Indledning

Der er flere sager på dagsordenen for ECOFIN den 22. januar2013, som er relevante for Erhvervsudvalget.

Derudover forelægger jeg to sager, som ikke er på dagsorden,men som der ventes enighed om snart. Det drejer om forordningom dokumenter med central information om investeringsprodukter(PRIPs)ogforslagetomdirektivrevisionvedr.

1. Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN er endnu ikkeoffentliggjortmenventespræsenteretpådet

samarbejde inden for rammerne af det europæiske semester, derafsluttes med vedtagelsen af landespecifikke anbefalinger påECOFIN d. 21. juni 2013. Man vil desuden søge endelig enighedmedEuropa-Parlamentetomdetoforordningeromstyrket

Styrket regulering af den finansielle sektor ventes også at være enprioritet fordet irske formandskab, herunder en hurtig aftale medParlamentet om de skærpede kapitalkrav (CRDIV). En vigtigprioritet vil desuden være sagen om det fælles banktilsyn,herunder et snarligt kompromis med Parlamentet om EBA-forordningen og de videre drøftelser om bankunionen. Det irskeformandskab ventes også at sætte flere forslag om skat og afgifterpå dagsordenen. Blandt andet ventes formandskabet at forsøge atopnå fremskridt i sagen om en afgift på finansielle transaktioner.

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd 13.-14. december 2012

Pådet seneste topmøde drøftede man blandt andet den endeligeØMU-rapport.Dervarenighedomisæratprioritere

implementeringen af de allerede besluttede reformer af detøkonomiske samarbejde og den igangværende styrkelse affinansielreguleringsamtarbejdetmedatudvikleen

bankunion.Det er et godt resultat, og ligger i direkte forlængelse afen hovedprioritet under det danske formandskab om at føre deallerede besluttede styrkelser af samarbejdet ud i livet og skubbepå medat styrke den finansielle regulering.

Der har som bekendt været lufteten række mere vidtgående ideertil udvikling af ØMU’en. Bl.a. har Kommissionen og andreforeslåetforskelligevariationeraffællesbeslutninger

ogkompetence-overførsel vedr. national økonomisk politikog/ellerforskellige former for fælles gældsudstedelseosv.Der var

imidlertid på DERikke appetit på sådanne vidtgående forslag. Deter også et åbent spørgsmål, hvor meget længere integrationen afden økonomiske politik kan gå, i lyset af meget forskelligepræferencer for størrelsen af den offentlige sektor, skatteniveauerog overførsler, der er på tværs af landene.

Det videre arbejde vil fokusere på mere begrænsede tiltag. Detgælder forhåndskoordinering af større økonomiske reformer og på”kontraktuelle” aftaler med de enkelte lande om strukturreformersamt evt. en form for begrænsetøkonomisk støtte til lande, dergennemfører sådanne reformer. Indholdet er endnu uklart, mender er lagt op til, at ikke-eurolande vil kunne deltage i sådanneinitiativer, hvis de måtte ønske det. Vi må se, hvilke forslag derkommer på bordet.

Bankunionen kan yde et vigtigt bidrag til at sikre sundere bankerog finansiel stabilitet på tværs af det indre marked- ogbryde denonde cirkel mellem svage banker og svage statsfinanser.

Som bekendt lykkedes det for ECOFIN – på en lang nat op tiltopmødet i december – atsikre en aftale om et fælles banktilsyn.Det lykkedes – ikke mindst på dansk foranledning – at sikre enmodel, hvor lande uden for euroenkan deltage i det fælles tilsynpåligeværdigevilkårmedeurolandene.Iløbetaf2013

forventesKommissionen at fremlægge forslag om en fællesafviklingsordning til håndtering af nødlidende banker i lande, derdeltager i det fælles tilsyn. Her er det også vigtigt for Danmark atsikre, at en fælles ordning bygger på sunde principper, herunderat bankerne selv skal betale for bankkriser, samt at der vil væreligeværdig adgang for ikke-eurolande, som ønsker at deltage i detfælles tilsyn.

5. Forstærket samarbejde om finansiel transaktionsafgift

Kommissionens forslag om bemyndigelse til, at de interesseredelande går videre med forstærket samarbejde om en finansieltransaktionsafgift, blev senest drøftet på ECOFIN 4. december.

Siden har Parlamentet i december godkendt bemyndigelsen.Forslaget ventes drøftet igen på det kommende rådsmøde, hvorder er lagt op til en mulig vedtagelse af bemyndigelsen.Vedtagelse kræver et kvalificeret flertal. Det er dog muligt, at dervurderes behov for yderligere tekniske drøftelser inden envedtagelse, somkonsekvenserhænger sammenforlande,dermed forslagetsikkemulige

bemyndigelsesforslaget er vedtaget, vil Kommissionen formeltkunne fremsætte substansforslaget, dvs. forslaget til den konkreteskat.

samarbejdet bliver belyst. Vi er sammen med andre ikke-deltagende lande bl.a. optaget af, at et forstærket samarbejde ikkekompromitterer det indre marked og ikke har uhensigtsmæssigeeffekter på de finansielle markeder i ikke-deltagende lande.

6. Direktivrevision vedr. investeringsforeninger mv. (UCITS-V)

Sagen er ikke på ECOFIN nu, men Rådet ventes i nær fremtid attage stilling til forslaget om revision af ”UCITS”-direktivet ominvesteringsinstitutter (”Undertakings in Collective Investments inTradableSecurities”),engenerelbetegnelseforbl.a.

investeringsforeninger, som vi kender i Danmark. Det ervirksomheder, der på vegne af detailinvestorer investerer iforskellige værdipapirer for at give kunden et afkast.

investeringsforening, er tilstrækkeligt sikre og gennemskuelige tilat markedsføre til private forbrugere. Der skal f.eks. væretilstrækkelig risikospredning i investeringerne.

Depositarer er aktører, der opbevarer de værdipapirer, UCITS-instituttet har investeret i. Der har vist sig behov for at sikre, at alleEU-lande har samme, høje standard for depositarer, herunder forat sikre tilliden til UCITS-betegnelsen. Kravene til depositarerneskal defineres klart. Det skal f.eks. ikke være muligt for endepositar at bortdelegere (til underdepositarer mv.) sit ansvar forat opbevare instituttets værdipapirer på betryggende vis.

Det har f.eks. også vist sig vigtigt at præcisere, at en depositarikke må disponere over værdipapirer til egne investeringsformål.De foreslåede præciseringer i direktivet svarer i store træk til,hvad der allerede gælder i Danmark.

I Danmark er det aktuelt kun pengeinstitutter, der kanværedepositarer for et UCITS-institut. I andre lande bruges andre typeraktører som depositarer. Formandskabet foreslår, at landene selvkan sætte begrænsninger for, hvem der kan agere depositarer, sålænge de opfylder en række krav, bl.a. kapitaldækningskrav ogkrav om løbende tilsyn. Danmark vildermed kunne fastholde somhidtil, at kun pengeinstitutter kanvære depositarer for UCITS-institutter.

begrænsninger på aflønningen for UCITS-institutter, som gælderfor kreditinstitutter i kraft af forrige revision af kapitalkravsdirektiveti 2010 (CRD3).

Disse aflønningskrav er i Danmark allerede implementeret (og påvisse områder strammet) gennem den politiske aftale omaflønning i den finansielle sektor fra 2010. De danske reglergælder allerede i dag for alle finansielle virksomheder, herunderinvesteringsforvaltningsselskaber(somadministrererbl.a.

investeringsforeninger mv.). UCITS-forslaget ventes derfor kun atindebære behov for tekniskelovændringer i Danmark på detteområde.Derudover vil de danske krav fra den politiske aftalekunne opretholdes.

Under de aktuelle forhandlinger med Europa-Parlamentet omCRD4, diskuteres det dog, om de gældende EU-aflønningsreglerfor kreditinstitutter skal strammes yderligere vedr. forholdet medfaste og variable løndele. I givet fald kan Parlamentet ønskelignende stramninger i UCITS, når dette forslag skal i trialog.Eftersom de danske aflønningsregler allerede på visse punkter erstrammere end EU-reglerne, er det ikke sikkert, at det i givet faldvil kræve større ændringer i de danske regler. Vi må afvente den

Vedrørendesanktioner lægger forslaget op til en generel styrkelseog harmonisering af kravene til landene om deres sanktioner overfor overtrædelser af UCITS-reglerne. Landene skal således rådeoverenrækkesanktionsværktøjer,somf.eks.atkunne

offentliggøre navne på virksomheder, der har overtrådt reglerne,trække tilladelsen til at fungere som investeringsinstitut o.l.Desuden foreslås minimumsstørrelser for administrative bøder påop til 5 mio. euro eller 10 pct. af virksomhedens omsætning.

I Danmark har Finanstilsynet aktuelt ikke generelt mulighed for atudstede administrative bøder for overtrædelser af gældendeUCITS-regler, og eventuelle bøder vil være et strafferetligtanliggende.Finanstilsynetkandogudstedeadministrative

Fra dansk side støtter vi formandskabets aktuelle forslag, hvorlandene selv kan vælge mellem et strafferetligt og et administrativtbøderegime. Det vil gøre det muligt at bevare de danske regleruden at skulle opbygge et system for administrative bødervedrørende UCITS-reglerne.

En række lande ønsker dog større harmonisering, og at alle landeskal være pålagt at kunne udstede administrative bøder. Detvurderes, at også Europa-Parlamentet vil trække i denne retning.

Regeringen kan støtte direktivændringen og formandskabetsforslag, som målrettetimplementereren række fornuftige

En række af ændringerne svarer desuden i hovedtræk til regler,der allerede gælder herhjemme, hvilket alt andet lige styrkerdanske aktørers konkurrencevilkår sammenlignet med aktører iresten af EU.

7. Forordning om dokumenter med central information om

investeringsprodukter (PRIPs)

Forslagets formål er at øge gennemsigtigheden af pakkedeinvesteringsprodukter, der sælges til detailinvestorer, dvs. privateinvestorerogvissevirksomheder.ogforslageterHensigtenendelerataføgeden

Et pakket investeringsprodukt er et produkt, hvis afkast er baseretpå et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligationer,sominvestorenikkeejerdirekte.Eksemplerersåkaldt

strukturerede obligationer, strukturerede indlån og derivater. Disseprodukter udviklesKommissionenseller udbydesindgikaf fx pengeinstitutter. Ivisseforsikrings-og

Detailinvestorer skal ifølge forslaget have adgang til et dokumentmed central og ensartet information om investeringsproduktetmhp.kunnetræffeeninvesteringsbeslutningskaludarbejdespåetforoplysthvert

investeringsprodukt og følge en fælles standard. Dokumentet skalgive investoren information om det enkelte produkts væsentligstekarakteristika, risici, omkostninger og afkastmuligheder mv.

En investor skal kunne kræve erstatning fra udvikleren af etpakketinvesteringsprodukt,hvisinformationsdokumenteter

vildledende, upræcist eller hvis det ikke er i overensstemmelsemed andre bindende produktdokumenter, fx et prospekt. Desudenskal landene etablere administrative sanktionsmuligheder vedbrud på reglerne.

Der er ikke gældende danske regler om udarbejdelsen af etstandardiseret informationsdokument ved investering i pakkedeinvesteringsprodukter.

Rådet forventes at tage stilling til sagen i nær fremtid, men den erikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag og detforeliggende kompromisforslag, som vurderes at kunne forbedreinvestorbeskyttelsen i EU.

Vi lægger vægt på, at det fastholdes, at realkreditobligationer medmulighed for førtidig indfrielse (til kurs 100 (pari)) betragtes somsimple investeringsprodukter, som falder uden for forordningensanvendelsesområde.

Anledning:

ERU den 17. 01. 2013