Den Digitale Dagsorden for Europa, KOM(2012) 784

Notatet er tillige sendt til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2012 meddelelsen ”TheDigital Agenda for Europe – Driving European growth digitally”, som føl-ger op på meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Europa” fra 2010.Meddelelsen fremhæver, at Europas fremtidige vækst og konkurrenceevneafhænger af evnen til at udnytte alle de digitale muligheder. På trods affremskridt på den digitale dagsorden er der ifølge Kommissionen behov forat gøre mere, hvis Europa skal opnå den vækst og konkurrenceevne, sominformations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan bibringe. Kommissi-onen præsenterer derfor i meddelelsen syv prioriterede indsatsområdermed tilhørende nøgleinitiativer.Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-fundsøkonomiske eller administrative konsekvenser, men lovgivningsmæs-sige forslag og andre initiativer, der annonceres i meddelelsen, kan medfø-re nogle af de nævnte konsekvenser. Dette vurderes i de konkrete tilfælde.

2. Baggrund

Europas digitale dagsorden er ét af de syv såkaldte flagskibsinitiativer iKommissionens ”Europa 2020”-strategi for vækst fra marts 2010. På denbaggrund offentliggjorde Kommissionen den 19. maj 2010 sin IKT-strategi iform af meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Europa” (KOM(2010)0245). Det overordnede mål for dagsordenen er at opnå bæredygtige øko-nomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret på hurtigt ogultrahurtigt internet samt interoperable applikationer. I meddelelsen adresse-rede Kommissionen syv fokusområder for udviklingen på IKT-området oglagde op til i alt 101 store og små konkrete initiativer inden for disse syv fo-kusområder. Langt de fleste af disse initiativer er igangsat siden offentliggø-relsen af meddelelsen i 2010.Kommissionen har den 18. december 2012 offentliggjort meddelelsen ”TheDigital Agenda for Europe – Driving European growth digitally”. Dennemeddelelse følger op på meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Europa” fra2010. Meddelelsen foreligger endnu ikke på dansk.

3. Formål og indhold

Meddelelsen fremhæver, at Europas fremtidige vækst og konkurrenceevneafhænger af evnen til at omfavne den digitale udvikling i alle dens afskyg-ninger, eftersom IKT i stadig større grad påvirker alle områder af samfundetog økonomien. EU positionerer sig dog ikke godt nok til at drage fordel afden digitale udvikling, hvorved Europa risikerer at miste global konkurren-ceevne og økonomisk vækst. Derfor bør der nu gøres mere, også selvom dendigitale dagsorden for Europa og initiativerne deri indtil videre har leveretresultater. Der er stadig store forskelle mellem EU’s medlemslande og såle-des behov for fornyet engagement og fokuseret handling. Meddelelsen for-nyr derfor den digitale dagsordens fokus til bedre at stimulere den digitaleøkonomi ved at fremhæve syv indsatsområder med tilhørende nøgleinitiati-ver. Det understreges dog, at initiativerne fra meddelelsen ”En DigitalDagsorden for Europa” fra 2010 stadig vil blive gennemført.Fuld implementering af den opdaterede digitale dagsorden vil øge EUs brut-tonationalprodukt med 5 pct. over de næste otte år (svarende til 1.500 europer borger).De syv indsatsområder og nøgleinitiativer i indeværende meddelelse er:1. Det digitale indre markedDen digitale økonomi er i sin natur grænseløs, men det digitale indre mar-ked er fragmenteret af nationale regler, deres forskelligartede praktiske an-vendelse i medlemslandene samt forskellige markedsforhold. Kommissio-nen fokuserer derfor på at transformere og ændre det nuværende sammen-satte system til et sammenhængende digitalt indre marked ved at pege påområder, hvor yderligere handling er nødvendig. Det drejer sig om grænse-overskridende e-handel, momsområdet, datas frie bevægelighed, adgangentil og udbuddet af digitalt indhold og digitale tjenester, ophavsret samt detaudiovisuelle område. Ifølge Kommissionen er der for eksempel økonomi-ske gevinster på op til 1,7 pct. af EUs BNP, hvis e-handlen vokser til atdække 15 pct. af al handel, og barrierer for det digitale indre marked fjernes.Som nøgleinitiativ på dette indsatsområde vil Kommissionen færdiggøreden igangværende evaluering af EU’s politik for ophavsret for i 2014 at tagestilling til, om der skal fremsættes forslag til lovgivningsreformer. I relationhertil vil ophavsretlige problemstillinger blive søgt løst via en struktureretinteressentdialog i 2013.2. Acceleration af innovation i den offentlige sektorDen offentlige sektor er nødt til at tænke i innovative måder at levere offent-lig service på, da den står over for bl.a. finansielle og klimamæssige udfor-dringer. IKT kan gøre den offentlige sektor både mere effektiv og borger-og virksomhedsfokuseret gennem en effektiv brug af interoperable, digitaleteknologier. For eksempel kan elektroniske offentlige udbud spare 100 mia.euro om året, og generel digital forvaltning kan reducere administrations-omkostninger med 15-20 pct.

Kommissionen peger på en række initiativer på dette indsatsområde, fxhandlingsplanen for e-sundhed 2012-2020, det europæiske innovationspart-nerskab inden for aktiv og sund aldring samt innovationspartnerskabet. Li-geledes peger Kommissionen på den årlige vækstundersøgelse for 2013,hvori modernisering af den offentlige sektor fremhæves som én af fem prio-riteter for medlemslandene i de næste 12-18 måneder. I relation hertil ogsom nøgleinitiativ peger Kommissionen på brugen af Connecting Europe-faciliteten til at udrulle digitale tjenester til alle i Europa inden for bl.a. elek-troniske identifikationsløsninger, offentlige udbud og sundhedsjournaler.3. Udbud af og efterspørgsel efter ultrahurtigt internetOpkobling via højhastighedsinternet er et fundament for den digitale øko-nomi, da vigtige digitale muligheder og fordele ikke kan realiseres uden. Enstigning på 10 pct. i bredbåndsudbredelsen kan ifølge Kommissionen med-føre en stigning på 1-1,5 pct. i årlig BNP og øge arbejdsproduktiviteten med1,5 pct. over de næste fem år. Udviklingen i dækning og optag af højhastig-hedsinternet er positiv, men Europa halter alligevel efter USA og Asien ogrisikerer ikke at nå 2020-målene. En hovedforklaring er usikkerhed omkringden kommercielle levedygtighed af store investeringer i digital infrastrukturkoblet med tvivl om forbrugernes villighed til at betale for højere hastighe-der.Kommissionen peger på en række initiativer på dette indsatsområde, bl.a. enanbefaling om sikring af et åbent internet for forbrugerne, et lovgivningsfor-slag om reduktion af omkostningerne ved udrulning af infrastruktur til høj-hastighedskommunikation (en del af Akten for det indre marked II) og enevaluering i 2014 af anbefalingerne fra 2007 vedrørende relevante markederegnet til forudgående regulering. Derudover peges der på Connecting Euro-pe-facilitetens fokus på bl.a. investeringer i IKT-infrastruktur, Kommissio-nens forslag om generelle rammebetingelser for en række fonde, herunderden Europæiske Fond for Regional Udvikling og Samhørighedsfonden, samten handlingsplan i 2013 om trådløs kommunikation, herunder spektrum.Som nøgleinitiativ vil Kommissionen i begyndelsen af 2013 vedtage en an-befaling med strengere regler for ikke-diskrimination af alternative operatø-rer for at sikre deres lige adgang til eksisterende netværk.4. Cloud computingCloud computing er et eksempel på det paradigmeskift, digitale teknologierkan medføre, fx inden for musik og sundhed. Det gælder både for de mind-ste virksomheder og for store offentlige administrationer. Mulighederne forat reducere IKT- og energiomkostninger, og dermed øge de små virksomhe-ders konkurrenceevne, er store, men cloud computing medfører også udfor-dringer i relation til fx interoperabilitet og databeskyttelse. Dette kræver ensamlet EU-strategi for cloud computing.Kommissionen fremhæver den europæiske cloud computing-strategi fra2012 og vil inden udgangen af 2013 lancere pilotundersøgelser af effektivi-

tetsgevinsterne ved at flytte offentlige tjenester over i ”skyen”. Som nøgle-initiativ på dette indsatsområde fremhæves oprettelsen af det europæiskecloud-partnerskab, hvorigennem der skal sættes fælles krav for cloud com-puting og for de offentlige administrationers fælles køb af cloud computing.5. Tillid og sikkerhedIkke alle europæere udnytter de digitale muligheder, ofte på grund af mang-lende tillid. Undersøgelser viser, at brugerne fx er bekymrede for sikkerhe-den af deres personlige oplysninger og for betalinger online. Derudover erder trusler fra fx online kriminalitet, herunder upassende opførsel over forbørn, samt risikoen for forstyrrelser af kritiske netværk og informationssy-stemer. Det er ikke nok med lokale tiltag, og EU bør være den ledende regi-on i verden, hvad angår tillid og sikkerhed.Kommissionen peger på en række initiativer på dette indsatsområde, herun-der et kommende direktivforslag om netværks- og informationssikkerhed iEU (nøgleinitiativet), oprettelsen af European Cybercrime Centre ved Euro-pol, et direktiv om angreb på informationssystemer, frivillige tiltag på EU-niveau mod onlinesalg af falske varer, den europæiske strategi for et bedreinternet for børn samt oprettelsen af en global alliance med EU’s medlems-lande og USA mod onlinebilleder af seksuelt misbrug af børn.6. Iværksætteri og digitale jobs og færdighederUngdomsarbejdsløshed er et stort problem, hvorfor formel IKT-læring børstyrkes i professionel træning, erhvervsuddannelser og almene uddannelser.På den måde kan nuværende og fremtidige generationer få de digitale fær-digheder, som de behøver på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil fremlæg-ge en meddelelse om IKT og uddannelse som forudsætninger for innovativlæring og et digitalt kompetenceløft hos EU-borgerne.Ifølge Kommissionen vil der i 2015 mangle op mod 1 mio. kvalificeredepersoner til jobs i IKT-branchen. Der skal fokuseres på både at øge antallet,arbejdsdueligheden og mobiliteten af IKT-eksperter. Kommissionen vil somnøgleinitiativ derfor lancere en såkaldt Grand Coalition on Digital Skills andJobs med repræsentanter fra virksomheder og myndigheder. Koalitionenskal fokusere på at øge antallet af IKT-træningsforløb, samstemme uddan-nelser med arbejdsmarkedets behov samt opnå enighed om standardiseredejobprofiler og anerkendelse af kompetencer.7. En industriel dagsorden for centrale støtteteknologierForskning, udvikling og innovation er væsentlige elementer for at udviklenye produkter og tjenesteydelser og få dem på markedet, også inden forIKT. Europa har således brug for en stærk industribase på IKT-området, bå-de fordi IKT-sektoren er en vigtig industri i sig selv og fordi, IKT øger in-novationen og produktiviteten i andre sektorer. Europa er dog præget affragmenterede nationale politikker, reguleringsmæssige barrierer og enmangel på faglærte ingeniører, hvilket skal adresseres.

Kommissionen peger som nøgleinitiativ på, at offentlige og private midlertil forskning, udvikling og innovation bør puljes og koncentreres på strategi-ske områder. Dette skal ske inden for en fælles industristrategi for mikro- ognanoelektronik og et styrket fællesforetagende på EU-niveau. For at bringemidlerne tættere på markedet vil Kommissionen fokusere på fx ”smarte”byer, aktiv og sund aldring, miljøvenlige biler og energieffektive bygninger.Afslutningsvis præsenterer Kommissionen en række mekanismer til at konso-lidere og styrke implementeringen og styringen af initiativerne inden for dendigitale dagsorden for Europa, herunder bl.a. højniveaugruppen af nationalerepræsentanter, Digital Agenda Assembly og Going Local-arrangementer imedlemslandene. Derudover integreres resultattavlen for den digitale dagsor-den for Europa med den årlige fremskridtrapport. Kommissionen konkluderer,at det er hensigten at udvikle EU til et digitalt Europa, hvor digitale teknologi-er, medier og digitalt indhold omfavnes og udnyttes af alle. IKT medfører ra-dikale ændringer i økonomien og samfundet, der bidrager til øget vækst ogvelfærd gennem øget effektivitet, nye produkter og tjenester samt smartere of-fentlig service.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser, men lovgivningsmæssige forslag og andre initiativer, der annon-ceres i meddelelsen, kan have disse konsekvenser. Dette vurderes i de kon-krete tilfælde, når forslagene eller initiativerne formelt fremlægges.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men lov-givningsmæssige forslag og andre initiativer, der annonceres i meddelelsen,kan have disse konsekvenser. Dette vurderes i de konkrete tilfælde, når for-slagene eller initiativerne formelt fremlægges.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet,men lovgivningsmæssige forslag og andre initiativer, der annonceres i med-delelsen, kan have disse konsekvenser. Dette vurderes i de konkrete tilfælde,når forslagene eller initiativerne formelt fremlægges.

10. Høring

Meddelelsen er den 19. december 2012 sendt i høring i EU-specialudvalget forkonkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er i den forbindelse mod-taget følgende høringssvar:Danske Handicaporganisationer mener, at det er nødvendigt at sikre et effek-tivt marked med effektive produkter gennem sikring af fuld og lige adgangtil anvendelse for alle mennesker, dvs. også personer med handicap. Derskal være bindende regler for effektiv efterlevelse af kendte standarder, dervil sikre muligheden for anvendelse af programmer og udstyr for personermed bl.a. handicap. De internationale standarder skal udvikles i tæt samar-bejde med repræsentanter for personer med handicap.Danske Medier anerkender overordnet Kommissionens meddelelse, menfinder det ironisk, at markedet for medier og medierelaterede tjenester, isærde internet- og mobilbaserede, ikke omtales direkte. Hvad angår cookies på-peger Danske Medier, at ikke kun forskelligartede nationale regler, men og-så væsensforskellig national implementering og håndhævelse af EU-reglergiver anledning til problemer, fx det reviderede e-databeskyttelsesdirektivom bl.a. cookies. Det betyder, at virksomheder i visse lande, herunder Dan-mark, får forringet deres konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkur-renter.Hvad angår databeskyttelse mener Danske Medier, at udkastet til forordningom databeskyttelse er alt for restriktivt i sin nuværende form. For eksempelbør selve definitionen af persondata i udkastet tage behørigt hensyn til dan-ske og europæiske konkurrencevilkår i en global internetøkonomi.Hvad angår ophavsret mener Danske Medier, at en revision af EU’s ophavs-retsdirektiv fra 2001 vil føre til en længere periode med retsusikkerhed, somvil hæmme mediernes og de medierelaterede tjenesters vækst.Hvad angår netneutralitet bifalder Danske Medier behovet for ultrahurtigtinternet som basis for den digitale økonomi og understreger i den forbindel-se vigtigheden af netneutralitet. Netneutralitet er også væsentlig for presse-friheden og dermed den demokratiske debat, idet teknologivirksomhedersfiltrering eller blokering af visse former for indhold kan virke som en formfor ikke-statslig censur udøvet af dominerende virksomheder.Dansk Energi hilser det velkomment, at Kommissionen sætter øget fokus påmulighederne for at styrke vækst og beskæftigelse samt på at sikre en mereeffektiv velfærdsleverance gennem øget digitalisering, herunder bestræbel-serne på at fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser. Dansk Energifinder det derfor positivt, at Kommissionen fremsætter nye initiativer.Hvad angår digital infrastruktur opfatter Dansk Energi det som en vital in-frastruktur, der skaber grundlaget for vækst i den digitale økonomi såvelsom i andre offentlige og private sektorer. Dansk Energi pointerer også, at

får forbrugerne først gode og hurtige bredbåndsforbindelser, drager de nytteaf kvaliteten og kapaciteten i nettet. Dansk Energi finder det derfor belejligt,at Kommissionen fremsætter yderligere tiltag til at fremme udrulningen ogoptaget af højhastighedsbredbånd, og finder fremtidssikringen af infrastruk-turen vigtig. Dansk Energi finder det fuldt berettiget, at Kommissionen agterat stimulere private investeringer i højhastighedsbredbånd og støtter en styr-kelse af konkurrencen på markedet. Derudover bør midler fra fremtidigefrekvensauktioner kanaliseres tilbage til det digitale område. Hvad angårKommissionens tiltag til reduktion af omkostninger ved udrulning af digitalinfrastruktur er det relevant at sikre optimale vilkår, men der bør ikke stillesså strenge proceduremæssige krav, at det hæmmer incitamenterne til at ud-rulle vital infrastruktur.Hvad angår innovation i den offentlige sektor mener Dansk Energi, at Dan-mark skal bevare sin førerposition ved at fortsætte implementeringen af Di-gitaliseringsstrategien samt øge ambitionerne inden for fx telemedicin og te-le-tolkning, også efter 2015. Danmark bør gå forrest i udviklingen af fremti-dens digitale velfærdstjenester, fx inden for intelligente energisystemer,samt indtænke synergier med udrulning af højhastighedsbredbånd.Hvad angår cloud computing støtter Dansk Energi Kommissionens strategiherom, herunder betydningen af højhastighedsbredbånd i hele landet og hur-tige upload-hastigheder. Dansk Energi deler Kommissionens opfattelse afcloud computing som en markant forandring af det digitale landskab, derkan styrke Europas konkurrenceevne, især for små og mellemstore virk-somheder. Dansk Energi opfordrer den danske regering til aktivt at arbejdefor fælles certificeringer og standarder, som kan understøtte et fælleseuro-pæisk marked for cloud computing.Hvad angår det digitale indre marked støtter Dansk Energi Kommissionensbestræbelser på at skabe de reguleringsmæssige rammer for et digitalt indremarked, herunder en hurtigere udbredelse af højhastighedsbredbånd og enstyrkelse af den europæiske dataindustri. Hvad angår manglende forbruger-tillid som en hæmsko for optaget af højhastighedsbredbånd fremhæverDansk Energi den brancheaftale, som Forbrugerombudsmanden har for-handlet på plads med markedsaktørerne i Danmark.Afslutningsvist støtter Dansk Energi regeringens aktive indsats for at sikre,at Connecting Europe-faciliteten har fokus på at fremtidssikre den digitaleinfrastruktur i hele EU.Finansrådet støtter overordnet meddelelsens initiativer som drivkraft for Euro-pas digitale dagsorden. Finansrådet anbefaler kraftigt, at der ikke etableres enlovgivningsramme for sikkerhed, da det er svært at harmonisere sikkerheds-procedurer gennem lovgivning. Metoder og teknologi inden for betalingssik-kerhed er meget dynamiske, og lovgivning, der ikke tager højde for dette, vilbremse udviklingen. Finansrådet støtter, at de bedste sikkerhedsløsninger bru-ges, hvis de er baserede på selvregulering i form af fx markedsstandarder. En-

deligt er Finansrådet meget positive over for grænseoverskridende deling af in-formation om cyberangreb, herunder mellem banker.Landbrug & Fødevarer mener, at digitalisering er en af hjørnestenene i effekti-viseringen af den offentlige sektor og reduktionen af de administrative byrderfor virksomhederne, og er derfor positive over for Kommissionens øgede fo-kus på digitalisering. Der appelleres til, at digitaliseringen ikke medfører nyeskatter og afgifter. Landbrug & Fødevarer fremhæver vigtigheden af den digi-tale infrastruktur i alle dele af Danmark, hvis Kommissionens IKT-strategiskal kunne gennemføres. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan det i dag i yderom-råder være svært at skaffe bredbåndsinternetforbindelser med en tilstrækkelighøj hastighed, og Landbrug & Fødevarer appellerer til, at der sættes fokus pådenne problematik.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes konkrete holdninger til meddelelsen kendes endnu ikke, men deforventes overordnet at være positive.

12. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henviser til dansk holdning til meddelelsen ”En Digital Dagsordenfor Europa” fra maj 2010, jf. supplerende grund- og nærhedsnotat af 12. au-gust 2010.Som supplement hertil hilser regeringen også indeværende meddelelse vel-kommen. Regeringen er enig med Kommissionen i, at den digitale økonomifår større og større betydning for væksten i Europa. Prioriteringen af IKT ogdigital vækst flugter med regeringens arbejde, herunder regeringens redegørel-se om Danmarks digitale vækst fra 2012 samt nedsættelsen af et vækstteam forIKT og digital vækst.Regeringen lægger vægt på, at målet med udbredelsen og brugen af IKT ogdigitalisering er vækst og velfærd i Europa, bl.a. gennem en forbedring af denoffentlige service, administrative lettelser i den offentlige sektor og i erhvervs-livet samt udviklingen af innovative produkter og forretningsmodeller.Regeringen deler Kommissionens ambitionsniveau, hvad angår den digitaledagsorden for Europa, og er til dels enig med Kommission i de prioriteredeindsatsområder og nøgleinitiativer. Det er således vigtigt at have fokus på allegrundelementerne i den digitale økonomi, herunder særligt tilstedeværelse ogbrug i hele Europa af hurtigt internet, digitalt indhold og digitale tjenester.Regeringen vil dog fremadrettet arbejde for, at de emner, der blev opnåetenighed om blandt medlemslandene under det danske EU-formandskab, i hø-jere grad forfølges. Det drejer sig konkret om e-handel, elektronisk faktureringog elektroniske offentlige udbud, som der blev sat konkrete mål for på detuformelle konkurrenceevnerådsmøde i februar 2012. Kommissionen har tildels adresseret disse emner i akterne for det indre marked I og II. Derudoverdrejer det sig konkret om de fire overordnede forudsætninger for at skabe en

Den Digitale Dagsorden for Europa, KOM(2012) 784

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg