ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 137: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) d. 12/2-13, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dagsordenspunkt 1: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde(”twopack”)KOM(2011)819, KOM(2011)821ResuméDer føres aktuelt trialogforhandlinger om forslagene til forordninger (den såkaldte”two-pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene, dels et forslag til forordningvedr. budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af euro-lande i alvorlige finansielle vanskeligheder. Der blev opnået politisk enighed om detdanske EU-formandskabs kompromisforslag på Rådsmødet d. 21. februar 2012.Der er under trialogforhandlingerne i slutningen af 2012 opnået enighed om, at enrække ændringsforslag fra Europa-Parlamentet ikke skal indgå i selve forslagene,men i en erklæring fra Kommissionen.Der er usikkert, om der kan opnås enighed i trialogen om et endeligt kompromis, her-under erklæringen, inden ECOFIN.BaggrundKommissionens to forslag til forordninger af 23. november 2011 (two-pack’en”) skalvedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet og Europa-Parlamentet. Det dre-jer sig dels om et forslag til forordning vedr. budgetopfølgning og overvågning af landei EDP-proceduren og dels om et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eu-rolande, der oplever finansielle vanskeligheder eller har et låneprogram.På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,blev der allerede på Rådsmødet 21. februar 2012 opnået politisk enighed om for-mandskabets kompromisforslag. Europa-Parlamentets ordførere på de to forordningeropnåede dog først et forhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenar-forsamlingen d. 13. juni 2012. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli 2012 underdet cypriotiske formandskab.På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiske formandskab et opdateret for-handlingsmandat for trialogforhandlingerne, og på ECOFIN d. 4. december var detforventningen, at man ville kunne opnå enighed inden årsskiftet. Det lykkedes dogikke, da Europa-Parlamentet udskød afstemning i Plenarforsamlingen medio decem-ber om forslaget.IndholdDe to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed omden 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenesfinanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre euro-landenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud.For at styrke eurolandenes finanslovsprocesser og effekten af de fælles finanspolitiskeregler og det europæiske semester lægger forslaget op til en fælles tidslinje for finans-lovsprocesserne med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mel-lemfristede budgetmål, fremlæggelse af budgetplaner og finanslovsforslag (15. okto-ber) og endelig vedtagelse af finansloven (31. december).

Forslaget lægger op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en bud-getplan for det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert årskal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som mini-mum indeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifterog indtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt en specifi-cering af de tiltag, der skal sikre overholdelse af budgetmålene. Ved særlig utilstræk-kelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten skal Kommissionen inden for to ugerkunne anmode det pågældende land om en revideret budgetplan. Kommissionen kanud fra en helhedsvurdering udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorud-fra eurogruppen kan drøfte det pågældende lands budgetmæssige situation. Kommis-sionen har ikke formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældendeland.Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelleplaner om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fællesramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud læggerforslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæs-sigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet rapportere tilKommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nyediskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at opfylde må-lene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen og hver 6.måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget et pålæg (en skærpet hen-stilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde information om tiltag, dersikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-proceduren kan blive pålagten ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over offentlige finanser. Ligeledeskan lande blive pålagt at fremlægge yderligere information angående overvågningenaf landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen skal i sinvurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tagehøjde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko for manglende efterle-velse af en henstilling, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at gen-nemføre yderligere budgettiltag samt en frist for implementeringen af disse. Det på-gældende land skal rapportere om efterlevelsen af henstillingen, hvilket skal vurderesaf Kommissionen.Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte euro-lande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikrede pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, lægger for-slaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiskeovervågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Den styrke-de overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern lånebistandgennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande, som generelter i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet overvågning,inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op tilKommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte at iværksætte en styrketovervågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skal genovervejes hver 6. må-ned.En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende euroland re-gelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den øko-nomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økono-miske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne, ligesomlandet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker. Kommissionen ogECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.3

Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og detpågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkningerpå euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrundaf et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tagede nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomiske tilpasningspro-gram skal betragtes som fortrolige.For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes denskærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitiskog finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og anbefa-linger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at skulletræde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indberet-ningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigtstore underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt.procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvåg-ning under det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik.TrialogforhandlingerneDer er opnået enighed om et kompromisforslag om forordningen vedr. lande i finan-sielle vanskeligheder i trialogen. Europa-Parlamentet havde oprindelig fremsat et æn-dringsforslag om, at et land i finansielle vanskeligheder skulle kunne gå i betalings-standsning. Dette forslag er foreslået erstattet af en mere generel formulering om, atKommissionen bør stille forslag om en mekanisme til beskyttelse af lande i finansiellevanskeligheder.For så vidt angår forordningen vedr. budgetplaner er der fortsat et centralt udeståen-de. Man har indgået aftale om, at en række forslag fra Europa-Parlamentet vedr.blandt andet stabilitetsobligationer og en gældsafviklingsfond ikke skal indgå i selveforordningen om budgetplaner, men i en erklæring efter udkast fra Kommissionen.Enighed mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet om erklæringen udestår og eren forudsætning for en endelig aftale.HjemmelsgrundlagDe to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel 136indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrkesamordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin. Forordningsforsla-gene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294,hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet (kvalificeret flertal), dogsåledes at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i Rådet.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserJean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) er ordfører på forordning vedr. over-vågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og Elisa Ferreira (Socialdemokra-terne/Socialisterne (S&D), PT) er ordfører på forordning vedr. budgetplaner. De toordførere har udarbejdet de rapporter, bestående af ændringsforslag, som er ud-

gangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet og Kommissionen, og udgør EP’s offi-cielle holdning.Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retligbeskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten gårfallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansielle vanske-ligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er i modsæt-ning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land i finansiellevanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningspro-gram.Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokuspå vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslårendvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten, bestem-melser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionen skalfremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og 2) etforslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i en periodepå 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skal investe-res i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevantStatsfinansielle konsekvenserIkke relevantSamfundsøkonomiske konsekvenserStyrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandenevurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi ogdermed indirekte for den danske økonomi.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, og forud for ECO-FIN d. 21. februar 2012, ECOFIN d. 10. juli 2012, ECOFIN d. 13. november 2012 ogsenest forud for ECOFIN d. 4. december.HoldningDansk holdningRegeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentligefinanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.Two-packen vurderes at yde et vigtigt bidrag til styrkelse af det økonomiske samar-bejde.Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,som kun vedrører eurolandene.5

Dagsordenspunkt 2: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i2011ResuméPå ECOFIN den 12. februar 2013 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamentetom meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for2011 vedtaget. Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revi-sionserklæring (DAS) til Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og deunderliggende transaktioners (betalingers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringenudarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode, der tager hensyn til de særligeforhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.Revisionserklæringen for 2011 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv er-klæring om regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingernes lovlighedog formelle rigtighed for indtægterne, indgåede forpligtelser på samtlige politikområderog betalingerne inden for områderne ”Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse”samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder vurderes atvære uden væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i under 2 % af betalingerne. Ennegativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområder-ne ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiske-ri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anlig-gender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt ”Forskning og andre interne poli-tikker”. Disse budgetområder vurderes at have en væsentlig fejlforekomst, dvs. fejl iover 2 % af betalingerne.På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalin-gerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne stigning skyldes ihovedsagen højere fejlfrekvenser på landbrugs- og forskningsområdet, der ikke opve-jes af et fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed og eksterne forbindelserm.v. De skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011 viser i øvrigt etbetragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % iårene 2009-2011, hvilket bl.a. afspejler generelle forbedringer af overvågnings- ogkontrolsystemernes effektivitet.Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgiveen revisionserklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget.Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisionsretten - ses i sammenhæng medbudgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på de senere års generelle fremskridt iden finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der dog grund til en vis optimisme,hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring med fortsat færre forbehold.Man har fra dansk side fremført synspunkter, der vil kunne bidrage til fortsatte frem-skridt i gennemførelsen af EU-budgettet. De danske synspunkter er tilgodeset i detforeliggende udkast til Rådets henstilling om meddelelse af decharge til Kommissio-nen.BaggrundDecharge-procedurenPå ECOFIN den 4. december 2012 præsenterede Revisionsretten årsberetningen -med tilhørende revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret2011. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Par-la-men-tets- Budget-kontroludvalg den 6. november 2012 - samme dag som beretningen blev offentliggjort.ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefterer beretningen blevet behandlet i Rådets Budgetarbejdsgruppe og Coreper med hen-blik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parla-men-tet- om meddelelse7

af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af bud-get-tet,- jf. artikel 319, stk. 1i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget på mødet i ECOFIN den 12.februar 2013. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Rettens årsberetning og revisionserklæringRevisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Unio-nen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige institutionerhar haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for regn-skabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Par-la--mentet og Rådet til brugfor disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissionens gen-nemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens art. 287, stk. 1. Revisionserklæ-ringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”déclarationd’assurance”.Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de un-derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.Regnskabernes rigtighedI revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidtEU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielleresultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret kor-rekt ved regnskabsårets udgang.I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret, at derelevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstaltningerbidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskabgiver et retvisende billede af EU’s finanser.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedI revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rig-tighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og kontrolsy-stemernes effektivitet samt den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørende samtligeindtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.I denne del af DAS-revisionen samler Retten tilstrækkeligt bevis til at afgøre, om mid-lerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kon-traktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt. Rettens revision går i denforbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transaktionerne har fundet sted, om modta-gerne var berettigede til at få den tildelte støtte, og om de anmeldte omkostninger ogmængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne (betalingerne) revidereshelt ned til det endelige støttemodtagerniveau.IndholdRevisionserklæringenHovedbudskaberRevisionserklæringen for 2011 indeholder følgende hovedbudskaber:Retten afgiver enpositiv erklæring(en blank erklæring uden forbehold) om regnska-bernes rigtighed, idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede afEU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme. Hermedkonstaterer Retten for femte år i træk, at regnskabet er uden væsentlig fejlinformationog dermed rigtigt.Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed konklude-rer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvis effektive med8

hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger tilgrund for regnskabet.Retten afgiver enpositiv erklæringvedrørende EU’s egne indtægter, indgåede forplig-telser på samtlige politikområder og betalingerne inden for områderne ”Eksterne for-bindelser, bistand og udvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Ret-ten konkluderer, at transaktionerne på disse udgiftsområder er uden væsentlig fejlfo-rekomst, idet fejlprocenten i betalingerne er under 2 %, hvilket er det af Retten accep-table fejlniveau.Retten afgiver ennegativ erklæring(en afkræftende erklæring) om transaktionernes�lovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende fem grupper af politikom-råder,der omfatter følgende områder: ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvik-ling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og transport”;”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt”Forskning og andre interne politikker”. På disse udgiftsområder vurderer Retten, atder er tale om en væsentlig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens ibetalingerne er mere end 2 %, hvilket som nævnt ligger over det af Retten acceptere-de fejlniveau.På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst i betalin-gerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011, jf. figur 1.

udvidelse. En del af de højere fejlforekomster på landbrugsområdet skyldes, at Rettenhar foretaget en ændring af revisionens omfang på dette område. I forhold til tidligereår omfatter revisionen for 2011 også overholdelse af de såkaldte krydsoverensstem-2melseskrav under den fælles landbrugspolitik. Manglende overholdelse af disse kravindgår nu i beregningen af den mest sandsynlige fejlforekomst, hvilket isoleret setmedfører et løft i fejlraten på 0,1 % for betalingerne som helhed. Korrigeret herfor villefejlprocenten således have været 3,8 pct. Sammenfattende konkluderer Revisionsret-ten, at skønnet for 2011 over fejlforekomsten i betalingerne som helhed stort set eruændret i forhold til 2010.Figuren over de skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011 viser iøvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 tilunder 4 % i årene 2009-2011, hvilket afspejler en vedvarende forbedring i forvaltnin-gen af EU’s midler. Denne forbedring kan bl.a. tilskrives mere effektive overvågnings-og kontrolsystemer.DelbudskaberRettens skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst på de forskellige politikområderi henholdsvis 2010 og 2011 fremgår af tabel 1.

Det bemærkes, at de kombinerede fejlforekomster for 2011 med hensyn til landbrugog samhørighed er angivet for at muliggøre en sammenligning mellem de to år, idetpræsentationen af revisionsresultaterne på disse udgiftsområder i 2011 er opdelt påfire delkategorier i stedet for som tidligere på to hovedkategorier. Som tabellen viser,udligner ændringerne i fejlfrekvenserne til dels hinanden, hvilket bekræfter Rettenskonklusion om, at fejlforekomsten i betalingerne som helhed stort set er den samme ibegge år.Af særlig interesse er fejlforekomsterne påudgiftsområderne landbrug, udvikling aflanddistrikter, regionalpolitik og beskæftigelse mv.,der omfatter tabellens første firegrupper af politikområder. Disse områder - hvor forvaltningen er delt mellem Kommis-sionen og medlemsstaterne - udgjorde knapt 80 % af de samlede betalinger i 2011 påca. 130 mia. euro.For alle fire grupper af politikområder konstaterer Retten en række svagheder i Kom-missionens og medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer, der derfor efterRettens vurdering kun er delvist effektive. Overvågnings- og kontrolsystemernes for-mål er at mindske risikoen for fejl i transaktionerne og sikre, at EU-midlerne modtages3

og bruges i overensstemmelse med fastlagte fællesskabsbestemmelser (støtteberetti-gelse), og at midlerne beregnes korrekt (nøjagtighed).Om fejlforekomsten i gruppen”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”bemærkes:Risikoen for fejl på dette område udspringer i første række af forkerte eller unøjagtigeoplysninger fra støttemodtager om arealer og besætninger m.v. Størsteparten af dekvantificerbare fejl skyldes, at støttemodtagerne har anmeldt et for stort areal ellerikke-eksisterende dyr, når der er søgt om EU-tilskud. Dertil kommer overtrædelse afkrydsoverensstemmelseskrav til naturplejepraksis og miljøbeskyttelse, jf. omtalenheraf i fodnote 3.Om fejlforekomsten i gruppen”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”bemærkes: Risikoen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af dekomplicerede regler og støtteberettigelseskriterier vedrørende ordningen for udviklingaf landdistrikterne. Fejlforekomsterne udspringer bl.a. af manglende overholdelse afforpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug samt brud på reglerne for indgåelse afoffentlige indkøbsaftaler.Om fejlforekomsten i gruppen”Regionalpolitik, energi og transport”bemærkes: Risi-koen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af væsentlige risici iforbindelse med projektfinansiering og offentlige indkøb. Hovedparten af de kvantifi-cerbare fejl drejer sig om brud på reglerne om offentlige indkøb, anmeldelse af ikke-støtteberettigede omkostninger samt manglende modregning af projektindtægter itilskudsudbetalingen.Om fejlforekomsten i gruppen”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkeds-forhold og ligestilling”bemærkes: Risikoen for fejl på dette område udspringer af, atder medfinansieres meget forskellige aktiviteter, og at et meget stort antal - ofte små -partnere er involveret i projektgennemførelsen. Hovedparten af de konstaterede kvan-tificerbare fejl angår forkert beregnede omkostninger for overhead, personaleforbrugeller projektomkostninger i øvrigt.HovedanbefalingerRevisionsretten har som nævnt afgivet en negativ revisionserklæring om betalinger-nes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne landbrug og samhørighed,der omfatter de fire grupper af politikområder, hvor forvaltningen er delt mellem Kom-missionen og medlemsstaterne. Årsberetning for 2011 indeholder bl.a. følgende over-ordnede anbefalinger vedrørende disse områder:Medlemslandenes betalingsorganer vedrørende landbrugsstøtte træffer afhjæl-pende foranstaltninger, hvis deres forvaltnings- og kontrolsystemer og/eller data-baser er mangelfulde.Reglerne og betingelserne for, at der kan afholdes udgifter til udvikling af landdi-strikterne, forenkles yderligere.Kommissionen afhjælper svaghederne i kontrollen med bl.a. regionalfonds-midlerne ved yderligere vejledning/videreuddannelse af medlemslandenes forvalt-nings- og revisionsmyndigheder.Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende de forenklede omkost-ningsordninger på bl.a. beskæftigelsesområdet, som forordningerne tillader, hvor-ved risikoen for fejl kan formindskes.

kontrolsystemer vedrørende henholdsvis Den Europæiske Garantifond for Landbruget(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørendeDen Euro-pæiske Garantifond for Landbruget,der finansierer alle EU’s udgifter til direkte støtteog markedsforanstaltninger, viste for alle de seks undersøgte lande, at det såkaldtIntegrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) efter Rettens vurdering samlet setkun var delvist effektivt. For Danmarks vedkommende peger Retten på bl.a. følgendemangler: svagheder i markidentifikationssystemet; unøjagtigheder i databasen overbetalingsrettigheder; svagheder i procedurerne for registrering af anmodninger omstøtte samt utilstrækkelig kvalitet af arealopmålinger under de stedlige kontroller.Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørendeDen Euro-pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,der medfinansierer en langrække meget forskelligartede projekter under landdistriksprogrammet, viste for Dan-marks vedkommende, at overvågnings- og kontrolsystemerne efter Rettens vurderingsamlet set ikke var effektive. Retten peger bl.a. på følgende mangler ved det danskesystem: Ineffektiv kontrol med hensyn til støtteberettigelsesbetingelser og forpligtelser;et utilstrækkeligt system til vurdering af, om omkostningerne i støtteansøgningen errimelige; samt svagheder i planlægningen og gennemførelsen af kontrolundersøgel-ser.I Danmark er det NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet, der står for gen-nemførelsen af EU’s landbrugsstøtteordninger. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, atsiden Revisionsretten i 2011 gennemførte sin undersøgelse af de danske overvåg-nings- og kontrolsystemer har Styrelsen gennemført en lang række foranstaltninger,som skal forbedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, og at yderligeretiltag er ved at blive iværksat. Hermed søges sikret, at EU-tilskud også på dette poli-tikområde modtages og bruges i overensstemmelse med fastlagte fællesskabsbe-stemmelser, og at tilskuddet beregnes korrekt.Resultaterne af EU’s indsatsRevisionsrettens årsberetning indeholder et kapitel om opnåelse af resultater vedhjælp af EU-budgettet. I denne del af årsberetningen fremlægger Retten sine be-mærkninger til Kommissionens rapportering om årets resultater, ligesom de vigtigstetværgående resultater af Rettens forvaltningsrevision vedrørende performance - sombeskrevet i Rettens 16 særberetninger fra 2011 - præsenteres.Kommissionens resultatrapporteringforegår i hovedsagen på to måder: For det førstei den traktatbestemte rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af deopnåede resultater, som Kommissionen skal udarbejde til dechargemyndigheden, jf.artikel 318 i Lissabon-traktaten. Og for det andet i generaldirektørernes årlige aktivi-tetsrapporter. Vedrørende evalueringsrapporten anfører Retten, at rapporten er vagog mangler substans, og at dens nytteværdi derfor er begrænset. Vedrørende aktivi-tetsrapporterne anerkender Retten, at der er sket forbedringer men påpeger, at derstadig er problemer med relevans, især når det gælder sammenhængen mellem mål-sætninger og indikatorer, fastsættelsen af kvantificerede mål og frister samt målingenaf fremskridt med hensyn til igangværende programmer.Hvad angår de tværgående resultater afRettens egen performance-revisionfokuserespå temaerne behovsanalyse, programudformning og EU-merværdi, hvorom der kon-kluderes følgende:Ofte mangler analyser og vurderinger, der kan sikre, at EU-udgifterne målret-tes mod de områder, hvor de største behov foreligger.Nogle programmer er udformet på en måde, der forringer Kommissionens mu-lighed for at rapportere om resultaterne og effekten af EU-udgifterne.13

På denne baggrund anbefaler Retten bl.a., at Kommissionen definerer de politiske målpå en sådan måde, at den kan dokumentere og rapportere om, hvordan EU-merværdien sikres i de kommende sektorprogrammer under de nye finansielle per-spektiver for perioden 2014-2020.HjemmelsgrundlagDet er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen forgennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kommissionenskal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærknin-gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge, jf. artikel319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.NærhedsprincippetDechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet foreta-ges på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstillingindgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes attræffe sin decharge-beslutning i første halvdel af maj 2013.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssigekonsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenserRådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen statsfinansielle ellersamfundsøkonomiske konsekvenser.HøringRigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisions-retten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionenaltid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance medRetten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har bl.a. på denne baggrund ud-arbejdet et faktuelt notat af 30. november 2012 til Statsrevisorerne om Den Europæi-ske Revisionsrets årsberetning for 2011. I notatet orienteres om udvalgte dele af Ret-tens årsberetning, herunder Rettens kritik af de danske myndigheders forvaltning afEU-midlerne på landbrugsområdet, ligesom der redegøres for udviklingen i samarbej-det om revision i EU.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om Revisionsrettens årsberetning for 2011 har den 30. november 2012 væretforelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 4.december 2012.

HoldningDansk holdningDen ”positive DAS”Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - sidenrevisionserklæringens indførelse - med visse forbehold har anset EU´s regnskaber forat give et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter samt finansiellestilling. Denne del af revisionserklæringen har som helhed betragtet været positivgennem alle årene og har for de sidste fem regnskabsår været uden forbehold (blankerklæring).Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæringuden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’segne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige syv politikområder ogbetalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand og udvi-delse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at trans-aktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af beta-lingerne).Den ”negative DAS”Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive ennegativ revisionserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed indenfor de resterende fem udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en fejlfore-komst i over 2 % af betalingerne. Det drejer sig om politikområderne ”Landbrug: mar-kedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”;”Regionalpolitik, energi og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejds-markedsforhold og ligestilling” samt ”Forskning og andre interne politikker”.Når det gennem årene i praksis har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettetpå en fuldt tilfredsstillende måde, hænger dette efter regeringens opfattelse sammenmed, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kompliceret opga-ve. Det gælder særligt på de områder, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissio-nen og medlemsstaterne. Gennemførelsen af budgettet er her fordelt på mange for-skelligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra Kommissionens� centraleforvaltning over national, regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokalestøttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikområder.Disse særlige karakteristika ved EU-budgettets gennemførelse har Revisionsrettengennem årene understreget ved mange lejligheder, hvor det endvidere påpeges, at etindviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger den iboende risikofor fejl. I årsberetningen for 2011 fremhæver Retten således behovet for en forenklingaf tilskudsordningen for udvikling af landdistrikterne med henblik på at nedbringe fejlri-sikoen og dermed den høje fejlforekomst.Holdbare fremskridtDer er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Rettens revisi-onsresultater som præsenteret i de senere års beretninger bekræfter, at den skønne-de fejlprocent for budgettet som helhed har været faldende og synes at have stabilise-ret sig på et historisk set lavt niveau, jf. også beskrivelsen af de senere års udvikling ifigur 1.Hvad angår situationen i 2011, har et fald i fejlforekomsten på samhørigheds- og bi-standsområdet ikke helt kunnet opveje de højere fejlfrekvenser på landbrugs- ogforskningsområdet, hvilket har medført en lille stigning i den mest sandsynlige fejlfre-kvens i betalingerne som helhed fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne beskednestigning skal dog ses på baggrund af et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlfo-rekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % siden 2009. Det betyder med andre ord, atmindst 96 % af alle betalinger i perioden 2009-2011 var uden kvantificerbare fejl. Dertil15

kommer, at revisionsomfanget er øget på landbrugsområdet, og korrigeres der herfor,er den mest sandsynlige fejlfrekvens stort set uændret sammenlignet med 2010.Der er derfor grund til envis optimisme,hvad angår muligheden for fortsat at opnå enrevisionserklæring med samlet set endnu færre forbehold og dermed en mere ”positivDAS”. Trods de stedfundne fremskridt er det imidlertid klart, at der også fremover erbrug for et langt og sejt træk fra alle involverede parters side, således at den samledebudgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.I øvrigt bemærkes, at skiftende regeringer i mange år har tillagt Rådets behandling afRevisionsrettens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig sag forDanmark. Fra dansk side prioriteres det fortsatte fokus på hovedmålet: Opnåelsen afen fuldt ud positiv og dermed ”blank” revisionserklæring for budgettet som helhed. Iden aktuelle situation har regeringen arbejdet for, at Rådets dechargehenstilling tilParlamentet om Kommissionens gennemførelse af budgettet for 2011 kan bidrage tilfortsatte fremskridt i budgetgennemførelsen på såvel Unions- som medlemsstatsni-veau og dermed en mere sund finansforvaltning af EU’s bevillinger som helhed. I for-længelse heraf har Danmark fremført synspunkter, der kan medvirke til at forbedreden finansielle styring og kontrol af budgettet.På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstil-ling, der anbefaler Europa-Parlamentet at give decharge til Kommissionen for gen-nemførelsen af budgettet for 2011.Andre landes holdningSynspunkterne deler sig i hovedsagen i to grupper i henseende til, hvor aktivt Rådetbør forholde sig til Revisionsrettens kritik: På den ene side en mindre landegruppe,der i varierende grad lægger vægt på snarest muligt at opnå en revisionserklæringmed færre forbehold (en mere ”positiv” DAS) og ønsker, at medlemsstaterne skal gøreen aktiv indsats herfor. Og på den anden side en større landegruppe, der lægger merevægt på Kommissionens traktatbestemte, formelle ansvar for den samlede gennemfø-relse af EU-budgettet end de enkelte medlemsstaternes faktiske ansvar for budget-gennemførelsens kvalitet. Disse lande er herudover generelt ikke voldsomt bekymre-de over Revisionsrettens gentagne kritik.

Dagsordenspunkt 3: Retningslinjer for EU-budgettet for 2014Baggrund og indholdRådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at dissekan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2014 i aprilFra Rådets side forventes der lagt vægt på, at EU’s budget for 2014 afspejler de kon-solideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene. På baggrund heraf skal denflerårige finansielle ramme overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategoritil uforudsete udgifter, ligesom budgetteringen skal være retvisende og realistisk.Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at der på EU-budgettetfindes en passende balance mellem konsolideringsbestræbelser og investeringer, derkan bidrage til at fremme vækst.Rådet forventes endvidere at udtrykke bekymring for størrelsen af uudbetalte forplig-telsesbevillinger på EU’s budget (RAL) samt opfordre til, at der tages hånd om pro-blemstillingen Udfordringen ved store uudbetalte forpligtelsesbevillinger er, at de van-skeliggør planlægningen af betalingsbevillinger.Det forventes også understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde detaftale budget, og at anvendelsen af ændringsbudgetter derfor bør begrænses til etabsolut minimum.Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række kon-krete udgiftsområder på 2014-budgettet i et sæt rådskonklusioner:Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget: Det forventes, at Rådet vil under-strege vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-teringsforudsætninger, som ledersager EU’s budget for 2014, er så transparente, let-tilgængelige og præcise som muligt.Administration: Rådet forventes i lyset af bestræbelserne i medlemslandene på ateffektivisere de offentlige administrationer at opfordre EU-institutionerne til at reducereeller i det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter.Agenturer: Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet forretvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendenstil overbudgettering.HjemmelsgrundlagTraktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet)

Dagsordenspunkt 4: Forberedelse af G20-finansministrenes og centralbankche-fernes møde den 14.-16. februar 2013ResuméECOFIN ventes at forberede en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer i Moskva den 14.-16. februar 2013 –det første møde, som afholdes af det nye G20-formandskabsland, Rusland. Drøftel-serne på G20-mødet ventes at omhandle den aktuelle økonomiske situation, imple-mentering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finan-siel regulering og tilsyn, finansiering af investeringer, IMF-relaterede emner og endeligbæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinansiering.BaggrundECOFIN ventes på rådsmødet den 12. februar at forberede den fælles EU-holdning(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-16. februar 2013 i Moskva.G20-mødet for finansministre og centralbankchefer ventes primært at fokusere på denaktuelle økonomiske situation, herunder i USA og i euroområdet, samt på IMF-relaterede emner, herunder status for landenes implementering af 2010-reformen ogstatus for forhandlingerne om revisionen af IMF’s kvoteformel. Derudover ventes G20at drøfte den videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balan-ceret vækst. Endelig ventes G20 at drøfte styrket finansiel regulering og tilsyn, finan-siering af investeringer samt bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinan-siering.EU vil på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer være repræsenteret veddet irske formandskab og Kommissionen i fællesskab.IndholdDen fælles EU-holdning til G20-mødet ventes at lægge vægt på følgende budskaber:Global økonomiHovedrisici for verdensøkonomien inkluderer manglen på troværdige finanspolitiskemellemfristede konsolideringsplaner i USA og Japan, nedjusteringen af den økonomi-ske vækst i emergingmarket landene, gældskrisen i euroområdet og geopolitiskespændinger, der kan føre til udsving i olieprisen.Fra EU’s side ventes man at fremhæve, at eurolandene har gjort yderligere fremskridti krisehåndteringen. Fremskridtene inkluderer enighed i Rådet i december 2012 om enfælles tilsynsmekanisme, godkendelse af 2. udbetaling under det 2. låneprogram tilGrækenland og implementeringen af programmet til rekapitalisering af bankerne iSpanien. Ydermere noteres gode fremskridt i Irland og Portugal under deres EU-IMF-programmer. Endelig vedtog Det Europæiske Råd i december 2012 en køreplan forfuldførelsen af ØMU’en, der bl.a. inkluderer ex ante koordination af økonomiske re-former og kontrakter mellem EU-landene og EU-institutionerne om gennemførelse afreformer. Siden krisens start har der desuden været betydelige betalingsbalancetil-pasninger i en række eurolande; hjulpet på vej af forbedret konkurrenceevne i landenei euroområdets periferi samt af en gradvis reduktion af betalingsbalanceoverskud iandre lande. Samlet set er risici for de europæiske økonomier aftaget. Situationen ieuroområdet er dog fortsat skrøbelig, hvilket understreger vigtigheden af at holde fast iimplementerings- og reformdagsordenen.

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækstPå mødet forventes ministrene bl.a. at drøfte behovet for yderligere koordineret ind-sats for at fremme den globale vækst samt fremskridtene i forhold til håndteringen afglobale ubalancer.Med hensyn til koordineret indsats til fremme af den globale vækst ventes EU at læg-ge vægt på, at man skal prioritere implementeringen af de tiltag, man allerede harvedtaget på europæisk plan, samt G20-medlemmernes forpligtelser fra G20-topmødeti Los Cabos i juni 2012. Der er blandt andet centralt at gennemføre strukturelle oginstitutionelle reformer, der styrker vækstpotentialet. G20-landene blev i Los Cabosenige om at arbejde på at identificere troværdige og ambitiøse landespecifikke mål forgældsraten samt strategier for at nå disse mål frem mod G20-topmødet i St. Peters-borg i september 2013. EU lægger desuden vægt på, at G20-landene fastlægger målog strategier for reduktion af de offentlige underskud, hvor disse ikke allerede findes.Fra EU’s side ventes man i øvrigt at fremhæve fortsat implementering af strukturellereformer i alle G20-lande som en vigtig prioritet samt vigtigheden af at opnå enighedom et sæt af indikatorer til at vurdere fremskridt i forhold til implementeringen af struk-turelle reformer.EU ventes at lægge på, at der er brug for yderligere momentum i G20’s arbejde medudligning af globale ubalancer og ser frem til den opdaterede vurdering af G20-landenes makroøkonomiske ubalancer, som ventes i februar 2013.Finansiering af investeringerDet russiske G20-formandskab har fremhævet finansiering af investeringer som enprioritet under sit formandskab. Ministrene ventes at have en orienterende debat omemnet samt at nå til enighed om et arbejdsprogram. Fra EU’s side anerkendes det, atfinansiering til investeringer er en vigtig forudsætning for vækst og jobskabelse, og atdet, givet de begrænsede offentlige budgetter, er det vigtigt at mobilisere privat sektorinvesteringer.Finansielt tilsyn og reguleringFra EU’s side lægges der vægt på, at G20 også fremadrettet opretholder fokus påreformer af finansiel regulering og tilsyn. EU støtter Financial StabilityBoard’s (FSB)styrkede overvågning af og rapportering vedrørende reformer af finansiel reguleringog tilsyn.G20 bør holde fokus på arbejdet vedrørende implementeringen af Basel III, G20-forpligtelserne i forhold til derivater, styrket tilsyn med og regulering af skyggebanksy-stemet (”shadowbanking”) og håndteringen af globalt systemisk vigtige banker. IsærBasel-reformerne står centralt i G20’s arbejde med finansiel regulering og tilsyn. G20bør sikre en koordineret tilgang mhp. at sikre rettidig implementering af standarderne ialle G20-medlemmer.Reformer af IMFPå G20-topmødet i Los Cabos blev G20-ministrene enige om en yderligere udvidelseaf IMF’s ressourcer via bilaterale låneaftaler med henblik på at understøtte IMF’s glo-balt systemisk vigtige rolle. EU byder de foreløbige fremskridt velkommen og ser fremtil, at de resterende låneaftaler falder på plads.Implementeringen af reformer af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, som blevvedtaget i 2010, skal forblive en hovedprioritet for G20. Næsten alle EU-lande harratificeret reformerne, og de lande, som mangler at ratificere, ventes at kunne afslutteratifikationsprocessen snart. EU opfordrer alle lande, som endnu ikke har ratificeretreformerne til at fremskynde processen.

For at nå en endelig aftale om en ny formel til beregning af kvoterne i IMF, er der be-hov for at sammenkoble drøftelserne om formlen med drøftelserne om 15. kvotegen-nemgang, der skal afsluttes senest januar 2014. EU finder det afgørende for IMF’slegitimitet, at drøftelserne og beslutninger om revisionen af IMF’s kvoteformel og 15.kvotegennemgang forbliver forankret i IMFC og IMF’s bestyrelse, hvor alle IMF’s med-lemmer er repræsenteret. I den forbindelse kan G20 spille en understøttende rolle vedat supplere det igangværende arbejde i IMF’s beslutningsorganer. EU støtter denintegrerede pakkeløsningstilgang til revisionen af kvoteformlen, dvs. at der ikke vilblive truffet beslutning om enkelte variable i formlen uafhængigt af de øvrige variable iden samlede kvoteformel. De vigtigste variable i kvoteformlen bør fortsat være bådeBNP og åbenhed, da disse variable bedst afspejler IMF’s rolle.Bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinansieringPå G20-mødet ventes ministrene at diskutere det fremadrettede arbejde i G20 for såvidt angår bæredygtighed og råvarer. Fra EU’s side lægges vægt på, at arbejdet ved-rørende råvarer fokuserer på behovet for effektive og gennemsigtige råvaremarkeder.Der lægges endvidere vægt på, at udfasningen af ineffektive subsidier på fossilebrændstoffer forbliver en vigtig prioritet for G20.EU støtter fortsættelsen af G20’s arbejde vedrørende klimafinansiering. G20’s analyti-ske arbejde bør se nærmere på landenes nationale erfaringer med klimafinansieringsamt undersøge metoder til at sikre øget inddragelse af den private sektor.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelsesamt finansiel stabilitet.HøringSagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. ECOFIN’s forbere-delse af G20 økonomi- og finansministermøde 4.-5. november 2012 forelagdes Folke-tingets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2012 forud for rådsmødet (ECO-FIN) den 9. oktober 2012.HoldningDansk holdningFra dansk side ventes man at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Refe-rence) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-16. februar 2013.Fra dansk side lægges generelt vægt på en grundig EU-forberedelse i ECOFIN forudfor G20-møder for finansministre og centralbankchefer og deres stedfortrædere. Deter vigtigt, at EU står samlet i G20, og at de fælles EU-holdninger (Terms of Reference)til G20-møderne klart og præcist fastlægger EU’s holdning til sagerne på G20’s dags-orden.Endvidere lægges der vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger, herun-der for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsolideringsstra-tegier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og balanceretvækst.G20’s arbejde med at overvåge og adressere de store og vedvarende makroøkonomi-ske ubalancer i enkelte G20-lande støttes. Initiativet er et vigtigt element i håndterin-gen af de globale ubalancer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk, bæredygtigog balanceret vækst.Fra dansk side lægges der vægt på, at drøftelserne og beslutninger om evalueringenaf IMF’s kvoteformel og 15. kvotegennemgang forbliver forankret i IMFC og IMF’sbestyrelse, hvor alle IMF’s medlemmer er repræsenterede.Andre landes holdningLandene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Referen-ce) forud for G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-16. februar2013.

Dagsordenspunkt 5: Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstunder-søgelse 2013KOM(2012)750, KOM(2012)752ResuméDet Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 14.-15. marts 2013 vedtage konklusio-ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund afKommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-ner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s rådskonklusionerne ventes vedtaget på rådsmødetden 12. februar 2013. Landene ventes at tage højde for DER’s retningslinjer i deresstabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer.BaggrundKommissionens årlige vækstundersøgelse 2013, der blev offentliggjort den 28. no-vember 2012, udgør startskuddet til det europæiske semester 2013. Vækstundersø-gelsen består af en overordnet rapport samt 3 delrapporter, der adresserer hhv. demakroøkonomiske udfordringer, de beskæftigelsesmæssige udfordringer og status forintegrationen af det indre marked. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnedeøkonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generellepolitikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til at få de euro-pæiske økonomier tilbage på sporet og fremadrettet sikre vækst og jobs i EU og i deenkelte medlemslande.De overordnede prioriteter i den årlige vækstundersøgelse 2013 er på linje med priori-teterne i vækstundersøgelsen 2012. Kommissionen lægger således op til, at man i EU– på såvel nationalt plan som EU-plan – især har fokus på 1) fortsættelse af en diffe-rentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, 2) genetablering af normalelånemuligheder for erhvervslivet, 3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og ifremtiden, 4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen, og5) modernisering af den offentlige forvaltning.Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser og eksempler på gennemførtetiltag i EU-landene, og kommer med overordnede anbefalinger til euro-området og EUsom helhed, men indeholder ikke landespecifikke anbefalinger. Vækstundersøgelsenhar været præsenteret og drøftet på ECOFIN den 4. december 2012 og 22. januar2013.IndholdPå baggrund af anbefalingerne i den årlige vækstundersøgelse (AGS) 2013, vil ECO-FIN på mødet den 12. februar vedtage rådskonklusioner, der sætter fokus på de vig-tigste økonomisk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventesblandt andet at lægge vægt på følgende:Det europæiske semester 2013:At hovedprioriteterne i den nuværende situation er at forbedre den økonomisketillid, genskabe væksten, sikre finanspolitisk holdbarhed og forbedre konkurrence-evnen, og samtidig skabe optimale betingelser for bæredygtig vækst og jobska-belse på længere sigt. Behovet for at bryde den onde cirkel mellem svage finan-sielle systemer, uroen på gældsmarkederne og den lave vækst, samt sikre fortsatfinanspolitisk konsolidering og en holdbar gældsudvikling forventes fremhævetsom to centrale forudsætninger for robust vækst og nedbringelse af ledigheden.At der trods fremskridt i 2012, ikke er plads til at slække på gennemførelsen af deplanlagte nødvendige økonomiske-politiske tiltag. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udstukket af ECOFIN i 2012 er fortsat relevante.23

Finanspolitiske og makroøkonomiske retningslinjer:At finanspolitisk konsolidering er en afgørende forudsætning for at genoprettetilliden og den makrofinansielle stabilitet som et fundament for vækst og beskæfti-gelse.At den finanspolitiske tilpasning fortsat skal følge en differentieret vækstvenligkonsolideringsstrategi i lyset af de høje gældsniveauer og udfordringerne for denlangsigtede finanspolitiske holdbarhed. Stabilitets- og vækstpagten udgør den re-levante ramme i forhold til at sikre finanspolitiske tilpasning med varierende ha-stighed på tværs af landene. Medlemslandene bør fortsætte korrektionen af deuforholdsmæssigt store underskud på linje med forpligtelserne i stabilitets- ogvækstpagten.At medlemslandene bør give særlig opmærksomhed til finanspolitiske rammer,der styrker troværdigheden, forbedrer de budgetmæssige processer og sikrer eneffektiv overvågning af den økonomiske politik.At den finanspolitiske konsolidering og genopretningen af den finansielle stabilitetskal kombineres med effektive strukturreformer, der underbygger bæredygtigvækst, forbedrer konkurrenceevnen og bidrager til korrektionen af makroøkonomi-ske ubalancer gennem øget produktivitet og en forbedring af landenes økonomi-ske tilpasningsevne. Medlemslandene bør prioritere reformer med et positivtvækstbidrag på kort sigt og vælge en hensigtsmæssig sammensætning af udgifts-og indtægtspolitiske instrumenter med fokus på vækstskabende områder, herun-der uddannelse, forskning, innovation og energi. Generelt bør der fokuseres på atgøre arbejdsmarkedernemere fleksible, dynamiske og inkluderendemed henblikpå en større jobskabelse, især for unge mennesker, og på at skattesystemernesdesign og struktur bidrager positivt til de makroøkonomiske resultater.At der arbejdes på at sikre en forbedring af låneforholdene for små- og mellemsto-re virksomheder bl.a. gennem de tiltag, der allerede er iværksat af Kommissionen.Endvidere at der arbejdes aktivt mod et mere integreret finansielt system i kraft afblandt andet enighed med Europa-Parlamentet om den fælles tilsynsmekanismeog revisionen af de nye kapitalkrav. Initiativerne i EU’s job- og vækstpagt fra juni2012, herunder indførelse af projektobligationer og kapitaludvidelsen i Den Euro-pæiske Investeringsbank (EIB), er et vigtigt bidrag i forhold til få skabt vækst ogforbedret låneforholdene.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013 og rådskonklusionerne fra bl.a.ECOFIN vil danne grundlag for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer ikonklusionerne fra topmødet den 14.-15. marts. På baggrund af disse udarbejdermedlemslandene deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale re-formprogrammer i april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne imaj og fremlægger udkast til udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefa-linger med henblik på behandling og enighed i ECOFIN i juni. DER forventes herefterat tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN formeltvil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem enkonsistent implementering bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, ogsikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.HøringSagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersø-gelse 2013 forud for ECOFIN den 4. december 2012 og ECOFIN den 22. januar.HoldningDansk holdningRegeringen støtter generelt udkastet til rådskonklusioner.Regeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kommissionensårlige vækstundersøgelse for 2013. Regeringens politik og reformdagsorden er gene-relt i overensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.

Dagordenspunkt 6: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiskeubalancer, scoreboardrapport 2013KOM(2012) 751ResuméKommissionens scoreboardrapport som led i det europæiske semester for 2013 eroffentliggjort 28. november 2012. Der lægges op til analyser af i alt 14 lande: Belgien,Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland,Sverige, UK, Malta og Nederlandene. ECOFIN ventes på mødet den 12. februar 2013at have en drøftelse af rapporten og at vedtage rådskonklusioner mhp. input til Kom-missionens kommende dybdegående analyser. Kommissionens dybdegående analy-ser forventes at foreligge i marts. Efterfølgende skal landene i ECOFIN på grundlag afKommissionens dybdegående analyser drøfte og tage stilling til den videre håndteringaf lande med ubalancer, herunder mulige henstillinger i makroubalanceproceduren.Ingen lande har aktuelt sådanne henstillinger.BaggrundEU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkald-te ”six-pack”), herunder et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer – makro-ubalanceproceduren(”MacroeconomicImbalance Procedure”, MIP).Reformen trådte ikraft ultimo 2011. Hensigten med det nye samarbejde om en mere systematiskmakroøkonomisk overvågning er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere poten-tielt skadelige interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrekti-on, inden ubalancerne bliver af en mere vedholdende karakter.Generelt om makroubalanceprocedurenMakroubalanceproceduren operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-reboard’ bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer,som skal give en indledende indikation på ubalancer. Kommissionen offentliggør vær-dier for de indikatorer, som udgør scoreboardet i en såkaldt scoreboardrapport (’AlertMechanism Report’), som skal vurdere indikatorernes udvikling i landene og identifice-re lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer. Bilag 1 viser indi-katorer i scoreboardet for det europæiske semester for 2013.Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering afscoreboardrapporten, en dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionensvurdering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. I kraft af disse dybdegå-ende analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land erpåvirket af ubalancer og af disses karakter og risici. Der er således ikke lagt op til me-kanisk fortolkning af scoreboardet.Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådetom anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceproce-durens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis dervurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes en procedure, hvorRådet vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer.I opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, ogRådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektivetiltag mhp. korrektion af ubalancerne.Den korrigerende del af MIP’en ophæves, når Rådet efter forslag fra Kommissionenvurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for sanktioner for eurolande,27

hvis handlingsplanerne vedholdende er utilstrækkelige, eller hvis efterlevelse af hen-stillinger om at gennemføre tiltag mhp. at korrigere ubalancerne ikke gennemføres.Makroubalanceproceduren under det europæiske semester for 2012MIP’en blev gennemført første gang som led i det europæiske semester for 2012, hvorKommissionen i februar 2012 kom med sin scoreboardrapport. Rapporten udpegede12 lande: Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn,Slovenien, Finland, Sverige og UK til videre dybdegående analyser. Kommissionenvurderede, at disse lande potentielt havde væsentlige ubalancer eller var i risiko for atudvikle sådanne ubalancer. Potentielle ubalancer vedrørte såvel interne som eksterneubalancer,særligt høj gældssætning (både offentlig og privat gæld), svækket konkur-renceevneudvikling samt store og vedvarende betalingsbalanceunderskud og falden-de eksportmarkedsandele, høj nominel lønvækst i sammenhæng med lav produktivi-tetsvækst. Derudover var der udfordringer ift. udviklingen på aktivmarkeder, særligtboligmarkedet.Kommissionens dybdegående analyser for landene forelå ultimo maj 2012. Kommis-sionen vurderede, at de udpegede lande i varierende grad var påvirket af økonomiskeubalancer. Kommissionen lagde imidlertid ikke op til egentlige procedurer for ufor-holdsmæssigt store ubalancer i form af forslag til Rådet om henstillinger. Ingen landehar således aktuelt henstillinger under MIP’en. De 12 udpegede lande, heriblandtDanmark, modtog anbefalinger vedr. makroubalancer ifm. med de landespecifikkeanbefalinger under det europæiske semester for 2012.Kommissionens scoreboardrapport for 2013Kommissionens scoreboardrapport for det europæiske semester for 2013 er offentlig-gjort 28. november 2012 med 2011-værdier for de respektive lande og indikatorer, jf.bilag 3. Der lægges op til dybdegående analyser af i alt 14 lande: Belgien, Bulgarien,Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og4UK (jf. landene i 2012) samt Malta og Nederlandene. Kommissionen vurderer gene-relt, at disse lande potentielt er påvirket af ubalancer, og at der er behov for at følgeop på seneste gennemførelse af makroubalanceproceduren for de udpegede lande forvidere at analysere udviklingen i de pågældende lande.Rapporten bemærker generelt, at EU landene fortsat er væsentligt udfordret af deinterne og eksterne ubalancer, som er opbygget i årene forud for krisen. Rapportenpeger på fortsatte udfordringer i EU-landene, særligt fsva. høj gældssætning for øko-nomierne som helhed og i landenes relative konkurrencemæssige stilling. Kommissio-nen vurderer generelt, at en tilpasning mod korrektion af ubalancer er i gang i EU-lande med væsentlige udfordringer, særligt gældsnedbringelse (såkaldt ”delevera-ging”) i lande med de højeste gældsniveauer samt korrektioner i lande med de størstebetalingsbalanceunderskud og højeste udlandsgæld.Kommissionen vurderer på baggrund af ovennævnte, at EU-landenes reformbestræ-belser synes at bære frugt. Kommissionen påpeger, at fortsatte reformer er nødvendi-ge, særligt produktivitetsfremmende reformer, og at den igangværende tilpasnings-proces i EU-landene vil blive langstrakt og kan lægge begrænsninger på den økono-miske aktivitet på kort sigt, bl.a. den indenlandske efterspørgsel. Tilpasningen vil iføl-ge Kommissionen understøtte vækst og konvergens på længere sigt.Rapportens overordnede analyse af DanmarkKommissionen vurderer om Danmark, at der er forbedringer af den danske konkur-renceevne, hvor der er tilpasninger i enhedslønomkostninger (dvs. lønudviklingen ift.produktivitetsudviklingen) og i den reale effektive valutakurs (dvs. valutakursen, nårder samtidig tages højde for den relative prisudvikling overfor andre lande), mens der4

dog er forekommet fortsatte tab af eksportmarkedsandele, hvor Danmark ligger overtærskelværdien på -6 pct. (i kraft af en 2011-værdi på -16,9 pct. ift. en 2010-værdi på -15,5 pct.).Ift. den private sektors bruttogæld, herunder private husholdninger, bemærker Kom-missionen, at niveauet fortsat ligger over tærskelværdien på 160 pct. (i kraft af en2011-værdi på 238 pct. ift. en 2010-værdi på 244 pct.), men at der for andet år i træker tale om fald i gældsniveauet. Kommissionen vurderer generelt, at niveauet for denprivate bruttogæld indebærer risici for den økonomiske stabilitet, hvor en tilpasning påboligmarkedet og i de private husholdningers gæld begrænser genopretningsmulighe-derne i dansk økonomi. Ifølge Kommissionen udgør niveauet af den private sektorsbruttogæld imidlertid i mindre grad en trussel for finansiel stabilitet.Bilag 2 viser udviklingen i scoreboardindikatorerne for Danmark i perioden 2001-2011.ECOFIN 12. februar 2013 og videre procesPå ECOFIN den 4. december 2012 præsenterede Kommissionen sin rapport. ECOFINventes på mødet den 12. februar 2013 at have en drøftelse af rapporten og at vedtagerådskonklusioner mhp. input til Kommissionens videre dybdegående analyser. Kom-missionens dybdegående analyser forventes at foreligge i marts. Efterfølgende skallandene i ECOFIN på grundlag af Kommissionens dybdegående analyser drøfte ogtage stilling til den videre håndtering af lande, som vurderes at have ubalancer. ECO-FIN vil kunne vedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalingereller egentlige henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommis-sionen alt efter ubalancernes karakter.IndholdDet foreliggende udkast til rådskonklusioner siger bl.a., at Rådet:Noterer sig, at mange EU-landes økonomier fortsat er væsentligt udfordrede ift. atkorrigere interne og eksterne ubalancer opbygget i årene forud for krisen i form afhøje gældsniveauer, svækket konkurrenceevne og finansielle ubalancer, idet entilpasning er i gang, bl.a. som følge af reformbestræbelser og forbedringer i kon-kurrenceevne.Noterer sig Kommissionens udpegning af 14 lande mhp. videre dybdegåendeanalyser, og anerkender behovet for at følge op på analyserne fra 2012 for dedengang 12 udpegede lande for at vurdere ubalancernes vedholdende karakter,mulige risici og landenes fremskridt mod korrektion. Dette bør ske under hensyn-tagen til allerede gennemførte politikker og tidligere anbefalinger.Tilslutter sig inklusionen af en finansiel indikator i scoreboardet, idet det vurderes,at scoreboardets indikatorer generelt fokuserer på de væsentligste aspekter afmakroubalancer og konkurrenceevneudvikling og at der er behov for at sikre stabi-litet, kontinuitet og konsistens i scoreboardet. Om nødvendigt bør Kommissionen isamarbejde med medlemslandene opdatere scoreboardet. Konklusionerne un-derstreger behovet for en videre udvikling af proceduren, bl.a. dens analytiskegrundlag og gennemsigtighed.Understreger, at de dybdegående analyser skal indeholde en grundig undersø-gelse af ubalancernes underliggende årsager i de udpegede lande, hvor der tageshøjde for sidste års gennemførte dybdegående analyse, landespecifikke forhold,ny tilgængelig information mv.Understreger behovet for at sikre en fokuseret og fuld effektiv gennemførelse afproceduren. Det understreges, at der bør fokuseres på de væsentligste udfordrin-ger, særligt konkurrenceevneudfordringer, hvor der klart skelnes mellem landemed forskellige udfordringer og ift. den hastighed, hvormed ubalancerne børadresseres.Opfordrer landene til på en konkret og ambitiøs måde at adressere udfordringer ide nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, sommåtte blive identificeret indenfor rammerne af makroubalanceproceduren.29

HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionensscoreboardrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering afreglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bæredygtigvækst og beskæftigelse i medlemslandene.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om Kommissionens scoreboardrapport for det europæiske semester for 2013er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. december 2012.HoldningRegeringens holdningRegeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering afde reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-ceproceduren som led i det europæiske semester for 2013.Regeringen støtter generelt det foreliggende udkast til rådskonklusioner, særligt eneffektiv gennemførelse af makroubalanceproceduren. Regeringen ventes at kunnestøtte den enighed om konklusionerne, der måtte kunne opnås i Rådet på grundlag afKommissionens rapport og planer om dybdegående analyser af lande vedr. makro-økonomiske ubalancer, samt en videre dybdegående analyse af Danmark.Når det gælder Danmark, er regeringen indforstået med en nærmere analyser afDanmarks udfordringer. Regeringen er enig i, at Danmark har en konkurrenceevneud-fordring, og det er regeringens ambition at styrke konkurrenceevnen, herunder gen-nem højere produktivitet.Regeringen er enig i, at den private gældsætning steg væsentligt i årene forindenkrisen, og at formuetabet ifm. det økonomiske tilbageslag har skabt et behov for kon-30

solidering i den private sektor. Det er vurderingen, at Danmark har taget en del aftilpasningen ift. de ubalancer, der blev opbygget i højkonjunkturen op til krisen. Denhøje danske private bruttogæld modsvares fortsat af store formuer i form af boliger,finansiel opsparing og pensionsordninger. Danske husholdninger havde således i2011 en positiv nettoformue, som trods faldet i boligpriserne fortsat er højere end dethistoriske gennemsnit. Dermed er de danske husholdninger under ét ganske velkon-soliderede. Regeringen har analyseret husholdningernes formueforhold mv. mhp. atafdække evt. udfordringer på dette område. Analysen viser, at husholdningerne grund-læggende har en robust økonomi, og de er for langt hovedpartens vedkommenderustet til at klare eventuelle rentestigninger.Andre landes holdningEU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implemen-tering af makroubalanceproceduren på grundlag af Kommissionens kommende rap-port og at kunne støtte udkastet til rådskonklusioner og videre analyse af de 14 udpe-gede lande.

Bilag 1 - scoreboardetsindikatorer for det europæiske semester for 2013Betalingsbalancens løbende postersom pct. af BNP beregnet bagud som et3-årigt glidende gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs.overskud/underskud på betalingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP. Tærskel-værdierne afspejler, at store betalingsbalanceunderskud i højere grad vurde-res uhensigtsmæssige sammenlignet med store overskud. Betalingsbalan-cens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en indikator for etlands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt betalingsbalance-underskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager, hvilket kan signa-lere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvis låntagningen er uhold-bar, og afspejler konkurrenceevneproblemer. Modsat vil høje betalingsbalan-ceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i form af en underudvikletindenlandsk efterspørgsel.Den internationale nettoinvesteringspositionsom pct. af BNP med tærskel-værdi på -35 pct. af BNP. Den internationale investeringsposition er en indika-tor for et lands relative aktivposition overfor udlandet. En høj negativ nettoak-tivposition overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget af gæld ogrentebetalinger til udlandet.Eksportmarkedsandelemålt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årigekumulerede procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct. Eksport-markedsandele kan være en indikator for udviklingen i et lands konkurrence-evne og måler den relative andel af det enkelte lands eksport ift. den samledeglobale eksport.Nominelle enhedslønomkostningerberegnet som den 3-årige procentuelleændring med tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-eurolande. Enhedslønomkostninger er en indikator for et lands omkostnings-konkurrenceevne, og angiver den gennemsnitlige arbejdslønomkostning perproduceret enhed. Tærskelværdier er differentieret for eurolande ift. ikke-eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdes valutakurs per definitioner fastlåst, og derfor ikke kan absorbere effekter af en divergerende konkur-renceevneudvikling.Reale effektive valutakurserbaseret på et harmoniseret forbrugerprisindeksog ift. 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årige procentuelleændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. for eurolande og +/- 11pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive valutakurs er en indikator for etlands konkurrenceevne ift. et lands største handelspartnere, idet den målerden relative prisudvikling og svingninger i nominelle valutakurser. Tærskel-værdier er differentieret for eurolande ift. ikke-eurolande, hvilket igen afspejler,at eurolandenes nominelle valutakurs per definition er fastlåst.Ledighedberegnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med en tær-skelværdi på 10 pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje og ved-varende ledighedsrater. Denne indikator kan muligvis indikere en potentielfejlallokering af ressourcer og generel mangel på tilpasningskapacitet i øko-nomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på andre un-derliggende ubalancer.Den private sektors gældi pct. af BNP med en tærskelværdi på 160 pct. afBNP. Indikatoren ermed i scoreboardet, da en uholdbar udvikling heri og forhøjt et niveau kan have potentielt negative konsekvenser for indenlandsk ef-terspørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet og forstærke den privatesektors sårbarhed overfor svingninger i konjunkturerne, bl.a. via aktivpriser,inflation og renter.32

Kreditgivning til den private sektori pct. af BNP (årligt) med en tærskelværdifor væksten heri på 15 pct. af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at væreen sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til den private sektor ogforekomsten af finansielle kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen kanmedføre øgede sårbarheder i den finansielle og i den private sektor.Udviklingen i reale boligpriserberegnet som den årlige procentuelle ændringmed en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator er,at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentlig forkla-rende faktor under finansielle kriser. Boliger er gennemgående en væsentligformuekomponent for husholdningerne i mange lande, og har historisk ofteværet forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen, hvilket gørden til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.Den offentlige gældi pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP,som er Traktatens referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værendeet supplement til vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klartbillede af et lands samlede gældssætning. Samarbejdet i EU om at sikre sun-de og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest indenforrammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.Ny indikator i scoreboardet: Udviklingen i den finansielle sektors forpligtigelsermålt som den årlige vækstrate i de finansielle passiver med en tærskelværdipå 16,5 pct. Passiverne er den finansielle sektors samlede indlån og anden fi-nansiering. Denne indikator kan give information om udviklingen i størrelsenaf det finansielle system og mulige ubalancer i den finanselle sektor.

Bilag 3 - scoreboardet for det europæiske semester for 2013Indikatorer for ekst erne ubalancer og konkurrenceevneÅr: 2011BetalingsbalancenTærskelværdiPct. / Pct.-pointBEBGCZDKDEEEIE*EL*ESFRITCYLVLTLUHUMTNLATPLPT*RU*SLSKFISEUK-4/+6 pct . af BNP2011-0,3-3,4-355,92,80-10,4-4,3-1,6-2,9-8,43,107,50,6-4,37,52,2-4,6-9,1-4,3-0,4-2,10,66,6-2,22010/110,37,7-0,51,103,62,71,72,20,1-0,13,73,62,31,12,71,12,5-1,30,42,12,32,62-1,5-0,9-0,1International netto-investeringsposition-35 pct. af BNP201165,7-85,6-49,324,532,6-57,8-96-86,1-91,7-15,9-20,6-71,3-73,3-52,6107,8-105,95,735,5-2,3-63,5-105-62,5-41,2-64,413,1-8,3-17,32010/11-12,112,1-0,314,2-5,815-5,16,4-2,2-5,93,3-27,96,93,311,36,6-3,57,57,50,52,51,7-5,51,83,2-1,66,5Real effektiv valutakurs�5 &�11 pct. – ændring over tre år**2011-0,53,10,3-1,7-3,90,8-9,13,1-1,3-3,2-2,1-0,9-0,63,60,8-3,3-3-1,6-1-10,9-1,9-2,4-0,34,3-1,33,9-7,12010/11-1,8-7,3-12,4-2,6-1-5,1-4,1-0,8-1,9-1,8-1,1-1,7-9,1-5,5-1,1-2,8-2,4-0,60,3-10,40,58-2,6-7,8-1,66,412,6Eksportmarkedsandele-6 pct. - ændring over fem år2011-10,217,28,4-16,9-8,411,1-12,2-18,7-7,6-11,2-18,4-16,423,625,2-10,1-2,811,7-8,2-12,712,8-9,522,8-6,120,9-22,9-11,6-24,22010/115,21,4-3,9-1,6-0,1120,61,348,20,639,611,3-13,3-4,24,8-0,12,1-7,3-0,91,4-0,2-11,7-4,2-0,50,1Nominelle enhedslønomkostninger+9 & +12 pct. – ændring over tre år**20116,220,33,34,75,9-6,2-12,84,1-2,164,48,8-15-8,412,53,75,85,85,94,30,912,98,34,49,11,28,12010/11-2,3-7,5-1,8-6,3-0,7-15,5-10,5-8,7-5,4-1,2-3,41,6-14,9-9,2-4,8-0,2-1,9-1,6-3-8-4,2-9,2-7,4-5,7-3,2-4,8-3,2Boligpriser+6 pct. – ændring over ét år2011-0,1-90-4,91,43,3-15,2-5,1-103,8-2-8,54,92,41,5-4,1-2,3-4-8-5,7-3,6-18,91-5,6-0,31-5,42010/11-0,52,13,4-5,42,45,4-4,71,7-6,2-1,3-0,6-1,98,811,1-1,52,6-0,7-1-6,50,4-3,7-6,80,3-0,7-7,1-5,3-8,8Privat kredit givning15 pct. af BNP201111,6-6,72,5-2,24,86,84-5,5-4,142,616,1-2,5-0,82,56,42,20,74,17,1-3,21,81,93,34,66,312010/11-1,5-6,50,8-81,715,48,5-4,8-5,51,6-1-14,46,34,544,325,1-4,71,4-2,33,3-6,50,10,10-2,23,7-2,3Indikatorer for interne ubalancerPrivat gæld160 pct. af BNP201123614678238128133310125218160129288125703261672102251618024972128761792322052010/113-231-60-43-311-903-1-16-117212,3-22-560-6-171-5-7Offentlig gæld60 pct. af BNP20119816414781610617169861217142391881716672561083347434938852010/112034-2-113268439-31-102301152821-25Ledighed10 pct. – gennemsnit over tre år20117,89,46,976,914,413,313,219,99,68,26,618,115,64,810,76,84,24,49,211,97,27,113,48,18,17,82010/110,11,90,81,4-0,62,42,73,33,40,60,61,53,83,1-0,110,20,40,10,91,50,61,21,40,40,50,8Vækst i den finansielle sekt orsforpligtelser16,5 pct. - ændring over ét år20114,75,63,84,72,1-4,4-0,6-3,43,77,33,8-0,2-4,58,911,3-2,61,47,2-0,34,4-0,74,3-1,31,230,83,68,52010/116,781,3-3,125,7-6,8-11,95,94,32,15,8-4,48,9-1,1-6,2-17,10,41,4-9,1-10,7-0,22,1-111,91,50,5

Dagsordenspunkt 7: Rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2012ResuméPå det kommende ECOFIN ventes ministrene at vedtage rådskonklusioner vedr.holdbarheden af EU-landenes offentlige finanser. På baggrund af tidligere fremlagtefremskrivninger af de aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter i de kommen-de årtier samt Kommissionens seneste skøn for landenes niveau for offentlig gæld ogstrukturelle underskud har Kommissionen i sin holdbarhedsrapport 2012 foretaget envurdering af den langsigtede holdbarhed af EU-landenes offentlige finanser.BaggrundRådet ventes at drøfte de offentlige finansers langsigtede holdbarhed på baggrund afKommissionens holdbarhedsrapport, som blev offentliggjort i december 2012. Hold-barhedsrapporten vurderer finanspolitikkens holdbarhed i de enkelte EU-lande samtstørrelsesordenen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vil være nødvendige for atadressere holdbarhedsudfordringerne givet de aktuelle underskud og gældsniveauerog fra de langsigtede demografiske ændringer.Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de alders-relaterede ændringer i de offentlige finanser og skøn for potentiel vækst m.v. i rappor-ten fra maj 2012 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Aldringsrapporten2012), udarbejdet af Kommissionen og det økonomisk-politiske udvalg (EPC). Hold-barhedsrapporten bygger desuden på Kommissionens seneste skøn i efterårsprogno-sen fra november 2012 for hhv. udviklingen i den strukturelle saldo i de enkelte landeog andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af aktiver mv.Holdbarhedsrapporten opdaterer og videreudvikler Kommissionens seneste holdbar-hedsrapport fra 2009. Den opdaterede holdbarhedsvurdering vil blive taget i betragt-ning ved udarbejdelsen og vurderingen af EU-landenes årlige stabilitets- og konver-gensprogrammer.ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøftelsenheraf.IndholdHoldbarhedsrapporten vurderer udfordringerne for de offentlige finanser i EU-landenepå både kort, mellemlang og lang sigt. Kommissionen har således på baggrund afgældskrisen valgt at anlægge en flerdimensionel tilgang i vurderingen af landenesfinanspolitiske holdbarhed, idet der for første gang også foretages vurderinger af dekortsigtede risici.I rapporten opgøres således følgende indikatorer:S0 (kort sigt): ”Early-warning”-indikator for kortsigtede ”fiskale risici”, bestående af 28forskellige indikatorer,.S1 (mellemlangt sigt): Den ændring af den primære strukturelle saldo (dvs. saldoenrenset for effekter af konjunkturer, engangsforhold og renteudgifter på gæld), somsikrer at ØMU-gælden er under 60 pct. i 2030. Ændringen i den primære strukturellesaldo indfases fra 2014 til 2020 og holdes herefter konstant.S2 (lang sigt): Den forbedring af den primære strukturelle saldo, som skaber holdbar-hed på de offentlige finanser på lang sigt.

Positive indikatorværdier indikerer uholdbarhed, mens negative indikator-værdier indi-kerer overholdbarhed.S1- og S2-indikatorerne er traditionelle holdbarhedsindikatorer baseret på skøn forden potentielle økonomiske vækst, den offentlige saldo, samt skøn for de aldringsrela-terede udgifter. Jo højere værdier af S1 og S2 jo større er behovet for finanspolitisktilpasning, og dermed holdbarhedsrisikoen.Holdbarhedsberegningerne tager udgangspunkt i Kommissionens skøn for den pri-mære strukturelle saldo, således at der korrigeres for midlertidige forhold som kon-junktureffekter og engangstiltag, og fokuseres på de aktuelle underliggende niveauer7for primære udgifter og indtægter.Efterårsprognosens sidste år, 2014, er valgt som udgangspunkt. Beslutningen om atanvende et udgangspunkt, hvor der kun foreligger skøn og ikke faktiske tal, skal ses ilyset af, at de fleste EU-lande i 2011 (det seneste år med faktiske regnskabstal) havderelativt høje strukturelle underskud i kraft af krisen, mens de strukturelle underskudventes reduceret frem mod 2014.Holdbarhedsrapportens resultater skal ikke ses som egentlige prognoser for udviklin-gen i de offentlige finanser, men nærmere som en illustration af mulige scenarier, hvisder ikke gennemføres ændringer i den økonomiske politik.S2-indikatoren: S2 er hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. S2er et såkaldt holdbarhedsgab, dvs. et skøn for den permanente forbedring af den (pri-mære strukturelle) saldo på de offentlige finanser, som ville være nødvendig for atbalancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og udgifter, og dermedstabilisere gældskvoten på sigt, givet de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt8den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde . Et positivt holdbarhedsgab (dvs.uholdbarhed) ifølge denne indikator vil således betyde, at nutidsværdien af udgifterneoverstiger nutidsværdien af indtægterne, og at den offentlige gæld derfor på lang sigtvil stige ubegrænset, med mindre der foretages finanspolitiske stramninger i forhold tilden aktuelt gældende politik. Holdbarhed indebærer omvendt, at man permanent kanfastholde den aktuelle finanspolitik, herunder niveauer for skatter og offentlige udgifterm.v., givet den skønnede udvikling i aldersrelaterede udgifter m.v., og samtidig sikreen stabil gældsudvikling.Den krævede permanente forbedring af de offentlige finanser kan opnås ved diskreti-onære finanspolitiske stramninger, som gennemføres nu eller senere, og som i givetfald skal være større, desto senere de gennemføres, og / eller strukturreformer, somdæmper udgiftsstigningerne og dermed forbedrer finanserne på lang sigt.Beregningen af S2 indebærer ikke noget krav til gældsudviklingen eller det endeligegældsniveau, udover at gælden på sigt skal stabiliseres. Det betyder, at finanspolitik-ken ifølge S2-indikatoren kan være holdbar, selv om gælden evt. konvergerer mod ethøjt niveau.Rapportens holdbarhedsberegninger baserer sig på den gældende og vedtagne øko-nomiske politik og antager, at de aldersrelaterede offentlige udgifter udvikler sig i7

overensstemmelse med fremskrivningerne fraaldringsrapporten 2012frem mod 2060,og at de øvrige primære udgifter samt indtægter fremadrettet udgør en konstant andelaf BNP efter 2060.Metoden for beregning af holdbarhed svarer i store træk til den måde, man i Danmarkberegner holdbarhed på, om end de konkrete resultater afhænger af de input, derlægges til grund, fx hvad angår den primære strukturelle saldo, hvor der anvendes9forskellige metode i hhv. holdbarhedsrapporten og i regeringens egne skøn.S2-indikatoren kan opdeles i to komponenter, hhv.bidraget fra det budgetmæssigeudgangspunkt, IBP (Initial Budgetary Position) og bidraget fra aldring, LTC (LongTerm Change).Rapportens langsigtede holdbarhedsanalyser peger på, at finanspolitisk holdbarhed vilkræve en permanent forbedring af saldoen på de offentlige finanser på omtrent 2,6pct. af BNP i gennemsnit i EU-landene, idet der dog er stor variation på tværs af lan-dene, jf.figur 1.

Det fremgår affigur 1,at for EU i gennemsnit skyldes størstedelen (2,2 pct.-point) afholdbarhedsgabet de aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter (LTC), mensen mindre del af holdbarhedsgabet skyldes det budgetmæssige udgangspunkt (IBP).Det langsigtede holdbarhedsgab for EU i gennemsnit er samlet set forbedret med 3,9pct.-point siden forrige holdbarhedsrapport i 2009, hvor gabet var beregnet til 6,5 pct.af BNP i 2009. Både bidraget fra det budgetmæssige udgangspunkt og bidraget fra dealdersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter er faldet betragteligt. Det skyldeskonsolideringen og den ventede fortsatte konsolideringsindsats i perioden 2011-2014,samt at en række lande har gennemført holdbarhedsforbedrende reformer siden 2009,herunder bl.a. pensionsreformer.S1-indikatoren: S1, det mellemfristede holdbarhedsgab fra 2014 frem mod 2030, er etskøn for den forbedring af den (primære strukturelle) saldo på de offentlige finanserfra 2014 og frem mod 2020, som er nødvendig at gennemføre og herefter fastholde i

10 år frem, for at bringe gældsniveauet tilbage til Traktatens grænseværdi på 60 pct.af BNP i 2030.Beregningen af S1-indikatoren bygger bl.a. på fremskrivningen af de aldrings-relaterede udgifter frem mod 2030, den strukturelle primære saldo i udgangspunktet2014, samt et mål for den gældstilpasning, der er nødvendig for at gælden reducerestil 60 pct. af BNP i 2030. Ved en gæld over 60 pct. af BNP i udgangspunktet øgesholdbarhedsgabet, og omvendt ved en gæld under 60 pct. af BNP i udgangspunktetreduceres holdbarhedsgabet.I 2009 var S1-indikatoren baseret på en periode frem til 2060, og resultaterne i denseneste holdbarhedsrapport, kan således ikke sammenlignes direkte med de forrige.Rapportens mellemfristede holdbarhedsanalyser peger på et holdbarhedsgab på 1,8pct. af BNP i gennemsnit i EU-landene. Det enkelte lands konsolideringsbehov fremmod 2020 afhænger dog af det budgetmæssige udgangspunkt, gældsraten i ud-gangspunktet, udviklingen i de aldringsrelaterede udgifter og den skønnede potentiellevækst fremadrettet. Der er ca. 5 lande, der vurderes at være omfattet af høj risiko påmellemfristet sigt. Det indebærer, at disse lande skal gennemføre årlige strukturellebudgetforbedringer på over 0,5 pct. af BNP for at bringe gælden under 60 pct. af BNPi 2030.S0-indikatoren: Kort-sigts indikatoren, S0, er en ny indikator udviklet af Kommissio-nen, der er baseret på aktuelle data for 28 finanspolitiske og makro-finansielle- og10konkurrenceevnevariable , som empirisk har vist sig at være gode indikatorer fortidligere perioder med finanspolitiske og finansielle vanskeligheder. Eksempler påfinanspolitiske variable er hhv. brutto- og nettogæld, ændring i det offentlige forbrug,gældsætning i den private sektor, mens makro-konkurrenceevne variable er ændrin-gen i den reale effektive valutakurs, real BNP-vækst mv. S0 er baseret på en metode,der er fundamentalt forskellig fra metoden til beregning af S1 og S2, idet den er be-regnet som en sammensat indikator, som estimerer omfanget af finanspolitisk risikopå kort sigt. Indikatoren er opgjort for årene 2009 til 2012. Resultaterne viser, at overhalvdelen af EU-landene i 2009 var omfattet af høj risiko for finanspolitisk og finansielstress på kort sigt, mens det kun er Cypern og Spanien der fortsat er omfattet af højrisiko i 2012.Holdbarhedsrapportens resultater for DanmarkFor Danmark konkluderer rapporten, at Danmark klarer sig godt mht. både S0 og S1-indikatorerne, mens indikatoren for langsigtet holdbarhed, S2, viser et behov for tiltag,der forbedrer de offentlige finanser på sigt.S0-indikatoren er opgjort til 0,24 i 2012, hvilket ligger langt fra den kritiske grænse på0,44. Den lave værdi afspejler, at der kun er to variable ud af 28 i beregningen af densammensatte indikator, som antager kritiske værdier. Det drejer sig om gældsætning iden private sektor og husholdningerne.S1-indikatoren er på -2,0. Den negative S1-indikator skyldes, at fremskrivningen (udenpolitik-ændringer) vil medføre at ØMU-gælden vil være under 60 pct. af BNP i 2030.S2-indikatoren for Danmark er blevet kraftigt forværret fra ca. 0 i 2009-rapporten til 2,6i 2012-rapporten,jf. tabel 1.Dvs.ifølge EU-kommissionens holdbarhedsrapport skalDanmark foretage en permanent forbedring af den primære strukturelle offentlige sal-En række af disse indikatorer indgår også i Kommissionens analyser under proceduren for makroøkono-miske ubalancer.4110

Ændringen i bidraget fra IBP skyldes overvejende en forværring af den strukturelleprimære saldo i udgangspunktet. I 2012-rapporten er udgangspunktet 2014, hvor denstrukturelle primære saldo skønnes til 0,5 pct. af BNP. I 2009-rapporten er udgangs-punktet 2009, hvor den strukturelle primære saldo blev skønnet til 2,8 pct. af BNP.Ændringen af udgangspunktet giver således isoleret set en forværring af den struktu-relle primære saldo og dermed IBP på ca. 2,3 pct. af BNP. Dertil kommer en forvær-ring af IBP på ca. 0,3 pct. af BNP sfa. højere ØMU-gæld og dermed højere renteudgif-ter.Da valget af udgangspunkt har stor betydning for opgørelsen af den langsigtede hold-barhed, har Kommissionen valgt at beregne alternative indikatorer. Hvis man havdevalgt 2011 som udgangspunkt ville S2-indikatoren blive reduceret fra 2,6 til 0,7, ogdermed ville Danmarks holdbarhedsudfordringer være væsentlig lavere.Aldringsbidraget (LTC) er beregnet som summen af de aldringsrelaterede udgifter tilpensioner, sundhed, ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshedsdagpenge. Ændringeni LTC-bidraget i 2012-rapporten ift. 2009-rapporten på 0,3 pct. af BNP skyldes øgedeskøn for udgifterne til ældrepleje, mens udgifterne til offentlige pensioner vokser lang-42

sommere i 2012-rapporten ift. 2009-rapporten blandt andet som følge af tilbagetræk-ningsreformen.I 2012-rapporten stiger udgifterne til ældrepleje med 3,5 pct. af BNP fra 4,5 pct. afBNP i 2010 til 8 pct. af BNP i 2060. I 2009-rapporten var niveauet for ældrepleje udgif-terne på 1,8 pct. af BNP i 2010 stigende til 3,2 pct. af BNP i 2060, dvs. en stigning på1,4 pct. af BNP.Det ændrede niveau for 2010 skyldes anvendelsen af et ændret datagrundlag, ogbetyder konkret at EU-Kommissionens skøn for udgifterne til ældrepleje nu ligger langtover skønnet i Danmarks Konvergens Program fra april 2012, hvor udgifterne til æld-repleje skønnes til 2,3 pct. af BNP i 2010, voksende til 3,5 pct. af BNP i 2060, dvs. enstigning på kun 1,2 pct. af BNP.Endelig påvirkes beregningen af den langsigtede holdbarhed også af, at Kommissio-nens skøn for stigningen i beskæftigelsefremadrettet er lavere end de danske skøn,herunder som følge af Kommissionens vurdering af effekten af Velfærdsaftalen påbeskæftigelsen.Udkastet til rådkonklusionerI udkastet til rådskonklusioner vedr. holdbarhedsrapporten hilses det bl.a. velkommen,at flere EU-lande, siden forrige aldringsrapport, har gennemført holdbarhedsforbed-rende reformer, særligt inden for pensionsområdet, og at de forventede aldringsom-kostninger i de pågældende lande derved er reduceret.Det anerkendes, at kombinationen af svækkede offentlige finanser, øget offentlig gældsiden 2008, fremskrivningen af aldringsomkostninger og reducerede skøn for denpotentielle vækst gør holdbarhed til en vigtig politisk udfordring. Derfor er det centraltat afdække og vurdere holdbarhedsrisici i den aktuelle situation.Det bemærkes, at holdbarhedsudfordringerne i kraft af gældskrisen m.v. ikke kun erlangsigtede. Nogle lande står aktuelt overfor korte og mellemfristede udfordringer ikraft af pres på offentlige finanser og høje offentlige gældsrater, mens andre har merelangsigtede udfordringer i kraft af stigende aldringsomkostninger til især pensioner,sundhed og ældrepleje. Udfordringerne skal håndteres inden for EU’s overordnedetredelte strategi, der består af gældsreduktion, øget produktivitet og beskæftigelse ogreformer indenfor pension samt sundhed og ældrepleje.På den baggrund hilses det velkommen, at Kommissionens anvender en flerdimensi-onel tilgang til vurdering af den finanspolitiske holdbarhed, baseret på de kortsigtede,mellemfristede og langsigtede udfordringer, som anvendt i KommissionensHoldbar-hedsrapport 2012.Det understreges, at der er behov for at vende tilbage til et holdbart udgangspunkt forde offentlige finanser gennem målrettet og trinvis handling, og for fortsat at forbedrebudgetstillingen via budgetforbedrende tiltag på linje med Stabilitets- og Vækstpag-tens krav. Hvis landene efterlever deres mellemfristede mål for de offentlige finanser,vil gældsudviklingen blive bragt på en nedadgående bane.Det bekræftes, at overholdelse af EU’s finanspolitiske regler, herunder gældredukti-onsreglen, er nødvendigt for at sikre holdbare gældsniveauer.Det bekræftes, at implementeringen af Europa-2020-strategien er central for at sikremakro- og finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering, og handling der kan affødeholdbar vækst. Udfordringen med at sikre holdbarhed i de offentlige finanser skal af-spejles inden for alle aspekter af det økonomiske samarbejde.

Det understreges at omfattende og fyldestgørende reformer af hhv. pensioner, sund-hedssystemer, og ældrepleje kan påvirke holdbarheden af de offentlige finanser bety-deligt. Især reformer, der forlænger arbejdslivet, herunder pensionsreformer, der regu-lerer pensionsalderen med levealderen, og reformer som øger ungdomsbeskæftigel-sen er centrale.Indenfor reformer af sundhedssystemerne lægges der vægt på, at disse reformer delssikrer effektivitet i anvendelsen af offentlige ressourcer, samtidig med at der sikres etpassende udbud af sundhedsydelser af en vis kvalitet. Mere ’value for money’ er enforudsætning for at sikre universal adgang til sundhedsydelser, samt lighed og solida-ritet inden for sundhedsområdet især for de aldrende befolkningsgrupper, givetstramme budgetrammer. Det anerkendes, at det seneste årtis arbejde for at begrænseudgiftsvæksten indenfor sundhed og ældrepleje skal styrkes yderligere, samtidig medat der fortsat sikres universaladgang til sundheds- og plejeydelser.Rådet opfordrer landene til at vedtage holdbarhedsforbedrende strategier i dereskommende stabilitets- og konvergensprogrammer, og medlemslandene og Kommissi-onen inviteres til at anvende holdbarhedsresultaterne i deres analyser og forslag in-denfor implementeringen af Europa-2020-strategien.Rådet opfordrer Kommissionen og den økonomisk-politiske komité til at opdatere sinholdbarhedsrapport i 2015 på baggrund af yderligere opdaterede metoder til at vurde-re de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder finanspolitiske risici påkort-sigt.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserSagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rapportenog rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer, der forbedrer holdbarhe-den af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive samfundsøkonomi-ske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten om deøkonomiske konsekvenser af aldring (Aldringsrapporten 2012), hvis fremskrivningerdanner grundlag for holdbarhedsrapporten, blev drøftet på ECOFIN den 15. Maj 2012og blev i den forbindelse fremlagt i Folketingets Europaudvalg d. 11. Maj 2012.HoldningDansk holdningRegeringen støtter holdbarhedsrapporten, der er en værdifuld del af arbejdet med atsikre holdbare offentlige finanser i EU-landene via konsolidering og reformer.Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens vurdering af Danmarks langsigtedeholdbarhedsudfordringer umiddelbart viser et andet billede end både regeringens vur-deringer og DØR’s vurderinger, der peger på, at de offentlige finanser aktuelt er hold-bare på lang sigt.Regeringen vurderer, at det i nogen grad skyldes, at EU’s beregninger af den struktu-relle saldo for Danmark afviger fra regeringens beregninger. Herudover skyldes for-skellen i vurderingen af holdbarheden, at Kommissionen kun indregner en beskedeneffekt på beskæftigelsen af Velfærdsaftalen, samt at skønnet for udviklingen i de ald-ringsrelaterede udgifter er baseret på et ændret datagrundlag i forhold til tidligere be-regninger.Ifølge Finansministeriets fremskrivninger ville de offentlige finanser i Danmark væreoverholdbare, hvis man foretog en permanent forbedring af den primære offentligesaldo på linje med rapportens anbefalinger.Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til holdbarhedsrapporten og indholdet af rådskonklusio-nerne.