Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Danmark i arbejdeVækstplan forDet Blå Danmark
December 2012
Danmark i arbejdeVækstplan forDet Blå Danmark
December 2012
SammenfatningDanmark er blandt verdens førende maritime nationer. Danske rederier og shipping-virksomheder er den fjerdestørste operatør af udenlandsk bruttotonnage i verden. I dagopereres en bruttotonnage på ca. 62 mio. fra Danmark.Danmark er desuden med en bruttotonnage på over 11 mio. verdens nittendestørsteflagstat.Det Blå Danmark er således en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkeposi-tioner. Danske maritime virksomheder står samlet set for 24 procent af Danmarks totaleeksport og har en samlet produktion på godt 287 mia. kr., svarende til ca. 10 procent afden samlede produktion i Danmark.Det Blå Danmark beskæftiger ca. 80.000 personer. Samtidig skabes en indirektebeskæftigelse på ca. 35.000 i andre brancher. Den maritime klynge har således storbetydning for væksten i Danmark.Det Blå Danmark har også en lang række virksomheder, hvis aktiviteter er udsprungetaf international og dansk skibsfart. Det er fx shippingfirmaer, skibsmæglere, havne,logistikvirksomheder, værfter og industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr,komponenter og service til skibe, ligesom Det Blå Danmark har en stærk position indenfor supply-aktiviteter til offshorevirksomhed inden for olie, gas og havvind.Fundamentet for Det Blå Danmark er adgangen til kompetente og højtkvalificeredemaritimt, teknisk og merkantilt uddannede medarbejdere.Den gennemsnitlige lønindkomst for medarbejdere i virksomheder i Det Blå Danmarkligger over gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark, og den største uddannelses-gruppe er ansatte med en erhvervsfaglig håndværksmæssig uddannelse.Den globale handel forventes at stige igen efter den nuværende økonomiske krise, ogher spiller søtransporten som en af de mest miljøvenlige og energieffektive transportfor-mer en afgørende rolle i de globale værdikæder. Der er således fortsat vækstpotentialefor dansk skibsfart.Hertil kommer, at øget efterspørgsel efter blandt andet nye løsninger til fx rensning afballastvand, reduktion af svovludledninger til luften og konstruktion af skibe i letvægts-materiale kan understøtte beskæftigelsen i Det Blå Danmark.Den forventede vækst på offshoreområdet med blandt andet en tidobling af den globalekapacitet på havvind frem mod 2020 vil skabe øget aktivitet og beskæftigelse i de tilknyt-tede maritime supply-aktiviteter.De aktiviteter er en af Det Blå Danmarks styrkepositioner, ligesom klyngen har en unikmulighed for at udnytte mulighederne i Arktis. Det Blå Danmarks servicering af heleoffshoreindustrien kan således skabe en lang række varige job på landjorden.Det Blå Danmark er og skal fortsat være kendt for kvalitetsskibsfart med konkurrence-dygtige maritime uddannelser og høje standarder for sikkerhed, sundhed og socialeforhold for de søfarende.Danmark har en maritim klynge i verdensklasse med dygtige virksomheder og medar-bejdere. Samtidig er det vurderingen, at der er betydelige muligheder for, at det Blå Dan-mark skaber ny vækst og varige job. Danmark kan således blive et maritimt vækstcenter,hvor Danmark er kernen i det maritime Europa.
5
Regeringens vækstplan er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Vækstteamet forDet Blå Danmark med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra Det Blå Danmark.Vækstplanen skal skabe grundlag for, at vækst- og beskæftigelsesmulighederne ud-nyttes.
V isionerne for vækstplanen er:• Danmark skal være Europas maritime centrum• Grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark• Væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærke danske kompetencer
Det opnås ved, at:1.2.3.4.5.6.Det Blå Danmark skal markedsføres som kernen i det maritime Europa.Det skal være attraktivt at drive maritim virksomhed i Danmark.Der skal skabes vækst gennem grøn skibsfart og grønne løsninger.De danske maritime styrkepositioner skal udbygges og anvendes til at skabe vækst.Maritime kompetencer, uddannelser, innovation og forskning skal understøtte væksten.Væksten skal bygge på kvalitetsskibsfart.
Der er stærk international konkurrence inden for det maritime område. Med vækstpla-nen satser regeringen på i samarbejde med erhvervet at udbygge den danske maritimestyrkeposition. Der har i perioden 2005-2009 været en positiv fremgang i beskæftigelseni Det Blå Danmark i størrelsesordenen 8.000 personer. Såfremt rammebetingelsernefastholdes stabilt, kan planen over de kommende år understøtte, at der ud af den sam-lede forventede beskæftigelsesvækst vil kunne ske en beskæftigelsesforøgelse i Det BlåDanmark med flere tusinde job.
1. Det Blå Danmark Skal markeDSføreSSom kernen i Det maritime europaDet Blå Danmark skal være internationalt kendt som et europæisk centrum med særligtfokus på grøn skibsfart og grønne maritime løsninger men også mere bredt kvalitets-skibsfart, maritim teknisk knowhow og ikke mindst maritimt købmandskab.Det kræver en målrettet satsning på at markedsføre Det Blå Danmark og en ambitiøsindsats for at tiltrække udenlandske maritime virksomheder, der kan styrke den danskemaritime klynge. Det vil blandt andet ske ved en udadrettet indsats over for udenlandskemaritime virksomheder og ved hvert andet år at afholde en stor maritim konference omgrøn skibsfart.Det Blå Danmark har allerede et godt renommé at bygge på, og i blandt andet Singaporehar man set, hvordan selv et lille land gennem en målrettet og vedvarende indsats kanlykkes med at skabe et globalt maritimt vækstcenter.
6
D er sættes ind på følgende områder:1. Markedsføring af Det Blå Danmark: Kernen i det maritime Europa2. Bedre tiltrækning af udenlandske maritime virksomheder3. International maritim konference om grøn skibsfart
2. Det Skal være attraktivt at Drive maritimvirkSomheD i DanmarkUanset de nuværende vanskelige konjunkturer i rederibranchen forudses der på længeresigt at være et omfattende vækstpotentiale i både skibsfart og udstyrsindustrien i forlæn-gelse af den stigende verdenshandel og den stigende efterspørgsel efter effektive ogmiljørigtige transportløsninger.Vækstpotentialerne er særligt omfattende på de store vækstmarkeder som fx BRIK-landene, hvor danske rederier i forvejen står stærkt. Hvis Danmark skal omsætte dissemuligheder til varig vækst og beskæftigelse, kræver det, at Danmark er blandt de mestattraktive lande i Europa at drive maritim virksomhed fra.Dette kræver en løbende tilpasning og modernisering af den maritime regulering tiludviklingen i sektoren, et klart fokus på enkle regler og effektiv offentlig administration,samt at de gode og stabile danske rammevilkår bevares og løbende justeres i lyset afden internationale udvikling.Herudover er det centralt, at virksomhederne i Det Blå Danmark har adgang til effektivefinansieringsmuligheder.
Der sættes ind på følgende områder:4.5.6.7.8.9.10.11.Afskaffelse af nationale særkravReduktion af administrative byrderDigitaliseret myndighedskontaktModernisering af skibsregistreringsreglerneBedre kontraktregler for international godstransport til søsBedre adgang for udenlandske medarbejdere og kunderStyrket adgang til eksportfinansieringBedre adgang til EU-finansiering
3. Der Skal SkaBeS vækSt gennem grøn SkiBSfartog grønne løSningerDen omfattende grønne omstilling, som den internationale skibsfart står over for i dekommende år, medfører et stort vækstpotentiale for miljø- og energieffektive maritimeløsninger.Danmarks maritime klynge skal i denne grønne omstilling udnytte de erhvervsmæssigemuligheder, som fremtidig miljø- og klimaregulering giver anledning til.
7
Samtidig skal Danmarks styrkeposition sikres i forhold til fremtidens grønne maritime tek-nologier, fx via skibsbygning i nye letvægtsmaterialer og brug af alternative skibsbrænd-stoffer som LNG (flydende naturgas). Her har det offentlige en central rolle at spille somindkøber.
Der sættes ind på følgende områder:12.13.14.15.16.17.Klar dokumentation af klima- og miljøperformanceMere energieffektive skibeBygning af skibe i letvægtsmaterialerMiljøforbedring af offentlige skibeLNG (flydende naturgas) som alternativt brændstofErhvervsmæssige muligheder ved fremtidig miljø- og klimaregulering
4. De DanSke maritime StyrkepoSitionerSkal uDByggeS og anvenDeS til at SkaBe vækStDen globale skibsfart er fortsat det centrale omdrejningspunkt i Det Blå Danmark, menudviklingen i klyngen har medført, at nye styrkepositioner er vokset frem.Som følge af den øgede efterspørgsel efter løsninger til håndtering af ballastvand ogreduktion af svovlindhold i brændstoffer vurderes det, at der er et beskæftigelsespoten-tiale for danske maritime virksomheder. Det er en mulighed, som Det Blå Danmark ikkehar råd til at gå glip af.Regeringen vil derfor etablere et partnerskab med fokus på udvikling af nye løsninger tilklima- og miljømodernisering af eksisterende skibe. Et partnerskab for maritimt retrofit.Samtidig betyder udbygningen af offshoreaktiviteterne i nærområderne og globalt nyestore vækstmuligheder for det Blå Danmark. Etableringen af havvindmølleparker, hvorden globale kapacitet forventes tidoblet frem mod 2020, vil skabe store vækstmulighederfor fx specialskibe i forhold til etablering, drift, sikkerhed, vedligehold og andre tilknyttedeserviceydelser.Hvis væksten og arbejdspladserne skal være danske, kræver det, at de danske reglerikke står i vejen, og at den kvalificerede arbejdskraft er til stede.
Der sættes ind på følgende områder:18.19.20.21.22.23.Partnerskab om maritimt retrofitMaritime serviceydelser til offshoreEU’s maritime statsstøtteretningslinjer skal understøtte vækstUnderstøttelse af maritime aktiviteter i ArktisStyrket adgang til de globale markederBlå udvikling i de danske havne
8
5. maritime kompetencer, uDDannelSer, innovationog forSkning Skal unDerStøtte vækStenDe stærke danske maritime traditioner bygger på adgangen til dygtige og kompetentemedarbejdere, både på skibene, i shippingbranchen og i de landbaserede erhverv. Forat styrke Det Blå Danmark skal den uddannelsesmæssige og forskningsmæssige ind-sats udvikles og styrkes.Det er centralt for virksomhederne i de maritime vækstbrancher, at der er adgang til atansætte medarbejdere med relevante kompetencer – herunder tekniske medarbejdere,såsom ingeniører, maskinmestre, håndværkere, søfarende samt shippinguddannede. Demaritime uddannelser skal derfor i endnu højere grad tilpasses behovene på de maritimevækstområder.
Der sættes ind på følgende områder:24.25.26.27.28.29.30.31.Generel styrkelse af uddannelsesområdetGlobale studieforløbStyrket uddannelse på offshoreområdetNy shippinguddannelseBedre overgange til kandidat- og MBA-uddannelserFleksible efter- og videreuddannelsestilbudTværgående maritim forskningPartnerskab om Lean Ship of the Future
6. vækSten Skal Bygge på kvalitetSSkiBSfartDet Blå Danmarks konkurrenceevne og internationale anerkendelse går hånd i håndmed Danmarks ry for kvalitetsskibsfart. Høje standarder for sikkerhed, sundhed ogsociale forhold for de søfarende og ansvarlighed i forhold til beskyttelse og forbedring afmiljø og klima er centrale kerneværdier.
Der sættes ind på følgende områder:32.33.34.35.36.37.38.Styrket håndhævelse nationalt og globaltFortsat kamp mod pirateriStyrket indsats i IMOEffektivisering af lodssystemet gennem øget konkurrenceKvalitetsstandarder for udstyrs- og serviceproducenterInternationalt samarbejde om nye skibsdesignBedre repræsentation af udenlandske søfarende i danske råd og nævn
9
potentialer oguDforDringer for vækSti Det Blå Danmark
10
Det Blå Danmark består af en lang række virksomheder, som beskæftiger sig direkteeller indirekte med transport eller anden virksomhed til søs eller er relateret til produktionog brug af skibe.Danmark er kendt for rederidrift, både operation af egne skibe og skibe, der ejes af an-dre, og har store rederivirksomheder, der i et globalt perspektiv ligger blandt de forreste iden internationale konkurrence.Hertil kommer en mængde virksomheder, hvis aktiviteter er udsprunget af internationalog dansk skibsfart. Det er fx shippingfirmaer, skibsmæglere, havne, logistikvirksomhe-der, værfter og industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter ogservice til skibe.Det er også maritime supply-aktiviteter til offshorevirksomhed. Endelig omfatter Det BlåDanmark også maritime myndigheder, interesseorganisationer og maritime uddannel-ses- og forskningsinstitutioner.Det Blå Danmark beskæftiger ca. 80.000 personer. Samtidig skaber klyngen en indirektebeskæftigelse på ca. 35.000 i andre brancher. Den største andel af de beskæftigedeer inden for maritim udstyrsproduktion, herunder levering af udstyr til skibe og maritimhjælpevirksomhed som fx havne, jf. figur 1.
Figur 1: Antal arbejdspladser i Det Blå DanmarkFigur Det Blå DanmarkFigur 1: Antal arbejdspladser i 1: Antal arbejdspladser i Det Blå DanmarkAnden transport-formidling:15.146Udvinding af olieogAnden transport- naturgas:3.061formidling:15.146Udvinding af olieog naturgas:3.061
Maritimtudstyr: 24.322Hjælpe-virksomhed:20.217Hjælpe-virksomhed:20.217Skibsfart11.580
Maritimtudstyr: 24.322
Skibsfart11.580Bygning af skibeog både: 5.635
Bygning af skibeog både: 5.635
Kilde: Det Blå Danmark (2011)Kilde: Produktion og beskæftigelse iProduktion og beskæftigelse i Det Blå Danmark (2011)
Den gennemsnitlige lønindkomst for medarbejdere i virksomheder i Det Blå Danmarkligger over gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark, og den største uddannelses-gruppe er ansatte med en erhvervsfaglig håndværksmæssig uddannelse. Disse udgør40 procent af de beskæftigede.Den tætte kobling mellem de højtspecialiserede virksomheder i den danske maritimeklynge har – med skibsfarten som motor – skabt en særlig sammenhængskraft og syn-ergi, konkurrence og samarbejde mellem virksomhederne.I dag er Det Blå Danmark en viden- og kompetenceklynge, hvor medarbejdernes kompe-tencer, herunder erfaringer opnået til søs og i rederiernes landbaserede organisationer,er helt centrale i forhold til klyngens forsatte udvikling og trivsel.
11
Det Blå DanmarkS uDforDringerDet Blå Danmark står over for udfordringer i forhold til at fastholde konkurrenceevneset i forhold til maritime virksomheder i andre lande. Nogle af disse udfordringer delervirksomhederne i Det Blå Danmark med andre danske produktionsvirksomheder, mensandre udfordringer, ikke mindst grundet søfartens globale karakter, er specifikke forsøfarten.Den internationale søfart er i dag præget af en opbremsning i verdenshandlen som følgeaf den internationale økonomiske krise. Når efterspørgslen efter varer i verden stagne-rer, har det stor betydning for efterspørgslen efter de transportydelser, som rederierne iDet Blå Danmark leverer.Samtidigt opleves en overkapacitet, hvor opgangstiderne fra før 2008 har medført inve-stering i skibe ud fra en forventning om et stigende transportbehov. Resultatet er, somdet ses af figur 2, at fragtraterne er markant faldende.
Figur 2: Udviklingen i Baltic Dry Index (jan. 2012–okt. 2012)Figur 2: Udviklingen i Baltic Dry Index (jan. 2012–okt. 2012)
Figur 2: Udviklingen i Baltic Dry Index (jan. 2012-okt. 2012)BDI
BDI
120001000080006000400020000
120001000080006000400020000May-04Jul-05Apr-07Jun-08Nov-07Jan-09Sep-06Nov-07Jun-08Aug-09Oct-10Dec-11Feb-06Apr-07May-11Jul-12Dec-11Oct-03Dec-04Dec-04Feb-06Jul-05Sep-06Jan-09Mar-10Aug-02Oct-03Mar-03May-04Aug-09Oct-10Mar-10May-11Aug-02Jan-02Mar-03
Jan-02
Kilde: ISL Shipping, www.capitallink.com
Kilde: ISL Shipping, www.capitallink.comNote: Baltic Dry Index er et prisindeks opgjort af den London-baserede børs ”Baltic Exchange“ og er et udtryk for raten (prisen) for transport af fastbulkgods, fx metal, korn og kul.
Endelig har en høj oliepris ført til stigende brændstofomkostninger. Derfor er der tale omen historisk meget udfordrende situation for rederierne, herunder de danske rederier.Også for de danske maritime produktionsvirksomheder, der blandt andet producerer skibs-motorer, skibspumper, skibskomponenter og redningsmateriel, er situationen udfordrende.Den faldende nybygning af skibe på verdensplan, som det ses af figur 3, betyder enlavere efterspørgsel efter den maritime udstyrs- og serviceindustris varer, hvorfor densafsætningsmuligheder i stort omfang må ses i forhold til de eksisterende skibe.
12
Jul-12
Figur 3: Årligt antal nybygninger af skibe på verdensplanFigur af skibeFigur 3: Nybygninger 3: Nybygninger af skibe
10.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.0000
10.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.0000Jan-05Jan-05 Jan-06 Jan-07 Jan-08 Jan-09 Jan-10 Jan-11Jan-06 Jan-07 Jan-08 Jan-09 Jan-10 Jan-11 Jan-12Jan-12Kilde: IHS FairplayKilde: IHS Fairplay
En særlig udfordring for danske udstyrs- og serviceproducenter er, at de i stigende om-fang skal konkurrere med virksomheder med hjemsted i de store skibsbygningsnationersåsom Korea og Kina.Disse virksomheder kan typisk producere billigere end danske leverandører og samtidiglettere udvikle samarbejdsrelationer til de nationale værfter og dermed få et forspring i atudvikle, demonstrere og afsætte nyt udstyr.Danmark har traditionelt været en stærk værftsnation, men værftsindustrien er i dag foku-seret på bygning af mindre og mellemstore skibe, skibsreparation og specialsegmentersom blandt andet fisketrawlere, forskningsskibe, færger m.v. Udstyrsindustrien udfordresogså af lande i Danmarks nærområde, hvor produktionsomkostningerne er lavere.Som søfartsnation er Danmark også i international konkurrence. Det gælder både medåbne registre med fleksible rammebetingelser og begrænset fokus på kvalitetsskibsfartog med kvalitetsregistre som fx Singapore, hvor skibsfarten og en række relateredemaritime erhverv har meget konkurrencedygtige rammebetingelser, samtidig med atsamfundet generelt har et meget højt serviceniveau over for udenlandske virksomhederog udenlandsk arbejdskraft.
vækStpotentialer i Det Blå DanmarkPå trods af udfordringerne for rederier og udstyrsproducenter har Danmark en unik po-sition inden for de maritime erhverv. Landets og befolkningens størrelse til trods har DetBlå Danmark udviklet sig til at være en af de internationale maritime sværvægtere, bådei et kommercielt perspektiv og i forhold til at drive den internationale udvikling inden forskibsfarten fremad.Virksomhederne i Det Blå Danmark eksporterer størstedelen af deres produktion, og mereend 90 procent af skibsfartens indtjening stammer fra sejlads mellem fremmede havne.Hovedparten af danske rederiers aktiviteter ligger i USA og Kina. Desuden er rederierneaktive på de øvrige højvækstmarkeder, herunder blandt andet Brasilien, Rusland ogIndien, hvor mange maritime virksomheder har været veletablerede igennem en årrække.
13
Danske maritime virksomheder er altså til stede i de dele af verden, hvor væksten sker.Den stærke internationale og vidtfavnende eksponering betyder, at der er store vækst-potentialer for de maritime virksomheder i takt med den økonomiske udvikling i verdensvækstregioner.
SkiBSoperationHistorisk set har danske rederiers købmandskab gennem drift af egne skibe ført til, atDanmark i dag har betydelige kompetencer inden for skibsoperation.Udviklingen er accelereret inden for de seneste ti år med blandt andet indførelse af ton-nageskatten, der har skabt yderligere incitamenter for rederidrift i Danmark, både medskibe under dansk flag og med operation af skibe under fremmed flag.Således opereres der i dag en bruttotonnage på ca. 62 mio. fra Danmark, hvilket er ca.fem gange mere end den samlede tonnage i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) ogca. dobbelt så meget som den tonnage, der ejes af danske rederier.Danmark er i dag, som det ses af figur 4, blandt verdens største tonnageoperatører oghar et betydeligt skibsregister.
Figur 4: Operatørlande og skibsregistreTop 10 – OperatørlandePlacering12345678910OperatørlandJapanGrækenlandKinaDanmarkTysklandUSASydkoreaSingaporeSchweizHong Kong
Figur 4: Operatørlande og skibsregistreTop 10 – Registret tonnageTonnage (1.000 BT)131,116100,38091,16862,51760,15853,30350,16232,89931,25730,574Placering1234567891019FlagPanamaLiberiaMarshalløerneHongkongSingaporeBahamasMaltaGrækenlandKina…DanmarkTonnage (1.000 BT)220,953128,36683,44677,89059,61154,86244,34941,41441,143…11,750
Kilde: Danmarks Rederiforening - Skibsfarten i tal november 2012
Kilde: IHS Fairplay, oktober 2012
Af figur 5 fremgår udviklingen i henholdsvis opereret, ejet og registreret tonnage. Talleneviser, at der især inden for tonnageoperation har været en betydelig vækst gennem enlængere periode, og at Danmark er et attraktivt sted at operere tonnage fra.
14
Figur 5: Udvikling i opereret, ejet og registreret tonnage i DanmarkFigur 5: Udviklingen i opereret, ejet og registreret tonnageMillioner BT
Figur 5: Udviklingen i opereret, ejet og registreret tonnage
Millioner BT
7060
7060507040603050204010300202005200620072008200920102011Figur 5: Udviklingen i opereret, ejet og registreret tonnage
Millioner BT
504030201002012-oktOpereretEjetRegistreretOpereretEjet
2005
2006
2007
2008
2009
10
Kilde: IHS Fairplay
Kilde: IHS Fairplay
005060708091011
Kilde: IHS Fairplay
Skibsfarten står over for en markant grøn omstilling i disse år med en stramning af kra-vene til skibenes miljø- og klimaegenskaber, herunder krav til reduktion af kvælstofoxider(NOX) og svovludledning, som det ses af figur 6, og krav til energieffektivitet, ballastvand-udledning og sikker ophugning af skibe.Udviklingen i brændstofpriser har yderligere forstærket behovet for grøn omstilling, ogdanske rederier har derfor generelt effektiviseret driften og blandt andet arbejdet målret-tet med at optimere skibenes energieffektivitet. Der vil være et vedvarende behov for, atdenne indsats fortsættes.
Figur 6: Strammere krav til svovlindholdet i skibsbrændstof globalt og i særlige miljøkontrolzoner (ECA), blandt andet i farvandene omkring DanmarkFigur 6: svovlFigur 6:Figur 6: svovl svovl
Maks svovlindhold (%)
Maks svovlindholdMaks svovlindhold (%) (%)
4.5 4.544Figur 6: svovl
4.543.532.521.510.00ECA20002005201020152015 2015Kilde: MARPOL Annex VI2025 2030 2030 år2020 2020 2025årårGlobalt
3.5 3.5
3Maks svovlindhold (%)34.52.5 2.54223.51.51.53112.50.0 0.02001.52000 2000 2005 2005 2010 2010Kilde: MARPOL Annex VI1Kilde: MARPOL Annex VI
20
grøn SkiBSfart og grønne løSninger20202020202020
12
-o
kt
GlobaltGlobaltECAECA
2020
2025
0.002000200520102015år202020252030
Kilde: MARPOL Annex VI
15
2010
Registreret
203
For de danske rederier er der erhvervsmæssige muligheder i energieffektivisering. Detdanske rederierhverv har formået at være konkurrencedygtigt med højteknologiske,energieffektive skibe, som er udviklet i samarbejde med danske leverandører og værfter.Også for de maritime udstyrsproducenter er der erhvervsmæssige muligheder i omstil-lingen til grøn skibsfart.Nye grønne løsninger udvikles og anvendes løbende på nybyggede skibe, og i taktmed at nybygningen af skibe er aftagende, er der også erhvervsmæssige mulighederfor udstyrsindustrien inden for reparation, vedligeholdelse og opgradering (retrofit) afeksisterende skibe, så de bliver mere miljøvenlige og energieffektive og dermed lever optil fremtidige miljø-, klima- og sikkerhedsstandarder.Retrofit-markedet er ikke i samme grad som nybygning af skibe påvirket af de økonomi-ske konjunkturer, og efterspørgslen har været stigende igennem de senere år.Derudover forventes der i fremtiden at være et stort potentiale i nybygning af miljøvenligeog energieffektive skibe, fx i forhold til skibskonstruktion i nye materialer eller til brug afalternativt brændstof. Indførelsen af krav om reduktioner i nye skibes CO2-udledning vilfremme denne efterspørgsel.
offShore olie, gaS og havvinD og arktiSEt særligt vækstpotentiale for maritime aktiviteter er relateret til offshoreområdet, som erinde i en meget positiv udvikling. Det gælder både service til offshore olie, gas og hav-vind i blandt andet Nordsøen og det arktiske område.Det globale marked for havvindmøller ligger tæt ved Danmark, og der etableres og plan-lægges nye havvindmølleparker i den danske, engelske og tyske del af Nordsøen.Opstilling og servicering af havvindmøller giver allerede i dag gode muligheder for be-skæftigelse i flere dele af Danmark, og i de kommende år forventes etableringen af hav-vindmølleparker at stige markant. Produktion af installationsskibe og udstyr til etableringaf havvindmølleparker og servicering af olie- og gasinstallationer er ligeledes et markedmed vækstmuligheder for Det Blå Danmark.Ser man på antallet af aktive havvindmøller, har der, som det ses af figur 7, været enbetydelig stigning igennem de senere år. Den globale kapacitet fra offshoreinstallationerer i dag 4 gigawatt, men forventes at stige til 40 gigawatt i 2020. Samtidig er der et danskbeskæftigelsespotentiale, såfremt specialskibe til offshoreindustrien kan komme ind iDansk Internationalt Skibsregister (DIS).
16
Figur 7: Antal aktive havvindmøller Figur 7: havvindmøllerFigur 7: havvindmøller
450400350300250
450400350300250200150
Antal
200150
Antal
100500
100500
Skibsfartsaktiviteten i det arktiske område ventes at være stigende, både i forbindelsemed offshoreaktiviteter og transit langs de såkaldte Nordøst- og Nordvestpassager nordom henholdsvis Rusland og Canada.Undersøgelser fra blandt andet US Geological Survey viser, at der kan være enorme,endnu ikke påviste olie- og især gasressourcer i Arktis. Konkret skønnes det, at Arktiskan indeholde op til 30 procent af verdens endnu ikke-fundne gasressourcer og ca. 10procent af olieressourcerne. Desuden kan der være vækstperspektiver i brydning ogbugsering af isbjerge.De øgede muligheder for aktiviteter inden for offshore og det arktiske område kan ogsåmedføre øget efterspørgsel efter løsninger, hvor danske udstyrs- og serviceproducen-ter har gode muligheder for at levere tilpassede løsninger, som passer til det arktiskepolarklima.Herudover vil den stigende skibsfartrelaterede aktivitet også stille krav til øget sejladssik-kerhed for at beskytte den arktiske natur.
1991199219 1993 9119 1994 9219 19995 319 19996 419 1997 9519 1998 9619 1999 9720 1900 9820 1901 9920 2002 0020 20003 120 20004 220 2005 0320 2006 0420 2007 0520 20008 620 20009 720 2010 08220 201 00912 1- a 201ug 020 20112 1-augKilde: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøllerKilde: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller
17
Det Blå Danmark SkalmarkeDSføreS Som kerneni Det maritime europa
18
Danmark skal være den naturlige destination for internationale rederier og andre ma-ritime virksomheder, der ønsker at etablere sig i Europa med fx globale eller regionalekontorer.Dette kræver, at der er global opmærksomhed om styrkerne og potentialerne i Danmarksmaritime klynge, og at Det Blå Danmark bliver internationalt kendt og anerkendt som detmaritime centrum for kvalitetsskibsfart i Europa. Det Blå Danmark er attraktivt på grundaf de stærke købmandskompetencer i klyngen koblet med samarbejdet mellem virksom-hederne.Samtidig kræver det, at Danmark bliver bedre til at tiltrække udenlandske maritimevirksomheder, der kan tilføre kompetencer, viden og knowhow til Det Blå Danmark ogdermed give endnu større gennemslagskraft internationalt.Der er således i et vækst- og beskæftigelsesperspektiv en oplagt mulighed for at for-bedre markedsføringen af Det Blå Danmark med henblik på at tiltrække udenlandskemaritime virksomheder til Danmark og skabe afsæt for eksport af maritime produkter ogserviceydelser.
1. markeDSføring af Det Blå Danmark:kernen i Det maritime europaDer foretages ikke i dag en samlet markedsføring af Det Blå Danmark for at tiltrækkevirksomheder og skabe fokus på danske maritime eksportvirksomheder. I Singaporehar man fra offentlig side arbejdet målrettet med at markedsføre Singapore som et at-traktivt sted at lede maritim virksomhed fra. Det kan Danmark lære af.Grønne løsninger er ligesom Det Blå Danmark en dansk erhvervsmæssig styrkeposi-tion. Ved at skabe sammenhæng mellem disse to styrker er der potentiale for at styrkeklyngen.Dermed kan der skabes forudsætninger for ny vækst og beskæftigelse i Danmark, ikkemindst i lyset af det skærpede internationale fokus på blandt andet skibsfartens klima- ogmiljøbelastning.
Regeringen vil: • Iværksætte en målrettet og ambitiøs markedsføring af Det Blå Danmark somkernen i det maritime Europa.• Igangsætte et markedsføringssamarbejde mellem Det Blå Danmark ogmarkedsføringskonsortiet State of Green.
2. BeDre tiltrækning af uDenlanDSkemaritime virkSomheDerDanmark er i dag verdens fjerdestørste operatørnation. Danmarks position udfordres afden øgede konkurrence globalt fra fx Singapore. Det kan få betydning for beskæftigel-sen, bevarelsen af maritim knowhow og den danske indflydelse på den internationaleregelfastsættelse på søfartsområdet.
19
Hvis Danmark skal fastholde og udbygge sin position, er det således afgørende, at flereudenlandske maritime virksomheder vælger at drive virksomhed i Danmark og at haveskibe under dansk flag.Udenlandske virksomheder skal opleve at møde en koordineret dansk indsats med bådemaritim og erhvervsmæssig ekspertise vedrørende danske forhold og rammevilkår.Det skal ske i samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet,Søfartsstyrelsen, Invest in Denmark og de danske ambassader.Ligeledes bør investeringsfremmeindsatsen basere sig på en koordineret indsats, deromfatter Søfartsstyrelsens tekniske viden og netværk inden for den maritime sektor,Invest in Denmarks kompetencer inden for investeringstiltrækning samt Udenrigsministe-riets globale netværk af repræsentationer.
Regeringen vil: • Styrke tiltrækningen af udenlandske maritime virksomheder.• Etablere én myndighedsindgang for maritime virksomheder.
3. international maritim konferenceom grøn SkiBSfartSom en del af markedsføringen er det ambitionen, at der skal afholdes markante interna-tionale begivenheder inden for det maritime område i Danmark. Disse skal understregeDanmarks ambition om at være kernen i det maritime Europa og et maritimt vækstcenter.Danmark er internationalt i front med grøn skibsfart, og konferencen skal bidrage til atfremhæve Danmarks fokus på energieffektive løsninger til de maritime erhverv.
Regeringen vil: • I samarbejde med erhvervet afholde en stor international maritim konferenceom grøn skibsfart hvert andet år.
20
Det Skal være attraktivtat Drive maritimvirkSomheD i Danmark
21
En afgørende forudsætning for, at Danmark skal kunne udvikle sig til at blive kernen i detmaritime Europa, er, at det er attraktivt at drive maritim virksomhed i Danmark.Danmark konkurrerer med andre lande om at fastholde virksomheder og arbejdspladserog tiltrække nye aktiviteter. Det er derfor helt afgørende, at såvel danske som udenland-ske virksomheder føler sig velkomne i Danmark.Det kræver et bedre kendskab til virksomhedernes behov, og at disse behov ikke siddesoverhørig. Servicen i den offentlige sektor skal forbedres, og de oplevede administrativebyrder for virksomhederne mindskes.Samtidig skal rammebetingelserne være konkurrencedygtige og tidssvarende, ligesom derskal være adgang til kapital og finansiering af blandt andet investeringer i grøn omstilling.Vækstteamet for Det Blå Danmark har peget på, at de danske skatteregler for modernesøfarende kan sidestilles med traditionelle søfarendes. Regeringen finder ikke, at proble-met kan løses inden for de nuværende finansielle rammer.
4. afSkaffelSe af nationale SærkravDanmark arbejder for høje internationale sikkerheds-, sundheds- og miljøstandarder,som er økonomisk, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt bæredygtige. Samtidig er inter-nationalt harmoniserede regler vigtige for dansk skibsfart, der opererer internationalt og iinternational konkurrence.Danske regler skal være på linje med den internationale regulering af skibsfarten uden atgå på kompromis med sikkerhedsniveauet.
Regeringen vil: • Søge fortsat at internationalisere henholdsvis ophæve danske tekniskesærregler for skibe.• Tilpasse de danske støjregler til nye internationale standarder, som forventesvedtaget ved udgangen af 2012.• Gøre det nemmere at få anerkendt obligatoriske efteruddannelseskurser,herunder i sygdomsbehandling, der er gennemført i andre lande.
5. reDuktion af aDminiStrative ByrDerAdministrative byrder har betydning for konkurrenceevne og effektivitet, fordi debinder både rederier og søfarendes ressourcer. Regeringen vil fortsætte indsatsen for atnedbringe de administrative byrder, der stammer fra IMO-, EU- og national regulering.Regeringen har i den forbindelse blandt andet nedsat Virksomhedsforum for enklere regler,der skal udpege de områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder, og kommemed ideer til forenklinger. I dette arbejde indgår også regler, der gælder særskilt for demaritime virksomheder.
22
I EU vil regeringen arbejde aktivt for EU’s Blue Belt Projekt, der sigter mod en vedtagel-se af markante administrative lettelser for skibe, der lægger til havn i EU. Regeringen vil: • Tage konkrete initiativer til forenkling af regler i forhold til de områder,hvor søfarende og rederier oplever administrative byrder.• Fortsætte den aktive indsats i IMO med at reducere administrative byrder.• Gennemføre et pilotprojekt på danske skibe, der viser, hvordan elektroniskecertifikater kan anvendes på lige fod med originale papirversioner, medhenblik på at bidrage til international regulering.
6. DigitaliSeret mynDigheDSkontaktAl kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og aktørerne i Det Blå Danmark skal så vidtmuligt digitaliseres og kunne gennemføres på engelsk.Regeringen vil derfor arbejde for, at alle indberetninger, ansøgninger og øvrig kommuni-kation med Søfartsstyrelsen så vidt muligt skal ske digitalt, ligesom alle data skal stillestil rådighed for aktørerne i Det Blå Danmark.I løbet af de næste år vil de digitale platforme blive udnyttet fuldt ud i forbindelse medkommunikation mellem de maritime aktører og myndighederne.Det vil gøre det lettere for de søfarende og danske rederier at kommunikere med myn-dighederne.I takt med at ydelserne digitaliseres, vil regeringen give søfarende og virksomhederadgang til egne data, herunder på relevante platforme som virk.dk, borger.dk, dma.dk,mobile applikationer m.v.
Regeringen vil:• Sikre, at ansøgning og sagsbehandling af sønæringsbeviser og besætnings-fastsættelser kan foretages digitalt.
7. moDerniSering af SkiBSregiStreringSreglerneDe danske skibsregistreringsregler er et afgørende rammevilkår for danske og udenland-ske rederier, der ønsker at drive virksomheder fra Danmark. De nuværende skibsregi-streringsregler er på nogle områder utidssvarende i forhold til udviklingen på det mari-time område og den danske selskabslovgivning i øvrigt.
23
For at gøre det attraktivt at være rederi i Danmark og styrke muligheden for at sikre skibeunder dansk flag og understøtte beskæftigelse på land i Danmark moderniseres reg-lerne. I en globaliseret verden er det nødvendigt at have fleksible regler, for at virksom-hederne ikke flager ud, opretter datterselskaber i andre lande eller lignende.For det første moderniseres reglerne om nationalitetskrav til bestyrelsesmedlemmer ogkravene til bestyrelsens sammensætning. Således sikres det, at selskaber og rederier fraandre lande får bedre mulighed for at registrere skibe under dansk flag.For det andet skal danske rederier i lighed med, hvad der gælder i andre lande, havemulighed for at eje skibe under andet flag, såfremt skibene opereres fra Danmark.Moderniseringen skal fortsat sikre, at skibe under dansk flag har rederikontor i Danmark,og at de generelle kvalitetskrav, der er til dansk indregistrerede skibe, bevares.
Regeringen vil:• Fremsætte et forslag til revision af søloven, der vil gøre registreringsreglernemere tidssvarende, gøre det lettere at få skibe under dansk flag samt givemulighed for, at danske rederier kan eje skibe under fremmed flag, såfremtdisse opereres fra Danmark.
8. BeDre kontraktregler forinternational goDStranSport til SøSInternationale kontraktregler er et afgørende rammevilkår på samme måde som inter-nationale sikkerhedsstandarder. Det kræver dog, at reglerne er tidssvarende i forhold tileksempelvis håndtering af transportdokumenter og fremme af digital kommunikation vedbrug af elektroniske transportdokumenter. Herved skabes der grundlag for effektiviseringog øget vækst på området.FN har skabt grundlag for en moderne international regulering af kontraktforholdene medkonventionen om aftaler for international transport af gods helt eller delvist til søs (Rot-terdamreglerne).Rotterdam-reglerne indebærer en væsentlig forenkling og effektivisering af udformningenog håndteringen af transportdokumenter. Rotterdam-reglerne åbner desuden op for brugaf elektroniske transportdokumenter og giver dermed mulighed for udvikling af forret-ningsgange med brug af digital kommunikation, der i højere grad opfylder den modernesamhandels behov.
Regeringen vil: • Fremsætte et forslag til revision af søloven, der gennemfører Rotterdam-reglerne.
24
9. BeDre aDgang for uDenlanDSkemeDarBejDere og kunDerDet er centralt for de danske virksomheder, herunder de maritime virksomheder, at dehar mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og atmedarbejdere kan cirkulere mellem danske og udenlandske afdelinger. Derudover er detvigtigt, at kunderne oplever, at de let kan komme til Danmark i forbindelse med besøghos danske virksomheder.
Regeringen vil: • Gennemse visumreglerne i regi af den arbejdsgruppe, som justitsministeren harnedsat, og som skal sikre, at reglerne om forretnings- og turistvisum er tidssvarende.• Se på mulighederne for at sikre effektive regler for virksomhedernes rekrut-tering af international arbejdskraft i forbindelse med en kommende reformaf international rekruttering, herunder på mulighederne for korttidsophold forudenlandsk arbejdskraft i virksomheder i Danmark.
10. Styrket aDgang til ekSportfinanSieringRegeringen har ad flere omgange taget initiativer for at styrke danske virksomheders ad-gang til finansiering. Senest har regeringen fremlagt en ny kreditpakke, der skal bidragemed udlån til erhvervslivet på omkring 12 mia. kr. fra 2013 til 2015.
Regeringen vil: • Igangsætte et arbejde i regi af EKF med henblik på at afklare, om der kanudarbejdes standardiserede finansieringspakker til eksport af maritimt udstyr,herunder om der vil være kommerciel interesse i sådan en ordning blandtbanker, der finansierer investeringer i nybygning og retrofit af skibe.• Undersøge muligheden for at udbrede brugen af såkaldte ”shopping lines“for store kunder i olie- og gassektoren, der i en bank stiller en ramme til rådig-hed for den udenlandske kunde, som kan bruges til finansiering af indkøbhos danske virksomheder.
11. BeDre aDgang til eu-finanSieringDer er generelt muligheder for danske virksomheder i at hjemtage EU-midler fra forskel-lige EU-fonde og -programmer.Der skal sættes aktivt ind for at sikre, at potentialet udnyttes i den kommende EU-budgetperiode fra 2014-2020, hvor der er fremlagt EU-budgetforslag vedrørende enrække programmer med relevans for Det Blå Danmark, herunder blandt andet Con-necting Europe Facility (CEF)-programmet, Competitiveness of Enterprises and SMEs
25
(COSME)-programmet og Horizon2020-programmet. Hertil kommer de ti igangvæ-rende programmer under den Europæiske Investeringsfond (EIF), der blandt andetkan være med til at tilvejebringe risikovillig kapital til projekter med høj risiko og stortpotentiale.
Regeringen vil:• I forbindelse med den kommende innovationsstrategi styrke samarbejdet om atunderstøtte den danske deltagelse i EU-programmerne og sikre bedre arbejds-deling, koordination og synergi mellem de indsatser, som i dag yder support tilvirksomheders, videninstitutioners og andre myndigheders deltagelse i EU’srammeprogrammer.
26
Der Skal SkaBeS vækStgennem grøn SkiBSfartog grønne løSninger
27
Skibsfartserhvervet står over for en omfattende grøn omstilling i de kommende år, og derer i stigende grad efterspørgsel efter miljø- og energieffektive løsninger. Det er løsninger,som danske virksomheder kan levere.Fremtidens klima- og miljøregulering kan give erhvervsmæssige muligheder, som kangive anledning til vækstmuligheder for Det Blå Danmark. Det kræver, at udformning ogimplementering af fremtidig regulering sker i tæt dialog med erhvervet, så styrkepositio-nerne i sektoren understøttes.Reguleringen skal blandt andet give incitamenter for virksomhederne til at udvikle oganvende ny teknologi, som fx nye materialer, alternative brændstofformer som fx LNG(flydende naturgas) og teknologier til rensning af udstødningsgas og ballastvand.Samtidig har myndighederne en vigtig rolle i forhold til den offentlige efterspørgsel efterskibe og transportydelser samt i forhold til at sætte kursen for grøn skibsfart og grønneløsninger internationalt.
12. klar Dokumentation af klima-og miljøperformanceDanske rederiers skibe har en høj standard for klima og miljø. Det vil derfor kunne væreen erhvervsmæssig mulighed og konkurrencefordel for danske rederier, hvis man sam-menligneligt og troværdigt kan dokumentere de enkelte skibes miljø- og klimabelastningover for kunder, der efterspørger miljø- og klimavenlig transport. Dette kan også medføreøget efterspørgsel efter produkter fra andre maritime virksomheder, der klart kan doku-mentere deres udstyrs miljø- og klimaeffekt.Der eksisterer allerede i dag en række regionale systemer, der arbejder med hver derestilgang inden for miljø- og klimaklassificering af skibe, men de har begrænset udbredel-se. Regeringen vil se på mulighederne for international harmonisering, fx udvikling af enny frivillig international standard på området.
Regeringen vil:• I regi af Partnerskabet for Renere Skibsfart kortlægge eksisterende systemer tilmiljøklassificering af skibe, undersøge, hvilke praktiske udfordringer en miljøklas-sificering kan have for redere og kunder, og undersøge mulighederne for atindføre differentierede havneafgifter på baggrund af skibes miljøegenskaber.
13. mere energieffektive SkiBeDer er vedtaget internationale regler for reduktion af nye skibes CO2-udslip, men eksi-sterende skibes udledning er endnu ikke reguleret.Udviklingen af de såkaldte markedsbaserede instrumenter til reduktion af eksisterendeskibes klimabelastning, som Danmark har været fortaler for, har vist sig kompliceret atgennemføre internationalt på kort sigt.
28
Regeringen vil:• Arbejde for, at der i IMO færdigudvikles international regulering, som sigter på atforbedre eksisterende skibes energieffektivitet gennem tekniske og operationelleforanstaltninger, indtil markedsbaserede instrumenter er gennemført.• Arbejde for forslag om etablering af et internationalt baseret system for strukture-ret overvågning, rapportering og verifikation af skibes brændstofforbrug, der giverincitament til at være ”first movers“ og fremmer grøn maritim teknologi.
14. Bygning af SkiBe i letvægtSmaterialerBygning af skibe i nye materialer som fx kulfiberkomposit eller andre letvægtsmaterialerhar et vækst- og miljøpotentiale, især for passagerskibe og færger, da der er betydeligedriftsøkonomiske og miljømæssige fordele ved lettere skibe.Passagerskibe bygget i letvægtsmaterialer er omkring 30 procent lettere end et tilsva-rende skib i stål. Et skib af denne type vil derfor have behov for mindre brændstof ogdermed udlede mindre CO2, SOXog NOX.En række tekniske forhold, herunder brandsikkerhed, skal imidlertid afklares.
Regeringen vil: • Gennemgå reglerne med henblik på at sikre, at der ikke er unødvendige barriererfor udviklingen af det nye marked for kompositmaterialer inden årets udgang.• Arbejde for, at de internationale regler på området tilpasses i lyset af den teknolo-giske udvikling.• Etablere en tilskudspulje til grønne maritime demonstrationsprojekter. Puljen vilblandt andet kunne yde tilskud til nybygning af danske indenrigsfærger i let-vægtsmateriale i form af tilskud til den ekstra udgift, der er forbundet med fxteknologiudvikling af prototyper i letvægtsmaterialer.
15. miljøforBeDring af offentlige SkiBeSom led i indsatsen for bæredygtige indkøb har det offentlige mulighed for at efterspørgehøje standarder for sikkerhed, klima og miljø ved indkøb af skibe og skibstransportydelser,fx ved udbud af færgeruter. Der findes i dag ikke værktøjer, der understøtter bæredygtigeindkøb på det maritime område, som det er tilfældet for fx køretøjer. Der er derfor behovfor en bedre vejledningsindsats, når det offentlige er indkøber på skibsområdet.Det drejer sig om vejledning om tekniske udfordringer, miljømæssige muligheder samtde gældende muligheder inden for udbudsreglerne ved retrofit.
29
Det vil kunne bidrage til at gøre det betydeligt lettere for offentlige myndigheder at få etoverblik over økonomiske og miljømæssige fordele ved at efterspørge grønnere og renereskibsfart.
Regeringen vil:• Udarbejde en vejledning til offentlige udbydere af skibsfart, som med råd og”best practice“ sætter fokus på, hvordan miljøforbedringer og energieffektivise-ring kan inddrages, når fx færgedrift udbydes, eller der skal bygges nye færger.• Under ordningen for grøn miljøteknologi under Miljøministeriet kunne udbydeprojekter om fx tilskud til eftermontering af teknologier, som endnu ikke er kom-mercielt tilgængelige, fx partikelfiltre, og dermed bidrage til retrofitprojekter.
16. lng (flyDenDe naturgaS)Som alternativt BrænDStofNy regulering af skibsfartens udledning af svovl (SOX) og kvælstofoxid (NOX) og ener-gieffektivitet samt stigende udgifter til brændstof medfører, at nye og mere miljøvenligebrændstoftyper vil være mere efterspurgte.Således bliver blandt andet LNG mere og mere relevant som brændstof til skibe, særligt inærtransport i fx Nordsøen og Østersøen.Der er allerede igangsat en række projekter på området, blandt andet et pilotprojekt medbygning og ibrugtagning af to gasdrevne cruisefærger til et dansk rederi, der skal sejlemellem Hirtshals i Danmark og tre byer i den sydvestlige del af Norge, og et projekt omen harmoniseret tilgang til udvikling af en infrastruktur af LNG-tankstationer i Østersøenmed deltagelse af ni havne, herunder Copenhagen Malmoe Port, Aarhus Havn og havnei fire andre lande.
Regeringen vil:• Sikre hurtige og effektive godkendelsesprocedurer vedrørende LNG-bunkrings-stationer.• Understøtte konkrete projekter om etablering af LNG-bunkringsstationer såvel tillands som til vands i danske havne.
17. erhvervSmæSSige muligheDer veD fremtiDigmiljø- og klimareguleringDanske rederier bakker generelt op om skærpede, grønne globale regler. Fremtidigglobal miljø- og klimaregulering bør derfor også sikre gode vilkår for ”first movers“, dervælger at installere ny teknologi, før ny regulering træder i kraft, fx ved at etablere over-gangsordninger. Det fremmer udvikling og implementering af ny teknologi.
30
En langsigtet og forudsigelig strategi for fremtidig klima- og miljøregulering kan væremed til at skabe sikrere rammer for investeringer i udvikling og afprøvning af ny tekno-logi, såvel hos danske udstyrsleverandører som hos rederierne.En sådan strategi kan desuden danne grundlag for en prioritering af offentlige midler tiludvikling og afprøvning af nye teknologier.En fremsynet strategi kan blandt andet adressere de områder, hvor der inden for entiårsperiode må forudses væsentlige ændringer i miljø- og klimareguleringen.Der kan være tale om regulering af nye områder som fx kulstofpartikler (black carbon) el-ler skærpelse af eksisterende lovgivning. Samtidig må strategien forventes at identificeretiltag, der sikrer en mere effektiv håndhævelse eller bedre vilkår for teknologiske ”firstmovers“.Strategien kan også anvendes som pejlemærke for fastlæggelse af danske forhandlings-positioner forud for internationale forhandlinger, fx i IMO, og anvendes til at prioritereiværksættelse af offentligt-privat samarbejde om udviklings- og demonstrationsprojektermed betydeligt grønt maritimt potentiale.
Regeringen vil: • Udarbejde en strategi for grøn skibsfart i samarbejde med erhvervet og i regi afPartnerskab for Renere Skibsfart. Denne skal identificere områder, hvor eksi-sterende og kommende regulering kan understøtte vækst og konkurrenceevnei danske maritime virksomheder, således at de erhvervsmæssige muligheder,som miljø og klimaregulering giver anledning til, kan udnyttes.
31
De DanSke maritime Styrke-poSitioner Skal uDByggeS oganvenDeS til at SkaBe vækSt
32
Danske maritime virksomheder skal være godt rustet til at vokse globalt, når deneuropæiske og amerikanske økonomi igen skaber efterspørgsel efter varer fra de storevækstmarkeder i Asien og Sydamerika. Samtidig skal de danske styrkepositioner indenfor miljø- og klimavenlige løsninger samt offshore udnyttes.Offshorebranchen er i vækst, både når det kommer til offshore olie og gas og offshorevind. Dette er tilfældet både i Nordsøen og i Arktis, hvor der vurderes at være storemuligheder i fremtiden.Det giver gode muligheder for relaterede maritime aktiviteter som fx service- og supply-skibe og udvikling af maritimt udstyr og teknologi. En udnyttelse af disse muligheder kanunderstøtte beskæftigelsen inden for den maritime sektor for blandt andet søfarende ogandre tekniske medarbejdere.Samtidig kan skibsfartens grønne omstilling skabe erhvervsmæssige muligheder for dengrønne danske udstyrsindustri. I takt med at nybygningen af skibe er aftagende, vil deri særlig grad være muligheder inden for såkaldt retrofitting af eksisterende skibe, så debliver mere miljøvenlige og energieffektive.
18. partnerSkaB om maritimt retrofitDe danske maritime udstyrsproducenter er førende i forhold til miljø- og klimavenligeløsninger. Det gælder blandt andet løsninger, der kan implementeres på eksisterendeskibe og derved reducere skibenes miljøbelastning. Der forventes at være en stigendeefterspørgsel efter disse løsninger, da der i de kommende år ikke forventes store nybyg-ningsprogrammer for skibe.Det kan betyde et stort marked for at miljø- og energiforbedre de eksisterende skibe. Derer gode muligheder for, at danske maritime virksomheder kan løse denne opgave, daDanmark har stærke kompetencer på dette område.Partnerskabet skal bestå af konkrete projekter, der kan udvikle løsninger til at imøde-komme den stigende efterspørgsel efter optimering af processer og implementering afgrønne maritime løsninger og udstyr som eksempelvis energieffektiv bundmaling, udstyrtil rensning af udstødningsgas for svovl (scrubbere) og LNG (flydende naturgas).
Regeringen vil: • I samarbejde med erhvervet etablere et ”Maritimt Retrofit“-partnerskab medfokus på konkrete maritime retrofitprojekter.
19. maritime ServiceyDelSer til offShoreVækstteamets arbejde har understreget, at offshore, herunder havvindmølleindustrien,er en sektor i stærk vækst på europæisk og globalt plan. Der forventes en betydeligstigning i antallet af offshoreinstallationer og en beskæftigelsestilvækst på området i dekommende år.Det skaber grobund for en stigning i de maritime ydelser, der knytter sig til offshore, somfx supply- og hotelskibe.
33
Regeringen ønsker at støtte op om denne udvikling og fremme mulighederne for vækstog beskæftigelse inden for de maritime erhverv relateret til offshore.
Regeringen vil: • Arbejde for, at de tekniske og besætningsmæssige krav til danske vindmølle-skibe er konkurrencedygtige set i forhold til andre landes krav.• Arbejde for, at kravene til skibenes besætninger målrettes i forhold til offshore-områdets specialskibes anvendelsesområder.• Arbejde for at styrke det nordiske samarbejde om udviklings- og vækstmulig-heder for små og mellemstore virksomheder inden for de maritime erhvervrelateret til offshore.
20. eu’S maritime StatSStøtteretningSlinjerSkal unDerStøtte vækStDet er vigtigt, at rammebetingelserne for skibsfarten følger udviklingen på søfartsom-rådet. Der er behov for fleksibilitet for rederierne, således at det er lettere at tilpassevirksomheden til nye vækstmuligheder og konjunkturændringer, fx ved indchartring, fremfor at have et decideret ejerskab af skibet.Udformningen af EU’s statsstøtteretningslinjer for maritim transport er afgørende for, atDanmark fortsat kan tilbyde den maritime sektor stabile, attraktive og fremtidsoriente-rede rammebetingelser med vækstpotentiale for kvalitetsskibsfart og maritime kompe-tencer.I dag begrænser EU’s maritime statsstøtteretningslinjer imidlertid anvendelsen aftonnageskat på rederiernes indchartring af skibe i uhensigtsmæssig grad, ligesom enrække maritime aktiviteter, der udføres af specialskibe, ikke er omfattet af retningslin-jerne.Endvidere beror det ofte på nationale fortolkninger, om aktiviteter kan være omfattet, fxnår skibe udfører særlige aktiviteter såsom slæbning af skibe i farvande med is. Detteer uhensigtsmæssigt, ikke mindst i lyset af at der er et stort vækstpotentiale for danskevirksomheder inden for disse områder og gode muligheder for dansk beskæftigelse på fxspecialskibe.
Regeringen vil: • Arbejde for, at EU’s maritime statsstøtteretningslinjer bliver gjort mere tids-svarende og i bedre overensstemmelse med udviklingen i den maritime sektor,herunder i forhold til operation af indchartrede skibe og brug af specialskibeinden for blandt andet offshore.
34
21. unDerStøttelSe af maritime aktiviteteri arktiSDe maritime vækstmuligheder forbundet med olie- og mineraludvinding i Arktis og denøgede kommercielle sejlads i de arktiske farvande kræver øget fokus på skibes konstruk-tion og sikkerhedsudstyr samt besætningernes kompetencer. Desuden er der et genereltbehov for at styrke sejladssikkerheden i disse farvande for at forebygge ulykker.Det store geografiske område vanskeliggør overvågning af skibstrafikken omkring Grøn-land og i hele Arktis, og udvidelsen af de sejlbare områder og den øgede trafik nødven-diggør en øget overvågning med henblik på forbedring af sejladssikkerheden.Alle større skibe er i dag udstyret med Automatic Identification System (AIS) udstyr,og et satellitbaseret AIS-system forventes at have et stort potentiale i de arktiskefarvande.
Regeringen vil:• Fremlægge lovforslag, der skal styrke sejladssikkerheden ved Grønland.• Arbejde for, at IMO’s polarkode gennemføres og indeholder danske mærkesagerom koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr.• Gennemføre et pilotprojekt om satellitbaseret AIS-overvågning af skibstrafikken iarktiske farvande.• Styrke samarbejdet med de andre arktiske stater om blandt andet sejladssikker-hed.• Arrangere et seminar i regi af Dansk-Russisk Regeringsråd om sejlads- og søsik-kerhed i Arktis.
22. Styrket aDgang til De gloBale markeDerSom en lille, åben økonomi har Danmark gavn af fri og åben markedsadgang ude oghjemme. Dansk søfart er afhængig af det barrierefri samhandelsregime, der genereltgælder for international maritim transport.Den maritime udstyrs- og serviceindustri har ligeledes brug for fri og åben adgang til atkunne afsætte produkter på skibsbygningsmarkederne i blandt andet Sydkorea og Kina.Regeringen har allerede indgået nye samarbejdsaftaler på det maritime område medSydkorea i maj 2012 og Singapore i september 2012.
35
Regeringen vil: • Fremme danske synspunkter om markedsadgang for de maritime erhverv i EU’sfrihandelsforhandlinger med tredjelande.• Indgå og udnytte bilaterale samarbejdsaftaler med lande, der er relevante for DetBlå Danmark.• Styrke de maritime relationer til Kina, Korea, Singapore og andre søfartsnationergennem besøg og fælles aktiviteter.• Afholde skibsfartspolitiske seminarer og øvrige aktiviteter i særligt Brasilien,Rusland, Indien og Kina i forlængelse af regeringens vækstmarkedsstrategier ogkommende handelspolitiske strategi.• Ansætte maritime eksperter på ambassaden i et eller flere centrale lande.
23. Blå uDvikling i De DanSke havneI de seneste år har der været stort fokus på at skabe de bedst mulige betingelser fordanske havne. På den måde kan danske havne bedst muligt realisere det store poten-tiale, de besidder som knudepunkter i det nationale transportsystem og som centre forvækst.En central grundsten i disse bestræbelser er revisionen af havneloven, der blev vedtageti marts 2012, og det store betænkningsarbejde, der gik forud herfor.I forbindelse med betænkningsarbejdet anbefalede en enig kreds af repræsentanter frahavnebranchen blandt andet, at der oprettes et nationalt erhvervshavneråd, der løbendefølger udviklingen i havnesektoren og havnelovens betydning herfor.Et vigtigt aspekt i det nationale erhvervshavneråds virke er at følge de rammevilkår, derblev etableret med revisionen af havneloven, efterhånden som erhvervet og havnenesbrugere oparbejder erfaring med de nye regler.
Regeringen vil:• Indkalde det nationale erhvervshavneråd med henblik på at drøfte en strategi forgodshåndtering og godsprocedurer i havnene, så det sikres, at havnene ogsåfremadrettet har de bedste betingelser for at bidrage til væksten.
36
maritime kompetencer,uDDannelSe, innovationog forSkning SkalunDerStøtte vækSten
37
Det Blå Danmarks fundament er adgangen til kompetente og højtkvalificerede medar-bejdere. Det drejer sig både om de merkantilt og de teknisk uddannede, herunder desøfarende. For at opretholde denne stærke basis skal de maritime uddannelser konstanttilpasses udviklingen og efterspørgslen i den maritime klynge.For at understøtte vækstperspektiverne i Det Blå Danmark er det centralt, at de rettekompetencer er til stede. Blandt andet oplever offshoreindustrien mangel på folk med derette kompetencer, ligesom Danmark i modsætning til en række sammenlignelige landeikke har en merkantil shippinguddannelse på akademisk niveau.Tilsvarende er det vigtigt, at den maritime forskningsindsats samles og styrkes. Det eri den forbindelse afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutionerog virksomheder, således at forskningen anvendes aktivt til at understøtte vækst ogbeskæftigelse.
24. generel StyrkelSe af uDDannelSeSområDetErhvervet påvirkes kontinuerligt af nye udfordringer som følge af ændrede konkurren-ceforhold. Det er derfor en konstant og central udfordring at sikre, at der er tilstrækkeligarbejdskraft med de rette kompetencer til rådighed, og at nye udfordringer kan imøde-kommes og løses.
Regeringen vil: • Følge op på, at relevante uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i størst mu-ligt omfang benytter de eksisterende muligheder for at indgå samarbejde om atudvikle både ordinære uddannelser, herunder erhvervsuddannelser, og søfarts-uddannelser samt relevant efter- og videreuddannelse. Det skal sikres, at dekonkrete kompetencebehov afdækkes, og at relevante tilbud udvikles og igang-sættes. Opfølgningen vil finde sted i den løbende dialog med Uddannelsesrådetfor de maritime uddannelser.
25. gloBale StuDieforløBDen indgående og udgående studentermobilitet bidrager til at styrke kvaliteten af dedanske uddannelser og dermed den kommende arbejdsstyrkes evne til at skabe vækst.Højtuddannet arbejdskraft med international forståelse, erfaringer og netværk er enforudsætning for, at Det Blå Danmark fortsat kan klare sig i den globale konkurrence.Samtidig skal Det Blå Danmark kunne tiltrække de dygtigste internationale studerendeog medarbejdere, der kan bidrage til at styrke de internationale miljøer på de maritimeuddannelsesinstitutioner og i virksomhederne.Institutioner med maritime længerevarende uddannelser bør derfor arbejde målrettetmed udveksling af studerende, herunder sikre at danske studerende tilbydes at tage deleaf uddannelsen i udlandet.Den tværgående undervisning på engelsk skal styrkes på de maritime uddannelser, og derbør arbejdes med undervisning i internationalt samarbejde og forhandling i forhold til derelevante opgaver, som de studerende vil skulle varetage, når de kommer i beskæftigelse.
38
Regeringen vil:• Med udgangspunkt i indgåede samarbejdsaftaler med andre lande arbejde påat styrke de eksisterende uddannelsesmæssige samarbejdsaftaler samt arbejdepå at udvikle nye samarbejdsaftaler med andre lande, der kan gavne væksten iDet Blå Danmark.• Indgå i dialog med de maritime uddannelsesinstitutioner for at fremme sam-arbejdet med uddannelsesinstitutioner i nærområdet, herunder landene omkringNordsøen.
26. Styrket uDDannelSe på offShoreområDetDet er afgørende for vækst og beskæftigelse i offshorebranchen, at der er adgang til ar-bejdskraft med de rigtige tekniske kompetencer i særligt de egne af landet, hvor offsho-reaktiviteterne er størst. Hvis ikke, går beskæftigelsen uden om Danmark.Offshoreaktiviteterne foregår både inden for olie og gas samt havvind og de mangestøtteaktiviteter, som følger med. Personer med blandt andet maritime uddannelser vilmed målrettet efteruddannelse i forhold til offshoreområdet kunne opnå de kompetencer,som offshoreerhvervene efterspørger.Uddannelsesinstitutionerne, herunder de maritime, er allerede i gang med at udbydeoffshoreuddannelse til erhvervet, men der kan også være behov for at inddrage uddan-nelseselementer omkring offshore i flere uddannelser, enten som valgfag eller obligatori-ske elementer.
Regeringen vil: •Nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af erhverv, uddannelsesinstitutionerog myndigheder, der kan afdække offshorebranchens kompetencebehov ogforeslå initiativer til imødekommelse heraf. Arbejdsgruppen skal levere forslagtil initiativer inden udgangen af 1. halvår 2013.
27. ny ShippinguDDannelSeDet Blå Danmarks vækst skyldes blandt andet et godt maritimt købmandskab, men derudbydes i dag ikke en maritim, merkantil uddannelse på akademisk niveau i modsætningtil i flere af de lande, som Danmark konkurrerer med.Shippingmedarbejdere arbejder internationalt med køb og salg, operation og befragtningaf skibe. Derfor er der brug for en international uddannelse, der giver de shippingstude-rende deres første muligheder for at etablere netværk med fremtidige samarbejdspart-nere i andre stærke maritime nationer.En sådan uddannelse bør indeholde praktikelementer samt et semester i udlandet enteni en virksomhed eller på en udenlandsk uddannelsesinstitution.
39
Regeringen vil: • Drøfte ønsket om etablering af en maritim merkantil shippinguddannelse påbachelorniveau med parter fra erhvervet og relevante uddannelsesinstitutioner.Det er målet, at der kan udarbejdes forslag til en sådan uddannelse med hen-blik på igangsættelse i 2014.• Anvende de nyligt indgåede samarbejdsaftaler med asiatiske maritime vækst-lande som Korea og Singapore til at sikre, at der kan tilbydes ophold på enasiatisk uddannelsesinstitution som en del af uddannelsen.
28. BeDre overgange til kanDiDat-og mBa-uDDannelSerFor maritimt uddannede med videregående uddannelse har det hidtil ikke været såenkelt at komme ind på en kandidat- eller MBA-uddannelse. Dermed forringes mulighe-derne for videreuddannelse på højt niveau inden for Det Blå Danmark.
Regeringen vil:• Skabe bedre mulighed for overgang fra de maritime videregående uddannelsertil kandidat- og MBA-uddannelserne ved at tage initiativ til, at udbuddet afkandidat- og MBA-uddannelser med relevans for personer med maritime ud-dannelser gennemgås, og at det undersøges, om der kan indlægges særligeforløb eller valgfag i de maritime uddannelser, som kan lette overgangen tilMBA- eller kandidatuddannelser.
29. flekSiBle efter- og viDereuDDannelSeStilBuDRegeringen ønsker at gøre det mere attraktivt for faglærte at tage en videregåendeuddannelse, samtidig med at de kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, mens destuderer.Samtidig efterspørger Det Blå Danmark arbejdskraft med tekniske og håndværksmæs-sige kompetencer. Disse to udfordringer går hånd i hånd.Ved at skabe mere attraktive studiemuligheder og dermed en bedre overgang til vide-reuddannelse for personer med håndværksmæssig uddannelse kan man øge Det BlåDanmarks adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer.
40
Regeringen vil:• Udvide mulighederne for at tage flere maritime officersuddannelser som helteller delvist fjernundervisningsstudie, så videreuddannelsesmulighederne for-bedres for personer i beskæftigelse og personer, som arbejder til søs.• Sikre, at der gives højst mulig grad af merit i det maritime uddannelsessystem,således at dobbeltindlæring og blindgyder undgås.• Opfordre arbejdsmarkedets parter til at udarbejde målrettede kompetenceudvik-lingsstrategier og forløb for medarbejderne inden for de maritime erhverv.
30. tværgåenDe maritim forSkningFor at danske maritime virksomheder kan klare sig i den globale konkurrence, er der be-hov for, at de hele tiden udvikler deres produkter og ydelser. Det Blå Danmark skal væreinnovativt for at klare sig i den globale konkurrence.Det kan være en stor udfordring for især små og mellemstore maritime virksomheder atfå igangsat eller deltage i forskningsprojekter. En række af fremtidens udfordringer kal-der på løsninger, der går på tværs af de traditionelle forskningsskel mellem eksempelvisteknisk og erhvervsøkonomisk forskning.Der er behov for, at der gensidigt tages initiativ til samarbejde mellem de maritime er-hverv og forskningsinstitutioner, således at det sikres, at forskningen bidrager til udviklin-gen af virksomhedernes forretningsområder.
Regeringen vil: • Nedsætte et Forskningspolitisk Kontaktudvalg med deltagelse af erhverv,uddannelsesinstitutioner og myndigheder med henblik på at identificere tvær-gående forskningsproblemstillinger inden for det maritime område og igang-sætte samarbejde om tværgående maritim forskning.
31. partnerSkaB om lean Ship of the futureDen skærpede globale konkurrence og den økonomiske krise betyder, at skibsfartserhver-vet har øget fokus på, hvordan der kan skabes omkostningsreduktioner og optimering afdriften.Hvis Det Blå Danmarks muligheder for at arbejde mere enkelt og effektivt styrkes, såskabes der et bedre grundlag for vækst og beskæftigelse i erhvervet.Målsætningen om, at dansk skibsfart er kvalitetsskibsfart, skal fastholdes, så skibe idet danske register fortsat er kendetegnet ved et højt niveau af sikkerhed, sundhed ogmiljøbeskyttelse.
41
Et partnerskab, der kan se på optimering af arbejdsgange og processer i den maritimeklynge og fx se på øget effektivisering og digitalisering, udvikling af medarbejderkompe-tencer, lettelse af administrative byrder og forbedring af samarbejdet mellem virksomhe-der og myndigheder i Det Blå Danmark, vil styrke erhvervet.Et sådant partnerskab kan styrke de maritime virksomheders produktivitet og konkurren-ceevne, skabe nye forretningsområder for udstyrsproducenter, forbedre arbejdsmiljøetfor søfarende og give de søfarende kompetencemæssige fordele, der kan gøre demattraktive på det globale jobmarked.
Regeringen vil: • Tage initiativ til at etablere et ”Lean Ship of the Future“-partnerskab med rederier,udstyrsproducenter, faglige organisationer, uddannelses- og forskningsinsti-tutioner og de offentlige myndigheder, der er i berøring med Det Blå Danmark.• Bruge ”Lean Ship of the Future“-partnerskabet aktivt til markedsføring af detdanske skibsregister og bidrage til arbejdet med at reducere de administrativebyrder.
42
vækSten Skal Byggepå kvalitetSSkiBSfart
43
Det Blå Danmarks konkurrenceevne og internationale anerkendelse går hånd i håndmed Danmarks ry for kvalitetsskibsfart. For at være kernen i det maritime Europa er detvigtigt, at Danmark fortsat står for kvalitetsskibsfart.Dansk kvalitetsskibsfart er baseret på en positiv business case, høje standarder forsikkerhed, sundhed og sociale forhold og fokus på beskyttelse og forbedring af miljø ogklima.En effektiv global håndhævelse af regler og standarder for sikkerhed, miljø og klima erogså central for at forebygge ulige konkurrenceforhold for nationer, der som Danmarkprioriterer kvalitetsskibsfart.Kvalitetsskibsfart indebærer også, at Danmark skal være aktiv i det internationale samar-bejde om bekæmpelse af pirateri, der udgør en stor trussel for skibsfarten og de søfa-rende. Det indebærer også, at danske regler skal være tidssvarende og velegnede til atimødekomme situationen og sikre beskyttelse af de søfarende.
Regeringen vil: • Arbejde aktivt for høje internationale standarder.
32. Styrket hånDhævelSe nationalt og gloBaltEn effektiv global håndhævelse af nye regler er en forudsætning for at få maksimal effektfor sikkerhed, miljø og klima. Det er også helt centralt for at sikre lige konkurrencevilkårfor skibsfarten.Endvidere er det væsentligt, at de rette tekniske løsninger og udstyr til overvågningaf blandt andet miljøbelastningen er til rådighed, og at udstyret er pålideligt og aner-kendt.
Regeringen vil: • Gennemføre et forstudie med henblik på at udvikle og udbrede nye og mereeffektive metoder til overvågning af svovlindholdet i skibes brændstoffer.Forstudiet skal danne grundlag for et pilotprojekt, hvor nye metoder til hånd-hævelse af svovlreglerne afprøves i samarbejde mellem flere lande, fx omkringØstersøen.• I regi af Partnerskab for Ballastvand arbejde for udvikling af metoder til hånd-hævelse af reglerne om ballastvand.• Arbejde for at fastlægge præcise EU-regler om dokumentation i forbindelse medgodkendelse af maritimt udstyr.
44
33. fortSat kamp moD pirateriPirateri er fortsat en betydelig trussel mod de søfarendes sikkerhed og den fri verdens-handel. Regeringen ønsker, at den søfarende er forberedt og beskyttet før, under ogefter sejlads i piratområder.Der findes allerede i dag danske regler og aftaler, der sikrer den søfarende i tilfælde afpirateri, men der er områder, hvor reglerne med fordel kan styrkes og præciseres for atsikre den søfarendes retsstilling.
Regeringen vil: • Fremsætte et forslag til revision af sømandsloven med henblik på at styrke desøfarendes rettigheder og rederiernes forpligtigelser som arbejdsgiver i for-bindelse med piraterisituationer, herunder vedrørende løn og ophør af ansæt-telse fra rederens side.• Stille øgede uddannelseskrav vedrørende pirateri.• Tage initiativ til at sikre pårørende, som savner forsørgelse som følge af engidselsituation.• Fortsat arbejde aktivt for den internationale indsats mod pirateri.
34. Styrket inDSatS i imoDanmark er i dag blandt den gruppe af lande, der fortsat bidrager til den internationaleregelfastsættelse gennem blandt andet forslag til ny regulering i IMO.Hvis Danmark skal styrke sin indsats yderligere og sætte den internationale dagsordenfor at fremme høje standarder, grønnere skibsfart og bedre beskyttelse af den søfa-rende, herunder i forbindelse med pirateri, bør Danmark imidlertid – i lighed med andrestore skibsfartsnationer – også satse på at have en fast repræsentant i IMO.
Regeringen vil:• Oprette en stilling som dansk maritim ekspert i IMO.
35. effektiviSering af loDSSyStemet gennemøget konkurrenceDen ændring af lodsområdet, som blev gennemført med lodsloven af 2006, har ikke haftden ønskede effekt.Siden lodslovens indførelse har lodsvæsenet gennemført betydelige takstforhøjelser(20-25 procent), hvilket har medført kritik fra lodsbrugerne.
45
Regeringen vil: • Fremsætte lovforslag om omdannelse af det statslige lodsvæsen til en selv-stændig offentlig virksomhed med det formål at øge konkurrencen og effektivi-teten inden for lodsområdet, uden at det går ud over sejladssikkerheden.
36. kvalitetSStanDarDer for uDStyrS-og ServiceproDucenterDanske udstyrs- og serviceproducenter, der er karakteriseret ved høj kvalitet af udstyr ogservice og deraf følgende høje omkostninger, har ofte en konkurrencemæssig ulempeved, at det er vanskeligt at sammenligne kvalitet af udstyr og service.Disse virksomheder kan derfor have fordel af en international certificering, der kan bru-ges i markedsføringsøjemed.Gennem certificeringen vil man kunne fokusere på de fordele, som redere får ved at be-nytte udstyr fra certificerede danske producenter, fx lavere vedligeholdelses- og service-omkostninger og driftsoptimering, ved at skibet ligger mindre stille.
Regeringen vil:• Støtte aktivt op om branchens udvikling af en international certificering forudstyrs- og serviceproducenter gennem standardiseringsarbejdet i regi afDansk Standard.
37. internationalt SamarBejDe om nye SkiBSDeSignBygning af skibe til den danske handelsflåde sker i stort omfang i Asien. For at sikre afsæt-ning af blandt andet dansk skibsudstyr er der behov for en ny tilgang, hvor danske rederierog udstyrsleverandører sammen med et udenlandsk værft etablerer et partnerskab.Formålet er at udvikle miljø- og energivenlige skibe og skibssystemer, som sætter nyestandarder. Dette indebærer risici, som ikke kan holdes inden for sædvanlige kontraktfor-mer. Her er partnerskaber og dermed nye forretningsmodeller vejen frem.Som illustration kan peges på ”maker’s list“, der er en forhandlet liste mellem reder ogværft om potentielle leverandører af udstyr og systemer til skibet.Maker’s list er baseret på minimumskrav, og værftets valg af leverandør vil typiskafhænge af den tilbudte pris. Maker’s list kan samtidig siges at ”låse“ innovationen, da enudstyrsleverandør eller en gruppe af leverandører kan have en mere miljø- og energieffek-tiv måde at imødekomme kravene på, men må holde sig til de udbudte specifikationer.En ”dynamisering“ af maker’s list skal være med til at åbne op for innovation og dermedkonkurrencefordele for værft, reder og udstyrsleverandør og samtidig fordele risici.
46
Ved partnerskaber med asiatiske værfter kan der bygges på samarbejdsaftaler, derindgås på regerings- eller myndighedsniveau.
Regeringen vil:• I samarbejde med erhvervet udarbejde konkrete oplæg til nye partnerskaber/forretningsmodeller for innovativt skibsdesign.
38. BeDre repræSentation af uDenlanDSkeSøfarenDe i DanSke råD og nævnDansk skibsfart benytter i høj grad udenlandske søfarende. Udenlandske søfarendeer imidlertid ikke i samme grad som danske søfarende repræsenteret i danske råd ognævn. Med en ændring heraf får de udenlandske søfarende samme muligheder for ind-flydelse som danske søfarende.
Regeringen vil:• Sikre udenlandske søfarende repræsentation i danske råd og nævn.
47
48
Danmark i arbejdeVækstplan for Det Blå Danmark2012/2013 : 11Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilErhvervs- og VækstministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KTlf. : 33 92 33 50E-mail: [email protected]ISBN978-87-92985-08-8Elektronisk publikation978-87-92985-09-5Design af omslage-Types & IndiaDesign af indholdManipulationFotoSøfartsstyrelsenTrykRosendahl Schultz Grafisk A/SWebPublikationen kan hentes påwww.evm.dk
54
571TRYKSAG4
