Vedlagt fremsendes samlenotat vedrørende dagsordenspunkter, som skønnes atvedrøre Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg:1. Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke2. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013- Udveksling af synspunkterKOM(2012)0750, KOM(2012)07523. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke4. Meddelelse og handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen afskattesvig og skatteunddragelse- PræsentationKOM(2012)07225. Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finansielletransaktioner- (Evt.) rådsbeslutningKOM (2012)06316. Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (UCITS V)- Tidlig forelæggelseKOM(2012)03507. Forordning om dokumenter med central information ominvesteringsprodukter (PRIPs)- Tidlig forelæggelseKOM(2012)0352side 2

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram

Resumé

Irland varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2013. Det irske formandskab ventesat fremlægge sit arbejdsprogram for ECOFIN. Det sker på mødet den 22. januar 2013.Det irske ECOFIN-arbejdsprogram er endnu ikke offentliggjort.

Baggrund

Irland har EU-formandskabet i 1. halvår af 2013. Det irske formandskab ventes påECOFIN den 22. januar 2013, som det er normal praksis, at præsentere sit arbejds-program. Præsentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejds-program og prioriteter.Det irske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN er endnu ikke offentliggjort, menventes offentliggjort snarest. Centrale prioriteter for det irske formandskab ventes atvære fortsat håndtering af den økonomiske og finansielle krise i Europa, herunderarbejdet med tiltag, der adresserer gældskrisen og understøtter økonomisk og finan-siel stabilitet samt vækst og jobskabelse. Det irske arbejdsprogram forventes på etforeløbigt grundlag særligt at vedrøre de nedenfor nævnte sagsområder. Der henvisesi øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejdeDet irske formandskab ventes at prioritere arbejdet med at styrke ØMU’en i opfølgningpå mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012. DER-formanden ventespå DER i juni 2013 i samarbejde med kommissionsformanden og efter konsultationermed medlemslandene at præsentere en tidsbunden køreplan for en styrkelse afØMU’en.Køreplanen vil vedrøre følgende:Koordination af større nationale reformer.Den sociale dimension af ØMU’en.Kontrakter vedr. styrket konkurrenceevne og vækst.Solidaritetsmekanismer der kan understøtte kontraktbaserede vækst- og kon-kurrenceevnetiltag.

banktilsyn og de videre drøftelser om bankunionen. På det ekstraordinære ECOFINden 12. december 2012 blev der opnået et kompromis om det fælles tilsyn og enighedom ændring af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA). Sagenskal nu forhandles med Europa-Parlamentet, som er medlovgiver fsva. EBA-forslagetog som skal høres fsva. tilsynsforslaget. ECOFIN-formandskabet ventes løbende atgøre status for sagen i Rådet.Det forventes også, at Irland vil prioritere at opnå et snarligt kompromis mellem Rådetog Europa-Parlamentet om de reviderede regler om kapitalkrav.Det irske formandskab formodes også at prioritere de allerede fremlagte forslag omrevision af direktivet om indskydergarantiordninger og direktivforslaget om afvikling afnødlidende banker. Det forventes, at formandskabet vil arbejde for at opnå enighed iRådet inden udgangen af marts 2013 og enighed med Europa-Parlamentet inden juni2013, jf. konklusionerne fra DER den 13.-14. december. Kommissionen forventesderefter at fremsætte sit forslag om en fælles afviklingsordning for lande i den fællestilsynsmekanisme, der er en del af bankunionen.Formandskabet ventes desuden at søge at nå fremskridt i sagen om revision af direk-tivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID/MiFIR) og i sagen om OmnibusII. Muligheden for direkte rekapitaliseringer af banker forventes også at være en priori-tet i det irske arbejdsprogram for ECOFIN. Den europæiske stabilitetsmekanisme(ESM) skal således, efter en almindelig afgørelse, have mulighed for at rekapitaliserebanker direkte, når et effektivt fælles tilsyn er etableret. Der skal hurtigst muligt i førstesemester af 2013 aftales en operationel ramme herfor, herunder definition af eksiste-rende aktiver på bankernes balancer (legacy assets).Skatte- og afgiftssagerDet irske formandskab ventes at sætte flere forslag vedr. skat og afgifter på dagsor-denen. Blandt andet forventes formandskabet at forsøge at opnå en politisk aftaleomforslaget om ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv og gøre status i sagen omen fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB). Derudover ventes formandska-bet at søge at opnå fremskridt om forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet,herunder mandat til Kommissionen om at indlede forhandlinger med tredjelande(Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino) om tilsvarende ændringeraf EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande. Desuden forventes det irske for-mandskab at forsøge at opnå fremskridt i forhandlingerne om det forstærkede samar-bejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT).Andre sagerDet irske formandskab ventes desuden at arbejde for vedtagelse af et nyt eksterntlånemandat for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for perioden 2014-2020.Kommissionen ventes at fremsætte forslag herom i starten af 2013.ECOFIN vil desuden under irsk formandskab skulle forberede og følge op på møder iDER, forberede fælles EU input og holdninger til G20-møder for finansministre ogcentralbankchefer, evt. drøfte ændring af IMF’s kvoteformel, drøfte sager vedr. EU’sbudget mv.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram forECOFIN.

Gældende dansk ret ogforslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssigekonsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Dekonkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2013 vil imidlertid kunne havestatsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2013 vil imidlertid kunnehave samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdningRegeringen ventes at kunne støtte det irske formandskabs arbejdsprogram og priorite-ter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efter-hånden som sagerne måtte blive aktuelle.Andre landes holdningerEU-landene ventes at kunne støtte det irske formandskabs arbejdsprogram for ECO-FIN i 1. halvår af 2013.

Det irske formandskabsDet irske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for detarbejdsprogram for ECOFIN økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 22. januar2012Styrket budgetdisciplin foreurolandene (”two-packen”)Kommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to for-ordninger (den såkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplinfor eurolandene:dels et forslag til forordning vedr. budgetplaner,koordinering af finanslovproces og styrket overvågning af lande iStabilitets- og Vækstpagtens underskudsprocedure (EDP-proceduren) og dels et forslag til forordning vedr. styrket over-vågning af eurolande, der oplever alvorlige finansielle vanskelig-heder. Der blev opnået politisk enighed om Rådets generelleindstilling under det danske EU-formandskab på ECOFIN d. 21.februar 2012, men Europa-Parlamentet opnåede først et politiskforhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni. Trialogfor-handlinger blev indledt d. 11. juli under cypriotisk formandskab.Der sigtes efter en endelig aftale snarest muligt under irsk for-mandskab. ECOFIN ventes at skulle drøftes sagen.Styrkelse af det økonomiske Det Europæiske Råds (DER) formand Herman van Rompuysamarbejde i EUfremlagde forud for DER d. 28-29. juni 2012 den såkaldte ”ØMU-rapport” vedrørende muligheder for at styrke den økonomiske ogmonetære union. Rapporten indeholder en række overordnedeovervejelser om en styrkelse af hhv. samarbejdet på det finan-sielle område (jf. forslag knyttet til ”bankunion” omtalt nedenfor),de finanspolitiske rammer, øvrig økonomisk–politisk koordinationsamt demokratisk legitimitet gennem styrkede mekanismer forinvolvering af nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.På DER d. 13.-14. december 2012 enedes man på baggrund afen endelig rapport om at vende tilbage til drøftelser af konkreteforslag på DER-niveau i sommeren 2013. Det drejer sig bl.a. omet forslag om ”kontraktuelle” aftaler mellem de enkelte medlems-lande og EU-institutionerne vedr. gennemførelse af strukturre-former samt et forslag om at styrke forhåndskoordineringen afstørre økonomiske reformer, som Kommissionen ventes at frem-lægge i løbet af 1. halvår 2013. På længere sigt – dvs. efter næ-ste valg til Europa-Parlamentet og valget af ny Kommission imidten af 2014 – kan der blive tale om drøftelser af yderligerespørgsmål om styrkelser af den økonomiske og monetære union,som er rejst i den endelige ØMU-rapport, herunder eksempelvisspørgsmål vedr. en finanspolitisk kapacitet for eurolandene.Det irske formandskab ventes at prioritere arbejdet med at styrkeØMU’en.

Fra 2011 indførtes i EU som led i styrkelsen af det økonomisk-politiske samarbejde det såkaldte Europæiske Semester. Formå-let med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordina-tion” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-landenesøkonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. DetEuropæiske Semester vil dække alle elementer af den økonomi-ske overvågning, og stabilitets- og konvergensprogrammernesamt de nationale reformprogrammer vil blive afleveret på sam-me tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens de dog fast-holdes som separate instrumenter.Det Europæiske Semester er gennemført i 2011 og 2012. DetEuropæiske Semester 2013 indledtes med Kommissionens årli-ge vækstundersøgelse 2013 offentliggjort i november 2012, somskal danne udgangspunktet for horisontale drøftelser af de øko-nomiske udfordringer i EU i første fase af semestret frem til detårlige økonomiske topmøde på DER 14.-15. marts 2013, hvisformål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-landenesom helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik,strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i april deresstabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformpro-grammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juniudkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergens-programmer og eventuelle udkast til henstillinger mht. makro-økonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af bl.a. denationale reformprogrammer i det omfang, det er relevant. Påden baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser om stabili-tets- og konvergensprogrammerne og vedtager landespecifikkeanbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eu-rolandene). Senere i juni endosserer DER de landespecifikkeanbefalinger. I 2. halvår færdiggør stort set alle EU-landene denationale finanslove.Det irske formandskab ventes at prioritere gennemførelsen af detEuropæiske Semester for 2013.

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelseaf deres henstillinger.ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens nye rapport med ana-lyser af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset af dealdrende befolkninger i EU-landene og evt. vedtage rådskonklu-sioner.Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordningvedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansielassistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt atopdatere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolan-dene i lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmeka-nismer, herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet(EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for euro-landene, samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme(EFSM). Der foreslås bl.a. en mere simpel beslutningsproces,end tilfældet er under den nuværende forordning. Som i dag vilbetalingsbalanceinstrumentet fortsat være forbeholdt ikke-eurolande, som opfylder forudsætningerne herfor.Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af sagen. Der erikke et nærmere kendskab til det irske formandskabs planer med

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmelForslag knyttet til ”bankuni-on”Forløb/statusPå baggrund af en anmodning fra stats- og regeringscheferne iforbindelse med DER d. 28.-29. juni 2012 fremsatte Kommissio-nen d. 12. september 2012 et forslag om etablering af en fællesmekanisme for banktilsyn (”Single SupervisoryMechanism” -SSM) samt en konsekvensændring af forordningen om EU27-banktilsynsmyndigheden EBA. ECOFIN opnåede enighed omforslagene på et ekstraordinært møde d. 12. december 2012.Trialogforhandlingerne er nu indledt med Europa-Parlamentet,som er medlovgiver på forslaget vedr. EBA og høringsberettigetfsva. tilsynsforslaget. Det fælles tilsyn vil omfatte alle eurolandesamt de ikke-eurolande, der måtte ønske at deltage. ECOFINventes løbende under irsk formandskab at gøre status i sagenom det fælles tilsyn.Der er lagt op til, at Kommissionen i løbet af 2013 vil fremsætteet konkret lovgivningsforslag vedr. etablering af en fælles afvik-lingsordning og afviklingsfond for nødlidende banker for de lan-de, der deltager i det fælles banktilsyn. Den nærmere tidsplanfor dette forslag kendes endnu ikke, men det er den foreløbigeforventning, at Kommissionen fremsætter forslag hertil i juni2013. Forslaget må forventes behandlet i EU27-regi.Det er desuden hensigten, at eurolandene skal enes om de

operationelle rammer for, at eurolandenes permanente lånefaci-litet ESM efter etableringen af et fælles banktilsyn, skal kunneyde direkte kapitalindskud i nødlidende banker i eurolandene,uden at dette belaster de pågældende eurolandes statsfinanser.Dette forventes alene drøftet blandt eurolandene.Det videre arbejde med bankunion ventes at være en centralprioritet for det irske formandskab.Revision af kapitalkravsdi-rektivet (CRD IV)Forslaget vil konkret implementere de seneste globale bank-standarder (den såkaldte Basel III aftale fra december 2010,udarbejdet af Basels Banktilsynskomite) og indeholder i denforbindelse en lang række elementer i forhold til regulering afkreditinstitutter, herunder definition af og krav til størrelsen ogkvaliteten af egenkapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici,begrænsninger på udlånsgearing samt indfører ny likviditetsre-gulering. Herudover indeholder forslaget en række elementer,der skal skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt ”singlerulebook”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget elemen-ter inden for god selskabsledelse (corporategovernance) ogstrammer kravene til sanktioner mv.Det danske formandskab opnåede enighed i Rådet om sagen imaj 2012 og indledte forhandlinger med Europa-Parlamentet.Forhandlingerne blev fortsatunder cypriotisk formandskab, ogdet irske formandskab forventer at kunne nå en aftale med Eu-ropa-Parlamentet primo 2013. ECOFIN ventes at skulle drøftesagen under irsk formandskab.Grænseoverskridende krise- Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til direktiv om enhåndtering i den finansiellefælles EU-ramme for effektiv krisehåndtering på bankområdet.sektorForslaget vedrører forebyggelse og tidlig indgriben for at undgåat banker bliver nødlidende, afviklingsredskaber til at håndterenødlidende banker samt finansieringsmekanismer.Forhandlinger om forslaget er pågået på rådsarbejdsgruppeni-veau. Forhandlingerne vil blive fortsat under irsk formandskab,hvor det er ambitionen at nå en generel indstilling i Rådet i marts2013 med henblik på at påbegynde forhandlinger om forslagetmed Europa-Parlamentet snarest derefter. Det forventes, atformandskabet vil arbejde for en vedtagelse af forslaget indenjuni 2013.Revision af direktiv om nati-onale indskydergarantiord-ninger (DGS)Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision afdirektiv om indskydergarantiordninger, som skal gennemføretilpasninger og harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv(2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dækning, finan-siering mv.Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011, hvor-efter trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet blev indledtunder det polske formandskab. Forhandlingerne blev fortsatunder dansk formandskab, men blev sat i bero, da forslaget ermeget tæt knyttet til forslaget om krisehåndtering i banksekto-ren, som blev fremsat 6. juni 2012. Forhandlingerne forventesgenoptagetunder irsk formandskab efter vedtagelsen af krise-håndteringsdirektivet (se ovenfor). Formandskabet ventes atarbejde for en vedtagelse af forslaget inden juni 2013. ECOFINventes at skulle drøfte sagen under irsk formandskab.Revision af direktiv om inve-Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direk-tiv om investorgarantiordninger. Formålet med forslaget er at

Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv(Omnibus II), der skal tilrette sektorlovgivningen med henblik påbl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders (den europæ-iske banktilsynsmyndighed(EBA), den europæiske tilsynsmyn-dighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger(EIOPA) og den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed(ESMA)) kompetencer på en række områder. Forslaget indehol-der ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, derregulerer forsikringsselskaber, herunder særligt de tidsmæssigeaspekter for implementering af direktivet.Det danske formandskab forhandlede intensivt med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en aftale, hvilket dog ikkelykkedes. Det irske formandskab vil skulle fortsætte forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet. Forhandlingerne afventer enkonsekvensanalyse fra EIOPA vedrørende langsigtede rentega-rantier. Analysen ventes færdig medio 2013, hvorefter forhand-lingerne med Europa-Parlamentet kan genoptages.

Forslag til revision af transparensdirektivet er fremsat den 26.oktober 2011 med henblik på at øge gennemsigtigheden iejerstrukturer i selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handelpå et reguleret marked. F.eks. udvides de situationer, hvor manskal offentliggøre meddelelse om aktuel eller potentiel besiddel-se af stemmerettigheder i selskabet. Dette sker med henblik påat forhindre såkaldt skjult ejerskab. Forslagets formål er desu-den at mindske de administrative og økonomiske byrder ved atvære optaget til handel på et reguleret marked, som særligt desmå og mellemstore virksomheder skulle nyde gavn af ved atfjerne flere krav om offentliggørelse af oplysninger om f.eks.kvartalsrapportering.Det danske formandskab nåede generel enighed i Rådet omforslaget. Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlingermed Europa-Parlamentet om sagen, som det irske formandskabvil skulle fortsætte.

modvirkemarkedsmisbrug på de finansielle markeder i form aff.eks. insiderhandel og kursmanipulation, som kan skade tillidentil de finansielle markeder. Formålet med revisionen er bl.a. atsikre konsistens med MIFID-direktivet (vedr. investeringsserviceog værdipapirhandel generelt) og opdatere direktivet i lyset afmarkedsudviklingen siden vedtagelsen i 2003. Desuden søgesdet adresseret, at direktivet er blevet implementeret meget for-skelligt i de enkelte lande.Der er under det cypriotiske formandskab nået enighed i Rådetom sagen ultimo 2012. Det irske formandskab ventes at indledeforhandlinger med Europa-Parlamentet.Revision af direktiv om mar-keder for finansielle instru-menter (MIFIR/MiFID)Kommissionen har den 20. oktober 2011 fremsat forslag til revi-sion af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (Mi-FID-direktivet), som trådte i kraft i 2007. Kommissionen harfremsat både et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nyt di-rektiv (MiFID). MiFID regulerer investeringsserviceydelser ogværdipapirmarkeder (børser o.l.) i EU. Formålet med revisionener en opdatering af direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra denfinansielle krise.Forslaget indeholder en række forskellige ele-menter, herunder introduktion af en ny børstype, OTF (”Organi-sed Trading Facility”), krav om før- og efterhandelsgennemsig-tighed for andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt forstandardiserede OTC(”Over The Counter”)-derivater, reguleringaf højfrekvent computerbaseret automatisk handel, nye be-stemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til det euro-pæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelan-de, regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbe-skyttelse og uafhængig rådgivning, ligesom den fælleseuropæi-ske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større rolle itilsynet med værdipapirhandel i EU.Det cypriotiske formandskab har fremlagt fremskridtsrapport omforslaget. Det irske formandskab ventes at arbejde for at nå enenighed i Rådet om sagen og eventuelt derefter indlede for-handlinger med Europa-Parlamentet.Forslag om sammensatteinvesteringsprodukter(PRIPs)Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til forordningom sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investerings-foreninger, unit-link livsforsikringer, værdipapirer med pant ibagvedliggende aktiver m.v.) i 1. halvår 2012. Forslaget skalsikre, at forbrugerne får den rette information og behandlingsamt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailin-vesteringsprodukter.Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger i Rådetom forslaget. Det irske formandskab forventes at kunne nåenighed om forslaget i Rådet primo 2013, hvorefter forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet vil kunne indledes.Revision af direktiv om inve- Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision afsteringsforeninger (UCITS V) direktiv om investeringsforeninger (UCITS V). Formålet medforslaget vil primært være at revidere reglerne for depositarersamt aflønning.Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger i Rådetom forslaget. Det irske formandskab forventes at kunne nåenighed om forslaget i Rådet primo 2013, hvorefter forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet vil kunne indledes.

Kommissionen har i marts 2012 fremsat forslag om regulering afværdipapircentraler (CSD’er – Central SecuritiesDepositaries”).Forslaget indeholder krav vedrørende CSD’ers adgang til andreCSD’er, definition af kernevirksomhed for en værdipapircentral,specifikation af hvilke typer accessorisk virksomhed (som princi-pielt falder uden for kernevirksomheden, men som kan tilladesvirksomheden at udføre) det skal være tilladt for en værdipapir-central at udføre (specielt om det skal være muligt at varetagebankaktiviteter), samt specifikation af hvilke former for tilladelseren værdipapircentral behøver.Der er gennemført tekniske forhandlinger i Rådet under danskog cypriotisk formandskab. Det er forventningen, at enighed omforslaget i Rådet vil afvente forhandlingerne om direktiv vedr.regulering af rettigheder i forbindelse med værdipapirer, derforventes fremsat i marts 2013 (se nedenfor).

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmelRentebeskatningsdirektivetForløb/statusEfter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikrebeskatningen af indkomst fra opsparing vedautomatiskudveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til enfysisk person i en anden medlemsstat. Luxembourg og Østrighar dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningenved at opkræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordnin-gen udløber, så de to lande skal gå over til direktivets hovedre-gel om automatisk informationsudveksling, når Schweiz, Liech-tenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveks-le oplysninger efteranmodning.I forbindelse med vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebe-skatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monacoog San Marino, hvorefter disse lande sikrer beskatningen afindkomst fra opsparing i disse lande af en fysisk person i en EU-stat. Det sker også ved opkrævning af kildeskat.Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktivom ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en ræk-ke tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet. Der harsiden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt I forhandlin-gerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at derskal gennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskat-ningsaftalerne med Schweiz m.fl., dels at få ændret betingelser-ne for ophøret af de to landes overgangsordning, så de kan

fortsætte med kildeskatteordningen, indtil Schweiz m.fl. accepte-rer automatisk informationsudveksling.USA’s nye FATCA-lov (ForeignAccountTaxComplianceAct) kanfå betydning for sagen, idet den i praksis tvinger udenlandskebanker med USA-kunder til informationsudveksling med USA.Sagen ventes drøftet i ECOFIN igen i 1. halvår af 2013.Antisvigaftaler med europæ-iske 3.-landeEU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lande-nes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling afoplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,men ikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en antisvigaf-tale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlin-gerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af uenig-hed om betydningen af Liechtensteins regler om bankhemme-lighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke om-fatter manglende selvangivelse af indtægter. Liechtenstein harafgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andrelande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder ogsåbankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftale herom med enrække EU-medlemsstater, herunder Danmark, og USA. Liech-tenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale med EU ogEU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger. Afta-len er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrigkæder sagen sammen med andre forslag, herunder især rente-beskatningsdirektivet. Når der er indgået en aftale med Liech-tenstein, ventes forhandlinger om ændring af antisvigaftalenmed Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samt forhand-ling om nye tilsvarende aftaler med Andorra, Monaco og SanMarino.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindrebeskatningskadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, atmedlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som erMellemstatslig aftale af 1.i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikkedecember 1997.indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Gruppenhar siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som udoverrollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gennemsig-tighed og informationsudveksling i sager om interne transaktio-ner mellem koncernforbundne selskaber (transfer pricing), ad-ministrativ praksis og forholdet til 3.-lande.ECOFIN har løbende modtaget rapporter om arbejdet i ad-færdskodeksgruppen – senest i ECOFIN den 4. december 2012– og ventes ligeledes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.SelskabsbeskatningKommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om denfælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-ted CorporateTax Base (CCCTB)).Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstaterblive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skatte-regler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsover-enskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at op-

gøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten fordeles mellem de berørte stater efter enfordelingsnøgle. Hver stat beskatter den del af selskabets ind-komst, som henføres til den pågældende stat. Det er kun meto-den til beregning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvermedlemsstat bestemmer selv sin skattesats. Formålet med for-slaget er at reducere de administrative byrder for selskaber medgrænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføregrænseoverskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbe-skatning inden for EU. Første tekniske gennemgang af direktiv-forslaget forventes afsluttet under irsk formandskab.Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.Renter og royaltiesKommissionen fremsatte den 11. november 2011 et forslag tilændring af direktivet, som er fra 2003, og omhandler regler for,at en medlemsstat ikke beskatte renter og royalties, der betalesaf et selskab i dette land til et associeret selskab i en andenmedlemsstat. Kommissionen foreslår, at en medlemsstats pligttil at undlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betin-get af, at det selskab, der modtager betalingen i en anden med-lemsstat, er omfattet af en effektiv beskatning i denne stat.Kommissionen foreslår desuden at ændre definitionen af, hvor-når et betalende selskab og et modtagende selskab er associe-ret, så den nuværende betingelse om direkte ejerskab på mindst25 pct. ændres til direkte eller indirekte ejerskab på mindst 10pct.Nogle medlemsstater mener, at den foreslåede betingelse omeffektiv beskatning skal udformes, så en medlemsstat fortsatskal skattefritage royaltybetalinger fra denne stat til et selskab ien anden medlemsstat, som er omfattet af en særlig lav beskat-ning af royalties. Andre medlemsstater er imod dette, og noglemedlemsstater mener, at betingelsen om effektiv beskatningskal suppleres med en betingelse om en minimumsskat.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.Revision af energiafgiftsdi-rektivetKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel ogmålrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrumenttil opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliverCO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med enafgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at derundgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføreen opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og enenergikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energipro-dukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejdsgrup-pemøder under ungarsk, polsk, dansk og cypriotisk formand-skab. Rådet havde en første orienteringsdebat om forslaget den22. juni 2012. Desuden godkendte Rådet den 4. december 2012en statusrapport fra arbejdsgruppen. Det irske formandskab vilfortsætte forhandlingerne med udgangspunkt i denne rapport oget kompromisforslag fra det cypriotiske formandskab.Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.Afgift på finansielle transak-tionerPå ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunneopnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag om en afgiftpå finansielle transaktioner, FTT. Elleve medlemsstater har ef-

terfølgende anmodet Kommissionen om forstærket samarbejdeom en FTT. Kommissionen har på baggrund heraf i oktober2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at de pågæl-dende stater går videre med et forstærket samarbejde om enFTT. Bemyndigelsen er godkendt af Europa-Parlamentet i de-cember 2012. Der arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelses-forslaget hurtigst muligt. Kommissionen vil fremsætte substans-forslaget om det forstærkede samarbejde, når bemyndigelses-forslaget er vedtaget.Sagen ventes drøftet på ECOFIN i 1. halvår 2013, første gangden 22. januar 2013.Styrkelse af bekæmpelse afskattesvig og skatteunddra-gelseKommissionen har fremlagt en handlingsplan til styrkelse afbekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Handlings-planen indeholder et katalog med øjeblikkelige og kommendeforanstaltninger, som kan hjælpe medlemslandene med at be-skytte deres skattegrundlag og inddrive skattekrav.Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens tohenstillinger der vedrører hhv. tilskyndelse til anvendelse afminimumsstandarder i skatteforvaltningen i tredjelande og mht.at forhindre aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen op-fordrer derudover til hurtigere fremskridt for allerede fremsatteforslag, herunder de foreslåede ændringer af rentebeskatnings-direktivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og–unddragelse.Sagen ventes behandlet på ECOFIN den 22. januar 2013.Tilladelse til brug af midlerti-dig omvendt betalingspligtfor visse varer og ydelser(svigsbekæmpelse)Under cypriotisk formandskab blev forhandlingerne genoptagetom Kommissionens forslag fra 2009 om at udvide medlemssta-ternes mulighed for at anvende omvendt betalingspligt (hvorkøber afregner købsmomsen i stedet for sælger) for flere varerog ydelser end i dag. Efter forslaget vil medlemslandene fx kun-ne indføre omvendt betalingspligt på visse varer og ydelser, somder allerede er kendt svig med i flere EU-lande (fx levering afgas og el, mobiltelefoner, spillekonsoller, PC´ere og visse land-brugsprodukter) uden at påvise konkret svig og spørge Rådetførst.Drøftelserne af forslaget ventes fortsat under det irske formand-skab i 1. halvår 2013 og sagen kan komme på ECOFIN.Hurtig reaktionsmekanismeKommissionen fremsatte i 2012 et forslag om at indføre en hur-tig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig. Under det nu-værende momssystem er det muligt for den enkelte medlems-stat at anmode om en midlertidig tilladelse til at fravige momssy-stemets almindelige regler med det formål at hindre svig. Detteer imidlertid en langsom og omstændelig proces, som kan tageknap et år, idet der skal fremsættes et forslag for Rådet, somskal vedtages med enstemmighed.I lyset af dette og Kommissionens meddelelse om en momssy-stemets fremtid (KOM(2011)815) har Kommissionen foreslåeten hurtig reaktionsmekanisme, så medlemsstater kan gribehurtigt ind overfor pludselig opstået og massiv svig, som kangive betydelige og uoprettelige tab for medlemsstaterne.En sådan procedure vil kun tage ca. 1 måned ved brug af komi-tologi og giver medlemsstaterne en midlertidig tilladelse på

maksimalt 1 år til at anvende omvendt betalingspligt (hvor køberafregner købsmomsen i stedet for sælger, samtidig med at hanfratrækker salgsmomsen).Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.Fælles momsbestemmelserfor rabatkuponer (vouchere)Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring afmomsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).På nuværende tidspunkt finder der ikke fælles EU-regler påområdet, og medlemsstaterne har derfor i tidens løb udvikletforskellige nationale løsninger. Formålet med Kommissionensforslag er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktionerskal behandles.Forslaget blev drøftet under det cypriotiske formandskab. Drøf-telserne ventes fortsat under det irske formandskab i 1. halvår2013.Forslag til gennemførelses-bestemmelser i forlængelseaf en tidligere vedtaget direk-tivændring om ændret be-skatningssted for elektroni-ske ydelserKommissionen fremsatte i januar 2012 en forordning om gen-nemførelsesbestemmelser i forlængelse af en allerede vedtagetdirektivændring. I direktivet ændres beskatningsstedet for elek-troniske ydelser m.v. fra oprindelseslandet til forbrugslandet, nårsådanne ydelser sælges fra et andet EU-land. De ventede gen-nemførelsesbestemmelser er nødvendige for, at direktivændrin-gen kan træde i kraft den 1. januar 2015, idet de nationale IT-systemer skal ændres (den nuværende one-stop-shop ordning).Forslaget blev drøftet under det danske formandskab, og sagenblev vedtaget i ECOFIN i 2. halvår 2012.Forslag til gennemførelses-bestemmelser i forlængelseaf en tidligere vedtaget direk-tivændring om ændret be-skatningssted for elektroni-ske ydelser mm.Rådet vedtog i 2008, atfra den 1. januar 2015 skal teleydelser,radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser, der sæl-ges til ikke-afgiftspligtige personer, momses i kundens land isted for som i dag i sælgers land.Kommissionen fremsatte den 18. december 2012 forslag tilnærmere regler for, hvordan virksomheder, der sælger disseydelser, skal fastlægge, i hvilket land kunden hører hjemme, ogdermed i hvilket land ydelsen skal momses.Forhandlingerne ventes at blive påbegyndt under det irske for-mandskab i 1. halvår af 2013.Fiscalis 2020 og Customs2020Kommissionen fremsatte i 2011 et forslag - FISCUS - om atfusionere og forlænge Fiscalis-programmet (program for samar-bejde på teknisk niveau om skat) og Customs-programmet (pro-gram for samarbejde på teknisk niveau om told). Under det dan-ske formandskab i 1. halvår 2012 blev Rådet og Europa-Parlamentet imidlertid enige om at splitte de to programmerigen. Kommissionen har derfor i 2. halvår 2012 fremsat to nyeforslag om henholdsvis Fiscalis 2020 og Customs 2020. Forsla-get har været drøftet under det cypriotiske formandskab, ogdrøftelserne ventes fortsat under det irske formandskab i 1.halvår 2013.Det ventes, at såvel Fiscalis 2020 som Customs 2020 vil blivevedtaget under det irske formandskab.Struktureret dialog om skat-tepolitikken under Konkur-renceevnepagten (Europlus-pagten)Det irske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog omskattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten(”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedstepraksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at bekæm-

Dagsordenspunkt 2:Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse

2013

Resumé

Det europæiske semester blev indledt med Kommissionens vækstundersøgelse (An-nual Growth Survey). Frem mod det økonomiske topmøde i det Europæiske Råd(DER) i marts 2013 vil ECOFIN drøfte den årlige vækstundersøgelse og udarbejderådskonklusioner til brug for stats- og regeringscheferne. På DER i marts forventesstats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusionerat vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene. Landeneventes at tage højde for disse retningslinjer i deres stabilitets- eller konvergenspro-grammer samt nationale reformprogrammer. På baggrund af medlemslandenes pro-grammer udarbejder Kommissionen vurderinger samt udkast til rådsudtalelser og lan-despecifikke anbefalinger, der skal vedtages af ECOFIN. På DER i juni 2013 forventesstats- og regeringscheferne at endossere de landespecifikke anbefalinger. Landeneventes herefter at tage højde for anbefalingerne i deres efterfølgende arbejde medden nationale økonomiske politik.

Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der indleder det europæiske semester,fokuserer på de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU.Det europæiske semester 2013 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionensårlige vækstundersøgelse d. 28. november 2012. Vækstundersøgelsen blev præsen-teret af Kommissionen på ECOFIN d. 4. december 2012, og DER hilste vækstunder-søgelsen velkommen på topmødet den 13.-14. december 2012.

Indhold

Vækstundersøgelsen 2013 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter, deradresserer hhv. de makroøkonomiske udfordringer, de beskæftigelsesmæssige udfor-dringer og status for integrationen af det indre marked.De generelle anbefalinger i denårlige vækstundersøgelse 2013 er på linje med anbefalingerne i vækstundersøgelsen2012.I vækstundersøgelsen lægger Kommissionen op til, at man i EU – på såvel nationaltplan som EU-plan – især har fokus på 1) fortsættelse af en differentieret og vækst-fremmende finanspolitisk konsolidering, 2) genetablering af normale lånemulighederfor erhvervslivet, 3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden, 4)håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen, og 5) moderni-sering af den offentlige forvaltning.Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte tiltag imedlemslandene og kommer med overordnede anbefalinger til euro-området og EUsom helhed, men indeholder ikke landespecifikke anbefalinger.Frem til DER-mødet i marts 2013 vil relevante rådsformationer drøfte de beskrevneudfordringer og anbefalinger i Kommissionens vækstundersøgelse.Vækstundersøgelsen vil være genstand for substansdrøftelser i ECOFIN den 22. ja-nuar og den 12. februar, hvor der ventes vedtagelse af rådskonklusioner. På DER imarts 2013 skal stats- og regeringscheferne på den baggrund vedtage overordnedepolitisk-økonomiske retningslinjer til medlemslandene. Retningslinjerne fra DER mar-kerer afslutningen på den første fase af det europæiske semester.

På baggrund af DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer udarbejder med-lemslandene deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformpro-grammer i april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj ogfremlægger udkast til udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefalingermhp. behandling og enighed i ECOFIN. På mødet i juni forventes DER at tilslutte sigRådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN formelt vil vedtagedem på ECOFIN-mødet i juli.Det irske formanskab har præsenteret følgende tentative tidsplan for det europæiskesemester 2013 (for så vidt angår ECOFIN):Første fase frem til forårstopmøde i DER marts 2013December-februar: Drøftelser af vækstundersøgelsen i ECOFIN og andre re-levante rådsformationer.Januar 2013: Møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedrørendevækstundersøgelsen.22. januar 2013: Generel drøftelse af vækstundersøgelsen og præsentation aftidsplanen for det europæiske semester på ECOFIN.12. februar 2013: ECOFIN udarbejder rådskonklusioner på baggrund af bl.a.Kommissionens vækstundersøgelse.14.-15. marts 2013: På forårstopmødet udarbejder DER generelle politisk-økonomiske retningslinjer samt forpligtelserne givet i forbindelse med euro-pluspagten med udgangspunkt i bl.a. vækstundersøgelsen.Anden fase frem til DER i juni 2013April: medlemslandene fremlægger stabilitets- eller konvergensprogrammersamt nationale reformprogrammer, der tager højde for DER’s generelle øko-nomisk-politiske retningslinjer.Maj: Kommissionen fremlægger landespecifikke rapporter og udkast til udta-lelser og landespecifikke anbefalinger.21. juni: ECOFIN opnår politisk enighed om rådsudtalelser vedrørende de na-tionale stabilitets- og konvergensprogrammer samt landespecifikke anbefalin-ger.27.-28. juni: DER tilslutter sig de endelige landespecifikke anbefalinger ogeventuelle henstillinger mht. makroøkonomiske ubalancer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiskesamarbejde og overvågningventes at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem enkonsistent implementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomiskstabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den årlige vækstundersøgelse 2013 fraKommissionen forud for ECOFIN d. 4. december 2012.

Holdning

Regeringens holdningRegeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter fremlagt i Kommissio-nens årlige vækstundersøgelse for 2013. Regeringen forventer at tage den tentative-tidsplan for det europæiske semester2013 samt den generelle ECOFIN-drøftelse tilefterretning.Andre landes holdningEU-landene ventes generelt at tage den tentative tidsplan for det europæiske seme-ster2013 samt den generelle ECOFIN drøftelse til efterretning.

Dagsordenspunkt 3:Opfølgning på Det Europæiske Råd den 13.-14. december

2012

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) drøftede på sit møde d. 13.-14. december 2012 en rækkespørgsmål af relevans for ECOFIN. Det gælder spørgsmål knyttet til styrkelsen af detøkonomiske samarbejde (ØMU-rapporten mv.), herunder især arbejdet med et fællesbanktilsyn og tilknyttede elementer i en bankunion. Det gælder desuden det europæi-ske semester for 2013, som blev igangsat i kraft af Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse samt bl.a. spørgsmål vedr. det indre marked.På det kommende ECOFIN ventes en orientering og evt. en opfølgende drøftelse,men der ventes ikke at blive lagt op til konkrete beslutninger.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd(DER) d. 13.-14. december 2012 for så vidt angår de dele, der er relevante for ECO-FIN. Emnerne drøftes generelt allerede regelmæssigt i ECOFIN-regi, herunder f.eks.de konkrete finansielle lovgivningssager, og opfølgningen på DER ventes ikke i sigselv at give anledning til konkrete beslutninger el. lign.DER drøftede d. 13.-14. december 2012 bl.a. DER-formandens endelige ØMU-rapport, som i forlængelse af tidligere rapporter fremlagt forud for DER-møderne i juniog oktober 2012 indeholder overvejelser om mulige styrkelser af det økonomiskesamarbejde inden for temaerne om hhv. en integreret finansiel ramme (”bankunion”mv.), finanspolitiske rammer, øvrig økonomisk-politisk koordinering samt demokratisklegitimitet.DER-konklusionerne lægger vægt på færdiggørelse og implementering af de alleredevedtagne eller planlagte reformer af det økonomiske samarbejde (six-pack’en, two-pack’en, finanspagten mv.). Desuden lægges vægt på den endelige vedtagelse afforslaget om en fælles banktilsynsmekanisme i opfølgning på aftalen i ECOFIN den13. december 2012 og forslaget vedr. kapitalkrav (CRR/CRD-IV) i opfølgning på afta-len i ECOFIN den 15. maj 2012 samt enighed og vedtagelse af de allerede fremlagteforslag om revision af indskydergarantidirektivet (DGS) og krisehåndtering i banksek-toren (afvikling af nødlidende kreditinstitutter mv.). DER-konklusionerne lægger ogsåvægt på det kommende forslag om en fælles afviklingsmekanisme for lande, der del-tager i den fælles tilsynsmekanisme. DER-konklusionerne fastslår, at den fælles afvik-lingsmekanisme bør baseres på bidrag fra den finansielle sektor og omfatte passendeog effektive bagstopperordninger (”backstop”), som er finanspolitisk neutrale på mel-lemlang sigt i kraft af at evt. offentlig støtte efterfølgende finansieres af den finansiellesektor.DER-konklusionerne betoner også eurolandenes arbejde med at operationalisererammerne for, at eurolandenes lånemekanisme ESM vil kunne yde direkte kapitalind-skud i nødlidende banker i eurolandene (dvs. uden om det pågældende eurolandsoffentlige finanser) efter etableringen af en effektiv fælles banktilsynsmekanisme.I forlængelse af ØMU-rapporten lægger DER-konklusionerne desuden op til, at DERpå sit møde i juni 2013 nærmere skal drøfte spørgsmål vedr. koordineringen af størrenationale reformer, den sociale dimension af ØMU’en, muligheden for kontraktuelleaftaler med medlemslandene vedr. gennemførelse af strukturreformer og tilknyttedesolidaritetsmekanismer. Kommissionen har i sit indspil til ØMU-debatten (det såkaldte”blueprint” af 28. november 2012) annonceret at ville fremlægge konkrete forslag vedr.kontraktuelle aftaler og forhåndskoordinering af større økonomiske reformer. DER-konklusionerne lægger også op til yderligere styrkelser af styringen i euroområdet i

forlængelse af bl.a. bestemmelserne herom i finanspagten. Der lægges op til, at euro-landenes stats- og regeringschefer i forbindelse med DER i marts 2013 vedtagernærmere arbejdsprocedurer eller en forretningsorden for deres møder, herunder ioverensstemmelse med bestemmelserne herom i finanspagten.Endelig igangsatte DER d. 13.-14. december også arbejdet med det europæiske se-mester for 2013 på basis af Kommissionens årlige vækstanalyse. DER-konklusionerne gjorde desuden bl.a. status på det igangværende arbejde med relan-ceringen af det indre marked og fremhævede vigtigheden af fremskridt på en rækkesager på dette område, der behandles i konkurrenceevnerådet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om opfølgning på DER d. 13.-14. december har ikke tidligere været forelagtFolketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdningFra dansk side kan en evt. orientering og opfølgende drøftelse af spørgsmålene påDER tages til efterretning. Danmark ser positivt på DER-konklusionerne, herunderkonklusionernes resultat af drøftelserne vedr. styrkelse af ØMU’en gennem 2012 ogderes fokus på implementering af de allerede besluttede reformer af det økonomiskesamarbejde samt vægten på det videre arbejde med finansiel regulering og bankunio-nen, herunder principperne for den kommende fælles afviklingsordning for lande i denfælles tilsynsmekanisme.Andre landes holdning

Dagsordenspunkt 5:Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finan-

sielle transaktioner

KOM(2012) 631

Resumé

Elleve lande har anmodet Kommissionen om forstærket samarbejde i sagen om enafgift på finansielle transaktioner. Kommissionen har på den baggrund d. 23. oktober2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede landegår videre med det forstærkede samarbejde. Kommissionen anser kriterierne herforfor opfyldt. Bemyndigelsen er godkendt af Europa-Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13.december 2012, jf. proceduren for forstærket samarbejde. Der er derfor lagt op til enmulig vedtagelse af bemyndigelsen på ECOFIN d. 22. januar 2013. Kommissionen vilkunne fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbejde, når bemyndigel-sesforslaget er vedtaget.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-FIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni, d. 9. oktober,d. 13. november 2012og d. 4. december 2012.

Baggrund

Drøftelserne på EU-niveau, herunder i ECOFIN d. 22. juni og på Det EuropæiskeRåds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås den nødven-dige (enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til en afgift på finansielle transakti-oner (FTT) eller indførelse af en anden form for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande. Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, som ønsker atindføre en koordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder foretablering af et sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den forbindelse for, atder kan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder, som ikke er EU ene-kompetence (fx på skatteområdet). Et kriterium for forstærket samarbejde er bl.a. atmindst ni lande deltager.Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-en, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har anmodet Kommissionen om forstær-ket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift. Det er muligt, at også andre landevil ønske at deltage i det forstærkede samarbejde. Kommissionen har på den bag-grund d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen afinteresserede lande går videre med det forstærkede samarbejde.Sagen blev senest drøftet på ECOFIN d. 4. december 2012. Forslaget behandlesnupå teknisk niveau mhp. vedtagelse.

Indhold

Generelt om processen for forstærket samarbejdeEU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejdei få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer medforstærket samarbejde.Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter atfølgende betingelser er opfyldt:

Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikkekan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel20, stk. 2).Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål, beskyt-te dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret(TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den økonomi-ske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre begrænsning afeller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrej-ning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstatersrettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i trakta-terne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølgeTEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrige medlems-stater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnåsden nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker atindføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori denærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde ogde mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen etforslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det kon-krete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Kom-missionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et for-slag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat afKommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkedesamarbejde, har stemmeret herom.Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejdeKommissionen har d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.processen beskrevet ovenfor. Kommissionen har vurderet, at kriterierne herfor er op-fyldt. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages med kvalificeret flertal af alle lande iRådet. Forslaget vil skulle godkendes af Europa-Parlamentet, jf. oven-for.Bemyndigelsen er godkendt af Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13. december2012.Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærketsamarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen vedtagetyderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor i lyset af krisen. Kommis-sionen vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift vil bi-drage til at reducere en heraf afledt skattemæssig fragmentering af det indre markedfor finansielle tjenester og sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag tildækning af omkostningerne forårsaget af krisen, samt at sektoren beskattes på ligefod med andre sektorer. Kommissionen vurderer desuden, at forslaget vil bidrage til at

reducere omfanget af den type af finansielle transaktioner, der ikke vurderes at øgeeffektiviteten på finansmarkederne.Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielletransaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater mv. Kommis-sionen har i sit forslag til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet,at et forslag til indholdet af det forstærkede samarbejde i det store hele vil blive base-ret på Kommissionens oprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål.Kommissionen har tilkendegivet, at man vil undersøge, hvorvidt visse tilpasninger afdet oprindelige forslag er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager idet forstærkede samarbejdeift. det oprindelige FTT-forslag, som omfattede alle EU-lande.ECOFIN d. 22. januar 2013Der arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelsesforslaget hurtigst muligt. Sagen ven-tes drøftet igen på det kommende ECOFIN d. 22. januar 2013. Efter Europa-Parlamentets godkendelse er der lagt op til en vedtagelse af bemyndigelsen på ECO-FIN-mødet. Vedtagelse af bemyndigelsen vil skulle kræve, at mindst et kvalificeretflertal af lande er for.Kommissionen vil kunne fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbej-de, når bemyndigelsesforslaget er vedtaget. Der ventes samtidig fremlagt en konse-kvensanalyse vedr. substansforslaget. Også substansforslaget vedr. det forstærkedesamarbejde vil skulle forhandles i Rådet, idet kun deltagende lande stemmer herom,jf. ovenfor. Tidspunktet for, hvornår et forstærket samarbejde vil kunne indledes, vilafhænge af disse forhandlinger.

Hjemmelsgrundlag

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, atet sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kom-petencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejde respektererikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejdeer i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger endnu ikke et konkretforslag, som skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde om en finansieltransaktionsafgift.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens FTT-forslag for alle EU-lande blev efter dets fremsættelse forelagtEuropa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113, hvoref-ter Europa-Parlamentet skal høres. Ifølge Parlamentets betænkning fra maj 2012 støt-ter Parlamentet Kommissionens FTT-forslag. Parlamentet lægger bl.a. vægt på, at engruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærket samarbejde, jf. trak-tatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighed blandt alle EU-lande omen FTT.Bemyndigelsesforslaget skal godkendes af Parlamentet inden ECOFINs vedtagelse,jf. ovenfor.Bemyndigelsen er godkendt af Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13. decem-ber 2012. Godkendelsen indebærer, at Parlamentet giver sin bemyndigelse til det

forstærkede samarbejde om en FTT blandt gruppen af interesserede lande. I godken-delsen opfordrer Parlamentet desuden til, at substansforslaget behandles i den almin-delige lovgivningsprocedure pba. af artikel 333(2) i TEUF. Artiklen siger, at Rådet efterenstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at man anvender den almindelige lov-givningsprocedure til at vedtage retsakter i et forstærket samarbejde. Artikel 330 præ-ciserer, at enstemmighed i Rådet under forstærket samarbejde kun tæller de delta-gende medlemsstaters stemmer.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser forgældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret substansforslag, som skaldanne grundlag for det forstærkede samarbejde.

Statsfinansielle konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærket samar-bejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres iDanmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet erusikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer og antagel-ser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af afgiften ogde finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner vil givetvistmedføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser. De øgedeomkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reducere grundlaget for enrække andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen, pensionsafkast-beskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvist medføre etmindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det samlede for-ventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set en sandsyn-lighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i det omfangstatens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditet på stats-papirmarkederne som en konsekvens af afgiften.Et forstærket samarbejde vil ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser for ikke-deltagende lande, men kan - afhængig af afgiftens konkrete udformning - have en afledteffekt på finansielle investorer og handlen med værdipapirer i ikke-deltagende lande ogdermed potentielt på skatteprovenuet i det omfang, at grundlaget for en række andre skat-ter og afgifter påvirkes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærket samar-bejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremtden indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. Enafgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negative sam-fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af afgiftenskonkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning af finan-siel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, reduktion afandre skatte- og afgiftsgrundlag. Omfanget af disse risici er usikkert.Et forstærket samarbejde kan ikke afvises at ville have en samfundsmæssig påvirkning forikke-deltagende lande. Omfanget heraf er usikkert og vil afhænge af en række usikre fakto-rer, herunder afgiftens konkrete udformning.

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendttil Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012, d. 22. juni 2012, d.9. oktober 2012, d. 13. november 2012 og d. 4. december 2012. Der henvises i øvrigttil grund- og nærhedsnotat om Kommissionens FTT-forslag.

Holdning

Regeringens holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærketsamarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage iet forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset afde konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Regeringen vil kunne tilslutte sig forslaget til bemyndigelse om, at interesserede landegår videre med forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at kriterierne for igangsættelseaf et forstærkede samarbejde er opfyldt.Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledtuhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.Andre landes holdningEt tilstrækkeligt antal EU-lande støtter et forstærket samarbejde om en FTT og haranmodet Kommissionen om etablering af et sådant samarbejde. De interesseredelande vurderes i et vist omfang at have forskellige ønsker til, hvilken form for finansieltransaktionsafgift der skal indgås forstærket samarbejde om. Der ventes at kunnesamles den nødvendige opbakning til en vedtagelse af bemyndigelsen, så gruppen afinteresserede lande kan gå videre med forstærket samarbejde, men det er usikkert,om bemyndigelsen vil blive vedtaget på ECOFIN 22. januar eller om der vurderesbehov for yderligere tekniske drøftelser inden en vedtagelse.

Dagsordenspunkt 6: Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (UCITS

V)

KOM(2012)350

Resumé

Kommissionen fremsatte den 3. juli 2012 forslag til ændring af direktiv 2009/65EF omsamordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv12investering i værdipapirer (investeringsinstitutter ) - herefter UCITS-direktivet . Formå-3let med ændringsforslaget er at øge investorbeskyttelsen i investeringsinstitutter om-fattet af UCITS - direktivet, herunder styrke tilliden til, at disse investeringsinstituttertilbyder en høj investorbeskyttelse. Kommissionens forslag fokuserer på tre hovedom-råder: For det første udvidelse, præcisering og justering af regler om depositarer, somopbevarer investeringsinstituttets finansielle aktiver.For det andet introduktion af reglerom aflønning af ledelsen og andre medarbejdere, der kan tage risiko, og medarbejde-re med kontrolfunktioner i administrationsselskaber for investeringsinstitutter samt fordet tredje harmonisering af administrative sanktioner for overtrædelse af reglerne iUCITS-direktivet og de regler, der udstedes i medfør heraf.Kommissionens ændringsforslag skal behandles af Rådet og Europa-Parlamentet.Der har været afholdt fire tekniske møder i rådsregi under det cypriotiske formand-skab, der har fremlagt to kompromisforslag. Der forventes endnu et rådsarbejdsgrup-pemøde under det irske formandskab, før der kan opnås enighed blandt landene omforslaget.Herefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet. Der er endnuikke foreslået en konkret ikrafttrædelsesdato.Forslaget vil medføre tilpasninger af lov om investeringsforeninger mv. og lov om fi-nansiel virksomhed.Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 22. januar 2013, men der sigtes efterenighed om sagen på COREPER primo 2013. Derefter indledes forhandlinger medEuropa-Parlamentet.

Baggrund

Kommissionen fremsatte 3. juli 2012 forslag til ændring af UCITS-direktivet. Direktiv-forslaget har hjemmel i TEUF artikel 53, stk. 1. Direktivet fremsættes som en del af ensamlet forbrugerbeskyttelsespakke, der også indeholder forslag til forordning om cen-tral investorinformation – ”PRIPS”(KOM (2012)352) –og forslag til ændring af forsik-ringsformidlingsdirektivet –”IMD” (KOM (2012)360). Dette notat behandler alene for-slag til ændring af UCITS-direktivet. Kommissionen lægger op til på et senere tids-punkt og efter nærmere konsultationer mv. at foreslå yderligere revisioner af UCITS-direktivet, herunder ift. evt. justeringer af andre substanskrav i UCITS-reglerne.Kommissionen har således allerede gennemført en høring om blandt andet anvendel-sesområde, samt likviditets- og porteføljestyring.Det oprindelige UCITS-direktiv (85/611/EØF) blev vedtaget i 1985, og havde til formålat forbedre forretnings- og investeringsmulighederne for såvel erhvervslivet som forinvestorer gennem en samordning af reglerne på EU-markedet for investeringsinstitut-ter. Med direktivet indførtes et EU-pas for investeringsprodukter omfattet af direktivet,således at et investeringsinstitut etableret og under tilsyn i ét medlemsland kan mar-Danske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet er investeringsforeninger, selskaber for investe-ring med kapital, der er variabel (såkaldte ”SIKAV’er”) og værdipapirfonde. Den fælles betegnelse er »dan-ske UCITS«.2UCITS står for "Undertaking for Collective Investment in TransferableSecurities".3I notatet benyttes betegnelsen »investeringsinstitut« for enheder, fx investeringsforeninger, der er omfattetaf UCITS-direktivet – enheder, der i øvrigt ofte betegnes som »UCITS«.1

kedsføre sådanne ydelser i hele EU. Med ændringer af direktivet i 2001 fik investe-ringsinstitutterne udvidet deres mulighed for at investere i andre finansielle instrumen-ter end værdipapirer, herunder f.eks. bankindskud, pengemarkedsinstrumenter, afled-te finansielle instrumenter og andele i andre investeringsinstitutter mv. Med yderligereændringer i 2009 indførtes en række regler, der skulle forbedre investeringsinstitutter-nes muligheder for grænseoverskridende aktiviteter.UCITS-direktivet har dannet bag-grund for udviklingen af investeringsinstitutter i Europa.Investering gennem investeringsinstitutter udgør en form for standardiseret investeringi det pågældende instituts investeringsandele.Disse investeringsandele tilbydes offent-ligheden (detailinvestorer), som altid kan afhænde andelene til disses indre værdi,dvs. den forholdsmæssige andel af værdien af investeringsinstituttets samlede aktiver(værdipapirer mv.). Det kendes f.eks. fra danske investeringsforeninger, hvor forbru-gere løbende kan købe og sælge investeringsbeviser. Sådanne investeringsinstitutterskal have risikospredning, det vil sige, at der altid er et maksimum på den enkelte4investering. Alle finansielle aktiver skal opbevares hos en depositar . De harmonise-rede regler har givet muligheder for salg over grænserne.I Danmark finder forslaget anvendelse for investeringsforeninger, selskaber for inve-5stering med kapital, der er variabel og værdipapirfonde .Specialforeninger og hedgeforeninger omfattes ikke af forslaget. De bliver som kapi-talforeninger omfattet af det lovforslag, der skal gennemføre Europa-Parlamentets ogRådets Direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investerings-fonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet).

Formål og Indhold

Forslaget har tre formål:Udvidelse, præcisering og justering af regler om de depositarer, som skal op-bevare investeringsinstituttets finansielle aktiver.Indførelsen af regler om aflønning af ledelsen og andre medarbejdere, der harvæsentlig indflydelse på risikoprofilen for de forvaltede investeringsinstitutterog medarbejdere med kontrolfunktioner i administrationsselskaber for investe-ringsinstitutter.Harmonisering af administrative sanktioner for overtrædelse af reglerne iUCITS-direktivet og de regler, der udstedes i medfør heraf.Hovedformålet med forslaget er først og fremmest at harmonisere og øge investorbe-skyttelsen ved at udvide, præcisere og justere reglerne for depositarer, som opbevareret investeringsinstituts finansielle aktiver og udfører visse kontrolfunktioner.

Pligter for depositarer

I henhold til det gældende UCITS-direktiv skal et investeringsinstitut udpege en depo-sitar, der bl.a. skal opbevare investeringsinstituttets finansielle instrumenter (værdipa-pirer mv.) særskilt. Kommissionen fremhæver imidlertid, at de gældende regler omdepositarens pligter er blevet implementeret forskelligt i medlemslandene, hvorforniveauet for investorbeskyttelse er forskelligt på tværs af EU. Forskelle i implemente-ringen kan bl.a. indebære, at detailinvestorer ikke i ensartet omfang er beskyttet modI dansk lovgivning betegnes depositaren »depotselskab«. Danske pengeinstitutter og filialer af udenland-ske kreditinstitutter kan være depotselskaber. Depositaren skal opbevare alle finansielle aktiver og udføreen række pligter for investeringsinstituttet.5Selskaber for investering med kapital der er variabel og værdipapirfonde er omfattet af lov om investe-ringsforeninger m.v. Der eksisterer dog ingen fonde af denne type endnu i Danmark. Alle UCITS i Danmarker investeringsforeninger.4

fejl, misbrug mv. knyttet til depositarers og underdepositarers håndtering af det på-gældende investeringsinstituts finansielle aktiver.Direktivforslaget indeholder på denbaggrund en præcisering af depositarens pligter med det formål i højere grad at har-monisere niveauet af investorbeskyttelse i medlemsstaterne samt en række udvidelseraf depositarens pligter med henblik på generelt at højne investorbeskyttelsesniveauet iEU:Skriftlig aftaleI forslaget præciseres det, at et investeringsinstitut kun må udpege én depositar. For-målet er at sikre, at depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver,og at investeringsinstituttet har ét referencepunkt, hvis der opstår problemer med op-bevaring af investeringsinstituttets aktiver eller med de kontrolforpligtelser, som på-lægges depositaren. Det foreslås i den forbindelse, at et investeringsinstitut og inve-steringsinstituttets depositar skal indgå en skriftlig aftale, der skal sikre den informati-onsudveksling, der er nødvendig for, at depositaren kan udføre sine opgaver. Dennebestemmelse findes allerede i det eksisterende direktiv, for så vidt angår investerings-institutter, der administreres grænseoverskridende af et administrationsselskab fra etandet EU-medlemsland. Bestemmelsen foreslås i nærværende forslag således udvi-det til også at gælde investeringsinstitutter, deradministreres nationalt.Præcisering af depositarens pligterEndvidere foreslås det, at depositaren skal sikre, at investeringsinstituttetscash-flows(pengestrømme) overvåges tilstrækkeligt, herunder bl.a. at tegningsbeløb modtagesved tegning af andele i investeringsinstituttet og bogføres på kontantkonti, der opfyldervisse betingelser. Det foreslås desuden, at depositaren skal opbevare et investerings-instituts finansielle instrumenter på klart adskilte konti, der er åbnet i investeringsinsti-tuttets navn, således at det klart fremgår, hvem instrumenterne tilhører. Det foreslåsogså, at depositaren skal verificere et investeringsinstituts ejerskab til investeringsin-stituttets afledte finansielle instrumenter og opretholde ajourførte registreringer heraf.Endelig foreslås det at gøre klart, at depositaren ikke må råde over investeringsinsti-tuttets aktiver ved for eksempel at stille dem til sikkerhed for et lån.Depositarens delegation af opbevaring til en underdepositarDirektivforslaget indeholder – modsat det gældende direktiv - regler om en depositars6delegation af pligter til en underdepositar ,fx hvis et investeringsinstitut investerer iudenlandske aktier. Dog er depositaren i henhold til de gældende regler ansvarlig,selvom depositaren overlader fx værdipapirer mv. til en anden depotfører. Direktivfor-slaget indebærer krav om, at depositaren foretager en såkaldt”duediligence”-vurdering før valget af underdepositar og krav om løbende overvågning, der skal sikre,at underdepositaren varetager de delegerede pligter tilfredsstillende. I forhold til dan-ske depotselskaber er der, for så vidt angår kravet om en ”due diligence”-vurdering,blot tale om at videreføre praksis ved danske depotselskabers delegation til under-depositarer.Kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder udpeget som depositarDirektivforslaget indeholder regler om, hvem der kan udpeges som depositar for etinvesteringsinstitut. I forhold til de gældende direktivregler fastsætter direktivet nyebestemmelser for, hvem der må være depositar. I henhold til forslaget kan depositarervære kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder, der lever op til en række krav,herunder bl.a. kapitaldækningskrav og løbende tilsyn. I forhold til de gældende danskeregler, hvor det alene er pengeinstitutter og filialer af EU-kreditinstitutter, der kan væredepositarer, er der tale om en udvidelse af anvendelsesområdet, således at andrefinansielle virksomheder nu kan varetage opgaven. Seneste kompromisforslag inde-holder dog en regel om, at medlemslandene selv kan afgøre, hvilke kategorier af fi-nansielle virksomheder, der kan varetage opgaven som depositar. Hvis dette kom-I henhold til de gældende regler kan en depositar lade investeringsinstituttets finansielle aktiver opbevare ien depotbank, der så bliver underdepot. Depositaren er stadig ansvarlig herfor.6

Skærpet ansvar for depositarerEndelig indeholder direktivforslaget regler om depositarens ansvar. Kommissionenvurderer, at gennemførelsen af reglerne om ansvar for depositarer har varieret påtværs af medlemslandene i for høj grad, hvilket medfører varierende niveauer af inve-storbeskyttelse. Dette kom iflg. Kommissionen særligt til udtryk i Madoff-sagen (svin-delsagen vedr. den amerikanske investeringsrådgiver Bernard Madoff), idet et luxem-bourgsk institut – dog ikke et investeringsinstitut omfattet af UCITS-direktivet –hvorMadoff var udpeget som underdepositar for instituttet, led et betydeligt tab i forbindel-se med sagen.De nye regler præciserer således, at en depositar har et skærpet ansvar for de opbe-varede finansielle instrumenter. Dette betyder, at en depositar kun helt undtagelses-vist vil være fri for ansvar. Der er heller ikke mulighed for gennem aftale at fraskrivesig dette ansvar. De nye regler præciserer i øvrigt, at en depositar vil være ansvarligfor tab, som et investeringsinstitut (og dets investorer) oplever som følge af opbeva-ring hos en underdepositar. Direktivforslaget vurderes på dette punkt ikke at medførenye krav til depositarer udpeget i henhold til den danske lovgivning, da der i den dan-ske lovgivning allerede i dag er indført regler om skærpet ansvar for depositarer ogom, at depositarer ikke kan fraskrive sig deres ansvar. Endelig præciseres det i forsla-get, at depositaren skal erstatte finansielle instrumenter, der er bortkommet, også nårdette er sket hos en underdepositar. Hvis depositaren delegerer opbevaring af finan-sielle instrumenter til en underdepositar, skal depositaren i henhold til forslaget påforhånd vurdere, om underdepositaren har de fornødne kompetencer mv. og løbendeovervåge underdepositaren, jf. ovenfor.

Aflønning

Forslaget fastsætter regler for aflønning af de personer, hvis aktiviteter har væsentligindflydelse på risikoprofilen for forvaltede investeringsinstitutter, samt medarbejderemed kontrolopgaver. Dette skal bl.a.sikre, at disse personer har langsigtede interes-ser, der er sammenfaldende med de forvaltede investeringsinstitutters og investorer-nes langsigtede interesser, samt mindske risikoen for interessekonflikt mellem inve-storerne og de personer, der administrerer investeringsinstituttet.Det foreslås, at den europæiske værdipapir- og markedstilsynsmyndighed (ESMA)skaludarbejde retningslinjer om aflønning, der skal uddybe relevante dele af direktivetskrav til aflønning.PersonkredsenForslaget indeholder krav om, at administrationsselskaber for investeringsinstitutteromfattet af UCITS-direktivetskal have en aflønningspolitik og praksis, som er i over-ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Krav om aflønnings-politik mv. gælder for administrationsselskabet, og ikke for de investeringsinstitutter,der administreres af administrationsselskabet. Hvis investeringsinstitutterne er selvfor-valtende (dvs. ikke administreres af et administrationsselskab), gælder tilsvarendekrav til investeringsinstituttet selv.Lønpolitikken skal gælde for ledelsen og andre medarbejdere, hvis aktiviteter har envæsentlig indflydelse på administrationsselskabets risikoprofil eller på risikoprofilen forde forvaltede investeringsinstitutter, såkaldte ”væsentlige risikotagere”, herundermedarbejdere i kontrolfunktioner. I seneste kompromisforslag er bestemmelsen om, atlønpolitikken skal gælde for andre medarbejdere, hvis aktiviteter har en væsentligindflydelse på administrationsselskabets risikoprofil dog slettet. Lønpolitikken skal

Variabel lønDirektivet indeholder krav til tildeling og udbetaling af variabel løn. Der opstilles såle-des krav om, at forholdet mellem fast og variabel løn til bestyrelse, direktion og andrevæsentlige risikotagere skal være ”passende”. Direktivet indeholder endvidere kravom, at mindst 50 pct. af den variable løn skal tildeles i instrumenter, fx andele i deforvaltede investeringsinstitutter. Det er muligt for medlemsstaterne at forbyde visseinstrumenter, hvis det ønskes. Instrumenterne skal i henhold til forslaget desudenfastholdes i en ”passende” periode. Det er op til medlemsstaterne at fortolke, hvad en”passende” periode er. Derudover skal mindst 40-60 pct. af den variable løn udskydesover en årrække på mindst tre til fem år. Det opstilles som betingelse, at kravene foroptjening af den variable løndel stadig skal være opfyldt ved udløb af udskydelsespe-rioden. Endelig må administrationsselskabets økonomiske situation ikke være væsent-ligt forringet i udskydelsesperioden, hvis den udskudte variable løndelskal udbetales.Ovenstående krav til tildeling og udbetaling af variabel løn skal sikre, at variabel lønikke skaber incitament for de omfattede medarbejdere og ledelsesmedlemmer i admi-nistrationsselskaber til at handle for risikobetonet. Baggrunden herfor er, at udbetalingi instrumenter, udskydelse mv. vurderes at sikre en mere langsigtet interesse på linjemed investorers/aktionærers langsigtede interesser.Der er i Rådets seneste kompromisforslag ikke sket ændringer ift. Kommissionensforslag.AflønningsudvalgBegrænsningerne i forhold til brug af variabel aflønning suppleres i forslaget med etkrav om, at større administrationsselskaber skal nedsætte et aflønningsudvalg. Udval-get skal forberede bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning ved fx regelmæs-sigt at foretage en gennemgang af lønpolitikken.GenereltDe foreslåede regler vedr. aflønningsvarer generelt (med de nødvendige tilpasnin-ger)til de regler vedr. aflønning, som allerede er indført i EU-reguleringen af andrefinansielle aktører, herunder for kreditinstitutter (banker, realkreditinstitutter mv.), inve-steringsselskaber (fondsmæglere) og kapital- og hedgefonde. Det fjerde kapitalkravs-direktiv gældende for kreditinstitutter og investeringsselskaber forhandles dog pt. medEuropa-Parlamentet, og det forventes, at nogle af aflønningsreglerne skærpes i for-hold til allerede gældende regler.Der er endnu ikke klarhed over sådanne eventuelle skærpelser fra de aktuelle kapital-kravsdirektiv, og de er i sagens natur ikke medtaget i nærværende direktivfor-slag.Sådanne evt. skærpelser kan blive genstand for forhandling under trialogenmedEuropa-Parlamentetom UCITS-direktivet.Grundet den danske politiske aftale om aflønning er udgangspunktet i Danmark, at desamme aflønningskravgælder for alle virksomheder i den danske finansielle sek-tor.Evt. skærpede krav vedtaget i det fjerde kapitalkravsdirektiv vil i udgangspunktetfinde anvendelse også for virksomheder i den finansielle sektor, der ikke er omfattet afkapitalkravsdirektivet.

Administrative sanktioner

Direktivforslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-ner, herunder administrative bøder på op til 5 mio. euro (eksempelvis i situationer,hvor en virksomhed uden tilladelse udøver virksomhed som UCITS).

Baggrunden for forslag til disse regler er, at Kommissionen finder, at der i medlems-landene er forskelle i karakteren og størrelserne af administrative sanktioner, sompålægges for overtrædelse af de samme investorbeskyttelsesregler forankret i UCITS-direktivet. Derudover finder Kommissionen, at der er forskelle i kriterierne, der be-stemmer udmålingen af de administrative sanktioner. I seneste kompromisforslag erdisse bestemmelser og kriterier generelt tilpasset til sanktionsbestemmelserne i for-ordningen om markedsmisbrug (Market AbuseRegulation (MAR), KOM(2012) 421),der ventes forhandlet i trialog under det irske formandskab. I henhold til Rådets kom-promis vedr. MAR er det op til det enkelte medlemsland at beslutte, om reglerne skaludmøntes i administrative sanktioner eller strafferetlige sanktioner. Dermed vil Dan-mark have mulighed for at vælge at anvende strafferetlige sanktioner eller administra-tive bødeforlæg og vil ikke være forpligtet til at opbygge et regime, hvor Finanstilsynet(i modsætning til udgangspunktet i dag) direkte vil kunne pålægge finansielle virksom-heder administrative bøder for overtrædelse af UCITS-reglerne.MinimumsharmoniseringDirektivforslagets mål er at opnå en minimumharmonisering af sanktioner i medlems-landene ved at fastsætte hvilke forseelser, der skal pålægges administrative sanktio-ner, ved at fastsætte forskellige typer af anvendelige administrative sanktioner samtved at opstille kriterier for udmåling af de administrative sanktioner. Eksempelvis fore-slås det, at juridiske personer skal kunne straffes med bøde på op til 5 mio. euro eller10 pct. af deres årlige omsætning.Det bemærkes, at disse bødestørrelser er lavereend i MAR, hvor de tilsvarende størrelser er op til 10 mio. euro eller 10 pct. af omsæt-ningen. Som en del af disse nye regler foreslås endvidere etablering af enwhistle-blower-ordning,som skal sikre en passende beskyttelse af ansatte i finansielle virk-somheder som måtte henvende sig til Finanstilsynet med oplysninger om lovovertræ-delser i den relevante virksomhed, herunder beskyttelse mod afskedigelse og sikringaf den pågældendes anonymitet. Endvidere pålægges de omfattede virksomheder atetablere interne ordninger, der giver mulighed for at ansatte kan videregive tilsvarendeoplysninger til en uafhængig enhed.

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i TEUF artikel 53, stk. 1. Forslaget behandles efter denalmindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal,og hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte direktivændringer ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt af hin-anden. Kommissionen finder således, at det er nødvendigt med regler på fælles-skabsplan for at adressere de identificerede problemer. Forslaget er således efterKommissionens vurdering i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er regeringensvurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet, da det vurderes, at forbrugerbeskyttelse på tværs af landene i EU i den konkretesag fordrer fælles regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke. Det forventes, at Euro-pa-Parlamentet generelt vil støtte forslaget, men at Europa-Parlamentet samtidig påvisse områder vil ønske mere skærpet regulering. Navnlig må det på aflønningsområ-det fx forventes, at Europa-Parlamentet vil indstille, at reglerne ensrettes med afløn-ningsreglerne i det fjerde kapitalkravsdirektiv (CRD IV), der på visse områder ventes

at komme til at indeholde strengere krav end i UCITS-forslaget. CRD IV forventesimidlertid først endeligt færdigforhandlet i starten af 2013.Europa-Parlamentets ECON-udvalg forventes at stemme om ordførerens rapport den25. februar 2013.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Implementering af direktivforslaget vil kræve en mindretilpasning af dansk lovgivningvedrørende en række forhold.De foreslåede regler om præcisering og udvidelse af depositarers forpligtelser medfø-rer et behov for at tilpasse reglerne om pligter for depositarer i lov om finansiel virk-somhed og lov om investeringsforeninger mv.Lov om investeringsforeninger mv. oglov om finansiel virksomhed indeholder regler om depositarens pligter, herunder reglerom, at depositarer har et skærpet ansvar ved opbevaring af finansielle instrumenter.Depositaren kan i henhold til dansk ret ikke fraskrive sig dette ansvar. Lov om investe-ringsforeninger mv. bestemmer, at opgaven som depositar skal varetages af et penge-institut eller en filial af et EU- eller EØS-kreditinstitut.De foreslåede regler om aflønning i UCITS-direktivet er allerede i dag indeholdt i deeksisterende regler i dansk lovgivning for administratorer af investeringsinstitutter (in-vesteringsforvaltningsselskaber) i medfør af lov om finansiel virksomhed. Der er såle-des ikke behov for lovændringer, for så vidt angår kravene til investeringsforvaltnings-selskaberne. Direktivets aflønningsregler gælder dog ligeledes for selvforvaltendeinvesteringsinstitutter (dvs. investeringsinstitutter, der ikke forvaltes af et investerings-forvaltningsselskab). Disse selvforvaltende investeringsinstitutter er ikke i dag omfattetaf aflønningsreglerne i gældende lovgivning, hvorfor der vil være behov for en præci-sering af dansk lovgivning, således at de selvforvaltende investeringsinstitutter omfat-tes af de samme aflønningsregler som investeringsforvaltningsselskaberne. Det vur-deres ikke nødvendigt at ændre den danske politiske aftale om aflønning som følge afforslaget.De foreslåede regler om aflønning i direktivet er minimumsharmonisering,hvorfor den danske politiske aftale om aflønning kan opretholdes.Lov om investeringsforeninger mv. fastsætter straf i form af bøde og fængsel i indtilfire måneder for overtrædelse af lovens investorbeskyttelsesregler. Loven indeholderendvidere adgang til administrative sanktioner i form af Finanstilsynets mulighed for atudstede påbud om adfærdsændringer samt mulighed for at tilbagekalde tilladelser tilat drive virksomhed som investeringsinstitut. Lov om investeringsforeninger mv. inde-holder ikke mulighed for administrativt at udstede økonomiske sanktioner, mens lovom finansiel virksomhed, hvor bl.a. aflønningsreglerne er implementeret, for vissebestemmelser indeholder mulighed for administrativt udstedte økonomiske sanktioner.Kommissionens oprindelige forslag om administrative sanktioner ville medføre et be-hov for at indføre yderligere regler i dansk lovgivning om sanktionsmuligheder og krite-rier for udmåling af sanktioner, herunder økonomiske sanktioner. I det nyeste kom-promisforslag er der imidlertid lagt op til, at medlemslandene kan vælge mellem admi-nistrative sanktioner og strafferetlige sanktioner og hvis dette bliver tilfældet, vil dervære tale om mindre tilpasninger i dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget har begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfangforslaget medfører en mere ensartet investorbeskyttelse på tværs af EU kan det inde-

bære positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget tillid til investerings-institutter.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring i EU-specialudvalget for denfinansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Der henvises til grund- ognærhedsnotat af den 17. december2012, hvor høringssvarene fremgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-hedsnotat om sagen er oversendt til Folketingetden 17. december 2012.

Holdning

Regeringens holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag til ændringer af UCITS-direktivet.Regeringen støtterforslagets præcisering og udvidelse af pligter for depositarer, sær-ligt da reglerne foreslås indført for at styrke tilliden til investorbeskyttelse ved investe-ring i investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet. Det kan støttes, at deposita-ren for et investeringsinstitut ikke skal kunne fraskrive sig sit ansvar for opbevaring afinvesteringsinstituttets finansielle instrumenter, hvis denne opgave delegeres til enunderdepositar ud fra en betragtning om, at investeringsinstitutter i høj grad henven-der sig til detailinvestorer. Det vurderes, at detailinvestorer skal beskyttesfra den risi-ko, der er forbundet med en ansvarsfraskrivelse. Det svarer til de gældende regler iDanmark. Regeringen støtter, at det enkelte medlemsland kan vælge, hvilke øvrigefinansielle virksomheder, der underlægges reglerne.For så vidt angår aflønning, kan regeringen ligeledes støtte forslagets regler, der ge-nerelt skal svare til direktivbaserede aflønningsregler på andre områder inden for denfinansielle sektor. Det vurderes endvidere, at forslaget er på linje med den danskepolitiske aftale om aflønning fra 2010, som således kan fastholdes.Endelig kan regeringen generelt støtteforslaget om højere grad af harmoniseringafadministrative sanktioner. Regeringen finder dog, at udgangspunktet i markedsmis-brugsforordningen (MAR), hvor medlemslandene kan vælge, hvorvidt sanktioner skalvære administrative eller strafferetlige, er hensigtsmæssigt. Regeringen vil desudenarbejde for, at privatpersoner beskyttes i højere grad end virksomheder, således atoffentliggørelse af sanktioner enten sker ved en sag-til-sag vurdering eller ved at kra-vet om offentliggørelse helt udgår for så vidt angår privatpersoner.Det svarer til tilgan-gen i den nuværende danske lovgivning på området, hvorder generelt ikke offentliggø-res navne på privatpersoner i denne forbindelse, men kun virksomheder.Andre landes holdningDer forventes overordnet at være støtte til forslaget blandt medlemslandene, idet derdog fortsat er forskellige holdninger til spørgsmålet om sanktioner og spørgsmålet om,hvilke typer aktører, der kan varetage opgaven som depositar for et investeringsinsti-tut reguleret af UCITS-direktivet.

Dagsordenspunkt 7: Forordning om dokumenter med central information om

investeringsprodukter (PRIPs)

KOM(2012) 352

Resumé

Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til forordning om central informationtil investeringsprodukter, KOM(2012)352 (”Packaged Retail Investment Products” -PRIPs). Formålet med forslaget er, at detailinvestorer skal have lettere adgang til enensartet produktinformation og derved blive i stand til at træffe en bedre informeretbeslutning om, hvilken investering der passer til dem og deres behov. Forslaget stillerkrav om, at detailinvestorer, forinden de foretager en investering i et pakket investe-ringsprodukt, skal have adgang til et dokument med central information, som følger enfælles standard, for hvert investeringsprodukt. Dokumentet skal give investoren kort,klar og letforståelig information om det enkelte investeringsprodukts væsentligste ka-rakteristika, risici, omkostninger og afkastmuligheder mv. Da forskellige typer pakkedeinvesteringsprodukter i vidt omfang kan bruges til det samme investeringsformål forinvestoren, skal reglerne gælde for alle typer produkter med henblik på at undgå re-gelarbitrage.Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 22. januar 2013, men der sigtes efterenighed om sagen på COREPER primo 2013. Derefter indledes forhandlinger medEuropa-Parlamentet.

Baggrund

I 2007 anmodede ECOFIN Kommissionen om at undersøge sammenhængen i deneksisterende EU-lovgivning for forskellige investeringsprodukter solgt til detailinvesto-rer, herunder private og virksomheder.Kommissionen konkluderede i 2009 i en meddelelse, at der som følge af inkonsistensmellem EU-lovgivningen for de forskellige finansielle sektorer (bank, værdipapirhandelog forsikring/pension), kun kunne opnås en bæredygtig og tilfredsstillende reguleringfor salg af investeringsprodukter til detailinvestorer gennem lovgivningsmæssige æn-dringer på EU-niveau. Kommissionen fremhævede, at dette mål kunne opnås vedændring af såvel regler for salg af investeringsprodukter som regler for information ominvesteringsprodukter.Kommissionen fremsatte på den baggrund den 3. juli 2012 forslag til forordning omcentral information til investeringsprodukter – KOM(2012)352 om Packaged RetailInvestment Products (PRIPs). Forslaget er en del af en lovgivningspakke, som udoverforslaget vedr. PRIP’s også består af en revision af direktivet om kollektiv investering iværdipapirer (UCITS – Undertaking for Collective Investment in Transferrable Securi-ties) og en revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD – Insurance Mediation Di-rective).Forslaget indebærer nye regler for information om investeringsprodukter i form af enforordning, som på tværs af forskellige sektorer fastsætter krav til produktoplysningerom såkaldt pakkede investeringsprodukter (jf. nedenfor), som sælges til detailinvesto-rer.Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i Traktaten (TEUF). For-slaget følger den almindelige beslutningsprocedure efter artikel 294 i TEUF. Forslagetvil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældende i medlemslandene.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 22. januar 2013, men der sigtes efterenighed om sagen på COREPER primo 2013. Derefter kan forhandlingerne med Eu-ropa-Parlamentet indledes.

Indhold

Formålet med forslaget er at øge gennemsigtigheden af såkaldte ”pakkede investe-ringsprodukter” solgt til detailinvestorer med henblik på at øge investorbeskyttelsen.Et pakket investeringsprodukt er en fællesbetegnelse for investeringsprodukter, hvisafkast er baseret (”pakket”) på et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligati-oner, og som er udformet med henblik på at levere et afkast over en mellemlang ellerlang investeringsperiode. Derudover indeholder et pakket investeringsprodukt en in-vesteringsrisiko for investoren (visse produkter har dog hovedstolsgaranti, hvilket be-tyder, at investoren som minimum er garanteret at få sit indskudte beløb tilbagebetalt).Produkterne målrettes ofte detailinvestorer, af fx pengeinstitutter. Eksempler på pak-kede investeringsprodukter er investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede inve-steringsprodukter (fx livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter (dvs. inve-steringsprodukter som er sammensat, og hvis værdi afhænger af andre aktivtyper, fxaktier og obligationer) og strukturerede indlån (dvs. indlån hvis forrentning afhængeraf et andet underliggende finansielt produkt).Konkret foreslås det, at der for alle ”pakkede investeringsprodukter”, som sælges tildetailinvestorer, skal laves et ”dokument med central information” til investeringspro-duktet (herefter ”CI”). CI’et vil skulle udarbejdes af investeringsproduktudviklere forhvert investeringsprodukt, som udbydes, jf. nedenfor. CI’et vil skulle følge en fællesstandard. CI’et skal indeholde de væsentligste oplysninger om produktets karakteri-stika, risici og omkostninger. Investoren skal have udleveret dokumentet, inden ved-kommende træffer sin investeringsbeslutning. CI’et skal være kort og skal være skre-vet i letforståeligt sprog, så det kan forstås af den gennemsnitlige detailinvestor.Da pakkede investeringsprodukter har ensartede karakteristika og kan tjene sammeinvesteringsformål hos investoren, fx langsigtet opsparing, vurderer Kommissionen, atdet er hensigtsmæssigt, at produkterne er underlagt samme regler om produktoplys-ninger, når de sælges til detailinvestorer. Derved bliver produktinformationen iflg.Kommissionen på en række nøgleparametre mere overskuelig, og detailinvestorernekan nemmere sammenligne produkterne på tværs af produkttype.Kommissionens forslag omfatter kun pakkede investeringsprodukter, der sælges tildetailinvestorer, da disse produkter grundet deres ”pakning” generelt er særligt van-skelige at gennemskue for detailinvestorerne, for så vidt angår omkostninger og risici.Kommissionen har bekræftet, at danske realkreditobligationer med mulighed for førti-dig indfrielse til kurs 100 (pari) ikke er omfattet af forslaget.Forordningsforslaget vedrører særligt følgende elementer:Anvendelsesområde for dokumentet med central investorinformation (CI)Ansvaret for at producere og levere CI’etForm og indhold af CI’etErstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuldt CIKlageadgang og –behandlingAdministrative sanktioner

bejdelsen af et sådant standardiseret dokument for pakkede investeringsprodukter,bortset fra investeringsforeningsbeviser (UCITS) (se nedenfor).Direkte investeringer, som fx investering i aktier og obligationer, herunder danskerealkreditobligationer, er ikke omfattet af forslaget. Ligeledes er almindelige indlånsamt forsikringer, der kun indeholder en forsikringsdel, som ikke er afhængig af vær-dien af underliggende aktiver, undtaget. Arbejdsmarkedspensionsordninger og andrelovfæstede pensionsordninger er også undtaget.Da investeringsforeningsbeviser (værdipapirer udstedt af særlige investeringsforenin-ger) i dag allerede er underlagt lignende krav eksplicit fastsat i UCITS-reglerne (Direk-tiv 2009/65/EU), er investeringsforeningsbeviser undtaget fra kravet om CI’er i enovergangsperiode på fem år efter forordningens ikrafttræden. Herefter skal det vurde-res, om de skal inkluderes gennem en revision af forordningen.Formandskabets kompromisforslag indskrænker Kommissionens forslag for så vidtangår anvendelsesområde. I formandskabets seneste kompromisforslag foreslås detsåledes, at alle typer pensionsprodukter (fx frivilligt indbetalte rate- og kapitalpensio-ner samt unit-link-ordninger i pengeinstitutter og kommercielle forsikringsselskaber,dvs. pensionsordninger der giver pensionskunden et investeringsvalg, og hvor afka-stet (til dels) afhænger af afkastet på de finansielle aktiver, som der investeres i) und-tages af anvendelsesområdet. Til gengæld foreslås tilføjet en bestemmelse om, atmedlemsstater på egen hånd kan vælge at udstrække forordningens bestemmelser,samt evt. indføre supplerende bestemmelser, til produkter som falder uden for anven-delsesområdet – dvs. både de produkter, der er eksplicit undtaget og produkter somikke nævnes.Derudover fremgår det af seneste kompromisforslag, at personer og virksomheder,der rådgiver om - men ikke sælger – pakkede investeringsprodukter, fx investerings-rådgivningsvirksomheder, også omfattes af forordningen. Disse vil være underlagt desamme krav, som gælder for udbydere af investeringsprodukt.Ansvaret for at producere og levere CI’etKommissionen foreslår, at investeringsproduktudvikleren (som ofte – men ikke altid –vil være identisk med udstederen af investeringsproduktet), har ansvaret for at udar-bejde et CI for hvert af de investeringsprodukter, som denne udbyder til detailinvesto-rer. Investeringsproduktudvikleren skal ligeledes gøre en version af CI’et tilgængeligpå sin hjemmeside. Det er således investeringsproduktudvikleren, der skal udarbejdeet CI til detailinvestoren, mens forpligtigelsen for formidleren af investeringsproduktetbestår i at skulle udlevere CI’et til kunden.Såfremt der foretages substantielle ændringer i et investeringsprodukt, vil der i hen-hold til forslaget være tale om et nyt produkt, hvorfor der stilles krav om, at der skaludarbejdes et nyt CI. Den der foretager ændringer i et eksisterende produkt – hvadenten det er den oprindelige investeringsproduktudvikler eller en tredjepart – og ud-byder dette i en ny form til detailinvestorer er ansvarlig for at udarbejde et nyt CI oggøre dette tilgængeligt på sin hjemmeside, ligesom investeringsproduktformidlerenskal udlevere det nye CI til kunden.Produktformidleren, dvs. den fondsmægler, forsikringsmægler eller bank, der rådgiverom og/eller sælger investeringsproduktet, skal som udgangspunkt tilbyde CI’et til de-tailinvestoren i god tid, inden denne træffer sin investeringsbeslutning. CI’et skal væregratis for detailinvestoren, og det skal udleveres på papir eller andet varigt medium.CI’et kan også tilbydes til detailinvestoren via en hjemmeside, hvis det skønnes hen-sigtsmæssigt i den givne situation, og såfremt en række krav om tilgængelighed eropfyldt.

Formandskabets kompromisforslag følger i vid udstrækning Kommissionens forslagpå dette punkt, men tilføjer to skærpelser. For det første udelukker kompromisforsla-get, at en investor undtagelsesvist kan få udleveret CI’et efter, at denne har foretagetsin investering. For det andet stilles der i kompromisforslaget, for så vidt angår leve-ring af CI’et via en hjemmeside, krav om, at investeringsproduktformidleren skal kunnebevise, at investoren har valgt at få leveret CI’et via en hjemmeside.Form og indhold af CI’etFormålet med forslagets krav om, at der skal udarbejdes et CI er, at detailinvestorerskal have nøgleinformation om det enkelte investeringsprodukt præsenteret på enkort, klar og ensartet måde – uanset hvilken juridisk form investeringsproduktet har,herunder om det enkelte investeringsprodukts væsentligste karakteristika, risici, om-kostninger og afkastmuligheder mv. Dette skal dels skabe en bedre gennemsigtighedfor detailinvestorerne, dels give bedre grundlag for at sammenligne forskellige produk-ter uden nødvendigvis at have et indgående produktkendskab. I CI’et vil der væremulighed for at medtage yderligere oplysninger, hvis disse vurderes nødvendige for,at detailinvestoren kan træffe en velfunderet investeringsbeslutning.Det foreslås, at CI’et skal udarbejdes som et særskilt dokument, der er klart adskilt framarkedsføringsmateriale. Dokumentet skal være skrevet, så det er letforståeligt fordetailinvestorer, dvs. uden brug af finansiel jargon og med så få tekniske termer sommuligt.For at opnå en ensartethed, der skal sikre bedre mulighed for sammenligning af for-skellige investeringsprodukter, stilles der i Kommissionens forslag krav til, at alle CI’eropbygges således, at de redegør for nogle i forordningen prædefinerede spørgsmålom produktet, som anses for vigtige for investoren at kende svarene på. Det er fxspørgsmål som: ”Hvilken form for investering drejer det sig om?”, ”Kan jeg risikere atmiste penge?”, ”Hvilke risici er der tale om, og hvad kan jeg eventuelt få ud af investe-ringen?” og ”Hvilke omkostninger drejer det sig om?”. Derudover skal der ifølge Kom-missionens forslag for så vidt angår pensionsprodukter under overskriften ”Hvad kanjeg tænkes at få, når jeg går på pension?” opstilles prognoser for fremtidige resultater.Dette er taget ud i seneste kompromis, jf. ovenfor.Kommissionen har i forbindelse med forhandlingerne indikeret, at medlemslandene påbaggrund af den eksisterende tekst kan tillade investeringsproduktudviklere at inklude-re omkostningsnøgletal, såsom det danske ”årlige omkostninger i procent (ÅOP)”,eller nært beslægtede nøgletal iCI’et. Oplysninger om ÅOP ville kunne gives i tillæg tilCI’ets øvrige oplysninger om omkostninger.. ÅOP viser de samlede omkostningerforbundet med at investere i en investeringsforening, og vurderes at tegne et merefuldstændigt omkostningsbillede end det, som der kan forventes at opnås enighed omi udarbejdelsen af de tekniske standarder, der skal fastlægge omkostningsberegnin-gen, som skal indgå i CI’et.Kommissionen foreslår, at den gennem delegerede retsakter skal fastsætte, hvordandet specifikke indhold om omkostningsnøgletal i CI’et skal præsenteres. Kommissio-nen foreslår også, at de fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder for hhv. banker (EBA),værdipapirer (ESMA) og forsikring/pension (EIOPA) skal foreslå tekniske standarderfor, hvordan risiko og afkastprofil præsenteres samt, hvordan omkostninger skal ud-regnes.Der påhviler iflg. forslaget investeringsproduktudvikleren en forpligtelse til løbende atholde CI’et opdateret.Formandskabets kompromisforslag følger i store træk modellen foreslået af Kommis-sionen, hvor investorinformationen i CI’et er struktureret efter nogle prædefineredespørgsmål, som det vil være relevant for investoren at kende svaret på inden ved-kommende investerer – dog med mindre ændringer i forhold til Kommissionens op-

læg, særligt fjernelse af spørgsmål vedr. pensionsprodukter, som helt er undtagetanvendelsesområdet i formandskabets kompromisforslag, jf. ovenfor.Derudover præciserer Rådets forslag, at et CI maksimalt må være tre A4 sider langt,samt at der skal inkluderes flere informationer i CI’et, som fx en beskrivelse af hvilketyper investorer der er målgruppen for investeringsproduktet, hvordan kunden er stilleti tilfælde af, at investeringsproduktudvikleren eller -sælgeren går konkurs, hvem inve-storen kan klage over produktet til, samt scenarier over afkastmuligheder og tabsrisici.Erstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuldt CIKommissionen foreslår, at en investor skal kunne kræve erstatning fra investerings-produktudvikleren, hvis vedkommende har lidt tab som følge af fejlbehæftet eller man-gelfuldt CI. Hvis investoren kan påvise, at vedkommende har tabt penge ved i sin in-vestering at forlade sig på information fra CI’et, som efter investorens opfattelse ermangelfuldt, lægges bevisbyrden over på produktudvikleren, således at det er op tildenne at bevise, at CI’et er udarbejdet i overensstemmelse med forordningens regler,således at det ikke er detailinvestoren, som skal påvise, at CI’et ikke er udarbejdet ioverensstemmelse med reglerne (dvs. et princip om omvendt bevisbyrde).I formandskabets kompromisforslag fjernes den omvendte bevisbyrde, således at detvil være op til investoren at påvise, at CI’et ikke er udarbejdet i overensstemmelsemed forordningen. I stedet præciseres det, at CI’et skal være fair, klart og ikke-vildledende, samt at det skal være i overensstemmelse med eksisterende bindendekontraktuelle dokumenter. Er det ikke tilfældet, har investeringsproduktudvikleren eterstatningsansvar.Klageadgang og –behandlingKommissionen foreslår, at investeringsproduktudviklere skal etablere forhold og pro-cedurer, der sikrer, at klager over investeringsproduktudviklerens CI besvares fyldest-gørende og rettidigt.Derudover er en investeringsproduktudvikler eller en produktformidler forpligtet til atdeltage i et ankenævns behandling af en klage indgivet mod denne.Formandskabet foreslår i sit kompromisforslag, at kravet om en investeringsprodukt-udvikler eller -formidlers deltagelse i en ankenævnsbehandling fjernes fra forslaget.Administrative sanktionerKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre regler for passende, effektiveog proportionale administrative sanktioner for brud på forordningens regler vedr. CI’etsindhold, informationer, revision og distribution.De mulige administrative sanktioner skal give den kompetente myndighed i investe-ringsproduktudviklerens hjemland mulighed for at forbyde eller suspendere markeds-føringen af et investeringsprodukt, samt udstede og offentliggøre advarsler mod den,der er ansvarlig for bruddet. Der kan endvidere gives påbud om at udarbejde et nyt CI.Administrative sanktioner skal i henhold til Kommissionens forslag offentliggøres ogdet skal specificeres, hvad overtrædelsen består af, og hvem der har begået den,medmindre dette vil påføre en uproportional skade på de involverede parter.Yderligere kan en kompetent myndighed pålægge en investeringsproduktudvikler eller-formidler, at informere de berørte investorer direkte om en administrativ sanktion,som er blevet pålagt denne, samt informere investorerne om, hvor de kan indgive enklage.Formandskabets kompromisforslag udvider antallet af mulige situationer, som kansanktioneres, så de i tillæg til Kommissionens forslag som minimum også omfatter

overtrædelser af kravet om, at en produktudvikler skal offentliggøre CI’et på sin hjem-meside og overtrædelsen af kravet om at produktudvikleren skal etablere passendeprocedurer til at sikre, at kundeklager over CI’et behandles korrekt, rettidigt og fyldest-gørende.Derudover foreslår formandskabet, at de nationale kompetente myndigheder skalkunne udstede administrative bøder for overtrædelse af bestemmelserne i forordnin-gen.Formandskabet forventes fortsat at arbejde for en horisontal tilgang på tværs af finan-sielle sager, for så vidt angår sanktionsbestemmelser, således der sikres konsistensmellem sanktioner i beslægtet regulering.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i EU-Traktaten(TEUF).Forslaget følger den almindelige beslutningsprocedure efter artikel 294 iTEUF, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget skal vedtagesmed kvalificeret flertal i Rådet.[Brødtekst]

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet. Kommissionen fremhæver således, at da der i stigende grad ses handelmed investeringsprodukter på tværs af landegrænser, vil målene med forslaget bedstgennemføres på EU-plan frem for af hver enkelt medlemsstat.Derudover fremhæver Kommissionen, at forslaget fremsættes i forordningsform (somvil være direkte gældende i medlemslandene), som vil blive suppleret med delegerederetsakter. Forordningsformen er valgt af hensyn til at sikre, at de centrale oplysningerom investeringsprodukter bliver givet på så ensartet en måde som muligt, så detailin-vestorerne får bedre mulighed for at sammenligne produkter og produkttyper.Regeringens foreløbige vurdering er på den baggrund, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrerfælles regler på dette område.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen, atEuropa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender (ECON) vilstemme om forslaget den 26. marts 2013.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældende i med-lemslandene.Regler om oplysninger om investeringsprodukter er i dansk ret reguleret i flere forskel-lige bekendtgørelser, som dog ikke stiller formkrav til produktoplysningerne. Der ersåledes ikke danske regler om udarbejdelsen af et CI.Kommissionens forslag vil medføre en tilpasning i form af følgelovgivning på området,i form af tilføjelser til forskellige bekendtgørelser, herunder tilpasninger i bekendtgørel-se om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. samt i be-kendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Det skal i øvrigt bemærkes, at bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsproduk-ter (rødt, gult og grønt lys) vil finde anvendelse parallelt med denne forordning i forbindel-se med salg af investeringsprodukter. Selvom der i CI’et er mulighed for at medtage yder-ligere oplysninger, hvis disse vurderes nødvendige for, at detailinvestoren kan træffe envelfunderet investeringsbeslutning, så er det ikke umiddelbart muligt på grundlag af detforeliggende kompromisforslag at inkorporere den danske ordning for risikomærkning iCI’et. Det skyldes, at det ifølge forordningen er investeringsproduktudvikleren, der eransvarlig for at udarbejde CI’et for investeringsproduktet, mens det er investeringspro-duktformidleren, der er ansvarlig for at risikomærke de investeringsprodukter, som ved-kommende sælger til detailinvestorer.

Statsfinansielle konsekvenser

Med forslaget udvides omfanget af oplysninger om investeringsprodukter, der skalgives til detailkunder. Forslaget vil betyde øgede tilsynsforpligtelser for Finanstilsynet.Det vil kræve øgede ressourcer for Finanstilsynet at føre tilsyn med, om indholdet afCI’erne lever op til forordningens krav. Yderligere kan der være en arbejdsbyrde for-bundet med at bidrage til arbejdet med udvikling af delegerede retsakter samt ret-ningslinjer og tekniske standarder for, hvordan risiko, afkastprofil og omkostningerudregnes og præsenteres.Da der, for så vidt angår tilsynet med CI’er for UCITS, er direktivbestemte regler, derstiller krav herom, er det tænkeligt, at der tilsvarende vil komme krav om, at tilsyns-myndighederne indsamler CI’er for pakkede investeringsprodukter. Det vil være for-bundet med en ikke ubetydelig arbejdsbyrde for Finanstilsynet løbende at indsamle ogregistrere CI’er fra virksomhederne, såfremt der vil blive stillet krav herom.Forslaget vil derfor kunne medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. Udgif-terne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor derikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.Forordningen har ingen virkninger for EU-budgettet og dermed for det danske bidraghertil.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anslår, at forslaget vil medføre positive samfundsmæssige konsekven-ser, fordi bedre produktinformation vil gøre det lettere for detailinvestorer at forstå ognavigere mellem forskellige produkter, og fordi bedre produktoplysninger kan bidragetil bedre investeringsbeslutninger samt bidrage til en reduktion af fejlsalg. Kommissio-nen estimerer, at en reduktion på 1 pct. af mængden af fejlsalg vil reducere investo-rernes beholdninger af uegnede produkter med 10 mia. EUR (ca. 75 mia. DKK) eller 4mia. EUR (ca. 30 mia. DKK), hvis UCITS, som allerede er omfattet af lignende be-stemmelser, fraregnes.Dertil kommer eventuelle positive effekter af forslaget som fx en øget forbrugertillid tilbranchen samt en reduktion i omkostninger forbundet med klagebehandling.Generelt er det på nuværende tidspunkt vanskeligt præcist at opgøre de samfunds-mæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om de bestemmelser, som skal fast-lægges gennem delegerede retsakter til Kommissionen og de europæiske tilsynsmyn-digheder.

Høring

Kommissionens forslag til forordning har været i høring i EU-specialudvalget for den fi-nansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Der henvises til grund- ognærhedsnotat af 12. december, hvor høringssvarene fremgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-hedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. december2012.

Holdning

Regeringens holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag og det foreliggende kompromis-forslag, idet det vurderes at kunne forbedre investorbeskyttelsen på tværs af de finansiel-le sektorer – herunder for så vidt angår såvel værdipapirhandel og banksektoren somforsikring og pension.Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag fsva. anvendelsesområde, idetman dog havde foretrukket, at frivilligt indbetalte rate- og kapitalpensioner samt unit-linkforsikrings- og pensionsprodukter ville være omfattet af forslaget. Formandskabets løs-ning kan dog også støttes, hvor medlemslandene får mulighed for selvstændigt at ud-strække reglerne til også at gælde for øvrige investeringsprodukter.Regeringen lægger vægt på, at det fastholdes, at realkreditobligationer med mulighed forførtidig indfrielse betragtes som simple investeringsprodukter, som falder uden for forord-ningens anvendelsesområde.Regeringen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det danske omkostningsnøgle-tal, årlige omkostninger i procent (ÅOP), også fremadrettet kan anvendes ved formidlingaf pakkede investeringsprodukter. Regeringen vil derfor arbejde for, at forordningen eks-plicit vil tillade fleksibilitet til, at investeringsproduktudviklere kan inkludere ÅOP eller nærtbeslægtede nøgletal i CI’ets oplysninger om omkostninger.Regeringen støtter, at sanktionsregimet vedr. administrative sanktioner i dette forslagfølger en horisontal tilgang, som følger kompromiset i sagen om revisionen af mar-kedsmisbrugsdirektivet (MAR/MAD) og revisionen af kapitalkravsdirektivet(CRR/CRDIV), for at sikre konsistens og gennemsigtighed i reguleringen på området.Andre landes holdningDer ventes generelt opbakning til formålet med forslaget blandt medlemslandene. Derer fortsat drøftelser om konkrete undtagelsesmuligheder, spørgsmål vedr. deltagelse isærlige ankenævn, bevisbyrden vedr. evt. erstatningsansvar samt spørgsmål omsanktioner.

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelse

Gældende dansk ret ogforslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Bilag 1. Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Finansielle sager

Skatte- og afgiftssager

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

Dagsordenspunkt 2:Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse

2013

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagsordenspunkt 3:Opfølgning på Det Europæiske Råd den 13.-14. december

2012

Resumé

Baggrund og indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagsordenspunkt 5:Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finan-

sielle transaktioner

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagsordenspunkt 6: Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (UCITS

V)

Resumé

Baggrund

Formål og Indhold

Pligter for depositarer

Aflønning

Administrative sanktioner

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagsordenspunkt 7: Forordning om dokumenter med central information om