ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Høring af lovforslag vedr. ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne, fra erhvervs- og vækstministeren

§1I lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af21. december 2010 og ved § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 7, stk. 1,ændres »30 kalenderdage« til: »15 kalenderdage«.2.I§ 7, stk. 2, nr. 1,ændres »6 måneder« til: »30 kalenderdage«.3.I§ 7, stk. 2, nr. 3,ændres »12 måneder« til: »6 måneder«.4.I§ 7indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4. Klageover overtrædelser af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige ogoffentligt støttede kontrakter skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:1) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørtetilbudsgivere om, hvem ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med, hvis underretningenindeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.2) 6 måneder efter, at ordregiven har indgået en rammeaftale, regnet fra dagen efter den dag, hvorordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, hvis underretningen indeholder enkort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.5.I§ 7, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-4«.6.I § 7,stk. 5,der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.7.I§ 10indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk.2.Klagenævnet kan afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvist.Stk. 3.Formanden for Klagenævnet for Udbud kan beslutte, at en sag, der er afvist efter stk. 2skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder i tilfælde af, at nævnet har modtaget nyeoplysninger, som skønnes at have væsentlig betydning for vurdering af sagen.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.8.I§ 17indsættes som stk. 5:

1. Indledning1.1. Lovforslagets baggrund og hovedindholdHovedformålet med lovforslaget er at sikre en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne. Derfortilstræber lovforslaget, at klagesystemet på udbudsområdet effektiviseres, samt at der skabes klarhed omretsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler til gavn for indkøbscentralens brugere.Det er vigtigt at have et effektivt og smidigt Klagenævn for Udbud, der håndhæverudbudsreglerne og understøtter en effektiv konkurrence om offentlige opgaver. Effektiv konkurrence omoffentlige opgaver bevirker, at alle virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter, og at det offentligefår de bedste anskaffelser til prisen. Formålet med denne del af lovforslaget er at understøtte et mere effektivtog forenklet klagesystem for udbud.Der har været rejst kritik af, at praksis i det nuværende klagesystem for udbud kan indebærefor store forsinkelser og omkostninger. Samtidig er der gennem de seneste år sket en markant stigning iantallet af klager. Dette skal ses i sammenhæng med, at stadig færre klagere ender med at få medhold.På den baggrund nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skulle se på forenkling afklagesystemet samt fremlægge konkrete forslag til en ny organisering af klagesystemet. Forslaget følgerarbejdsgruppens anbefalinger om ændringer i håndhævelsesloven.Lovforslaget indebærer en forkortelse af klagefristerne ved EU-udbud samt indførelse afklagefrister ved klager i henhold til lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttedekontrakter (herefter tilbudsloven). Lovforslaget forventes bl.a. at medvirke til, at Klagenævnet for Udbudikke skal anvende ressourcer på sager, hvor der for længst er indgået kontrakt. Dermed frigøres ressourcer tilaktuelle sager. Desuden kan forslaget medføre fordele i form af reducerede omkostninger til klagesager forsåvel ordregivere som leverandører.

Forslaget præciserer endvidere, at klagenævnet har mulighed for at afvise at behandle en klageeller afgøre den helt eller delvist. En præcisering af muligheden for at undlade at behandle en klage kanbegrænse antallet af åbenlyst ubegrundede klager og medvirke til at frigøre ressourcer hos klagenævnet,hvilket kan have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden.Når klagenævnet erklærer en kontrakt for uden virkning, påbydes den relevante ordregiver atbringe kontrakten til ophør. Det kan være indgribende for såvel de involverede virksomheder som forordregiveren og med afledte skadevirkninger for samfundet. Derfor indfører forslaget en begrænsning iKlagenævnet for Udbuds anvendelse af den særlige udbudsretlige sanktion uden virkning på to måder. Fordet første foreslås, at en kontrakt alene kan erklæres for uden virkning for fremtidige leverancer. Detteindebærer, at en kontrakt ikke kan erklæres for uden virkning for allerede foretagne leverancer. I en sådansituation skal der i stedet fastsættes en alternativ sanktion. Forslaget er en regelforenkling og sikrer enmindre byrdefyld implementering af reglerne om uden virkning i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2007/66 af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angårforbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter(herefter kontroldirektiverne). For det andet foreslås, at der skabes klarhed om retsvirkningerne af at anvendeindkøbscentralers rammeaftaler for derved at skabe større retssikkerhed for indkøbscentralers brugere.Lovforslaget sikrer, at en indkøbscentrals brugere kan anvende indkøbscentralens rammeaftaler uden atrisikere, at de kontrakter, der indgås på grundlag af rammeaftalerne, senere erklæres for uden virkning påbaggrund af fejl begået af en indkøbscentral. Forslaget præciserer, at en kontrakt, der indgås på baggrund afen indkøbscentrals rammeaftale, på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en afgørelse om annullation afindkøbscentralens tildelingsbeslutning vedrørende rammeaftalen, ikke kan erklæres for uden virkning.Annullation af en tildelingsbeslutning kan finde sted, når Klagenævnet for Udbud eller domstolenekonstaterer, at indgåelse af rammeaftalen er sket ved en grov overtrædelse af udbudsreglerne. Foreligger ensådan annullation af tildelingsbeslutningen ikke, kan kontrakter, der indgås på baggrund af enindkøbscentrals rammeaftaler, ikke erklæres for uden virkning på baggrund af fejl begået afindkøbscentralen.Forslaget understøtter samlet set en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne, idet forslagetførst og fremmest forventes at medføre færre klager, herunder særligt åbenlyst ubegrundede klager. Detteforventes at reducere omkostningerne til klagesager. Samtidig forventes forslaget at medføre en hurtigeresagsbehandlingstid samt understøtte en mere effektiv tilrettelæggelse af udbud. Endeligt sikres en effektivhåndhævelse af udbudsreglerne ved, at der skabes større retssikkerhed for indkøbscentralers brugere.Forslaget skal ses i sammenhæng med planlagte ændringer af bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud.2. Lovforslagets indhold2.1. Forkortelse af klagefrister ved EU-udbud og indførelse af klagefrister ved klager over tilbudslovenLov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (herefter håndhævelsesloven) indeholder frister forindbringelse af klager over overtrædelse af udbudsdirektiverne. Indbringes en klage ikke inden fristernesudløb, vil den blive afvist. Lovforslaget indebærer en markant forkortelse af de gældende klagefrister vedindbringelse af klager over EU-udbud. De foreslåede frister er inden for rammerne af kontroldirektiverne ogsvarer til - eller er længere end - de minimumsfrister, der fremgår af direktiverne.Samtidig indføres der som noget nyt frister for indbringelse af klager over tilbudsloven.Tilbudslovens regler finder anvendelse på offentlige indkøb af varer, visse tjenesteydelser og bygge- oganlægsopgaver, der ikke er omfattet af EU’s tærskelværdier. Ved indførelse af klagefrister for klager overtilbudsloven, sidestilles klager over mindre anskaffelser efter tilbudsloven med klager over størreanskaffelser efter udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.

De nye frister tvinger potentielle klagere til hurtigere at tage stilling til, hvorvidt der eranledning til at klage. Effekten er, at Klagenævnet for Udbud ikke skal anvende ressourcer på sager, hvor derfor længst er indgået kontrakt, men i stedet kan anvende sine ressourcer på aktuelle sager.Ændringen vil tilskynde til en mere effektiv håndhævelse, da den sikrer en hurtigereindbringelse af eventuelle klager, og den reducerer den periode, hvor ordregivere og leverandører blivermødt med usikkerhed om, hvorvidt en kontrakt kan anfægtes.2.2. Præcisering af klagenævnets mulighed for at undlade at behandle en klageKlagenævnet har i dag fast praksis for, at nævnet kan undlade at behandle en sag. Forslaget præciserer, atklagenævnet har mulighed for at undlade at behandle en klage eller afgøre den helt eller delvis. Medforslaget bliver det tydeliggjort, at klagenævnet eksempelvis kan afvise klager og påstande, som erudsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. For at sikre klagers retssikkerhed foreslås det samtidig, at formandenfor Klagenævnet for Udbud kan beslutte, at klagen skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor – f. eks.hvis nævnet har modtaget nye oplysninger, som skønnes at have væsentlig betydning for vurdering af sagen.Tydeliggørelsen af, at klagenævnet kan afvise en sag, kan begrænse antallet af åbenlyst ubegrundede klager.Samtidig kan flere afvisninger af ubegrundede eller udsigtsløse klager medvirke til at frigøre ressourcer hosklagenævnet, hvilket kan have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Derudover kan det reducereomkostningerne for ordregivere og tilbudsgivere ved at føre udsigtsløse klagesager.2.3. Begrænsning af anvendelsen af sanktionen uden virkningEfter håndhævelsesloven kan klagenævnet erklære en kontrakt for uden virkning for allerede foretagneleverancer, hvor særlige forhold taler herfor, og hvis leverancerne kan tilbageleveres i væsentlig sammestand. Forslaget indfører en begrænsning af anvendelsen af sanktionen uden virkning. Efter forslaget vil detikke længere være muligt at erklære allerede opfyldte leverancer for uden virkning og dermed stille krav omtilbagelevering af gennemførte leverancer. Sanktionen uden virkning for allerede foretagne leverancer har iforvejen et begrænset anvendelsesområde, idet der stilles krav om, at leverancerne skal kunne tilbageleveresi væsentlig samme stand. Reglen har hidtil ikke været anvendt. Forslaget er en regelforenkling og sikrer enmindre byrdefyld implementering af kontroldirektivernes regler om uden virkning.2.4. Bedre retssikkerhed ved indgåelse af rammeaftalerUdbud er et effektivt redskab til at købe bedst og billigst ind, herunder gennem centralt koordinerede indkøb,f.eks. via indkøbscentraler. Der er imidlertid uklarhed om de udbudsretlige konsekvenser for den enkeltebruger af en rammeaftale, når der konstateres fejl på en rammeaftale udbudt af en indkøbscentral.Uklarheden skal ses i sammenhæng med, at der i det nuværende udbudsdirektiv ikke er taget udtrykkeligtstilling hertil. Denne usikkerhed i forhold til indkøbscentraler og deres kunder er aktualiseret af flerekendelser fra Klagenævnet for Udbud. Det foreslås derfor, at der skabes klarhed om retsvirkningerne af atanvende indkøbscentralers rammeaftaler. For at skabe større retssikkerhed for indkøbscentralers brugeresikres, at en indkøbscentrals brugere kan anvende indkøbscentralens rammeaftaler uden at risikere, at dekontrakter, der indgås på grundlag af rammeaftalerne, senere erklæres for uden virkning på baggrund af fejlbegået af indkøbscentralen. Derfor præciserer forslaget, at kontrakter, der indgås på baggrund af enindkøbscentrals rammeaftale, hvor klagenævnet ikke inden igangsættelse af tildelingen af kontrakten, harannulleret indkøbscentralens tildelingsbeslutning for rammeaftalen, ikke kan erklæres for uden virkning. Enannullation af tildelingsbeslutningen vil alene finde sted, når klagenævnet eller domstolene konstaterer, atindgåelse af rammeaftalen er sket ved en grov overtrædelse af udbudsreglerne. I sådanne tilfælde kanklagenævnet annullere indkøbscentralens beslutning om at tildele rammeaftalen. Foreligger en sådan

annullation af tildelingsbeslutningen ikke, kan kontrakter, der indgås på baggrund af en indkøbscentralsrammeaftaler ikke erklæres for uden virkning.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget forventes at ville kunne medføre, at der indbringes færre klager over overtrædelse afudbudsreglerne. Dette gælder navnlig klager, der indgives til Klagenævnet for Udbud, da nævnet er den mestanvendte klageinstans. Dermed må ressourceanvendelsen i klagenævnet forventes at blive nedbragt.Færre klagesager vil endvidere have en positiv effekt for de ordregivende myndigheder i formaf lettelse af de økonomiske og administrative byrder. Det kan således være forbundet med såveløkonomiske og administrative byrder at have en klagesag til behandling.Endelig må færre klagesager forventes at have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden iklagenævnet, hvilket vil komme såvel ordregivere som tilbudsgivere til gavn.Klarhed om retsvirkningerne af anvendelse af indkøbscentralers rammeaftaler skaber størreretssikkerhed for indkøbscentralers brugere, hvilket vil føre til større anvendelse af sådanne rammeaftaler.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForkortelse af klagefrister ved EU-udbud og indførelse af klagefrister ved klager over tilbudslovenindebærer, at potentielle klagere har kortere tid til at træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for atindbringe en klage.Begrænsning af anvendelsen af sanktionen uden virkning må forventes at have positiveøkonomiske og administrative konsekvenser for leverandører, der dermed undgår at skulle tage alleredeleverede leverancer retur.Færre klagesager forventes at have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden i klagenævnet,hvilket vil komme såvel ordregivere som tilbudsgivere til gavn.Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget indeholder væsentlige administrative konsekvenser(over 10.000 timer). CKR har vurderet, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser forerhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenKontroldirektiverne, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66 af 11. december om ændring af Rådetsdirektiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne iforbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter, indeholder regler om anvendelse af sanktionen udenvirkning samt regler om minimumsfrister for indgivelse af klager.Forslagets begrænsning af anvendelsen af sanktionen uden virkning er i overensstemmelsemed kontroldirektiverne og indebærer en mere lempelig implementering af reglerne.Forslagets begrænsning og indførelse af klagefrister er inden for kontroldirektivernes rammer.8. HøringEt udkast til lovforslag har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos…. […]

9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/ mindreudgifterForslaget forventes at ville kunnemedføre, at der indbringes færreklager over overtrædelse afudbudsreglerne. Dette gældernavnlig klager, der indgives tilKlagenævnet for Udbud, danævnet er den mest anvendteklageinstans. Dermed måressourceanvendelsen iklagenævnet forventes at blivenedbragt.Færre klagesager vil endviderehave en positiv effekt for deordregivende myndigheder – bådei form af lettelse af deøkonomiske og administrativebyrder. Det kan således væreforbundet med såvel økonomiskeog administrative byrder at haveen klagesag til behandling.Endelig må færre klagesagerforventes at have en positiv effektpå sagsbehandlingstiden iklagenævnet, hvilket vil kommesåvel ordregivere somtilbudsgivere til gavn.Klarhed om retsvirkningerne afanvendelse af indkøbscentralersrammeaftaler skaber størreretssikkerhed forindkøbscentralers brugere, hvilketvil føre til større anvendelse afsådanne rammeaftaler.Negativekonsekvenser/medudgifterIngen

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Håndhævelseslovens§ 7, stk. 1,indeholder en frist for, hvor længe en virksomhed kan klage over ikke atvære blevet prækvalificeret i et begrænset udbud, et udbud efter forhandling med forudgåendeoffentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller et udbud efter proceduren konkurrencepræget dialog, somer gennemført efter udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. Efter de gældende regler skal enklage være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvorordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, hvisunderretningen er ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Forslaget halvererdenne frist til 15 kalenderdage og svarer derved til kontroldirektivernes minimumsfrister, når fremsendelse afordregiverens underretning er sket med et andet kommunikationsmiddel end pr. telefax eller ad elektroniskvej. Potentielle klagere tvinges herefter til at tage hurtigere stilling til, om der er grundlag for at indgive enklage. Dermed får ordregiverne hurtigere vished for, om der bliver indgivet klage over et udbud, eller omudbudsproceduren kan fortsætte uden indsigelser. Samtidig er der større sikkerhed for, at en eventuel klageover manglende prækvalifikation bliver indgivet inden, udbudsrunden er afsluttet.

Til nr. 2Håndhævelseslovens§ 7, stk. 2, nr. 1indeholder en generel frist for klage over udbud omfattet afudbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. Klager, som ikke vedrører prækvalifikation, skalvære indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 6 måneder efter, at ordregiveren har offentliggjort enbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristenregnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort. Forslaget ændrer dennegenerelle frist på 6 måneder, således at klager over udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet,som ikke vedrører prækvalifikation, skal være indgivet inden 30 kalenderdage. Ændringen betyder, atpotentielle klagere hurtigere skal vurdere, om der er grundlag for at indgive en klage.Erfaringer fra klagenævnet viser, at langt de fleste klager i dag indgives i den såkaldtestandstill-periode, dvs. i den periode, hvor ordregiveren har underrettet tilbudsgiverne om, hvem man agter atindgå kontrakt med, men hvor ordregiveren endnu ikke har indgået kontrakten. En frist på 30 kalenderdageefter kontraktindgåelse synes således erfaringsmæssigt at give potentielle klagere tilstrækkelig tid til atvurdere, om der er grundlag for at indgive en klage.Forslaget betyder, at ordregiverne får hurtigere sikkerhed for, at et udbud ikke anfægtes.Samtidig sikrer forslaget, at Klagenævnet for Udbud ikke skal anvende ressourcer på sager, hvor der forlængst er indgået kontrakt, men i stedet kan anvende sine ressourcer på aktuelle sager.Til nr. 3Håndhævelseslovens§ 7, stk. 2, nr. 3,indeholder en særlig klagefrist vedrørende udbud af rammeaftaler,som er omfattet af de EU-retlige udbudsregler. Klager over indgåelse af en rammeaftale skal være indgivettil Klagenævnet for Udbud inden 12 måneder. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren harunderrettet de berørte tilbudsgivere og ansøgere. At klagefristen for klager over rammeaftaler er længere endfor klager over øvrige kontraktindgåelser, hænger sammen med, at en potentiel klager ikke altid har sammemulighed for at opdage en overtrædelse af de EU-retlige udbudsregler, når der er tale en rammeaftale fremfor øvrige kontraktindgåelser. I praksis kan der således gå en betydelig periode, fra en ordregiver indgår enrammeaftale, til ordregiveren påbegynder at tildele kontrakter, der baserer sig på rammeaftalen.Forslaget indebærer en forkortelse af fristen for indbringelse af klager over rammeaftaler, somherefter vil være 6 måneder i stedet for 12 måneder. Fristen skal ses i sammenhæng med, at klagefristen foralmindelig kontraktindgåelse afkortes fra 6 måneder til 30 kalenderdage. Dermed vil fristen for at klage overrammeaftale fortsat være væsentlig længere end for øvrige kontraktindgåelser.Forslaget indebærer, at klager tvinges til at være hurtigere til at indbringe en eventuel klage.Er der hold i klagen, er det en fordel at få kortlagt overtrædelsen hurtigst muligt.Forslaget betyder, at ordregiverne og leverandører får hurtigere sikkerhed for, at enrammeaftale ikke anfægtes. Samtidig sikrer forslaget, at Klagenævnet for Udbud ikke skal anvenderessourcer på sager, hvor rammeaftalen er tildelt for længe siden, men i stedet kan anvende sine ressourcer påaktuelle sager.Til nr. 4Håndhævelsesloven indeholder en række klagefrister ved indgivelse af klage over EU-retlige udbud.Derimod har der hidtil ikke været fastsat klagefrister, når det gælder kontraktindgåelse, der er omfattet aftilbudsloven. Dermed har der været en frist for, hvor længe der kan indgives klager for udbud, der vedrørerstore kontraktværdier, mens klager, som vedrører mindre kontraktværdier, har kunnet indgives til enhver tid– også længe efter kontraktindgåelsen.

For at skabe ensartethed indfører forslaget frister for indbringelse af klager over tilbudsloven.De foreslåede frister for indbringelse af klager over tilbudsloven svarer i store træk til de foreslåede fristerfor indbringelse af klager over udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.Forslaget angiver, at klager over tilbudsloven skal være indgivet til Klagenævnet for Udbudinden 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørtetilbudsgivere, om hvem ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med. En forudsætning for, at klagefristengår i gang, er dog, at ordregiverens underretning af de berørte tilbudsgivere indeholder en kort redegørelsefor de relevante grunde for beslutningen. Ordregiveren er ikke i henhold til tilbudsloven forpligtet til atafgive en kort redegørelse for de relevante grunde for tildelingsbeslutningen, men ønsker ordregiveren, at derskal gælde en klagefrist, skal underretningen være ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde.Dette er nødvendigt for at sikre, at en forbigået tilbudsgiver har tilstrækkelig information til at vurdere, omder er anledning til at indgive en klage, når klagefristen begynder at løbe.En kort redegørelse om de relevante grunde indebærer f. eks., at ordregiveren meddeler alleforbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet. Det er ikke et krav, at redegørelsen lever op tilkravene i håndhævelseslovens § 7, stk. 1.Ligesom det er tilfældet for klager over EU-udbud, foreslås en særlig klagefrist, når detgælder klager, der vedrører rammeaftaler. At klagefristen for klager over rammeaftaler foreslås længere endfor klager over øvrige kontraktindgåelser hænger sammen med, at en potentiel klager ikke altid har sammemulighed for at opdage en overtrædelse, når der er tale en rammeaftale frem for øvrige kontraktindgåelser. Ipraksis kan der således gå en betydelig periode, fra en ordregiver indgår en rammeaftale om f.eks. varer ogtjenesteydelser, til ordregiveren påbegynder at tildele kontrakter, der baserer sig på rammeaftalen.Det foreslås, at klager skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 6 måneder efter, atordregiveren har indgået en rammeaftale, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet deberørte ansøgere og tilbudsgivere. Også her er det en forudsætning for, at klagefristen går i gang, atordregiverens underretning af de berørte ansøgere og tilbudsgivere indeholder en kort redegørelse for derelevante grunde for beslutningen. Ordregiveren er heller ikke ved tildeling af rammeaftale forpligtet til atafgive en kort redegørelse for de relevante grunde for tildelingsbeslutningen i henhold til tilbudsloven. Menønsker ordregiveren, at der skal gælde en klagefrist, skal underretningen være ledsaget af en kort redegørelsefor de relevante grunde. Dette er nødvendigt for at sikre, at en forbigået tilbudsgiver har tilstrækkeliginformation til at vurdere, om der er anledning til at indgive en klage, når klagefristen begynder at løbe.En kort redegørelse om de relevante grunde indebærer f.eks., at ordregiveren meddeler alleforbigåede ansøgere og tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet.Til nr. 5Som konsekvens af forslaget § 1, nr. 4, foreslås det at ændre »Stk. 1-3« til »Stk. 1-4« i § 7, stk. 4.Til nr. 6Som konsekvens af forslaget § 1, nr. 4, foreslås det at ændre »Stk. 1-3« til »Stk. 1-4« i § 7, stk. 5.Til nr. 7Klagenævnet for Udbud har i dag fast praksis for, at nævnet kan undlade at behandle en sag. Forslagetpræciserer, at klagenævnet har mulighed for at undlade at behandle en klage eller afgøre den helt ellerdelvist.Forslaget tydeliggør, at klagenævnet eksempelvis kan afvise klager og påstande, som erudsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. Klagenævnet har bl.a. mulighed for umiddelbart at afvise klager ogpåstande, der ikke vil kunne medføre, at klagenævnet træffer afgørelse om anvendelse af de sanktioner, som

klagenævnet kan anvende i medfør af håndhævelsesloven. Klagenævnet vil også kunne anvendebestemmelsen, hvis nævnet under forberedelsen af sagen vurderer, at en påberåbt fejl er uden betydning ellerslet ikke er begået.Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet kunne anvendes i forbindelse med klagenævnetsvurdering af en påstand om opsættende virkning. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvor klagenævneti andre faser af sagens behandling må lægge til grund, at en klage er udsigtsløs.Af hensyn til klagers retssikkerhed foreslås det samtidig, at formanden for Klagenævnet forUdbud kan beslutte, at en sag, der er afvist, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor. Dette kannavnlig være tilfældet, hvor nævnet har modtaget nye oplysninger af klager, som skønnes at have væsentligbetydning for vurdering af sagen.Forslaget gør det tydeligt for potentielle klagere, at eksempelvis udsigtsløse klager kan bliveafvist af klagenævnet, hvilket kan medvirke til at begrænse antallet af åbenlyst ubegrundede klager. Samtidigkan flere afvisninger af ubegrundede eller udsigtsløse klager medvirke til at frigøre ressourcer hosklagenævnet, hvilket kan have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden.Til nr. 8.Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe sikkerhed for, at en ordregiver, kananvende en indkøbscentrals rammeaftaler uden at risikere, at kontrakten senere kan erklæres for udenvirkning på baggrund af fejl begået af indkøbscentralen, så længe klagenævnet eller domstolene ikke harannulleret tildelingsbeslutningen vedrørende rammeaftalen. Den foreslåede bestemmelse kan samtidigtillægges vægt ved klagenævnets og domstolenes vurdering af, hvorvidt en tildelingsbeslutning skalannulleres, når der er tale om en tildeling, der baserer sig på en indkøbscentrals rammeaftale, ogtildelingsbeslutningen for så vidt angår rammeaftalen ikke er annulleret.Forslaget vedrører alene rammeaftaler, der indgås af indkøbscentraler. En indkøbscentral er,jf. udbudsdirektivets art. 1, stk. 10, en ordregivende myndighed, der indkøber varer og/eller tjenesteydelserfor andre ordregivende myndigheder eller indgår offentlige kontrakter eller rammeaftaler om bygge- elleranlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder.Som eksempler på indkøbscentraler kan nævnes Statens og Kommunernes Indkøbs Service(SKI), Amgros og kommunale indkøbsfællesskaber som KomUdbud. Endvidere fungerer Statens Indkøb, derer placeret i Moderniseringsstyrelsen, som indkøbscentral for visse ikke-statslige institutioner, som f.eks.selvejende uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner, der har adgang til at anvende visse af destatslige indkøbsaftaler, men som ikke er en del af den juridiske enhed staten.Såfremt en ordregiver har indgået kontrakt eller har iværksat en tildelingsprocedure, indenklagenævnet eller domstolene har annulleret tildelingsbeslutningen vedrørende rammeaftalen, vil kontraktenikke kunne erklæres for uden virkning under henvisning til fejl begået af indkøbscentralen.Iværksættelse af tildelingsprocedure anses for at være sket, når ordregiveren har kontaktet deleverandører på rammeaftalen, der kan udføre opgaven. Dette kan f. eks. være sket ved fremsendelse afminiudbudsmateriale til leverandørerne.Er tildelingsbeslutningen vedrørende en rammeaftale annulleret, og iværksættes der eftertidspunktet for annullation en tildelingsprocedure under henvisning til rammeaftalen, vil en kontrakt, der påden baggrund indgås, kunne erklæres uden virkning, såfremt håndhævelseslovens betingelser herfor i øvrigter opfyldt. Det bemærkes, at det er en forudsætning for anvendelse af sanktionen uden virkning overhovedetkan komme på tale, at kontraktens værdi overstiger udbudsdirektivets tærskelværdi.Såfremt en ordregiver af strengt nødvendige årsager efter tidspunktet for annullation aftildelingsbeslutningen har behov for at foretage indkøb af varer eller ydelser omfattet af en rammeaftale, vil

Til nr. 9Efter håndhævelsesloven kan klagenævnet erklære en kontrakt for uden virkning for allerede foretagneleverancer, hvor særlige forhold taler herfor, hvis leverancerne kan tilbageleveres i væsentlig samme stand.Det foreslås, at det ikke længere vil være muligt at erklære allerede opfyldte leverancer for uden virkning.Ordregiverne får derved sikkerhed for, at allerede gennemførte leverancer ikke skal tilbageleveres, ligesomleverandører ikke tvinges til at tage allerede gennemførte leverancer retur.Konsekvensen af, at det ikke længere vil være muligt at erklære allerede opfyldte leverancerfor uden virkning, vil være, at der i forbindelse med anvendelse af sanktionen uden virkning for defremtidige leverancer, fastsættes en alternativ sanktion for den del af kontrakten, der allerede er gennemført,jf. § 18, stk. 2.Sanktionen uden virkning for allerede foretagne leverancer har i forvejen et begrænsetanvendelsesområde, idet der stilles krav om, at leverancerne skal kunne tilbageleveres i væsentlig sammestand. Forslaget er en regelforenkling og sikrer en mindre byrdefyld implementering af kontroldirektivernesregler om uden virkning. Reglen har hidtil ikke været anvendt.Til nr. 10Som konsekvens af forslaget § 1, nr. 8, foreslås det at ændre håndhævelsesloven § 18, stk. 3, således atsætningen »herunder de tilfælde, hvor kontrakten alene erklæres for uden virkning for fremtidige leverancer ikontrakten« udgår. Ændringen foreslås for at understrege, at kontrakten i alle tilfælde alene kan erklæres foruden virkning for fremtidige leverancer.Til § 2Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. maj 2013.Medstk. 2foreslås det, at klager, der inden 1. maj 2013 er indbragt for Klagenævnet for Udbud,færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer f.eks., at såfremt en kontrakt er indgået, førloven træder i kraft, vil klagefristen skulle betragtes efter de hidtil gældende regler. Endvidere vil kontrakter,der er indgået efter tilbudslovens regler, før loven træder i kraft, ikke være omfattet af klagefrister. Endeligvil klagefristen over en prækvalifikation, der er gennemført, før loven træder i kraft, skulle betragtes efter dehidtil gældende regler.

§ 7.Har en ordregiver iværksat et begrænset udbud, etudbud efter forhandling med forudgående offentliggørelseaf en udbudsbekendtgørelse eller et udbud efterproceduren konkurrencepræget dialog, efterudbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet,skal en virksomheds klage, over ikke at være blevetprækvalificeret, været indgivet til Klagenævnet for Udbudinden 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag,hvor ordregiveren har afsendt en underretning til deberørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret,jf. § 2, stk.1, nr. 1, hvis underretningen har angivet en kortredegørelse for de relevante grunde for beslutningen.Stk. 2Klage over udbud omfattet af udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet, som ikke er omfattet afstk. 1, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbudinden:1) 6 måneder efter, at ordregiveren haroffentliggjort en bekendtgørelse i DenEuropæiske Unions Tidende om, at ordregiverenhar indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagenefter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevetoffentliggjort.2) …3) 12 måneder efter, at ordregiveren har indgået enrammeaftale, regnet fra dagen efter den dag,hvor ordregiveren har underrettet de berørteansøgere og tilbudsgivere, jf. § 2, stk. 2.Stk. 3…

»Stk. 5. Såfremt beslutning om tildeling af enindkøbscentrals rammeaftale ikke er annulleret, jf.lovens § 13, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet foriværksættelse af tildelingsprocedure for en kontraktpå baggrund af rammeaftalen, kan kontrakten ikkeerklæres for uden virkning, jf. dog § 17, stk. 1, nr. 2og 3«.§ 18.En kontrakt erklæres for uden virkning forfremtidige leverancer i kontrakten. Hvor særlige forholdtaler derfor, kan kontrakten tillige erklæres for udenvirkning for allerede foretagne leverancer, hvisleverancerne kan tilbageleveres i væsentlig samme stand.Erklæres en kontrakt for uden virkning, skal det angives,fra hvilket tidspunkt kontrakten, eller hvilke dele afkontrakten, der skal anses for uden virkning.Stk. 2.Der fastsættes en alternativ sanktion efter §§ 19 0g20, når:1) …2) …3) kun en del af en kontrakt erklæres for udenvirkning, herunder de tilfælde, hvor kontraktenalene erklæres for uden virkning for fremtidigeleverancer i kontrakten, jf. stk.1.Stk. 3…9.§ 18, stk. 1, affattes således:» En kontrakt erklæres for uden virkning for fremtidigeleverancer i kontrakten. Erklæres en kontrakt for udenvirkning, skal det angives, fra hvilket tidspunktkontrakten, eller hvilke dele af kontrakten, der skal ansesfor uden virkning.«