BYB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 91: Orientering om udmelding af forsøgs- og udviklingsprojekter efter almenboligloven, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Udmelding af temaer for forsøgs og udviklingsprojekter i den almeneforsøgs-boligsektor 2013 – orientering til BBYBMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter kan med almenboliglovens forsøgsbestemmelseyde tilskud til projekter, som medvirker til at udvikleudvikledet almene byggeri.Der er i perioden 2010-2013 afsat 10 mio. kr. årligt til igangsættelse, evaluering og formi2013formidlingaf forsøg i den almene boligsektor – både i nybyggeriet og det eksisterende byggeri. En delaf midlerne fordeles efter en ansøgningsrunde, der sigter mod forsøgs ogforsøgs-udviklingstemaerne for 2013..Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forventer i år på baggrund af denne udmelding aftemaer at give tilskud i størrelsesordenen 400.000 kr. – 1.000.000 kr.til 5 projekter.5-8Derudover har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter løbende mulighed for at støtte ogigangsætte relevante forsøgsprojekter.øgsprojekter.Formålet med forsøgs- og udviklingsmidlerne er at skabe og udbrede ny viden indenfor detalmene byggeri og den almene sektor, så det også i fremtiden kan sikres, at almene boligerudgør et attraktivt og konkurrencedygtigt tilbud på boligmarboligmarkedet.Midlerne skal bruges til at igangsætte projekter, der kan bidrage til den almene boligsektorsløbende udvikling og tilpasning til de udfordringer og forandringer, som de almeneboligområder og boligmarkedet generelt står overfor.Forsøgsprojekterne skal skabe væsentlige og nye resultater, være nytænkende og bidrage tilrneat udvikle nye arbejdsmetoder og løsningsmodeller for hele sektoren. Resultaterne af destøttede projekter skal således kunne bruges af andre aktører i den almene sektor.Forsøgene skal med andre ord være generaliserbare og stilles til rådighed for offentligheden.I 2013 prioriterer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fortrinsvis at støtte projekterindenfor 4 temaer:

Temaerne er uddybet nedenfor.Tema 1: FrivillighedOrganisationsarbejdet/-driften i den almene sektor har i en længere årrække stået overforden udfordring, at det mange steder er svært at rekruttere til og sammensætte effektive oglevedygtige afdelingsbestyrelser, som er repræsentative for beboere. Arbejdet ibestyrelserne opleves mange steder som administrativt tungt, tidskrævende og besværligt,ligesom fordommene er mange – fx at medlemskab af en bestyrelse ikke opleves somfrivilligt arbejde, hvor man ud fra samfundssind yder en indsats til gavn for ens næreomgivelser – som fx i idrætsklubber e.lign.En CFBU-rapport om frivillige i det boligsociale arbejde fra 2012 slog fast, athelhedsplanernes inddragelse af og samarbejde med frivillige i det boligsociale arbejdestyrker den sociale sammenhængskraft og trivsel i de berørte boligområder. Derudover erdet en konklusion fra rapporten, at frivillige aktiviteter understøtterden positive udvikling, somhelhedsplanerne igangsætter. En række tilsvarende undersøgelser viser, at frivilligt arbejde ibred forstand har positive effekter i forhold til brobygning og forståelse mellem forskelligegrupper og geografiske områder i samfundet. Det frivillige arbejde øger mængden af videnog sammenhængskraft, afmonterer potentielle konflikter og forstærker potentialet for detsociale engagement.I tillæg til denne brobyggende egenskab kan det frivillige arbejde (bl.a. i den almene sektor)også betragtes som en nødvendighed, hvis vores velfærdssamfund skal bestå fremover. Islutningen af 2012 aktualiseredes frivillighedsaspektet med en debatkampagne medoverskriften ”Det sociale enzym”. Formålet var at understrege betydningen af størrepersonligt ansvar for at sikre et bedre samspil mellem stat, marked og civilsamfund. Målet erat fastholde og udvikle et samfund med vækst, i balance og fyldt med mangfoldighed ogvelfærd. Det frivillige arbejde er en nøglespiller i dette sociale enzym. Den eksisterendefrivillige struktur, der allerede eksisterer i den almene sektors beboerdemokrati, kan potentieltvære en vigtig platform for en øget individuel ansvarlighed og deltagelse.Boligkontoret Danmark lancerede i 2012 en frivillighedsmodel, som introducerer en ny mådeat betragte de frivillige ressourcer i organisationens afdelinger på. Modellen opererer medfire persontyper (Den kernefrivillige, Tovholderen, Deltageren og Specialisten), som på hverderes måde, og med hver deres motivationsfaktorer, kan bidrage til at styrke arbejdet ogsammenhængskraften i afdelingerne. Modellen bygger ovenpå, og supplerer det frivilligearbejde, der allerede foregår i den traditionelle struktur i beboerdemokratiet.På den baggrund kan ministeriet give støtte til projekter, som undersøger og/eller udbyggerog afprøver forskellige metoder til, hvordan frivilligt arbejde dels kan styrkes i de almeneboligområder, dels hvorledes det frivillige arbejde kan styrkes på tværs af de almeneboligområder og de omkringliggende by- og boligområder.Frivilligt arbejde skal forstås

bredtsom deltagelse i den fysiske og sociale ”drift” og udvikling af de almene boligområder.Der vil blive lagt vægt på projekter, som styrker det fremtidige rekrutteringsgrundlag for detformelle beboerdemokrati.Tema 2: Fremtidens almene ungdomsboliger – smartere, mindre, billigere?Behovet for betalelige boliger til unge og studerende er størst i landets store byer. Det er herarbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne ligger. Ogdet er derfor også herkonkurrencen om boligerne med ligestillede og andre mere formuende befolkningsgrupper erstørst. Naturligt nok prioriterer unge mennesker i tillæg hertil kort afstand til venner,studiekammerater og storbyens kultur- og forlystelsestilbud, når de vælger bolig.Huslejeniveauet, boligens beliggenhed og boligen som social ramme har derfor altid haft storbetydning, når unge og studerende skal vælge bolig.Lejeniveauet bestemmes af boligernes etableringsomkostninger (anskaffelsessum) herunderbeliggenhed (grund), boligernes størrelse og kvalitet og af boligernes løbendedriftsomkostninger. Kvaliteten af de valgte materialer i byggeriet, og de løsninger, som ervalgt i indretningen og udformningen,har stor betydning. Hertil kommer udgifter til forbrug afvarme, el, vand, internet, mm.Idet unge ofte flytter og botiden i en ungdomsbolig er relativ kort, er det tillige også centralt,at fraflytningsomkostningen er lav.Der synes at være et vist potentiale for at bygge billigere uden at det går ud overbokvaliteten. På den baggrund udmeldes et tema, hvor ministeriet kan give støtte tilprojekter, som giver eksempler på, hvordan fremtidens almene ungdomsbolig kan etableresmed en mere effektiv udnyttelse af grund- og boligareal og med en fremtidssikret indretning,som integrerer smarte, vedligeholdelseslette og bæredygtige løsninger i indretningen afboligen og dens umiddelbare omgivelser.Projekterne skal både tage højde for mønstrene i unge menneskers liv, deres behov ogønsker, samt potentialerne i det sociale liv med naboerne og deling af fællesfaciliteter. Der vilblive lagt vægt på inddragelse af totaløkonomiske (drift)aspekter i projekterne.Produkterne fra projekterne skal have karakter af skitse-/idéprojekter.Der vil i forbindelse med meddelelse af tilsagn under dette tema blive afsat midler til enopsamling af de ideer, der fremkommer via de gennemførte projekter.

administration. Billiggørelse af driften kan potentielt forbedre mange menneskers økonomi ogmindske det offentliges udgifter til boligstøtte.På driftsområdet har en række tiltag i de senere år bidraget til at styrke såvelanalysegrundlaget som udvalget af redskaber til styrkelse af effektivitet ogomkostningsbevidsthed i den almene sektor. Landsbyggefonden har gennemført flereanalyser af administrationsudgifter, renholdelsesudgifter, planlagt vedligeholdelse ogøkonomistyring samt udviklet systemer og anvisninger til benchmarking. Hertil kan ogsåanvendes den regnskabsstatistik, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter offentliggør.Temaet åbner for nye projekter, der på innovativ vis sigter mod at udvikle metoder tilkonkrete driftsbesparelser i eksisterende alment byggeri og dermed indebærer mulighed forlavere husleje. Temaet blev ligeledes udbudt i 2012. Se hvilke projekter, der blev støttet påhjemmesidenhttp://www.denalmeneforsoegspulje.dk/Tema 4: EnergiDer er i finanslovsaftalen for 2013 afsat en energisparepulje til den almene boligsektor på 20mio.kr. til brug i 2013. Af denne pulje er der afsat 5 mio. kr. til forsøgsprojekter, hvor nyemåder at opnå energiforbedringer afprøves. Der indkaldes derfor forsøgsprojekter, derdirekte kan relateres til sammenhængen mellem energiarbejder og renoveringsprojekterog/eller den almindelige drift af ejendommen.Der indkaldes ansøgninger, der kan afsøge mulighederne for at understøtteincitamentsstrukturer for billiggørelse af den almene boligs energidrift gennem påvirkning aflejernes og ejendomsfunktionærernes adfærd.De projekter, der gives tilsagn til, skal fx via et idékatalog eller digitale værktøjer indeholdekonkrete anvisninger, der på en enkel og brugervenlig måde kan gøre den enkelte lejer istand til i det daglige at følge og dermed kunne reagere på energiforbruget fordelt påopvarmning og el, gerne i sammenhæng med indeklimaet, især fugtighed og luftskifte.Projekterne skal endvidere indeholde konkrete forslag til, hvordan beboeren kan reducereenergiforbruget under hensyntagen til et forsvarligt (for beboeren og boligen) og godtindeklima. Moderne teknologi som apps, ”intelligent” energistyring o.lign. skal ud over meretraditionelle forslag være en del af projekterne/ideerne. Endelig kan projekterne ogsåindeholde forslag til organisering af energispareaktiviteterne i de enkelte afdelinger, herunderinddragelse og uddannelse af ejendomsfunktionærer, energiambassadører blandt beboerneog beboerne generelt.

Der gives kun støtte til selve forsøgsdelen i forbindelse med projekterne og ikke til øvrigeanlægsudgifter. Der kan ikke gives støtte til gennemførelse af praktiske byggeprojekter ellerproduktudvikling, som en given producent umiddelbart kan udnytte kommercielt. Der givesheller ikke støtte til projekter eller drift af projekter, der allerede er igangsat, eksisterendeaktiviteter eller lønudgifter til kommunalt ansatte.Projektforslagene og mulige løsninger skal tage udgangspunkt i og kunne anvendes indenforrammerne af almenboligloven. Opmærksomheden henledes dog på, at almenboliglovens §144, stk. 1, giver mulighed for – i særlige tilfælde – at lovens bestemmelser kan fraviges.Ansøgninger om forsøg vil derfor kunne omfatte både § 144, stk. 1 og stk. 3.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter giver maksimalt et tilskud på 1.000.000 kr. til hvertenkelt projekt. Projekter, der budgetterer med et større tilskud, vil ikke komme i betragtning.UdvælgelseskriterierVed udvælgelsen af projekter lægger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vægt på: