By- og Boligudvalget 2012-13
BYB Alm.del Bilag 66
Offentligt
BoDKbeboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark
#71 • maj 2013
læs alt omforårets storekampagne “lej Digtil muligheDer”side 9
kålkællingerneog kuppet i kolDingpå side 22
UdgiverBoligkontoret DanmarkRedaktør
Mette Kramshøj FlinkerSkribenter
eva rastén
anders juel hansenGrafisk Designwww.prik.dkTrykstibo graphic a/sOplag22.900 eksemplarerUdgivet: 22. april 2013Ansvarshavendeadm. dir. michael DemsitzDenne tryksag er CO2–neutraltryksagens Co2-påvirkningudregnes efter green housegas protocol (ghg protocol)
Kære beboerendelig forår. hvor har vi længtes efter at mærke varmen, så vi kan rykke udendørs og nydesolen – og livet. For vores ejendomsfunktionærer betyder det også en god og travl udendørs-tid. græsplænen skal slås, og hækken skal klippes og der bliver besøg af håndværkere, derskal i gang med vedligeholdelsen, mens vejret tillader det. Opgaver som, sammen med dendaglige administration af boligerne, altid er i fokus for at sikre dig et godt sted at bo.Det er din dagligdag, det drejer sig om, og vi vil også gerne give dig inspiration til en størrefrihed, der hvor du bor. når din boligafdeling kan stille mulighederne til rådighed, opnås enfrihed, der er med til at give overskud og skabe trivsel, der hvor du bor. hvad med f.eks. athave mulighed for gå ned og træne i motionslokalet, eller gå til gymnastik hver tirsdag meddine naboer?Eller muligheden for at låne haveredskaber, når haven skal ordnes, eller leje et gæste-værelse billigt i beboerhotellet, når familien er på besøg?Derfor lancerer viLej dig til muligheder,der handler om at slippe mulighederne løs. Du ermed til at vælge de muligheder, du skal have, sammen med dine naboer. Det er noget, i erfælles om at få præsenteret og besluttet på afdelingsmødet. muligheder der kan bruges ifællesskab eller individuelt. så hvorfor ikke gribe chancen?Vi starter med at præsentere mulighederne i tre boligområder og fortsætter efter sommer-ferien nye steder. Du kan følge kampagnen på www.lejdigtilmuligheder.dk og få ideer til ditboligområde.nyd foråret og lad mulighederne spire i dit boligområde.god læselyst.
NORDI
SK
MILJØMÆRINGKN
lisbet riisformand for Boligkontoret Danmark
41
Tryksag16
6
5
Indhold
223834artiklerBedre service, tilfredse beboere og glade ejendomsfunktionærerside 6Bondefødt og kvajet opdraget, men fingernem til korsstingside 8Digital beboerservice i boligkontoret Danmarkside 20Kålkællingerne – og kuppet i Koldingside 22Koldstart for elbil-ejerside 29Hjem kære hjemside 32Fik tilbudt stor ny lejlighedside 34Vi vil gerne tilbageside 4460 sekunderside 46
lej Dig til muligheDerLej dig til muligheder –Boligkontorets nye kampagneside 9Besøg www.lejdigtilmuligheder.dkside 36
nyheDer fra BoligkontoretBoDanmarkRundtside 4, 37, 45 og 49
fotoserie
9
Den blågrønne havebyside 38
30
inspirationChili con kålside 28Kom ud og legside 30
konkurrenCerVind Boprisen eller Initiativprisenside 19Vind en måneds huslejeside 21Vind en bogside 50Konkurrencevindere fra BoDK 70side 50
BoDanmarkRundt
DispositionsfonDen skalDækketaB VeD fraflytningernår en beboer flytter og efterlader boligafdelingenmed store tab på grund af huslejerestance ogstore udgifter til istandsættelse, skal boligor-ganisationens dispositionsfond i et vist omfangdække udgifterne. Det vedtog folketinget i marts2013.Det er godt nyt for afdelinger, der har store tab påfraflytninger, som afdelingens øvrige beboere skalbetale over huslejen.Dispositionsfonden får generelt sine midler fraalle beboerne i boligorganisa tionen, der således allebetaler solidarisk til de enkelte boligafdelingers tabved fraflytninger.Dispositionsfonden dækker tab, der fordelt på alleboligerne i boligafdelingen overstiger 313 kr. pr. bo-lig. Boligorganisationen kan vælge at lade dispositi-onsfonden betale mere end det lovbefalede.Da dispositionsfonden kan få brug for flere midler,bliver maksimumgrænsen for beboernes årligeindbetaling til dispositionsfonden hævet med 300kr. til 544 kr. pr. bolig. Indbetalingen skal ske ind tilfonden når maksimumgrænsen, der hæves fra 4.460kr. til 5.434 kr. pr. bolig. Ændringen trådte i kraft den1. april.
4
beboermagasinet BoDanmark
nyt omreglerKommunen kanhjælpe med at undgåudsættelserkommunen har stadigpligt til at betale tabved fraflytninger, hvorkommunen har fore-taget en boligsocialanvisning. som noget nytskal kommunen ind-kalde boligsocialt anvistebeboere, som inden fordet første år ikke betalerhuslejen, til en samtalefor at afvikle lejerestan-cen. kommunen får ogsåmulighed for midlertidigtat hjælpe beboere medhuslejen for at undgåudsættelse.Lidt mindre bureaukratikommunen skal ikkelængere godkende ned-tagning eller opsætningaf skillevægge – så hvisdu vil bygge om behøverdu ikke længere vente påden kommunale godken-delse af planerne.
få BoligkontoretsnyheDsBreV Direktei Din inDBakkeI januar 2013 gik vores nyhedsbrev Bodanmarknyt online – og blev til det digitalenyhedsbrev: BDknyt.BDknyt erstatter det trykte nyhedsbrev BoDanmarknyt, der blev sendt ud til allemedlemmer af organisations- og afdelingsbestyrelser blandt Boligkontorets med-lemmer. i den nye digitale form kan alle beboere og andre interesserede fremoverfølge med i, hvad der sker og læse artikler med relevant boligstof og alt godt fravores verden – både når det gælder nye projekter i Boligkontoret, reportager fra voreshelhedsplaner, nybyggeri og andre historier fra vores og vores medlemmers hverdag.BDknyt udkommer hver måned med tidssvarende nyheder i en enkel og overskueligopsætning som digital bladreversion og som pdf.find det på www.boligkontoret.dk under menuen ”udgivelser/nyhedsbreve” ogtilmeld dig!
beboermagasinet BoDanmark
5
inspektør hardyschanz er krumtappeni hVa’s velfungeredeomlægning af driften.
erling nielsen er uddannettømrer og hjælper med småvedligeholdelsesopgaver ide andre afdelinger.
Bedre service,tilfredse beboereog glade ejendomsfunktionærerhareskov-Værløse andelsboligforening har lagt driften om.BoDk har besøgt hVa og set på resultaterne.TeKST: AnDeRS JUeL HAnSen,[email protected]
ned ad trappen, ind ad kælderdøren til det mørke kælder-rum med mapper og et slidt skrivebord. her holdt afdelin-gens ejendomsfunktionær til, når man skulle fange ham iåbningstiden. sådan er det ikke mere.– for tre år siden indrettede vi et stort godt kontor medmødeplads til vores ejendomsfunktionærer og sløjfede, athver ejendomsfunktionær har en åbnings- og telefontid. Istedet ringer beboerne til vores inspektør hardy schanz,der fordeler henvendelserne. på den måde sparer vi 6 x1 time, som hver ejendomsfunktionær brugte på at haveåbningstid, fortæller jørn søgaard-petersen, formand forhareskov-Værløse andelsboligforening (hVa).Ejendomsfunktionærerne slipper for at sidde og udfyldeformularer på pc’en i et it-system, de måske aldrig bliverhelt fortrolige med, når de ikke nødvendigvis skal bruge detdagligt.Har åbningstiden så betydet, at ejendomsfunktionærerneikke har samme tætte forhold til beboerne?– Slet ikke. Vi er jo mere ude ved boligerne og beboerne.hardy ringer bare, hvis en beboer har henvendt sig med no-get, vi skal ordne. jeg vil faktisk sige, at vi er kommet tæt-
tere på beboerne og er mere synlige i området, siger erlingNielsen, der er ejendomsfunktionær i Højlundshusene.Mere samarbejde – større arbejdsglædeNu har de syv ejendomsfunktionærer fået kolleger, de mø-der dagligt og samarbejder med.– Hvis jeg står med et vindue, jeg ikke ved, hvordanjeg skal justere, ringer jeg og spørger Erling. Hvis det ernødvendigt, kommer han over og viser hvordan, så jeg selvkan klare det næste gang, siger nino. egentlig hedder hannirhan arnautovic og har været 11 år i boligforeningen oger mere end glad for den nye ordning.– Arbejdsmiljøet er et helt andet – det er meget sjældent,der er sygdom – og hardy giver os et stort ansvar til selv atløse opgaverne. han kan også godt skære igennem, hvis der erbrug for det. Det er god service til beboerne, det handler om.TimelånsordningVed større opgaver hjælper man hinanden. Vi er gået over ien beboers have i Højlundshusene, hvor tre mand er i gangmed at lægge et stort grantræ ned.
6
beboermagasinet BoDanmark
mads hedegård er uddannetanlægsgartner og hjælper til ien anden boligafdeling med enaf de større opgaver.
HVA’s ejendomsfunktionærer er glade for dennye ordning, hvor de samarbejder mere og mø-des dagligt. – Arbejdsmiljøet er et helt andet,siger nirhan “ nino” arnautovic, forrest.
mads hedegård, der er uddannet anlægsgartner, svingermotorsaven og alle hjælper med at fjerne grene. Timerne,de tre mand bruger hos Erling Nielsen i Højlundshusene,registreres i timelånsordningen. erling nielsen, der ertømrer, betaler timerne tilbage. F.eks. hvis der skal hjælpesmed snerydning eller laves små tømrerreparationer i deandres afdelinger.På jagt efter et godt tilbudforeningen har købt en ladvogn og kører selv grenene pågenbrugspladsen.–to gange om året henter vi haveaffald og storskrald, og visparer så meget ved selv at køre affaldet væk, at bilen er tjenthjem i løbet af to år. Vi bruger den også, når vi køber varer påtilbud. Vi holder øje med, hvornår der er tilbud på fx blandings-batterier og toiletter i byggemarkedet, så vi kan købe dem tilen helt anden og billigere pris, fortæller hardy schanz.– Vi har endda været i tyskland for at hente postkasser.ingen danske leverandører kunne matche den pris, vi kunnekøbe til lige syd for grænsen, og så var vi et par mandaf sted. Det indkøb sparede vi meget ved, fortæller denvellidte inspektør, der ikke er på fuld tid, men arbejder i etfleksjob efter en arbejdsskade. Alligevel er han krumtap-pen i hVa’s velfungerede omlægning af driften, og den ef-fektive ledelse af kontoret og pc-arbejdet. Foreningen har idag kun to pc’ere – begge på ejendomskontoret – hvor bl.a.Nino hjælper med tastearbejdet.Stor tilfredshed hos beboerne– Vi har lavet en forundersøgelse i hVa i forbindelse med pro-jektEn innovativ vej til effektiv drift,og vi kan se, at beboerneer meget tilfredse med omlægningen. De er endda positiveover for, at arbejdsmiljøet for ejendomsfunktionærerne erblevet bedre, siger projektleder Ida Ravnholdt Poulsen.– hVa har haft stor succes med deres timelånsordning,men derfor er det ikke sikkert, at den passer i andre bolig-
organisationer. i nordvestfyns Boligforening har de opdeltejendomsfunktionærerne i to teams – viceværter, der tagersig af indendørs ting og beboerservice og et grønt hold, dertager sig af de grønne områder. en anden god måde.– Driften hos Boligkontorets medlemmer foregår vidtforskelligt, og vi skal nu lave nogle forsøg, hvor vi sammen-ligner forskellige måder at organisere arbejdet. Så kan vibeskrive forskellige gode og effektive modeller, som besty-relserne kan vælge mellem. Kan vi bare spare 10 % vil detløbe op i mange millioner kroner, som beboerne skal betalemindre i husleje, siger Ida Ravnholdt Poulsen, der er uddan-net etnolog og ansat i Boligkontorets udviklingsafdeling.
her ruller millionerne– viceværter, god service ogtilfredse beboerehvordan kan vi gøre driften af boliger billigere og stadigbevare beboernes store tilfredshed? Det spørgsmål skalprojektetEn innovativ vej til effektiv driftbesvare. ministerietfor By, Bolig og landdistrikter har bevilget en million kronertil at Boligkontoret Danmark kan undersøge sammenhæn-gen mellem driftsmodellen – organiseringen af ejendoms-funktionærernes arbejde – og beboernes tilfredshed.forskellige driftsmodeller passer nemlig til forskel-lige boligområder og beboergrupper. hvilken er bedst ogbilligst til dit boligområde? Projektet skal gøre det letterefor dig og bestyrelsen at sammenligne mulighederne ogvælge den rigtige løsning. målet er at sænke udgifterne ogspare huslejekroner. Projektet løber til udgangen af 2015.-ajh
beboermagasinet BoDanmark
7
Bondefødt og kvajet opdraget,men fingernem til KORSSTINGhvordan kan det være ekstraordinært, at en mand har en feminin hobby– der er jo også kvinder, der har maskuline hobbyer? Det kan Gunnar,som har syet korssting gennem de sidste 40 år, godt lide at vide. Alligevelmedgiver han, at han ikke tror, der findes nogen klubber for mænd, dersyer korssting. gennem tiden har han kun mødt tre-fire mænd med densamme lidenskab.AF eVA RASTén,[email protected]
Gunnar Henriksen fra Hammel har været slagter i 22 år oghavde det med at falde i søvn foran fjernsynet, efter enlang dag med at skære mørbrad. Det var både han og fruhenriksen lidt trætte af.– Mens konen endnu levede, så sad hun der foran fjern-synet og syede og var vågen! og kunne hun lære det, såkunne jeg vel også, fortæller Gunnar.– Alt jeg har lært er selvlært. Jeg har ingen uddannelseeller noget som helst, og som min gamle far altid sagde “ier bondefødt og kvajet opdraget”, men jeg tror på altingkan lade sig gøre, indtil det modsatte er bevist.gunnar begyndte altså selv at sy korssting, og så rettedekonen ham, når det var forkert. gunnars første broderivar en klokkestreng med Danmarks slotte og så var hanhooked (“fanget”, red). Det holdt gunnar vågen at sy, oghan kunne lægge syarbejdet fra sig og sidde og snakke, nårnogen havde behov for det.– Der var mange, der sagde til mig “hvordan kan du sid-de og se tV og sy og koncentrere dig?”, men det lærer man– at varetage flere opgaver på en gang, fortæller gunnar.
Det blev både til bordløbere, vægstykker, klokkestrenge,dækkeservietter, juletræstæpper til alle fem børnebørn ogmeget mere – i forskellige mønstre og ofte gjort personligemed navnene på den heldige modtager.– Alt er givet væk som gave, og jeg har ingen ting lig-gende, fortæller gunnar.– Det, jeg har opnået ved at sy, og som har gjort, at jeghar holdt ved gennem så mange år, er oplevelsen af total ogfuldstændig afslappethed, fortæller gunnar. Du glemmeralt og alting. kommer du først i gang med et specielt møn-ster, så er der lige dét, og så dét, og så dét, du skal sy – også er tiden væk. for mig er det så afstressende som nogetkan være, og så holder det mig vågen.Gunnar har nu måttet lægge sytøjet på hylden, for øjneneer blevet for dårlige. men de mange kreationer, det er blevettil i løbet af året, kan familie, venner og bekendte stadig nydegodt af.
8
beboermagasinet BoDanmark
Velkommen til
Lej dig til mulighederfor rigtig mange beboere i almene boliger er detnærmest en selvfølge: at man kan leje fælleshuset tilfamiliekomsammen, at man kan låne den store slag-boremaskine, når fladskærmstv’et skal hænges op, ogat der altid lige er en i nærheden, der kan hjælpe medopdateringen af computeren.men faktisk er det noget helt særligt. i de almene boliger råder vi over nogle muligheder, manslet ikke har, når man bor i ejerbolig, andelsbolig eller privat lejebolig. Og de muligheder skalvi være stolte af – for de skabes i et rum, som er ganske unikt for vores almene boligområder –nemlig vores fællesskab.i nogle boligafdelinger tilbydes beboerne en lang række af disse muligheder, der gør hver-dagen lidt nemmere. andre steder er man lige kommet i gang. i nogle boligområder havde manmåske engang et rigt udbud af ekstra tilbud til beboerne, men de nuværende beboere ønskeri højere grad ’bare’ at bo. Og der skal være plads til det hele, for lige som vores boligområder,ændrer vi os alle med tiden.Vi tror dog på, at vores beboere langt de fleste steder byder fællesskabets mulighedervelkommen – lige fra hjælp til indkøb, en hjertestarter i afdelingen til flotte fælles urtehaverog mange flere. Derfor lancerer vi i Boligkontoret Danmarks boligselskaber nu kampagnenLej dig til muligheder..Vi vil inspirere jer alle til at skabe nye muligheder i netop jeres boligom-råde. Vi fortæller, hvordan udvalgte muligheder fungerer andre steder, og vi kommer med heltnye muligheder, som jeres viceværter og bestyrelsesmedlemmer har været med til at udvælgeog udvikle. Og der er også plads til jeres idéer – bare I husker at dele dem med alle os andre…Så læn jer tilbage og læs på de følgende sider, hvordan ansatte og frivillige i forskellige afde-linger har taget initiativ til og skabt nye muligheder for beboerne.
beboermagasinet BoDanmark
9
Lej dig til mu... Lån dig frem
RækkehuspLus det LøseBeboerne i hVa har adgang til trailere, plæneklippere,hækkeklippere, skovle, og meget andet i den velfunge-rende boligforening ved hareskoven.I Hareskov-Værløse Andelsboligforening lejer du ikkekun et rækkehus. Du får stillet hele paletten til rådighedfra din ejendomsfunktionærs righoldige samling afmaskiner og værktøj, når du flytter ind.– De kommer bare ned og låner det, de skal bruge.erling, nino og lars låner alt ud fra skovle, river ogsneskrabere til trillebøre, plæneklippere og trailere.hver har de meget udstyr i deres afdeling, som står tilbeboernes disposition.–traileren bliver brugt rigtig meget. Den kan mannormalt låne to dage ad gangen, fortæller hVa’sinspektør hardy schanz.Lån af ejendomsfunktionærernes maskiner og værk-tøj har været en tradition igennem mange år i boligfor-eningen med de mange rækkehuse og store grønneområder, som ejendomsfunktionærerne holder.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
... sortér affaldet
en stoRskRaLds-oRding medoVeRskudi Byengen har afdelingen valgt at gøre noget ud af affaldssorterin-gen – og samtidig gøre det meget nemt for beboerne.– alle beboerne får hentet både storskrald og haveaffald én gangom ugen – de skal bare stille det uden for boligen i klare plastic-sække – så henter vi det og sorterer det ud mellem de forskelligekategorier af affald i afdelingens materialegård, hvor vi presserpappet og gør alt klar til den kommunale ordning henter det. Detsparer vi rigtig rigtig mange penge på fortæller inspektør mogensarildslund, der selv har stået for organiseringen af afdelingensstorskraldsservice.– Alle afdelingens 400 lejemål er ordnet på en uge, hvor vi kørerhver morgen mellem 7 og 8.30. Det er meget struktureret, og alleejendomsfunktionærerne ved, hvad de hver især skal gøre – køre,hente eller sortere. og hvis der nogen, der køber ny sofa, såringer de bare – så henter vi den gamle efter aftale, fortællermogens.Da afdelingen indførte affaldsordningen var besparelsen på200.000 kr. på et år, da afhentningen af de store affaldscontainereblev sat ned fra to gange om ugen til to gange om måneden.Det er ikke alle afdelinger, der har plads til egen materialegård- men der er mange andre muligheder for at sortere affaldet.Læs om dem på www.lejdigtilmuligheder.dk
ligheder... naboer hjælperhinanden
keLd staRteRRingeRieten telefonkæde giver tryghed til ældre borgere i saks-købing.klokken halv ni – præcis – ringer keld nielsen tilalice hansen. hver morgen.– godmorgen alice, nu er klokken halv ni. nu skal duvel ikke ud i dag, det er snevejr. Efter en kort sludder si-ger keld farvel, og alice ringer til næste på listen. indenklokken er ni har sidste person på listen fået et opkald.alt er, som det skal være. hvis ikke, tager keld affære.– er der er en, der ikke svarer, ringer vi et par gange,og hvis vi stadig ikke har fået kontakt, ringer jeg tilfalck. De er her inden for ti minutter.telefonkæderne – der er tre med syv til ni ældreborgere i hver kæde – har et abonnement hos falck, og hverperson har afleveret en nøgle til falck.– Vi har flere gange oplevet, at en var faldet på toilettet og ikke kunne komme op,siger keld.Vandt du noget i går?– Det er en rar tryghed at have, og så er det også meget hyggeligt, siger alice. nårjeg har været til banko om tirsdagen, spørger Keld altid næste morgen, om jeg harvundet.mere end halvdelen af de tilmeldte er ligesom keld og alice beboere i sakskøbingBoligselskab.Telefonkæderne har fungeret i mere end 30 år og er startet af Sct. Georgsgildet iSakskøbing, der betaler abonnementet på 7.500 kr., der dækker op til 40 personer.– Sct. Georgsgildet holder et julemarked, hvor vi tjener til abonnementet. Viholder også et julemøde og laver en årlig udflugt for dem, der er med i kæderne,fortæller keld nielsen.Vil du vide mere?ideen med telefonkæder kan efter behov bruges af boligafdelinger og boligorgani-sationer. Betalingen til falck abonnement kan betales fra beboernes fælles kassei boligafdelingen eller boligorganisationen, eller indsamles på anden vis som sct.georgsgildet i sakskøbing.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
beboermagasinet BoDanmark
11
... naboer hjælperhinanden
edb-hjæLpen eR aLtidnæR i edb-caféenEDB-snak, hjælp til søgning på internettet, billedredigering og meget mere sørgerChristian, en lejer fra Ellekonebakken i Viborg for, hver mandag aften fra 19. - 20.30.Der er ingen kundskabskrav til deltagerne, udover personligt fremmøde.– Kan jeg ikke lære dem noget, kan de måske lære mig noget, siger Christian. Detkoster kun 10,- kr. i timen og caféen har eksisteret de sidste 3 år. Afdelingen har betaltfor 4 stationære computere, som børnene også bruger til spil.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
... få penge til din idé
et fæLLes kondiRumDet startede med et løbebånd og en motionscykel. i dag har Byengen-nordengen i aB hørsholmkokkedal et veludstyret kondirum med diverse motionsredskaber.– alle redskaberne er under to år gamle, og vores beboere bruger detflittigt, fortæller lone schrøder, der er medlem af afdelingsbestrelsen.– Det koster 100 kr. om året at have adgang via et nøglekort – og såkan man komme så meget man vil. Vi har også givet “naboerne” fraegedalsvænge og skovengen mulighed for at købe adgang til motions-rummer for 250 kr. om året, fortæller Lone der mener at motionsrummeter en rigtig god mulighed for beboerne, der her kan dyrke nogle sundeaktiviteter uden at skulle betale dyre medlemskaber i fitness-klubber.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
12
beboermagasinet BoDanmark
... få byen på besøg
... bytte bytte købmand
hundeLege-pLads bRingeR ostætteRe sammenDe kan løbe frit, få luft i pelsen – og ejerne kan hilse påandre med samme interesser. Den nye hundelegepladsdanner rammen for afdelingen og det omkringliggendeboligområdes hunde. Det med begyndte med, at et parbeboere i Baldershøj i Kolding undersøgte muligheden forat lave en legeplads til hunde. i første omgang skulle kom-munen godkende, at en del af et grønt område i nærhedenaf afdelingen fik et nyt formål – nemlig hundeleg.Med godkendelsen i hus, lykkedes det at indsamle 500kroner fra omkring 24 hundeejere i Baldershøj og afdelin-gens nærområde. De gik til etableringen af legepladsen.Det var hundeejerne, der med foden på spaden fik gravethulerne til de mange pæle, der skulle danne rammen omindhegningen af hundenes legeområde.– Om sommeren mødes områdets hundeejere ogdrikker kaffe ved den opstillede bænk, mens hundenesuser omkring i fri leg. Det gør faktisk, at vi også haret godt sammenhold med områdets øvrige beboere– altså ikke kun dem, der bor i Baldershøj, fortællerlisbeth prehn-mehlsenLæs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
bibLiotek
I fælleshuset på Baldershøj i Kolding står der en reol medbøger, som beboerne kan komme og låne. hvis en beboerhar nogle bøger til overs, bliver de stillet ned i bibliote-ket, der på den måde vokser sig større og større. Det harikke kostet noget at etablere biblioteket, da det startedeud med en reol og nogle ugeblade uden et hjem.– nu er der ikke så langt til en god bog for afdelin-gens beboere, og det eneste, det kræver, er, at der indi mellem bliver sorteret lidt i udlånsmaterialet sigerLisbeth Prehn-Mehlsenfra Baldershøj i Kolding.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
... pas på hjerterne
hjeRtestaRteREfter at have hørt om muligheden for at få en hjertestarter bliver detfor et af bestyrelsesmedlemmerne i Baldershøj et stor ønske at tilfø-re afdelinge en sådan. Ved en tilfældighed bliver afdelingen tilbudten hjerterstarter til omkring halv pris og med god økonomiskstøtte fra en af beboerne og en godkendelse på et afdelingsmø-de, ender afdelingen med blot at betale godt 12.000 kroner forderes nye anskaffelse. Hjertestarteren hænger i en særligtindkøbt boks i en af afdelingens viadukter.Det er rart at have den hængende – den giver en enormtryghed både for afdelingen og for dem, der bor lige iområdet siger Bjarne Olesen fra Baldershøj i Kolding.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
... få penge til din ide
bøRnekLubben– gadehjøRnetDer bliver tegnet, lavet perleplader, leget og spilletbold hver torsdag på ellekonebakken i Viborg, når30-35 børn i alderen 6-16 år mødes i kælderen underafdelingens beboerhus en gang om ugen.når klubben er åben, er der er frivillige beboere tilat hjælpe børnene og rådgive dem. Det koster ingenpenge at deltage. afdelingen og aktivitetsforenin-gen har givet midler til opstart af klubben, og mangeaf beboerne kommer også med materialer oglegetøj, de ikke længere selv bruger.Højtidssammenkomster som juleklip, juletræs-og fastelavnsfest er Gadehjørnet også altid med tilat arrangere.– klubben kører godt, der er altid mange børnhver eneste gang klubben holder åbent, fortæl-ler vicevært på ellekonebakken, jens Christianhansen.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
... få flere frivillige i din afdeling
gymnastik – så sVingeskosteskaftetHver tirsdag mødes omkring 15 beboere i Baldershøj og svinger et kosteskaft – degør ikke rent, men dyrker derimod gymnastik. Det er en af beboerne, der har tagetinitiativ, så beboerne i Baldershøj i Boligselskabet Kolding kan få rørt sig – ogsåi vinterhalvåret. Deltagerne betaler 150 kroner om måneden, og det går udeluk-kende til at dække underviserens transportudgifter. i stedet for dyre pilatesboldehar alle gymnasterne et kosteskaft med, og de bliver svinget med største ildhu.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
14
beboermagasinet BoDanmark
... Velkommen til dit nye hjem
daV, VeLkommen tiLRosenpaRken!anni pedersen har indført en ny tradition i sin boligafdeling.kom der en af dine naboer og sagde velkommen til dig, da du flyttede ind? for annipedersen var det ikke et spørgsmål, der var til diskussion, da hun blev formand for af-delingsbestyrelsen i rosenparken i nakskov. selvfølgelig skal man tage godt imod nyebeboere. Det er ikke et spørgsmål om en forkromet løsning, men almindelig venlighed.– Jeg synes bare det er naturlig interesse for hinanden, når vi skal bo sammen, at jegsmutter op og ringer på, for at give en blomst og hilse på. Så spørger jeg samtidig, omder er noget med boligen eller afdelingen, de skal have hjælp til at finde ud af.Har du lyst til at starte en velkomstkomité i din afdeling?Læs hvordan på www.lejdigtilmuligheder.dk
beboermagasinet BoDanmark
15
... Lån dig frem
ejeR tingene i fæLLesskabDet er ærgerligt at bruge penge på noget, man kun bruger et par gange om året. for hvor tit skal duegentlig bruge et trappestillads? Det har Byengen-nordengen i aB hørsholm kokkedal også tænkt,og har derfor købt forskellige slags værktøj til fælles brug. Der er næsten ikke den ting, man ikkekan låne, når man skal i gang med de praktiske gøremål i sin bolig. afdelingen tilbyder blandt andetudlån af boremaskine, trailer, trækvogn, hækklipper, trappestillads – og hvis du får mange gæster,kan du hente alle de ekstra stole du skal bruge i depotrummet i kælderen.– Der er rigtig mange, der kommer og låner tingene. f.eks.trappestilladset, når der skal skiftes en pære over trap-pen, hvor ingen kan nå. Det skal bare afleverestilbage igen efter brug – og det har vi aldrighaft problemer med. for mig er det entillidssag. Men jeg har da prøvet atringe efter et stykke tid for atspørge om boremaski-nen har det godteller om dentrænger tilat komme“hjem”.så bliverfolk floveog kommerI bebyggelsens grundplan var der gjort plads til dened medto gæsteværelser, som det i dag er muligt for af-både bo-delingens beboere at leje til overnattende gæster.remaskineVærelserne kan lejes ved at booke dem hos enog kagebeboer i afdelingen, der både står for udlejning,til kaffen,opkrævning af leje og rengøring efter leje.fortæller– Det er en god løsning for beboere, der ikkemogens,lige har plads til overnattende gæster i lejlig-inspektør iheden, men som gerne vil invitere til et kortereafdeling 9eller længere ophold. Og så koster det kun 200og 14 i ABkroner for en nat, hvor man tilmed er tæt påhørsholmbyens mest fantastiske udsigt, siger Bjarnekokkedal.Olesen fra Baldershøj i Kolding.
... beboerhotel – når derer overnattende gæster
bygget fRabegyndeLsen
Læs om muligheden påwww.lejdigtilmuligheder.dk
16
beboermagasinet BoDanmark
... få penge til din idé
hobbyRumpå væggen hænger der hammer, skruetrækker, svensknøgler og save.Der er maskiner til ethvert behov, og så kan man tilmed stå tørt og varmti afdelingens hobbyrum, mens man arbejder på sine projekter. Det harikke kostet Baldershøj andet end et par hundrede kroner til lydisolering afde tværliggende rør, der løber gennem rummet at stable det nye hobbyrumpå benene.– Vi har næsten alle sammen tidligere boet i hus, og derfor bliver kælder-rummet til lejligheden hurtigt fyldt op meden masse, man skulle bruge til at holdesit hus fx. værktøj. Jeg kom derfor påat lave et hobbyrum, hvor vi kunnesamle vores værktøj, fortællerBjarne Olesen i Baldershøj,kolding.rummet hørtetidligere til afde-lingens vicevært,men da det ikkerigtig blev brugt,fandt man på at givedet et nyt formål. Deter især en beboer,6 gange om året samles omkring 45 mennesker til banko-luis juhl, der tilførerspil i Baldershøjs fælleshus. Arrangementet bliver stablethobbyrummet nytpå benene af et udvalg bestående af frivillige beboere,værktøj, men det kansom får hjælp til at stille borde op, brygge kaffe og dækkenaturligvis benyttes afborde af nogle af de øvrige beboere.alle beboerne – de skal– Det er nogle hyggelige aftener med snak og spæn-blot henvende sig til ending. Og for 35 kroner lærer man sine naboer at kendeaf de fire ansvarlige, der– og så kan man endda være så heldig at gå derfraalle har en nøgle.med en rullesteg under armen, siger Bjarne Olesen fraBaldershøj i Kolding.Har du en idé til din afde-ling? Læs mulighedenJo flere frivillige I er i din afdeling, jo flere aktiviteter“få penge til din idé” påkan I lave sammen. Se hvordan du får gang i de frivilligewww.lejdigtilmuligheder.dkaktiviteter på www.lejdigtilmuligheder.dk
... få flere frivilligei din afdeling
banko!
... din egen vicevært... beboerhotel – når derer overnattende gæster
en nem ogbiLLig ombygning
beboeRseRVice– også en muLighedVi klarer det hele – undtagen din økonomi og dit sexliv! Det kunne nemt være voresmotto, griner Mogens, der plejer at byde nye beboere velkommen med blandt andetat fortælle om de mange muligheder, afdelingen tilbyder – ikke bare når det gælderat klippe hæk, male skur, salte, rydde sne og alle de andre opgaver, ejendomsfunk-tionærerne normalt løser for beboerne, men også når der skal skiftes et blandings-batteri, renses et afløb, justeres køkkenlåger og andre opgaver, som normalt villekræve at afdelingen måtte tilkalde f.eks. en blikkenslager eller en snedker.– Det er en bevidst prioritering her i afdelingen, at vi har en “halv” ejendomsfunk-tionær mere end den almindelige normering. på den måde kan vi hurtigt og nemt fåtingene ordnet – og vi sparer penge i den anden ende ved at have færre udgifter tilhåndværkere til alle mulige småreparationer, fortæller mogens, der har været ansat iByengen-Nordengen i snart 20 år.– Beboerne synes at det er rart at have os lige ved hånden. jeg kan huske navn og an-sigt på stort set alle dem, der bor her, og jeg kender alle 400 lejemål, fortæller Mogens.
to depotrum, der stod ubenyttet hen, fungereri dag “hotelværelser” i Byengen nordengen iaB hørsholm kokkedal. her kan overnattendegæster trække sig tilbage og tilbringe natteni et rummeligt værelse med dobbeltseng, tolænestole med lille bord, kaffemaskine, elkogerog adgang til toilet og bad.– her er lige hvad man har brug for, hverkenmere eller mindre, fortæller afdelingsformandfreddy Woer, der er glad for at alle beboere harmuligheden for at tilbyde deres gæster lidtplads og privatliv under besøget. – Det er joDin egen vicevært kan være en ekstra ansat i afdelingen. Det kan også være en fast aftaledejligt at have besøg, men det kan tit blivemed en fra lokalområdet. Bare det fungerer for jer! Læs mere på www.lejdigtilmuligheder.dklidt trangt. samtidig er det også ærger-ligt, hvis man skal ud og køre for atfinde et hotelværelse i byen. herskal man bare lige gå hen og ned –så er man stadig lige i nærheden ogkan gå direkte op til morgenbordet,siger freddy.Begge værelser har også en drøm-meseng stående, så der altid er klar tilen ekstra opredning. Det koster 200 kr.foråret på ellekonebakken byder på et åbent hus-arrangement ved nyttehaverne medpr. rumat overnatte på beboerhotellet.vicevært jens Christian hansen.– Vi har 26 nyttehaver og de bliver alle sammen lejet ud hvert forår til beboerne, hvis derskulle være nogen ledige. på den måde får vi vores beboere flettet godt sammen, fortæl-ler jens Christian.– Vi har blandt andet vietnamesere, afghanere, danskere, libanesere, bosniere og mangeflere, som betaler 70,- kr. om måneden for at være delvist selvforsynende med grøntsager.Mangfoldigheden i haverne afspejler de himmelstrøg, beboerne kommer fra. Jens Chri-stian er også blevet ret glad for at dyrke den vietnamesiske koriander og den arabiskespinat – de glade havelejere bliver nemlig inspireret på tværs over hækkene.Haverne har eksisteret siden 2004 og lejen af haverne dækker de reelle udgifter.Afdelingen har givet tilskud til køb af en plæneklipper og en fræser – og værktøj kanman låne gratis af afdelingen.Fakta:– Det er alligevel bare noget værktøj, som er blevet for gammelt til at bruge afFra depotrum til beboerhotel.viceværterne, fortæller jens Christian.rummene blevi løbet af sommeren mødes de i nyttehaverne den første lørdag i hver måned, til• malet og der blev installeret elrengøring, hygge, en kop kaffe eller en vand og får sig en (have)snak, mens børnene• indrettet med møbler og tæpperplukker æbler fra træerne i de grønne fællesarealer. sundhedsrådet med 6 om da-fra jyskgen – spis mere frugt og grønt – er der rig mulighed for at få opfyldt• godkendt af brandmyndighedernefra de grønne fællesarealer på ellekonebakken.Etableringen kostede i alt ca. 10.000 kr.Pris pr. overnatning er 200 kr.Læs om muligheden på www.lejdigtilmuligheder.dk
... drømmer du om egen have?
muLtikuLtuReLLe gRøntsageRtRiVes i nyttehaVeRne
18
beboermagasinet BoDanmark
Vind boligkontorets initiativprisÅrets tema erLej dig til mulighedersom du kan læse mange steder her i magasinet, igangsætter Boligkontoret nu kampag-nen Lej dig til muligheder. Hver boligafdeling skal finde ud af, hvilke muligheder bebo-erne i deres afdeling skal have. Skal det være en byttecentral for tøj og bøger eller pladstil en nyttehave? Eller mulighed for at låne afdelingens værktøj eller lad-cykel?kom med din idé til hvad beboerne skal have mulighed for i din afdeling og vind20.000 kr. til din boligafdeling.
Hvem kan vinde?prisen gives til at gennemføre en mulighed, som kommer beboerne til gode. Den nyemulighed for beboerne skal være i gang eller gennemført inden udgangen af 2013. Prisener ikke til personlig brug, men skal bruges til den mulighed, du foreslår.
Vind boligkontorets bopris
– de frivilliges hæderspris
Igen i år sætter vi 20.000 kr. på højkant for at hylde de lokale ildsjæle. BoligkontoretsBopris gives til beboere eller bestyrelser, der gør en særlig indsats for livet og sam-menholdet i boligafdelingen. enten som en enkeltstående eller en tilbagevendendebegivenhed, der har skabt en tradition i afdelingen.Det kan f.eks. være• løbeholdet, kortklubben eller holdet bag det fælles fitnesslokale• afdelingsbestyrelsen, der sørger for at beboerne maler hegn og skure• ildsjælen, der sørger for affaldssortering• afdelingsbestyrelsen, der prøver nye veje for at involvere beboerne• bestyrelsen, der arbejder med at give boligområdet og boligorganisationen et godt image.
Hvem kan vinde?sidste års vindere af Boprisennyder solen på deres fællesterrasse “solskrænten”
Boprisen gives til en gruppe, afdelingsbestyrelse eller en person, der står for en eller flereigangværende aktiviteter. prisen er ikke til personlig brug, men skal gå til at styrke denpågældende indsats til glæde for alle beboere i afdelingen eller boligorganisationen.
hVorDan gør Du?Boprisen:skriv hvem du vil indstille til prisen og hvorfor.Initiativprisen:skriv dit forslag til en ny mulighed, og hvordan du og andre vil gennemføre den.Send din mail til [email protected] eller skriv til Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø.Att. Anders Juel Hansen. Har du spørgsmål så ring til Anders Juel Hansen på 35 44 80 21.
Sidste2. m f ris t:aj 2013
beboermagasinet BoDanmark
19
digital beboerservicei boligkontoret danmark– hurtigere og nemmere
– Vi løfter vores digitaleservice med selvbetjeningfor beboerne og hurtigkorrespondance på mail,siger Boligkontoretsforvaltningsdirektør, larslehmann.
Boligkontoret starter kampagne for at indhentee-mailadresser fra beboere.TeKST: AnDeRS JUeL HAnSen,[email protected]
Vi vil gerne gøre vores beboerservice hurtigere og nemme-re. Vi er nu på vej med digital beboerservice, når beboereog medarbejdere skal sende breve og dokumenter til hinan-den. Det sparer ressourcer og er til glæde for miljøet.Derfor har vi brug for din e-mailadresse og også gernedit mobilnummer og Cpr-nummer.Det er nyttigt når vi for eksempel• indkalder til afdelingsmøde og udsender referat, varslernæste års husleje og sender dit varmeregnskab• udsender boligtilbud, hvis du er skrevet op til en andenbolig. så kan du også få besked med en sms, når duf.eks. er på ferie• kan udbetale penge til din NemKonto ved fraflytnings-opgørelser etc.særligt vigtige breve som opsigelsesskrivelser, indsigel-ser og vores påkravsskrivelser om huslejerestancer vil vistadig sende med almindelig post.Det er utroligt meget hurtigere– Langt fra alle beboere bruger e-mail, og i øjeblikket harvi kun omkring 5.500 e-mailadresser på beboere. Efter
kampagnen håber vi på at have fordoblet antallet, fortællerforvaltningsdirektør lars lehmann.– Vi gør det, fordi det er utroligt meget hurtigere, og viløfter vores digitale service med selvbetjening for bebo-erne.– Vi sender allerede tilbud på ledige boliger ud på mail,og har vi mobilnummeret, får man også besked om, at vi harsendt et tilbud. på sigt kan vi hurtigt sende vigtige oplys-ninger på en sms, f.eks. når der lukkes for vandet ellervarmen.Vi sikrer beboere uden computer og mobiltelefon– Digital beboerservice er led i vores it-strategi. ligesom ikommunerne vil der ske et voldsomt spring i anvendelsen afit-løsninger for vores beboere. Vi har sagt, at vi ikke vil ef-terlade beboere, der ikke er med på de nye løsninger, udenandre muligheder. Beboere, der ikke har e-mail eller mobil-telefon, vil derfor stadig modtage den almindelige post fraos med breve og skrivelser, understreger lars lehmann.
20
beboermagasinet BoDanmark
r digGør det nemmere fo osrGør det nemmere fo
Vindenmånedshusleje
indtast din e-mailadresseog deltag i lodtrækningenBoligkontoret udskriver konkurrence for at få e-mailadresser fra beboerne.Vi udlodder 3 x 1 måneds betalt husleje og mere end 40 gavekort.Sidste frist er 21. maj 2013.alle beboere har modtaget enten en mail eller et brev med internetnummer og adgangskode til at logge ind påbeboerlogin.bdk.dkog indtaste e-mailadresse og gerne mobilnummer og Cpr-nummer.Alle skal godkende brug af e-mail til korrespondanceuanset om vi har din e-mailadresse og evt. mobiltelefonnummer og Cpr nummer skal du logge ind og godkende brug afe-mail til korrespondance – vores e-mail og sms-betingelser. så deltager du automatisk i konkurrencen. Du kan rettedine oplysninger online.Vi udlodder:• 3 stk. 1. præmier –en måneds betalt husleje (uden forbrug og antenne)• 27 stk. 2. præmier– gavekort på 500 kr. til SuperBrugsen. Vi udlodder 3 gavekort til beboerne ved hvert af vores9 afdelingskontorer.• 18 stk. 3. præmieri form af gavekort på 250 kr. til SuperBrugsen. Vi udlodder 2 gavekort til beboerne ved hvertaf vores 9 afdelingskontorer.Vinderne bliver offentliggjort i BoDK nr. 72, der udkommer ultimo juni 2013.Sidste frist for deltagelse i konkurrencen er 21. maj 2013 kl. 23.59.Vores behandling af dine oplysningerDe udleverede e-mailadresser videregives ikke til udenforstående uden dit samtykke.Cpr nummer bruger vi udelukkende til identifikation og udbetaling til nemkonto,og det udleveres ikke til udenforstående. Du kan læse mere om vores behandling af dineoplysninger og brug til korrespondance på beboerlogin.bdk.dk.HotlineRing på 35 44 80 74 hverdage kl. 9 – 16 eller mail til [email protected], hvis du harspørgsmål eller brug for hjælp.
Vigtigthar du ikke e-mail, skaldu ikke gøre noget. Duvil stadig modtage dinalmindelige post ogvores skrivelser.
beboermagasinet BoDanmark
21
kålkællingerne- og kuppet i koldingMåske har du set dem i fjernsynet – iført smukke 50’er-kjoler og med opsat hår – i fuld gang med atfremtrylle nye lækre retter af den gode gamle kål. kålens historie, dens brug, fortællinger og popularitet,går mange århundreder tilbage. Men historien om kålkællingerne går fem år tilbage og starter i Bolig-selskabet kolding.TeKST: MeTTe KRAMSHøJ FLInKeRFOTO: SøRen MALMOSe
Grønkål
Hvidkål
rødkålhængte vi et par plakater på skolen,en anden gang delte vi invitationer udskrevet på kålblade. folk kommer tilsådan noget, fortæller emilia.Kål er billigt og sundt – det ersmart når man får 100 gæster!Det blev hurtigt et stort arrangementmed 60-80 gæster hver gang. Detkostede 15 kr. at være med:– så fik man mad og fem timersmusik med en Dj, vi kendte. så detvar noget med at tænke i gryderet-ter – noget der kunne lade sig gøretil mange mennesker. Da vi senerekom ud til mindre selskaber, kunne viudvikle andre retter – men i startenvar det det her, der var konceptet. Vivænnede os til at lave meget mad pålidt plads. ofte var der slet ikke nogetrigtigt køkken. så måtte vi have dethele med selv. godt at der var afta-gelige kogeplader på Tøndervej! Detskal du måske ikke skrive i artiklen –men vi tog altså tit kogepladerne medhjemmefra. Op i cykelkurven meddem og af sted! Det var ret specieltat cykle hjem efter en lang aften – i50’er-kjole og høje hæle, en kogepladei cykelkurven og en kæmpe gryde bagpå. tak for i aften!, griner pigerne, somkan fortælle, at det var kålen, der var icentrum lige fra starten.– kål er godt til su! Det er sundt,det er spændende – det har i det heletaget mange plusser. Vi er jo ikke “kål-eksperter” – vi er “kål-entusiaster”– og konceptet blev ligesom udviklethen ad vejen. Det er først nu, hvorvi kigger tilbage på processen, at vikan se, hvor meget den har været endesignproces – lige som alt andet, viarbejder med. Det foregik meget ube-vidst – men i bakspejlet kan vi tydeligtse, hvad det er vi har gjort. Man kankalde det en slags eating design (spi-sedesign, red.). som designere har
rosen
hvis retter med navne som chili con kål, kålrabinetter og kåla-viar for nylig har krydset din vej, er det formodentlig fordi duhar set eller hørt om kålkællingerne. gennem otte udsendel-ser på DR2 har 25-årige Camilla van Norde og 27-årige Emiliafiona Weir undersøgt gamle myter og anekdoter om kål oglavet deres egne særlige udgaver af mad med den fantastiskegrøntsag.eftersom emilia og Camilla ikke er kokke, men designstu-derende, er hovedingrediensen (udover kål) mest af alt denkærlighed, begge piger har til kål, til oplevelsen, til den godeidé og til hinanden. historien om kålkællingerne er nemlig ogsåhistorien om et venskab – et venskab, som startede påTønderveji kolding, hvor Boligselskabet kolding har sine ungdomsboliger.– Vi var begge startet på Designskolen kolding i september2008 og var flyttet ind i ungdomsboligerne på Tøndervej. Det vardér, det hele startede. jeg boede på 1. sal og Camilla boede på3., fortæller Emilia, der studerer tekstildesign. Camilla studererinteraktionsdesign.– Vi var vildt glade for at bo der. Dejlige lyse boliger til en bil-lig husleje – vi kaldte det “kuppet i Kolding”! Vi havde en åbenopgang, have med birketræer, grill og verdens sødeste vice-vært, fortæller Camilla, der efter en uheldig oplevelse en aftensøgte trøst hos emilia – og så blev de to veninder.– Vi klikkede med det samme. Vi var ligesindede på en elleranden måde. Vi købte ind sammen, lavede mad og spiste sam-men. lavede alt muligt – yoga i haven om morgenen og sådannoget. Vi begyndte også at invitere gæster til vores middage.flere og flere – og en dag var vi ved at være så mange, at virykkede arrangementet ud i byen, så vi alle kunne være der. Detblev til et onsdagsarrangement én gang om måneden med madog musik – og nyheden breder sig jo hurtigt sådan et sted, for-tæller Camilla og refererer til Designskolen kolding, hvor alleer tilflyttere og tilbringer godt ti timer hver dag på skolen.– Alle kender alle, det er jo et lille samfund i sig selv, så vigjorde ikke så meget meget for at reklamere for det. En gang
faktaProgrammerne kan ses på www.dr.dk/DR2/Kaalkaellinger– her kan du også læse mere om kålkællingerne ogfinde masser af opskrifter med alle slags kål.
24
beboermagasinet BoDanmark
nkål
kålrabi
blomkål
broccoli
strandkål
sennepskål
savoykå
ål
spidskålvi altid et udgangspunkt – og noget vivil arbejde os hen i mod. Og det gørvi med vores æstetik og vores smag– vi tager noget vi kan lide, som såbliver “kålet til”. på den måde har vifriere rammer end kokke, for vi er ikkebundet af noget vi har lært omkringmad og tilberedelse af den. Vi kan fo-kusere på oplevelsen. Det er det, derer vores projekt. Vi tror på, at det, derer sjovt, også er godt. Derfor skal detvære sjovt at spise. Det skal være enoplevelse, understreger Camilla.Mission kål og kærlighedkålkællingernes idéer opstår medandre ord ud af noget, de elsker – også bliver der lavet et “greb” på idéen –for eksempel omkring sundhed:– Vi får en idé – og så tilføjer vi etbenspænd, fortæller emilia. Det ermeget med at spørge: hvad kan vigodt lide?, hvad synes vi er lækkert?eller hvad havde vi lige lyst til den
kinakål
Glaskål
dag? Og så giver vi det en sjov ekstra dimension. Hvis det ernoget med sundhed, kan det for eksempel være at finde ud af,hvordan vi laver en dessert uden sukker. eller for eksempel,da vi lavede vores juleprogram, hvor vi lavede menuen ud frajesus’ livretter. Det kan også være at finde en helt ny måde atlave tarteletter på – med broccoli i stedet for kylling. man be-høver ikke være kok, for at arbejde med mad – selvom vi ikke erkokke, har vi jo altid mødtes over mad – det er den, der binderos sammen. Vi kan bare godt lide mad! og det er det, vi så harudviklet videre på.Hele kålerietsnakken om kålkællingernes kålmiddage sneg sig stille og ro-ligt ud over skolens og senere byens grænser. Vejen frem til atde to kålelskende kvinder blev til, et tV-program banede stilleog roligt sig selv.– Det startede med en fredagsbar et sted, hvor vi kom oglavede mad. Det gjorde vi et par gange, og så blev vi kontaktetaf nogen, der havde hørt om det og også ville have os til atkomme. så det udviklede sig til at have en vis seriøsitet – vi gikfra at være nogen “nogen kendte” til at være et rigtigt cateringfirma. Og det, der gjorde det anderledes, var jo at man med osfik hele pakken. Vi kommer med det hele – vi laver maden, viserverer den, vi pynter med ting vi selv har lavet, vi er der oginteragerer med gæsterne – vi skriver også gerne en sang tillejligheden! Det er hele vejen rundt – det er den oplevelse, gæ-sterne får, med og omkring vores mad. på den måde er kålkæl-lingerne også blevet to individuelle karakterer. De er selvfølge-lig stadig os – men der sker noget med os, når vi får kjolerne på– vi får lige skruet på et par knapper, fortæller emilia.Det handler om atvære sammenDet var en opringning fra DR2 om et møde, der førte til i altotte tv-programmer. Programmerne blev sendt fra den 23. de-cember 2012 og de følgende otte uger frem, og Emilia og Camil-la kom vidt omkring i deres jagt på gode kålhistorier kombineretmed deres egne nyopfundne kålerier:– Det er blevet en mission for os at få danskerne til at spisemere kål. kål er sundt, det er lækkert – og det er klimavenligt.kål rummer også mange muligheder, som passer godt til voresdesignerhjerter. Det handler om at skabe, designe og udvikle– vi har helt klart en stærk skabertrang til fælles. og nogengange skal der ikke så meget til – nogen gange er det det heltsimple, der er det bedste. en strikket lille ting, kan være megetmere interessant og dejlig end et eller andet kompliceret 3D-teknisk. sådan er det også med mad. Det er de små bitte skubog drejninger, der gør forskellen. Vi vil have det til at handleom at være sammen – og gøre alle de små bitte ting på en lidtanden måde. på den måde passer vores designfag hinandengodt. Vi matcher og supplerer hinanden. og alt skal være medkål fra nu af – for det er det, vi er!
navn:emilia fiona WeirAlder:27 årSted:kommer fra østerbro,københavn – bor i dag pånørrebroUddannelse:studerertekstildesign på Design-skolen koldingLige nu:praktikant i i’ma kombo, the social act,københavnnavn:Camilla van nordeAlder:25 årSted:kommer fra randers– bor i dag i københavnUddannelse:studererinteraktionsdesign påDesignskolen koldingLige nu:praktikant i hotelproforma
beboermagasinet BoDanmark
27
Chili Con kålingredienser:et halvt hvidkålet halvt spidskål3 løg4 fed hvidløgChili efter smag og styrke3 kanel stænger2 spsk. knust spidskommen100 gr. tørrede kidney bønner100 gr. tørrede hvide bønner100 gr. tørrede store flotte bønner2 dåser flået tomater3 tsk. tomatpuré1 spsk. kvalitets kakaoet bundt frisk koriandersalt og peber
Fremgangsmåde:Sæt bønnerne i blød dagen i forvejen,og kog bønnerne til de er halvmøre ihver sin gryde – ca. 30 minutter. Laddem ha lidt bid – da de koger mere, nårde kommer i chillien.finsnit hvidkålen og spidskålen, hakløg, hvidløg og chili.svits løgene i en gryde med lidtolivenolie. tilsæt hvidløg, chili, knustspidskommen og kanelstænger. tilsætdernæst hvidkålen og spidskålen. ogherefter de flåede tomater og tomat-puré. til sidst kommer du bønnerne i.lad nu retten stå og simre, mens dupynter hjemmet op til fest.før serveringen smages til medkakao, salt og peber.server chili con kålen med lidt hak-ket frisk koriander på toppen.
28
beboermagasinet BoDanmark
KoldstartBeboer i Rundforbiparken 2 måtte findealternativ opladning til elbilen de første par måneder.TeKST: AnDeRS JUeL HAnSen,[email protected]
jan nielsen er glad forelbilen, han bruger tilkundebesøg i sit job somsalgsdirektør i trykkerietkls.
?
Der er rim på bilerne, da vi mødes på parkeringspladsen en kold morgen imarts. jan nielsen står ved sin elbil, der skiller sig lidt ud fra de andre biler medreklamer for trykkeriet KLS, Jans arbejdsplads.kls – Danmarks grønneste grafiske hus, som firmaet præsenterer sig – erDanmarks første CO2-neutrale trykkeri og leverer tryksagerne med en el-lastbil,mens jan nielsen som salgsdirektør besøger kunderne i sin renault fluenceZ.e.– Jeg kører mere end 25.000 km. om året, men det er meget sjældent, at jeg harproblemer med at nå ud til en kunde på grund af rækkevidden. Der er batteri-skiftestationer på alle de store vejstrækninger, og det tager kun fem minutter,fra du kører ind og robotten overtager, løsner møtrikkerne og udskifter batte-riet, til du kører ud igen.– i starten var skiftestationerne bemandet, men det er de ikke mere. Der er ef-terhånden også ved at komme ladestandere op mange steder i byerne, fortællerjan. Bilen er leveret igennem Better place, hvor opladningen betales via abon-nementet. Til en pris af 10.000 kr. kan man få opsat en elstander af Better Placetil opladning på egen adresse. I Rundforbiparken 2 skete det dog ikke uden etlille forhindringsløb, følte jan.Forhindringsløb– jeg har boet her siden byggeriets start og altid holdt på parkeringspladsen.Da jeg skulle have en plads til elbilen, hvor elstanderen kunne placeres, gik detlidt trægt. Først fik jeg anvist en plads langt væk fra afdelingens elskabe, sådet ville koste mere end 30.000 kr. ekstra i kabelføring. Så kunne jeg heldigvis fådenne her plads tæt på et elskab. Det var dog ikke eneste hurdle, fortæller jan.– afdelingsbestyrelsen havde givet mig tilladelse til at opsætte standeren, men detvar ikke godt nok. alle beboerne skulle høres, og der blev omdelt sedler til urafstem-ning – det var heller ikke godt nok. Der skulle holdes et beboermøde, hvor der i øvrigt
ikke kom ret mange, og heldigvis fik jegendelig et ja til opsætning af standeren.Måtte låne sig frem– Det tog flere måneder, hvor jeg indimellem måtte køre hen og få opladetbilen i nærheden, hvor jeg kunne nå etelstik med ledningen, der hører til bilen.at oplade et helt fladt batteri kræver20 kWh (ca. 40 kroner). Som regel erdet max. halvdelen, jeg skal bruge, oghjertens gerne betaler i nødens stund,men folk tror, at det kræver en masse elog derfor er meget dyrt at oplade bilen.Det krævede en god portion tålmodig-hed i den periode, husker jan.– I dag kan jeg ikke undvære bilen.For nylig var jeg nødt til at låne en WWpassat – ikke et ondt ord om den, det eren dejlig bil – jeg savnede bare at sættemig ind, dreje nøglen, og køre uden denmindste larm, med hurtig accelerationog uden gearskift. Det er en fornøjelseat køre elbil. når man først har vænnetsig til den, kan man slet ikke forestillesig at køre i en almindelig bil igen.Rundforbiparken 2 ligger i Nærumog tilhører gl. holte Boligselskab.
beboermagasinet BoDanmark
29
Lær at ἀfinde vej i naturenmed kikkert og kompas-sættet fra sundleg.dk til107,00 kr.
studér naturenpå tæt holdmed disse småfineἀlupper til59,00 kroner fralegeakademiet.dk
udfordr dinbalance medbalancekuglerne,der kan brugesaf alle. 6 stykfor for for289,00 kroner hoslegeakademiet.dk
Komtag en farvestrålende lur i dennehængekøje fra kojeshop.dk. somkan rumme hele familien til675,00 kronerkan du huske, hvordan det er atgå med æg på en ske? legen gårud på det samme med balance-skiverne fra Krea til 169,95 kroner.legeakademiet.dk
30
beboermagasinet BoDanmark
ærteposerne er multifunktionelle nårman skal lege og koster 96,00 kronerfor 4 styk fra Legeakademiet.dk
træn balancen med bobles’ balanceskotil 199,00 kroner fra krea.dk
ud og legsving dig i trapezen fralegeakademiet.dk til125,00 kronerByg din egensæbekassebil medsamlesættet fralegeakademiet.dktil 1299,00 kronerfå din helt egen hippie tipifra Roommate.dk til 1195,-kroner – ugh!
gem dig i hulen fra bobles’til 1099,00 kroner – krea.dk
beboermagasinet BoDanmark
31
Hjem,KæreHjemØst, vest, hjemme bedst og Ude godt, men hjemme bedst. Der findes etutal af mundheld til at beskrive den dybe forankring, vi har i forhold tilvores hjem. Det er godt at være ude, men hjemmet er nu det faste hold-epunkt i tilværelsen. Hjemmet er forbundet med tryghed, og er vi over enlængere periode væk fra vore hjem, opstår følelsen af hjemve, som defleste vel kan nikke genkendende til på et eller andet tidspunkt at have op-levet – en ubehagelig følelse af utryghed og en diffus form for melankoli.TeksT: Mikkel Andersen • illusTrATion: prik.dk
I de seneste år er hjemmet blevet etbegreb, der sidestilles med huset el-ler lejligheden, vi bor i. Det vælter udaf fjernsynet med boligprogrammerom, hvad boligerne koster, og hvor-dan de skal indrettes, og gigantiskemøbelfirmaer som ikea har kronededage. Vi bygger reder som aldrig før,og hjemmet er – især i Danmark –basen, hvor vi slapper af med familien– det er et fristed, hvor man stresseraf, men spørgsmålet er, om hjemmetegentlig overhovedet har noget medhjemve at gøre, eller om følelsenopstår af helt andre afsavn?Charlotte grumme er psykote-
rapeut, og hun beskriver, hvordanhjemve i sin reneste form er noget,der hører barndommen til.– Hvis man tager ordet “hjemve”,betyder ve jo smerte, og jeg tror ikke,at der er særlig mange voksne, derføler en decideret smerte og ondt imaven ved at være væk fra sit hjem.når børn derimod bliver afleveret ibørnehaven, føler de et fysisk afsavn,når forældrene tager afsted, og detbunder i tryghed – eller mangel påsamme. man skal i løbet af barndom-men lære at være tryg uden sineforældre. Vi mennesker er nok lidtmere blødsødne i den sammenhæng
end fuglen, der skubber sin unge udaf reden, og så må den bare lære atflyve, smiler hun.– Det handler om at klippe navle-strengen, og hjemve er en del af denproces, siger Charlotte grumme ogforklarer, hvordan trygheden alleredeopstår, når vi som helt små fx får enbamse at sove med og senere i barn-dommen begynder at bygge små rederrundt omkring i huset, hvor man harsin egen verden.– Det fortsætter hele livet, at vi harbrug for at have vores egen helle, hvorvi kan være helt os selv – det kan væreen lænestol eller sådan noget – det
32
beboermagasinet BoDanmark
er vores eget enemærke, og det kanman virkelig savne, hvis man er ude atrejse i længere tid, siger hun.Blomster i vindueskarmeneller en nålepudeMan kan kalde det hjemve, afsavneller noget helt tredje, men følelsenaf virkelig at savne vores egen seng,dyne og køleskab, kender vi vel allesammen. Det er ganske enkelt skøntat komme hjem efter at have væ-ret ude i længere tid, og Charlottegrumme fortæller, at det nok er en ur-følelse, der sidder i mennesker sidendengang, vi levede i huler.– man har simpelthem brug for siteget domæne. Når jeg skal på hotel,plukker jeg fx ofte blomster i grøfte-kanten til at sætte i vindueskarmen,så rummet bliver en del af mig. Deter hjemmefølelsen, der er betryg-gende, og det er den vi savner, nårvi får hjemve. Det skaber utryghed.Vi samler ind hele livet og skaber ethjem, fordi vi har behov for det – detkan fx være mormors gamle nåle-pude, familiefotos i rammer eller etgammelt spisebord. Derfor ser manogså folk blive helt knuste, hvis dereshjem brænder ned. De kan jo sagtenskøbe en masse nye ting, men de harmistet deres hjem, og det er ud fraden samme følelse, at hjemve opstår,fortæller Charlotte grumme.Selvom hjemmet er så grundlæg-gende vigtigt for os, kan vi dog ikkeudelukkende påstå, at hjemve opstår,fordi vi savner en gyngestol. Char-lotte grumme understreger nemlig,at familien – konen og børnene – ogvennerne skaber lige så stort afsavn.– man kan ikke adskille selve husetog menneskene, der er i det. jeg trorfx, at de fleste kvinder ville blive sureog skuffede, hvis deres mand savnedelænestolen mere end dem, når han var
på forretningsrejse. Men jeg vil dogikke kalde dét at savne sin partner forhjemve – det er ikke en smerte, mensnarere en længsel, man oplever ogglæder sig til at se den anden igen. jegfår ikke selv ondt i maven af afsavn, nårjeg er ude at rejse, men jeg glæder migtil at se min mand igen, siger hun.Vend hjemve til en positiv følelseDer er en kæmpe forskel på voresrelation til hjemmet, og nogle liderderfor i højere grad af hjemve, afsavnog længsel, når de rejser, og det erbare et spørgsmål om personlighed,som Charlotte grumme forklarer.– nogle mennesker er bare bedre tilat omstille sig og lever her og nu. mantager lidt lettere på det hele, mens an-dre har sværere ved ændringer i tilvæ-
relsen, og de sidste bliver oftere ramtaf hjemve, siger Charlotte Grumme,men uddyber dog, at der ikke er nogengrund til at fortvivle, hvis man blivertrist på længere rejser. Det handlernemlig af, hvordan man anskuertilværelsen.– Det handler om at se rejsen ogadskillelsen fra hjemmet og familiensom et midlertidigt eventyr, hvorman kan have en længsel efter sineelskede, som man jo skal se igen. Ogjeg synes absolut, at længsel er engod ting, forsikrer hun.– Følelsen af hjemve er tit diffus,men hvis man er opmærksom på denog er klar over, hvorfor den opstår,kan man måske ligefrem begyndeat glæde sig over, at man kommerhjem igen på et tidspunkt. Det er jofantastisk at savne dem, man virkeligholder af af, smiler hun.
beboermagasinet BoDanmark
33
Fik tilbudtstor ny lejlighedunge flytter til kollektivhuset påhans knudsens plads i københavn.TeKST: AnDeRS JUeL HAnSen,[email protected]
– Vi var lidt oppe at køre, da vi skrevunder. Vi sagde ja uden at have setlejligheden. Vi valgte denne her stør-relse, fordi den er fremtidssikret foros, siger nicoline mulvad og DanielG. Eriksen, der i øjeblikket deler den103 m2 store lejlighed med en med-studerende. Huslejen er 8.200 kroner+ varme etc.– Vi er bare så glade for, at vi kan borigtig til leje og ikke til fremleje. Så viikke hele tiden skal tænke på at findenoget nyt, når kontrakten udløber. Deter dejligt for første gang at have sinegen lejlighed, siger Nicoline.Studerende på boligjagtsom andre studerende i københavnjagtede kæresteparret ustandseligden gode permanente bolig tæt påstudiet.– Vi havde slået en cirkel medradius på fem kilometer fra vores stu-dier. Vi cykler altid, men vi ville helstikke bo på kollegium. Det er ikke os. Visnakkede lidt om at købe en andelsbo-lig, men ingen af os havde pengene.så det var perfekt for parret, da til-buddet fra DVB københavn dumpedened i postkassen. som opskrevet påventelisten fik de tilbudt at vælgemellem en af de fjorten helt nye
lejligheder i Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads, der var klar til indflytning iefteråret 2012. Lejlighederne er på 3-værelser og huslejen er mellem 7.200 kr. og9.150 kr. om måneden, eksklusiv varme og andre forbrugsudgifter.Fik flere tilbud via ventelisten– Jeg blev skrevet op på ventelisten i 2010 og havde allerede fået tilbudtungdomsboliger i Valby to-tre gange, men jeg synes de var for små i forhold tilprisen. Det var en veninde, der sagde, at jeg kunne skrive mig gratis op i DVBkøbenhavn under en kampagne, fortæller nicoline.– Vi er meget glade for at bo her. I starten var der nogle begynderfejl, derskulle rettes. men det er en drøm for alle studerende at bo i noget pænt og nyt,siger nicoline og Daniel. særligt nyder de den store stue, der mod vest beståraf vinduer fra gulv til loft med panoramaudsigt til solnedgang og kig over tilGrundtvigskirkens markante profil på toppen af Bispebjerg i det fjerne.– Det er sprit nyt. så man er ekstra forsigtig, inden man begynder at borenoget op på væggene. Det skal være rigtigt første gang, siger Daniel.Nicoline Mulvad er 22 år og studerer fødevarevidenskab og er i øjeblikketpraktikant hos slik- og chokoladeproducenten toms, mens Daniel g. eriksenstuderer biologi/bioteknologi. Begge uddannelser hører under københavns uni-versitet science – det natur- og biovidenskabelige fakultet – og har udgangs-punkt på den tidligere Landbohøjskole på Frederiksberg.Med i afdelingsbestyrelsen– Vi kom hertil med den indstilling, at vi gerne ville lære folk at kende, så mankan hilse på dem, man møder ved postkasserne. til daglig møder vi kun stu-derende, og vi vil gerne møde andre. Vi kommer, når der hver måned er fæl-lesspisning og var med til at arrangere fastelavn. Vi havde talt om at deltage iafdelingsbestyrelsen, så da vores afdelingsformand jan gik rundt og prikkedetil nogle af os nyindflyttede på 1. sal, var det naturligt at stille op.
34
beboermagasinet BoDanmark
nicoline er suppleant, og en anden ung er også netop valgt ind i afdelingsbe-styrelsen.– Vi vil gerne have gang i de unge her i huset. Vi er mange unge her, og vi vilforsøge at arrangere noget, så vi kan lære hinanden at kende.Uddannelsessøgende kommer foranlokalinspektør erik hansen bekræfter, at der bor en del unge i kollektivhuset.– efter at de uddannelsessøgende let kan komme ind (fortrinsret til etvæ-relses lejligheder. red.), tror jeg, at der bor unge i 50 af vores 60 etværelseslejligheder, og de flytter også ind i vores 2- værelses. Jeg vil skyde på, at halv-delen af vores beboere er yngre, siger Erik Hansen. Kollektivhuset har i dag 184lejligheder, og der arbejdes på at indrette lejligheder på de øverste etager efterat kommunen har nedlagt en klinik på 10. og 11. sal.
Vi er bare så glade for,at vi kan bo rigtig tilleje og ikke til fremleje,siger nicoline mulvadog Daniel g. eriksen omderes store nye lejlighedi kollektivhuset.
beboermagasinet BoDanmark
35
besøgwww.lejdigtilmuligheder.dk- og opLeV en VeRden af muLighedeRnyheder og konkurrencersidste nyt – konkurrencer, rabat-aftaler og test. følg løbende med– der kommer nyt hver måned.Se hvordan andre gørse hvilke muligheder, der er i de andreboligafdelinger og lad dig inspirere.her finder du historier, billeder ogmeget mere
Om lej dig til mulighederfå fuldt indblik i, hvad Boligkontoretskampagne kan gøre for dig og dinboligafdeling
Kontaktfå fat på os her!Mød Boligkontoretmød Boligkontoret rundt i landet,når vi kommer på tur og præsenterernogle af de mange muligheder du har,når du bor til leje hos os. Klik her forat se, hvornår vi kommer til en bolig-afdeling nær dig.
Se filmse vores helt nye tegnefilm – og lad dig overraske
36
beboermagasinet BoDanmark
BoDanmarkRundtDer er mange muligheder vedat bo til leje se dem herse de mange muligheder, du har,når du bor til leje hos Boligkon-toret Danmark og få inspirationtil rabataftaler, beboerhoteller ogmeget mere. Du kan også søge omstøtte til din ide. mulighederne ermange og du kan selv bidrage medἀflere!
Vækstplan DkløslaDer firemilliarDer i lanDs-ByggefonDen3.500 ekstra job vil regeringens vækstplan ifølge ministe-riet give i de kommende år, når landsbyggefonden får lovtil at forhøje renoveringsrammen for almene boliger medfire milliarder kroner.– Det er godt nyt for Boligkontorets medlemmer. iforvejen er renoveringsrammen tidligere forhøjet og alleboligorganisationer i Danmark er i gang med store reno-veringer. Boligkontorets medlemmer alene har tidligerefået tildelt to milliarder til renoveringer, fortæller Bolig-kontorets direktør michael Demsitz. han forventer, atflere medlemmer vil få del i de fire mia. til at igangsættetiltrængte moderniseringer.–Vi har et stort behov for at vedligeholde og moderni-sere boligerne, så det er et godt initiativ, at beboerne fårglæde af deres egne opsparede midler i landsbyggefon-den. Det er mig til gengæld en gåde, hvorfor beboernei vores boliger ikke kan få del i den skatteyderbetalteBoligJobordning, som giver husejere tilskud til at vedli-geholde boligen. særligt når politikerne endda diskuterer,om sommerhusejere også skal have mulighed for tilskud.
Find dit nye hjemEr du en ny lejer ellerkunne du tænke digen anden bolig hosBoligkontoret Danmark– find dit nye hjem her
beboermagasinet BoDanmark
37
for at øge naturtypernei ådalen har schønherrforeslået en flerstrengetplejestrategi. Dels skal dervære steder med højt ogvildt græs og områder medlavt. ønsket er at fremme etrigt og varieret liv.
Den blågrønne havebykonkurrenceforslaget fra schønherr “Denblågrønne haveby”ervalgt til udviklingen af Danmarks største klimatilpasningsprojekttil 118 mio. kroner i Kokkedal i Nordsjælland.
38
beboermagasinet BoDanmark
inde i boligområderne afvandes gennem naturligt formede landskabelige lavninger, som vil fremstå tørre, når det ikke regner.
beboermagasinet BoDanmark
39
Bropladsen på hovedstien forbinder kokkedal på tværs og er inspireret i sin udformning fra en gletscher. store betonflager “trapper ned” til åen og kan brugessom en scene, samtidig med at pladsen kan give udkig og overblik.
Under mottoet: Vandets veje er borgernes veje – bliver den lokalehåndtering af regnvand et redskab til byudvikling. regnvandetskal aktivt bringe kokkedals borgere tættere sammen og skabeliv, både i bymidte og ådal – og ikke mindst bruges som en positivmedspiller i stedet for at være en oversvømmelsesproblematik.
gennem arkitekttegningerne fra forslaget får du her et indblik i,hvordan en helt ny bæredygtig bydel opstår. tag en tur gennemskitserne – og oplev blandt andet, hvordan en overflod af vand,kreativt er omsat til rekreative tilbud og muligheder for at legemed vand. Vandkanaler, der skaber sammenhæng i området og etnyt vartegn til byen kaldet Vandets tårn.
40
beboermagasinet BoDanmark
Ved kraftigere regn vil vandet strømme gennem enbeplantet rende og ved endnu kraftigere regn eller ifrostvejr er der overløb direkte til dræn.
Vandet opsamles i de fast formede kanaler langs vejene ved Skovengen og Byengensamt langs stien nord for egedalsvænge.
beboermagasinet BoDanmark
41
øen omkring egedalshallensamler flere aktiviteter i etkuperet terræn med et råt ogrobust udtryk. Det bliver etmeget varieret forløb, der for-bindes med et baneloop, somkan bruges af skatere, cykler,rulleskøjtere, løbehjul osv.her kan man hænge ud påbakkerne og se på hinandenskunster.
fakta:BagDen blågrønne ha-vebystår et team medschønherr som total-rådgiver i samarbejdemed rambøll og Bigsom underrådgivere oget partnerskab bestå-ende af fredensborgkommune, realdaniasamt boligorganisatio-nerne BoligselskabetaB hørsholm kokkedalv/Boligkontoret Dan-mark og Boligforenin-gen 3B. Projektet støt-tes endvidere af lokaleog anlægsfonden.holmegårds plads kommer til at kunne rumme forskellige midlertidige events, som en scene tilfilmfremvisning på vandlærred og til byens juletræ. Pladsen opsamler midlertidigt regnvand ogbliver til et soppebassin om sommeren med et stort vandspejl, og en skøjtebane om vinteren.
Projektområdet dækkeren 69 ha stor bydel medådal, skole, plejecenter,hal, center og boligom-råderne egedalsvænge,Byengen, nordengen,skovengen og engen.
42
beboermagasinet BoDanmark
Butiksstrøget gennem holmegårdscenteret åbnes ved at inddrage Coops varegård og afsluttes i en ny hvid plads.pladsen får en markant belysning, der skal ligne en super nova og krystaller.
beboermagasinet BoDanmark
43
Vi vil gerne
BWahfa og samir ahmadhamadi kan godt lide atbo i riddersborgparkenog vil gerne tilbagetil et rækkehussamme sted.
Wahfa og samir skal genhuses, mensderes lejlighed rives ned. De glæder sigtil at komme tilbage og få en lille havetil rækkehuset, men….– Det var et chok. hvor skal vi flyttehen? er der plads til vaskemaskinen?Vi er ikke glade for at skulle flytte.Wahfa kan tydeligt huske, da hun ogsamir fik at vide, at de skulle flytte fraderes lejlighed på 2. sal og genhuses,mens de to øverste etager af ridders-borgparkens etageblokke fjernes ogstuelejlighederne ombygges til 104rækkehuse. 202 lejligheder forsvinderi nakskov almene Boligselskabs byg-geri, der ligger tæt på fjord og strand.Hvad nu hvis….– Vi er rigtig glade for at bo her. Det eret dejligt område og tæt på stranden.Vi har aldrig haft problemer og harhaft gode naboer, og vi håber det ogsåbliver sådan ved genhusningen.om det er et etagebyggeri eller etrækkehus, de vender tilbage til i rid-dersborgparken, spiller ikke den storerolle. og dog.– Det vil være dejligt med en lillehave. Vi har førhen haft en kolonihave,siger de.– Vi vil gerne tilbage, siger de sam-stemmende og overbevisende, indender bliver en eftertænksom pauseog stille i stuen. Wahfa præsenterertanken, begge nok har gjort sig.– hvis vi bliver glade for at bo der,hvor vi bliver genhuset, er det ikke sik-kert, at vi kommer tilbage. Et øjeblikefter går snakken igen, mens en mu-lighed er åbnet for parret, der har boeti riddersborgparken siden 1989.Tysk eller dansk?Wahfa og samir ahmad hamadi varstatsløse palæstinensere fra libanon,der via tyskland kom til Danmark ogved et tilfælde endte i riddersborg-parken i nakskov.– Vi boede et år i maribo, men vihavde en rigtig ubehagelig nabo – detvar hos en privat udlejer – og vi havdevenner i nakskov, så vi flyttede herned, fortæller samir.Wahfa er opvokset i tyskland, ogfor hende var det praktisk at bo tæt påfamilien, der nu bor i hamborg, selvom det var en omvæltning at kommetil lolland.– okay – den første aften – viskulle ud at se på byen – hvor er allefolk henne? Der var ingen på gaden.Det var jeg ikke vant til fra Tyskland,fortæller hun storgrinende. hun talerflydende tysk og dansk, og da hunstod for at skulle vælge statsborger-skab, blev hun dansk statsborger somsin mand, frem for tysk.Flytter efter arbejdeog uddannelsesmulighedersom mange andre i riddersborgpar-ken har de overvejet at bruge anled-
ningen til at flytte nærmere på bedrejobmuligheder.– jeg har hørt om mange, derbenytter sig af at flytte til nykøbingeller næstved for at være tættere påarbejde eller udannelsesmuligheder,siger Samir. Han går arbejdsløs efterat have arbejdet ti år på Vestas møl-lefabrik og siden et lille års tid på enplastfabrik et stykke fra nakskov.– Vi talte om det, men jeg har mitarbejde her, bryder Wahfa ind. Huner uddannet pædagog og arbejder ibørnehaven lige ved siden af ridders-borgparken. Derfor er de enige om, atde vil genhuses så tæt på børnehavensom muligt.Til gengæld er datteren på 23 årrykket til hovedstadsområdet og stu-derer japansk på Københavns Univer-sitet, mens sønnen på 21 år uddannersig i roskilde, hvor han leder efter enpraktikplads som industritekniker.Familien er et spejlbillede af situa-tionen i lolland kommune, der hvertår bliver 800 indbyggere færre, mensaldersgennemsnittet stiger i takt med,at de unge flytter efter arbejde og ud-dannelse.
44
beboermagasinet BoDanmark
BoDanmarkRundtDgi har undervisere,der hjælper i gangmed zumba og andremotionsaktiviteter.
foto: jesper yDe
søg penge til at starte et fitnessholDHele 300.000 kroner i vores motions-pulje ligger og keder sig.Det er nu, du har chancen for atfå økonomisk støtte og professionelhjælp, hvis du vil i form og vil starteet zumbahold eller starte løbetræningfor beboerne. Boligkontoret har ind-gået en partnerskabsaftale med Dgi– Danske gymnastik– og idrætsfor-eninger. Visionen er at fremme bebo-ernes generelle trivsel og sundhed ogsamtidig styrke det frivillige arbejde iboligafdelingerne. hver organisationhar givet 150.000 kr. til aktiviteter, derfinder sted inden udgangen af 2014.Du kan søge penge fra puljen, der erøremærket til udvikling og start af mo-tionsinitiativer i boligafdelingerne. Detskal ske i samarbejde med DGI, der harlokale afdelinger over hele landet. for atfå støtte kræver det, at boligafdelingeneller beboerne selv er med til at betale.Zumba, løb eller idræt for børnDgi har dygtige undervisere, når derskal sættes gang i motionen. hvadenten det er zumba, løb eller mereavanceret motion og idræt, står deparat. Du kan også søge til idræts-og motionsaktiviteter for børn iferien eller andet indenfor sundhed,motion og kost.Der er også mulighed for uddan-nelsestilbud og sundhedstilbud tilejendomsfunktionærer.Få mere at videkontakt Boligkontorets udviklings-og demokratikonsulent per møllerjensen for at høre nærmere. e-mail:[email protected]; mobil: 51 58 48 07.eller kontakt ilir shkoza, chefkonsu-lent i DGI. E-mail: [email protected]; mobil:21 49 56 51.læs mere om aftalen og brugenaf den 300.000 kroner store pulje påwww.bdk.dk under Beboer/frivillig-hed/Puljer og priser.- ajh
psykisk syge må holDe serViCehunDpersoner med varig psykisk funktionsnedsættelse ligestilles reelt i husordenen med personer, der har va-rig fysisk funktionsnedsættelse. Begge har fra 1. januar 2013 mulighed for at holde en specialtrænet hund,der kan hjælpe dem i hverdagen.Indtil nu har reglerne om servicehunde, som er hunde, der hjælper personer med handicap, været, at mankun må have servicehunde i en dyrefri almen bolig, hvis man er fysisk handicappet. efter jyllands-posten for-talte om krigsveteranen heine knudsen, der er ramt af posttraumatisk stress syndrom og ikke måtte have sinservicehund i sin bolig, har minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten hansen, ændret bekendtgørelsenom servicehunde i almene boliger, så også mennesker med psykisk sygdom kan have en hund i boligen.
beboermagasinet BoDanmark
45
SeKUnDeR1.920 tegninger, 8 mand i 45 dage – det skulle der til –for at skabe Boligkontoret Danmarks nye tegnefilm– Lej dig til muligheder – der varer blot 60 sekunder.AF eVA RASTén,[email protected]
46
beboermagasinet BoDanmark
rollerne som hhv.instruktør, manuskript-forfatter, storyboarder,karakterdesigner,baggrundsdesigner,animator, compositorsamt lyd- og musik-mand og ikke mindst enfortællerstemme blevfordelt på ialt 8 mand itegnefilmstudietDrawesome pictures - daBoligkontoret Danmarkfandt på, at entegnefilmskulle fortælle deres nyebudskab.
– Det har været udfordrende at haveså kort tid til at producere tegnefil-men, fortæller susanne fra Draweso-me pictures, mens vi sidder i køkkenetpå den tidligere garnisonskaserne iViborg. Vi har haft så kort tid, fordibudgettet har været så stramt. meddet budget, vi havde, vidste vi at fil-men skulle produceres på 1½ måned.susanne har haft en afgørenderolle i produktionen af tegnefilmen.Dels har hun været manuskriptforfat-ter, instruktør, projektleder – og ikkemindst har hun tegnet alle kulisserne,altså baggrundene, til tegnefilmen.teamet bag tegnefilmen var frabegyndelsen sikre på, at filmen skulleafspejle de mange miljøer og men-nesker, som man oplever, når man bortil leje hos Boligkontoret Danmark. Itæt samarbejde med Boligkontoret,blev persongalleriet i tegnefilmenskabt. hver karakter blev tegnet ihånden, scannet ind på computerenog karakterne blev levendegjort i ettegnefilmprogram.
faktafølgende personer har været med til at skabe tegnefilmenLej dig til muligheder:susanne Bækby oleseninstruktør, manuskriptforfatterog baggrundsdesigner, projektlederClaus toksvigproduction assistentmaahir pandiekarakterdesigner, storyboard artistog lead animatorandreas husballeanimatorjonas mølgaardanimatormarie jørgensenCompositingthomas richard Christensen lydmand og komponistlyd og musik blev sponsoreret af animations Værkstedet i Viborg.
beboermagasinet BoDanmark
47
– programmet svarer til at sidde ogtegne på mange stykker papirer, somman flipper frem og tilbage, ligesomman ser det hos Disney. for at fåen levende film, kræver det godt 12tegninger i sekundet. men man glem-mer ofte at tælle alle de skitser ogideer, der ligger forud for det færdigeresultat, og så kommer man hurtigt oppå rigtig mange tegninger, fortællersusanne.når alle karakterer er animeret,kulisserne tegnet og lagt ind på com-puteren, komponeres musik, og derforfattes og indtales en speak – altsåen fortællerstemme, der supplerermed ord til billederne.Peter og fru Jørgensenhele fortællingen er bygget sådanop, at vi tror “peter”, som er histori-ens hovedperson på skateboard, erpå flugt. peter må gå grueligt megetigennem for til sidst at aflevere det,som viser sig at være “fru jørgen-sens” indkøb. historien viser eteksempel på én af de muligheder, somBoligkontoret ønsker at fortælle om –nemlig muligheden for at få hjælp tildine indkøb. tegnefilmen præsentererdermed én af de mange muligheder,som man vil kunne finde i Boligkonto-rets boligafdelinger i dag.-Det kan være en fordel at brugetegnefilm, når man skal formidle etsvært budskab, medgiver susanne.f.eks. har Drawesome pictures lavetkortfilmen “skål Viola”, der handlerom et barn med alkoholiske forældre,og her er det taknemmeligt med dettegnede univers. men susanne menerogså at tegnefilm kan bruges til andetend svære budskaber.– jeg synes tegnefilm er fantastisk
til at formidle følelser, fordi følelserkan tage så mange former og kan ud-trykkes gennem både smukke, milde,grufulde og dramatiske farver. mankan drage et publikum ind i en verden,som ikke findes andre steder, fordi deter skabt ud fra noget så enkelt somen ide.Susanne synes, det har været sjovtat lave Lej dig til muligheder-tegne-filmen. – Det er den helt klassiske teg-nefilm med humor, et glimt i øjet og etplot. Dem får vi ikke lov til at lave såmange af, fortæller susanne.se tegnefilmen her:www.lejdigtilmuligheder.dk
Susanne Bækby Olesener32 år og har en bachelorgrad i Artsof Character animation fra anima-tions Værkstedet i Viborg fra 2004.herefter startede susanne egenvirksomhed Drawesome pictures.firmaet består i dag af tidligereklassekammerat maahir pandie,som leder den canadiske afdeling,og susanne, som leder den danskeafdeling fra Viborg. Drawesomepictures har til huse i arsenalet påViborg kaserne.
Bonusinfo:Claus toksvig, fra animationsskoleni Viborg, har udregnet at tegnefilmen“Toy Story 3” fra Pixar, kostede 6mio kr. i minuttet at fremstille – deter noget af et spring fra Boligkonto-ret Danmarks budget!
48
beboermagasinet BoDanmark
BoDanmarkRundt
moBiltelefonenåBner alle Døre
– ejenDomme meD opgangeinstallerer elektroniskenøglesystemergadedøren er altid åben, når du står med favnen fuld afposer og skal ind. Vel at mærke, hvis du har din mobilte-lefon på dig. En lille elektronisk boks skjult bag dørtele-fonanlægget har registreret din telefon, når du er indenfor to meter, og har slået låsen fra.Det kan blive fremtiden for beboere, hvor der er instal-leret elektronisk nøglesystem, selvom låsen også stadigfungerer med almindelig nøgle.elektronisk system til bude og hjemmehjælperefirmet Bekey oplyser, at det elektroniske nøglesystem erinstalleret i mere end 13.000 opgange i Storkøbenhavn.Det er gratis for boligafdelingen, og Bekeys indtjeningsker ved, at hjemmehjælpere, avisbude, håndværkere ogandre der har ærinde i opgangen, er tilmeldt systemet.leverandørerne betaler for at få tildelt en tidsbegrænsetkode, der f.eks. kan bruges en gang dagligt eller ugent-ligt. Dermed slipper de for besværet med at få fat i ennøgle, og beboerne slipper for avisbude, der ringer på isamtlige lejligheder for at blive lukket ind.Der er intet til hinder for, at beboerne også kan gørebrug af systemet og slippe for nøglerne.– For en årlig pris på 100 kr. pr. opgang kan beboernebruge systemet, men det kræver, at boligselskabet selvadministrerer tildelingen af koder, siger salgschef per-nille Clausen fra Bekey.I øjeblikket påtænker Boligselskabet Nordkysten at fåinstalleret Bekey i flere ejendomme i Espergærde. Bekeykræver ikke en smartphone, men blot en normal mobilte-lefon, hvor Bluetoothfunktionen er aktiveret.-ajh
Viborg Kaserne har siden 2001været et kreativt vækstmiljøViborg Kommune købte i 2001 detnedlagte kaserneområde af statenmed det formål at skabe et dynamiskvidens- og uddannelsesområde medfokus på kreative kompetencer. for-uden Drawesome pictures og skolen“the Animation Workshop”, har 20 an-dre animations- og spilvirksomhederetableret sig i væksthuset arsenalet,som leverer sparring, matchmaking ogkompetenceudvikling til offentlige somprivate virksomheder.animationsskolen i Viborg er deneneste skole i skandinavien, hvor mankan læse en su berettiget bachelori animation. Den mest velrenomme-rede animationsskole finder vi i paris,gobelins, l’école de l’image.
beboermagasinet BoDanmark
49
Rundt om BoDanmarkkonkurrenCeVinDerefra BoDK 70Vinder af Weberhelen siercke, Boligselskabet nordkystenDe 10 vindere af ½ års medlemskab af TÆnK:anne-mette Bielefeld, Boligselskabet Birkebosanne hansen, funktionærernes Boligselskab i rødovrehans n. pedersen, søllerød almene BoligselskabBirthe jacobsen, nordvestfyns BoligforeningVictor johannsen, ribe Boligforeningelse Duncan, sakskøbing BoligselskabBirgitte Nielsen, Bjerringbro Andelsboligforeningrita ravnholt, Boligselskabet sct. jørgenelisabeth jensen, Bogense Boligforeningasger nielsen, faxe og hylleholt Boligforening
VinD en Bog! Du kan Vælge mellem:umahro Cadogan og lone rasmussen: slip slikketspis grønt hele ugen: alice hartstenalderkost: thomas rode andersen
Konkurrence
Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til:[email protected] og skrive “bog” i emnefeltet, husk at skrive hvilken bog du ønsker.eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til, husk at sætte kryds ved den bog du ønsker:Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker.Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 28. maj 2013. Vinderne af konkurrencenoffentliggøres i næste nummer af BoDk.navn:Adresse:Boligorganisation:Telefonnummer:
50
beboermagasinet BoDanmark
er du blevet inspireret?Vil du gerne vide mere om, hvilke muligheder,der i dag fungerer andre steder?eller vil du gerne vise,hvilke muligheder i har i netop jeres afdeling?Så gå ind på www.lejdigtilmuligheder.dk med det samme.her kan du læse om andres erfaringer med forskellige muligheder. Du kan teste dig selv. Du kan kommemed dine egne idéer til nye muligheder. Du kan dele dine yndlingsmuligheder på facebook. Du kanfølge med i de nyeste rabatmuligheder fra Boligkontoret Danmark. Du kan tilmelde dig nyhedsmail. Dukan………tja, klik ind og se!
Download kataloget over udvalgte muligheder.Med dine beboerdemokraters og viceværters hjælp har vi udvalgt de meste efterspurgte muligheder.i katalogetLej dig til muligheder – en guidekan du læse om, hvordan disse muligheder kan føres ud i livet,hvad det kræver, og hvem der kan hjælpe dig.kataloget er sendt til dine viceværter og bestyrelse, men du kan også finde det påwww.lejdigtilmuligheder.dk.
kig efter os!I maj og juni – og igen efter sommerferien – kommer vi ud til udvalgte boligområder med kampagnen. Viafholder markedsdage med forskellige boder, hvor vi – udover at vise hvordan udvalgte muligheder fun-gerer – udlodder en lang række præmier og giver noget godt til ganen. Der bliver også noget for børnene!Følg med på www.lejdigtilmuligheder.dk og se, hvornår vi kommer til en boligafdeling i nærheden af dig.
boligkontoret danmark – din boligadministrationskriv dig op til en bolig hos osOpskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk.For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorerAfdelingskontoret Allerød
Kirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03[email protected]
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup
Brovej 18 – 8800 ViborgTelefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72[email protected] eller [email protected]Afdelingskontoret Skanderborg
Poul la Coursvej 27 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74[email protected]Lokalkontoret Silkeborgmarkedsgade 8, st.tv.8600 SilkeborgTlf. 86 81 60 25– Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)Afdelingskontoret Holte
Røjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01[email protected]Afdelingskontoret Helsingør
Vestermarken 16A – 3060 EspergærdeTelefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77[email protected]Boligkontoret Danmark
Lundsgade 9 - 2100 København ØTelefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01Afdelingskontoret Ribe
Tangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00– Fax 75 42 20 27[email protected]Lokalkontoret KoldingC.F. Tietgensvej 1C6000 KoldingTlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32[email protected]Lokalkontoret Holstednørregade 16670 HolstedTlf. 75 39 35 66[email protected]Afdelingskontoret Sakskøbing
Guldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51[email protected]Lokalkontoret FakseØstervej 174640 FakseTlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25[email protected]Afdelingskontoret Fyn
Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81[email protected]Afdelingskontoret nakskov
axeltorv 184900 NakskovTlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19[email protected]
