BYB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 76: Orientering om udspil vedrørende udsatte boligområder, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Der er gennem den seneste årrække sket en sti-gende social, etnisk og geografisk opdeling afboligmarkedet. Det betyder, at de veluddannede ogvelfungerende er koncentreret i boligområder medattraktiv beliggenhed og mange ejerboliger, mensressourcesvage borgere i stigende grad samles i deudsatte almene boligområder.I de udsatte almene boligområder er beskæftigel-sesfrekvensen og uddannelsesniveauet lavt, der borrelativt mange indvandrere og efterkommere medbehov for bedre integration i det danske samfund,mange familier har lav indkomst og der er problemermed kriminalitet og utryghed.Den stigende utryghed er alvorlig. Almindelige men-nesker skal kunne gå på gaden uden at blive chika-neret eller råbt efter. Børn skal kunne være alene pålegepladsen eller skateboardbanen uden at blivegeneret af andre børn og unge, og biler skal kunneparkeres uden at blive udsat for hærværk. Det er heltrimelige krav til det sted, man bor.De udsatte almene boligområder er fysisk isoleredekvarterer i forhold til det omgivende bymiljø, somforstærker den sociale og kulturelle marginaliseringaf områderne. Der er typisk begrænset infrastrukturog manglende forbindelsesveje til den øvrige by, ogde store udearealer er mange steder nedslidte ogligger øde hen. Områderne består næsten udeluk-kende af almene boliger i modsætning til mereblandede bykvarterer, og der er mangel på en rækkealmindelige byfunktioner som erhverv, handel, ser-vice, institutioner m.v. Omdannelse fra boligkvartertil bykvarter er afgørende for at vende udviklingen ide udsatte områder.

Det er en udfordring at etablere en blanding afstærke og ressourcesvage grupper i de almene be-byggelser, der er en forudsætning for, at udviklingeni bebyggelserne kan drejes i en positiv retning. Deter regeringens målsætning at reducere antallet afsærligt udsatte boligområder med 1/4 inden udgan-gen af 2016 og halvere antallet inden udgangen af2021 i forhold til 2011.Indsatsen overfor de udsatte boligområder skalderfor styrkes og fokuseres. Der ydes hver dag enkæmpe indsats af beboere, boligorganisationer,kommuner, frivillige, virksomheder og institutioner ilokalområderne.Meget er allerede gjort, og en styrket indsats over forde udsatte områder skal bygge videre på denne ind-sats og på de erfaringer, der er gjort med de mangehelhedsplaner og projekter, som er gennemført.Den dialogbaserede styring udgør rammen omdet fremadrettede samarbejde mellem kommunenog boligorganisationen om helhedsplanerne ogden forebyggende indsats i områder, som er ved atkomme ind i en negativ spiral.Der er afsat betydelige ressourcer til området.Regeringen har fremrykket og forhøjet Landsbyg-gefondens renoveringsramme med knap 14 mia.kr. i 2011-2013. Det skaber vækst og beskæftigelse isamfundet og er med til hurtigere at skabe resultateri de udsatte områder.Det er afsat 220 mio. kr. årligt i Landsbyggefondentil boligsociale indsatser. Det er afgørende, at kom-munen sammen med boligorganisationen tager

ejerskab til denne indsats og sikrer, at den offentligeindsats spiller optimalt sammen med den indsats,som gennemføres af boligorganisationen.Der skal opstilles mål, ligesom der skal følges op på,om indsatsen virker.Center for Boligsocial Udvikling gennemfører effekt-målinger, og Landsbyggefonden foretager evalue-ring af den samlede indsats med henblik på løbendeat kvalificere gennemførelsen af planerne.Det er nødvendigt med en klar og effektiv politi-indsats i områderne for at modvirke vold, hærværk,utryghed og kriminalitet. Med politiforliget blevder prioriteret flere ressourcer til denne indsats i deudsatte områder, så kriminaliteten nedbringes ogtrygheden øges. Samtidig blev der afsat godt 250mio. kr. frem til 2015 til en ny bandeindsats i særligtudsatte boligområder, herunder til etablering afen ny fleksibel bande task-force, der skal operere iVestdanmark.Men der skal gøres mere.Forholdene i områderne skal forbedres både fysisk,økonomisk og socialt for at undgå, at områderneisoleres fra det omgivende samfund.Det skal ske af hensyn til beboerne, fordi udsatteområder hæmmer integration, fastholder de socialeforhold og skaber ringere opvækstmuligheder forbørn og unge. Og af hensyn til samfundet, fordiudsatte boligområder skaber vækstbetingelser formiljøer med kriminalitet, afvigende adfærdsnormerog værdier, og dermed udgør en trussel mod sam-menhængskraften.

Indsatsen skal være helhedsorienteret.Indsatsen skal sætte samlet ind over for de væ-sentligste problemer. Det kræver en høj grad afstyring og lokal koordinering samt professionelimplementering. Det kræver kraftig involvering frasamfundets side i samarbejde med boligorganisa-tioner og beboere. Det er derfor helt afgørende, atder sker en politisk prioritering i kommunerne, og atindsatsen forankres politisk og bakkes op. Kun hviskommunens sociale, uddannelsesmæssige, beskæf-tigelsesmæssige og integrationsmæssige indsatsbindes sammen med boligorganisationernes fysiske,økonomiske og sociale indsats, kan det lykkes atvende udviklingen.Skal målene nås, skal indsatsen fokuseres.De eksisterende kriterier for udvælgelse af deudsatte områder har nu fungeret i nogle år. Det erregeringens opfattelse, at den samlede udvælgelseaf boligområder skal være mere bredspektret oginddrage flere relevante dimensioner. De gældendekriterier suppleres derfor med to nye kriterier vedr.henholdsvis uddannelse og indkomst.Det er vigtigt, at vi til stadighed måler, om indsatseni de udsatte boligområder virker. Det er afgørendefor den fremtidige retning for indsatsen. Derfor erdet vigtigt med nye kriterier. Men det er samtidigklart, at nye kriterier ikke gør det alene. Der skalmere til. I regeringens udspil er de andre elementerderfor i høj grad tiltag, der kan anvendes i den frem-tidige lokale, kommunale boligpolitik i forhold til deudsatte boligområder.I det følgende omtales de enkelte elementer i udspil-let.

Der foreslås en ny model for udvælgelse af særligtudsatte boligområder, som bygger videre på ogsupplerer den eksisterende model. Den nye modeltilføjer to nye kriterier og opererer med fem kriterierunder følgende hovedoverskrifter: Beskæftigelse,Integration, Tryghed, Uddannelse og Indkomst.De tre nuværende kriterier, der dækker temaerne’beskæftigelse’, ’integration’ og ’tryghed’, fastholdesog der tilføjes to nye kriterier som dækker temaerne’uddannelse’ og ’indkomst’.Det forudsættes som hidtil, at området skal havemindst 1.000 beboere. Hertil kommer, at almeneboligområder nu skal opfylde tre af de fem kriterierfor at komme på listen over særligt udsatte boligom-råder mod førhen blot to kriterier.De tre nuværende kriterier, der fastholdes, er:• Andelen af 18-64 årige uden tilknytning tilarbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger40 pct. (gennemsnit for de seneste 4 år)• Andelen af indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

• Antal dømte for overtrædelse af straffeloven,våbenloven eller lov om euforiserende stofferpå18 år og derover overstiger 2,70 pct.(gennemsnit for de seneste 4 år).Grænseværdierne for de tre nuværende kriterierforudsættes ikke ændret. Anvendelsen af 4-årigegennemsnit ændres til 2-årige gennemsnit for at fåmere aktuelle og påvirkelige kriterier.Med henblik på at supplere identifikationen af sær-ligt udsatte boligområder foreslås to nye kriterier:• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der eruden erhvervsuddannelse (inkl. videregåendeuddannelser), overstiger 60 pct. af samtligebeboere i samme aldersgruppe• Den gennemsnitlige bruttoindkomst forskattepligtige på 15 år og derover iområdet er mindre end 60 pct. af dengennemsnitlige bruttoindkomst for sammegruppe i regionen.Hvis de fem kriterier havde været indført ved senesteudpegning, ville der have været 29 boligområder pålisten.

Særligt udsatte almene boligområder udvælges efter 5 kriterier: • Andelenaf 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet elleruddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år)• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeoverstiger 50 pct.• Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov omeuforiserende stoffer på 18 år og derover overstiger 2,70 pct.(gennemsnit for de seneste 2 år)• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der er uden erhvervsuddannelse(inkl. videregående uddannelser) overstiger 60 pct. af samtlige beboere isamme aldersgruppe.• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige på 15 år og deroveri området er mindre end 60 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Indsatsen kan forbedres og boligområderne kanforandres gennem en række værktøjer. Der præsen-teres derfor en værktøjskasse, som sammenfatterde forudsætninger, som indsatsen hviler på, og somopsummerer de eksisterende værktøjer og frem-lægger en række gode eksempler til forbedring afforholdene i de udsatte områder.Elementerne i værktøjskassen retter sig mod områ-derneEffektiv styring af den boligsociale indsats, Bebo-ersammensætningenogBoliger og områder.Effektiv styring, lokal prioritering og organisering afindsatsen er helt afgørende for, om udviklingen i deudsatte boligområder kan vendes.Kommunen er her helt afgørende. De bedste resulta-ter nås, når kommunen stiller sig i spidsen for indsat-sen og iværksætter løsninger og koordinerer mellemde relevante aktører både indenfor og udenfor detkommunale system.Omdrejningspunktet i koordinationen er helheds-planen for områderne. Med styringsdialogen ogde boligsociale helhedsplaner er der skabt et godtgrundlag for et tæt, formaliseret samarbejde mellemkommuner og boligorganisationer. Samtidig skalden kommunale kernedrift i områderne, herunderf.eks. skoler, indsatsen overfor udsatte børn og sam-arbejdet med det lokale politi m.v., tænkes strategisksammen med den fysiske og boligsociale indsats.Beboersammensætningen i de udsatte boligområ-

der er skæv. Indsatsen skal understøtte beboernei forhold til beskæftigelse og uddannelse. Integra-tionen skal styrkes, og kriminalitet skal forebyggesog bekæmpes, så områderne bliver trygge at bo ogfærdes i.Skal beboersammensætningen ændres, skal derfokuseres på beskæftigelse, integration, uddannelse,tryghed og indkomst.Samtidig skal der være fokus på at anvende de udlej-ningsregler, som har dokumenteret god effekt medhensyn til at ændre beboersammensætningen.Vi skal åbne boligkvarterene op, så de udover bebo-else kommer til at rumme et væld af de funktionersom den omkringliggende by indeholder.Vi skal se på nye boligformer og boligtyper i områ-derne, og områderne skal tilføres erhvervsfunktioner,kulturinstitutioner, uddannelsesfunktioner, handelmv. Det kan vende udviklingen i de udsatte bolig-områder.Der er samtidig et stort behov for et fysisk løft i deudsatte områder for at skabe mere velfungerendeog attraktive bydele. Fysiske forandringer forbedrerrammerne om beboernes hverdagsliv og styrkerområdernes konkurrenceevne. Renovering og om-dannelse af eksisterende bygninger, opgradering afudearealer, etablering af ny infrastruktur og strate-giske nedrivninger forbedrer miljøet i de udsatteområder.

Man skal trygt kunne færdes i sit boligområde udenfrygt. Det er en af de allervigtigste egenskaber vedet attraktivt boligområde.Den politimæssige indsats skal være synlig, og derskal sættes ind med positive tiltag overfor de unge,så de holder sig på rette spor. Der skal gennemføressåkaldte ”tryghedsvandringer”, så man får styr påde fysiske omgivelser, som ”inviterer” til uheldigehandlinger.Boligorganisationerne skal skride ind overfor lejere,som chikanerer og skaber utryghed for de øvrigebeboere. Grove overtrædelser af husordenen skalsanktioneres ved påtale, advarsel eller, i grove til-fælde, opsigelse eller ophævelse af lejekontrakten.Politiet må mere på banen i denne forbindelse. Deretableres derfor en ny mulighed for, at politiet kanvideregive oplysninger til boligorganisationerne omstrafferetlige afgørelser, som vedrører forhold begåeti en af boligorganisationens afdelinger af personer,der bor i afdelingen. Oplysningerne fra politiet kanhjælpe boligorganisationerne i eventuelle ophævel-sessager.

I boligområder, som indeholder boliger fra mere enden boligorganisation, kan der opstå det problem,at en opsagt beboer blot kan få en ny bolig i en afde andre boligorganisationers boliger. For at undgådette vil boligorganisationer med boliger i et samletboligområde få mulighed for at udveksle oplysnin-ger om, at en person har fået ophævet eller opsagtsit lejemål på grund af husordensovertrædelser.Samtidig skal der skabes mulighed for, at boligorga-nisationerne kan afvise udlejning til personer, der pågrund af husordensovertrædelser har fået ophæveteller opsagt sit lejemål i det boligområde, de søgeren ny bolig i. På den måde harmoniseres reglerne,så der gælder det samme i boligområder med flereboligorganisationer, som der gælder i boligområder,hvor én boligorganisation ejer alle boliger.Disse nye redskaber vil forbedre den generelletryghed i boligområderne, særligt i tilfælde, hvornogle få personer har skabt utryghed for de mangealmindelige beboere, der ønsker et velfungerendeboligområde.

Boligorganisationerne skal have bedre muligheder for at skride ind overfor lejere, som chikanerer og skaber utryghed for de øvrige beboere:• Politiet skal kunne videregive oplysninger til boligorganisationerneom strafferetlige afgørelser, som vedrører forhold begået i en afboligorganisationens afdelinger af personer, der bor i afdelingen.• Boligorganisationer i et samlet boligområde skal kunne udveksleoplysninger med andre boligorganisationer i området omhusordensovertrædelser og• Boligorganisationerne skal kunne afvise udlejning til personer, derpå grund af husordensovertrædelser har fået ophævet eller opsagt sitlejemål i området.

Som nævnt er de særligt udsatte boligområdersocialt og fysisk isolerede fra de byer, de er en del af.Det giver ulige muligheder for at få uddannelse ogarbejde for de mennesker, som bor der. De udsatteboligområder skal udvikle sig til attraktive bydele,som kan tiltrække et bredt udsnit af den danskebefolkning. Der skal skabes en tryg ramme for, at allebeboerne kan udfolde deres potentialer.Ministeren for by, bolig og landdistrikter er sammenmed borgmestrene for Danmarks fire største byerderfor blevet enig om at indgå partnerskaber meddet fælles mål at iværksætte en stærk og koordineretnational og kommunal indsats, som skal vende ud-viklingen og bidrage til at reducere antallet af særligtudsatte boligområder.

Kommunerne bidrager med viden om konkrete ud-fordringer i arbejdet med de udsatte boligområder,og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil arbej-de for at sikre gode rammebetingelser for den lokaleudvikling. Kommunerne forpligter sig til at gå forresti en højt prioriteret, målrettet, helhedsorienteret ogvelkoordineret indsats i de udsatte boligområder.Ministeren for by, bolig og landdistrikter vil desudenindgå strategiske samarbejder med andre kommu-ner med boligområder, der er optaget på listen oversærligt udsatte boligområder.

PartnerskaberMinisteren for by, bolig og landdistrikter er sammen med borgmestrene for Danmarks firestørste byer blevet enig om at indgå partnerskaber med det fælles mål at vende udvikling-en og bidrage til at reducere antallet af særligt udsatte boligområder.Ministeren for by, bolig og landdistrikter vil indgå strategiske samarbejder med andrekommuner med særligt udsatte boligområder.

Satspuljepartierne er enige om at styrke det bo-ligsociale arbejde gennem et koordineret tæt samar-bejde mellem stat, kommuner og boligorganisatio-ner, så antallet af særligt udsatte boligområder kanreduceres. Der er afsat 2 x 15 mio. kr. i årene 2013 og2014.Med henblik på at styrke partnerskaberne medkommunerne afsættes der i alt 24 mio. kr. til partner-skabsaftalerne, hvoraf knap 10 mio. kr. er øremær-ket til kommuner med nye udsatte boligområder.Midlerne skal bruges til at nå regeringens mål om atreducere antallet af særligt udsatte boligområder.

De afsatte midler skal især styrke indsatserne påfølgende områder:• Indsatsen over for de unge i de udsatteboligområder• Tryghedsfremmende indretning ogboligsocial kriminalitetsbekæmpelse eftergadeplans/hot-spot modellen• Styrket beskæftigelsesindsats, herunder etab-lering af praktikpladser for ungeIndsatsen skal sættes ind i en helhedsorienteretramme, der sikrer koordinering med de øvrige stats-lige og kommunale tiltag i de udsatte boligområder.

Boligsocial puljeDen boligsociale pulje udmøntes ved at styrke partnerskaberne med kommunerne,herunder kommuner med nye udsatte boligområder. Herudover styrkes indsatsenpå følgende områder:• Indsatsen over for de unge i de udsatte boligområder• Tryghedsfremmende indretning og boligsocialkriminalitetsbekæmpelse efter gadeplans/hot-spot modellen• Styrket beskæftigelsesindsats, herunder etablering afpraktikpladser for unge.

Udlejning af ledige boliger er en af de vigtigsteveje til at ændre på beboersammensætningen i etboligområde. Kommuner og boligorganisationer kanbruge en række værktøjer, som har en dokumenteretgod virkning på beboersammensætningen. Der kanselvfølgelig være hjørner, som kan forbedres. Dergennemføres derfor et servicetjek af reglerne for atsikre, at der fortsat er effektive redskaber til at regu-lere beboersammensætningen i de udsatte områder.Samtidig afsættes der midler fra den boligsocialepulje til udlejningsforsøg. Almene boliger kan i dagstå tomme i op til et år samtidig med, at der gøresen ekstra indsats for at udleje boligerne til lejere, derer i beskæftigelse. Det er omkostningstungt, og derlægges derfor op til, at der som et forsøg skal givesøkonomisk kompensation for at lade boliger ståtomme i boligområder, hvor der kan anvendes kom-bineret udlejning, men hvor der ikke er efterspørgselefter boliger.

Kommuner, boligorganisationer og boligsocialemedarbejdere skal have adgang til kvalificeret råd-givning og sparring om indsatsen i udsatte boligom-råder. Landsbyggefonden og Center for BoligsocialUdvikling varetager denne rådgivning. Bevillingentil Center for Boligsocial Udvikling er forlænget i 4 årmed henblik på effektvurdering og dokumentationaf best practice indenfor de forskellige indsatsområ-der og rådgivning af kommuner og boligorganisatio-ner.Samtidig skal rådgivning og information om de vel-lykkede løsninger i de udsatte boligområder styrkes,sådan at videndelingen forbedres. Det sker ved enmere synlig og aktiv indsats fra Center for BoligsocialUdvikling og fra Landsbyggefonden.

Erhverv i udsatte boligområder kan medvirke til atbryde monofunktionaliteten. Samtidig kan erhvervi områderne medvirke til at øge beskæftigelsen. Derer skabt mulighed for, at der kan udlejes arealer iudsatte boligområder til erhverv. Lejen skal fastsæt-tes på markedsvilkår.Som et nyt initiativ kan der åbnes mulighed for, atalmene boligorganisationer i de udsatte boligområ-der kan fravige reglerne om balanceleje i forbindelsemed udlejning til socialøkonomiske virksomheder.F.eks. med henblik på at disse virksomheder kantilbyde beskæftigelse til beboere med særligeudfordringer i de udsatte boligområder. Endviderekan reglerne om balanceleje fraviges ved udlejningtil virksomheder, som i en prøveperiode søger atetablere sig i de udsatte områder med henblik på atafklare mulighederne for at etablere sig mere perma-nent. Endelig kan reglerne fraviges ved etableringaf og udlejning til mindre dagligvarebutikker i denævnte områder (hvor der ofte kan være langt tilindkøbsmuligheder).

Bedre muligheder for erhverv i de udsatte boligområderDet er vigtigt at blande erhverv og bolig i de udsatte boligområder. Der åbnes derformulighed for, at almene boligorganisationer i udsatte boligområder kan fravige reg-lerne om balanceleje ved udlejning til:• socialøkonomiske virksomheder• virksomheder, som i en prøveperiode søger at etablere sig i de udsatteområder• mindre dagligvarebutikker i de nævnte områder.

M INISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

www.mbbl.dk