Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs)§1I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som senest ændret ved § 22i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 3 i lov nr. 1242 af 18. december 2012, foretages følgendeændringer:1.Efter kapitel 3 indsættes:»Kapitel 3 aMidlertidig leverance af tjenester§ 13 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at slutbrugere sikres midlertidig leverance afelektroniske kommunikationstjenester (nøddrift) i 30 dage i tilfælde af, at der afsiges konkursdekret over enudbyder af elektroniske kommunikationstjenester, og udbyderens virksomhed eller dele heraf ikke søgesvidereført af kurator.Stk. 2.Regler fastsat i henhold til stk. 1 kan omfatte bestemmelser om1) hvilke udbydere og tjenester der er omfattet af reglerne,2) hvilket omfang leverancen af tjenester skal opretholdes,3) Erhvervsstyrelsens administration af reglerne, og4) at Erhvervsstyrelsens afgørelser om nøddrift ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.§ 13 b.Medmindre udbydere af elektroniske kommunikationstjenester omfattet af § 13 a. via en eller flerebrancheaftaler forpligter sig til at finansiere nøddrift omfattet af § 13 a, kan erhvervs- og vækstministerenfastsætte regler om stiftelse og eventuel opløsning af en bredbåndsgarantiordning til finansiering af nøddrift iform af en forening (Bredbåndsgarantiordningen) og fastsætte nærmere regler herom.Stk. 2.Udbydere omfattet af reglerne fastsat i medfør af § 13 a. skal være medlemmer afBredbåndsgarantiordningen.Stk. 3.Medlemmer af Bredbåndsgarantiordningen skal indbetale medlemsbidrag til ordningen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter størrelsen af medlemsbidraget tilBredbåndsgarantiordningen.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren udpeger ledelsen af Bredbåndsgarantiordningen.Stk. 6.Erhvervs- og vækstministeren godkender Bredbåndsgarantiordningens vedtægter samt ændringerheri. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af foreningens midler.Stk. 7.Erhvervsstyrelsen yder sekretariatsbetjening til Bredbåndsgarantiordningen.§ 13 c.Erhvervs- og vækstministeren kan stille garanti for lån eller kassekredit ydet af et pengeinstitut tilforeningen etableret i medfør af § 13 b, som foreningen optager i tilfælde af, at foreningen har behov for

midlertidigt at finansiere en merudgift som følge af, at Bredbåndsgarantiordningen alene eller i kombinationmed en eller flere brancheaftaler ikke har haft tilstrækkelige midler til at finansiere en nøddrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte medlemsbidraget for Bredbåndsgarantiordningen, jf. §13 b, stk. 4, så der opnås dækning af de i stk. 1 nævnte merudgifter inden for et nærmere fastsat antal år.§ 13 d.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler omkurators forpligtelser til at etablere nøddrift i forbindelse med, at der er afsagt konkursdekret over en udbyderaf elektroniske kommunikationstjenester.Stk. 2.Kurators etablering af nøddrift i medfør af regler fastsat efter stk.1 indebærer ikke, at konkursboet afden grund anses for at være indtrådt i udbyderens gensidigt bebyrdende aftaler.2.I§ 81, stk. 2,indsættes efter »9, «: »13 a, 13 b, «

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at sikre midlertidig leverance af bredbåndstjenester (såkaldt”nøddrift”) til eksisterende bredbåndskunder, hvis deres bredbåndsudbyder går konkurs, ogbredbåndsvirksomheden eller dele heraf ikke videreføres af kurator med henblik på refinansieringeller salg.Det er hensigten, at der indgås en eller flere brancheaftaler om at finansiere nøddrift efter enbredbåndsudbyders konkurs, hvor driften af bredbåndstjenesterne ikke videreføres af kurator medhenblik på refinansiering eller salg. Hvis der ikke indgås sådanne aftaler om finansiering afnøddrift, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om etablering af enBredbåndsgarantiordning. Ordningen etableres i form af en forening, hvor udbydere, der ikkeindgår i en brancheaftale, vil skulle være medlemmer. Ordningen kan også etableres, hvis eventueltindgåede brancheaftaler viser sig ikke at være dækkende i forhold til at kunne finansiere nøddrift itilfælde af konkurs. Medlemmerne vil kunne pålægges at betale medlemsbidrag til foreningen, såforeningen råder over en pulje på maksimal 10 mio. kr. afhængigt af medlemsantal.Hvis udgifterne ved nøddrift ikke kan dækkes af en eller flere brancheaftaler, foreningens midler,eller en kombination af de to, kan foreningen optage lån eller anvende træk på en kassekredit tildækning af udgifterne. Erhvervs- og vækstministeren stiller i den forbindelse en garanti på op til 30mio. kr. for foreningens optagelse af lån eller kassekredit, såfremt alle udbydere omfattet af lovens§ 13 a er medlemmer af foreningen.Reglerne indebærer, at virksomheder og borgere ikke pludselig mister deres bredbåndsforbindelseog dermed adgang til vigtige og i visse tilfælde lovpligtige digitale tjenester. Reglerne har således tilhensigt at give slutbrugerne tid til at finde en alternativ bredbåndsudbyder i de situationer, hvorbredbåndsudbyderens virksomhed eller dele heraf ikke videreføres af kurator med henblik pårefinansiering eller salg.

2. BaggrundBredbåndsadgang er i dag en væsentlig forudsætning for drift af virksomheder på en lang rækkeområder, hvor der ikke blot stilles krav om digital indberetning til offentlige myndigheder, menhvor virksomheders daglige drift ofte er afhængig af adgang til en stabil internetforbindelse.I tilfælde hvor en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester (et tele- ellerbredbåndsselskab) går konkurs, risikerer de virksomheder og borgere, som har været kunder hosudbyderen, at miste de tjenester – telefoni og internetadgang – kunderne har fået leveret afudbyderen. Et pludseligt ophør i leverancen af bredbåndstjenester kan have meget uheldigekonsekvenser for både virksomheder og borgere, hvor adgang til internettet er stadig mereafgørende, fx for landbrugets brug af internetbaserede mælkemaskiner eller ventilationsanlæg, iforbindelse med virksomheders og erhvervsdrivendes generelle drift, eller i forbindelse medobligatorisk digital indberetning til det offentlige. Infrastrukturen kan sammenlignes med andreessentielle forsyningsområder som telefoni, el og vand, hvor der også er indført entenforsyningspligt eller særlige mekanismer ved konkurs.Der er ingen garanti for, at en overdragelse af kundebasen vil finde sted, når bredbåndsudbyderegår konkurs. Der kan være forskellige forhold, som vanskeliggør eller helt forhindrer enoverdragelse af kundebasen, fx særlige kontraktretlige forpligtelser, tekniske forhold eller lignende.I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt for eksisterende bredbåndskunder på eget initiativ at fåoprettet en ny bredbåndsforbindelse hos en anden bredbåndsudbyder. Oprettelsen af en nybredbåndsforbindelse kan tage op til flere uger, og det er derfor vigtigt, at den eksisterende

bredbåndstjeneste opretholdes, så en berørt bredbåndskunde fx kan fortsætte driften af sinvirksomhed uhindret.I modsætning til hvad der gælder for almindelig telefoni, er der et særligt behov for at kunnefastsætte regler i forhold til bredbåndstjenester. På telefonimarkedet er der i dag en flerhed afudbydere, som udbyder telefoni på forskellige platforme. Både fastnettelefoni, mobiltelefoni og IP-telefoni er forskellige platforme, der i vidt omfang er tilgængelige i hele Danmark. Hertil kommerreglerne om forsyningspligt på almindelig telefoni og reglerne om endags portering af telefonnumre(flytning af telefonnumre fra en udbyder til en anden), som betyder, at slutbrugerne reelt harmulighed for at skifte fastnet- eller mobiludbyder fra dag til dag. Disse forhold gør det muligt forbåde virksomheder og forbrugere uden afbrydelse af tjenesten at skifte til en ny telefoniudbyder,hvis det skulle ske, at deres eksisterende telefoniudbyder går konkurs. Bredbåndstjenester udbydesogså på flere forskellige platforme, men markedet er ikke kendetegnet ved den sammelandsdækkende tilgængelighed, og der er ikke fastsat regler om forsyningspligt på området.

3. Lovforslagets hovedindhold3.1 Gældende retOm og hvornår virksomheder og borgere mister deres bredbåndsadgang, når en bredbåndsudbydergår konkurs, vil, som lovgivningen er i dag, bero på kurators forpligtelse efter konkurslovens § 110,stk. 1, til ved udførelsen af sit hverv at varetage konkursboets interesser, herunder sikre boetsaktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samtrepræsentere boet i enhver henseende.Forpligtelsen for kurator til at varetage konkursboets interesser indebærer således bl.a., at hvis derer tale om en virksomhed, der på tidspunktet for afsigelse af konkursdekretet fortsat er i drift, skalkurator omgående undersøge mulighederne for at søge den konkursramte virksomhed videreført, fxved salg eller refinansiering. Kurator skal i den forbindelse bl.a. vurdere, om der i konkursboet ertilstrækkelig med likviditet til at opretholde virksomhedens drift under salgsbestræbelserne. Kuratorskal endvidere have med i sine overvejelser, at en fortsættelse af den konkursramte virksomhedsdrift kan være forbundet med en vis risiko. Det kan således være, at konkursboet for at opretholdedriften er nødt til indtræde i gensidigt bebyrdende kontrakter, der eksempelvis kan være ufavorable.Endvidere kan der også ved den forsatte drift stiftes unødvendige massekrav, fx som følge af behovfor køb af teknisk ekspertise. Det kan ligeledes vise sig, at et forventet overskud alligevel ikkerealiseres. En fortsættelse af driften vil i sådanne tilfælde være til skade for fordringshaverne ikonkursboet.Kurator har således i dag ingen absolut forpligtelse til at sikre, at virksomheder og borgere, somhar været kunder hos en konkursramt bredbåndsudbyder, i en kortere eller længere periode efterkonkursen har sikkerhed for, at deres bredbåndstjenester opretholdes. Kurator kan derimod fra denene dag til den anden beslutte, at leverancen af bredbåndstjenesterne skal ophøre, hvis kuratorvurderer, at det vil være i konkursboets interesse. Kurator må dog antages at være forpligtet til atopretholde leverancen af bredbåndstjenester for at holde på kunderne og derved bevare kundebasensværdi, når det er i konkursboets interesse at forsøge at sælge virksomheden som igangværende.3.2 Lovforslagets indholdFinansieringen af udgifterne til nøddrift af bredbåndsudbyderens tjenester forventes tilvejebragtgennem en eller flere brancheaftaler mellem de af lovens § 13 a omfattede bredbåndsudbydere.Lovforslaget er derudover udformet som en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren,

hvorefter ministeren kan fastsætte de nærmere regler, som skal sikre, at en konkursramtbredbåndsudbyders eksisterende kunder i en periode fortsat har adgang til bredbåndstjenesterne i detilfælde, hvor kurator ellers ville være forpligtet til at indstille driften som følge af sine forpligtelsertil at varetage konkursboets interesser.Såfremt der ikke indgås en brancheaftale om finansiering af nøddrift kan erhvervs- ogvækstministeren, efter forudgående drøftelse med partierne bag principaftalen om sigtelinier fortelepolitikken danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet fra september 1999(teleforligskredsen), fastsætte regler om etablering af en Bredbåndsgarantiordning, som stiftes iform af en forening. Udbydere, der er omfattet af de fastsatte regler, og som ikke indgår i enbrancheaftale om nøddrift, vil være forpligtede til at være medlemmer af foreningen, og der vilkunne fastsættes regler om, at medlemmerne skal indbetale bidrag til foreningen. Det bidrag, sommedlemmer, der ikke indgår i en brancheaftale om nøddrift, skal betale, vil afhænge af antallet afbredbåndskunder. Medlemsbidraget kan variere over tid eller helt bortfalde i en periode, såfremtforeningens midler ikke har været anvendt i forbindelse med en nøddrift.Lovforslaget fastlægger de overordnede rammer for, hvordan de regler, erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte, skal udformes, herunder bl.a. hvilke udbydere og tjenester deromfattes, udformningen af ordningen, omfanget af nøddriften og Erhvervsstyrelsens administrationaf Bredbåndsgarantiordningen.Endvidere kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætteregler om kurators forpligtelser til at opretholde leverancen af bredbåndstjenester og etablerenøddrift i forbindelse med, at en bredbåndsudbyder går konkurs, og virksomheden eller dele herafellers ikke ville være blevet videreført af kurator. Der kan således fastsættes nærmere regler om, atkurator forpligtes til at opretholde driften og etablere nøddrift samt indsende et nøddriftsbudget tilErhvervsstyrelsen. En vigtig forudsætning i den forbindelse er, at konkursboet hverken stilles bedreeller ringere set i forhold til, hvad der gælder i dag. De fastsatte regler vil derfor skulle sikre, at deneller de brancheaftaler, der indgås, eller den bredbåndsgarantiordning, der etableres, begrænses til atdække konkursboets udgifter til opretholdelsen af driften og etablering af nøddriften i de tilfælde,hvor kurator ellers ville være forpligtet til at indstille driften som følge af sine forpligtelser til atvaretage konkursboets interesser.Tidspunktet for, hvornår denne forpligtelse til at indstille driften indtræffer, afhænger af kuratorsvurderinger i forhold til varetagelsen af konkursboets interesser. I nogle situationer vil kuratorumiddelbart efter konkursdekrets afsigelse rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen med henblik påetablering af nøddrift, i andre situationer vil dette eventuelt først blive relevant på et seneretidspunkt, når kurator vurderer, at det ikke vil være i konkursboets interesse fortsat at forsøge enafhændelse virksomheden, herunder dens kundebase.Det vil således ikke være nødvendigt at etablere nøddrift i de situationer, hvor det fx lykkes forkurator at afhænde kundebasen til en anden bredbåndsudbyder, og der vil i sådanne situationerheller ikke være behov for, at kurator retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen.Når Erhvervsstyrelsen modtager meddelelse fra kurator om, at denne påtænker at indstilleleverancen af bredbåndstjenesterne til kunderne, skal styrelsen straks tage stilling til, om nøddriftenskal etableres og meddele dette til kurator og parterne bag den eller de brancheaftaler, der indgåseller Bredbåndsgarantiordningen.Reglerne om nøddrift og finansiering heraf vil ikke berøre de gældende regler omLønmodtagernes Garantifond, som sikrer, at lønmodtagere får udbetalt løn, feriepenge, pension ogløntillæg, hvis deres arbejdsgiver går konkurs eller ophører og er ude af stand til at betale.

Hvis der mellem de bredbåndsudbydere, som omfattes af reglerne, indgås en eller flerebrancheaftaler om finansiering af nøddrift efter en bredbåndsudbyders konkurs, vil reglerne omBredbåndsgarantiordningen, herunder indbetaling af medlemsbidrag for at sikre midler tilfinansiering af nøddrift, ikke blive udmøntet. Der vil dog kunne blive fastsat regler om årligtmedlemsbidrag til foreningen for de bredbåndsudbydere, der ikke er med i den eller de indgåedebrancheaftaler. Dette skal ske efter forudgående drøftelse med teleforligskredsen. Midler til nøddrifttilvejebringes således enten via en eller flere brancheaftaler, via akkumulerede medlemsbidrag iBredbåndsgarantiordningen, eller i en kombination af de to.Det er ikke hensigten, at foreningens midler skal overstige ca. 10 mio. kr., da det vurderes, at etbeløb i denne størrelsesorden umiddelbart vil kunne dække udgifter i forbindelse med nøddrift aftjenester hos bredbåndsudbydere med et større antal kunder.I tilfælde af, at Bredbåndsgarantiordningen alene eller i kombination med en eller flerebrancheaftaler ikke kan tilvejebringe tilstrækkelige midler til at finansiere nøddrift afbredbåndstjenester i tilfælde af konkurs, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at stille engaranti på op til 30 mio. kr. for Bredbåndsgarantiordningen, så foreningen kan finansieremerudgiften i det pågældende år ved at optage et lån eller trække på en kassekredit i foreningenspengeinstitut. En sådan garanti vurderes at kunne være en forudsætning for, at foreningen kanoptage lån eller få oprettet en kassekredit til en favorabel rente. Lånet eller trækket påkassekreditten vil blive indfriet ved, at der i et antal år sker en forhøjelse af medlemsbidraget, somerhvervs- og vækstministeren er bemyndiget til at fastsætte efter den foreslåede § 13 b, stk. 4.Garantistillelsen forudsætter dog, at alle udbydere omfattet af lovens § 13 a, skal være medlemmeraf foreningen, også selvom de indgår i en brancheaftale om finansiering af nøddrift i tilfælde af enbredbåndsudbyders konkurs.Den foreslåede mulighed for gennem medlemsbidrag at forpligte andre bredbåndsudbydere til atfinansiere den eventuelle nøddrift af en konkursramt bredbåndsudbyder vurderes ikke at udgøre etekspropriativt indgreb i privat ejendom efter grundlovens § 73. Der er derimod tale om en generelog erstatningsfri reguleringsordning, som med nærmere fastsatte undtagelser, omfatter allebredbåndsudbydere i landet.Lovforslaget ændrer ikke i konkursboets mulighed for indtræde i skyldnerens gensidigtbebyrdende aftaler efter konkurslovens bestemmelser herom. Endvidere indebærer de forpligtelser,som kurator vil kunne pålægges, ikke, at konkursboet i kraft af etableringen af nøddrift anses for atvære indtrådt i bredbåndsudbyderens gensidigt bebyrdende aftaler.Lovforslaget giver mulighed for, at der fastsættes nærmere regler om straf i form af bøde forovertrædelse af reglerne, hvis bredbåndsudbydere ikke overholder de fastsatte regler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes alene at have mindre administrative byrder for det offentlige i forbindelsemed administrationen af ordningen. Udgifterne afholdes inden for Erhvervs- og Vækstministerietsegen ramme.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at stille en garanti, så Bredbåndsgarantiordningenkan finansiere udgifterne ved optagelse af lån eller træk på en kassekredit i de tilfælde, hvorbrancheaftaler eller foreningens midler ikke har været tilstrækkelige til at dække udgifterne iforbindelse med en nøddrift. Lånet eller trækket på kassekreditten indfries efterfølgende ved, at dersker en forhøjelse af medlemsbidraget i et nærmere fastsat antal år, som erhvervs- ogvækstministeren bemyndiges til at fastsætte. Det forhøjede medlemsbidrag, som de enkeltemedlemmer af foreningen vil skulle betale, vil afhænge af antallet af bredbåndskunder.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget kan have negative økonomiske konsekvenser for de udbydere, der er omfattet afreglerne, hvis der fastsættes regler om at etablere en Bredbåndsgarantiordning, hvortilbredbåndsudbydere omfattet af reglerne, og som ikke indgår i en brancheaftale om finansiering afnøddrift i tilfælde af konkurs, skal indbetale medlemsbidrag til foreningen, så der over en periodeoparbejdes midler i foreningen på maksimalt 10 mio. kr. Det bidrag, som de enkelte medlemmer igivet fald skal betale, vil afhænge af antallet af bredbåndskunder.Derudover vil alle bredbåndsudbydere omfattet af reglerne i tilfælde, hvor en eller flerebrancheaftaler sammen med den akkumulerede sum i foreningen ikke kan dække udgifterneforbundet med nøddriften af en konkursramt bredbåndsudbyders tjenester, efterfølgende skulledække foreningens optagelse af lån eller træk på en kassekredit. Det er ikke muligt at estimereomfanget af disse udgifter, da man ikke kan forudse fremtidige konkurser. Fordelingen af deekstraordinære bidrag, som medlemmer vil skulle betale, vil afhænge af antallet afbredbåndskunder.Hvis foreningen opløses, vil midlerne blive tilbagebetalt til eksisterende medlemmer afforeningen.Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget vil have mindreadministrative konsekvenser for alle bredbåndsudbydere omfattet af lovforslaget i forbindelse medobligatorisk medlemskab af Bredbåndsgarantiordningen og den løbende betaling hertil. Det er ikkemuligt at kvantificere de administrative udgifter nærmere, da der er tale om indførelse aflovhjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte de nærmere regler og ikke konkretudmøntning af reglerne.De virksomheder, der undgår pludselig at stå uden bredbåndsforbindelse, vil opleve positiveøkonomiske effekter af lovforslaget. Det skyldes, at risikoen for, at virksomheder pludselig misterderes bredbåndsforbindelser, reduceres med de fastsatte regler, der sikrer midlertidig drift afbredbåndstjenesterne i 30 dage. Dermed forbedres mulighederne for, at virksomheder kan finde ogfå etableret alternative bredbåndsforbindelser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og har inden fremsættelsen været sendt ihøring hos følgende:92-gruppen, ACN, Advice Digital ApS, Advokatnævnet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AF-Vejen, Akademikernes Centralorganisation, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,Andelsbolighavernes LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Altibox, ASE, Banedanmark,Barablu, Beredskabsstyrelsen, Bodata, Bolignet A/S, Bolignetforeningen, BoligselskabernesLandsforening, Bolignetårhus, Brancheforum Digitale Medier, Bredbånd Nord I/S, Broadcom ApS,Canal Digital Danmark A/S, Cirque Bredbånd A/S, Comflex, Companymobile (Unotel), ComXNetworks A/S, Connecta, Connect-me, CPH-Metronet, CSC Denmark A/S, DanmarksAlmennyttige Boliger, Danmarks Eksportråd, Danmarks Radio, Dansk BeredskabskommunikationA/S, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, DanskIværksætterforening, Dansk Kabel TV A/S, Dansk Landbrugsrådgivning - Videnscentret forLandbrug, Dansk Metal, Dansk Net, Danske Advokater, Danske eWIRE A/S, DanskeHandicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Telecom, DanskNet Bredbånd, Datatilsynet, DeSamvirkende Købmændsforeninger, Det Centrale Handicapråd, Dansk InternetForum (DIFO),Dansk IT, Digitaliseringsstyrelsen, Digital Rights, Diginet Øresund, DK-Hostmaster A/S,Domstolsstyrelsen, Ejendomsmæglerforeningen, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, EnergiFyn, Energi Randers, EnergiMidt, Energistyrelsen, Energitilsynet, Equant Danmark A/S, Everlove,Facilicom A/S, FasCom A/S, FDA, FDE, Fiber2you, Fiberby, Finans og Leasing, Finansrådet,Firstcom A/S, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fyns Optiske Net A/S,FaaborgVestAF, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Advokater ogAdvokatfuldmægtige, Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), Foreningen for Distance- ogInternethandel - FDIH, Foreningen af registrerede revisorer (FRR), Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer (FSR), Forsikring & Pension, Forsvaret Efterretningstjeneste, Færøernes Hjemmestyrevia Rigsombudsmanden på Færøerne, Galten Elværk, GE Erhverv A/S, GEV A/S, Global ConnectA/S, Global Crossing, GlobalTel, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden på Grønland, GVD,HEF, Hi3G Denmark ApS, HORESTA, Hovedstadens Forsyning (HOFOR), HMN Naturgas,Håndværkerrådet , IBM Danmark, I P Group A/S, I/S Bredbånd Nord, ICE.NET/Net1, Info-Connect A/S, IPVISION A/S, IT-Branchen, ITEK, IT-Lauget Parknet, IT-politisk Forening, ITRData A/S, Jay.net A/S, KjærgaardAS, KlarupAF, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- ogforbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen, Landbrug og Fødevarer, Landbrugsrådet, LandbrugetsRådgivningscenter, Landdistrikternes Fællesråd, LO - Landsorganisationen i Danmark, LeberaMobile Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LIC, LønmodtagernesGarantifond , Lycamobile, M1, Microsoft Danmark A/S, Marielyst Fibernet ApS, MidtVestBredbånd A/S, Mira Internet, MobilCash ApS, Mundio, NALmedienet, NEF, Netgroup A/S,Netteam A/S, Nianet A/S, NM Net ApS, NoPayNet, NordbyAF, Nordea, Nordic Connect, NorditA/S, NRGi, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- ogVaremærkestyrelsen, PMR-brugergruppen, Politiets Efterretningstjeneste, Redspot ApS,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Rådet for større IT-sikkerhed, Sammenslutning af Lokale Radio- og TV-stationer, Sagitta ApS, SEAS-NVE, Siminn,Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Skagennet, SprintLink Danmark ApS, Stofa A/S(Hans Bremholm Jahn), Syd Energi, Sydfyns Intranet A/S, Søværnets Operative Kommando(SOK), TDC A/S, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, Telekommunikationsindustrien i Danmark(TI), Telenor, Telia Danmark, Tellio, Telogic, TetraStar A/S, Tre-For Bredbånd, TV2, UNI-C,Universal Telecom, Unwire, Updata Danmark A/S, Verdo Tele A/S, Verizon business Danmark,Vest Net A/S, Viptel, Vækstfonden, Waoo!, YouSee A/S, ZenSystem, Ældresagen, Østjysk Energiog Østjysk Energi Erhverv A/S.

10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreUdgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifterSåfremt Bredbåndsgarantiordningenetableres, og denne ikke har midlernok til at dække en nøddrift vilerhvervs- og vækstministeren kunnestille en garanti, så foreningen kanoptage lån til finansiering af udgifterherved. Efterfølgende vil udgifterblive dækket ved regulering afmedlemsbidraget.Staten harsåledes ingen direkte merudgifter.Der kan alene opstå udgifter forstaten, hvis lånet eller kassekredittenmå indfries af staten, og foreningenikke kan opkræve medlemsbidrag tildenne udgift – fx hvis der ikkelængereeksistererbredbåndsudbydere i Danmark.Dette vurderes dog usandsynligt.Udbydere af elektroniskekommunikationstjenester, somomfattes af de regler, der fastsættes imedfør af lovforslaget, vil fåøkonomiske og administrativeudgifter forbundet med et eventueltmedlemskab afBredbåndsgarantiordningen ogbetaling af medlemsbidrag, herunderbetaling af ekstraordinære bidrag iforbindelse med, at foreningen ikkehar haft tilstrækkelige midler til atdække udgifterne ved en nøddrift.IngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Til § 13 aTil stk. 1Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren fastsætternærmere regler, der sikrer slutbrugere en midlertidig leverance af bredbåndstjenester (nøddrift) i enperiode på 30 dage i tilfælde af, at deres bredbåndsudbyder går konkurs, ogbredbåndsvirksomheden eller dele heraf ellers ikke ville være blevet videreført af kurator medhenblik på refinansiering eller salgDe regler, som fastsættes, skal medvirke til at sikre, at bredbåndsudbyderens eksisterende kundermidlertidigt får opretholdt leverancen af deres bredbåndstjeneste i tilfælde af, at der afsigeskonkursdekret over udbyderen. Dermed sikres det, at de berørte bredbåndskunder får tid til atoprette en alternativ bredbåndsforbindelse.

Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke udbydere og tjenesterder er omfattet af reglerne, hvilken periode leverancen af bredbåndstjenester skal opretholdes i,samt Erhvervsstyrelsens administration af reglerne.Til nr. 1Det er hensigten, at regler fastsat i medfør af § 13 a primært vil forpligte udbydere afbredbåndstjenester, der leverer bredbåndsforbindelser med en vis hastighed – fx mere end 2 Mbit/s– og har et vist antal kunder – fx mere end 5.000 kunder – på disse forbindelser.Med afgrænsningen af, hvor mange kunder bredbåndsudbyderen skal have for at være omfattet afreglerne, vil mindre udbydere ikke blive omfattet af reglerne. Fx vil reglerne ikke omfatte mindreantenneforeninger og lokalnet, hvor kunderne typisk også er ejerne, som derfor selv er interesseredei at finde alternative bredbåndsløsninger i tilfælde, hvor de eksisterende bredbåndsløsninger ikkelængere er rentable eller tidssvarende.Afgrænsningen af kredsen af omfattede udbydere skal også tage højde for, at der skal være risikofor en skadesvirkning af en vis størrelse, før der etableres nøddrift, idet alternativebredbåndsudbydere hurtigere vil kunne oprette og overtage få kunder end en større kundemængde,hvorved behovet for nøddrift minimeres betragteligt.Eftersom de fastsatte regler vil have til formål at sikre nøddrift af bredbåndstjenester, vil det alenevære opretholdelsen af bredbåndstjenester, der kan fastsættes regler om sikring af. Hvis en udbyderaf en kombinationstjeneste går konkurs, og udbyderen eksempelvis både leverer tv, telefoni ogbredbånd via en forbindelse, vil de fastsatte regler således alene betyde, at kurator skal opretholdeden fortsatte leverance af selve bredbåndstjenesten.I forhold til mobilt bredbånd begrænses tjenesterne til rene dataabonnementer med en vishastighed. Kombinationsabonnementer, der inkluderer både tale- og datatrafik fx til smartphones,vil ikke være omfattet af de fastsatte regler.

Til nr. 2Nøddriftsperioden løber i 30 dage fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen godkenderetableringen af nøddrift.Der vil blive fastsat nærmere regler om nøddriftens omfang og udgifterne hertil. Det er hensigten,at udgifter til nøddriften skal holdes på et absolut minimum, så fx unødvendige udgifter til salg ogmarketing ikke afholdes, og udgifter til vedligehold og support nedprioriteres. Det samme gør siggældende for udgifterne til kurators opretholdelse af leverancen af bredbåndstjenester, indtil dereventuelt etableres nøddrift efter Erhvervsstyrelsens beslutning.Etablering af nøddrift vil være betinget af en række forhold for at kunne gennemføres, og reglernetilsigter alene, at nøddrift etableres i de situationer, hvor det er praktisk og teknisk muligt.Der vil kunne være tilfælde, hvor andre foranstaltninger er nødvendige for at sikre opretholdelsenaf leverancen af bredbåndstjenesterne hos den konkursramte bredbåndsudbyder, fx hvis udgifternetil afholdelse af nøddrift i 30 dage langt overstiger de beløb, som er til rådighed via en eller flerebrancheaftaler, for Bredbåndsgarantiordningen eller i en kombination af disse. I sådanne situationerskal reglerne give Erhvervsstyrelsen mulighed for at meddele, at der ikke skal etableres nøddrift.Til nr. 3Erhvervsstyrelsens administration af reglerne vil bl.a. indebære, at styrelsen skal tage stilling tilkurators anmodning om etablering af nøddrift, når kurator fremsender et driftsbudget for nøddriftentil Erhvervsstyrelsen og meddeler, at driften af bredbåndstjenesterne ellers ikke vil blive opretholdtaf konkursboet.Det er vigtigt, at Erhvervsstyrelsen har et råderum til at træffe beslutninger i relation tiladministration af reglerne, så styrelsens afgørelse kan tilpasses den enkelte konkursramtebredbåndsudbyders forhold og dermed kurators forudsætninger for at kunne opfylde sineforpligtelser i henhold til reglerne. Samtidig er det væsentligt, at de fastsatte regler er klare ogentydige i forhold til under hvilke omstændigheder der skal etableres nøddrift og proceduren herfor.Til nr. 4Eftersom Erhvervsstyrelsens afgørelse til kurator om etablering af nøddrift eller afvisning herafskal kunne træffes og etableres hurtigt ud fra overvejende tekniske kriterier, foreslås det, at det ireglerne vil kunne fastsættes, at klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser om nøddrift ikke kanindbringes for højere administrativ myndighed.

at foreningen skal opløses, vil de midler, Bredbåndsgarantiordningen råder over, blive tilbageført tileksisterende medlemmer i foreningen.Til stk. 2.Medlemskab af Bredbåndsgarantiordningen vil være obligatorisk for alle bredbåndsudbydere, derer omfattet af reglerne, der er fastsat efter § 13 a, medmindre der for den pågældende udbyder erindgået en tilsvarende dækkende forpligtelse via en brancheaftale. Det er således hensigten, atmedlemmer af Bredbåndsgarantiordningen i udgangspunktet er alle udbydere, der levererbredbåndsforbindelser med en vis hastighed, fx mere end 2 Mbit/s og har et vist antal kunder, fxmere end 5.000 kunder, på disse forbindelser.Til stk. 3.Der kan fastsættes regler om, at bredbåndsudbydere omfattet af loven, som ikke indgår i enbrancheaftale, der kan sikre finansiering af nøddrift efter en bredbåndsudbyders konkurs, har pligttil at betale medlemsbidrag til Bredbåndsgarantiordningen. Dermed sikres der mulighed fortilvejebringelse af midler til garantiordningen, som skal anvendes til helt eller delvist at finansiereeventuel nøddrift i forbindelse med en bredbåndsudbyders konkurs. Vedtægterne forBredbåndsgarantiordningen vil i så fald i medfør af den foreslåede § 13 b, stk. 6 skulle indeholdebestemmelser om anbringelse af foreningens midler.Til stk. 4.Efter den foreslåede bestemmelse fastsætter erhvervs- og vækstministeren medlemsbidraget tilBredbåndsgarantiordningen samt ændringer heri. Hvis der mellem de bredbåndsudbydere, som eromfattet af loven, indgås en eller flere brancheaftale(r) om finansiering af nøddrift efter enbredbåndsudbyders konkurs, vil der ikke blive udmøntet krav om indbetaling af medlemsbidrag tilBredbåndsgarantiordningen.Er der tale om, at den eller de indgåede brancheaftaler ikke dækker alle relevantebredbåndsudbydere, det vil sige samtlige udbydere, som er omfattet af regler fastsat i medfør af §13 a, vil brancheaftalerne kunne suppleres med bekendtgørelsesregulering, der vedrører betaling afmedlemsbidrag fra den eller de bredbåndsudbydere, som ikke er omfattet af den eller de indgåedebrancheaftaler. Foreningens bestyrelse opkræver medlemsbidraget. Det årlige bidrag, sommedlemmer, der ikke indgår i en brancheaftale om finansiering, skal betale, vil afhænge af antalletaf bredbåndskunder.Eventuelle brancheaftaler samt løbende ændringer heri skal godkendes af Erhvervsstyrelsen.Erhvervsstyrelsen skal endvidere orienteres om eventuel ophævelse af en eller flere brancheaftaler.Da der vil være tale om en eller flere brancheaftaler, som træder i stedet for administrativregulering, vil erhvervs- og vækstministeren vurdere, hvorvidt disse er tilgængelige pågennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.Endvidere skal det sikres, at den eller de indgåede brancheaftaler er i overensstemmelse medkonkurrencelovens bestemmelser. Fx skal alle bredbåndsudbydere, som er omfattet af regler fastsati medfør af § 13 a, have lige adgang til at være omfattet af brancheaftalerne.Den foreslåede hjemmel i § 13 b, stk. 4, udmøntes således ikke, hvis de pågældendebredbåndsudbydere indgår brancheaftale om finansiering af nøddrift i tilfælde af en udbyderskonkurs inden den 1. juli 2013, hvor loven træder i kraft og bestemmelserne forventes udmøntet.

Til stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren udnævner ledelsen af Bredbåndsgarantiordningen. Foreningenledes af en bestyrelse, der består af 3-5 medlemmer, hvoraf ét medlem udpeges til formand.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at branchen (udbydere af bredbåndstjenester)kan indstille et eller flere medlemmer til bestyrelsen.Til stk. 6.Efter den foreslåede bestemmelse skal erhvervs- og vækstministeren godkendeBredbåndsgarantiordningens vedtægter og forretningsorden for bestyrelsen samt ændringer heri.Formålet hermed er at sikre, at foreningens formål til stadighed sikres. Vedtægterne skal endvidereindeholde bestemmelser om anbringelse af foreningens midler med henblik på at undgå spekulationm.v. med foreningens midler.Til stk. 7.Bredbåndsgarantiordningen sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen vilsåledes skulle bistå foreningens bestyrelse i administrationen af foreningen, herunder opkrævning afindbetalinger af medlemsbidrag og forelæggelse af forslag for erhvervs- og vækstministeren,såfremt der er behov for ændringer i foreningens vedtægter, forretningsorden for bestyrelsen,bidragsstørrelse m.v.

Til 13 cTil stk. 1.I tilfælde af, at Bredbåndsgarantiordningen alene eller i kombination med en eller flerebrancheaftaler ikke har midler til at finansiere den fulde nøddrift, bemyndiges erhvervs- ogvækstministeren til at stille en garanti, så Bredbåndsgarantiordningen kan finansiere udgifterne i detpågældende år ved at optage et lån eller trække på en kassekredit i foreningens pengeinstitut. Enstatsgaranti vurderes at være en forudsætning for, at foreningen kan optage lån eller oprette enkassekredit til en favorabel rente. Garantistillelsen forudsætter dog, at alle udbydere omfattet afloven, skal være medlemmer af foreningen, også selvom de indgår i en brancheaftale omfinansiering af nøddrift i tilfælde af en bredbåndsudbyders konkurs.Der fastsættes en øvre grænse for statsgarantiens størrelse på 30 mio. kr.Til stk. 2Lånet eller trækket på kassekreditten indfries ved, at der sker en forhøjelse af medlemsbidraget, jf.den foreslåede § 13 b, stk. 4, i et nærmere fastsat antal år, som erhvervs- og vækstministerenbemyndiges til at fastsætte.Det forhøjede medlemsbidrag, som de enkelte medlemmer af foreningen vil skulle betale, vilafhænge af antallet af bredbåndskunder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medjustitsministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler om kurators forpligtelser til atetablere nøddrift i forbindelse med, at en bredbåndsudbyder går konkurs.Hvis kurator i forbindelse med konkursboets behandling når frem til, at det vil være i boetsinteresse at indstille leverancen af bredbåndstjenester, kan kurator således forpligtes til inden forkort tid at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen godkenderetableringen af nøddrift i 30 dage. Kurator vil i den forbindelse skulle indsende et driftsbudget fornøddriften til Erhvervsstyrelsen.Beslutter Erhvervsstyrelsen herefter, at kurator skal etablere nøddriften, kan kurator forpligtes tilat informere den konkursramte virksomheds eksisterende bredbåndskunder om nøddriftensetablering og varigheden af denne. Dette kan fx ske på virksomhedens hjemmeside. På denne mådesikres det, at kunderne ved, hvornår de senest skal have fundet en alternativ bredbåndsudbyder, hvisde ikke vil miste deres bredbåndsforbindelse.Der kan forekomme tilfælde, hvor det på grund af fx beskadiget udstyr (som følge af en brand e.lign.) ikke lader sig gøre at etablere nøddrift. Kurator kan i sådanne tilfælde alene forpligtes til atmeddele dette til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med, at konkursboet tages under behandling.Det er væsentligt at sikre, at konkursboet ikke som følge af kurators forpligtelse til at opretholdedriften og eventuelt at etablere nøddrift påføres økonomiske omkostninger, som ellers ikke villevære blevet påført konkursboet.Det foreslås derfor, at en eller flere brancheaftaler eventuelt i kombination med etableringen af enBredbåndsgarantiordning dækker konkursboets udgifter til opretholdelse af leverancen afbredbåndstjenester og eventuel etablering af nøddrift i de tilfælde, hvor kurator ellers ville væreforpligtet til at indstille driften som følge af sine forpligtelser til at varetage konkursboets interesser.Udgifterne til opretholdelse af driften og etablering af nøddriften vil således blive dækket fratidspunktet for kurators henvendelse til Erhvervsstyrelsen til udløbet af nøddriften. Hvis kuratorallerede umiddelbart efter tidspunktet for konkursdekretets afsigelse retter henvendelse tilErhvervsstyrelsen med henblik på etablering af nøddrift, dækkes udgifterne hertil allerede fratidspunktet for konkursdekretets afsigelse.Forslaget vil i øvrigt ikke være til hinder for, at kurator sælger dele af konkursboet, herunder fxudstyr, der anvendes til leveringen af bredbåndstjenesterne. Et sådant salg må dog ikke medføre, atkurator ikke kan opretholde leverancen af bredbåndstjenester eller etablere nøddrift.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse præciserer, at de forpligtelser for kurator til at etablere nøddrift, dervil blive fastsat i medfør af stk. 1, ikke indebærer, at konkursboet (alene) af den grund anses for atvære indtrådt i bredbåndsudbyderens gensidigt bebyrdende aftaler om underleverancer mv., der ernødvendige for at opretholde driften og etablere nøddrift. Kurators muligheder for at indtræde iudbyderens gensidigt bebyrdende aftaler fremgår af konkurslovens kapitel 7 om gensidigtbebyrdende aftaler, og de regler, som fastsættes efter det foreslåede stk. 1, vil ikke ændre heri.Beslutter Erhvervsstyrelsen på baggrund af kurators henvendelse umiddelbart efterkonkursdekrets afsigelse, at der skal etableres nøddrift, har kurator således mulighed for at vælge enanden underleverandør (hvis muligt) i stedet for at indtræde i en eksisterende aftale med enunderleverandør. Kurator har imidlertid også mulighed for at indtræde i bredbåndsudbyderensgensidige bebyrdende aftaleforhold i medfør af konkurslovens § 55, stk. 1. Denne sidstnævntemulighed vil formentlig i praksis være eneste reelle mulighed for at opretholde driften. Kurator vilsamtidig med indtræden i en løbende aftale om fx masteleje i givet fald skulle benytte adgangen

efter konkurslovens § 55, stk. 3, til at opsige aftalen med en måneds varsel (uanset et eventuelt aftaltlængere varsel). Aftalen om den løbende ydelse vil således ophøre samtidigt med nøddriftsperioden.Bredbåndsudbyderens medkontrahenter kan forlange, at kurator uden ugrundet ophold tagerstilling til, om konkursboet vil indtræde i en gensidigt bebyrdende aftale jf. konkurslovens § 55, stk.2. I almindelighed antages det, at svaret til medkontrahenten skal gives i løbet af en uge, men inogle tilfælde bør det ske hurtigere, eksempelvis ved levering af let fordærvelige varer.Konkursloven åbner mulighed for, at parterne selv kan træffe nærmere bestemmelse om fristenslængde, jf. § 55, stk. 2, 2. pkt. Fristen må dog ikke være så kort, at boet reelt ikke har mulighed forat indtræde i kontrakten.Forudsætningen for kurators stillingtagen til, om konkursboet skal indtræde i aftalen, er, at kuratorhar et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag herfor. Ofte kender kurator hverken til de faktiske ellerretlige forhold forud for konkursdekretets afsigelse, og kurator har derfor brug for tid til at sætte sigind i aftalen og forholdene i bredbåndsvirksomheden. Har kurator derimod forud forkonkursdekretets afsigelse fx været involveret i en forudgående rekonstruktionsbehandling, må detantages, at kurator i vidt omfang kender til konkursboets forhold og derfor hurtigere vil kunne tagestilling til, om konkursboet skal indtræde i aftalen. Kurator bør ikke give meddelelse tilmedkontrahenten, førend Erhvervsstyrelsen har besluttet, om der skal etableres nøddrift.Viser det sig efterfølgende i en situation, hvor kurator har videreført virksomheden eller dele heraffx med henblik på salg, at der bliver behov for at etablere nøddrift, vil kurator enten allerede haveindtrådt i de af bredbåndsudbyderens gensidigt bebyrdende aftaler, der har været nødvendige for atvidereføre bredbåndsbåndsvirksomheden, eller have indgået aftaler med andre leverandører. I ensådan situation vil kurator kunne benytte adgangen i konkurslovens § 55, stk. 3, til at opsige enløbende aftale, når Erhvervsstyrelsen har besluttet, at der skal etableres nøddrift.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget§1I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniskekommunikationsnet og -tjenester, som senest ændretved § 22 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 3i lov nr. 1242 af 18. december 2012, foretagesfølgende ændringer:1.Efter kapitel 3 indsættes:»Kapitel 3 aMidlertidig leverance af tjenester§ 13 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at slutbrugere sikres midlertidigleverance af elektroniske kommunikationstjenester(nøddrift) i 30 dage i tilfælde af, at der afsigeskonkursdekret over en udbyder af elektroniskekommunikationstjenester, og udbyderensvirksomhed eller dele heraf ikke søges videreført afkurator.Stk. 2.Regler fastsat i henhold til stk. 1 kanomfatte bestemmelser om1. hvilke udbydere og tjenester der er omfattetaf reglerne,2. hvilket omfang leverancen af tjenester skalopretholdes,3. Erhvervsstyrelsens administration afreglerne, og4. at Erhvervsstyrelsens afgørelser omnøddrift ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.§ 13 b.Medmindre udbydere af elektroniskekommunikationstjenester omfattet af § 13 a. via eneller flere brancheaftaler forpligter sig til atfinansiere nøddrift omfattet af § 13 a, kan erhvervs-og vækstministeren fastsætte regler om stiftelse ogeventuel opløsning af en bredbåndsgarantiordningtil finansiering af nøddrift i form af en forening(Bredbåndsgarantiordningen) og fastsætte nærmereregler herom.Stk. 2.Udbydere omfattet af reglerne fastsat i

medfør af § 13 a. skal være medlemmer afBredbåndsgarantiordningen.Stk. 3.Medlemmer af Bredbåndsgarantiordningenskal indbetale medlemsbidrag til ordningen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren fastsætterstørrelsen af medlemsbidraget tilBredbåndsgarantiordningen.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren udpegerledelsen af Bredbåndsgarantiordningen.Stk. 6.Erhvervs- og vækstministeren godkenderBredbåndsgarantiordningens vedtægter samtændringer heri. Vedtægterne skal indeholdebestemmelser om anbringelse af foreningens midler.Stk. 7.Erhvervsstyrelsen yder sekretariatsbetjeningtil Bredbåndsgarantiordningen.§ 13 c.Erhvervs- og vækstministeren kan stillegaranti for lån eller kassekredit ydet af etpengeinstitut til foreningen etableret i medfør af §13 b, som foreningen optager i tilfælde af, atforeningen har behov for midlertidigt at finansiereen merudgift som følge af, atBredbåndsgarantiordningen alene eller ikombination med en eller flere brancheaftaler ikkehar haft tilstrækkelige midler til at finansiere ennøddrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsættemedlemsbidraget for Bredbåndsgarantiordningen,jf. § 13 b, stk. 4, så der opnås dækning af de i stk. 1nævnte merudgifter inden for et nærmere fastsatantal år.§ 13 d.Erhvervs- og vækstministeren kan efterforhandling med justitsministeren fastsætte reglerom kurators forpligtelser til at etablere nøddrift iforbindelse med, at der er afsagt konkursdekret overen udbyder af elektroniskekommunikationstjenester.Stk. 2.Kurators etablering af nøddrift i medfør afregler fastsat efter stk.1 indebærer ikke, atkonkursboet af den grund anses for at være indtrådti udbyderens gensidigt bebyrdende aftaler.«

Indholdsfortegnelse

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 81, stk. 2.

2.