ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 142: Talepapir fra samrådet d. 31/1-13 om samrådsspørgsmål U vedr. Finanstilsynet, fra erhvervs- og vækstministeren

Samråd i ERU den 31. januar 2013 – spørgsmål U stillet ef-ter ønske fra Kim Andersen (V)Samrådsspørgsmål UMinisteren bedes give en tilbundsgående orientering om Finanstilsynet. Iden forbindelse ønskes bl.a. redegjort for:Tilsynets ekspertiser, kompetencer og arbejdsform.Tilsynets lovmæssige forankring og beføjelser.Ministerens og andre myndigheders muligheder for tilsyn med Fi-nanstilsynet og omgørelse af dets afgørelser.Klagemuligheder over tilsynets arbejde, afgørelser og beslutnin-ger.

IndledningTak for invitationen til at komme i udvalget i dag for attale om Finanstilsynet.Før jul stillede udvalget mig et skriftligt spørgsmål om,hvem der fører kontrol med Finanstilsynet. Jeg svaredepå spørgsmålet inden jul, og jeg vil gerne indlede med athenvise til det svar.Jeg vil i dag supplere det svar ved at besvare det stilledesamrådsspørgsmål om Finanstilsynets kompetencer,ekspertiser, beføjelser, mulighederne for tilsyn med Fi-nanstilsynet samt adgangen til at klage over afgørelsertruffet af Finanstilsynet.

KompetencerSer vi først på de kompetencer, som Finanstilsynet råderover, så er der tale om et bredt udsnit af kompetencer ogekspertiser til at løse opgaven med at føre tilsyn med definansielle virksomheder samt medvirke til lovgivnings-arbejdet.Finanstilsynet beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvorafca. 80 pct. er uddannet som økonomer, jurister, aktuarerog lignende akademiske uddannelser.Finanstilsynets undersøgelsesledere på pengeinstitutom-rådet udgøres af en kombination af medarbejdere, derhar uddannelses- eller arbejdsmæssig baggrund fra denfinansielle sektor, og af medarbejdere, der overvejendehar gjort karriere i Finanstilsynet.Finanstilsynets medarbejdere har erfaringer og kompe-tencer, der er attraktive i den finansielle sektor. Det komsærligt til udtryk i årene op til den finansielle krise, hvorFinanstilsynet oplevede, at mere end hver fjerde medar-bejder forlod tilsynet i løbet af et år.Den udvikling forsøger vi at undgå fremadrettet ved atvære i dialog med Finanstilsynet om mulighederne for atfremtidssikre tilsynet. I den forbindelse arbejdes på mu-lighederne for bedre at kunne fastholde kompetentemedarbejdere.

Lovmæssig forankring og beføjelserFinanstilsynet er en styrelse under Erhvervs- og Vækst-ministeriet og dets beføjelser henholdsvis opgaver ernærmere fastsat i den finansielle lovgivning.De opgaver som Finanstilsynet varetager, kan opdeles itre områder:- Tilsynsvirksomhed- Lovgivningsarbejde- InformationFinanstilsynets hovedopgave er tilsynet med finansiellevirksomheder – det vil sige pengeinstitutter, realkredit-institutter, pensions- og forsikringsselskaber, investe-ringsforeninger, investeringsselskaber og fondsmæglerem.fl.Ud over at fokusere på dets hovedopgave, så skal Fi-nanstilsynet også medvirke til udformningen af den fi-nansielle lovgivning og udstede bekendtgørelser på detfinansielle område.Endelig indsamler og formidler Finanstilsynet statistikog nøgletal for den finansielle sektor og har derfor ogsåen rolle i forhold til offentliggørelse af information omden finansielle sektor.

Det er vigtigt at understrege, at der siden begyndelsen afden finansielle krise er sket en styrkelse af Finanstilsy-nets beføjelser og opgaver. Den brede forligskreds bagfinansiel stabilitet har således løbende styrket Finanstil-synet siden vedtagelsen af Bankpakke I tilbage i 2008.Finanstilsynets klassiske tilsynsarbejde kan med bag-grund i den lovgivning, som et bredt flertal i Folketingetstår bag, kort opsummeres i tre hovedtemaer:For det første skal Finanstilsynet modvirke at finansiellevirksomheder kommer i problemer.For det andet skal Finanstilsynet vurdere holdbarhedenaf de finansielle virksomheders forretningsmodeller.Og for det tredje skal Finanstilsynet inddrage det syste-miske perspektiv i tilsynsarbejdet.Finanstilsynet skal tilrettelægge tilsynsvirksomhedenmed henblik på at fremme den finansielle stabilitet ogtilliden til de finansielle virksomheder og markeder.Det følger desuden af den finansielle lovgivning, at til-synet med de finansielle virksomheder skal være risiko-baseret. Det betyder ganske enkelt, at Finanstilsynet an-vender flest ressourcer på de virksomheder, der har

størst betydning for den finansielle stabilitet, og på devirksomheder, der har den højeste risikoprofil.Det fremgår således af den finansielle lovgivning, at Fi-nanstilsynets direktion skal fastlægge tilsynsvirksomhe-den ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsyns-mæssige indsats står i forhold til de potentielle risici el-ler skadevirkninger.I praksis prioriterer Finanstilsynet sine inspektioner, såtilsynet oftest kommer i de pengeinstitutter, der enten ermeget store, og hvor konsekvenserne af et sammenbrudderfor vil være meget alvorlige for samfundet, og i deinstitutter, der har en profil, som gør, at de er i risiko forat komme i problemer.Har Finanstilsynet for eksempel et pengeinstitut underskærpet tilsyn, bliver det inspiceret af Finanstilsynethvert år.Er der derimod tale om et mindre eller mellemstort pen-geinstitut, som har en risikoprofil på linje med gennem-snittet, indebærer det risikobaserede tilsyn, at Finanstil-synet typisk kommer på inspektion hvert tredje ellerfjerde år. Der kan gå længere tid, når der er tale om rela-tivt små pengeinstitutter, hvor nøgletal og andre indbe-retninger ikke peger på særlige risici.

Finanstilsynet løser tilsynsopgaven ved løbende at over-våge og vurdere de indberetninger, som de finansiellevirksomheders ledelse og revisorer skal indsende samtved inspektioner i de enkelte virksomheder.Tilsynet med den finansielle sektor baserer sig såledesbl.a. på, at ledelsen og de eksterne revisorer er deres op-gave voksen og leverer korrekte og retvisende oplysnin-ger til blandt andet Finanstilsynet.En anden central del af Finanstilsynets arbejde består i atforholde sig kritisk til virksomhedernes forretningsmo-deller.Opgaven går videre end at overvåge, at virksomhedernesprocesser og kontroller lever op til lovens krav. Den in-deholder også en vurdering af, om virksomhederne harkapital og likviditet nok til at håndtere de risici, som de-res forretningsmodeller indebærer. Det kalder vi for etsolvenstilsyn.Finanstilsynet har særligt fokus på de risikofaktorer, derkan bringe den enkelte virksomhed i alvorlige proble-mer.For også at fastholde bankernes fokus på risikofaktorer,har Finanstilsynet introduceret en tilsynsdiamant (enslags ”pejlemærker”), som efter en implementeringsfase

nu er trådt i kraft for pengeinstitutterne. Det har denkonsekvens, at der er fastsat en række grænseværdier,som institutterne bør ligge indenfor. Det handler bl.a.om summen af store engagementer, udlånsvækst, ejen-domseksponering, stabil funding og likviditetsoverdæk-ning.Grænseværdierne er fastsat, så de på den ene side skalmodvirke overdreven risikopåtagning, og på den andenside skal gøre det muligt for sunde pengeinstitutter atdrive profitabel bankvirksomhed og yde den nødvendigekredit til virksomheder og husholdninger.I Finanstilsynets strategi 2015, som tilsynet har offent-liggjort, fremgår det således, at Finanstilsynet arbejderfor at øge den finansielle sektors robusthed og for atstyrke tilliden til den finansielle sektor.Nøgleordene for Finanstilsynets indsats på tilsynsområ-det er væsentlighed, proaktivitet og fokus på holdbareforretningsmodeller.Ud over at føre tilsyn med økonomien og forretnings-modellerne fører Finanstilsynet også et adfærdstilsynmed, om pengeinstitutterne overholder reglerne om for-brugerbeskyttelse.

Det kan fx være god skik-bekendtgørelsen og lovgivnin-gens informationskrav, herunder reglerne om prisinfor-mation.Adfærdstilsynet omfatter også tilsyn med, at forsik-ringsmæglere og investeringsrådgivere overholder reg-lerne om god skik, og at de har forsikret deres aktiviteterpå en betryggende måde.Generelt er det min opfattelse, at vi har et velfungerenderisikobaseret tilsynssystem, som vi skal holde fast i.

Tilrettelæggelse af tilsynetI relation til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af tilsyns-aktiviteten er det vigtigt at understrege, at det er Finans-tilsynet, der i henhold til den finansielle lovgivning førerdet generelle tilsyn med den finansielle sektor.Det er fastsat direkte i den finansielle lovgivning, at deter Finanstilsynets direktion, der har ansvaret for tilsyns-virksomhedens tilrettelæggelse.Finanstilsynet er dermed uafhængigt i dets tilsynsvirk-somhed. Det betyder, at jeg ingen instruktionsbeføjelserhar over for Finanstilsynet i deres sager om tilsynsvirk-somhed.

Dette er i fuld overensstemmelse med internationale til-synsstandarder, der siger, at et effektivt finansielt tilsynskal være operationelt uafhængigt og have tilstrækkeligeressourcer, som tilsynsmyndigheden selvstændigt dispo-nerer over. Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængigheder et forhold, som Den Internationale Valutafond nøjeovervåger.Det skal bemærkes, at det er Det Finansielle Råd, som erøverste beslutningstager i principielle sager og sagermed videregående betydning. Det er fx sager om nødli-dende pengeinstitutter.Det Finansielle Råd har 14 medlemmer, hvoraf10 udpeges som eksperter efter indstilling fra interesse-organisationer. Rådet har tilknyttet op til 20 særligt sag-kyndige personer, der efter behov kan indkaldes medhenblik på at belyse de enkelte sager.Det Finansielle Råd er en del af Finanstilsynet og funge-rer som en overordnet instans for Finanstilsynet indenfor sit kompetenceområde. Det Finansielle Råd har såle-des instruktionsbeføjelse over Finanstilsynet i forbindel-se med tilsynsvirksomheden.I andre sager end sager om tilsynsvirksomhed har jegsom minister en instruktionsbeføjelse over for Finanstil-synet. Instruktionsbeføjelserne følger de helt almindelige

KlagemulighederHvis en finansiel virksomhed er uenig i Finanstilsynetsafgørelse på tilsynsområdet, har virksomheden mulighe-der for at klage over denne.En virksomhed kan klage til Erhvervsankenævnet, derfungerer som en uafhængig klageinstans for afgørelser,der træffes af Finanstilsynet.

Et pengeinstitut har således mulighed for at klage til an-kenævnet over Finanstilsynets afgørelser på tilsynsom-rådet. Det gælder også afgørelser om fastsættelse af sol-vensbehov og afgørelser om nedskrivninger. Virksom-hederne har således mulighed for at få prøvet Finanstil-synets afgørelser på tilsynsområdet ved en højere klage-instans.Endelig kan institutterne efterfølgende indbringe Finans-tilsynets afgørelser for domstolene.

Supplerende er der mulighed for at klage over Finanstil-synet i konkrete sager til Folketingets Ombudsmand.Ombudsmanden kan også selv vælge at tage sager op tilbehandling.I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at de fi-nansielle virksomheder ofte har adgang til at benyttekvalificeret bistand gennem egne medarbejdere, deresbrancheorganisationer eller gennem eksterne advokaterm.v., hvis de er uenige i en afgørelse, som tilsynet hartruffet.Som det fremgår, er der altså gode muligheder for virk-somhederne til at få prøvet deres sag, hvis de er uenige iFinanstilsynets afgørelse.

Parlamentarisk kontrolUd over virksomheders kontrolmuligheder, som jeg net-op har gennemgået, er der en række andre kontrolmeka-nismer i forhold til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.Finanstilsynet er også underlagt parlamentarisk kontrol.Det indebærer bl.a., at jeg som minister kan få udleveretalle oplysninger fra Finanstilsynet i en konkret sag ellervedrørende et bestemt område ”som led i mit overordne-de tilsyn”. Det kan f.eks. ske i forbindelse med en hen-vendelse fra Folketinget. Det er dog vigtigt at understre-

ge, at hvis jeg får fortrolige oplysninger fra Finanstilsy-net, så følger tavshedspligten med.Straks jeg modtager oplysningerne, bliver jeg derfor om-fattet af en tavshedspligt svarende til den Finanstilsyneter underlagt, og jeg vil derfor ikke kunne videregive op-lysningerne.Endvidere har Folketingets stående udvalg også mulig-hed for at få oplysninger vedrørende en finansiel virk-somheds generelle økonomiske forhold i de tilfælde,hvor der kræves statslig involvering. Altså tilfælde medkrisehåndtering af finansielle virksomheder, hvor derskal træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde ga-ranti eller stille midler til rådighed.Finanstilsynet har ligeledes mulighed for at videregivefortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattendeform til Folketingets stående udvalg under den forud-sætning, at hverken den enkelte konkrete virksomhed el-ler dens kunder kan identificeres i den sammenhæng.Statsrevisorerne har gennem Rigsrevisionen mulighedfor at undersøge Finanstilsynet. Rigsrevisionen har i for-hold til Finanstilsynet mulighed for at gennemføre, såvelen årsrevision, hvor der blandt andet er fokus på finan-siel revision og juridisk-kritisk revision, som større un-dersøgelser, hvor fokus er på forvaltningsrevision og

dermed f.eks. kan gå ud på at undersøge Finanstilsynetsrolle i konkrete sager. Det er f.eks. sket i sagerne omRoskilde Bank og Amagerbanken.Endelig er der mulighed for at iværksætte uvildige ad-vokatundersøgelser af Finanstilsynets rolle i en konkretsag. Inden for de senere år, har der været udarbejdetuvildige advokatundersøgelser i forbindelse med nødli-dende pengeinstitutter, herunder også af Finanstilsynetstilsyn med de konkursramte institutter. Senest er der ek-sempelvis udarbejdet en advokatundersøgelse om Fi-nanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank.Afslutningsvis kan jeg nævne, at der gennem den sene-ste tid er blevet gennemført en række tiltag for at øgeåbenheden omkring Finanstilsynet arbejde. Som eksem-pel kan jeg nævne, at Finanstilsynets afgørelser og rap-porter lægges ud på tilsynets hjemmeside.

KonklusionDet er således min opfattelse, at pengeinstitutterne hargode muligheder for at få efterprøvet Finanstilsynets af-gørelser, hvis institutterne ikke er enige med Finanstil-synet. Det gælder også i forhold til afgørelser om fast-sættelse af solvensbehov eller omfanget af nedskrivnin-ger.

Ligeledes er der en række muligheder for mig som er-hvervs- og vækstminister og for andre myndigheder m.v.at få viden om og føre kontrol med Finanstilsynet, ogmulighederne bliver anvendt.Samlet set kan det vel siges, at der er tilsyn med Finans-tilsynet.Tak for ordet.