BYB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 30: Regeringens strategi mod paralelle retsopfattelser - opgør med tvang og undertrykkelse i forbindelse med religiøse vielser

RESPEKT FOR BORGERNES RETTIGHEDERDen personlige frihed, herunder frihe-den til at tro og praktisere sin religion, ergrundlæggende i det danske samfund Eftergrundloven har borgerne ret til at forene sigi trossamfund og praktisere deres religionReligionsfrihed er også friheden til at skiftereligion eller ikke bekende sig til nogenreligionI langt de fleste tilfælde er der ingen kon-flikt mellem lovgivningen og efterlevelsenaf religiøse principper og reglerMen der findes desværre eksempler på, atudøvelsen af religiøse sædvaner begrænserborgernes frihed og rettigheder Det skerfor eksempel, når nogen gennem en religiøsvielse presses til et ægteskabslignendeforhold, de ikke ønsker, og som ikke har bor-gerlig gyldighed i Danmark, eller når nogensøges fastholdt i et parforhold på trods af,at de efter dansk ret er skiltDer er desværre også eksempler på, at min-dreårige presses ind i et ægteskabslignendeforhold og/eller har svært ved at komme udaf et sådant forholdSærligt kvinder kan være udsatte og kanhave svært ved at opnå eller gøre krav påderes rettigheder Ifølge nogle religiøsenormer har kvinder ikke samme adgangtil skilsmisse som mænd Og det kan værevanskeligt for kvinder at udnytte deres rettil skilsmisse i henhold til dansk lov, da deti nogle religiøse miljøer ikke anses for ac-ceptabelt, at kvinder tager initiativ til atophæve et ægteskabDer findes eksempler på sager, hvor reli-giøse autoriteter ikke bakker kvinder op iforbindelse med deres ønske om at ophæveden religiøse vielse, men enten opfordrerkvinden til at forblive i forholdet eller afhol-der sig fra at involvere sig i sagen Det skerogså, at religiøse autoriteter presser kvin-der til at forblive i et parforhold på trods af,at der bevilget en skilsmisse ifølge dansklov I nogle af disse tilfælde frygter de reli-giøse autoriteter repressalier fra kvindensægtemand eller dennes familieRegeringen kan ikke acceptere, hvis reli-giøse instanser ikke efterlever lovgivningeneller ikke anerkender juridiske afgørelser,truffet af myndigheder og retsvæsen Pro-blemstillingen er ikke ny, men de religiøsevielsers manglende borgerlig gyldighed harlænge været et påskud for ikke at gribe indDet er dokumenteret og åbenlyst for alle,at vielserne kan have omfattende negativekonsekvenser Dette vil regeringen nu gørenoget vedEfter lovgivningen skal man som udgangs-punkt være fyldt 18 år for at indgå ægte-skab, ægteskabet skal være frivilligt forbegge parter, og enhver har ret til separa-tion eller skilsmisse For regeringen er detafgørende, at disse grundlæggende princip-per ikke krænkesRegeringen fremlægger derfor en rækkeinitiativer, der skal sikre, at borgernes ret-tigheder ikke krænkes

RESumé aF STRaTEGIENS INITIaTIvERInitiativerne bygger på det arbejde, somden af social- og integrationsministerennedsatte tværministerielle arbejdsgruppeom parallelle retsopfattelser og -praksisserhar udførtInitiativerne er baseret på tillid og tæt sam-arbejde mellem myndigheder, borgere ogtrossamfund og lægger op til væsentligelovændringerInitiativerne er bygget op omkring fire heltcentrale prioritetsområder med forskelligemålgrupperDe fire områder er tæt forbundne, og pro-blemer forårsaget af religiøse vielser kanikke løses ved alene at fokusere på et enkeltområde, men forudsætter en helhedsorien-teret indsats i et åbent og tæt samarbejdemellem relevante aktørerNogle af udfordringerne med religiøse viel-ser knytter sig til en bredere problemstillingom æresrelaterede konflikter, som adresse-res i ”National strategi mod æresrelateredekonflikter” De to strategier er koordineret,så de supplerer hinandenNedenfor ses en oversigt over initiativernei strategien om parallelle retsopfattelser.Lovgivningsinitiativer• udvidelse af straffelovens § 260, stk 2,om tvangsægteskaber• Som konsekvens af udvidelsen af straf-felovens § 260, stk 2, udvides udlæn-dingelovens § 22, nr 7, om udvisning iforbindelse med tvangsægteskaber• Forlængelse af opholdstilladelse med-delt religiøse forkyndere m fl , derforetager borgerligt gyldige vielser ogreligiøse vielser uden borgerlig gyldig-hed, betinges af deltagelse i et særligtkursus om dansk familieret m v inden 6måneder fra meddelelsen af opholdstil-ladelsenLovgivning om godkendelse af religiøsetrossamfund

Undervisning og styrket oplysning til reli-giøse trossamfund• undervisningstilbud for religiøse autori-teter om dansk familieret m v• Oplysningsmateriale for religiøse auto-riteter og trossamfund• øget vejledning om erhvervelse og an-vendelse af vielsesbemyndigelse• Kontaktpunkt til myndighederne forreligiøse trossamfundOpkvalificering af fagfolk og offentligemyndigheder• Opkvalificering af fagpersoner• vejledningsmateriale til fagpersoner• Opkvalificering af offentlige instanser,som konfronteres med konflikter forår-saget af religiøse vielserDirekte støtte til borgere med særligt fo-kus på kvinder og mindreårige• Rådgivning og støtte til forældre, hvisbørn mod deres samtykke indgår reli-giøse vielser• Oplysningsindsats om rettigheder• Mentor- og støtteordninger for kvinderog unge• Indsats over for mindreårige

uDFORDRINGER FORBuNDET mEDRELIGIøSE vIELSER I DaNmaRKI foråret 2011 igangsatte SFI (Det nationaleForskningscenter for velfærd) en under-søgelse, der skulle kortlægge omfanget,karakteren og indholdet af parallelle retssy-stemer i Danmark med fokus på det privat-retlige områdeSFI igangsatte en bredt anlagt interviewun-dersøgelse med fagpersoner, religiøse autori-teter og borgere med anden etnisk baggrundend dansk, som har relevante erfaringer medundersøgelsens problemstillingerPå baggrund af undersøgelsen udarbejdedeSFI rapportenParallelle retsopfattelser iDanmark. Et kvalitativt studie af privatretli-ge praksisser,som udkom i november 2011Med udgangspunkt i rapportens resultater,skildres der i det følgende udfordringer medparallelle retsopfattelser i DanmarkSFI finder i undersøgelsen ikke empirisk be-læg for at konkludere, at der findes et enty-digt ”parallelt retssamfund” i Danmark, menbeskriver derimod, at der findes ”pluralisti-ske retsopfattelser” blandt nogle religiøsegrupper i Danmark, som indebærer, at derinden for disse grupper i varierende gradkan gælde andre retsopfattelser og andrenormer og traditioner end dem, der knyttersig til den sædvanlige praksis i DanmarkDet gælder især på det familieretlige om-råde og primært i forbindelse med indgåelseog opløsning af religiøse vielser uden bor-gerlig gyldighedSFI konkluderer, at religiøs-retlige princip-per i særlig grad har en betydning for bor-gere med muslimsk baggrund i forbindelsemed indgåelse og ophævelse af parforholdFor det meste sker dette i fuld overensstem-melse med dansk ret, men praksissen kanblandt nogle grupper medføre forskelligeformer for vanskeligheder især for kvinderPraksis om ophævelse af religiøse vielser iforskellige trossamfundSFI skildrer indledningsvist i rapporten denkatolske og jødiske praksis omkring ægte-skab og skilsmisse i DanmarkSFI beskriver, at hvis et katolsk par, som erblevet viet med borgerlig gyldighed i enkatolsk kirke, bevilges en borgerlig skils-misse og efterfølgende ønsker at ophæveden kirkelige vielse, skal de rejse en sag ved”Den Katolske Domstol” i Danmark DenKatolske Domstol ophæver ikke automatiskden kirkelige vielse, men kan erklære viel-sen ugyldig i en katolsk sammenhæng, hvisdet kan bevises, at de katolske vilkår for ind-gåelse af ægteskabet ikke var til stede, daparret blev gift Et ægteskab kan eksempel-vis erklæres ugyldigt, hvis det kan bevises,at det ikke blev indgået frivilligtDanske jøder, som er viet af en rabbiner, kanefter en skilsmisse efter dansk ret få opløstden religiøse vielse ved en ”jødisk domstol”,en såkaldt ”beth din” Ifølge jødisk lov kanen mand begære skilsmisse, mens en hustrutraditionelt set ikke har denne mulighed,

der tages dog i praksis højde for kvindersønske om skilsmisse Selve skilsmissen fore-går ved, at manden giver en ”get” – et jødiskskilsmissedokument – til kvinden, og ved atmodtage denne accepterer kvinden skils-missen uden ”get” anses kvinden for stadigat være gift En hustru kan modsætte sig sinmands ønsker om skilsmisse ved at nægteat tage imod ”get”Det skal understreges, at de ovenfornævnte”religiøse domstole” ikke træder i stedetfor de danske myndigheder eller domstoleDer skelnes mellem religiøse og verdsligeskilsmisser, og de handlinger, der foregår ide religiøse domstoles regi, er udelukkendereligiøse handlinger De kan have social ogreligiøs betydning for de berørte parter,men har ingen juridisk gyldighed i DanmarkEn separation/skilsmisse efter dansk ret be-vilges alene af statsforvaltningen eller givesved dom Dette betyder, at det ikke er mu-ligt for andre instanser, herunder en vold-gift, at træffe bestemmelse om separation/skilsmisse eller vilkårene for en separationeller skilsmisseI modsætning til den jødiske og katolskepraksis er der ingen overordnet fællesmuslimsk instans i Danmark, der håndterersager i forbindelse med ophævelser af reli-giøse vielser Det er således op til den enkel-te religiøse autoritet eller det enkelte mus-limske trossamfund at træffe afgørelser,hvilket i sagens natur indebærer, at der kanopstå stor diversitet i praksissen omkringreligiøse vielser og ophævelse af disseSFI skildrer i rapporten, hvordan der i demuslimske miljøer er forskellige syn påkonsekvenserne af skilsmisse bevilget efter

dansk ret og således også forskellige opfat-telser af, om en skilsmisse efter dansk reter tilstrækkelig til at opløse den religiøsevielse, eller om det er nødvendigt, at dereligiøse vielser ophæves i henhold til mus-limske betingelser og kriterierBlandt muslimer med tyrkisk baggrund iDanmark er den generelle holdning, at enskilsmisse ved statsforvaltningen automa-tisk opløser den religiøse vielseI andre miljøer er der den praksis, at hvismanden underskriver ansøgningen omseparation/skilsmisse, giver han med sinunderskrift samtidig samtykke til at op-hæve den religiøse vielse Hvis skilsmissenderimod sker uden mandens underskrift, eropfattelsen i nogle miljøer, at den religiøsevielse ikke ophævesAndre igen mener, at en skilsmisse efterdansk ret aldrig opløser en religiøs vielse,uanset om manden har underskrevet ellerej, men at dette kun kan ske separat i hen-hold til islamiske retningslinjer

Religiøse vielser uden borgerlig gyldighed(”nikah”)Den mest almindelige betegnelse for etægteskab i islam er ”nikah” I SFI-rapportenanvendes denne betegnelse til at beskrivereligiøse vielser uden borgerlig gyldighed iDanmark Selv om den religiøse vielse så-ledes ikke er juridisk bindende, tillæggesdisse religiøse parforhold, der er baseret påen religiøs vielse, i nogle muslimske miljøeren større betydning end et borgerligt gyl-digt ægteskab efter dansk retDe såkaldte ”nikah-forhold” er kontraktba-serede forhold, og i Danmark indgås den re-ligiøse vielse normalt privat eller i en moskemed tilstedeværelsen af en imam og to vid-ner Den religiøse ægteskabskontrakt kanbaseres på en mundtlig aftale, men indgåsofte skriftligt Kontrakten er ikke en gyldigvielsesattest i henhold til dansk ret, men eren almindelig aftale mellem parterneKontrakterne indeholder oftest en angivel-se af størrelsen på ”mahr”, som er et beløb,manden i forbindelse med ægteskabsafta-lens indgåelse lover at betale hustruen Derer almindelig tradition for, at ”mahr” beta-

les i to rater, hvoraf den første del udbeta-les til kvinden ved ægteskabets indgåelseIfølge sædvane har kvinden krav på at mod-tage resten af beløbet eller dele heraf, hvismanden opløser den religiøse vielseDerudover er det muligt at angive speci-fikke klausuler i ægteskabskontrakten someksempelvis kvindens ret til at ophæve denreligiøse vielse Denne praksis synes dogikke at være dominerende i DanmarkEn muslim i Danmark kan indgå i et æg-teskab, der har borgerlig gyldighed efterdansk ret, og som samtidig udgør et religi-øst parforhold baseret på en religiøs vielse,på følgende måder:• ved at indgå ægteskab efter dansk retved en borgerlig vielse og indgå ”nikah”i f eks en moskeved at indgå ægteskab ved en vielseefter dansk ret foretaget i et trossam-fund af en imam, der har en vielsesbe-myndigelse, og indgå en religiøs vielsesamtidig

Skilsmisse og opløsning af de religiøsevielser (”nikah”)Enhver, der ikke ønsker at fortsætte samli-vet, kan efter dansk ret søge statsforvalt-ningen om at blive separeret Et år efterseparationen kan der søges om skilsmisse– eller hvis begge ægtefæller ønsker skils-misse, kan dette ske efter et halvt årSFI-undersøgelsen viser, at selv om et parer skilt efter danske regler, kan de, såfremtden religiøse vielse ikke er opløst, fortsatbetragtes som ægtefæller i visse muslimskemiljøer Det kan således i nogle miljøer væresvært at komme ud af det religiøse parfor-holdIfølge islamiske retsprincipper eksistererder forskellige former for skilsmisser, somhenholdsvis manden og kvinden kan tageinitiativ til Der er forskellige praksisser påområdet, men overordnet set kan en mandaltid ensidigt opløse den religiøse vielseuden at give særlige grunde hertil elleruden sin kones acceptKvinden står generelt svagere end mændi forhold til at kunne tage initiativ til skils-misse En kvinde har dog ret til at blive løstfra det religiøse parforhold, hvis hun har”gyldige grunde”Inden for de islamiske retsskoler er derforskellige opfattelser af, hvad disse gyldigegrunde er, men blandt andet kan kvindenifølge islam retmæssigt forlade manden,hvis:• • • han er impotenthan har forladt hjemmethan ikke efterlever sin pligt til at for-sørge hjemmet

For at få opløst det religiøse parforhold skalkvinden forelægge beviser for en af dissegyldige grunde til en imam, som derveddirekte kan opløse forholdet uden mandenssamtykkeI henhold til islamiske retsprincipper kankvinder gives forskellige muligheder forat tage initiativ til en skilsmisse Det kanfor eksempel ske ved, at kvinden via ægte-skabskontrakten sikres lige adgang til skils-missenDesuden kan kvinden initiere en typeaf skilsmisse, der betegnes ”khul‘”, hvorkvinden giver afkald på sin ”mahr” mod tilgengæld at kunne blive skilt, uden at en afovennævnte grunde er til stedeSFI-undersøgelsen peger dog på, at der ge-nerelt er en stærk modvilje mod skilsmisse,især hvis de er på kvindens initiativDe religiøse autoriteterReligionsfriheden efter grundloven inde-bærer bl a , at der ikke kan stilles krav om,at et trossamfund skal godkendes af statenfor, at det kan virke i Danmark Trossamfundkan således eksistere under den alminde-lige religions- og foreningsfrihed uden of-fentlig godkendelseGrundloven er imidlertid ikke til hinder for,at der kan stilles krav om godkendelse aftrossamfund, hvis de – ud over hvad derfølger af den almindelige religions- og for-eningsfrihed – tildeles særlige rettigheder iborgerlige forhold

Ifølge ægteskabslovgivningen kan et tros-samfund således godkendes til, at en præst1i trossamfundet kan få en vielsesbemyn-digelse og foretage vielser med borgerliggyldighed efter ægteskabsloven De tros-samfund, der er tildelt denne rettighed,betegnes samlet som ”anerkendte og god-kendte” trossamfund (se nærmere herom ibilag 1)I Danmark er der 23 godkendte muslimsketrossamfund, hvoraf flere har godkendtemenigheder under sig Ifølge Ankestyrelsenhar 34 imamer fra 16 af de 23 godkendtetrossamfund vielsesbemyndigelse Detbetyder, at syv godkendte trossamfund ikkeanvender muligheden for at få tildelt envielsesbemyndigelseDer findes ikke et præcist overblik over an-tallet af borgerligt gyldige ægteskaber for-rettet af imamer med vielsesbemyndigelse,men undersøgelser på området tyder på, atdet langt fra er alle godkendte muslimsketrossamfund med vielsesbemyndigelse,som benytter sig af retten til at udføreborgerligt gyldige vielser Nogle godkendtetrossamfund med vielsesbemyndigelse ud-fører udelukkende vielser, der har borgerliggyldighed, mens andre konsekvent henviserpar til rådhuset, hvis de ønsker at indgået borgerligt gyldigt ægteskab Der findesimidlertid også trossamfund med vielsesbe-myndigelse, som foretager både borgerligtgyldige ægteskab og ikke-juridisk bindendereligiøse vielser alt afhængigt af, hvilketslags forhold parret ønsker at indgå1I ægteskabsloven §§ 15 og 16 anvendes benævnel-sen præst som en samlebetegnelse for den, derforetager vielser i trossamfundet

Det fremgår af SFI-undersøgelsen, at ima-mer kan spille en væsentlig rolle i forhold tilindgåelse og opløsning af religiøse vielser Inogle sager mægler de imellem et par, somønsker at opløse et forholdDet kan ske, at imamer eksempelvis opløservoldelige religiøse parforhold uden man-dens samtykke, og det sætter ifølge SFI-rapporten imamerne i en sårbar situationSelv om de fungerer som religiøse autori-teter, har de ikke en formel magt at sættebag deres afgørelser Flere imamer giverudtryk for, at de af frygt for repressalier afog til afholder sig fra at involvere sig i sager,hvor voldelige ægtemænd modsætter sig enopløsning af forholdet I sådanne sager kandet være vanskeligt for de religiøse autori-teter at støtte kvinder, som ønsker hjælp tilat få ophævet den religiøse vielseAndre gange modsætter imamen sig opløs-ningen af forholdet SFI-rapporten beskri-ver, hvordan kvinder oplever, at de religiøseautoriteter ikke bakker op om at opløseforholdet, især hvis det sker på kvindensinitiativ Ligeledes skildrer SFI-rapporten,hvordan imamer hyppigt fortolker skilsmis-ser efter dansk ret uden mandens under-skrift som noget, der ikke samtidig opløserden religiøse vielse

uDFORDRINGER FORBuNDET mEDRELIGIøSE vIELSER BLaNDT BOR-GERE mED muSLImSK BaGGRuNDFastholdelse i juridisk opløste ægteskaberSom nævnt kan det for nogle kvinder værevanskeligt at forlade et forhold Dels pågrund af en udbredt modvilje mod, atkvinder tager initiativ til skilsmisse, delsfordi manden kan udnytte nogle religiøseprincipper til ikke at ophæve den religiøsevielse og dermed fastholde kvinden i etægteskabslignende forhold på trods af, atstatsforvaltningen har bevilget skilsmisseKvindens eksmand kan mene stadig at haveet forhold til kvinden, ligesom kvinden ihenhold til religiøs praksis ikke vil kunneindgå et religiøst parforhold med en ny

partner Manden derimod er ikke underlagtsamme regel om ophævelse af en religiøsvielse for at indgå et andet forhold Han kansåledes indgå et nyt religiøst parforholdsamtidig med, at han forhindrer sin ekskonei at gøre tilsvarendeKvinderne kan opleve, at såfremt de ikkehar islamiske ”gyldige grunde” til skilsmis-se, kan de have svært ved at få opbakningaf religiøse autoriteter til at forlade forhol-det Der kan således opstå situationer, hvorkvinderne oplever, at de presses til at forbli-ve i parforholdet eller indkaldes til mæglingmed henblik på genforsoning på trods af, atder er bevilget skilsmisseØkonomiske aspekter i forbindelse medopløsning af religiøse vielserIfølge SFI-undersøgelsen kan der opstå en

problematik vedrørende penge i forbindelsemed opløsning af en religiøs vielse Sombeskrevet indgår der ofte i en muslimsk æg-teskabskontrakt et økonomisk element, densåkaldte ”mahr”, der kan være et beløb, sommanden betaler kvinden, hvis han ensidigtønsker skilsmisseI 2005 blev der rejst en sag i østre Landsretom, hvorvidt en kvinde med pakistanskbaggrund var berettiget til at modtage sin”mahr” på 25 000 kroner, som stod nævnt iægteskabskontrakten Retten anførte, at ensådan ydelse efter dansk ret må betragtessom en gave, til hvis gyldighed der krævesen ægtepagt Da en sådan ikke eksisterede,blev gaven kendt ugyldig (se nærmere ibilag 1)Ifølge SFI-undersøgelsen foregår forhand-linger om en eventuel udbetaling af ”mahr”i langt hovedparten af tilfældene helt udenom det danske retssystem I enkelte tilfældekan der finde økonomisk afpresning sted iforbindelse med ophævelse af en religiøsvielse, hvor nogle mænd reelt afpresserkvinderne økonomisk for, at manden vilindvillige i at opløse forholdetVielse af mindreårigeIfølge ægteskabsloven kan personer under18 år ikke indgå ægteskab uden samtykkefra forældrene og tilladelse fra kommunenHvis der alene er tale om indgåelse af en re-ligiøs vielse, har denne handling ikke nogenform for juridisk gyldighed i Danmark, oghandlingen er heller ikke omfattet af æg-teskabslovens betingelser for at indgå æg-teskab Dette betyder, at mindreårige kanindgå en religiøs vielse og leve som og blivebetragtet som ægtepar i nogle religiøsemiljøer

unge muslimske par indgår ofte religiøsevielser for at opnå en social accept af deresforhold For nogle par er der åbenhed om,at det religiøse forhold kun indgås midlerti-digt I andre miljøer er der større forbeholdi forhold til at indgå et ”kæresteforhold”,som legitimeres via en religiøs vielse, udenat forholdet nødvendigvis anses for at værepermanentEt opløst forhold kan have større negativekonsekvenser for unge kvinder end mændud fra forventninger om, at kvinder ikke skalhave haft seksuelle erfaringer, inden de bli-ver gift Kvinder, der har en opløst religiøsvielse bag sig, kan ifølge SFI-undersøgelsenderfor have vanskeligere ved efterfølgendeat finde en ny partnerI Danmark har der, blandt andet på grund afen række artikler i de danske medier, væreten vis fokus på indgåelse af religiøse vielserblandt kvinder med etnisk dansk baggrundunder 18 år og de potentielt negative konse-kvenser, der kan være forbundet hermedIfølge SFI-undersøgelsen synes omfangetaf problemer med manglende ophævelseaf religiøse forhold blandt unge etniskedanske piger ikke at være omfattende Somregel opløses den religiøse vielse relativtgnidningsløst i disse sager, eftersom den re-ligiøse vielse ikke opfattes som betydnings-fuld for de etniske danske piger og deresforældre Det kan dog ikke udelukkes, at derfindes problematiske forhold, hvor den enepart er en etnisk dansk pige under 18 årVielse af mindreårige i udlandetSom det fremgår ovenfor, kan man efterdansk ret som udgangspunkt kun indgåægteskab, hvis man er fyldt 18 år

Hvis et par ønsker at registrere en vielseforetaget i udlandet, og en eller begge afparterne på tidspunktet for vielsen var un-der 18 år, bør den registrerende myndighed(dvs kommunen) forelægge sagen for Anke-styrelsen, der konkret vurderer, om vielsenkan anerkendes efter dansk retI nogle lande er ægteskabsalderen lavereend ægteskabsalderen i Danmark var par-terne under 15 år ved vielsen, anerkendesvielsen ikke i Danmark, fordi vielsen stridermod grundlæggende danske retsprincipper(ordre public)SFI-undersøgelsen peger på enkelte tilfæl-de, hvor unge kvinder under 18 år tages tilforældrenes hjemland og vies med juridiskgyldighed i det pågældende land I praksisbetyder det, at vielsen ikke kan registreresi Danmark uden, at sagen har været fore-lagt for Ankestyrelsen, der på baggrund afsagens samlede oplysninger foretager enkonkret vurdering af – og afgiver en vejle-dende udtalelse om – hvorvidt vielsen kanregistreres som gyldig i Danmark

Manglende indsigt i dansk retSFI-undersøgelsen viser, at det generelt for-holder sig således, at der blandt nogle grup-per af muslimer i Danmark er uklarhed mht ,hvornår man er gift eller skilt i henhold tildansk retspraksis Især nogle grupper afkvinder har begrænset viden om deres ret-tigheder og muligheder i henhold til dansklov Endvidere er der uvidenhed om, at manifølge dansk ret har lige ret og adgang tilskilsmisseMange er usikre på, hvorvidt den religiøsevielse har juridisk gyldighed i Danmark oger også i tvivl om, hvorvidt opløsningen afden religiøse vielse kan have juridiske kon-sekvenserSFI-undersøgelsen peger på, at flere imamerer usikre på erhvervelse og anvendelse afvielsesbemyndigelse Denne usikkerhed sy-nes primært at være udbredt blandt imameruden vielsesbemyndigelse, men findes ogsåblandt imamer med vielsesbemyndigelse

HvaD GøRES aLLEREDE I DaGDer er løbende igangsat en række initiativervedrørende æresrelatererede konflikter,herunder spørgsmålet om religiøse vielserNedenfor skildres forskellige eksempler pådenne indsats• Dialogkorps:I 2009 blev der etableretet Dialogkorps mod æresrelateredekonflikter, som går i dialog med ungeog forældre om ære, tvangsægteskab,individuelle rettigheder, kønsligestillingosv Dialogkorpset har siden efteråret2011 været forankret i Social- og Integra-tionsministeriet og arbejder desudenmed problematikken omkring religiøsevielser uden borgerlig gyldighedRejsehold:Social- og Integrationsmi-nisteriet har et rejsehold, der tilbyderstøtte til kommuner til at forebyggeog håndtere sager om religiøse vielseruden borgerlig gyldighed af mindreåri-ge, f eks i form af skræddersyede forløbi den enkelte kommuneOpholdsteder og rådgivning:LOKK(Landsorganisationen af KvindeKrise-centre) og RED (Rehabiliteringscenterfor Etniske minoritetskvinder i Dan-mark) tilbyder i dag henholdsvis støtteog rådgivning og et sikkert opholdsstedogså til unge, der ønsker at komme udaf en religiøs vielse eller står overfor atskulle indgå en religiøs vielseStøtte til kvindenetværk:Social- ogintegrationsministeren har givet tilsagnom støtte til et projekt for nydanskekvinder, der er udsat for vold eller æres-relateret vold i familien Projektet skalbl a styrke kvinderne til at sige fra overfor religiøst betinget undertrykkelseProjektet er opsøgende i sin karakter ogvil foregå i boligområder i hele landet ogmed de netværk, klubber og aktiviteter,der i forvejen eksisterer Projektet skalsåledes styrke allerede eksisterendenetværk og forsøge at øge bevidsthedenhos kvinderne om deres rettigheder ogmuligheder for at få hjælp og rådgiv-ning Projektet er iværksat medio 2012• Kursusprogram for kommunale front-medarbejdere:Social- og Integrations-ministeriet har siden september 2012udbudt et kursusprogram for kommu-nale frontmedarbejdere, der skal rustedem til at identificere og håndtereæresrelaterede konflikter Dette gæl-der også sager om uønskede religiøsevielser Desuden vil Social- og Integrati-onsministeriet tilbyde særlige forløb tilkommunerne og sørge for etablering afnetværk og udbredelse af best practicei forhold til forebyggelse og løsning afæresrelaterede konflikter, herunderuønskede religiøse vielser Programmeter fireårigtRettighedskampagner:Ligestillingsmi-nisteriet gennemfører rettighedskam-pagner for mænd og kvinder på sprog-skolerne Der informeres blandt andetom, at ligestilling er en grundlæggenderettighed i Danmark, og der oplyses omretten til frit at vælge sin egen ægtefæl-

STRaTEGIENS INITIaTIvERReligiøse vielser bliver i nogle religiøse mil-jøer betragtet som lige så bindende og for-pligtende som vielser med borgerlig gyldig-hed Det er uacceptabelt, hvis borgere, ikkemindst mindreårige, presses til at indgåreligiøse vielser Det er også uacceptabelt,hvis kvinder mod deres vilje fastholdes i etreligiøst parforhold, selv om der er bevilgeten skilsmisse, og ægteskabet dermed ikkeer juridisk bindende i henhold til dansk retRegeringen har derfor udarbejdet dennestrategi om parallelle retsopfattelser, somer bygget op omkring fire centrale priorite-ringsområder og består af 15 initiativerStrategien er koordineret med ”Nationalstrategi mod æresrelaterede konflikter”Tvang til indgåelse af en religiøs vielse erimidlertid i dag ikke omfattet af straffelo-vens § 260, stk 2 Bestemmelsen omfatteralene ægteskaber med borgerlig gyldighedDette ønsker regeringen ændret De religiø-se vielser uden borgerlig gyldighed betrag-tes nemlig i nogle miljøer som langt merebindende og forpligtende end de borgerligtgyldige ægteskaber Det kan således haveomfattende og langvarige konsekvenserfor den person, som tvinges ind i et religi-øst ægteskabslignende parforhold, som ermindst lige så indgribende, som var der taleom et borgerligt gyldigt ægteskabDesuden oplyser kvindekrisecentrene, at enstor del af de kvinder, som henvender sig tilcentrene på grund af et tvangsægteskab,ofte ikke har indgået et borgerligt gyldigtægteskab, men alene har levet i et religiøstparforhold baseret på en religiøs vielseuden borgerlig gyldighedRegeringen lægger derfor op til, at straffelo-vens § 260, stk 2, udvides, så bestemmelsenogså omfatter ulovlig tvang til en religiøs vi-else – også selv om vielsen ikke har borger-lig gyldighed Strafferammen for at tvingenogen til en religiøs vielse vil dermed værefængsel indtil 4 år2. Udvidelse af udlændingelovens § 22, nr. 7Selv om de religiøse vielser ikke har bor-gerlig gyldighed, kan de som nævnt haveomfattende sociale og økonomiske kon-sekvenser for de berørte parter, og det ernødvendigt med en bred indsats for at sikre,at ingen tvinges til at indgå sådanne vielser

LOvæNDRINGER1. Udvidelse af straffelovens § 260, stk. 2Tvang til indgåelse af en religiøs vielse kanvære omfattet af straffelovens § 260, stk 1,om ulovlig tvang Det gælder eksempelvistilfælde, hvor en person ved vold eller trus-sel om vold tvinges til at blive religiøst vietDet har i den sammenhæng ingen betyd-ning, at den religiøse vielse ikke har borger-lig gyldighed Straffelovens § 260, stk 1, haren strafferamme på fængsel indtil 2 årStraffelovens § 260, stk 2, indeholder enskærpet (side)strafferamme, som omfat-ter tilfælde, hvor nogen tvinges til at indgåægteskab Strafferammen er i dette tilfældedet dobbelte (fængsel indtil 4 år)

Regeringen finder, at tvang i forbindelsemed religiøse vielser er lige så uaccepta-bel som tvang i forbindelse med indgåelseaf gyldige ægteskaber Regeringen finderderfor også, at der bør være den sammeudvidede adgang til udvisning, uanset omder er tale om ulovlig tvang i forbindelsemed indgåelse af et gyldigt ægteskab elleri forbindelse med parforhold baseret påreligiøse vielserudlændinge, der i dag idømmes ubetingetfrihedsstraf efter straffelovens §§ 260 eller266 under henvisning til, at den pågældendehar tvunget nogen til at indgå ægteskab modeget ønske, udvises uanset varigheden af de-res ophold her i landet og uanset frihedsstraf-fens længde, jf udlændingelovens § 22, nr 7Som konsekvens af udvidelsen af straffe-lovens § 260, stk 2, udvides udlændinge-lovens § 22, nr 7, om udvisning i forbindelsemed tvangsægteskaber3. Lovgivning om godkendelse af trossam-fundRegeringen ønsker at skabe et retligt grund-lag for godkendelse af de religiøse trossam-fund og sikre, at der fremover stilles merepræcise lovbundne krav til godkendelse ogtildeling af vielsesbemyndigelse, herundereventuel inddragelse af godkendelse ogvielsesbemyndigelseIfølge ægteskabslovgivningen kan en præsti et anerkendt og godkendt trossamfund fåen vielsesbemyndigelse og foretage vielsermed borgerlig gyldighed efter ægteskabs-loven, men der findes ikke en udtrykkeligregulering i ægteskabsloven af godkendel-sesordningen med hensyn til trossamfund

Godkendelsesordningen er således i dagalene baseret på forarbejderne til ægte-skabsloven fra 1970Den manglende lovregulering kan gøre detvanskeligt at stille krav til og regulere dereligiøse trossamfunds forhold til offentligemyndigheder, ligesom den manglende lov-regulering i nogle tilfælde skaber en usik-kerhed blandt religiøse trossamfund omderes retlige stillingRegeringen lægger derfor op til, at derigangsættes et arbejde, som ser på, hvordanspørgsmålet om godkendelse af trossam-fund kan reguleres nærmere i ægteskabslo-ven, herunder om der er behov for ændrederegler og præciseringer af praksis vedrøren-de erhvervelse af vielsesbemyndigelse4. Forlængelse af opholdstilladelse med-delt religiøse forkyndere m.fl. betinges afdeltagelse i undervisning om dansk fami-lieret m.v.Det er afgørende for regeringen, at religiøseforkyndere m fl , som meddeles opholdstil-ladelse i Danmark, er i stand til at sætte sigind i relevant lovgivning og kan tilegne sigviden om det danske samfund, som er nød-vendig for, at de følger dansk ret på bl a detfamilieretlige områdeForlængelse af opholdstilladelse til udlæn-dinge, der har opholdstilladelse som religi-øse forkyndere m fl , er i dag betinget af, atudlændingen inden 6 måneder har beståeten prøve i dansk på A1-minus-niveau og dan-ske samfundsforhold (indvandringsprøven)Forlængelse af opholdstilladelse til reli-giøse forkyndere m fl , der foretager gyldigevielser og/eller religiøse vielser uden bor-

ikke borgerligt gyldige religiøse vielser ogreligiøse ægteskabskontrakterFormålet med undervisningsforløbet vilvære at øge forkyndernes forståelse fordansk familieret og styrke deres generelleforudsætninger for at rådgive og vejledederes menigheder, så det sker i overens-stemmelse med dansk ret undervisningenskal målrettes en bred gruppe af forkynde-re, både udenlandske religiøse forkyndere,som er nytilkomne i Danmark, og forkynde-re, som gennem længere tid har virket somreligiøse autoriteter i DanmarkFor de religiøse forkyndere m fl , der somled i deres virke foretager gyldige vielserog/eller religiøse vielser uden borgerliggyldighed, vil det som betingelse for forlæn-gelse af opholdstilladelsen her i landet somreligiøs forkynder være et krav, at de hardeltaget i familieretskurset6. Oplysningsmateriale for religiøse tros-samfund uden vielsesbemyndigelseRegeringen ønsker, at alle religiøse tros-samfund, uanset om de er godkendte ellerej, skal have forståelse for forudsætningerfor at erhverve og anvende vielsesbemyndi-gelse, og at alle desuden har fuld forståelsefor myndighedernes krav i forbindelse medgodkendelseSFI-undersøgelsen peger desværre på, atder især blandt religiøse forkyndere udenvielsesbemyndigelse hersker tvivl om er-hvervelse og anvendelse af en tildelt viel-sesbemyndigelse, hvilket kan forårsage, atde vejleder deres menighed forkertRegeringen lægger derfor op til, at derudvikles oplysningsmateriale om krav

uNDERvISNING OG STyRKET OP-LySNING TIL RELIGIøSE TROSSam-FuND5. Undervisningstilbud for religiøse forkyn-dere m.fl. om dansk familieret m.v.For regeringen er det afgørende, at reli-giøse forkyndere m fl ikke skaber tvivl om,hvorvidt der er indgået et borgerligt gyldigtægteskab eller alene en religiøs vielse udenborgerlig gyldighed Nogle gange opstår dertvivl om dette, fordi den religiøse forkynderikke har informeret tilstrækkeligt om viel-sens retsvirkninger eller mangel på sammeLigesom der findes eksempler på, at noglereligiøse forkyndere m fl selv er usikre påretningslinjer for ægteskabets indgåelse iDanmarkRegeringen prioriterer derfor, at der ud-vikles et undervisningstilbud for religiøseforkyndere om familieret i Danmark medfokus på reglerne om ægteskab og skilsmis-se undervisningstilbuddet vil skulle berøresamspillet og modsætninger mellem danskret og religiøse normer og sædvaner, herun-der de sociale og juridiske konsekvenser af

vedrørende godkendelse af trossamfund,herunder muligheden for at få en vielses-bemyndigelse Oplysningsmaterialet vildesuden kunne indeholde oplysninger omregler og praksis vedrørende indgåelse afægteskab og lige adgang til skilsmisse iDanmark og om forskellen mellem vielsermed borgerlig gyldighed og religiøse vielseruden borgerlig gyldighed7. Øget vejledning om erhvervelse og an-vendelse af vielsesbemyndigelse for reli-giøse forkyndere med vielsesbemyndigelseRegeringen vil arbejde for, at alle religiøseforkyndere, som tildeles vielsesbemyndi-gelse, har fuld forståelse for anvendelse,pligter og rettigheder, der knytter sig tildenne rettighedI dag består vejledningen om bemyndigelsenalene ved, at der sendes skriftligt materiale pådansk ud til de religiøse forkyndere om regler

for indgåelse af ægteskab og krav om indbe-retning til de danske myndigheder af vielsenMen blandt nogle forkyndere med vielsesbe-myndigelse eksisterer der på trods af dettefortsat usikkerhed omkring anvendelsen afbemyndigelsen og rettigheder og pligter iden forbindelse Denne usikkerhed har bety-det, at nogle forkyndere ikke har fulgt reg-lerne for anvendelsen, og at Ankestyrelsenhar tilbagekaldt vielsesbemyndigelsenRegeringen lægger derfor op til, at der i detilfælde, hvor det synes nødvendigt, ellerhvor de religiøse forkyndere efterspørgerdet, tilbydes øget oplysning og rådgivningDette kunne eventuelt ske ved personligemøder med forkyndere, der har eller tildelesvielsesbemyndigelsen8. Kontaktpunkt for trossamfundDet er vigtigt, at trossamfundene har ad-

gang til information om de pligter og rettig-heder, der gælder for dem og ikke, som fleretrossamfund giver udtryk for, finder detvanskeligt at skaffe oplysninger vedrørendederes forhold, eller at de er i tvivl om, hvilkemyndigheder de skal henvende sig til i for-bindelse med specifikke spørgsmålRegeringen lægger derfor op til, at deroprettes et kontaktpunkt, som forankres iSocial- og Integrationsministeriet, der kanfungere som koordinator for initiativernepå området, og som kan være trossamfun-denes samlede indgang til myndighederneKontaktpunktet vil blandt andet have en kon-takttelefon og en hjemmeside med oplysnin-ger af relevans for trossamfundene og medhenvisninger til, hvor de kan søge yderligerespecifik information om et givent emneKontaktpunktet vil således være ansvarligtfor at sikre samordning og udmøntning afudvikling af undervisningstilbud for religi-øse forkyndere, udvikling af oplysningsma-teriale for religiøse trossamfund og en øgetvejledning om vielsesbemyndigelseEndvidere kan kontaktpunktet yde rådgiv-ning til trossamfund og formidle kontakt tilrelevante myndigheder vedrørende spørgs-mål om bl a regnskab og skatteforhold, plig-ter, krav og rettigheder i forbindelse medanvendelse af vielsesbemyndigelse, rådgiv-ning af menighedsmedlemmer om skilsmis-se og andre spørgsmål, etablering og brug afbegravelsespladser, regler i forbindelse meddåb og navngivning, rammer og krav i for-bindelse med opføring af kirker, moskeer ogandre religiøse bedesteder samt indrejse- ogopholdsregler for religiøse forkyndere

OPKvaLIFIcERING aF FaGFOLK OGOFFENTLIGE myNDIGHEDER9. Opkvalificering af fagpersonerI nogle tilfælde kan det være vanskeligt forsagsbehandlere og socialmedarbejdere atanvende deres socialfaglige viden og kom-petencer, når de konfronteres med religiøstbetingede konflikter, som eksempelvis sa-ger hvor kvinder fastholdes i et parforholdbaseret på en religiøs vielse på trods af, atder er bevilget en borgerlig skilsmisseRegeringen ønsker at styrke fagfolks viden ogsikre, at de er i stand til at håndtere sådannekonflikter Regeringen vil derfor udvikle og gen-nemføre efteruddannelsesforløb for relevantefagfolk, der har kontakt til personer, som ople-ver konflikter forårsaget af religiøse vielser10. Vejledningsmateriale for forskelligegrupper af fagpersonerDet er mange forskellige grupper af fagfolk,som konfronteres med religiøst betingedekonflikter, og for regeringen er det vigtigt, atde forskellige faggrupper er kvalificerede tilat handle hensigtsmæssigt, hvis de står meden sag, der omhandler en religiøs vielseRegeringen lægger derfor op til, at der ud-vikles vejlednings- og oplysningsmaterialeom konflikter relateret til religiøse vielsermålrettet forskellige faggrupper som ek-sempelvis sagsbehandlere, lærere mv11. Opkvalificering af myndighedspersonerForskellige offentlige instanser konfronte-res med problemstillinger vedrørende re-ligiøse vielser som for eksempel konflikterforårsaget af manglende ophævelse af enreligiøs vielse Det drejer sig bl a om offent-lige instanser som statsforvaltningen mv

ganisationen af KvindeKrisecentre), hvormedarbejdere opkvalificeres til at rådgiveforældre, som oplever problemer på grundaf børnenes religiøse vielserI forlængelse heraf vil der på Social- ogIntegrationsministeriets hjemmeside givessærlig information til forældrene om reli-giøse vielser med oplysninger om, hvor dekan søge hjælp og rådgivning13. Oplysning om rettighederDet er ikke hensigtsmæssigt, at borgere erusikre på de juridiske konsekvenser af en vi-else og er usikre på deres lige ret og adgangtil skilsmisse Regeringen vil arbejde for atøge borgernes forståelse for deres rettig-heder og deres forståelse for praksis på detfamilieretlige område i DanmarkRegeringen vil derfor iværksætte en øget oplys-ningsindsats med et særligt fokus på kvinder,som er i risiko for religiøst betingede konflikterOplysningsindsatsen skal fokusere påægteskabslovgivningen, samspillet mel-lem dansk ret og religiøs praksis, herunderspørgsmålet om praktiske og juridiske kon-sekvenser af religiøse ægteskabskontrakter,inklusiv spørgsmålet om ”mahr” og økono-misk afpresningOplysningsindsatsen vil blive implemente-ret som led i Ligestillings- og Kirkeministe-riets rettighedskampagne, som kan udvidestil klubber, foreninger mvLigeledes vil målgruppen for kampagnenkunne udvides til også at omfatte boligråd-givere, bydelsmødre og lign , som er i kon-takt med personer, som kan have brug forviden om familieretlige rettigheder

DIREKTE STøTTE TIL BORGEREmED SæRLIG FOKuS På KvINDEROG mINDREåRIGE12. Centrale rådgivningsinstanser for for-ældreI Danmark har der været enkelte sager, hvorforældre erfarer, at deres børn har indgåeten religiøs vielse uden forældrenes sam-tykke I disse situationer har forældreneoplevet, at det har været vanskeligt at søgerådgivning og få den rette støtte Det øn-sker regeringen at ændreRegeringen vil sikre, at forældre fremoverkan rette henvendelse til en central rådgiv-ningsinstans, hvor forældre kan få telefo-nisk rådgivning eller personlige møder ogsamtaler med kvalificerede rådgivere, hvisde har behov for detteDer oprettes derfor en særlig rådgivnings-instans, som forankres hos LOKK (Landsor-

14. Mentor- og støtteordninger for kvinderog ungeKvinder, herunder mindreårige, som fast-holdes i et parforhold, og som ønsker skils-misse eller som allerede mod mandens viljeer blevet skilt, har brug for en særlig støtteRegeringen vil sikre, at sådanne personertilbydes den nødvendige støtte enten i formaf en støtteperson, der kan fungere somen mentor, eller gennem et kvindenetværk,hvor kvinder i samme situation mødesMentorerne vil kunne støtte kvinder og deunge i deres dagligdag og rådgive og oplysedem om deres rettigheder, inklusiv mulighe-den for at søge retshjælp mvGennem mentorerne kan der etableres kvin-denetværk, der kan fungere som et forum,hvor kvinder kan udveksle erfaring og styr-ke hinanden til at undgå at blive fastholdt i

et parforhold og til at anmelde sager, hvorder anvendes ulovlig tvang mv15. Indsats over for mindreårigeDer har været sager i Danmark, hvor mindre-årige piger er blevet religiøst viet og mulig-vis blevet presset ind i et ægteskabslignen-de forhold, ligesom der har været enkeltetilfælde, hvor unge kvinder er blevet sendttil deres forældres hjemland for at blive vietDisse unge kan have svært ved at sige fraover for et socialt pres fra familien og kanvære usikre på, hvorvidt vielsen har borger-lig gyldighed, og om de således er juridiskforpligtet af den relation, de har indgåetunge skal gives handlemuligheder og argu-menter til at modstå pres for at indgå sådan-ne forhold, og der skal iværksættes en tidligog løbende indsats for børn og unge for atforebygge, at mindreårige indgår religiøse vi-elser, som de kan have svært ved at ophæve

æGTESKaBSLOvGIvNINGEN OG GODKENDELSE aF TROSSamFuNDIndgåelse og opløsning af ægteskabEfter ægteskabslovens §§ 15 og 16 indgås et borgerligt gyldigt ægteskab enten ved en kir-kelig vielse i folkekirken, i et anerkendt eller godkendt trossamfund eller ved en borgerligvielseFør et ægteskab kan indgås, skal en række betingelser være opfyldt, eksempelvis at man skalvære fyldt 18 år Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra kommu-nen og samtykke fra forældreneDet er kommunen, der foretager en prøvelse af, om betingelserne for at indgå ægteskab eropfyldt, og en vielse kan ikke foretages, før kommunen har gennemført prøvelsen og ud-stedt en prøvelsesattestEnhver, der ikke ønsker at fortsætte samlivet, kan ansøge om at blive separeret Et år efterseparationen kan der søges om skilsmisse – eller hvis ægtefællerne er enige om det – alle-rede efter et halvt årHvis der er en særlig grund, kan der søges om skilsmisse direkte uden forudgående separati-on En ansøgning om separation eller skilsmisse kan af begge parter – sammen eller hver forsig – indgives til statsforvaltningen, der udsteder en separations- eller skilsmissebevilling,hvis betingelserne for separation eller skilsmisse er til stede, og der er enighed om detHvis ægtefællerne ikke er enige om at blive separeret eller skilt, sender statsforvaltningensagen til retten, der kan afsige en dom om separation/skilsmisseFormuefællesskab og særeje ved ægtepagtved indgåelse af ægteskab får ægtefællerne formuefællesskab Dette betyder, at alle ægte-fællernes aktiver og hele deres formue indgår i formuefællesskabet Dette gælder dog ikkepensioner samt visse uoverdragelige eller personlige rettigheder (eksempelvis ophavsrettig-heder)

Ægtefæller kan dog aftale, at der skal være særeje, hvis de ikke ønsker at have formuefællesskab,eller hvis der er visse aktiver eller formue, de ønsker at holde uden for formuefællesskabetved ophør af et ægteskab har hver ægtefælle normalt ret til hele sit særeje, som derfor ikkeskal deles Der er dog muligt at rejse krav om godtgørelse mod et særeje, hvis man står uri-meligt ringe efter eksempelvis en skilsmisseEn aftale om særeje er kun gyldig, hvis den findes i en ægtepagt, der er tinglyst Herudoverskal ægtepagten være skriftlig og underskrevet af ægtefællerne Om økonomiske forpligti-gelser som eksempelvis begrebet ”mahr” set i forholdet til de danske regler om ægteskabetsretsvirkninger henvises til afsnittet om formueretlige bestemmelserGodkendelse af trossamfund og udstedelse af vielsesbemyndigelseEfter grundlovens § 67 har borgerne ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på denmåde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som stridermod sædeligheden eller den offentlige ordenGrundlovens § 67 beskytter religionsfriheden, og borgerne har således ret til at danne re-ligiøse samfund og praktisere deres religion inden for grænserne af sædeligheden og denoffentlige ordenReligionsfriheden efter grundloven indebærer bl a , at der ikke kan stilles krav om, at et tros-samfund skal godkendes af staten for, at det kan virke i Danmark Trossamfund kan såledeseksistere under den almindelige religions- og foreningsfrihed uden offentlig godkendelseGrundloven er imidlertid ikke til hinder for, at der kan stilles krav om godkendelse af tros-samfund, hvis de – ud over hvad der følger af den almindelige religions- og foreningsfrihed –tildeles særlige rettigheder i borgerlige forhold Ifølge ægteskabslovgivningen kan en præsti et anerkendt og godkendt trossamfund få en vielsesbemyndigelse og foretage vielser medborgerlig gyldighed efter ægteskabsloven De trossamfund, der er tildelt denne rettighed,betegnes samlet som ”anerkendte og godkendte” trossamfund, jf nærmere herom nedenforI udlændinge- og skattelovgivningen er anerkendte og godkendte trossamfund ligeledestildelt særlige rettigheder Efter udlændingeloven er der således mulighed for opholdstil-ladelse til udenlandske forkyndere, og skattelovgivningen indeholder en række fordele fordisse trossamfund, bl a undtagelse fra selskabsskat, fondsbeskatning, ejendomsskat, arve-afgift, lønsumsafgiftDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 beskytter også religionsfrihedenBaggrund/historikForskellen mellem et anerkendt og et godkendt trossamfund er historisk betinget Før den 1

januar 1970, hvor den nugældende ægteskabslov trådte i kraft, blev godkendelse givet i formaf en anerkendelse af trossamfundet ved kongelig resolution Dette gælder eksempelvis detMosaiske Trossamfund og Den Katolske Kirke i Danmark, der blev anerkendt i 1682 Efter den1 januar 1970 er trossamfund blevet godkendtTrossamfund, der er anerkendt ved kgl Resolution, kan navngive og døbe børn med borgerligretsvirkning, føre egne kirkebøger (ministerialbøger) og udskrive attester herfra (dåbsatte-ster, vielsesattester og dødsattester)Ægteskabsloven fra 1970 indeholder ikke bestemmelser om godkendelse af trossamfundLovens § 16, stk 1, nr 3, indeholder imidlertid en bestemmelse, hvorefter kirkelig vielse bl akan finde sted inden for andre trossamfund end Folkekirken, når trossamfundet har præster,som er bemyndiget til at foretage vielserI praksis er det antaget, at denne hjemmel til at meddele vielsesbemyndigelse i realitetenindeholdt hjemmel til en bredere godkendelse af en sammenslutning som et religiøst tros-samfund med retsvirkninger i relation til en række andre forhold end vielsesbemyndigelseDer henvises til, at begrebet ”trossamfund” under Folketingets behandling af forslaget tilægteskabsloven blev præciseret, og der blev formuleret en række krav, som et trossamfundskal opfylde2Det fremgår således af daværende kirkeministers besvarelse af spørgsmål nr 11 fremsat iforbindelse med Folketingets behandling af ægteskabsloven, at anerkendelse af et trossam-fund:” i første række [vil] afhænge af samfundets størrelse, og om dette har en så fast orga-nisation, derunder også uddannelsesanstalter for præster, at der kan haves sikkerhedfor samfundets fortsatte beståen og forsyning med præster, hvem det kan overdrages atudføre kirkelige handlinger, navnlig dåb og ægtevielse, med borgerlig retsvirkning Her vildet som anført i en tidligere skrivelse fra Kirkeministeriet ”navnlig være af betydning, omvedkommende trossamfund tilhører et af de store verdenssamfund ”Yderligere formulerede kirkeministeren i sin besvarelse af spørgsmål nr 12 vedrørende lov-forslaget en række krav, som et trossamfund skal opfylde for at blive godkendt:“ det vil være en forudsætning for at meddele [ ] bemyndigelser, at der er tale om et egent-ligt trossamfund i dette ords sædvanlige betydning – altså ikke blot en religiøs ”bevægelse”eller en religiøs eller filosofisk forening, men en sammenslutning eller forsamling (et religi-onssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse (kult) efter en nærmere udformet lære2Folketingstidende 1968-69, tillæg B, sp 1927-30

og ritus Dette vil blive påset, første gang en præst eller menighedsforstander inden for etikke-anerkendt trossamfund søges bemyndiget til at forrette vielser Det vil naturligvis tilligeblive påset, at der i trossamfundet intet læres eller foretages, som strider mod sædelighedeneller den offentlige orden, samt at trossamfundet har en sådan organisation, at der findeslovligt valgte repræsentanter, som på trossamfundets eller de enkelte menigheders vegnekan fremsætte begæring om, at en eller flere af samfundets præster eller menighedsforstan-dere bemyndiges til at forrette vielser Ligeledes vil det ved henvendelse til politiet blive søgtoplyst, om der foreligger ufordelagtige oplysninger om den foreslåede vielsesforretters van-del Eventuelt vil der også kunne blive tale om at fordre tilvejebragt vandelsattester og om atsøge attestanternes troværdighed bekræftet af politiet Det må endvidere godtgøres, at denpågældende, hvis han ikke er dansk, har lovligt ophold her i landet, og at han – af hensyn tilafgivelse af pligtmæssige indberetninger til myndighederne – er det danske sprog mægtig iskrift og tale ”Siden 1970 og indtil 1998 blev trossamfund således godkendt gennem en meddelt vielsesbe-myndigelse Indtil 1998 kunne Kirkeministeriet forelægge ansøgninger om godkendelse forbiskoppen i København, der fungerede som særlig rådgiver for ministerietI 1998 nedsatte kirkeministeren ”Det Rådgivende udvalg vedrørende Trossamfund” udval-get fik til opgave at rådgive ministeren i sager om godkendelse af trossamfund uden forfolkekirken udvalget består af 4 medlemmer, som er særligt sagkyndige inden for religions-historie, religionssociologi, teologi og retsvidenskab Fra udvalgets nedsættelse er godken-delse som trossamfund således ikke længere sket som meddelelse af vielsesbemyndigelse,jf proceduren beskrevet nedenforEn liste over de anerkendte og godkendte trossamfund er tilgængelig på AnkestyrelsenshjemmesideGodkendelse af trossamfundGodkendelse af trossamfund og udstedelse af vielsesbemyndigelser varetages af Social- ogIntegrationsministeriet (Ankestyrelsens Familieretsafdeling – tidligere Familiestyrelsen)Ansøgninger om godkendelse som trossamfund indgives til Ankestyrelsen, der forelæggeransøgningen for Det Rådgivende udvalg vedrørende Trossamfund, jf ovenforudvalget behandler ansøgningerne om godkendelse som trossamfund og menighed og ind-stiller til Ankestyrelsen, om der skal gives en godkendelse Ankestyrelsen træffer herefterafgørelse om godkendelse på baggrund af indstillingen Et afslag på godkendelse som tros-samfund kan ikke påklages udvalget har udarbejdet vejledende retningslinjer for godkendelse af trossamfund på bag-grund af forarbejderne til ægteskabsloven fra 1969, jf ovenfor

Det fremgår af de vejledende retningslinjer, at de krav, der stilles for at blive godkendt somtrossamfund, omhandler, at samfundet har en sådan organisatorisk struktur, at det kandanne et tilgængeligt grundlag for offentlig kontrol og godkendelse, og at der i trossamfun-det foregår en gudsdyrkelsen på basis af en nærmere udformet læreDet fremgår således nærmere af retningslinjerne:”Godkendelse som trossamfund rummer såvel rettigheder som forpligtelser ud fra oven-stående konkluderer udvalget, at en godkendelse som trossamfund må bero på tillid til,at gudsdyrkelse er organisationens hovedformål, at der er udpeget ansvarlige repræsen-tanter, åbenhed i forhold til lære og ritualer, samt kontinuitet i forhold til trossamfundetsstørrelse og præsternes uddannelse Derudover betragtes det som en forudsætning, atgodkendte trossamfund i lighed med det øvrige samfund respekterer menneskerettig-hederne, navnlig religions- og trosfrihed, herunder retten til at skifte religion eller til atfravælge religiøs tilknytning ”Til brug for Ankestyrelsen og udvalgets behandling af ansøgningen om godkendelse skaltrossamfundet dokumentere, at det lever op til disse kravUdstedelse af vielsesbemyndigelseNår et trossamfund bliver godkendt, kan en præst i trossamfundet søge om en vielsesbe-myndigelse (det samme gælder præster i de anerkendte trossamfund)3Meddelelse af viel-sesbemyndigelse medfører, at den vielsesbemyndigede kan foretage vielser i trossamfundetmed borgerlig gyldighedEn vielsesbemyndigelse kan gives enten som enkeltstående bemyndigelse til en konkret vi-else – vil i praksis ske til mindre trossamfund, der kun sjældent foretager vielser – eller somen stående vielsesbemyndigelse En stående vielsesbemyndigelse gælder, indtil man ikkelængere udøver sit hverv i trossamfundet, eksempelvis hvis man går på pensionFor at opnå en vielsesbemyndigelse skal den pågældende præst opfylde en række krav, ef-tersom præsten hermed udøver offentlig myndighed og skal kunne varetage de funktioner,der er forbundet med at foretage vielser, herunderat foretage indberetninger til myndighe-derneSom det fremgår ovenfor, er godkendelse af trossamfund ikke nærmere reguleret Betingel-serne for at tildele en vielsesbemyndigelse fremgår derfor af forarbejderne til ægteskabslo-ven og er i dag udmøntet i Ankestyrelsens vejledning: Ansøgning om vielsesbemyndigelse ogindhentelse af børneattest3Benævnelsen præst om den, der foretager vielser i trossamfundet anvendes i ægteskabslovens § 15 og § 16,der regulerer, hvor en vielse kan finde sted, og hvem der kan foretage en vielse I det følgende benyttes titlen præstsom samlebetegnelse for en religiøs autoritet eller religiøs forkynder uanset trosretning

Betingelserne er blandt andet, at det vil blive undersøgt ved politiet, om der eroplysninger,der hindrer, at præsten kan udøve hvervet som vielsesbemyndigetDet bliver også undersøgt, om præsten har lovligt opholdi Danmark Betingelsen om lov-ligt ophold betyder i praksis, at vielsesbemyndigelsen gælder, så længe præsten har lovligtophold i Danmark Har vedkommende en begrænset opholdstilladelse, vil vielsesbemyndi-gelsen kun blive givet for den periode, hvor vedkommende har lovligt ophold Hvis opholdetforlænges, kan man på ny søge om vielsesbemyndigelse En præst, der har tidsubegrænsetopholdstilladelse i Danmark, kan således få en stående vielsesbemyndigelse, der gælder, sålænge vedkommende udøver sit hverv i trossamfundetDesuden stilles der krav om, at præsten kanbeherske dansk Kravet til præstens danskkund-skaber fremgår af forarbejderne til ægteskabsloven, jf ovenfor, og er formuleret således:”[…] at han – af hensyn til afgivelse af pligtmæssige indberetninger til myndighederne – erdet danske sprog mægtig i skrift og tale ”I praksis administreres kravet sådan, at præsten ved ansøgning om vielsesbemyndigelseerklærer, om han/hun behersker dansk Hvis ikke dette er tilfældet, skal der forelægges doku-mentation for, at vedkommende er tilmeldt et danskkursus Samtidig stilles der krav om, atvedkommende, indtil han/hun behersker dansk, anvender en medhjælp, der behersker danskPræsten vejledes også om, at hvis der søges om forlængelse af vielsesbemyndigelsen, skaldet dokumenteres, at vedkommende fortsat deltager i danskkurset eller har afsluttet dette,og at en bemyndigelse normalt ikke kan forlænges, hvis man har afmeldt kurset uden atafslutte detteEndelig påses det, at det vielsesritual, som trossamfundet skal anvende ved vielser medborgerlig gyldighed, lever op til betingelserne for indgåelse af et gyldigt ægteskab i henholdtil ægteskabslovenNår der gives en vielsesbemyndigelse, vejledes den pågældende præst samtidig om betingel-serne for at indgå ægteskab efter dansk ret, herunder at ægteskab kun kan indgås, når kom-munen har foretaget en prøvelse af, om de pågældende opfylder betingelserne for at indgåægteskab (eksempelvis at de er over 18 år)Hvis der er tale om udstedelse af en bemyndigelse til en præst i et godkendt trossamfund,vejledes der også om proceduren for indberetning af vielsen til kommunen, idet godkendtetrossamfund i modsætning til anerkendte trossamfund ikke selv kan registrere vielsen ogudstede en vielsesattestEndelig bliver præsten gjort opmærksom på, at vielsesbemyndigelsen kan tilbagetages, hvisden misbruges, jf nedenfor

Tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelserAnkestyrelsen kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis styrelsen bliver opmærksompå et eventuelt misbrug Dette kan bl a ske ved, at en kommune i forbindelse med indberet-ning af en vielse foretaget i et trossamfund bliver opmærksom på det eventuelle misbrug,eller hvis det berørte par selv retter henvendelse til styrelsenEt misbrug af bemyndigelsen foreligger, hvis den pågældende præsts handlinger ikke er ioverensstemmelse med hvervet som vielsesbemyndiget Det kan f eks være tilfældet, hvisden pågældende tilsidesætter de regler, der gælder for vielse og for indberetning af vielsertil kommunenDet vil efter praksis også kunne give anledning til, at der rejses en sag om tilbagekaldelse,hvis man som præst handler på en sådan måde, at der kan opstå misforståelse eller tvivlmed hensyn til, om der er tale om en vielse med borgerlig gyldighed eller en anden religiøshandling uden borgerlig gyldighedDer er blevet tilbagekaldt enkelte vielsesbemyndigelser i tilfælde, hvor der var opstået ensådan tvivl, om der var gennemført en vielse med borgerlig gyldighed eller en anden religiøshandling uden borgerlig gyldighedHerudover registrerer styrelsen også telefoniske underretninger fra kommuner om problem-stillingen og vurderer konkret behovet for også i disse tilfælde at afholde møde med ellerforetage tilsynsbesøg i det pågældende trossamfundOpsummerendeSom det fremgår, er de krav, der i dag stilles til godkendelse af trossamfund og udstedelse afvielsesbemyndigelse baseret på forarbejderne til ægteskabsloven fra 1970 Der findes såle-des ikke en udtrykkelig regulering i ægteskabsloven af godkendelsesordningen med hensyntil trossamfund

STRaFFELOvENStraffelovens § 260Efter straffelovens § 260 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år for ulovlig tvang den,som ved vold eller trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse ellerom at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privat-livet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget Det samme gæl-der den, som ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at frem-sætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, forså vidt fremtvingelsen ikke kan anses som tilbørligt begrundet ved det forhold, som truslenangårulovlig tvang efter straffelovens § 260 er fuldbyrdet, når tvangen har haft den tilsigtede virk-ning Hvis tvangen ikke har virket efter hensigten, kan der efter omstændighederne straffesfor forsøg på ulovlig tvang, jf herved straffelovens § 21Straffelovens § 260 omfatter bl a tilfælde, hvor en person ved vold eller trussel om voldtvinges til at blive religiøst viet, selv om den religiøse vielse ikke har borgerlig gyldighed – ogdermed er uden de civilretlige forpligtelser, der umiddelbart følger heraf (f eks arveretligt,skatteretligt, familieretligt osv ) Dette vil f eks kunne være tilfældet, hvis et familiemedlemtruer sin datter eller søn med vold eller med at slå vedkommende ihjel, hvis hun eller hanikke indgår i en religiøs vielse med den person, som familien har valgtBestemmelsen fortolkes således, at truslerne om vold mv ikke behøver at være udtrykke-lige, men kan fremgå af situationen Det er ikke strafbart i forbindelse med en religiøs vielse(eller et ægteskab med borgerlig gyldighed) at anvende andre former for overtalelse ellerpres end tvang af den karakter, der er nævnt i bestemmelsen, f eks trusler om, at familien vilafbryde forbindelsen til den pågældende, eller advarsler om, hvor ødelæggende den pågæl-dendes adfærd er i forhold til familiens ry og rygteStraffelovens § 260 omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til denulovlige tvang, jf straffelovens § 23 Det vil således f eks kunne omfatte en far, der tilskyn-der sin søn til at udøve vold mod sin datter for at tvinge hende til at indgå en religiøs vielseuden borgerlig gyldighedMedvirkensansvaret omfatter også den, der udfører den religiøse vielse, hvis den pågæl-dende er bekendt med, at vielsen indgås som følge af, at der er udøvet tvang af den karakter,som er nævnt i straffelovens § 260Strafudmålingen vil afhænge af omstændighederne i den konkrete sag I vurderingen herafkan bl a indgå, hvilken tvang der har været anvendt, herunder om der har været anvendtvold eller trusler om vold eller frihedsberøvelse, hvilket omfang og hvilken tidsmæssig

udstrækning den udøvede tvang har haft Også den tvungne persons alder og et eventueltafhængighedsforhold af den, der udøver eller står bag tvangen, kan have indflydelse påstrafudmålingenStraffelovens § 260, stk 2, indeholder en skærpet (side)strafferamme, som omfatter tilfælde,hvor nogen tvinges til at indgå ægteskab Strafferammen er i dette tilfælde det dobbelte(fængsel indtil 4 år) Straffelovens § 260, stk 2, omhandler imidlertid alene ægteskaber medborgerlig gyldighed og omfatter således ikke religiøse vielser uden borgerlig gyldighedStraffelovens § 260, stk 2, blev indsat ved lov nr 316 af 30 april 2008 for bl a at afspejle, attvangen til ægteskab indebærer et alvorligt indgreb i den personlige frihed, som kan havemeget vidtrækkende og langvarige konsekvenser for den person, der har været udsat for ensådan tvangStraffelovens § 266ud over straffelovens § 260 om ulovlig tvang kan der være andre bestemmelser i straffelo-ven, der er relevante, hvis nogen tvinges til at indgå en religiøs vielse uden borgerlig gyldig-hedEfter straffelovens § 266 straffes den, som på en måde, der er egnet til at fremkalde alvorligfrygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar hand-ling, med bøde eller fængsel indtil 2 år Bestemmelsen omfatter bl a trusler om grov voldog trusler på livet Det beror på de nærmere omstændigheder, om strafansvaret efter § 266absorberes af § 260 (således at der kun straffes for overtrædelse af § 260) eller om der straf-fes i sammenstød for overtrædelse af de to bestemmelser (således at der samtidig straffesfor overtrædelse af § 260 og § 266)Straffelovens § 279En religiøs vielse uden borgerlig gyldighed kan under visse nærmere omstændigheder væreomfattet af bedrageribestemmelsenEfter straffelovens § 279 straffes således den, som, for derigennem at skaffe sig eller andreuberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse be-stemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen,for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetabDet kan eksempelvis være tilfældet, hvis en person for vindings skyld i forbindelse med ind-gåelsen af en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed (der således ikke nødvendigvis indgåsved ulovlig tvang) fremkalder eller udnytter en vildfarelse, der for den vildledte – eller andrefor hvem handlingen bliver afgørende – medfører et formuetab

Straffelovens § 281Endelig kan det nævnes, at der under visse nærmere omstændigheder kan være tale omafpresning i situationer, hvor manden udnytter kvindens afhængighed af mandens vilje tilat lade den religiøse vielse opløse ved f eks kun at acceptere dette, hvis kvinden giver afkaldpå sin ”mahr”, hvis hun tilbagebetaler et større beløb fra f eks brylluppet, eller hvis hun iøvrigt betaler ham et større beløbEfter straffelovens § 281 straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberet-tiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, medat fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivettilhørende forhold Det samme gælder den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbareet strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennemat skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som hargivet anledning til truslens fremsættelseStraffelovens § 281 er udformet i nær tilknytning til § 260 om ulovlig tvang, og om de nævntetvangsmidler kan der således henvises til bemærkningerne til § 260Truslen skal anvendes til fremtvingelse af en disposition, der medfører uberettiget vindingdirekte gennem tilføjelse af et tilsvarende formuetab Truslen kan fremsættes udtrykkeligteller stiltiende, men disponerer offeret på grund af frygt, uden at den adfærd, der ligger tilgrund herfor, kan betegnes som truende, er bestemmelsen uanvendeligOpsummeringSom det fremgår ovenfor, vil tvang til indgåelse af en religiøs vielse efter omstændighedernekunne være omfattet af straffelovens § 260, stk 1, om ulovlig tvang Det gælder således ek-sempelvis tilfælde, hvor en person ved vold eller trussel om vold tvinges til at blive religiøstviet Det har i den sammenhæng ingen betydning, at den religiøse vielse ikke har borgerliggyldighed Straffelovens § 260, stk 1, har en strafferamme på fængsel indtil 2 år Tvang tilindgåelse af en religiøs vielse vil imidlertid ikke være omfattet af straffelovens § 260, stk 2,om tvangsægteskaber, hvorefter straffen kan stige til fængsel indtil 4 år, hvis nogen tvin-ges til at indgå ægteskab Bestemmelsen omfatter således alene ægteskaber med borgerliggyldighed

FORmuERETLIGE BESTEmmELSERAftalerettenIndgåelse af religiøse vielser vil almindeligvis ikke være omfattet af lov om ægteskabets ind-gåelse og opløsning En sådan religiøs vielse kan imidlertid være omfattet af de almindeligeaftaleretlige regler, herunder værgemålslovens bestemmelser om ugyldighedAftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række ulovbe-stemte principper Aftaleretten bygger bl a på et princip om aftalefrihed, hvilket betyder, atder som udgangspunkt kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med det indhold, som par-terne kan blive enige om Der gælder desuden et almindeligt princip om, at såvel mundtligesom skriftlige aftaler er bindende mellem parterneAftaleretten vedrører aftaler, der tilsigter at skabe rettigheder og pligter mellem to ellerflere parter, og som derved kan håndhæves ved domstolene Til aftalen som retsskabendeforhold skal der således knyttes en retsfølgeOm en religiøs vielse tilsigter at skabe rettigheder og pligter mellem parterne vil bero på enkonkret vurdering I den forbindelse vil det bl a kunne tillægges betydning, om aftalen alenefremtræder som en ”norm”, parterne bør følge, eller om aftalen (tillige) indeholder bestem-melser om f eks økonomiske forpligtelser (eksempelvis ”mahr”), der kan komme på tale veden eventuel senere opløsning af forholdetOm en sådan økonomisk forpligtelse, der aftales i forbindelse med indgåelsen af en religiøsvielse, alene skal betragtes som et gaveløfte, hvorefter den ene part som et udslag af gav-mildhed har påtaget sig en forpligtelse, for hvilken der ikke skal ydes vederlag, vil ligeledesbero på en konkret vurdering4Det skal i den forbindelse bemærkes, at gaveløfter genereltnyder mindre formueretlig beskyttelse end de løfter, der afgives som led i gensidigt be-byrdende aftaler, idet der bl a stilles større beviskrav til gaveløfter end til andre løfter, og atdomstolene er mere tilbøjelige til at anse et gaveløfte for uforbindende5Endvidere bemær-kes det, at hensigtserklæringer, der alene er et udtryk for, hvorledes afgiveren har til hensigtat disponere i fremtiden, og som ikke binder aftaleretligt efter deres indhold, falder uden fordet egentlige aftalebegreb

Ugyldige viljeserklæringerAftaleloven indeholder regler om aftaler og andre retshandler på formuerettens områdeuden for aftalelovens anvendelsesområde falder f eks regler om indgåelse af ægteskab ogaftaler om forældremyndighedAftaleloven regulerer forholdet mellem en aftales parter, herunder hvornår en aftale ansesfor at være indgået (kapitel I om afslutning af aftaler), og under hvilke omstændigheder enaftale ikke er bindende for den ene part i aftalen (kapitel III om ugyldige viljeserklæringer)Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende opregning af de grunde, som kan gøre en aftaleugyldig Bl a indeholder værgemålsloven vigtige bestemmelser om aftalers ugyldighed, jfnedenforI det følgende redegøres der for en række af de tilfælde, hvor en aftale kan blive ugyldigEn aftale kan for det første være ugyldig på grund af sit indhold Eksempelvis gælder det af-taler, der fører til en retstilstand, der ikke lovligt kan opretholdes, og aftaler, der strider modlov og ærbarhed, jf DL 5-1-2 En aftale kan også være ugyldig, hvis den er i strid med ufravige-lige regler, eller hvis den er urimeligEn aftale kan endvidere blive ugyldig i tilfælde, hvor der er mangler ved den proces, hvorun-der aftalen er indgået Dette er f eks tilfældet, når en viljeserklæring lider af en viljesman-gel, det vil sige, at viljeserklæringen på tidspunktet for dens afgivelse ikke repræsentererafgiverens reelle ønske om at blive forpligtet Det kan for eksempel være tilfældet, hvisafgiveren var under et særligt pres, f eks handlede under tvang eller udnyttelseEn viljeserklæring kan også lide af en viljesmangel i tilfælde, hvor afgiveren har misforståetvisse omstændigheder vedrørende den transaktion, viljeerklæringen tager sigte på, f ekshvor løftemodtageren har fremkaldt erklæringen ved svig eller har indset eller burde indse,at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands sideHerudover kan en aftale være ugyldig i tilfælde, hvor manglerne skyldes subjektive forholdhos afgiveren af løftet En viljeserklæring kan således være ugyldig, hvis den disponerende erumyndig umyndighed kan enten skyldes alder (mindreårighed), eller at personen er fratagetsin retlige handleevne Begge tilfælde reguleres af værgemålslovenUmyndighedEfter værgemålslovens § 1, stk 1, er børn og unge under 18 år, der ikke har indgået (gyldigt)ægteskab, mindreårige og dermed umyndige Mindreårige kan ikke selv forpligtige sig vedretshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt, jf § 1, stk 2umyndighed udelukker dermed mindreårige fra på egen hånd at afgive forpligtende løfteri formueretlige anliggender, men ikke uden videre fra at erhverve rettigheder ved et løfte,

som ikke forudsætter nogen modydelse Et rent gaveløfte er således bindende for afgiveren,når den umyndige modtager har dømmekraft nok til at forstå, hvad løftet går ud på6værgemålsloven fastsætter nærmere regler om, hvorledes parternes retsforhold skal gøresop, når en aftale bliver ugyldig på grund af umyndighed Har en umyndig indgået en aftalepå egen hånd uden at være berettiget dertil, kan den anden part træde tilbage fra aftalen,medmindre aftalen forinden er godkendt eller bindende opfyldt, jf § 44, stk 1Det følger herudover af værgemålslovens § 45, stk 1, at i tilfælde, hvor en aftale bliver ugyl-dig efter § 44, fordi den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har mod-taget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi Den umyndige skal dog kun ydeerstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte Har denumyndige givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at indgå en aftale og derved for-ledt den anden part til at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen harfundet sted, i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det tab,som aftalen har medført, jf stk 2 Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort sig skyldigi strafbart forhold, gælder de almindelige erstatningsregler, jf bestemmelsens stk 3OpsummeringSom anført ovenfor kan en religiøs vielse efter omstændighederne være omfattet af aftale-retlige regler Afgørende herfor er navnlig, om aftalen skaber rettigheder og pligter parterneimellem I den forbindelse kan det bl a tillægges betydning, om aftalen indeholder økonomi-ske forpligtelser Som anført tidligere vil det i den forbindelse være afgørende, om de rettig-heder og pligter, som aftalen tager sigte på at etablere, vil kunne håndhæves i overensstem-melse med deres indhold uden for aftalerettens område falder bl a hensigtserklæringerSpørgsmålet om, hvorvidt en religiøs vielse er omfattet af aftaleretlige regler, og i givet faldom en sådan aftale efterfølgende kan erklæres ugyldig, hører under domstolene Det skal iden forbindelse bemærkes, at der ikke ses at foreligge trykt retspraksis om dette spørgsmål

uDLæNDINGELOvENI det følgende beskrives udlændingelovens regler om betingelserne for at opnå opholdstilla-delse som religiøs forkynder m fl samt om inddragelse af en sådan opholdstilladelse og omvisum, udvisning m vDet bemærkes indledningsvist, at det ikke kun er udlændinge med opholdstilladelse efter §9 f, der udfører aktiviteter som religiøse forkyndere udlændinge, der har opholdstilladelsepå andet grundlag, f eks ægtefællesammenførte og flygtninge – der evt har opnået tids-ubegrænset opholdstilladelse – samt danske statsborgere, herunder tidligere udlændinge,virker også som religiøse forkyndereOpholdstilladelseudlændingeloven indeholder en særlig regel om opholdstilladelse til udlændinge, der skalvirke her i landet som f eks religiøse forkyndere Efter udlændingelovens § 9 f, stk 1, kan dersåledes meddeles opholdstilladelse til1 en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder,2 en udlænding, der her i landet skal virke som missionær, eller3 en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfundOpholdstilladelse er bl a betinget af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til folke-kirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet, at antallet af udlændingemed opholdstilladelse inden for trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundetsstørrelse, og at udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse for atvirke som religiøs forkynder, missionær eller inden for et religiøst ordenssamfund, jf § 9 f,stk 2 og 3Fælles for anerkendte og godkendte trossamfund er, at Ankestyrelsen kan bemyndige per-soner, herunder udlændinge, inden for trossamfundet til at foretage vielser med borgerliggyldighedForlængelse af opholdstilladelse er betinget af, at ansøgeren inden 6 måneder efter med-delelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk på A1-minus-niveau og danskesamfundsforhold (indvandringsprøven), jf § 9 f, stk 4Opholdstilladelse kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil ud-gøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædelighedeneller andres rettigheder og pligter, jf § 9 f, stk 6Religiøse forkyndere, der får opholdstilladelse, får udleveret skriftligt materiale om bl adansk demokratiopfattelse, religionsfrihed og kønnenes ligestilling

udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, meddeles også arbejds-tilladelse, jf udlændingebekendtgørelsens § 34, stk 4Oplysninger om antallet af meddelte opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 fDer er i 2009 og 2010 meddelt hhv 74 og 81 opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 fFra januar – medio november 2011 er der meddelt 63 opholdstilladelser efter bestemmelsenOpholdstilladelserne er fordelt på udlændinge af 29 forskellige nationaliteter, hvoraf uSAudgør langt den største gruppe: Hhv 37, 54 og 50 opholdstilladelserDet er ikke muligt at opgøre antallet af meddelte opholdstilladelser efter udlændingelovens §9 f, stk 1, fordelt på hhv nr 1, 2 og 3, og tallene omfatter således både opholdstilladelser med-delt efter § 9 f, stk 1, nr 1, 2 og 3Det er dog udlændingestyrelsens umiddelbare og skønsmæssige opfattelse, at ca 30 % af demeddelte opholdstilladelser er givet efter stk 1, nr 1 (religiøse forkyndere), at ca 60 % af demeddelte opholdstilladelser er givet efter stk 1, nr 2 (missionærer), og at ca 10 % af de med-delte opholdstilladelser er givet efter stk 1, nr 3 (virke inden for et religiøst ordenssamfund) Tallene for 2009-10 er opgjort på baggrund af endelige registreringer i udlændingeregistretog i styrelsens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem Tallene for 2011 er fore-løbige og opgjort på baggrund af registreringer i udlændingeregistret pr 12 november 2011samt i styrelsens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem pr 15 november 2011og en efterfølgende manuel gennemgangDet bemærkes, at de statistiske oplysningerer behæftet med usikkerhed, da styrelsens elek-troniske sags- og dokumenthåndteringssystemer er opbygget som journaliserings- og sags-styringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemerInddragelse af opholdstilladelseInddragelse af en opholdstilladelse kan bl a ske, hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikkelængere er til stede, jf udlændingelovens § 19, stk 1, nr 1Efter udlændingelovens § 19, stk 5, kan en opholdstilladelse meddelt efter § 9 f endvidereinddrages, hvis udlændingen ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af bestemmel-ser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§136, 140, 266, 266 a eller 266 b (for-brydelser mod statens sikkerhed m v og tilskyndelse til forbrydelser, fremsættelse af visseudtalelser m v )Bestemmelsen om inddragelse i § 19, stk 5, er relevant i tilfælde, hvor en udlænding medopholdstilladelse som religiøs forkynder m fl efter § 9 f dømmes for at overtræde en af denævnte straffelovsovertrædelser, men ikke udvises i forbindelse med dommen, f eks fordider kun idømmes en bøde – i så fald kan der ikke ske udvisning ved dommen

Inddragelse efter bestemmelsen kan herefter komme på tale, hvis der ikke er grundlag for atudvise den pågældende administrativt efter bestemmelsen i § 25 c, jf nedenforEfter udlændingelovens § 19, stk 6, 1 pkt , finder bestemmelsen i §26, stk 1, anvendelse vedafgørelser om inddragelseDer skal således ved en afgørelse om inddragelse tages hensyn til, om inddragelse må anta-ges at virke særlig belastende, navnlig på grund af1 udlændingens tilknytning til det danske samfund,2 udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,3 udlændingens tilknytning til herboende personer,4 udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, her-under i relation til hensynet til familiens enhed,5 udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvorudlændingen kan ventes at tage ophold, og6 risikoen for, at udlændingen uden for de i §7, stk 1 og 2, eller §8, stk 1 og 2, nævntetilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes attage opholdOm der skal ske inddragelse efter § 19, stk 5, eller administrativ udvisning efter § 25 c af-hænger af en konkret proportionalitetsvurdering, hvori bl a hensynene i § 26, stk 1, indgårDet indgår ligeledes i vurderingen, at der i forbindelse med udvisning efter § 25 c meddeleset indrejseforbud i 4 år, jf § 32, stk 4, 3 pkt , mens der ikke er knyttet indrejseforbud til enafgørelse om inddragelseVisumudlændinge, der er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i indtil3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i Schen-genlandene, jf udlændingelovens § 3, stk 1, 1 pkt visumpligtige udlændinge skal havevisum for at indrejse i Danmark, jf udlændingelovens § 3 a, 2 pktudlændinge, der har opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at indrejse ogopholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr halvår regnet fra datoen for den første indrejsei Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen, jfudlændingelovens § 2 b, stk 1, 1 pkt visumpligtige udlændinge skal have visum for at ind-rejse i Danmark, jf udlændingelovens § 3 a, 2 pktvurderingen af, om der kan meddeles visum, afgøres i overensstemmelse med den alminde-lige praksis på områdetvisum gælder indrejse og ophold i alle Schengenlande og kan gives til en eller flere indrejserinden for et nærmere fastsat tidsrum varigheden af et sammenhængende ophold eller densamlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande

må dog ikke overstige 3 måneder pr halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengen-landene, jf udlændingelovens § 4, stk 1 visum kan således gives i op til 3 måneders opholdudstedelse af visum kræver, at visse grundlæggende betingelser er opfyldt Bl a skal ud-lændingen have de nødvendige midler til sit underhold under det påtænkte ophold og tilhjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende ersikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig disse midler Det gælder bl aogså, at udlændingen ikke må være indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS) somuønsket, at udlændingen ikke må udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige orden,forhold til fremmede magter eller nationale sikkerhed eller sundhed og ikke må være opta-get på den danske indrejseforbudsliste som værende udvist med indrejseforbud i Danmark,og at udlændingen ikke må være omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begræns-ninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller DenEuropæiske union (sanktionslisterne) Der henvises til udlændingebekendtgørelsens § 16Annullering og inddragelse af et visumEt visum kan annulleres, hvis betingelserne for udstedelsen ikke var opfyldt på udstedelses-tidspunktet, navnlig hvis der er alvorlig grund til at tro, at visummet er udstedt på svigagtigtgrundlag, jf udlændingebekendtgørelsens § 22, stk 1Det kan fremhæves, at udlændingestyrelsen i 2010 blev opmærksom på nogle sager, hvordet fremgik af visumansøgningerne, at ansøgerne havde planer om at prædike under visum-opholdene – dvs tage arbejde uden tilladelse På den baggrund meddelte udlændingestyrel-sen afslag på visum og har herefter haft særlig fokus på at belyse formålet med opholdet idenne type af sagerEt visum kan inddrages, hvis betingelserne for udstedelsen ikke længere er opfyldt, hvis detfindes påkrævet af hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede mag-ter, nationale sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen er indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS) som uønsket, jf udlændingebekendtgørelsens § 22, stk 2Karensperiode ved misbrug af et visumEn udlænding, der misbruger visummet under sit ophold, afskæres fra at få visum igen i enperiode på 3 eller 5 år Det gælder, hvis udlændingen ikke udrejser af Schengenområder irette tid, medmindre overskridelsen ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der fore-ligger ganske særlige grunde, jf § 4 c, stk 1 og 2Endvidere kan en udlænding ikke få visum i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen udvises,indgiver ansøgning om asyl her i landet, ikke medvirker til sagens oplysning og efter afslagpå eller frafald af ansøgningen ikke selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundetophold, eller søger om asyl i et andet Schengenland Det samme gælder i nogle tilfælde, hvor ud-lændingen ansøger om opholdstilladelse på andet grundlag, jf udlændingelovens § 4 c, stk 3-6

Visum giver ikke ret til at arbejdeEt visum giver ikke ret til at arbejde En udlænding, der indrejser på et visum i Danmark ogpraktiserer som religiøs forkynder – herunder ved at foretage religiøse vielser – vil som ud-gangspunkt arbejde ulovligtEfter udlændingelovens § 59, stk 2, straffes en udlænding, der arbejder uden fornøden tilla-delse, med bøde eller fængsel indtil 1 årNordiske statsborgere og udlændinge, der er omfattet af EU-reglerneStatsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sigher i landet, jf udlændingelovens § 1 De er endvidere fritaget for kravet om arbejdstilladel-se, jf udlændingelovens § 14, stk 1, nr 1udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske union eller eromfattet af aftalen om Det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og op-holde sig her i landet i indtil 3 måneder fra indrejsen, jf udlændingelovens § 2, stk 1 Dennegruppe udlændinge er omfattet af Eu-reglerne og er derfor fritaget for arbejdstilladelse, jfudlændingelovens § 14, stk 1, nr 2Eu-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændig erhvervsdrivende, herunder tjene-steydere, her i landet, kan opholde sig her i landet, jf § 3, stk 1, i bekendtgørelse nr 474 af 12maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske unionsregler (Eu-opholdsbekendtgørelsen)Endvidere har en Eu-statsborger, der er indrejst i landet for at søge beskæftigelse, ret til op-hold som arbejdssøgende i indtil 6 måneder fra indrejsen og har herefter ret til ophold somarbejdssøgende, så længe det kan dokumenteres, at den pågældende fortsat søger arbejdeog har reelle muligheder for at blive ansat, jf § 3, stk 4, i Eu-opholdsbekendtgørelsenUdvisningudvisning af udlændinge kan ske administrativt eller ved domBeslutning om administrativ udvisning træffes af udlændingestyrelsen med klageadgangtil Justitsministeriet, jf udlændingelovens § 46 Administrativ udvisning kan bl a ske, hvisen udlænding anses for en fare for statens sikkerhed eller for en alvorlig trussel mod denoffentlige orden m v , jf § 25, hvis udlændingen har ulovligt ophold i Danmark, jf § 25 b, ellerhvis udlændingen er omfattet af bestemmelsen i § 25 c, jf nedenforudvisning ved dom kan ske, hvis en udlænding dømmes for strafbart forhold Afgørelse omudvisning træffes af retten i forbindelse med straffesagen, jf § 49, stk 1, 1 pktudvisning medfører, at udlændingens visum eller opholdstilladelse bortfalder, og at udlæn-dingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud) jf

§ 32, stk 1, 1 pkt Indrejseforbuddets længde i forbindelse med udvisning ved dom afhængernavnlig af frihedsstraffens længde, jf § 32, stk 2udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år – dog 8 år hvisder er tale om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §7 (asyl) – kanudvises, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for bestemte straffelovsovertrædelserDet gælder uanset frihedsstraffens længde, jf udlændingelovens §22, nr 4-8 F eks kan derske udvisning, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf efter straffelovens §§ 260eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskabmod eget ønske, jf udlændingelovens § 22, nr 7, eller hvis udlændingen efter bestemmelseri straffeloven, bl a straffelovens kapitel 12 og 13 og straffelovens §136, idømmes ubetingetfrihedsstraf, jf udlændingelovens § 22, nr 6I andre tilfælde kan der ske udvisning, hvis der idømmes ubetinget straf af mindst 3 årsfængsel eller mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold, eller hvis den pågældendetidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf udlændingelovens §22, nr 1-3udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan – udoverovennævnte tilfælde – udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel elleraf mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetingetfrihedsstraf, jf udlændingelovens §23, nr 1-3Andre udlændinge, dvs udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere endde sidste 5 år, kan – udover ovennævnte tilfælde – udvises, hvis de idømmes betinget ellerubetinget frihedsstraf, jf udlændingelovens §24, nr 2udlændingeloven indeholder endvidere en særlig bestemmelse om (administrativ) udvis-ning af udlændinge med opholdstilladelse som religiøse forkyndere m fl efter § 9 f Efter § 25c kan en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfældeudvises, hvis udlændingen dømmes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 ellerstraffelovens §§136, 140, 266, 266 a eller 266 b (men ikke udvises ved dommen)Efter udlændingelovens § 26, stk 1, skal der ved en afgørelse om udvisning efter §§ 25 a-ctages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af1234udlændingens tilknytning til det danske samfund,udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,udlændingens tilknytning til herboende personer,udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herun-der i relation til hensynet til familiens enhed,5 udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvorudlændingen kan ventes at tage ophold, og

6 risikoen for, at udlændingen uden for de i §7, stk 1 og 2, eller §8, stk 1 og 2, nævnte tilfæl-de vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tageopholdDet følger af udlændingelovens § 26, stk 2, at alene Danmarks internationale forpligtelsersætter grænser for udvisning efter §§ 22-24 og § 25Afgørelsen om udvisning træffes således i to led Først vurderes det, om det kriminelle for-hold kan begrunde udvisning efter reglerne nævnt ovenfor Er dette tilfældet, vurderes detkonkret, om udvisning skal ske, herunder om det vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelserOpsummeringSom det fremgår, indeholder udlændingeloven særlige krav om retten til ophold for udlæn-dinge, der ønsker opholdstilladelse her i landet med henblik på at virke som religiøse forkyn-dereForlængelse af opholdstilladelse er som nævnt betinget af, at udlændingen består en prøve idansk på A1-minus-niveau og danske samfundsforhold (indvandringsprøven)Religiøse forkyndere er omfattet af udlændingelovens almindelige regler om inddragelse afopholdstilladelse og udvisning Herudover indeholder udlændingeloven regler om inddra-gelse af opholdstilladelse og udvisning, der er særligt rettet mod religiøse forkyndere

BILaG 2INTERNaTIONaLE ERFaRINGERSom baggrund til strategien, er der fortaget en høring af udvalgte europæiske lande vedrør-ende deres erfaringer med problematikken omkring religiøse vielser uden borgerlig gyldig-hedDer er indsamlet viden fra Frankrig, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tysk-land Følgende oplysninger er primært baseret på indberetninger fra de danske ambassaderi de pågældende lande samt forskningsrapporter, som ambassaderne har henvist til i indbe-retningerneResultatet af høringen viser, at der er usikkerhed omkring omfanget af problemer forbundetmed religiøse vielser uden borgerlig gyldighed Flere lande vurderer, at fænomenet gene-relt ikke er særligt omfattende, hvilket kan hænge sammen med, at ægteskabsloven i nogleaf disse lande er anderledes end i Danmark og dermed ikke giver anledning til helt sammeproblemstillinger, som vi ser i Danmark I flere lande kan religiøse autoriteter eksempelvisikke bevilges vielsesbemyndigelse, hvorved et gyldigt ægteskab kun kan indgås borgerligtDer kan også peges på andre årsager, herunder at omfanget endnu ikke har været genstandfor en større undersøgelse

LOvGIvNINGEN I uDvaLGTE EuROPæISKE LaNDEKrav om borgerligt gyldigt ægteskab og ingen tildeling af vielsesbemyndigelse til trossamfundI Nederlandene, Frankrig og Tysklander det kun borgerligt indgåede ægteskaber, som harborgerlig gyldighed Religiøse autoriteter og/eller trossamfund kan ikke bevilges vielsesbe-myndigelseI Nederlandene og Frankriger det desuden strafbart for en religiøs autoritet, det være sigkatolsk præst, protestantisk præst, rabbiner eller imam eller andre, at foretage en religiøsægteskabsceremoni, før et borgerligt gyldigt ægteskab er indgåetHvis dette sker, kan personen, som forestår ceremonien, idømmes bødestraf, og hvis pågæld-ende gentager handlingen, kan vedkommende straffes med op til to måneders fængsel Deter dog oplyst, at sådanne sager er yderst sjældne I Frankrig medfører sådan en overtrædelseseks måneders fængsel samt en bøde på 7500 EuroI Tysklandblev det civile ægteskab indført i 1875, og samtidig blev det gjort strafbart med

fængselsstraf at foretage religiøse ægteskabsceremonier uden forudgående borgerligt ind-gået ægteskab Efter 2 verdenskrig blev straffen reduceret til bøde, og i 2009 blev straffenhelt afskaffetVielsesbemyndigelse til trossamfundI Norge, Sverige og Storbritannienindgås et borgerligt gyldigt ægteskab, som i Danmark,enten som en borgerlig vielse eller som en religiøs vielse af en religiøs autoritet, som harfået bevilget en vielsesbemyndigelseI Norgekan en religiøs autoritet, som er tilknyttet et registreret trossamfund, tildeles vi-elsesbemyndigelse, såfremt trossamfundets vielsesritual godkendes Det er et vilkår forgodkendelsen, at det religiøse vielsesritual ikke er i strid med norsk lov og almindelige li-gestillingsprincipper Det er ligeledes et vilkår, at det er de samme spørgsmål, der stilles tilkvinden og manden i forbindelse med indgåelse af ægteskabet Det oplyses endvidere, at etvielsesritual, som indeholder en medgift, ikke vil blive godkendtPersonen, som tildeles vielsesbemyndigelsen, skal afgive et skriftligt løfte til den regionaletilsynsmyndighed,fylkesmannen,om, at vedkommende følger de forpligtigelser, der følgermed vielsesbemyndigelsen Eftersom den religiøse autoritet med vielsesbemyndigelse ud-fører en handling med civilretlig gyldighed, er vedkommende forpligtet til at følge norskeregler for indgåelse af ægteskabHvis en religiøs autoritet forsømmer sin pligt, vil vedkommende modtage en skriftlig advar-sel, og hvis tjenesteforsømmelsen forsætter, kan vedkommende frakendes retten til at virkesom religiøs autoritet i henhold til den norske trossamfundslov § 27Trossamfund, som ikke følger reglerne og for eksempel anvender et vielsesritual, som ikke ergodkendt, kan miste vielsesbemyndigelsen samt den økonomiske støtte, som registreredetrossamfund automatisk tildeles i NorgeI Sverigekan et trossamfund gives mulighed for at foretage borgerligt gyldige vielser, så-fremt den svenske myndighed,Kammarkollegiet,vurderer, at trossamfundet er stabilt oghar en velfungerende organisation, som sikrer, at ægteskabslovens bestemmelser om vielservil blive fulgtHvis et trossamfund tildeles retten til at foretage borgerligt gyldige ægteskaber, gives vi-elsesbemyndigelsen – ligesom i Danmark – til en religiøs autoritet, som er tilknyttet tros-samfundet Før en autoritet tildeles vielsesbemyndigelsen, skalKammarkollegietvurdere,om vedkommende har de kvalifikationer, som er nødvendige for at kunne løfte de opgaver,som følger med bevillingen For det første skal man være sikker på, at personen er i stand til

at følge ægteskabslovens bestemmelser Desuden skal autoriteten have et godt omdømmesamt have en tilstrækkelig erfaring, som er en forudsætning for at kunne udføre vielserneHvis et trossamfund ophører med at opfylde kravene, kan dets ret til at foretage borgerligtgyldige vielser fratages Det samme er tilfældet, hvis den religiøse autoritet, som er tildeltbemyndigelsen, ikke længere opfylder kravene eller misligeholder sin opgaveEt trossamfund, som har fået tildelt retten til at foretage vielser, er forpligtet til at under-retteKammarkollegiet,hvis personen med vielsesbemyndigelse dør Ligeledes er trossam-fundet forpligtet til at orientereKammarkollegietom oplysninger om, hvem der er repræ-sentant for trossamfundet og holdeKammarkollegietopdateret med kontaktoplysningerom både trossamfundet og den religiøse autoritet med vielsesbemyndigelseI Storbritannienkan et trossamfund tildeles retten til at foretage borgerligt gyldige vielserFor at opnå denne ret skal trossamfundet anmode om at få godkendt trossamfundets fysisketilhørssted som bedested, hvilket kræver, at minimum 20 medlemmer af trossamfundetbekræfter, at det fysiske tilhørssted bliver benyttet som et offentligt tilgængeligt bedested,og at de ønsker at benytte bedestedet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed An-søgningen skal indgives af den ansvarlige religiøse leder eller anden autoriseret myndighedindenfor trossamfundetvielsesbemyndigelsen følger bedestedet, men en eller flere personer autoriseres til at for-rette vielser Et trossamfund kan have flere autoriserede personer, hvis opgave er at sikre, atalle juridiske retningslinjer bliver overholdt i forbindelse med indgåelser af vielser, herunderefterfølgende korrekt registrering af vielsenvielsesbemyndigelsen kan trækkes tilbage, hvis det påvises, at trossamfundet ikke længerebenytter den bygning, der er registeret som offentligt tilgængeligt bedestedFælles for Norge, Sverige, Storbritannien og Danmark er, at det ikke er strafbart at udføre enreligiøs ægteskabsceremoni og dermed forene to personer i et religiøst parforhold, uden atet borgerligt gyldigt ægteskab først er indgået

undersøgelsen konkluderer desuden, at indgåelse af religiøse vielser uden først et borger-ligt gyldigt ægteskab overvejende sker blandt unge par, som søger at legitimere et samlivs-forhold undersøgelsen demonstrerer, at der er en stigende tendens til, at unge muslimskepar flytter sammen, før de indgår et borgerligt gyldigt ægteskab, og i stedet indgår et ”nikah-forhold” for derved at sikre, at samlivsforholdet i de religiøse miljøer betragtes som moralskacceptabeltDen nederlandske regering erkender, at der er visse problemer forårsaget af disse religiøsevielser, som betyder, at nogle kvinder oplever, at de tvinges til at forblive i et religiøst parfor-hold mod deres vilje Problemer af denne karakter er hovedsageligt udbredt blandt kvinder,som ikke i tilstrækkelig grad kender til deres rettigheder i henhold til nederlandsk lovgiv-ningNederlandene har med henblik på at forebygge indgåelse af religiøse vielser uden borgerliggyldighed udarbejdet oplysningsmateriale om forskelle og ligheder mellem nederlandsk ogtyrkisk familielovI Sverigehar man hovedsageligt været optaget af spørgsmålet om såkaldte tvangs- og børne-ægteskaberI 2010 udarbejdede den svenske regering en handleplan for at forebygge og forhindretvangsægteskaber Heri indgår blandt andet initiativer som:undersøge forekomsten af religiøse parforhold uden civil retsgyldighed,udbrede oplysningskampagner om børn og unges rettigheder,kvalificere og udvikle socialarbejderes arbejde med ofre for æresrelateret vold,kortlægge hvilke aktører, herunder trossamfund samt metoder, der kan forebyggeog forhindre tvangsægteskaberDesuden afklares muligheden for at oprette en speciel enhed i Rigspolitiet, derskal tage sig af børne- og tvangsægteskaber som et specielt tiltag vedrørendeæresrelaterede konflikterI 2010 iværksatte den svenske regering et udredningsarbejde med henblik på dels at indsam-le yderligere information om omfanget af tvangs- og børneægteskaber herunder religiøsevielser uden borgerlig gyldighed, dels at udarbejde forslag til at forebygge sådanne ægte-skaber udredningsarbejdet blev udført af et uafhængigt udvalg under ledelse af højeste-retsdommer Göran Lambertz Den 25 maj 2012 blev udredningen „Stärkt skydd mot tvång-säktenskap och barnäktenskap“ offentliggjort I udredningen stilles blandt andet forslag omat forbyde ægteskaber blandt unge under 18 år – de såkaldte ”børneægteskaber” – samt atophæve dispensationsmuligheden for ægteskab blandt unge under 18 år Der er endnu ikketaget politisk stilling til forslagene

Der har været flere sager omhandlende ”mahr” i den svenske landsret I december 2011 varder en sag, hvor en svensk domstol afgjorde en tvist om ”mahr” efter en skilsmisse mellemet iransk par I sagen blev den iranske mand idømt at betale sin hustru, som ville skilles iSverige, to millioner SEK i ”mahr” Parret var blevet gift i Iran og rejste efterfølgende til Sve-rige, hvor hustruen efter kort tid begærede skilsmisse og krævede sin ”mahr”, hvilken hunhævdede at have ret til i henhold til den islamiske ægteskabskontrakt Dommen er anket tillandsretten og bliver således den tredje sag angående ”mahr”, som behandles i landsrettenI Norgeer der ikke direkte kendskab til praksis omkring brugen og omfanget af religiøse viel-ser, oplyses det af Det norske Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartement I det norskehøringssvar henvises til rapporten ”Religion, juss og rettigheter: Om skilsmisse, polygami ogsharia’råd” udgivet i 2008 af Institutt for Samfunnsforskning i NorgeRapporten behandler det, der i rapporten betegnes som ”ufuldendte skilsmisser”, der netoper problemer med manglende opløsning af religiøse vielser på trods af en civilretlig skilsmis-se undersøgelsen fokuserer på fænomenet blandt borgere med pakistansk baggrund, somudgør den største indvandrergruppe i NorgeDen konkluderer, at ud over de sociale og følelsesmæssige dilemmaer, der kan opstå somfølge af en manglende religiøs accept af et ægteskabs opløsning, kan det være vanskeligt atfå den norske civilretlige skilsmisse anerkendt i oprindelseslandetProblemet er særligt udtalt blandt de pakistanske indvandrere, som har indgået et ægteskabi Pakistan og efterfølgende bliver skilt i Norge Der kan herved opstå situationer, hvor parreter skilt efter norsk lov, men fortsat betragtes som gift i Pakistan i henhold til islamisk lovNorge har indgået en bilateral aftale med Pakistan, der danner grundlag for et rådgivendeorgan Det rådgivende organ mødes to gange om året med relevante myndighedsrepræsen-tanter og drøfter familieretlige spørgsmål i relation til migration, herunder skilsmisseI Norge blev der i 2003 og i de efterfølgende år fremsat en række lovforslag vedrørende den-ne problemstilling Der blev blandt andet fremsat et forslag til ændring af ægteskabsloven,som har betydet, at der i forbindelse med indgåelse af ægteskab skal underskrives en troog love-erklæring om, at parret anerkender hinandens lige ret til skilsmisse Forslaget blevvedtaget ved Statsrådet den 4 juli 2003 Det stod fra myndighedernes side klart, at et sådanttiltag ikke kun kunne rette sig mod muslimske par, men måtte være en erklæring, som allekommende brudepar skulle underskrive, uanset religiøst tilhørsforhold7Det resulterede i en række protester fra primært katolske miljøer, hvor ægteskabet som tid-ligere beskrevet ikke umiddelbart kan ophæves, da det er et sakramente Dette har medført7Det muliges kunst, En utredning om mulige tiltak for å sikre alle ’like, religiøse som lovmessige retter til skils-misse’“ utredning for Kommunal- og regionaldepartementet, Berit Thorbjørnsrud (2004)

den særlige praksis inden for Den Katolske Kirke i Norge, at udover at ægteparret underskri-ver den civile tro og love-erklæring om lige ret til skilsmisse underskrives et kirkeligt doku-ment, hvor de erklærer, at den civile erklæring ikke er udtryk for en religiøs ret til skilsmisse8Derudover blev der i Norge fremsat et ændringsforslag til udlændingeloven om, at såfremtet par har indgået et ægteskab i udlandet, skal der foreligge en dokumenteret skilsmissefra hjemlandet, før der gives familiesammenføring på baggrund af et nyt ægteskab Detteforslag skulle sikre, at kvinder ikke blev fastholdt i ægteskaber med retsgyldighed i oprindel-seslandet, mens ægtemanden indgik et nyt ægteskabForslaget blev ikke vedtaget med begrundelsen, at alle har lige ret til skilsmisse i Norge, ogat de problemer, som enkelte kvinder oplever på grund af religiøs praksis, må adresseresmed andre virkemidler end ved lovændringerI Norge har der ligeledes været en politisk debat om muligheden for at etablere et såkaldt”Shariaråd”, som kunne håndhæve, at muslimske kvinder i praksis har lige ret og adgang tilskilsmisse ved at sikre en religiøs accept af en civilretlig skilsmisse Diskussionen om ”Sha-riaråd” har blandt andet gået på, hvorvidt der var tale om et rådgivende organ underlagtnorsk lov, eller om der skulle være tale om en domstol med egen juridisk myndighed Først-nævnte kan myndighederne ikke forbyde, mens sidstnævnte ikke er forenelig med eksiste-rende lovgivning, da det kun erfylkesmannen,som kan bevilge skilsmisse i NorgeI 2011 blev der nedsat et udvalg ”utvalg for tros- og livssynspolitik”, som blandt andet har tilformål at vurdere problemstillinger vedrørende indgåelse og ophævelse af religiøse vielserudvalget skal først og fremmest sikre og beskytte, hvad de kalder ”tros- og livssynsfrihed”udvalget er bredt sammensat, og medlemmerne har religionsvidenskabelige, juridiske, sam-fundsfaglige og teologiske fagkompetencer9I Tysklandoplyses det, at nogle par – i strid med loven – muligvis indgår en religiøs vielseuden borgerligt gyldighed før indgåelsen af et borgerligt gyldigt ægteskab Der findesimidlertid ingen data eller undersøgelser om problemets omfang Det vurderes dog, ifølgehøringssvaret, at problemer forbundet med religiøse vielser og opløsning af disse ikke eromfattende i Tyskland, eftersom hovedparten af muslimer i Tyskland har tyrkisk baggrundog generelt har den opfattelse, at en borgerlig skilsmisse automatisk ophæver en eventuelreligiøs vielseI Frankrigskelner man mellem det at indgå et religiøst ægteskab uden borgerlig gyldighedbaseret på en religiøs ægteskabskontrakt (”nikah”) og de såkaldte ”islamiske halal-bryllup-

per ” ved sådanne bryllupper etableres og fejres et parforhold, men uden at en religiøs auto-ritet har en officiel rolle, og uden at der udformes en religiøs ægteskabskontrakt Sådannebryllupper er ikke i strid med fransk lovgivningI Frankrig kender man ifølge det oplyste ikke til tilfælde, hvor kvinder udsættes for pres til atforblive i et religiøst parforhold mod sin vilje på trods af, at der er bevilget skilsmisse fra deofficielle myndighederI Storbritanniener man bekendt med religiøse minoriteters uofficielle, religiøse praksissersærligt på familieretsområdet Mange muslimer indgår et borgerligt ægteskab, men i fleremuslimske miljøer betragtes parret først som gift, når der er forrettet en religiøs vielse10Storbritannien har til en vis grad forsøgt at imødegå religiøse minoriteters behov for en of-ficiel, retlig regulering på familieretsområdet Det er blandt andet sket i loven om adoptionog ægteskabslovgivningen I ægteskabslovgivningen er der en bestemmelse, der specifiktadresserer problemstillingen omkring ophævlese af religiøse vielser Bestemmelsen giverstaten ret til at pålægge den part, som modsætter sig ”religiøs skilsmisse”, at fremlæggebevis for, at de nødvendige foranstaltninger er truffet for at imødekomme en religiøs skils-misse inden den endelige civile skilsmisse indtræder jf Matrimonial Causes Act of 1973,sektion 10ABestemmelsen trådte i kraft i juli 2002, men retter sig kun mod det jødiske trossamfund ogden jødiske skilsmisse, det såkaldte ”get” dokument Da det muslimske trossamfund ikke erblevet inkluderet i en officiel retlig regulering på familieretsområdet, er der udviklet forskel-lige praksisser blandt muslimer til internt at håndtere problemstillinger og afgøre sagervedrørende indgåelse og opløsning af religiøse vielserDet oplyses, at ved indgåelse af en religiøs vielse, er der udviklet en udbredt praksis blandtmuslimer, hvor man først indgår et borgerligt gyldigt ægteskab og derefter afholder denreligiøse ceremoni for at forebygge ægtemandens potentielle misbrug af en religiøs vielseuden borgerlig gyldighed11Storbritannien har via “the Department for Communities and Local Government” initieretdialoger med muslimske trossamfund vedrørende opfordring til at registrere religiøse ægte-skaber således, at de bliver retsgyldigeDesuden er staten i tæt dialog med muslimske trossamfund om, hvordan de i samarbejdekan forebygge og løse problematikker forbundet med religiøse vielser

Opsummerende kommentarerLandene, som har bidraget til den internationale høring, har forskellige tilgange til at fore-bygge og adressere udfordringer med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed Forskellenepå initiativerne kan i en vis grad tilskrives landenes forskellige lovgivning vedrørende ægte-skab og tildeling af vielsesbemyndigelseTiltagene spænder fra forebyggende oplysningsinitiativer generelt i forhold til æresrelate-rede konflikter, herunder religiøse vielser, til eksempelvis konkrete retlige tiltag i form aflovændringer Initiativernes specifikation synes i stor udstrækning at afhænge af landenesvurdering af problematikkens omfang

LITTERaTuRSFI-undersøgelsen,Parallelle retsopfattel-ser i Danmark. Et kvalitativt studie af pri-vatretlige praksisser,Anika Livsage og TinaGudrun Jensen (2011)Mehdi, Rubya:Integration og retsudvikling,Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2007Mehdi, Rubya (ed ):Law and Religion in Mul-ticultural Societies,Djøf, 2008Pedersen, Cecilie Ambrosius:Den islamiskemahr i dansk ret,2008Thorbjørnsrud, Berit: ”Det muliges kunst, Enutredning om mulige tiltakfor å sikre alle ’like, religiøse som lovmessi-ge retter til skilsmisse ” utredning for Kom-munal- og regionaldepartementet 2004ugeskrift for Retsvæsen, s 2314f, 2005Webreferencer:E-årbogen Religion i Danmark 2011:http://teo.au.dk/csr/rel-aarbog11/god-tro/islamiske-adr-medl/Kühle, Lene:”På rådhuset, i kirken – ellerhelt ude i skoven?vielsesbemyndigelse i Danmark,” 2010http://teo au dk/csr/rel-aarbog10/lk/

øvRIGT aNvENDT LITTERaTuRAndersen, Lennart Lynge og Palle Bo Mad-sen:Aftaler og mellemmænd,4 udgave, Forlaget Thomsen 2001Ferrari de Carli, Eli:Religion, Juss og Ret-tigheter: Om skilsmisse, polygami ogshariaråd,Institutt for Samfunnsforskning(ISF) 2008Folketingstidende 1968-69, tillæg B, sp 1927-30Holmlund, Maja: ”Indgåelse af ægteskab,”i:Ingration og Retsudvikling,Rubya Mehdi(ed ), 2007Koudal, Mutya:”Of all the lawful acts themost detestable to Allah is divorce.” En kva-litativ analyse af muslimske kvinders ret tilskilsmisse i krydsfeltet mellem islamisk retog den danske familieret,2008Kühle, Lene:Moskeer i Danmark. Islam ogmuslimske bedesteder,Forlagetunivers, 2006Liengaard, Inge:”Normalt er islam jo en fæl-les ting…” Religiøse autoriteter ogetableringen af et islamisk felt i Danmark,Aarhus universitet, 2008