ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre markedsdelen) den 18.-19. februar 2013, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Det europæiske semester 2013Nyt notat1. ResuméKommissionen offentliggjorde den 28. november 2012 meddelelsen ”Årligvækstundersøgelse 2013”, KOM (2012) 750 og i tilknytning hertil rapporten”Status for integrationen af det indre marked”, KOM (2012) 752, der udgør etbidrag til den årlige vækstundersøgelse.Meddelelsen ”Årlig vækstundersøgelse 2013” fra november 2012 skitsererEU’s generelle økonomiske og sociale prioriteter i det kommende år og giverbud på, hvordan der kan skabes ny vækst og øget beskæftigelse. I rapporten”Status for integrationen af det indre marked” fra november 2012 analyseresintegrationen på nøgleområder med de største vækstpotentialer, og politiskeprioriter identificeres.Det irske formandskab har sat Kommissionens meddelelse ”Årlig vækstunder-søgelse 2013” med tilhørende rapport ”Status for integrationen af det indremarked” på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar2013 med henblik på udveksling af synspunkter.Som led i udvekslingen af synspunkter forventes endvidere fokus på initiativer-ne i Kommissionens Akten for Det Indre Marked I og II.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 28. november 2012 meddelelsen ”Årligvækstundersøgelse 2013”, KOM(2012) 750, og i tilknytning hertil rapporten”Status for integrationen af det indre marked”, KOM(2012) 752, der udgør etbidrag til den årlige vækstundersøgelse. Undersøgelsen markerer starten på dettredje europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, hvorde nationale resultater og prioriteter vurderes i fællesskab på EU-plan i førstehalvår hvert år.Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 Akten for Det Indre mar-ked II (KOM(2012)573).Akten for Det Indre Marked II udgør et centralt element i Kommissionens ar-bejde med at relancere det indre marked og er en opfølgning på Akten for DetIndre Marked I (KOM(2011)206), der blev offentliggjort den 13. april 2011.

3. Formål og indholdÅrlig vækstundersøgelse 2013Formålet med Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse2013 er at fastsætte de økonomiske og sociale prioriteter for EU i 2013 vedat udstikke nogle overordnede retningslinjer for tilrettelæggelsen af med-lemsstaternes og EU’s politikker.Hovedbudskabet i dette års vækstundersøgelse er, at selv om EU's politikkerbegynder at give resultater – de offentlige underskud falder, spændingernepå finansmarkedet mindskes, og der er tegn på, at konkurrenceevnen forbed-res i visse medlemsstater – er der fortsat behov for reformer, hvis der skalskabes bæredygtig vækst og beskæftigelse fremover.I meddelelsen fremhæves følgende prioriteter:Fremme af en differentieret, vækstvenlig finanspolitisk konsolidering.Genopretning af finansieringsmulighederne for økonomien.Fremme af konkurrenceevne og vækst.Håndtering af arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af krisen.Modernisering af den offentlige sektor.

Det fremhæves endvidere i vækstundersøgelsen, at det indre marked givererhvervslivet mange muligheder for at udvikle bedre tjenester og varer, somforbrugerne kan nyde godt af. Det bemærkes i forhold til tjenesteydelser, atder er mange gevinster at hente, hvis medlemsstaterne forbedrer gennemfø-relsen af bl.a. servicedirektivet ved:At opfylde deres forpligtelser til at fjerne restriktioner, som bygger påtjenesteyders nationalitet eller opholdsland.At se på nødvendigheden og rimeligheden af en regulering af liberaleerhverv, navnlig faste tariffer, og begrænsninger i selskabsstrukturer ogaktiebesiddelser.At se på anvendelsen af bestemmelsen om fri udveksling af tjeneste-ydelser for at fjerne uberettiget dobbeltregulering i sektorer såsom byg-ge- og anlægssektoren, tjenesteydelser til virksomheder og turisme ogsikre gennemsigtig prissætning af sundhedsydelser.At styrke konkurrencen i detailsektoren ved at mindske driftsmæssigerestriktioner, navnlig ved at afskaffe økonomiske behovsprøver.

varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Politiske prioriteter for med-lemslandene oplistes endvidere for sektorer, der er identificeret som nøgleom-råder for gennemførelsen af det indre marked: Det digitale marked, tjeneste-ydelser, finansielle tjenesteydelser, transport, det digitale marked og energi-markedet. De politiske prioriteter for medlemslandene bør ifølge Kommissio-nen være:Det digitale marked:Øge indsatsen for at indsætte faste og trådløse bredbånd og forbedre dereskvalitet, hvilket vil kræve incitamenter i form af både effektiv regulering, oghvor nødvendigt målrettet offentlig støtte.Sikre den korrekte anvendelse af e-handelsdirektivet.Sikre rettidig og korrekt implementering af forbrugerretsdirektivet.Øge udbuddet af brugervenlige online offentlige services og gøre bl.a. e-udbud interoperationelt og obligatorisk.Investere i IKT træning og vedtage et rammeværk for e-kompetence for atsikre de nødvendige kvalifikationer i arbejdsstyrken.Tjenesteydelser:Sikre fuld overensstemmelse mellem national lovgivning og servicedirekti-vet og gennemføre en ambitiøs implementering af direktivet, herunder bl.a.se på nødvendigheden og proportionaliteten af resterende krav.Udvikling af de nationale kvikskranker til regulære e-government redska-ber, der er tilpasset tjenesteydere og tjenestemodtageres behov.Implementering af direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling så hurtigtsom muligt.Energimarkedet:Sikre korrekt og rettidig implementering og anvendelse af reguleringen i di-rektiverne i den tredje energipakke og reguleringen på energieffektivitets-området, særligt energieffektivitetsdirektivet.Foretage en analyse af, om der mangler investeringer i produktion af energi.Gøre forbrugerne i stand til at træffe informerede beslutninger og øge inci-tamentet for energieffektiv adfærd.Sikre en gradvis udfasning af regulerede priser samtidig med, at en robustkonkurrence sikres og udsatte forbrugere beskyttes.Sikre en fortsat håndhævelse af konkurrencereglerne på energiområdet forat øge konkurrencen og effektiviteten på energimarkedet.Transportmarkedet:Sikre rettidig og korrekt implementering af reguleringen af transportområ-det, særligt på vej-, jernbane- og det maritime område.Åbne passagertransport med tog op for konkurrence og sikre effektiv kon-kurrence på jernbanemarkedet med lige adgang til infrastruktur.

Fjerne barrierer i havneservicesektoren.Fremskynde implementeringen af et fælles europæisk luftrum (Single Euro-pean Sky) for at forbedre sikkerheden, kapaciteten, effektiviteten, den mil-jømæssige påvirkning af luftfart.Tillade flere muligheder for cabotage for udenlandske vognmænd.I rapporten fremhæves endvidere vigtigheden af at forbedre det indre markedfor industrielle produkter, og der henvises til Kommissionens meddelelse frajuni 2012 om bedre forvaltning af det indre marked (KOM (2012) 259), hvorivigtigheden af bedre implementering, anvendelse og håndhævelse af indremarkedsreguleringen fremhæves.I meddelelsen opfordres bl.a. til et mål om et implementeringsunderskud på 0procent på udvalgte nøgleområder, herunder de ovennævnte sektorer. KunDanmark opfylder disse mål på nuværende tidspunkt i henhold til rapporten.Status på Akten for det indre marked I og IIDet indre marked står centralt i bestræbelserne på at skabe ny vækst og be-skæftigelse i Europa. Som led i relanceringen af det indre marked harKommissionen i hhv. april 2011 og oktober 2012 offentliggjort to meddelel-ser: Akten for det indre marked I og II, hvori de samlet set peger på 24 initi-ativer, der skal være med til at fremme væksten og beskæftigelsen i EU.Akten for det Indre Marked Iblev fremsat af Kommissionen i perioden2011-2012 og består af 12 initiativer. Der er opnået enighed mellem Rådetog Europa-Parlamentet vedrørende 5 af initiativerne. Der er opnået enighedi Rådet vedrørende 3 af initiativerne, som forhandles mellem Rådet og Eu-ropa-Parlamentet. De sidste 4 initiativer forhandles fortsat i Rådet.Initiativer, der har opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet:Et indre marked for venture kapital.Enhedspatent og patentdomstol.Alternativ og online tvistløsning i forbrugersager.Revision af det europæiske standardiseringssystem.Socialøkonomiske investeringsfonde.Initiativer, der har opnået enighed i Rådet:Connecting Europe Faciliteten, transport-, energi og digital infrastruktur.Revision af regnskabsdirektiverne.Revision af udbudsdirektiverne.Initiativer, der fortsat forhandles i Rådet:Revision af direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-fikationer.

Akten for det Indre Marked IIblev fremsat af Kommissionen i oktober 2012og indeholder følgende 12 vækstinitiativer:Vedtagelse af en fjerde jernbanepakke med henblik på at forbedre kvalitetenog omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane.Vedtagelse af en ”Blue Belt”-pakke, der skal skabe et ægte indre markedfor søtransport.Fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk luftrum gennem en nypakke af tiltag.Gennemførelse af en handlingsplan med henblik på at forbedre gennemfø-relsen og håndhævelsen af den tredje energipakke.Udvikling af Eures-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- ogrekrutteringsredskab.Fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette adgangen tillangsigtede investeringsfonde.Modernisering af EU’s konkurslovgivning for at lette virksomheders over-levelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance.Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-tjenester i EU mere effektive.Vedtagelse af fælles regler for reduktion af omkostninger og bedre effek-tivitet i udrulning af højhastighedsbredbånd.Vedtagelse af lovgivning, som gør elektronisk fakturering til den mestalmindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.Forbedring af sikkerheden af varer gennem en revision af direktivet omproduktsikkerhed, en ny samlet forordning om markedsovervågning og enledsagende handlingsplan.Vedtagelse af et lovgivningsmæssigt initiativ, som giver alle EU-borgereadgang til en basal betalingskonto, sikrer, at bankkontogebyrer er gen-nemsigtige og sammenlignelige, og gør det nemmere at skifte bankkonto.Forslag til modernisering af EU’s konkurslovgivning og handlingsplan forgennemførelsen og håndhævelse af den tredje energipakke er blevet fremsat afKommissionen. De resterende 10 initiativer i ”Akten for det indre marked II”er endnu ikke fremsat, men forventes fremsat senest foråret 2013.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.

5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserMeddelelserne har ikke i sig lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserInitiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen samtkoordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til sundereøkonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidligere korrekti-on af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelserne har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringSagen er sendt til orientering til Specialudvalget for Vækst, Konkurrenceevneog Forbrugerspørgsmål den 28. november 2012.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til atfungere bedre.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kom-missionens årlige vækstundersøgelse for 2013. Regeringens politik og re-formdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens over-ordnede prioriteter og anbefalinger.Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det indremarked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrence-evne. Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danske

Det irske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. febru-ar 2013 at orientere om og afholde en politisk drøftelse vedrørende EU’s ke-mikalielov – REACH.Nærmere bestemt vil punktet indeholde en præsentation og udveksling af syns-punkter vedrørende:Kommissionens meddelelse om anden gennemgang af EU-lovgivningenom nanomaterialer (KOM(2012)572), der blev offentliggjort den 3. okto-ber 2012Kommissionens kommende meddelelse om et REACH reviewKommissionens kommende forslag til køreplan for optag af alle relevan-te særligt problematiske stoffer på REACH kandidatlisten inden 2020,der forventes fremsat ultimo januar 2013.Meddelelsen om anden gennemgang af EU-lovgivningen om nanomaterialerhar ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller beskyttelses-mæssige konsekvenser.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar2013 til orientering og politisk drøftelse.2.Baggrund

Kommissionens meddelelse om anden gennemgang af EU-lovgivningen omnanomaterialerKommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 en meddelelse om andengennemgang af EU-lovgivningen om nanomaterialer (KOM(2012)572).Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens meddelelse fra 2008 omde lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer. I meddelelsen vurdererKommissionen tilstrækkeligheden og gennemførelse af EU-lovgivningenom nanomaterialer på miljø- og arbejdsmiljøområdet, og redegør for opføl-gende tiltag. Kommissionen reagerer også på problemstillinger påpeget afEuropa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-valg.Kommissionens meddelelse om et REACH reviewKommissionen forventes i slutningen af januar 2013 at kunne oversende de-res køreplan for optag af alle relevante særligt problematiske stoffer på

REACH kandidatlisten inden år 2020 til Rådet til orientering. Udkastet tilkøreplan har været drøftet med medlemsstaternes kompetente myndighederpå møde den 28-29. november 2012, hvor forslaget har fået generel tilslut-ning.Kommissionens forslag til køreplan for optag af alle relevante særligt pro-blematiske stoffer på REACH kandidatlisten inden 2020I henhold til REACH-forordningen (1907/2006) skulle Kommissionen indenden 1. juni 2012 foretage en vurdering af anvendelsesområdet for forordnin-gen. Kommissionen har i denne forbindelse benyttet lejligheden til at laveen omfattende gennemgang af funktionen af REACH, blandt andet baseretpå en række udredningsprojekter. Kommissionen har endnu ikke fremsendtsin meddelelse om deres gennemgang af REACH.3.Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om anden gennemgang af EU-lovgivningen omnanomaterialerBaggrunden for Kommissionens meddelelse er blandt andet, at Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at vurdere behovet for at revi-dere REACH-forordningen til også at omfatte registrering af fremstillede el-ler importerede nanomaterialer i mængder under et ton, inklusiv udarbejdel-sen af en kemikaliesikkerhedsrapport med eksponeringsvurdering for alleregistrerede nanomaterialer. Herudover har Europa-Parlamentet opfordretKommissionen til at vurdere behovet for anmeldelseskrav for alle nanoma-terialer, herunder produkter indeholdende nanomaterialer. Rådet har endeligopfordret Kommissionen til at vurdere behovet for at videreudvikle en har-moniseret database over nanomaterialer, samt overveje potentielle virknin-ger af nanomaterialer.Kommissionen oplyser indledningsvist, at nogle nanomaterialer har væretanvendt i årtier og anvendes bredt. Andre nanomaterialer er nye, og nye an-vendelser af nanomaterialer er i hastig udvikling. Nanomaterialer har enrække fordele og nanoteknologi generelt styrker innovationen og udviklingaf nye produkter. Produkter baseret på nanoteknologi forventes at vokse fraet volumen på 200 mia. EUR i 2009 til 2 billioner EUR i 2015. Nanopro-dukter har således afgørende konkurrencemæssig betydning for EU på ver-densmarkedet. Den direkte beskæftigelse inden for nanoteknologi skønnesifølge Kommissionen at være 300.000 – 400.000 arbejdspladser, og tenden-sen er stigende. Kommissionen oplyser, at nanomaterialer svarer til andrekemikalier, idet nogle nanomaterialer er farlige, mens andre nanomaterialerikke er det. Mulige risici kan henføres til bestemte nanomaterialer og speci-fikke anvendelser.

Kommissionens henviser til den definition af nanomaterialer, som Kommis-sionen har udsendt i Kommissionens henstilling 2011/696/EU. Denne nano-definition vil blive indarbejdet i EU-lovgivningen, hvor det er relevant, ogder vil blive udviklet metoder til påvisning og måling af nanomaterialer.Der er allerede indført særlige bestemmelser om nanomaterialer i dele afEU-lovgivningen. Der er således indført krav om mærkning af produkter in-deholdende nanomaterialer af relevans for forbrugere, såsom fødevarer ogkosmetik. Den aktuelle viden om nanomaterialer påpeger til gengæld ikkerisici, som gør det påkrævet at oplyse om nanomaterialer ved alle produkter,der indeholder nanomaterialer.Kommissionen erkender, at de væsentligste udfordringer med hensyn til na-nomaterialer består i at udvikle metoder til at vurdere nanomaterialers far-lighed samt at vurdere befolkningens og miljøets eksponering for nanomate-rialer. Vurderingen af nanomaterialer skal ske ud fra en individuel tilgang,hvor hvert nanomateriale vurderes for sig.En sådan individuel tilgang er anvendt i EU-lovgivningen med hensyn tilforhåndsgodkendelsesordningen for fødevarer og foder (f.eks. nye fødeva-rer, tilsætningsstoffer til fødevarer, tilsætningsstoffer til foder og plastmate-rialer bestemt til kontakt med fødevarer) og lægemidler.I medfør af REACH-forordningen skal importerede og EU-fremstillede ke-mikalier i mængder på mere end eller lig med 1 ton per år registreres hos detEuropæiske Kemikalieagentur, og registranten skal dokumentere, at dereskemikalier anvendes på sikker vis.Det gælder også, hvor stoffet er i nanoform. Registreringen er fælles for alleformer af stoffet, herunder stoffet i nanoform. Der er ingen specifikke kravom særskilte undersøgelser for hver form af stoffet med hensyn til sikkeranvendelse.I de indsendte registreringer viser de hidtidige erfaringer, at det ikke altid eroplyst, om den omfatter stoffet på nanoform, og det er heller ikke beskrevet,hvordan nanoformen i givet fald kan anvendes sikkert.Det er Kommissionens vurdering, at REACH-forordningen fastlægger debedste rammer for generel farevurdering, risikokarakterisering og risiko-håndtering af nanomaterialer. Samtidig påpeges der et behov for mere speci-fikke krav inden for denne ramme, fx gennem tilpasning af bilagene tilREACH-forordningen med henblik på at sikre klarhed over, hvordan der iregistreringerne skal tages højde for nanomaterialerne, og hvordan sikker-

heden påvises. Kommissionen ser til gengæld ikke et behov for at ændre påtonnagegrænsen på 1 ton per år for registrering under REACH.For at imødekomme behovet for mere information om nanomaterialer, vilKommissionen oprette en webside med link til relevante informationskilderog nationale databaser over nanomaterialer, samt støtte udviklingen af har-moniserede dataformater med henblik på at forbedre muligheden for ud-veksling af information.Kommissionen har annonceret, at de vil gennemføre en offentlig høringvedrørende muligheder for ændringer af bilagene til REACH-forordningen iførste halvdel af 2013.Kommissionen vil endvidere nøje følge udviklingen på nanoområdet og af-lægge en ny rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Øko-nomiske og Sociale Udvalg inden for de kommende tre år.Kommissionens meddelelse om et REACH reviewDet forventes, at Kommissionen i sin meddelelse vil konkludere, at der ikkeer behov for ændringer af REACH-forordningens artikler, men at der kanvære behov for ændringer af bilagene til REACH. En sådan ændring kangennemføres i komitéprocedure. Det forventes endvidere, at Kommissionenvil konkludere, at der er behov for at forbedre implementeringen afREACH, således at der opnås bedre resultater med færre ressourcer end un-der den tidligere kemikalielovgivning, samt at der er behov for at forbedrekvaliteten af industriens registreringer af stoffer.Kommissionens forslag til køreplan for optag af alle relevante særligt pro-blematiske stoffer på REACH kandidatlisten inden år 2020Formålet med køreplanen er at definere en proces der sikrer, at alle relevan-te særligt problematiske stoffer bliver optaget på REACH kandidatlisten se-nest i år 2020.Der har på den ene side været fremsat kritik af for ringe fremdrift i arbejdetmed at inkludere særligt problematiske stoffer på kandidatlisten. På den an-den side har der været kritik af, at nogle af de stoffer, som allerede er blevetoptaget på kandidatlisten, ikke anvendes inden for rammerne af godkendel-sesordningenKøreplanen opstiller derfor en proces, som skal sikre, at alle relevante sær-ligt problematiske stoffer bliver optaget på kandidatlisten inden år 2020.

Danmark har pt. ingen særskilt regulering af nanomaterialer. Kemikalielo-ven og arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om arbejde med stoffer ogmaterialer dækker generelt også stoffer i nanoform. Ved aftale om finanslo-ven 2012 om en styrket indsats i forhold til nanomaterialer blev det bl.a. be-sluttet at etablere en database over produkter indeholdende nanomaterialerpå det danske marked. Lovforslag L 97 blev på den baggrund fremsat i Fol-ketinget den 29. november 2012 (Forslag til lov om ændring af lov om ke-mikalier og lov om afgift af bekæmpelsesmidler). Formålet med lovforsla-get er blandt andet at indføre de nødvendige bemyndigelser i kemikalielo-ven, således at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om etableringaf en nanoproduktdatabase samt en indberetningspligt for producenter ogimportører af nanoprodukter til databasen. Kommissionens definition af na-nomaterialer vil blive anvendt ved udmøntningen af disse bemyndigelser ibekendtgørelsen om en nanoproduktdatabase.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

DI og Danmarks Farve- og Limindustri (DFL) har sendt et fælles hørings-svar. DI og DFL fremhæver, at en række oplysninger fra meddelelsen ikkeer tilstrækkeligt beskrevet. DI og DFL gør opmærksom på, at man læsermeddelelsen således, at Kommissionen ikke finder behov for et EU-registermed tvungen anmeldelse og heller ikke opfordrer til at oprette sådanne pånationalt plan. Derudover finder DI i relation til en dansk stillingtagen tilmeddelelsen, at Danmark bør deltage aktivt i samarbejdet i EU med at fast-lægge de bedst mulige rammer for risikostyring inden for REACH og CLP-forordningen (Classification, Labelling and Packaging).DI og DFL støtter Kommissionens konklusion om tærskelværdier, og kanderfor ikke støtte en udvidelse af registreringskravet i REACH for nanoma-terialer, således at de skulle gælde for nanomaterialer under 1 tons pr. år.Landsorganisationen i Danmark (LO) finder i forhold til en dansk stillingta-gen til meddelelsen, bl.a. at der er behov for at ændre på tonnagegrænsen på1 ton pr år for registrering af nanomaterialer, idet grænsen i sagens natur ik-ke er egnet til nano og mindst bør halveres.LO fremhæver desuden, at der bør udarbejdes en kemikaliesikkerheds-rapport med eksponeringsscenarier for alle registrerede nanomaterialer, ogat der bør være en vurdering af, om alle relevante sikkerhedsforanstaltningertil både privat og erhvervsmæssig anvendelse er gennemført.LO bemærker, at Kommissionens forsalg om at oprette en website, ikke ertilstrækkeligt.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen er enig med Kommissionen i, at de væsentligste udfordringermed hensyn til nanomaterialer består i at udvikle metoder til at vurdere na-nomaterialers farlighed samt befolkningens og miljøets eksponering for na-nomaterialer. Det er en teknisk udfordring, der er nødvendig at løse, uansethvor i EU-lovgivningen man ønsker at regulere nanomaterialer. Miljøstyrel-sen har iværksat et projekt, der skal give et bud på de særlige datakrav, derbør gælde for nanomaterialer.Det er samtidig regeringens holdning, at der fra Kommissionens side fortsatmangler initiativer, der kan tilvejebringe viden om hvilke nanomaterialer,der anvendes i hvilke typer af produkter, således at forbrugernes udsættelsefor nanomaterialer kan dokumenteres.Regeringen er desuden opmærksom på, at der hos de danske forbrugere her-sker en usikkerhed om sikkerheden ved brugen af nanomaterialer og pro-dukter indeholdende nanomaterialer. Det er regeringens holdning, at denneusikkerhed bør tages seriøst og adresseres, idet den ellers indebærer en risi-ko for, at de teknologiske, miljømæssige og økonomiske gevinster ved na-noteknologi bringes i fare.Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark på kort sigtbør støtte Kommissionens initiativ vedrørende ændringer af de bilag underREACH-forordningen, der specificerer informationskrav samt principper forkemikaliesikkerhedsvurdering for nanomaterialer.På lang sigt vil regeringen arbejde for, at nanomaterialer håndteres på tværsaf lovgivningerne og med henblik på at få udvidet registreringskravet underREACH til også at dække nanomaterialer i mængder på mindre end 1 tonper år.Desuden mener regeringen, at der bør indføres krav om kemikaliesikker-hedsvurdering af alle nanomaterialer, som kan dokumentere sikkerhedenved at bruge nanomaterialer, samt at der bør opbygges en EU-database overnanoprodukter, som kan give overblik over eksisterende nanomaterialer ogderes anvendelse, således at eventuelle risici ved brugen af nanomaterialerkan identificeres og i givet fald håndteres.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

3. Kommissionens 2020-handlingsplan for iværksætterkulturNyt notat1. ResuméKommissionen har den 9. januar 2013 offentliggjort en 2020-handlingsplanfor iværksætterkultur. Handlingsplanen indeholder en række initiativer, derskal frigøre Europas iværksætterpotentiale, fjerne eksisterende hindringer ogforandre iværksætterkulturen i Europa. Kommissionen har i handlingsplanenidentificeret tre indsatsområder: 1) Iværksætteruddannelse og -læring, 2)fremme et miljø, hvor iværksættere kan blomstre og vokse, 3) gøre iværk-sætterkulturen i Europa mere dynamisk.Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenserHandlingsplanen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den19. februar 2013 med henblik på en orienterende debat.2.Baggrund

Kommissionens handlingsplan indeholder en række initiativer, der skal frigøreEuropas iværksætterpotentiale, fjerne eksisterende hindringer og forandreiværksætterkulturen i Europa. Formålet hermed er at gøre det lettere at etablerenye virksomheder og skabe et mere støttende miljø for eksisterende iværksæt-tere, hvori de kan trives og vokse.Kommissionen har i den forbindelse identificeret tre indsatsområder:Iværksætteruddannelse og -læringFremme et miljø, hvor iværksættere kan blomstre og vokseGøre iværksætterkulturen i Europa mere dynamiskIndsatsområde 1: Iværksætteruddannelse og -læring

Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at en investering i iværksætteri giveret højt investeringsafkast for Europa. Ifølge undersøgelser vil 15-20 % af destuderende, der deltager i et virksomhedsprogram i gymnasiet, senere starteegen virksomhed. Et tal, der er omkring 3-4 gange højere end for befolkningengenerelt. Kommissionen henviser desuden til, at de videregående uddannelserspiller en aktiv rolle, navnlig i relation til den stigende fokus på højteknologi-og vækstvirksomheder i iværksætter-relaterede politikker.Kommissionen vil derfor bl.a. iværksætte initiativer, der skal udvikle et fælles-europæisk læringsinitiativ i forhold til konsekvensanalyser, vidensdeling, ud-vikling af metoder og mentorordninger mellem praktikere, styrke samarbejdetmed medlemsstaterne med henblik på at vurdere indførelsen af iværksætterud-dannelser i hver medlemsstat, samt etablere en vejledende ramme sammenmed OECD, der skal fremme udviklingen af iværksætterskoler og erhvervsud-dannelsesinstitutioner.Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at sørge for, at iværksætteri som kompe-tence er indlejret i pensum på tværs af hele uddannelsessystemet, at unge fårmulighed for at få mindst én praktisk iværksættererfaring, inden de forladerdet obligatoriske skoleforløb, samt at fremme iværksætteruddannelser for ungeog voksne i relation til nationale jobplaner.Indsatsområde 2: Fremme et miljø, hvor iværksættere kan blomstre og vokseKommissionen peger i meddelelsen på seks nøgleområder, hvor det er nød-vendigt at fjerne eksisterende hindringer, der vanskeliggør etableringen af nyevirksomheder samt deres vækst.De seks områder er:1) Adgang til finansiering2) Støtte til iværksættere i den vigtige fase af virksomhedens livscyklus3) Skabe nye forretningsmuligheder i den digitale tidsalder4) Virksomhedsoverdragelser5) Konkursprocedurer og nye chancer til ærlige iværksættere6) Reduktion af lovgivningsmæssige byrderAdgang til finansieringKommissionen henviser i meddelelsen til, at adgang til finansiering udgør enbetydelig begrænsning for vækst og iværksætteri i Europa, og at iværksættereisær har problemer med at opnå finansiering i de tidlige stadier af virksomhe-dens liv.Kommissionen vil derfor bl.a. finansiere programmer, som har til hensigt atudvikle et europæisk marked for mikrolån, samt lette SMV’ers adgang til kapi-

talmarkederne gennem udvikling af et EU-marked, der er specialiseret i handelmed aktier og obligationer udstedt af SMV’er.Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at overveje behovet for at tilpasse den nu-værende nationale finansielle lovgivning med henblik på at facilitere nye, al-ternative former for finansiering til nye virksomheder og SMV’er genereltsamtatanvende strukturfondene til at etablere støtteordninger til mikrofinan-siering.Støtte til iværksættere i den vigtige fase af virksomhedens livscyklusI meddelelsen bemærker Kommissionen, at omkring 50 % af nye virksomhe-der ikke klarer sig igennem deres første fem år, da de mangler et system, derkan hjælpe dem med at vokse.Kommissionen vil i relation hertil bl.a. igangsætte initiativer, der skal identifi-cere og fremme medlemsstaters bedste praksisser i forhold til at skabe et mereiværksættervenligt skattemiljø, styrke partnerskaber mellem Enterprise EuropeNetwork, værtsorganisationer, kvikskranker og SMV-organisationer, reviderereglerne om vildledende markedsføring med henblik på at styrke indsatsenmod sådanne metoder, samt frigøre det fulde potentiale af det digitale indremarked for SMV’er ved at tage fat på de eksisterende hindringer for grænse-overskridende online-virksomheder.Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at gøre den nationale skatteadministrationmere gunstig for virksomheder, der befinder sig i det tidlige etableringsstadie,at fremme skattekoordinationen med henblik på at sikre, at uoverensstemmel-ser i skattebehandlingen ikke fører til dobbeltbeskatning eller anden skadeligskattepraksis, og at overveje muligheden for, at ejere af nye virksomheder kanfå justeret betalingsfrister for sociale bidrag.Skabe nye forretningsmuligheder i den digitale tidsalderI meddelelsen henvises der til, at bedre brug af informations- og kommunika-tionsteknologi (IKT) kan hjælpe nye virksomheder med at trives bedre, og ateuropæiske SMV’er, der benytter IKT, vokser 2-3 gange hurtigere end andreSMV’er.Kommissionen vil bl.a. igangsætte initiativer, der kan fremme viden om storemarkedstendenser og innovative forretningsmodeller ved at etablere en onlinemarkedsovervågningsmekanisme og en resultattavle, fremme kendskabet tilfordelene ved IKT gennem en europæisk informationskampagne for iværksæt-tere og SMV’er samt styrke kompetencer og færdigheder ved at intensivere e-færdigheder til at forbedre e-lederevner, videnskabelige og kreative disciplinerog ledelses- og iværksætterkvalifikationer, der kan adressere nye teknologierog markeder.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at styrke national eller regional støtte tiletablering af onlinevirksomheder, fremme adgang for iværksættere til åbne da-ta samt støtte de mest talentfulde iværksættere.VirksomhedsoverdragelserKommissionen nævner i meddelelsen, at de væsentligste barrierer for virk-somhedsoverdragelser er lovgivningsmæssige eller skattemæssige byrder,mangel på viden om de nødvendige forberedelser og et gennemsigtigt marked,samt den lange periode, der er nødvendig at bruge for at opfylde formaliteter-ne.Kommissionen henviser i meddelelsen til, at de bl.a. vil udvikle retningslinierom de mest effektive programmer og bedste praksisser fra medlemsstaternemed henblik på at gøre virksomhedsoverdragelser lettere. Dette vil desudenomfatte foranstaltninger til at udvikle markedet for virksomheder, kortlægningaf tilgængelige programmer i Europa og fremme af nødvendige foranstaltnin-ger med henblik på at fjerne mulige barrierer for grænseoverskridende virk-somhedsoverdragelser.Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at forbedre de lovgivningsmæssige, admi-nistrative og skattemæssige betingelser for virksomhedsoverdragelser, forbed-re informationen og rådgivningen til virksomhederne samt forbedre dataind-samlingen og overvågningen af virksomhedsoverdragelser.Konkursprocedurer og nye chancer til ærlige iværksættereIfølge meddelelsen viser undersøgelser, at 96 % af konkurser skyldes forsin-kede betalinger og andre objektive problemer. Det vil sige såkaldt ”ærligefejl”, der ikke skyldes svigagtige forhold fra virksomhedens side. Undersøgel-ser viser dog også, at iværksættere, der etablerer virksomhed anden gang, ermere succesfulde og overlever længere end gennemsnittet af nye virksomhe-der. En førstegangs konkurs skal derfor ikke resultere i en livstidsdom, derforbyder enhver fremtidig iværksætteraktivitet.Kommissionen henviser i meddelelsen til, at de bl.a. har fremsat et forslag tilat modernisere reglerne om konkursprocedurer. De vil ligeledes offentliggøreen meddelelse om en ny europæisk tilgang til konkurs og insolvens, der skalskabe et mere erhvervsvenligt miljø ved at forbedre effektiviteten af nationaleinsolvensregler, herunder varigheden af konkursbehandlingen og omkostnin-gerne herved.Medlemsstaterne opfordres i meddelelsen bl.a. til senest 2013 at reducere va-righeden af konkursbehandlingen og gældssaneringen for en ærlig iværksætter

til maksimum tre år samt tilbyde hjælp og rådgivning til virksomheder om tid-lig restrukturering og forhold, der kan hindre konkurser.Reduktion af lovgivningsmæssige byrderKommissionen fremhæver i meddelelsen, at omkring tre fjerdedele af europæ-erne finder, at det er for vanskeligt at etablere egen virksomhed på grund afadministrative formaliteter. Flere klager desuden over lovgivningsmæssigt bu-reaukrati i relation til at drive virksomhed. Kommissionen henviser til, at re-duktion af administrative formaliteter af den grund vedbliver med at være højtpå deres dagsorden.Kommissionen vil i henhold til meddelelsen bl.a. fortsætte med at reducere detlovgivningsmæssige bureaukrati i EU, indikere hvordan de vil revidere EU-lovgivningen på områder, som er identificeret som en af de ti mest bureaukra-tiske, overvåge fremskridt via kvikskrankerne under servicedirektivet og op-fordre medlemsstaterne til at anvende en mere erhvervsvenlig tilgang samt sik-re, at flere virksomheder får hjælp igennem SOLVIT, når deres rettighederbliver tilsidesat.Medlemsstaterne opfordres bl.a. til senest 2015 at reducere perioden, som dettager for en virksomhed til at få tilladelse til at starte en virksomhed, til en må-ned, at udvide kvikskrankerne til at inkludere flere aktiviteter og gøre dem me-re brugervenlige samt at etablere ”one-stop-shops” for iværksættere med hen-blik på at bringe al hjælp, herunder mentorordninger og støtte til tidlig interna-tionalisering af unge virksomheder, sammen.Indsatsområde 3: Gøre iværksætterkulturen i Europa mere dynamiskI meddelelsen henvises der til, at der er et begrænset antal af kendte succeshi-storier for iværksættere, hvilket skyldes, at iværksætteri ikke har været set somen foretrukken karrierevej. Et vigtigt element til at ændre iværksætterkulturener ifølge Kommissionen at ændre opfattelsen af iværksættere gennem praktiskog positiv kommunikation.Kommissionen vil derfor etablere en europæisk ”EU-iværksætterdag” for stu-derende, og medlemsstaterne opfordres til bl.a. at optrappe salgsfremmendeaktiviteter og udnævne kendte iværksættere som nationale ambassadører foriværksætteri.Kommissionen fokuserer desuden i meddelelsen på de grupper, der er under-repræsenteret i iværksættersammenhænge. Det gælder unge mennesker, kvin-der, handicappede og immigranter. Kommissionen vil for at udnytte de poten-tialer, der eksisterer i disse grupper, bl.a. skabe et europæisk onlineplatform forkvindelige iværksættere med fokus på mentorordninger, rådgivning, uddannel-se og netværk, foreslå initiativer, der skal tiltrække immigranter og facilitere

rammerne uklare, og virksomhederne kan ikke indrette sig med nødvendige oglangsigtede investeringer.Hyppige ændringer stresser virksomhederne, og den største forenkling og bed-ste lettelse vil være, at reglerne og de administrative krav ikke blev ændret såhyppigt.Bryggeriforeningen nævner i den forbindelse bl.a., at der i 2012 kom fire nyelove og bekendtgørelser hver dag, ligesom der er en klar tendens til øget detail-regulering. Bryggeriforeningen finder desuden ikke, at der i tråd med hand-lingsplanen er megen fremdrift i at foreslå mere information om EU’s støtte-ordninger eller at nedsætte embedsmandsarbejdsgrupper.Finansrådet er enige med Kommissionen i, at det kan være en udfordring foriværksættere at skaffe finansiering i opstartsfasen. I forhold til Kommissionensforslag om at sætte yderligere midler af til mikrofinansieringsordninger er detFinansrådets opfattelse, at en udbredelse af sådanne ordninger i høj grad berorpå, om kendte nationale operatører bliver forvaltere på ordningerne.Erfaringen blandt Finansrådets medlemmer er, at der er store administrativeomkostninger forbundet med sådanne ordninger set i forhold til den volumen,som de enkelte lån udgør. Rådet anbefaler, at Vækstfonden bliver forvalter afen sådan ordning, og at midlerne integreres i eksisterende ordninger hosVækstfonden.Finansrådet er desuden af den opfattelse, at strukturfondsmidler til Danmarkkan anvendes til at stille risikovillig kapital til rådighed for virksomhederne,f.eks. i samarbejde med Vækstfonden om en kapitalfondslignende indsats.Finansrådet er i forhold til virksomhedernes tidlige livscyklus enig i, at der ivirksomhedernes første år er behov for en fokuseret indsats. En kombineret lå-ne- og rådgivningsordning hjælper virksomheden med at komme godt i gang,mens der er brug for en anden type rådgivning længere henne i livscyklussen.På dette stadie bør der særligt satses på vækstiværksættere, da de ikke kunskaber arbejdspladser, men også vækst.Finansrådet er enig i, at iværksætteri skal skrives ind i læseplanerne, og ser heren klar overensstemmelse mellem regeringens innovationsstrategi og hand-lingsplanen. Finansrådet anbefaler i øvrigt, at der trækkes på den viden og er-faring, som Fonden for Entreprenørskab ligger inde med.Finansrådet deler desuden Kommissionens vurdering af, at det er væsentligt atsikre flere og bedre ejerskifter, og henviser til, at erfaringen fra ”Ejerskifte

Danmark” er, at der skal sættes fokus på, at virksomhedsejere skal starte forbe-redelserne i god tid og inddrage deres rådgivere i processen.DI krediterer Kommissionen for, at den i handlingsplanen har øget fokus pågenerelle rammevilkår, herunder skattestrukturens indvirkning på iværksætter-aktiviteten.DI deler perspektivet om, at uddannelse er af signifikant betydning for at kun-ne fostre internationalt konkurrencedygtige virksomheder. DI mener ikke, atentreprenørskab skal ses som en uddannelse i sig selv, men som et element iden faglige undervisning. Det forhold, at Kommissionen anser praktisk entre-prenant erfaring blandt underviserne som en central kilde til at skabe entrepre-nante studerende, er derfor positivt.I forhold til handlingsplanens andet indsatsområde, er DI enig i de seks kerne-områder præsenteret af Kommissionen, men vil gerne tilføje incitamentsstruk-turer som et væsentligt syvende indsatsområde, hvor incitamenter skal ses sombåde økonomiske og sociale.DI er enig i, at adgang til finansiering er en af de væsentligste barrierer foriværksættere, og peger i den forbindelse på, at det ikke er nok kun at have fo-kus på EU-programmerne COSME og Horizon som finansieringskilder, menat der også er behov for at understøtte et privat kapitalmarked med flere for-skellige aktører.DI påpeger behovet for en generel erhvervsservice og vejledning, der kanguide virksomhederne gennem de krav, der stilles fra offentlig side, men frarå-der samtidig anvendelsen af offentlige midler til at udføre specialiseret rådgiv-ning til virksomheder.DI peger tillige på nødvendigheden af at sammentænke europæiske initiativermed eksisterende strukturer som fx Enterprise Europe Netværket og den øvri-ge danske erhvervsservicestruktur.DI støtter op om intentionen om at gøre det nemmere at flytte sin virksomhedog gennemføre ejerskifte og ser transparente og nemmere regler som en væ-sentlig del af at skabe et mere entreprenant miljø i EU. DI opfordrer Kommis-sionen til at påbegynde en ny indsats for at skære de administrative byrder medyderligere 25 pct.For så vidt angår det tredje indsatsområde, henviser DI til, at potentialet for atfå kvinder, seniorer, immigranter og unge arbejdsløse til at etablere egen virk-somhed burde belyses grundigere, før der etableres tværgående europæiskeinitiativer.

Iværksættere og særligt vækstiværksættere er afgørende for innovation, vækstog jobskabelse. Regeringen støtter derfor initiativer, der fremmer iværksætterii alle dele af samfundet. Det er regeringens holdning, at initiativer i regi afKommissionens handlingsplan om iværksætteri skal medvirke til at sikre godebetingelser for iværksættere og vækstiværksættere i Europa særligt ved atfremme iværksætteres adgang til finansiering, styrke iværksætterkompetencerog fremme udviklingen af en stærk iværksætterkultur.Regeringen er på den baggrund positiv over for Kommissionens handlingsplanom iværksætteri, idet det dog bemærkes, at initiativer i regi af Kommissionenshandlingsplan skal skabe merværdi og komplementere nationale indsatser påiværksætterområdet og/eller adressere problemstillinger, hvor der er et klartbehov for fælles europæiske initiativer, og hvor det kan sandsynliggøres, atdisse initiativer vil have en væsentlig positiv effekt på iværksætteri i Europa.Regeringen kan navnlig støtte op om handlingsplanens indsatsområde, der harfokus på uddannelse og læring. Integration af innovative kompetencer og en-treprenørskab i uddannelserne indgår bl.a. som en vigtig del af regeringens in-novationsstrategi.Regeringen støtter op om handlingsplanens forslag om at reducere lovgiv-ningsmæssige byrder for iværksættere, da det er vigtigt for virksomhedernesrammebetingelser og dermed for vækst og beskæftigelse i EU.Regeringen understreger dog, at reguleringsmæssige byrder kun må reduce-res i de tilfælde, hvor det ikke sænker de grundlæggende beskyttelsesni-veauer i reguleringen, særligt på arbejdsmiljøområdet.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig.Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådetden 11. januar 2012 i dansk sprogversion.Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationermed henblik på at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtageri en anden medlemsstat.Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslagetskønnes derudover at kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser.2.Baggrund

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som ”aner-kendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv berører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 erhvervs-grupper, og i Danmark berører direktivet omkring 115 lovregulerede er-hverv.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmeli Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1, ogartikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver ogforordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-hvervsvirksomhed.Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-

mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande, somEU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet gælderfor fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres erhverv i etEU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige eller som ar-bejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har indgået aftalemed om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som er lovreguleret ilandet.Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjeneste-ydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet pågrundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.2, og en række undersøgelser1.Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det IndreMarked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Ak-ten for Det Indre Marked”2.3.Formål og indhold

Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål atforenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, atudstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og aterhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering ogden midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblikpå at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, atdet vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger omansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-udøvelse i hjemlandet.Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-ende kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, får verificeret ansøgningen omerhvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompe-tente myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgåendekontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, samt erhvervsudøvere, som ønsker atetablere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningenog oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet,og at den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af detlovregulerede erhverv, udføres af værtslandet.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" forde myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvoroprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed afinformationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud ogmedlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visseerhverv

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv erat sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhvervgennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-staterne og gennemføre en "screening" af disse.Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivningfor at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-terne.Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningenog medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seksmåneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, indenrapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet iværtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis anerkendelse. Domstolenfastslog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade del-vis udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette prin-cip foreslås på baggrund af Domstolens praksis indarbejdet i anerkendelses-direktivet.Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, derønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget om mu-lighed for fravigelse af kravet om 2 års erhvervserfaring handler derfor omforbrugere, som rejser fra deres hjemland til en anden medlemsstat og somikke ønsker at vælge en erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, menen erhvervsudøver fra den medlemsstat, de kommer fra. Eksempelvis engruppe turister, der har valgt en turistfører i det land, de kommer fra. I såfald har den pågældende erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokaleforbrugere i værtsmedlemsstaten, men kun til den konkrete forbruger, derselv har valgt ham. Fravigelse af 2 års reglen kan ikke ske i tilfælde, hvorder er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerhed.Fravigelse af kravetom to års erhvervserfaring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjene-stemodtageren, retter sig ikke mod virksomheder og selskaber, der optræ-der som tjenestemodtagere men mod den endelige tjenestemodtager.Indførelse af ”Common Training Frameworks”

dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse afderes kvalifikationer.Indførelsen af ordningen kræver, at mindst 1/3 af medlemsstaterne kan ac-ceptere ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen,underretter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vilforbeholde sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger(krav om egnethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendel-se), når dette er nødvendigt.Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellemmedlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternesmyndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikkeer omfattet af servicedirektivet.I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det endvidere,at de kompetente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til atadvare kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person isundhedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentligmyndighed eller en domstol.Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vilborgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge ellerændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtilhar dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage enteknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-torspecifikke emner:Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholderen række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabeligeog teknologiske udvikling.Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordningfor denne persongruppe er bl.a. forslag om:En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstatønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-sestitel i bilag V til direktivet

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dagstudier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmandsansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt elementi uddannelsen af arkitekter.Forslaget lægger således op til, at det skal tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) atblive fuldt kvalificeret arkitekt i EU, inklusiv prøvetid under kvalificeretfagmands ansvar.Praktik på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligereundervisning som en del af uddannelseskurser,der – som minimum- er pået niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især rele-vant for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi.Hvis en læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger enanden speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippetfølge det komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra be-gyndelsen.Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at givemedlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, nårspecialet findes i en tredjedel af medlemsstater

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer idirektivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidereemner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, medhenblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-tivet:Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af desidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).Hvis ”2-årsreglen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke fåbehandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men eftertraktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningenefter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhvervi hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-hed i uddannelseslandet.Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om egnet-hedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelseaf deres erhverv.EU-domstolen præciserede imidlertid i Morgenbesser-sagen4, at reglerne iTraktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgeremulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skalsammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der krævesnationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-delse, at den blev gennemført i udlandet.Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet idirektivets bilag IV

Direktivets bilag IV oplister erhvervsområder (eksempelvis håndværk, han-del og industri), der er berettiget til automatisk anerkendelse såfremt følgen-de betingelser er opfyldt: 1) et vist antal års erfaring, som varierer i henholdtil aktiviteten, og 2) en klar identifikation af den erhvervsmæssige aktivitetbaseret på bilag IV i direktivet. Bilag IV henviser pt. til FNs ”InternationalStandard Industrial Classification of All Economic Activities” (ISIC) no-menklatur, som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og1960'erne, og som derfor ikke er opdateret.Bilag IV foreslås på den baggrund opdateret af Europa-Kommissionen ioverensstemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.Morgenbesser-sagen C-313/01:http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=48402&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=61672394

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-brugerbeskyttelse (IMCO)5.Udvalget forventes at stemme om sagen i be-gyndelsen af 2013.IMCO har den 16. juli 2012 offentliggjort sit udkast til betænkning vedrø-rende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF6.Det fremgår af udvalgets udkast til betænkning, at erhvervsmæssig mobi-litet er en nøglefaktor for konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Europaog en integreret del af 2020-strategien og Akten for Det Indre Marked.Den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal desuden gøre sig gæl-dende som en selvfølgelighed, og dette lovgivningsforslag skal bidrage tilfremme denne tilgang gennem forenkling af procedurerne for borgere,som ønsker at flytte, og samtidig sikre et højt kvalitets- og sikkerhedsni-veau for forbrugere, patienter, arbejdstagere og alle EU-borgere samt for-bedre tillidsforholdet medlemsstaterne imellem. For mange europæiskeborgere, navnlig de unge, som er foruroligende hårdt ramt af arbejdsløs-hed, kan erhvervsmæssig mobilitet være nødvendig for at sikre sig enfremtid og genvinde tilliden til det europæiske projekt.I oktober 2012 har udvalget haft en anden udveksling af synspunkter omemnet og har tilvejebragt en række ændringsforslag7.Ordføreren har i den forbindelse redgjort for den seneste udvikling i drøftel-serne om delvis anerkendelse til et erhverv, sprogkrav for sundhedspersonersamt uddannelseskrav for sygeplejersker med ansvar for den almene syge-Tidsplan vedrørende behandling af forslaget i IMCO:http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120306ATT40006/20120306ATT40006EN.pdf6Udkast til betænkning vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EFhttp://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+COMPARL+PE-494.470+01+DOC+PDF+V0//DA&language=DA7IMCO’s ændringsforslag vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF:http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2011/0435(COD)&l=en5

Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der ernødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret tilat udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kunfastlægges på fællesskabsplan.Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved,at der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæs-sige kvalifikationer. Sikring af EU-borgernes traktatfastede ret til etableringog udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnes at krævefælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner.6.Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 omforenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse afvisse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med denrespektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen afsamtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsentrådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-den den 15. juni 2011.

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer m.v.samt lov om vurdering af udenlandske uddannelser, jf.lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007.Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - værenødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af er-hvervspas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovreguleredeerhverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Desuden skønnes, atforslaget vil have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbundetmed udstedelsen af erhvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovreguleredeher i landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor danske borgere,som vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at udøve deres erhverv, li-gesom forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenserforbundet med attestation af praktik for arkitekter og farmaceuter, afholdel-se af egnethedsprøver samt med udvidet funktion som kontaktpunkt og ko-ordinator for direktivet. Det konkrete omfang af de begrænsede statsfinan-sielle konsekvenser skal analyseres nærmere.Merudgifter, der måtte opståsom følge heraf, afholdes indenfor eksisterende rammer.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.januar 2012. Desuden er der afholdt et opfølgende møde med alle hørings-parterne den 9. november 2012.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget høringssvarfra følgende høringsparter: Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiker-nes Centralorganisation (AC), Akademisk Arkitektforening, Arkitektfor-bundet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,Dansk Sygeplejeråd, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dan-ske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne,Danske Maritime, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter(Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universi-tet), Den Danske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen afRådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Danmark(LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Rek-torkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de generelt til-slutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive hovedorganisa-tion: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærerforening og Jor-demoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra dissehøringsparter.Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers hø-ringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og Akade-misk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til enkelte profes-sioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Konstruktørforeningenvedrørende muligheden for anerkendelse af konstruktøruddannelsen i med-lemsstaterne med henblik på konstruktørernes deltagelse i EU-projekter.Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidligereafgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7. januar2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, dels til hø-ringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens høring af 28. juni 2011vedrørende modernisering af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen).Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger tilforslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og

Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget høringsfristen, ligesom definder det betænkeligt, at en dansk udgave af direktivforslaget først forelig-ger efter høringsfristens udløb.På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internationalise-ring modtaget nedenstående høringssvar:Generelle bemærkninger:For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som på EU-plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan være med tilat få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt element heri er atsikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser. Anerkendelsesdi-rektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den rigtige retning. Dansk Syge-plejeråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at de særlige vilkår ogkrav, der er knyttet til princippet om automatisk anerkendelse fastholdes.Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at styr-ke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. DanmarksVejlederforening hilser forslaget velkomment og opfatter, at de foreslåedeændringer af direktivet i højere grad vil sikre arbejdskraftens fri bevægelig-hed, hvilket foreningen bifalder.FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder enrække positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den enkelte er-hvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende, at direktivetændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis anerkendelse tiludførelse af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF ønsker, at detfortsat skal være det enkelte medlemsland, der fastsætter sprogkrav. FTFsoverordnede tilgang til revisionen af anerkendelsesdirektivet er ønsket om atfremme såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver, erhvervsudøvernevaretager, som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derforikke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som erhvervsudøverne va-retager fx indenfor undervisnings- og sundhedssektoren. Hensynet til sik-kerheden for den enkelte borger eller kunde er ligeledes afgørende.Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre marked.Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har en ræk-ke forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygningskonstruktører- som den største videregående uddannelse til byggeriet i Danmark - er bar-rierer for konstruktører også en barriere for eksporten, og at der i dag des-værre stadig er barrierer for konstruktørernes fri bevægelighed.

Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme arbejds-kraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for lovreguleredeerhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgår af indledningen tildirektivet – dog af stor betydning for Lægeforeningen, at arbejdskraftens fribevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne, der bl.a.forventer tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig uddan-nelse.LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet indenforEU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere for borgere iEU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er magtpåliggende forLO, at øget migration indenfor EU sker i fuld overensstemmelse med deprincipper, det danske arbejdsmarked i dag hviler på, og at medlemsstater-nes autonomi til selv at udvikle uddannelser i samarbejde med arbejdsmar-kedets parter, der matcher beskæftigelsesbehovene på det nationale ar-bejdsmarked, ikke undermineres. LO gør opmærksom på, at en mobilitets-fremmende politik ikke må overskygge medlemsstaternes indsats for at sikrearbejdsmiljø og sikkerhed eller arbejdet med at udvikle de enkelte landesuddannelsessystemer i henhold til den traktatfæstede nationale bestemmel-sesret på området.Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er positivt,at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem landene iEU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sikring af faglighedog kvalitet.Emnespecifikke bemærkninger:Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)

Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apoteker-forening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk Byggeri,Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO, Lægeforenin-gen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegiumstøtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk erhvervspas.Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med europæ-iske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemføres ienkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig opbygning afsystemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at erhvervspassetkun udstedes til personer, der faktisk har ret til at udøve advokatvirksomhed,og at erhvervspasset udstedes af den kompetente myndighed. Høringspartener betænkelig ved forkortelsen af sagsbehandlingsfrister.

Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling af ogadgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EFom beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Advokatsamfun-det/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de kompetente myndig-heders forpligtelser ikke går videre end efter det nævnte direktiv, hvilket imodsat fald ville kunne indebære væsentlige administrative problemer forde kompetente myndigheder. Imidlertid synes forpligtelsen i artikel 4e.5 tilhvert andet år at minde indehaveren af kortet om sine rettigheder i relationtil oplysningerne i IMI at gå videre end direktiv 95/46/EF, således som deter implementeret i Persondataloven i Danmark.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formåletvil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af personermed fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt kontakt mellem ensådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecentret.Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget, og atDanmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæisk er-hvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få anerkendt deres ud-dannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af kompe-tente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at der fast-sættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har overfor den kom-petente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres, at en eventuelbrugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte. FTF finder det vigtigt,at medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer for, at projektet ved-rørende erhvervspas kan opnå de ønskede mål om at understøtte mobiliteten.FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om erhvervs-passet i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en medlemsstat, klar-gøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan begrænse mængdenaf krævede dokumenter, men finder ikke, at proceduren nødvendigvis vilblive nemmere første gang, man flytter og har brug for anerkendelse. For-eningen efterlyser svar på, hvordan man tænker at inddrage kompetente fag-lige personer som rådgivere for de nationale myndigheder og peger på be-hov for, at "European Professional Card" oversættes korrekt, da der ikke ertale om pas. Der foreslås ordet "professionskort" som en korrekt dansk over-sættelse.LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i samar-

bejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Detundrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c om midlertidig le-vering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2 år, og at ”midlertidiglevering af tjenesteydelser” skal have en varighed af 2 år. Desuden menerLO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse og erhvervserfaring skalfremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da arbejdsgiveren også skal ha-ve mulighed for at vurdere, hvorvidt en tjenesteyder opfylder kravene til atudføre erhvervet.Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundhedsuddan-nelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannelse og efter-og videreuddannelseskompetencer.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for demyndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirk-somheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ogLægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhvervspas, der fungerer somet elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF er positiv overfor, at der ind-føres en række krav til medlemsstaterne om at sikre bedre information oglettere adgang til ”e-baseret” anerkendelsesprocedure.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne medudgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og medlems-staternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af visse erhverv

AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kommissio-nen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gen-nemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med im-plementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende gennem-gang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet med hen-blik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedirektivet. Konklu-sionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at kunne inddrages i re-lation til de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne i udkastet til artikel59.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet tilmedlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samtgennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støtter mulighedenfor at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.

Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre moti-verne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en evalueringaf området er overordentligt positive. Konstruktørforeningen efterlyser ogsåi det nye direktivforslag et opgør med nogle af de lovregulerede erhvervsmonopol på store opgaveområder, som sagtens kan løses af andre og henvi-ser til et problem med anvendelsen af titler.LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Danmark ogdels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattet af bestemmel-serne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentlige sikkerhed ogsundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum af kompetencer indenfor en række erhverv.Indførelse af regler for delvis anerkendelse ”partial access” til udøvelseaf lovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retsprak-sis på området

AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget ud-går. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man helt el-ler delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser uden at værefuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC finder det væsentligtat sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives lempeligere vilkår end de,som gælder for tilsvarende national arbejdskraft.Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over fortanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, således atman får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – inden for advo-katerhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det tvivlsomt, om debetingelser, som er en forudsætning for adgangen til ”partial access”, kanopfyldes i relation til advokaterhvervet.Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis anerkendel-se”, og at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis anerkendelse kanafslås med henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tankenom delvis anerkendelse uforenelig med den automatiske anerkendelse af fxsygeplejersker, hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, somkan mistes, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard.Dansk Sygeplejeråd understreger afslutningsvist, at det er afgørende, atprincippet om delvis anerkendelse ikke kan finde anvendelse over for syge-plejersker eller andre sundhedspersoner.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at deråbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse indenfor af-grænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sikre, at de afDanske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlemmer, der ikke kan

opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulighed for at løse opgaverinden for et afgrænset fagområde.Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” til skiin-struktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angående ”notfully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed over ”prakti-kanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at opnå erhvervserfa-ring.FTF er uenig i forslaget om ”delvis anerkendelse” og foreslår, at det udgåraf direktivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a. un-dervisningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervsudøverenskvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat uddannelseskrav vialovgivningen indenfor en række erhverv og professioner, der sikrer, at er-hvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitetskrav. På sundhedsområdetforudsætter udførelsen af professionen yderligere autorisation, og FTF øn-sker ikke, at der via EU-regulering åbnes op for, at nationalt fastsatte kvali-tets- og uddannelseskrav undermineres ved princippet om ”delvis anerken-delse”. FTF finder videre, at princippet vil være et brud med og et indgreb ialmindelig ansættelsespraksis og angiver, at hvis princippet om delvis aner-kendelse gennemføres, vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende”ansøger forfordeles i forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse,at forpligtelsen til at give ”delvis anerkendelse” griber ind i den enkeltemedlemsstats kompetence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur ogpersonalesammensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professions-områder, idet både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontrakta-ten suverænt er et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslagetom delvis anerkendelse bryder med dette princip.Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sammen-hæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give nogle mu-ligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv ogønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som nyder automatisk anerken-delse på området. Konstruktørforeningen nævner fx, at i tilfælde, hvor byg-ningskonstruktører ønsker at arbejde med projektering eller ledelse af byg-geri i lande, hvor dette arbejde er forbeholdt arkitekter eller ingeniører, børkonstruktørerne kunne få delvis anerkendelse til fx den tekniske del af pro-jekteringen, som de er specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æste-tiske del. Forslaget vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, somudsender bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret er-hverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om delvis an-erkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.

For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med forsla-get åbnes for delvis anerkendelse. LO vurderer således, at delvis anerken-delse vil være uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelserom sikkerhed. LO tager også afstand fra at åbne for delvis anerkendelse tilandre erhverv, bl.a. autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer, hvorkendskab til gældende national lovgivning er afgørende for den konkreteudførelse af arbejdet, herunder den offentlige sundhed og sikkerhed. Aner-kendelse for tjenesteydere med kun delvise kompetencer på disse områdervil give problemer i forhold til virksomhedernes kvalitetssikringsordning, ogdet vil desuden være problematisk med helhedsorienteret vejledning og pro-blemløsning indenfor disse erhverv, hvis tjenesteyderen ikke har den kom-plette uddannelse i og erfaring med faget.LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvisekompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det danskearbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejdskraft med enbred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet og fleksibilitet forbåde arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til brug af delvist uddan-net arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og devaluere de danske er-hvervsuddannelser og skabe ubalance på arbejdsmarkedet, som LO ikke øn-sker at fremme. Sammenfattende mener LO, at det er uacceptabelt, at perso-ner, der ikke har de kvalifikationer, der skal til for at udføre et lovregulereterhverv fuldt og helt, kan få adgang til at udføre service i Danmark.TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis aner-kendelse til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssigekonsekvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark, ogTEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nuværendeautorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nuværende auto-risationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør har det samlede an-svar for sikkerheden i installationerne herunder, at disse er dimensioneret ogmonteret korrekt. TEKNIQ finder det således vigtigt, at den ansvarligemyndighed meget nøje vurderer den udenlandske virksomheds eller arbejds-tagers kompetence nøje og kun giver anerkendelse på meget begrænsede ogveldefinerede områder, som ikke har betydning for sikkerheden.Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhvervkan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønskerat vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det førsteikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigtog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er kravet helt upro-portionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervserfaringen skal matche,ofte er et AMU-kursus af én dags varighed. Arbejdsgiverne står til ansvarefter arbejdsmiljøloven og tilsvarende national og international reguleringog har naturligvis ansvaret for, at arbejde i Danmark udføres sikkerheds-mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighedfor at kontrollere dette og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. DanskByggeri ønsker dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårn-kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-fentlige sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særligopmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre ar-bejde inden for disse felter.Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet, som ik-ke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs faciliteter i Dan-mark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjemlandet, hvor aspek-ter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen og kræver praktisk erfa-ring i bjerge. Dette har derfor været en stor hindring for mobiliteten og ar-bejdsmuligheder.Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at uden-landske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som værtslan-dets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om kompetencer ogkvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed og hygiejne på ar-bejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at der i forslaget lægges optil at give midlertidige, udenlandske tjenesteydere mere lempelige vilkår endtilsvarende dansk arbejdskraft. LO finder således den nye bestemmelse i ar-tikel 5.1, afsnit b.b, stærkt bekymrende. Dermed skabes der risiko for socialdumping, som LO vender sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mu-lighed for, at tjenesteydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til enperson af samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LOnævner, at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandskebygherrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvendehjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår områdetdækket af artiklen.LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervserfa-ring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1, hvoraf detfremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udstationerede medar-bejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og anlægsbranchen af megetstor betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed såvel som for tjene-steyderens, tjenestemodtagerens og tilfældige forbipasserendes sundhed og

AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at destøttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes nationalt ogeuropæisk.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tankenom etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil give mulig-hed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den generelle ordningog finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til, at ”CommonTraining Frameworks” skal defineres i et samarbejde med ”Stakeholders”også fra de lande, der ikke har lovregulering. Danske Arkitektvirksomheder(DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig over for kravet om, at mindst entredjedel af professionerne/erhvervene bag ”Common Training Framework”skal være lovregulerede. Dette kan sætte en ny barriere, og kravet foreslåserstattet af en opbakning fra medlemslandene.Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”… samtindførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Skiskole op-lyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om ”professionalcard” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt deres respektive ud-dannelsesstrukturer med henblik på eventuel harmonisering og fælles plat-form som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så vidt Danmarks Skiskole ved,intet konkret regelsæt for skiinstruktører på nedre niveauer og deres rettig-heder og muligheder for arbejde, mens de er under uddannelse, og heller ik-ke nogen garanti for, at der bliver fulgt op på dette.Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”Common Trai-ning Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette rekrutte-ringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens medlemsvirk-somheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for automatisk aner-kendelse af deres kvalifikationer.FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms” overve-jende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye model vil ha-ve bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendelse. FTF er fortsatskeptisk overfor denne type af proces, da den med stor sandsynlighed vil re-sultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til en mulig automatisk anerken-delse gennem ”Common Training Frameworks” vil FTF foreslå, at denne

type anerkendelse skal ske på grundlag af enkombinationaf uddannelse ogerfaring.Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks” princi-pielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil have”CommonTraining Tests”defineret i samarbejde med ”Stakeholders” ogsåfra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforeningen finder til gen-gæld, at det er et stort problem, at Kommissionen foreslår, at mindst en tred-jedel af professionerne bag et ”Common Training Framework” skal værelovreguleret i medlemslandene, og efter foreningens opfattelse forhindrerman dermed, at bottom-up-initiativer som EurBE www.aeebc.org kan aner-kendes. Foreningen foreslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet omlovregulering udgå eller i det mindste at opbløde det til at handle omopbak-ningfra 1/3 af medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, atder til reglerne om definitionen af ”CommonTraining Tests”tilføjes ennærmere definition af ”Stakeholders”, så man sikrer, at fx professionelle or-ganisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre titler ind-drages.Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI) ogindførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhvervDanmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alert sy-stem” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenkling afprocedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere effektivt samar-bejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår behandlingen af an-søgninger. AC antager, at et nyt ”alert system” overholder de til enhver tidgældende regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger.Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem impliceredemyndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virksomhe-der og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en anden med-lemsstat.Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles IT-platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger autorisationi et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin oprindelige auto-risation. Lægeforeningen finder, det anerkendelsesværdige formål med”alert systemet” bør stilles over for hensynet til den enkelte læges mulighedfor at udøve sit erhverv. Lægeforeningen finder desuden, at udveksling afpersonfølsomme oplysninger kun bør finde sted, når der er tale om læger,der aktuelt ansøger om at få udstedt autorisation til at arbejde som læge i etandet EU-land. En læge, der således har et forbud mod at udøve sit erhverv iet medlemsland, men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-

For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regulering,finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat skal være, atde enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de opgaver, erhvervs-udøverne udfører, og at der derfor også er grænser for, hvor detaljeret og påhvilke specifikke områder direktivet skal fastlægge regler. FTF finder vide-re, at den foreslåede delegation af kompetence forekommer meget omfat-tende og også finder sted på helt centrale dele af direktivet. Delegationen tilKommissionen indebærer, at der på en række områder skal foretages ud-formning af specifikke bestemmelser, opdateringer af bilag V m.m. Detteopfølgende arbejde vil i vid udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise.For FTF er det derfor en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktivinddragelse af de enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektor-områder.Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og 59 ogsvarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at såfremt deaf Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelleekspertkompetencer på områder, vil der være risiko for, at den kliniske eks-pertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i Dan-mark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomhedsom-rådet fra første dag som autoriseret.LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompetence framedlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at anerken-delsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant ind i et områ-de, som traditionelt set er og bør være et anliggende for medlemsstaterne.

FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre, atanerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også ACbakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommissionen omde ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gennemført iuddannelserne i den pågældende medlemsstat.I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af atinddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med juste-ringer af krav til uddannelserne.Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes Rek-torkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres. Dog anserforeningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret jordemoderfag-lig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav til de jordemoderfag-lige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise skal udføres afen faglig ekspert med tilknytning til legale myndigheder eller en ekspert,som er tilknyttet en konkret jordemoderuddannelse fra et land, hvor der ydesjordemoderfaglig bistand på et højt niveau, og hvor jordemødrene har etselvstændigt virksomhedsområde (fx Storbritannien, Holland eller Dan-mark). Såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vej-ledning fra reelle ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede ændrin-ger i henholdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den kliniskeekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer iDanmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomheds-området fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres der ligeledesindsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar funktion i stk. 1(b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante faglige vurderingerskal lægges til grund for eventuelle fremtidige revideringer af minimums-kravene.Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er beskre-vet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer, medbl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering ogpatientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis m.m.Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i forslaget fra Kommissio-nen, er sygeplejefaget under konstant udvikling, og aktuelt er bilag V megetutidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd

opfatter forslaget således, at Kommissionen er opmærksom på problemernemed bilag V, og at man igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering.Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne pro-ces sættes i gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddragerde relevante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også,at Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listenover de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække over dekompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det ersærdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til,dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denneløbende vurdering af hvilke uddannelser/betegnelser, der reelt lever op tildirektivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder atgennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unø-digt.Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 årsforudgående almen skolegang

Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeplejer-skeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen skole-gang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sygeplejerske-og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel uddannelse, og at be-skrivelsesformen fastholdes.Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en jor-demoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende medlems-stater skal være minimum 12 års grunduddannelse.For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøjsko-lernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsuddannelserbaseres på 12 års forudgående skolegang.LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der op-står forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen kan fort-sætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde indskrænknin-ger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere udbredt anvendelse afrealkompetencevurdering.For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende ad-gangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professionsba-chelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoderkundskab,fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse suppleret med kravom bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse), fastholdes. FOA ogLO lægger endvidere vægt på, at de gældende regler om, at adgangskravet

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKEARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk uddannel-se og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres krav om en super-viseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet arkitektuddannelse.Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den euro-pæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år. Akade-misk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperiode, som betyder,at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efterfølgende må stilles ogderved forhindre arkitekter fra andre medlemsstater i at udøve professioneni det pågældende land. Det er en forudsætning for anbefalingen, at de 2 årssuperviseret, dokumenteret praktikperiode fører til automatisk gensidig an-erkendelse i alle EU-lande.Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i for-bindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitektskoler,Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) ar-bejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig praksisordning forbygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem at dokumentere de-res erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor erhvervet er lovreguleret.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at der børnedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed), hvor allefagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de Kunstneriskeog Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det Kgl. DanskeKunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitekt-skolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelsesvarigheden hæves til 5år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års undervisning og 2 års prak-sisperiode. De to arkitektskoler kan derimod ikke tilslutte sig, at minimums-uddannelsen sættes til 6 år og minimum 1 års praksisperiode, da de finder, atdenne model er i direkte modstrid med den europæiske Bologna-model.Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør harmonise-res til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennemførelse af etkrav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk uddannede arkitekterhar, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve deres erhverv. Derfor til-

kendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet skal være fyldestgørende, vildet være nødvendigt med flere kategorier af arkitekter, fordi mange danskearkitekter beskæftiger sig med planlægning og design og ikke kun byg-ningsarkitektur. Forbundet synes, det er et problem, at kravet om et års prø-vetid i forbindelse med 5 års akademiske studier er beskrevet som et mini-mumskrav i direktivforslaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vilmedføre administrative og praktiske problemer i Danmark, da der ikke fin-des en egentlig udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennem-førelsen af kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne opga-ve ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbejde tætsammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,hvor uddannelserne overlapper hinanden

Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse medforeningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtalte, at detville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give dispensation fordelvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i forbindelse med, at enuddannelsessøgende læge påbegynder en anden speciallægeuddannelse. Enbetingelse for at kunne give dispensation bør være, at de lægefaglige kom-petencer, der er erhvervet i forbindelse med en delvis gennemførelse af enafbrudt speciallægeuddannelse, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer iden anden speciallægeuddannelse, som der dispenseres fra.Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-cialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne

Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer Læge-foreningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse med for-rige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør aner-kendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser omfattet af artikel25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf. artikel 28. Foreningenmener, at speciallægeuddannelsen i almen medicin i Danmark er, såvel iforhold til kompetenceerhvervelse og tidsforbrug, fuldstændig tilsvarendeuddannelsen indenfor de øvrige 37 lægefaglige specialer. Foreningen pegerpå, at det 3-årige uddannelseskrav, der følger af bestemmelsen i artikel 28 idag ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der bør stilles til uddannel-sen af læger i almen medicin på europæisk plan. Foreningen finder, at dan-ske patienter, der møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land,har en berettiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivale-rer den danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er til-fældet i den form, som direktivet foreligger i nu.

AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hensynta-gen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan udøve dereserhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at det er altafgø-rende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i sundhedssektorenog har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på et apotek, er underlagten sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige sprogfærdigheder til, at de-res kontakt med patienter og kolleger kan ske uden at kompromittere pati-entsikkerheden. Foreningen finder, at sprogtest bør være obligatorisk.FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmelserneom sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange erhverv ogprofessioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte erhvervsudøver kanudtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den sproglige og kulturelle kon-tekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor fortsat være den enkelte medlems-stat, der fastsætter sprogkrav, og FTF finder, at kontrol af sprogkundskaberskal indgå som et element i anerkendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-certifikatet”.Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejdskraf-tens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at arbejdskraf-tens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne,der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefagliguddannelse. Ud over den gældende artikel 53s oprindelige krav om ”at værei besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøveerhvervet i medlemsstaten”, støtter Lægeforeningen den nye bestemmelse iartikel 53. Lægeforeningen bemærker dog, at vurderingen af sprogkundska-ber bør ske i forhold til, hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre siterhverv indenfor et givent speciale – således, at det ikke bliver en form for”skøn-under-regel-vurdering”.Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindelsemed lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har suveræni-tet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikationer.Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er om-fattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fælles mi-nimumsuddannelseskrav

Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden afsygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er supple-ret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår deminimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer, at klini-ske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1 (b) samtstk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af minimums-krav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerskepraksis eller di-rekte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderforeningen finder dog, at3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret jordemoderuddannelse.- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssigeaktiviteter, en farmaceut må udføreDanmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet indehol-der en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan splittes op ifx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og ikke efter studietsafslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver, at direktivet bør udvidelisten over de aktiviteter, en farmaceut er bemyndiget til at udføre.- Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente myndig-heder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemsstater om proce-duren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at proceduren for ef-teruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.Muligheden for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra enanden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirk-somheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etableringen afet erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt kontakt og klarrollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvikskranke og ”assistancecenter” og understreger vigtigheden af en klar rollefordeling mellem de treenheder. Af hensyn til at der ikke skabes unødigt mange forskellige instan-ser med større bureaukrati til følge, henstiller Danske Arkitektvirksomheder(DANSKE ARK) til en nærmere beskrivelse af rollefordelingen særligt i re-lation til lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” idirektivets artikel 7, stk. 4

Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direktivetsundtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er indført enrække undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i relation til midlerti-digt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til at udføre arbejdetsikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmeldepligttil Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets intention ogformål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i Danmark indførte begræns-ning lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det ersærligt problematisk ved midlertidige ansættelser, idet sagsbehandlingstidenalene vil være en forsinkelse af processen og reelt vanskeliggør ansættelseaf midlertidig udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationalesagsbehandling er. Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven ogtilsvarende national og international regulering og har naturligvis ansvaretfor, at arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i tårn-kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-fentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig opmærk-somhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre arbejde in-den for disse felter.LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra forslaget.LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social dumping ogbegrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets partersinvolvering. LO ønsker, at også hensynet til tjenesteudbyderens sundhed ogsikkerhed tages i betragtning i direktivet, ligesom der skal tages hensyn til

sundhed og sikkerhed for forbipasserende og de arbejdstagere, der kan på-virkes negativt af tjenesteudbyderens arbejde.LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er nærmerebeskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt 40), indføressom erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sikkerhed” samt ”tjene-stemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder, hvor begrebet optræder idirektivet. Det er uacceptabelt for LO, at forslaget fritager tjenesteydelserunder afsnit III, kapitel II fra at være omfattet af forhåndskontrol i tilfælde,som har betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel7.4 giver hjemmel til. Udvidelsen har ifølge LO den konsekvens, at selv-stændige og virksomhedsledere inden for industri, håndværk og handel udenforhåndskontrol vil kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for denoffentlige sikkerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drasti-ske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor delaf den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni medarbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår, at ”dettedirektiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveau-er, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne imedfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkårpå dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et sta-digt stigende niveau”. LO mener, at anerkendelsesdirektivet bør være i fuldoverensstemmelse med udstationeringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv96/71/EF), hvoraf det fremgår, at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gæl-der for udstationerede medarbejdere.Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)

AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-um ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed fastsættes.FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissionens formule-ring i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende direktiv og den hid-tidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det gældende direktiv. Endvi-dere bemærker FTF at, ”FTFs opfattelse er, at niveauerne fortsat skal an-vendes til at indplacere eller udelukkelse fra direktivets område”.Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og databaseover lovregulerede uddannelser

seskrav til udførelsen af erhverv og professioner, men den foreslåede proceskan medvirke til at klargøre de enkelte medlemslandes begrundelser ogdermed øge transparens.Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opdateretdatabase, hvor virksomheder kan få let adgang til information om, hvilkeuddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad omfanget afreguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at det i vurderingenaf retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sikres, at ansøgerens uddan-nelse er kvalitetssikret efter europæiske standarder. For de lange videregå-ende uddannelser gælder det kvalitetssikring udført af institutioner optaget iEuropean Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR).Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at derskabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der ønsker at ud-øve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan være manglendetransparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stilles nationalt i forbin-delse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Derfor bakker Danske Arki-tektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det foreslåede direktivkrav tilmedlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samtgennemføre en ”screening” af disse.Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede er-hverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet medlems-land. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af reguleringen. Data-basen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor skal den ikkekun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige aktiviteter fra landtil land. Konstruktørforeningen foreslår, at man allerede nu begynder atoverveje, hvilke typer af lovregulering, der kan accepteres, og hvilke der ik-ke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den ydede service, borgernes sik-kerhed og sundhed og EU-fællesskabets behov for fri bevægelighed.Om forslagets anvendelsesområde til nye kategorier af erhvervsudøvere

Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation, at enindividuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et andet. Di-rektivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder kan have for-del af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der bør således ef-ter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den situation, at en virk-somhed, der har en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at ved-kommende kan arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøgeog få anerkendelse for sine ansatte.

Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse afkvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes, væreuddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En anerkendel-se af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den på-gældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og ar-bejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor efterDanske Maritimes opfattelse være uddannelser og kvalifikationer fra andreEU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgsmål, atdirektivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomheder kan havefordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Der bør tageshensyn til den situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i etEU-land, har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksom-hed bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte. Da der ertale om anerkendelse af kvalifikationer, bør det, uddannelser og kvalifikati-oner anerkendes uanset personens nationalitet. En anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den pågældendeikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og arbejdstilladel-ser er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelserog kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.”LO hilser det velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiskemarked gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mu-lighed og ikke som en ret.Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv somlæge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen syge-pleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge

Der er generel stor opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i medlemsstaterne. Der er ud-bredt opbakning til, at anerkendelsesdirektivet moderniseres, og at reglerneforenkles og præciseres, med henblik på at borgernes retsstilling sikres. Derer endvidere bred opbakning til, at procedurerne i tilknytning til anerkendel-se effektiviseres og forenkles, at administrativt samarbejde mellem med-lemsstaternes myndigheder yderligere styrkes, og at adgang til informationtil borgere om erhvervsmæssig anerkendelse forbedres.Der er foreløbig bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af et frivil-ligt erhvervspas. Der er dog forskellige holdninger for så vidt angår indfø-

relse af erhvervspas indenfor erhverv, som ikke er lovregulerede i afgangs-staten, og som er regulerede i modtagerlandet.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne hilses vel-kommen af størstedelen af medlemslandene. Eksempelvis underskrev tolvmedlemsstater, forud for mødet i det Europæiske Råd i februar 2012, etbrev, hvori de opfordrede til at gennemføre en revision af omfanget af lov-regulerede erhverv.En række medlemsstater har allerede igangsat engennemgang af deres lovregulering med henblik på modernisering og for-enkling af lovreguleringen på visse erhvervsområder. En tilsvarende gen-nemgang af de lovregulerede erhverv i Danmark indgår i regeringenskonkurrencepolitiske udspil. På nordisk plan har Nordisk Ministerrådiværksat et fælles nordisk projekt om emnet, som skal bidrage til fjernelseaf barrierer i Norden.For så vidt angår princippet om delvis anerkendelse, er der blandt medlems-staterne divergerende holdninger til, hvordan det sikres, at forslaget om in-tegrering af princippet om delvis anerkendelse i det reviderede direktiv ikkegår videre, end det er fastsat i Domstolens retspraksis, og enkelte lande isærhar problemer med at få integreret princippet indenfor notarerhvervetogvisse lande efterlyser udstedelse af et sektorspecifikt direktiv.Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke patientsikkerhedved at indskærpe sprogkravene til sundhedspersoner og ved at indføre et ad-varselsssystem i IMI, herunder at kompetente myndigheder advarer allemedlemslande, hvis en person i sundhedssektoren har fået forbud mod atudøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.En del med-lemsstater ser gerne, at advarselssystemet udvides til at omfatte samtligesundhedserhverv samt enkelte andre erhverv.Moderniseringen af ordningen for automatisk anerkendelse på baggrund affælles minimumuddannelseskrav til læge, tandlæge, sygplejerske, jordemo-der, farmaceut, dyrlæge og arkitekt støttes af et flertal af medlemsstater, dade gældende regler ikke afspejler udviklingen på uddannelsesområdet i øv-rigt. Det forventes, at forslaget vil være problematisk for enkelte medlems-stater, som udbyder visse uddannelser på et lavere niveau.Der er blandt medlemsstaterne en bred opbakning til, at eksisterende euro-pæiske IT-systemer (IMI) udnyttes samt at samarbejde mellem medlemssta-ternes kontaktpunkter for direktivet og Kvikskranker, som er oprettet underservicedirektivet styrkes, udvides og formaliseres.

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af aner-kendelsesdirektivet, da det kan bidrage til effektivisering og forenkling afsystemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ogpå den måde bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor derkan være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af EU. Det er regerin-gens generelle holdning, at et velfungerende indre marked med fri bevæge-lighed af henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft er enforudsætning for vækst og beskæftigelse. Samtidig bør et revideret direktivsikre, at anerkendelsessystemet fungerer på en måde, der sikrer, at de opga-ver, der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvalitet og har en højfaglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvel-se.Regeringen støtter indførelse af et frivilligt ’erhvervspas’ i EU. Det vurde-res, at udviklingen af ’erhvervspasset’, bl.a. gennem en mere aktiv inddra-gelse af hjemlandets kompetente myndigheder og obligatorisk anvendelse afInformationssystemet for det Indre Marked (IMI), kan effektivisere og for-enkle proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Re-geringen vil arbejde for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbe-handlingen relateret til erhvervspasset.Regeringen er positiv overfor forslaget om integrering af princippet om del-vis anerkendelse i det reviderede direktiv ud fra et ræsonnement om, at detstyrker mobiliteten på tværs af EU’s grænser. I forbindelse med forhandlin-gerne om forslaget i Rådet, vil regeringen lægge vægt på, at integration afprincippet ikke går længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder, at dersikres mulighed for undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen erbegrundet i tvingende almene hensyn.Regeringen lægger vægt på, at fravigelse af kravet om to års erhvervserfa-ring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjenestemodtageren, ikke finderanvendelse indenfor erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tje-nesteyderens kvalifikationer, samt at bestemmelsen ikke retter sig mod virk-somheder og selskaber, der optræder som tjenestemodtagere.Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang ogopdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv, somer omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af rele-vant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer. Gennemgan-gen af bilaget skal klargøre, hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordnin-gen, og som derfor efter gældende direktivforslag er undtaget mulighedenfor forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig le-

vering af tjenesteydelser. En sådan gennemgang forventes at afklare berørteborgeres retsstilling i forhold til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner og skal samtidig sikre, at kompetente myndigheder anvender reglernekorrekt.Regeringen støtter grundlæggende moderniseringen af ordningen om auto-matisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fæl-les minimum uddannelseskrav for læger, tandlæger, sygeplejersker, jord-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter.Regeringen støtter forslaget om, at minimumskravet for påbegyndelse af sy-geplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen øges fra de eksisterendeti års til tolv års almen skolegang, idet der lægges vægt på, at den nuværendefleksibilitet i det danske uddannelsessystem kan opretholdes. De foreslåedeadgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen er al-lerede gældende her i landet.Regeringen lægger vægt på, at danske arkitektersmuligheder formobilitet ik-ke forringes, herunder at et års fuldtidsansættelse som arkitekt i Danmarkkan medregnes i forbindelse med erhvervsmæssig anerkendelse i andremedlemsstater.Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget om seks måneders praktik påapotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse ikke medfører ændring af reglerfor erhvervsudøvelse i Danmark, således at nyuddannede farmaceuter fortsatskal kunne tage ansættelse på et dansk apotek umiddelbart efter endt uddan-nelse.Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv kan beslutte,hvilken myndighed eller organisation der kan udstede henholdsvis attestatio-nen af den relevante erhvervserfaring eller praktikforløbet med henblik på mo-biliteten.Regeringen støtter forslaget om at give medlemsstater mulighed for at givedelvis dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågælden-de del af uddannelsen allerede er gennemført i forbindelse med et andet spe-ciallægeuddannelsesprogram. Dette er allerede implementeret i gældendedanske regler på området.Regeringen støtter forslag om skærpet kontrol af sundhedspersoners sprog-lige kompetencer med henblik på at styrke patientsikkerheden. Tillige støt-ter regeringen indførelse af et advarselssystem for sundhedsfaglige erhverv iIMI-systemet, der skal styrke sundhedsmyndigheders mulighed for at udføre

kontrol af eventuelle sundhedspersoner, som kan bringe patienternes sikker-hed i fare.Med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet aferhvervsudøvere i EU finder regeringen det relevant at undersøge, hvorvidtlovregulering af visse erhverv i medlemsstaterne vil kunne knyttes til nogleobjektive kriterier. Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaternegennemfører en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv, da detkan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovreguleredei ét land og ikke i et andet.Regeringen støtter, at opdatering af de tekniske dele af direktivet sker gennemvedtagelse af delegerede retsakter, i det regeringen vil arbejde for, at medlems-staterne høres forud for vedtagelsen.Regeringen støtter, at ansøgninger om adgang til udøvelse af lovreguleredeerhverv skal kunne indgives via Kvikskranken, som er et centralt online-adgangspunkt oprettet i forbindelse med servicedirektivet, i det dette vil for-enkle ansøgningsproceduren.Regeringen støtter ligeledes, at samarbejde mellem de eksisterende nationalekontaktpunkter for direktivet formaliseres og styrkes med henblik på at styrkeborgernes adgang til information om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs afgrænserne i EU.Regeringen støtter udvikling af nye tiltag, som skal fremme en mere automa-tisk anerkendelse af kvalifikationer, herunder forslaget om, at faglige organi-sationer kan forelægge forslag til Kommissionen om en fælles egnethedsprøveeller et fælles uddannelsesprogram indenfor et bestemt erhvervsområde. Rege-ringen finder det acceptabelt, at denne model kan indføres, hvis 1/3 af med-lemsstater kan tilslutte sig ordningen. Regeringen finder, at både arbejdstager-og arbejdsgiversidens organisationer bør have mulighed for at fremsætte for-slag.Regeringen støtter derudover muligheden for, at dimittender kan få aner-kendt et praktikophold fra en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet,idet der lægges vægt på, at dimittender fra udlandet, selv skal opnå den øn-skede ansættelse og sikre sig, at indholdet af det praktikophold modsvarerkravene til et praktikophold i hjemlandet.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg