NOTAT
3. maj 2013
Opfølgning på Folketingets By- og Boligudvalgs beretning af 19. de-
cember 2012 om opfølgning på beretning om bestilling af tilstandsrap-
porter og bygningssagkyndiges uvildighed
1. Indledning
I forlængelse af at Folketingets By- og Boligudvalg den 7. juni 2012
fremkom med beretning om tilstandsrapporter og bygningssagkyndiges
uvildighed, sendte Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den 31. oktober 2012 en op-
følgning til udvalget.
Der skal indledningsvist henvises til baggrund og oplysningerne om de
gældende regler på området for huseftersynsordningen, som er beskrevet
af de tre ovennævnte ministerier i opfølgningen af 31. oktober 2012
(BYB, Alm. del 2012-13 – bilag 8).
2. Generelt
Huseftersynsordningen blev indført med det formål at sikre forbrugerne
en rimelig og tidssvarende beskyttelse i forbindelse med aftaler om er-
hvervelse af bolig. Reglerne om tilstandsrapporter tilsigter at beskytte bå-
de køber og sælger ved at begrænse problemerne med mangler ved fast
ejendom, bl.a. ved at en sælger, som ikke har handlet svigagtigt eller
groft uagtsomt, som hovedregel skal kunne undgå at hæfte for fysiske fejl
ved bygningen, hvis sælger sørger for, at køber modtager en tilstandsrap-
port, der er udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig, og et tilbud
om tegning af en ejerskifteforsikring mod skjulte fejl.
Reglerne blev indført i en tid, hvor sælger hæftede for mangler ved ejen-
dommen i 20 år, jf. de dagældende forældelsesregler. I dag, hvor foræl-
delsesloven er ændret, hæfter en sælger for mangler ved ejendommen i 10
år, medmindre sælger har benyttet sig af huseftersynsordningen.
Huseftersynsordningen var og er en frivillig ordning, og der var ingen
regler om selve bestillingen af tilstandsrapporter i de første mange år af
ordningens levetid. Umiddelbart er det logisk, at ejendomsmæglere som
typiske repræsentanter for sælgere kan assistere med at bestille tilstands-
rapporter over den ejendom, som de skal bistå med salget af.
Dog udviklede der sig i nogle tilfælde et uheldigt samarbejde mellem vis-
se ejendomsmæglere og visse bygningssagkyndige, som medførte, at dis-
se bygningssagkyndige udarbejdede ”lyserøde” tilstandsrapporter (det vil
sige rapporter, der indeholder færre skader, end bygningsgennemgangen
tilsiger), således at huset fremstod i bedre stand og blev lettere at sælge.