ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 101: Årlig redegørelse til om udviklingen i DID, fra erhvervs- og vækstministeren

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2012Nedenfor følger en orientering om udviklingen i Dansk InternationaltSkibsregister (DIS) omhandlende 2011 og det meste af 2012. Nærværendeorientering følger samme opgørelsesmetode som orienteringen i 2011.a. Sammensætningen af den danske handelsflådeI november 2012 var der registreret 634 skibe i DIS, jf. tabel 1, og brutto-tonnagen var opgjort til ca. 11,75 mio. Der har været en nettotilgang på 18skibe registreret i DIS i 2011, og i 2012 er der foreløbigt (indtil november2012) sket en nettotilgang på 12 skibe. Der har været en mindre stigning ibruttotonnagen siden 2011.Udviklingen i tonnage registreret under dansk flag sammenlignet med ton-nage ejet af danske rederier og registreret i både danske og udenlandskeregistre fremgår også af tabel 1. Tonnagen under dansk flag er stort setstabil fra 2010 til 2012, mens der ses en stigning i den samlede tonnage,der er ejet af danske rederier på ca. 2,2 mio. fra 2009 til 2012.Som noget nyt er der i dette års orientering foretaget en opgørelse af skibeopereret af danske rederier. Opgørelsen er baseret på information fra IHSFairplay – World Fleet Statistics og Danmarks Rederiforening. Der fore-ligger alene oplysninger om opereret tonnage fra og med 2007.Opgørelsen af opereret tonnage er relevant, da det er et forretningsområde,der har fortsat større betydning for danske rederier, hvilket nedenståendetabel også viser. Danmark er således i dag blandt verdens største tonnage-operatører.

Tabel 1: Skibe registreret i DIS, tonnage registreret i DIS og Dansk Skibs-register (DAS), danskejet tonnage samt dansk opereret tonnageÅrAntal skibei DISRegistreret iEjet afdansk register danske rederier(tonnage over 100)(tonnage over1.000)6.8236.9137.3377.4987.5228.0068.5219.17110.29411.00211.71911.60111.75013.57013.01012.90112.79713.20515.18617.08821.15224.19725.29726.43528.85527.462Skibe opereret afdanske rederier(tonnage over 100)

Note: Alle data er fra ultimo året med undtagelse af tallene for 2012, hvor opgørelsen af antal skibei DIS er foretaget pr. 6. november 2012, registreret tonnage er fra IHS Fairplay i oktober 2012,opgørelsen af tonnage ejet af danske rederier er fra IHS Fairplay den 6. november 2012 og opgørel-sen af skibe opereret af danske rederier er fra Danmarks Rederiforening (skibsfarten i tal) fra no-vember 2012. Registreringerne i Dansk Skibsregister (DAS) indbefatter både dansk og udenlandskejede skibe. Kolonnen for tonnagen ejet af danske rederier omfatter registreringer både i Danmarkog i udlandet. Dansk ejet er defineret som rederier med hovedkontor i Danmark. Opereret tonnageomfatter dansk og udenlandsk ejede skibe opereret fra rederier med hovedkontor i Danmark.Kilde: Søfartsstyrelsen, IHS Fairplay - World Fleet Statistics og Danmarks Rederiforening.

b. Beskæftigelsen i den danske handelsflådeTabel 2 viser antallet af tjenestegørende på skibe i DIS, hvor man kan føl-ge udviklingen i de enkelte kategorier af tjenestegørende gennem en år-række. Tabellen vedrører mønstrede søfarende pr. 30. september det på-gældende år. Tabellen omfatter derfor ikke personer, der fortsat er i arbej-de, men som pr. 30. september ikke befinder sig på et skib, fx på grund afferie, afspadsering eller sygdom. Det reelle beskæftigelsestal er såledeshøjere. Der henvises her også til tabel 3, der angiver antallet af personermed dansk bopæl, der modtager DIS-indkomst.Mønstringstallene i tabel 2 indbefatter officerer og anden besætning. Be-grebet ”anden besætning” dækker dæks- og maskinbesætning samt kabys-og servicepersonale og reparatører.Det er en generel tendens, at der siden 2007 er kommet flere skibe i DIS,og at der også er opgjort flere tjenestegørende på skibe i DIS. Stigningenbestår især af udenlandske søfarende, idet antallet af danske søfarende harværet relativt konstant. Dette forhold kan bl.a. tilskrives, at en stor del afvæksten i antallet af skibe er baseret på indflagning af udenlandsk tonnage,der har bevaret deres besætning i forbindelse med indflagning.

20005786.6012.574 4.0273.6473942.56020015586.3422.367 3.9753.5163902.43620025136.3752.331 4.0443.6484562.27420035006.3922.295 4.0973.4864512.45520044916.4472.319 4.1283.4839202.04420054886.4862.358 4.1283.3229312.26720064977.1092.495 4.6143.2901.0222.73220074936.8562.449 4.4072.8859772.99720085357.7592.844 4.9152.9651.0293.76520095607.6772.884 4.7932.8229133.94220105998.2833.153 5.1302.8691.1024.30820116219.4063.595 5.8112.9871.4484.9072012*6349.3163.715 5.6012.9741.5834.759Note: Tallene fra 2012 er opgjort pr. 31. juli 2012, da det grundet en teknisk fejl er senesttilgængelige tal for 2012.Kilde: Mønstringsindberetninger fra rederier med skibe i DIS suppleret med Søfartssty-relsens oplysninger om besætningens størrelse på passagerskibe.

Tabel 3 viser antallet af personer med bopæl i Danmark, som modtagerDIS-indkomst. Dette omfatter både søfarende, der er påmønstret, og søfa-rende der er hjemme. Tallene i tabel 3 er derfor højere end i tabel 2 oggiver et mere reelt billede af antallet af personer i beskæftigelse på DIS-skibe. Tallene dækker alene personer med bopæl i Danmark.Opgørelsen er baseret på en stikprøve fra Økonomi- og Indenrigsministeri-ets lovmodel, som omfatter 1/3 af alle indkomstforhold for personer medbopæl i Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at de senesttilgængelige tal vedrører 2010.Ca. 8.200 søfarende med bopæl i Danmark modtog i 2010 DIS-indkomst.Heraf modtog knap 6.000 danske søfarende en DIS-indkomst på over100.000 kr. De søfarende, der modtager en lavere DIS-indkomst (nettoind-komst) end 100.000 kr., er fx personer under uddannelse (i praktik), perso-ner, der har færdiggjort deres maritime uddannelse midt i året, personer,der går på pension, og personer, der kun har haft sæsonarbejde eller arbej-der på deltid.

Opgørelsen viser, at der i perioden 2000 til 2010 har været et fald i detsamlede antal personer, der modtager DIS-indkomst. Antallet af personermed DIS-indkomst på over 100.000 kr. udgør hovedparten af de ansatte.Tabel 3: Personer med bopæl i Danmark, som modtager DIS-indkomstAntal personer med bopæl i DanmarkHeraf DIS indkomst over kr. 100.000,-(2012-priser)*

20009.8046.651200110.0417.32320029.9757.05320039.3066.91220048.7156.52220059.1416.38720069.2916.33320078.9466.51920088.9526.30020098.4095.76320108.1605.760Note: DIS-indkomst er for alle årene beregnet i 2012-priser, hvorimod tallene for DISindkomst i den seneste DIS-orientering af 20. oktober 2011 var opgjort i 2011-priser.Derfor afviger tallene for DIS-indkomst i nærværende orientering fra tallene i 2011-orienteringen.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

c. Dansk skibsfarts betydning for betalingsbalancenDen langt overvejende del af indtægterne fra dansk skibsfart stammer fratransport af varer/råstoffer mellem udenlandske havne. Udsving i den glo-bale handel har derfor stor indflydelse på indtjeningen.Skibsfartens bruttoindsejling de sidste ti år fremgår af tabel 4. Skibsfartensvalutaindsejling steg markant fra 2004 til 2008. I 2008 nåede bruttovaluta-indtjeningen et foreløbigt højdepunkt på 193,8 mia. kr., hvilket var enstigning på over 20 mia. kr. i forhold til året før.Som følge af den økonomiske krise faldt bruttovalutaindsejlingen i 2009,men siden kan der igen observeres en positiv udvikling. Bruttoindsejlingennærmer sig i 2011 og ventes i 2012 i følge Danmarks Rederiforening atvære på niveau med eller lidt over rekordåret 2008. Skibsfartens bruttova-lutaindtjening var i 2011 180,1 mia. kr. Tabellen viser også, at skibsfartensbidrag til betalingsbalancen fortsat er meget stor, hvilket afspejles ved, atskibsfarten udgør ca. 1/5 af den samlede danske vare- og tjenesteeksport.Et vigtigt forhold for en stigende valutaindsejling er skibenes lasteevne,som opgøres i dødvægtstonnage. Ifølge oplysninger fra Danmarks Rederi-forening er danske skibes lasteevne steget fra en dødvægtstonnage på ca.6,4 mio. i 1988, hvor DIS blev indført, til ca. 13,8 mio. pr. 1. oktober2012. Lasteevnen er således mere end fordoblet på 24 år.

Skibsfartens indtjening skal ses i sammenhæng med, at der også er betyde-lige valutaudgifter knyttet til skibsfartsområdet. Skibsfartens nettoeksportudregnes ved at trække udgifter til bl.a. køb af havnetjenester, timechar-tring af skibe m.v. og bunkring i udenlandske havne fra rederiernes ind-tægter.I 2009 var nettoeksporten 14,2 mia. kr. Herefter har der været store ud-sving i nettoeksporten, der i 2010 var på 41,9 mia. kr. og i 2011 er opgjorttil 23,1 mia. kr. Dette fremgår af tabel 5. Nedgangen i 2009 kan formentligtilskrives den økonomiske krise, der har medført et fald i fragtraterne og enoverkapacitet på markedet på grund af mindre global efterspørgsel på varerog tjenesteydelser, som også blev mærket i andre eksportintensive erhverv.Tabel 5: Skibsfartens nettoeksport, 2003-2011, løbende priserÅr200320042005200620072008200920102011Skibsfartens nettoeksport (mia. kr.)19,026,135,827,425,028,414,241,923,1

I alt

Office- Anden

rer

besæt-

ning

Danskere Udlændinge

EU/EØS

3. lande