Kommissionen fremsatte den 27. november 2012 en meddelelse om revisionaf direktivet om vildledende og sammenlignende reklame (KOM(2012) 702endelig).Direktivet regulerer alene reklamer/markedsføring mellem virksomheder(B2B). Kommissionen præsenterer i meddelelsen en gennemgang af, hvordandirektivet om vildledende og sammenlignende reklame er implementeret imedlemsstaterne, hvor der er problemer med direktivets gennemførelse oghvordan direktivet kunne revideres. Det er Kommissionens vurdering, at derer behov for en revision af direktivet og for en styrkelse af håndhævelsen afde eksisterende regler. Kommissionen agter på den baggrund at fremlægge etlovgivningsforslag og øge sin indsats for at sikre, at de eksisterende reglerhåndhæves.Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.

2. Baggrund

Den 27. november 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om re-vision af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame (KOM(2012)702 endelig). Meddelelsen bygger bl.a. på en analyse af indsamlede data framedlemsstaterne på baggrund af en offentlig høring, som Kommissioneniværksatte i perioden 21. oktober 2011 til 16. december 2011. Der indkom i alt280 høringssvar fra myndigheder, erhvervsorganisationer, virksomheder m.v.Kommissionen har som led i sin gennemgang indsamlet data om densamlede effektivitet i direktivets gennemførelse og problemer i forbindelsehermed, og oplysninger om mere omfattende spørgsmål angåendemarkedsføringspraksis.

Kommissionen præsenterer i meddelelsen en summarisk gennemgang af,hvordan direktivet om vildledende og sammenlignende reklame er implemen-teret i medlemsstaterne, hvor der er problemer med direktivets gennemførelseog hvordan direktivet kunne revideres.De gældende EU-regler om reklamer rettet til erhvervsdrivendeDirektivet er en kodificering1af det oprindelige direktiv om vildledning ogsammenlignende reklame fra 1984 med efterfølgende ændringer (direktiv1984/450/ EØF)(direktiv 1997/55/ EF og direktiv 2005/29/ EF).Direktivet finder anvendelse på enhver form for reklame i forhold mellem er-hvervsdrivende (B2B). Direktivet definerer reklame meget bredt som enhverform for tilkendegivelse, som har til formål at fremme afsætningen af varer el-ler tjenesteydelser, uden nærmere at specificere formen heraf. Det fastsætter etmindstebeskyttelseskrav, der gælder for vildledende reklame i enhver handelmellem erhvervsdrivende overalt i EU, men giver medlemsstaterne mulighedfor at fastsætte et højere beskyttelsesniveau. Direktivet fastsætter også ensarte-de regler om sammenlignende reklame og opstiller kriterier for vurderingen af,hvornår sådanne reklamer er tilladt. Derudover fremgår det af direktivet, atmedlemsstaterne skal sikre, at der findes egnede og effektive midler til at skri-de ind over for vildledende reklame og håndhæve reglerne om sammenlignen-de reklame.Implementeringen i medlemsstaterneIfølge Kommissionen variererbeskyttelsesniveauetfor europæiske erhvervs-drivende fortsat en hel del, idet nogle medlemsstater er gået videre end de mi-nimumsnormer, der er fastsat i direktivet, og har udvidet det beskyttelsesni-veau, der følger af direktivet om urimelig handelspraksis, til også helt ellerdelvist at omfatte reklamer rettet til erhvervsdrivende. Dette skaber usikkerhedfor de erhvervsdrivende om deres rettigheder og forpligtelser, når de handlerpå tværs af grænserne. I forhold tilhåndhævelsessystemeter der afgørende for-skel i muligheden for offentlig retsforfølgning i de enkelte medlemsstater. Inogle medlemsstater er det alene forurettede, der kan anlægge sag. Især i for-bindelse med reklamer på tværs af grænser kan sådanne forskelle ændre detfaktiske beskyttelsesniveau betydeligt.Generel feedback fra høringenIfølge Kommissionen var der blandt interessenterne i høringen opbakning tilat øge beskyttelsen af små virksomheder og selvstændige mod vildledendemarkedsføring. Desuden var der stort set enighed om, at der er behov for ensamarbejdsprocedure i grænseoverskridende situationer med vildledendereklamer, idet flertallet fandt, at de eksisterende håndhævelsesprocedurerikke er effektive.1

Budskabet var det samme fra små virksomheder, handelskamre ogoffentlige myndigheder. Der var tilsvarende stærk opbakning til vedtagelseaf EU-lovgivning til beskyttelse af de erhvervsdrivende mod de mestskadelige former for vildledende markedsføring. Som eksempel nævnes deformer for vildledende markedsføring, man har kunnet se hos udgivere aferhvervsvejvisere2og udsendelse af falske fakturaer. Ifølge Kommissionenomfatter direktivet også vildledende praksis hos erhvervsvejvisere, mennogle håndhævelsesmyndigheder har rejst tvivl om, hvorvidt denne form forpraksis er reklame. Der er derfor fortsat problemer med direktivetsanvendelse og virkning.Det fremgik også af høringen, at stort set ingen medlemsstater hidtil hariværksat grænseoverskridende foranstaltninger mod vildledende reklame.Flere medlemsstater mener, at det er resultatet af mangelen på et struktureretsamarbejdssystem og svaghederne ved direktivet om vildledende ogsammenlignende reklame, der alene indeholder generelle kriterier forvurderingen af, om et kommercielt budskab er vildledende eller ej.Kommissionens vurderingIfølge Kommissionen var det i årene fra 2002 til 2010 små og mellemstorevirksomheder, der tegnede sig for 85 % af nettotilgangen af nyearbejdspladser. De små og mellemstore virksomheder har det vækst- ogbeskæftigelsespotentiale, som Europa har brug for i en økonomisk usikkertid. For at kunne blomstre og ekspandere i det indre marked har allevirksomheder brug for nogle rammevilkår, der ikke alene giver demøkonomisk frihed, men også sikkerhed i deres transaktioner med andreerhvervsdrivende. Især de små virksomheder har også brug for engrundlæggende beskyttelse mod vildledende markedsføring.På grundlag af den offentlige høring, oplysninger fra medlemsstaterne ogadskillige klager, vurderer Kommissionen, at der fortsat foregår forskelligeformere for vildledning i stor målestok, og at der er behov for at strammeop på den nuværende kombination af EU-regler og selvregulering for atsætte ind over for visse klart identificerbare svindelmetoder.Den nuværende lovgivning er ifølge Kommissionen behæftet med adskilligemangler, både med hensyn til materielle regler og håndhævelsesreglerne(procedurereglere). Kommissionen agter derfor at foreslå en række konkreteændringer af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame meddet formål at få sat en stopper for skadelige vildledendemarkedsføringsmetoder i relationerne mellem erhvervsdrivende.

Kommissiones forslag til fremtidige tiltag1. Omgående styrkelse af håndhævelsen af de eksisterende reglerKommissionen vil presse på for at få de eksisterende regler håndhævetbedre. For at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne vil Kommissioneninden for de kommende måneder nedsætte en ad hoc-arbejdsgruppebestående af repræsentanter for de nationale håndhævelsesmyndigheder ogandre relevante myndigheder, som skal udveksle oplysninger om udbredteformer for vildledende markedsføring og sikre en bedre koordinering afhåndhævelsesindsatsen.2. Ny regler om vildledende markedsføringKommissionen har til hensigt at foretage en revision af direktivet medhenblik på at:præcisere direktivets anvendelsesområde med en klarere definition afvildledende markedsføringsmetoder. Dette vil sikre erhvervsdrivende enbedre beskyttelse, eftersom den bedre vil dække de situationer, hvor enmarkedsføringsmetode ikke let kan klassificeres som en typisk reklame.Det vil skabe klarhed og retssikkerhed.opstille en sortliste over de mest skadelige former for vildledendemarkedsføring. Fremtidige retsakter skal således være baseret på ettotrinssystem med et generelt forbud mod alle villedendemarkedsføringsmetoder og en konkret sortliste over de mest skadeligemetoder i B2B-relationer.fastsætte sanktioner for overtrædelse af de regler, der vedtages tilgennemførelse af dirketivet, der er effektive, står i rimeligt forhold tilovertrædelsens omfang og har afskrækkende virkning.afklare visse aspekter ved sammenlignende reklame med udgangspunkt iEU-Domstolens retspraksis

3. Ny samarbejdsordningKommissionen har derudover til hensigt at indføre en samarbejdsordning påhåndhævelsesområdet (et håndhævelsesnetværk), således at de nationalemyndigheder, der har ansvaret for håndhævelsen af den lovgivning, somtager sigte på at beskyttes erhvervsdrivende mod vildledendemarkedsføring, bliver i stand til at samarbejde om at skride ind over forvildledende markedsføringspraksis med grænseoverskridende dimension.Forslaget vil medføre, at medlemsstaterne pålægges forpligtelser til gensidigbistand,medeksplicitmulighedforatanmodeomhåndhævelsesforanstaltninger i grænseoverskridende situationer. Derudovervil der bliver indført bestemmelser om, at medlemsstaterne skal udpege enmyndighed med kompetence til håndhævelse af reglerne om markedsføringover for erhvervsdrivende.

Markedsføringslovens §§ 1-7 gælder både i forhold til markedsføring mel-lem erhvervsdrivende (B2B) og i forhold til markedsføring rettet mod for-brugere (B2C).Direktivet om vildledende og sammenlignende reklame (2006/114) er imple-menteret i markedsføringsloven § 3 (om vildledning) og § 5 (om sammenlig-nende reklame). I Danmark har man således implementeret direktivbestem-melsen om vildledende reklame i § 3 med det beskyttelsesniveau, der følger afdirektivet om urimelig handelspraksis (UCP-direktivet). Derimod gælder be-kendtgørelsen (om urimelig handelspraksis i forbrugerforhold), der implemen-terer UCP-direktivets sortliste om vildledende og aggressiv markedsføring,kun i forhold til forbrugere (B2C).Markedsføringslovens § 3 finder i dag ikke anvendelse på finansielle virksom-heder, men der er tilsvarende bestemmelser i regi af lov om finansiel virksom-hed. Der er 12. december 2012 fremsat lovforslag til ændring af markedsfø-ringsloven, som indebærer, at finansielle virksomheder fremover vil være om-fattet af markedsføringslovens § 3. Lovforslaget 1. behandles d. 15 januar ogforventes at træde i kraft d. 1. maj 2013.Civilretlige reglerEfter markedsføringslovens § 27, kan erhvervsdrivende, der har en retlig inte-resse deri, anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 20 iloven. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom, ligesom handlingeri strid med loven pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med danskrets almindelige regler. Endvidere skal den, der krænker eller uberettiget ud-nytter en andens ret i strid med denne lov, betale et rimeligt vederlag herfor.Strafferetlige reglerEn erhvervsdrivende kan endvidere indgive en politianmeldelse for overtræ-delser af bestemmelserne i §§ 3-6, der straffes med bøde. Om overtrædelse af§ 3, stk. 2, om skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold,der på særlig måde angår den pågældende, og overtrædelse af § 5, gælder, atdisse er undergivet privat påtale, hvilket forudsætter, at den forurettede selvmå gennemføre en eventuel straffesag efter de almindelige civilprocessuelleregler. Offentlig påtale kan dog ske, hvis almene hensyn kræver det, jf. retsple-jelovens bestemmelser.Forbrugerombudsmandens indgrebsbeføjelser

Forbrugerombudsmanden kan gribe ind over for overtrædelser af markedsfø-ringsloven, herunder i sager om vildledende eller sammenlignende reklamemellem erhvervsdrivende, ved at anlægge sag om forbud og påbud. Endviderekan Forbrugerombudsmanden indgive politianmeldelse for overtrædelse afmarkedsføringslovens strafbelagte bestemmelser.Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at loven og de i medfør af lovenudstedte bekendtgørelser overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.Forbrugerombudsmanden har mulighed for at tage sager op uanset, hvem derklager. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at der i stigende omfang modta-ges klager fra konkurrenter, hvor der kan være tale om vildledning af bl.a. for-brugere.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet,Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Danske Re-klame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRBB), Håndværksrådet ogLandbrug & Fødevarer.Advokatrådet finder det stærkt beklageligt, at høringsmaterialet er udsendtmed så kort en svarfrist, at det i realiteten udelukker en nærmere stillingtagentil de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet.Dansk Aktionærforening lægger vægt på, at den finansielle sektor principieltomfattes af de samme regler vedrørende vildledende og sammenlignende re-klamer, som den øvrige del af økonomien. Det er vigtigt, at tilsynet med ogforfølgelsen af vildledende og sammenlignende reklamer i den finansielle sek-tor sker i et samarbejde mellem de myndigheder, der i almindelighed fører til-syn med og forfølger vildledende og sammenlignende reklamer og de finan-sielle tilsynsmyndigheder.

Dansk Erhverv og Danske Reklame- og Relationsbureauers Branchefor-ening opfordrer til, at begreberne i direktivet om vildledende og sammenlig-nende reklame og direktivet om urimelig handelspraksis ensartes, så der ska-bes større klarhed over begreberne. Det er stadig uklart, hvordan sammenlig-nende reklamer må udformes, ligesom de sager, der er ført ved EU-Domstolenikke har medført klarhed. Det er derfor vanskeligt at rådgive om, hvad der skaloplyses ved sammenlignende reklame.Dansk Erhverv bemærker, at problemerne om ”annoncehajer” stort set er ud-ryddet takket være det effektive samarbejde mellem erhvervsorganisationer ogpolitiet sammenholdt med de konsekvente afgørelser, der har været ved dom-stolene.Dansk Erhverv opfordrer dog til, at straf og sanktionsvalg ikke direktivregule-res. Dette bør være op til medlemsstaterne.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening opfordrer derudovertil, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ser på behovet for en helt ny mar-kedsføringslov, idet denne synes forældet.DI er positivt indstillet over for de fremtidige tiltag, der nævnes i meddelelsen.Håndværksrådet bemærker, at det takket være en langvarig indsats fra Hånd-værksrådet i samarbejde med politiet og Forbrugerombudsmanden er lykkedesat reducere problemet med annoncehajer i Danmark til et absolut minimum.Kommissionens konsultation har vist, at den anvendte fremgangsmåde fra deinternationale annoncehajer ikke overalt i EU karakteriseres som vildledendemarkedsføring, idet der sættes spørgsmål ved, om der overhovedet er tale ommarkedsføring, men slet og ret fup, der falder uden for direktivets anvendel-sesområde. Håndværksrådet støtter derfor, at det præciseres, at denne frem-gangsmåde er i strid med direktivet og at det sker ved en sortliste, som foreslå-et af Kommissionen.Håndværksrådet støtter Kommissionens forslag om, at der skal ske en øgetkoordinering mellem myndighederne og at disse udstyres med tilstrækkeligesanktionsmuligheder. Håndværksrådet mener, at der fra centralt hold skal op-rettes en database, hvor oplysninger om annoncehajer samles. En sådan data-base kan mest hensigtsmæssigt oprettes i Kommissionens regi.Håndværksrådet finder derudover, at de foreslåede initiativer bør suppleresmed en rådgivningsmulighed for virksomhederne, idet der er behov for et cen-tralt sted, hvor virksomhederne kan søge rådgivning om, hvorledes de skalforholde sig, hvis de udsættes for annoncehajer. Håndværksrådet har ydet råd-givning til virksomheder i mange år, og det har bl.a. medført, at myndigheder-ne har kunnet skride ind over for annoncehajerne. Rådgivnings- og informati-onsopsamlingen er et centralt element, hvis annoncehajer skal undgås. Dennevirksomhed bør varetages af den kompetente myndighed, da såvel informatio-nen som håndhævelsesadgangen er samlet ét sted.

Regeringen prioriterer et velfungerende indre marked højt og er enig i, at småog mellemstore virksomheder er et væsentligt vækstpotentiale, der kan bidragetil at bringe Europa gennem krisen. Regeringen er derfor enig i, at der kan væ-re behov for tiltag, der kan sikre især de små virksomheder en grundlæggendebeskyttelse mod vildledende markedsføring i alle EU´s medlemsstater. Rege-ringen bakker også op om, at der arbejdes for en sikring af virksomhederne påtværs af grænserne.Kommissionens konsultation har vist, at der fortsat foregår visse klart vildle-dende markedsføringsmetoder, at beskyttelsesniveauet for europæiske er-hvervsdrivende fortsat varierer en del, og at direktivets brede definition på re-klame i flere medlemsstater skaber problemer.Kommissionens meddelelse har fokus på vildledende markedsføring og isærvildledende vejvisere, der ud fra resultatet af konsultationen må anses for atudgøre et stort problem i flere medlemsstater. Som det også fremgår af medde-lelsen, er denne problemstilling stort set udryddet i Danmark, som følge af eteffektivt samarbejde mellem erhvervsorganisationer, politi og Forbrugerom-budsmanden samt en konsekvent retspraksis fra domstolene. Som det ogsåfremgår af meddelelsen har man i Danmark ligeledes valgt at implementere di-rektivbestemmelsen om vildledende reklame i markedsføringsloven med detbeskyttelsesniveau, der følger af direktivet om urimelig handelspraksis, lige-som flere af markedsføringslovens bestemmelser også finder anvendelse i for-holdet B2B. Det lovgivningsmæssige beskyttelsesniveau, er således generelthøjt i Danmark, ligesom der er i vist omfang finder en form for selvreguleringsted.Det er på den baggrund regeringens foreløbige generelle holdning, at der ikkeumiddelbart ses at være så stort et behov for yderligere regulering i Danmarkeller for øgede offentlige håndhævelsesbeføjelser eller forhøjede sanktionsmu-ligheder.Da direktivet alene fastsætter et minimumsbeskyttelsesniveu – og såledesikke er totalharmoniserende – er det imidlertid ligeledes regeringens forelø-bige generelle holdning, at det kan være formålstjenligt at præcisere

Meddelelse fra Kommissionen om revision af direktiv 2006/114/EF om

vildledende og sammenlignende markedsføring (KOM(2012) 702 ende-

lig)

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg