstiller tøj, beklædning og andre relaterede produkter,f.eks. fodtøj, tasker, ure og smykker.Størstedelen af kategorien dækker virksomheder, der fremstiller compu-tere, og virksomheder, der har engroshandel med computere og software.Virksomheder, der udvikler og producerer computerspil samt anden digitalindholdsproduktion, udgør en mindre del af kategorien.Møbelproducenter samt producenter af f.eks. tekstiler, tæpper, lamper, glas,vaser og anden keramik. Møbelbranchen består af virksomheder, der produ-cerer møbler til såvel private forbrugere som til virksomheder.Bl.a. producenter og engroshandlere af fjernsynsapparater, musikanlæg,højttalere og andet hi-fi udstyr. Herudover dækker kategorien over producen-ter af tv-programmer til fjernsyn og andre medieplatforme samt radio-og tv-stationer.
Digital indholdsproduktion & computere:
Møbler & interiør:
Radio & tv:
VidenserviceArkitektur:Branchen består både af selvstændige arkitekter, der f.eks. tegner parcelhuseog lignende opgaver, samt arkitektvirksomheder og tegnestuer, der tegner ogprojekterer større private og offentlige byggerier i Danmark og udlandet.Virksomheder, der sælger ydelser til andre virksomheder og organisationer,f.eks. vedrørende produktdesign, industrielt design, grafisk design og indret-ningsdesign.Reklamebureauer og lignende typer af virksomheder inden for f.eks. kommu-nikation og branding. Virksomhederne sælger ydelser til andre virksomhederog organisationer.
Design:
Reklame:
IndholdBøger & presse:Udgivere af bøger, aviser, ugeblade og magasiner og virksomheder, der harengroshandel med bøger mv. Herudover virksomheder, der arbejder med op-sætning af publikationer og tryksager, samt egentlige trykkerier. I kategorienindgår desuden pressebureauer samt fotografer.Filmproducenter og andre virksomheder med filmproduktion og distribution,både til biografer og videomarkedet.Indspilning og udgivelse af musik, f.eks. pladeselskaber. Herudover engros-handel med musik og dvd’er samt fremstilling af musikinstrumenter.F.eks. teater- og koncertvirksomhed samt drift af teater- og koncertsale,kulturhuse mv. Herudover andre selvstændigt udøvende kunstnere.
Film & video:
Musik:
Kunst & kunsthåndværk:
De kreative erhverv i Danmark beskæftigede i 2010 ca. 85.000 personer (årsværk) ogomsatte for i alt ca. 200 mia. kr. De kreative erhverv udgør derved 6-7 pct. af den sam-lede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv.Langt den største del af omsætningen i de kreative erhverv findes i brancherne inden forproduktion & engroshandel,herunder i mode & beklædning, der er den markant størstebranche i de kreative erhverv med en omsætning på ca. 56 mia. kr. i 2010, jf. figur 1.
12
Figur 1. Omsætning i de kreative brancher i Danmark i 2010Mode & beklædningProduktion &engroshandelDigital indholdsproduktion & computereMøbler & interiørRadio & tvVidenserviceReklameArkitekturDesignBøger & presseIndholdFilm & videoMusikKunst & kunsthåndværk0510152025303540455055606570
Mia. kr.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Arkitektur, design og film er områder, hvor Danmark i international sammenhæng haranerkendte kompetencer. Disse branchers omsætning udgør dog kun en mindre del afden samlede omsætning i de kreative erhverv. Det skal dog bemærkes, at f.eks. størredanske virksomheders interne designafdelinger ikke indgår i tallene for designbranchen,og at designs bidrag til disse virksomheders omsætning derfor ikke kan aflæses i debranchespecifikke tal. Lignende gør sig også gældende for f.eks. reklamebranchen, hvorf.eks. større virksomheder har interne ressourcer til markedsføring mv., ligesom arkitekt-arbejder udført i regi af ingeniørvirksomheder ikke medregnes, da disse aktiviteter be-tragtes som del af byggebranchen.Ud over at de kreative erhverv tegner sig for en betydelig del af dansk økonomi, bidra-ger de også til vækst og beskæftigelse i det øvrige erhvervsliv. Design- og reklame-brancherne leverer f.eks. viden og rådgivning, som understøtter produkt- og forretnings-udviklingen i andre virksomheder.Vækst i nogle kreative brancher, men tilbagegang i andreTil trods for den globale vækst på det kreative erhvervsområde har væksten i omsætnin-gen i de kreative erhverv i Danmark gennem de senere år været lavere end væksten idet samlede danske erhvervsliv.Figur 2 viser udviklingen i omsætningen i hhv. de kreative erhverv og det samlededanske erhvervsliv. Omsætningen i de kreative erhverv ligger samlet set i 2010 på ca.samme niveau som i 2003, mens omsætningen i det samlede danske erhvervsliv ersteget ca. 30 pct. i samme periode. I samme periode er beskæftigelsen i de kreativeerhverv relativt set faldet kraftigere end i det samlede erhvervsliv, jf. figur 3.
13
Figur 2.Udvikling i omsætning 2003-2010(indeks 2003=100)1601401201008060402002003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Kreative erhvervAlle virksomheder
Figur 3.Udvikling i årsværk 2003-2010(indeks 2003=100)1601401201008060402002003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Kreative erhvervAlle virksomheder
Anm: Branchen digital indholdsproduktion & computere indgår ikke i udviklingen for de kreative erhverv i ovenstående figurer,idet ændringer i branchekodenomenklaturen i 2007 ikke gør det muligt at danne en tidsserie for 2003-2010.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Udviklingen i de kreative erhvervs omsætning og beskæftigelse er dog forskelligartet påtværs af brancherne. Nogle brancher har haft markant fremgang i omsætningen gennemperioden, mens andre har haft fald i omsætningen. Af figur 4 fremgår væksten i omsæt-ningen i de kreative brancher i perioden 2003-2010.
Figur 4. Vækst i omsætningen i de kreative erhverv 2003-2010, procent80
60
40
Vækst i pct.
20
0
-20
-40
-60
re
g
se
rk
ur
tv
o
r iø
ig
in
m
de
es
es
in
la
&
te
pu
dv
te
dn
vi
pr
ek
io
ån
ki
m
æ
r&
Ar
ad
&
R
lm
th
co
kl
ge
R
be
ns
Fi
&
Bø
ku
&
d.
t&
e
od
ns
M
Ku
Anm: På grund af ændringer i branchekodenomenklaturen i 2007 er udviklingen i væksten inden fordigital indholdsproduktion& computereangivet for 2007-2010.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Brancherne design, mode & beklædning, film & video, kunst & kunsthåndværk samt arki-tektur har alle haft betydelig fremgang i omsætningen gennem den samlede periode. Om-sætningen inden for mode & beklædning er steget fra ca. 37 mia. kr. i 2003 til ca. 56 mia.kr. i 2010 og udgør derved godt 25 pct. af den samlede omsætning i de kreative erhverv.
14
D
ig
it a
li
nd
ho
ld
sp
ro
M
øb
le
r&
in
D
M
us
æ
te
kt
ik
n
e
r
Resten af brancherne har haft en faldende omsætning, herunder møbler & interiør, radio & tvog bøger & presse, der alle er brancher med relativt stor omsætning og mange beskæftigede.Danmark har styrkepositioner inden for mode og møblerDet danske hjemmemarked er et godt udgangspunkt for kreative iværksættere, men deter relativt lille og udgør derfor en naturlig begrænsning for vækst. Vækstpotentialet i dekreative erhverv i Danmark afhænger derfor i særlig grad af danske virksomheders eks-port og evne til at konkurrere på de internationale markeder.I et internationalt perspektiv står Danmark stærkt inden for områder som mode & be-klædning og møbler & interiør. Figur 5 nedenfor viser Danmarks eksportspecialiseringinden for udvalgte varegrupper i de kreative erhverv. En høj eksportspecialisering indike-rer, at danske virksomheder har en relativ styrke sammenlignet med udenlandske virk-somheder (det skal bemærkes, at videnservice ikke indgår i opgørelsen).
Figur 5. Eksportspecialisering for udvalgte varegrupper, 2010Figur 5. Eksportspecialisering for udvalgte varegrupper, 2010300+
→
300
250
200
150
100
50
0
.
..merentmkuffertermgtasUreokerogarm
ppbleerrsaogrtikgulerlvt,uæppndert. pelsogtekstiStlrikKeogramtrikikotogageporcelænsartikler
Pelsartikler
ykker
tø
tyr
.m
Fod
ds
m
arater
gl
Tv-app
pero
Tæ
Lam
Anm.: Eksportspecialiseringerne angiver forholdet mellem hhv. den danske eksport af en vare set i forhold til den samlede dan-ske eksport og eksporten af den samme vare i hele OECD og BRIKS sat i forhold til den samlede vareeksport i OECD+BRIKS.Er eksportforholdet for en vare den samme i både Danmark og OECD+BRIKS bliver tallet 100. En værdi over 100 betegner eneksportstyrke.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet på baggrund af data fra FN Comtrade samt UN Statistics Division korrespondencetabeller.
Beklæ
dn
ing
Hånd
Mu
sikins
tru
bånd
Mø
ysu
Sm
su
re
j
15
Møbelindustrien og mode- og beklædningsbranchen er ligeledes de brancher i de krea-tive erhverv, der har den højeste eksportandel. Figur 6 viser, at eksporten i hver af de tobrancher udgør ca. halvdelen af den samlede omsætning i brancherne.
Figur 6. Eksportens andel af omsætningen i de kreative erhverv i Danmark, 2010Figur 6. Eksportens andel af omsætningen i de kreative erhverv i Danmark, 2010Mode & beklædningProduktion &engroshandelDigital indholdsproduktion & computereMøbler & interiørRadio & tvVidenserviceReklameArkitekturDesignBøger & presseIndholdFilm & videoMusikKunst & kunsthåndværk051015202530354045505560Den mørke konturangiver eksportandelenaf omsætningen
Mia. kr.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik
På trods af, at Danmark har en høj eksportspecialisering og en stor eksportandel inden formøbler & interiør, har branchen gennem de senere år haft en markant nedgang i omsæt-ningen. Dette kan betyde, at den danske møbelbranche ikke i tilstrækkelig grad formår atudnytte sin nuværende internationale styrkeposition til at skabe øget omsætning og vækst.Anderledes forholder det sig med den danske mode- og beklædningsbranche, der lige-ledes står stærkt internationalt, samtidig med at branchen har haft markant vækst gennemde senere år.Brancherne inden forvidenserviceogindholdhar alle betydeligt lavere eksportandele endbrancherne inden forproduktion og engroshandel.Det skal dog bemærkes, at mangevirksomheder inden for videnservice leverer ydelser til andre eksporterende virksomhederi dansk erhvervsliv, herunder de større produktionsvirksomheder. Dette bidrag til danskevirksomheders eksport kan ikke aflæses af tallene ovenfor.Det skal ligeledes bemærkes, at kreative virksomheder, der producerer bøger, aviser,magasiner eller musik, der er dansksproget eller lavet til en dansk kontekst, har en stordel af omsætningen i Danmark og derfor kun begrænset eksportpotentiale.Mange små og nye virksomheder i de kreative erhvervVirksomhedsstrukturen i dansk erhvervsliv er generelt præget af mange små og mindre virk-somheder og få store virksomheder. Det gælder også i de kreative erhverv, hvor der dog erbetydelig forskel i virksomhedsstrukturen i de forskellige brancher, jf. figur 7.En erhvervsstruktur med både små og store virksomheder bidrager til dynamik i erhvervs-livet, og et vækstlag af iværksættere og små virksomheder yder et vigtigt bidrag til innovationog nytænkning. Generelt gælder det dog, at større og internationalt orienterede virksomhederer mere produktive og spiller en væsentlig rolle som vækstlokomotiver i dansk erhvervsliv.22Vækst og produktivitet i danske virksomheder,Vækstpolitisk tema nr. 1, 2012, Erhvervs- og Vækstministeriet.
16
Figur 7. Virksomheder i dekreative erhverv fordelt på virksomhedsstørrelser, 2010Figur 7. Virksomheder i dekreative erhverv fordelt på virksomhedsstørrelser, 2010Film & videoKunst & kunsthåndværkDesignMusikAlle virksomhederReklameBøger & presseRadio & tvArkitekturMøbler & interiørMode & beklædningDigital indholdsprod. & computere0%020%1-940%10-9960%80%100%
100+ fuldtidsbeskæftigede
Anm.: Statistikken indeholder kun virksomheder, som har erhvervsmæssig aktivitet over en vis størrelse (min. 0,5 årsværkog/eller beregnet indtjening af en vis størrelse). I en del mindre virksomheder er det udelukkende ejeren, der er beskæftiget ivirksomheden, og det er kun ejere i ApS og A/S, som har sig selv på lønningslisten, som indgår i opgørelsen. Derfor kan dervære virksomheder med 0 fuldtidsbeskæftigede i figuren.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
For så vidt angår brancherne inden forproduktion & engroshandel– dvs. møbler & interiør,digital indholdsproduktion & computere, radio & tv samt mode & beklædning – er der heren relativt stor andel af mellemstore virksomheder samt en række helt store virksomheder.Det samme gør sig gældende inden for bøger & presse.Brancherne inden forvidenserviceogindholdhar generelt få større virksomheder, ogsærligt designbranchen har mange helt små virksomheder. Det kan være en udfordring iforhold til øget vækst gennem eksport og internationalisering, idet små virksomheder kanhave vanskeligt ved at prioritere ressourcer til en større eksportindsats og internationali-sering af virksomheden.En høj produktivitet er vigtig for den internationale konkurrenceevneEn høj produktivitet kan medvirke til en mere effektiv ressourceudnyttelse og en stærkerekonkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder. Flere faktorer har betydningfor produktiviteten i en branche, herunder kapitalintensiteten, uddannelsesniveauet, dentypiske virksomhedsstørrelse og graden af internationalisering.Produktivitetsniveauet varierer betydeligt mellem de enkelte brancher i de kreativeerhverv. Den højeste produktivitet findes hos virksomhederne inden forproduktion &engroshandel,mens produktivitetsniveauet hos virksomheder inden for såvelviden·servicesomindholder noget lavere, jf. figur 8.
17
Figur 8. Udviklingen i produktiviteten i de kreative erhverv, 2003-2010Produktion & engroshandel80070060050040030020020032004200520062007200820092010Kr./fuldtidsansat80070060050040030020020032004200520062007200820092010VidenserviceKr./fuldtidsansat80070060050040030020020032004200520062007200820092010IndholdKr./fuldtidsansat
Mode & beklædningMøbler & interiørIndholdsprod. & computereRadio & tvAlle virksomheder
ArkitekturDesignReklameAlle virksomheder
Bøger & presseFilm & videoMusikAlle virksomheder
Anm.: (Arbejds)produktiviteten er opgjort som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget. Værditilvæksten er deflateret.Beskæftigelsen inkluderer selvstændige (ejere af enkeltmandsvirksomheder mv.). Desuden er virksomheder uden beskæf-tigelse frasorteret. Danmarks Statistiks branchenomenklatur er ændret i hhv. 2003 og 2007, og en række erhverv indgår først istatistikken fra 2008. Det betyder, at det ikke er muligt at danne tidsserier for alle kreative erhverv for perioden 2003-2010.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Produktiviteten i de kreative brancher inden forproduktion & engroshandelligger gene-relt over produktiviteten i det samlede danske erhvervsliv. Dog har møbel- og interiør-branchen et vist produktivitetsefterslæb i forhold til både de øvrige kreative brancherinden forproduktion & engroshandelsamt dansk erhvervsliv generelt.For brancherne inden forvidenservicegælder, at produktiviteten ligger under gennem-snittet for dansk erhvervsliv, og at produktivitetsudviklingen har været forholdsvis svagi perioden. Det gælder i særlig grad designbranchen, hvor den store andel af helt småvirksomheder kan være én af forklaringerne på det lave produktivitetsniveau.Brancherne inden forindholdhar ligeledes en lavere produktivitet end danske virksom-heder generelt og har set over den samlede periode ikke formået at styrke produktivite-ten væsentligt.Potentialer og udfordringer for vækst i de kreative erhverv i DanmarkDe kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk økonomi og beskæftiger et stortantal mennesker i såvel service som produktion.På globalt plan forventes en stigende efterspørgsel inden for en række områder af dekreative erhverv. Regeringens vækstplan skal understøtte, at danske virksomheder kangribe de vækstmuligheder, der ligger i den stigende internationale efterspørgsel. Initia-tiverne i planen adresserer således en række udfordringer forbundet med styrket vækstog internationalisering i de kreative erhverv.Flere af brancherne i de kreative erhverv består af relativt mange helt små virksomhederog kun ganske få større virksomheder. Såfremt flere virksomheder i de kreative erhvervskal kunne konkurrere på de internationale markeder, er der behov for, at flere virksom-heder vokser sig større. Virksomhederne skal derfor have god adgang til finansieringog rådgivning, der kan understøtte virksomhedernes vækst og internationalisering samtstyrke deres forretningsmæssige kompetencer.Herudover er der behov for fokus på udvikling af nye forretningsmodeller og samarbejder,som kan styrke væksten i de mange små virksomheder i de kreative erhverv, som grun-det begrænsede ressourcer kan have vanskeligt ved at vokse og blive internationalise-
18
rede. Desuden kan den offentlige sektor i Danmark i kraft af sin rolle som indkøber afvarer og tjenester fra kreative virksomheder bidrage til de kreative erhvervs udvikling ogvækst.En forudsætning for vækst i de kreative erhverv er en høj produktivitet, der styrker dedanske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder. Pro-duktiviteten inden for f.eks. mode & beklædning og andre kreative brancher inden forproduktion & engroshandel ligger på et højt niveau, mens der i brancherne inden forvidenservice og indhold er behov for en styrket produktivitetsudvikling, såfremt vækst-mulighederne skal udnyttes.Videnservice-erhverv som design, arkitektur og reklame er mindre kapitalintensive endf.eks. produktionsvirksomhederne inden for beklædningsindustrien og møbelbranchen.I disse brancher samt inden for de digitale kreative erhverv er det derfor vigtigt medfokus på andre faktorer, som kan styrke produktiviteten. Det kan f.eks. dreje sig om ad-gang til medarbejdere med et højt uddannelsesniveau, eller at virksomhederne styrkerderes innovation gennem tættere samarbejde med førende forskningsmiljøer.Den internationale efterspørgsel på det kreative erhvervsområde forventes særligt atstige inden for områder som mode & beklædning, arkitektur, design og digitale, kreativeløsninger. Desuden forventes et stigende fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.Det er alle områder, hvor Danmark har stærke kompetencer.Omsætningen og beskæftigelsen inden for mode & beklædning samt design er såledesogså vokset betydeligt de senere år, og den danske eksport af pelsvarer til det asiatiskemarked er øget markant. Vækstplanens initiativer understøtter denne udvikling, så virk-somhederne i de kreative erhverv hurtigere kan gribe mulighederne i den stigende inter-nationale efterspørgsel.
19
forretningSmæSSigekompetencer ogadgang til finanSieringSkal StyrkeS
20
f
lere af brancherne i de kreative erhverv består af mange helt små virksomheder ogfå større virksomheder. Det er positivt med mange nystartede virksomheder og etdynamisk iværksættermiljø, men hvis væksten og beskæftigelsen skal styrkes yderligerei de kreative erhverv, er der behov for, at flere virksomheder kommer ind i varige vækst-forløb.Undersøgelser viser, at kreative virksomheder i højere grad end andre virksomheder harsvært ved at at skaffe finansiering, og at strategi- og forretningsudvikling er en blivendeudfordring for de kreative virksomheder. Da mange kreative virksomheder er internatio-nalt orienteret, har de desuden et særligt behov for rådgivning om eksport og internatio-nalisering.3
Der iværksættes derfor en række initiativer, der adresserer barriererne for vækst i dekreative erhverv. Regeringens allerede igangsatte initiativer for at styrke danske virksom-heders adgang til finansiering og risikovillig kapital skal suppleres med en indsats særligtmålrettet de kreative erhverv. Og for at styrke forretningsudviklingen i de kreative erhvervskal det sikres, at de kreative virksomheder har adgang til sparring og rådgivning om denforretningsmæssige udvikling af virksomheden, herunder i forbindelse med eksport og in-ternationalisering. Desuden skal der udvikles og testes nye forretningsmodeller, der bl.a.kan frigøre ressourcer til vækst i små virksomheder.Endvidere har udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT)stor betydning for flere af de kreative brancher. Mens f.eks. producenter af computer-spil, læringsspil og andet indhold til pc’er, smart phones og tablets oplever store vækst-muligheder, er f.eks. filmbranchens traditionelle forretningsmodeller udfordret af digi-taliseringen. Der igangsættes derfor initiativer, som er målrettet brancher med særligeudfordringer og potentialer som følge af udviklingen inden for IKT.
1. Bedre adgang til finanSiering for virkSomhederi de kreative erhvervRegeringen har med udviklingspakken og senest en kreditpakke iværksat en rækkeinitiativer, der skal styrke ikke mindst små og mellemstore virksomheders adgang tilfinansiering. Kreditpakken alene kan danne basis for et øget udlån til erhvervslivet pågodt 12 mia. kr. frem til udgangen af 2015. Samtidig har regeringen iværksat et lovfor-beredende arbejde, der skal se på, hvordan der kan sikres bedre rammer for udviklin-gen af et marked for erhvervsobligationer i Danmark. Det vil bidrage til, at der på sigtudvikles bedre markedsbaserede strukturer på finansieringsmarkederne for særligt småog mellemstore virksomheder.En række internationale og danske undersøgelser viser dog, at kreative virksomhederhar særlige udfordringer med at rejse finansiering til vækst og udvikling.4Det skyldesbl.a., at kreative virksomheder ofte er svagt kapitaliseret, og kan have svært ved at stillesikkerhed for lån.For at styrke vækst og beskæftigelse i de kreative erhverv vil regeringen sikre, at krea-tive virksomheder med sunde udviklingsprojekter har adgang til finansiering og risikovilligkapital. Vækstfonden har allerede erfaring med at investere og give kautioner til virksom-heder inden for de kreative erhverv. Således har Vækstfonden i løbet af de sidste ti årudstedt kautioner eller investeret i mere end 300 virksomheder i de kreative erhverv.3 Bl.a.Green Paper: Unlocking the potential of cultural and creative industries,2010, European Commission ogBehovsanalyse:Kreative erhverv i Danmark 2011Del I og II, 2011, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.4 Bl.a.Behovsanalyse: Kreative erhverv i Danmark 2011,Del I og II, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi;Creative EconomyReport,2010, UNCTAD.
21
Regeringen vil:• Sikre fokus på de kreative erhverv i Vækstfonden. Vækstfonden forventes at kunneunderstøtte kreative virksomheders vækstfinansiering og kapital med mindst 200mio. kr. i de kommende tre år.
2. proof·of·BuSineSS· og acceleratorforløB Skalgøre de kreative virkSomheder mereinveSteringSmodneEn væsentlig vækstbarriere for de kreative erhverv er, at mange kreative iværksætterehar fokus på den kreative proces og udviklingen af unikke produkter frem for fokus påde forretningsmæssige aspekter af virksomheden. Det kan gøre det vanskeligt at til-trække investorer. I en redegørelse fra december 2011 vurderede Erhvervs- og Vækst-ministeriet og Kulturministeriet således også, at computerspilbranchen har brug for atblive mere investeringsmoden, såfremt adgangen til finansiering skal styrkes.Der er generelt gode erfaringer med at lade iværksættere og mindre virksomhedermed vækstpotentiale gennemgå sparringsforløb (f.eks. via den såkaldte Proof-of-busi-ness-ordning) og såkaldte acceleratorforløb, hvor virksomheden modtager kvalificeretsparring eller deltager i længerevarende forløb med henblik på udvikling af f.eks. for-retningsplan, investeringsmodning, eksportparathed eller markedsføring. Desuden harder i de seneste år været eksperimenteret med at udvikle acceleratorforløb målrettetspin-off projekter.Målet med forløbene er at fokusere virksomhederne på udvikling af forretningsmæssigeaspekter og gøre dem attraktive for investorer, så virksomhederne kan skaffe sig dennødvendige kapital til at udvikle deres forretning.
Regeringen vil:• Styrke de kreative virksomheders adgang til Proof-of-business-ordningen medhenblik på sparring med erfarne erhvervsledere om forretningsudvikling oginvesteringsmodning.• Etablere et landsdækkende acceleratorprogram for virksomheder i de kreativeerhverv.
3. viden om forretningSudvikling Skal udBredeStil de kreative iværkSættere i vækStlagetDer eksisterer et stort vækstlag af kreative iværksættere, som i mange tilfælde forbliverenkeltmandsvirksomheder. Såfremt de erhvervsmæssige potentialer i vækstlaget skalindfries, er der behov for en indsats, der mere målrettet henvender sig til de kreativeiværksættere, og som kan supplere de generelle tilbud i den lokale erhvervsservice ogVæksthusene. Det kan f.eks. dreje sig om formidling af viden om strategi, forretnings-udvikling, internationalisering og finansieringsmuligheder samt tilbud om vækstforløb,der specifikt tager udgangspunkt i de kreative iværksætteres udfordringer og potentialer.Som en del af indsatsen skal der sættes fokus på mulighederne i samspillet mellemkunst og ny teknologi, hvor mange kreative iværksættere bevæger sig. Det kan f.eks.
22
dreje sig om de oplevelsesmæssige, kunstneriske og designmæssige muligheder imoderne materialer, lys og lyd, fysiske design og nye medier, samt hvordan disse kanbruges i forretningsmæssige sammenhænge. Dansk Design Center og Center forKultur- og Oplevelsesøkonomi skal sammen og med andre relevante aktører gennem-føre en indsats på området.
Regeringen vil:• Gennem Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og Dansk Design Centeropbygge og formidle viden til de kreative iværksættere om vækst og forretnings-udvikling.• Støtte Danish Design Associations vækstforløb for virksomhederne i vækstlagetaf kreative iværksættere.• Sætte fokus på de vækstmæssige potentialer i samspillet mellem kunst ogteknologi.
4. SamarBejde med vækSthuSene og de regionalevækStfora om gode rammer for vækSt i dekreative erhverv i hele landetUndersøgelser peger på en række forhold med særlig betydning for væksten i de krea-tive erhverv. Det drejer sig bl.a. om kompetencer inden for strategi- og forretningsudvik-ling, adgang til kapital samt forretningsmæssig håndtering af IP-rettigheder.5For at styrkevæksten i de kreative erhverv skal det sikres, at aktørerne i den offentlige erhvervsservicehar fokus på disse forhold, når de vejleder kreative virksomheder.I Danmark har kommunerne det overordnede ansvar for den offentlige erhvervsservice.De lokale erhvervskontorer i kommunerne udbyder f.eks. iværksætterkurser og vare-tager den brede erhvervsservice i forbindelse med opstart og drift af virksomheder. Forvirksomheder med vækstambitioner tilbyder Væksthusene specialiseret erhvervsservicesom f.eks. vækstkortlægning. Væksthusene formidler også en række programmer ogtilskudsordninger, som kan søges af iværksættere.Regeringen vil i samarbejde med bl.a. KL og de regionale vækstfora sætte fokus på atsikre de bedst mulige vækstbetingelser for kreative virksomheder i hele landet. Rege-ringen vil endvidere sikre, at den nyeste viden om de kreative erhvervs konkrete vækst-udfordringer spredes til de regionale vækstfora, Væksthusene, de lokale erhvervskon-torer i kommunerne og andre relevante aktører.
Regeringen vil:• Indgå aftale med KL om, hvordan de kreative erhverv kan prioriteres i Vækst-husenes arbejde.• Indgå aftale med de regionale vækstfora om, hvordan de kreative erhverv kanprioriteres i den regionale erhvervsudvikling.• Gennem Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi opbygge og formidle videnom de kreative erhvervs vækstudfordringer og vækstmuligheder.
5 Bl.a.Green paper: Unlocking the potential of cultural and creative industries,2010, European Commission.
23
5. pilotprojekt om ny forretningSmodel, derSkal frigøre reSSourcer til vækSt i kreativevirkSomhederKreative virksomheder i f.eks. modebranchen bruger ofte mange ressourcer på admini-strative funktioner, såsom indkøb, produktion, lager, logistik, økonomistyring, hjemme-side mv. Det kan betyde, at mindre virksomheder med stærke kreative kompetencer oget forretningsmæssigt potentiale ikke formår at skabe øget vækst, fordi virksomhederneikke har kompetencer og ressourcer til at opbygge en omkostningseffektiv organisation,der understøtter øget produktion og salg, herunder på de internationale markeder.For at gøre det nemmere, billigere og mere effektivt at drive kreativ virksomhed i Danmarkvil regeringen sammen med Københavns Kommune iværksætte et pilotprojekt, der skalundersøge mulighederne for at etablere en fælles serviceplatform for små kreative virk-somheder i modebranchen. Københavns Kommune har afsat midler til opstart af pilot-projektet i 2013, og regeringen vil gå i dialog med kommunen om en fælles indsats.Såfremt pilotprojektet i modebranchen bliver en succes, skal løsningen udbredes til øv-rige kreative brancher i hele landet.
Regeringen vil:• I samarbejde med Københavns Kommune iværksætte et pilotprojekt med henblikpå at udvikle en fælles serviceplatform for kreative virksomheder.
6. Styrket vækSt i de digitale kreative erhvervUdviklingen inden for IKT har skabt en hastigt voksende kreativ branche, der producerercomputerspil, læringsspil, applikationer og andet indhold, der distribueres via digitale kanalertil forskellige medieplatforme, på smartphones, tablets og pc’er. Udviklingen har ligeledesændret forretningsmodellerne i musikbranchen, film- og tv-branchen og forlagsbranchen,hvor en række webbaserede tjenester og platforme i stigende grad dominerer markedet.På trods af det store vækstpotentiale på området formår relativt få virksomheder inden forde digitale kreative erhverv at etablere levedygtige forretningsmodeller og opnå kommercielsucces. Der er derfor behov for en bred indsats, der – med afsæt i tidligere og eksisterendeinitiativer som f.eks. det landsdækkende initiativ Computerspilzonen og Copenhagen Enter-tainment – styrker kommercialiseringen af de digitale kreative erhverv i samspil med andrekreative brancher (film, tv, reklame, bøger og musik mv.) samt med relevante uddannelses-institutioner. F.eks. har IT-Universitetet og Aalborg Universitet uddannelser på højt niveauinden for it, computerspil, digitalt design og medier mv.Derudover er regeringen og KL i september 2012 blevet enige om at stille offentlige grund-data til fri rådighed. Det giver private virksomheder helt nye muligheder for at udvikle appsog nye, digitale tjenester, der trækker data fra f.eks. CVR- og BBR-registrene, og kombinererdisse på nye måder med andre data og kreative brugerflader.
Regeringen vil:• Udvide Markedsmodningsfondens indsats, sådan at der også kan søges med-finansiering til vækstorienterede partnerskaber inden for de digitale kreative erhverv.• Stille offentlige grunddata til fri rådighed for private virksomheder.
24
7. underSøgelSe af den digitale udviklingSkonSekvenSer for filmBranchenS forretningS·modellerFinansieringen af dansk film er under pres fra den digitale udvikling, der har åbnet op fornye digitale distributionsformer, som ikke automatisk indebærer samme indtjening somtidligere. Man har set en tilsvarende udvikling inden for musikbranchen, der igennem en år-række har været i en omstillingsproces og udviklet nye, tidssvarende forretningsmodeller.For at styrke den danske filmbranches omstilling til den digitale udvikling skal den offent-lige støtte til film også understøtte udviklingen af nye finansieringsformer og kommercielleforretningsmodeller i filmbranchen. Den offentlige støtte skal motivere filmindustrien til atudvikle og deltage i nye digitale platforme for indholdsdistribution.Regeringen har på den baggrund igangsat et arbejde, der skal belyse den digitale ud-viklings konsekvenser for forretningsmodellerne i filmbranchen med henblik på at sikrefilmbranchen gode udviklingsvilkår i fremtidens marked. Arbejdet forventes afsluttet medio2013. Arbejdet vil munde ud i anbefalinger, som umiddelbart kan iværksættes, eller indgå ide politiske drøftelser om en kommende filmaftale 2015-2018.
Regeringen vil:• Undersøge den digitale udviklings konsekvenser for filmbranchen gennem etarbejde om fremtidens finansieringsformer og forretningsmodeller for dansk film.
8. indSatS for eu·finanSiering til de kreativeerhvervDeltagelse i EU-projekter og tiltrækning af EU-midler udgør en mulighed for danske virk-somheder i de kreative erhverv, som gennem EU-samarbejdet kan få adgang til ny viden,kapital, kompetencer mv.EU har med en række eksisterende og kommende initiativer fokus på de kreative er-hverv. For nylig har Europa-Kommissionen fremsat forslag om et nyt program for de kul-turelle og kreative sektorer– Et Kreativt Europa– på i alt 13,5 mia. kr. i perioden 2014-2020. Derudover etableres gennem andre EU-programmer nye finansieringsfacilitetermed henblik på at give små virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital og direkteprojektstøtte. Regeringen vil derfor styrke samarbejdet om at understøtte den danskedeltagelse i EU-programmerne.Herudover har Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi de senere år oparbejdet videnog kompetencer inden for EU’s arbejde for at styrke væksten i de kreative erhverv ogtilvejebringe nye finansieringskilder målrettet kreative virksomheder. Denne indsats skalstyrkes fremover.
25
Regeringen vil:• Som en del af innovationsstrategien styrke samarbejdet om at understøtte dendanske deltagelse i EU-programmerne og sikre bedre arbejdsdeling, koordinationog synergi mellem de indsatser, som i dag yder support til virksomheders, viden-institutioners og andre myndigheders deltagelse i EU’s rammeprogrammer.• Gennem Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi styrke danske kreative virksom-heders adgang til kapital, projektdeltagelse mv. i EU-samarbejdet.
9. Styrket rådgivning om ekSport og internatio·naliSering målrettet de kreative erhvervEn forudsætning for øget vækst i de kreative erhverv er, at endnu flere virksomhederstarter eksport og ekspanderer internationalt. Regeringen har derfor i 2012 lanceret enambitiøs vækstmarkedsstrategi, der suppleres med strategier for Brasilien, Rusland,Indien, Kina, Sydkorea, Sydafrika og Vietnam. Med strategierne styrker regeringen bl.a.eksportfinansiering og finansieringsrådgivning, sætter fokus på relationsopbygning samtøger kendskabet til Danmark og danske styrkepositioner. Vækstmarkedsstrategierne forSydkorea og Sydafrika har bl.a. særligt fokus på design og kreative erhverv.Inden for de seneste år har Eksportrådet haft fokus på de kreative erhverv ved at prio-ritere sektorspecifik rådgivning til virksomheder i den kreative branche i form af f.eks.partnersøgninger efter agenter og distributører, produktlanceringer, eksportfremstød ogetablering på nye markeder. Programmer somVitus Vækst, Born CreativeogEksport-startsøger at få flere små og mellemstore virksomheder med internationalt potentialeud på eksportmarkederne. Et andet initiativ er den danske fællesstand ”Danish LivingRoom” på møbelmessen i Milano, hvor flere danske design- og møbelvirksomheder del-tager.Regeringen ønsker en fortsat og stærk indsats for de kreative erhverv i den nationaleeksportfremmeindsats under de eksisterende programmer.
Regeringen vil:• I 2013 fortsætte den sektorspecifikke eksportfremmeindsats målrettet de kreativeerhverv under eksisterende programmer.
26
der Skal Ske en hurtigeremarkedSmodning af nyekreative produkter ogdeSignløSninger
27
d
e kreative erhverv kan medvirke til at udvikle den offentlige sektor ved at bidrage tilat skabe nye og bedre løsninger. Det kan ske inden for mange områder, som f.eks.tilrettelæggelse af en mere effektiv affaldshåndtering, bæredygtigt og energieffektivt byg-geri, bedre udnyttelse af digitale læringsmuligheder samt højere kvalitet og ressourceef-fektivitet i opgaveløsningen på ældre- og plejeområdet. Samtidig kan virksomhedernestyrke deres konkurrenceevne ved at udvikle og få gennemført kreative ideer og imple-menteret løsninger i den offentlige sektor.Derudover er ophavsret og IP-rettigheder af særlig betydning for de kreative virksomhe-der, da deres produkter ofte bygger på unikke designs og kreative løsninger. Det er derforvigtigt, at virksomhederne i de kreative erhverv har det bedst mulige kendskab til mulighe-derne for at beskytte deres produkter i Danmark og internationalt, og at udviklingen af kom-mercielt bæredygtige tjenester og forretningsmodeller for digitalt, kreativt indhold styrkes.
10. nye kreative produkter og løSninger Skalhurtigere på markedet, Bl.a. via markedS·modningSfonden, og den offentlige SektorSkal underStøtte indkøB af innovativeløSningerDen offentlige sektor indkøber ydelser på markedet for kreative erhverv, som eksempel-vis arkitektrådgivning samt design- og kommunikationsydelser. Når den offentlige sektorefterspørger innovative løsninger, kan det bidrage til mere effektive og brugervenligeløsninger i den offentlige sektor og understøtte innovation og vækst i erhvervslivet. Forat sikre, at de offentlige indkøb kan gennemføres bedst og effektivt, er det vigtigt, atde offentlige udbud er udformet klart og forståeligt, og at de ikke er unødigt ressource-krævende. Herudover kan anvendelsen af udbud med funktionskrav og andre nye ud-budsformer skabe rum for nye løsninger på den offentlige sektors udfordringer, ved atvirksomhederne stilles mere frit i forhold til at komme med kreative forslag til, hvordanudfordringerne kan løses.Det kan ofte være vanskeligt for virksomheder at bryde igennem med et nyt, innovativtprodukt eller en ny serviceydelse, selv om løsningen har potentiale. For at styrke indsat-sen for markedsmodning har regeringen besluttet at omlægge Fornyelsesfonden til en nyMarkedsmodningsfond fra 2013. Den tidligere Fornyelsesfond har i perioden 2010-2012bl.a. støttet små og mellemstore virksomheders markedsmodning og derved hjulpet demmed at udvikle kommercielle produkter og serviceydelser tæt på markedet. Flere af fon-dens støttede projekter har involveret virksomheder inden for de kreative erhverv, her-under arkitektvirksomheder, designbureauer og producenter af digitalt indhold.Med omlægningen udvides fondens hidtidige fokus på grøn omstilling og sundheds- ogvelfærdsløsninger til også mere specifikt at omfatte f.eks. design og andre kreative er-hverv. Den nye fond vil styrke virksomhedernes markedsmodning, bl.a. gennem tildelingaf tilskud til test og tilpasning af konkrete produkter og serviceydelser samt ved at stillegarantier for det innovative element i et givent produkt, som endnu ikke er solgt i størreomfang på markedet. Der afsættes 135 mio. kr. årligt til Markedsmodningsfonden.
28
Regeringen vil:• Fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb. Strategien skal understøttekonkurrence om offentlige opgaver med henblik på at sikre bedre og billigere ind-køb samt bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad anvendes til atfremme innovation og understøtte bl.a. velfærdsteknologi og grøn omstilling.Strategien offentliggøres i 2013.• Fremlægge en dansk udbudslov, som skal sikre større klarhed og fleksibilitet,herunder i forhold til nye udbudsformer, der styrker innovation og tager hensyn tillivscyklusomkostninger.• Styrke kreative virksomheders muligheder for at få støtte til markedsmodning afkonkrete produkter og serviceydelser.
11. folkeSkolen Skal efterSpørge digitale læringS·produkter, der kan udBredeS og ekSportereSDen digitale udvikling giver nye muligheder på undervisningsområdet, hvor digitale lære-midler i stigende grad anvendes som supplement til almindelige bøger. Der er derfor etstort læringsmæssigt potentiale i at udvikle nye former for digitale læringsprodukter, derf.eks. kan bruges i undervisningen i folkeskolen.Med aftalen om it i folkeskolen har regeringen afsat 500 mio. kr. i 2012-2015 til at øgebrugen af it, hvortil kommer en kommunal medfinansiering på mindst et tilsvarende beløb.Hovedparten af de afsatte midler går til en pulje til støtte for indkøb af digitale læremidler.En så betydelig investering udgør et oplagt vækstpotentiale for kreative, digitale ind-holdsproducenter, der udvikler spil og andre digitale løsninger til undervisningsformål.Regeringen vil derfor tage initiativ til at etablere et samarbejdsforum med repræsentanterfra stat, kommune, erhvervslivet, forsknings- og videninstitutioner, kunder og brugere,som skal komme med forslag til, hvordan undervisningen kan løftes via nye digitalekvalitetsprodukter, der samtidig kan udbredes og eksporteres.
Regeringen vil:• Etablere et samarbejdsforum, som skal komme med forslag til, hvordan under-visningen i folkeskolen kan løftes via digitale kvalitetsprodukter, der samtidig kanudbredes og eksporteres.
12. Bedre BeSkyttelSe og kommerciel udnyttelSeaf iprBedre beskyttelse og kommerciel udnyttelse af kreative produkter og løsninger er enforudsætning for at styrke væksten i de kreative erhverv. Den specialiserede viden omIPR, som f.eks. Patent- og Varemærkestyrelsen har, skal derfor i højere grad nå ud tilvirksomheder, kreative iværksættere og studerende på kreative uddannelsesinstitutio-ner. De skal tilbydes vejledning, så de får det bedst mulige kendskab til mulighedernefor at beskytte og kommercielt udnytte deres produkter i Danmark og internationalt.Styrelsen skal derfor styrke sit kampagne- og oplysningsarbejde inden for de industrielleejendomsrettigheder målrettet disse grupper.
29
En vækstbarriere særligt for små kreative virksomheder kan være, at de ofte har be-grænsede økonomiske ressourcer til at kommercialisere deres idéer og designs, ogderfor er afhængige af samarbejde med større virksomheder. I sådanne samarbejdermellem små og store virksomheder kan der dog være usikkerhed om IP-retlige forhold,hvilket kan afholde virksomhederne fra at opsøge partnerskaberne. Det er en vigtigforudsætning, at der er klarhed over, hvem der ejer rettighederne til hvad, hvis virksom-hederne skal kunne samarbejde åbent og kreativt. Det skal derfor sikres, at små og storevirksomheder lettere kan indgå kommercialiseringspartnerskaber, hvilket vil ske i et sam-arbejde mellem Patent- og Varemærkestyrelsen og Kulturministeriet.Det kan desuden være en udfordring for kreative virksomheder, at regler og praksisfor beskyttelse og håndhævelse af IPR på fjernmarkeder, såsom Kina, kan adskille sigmærkbart fra de danske regler. Danske virksomheder, der ønsker at eksportere til fjern-markederne, kan derfor være usikre på, om og hvordan virksomheden kan beskytte sinerettigheder og undgå piratkopiering og lignende. Der er derfor behov for en mere skræd-dersyet vejledning til danske virksomheder om de specifikke IPR-regler og praksisser,der gælder på vækstmarkederne, herunder særligt Kina.Generelt skal virksomhederne have gode rammer for at udtage og forsvare patentrettig-heder på tværs af landegrænser, og en aftale om en europæisk patentreform var derforblandt de højeste prioriteter for det danske EU-formandskab i 2012. Når den europæiskepatentreform er endeligt formaliseret, vil regeringen arbejde for at implementere patent-reformen i Danmark, herunder drøfte tilslutningen til et fælles europæisk patentdomstols-system med Folketingets partier.På politiet og anklagemyndighedens område eksisterer der i dag en visitationsordning,som betyder, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet(SØK) har en koordinerende rolle i forhold til behandlingen af sager om immateriellerettigheder. Derudover arbejder Rigsadvokaten i øjeblikket på en vejledning til politi oganklagemyndighed, som forventes at blive et vigtigt værktøj ved behandlingen af dissesager. Det bemærkes i øvrigt, at Rigsadvokaten i 2013 vil afholde dialogmøder med re-præsentanter for rettighedshaverne i Danmark.For at styrke behandlingen af sager om piratkopiering yderligere vil regeringen, i regiaf Patent- og Varemærkestyrelsen, oprette en særskilt IPR-enhed, som kan vejlede, oghvor rettighedshavere, borgere og myndigheder vil kunne henvende sig med konkretesager vedrørende piratkopiering af industrielle ejendomsrettigheder.
Regeringen vil:• Sikre en bedre formidling af viden om IPR til virksomheder, iværksættere ogstuderende på de kreative uddannelsesinstitutioner, herunder øge kendskabet tilIPR-læringssitet www.StyrkDinIde.dk.• Udvikle og markedsføre standardaftaler for IPR-kommercialiseringspartnerskabermellem små og store virksomheder.• Styrke vejledningsindsatsen til danske virksomheder om immaterielle rettighederpå eksportmarkederne, herunder særligt Kina.• Arbejde for implementering af den europæiske patentreform i Danmark.• Oprette en IPR-enhed hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
30
13. initiativer til at Styrke udBuddet af lovligtkreativt indhold på internettetRegeringen vil med en række kommende initiativer sætte fokus på at styrke udviklingenog udbredelsen af lovlige tjenester med kreativt indhold på internettet og samtidigt bi-drage til at begrænse den ulovlige piratkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale.Blandt initiativerne er et innovationsforum, der skal danne grundlag for uformel dialog oginspiration mellem de relevante aktører, bl.a. om ”best practices” i udvikling af digitaleforretningsmodeller i forskellige kreative brancher. Kulturministeriet vil kickstarte innova-tionsforummet med en konference i foråret 2013.Derudover er Kulturministeriet i samarbejde med repræsentanter fra telebranchen, re-præsentanter for rettighedshaverne og Forbrugerrådet ved at etablere en fælles oplys-ningsindsats, hvor der vil blive fokuseret på de mange muligheder for lovlig adgang tilmusik, film, bøger osv. på internettet. Oplysningsindsatsen forventes at blive iværksat iløbet af foråret 2013.Endelig vil Kulturministeriet etablere et dialogforum mellem repræsentanter for rettig-hedshaverne og udbydere af nettjenester med kreativt indhold. Formålet med dettedialogforum er at sætte skub i udviklingen af frivillige aftaler mellem parter om aftale-baserede håndhævelsesløsninger.Kulturministeriet vil årligt evaluere udviklingen af kreativt indhold på internettet, herunderudbuddet af lovlige indholdstjenester, for at vurdere, om der måtte blive behov for yderli-gere initiativer.
Regeringen vil:• Nedsætte et Innovationsforum, der kan bidrage til en dialog mellem de forskelligekreative brancher og indholdsleverandører og -udbydere.• Igangsætte en fælles oplysningsindsats om lovlig adgang til musik, film, bøger osv.på internettet.• Etablere et dialogforum til at styrke udviklingen af frivillige håndhævelsesaftalermellem rettighedshavere og udbydere af nettjenester med kreativt indhold.• Årligt evaluere udviklingen af kreativt indhold på internettet, herunder udbuddet aflovlige indholdstjenester.
31
vækSten i de kreativeerhverv Skal underStøtteSaf gode uddannelSer ogStærk forSkning
32
u
ddannelse og forskning af høj kvalitet er en væsentlig forudsætning for styrket væksti de kreative erhverv. Det er vigtigt, at de videninstitutioner, som i overvejende graduddanner til de kreative erhverv, har fokus på at understøtte væksten i erhvervene. Detskal bl.a. ske gennem en stærk dialog, gensidig videndeling og partnerskaber med virk-somheder, brancheorganisationer og netværk. De førende videninstitutioner skal samti-dig have en stærk international profil, der er med til at øge det internationale kendskab tildanske kompetencer på det kreative område.For de kreative og kunstneriske uddannelser gælder, at et højt fagligt og specialiseretniveau bygger på en solid håndværksmæssig kunnen og forståelse. Koblingen til og inte-grationen af praksis er en forudsætning også for de uddannelser, der er forskningsbase-rede, og bygger på et kunstnerisk videngrundlag.Som det bl.a. fremgår af regeringens innovationsstrategi fra 2012, skal uddannelserne,ud over at sikre et højt fagligt niveau, også i højere grad bidrage til at styrke de studeren-des arbejdsmarkedsparathed og evne til at omsætte faglige kompetencer til vækst. Detgælder også på det kreative område, at studerende som et led i uddannelsen skal opnåerfaring med samarbejde på tværs af fagområder og med erhvervene. De skal udvikleforståelse for, hvordan de kreative kompetencer omsættes til værdi, både i private virk-somheder og i den offentlige sektor.Studerende på de kreative og kunstneriske uddannelser har ofte et særligt talent og in-teresse for faget allerede inden studiestart. Med f.eks. optagelsesprøver, samtaler m.m.udvælges ansøgerne efter talent. Talentarbejdet er dermed dybt integreret i uddannelser-nes opbygning. Ikke desto mindre er det vigtigt, at uddannelserne understøtter de sær-lige talenter og gerne i samspil med eksterne parter, der kan give de studerende særligeudfordringer.Tilsvarende er det vigtigt, at forskningsindsatsen inden for de kreative områder sker i ettæt og gensidigt frugtbart samarbejde mellem videninstitutioner, virksomheder og denoffentlige sektor, så forskningen aktivt bidrager til innovation, bedre opgaveløsning ogvækst i erhvervene.
14. de kunStneriSke videninStitutionerS inter·nationale poSitionering StyrkeSPå det kreative område kan videninstitutioner i kraft af attraktive uddannelser samt fø-rende forsknings- og udviklingsvirksomhed bidrage til at positionere Danmark som enførende arkitektur-, mode- og designnation. På det kunstneriske område suppleres ud-givelser og deltagelse i forskningskonferencer af internationale udstillinger og messermed peer-review. En øget tilstedeværelse ved internationale events vil synliggøre dedanske styrkepositioner.Sådanne udstillinger og messer er samtidig oplagte samarbejdsprojekter mellem institu-tioner og virksomheder. Samarbejdet kan løfte niveauet og muliggøre finansiering afmere ambitiøse projekter inden for strategiske satsningsområder, hvor danske viden-institutioner og erhverv har styrker.Danmark har fra designbranchen og dansk kunsthåndværks side allerede en markantdeltagelse på designugen i Milano, hvor også Designskolen Kolding deltog i 2012. På ud-stillingen i Milano er et område dedikeret til førende designskoler. Deltagelse på messeruden for Europa skal ligeledes prioriteres – også af hensyn til eksportmuligheder til nyemarkeder. Det skal ske i sammenhæng med den fortsatte indsats for de kreative erhverv iden nationale markedsførings- og eksportfremmeindsats.
33
Regeringen vil:• Sikre, at der i sammenhæng med indsatsen for øget markedsføring af dansk arki-tektur, mode og design skabes bedre muligheder for, at studerende og lærerkræfteri samarbejde med virksomheder kan deltage ved førende internationale design-messer og arkitekturudstillinger.
15. netværk mellem internationale arkitekt·Studerende og danSke virkSomhederInternationale studerende i Danmark kan efter endt studie være vigtige internationalenetværkskontakter for danske virksomheder.Inden for arkitektbranchen er netværksrelationerne afgørende, når virksomhederne skalslå igennem på eksportmarkederne og i forbindelse med arkitekturkonkurrencer, hvorlokalkendskab og netværk er påkrævet.Derfor skal internationale arkitektstuderende og danske arkitekt- og ingeniørvirksom-heder i højere grad samarbejde om projekter og praktikforløb. Det vil skabe en tæt kob-ling til danske virksomheder for de internationale studerende, der efter endt uddannelse iDanmark fortsætter deres karriere i udlandet. Virksomheder og uddannelsesinstitutionerskal sikre, at forløbene er attraktive for de dygtigste internationale studerende, f.eks. vedkombination med talentforløb eller ekstra ECTS. Arkitektuddannelserne vil derfor i førstehalvdel af 2013 tage initiativ til en dialog med relevante aktører.
Regeringen vil:• Følge op på, at der på arkitektområdet indgås aftaler, der knytter de dygtigste inter-nationale studerende og virksomhederne sammen i varige internationale netværk.
16. Styrke dimittenderneS arBejdSmarkedS·parathed og værdi for de kreative erhvervUddannelsesinstitutioner, der i overvejende grad uddanner til de kreative erhverv, skalunderstøtte vækst i disse erhverv ved løbende at tilpasse uddannelserne til de kompe-tencer, som aftagerne efterspørger.Det kan samtidig være afgørende for både de studerendes erhvervsmuligheder ogvæksten i de kreative erhverv, at der uddannes til et internationalt arbejdsmarked. Stu-derende rejser ud eller ansættes i virksomheder med globale aktiviteter. Det stiller krav tilinternationalisering af indholdet i uddannelserne. Institutionerne skal sikre dette ved f.eks.at inddrage international ekspertise i aftagerpaneler eller at sigte mod internationale ak-krediteringer som et middel til at sikre de studerende bedre jobmuligheder i udlandet.På visse områder, f.eks. inden for bæredygtig modedesign, kan der være behov for øgetindsats for efter- og videreuddannelse. Dette skal styrkes i dialog med aftagerne.
34
Regeringen vil:• Sikre, at alle uddannelsesinstitutioner, der uddanner til de kreative erhverv, er i tætdialog med aftagerkredsen om løbende tilpasning af uddannelserne imod merearbejdsmarkedsparate dimittender, f.eks. via øget og forbedret praktik.• Gå i dialog med relevante uddannelsesinstitutioner om at sikre et øget udbud afmålrettede efter- og videreuddannelsesforløb sammen med virksomhederne i dekreative erhverv.• Samarbejde med relevante kunstneriske uddannelsesinstitutioner om internationalakkreditering.
17. initiativer der Styrker StuderendeS evne tiltværfagligt SamarBejde om innovationDe fagspecifikke kernekompetencer for de kreative uddannelser er i høj grad kompe-tencer til idéudvikling og nyskabelse. På tværs af de kunstneriske uddannelser er det atskabe nyt en del af uddannelsernes DNA. Det er afgørende, at de studerende evner atomsætte de nye ideer til salgbare produkter og vækst.Det er derfor et indsatsområde at styrke de studerendes evne til at skabe vækst igennemsamarbejde med andre fagligheder, f.eks. de merkantile. Den enkelte dimittends evne tilat bruge forskellige fagligheder kan beskrives med begrebet ”T-formede kompetencer”,som er en kombination af høj kernefaglighed med en overligger, der illustrerer evnen tilat sætte kernekompetencerne i spil i nye sammenhænge og i samarbejde med andrefagligheder.Det kræver nye målrettede initiativer, der kan løfte de studerendes evne til at sætte denkreative kernefaglighed i spil med andre faggrupper. Det vil øge innovationskraften ogbidrage til at skabe bedre økonomiske resultater i virksomhederne.Det kan blandt andet understøttes ved, at studerende fra kreative, tekniske og merkantileuddannelser og brancher bringes tættere sammen – f.eks. i fælles kursusforløb.
Regeringen vil:• Tage initiativ til, at der nedsættes en arbejdsgruppe sammen med uddannelses-institutionerne, der skal pege på konkrete eksempler på, hvordan T-formede kom-petencer kan fremmes i uddannelserne.• Udbrede erfaringer fra de eksisterende modeller for tværfaglige uddannelses-samarbejder.• Lancere et pilotprojekt i regi af innovationsstrategien sammen med designorgani-sationen INDEX om, hvordan designmetoder kan sætte innovation og samfunds-udfordringer i spil i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
35
18. øget dialog om fremtidenS arBejdSmarkedinden for deSignDesign som erhvervsområde er i hastig udvikling, og der er et skærpet behov for, atdialogen mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv styrkes, så uddannelserne i højeregrad understøtter fremtidens kompetencebehov.Der samarbejdes allerede i flere fora, f.eks. innovationsnetværk og aftagerpaneler. I regiaf Danish Design Association (DDA) er oprettet et Uddannelses- og Forskningsudvalgmed repræsentanter fra en række af landets designuddannelser. Regeringen ser positivtpå initiativet og bakker op om det brede samarbejde, der er igangsat.Der skal sikres en tilbagevendende dialog mellem de uddannelsesinstitutioner, der ud-byder designuddannelser, og virksomhederne. Dialogen skal bringe klarhed over behovfor justeringer i specialiseringerne ved de forskellige uddannelser. Formålet er at opbyggestyrkepositioner og kritisk masse, der modsvarer virksomhedernes behov for kompetencer.
Regeringen vil:• Følge den brede dialog mellem brancheorganisationer og uddannelsesinstitutionerom fremtidens arbejdsmarked for designerne og samle op på de udfordringer, derpeges på.
19. forSkning og innovation StyrkeSForskning og anden videnproduktion skaber værdi og bidrager til væksten i de kreativeerhverv. Tæt samspil og samarbejde mellem forsknings- og videnmiljøerne og erhvervs-livet er vigtigt. Målet er, at de offentlige investeringer i forskning og innovation i højeregrad omsættes til kommerciel og samfundsmæssig værdi.Forskning inden for design er et relativt nyt forskningsområde, der fortsat er under op-bygning, bl.a. på arkitekt- og designskolerne. Det sker i høj grad i samarbejde med virk-somhederne, hvorfor samarbejdet skal styrkes fremover. Design og designmetoder harligeledes et stort potentiale for at styrke innovationen bredt i samfundet, også inden forandre erhverv end design.Krydsfeltet mellem design og virksomhedsudvikling, også kaldet ”Design in Business”, erudpeget som et felt med stort potentiale for at bidrage til vækst i danske virksomheder ogsom et område, hvor Danmark kan profilere sig internationalt. Forskningsområdet er nyt,også i internationalt perspektiv, og der er derfor behov for en nærmere beskrivelse af detfaglige krydsfelt mellem design og virksomhedsudvikling. Det skal danne grundlag for, atforskningsfeltet kan udfoldes.Flere videninstitutioner har allerede etableret samarbejder på tværs af designfaglige ogmerkantile kompetencer. Der er derfor gode muligheder for, at institutionerne i fælles-skab kan afdække og udfolde et område med stort potentiale. Et forskningsprojekt omDesign in Business vil kunne understøttes i eksisterende innovationsordninger for sam-spil mellem virksomheder og videninstitutioner, og der vil være mulighed for at udarbejdefælles forskningsansøgninger for at skabe et øget forskningsfagligt fokus på Design inBusiness.
36
Regeringen vil:• Styrke forskningen inden for arkitektur og design. Med finansloven for 2013 harregeringen styrket de kunstneriske institutioners forskning inden for arkitektur ogdesign med 30 mio. kr. fra 2013 til 2015. Midlerne er afsat som basisforsknings-midler, der samtidig skal styrke ph.d.-indsatsen på institutionerne.• Styrke institutionernes muligheder for at igangsætte kunstneriske udviklings-projekter, hvorfor der er afsat midler hertil på FL13.• Følge de relevante videninstitutioners arbejde med ”Design in Business” og idialog med institutionerne gøre status over udviklingen i det faglige samarbejdemellem institutionerne.
37
danmark Skal være etinternationalt vækStcenterfor arkitektur, mode ogdeSign
38
d
anmark står stærkt inden for arkitektur, mode og design. Vi har gennem en længereårrække haft internationalt anerkendte kompetencer inden for både design og arki-tektur, og mode- og beklædningsbranchen har oplevet stor vækst og er i dag Danmarksfjerdestørste eksporterhverv.De danske styrkepositioner er dog under pres fra flere lande, der ligeledes investerer ide kreative erhverv og forsøger at brande sig som attraktive steder at placere investerin-ger inden for innovation, design mv. Der er derfor behov for, at Danmark skærper kom-petencerne og sin internationale profil på området, så vi kan forbedre danske virksom-heders konkurrenceevne og omsætte de danske kompetencer inden for arkitektur, modeog design til vækst og beskæftigelse i erhvervslivet. Det skal bl.a. ske ved at øge fokuspå ressourceeffektivitet og grøn omstilling inden for arkitektur, mode og design.Bæredygtighed, grøn omstilling og social ansvarlighed spiller en stadig større rolle in-den for både arkitektur, mode og design. Både fordi f.eks. ressourceknaphed og højereråvarepriser tvinger virksomhederne til at tænke i nye materialer, produktionsmetoder ogforretningsmodeller, men også fordi forbrugerne i stigende grad efterspørger produkter,der er produceret under bæredygtige og socialt ansvarlige forhold.Endvidere skal der gøres en indsats for at styrke danske virksomheders konkurrence-evne ved øget brug af design- og brugerdreven innovation. Det skal ske i partnerskabmed Danmarks førende virksomheder og de kreative designbureauer.
20. etaBlering af partnerSkaB mellem danmarkSførende virkSomheder og de kreative deSign·BureauerDesign og designdrevet innovation har i stigende grad fået betydning for virksomhederskonkurrenceevne. Derfor bliver det stadig vigtigere for virksomheder at have adgang tilden nyeste viden og de stærkeste kompetencer på designområdet.Mange af de større danske virksomheder arbejder allerede i dag med design i udviklin-gen og fornyelsen af deres forretningsmodeller, produkter og løsninger. Det foregår somregel i relativt små, interne afdelinger eller ved brug af designydelser fra anerkendtedesignbureauer i udlandet.Det er positivt, at virksomhederne opbygger egne designkompetencer og køber ydelserhos veletablerede designbureauer. Dog oplever virksomhederne ofte de samme udfor-dringer og behov i forhold til brugen af design og designdreven innovation. En størreinteraktion mellem de store danske virksomheder og de mange innovative aktører i dendanske designbranche kan give både de store virksomheder og designbranchen enrække fordele.Regeringen vil derfor sammen med en række store danske virksomheder etablere etdesignpartnerskab for styrket vækst.Partnerskabet skal give de store virksomhederadgang til den nyeste viden og de nyeste impulser inden for design, samtidig med at destore virksomheder i kraft af deres samlede ressourceapparat og stærke kommerciellefokus skal være med til at styrke væksten og kompetencerne hos de små og mellem-store designbureauer. Det skal medvirke til at skalere designbureauerne samt opbyggeen stærk og internationalt konkurrencedygtig designbranche i Danmark – til gavn forbåde designbranchen og for de store virksomheder.En dansk designbranche i international topklasse vil desuden medvirke til at tiltrækketalenter, investeringer og udenlandske designafdelinger til Danmark.
39
Regeringen vil:• Etablere et designpartnerskab for styrket vækst med deltagelse af Danmarksførende virksomheder og de kreative designbureauer.
21. Bæredygtig arkitektur, mode og deSign StyrkeS,Bl.a. gennem den ny grønne omStillingSfondMange danske virksomheder inden for arkitektur, mode og design er allerede i gangmed omstilling til mere ressourceeffektiv produktion og grønne forretningsmodeller. Detgælder f.eks. inden for bæredygtig arkitektur og bæredygtige bymiljøer, mere miljøvenligtøjproduktion og designprodukter i bæredygtige materialer. Designmetoder bliver også istigende grad brugt som et effektfuldt redskab i processer, hvor der skal udvikles nye løs-ninger på generelle samfundsmæssige udfordringer, f.eks. inden for affaldshåndtering.Store, internationale begivenheder, som verdens største designprisINDEX: Awardsogtopkonferencen for samfundsansvar i modebranchen,Copenhagen Fashion Summit,ersamtidig med til at sætte fokus på udfordringer og løsninger inden for bæredygtig modeog design og skaber dermed international opmærksomhed om Danmarks styrker på om-rådet.Det øgede fokus på bæredygtighed og socialt ansvar skaber dog også udfordringer fordanske virksomheder i forhold til at sikre, at underleverandører og samarbejdspartnere iudlandet også lever op til kravene om miljøvenlig produktion og menneske- og arbejds-tagerrettigheder. Ansvarlig leverandørstyring bliver derved mere og mere vigtig.Regeringen ønsker at styrke Danmarks position som international frontløber inden forressourceeffektiv og bæredygtig arkitektur, mode og design. På finansloven 2013 er så-ledes afsat 40 mio. kr. til en grøn omstillingsfond, der kan støtte initiativer inden for bl.a.bæredygtig omstilling i mode- og tekstilbranchen samt fremme af bæredygtige materialeri. Desuden er der afsat midler til en styrket indsats for bæredygtigt byggeri, der bl.a. skalfremme mere miljørigtige, arkitektoniske løsninger samt fremme metoder og projekterom bæredygtig byudvikling.
Regeringen vil:• Støtte den grønne omstilling i de kreative erhverv gennem etablering af en grønomstillingsfond, der bl.a. kan støtte konkrete initiativer inden for bæredygtig modeog nye materialer i design.• Gennemføre en målrettet indsats for at fremme udvikling og anvendelse af bære-dygtige materialer, metoder og design i byggeriet.• Videreføre INDEX: med styrket fokus på koblingen til erhvervslivet og markeds-føringen af Danmark som et innovativt og bæredygtigt samfund.• Styrke markedsføringen af Copenhagen Fashion Week.• Sætte fokus på ansvarlig leverandørstyring i arkitektbranchen gennem et udvik-lingslaboratorium i samarbejde med arkitektvirksomheder, Danske Ark og Arkitekt-foreningen.
40
22. internationalt fyrtårn for danSk Byudvikling,arkitektur og deSign på BryghuSgrunden ikøBenhavnDanmark er verdenskendt for byudvikling, arkitektur og design, og flere institutioner for-midler i dag de danske kompetencer på området. Der mangler dog ét sted i Danmark,hvor udenlandske turister, virksomheder og erhvervsdelegationer kan se det bedste, somdansk arkitektur og design kan byde på.Realdania er med Bryghusprojektet i København ved at opføre en opsigtsvækkende,multifunktionel bygning, hvor bl.a. Dansk Arkitektur Center skal have lokaler fra 2016.Bryghuset har potentialet til at blive et internationalt fyrtårn som formidler af danske løs-ninger og kompetencer inden for byudvikling, arkitektur og design og som samlingspunktfor førende iværksættere, virksomheder, videninstitutioner mv. inden for området.I samarbejde med Realdania vil regeringen undersøge, hvordan Bryghusprojektet kandanne rammen for et nyt fyrtårn for dansk byudvikling, arkitektur og design. Dette vilfortsætte den positive udvikling over de senere år, hvor arkitektur- og designområdernei Danmark har styrket samarbejdet og synergierne, bl.a. ved fusionen af arkitektur- ogdesignskolerne i København og etableringen af et markedsføringskonsortium for arkitek-tur, mode og design.
Regeringen vil:• I samarbejde med Realdania undersøge, hvordan Bryghusprojektet bedst muligtkan danne rammen for et nyt fyrtårn for dansk byudvikling, arkitektur og design.
23. ny, national arkitekturpolitik med fokuS påBæredygtighed, internationaliSering og vækStSiden lanceringen af den nuværende arkitekturpolitik i 2007 har den internationaleudvikling sat en række nye temaer på dagsordenen foranlediget af fremkomsten afglobale samfundsudfordringer inden for bl.a. klima og miljø, sundhed og velfærd samturbanisering.Danmark har derfor brug for en ny arkitekturpolitik, der forholder sig til de nye udfordrin-ger, og sætter retningen for udviklingen på arkitekturområdet i Danmark. En ny arkitektur-politik skal samtidig adressere udfordringer og muligheder for vækst i den danske arki-tektbranche samt for markedsføring af danske arkitektfaglige kompetencer internationalt.Regeringen vil derfor gå i dialog med arkitektbranchen om udviklingen af en ny nationalarkitekturpolitik, der skal tage udgangspunkt i danske arkitektfaglige kompetencer samtfokusere på bæredygtighed, internationalisering og vækst, herunder forretningsudviklingog forenkling af udbudsreglerne. Arkitekturpolitikken skal ligeledes fokusere på temaersom bæredygtig udvikling i hele landet, markedsføring af danske arkitektfaglige kompe-tencer samt forskning, uddannelse og erhverv i samspil. Regeringen forventer at lancereen ny national arkitekturpolitik i 2013.
Regeringen vil:• Udvikle en ny, national arkitekturpolitik med fokus på bæredygtighed, internatio-nalisering og vækst.
41
24. deSign Skal indgå i SamfundSpartnerSkaBer ominnovationDesignmetoder kan bidrage til at fremme innovative processer. Metoderne kan derforf.eks. bringes i spil i forhold til de kommende samfundspartnerskaber om innovation, derindgår i regeringens innovationsstrategi. En styrkelse af innovationskompetencerne i allevideregående uddannelser er ligeledes en central del af strategien.
Regeringen vil:• Understøtte, at designmetoder og viden om adfærdsændringer bidrager til atfremme det danske innovationssystems evne til at skabe konkrete løsninger påudfordringer, f.eks. i forbindelse med de kommende samfundspartnerskaber ominnovation.
25. markedSføring af danmark Som førendearkitektur·, mode· og deSignnation, herunderdanmark Som mulig vært for World deSigncapitalAllerede i dag bidrager institutioner og initiativer, som f.eks. Dansk Design Center, DanskArkitektur Center, Danish Fashion Institute, INDEX: Awards og Copenhagen FashionWeek, til at skabe international opmærksomhed om Danmarks styrker inden for arkitektur,mode og design. Herudover har regeringen for nylig støttet oprettelsen afet markeds·føringskonsortium for arkitektur, mode og design.For at sikre gennemslagskraft og sy-nergi i markedsføringsindsatsen vil regeringen arbejde for, at konsortiet bliver den cen-trale aktør for koordinering af den samlede markedsføring af Danmark som arkitektur-,mode- og designnation.Regeringen vil desuden afsøge mulighederne for, at Danmark bliver vært forWorldDesign Capitali 2016 eller 2018. World Design Capital er en stor international design-begivenhed, der finder sted hvert andet år. Et dansk værtskab for World Design Capitalvil være en mulighed for at styrke internationaliseringen af det danske designmiljø ogvise hele verden, hvordan Danmark og danske virksomheder bruger design til at skabeinnovative løsninger, som anvendes til at forbedre folks liv, til at skabe vækst i erhvervs-livet og til at styrke kvaliteten af ydelserne i den offentlige sektor.Forudsætningen for at afholde en stor begivenhed som World Design Capital er bred op-bakning fra bl.a. designmiljøet, offentlige myndigheder, virksomheder mv. Der skal derforigangsættes en forundersøgelse, der afdækker udfordringer og muligheder forbundetmed et evt. dansk værtskab for begivenheden i 2016 eller 2018.
Regeringen vil:• Med markedsføringskonsortiet for arkitektur, mode og design sikre koordinering afden samlede markedsføringsindsats.• I samarbejde med markedsføringskonsortiet for arkitektur, mode og design gennem-føre en forundersøgelse af muligheden for, at Danmark bliver World Design Capital i2016 eller 2018.• Fortsat markedsføre danske arkitektur-, mode-, design- og møbelvirksomheder foransvarlig vækst på www.danishresponsibility.dk.
42
26. tiltrækning af flere udenlandSke virkSom·heder og inveSteringer på deSignområdetFlere undersøgelser viser, at Danmark halter bagefter, når det handler om at tiltrækkeudenlandske investeringer. Det gælder også inden for de kreative erhverv, hvor Danmarkellers har stærke kompetencer og er kendt i store dele af verden for flotte og unikkedesignprodukter. Det kræver dog en særlig indsats at fremstå som et attraktivt sted forinternationale virksomheder at placere deres design- eller udviklingsafdeling.Det er vigtigt, at Danmark markerer sig i forhold til konkurrenterne og tilbyder de uden-landske virksomheder attraktive muligheder for at lokalisere sig i Danmark. Internationalevirksomheder, der etablerer sig i Danmark, skaber arbejdspladser og kan samtidig styrkedansk erhvervsliv ved at tilføre viden, dynamik og internationalt udsyn.For at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer vil regeringen fastholdedesign som tværgående indsatsområde i investeringsfremmearbejdet i Invest inDenmark. Invest in Denmark vil fortsætte indsatsen for at markedsføre Danmark somet attraktivt sted for placering af design- og udviklingsaktiviteter på basis af Invest inDenmarks gode erfaringer fra Danish Design Tours i Asien. Erfaringerne bringes i an-vendelse til en videreudvikling af turene og udbredelse også til relevante markeder iEuropa og Nordamerika.Derudover skal udenlandske virksomheder, der vælger at etablere en designudviklings-afdeling i Danmark, tilbydes en udvidet velkomstservice og ”fast-track” adgang til detdanske designmiljø for derved hurtigt at integrere virksomheden i Danmark.Desuden vil regeringen etablere en tilbagevendende begivenhed i Danmark –DanishDesign and Business Days– hvor udenlandske indkøbere og investorer inviteres tilDanmark og præsenteres for mulighederne for at indkøbe dansk design og foretageinvesteringer på området. Danish Design and Business Days skal finde sted i sammen-hæng med INDEX: Awards, der i forvejen trækker mange internationale gæster tilDanmark.
Regeringen vil:• Videreudvikle investeringsfremmeindsatsen på designområdet.• Som del af Dansk Design Center udvikle en inkubatorservice målrettet uden-landske virksomheder, der ønsker at etablere en designafdeling i Danmark.• Med Dansk Design Center som operatør etablereDanish Design & Business Dayssom tilbagevendende begivenhed med fokus på tiltrækning af udenlandske ind-købere og investorer.
27. ny tænketank Skal Styrke udvikling og inno·vation i den danSke møBelBrancheDansk møbeldesign har stolte traditioner og er kendt verden over. Branchen har doghaft en faldende omsætning og beskæftigelse over de senere år, og flere af produkti-onsvirksomhederne i branchen har udflyttet arbejdspladser til bl.a. Østeuropa. Samti-dig er der dog også eksempler på nyere designvirksomheder inden for møbler og inte-riør, som har oplevet stor fremgang og vækst, herunder på de udenlandske markeder.Hvis den danske møbelbranche fortsat skal være med i front internationalt, er derbehov for en indsats, der på tværs af virksomhederne i branchen sætter fokus på
43
branchens fælles udfordringer og udvikler forslag til initiativer, der f.eks. kan styrkeproduktudviklingen, produktiviteten og afsætningen og derved bidrage til vækst og nyearbejdsplader i Danmark.Det er derfor positivt, at der i regi af innovationsnetværketLivsstil – Bolig & Beklædningi Herning er etableret en tænketank for udvikling og vækst med deltagelse af en bredkreds af aktører på området.
Regeringen vil:• Følge tænketankens arbejde og gå i dialog med relevante aktører om opfølgningpå de forslag, som tænketanken måtte fremkomme med.
44
Danmark i arbejdeVækstplan for kreativeerhverv∙design2012/2013 : 14Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilErhvervs- og VækstministerietSlotsholmsgade 10 – 121216 København KTlf. : 33 92 33 50E-mail: [email protected]ISBN978-87-92985-12-5Elektronisk publikation978-87-92985-13-2Design af omslagIndiaFotoDADIU / Jan Zabell Steffensen (forside)Copenhagen Fashion Week�(side 10)Danish Crafts / jeppegudmundsen.com (side 20)Billedrettigheder: Designit (side 27)TEKO Design + Business (VIA University College) (side 32)Aberdeen University Library, Schmidt HammerLassen Architechts / Adam Mørk (side 38)Design af indholdRosendahl – Schultz GrafiskTrykGP - Tryk A/SWebPublikationen kan hentes påwww.evm.dk
