BYB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 24: Rapporten "Tyghed i udsatte boligområder - Årsager til utryghed, indsatser for tryghed og tryghedsmåling i udsatte boligområder"

Hvor tryg føler du dig ved at færdes i ditboligområde efter mørkets frembrud?Defleste danskere vil nok skulle tænke lidt overspørgsmålet, fordi det ikke lige er noget degår og spekulerer på i det daglige. Efter lidtbetænkningstid vil de så med stor sandsyn-lighed svare, at de føler sig meget trygge,når de bevæger sig rundt i deres boligom-råde. Danmark er da også et af de mesttrygge lande i verden, når man fokuserer påtryghed i forhold til at blive offer for krimi-nalitet1. Det betyder heldigvis, at langt defleste danskere slet ikke spekulerer overdette fænomen til daglig, og kan bevæge sigfrit rundt dag og nat uden at skulle lade sigbegrænse af angst eller utryghed.Dette er ikke tilfældet i de af Danmarksudsatte boligområder, hvor man har under-søgt, hvor trygge beboerne føler sig, når defærdes ude efter mørkets frembrud.Nedenstående diagram er sammensat afen række forskellige tryghedsmålinger, hvorbl.a. trygheden i udsatte boligområder erblevet undersøgt2. Da det stadig er ganskefå udsatte boligområder, hvor trygheden erblevet systematisk undersøgt, viser dia-grammet ikke topscorerne på utryghed,men illustrerer blot med nogle eksempler, atutrygheden i udsatte boligområder er højereend i omkringliggende byområder.

Det er således med god grund, at ministe-rier, boligselskaber og kommuner de senesteår har iværksat et væld af forskellige tiltag iudsatte boligområder som Hotspot- og Ga-deplansindsatser i 25 boligområder, Politietsudmøntning af regeringens ghettostrategi i29 boligområder og tryghedsvandringer i ca.15 udsatte boligområder.Hvad virker?Spørgsmålet er her, om indsatserne faktiskformår at ændre trygheden blandt beboer-ne i de udsatte boligområder? Det er ganskesvært at svare på, fordi der kun sjældentbliver gennemført tryghedsmålinger blandtbeboerne før og efter indsatserne. Det gørdet svært at udpege effektfulde og mindreeffektfulde indsatser, og gør det usik-kert om indsatserne samlet set formår atforbedre utrygheden i Danmarks udsatteboligområder.Når Center for Boligsocial Udvikling i 2012har sat fokus på tryghed i udsatte bolig-områder, er det derfor med en ambitionom med baggrund i valide tryghedsmålingerblandt beboerne i udsatte boligområder atkunne udpege virkningsfulde indsatser, ogpå den måde tilvejebringe et mere sikkertgrundlag for handling overfor utryghed iudsatte boligområder.

En konkret tryghedsmålingResultatet af denne vidensindsamling vilderfor være et konkret forslag til en tryg-hedsmåling i udsatte boligområder, der kananvendes før- og efter en given trygheds-indsats for at dokumentere indsatsens ef-fekt på beboernes oplevede tryghed.Der er mange veje til dette resultat, mennogle grundlæggende overvejelser vil underalle omstændigheder være nødvendige:Først må man gøre sig klart, hvad manegentlig mener, når man siger tryghedblandt et boligområdes beboere, og hvordandette hænger sammen med den måde, manundersøger det på. Når det er g jort, måman gøre sig klart, at der kan være mangeandre grunde til at trygheden blandt bebo-erne i et boligområde ændres i en periodemed en tryghedsindsats. Det kan f.eks, værebeboersammensætningen, der har ændretsig i indsatsperioden, at der er blevet satdørtelefoner op i boligområdet eller at enlille gruppe unge skaber utryghed ved deresadfærd i de offentlige rum.Derfor må man i en tryghedsmåling (udoverdet generelle tryghedsniveau) nødvendigvisundersøge beboernes oplevelse af en rækketryghedsfaktorer for derigennem at kunneindikere, om det rent faktisk er trygheds-indsatsen, der har skabt forandringen. Manmå også gøre sig klart inden man måler, omtryghedsindsatsen overhovedet har po-tentiale til at ændre den samlede oplevedetryghed for boligområdets beboere, og manmå derfor vide noget om, hvilke trygheds-indsatser, der virker og hvordan de virker.

De fire grundlæggende spørgsmålFor at kunne udarbejde en sådan trygheds-måling vil det derfor være nødvendigt atsvare på fire overordnede spørgsmål:1� Hvad er utryghed i forbindelse med kri-minalitet blandt beboerne i et afgrænsetboligområde3?2� Hvilke faktorer påvirker trygheden blandtbeboerne i et afgrænset boligområde?3� Hvilke indsatser påvirker tryghedenblandt beboerne i et afgrænset boligom-råde?4� Hvordan kan man med målsætningen omat dokumentere effekten af en trygheds-indsats måle trygheden blandt beboerne iet afgrænset boligområde?Sådan har vi g jortDer kan gives mange svar på de fire oven-stående spørgsmål. Det skyldes dels, atder både internationalt og i Danmark ergennemført en række forskelligartedetryghedsmålinger, og dels at forskningslit-teraturen i forbindelse med tryghed eroverordentligt omfattende4.Vi har derfor til at starte med gennemgåetde mest relevante af de hidtidige dansketryghedsmålinger i afgrænsede boligområ-der, samt de landsdækkende tryghedsmå-linger, hvis resultater kan indikere noget omtrygheden i udsatte boligområder. Resul-taterne fra de danske tryghedsmålinger vilantageligt ofte være mere relevante endde internationale undersøgelser, i det deer tættere på konteksten i danske udsatteboligområder. Samtidig kan fremgangs-måderne for de danske tryghedsmålingeri afgrænsede boligområder metodisk kantjene som værdifuld inspiration, når manvil gennemføre tryghedsmålinger i udsatteboligområder.Herefter har vi forsøgt at danne os etoverblik over den internationale forsknings-litteratur om tryghed, som det hurtigt stodklart var umulig at gennemlæse i sin helhed.Heldigvis har en række forskere udarbejdetforskningsoversigter med de mange tryg-hedsundersøgelsers gennemgående resulta-ter, uenigheder og diskussioner, som denne

vidensindsamling så i stedet trækker på5. Vihar herudover udvalgt enkelte artikler fraforskningsoversigterne publikationer medsærlig relevans for tryghedsmålinger ogtryghedsindsatser i udsatte boligområder,og refereret disse særskilt.En række kapaciteter har på forskellig mådebidraget til arbejdet med denne viden-sindsamling: Ruben Lindberg fra Sønder-borg Kommune, Jeppe Kehlet Sørensen fraKøbenhavns Tryghedsindeks, Bo Jessen fraOdenses Tryghedsbarometer, Rune HolstScherg fra Statens Byggeforskningsinsti-tut, Katja Behrens fra Rigspolitiet, AndersHede fra Trygfonden, Flemming Balvig ogLars Holmberg fra Københavns Universitetog gode kolleger på Center for BoligsocialUdvikling – Mange tak til jer alle.Rapportens opbygningVi lægger ud med på et teoretisk plan atbeskrive, hvordan vi opfatter tryghed i etboligområde og hvilken betydning det har forden måde, vi foreslår at undersøge det på.Herefter gennemgår vi på baggrund afforskningen de faktorer og fænomener, derbetinger trygheden i et boligområde. Si-deløbende med dette beskrives indsatser,hvor man arbejder med at påvirke tryghedenog deres tryghedsfremmende potentialevurderes.Til slut gennemgås en række praktiske be-tragtninger omkring det at måle utryghedi et boligområde. Herefter præsenteres etkonkret forslag til en tryghedsmåling, der ivid udstrækning er opbygget af de elemen-ter, der gennemgås i rapporten, og som skaldanne grundlaget for de tryghedsmålingerCenter for Boligsocial Udvikling vil gennem-føre omkring udvalgte tryghedsindsatser iudsatte boligområder.

udsatte boligområder, har vi her sammensat etdiagram ud fra en række forskellige tryghedsmålinger:Københavns Tryghedsindeks 2012, Odenses Trygheds-barometer 2012 og Trygfondens Tryghedsmåling 2011(Andersenet al.,2011). De her anvendte undersøgelserspørger ikke respondenterne til deres oplevelse afutryghed ved at færdes ude i deres boligområde omaftenen på helt identisk måde og er samtidig fore-taget i forskellige år og på forskellige tidpunkter afåret. Ligeledes indeholder områderne Mjølnerparken,Bispebjerg og Tingbjerg en del omkringliggende bolig-områder. Diagrammet kan derfor kun agere en grovmålestok på forskellen i tryghedsniveauer de forskelli-ge områder imellem. Rigspolitiet vil i slutningen af 2012måle trygheden i 34 udsatte boligområder, hvilket vilgive et langt mere præcist billede af den overordnedetryghed i de udsatte boligområder.

præcist om trygheden blandt beboerne og dennessammenhæng med de lokale tryghedsfaktorer, så vidtmuligt gennemføres i en skala, der hænger sammenmed beboernes egen opfattelse af deres boligområde.Mange tryghedsmålinger (f.eks. Københavns Trygheds-indeks og Odenses Tryghedsbarometer) måler af prak-tiske grunde trygheden i en større skala, der korre-sponderer med den administrative inddeling, men somikke kan siges at udgøre sammenhængende boligom-råder set fra et beboersynspunkt. Denne fremgangs-måde er meget almindelig, men har nogle indbyggedeskavanker ved at en række forskellige lokalområderpuljes, hvorved forskellighederne hvad angår tryghedudlignes (Mellgren, 2011a: 8). Det giver både et misvi-sende resultat og gør det svært at bruge tryghedsmå-lingen til at sætte ind der, hvor trygheden er lavest. Dalangt de fleste udsatte boligområder i Danmark udgø-res af almene boligområder, der er relativt geografiskvelafgrænsede og også opfattes som sammenhængen-de enheder af beboerne, vil afgrænsning af boligom-rådet her for det mest ikke være et problem. I særligtstore almene boligområder kan man dog overveje atunderinddele boligområdet, mens man ved måling i småudsatte boligområder i gamle bykerner, kan overveje atinddrage omkringliggende boligområder.

2� Hvordan påvirkes trygheden i etafgrænset boligområde?Oplevet tryghed er et subjektivt fænomen,der betinges af den enkelte adspurgtes livs-historie og personlige oplevelser. På trodsaf dette har man i tryghedsforskningengenerelt dokumenteret at oplevet tryghedpåvirkes af en række individuelle faktorersom personlige ressourcer, køn, alder og et-nicitet, samt hvordan den adspurgte opleveren række fænomener i sit boligområde.Vi har i denne vidensindsamling gennemgåetde væsentligste af de faktorer, der påvirkertrygheden blandt beboerne i et afgrænsetboligområde. Sideløbende har vi beskrevetforskningsresultaterne omkring de mestgængse tryghedsindsatser. Vi har hereftervurderet hver tryghedsfaktor og - indsatsud fra nedenstående tre spørgsmål omhvorvidt:Faktoren eller indsatsen påvirkerden enkelte beboers tryghed?

Tryghedsfaktorerne påvirker i fælleskabtryghedenVi har i denne vidensindsamling inddelt tryg-hedsfaktorerne i 4 hovedgrupper: Nabo-lagsproblemer, Netværk, Fysiske Rammer ogIndividfaktorer. De fire grupper af faktorerpåvirker i fællesskab den oplevede tryghedfor den enkelte beboer og dennes adfærd,der så igen påvirker andre beboeres adfærd.Det er vigtigt at holde sig for øje, at det(bortset fra individfaktorerne) erbeboeresoplevelse af faktorerneog ikke nødvendigvisfaktorerne i sig selv(som registreret af enudefrakommende), der påvirker den ople-vede tryghed for den enkelte beboer.Nedenstående model viser sammenhængenemellem de fire grupper tryghedsfaktorerog den oplevede tryghed for den enkeltebeboer i et udsat boligområde.Modellen skal naturligvis ikke ses som eneksakt beskrivelse af beboerne i udsatteboligområder (der er lige så forskellige sombeboerne i alle andre boligområder), menviser blot hvordan trygheden formes på etoverordnet og gennemsnitligt plan:

Individfaktorernepåvirker direkte den ople-vede tryghed, fordi en beboers socioøkono-miske ressourcer afgør, hvordan beboerenopfatter sin egen evne til at håndtere atblive offer for kriminalitet. Bor man i etboligområde med mange ressourcesvage,er der samtidig grundlag for flere unge iden kriminelle risikozone og derfor påvirkerindividfaktorerne samtidigt forekomsten afnabolagsproblemer. Sidst men ikke mindstpåvirker en beboers relative sociale udsat-hed, hvor stærkt et netværk denne beboerhar, og på boligområdeniveau, hvor stærktdet sociale liv i boligområdet som sådan er.De fysiske rammerbetinger mulighedernefor at beboerne kan holde øje med hinan-den og derved udøve uformel social kontrol.Samtidig kan de fysiske rammer ved mang-lende vedligeholdelse eller hærværk, ogskrald der flyder i de offentlige arealer, blivetil symboler på et handlingslammet lokal-samfund. Det påvirker den enkelte beboer,der vil overveje om der heller ikke gribes ind,hvis denne udsættes for kriminalitet.

Netværkses her som en beboers kendskabog tillid til sine naboer, som afgør i hvilkengrad man anskuer sine naboer som poten-tielt kriminelle og i hvilken grad man antager,at nogen vil gribe ind, hvis man udsættesfor kriminalitet. Et stærkt netværk blandtbeboerne i et boligområde giver samtidighandlekraft, hvis der i fællesskab skal sæt-tes ind mod utryghedsskabende fænomeneri boligområdet. Beboernes netværk påvirkerderfor både på individuelt og kollektivt planden enkeltes oplevede tryghed.Nabolagsproblemerer her beboernes ople-velse af utryghedsskabende adfærd og kri-minalitet i det offentlige rum i boligområdet.Frekvensen af nabolagsproblemer i et bo-ligområde udspringer først og fremmest afbeboersammensætningen, hvor en relativtstørre andel unge vokser op i socialt udsattefamilier, og nogle af disse i en periode afderes liv øger frekvensen af nabolagsproble-mer i boligområdet, hvilket kan øge utryghe-den blandt beboerne. Nabolagsproblemernekan dog mindskes gennem en velfungerendeuformel social kontrol, som foregår i etspændingsfelt mellem netværksfaktorerneog de fysiske rammer, eller gennem ethandlekraftigt fællesskab blandt beboernei boligområdet. Oplever beboerne at denuformelle kontrol er velfungerende og atman i boligområdet er i stand til at håndtereuromagerne, vil frekvensen af nabolagspro-blemer i mindre grad påvirke trygheden.Det er beboerensoplevelse af nabolags-problemerog ikke nødvendigvis frekvensenaf problemer i sig selv, der påvirker tryghe-den. Denne oplevelse formes sjældent blotaf beboerens egne førstehåndserfaringer,men i lige så høj grad af snak med naboer ogeventuelle mediehistorier om fænomenerne.Utryghed skaber utryghed skaber utryghedDe fire grupper tryghedsfaktorer påvirkerikke kun den oplevede tryghed, men ogsåbeboernes færden. Er mange utrygge, be-tyder det at færre færdes i boligområdetsoffentlige rum, hvilket svækker den socialekontrol og igen får færre til at færdes ude.Utryghed i et boligområde virker selvfor-stærkende og det negative samspil skaberyderligere udfordringer for boligområder,

der står svagt på flere tryghedsparametre,som f.eks. Danmarks udsatte boligområderUtryghed i udsatte boligområderFor alle fire grupper af parametre skillerudsatte boligområder sig samlet set ud påen måde, der betinger højere utryghed. Denskæve beboersammensætning med mangesocialt udsatte beboere (som er grundentil at udsatte boligområder defineres somudsatte) er her hovedårsagen til den størreoplevede utryghed blandt beboerne. Tryghe-den formes imidlertid også i samspil med deandre faktorer, og svinger derfor meget ud-satte boligområder imellem. Mange stederhar man f.eks. opbygget stor erfaring i athåndtere nabolagsproblemer og/eller har etstærkt sociale sammenhold blandt beboernepå trods af at mange er socialt udsatte.Hvad skyldes utrygheden?Det, at forekomsten af nabolagsproblemerog den oplevede tryghed blandt beboernei et boligområde begge i høj grad betingesaf beboersammensætningen, gør at der imange udsatte boligområder både er en højforekomst af nabolagsproblemer og relativthøje utryghedsrater. Det medfører ofte denfejlslutning, at det hovedsageligt er frekven-sen af nabolagsproblemer og kriminalitet,der forklarer niveauet for oplevet tryghedblandt et boligområdes beboere. Trygheds-arbejdet føres så ind på et sidespor, hvorbekæmpelsen af nabolagsproblemer ogkriminalitet sættes i højsædet. Et sidespor,der kun sjældent skaber resultater i forholdtil den oplevede tryghed (Cordner, 2010: 16),og som tager opmærksomhed og ressour-cer fra andre spor, som faktisk kan æn-dre den oplevede tryghed. Ikke mindst detgrundlæggende hovedspor, der handler omat få ændret beboersammensætningen i deudsatte boligområder, men f.eks. også detspor, der handler om at styrke den uformellesociale kontrol i boligområderne.Det store fokus på nabolagsproblemer ogkriminalitet understøttes af, at man i mangeområdeafgrænsede tryghedsmålinger ikkeundersøger de grupper af tryghedsfaktorer,der her benævnes fysiske rammer og net-værk, men kun fokuserer på at måle nabo-

4� Hvordan dokumenteres effektenaf en tryghedsindsats?Vil man vide noget om trygheden blandt allebeboerne i et boligområde, er man nødt til atgennemføre en spørgeskemaundersøgelseom den oplevede tryghed blandt en vis delaf beboerne. Tryghedsmålinger kan man medfordel suppleres af statistikker om f.eks. kri-minalitet og sociodemografiske forhold og/eller kvalitative interviewundersøgelser medudvalgte aktører, men disse kan ikke i sigselv beskrive den samlede oplevede tryghedblandt et boligområdes beboere.Da der ikke findes nogen objektive kriterierfor, hvad et acceptabelt niveau for ople-vet tryghed i et boligområde er, bør tryg-hedsmålinger udformes, så de forskelligeniveauer for tryghed eller tryghedsfaktorerkan sammenlignes med lands-, by-, kommuneeller bygennemsnittet. Det giver mulighedfor at vurdere, om der til at starte med eret reelt behov for en tryghedsindsats.En tryghedsmåling skal for at kunne indikerenoget om effekten af en tryghedsindsatsgennemføres inden indsatsens opstart oggentages på præcis samme måde efterindsatsens afslutning (og helst på sammeårstid som den første måling). Den efterføl-gende analyse af forskellene mellem de tomålinger i forhold til oplevet tryghed og deenkelte tryghedsfaktorer gør det muligt atindikere, om indsatsen har haft en effekt.Center for Boligsocial Udvikling har pådenne baggrund udviklet et spørgeskema tilat måle tryghed i afgrænset boligområde6.Det findes som bilag til denne vidensindsam-ling og kan frit benyttes af den, der vil videnoget om, hvorvidt en given tryghedsindsatspåvirker den oplevede tryghed blandt etboligområdes beboere.

3� Hvilke indsatser kan bidrage til atforbedre trygheden?Vi har i denne vidensindsamling gennemgåeten række konkrete tryghedsindsatser forat vurdere deres virkning ift. at øge denoplevede tryghed i et boligområde. Kun fåtryghedsmålinger beskæftiger sig dog medat måle effekten af isolerede trygheds-indsatser i afgrænsede boligområder, ogmange tryghedsundersøgelser er præget af,at flere indsatser iværksættes sideløbende,og man således ikke kan isolere effekten afden enkelte indsats.Som man kan se i oversigten over tryg-hedsfaktorer og – indsatser, kan en rækkeindsatser dog være virkningsfulde, hvisutrygheden skal mindskes. For de fysiskeindsatser videoovervågning og øget gade-belysning kan der både være en positiv ognegativ effekt på den oplevede tryghed, ogindsatsens effekt afhænger derfor helt afden lokale implementering.For de øvrige af de her behandlede indsatserer der ikke umiddelbart beskrevet negativeeffekter, hvorfor de gennemført under derette omstændigheder kan være effektfulde.De fleste tryghedsindsatser har dog denudfordring, at de i sig selv sætter fokus påutryghed i boligområdet. Skaber indsat-sen derfor ikke resultater, risikerer den atøge utrygheden. Alle indsatser er samtidigafhængige af, at de er tilstrækkeligt omfat-tende til, at deres resultater bemærkes afde fleste beboere for at kunne påvirke denoplevede tryghed på boligområdeniveau.Sidst men ikke mindst, er det antageligtsvært at forbedre den oplevede tryghed, hvisboligområdet ved indsatsens opstart ikke op-leves som utrygt af beboerne – en viden, derkun kan tilvejebringes ved at gennemføre entryghedsmåling inden indsatsen iværksættes.

Tryghed er et vidt begreb, der både indenfor forskning, politik og praktiske trygheds-indsatser kædes sammen med et væld affænomener. Tryghed som begreb benyt-tes gerne som det positive begreb, der kananvendes, når man taler om minimering afen eller anden form for risiko. Det kan f.eks.være økonomisk tryghed, social tryghed(f.eks. som resultat af et velfærdssamfund)eller det vi kan kalde tryghed ift. kriminalitet.Når Center for Boligsocial Udvikling harvalgt at fokusere på tryghed i udsatteboligområder, er det denne sidstnævntedel af trygheden, der bliver afgørende, forditryghed ift. kriminalitet indvirker på hver-dagslivet i et boligområde, og samtidig kanpåvirkes ved en lokal indsats i boligområdet.Vi fokuserer derfor på trygheden ved at boog færdes i sit boligområde og den even-tuelle angst for kriminalitet, som dette kanvære forbundet med.Selvom vi her begrænser os til at fokuserepå den del af trygheden, der (mere ellermindre direkte) er forbundet med oplevelsenaf kriminalitet, kan trygheden stadig forståssom en række forskelligartede fænomener,følelser eller oplevelser, der igen kan afsted-komme en række forskelligartede handlinger,forholdsregler eller adfærdsændringer hosdet enkelte individ.En gennemgående konklusion i de her anvend-te litteraturgennemgange af tryghedsforsk-ning er da også, at forskerne generelt opfat-ter og undersøger trygheden vidt forskelligt ide på verdensplan talrige tryghedsmålinger.Det første overblikManglen på en gylden standard i trygheds-forskningen dokumenteres første gang afkriminologerne Ferraro og LaGranges, der i1987 foretager den første samlede littera-turgennemgang på området. Tryghedsforsk-ningen er på dette tidspunkt overvejendeudg jort af spørgeskemaundersøgelser, hvoret udvalg af en given befolkning på forskelligemåder spørges til deres oplevelse af tryg-hed, kriminalitet, nabolagsforhold etc. I nogleundersøgelser analyseres sammenhængenemellem forskellige faktorer som køn, alder,oplevelse af nabolaget etc. og de adspurg-tes oplevede tryghed. Andre undersøgelser

fungerer i højere grad som en ”temperatur-måling”, hvor det f.eks. konstateres at ”25 %af de adspurgte føler sig lidt utrygge, når debevæger sig rundt i deres bydel om aftenen”.Ferraro og LaGrange (1987) kan i deresforskningsoversigt dokumentere, at nok erforskningen i tryghed allerede omfattende,men at tryghed samtidig bliver defineretog undersøgt på så forskelligartede måder,at der i realiteten ikke er tale om sammegenstand for undersøgelserne. De mangeforskellige konceptualiseringer af tryghedenmedfører, at forskerne spørger deres re-spondenter på meget forskelligartet mådeom deres oplevelser af tryghed.Risikobedømmelse, nabolagsproblemer ellerfølelser?Ferraro og LaGrange sorterer derfor de hid-tidige tryghedsundersøgelser alt efter omder fokuseres på risikobedømmelse (de ad-spurgtes bedømmelse af egen eller andresrisiko ved at færdes i deres bydel), værdi-sætning af nabolagsproblemer (de adspurg-tes bedømmelse af omfanget af nogle givnenabolagsproblemer) eller oplevet tryghed (deadspurgtes oplevelse af tryghed i forskelligesituationer eller på forskellige tidspunkter).De to kriminologer viser på denne måde,hvordan ganske mange tryghedsmålingerslet ikke spørger til respondenternes ople-velse af tryghed, men blot sætter ligheds-tegn mellem respondenternes bedømmelseaf risiko eller værdisætning af nabolagspro-blemer og så deres oplevelse af tryghed.Selvom det er oplagt, at der er en sammen-hæng mellem de tre størrelser (i Danmarkbl.a. dokumenteret af Balviget al.,2011: 134),og at risikobedømmelse og nabolagsproble-mer kan være årsager til utryghed, kan derikke sættes lighedstegn mellem de tre ting(Cordner, 2010: 8).Eksempelvis kan man som beboer udmærketbeskrive en oplevet risiko ved at færdes i be-stemte dele af sit kvarter på bestemte tids-punkter af døgnet og samtidig i praksis undgånetop disse steder på de givne tidspunkter, ogderfor ikke opleve utryghed i den forbindelse.Ligeledes kan man som beboer udmærketopleve kriminalitet som et problem i sit kvar-ter uden at det personligt gør en utryg.

Spørg og du skal få svarDen væsentligste konklusion at drage fraFerraro og LaGrange er, at vil man undersøgeen befolknings tryghed, så skal man spørgetil deres oplevelse af egen tryghed frem forat spørge til deres oplevelse af kriminaliteteller naboskabsproblemer (25 år efter de tokriminologers gennemgang fylder spørgsmå-lene om kriminalitet og nabolagsproblemerdog stadig det meste i flere danske og in-ternationale tryghedsmålinger og -indeks7).Ferraro og LaGrange advokerer således for,at tryghed (på engelsk mere specifikt ”fearof crime”), skal forstås og undersøges somen negativ følelsesmæssig reaktion, genere-ret af kriminalitet eller symboler forbundetmed kriminalitet (På dansk anvendes oftedet mere mundrette ”angst for kriminalitet”).Det er denne oplevelse af tryghed, der skalspørges ind til. Først og fremmest skal detafklares hvor, hvornår og hvordan angstenopleves, og efterfølgende kan man så forøgeat forklare den ved at spørge til andre fæ-nomener som nabolagsproblemer, risici etc.Ferraro og LaGrange sætter på den mådeden subjektive tryghed i højsædet og poin-terer samtidig, at undersøgelser, der ikkespørger til dette, ikke er tryghedsundersø-gelser, men derimod undersøgelser af krimi-nalitet eller nabolagsproblemer (Ferraro &LaGrange, 1987).Objektiv og faktuel tryghedI dansk sammenhæng kompliceres tryg-hedsforskningen yderligere af begrebernefaktuel og objektiv tryghed. En personsfaktuelle tryghed afgøres ved at spørge omrespondenten selv har været offer for enkriminel hændelse. Objektiv tryghed forståssom den objektive risiko, en person har forat blive udsat for en kriminel hændelse, ogudregnes typisk ud fra anmeldelsesstatistikeller offerundersøgelser, hvor det faktiskekriminalitetsniveau kan fastlægges (se f.eks.Balviget al.,2009: 4).De to begreber lyder umiddelbart viden-skabeligt neutrale og systematiske, mende bringer for os at se mere forvirring endklarhed til feltet, fordi de sprogligt gør noglefænomener til tryghedsfænomener, som ikke

nødvendigvis er det. Vi har derfor i dennerapport undladt disse betegnelser, og holdtos til betegnelserne risikovurdering, nabo-lagsproblemer etc.Hvordan kan man undersøge subjektivtryghed?Det at sætte den oplevede tryghed i høj-sædet har den åbenlyse konsekvens, at manikke kan komme uden om at spørge en rækkebeboere eller borgere til deres oplevelse afegen tryghed.Da vi her er interesseret i at foretage denneøvelse i et afgrænset boligområde og at videnoget om alle beboernes tryghed, levner deti realiteten kun en mulighed: At gennemføreen kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.Denne fremgangsmåde er da også dendominerende indenfor tryghedsforskningen,og spørgsmålet er så: Kan man overhovedetundersøge noget så subjektivt som tryghedved at gennemføre en standardiseret spør-geskemaundersøgelse?Svaret er ja. Men at man samtidig skal gøresig klart, at det man undersøger i høj gradkonstrueres i undersøgelsen. Oplevet tryg-hed blandt beboerne i et boligområde findesmåske nok ”derude”, men i lige så mangevarianter som der er beboere, fordi hverenkelt beboer ift. tryghed vil være megetpåvirket af sine livserfaringer, personligepsykologiske forhold og særlige livsomstæn-digheder, der ikke kan indfanges i en kvanti-tativ spørgeskemaundersøgelse.Det, der kan undersøges i en spørgeskema-undersøgelse af oplevet tryghed, er såledesmere almene forhold, der defineres af den,der undersøger og som udtrykkes gennemde valgte spørgsmål. Man kan på bedste visargumentere for lødigheden af spørgsmå-lene, men man kan ikke holde undersøgelsenop mod ”den reelle tryghed i boligområdet”,fordi denne kun kan etableres gennem enspørgeskemaundersøgelse.Men hvis spørgeskemaundersøgelsen udfø-res på en gennemtænkt måde, kan man påsystematisk vis bede beboerne forholde sigtil en række fænomener, som er genkendeligeog forståelige for størstedelen, også selvomde er defineret af den, der undersøger.

Tryghedsmålingens formålOvenstående stiller først og fremmest detkrav til den, der undersøger trygheden, athan/hun har g jort sig klart, hvorfor under-søgelsen skal gennemføres. Det er selvføl-gelig altid rart at vide noget om trygheden,men helt gratis er det jo ikke at undersøge,og overordnet burde formålet med tryg-hedsundersøgelser være et af følgende:1� En temperaturmåling af tryghed�Her harman en antagelse om, at trygheden blandtbeboere i boligområdet er lav og undersø-ger den derfor. Her definerer man ofte etsammenligningsgrundlag (hele landet, andreboligområder etc.), hvor samme undersøgelseer gennemført, da man ellers vanskeligt kanafgøre hvilket niveau for oplevet tryghed,der er ”normalt” eller acceptabelt. Noglesteder (f.eks. Københavns Tryghedsindeks ogOdenses Tryghedsbarometer) benytter mangentagne temperaturmålinger af tryghedentil at afgøre om trygheden er stigende ellerfaldende. Sammenligningsgrundlaget bliver såtidligere års målinger. Temperaturmålinger aftryghed benyttes for det meste som et prio-riteringsredskab, der kan afgøre om der erbehov for at iværksætte en tryghedsindsats.2� En tryghedsmåling som grundlag for ind-satser�Her anvendes tryghedsmålingen tilat fastlægge, hvad eventuel utryghed blandtrespondenterne skyldes, og det kræveren mere omfattende måling end blot denenkle konstatering af tryghedsniveauet. Deriværksættes så efterfølgende indsatsermålrettet disse årsager for derigennem atpåvirke trygheden. Her skal man igen haveetableret et sammenligningsgrundlag forbåde trygheden og de forskellige årsager.3� En før- og eftermåling i forbindelse meden tryghedsindsats�Her benytter mantryghedsmålingen til at afgøre om en giventryghedsindsats har været effektfuld ved atmåle før indsatsens påbegyndelse og efterdens afslutning.En nøgtern vurdering af tryghedDet, der samler ovenstående tre tilgange tiltryghedsmålinger er det, at trygheden be-tragtes som noget relativt, der kan afgøresved at anvende et sammenligningsgrundlag(boligområdet overfor hele landet, eftermå-

(hvis opbygning har dannet forlæg for OdensesTryghedsbarometer). Her har man har inddelt dekøbenhavnske byområder i 35 distrikter og udarbej-der hvert år et indekstal for trygheden i det enkeltedistrikt, der så kan sammenlignes med indekstallenefor de andre distrikter eller tallet for hele KøbenhavnsKommune. Indekstallet udregnes ud fra af kombinationaf følgende tre elementer:1) Udsathedforstået somandel beboere, der angiver at have været udsat for enkriminel hændelse (fra årlig spørgeskemaundersøgel-se). Udsathed vejer med � i udregningen af indekstal-let.2) Nabolagsproblemerforstået som andelen afborgere, der angiver at en række definerede nabo-lagsproblemer er et problem i deres distrikt (fra årligspørgeskemaundersøgelse). Nabolagsproblemer vejermed � i udregningen af indekstallet.3) Anmeldelsesni-veauetfor en række udvalgte kriminelle hændelser, derantages at påvirke trygheden i det givne distrikt (frapolitiets anmeldelsesregister). Anmeldelsesniveauetvejer med ½ i udregningen af indekstallet (KøbenhavnsKommune: 2011-1).Selvom Københavns Kommune i den årlige spørgeskema-undersøgelse af trygheden blandt byens borgere spør-ger til den oplevede tryghed ved at færdes ude i deresboligområde, indgår dette ikke i tryghedsindekset, menafrapporteres særskilt (Københavns Kommune, 2011b: 6).

viser, at den måde der spørges til den oplevedetryghed har meget stor indvirkning på resultatet afundersøgelsen (Farrall & Gadd, 2004). Farrall dokumen-terer dette ved at gennemføre to forskellige spør-geskemaundersøgelser om oplevet tryghed med toidentiske populationer. I det ene spørgeskema stillesgenerelle spørgsmål om tryghed som ”hvor utryg følerdu dig, når du går tur i boligområdet efter mørketsfrembrud?”, mens spørgsmålene i det andet skematidsafgrænses som f.eks. ”Har du på noget tidspunktdet seneste år frygtet at blive offer for en forbrydel-se?”. Farrall kan så vise, at hvor det første spørge-skema viser, at samlet 33 % er utrygge, er resultatetblot 15 % i det andet spørgeskema (og af de 15 % haren stor del kun været ”lidt utrygge”).

Hvad gør et menneske trygt eller utrygt,og hvilken betydning har ens boligområdefor oplevelsen af tryghed? De her anvendtegennemgange af forskningslitteraturenlister hver især en række faktorer, som deri tryghedsforskningen er enighed om, øverafgørende indflydelse på den individuelleoplevede tryghed og/eller på den samledetryghed for beboerne i et boligområde.Samtidig gennemgås der i forskningslittera-turen en række faktorer, hvis sammenhængmed oplevet tryghed er usikker, på trods afat der fokuseres på dem i mange indsatserog målinger.Fire grupper af faktorerDe her anvendte forskningsgennemgangegrupperer hver især tryghedsfaktorernepå lidt varierende facon. Vi har ud fra disseopstillet følgende fire grupper:1. Fysiske rammer:De fysiske forhold i bo-ligområdet, der betinger mulighederne forkriminalitet og/eller uformel social kontrolbeboerne imellem, og som derved påvirkeroplevelsen af risikoen for at blive offer forkriminalitet.2. Netværk:Forskellige aspekter af de so-ciale relationer mellem beboerne, som øverindflydelse på den individuelle oplevelse aftryghed og den enkelte beboers adfærd.3. Nabolagsproblemer:Kriminalitet og andenutryghedsskabende adfærd, der påvirkerbeboernes oplevelse af risikoen ved at fær-des i boligområdet, og som derved påvirkerden individuelle oplevelse af tryghed og denenkelte beboers adfærd.4. Individfaktorer:Individrelaterede forholdsom køn, alder, social udsathed eller etnici-tet, som påvirker den individuelle oplevelseaf tryghed og den enkeltes adfærd, og somi udsatte boligområder kan være medvir-kende til et relativt større antal unge i denkriminelle risikozone.I det følgende vil vi beskrive hver gruppefaktorer for sig, for til sidst at trække enrække pointer frem om samspillet mel-lem faktorerne, som de i praksis kommer tiludtryk i et afgrænset boligområde, og denmåde de påvirker den oplevede tryghed.

Faktoren eller indsatsen påvirkerden samlede oplevede tryghedblandt beboerne i boligområdet?Faktoren eller effekten afindsatsen kan måles påboligområdeniveau?For hvert af de tre spørgsmål, har vi tildeltfaktoren eller indsatsen farven grøn, gul el-ler rød, hvor grøn bekræfter påvirkningen ogmålbarheden, gul signalerer usikkerhed ogrød afkræfter.De tre spørgsmål er afgørende at stille sig,hvis man med ønsket om at måle effekten afen tryghedsindsats vil gennemføre tryg-hedsmålinger i et afgrænset boligområde.Arbejder man i en tryghedsindsats med atpåvirke tryghedsfaktorer, der ikke påvirkerden samlede oplevede tryghed for beboernei området eller ikke kan måles på områdeni-veau, er der ingen grund til at foretage enmåling af indsatserne på områdeniveau.Ligeledes kan tryghedsindsatser udmærketvære virksomme og vigtige på individniveau,men hvis de ikke bidrager til at skabe enmålbar forbedring af den samlede oplevedetryghed for boligområdets beboere, er deringen grund til at gennemføre en trygheds-måling, som den vi her lægger op til.

Tryghedsindsats: Øget gadebelysningNiveauet af belysning på bestemte steder i et boligområde påvirker beboernes oplevelse aftryghed, og i langt de fleste boligområder er en signifikant større andel af beboerne utryggeefter mørkets frembrud end i dagslys�Spørgsmålet er så, om øget belysning i aften- og nattetimerne kan være med til at øge beboer-nes oplevede tryghed? I mange boligområder er dette et fast (og ofte relativt billigt) indslag, nårde fysiske rammer skal ændres for at øge trygheden� Antagelsen er her, at øget belysning gørdet lettere for beboerne i boligområde at udøve social kontrol på de offentlige arealer, medfø-rer færre skumle steder og meget bogstaveligt mindsker råderummet for potentielle forbry-dere�En metaanalyse af 13 videnskabelige undersøgelser fra Campbell viser, at øget belysning på etoverordnet plan moderat mindsker kriminaliteten i det offentlige rum (Welsch & Farrington,2008a)� En række af de undersøgelser, der indgår i metaanalysen viser dog isoleret, at den øge-de belysning ingen effekt har på kriminaliteten, og samlet må man nok konkludere, at virkningenaf øget belysning på kriminalitet er ret afhængig af, hvor og hvordan den implementeres�Ovenstående metaanalyse handler om sammenhængen mellem kriminalitet og belysning� Alligeveltages den i Trygfondens Tryghedsmåling 2011 til indtægt for at øget belysning medfører øgettryghed (Andersenet al�,2011: 26)� Der er som tidligere beskrevet intet belæg for at en moderatmindskelse af den faktisk forekommende kriminalitet medfører øget oplevet tryghed, og derforkan man ikke tage Campbell-metaanalysen til indtægt for denne sammenhæng�Kun få studier har på kvantitativ vis beskæftiget sig med sammenhængen mellem belysning ogtryghed, og dem, der har, viser at det for de fleste grupper beboere ikke har nogen effekt påderes oplevede tryghed, at belysningen i deres boligområde øges (Atkinset al�,1991)�Dette resultat gælder dog kun på samlet boligområdeniveau, og man kan derfor udmærketforestille sig, at øget belysning på bestemte steder i et boligområde kan øge beboernes tryghedved at færdes netop dér, men at dette øgede råderum i aftentimerne ikke påvirker deres gene-relle tryghed ved at færdes i boligområdet nævneværdigt�

dagen skaber liv i boligområdet, efter luk-ketid bidrager til at skabe øde områder medlukkede facader. Det giver både beboere ogpotentielt kriminelle oplevelsen af, at herbliver der ikke holdt øje med hvad der sker,og derfor er der er heller ikke nogen, der vilgribe ind ved en eventuel forbrydelse.Her ligger sandsynligvis noget af forklarin-gen på udsatte boligområders forhøjedeutryghedsniveau, men selvom ovenståendeforhold omkring selve byggeriet i boligom-råderne er tunge forhold, som er svære ogdyre at ændre markant, er der imidlertidogså en række fysiske forhold, der kan æn-dres i tryghedsøjemed uden at skulle rullebulldozerne ud af garagen.Sol, måne og kunstig belysningI næsten alle tryghedsmålinger undersø-ges det, hvor trygge de adspurgte er vedat færdes i henholdsvis dagslys og eftermørkets frembrud i deres boligområde. Hvornæsten ingen er utrygge ved at færdesom dagen i deres boligområde, er der somregel signifikant flere der er utrygge vedat færdes efter mørkets frembrud. Detskyldes sandsynligvis, at det lavere lysni-veau forringer den uformelle sociale kontrolbeboerne imellem, fordi sigtbarheden bliverlavere og potentielt kriminelle vil have flereskjulesteder eller steder de uforstyrretkan gennemføre deres forehavende. Det erderfor relevant så vidt muligt at fokusere entryghedsmåling (og tryghedsindsatser) indpå beboernes færden om aftenen og deneventuelle utryghed, den kan være forbun-det med. Samtidig kan det i en tryghedsmå-ling være relevant at fokusere på særligtutrygge steder i det enkelte boligområde.Efterfølgende kan man så i felten undersø-ge, om utrygheden her kan skyldes mangel-fuld belysning efter mørkest frembrud.Fysiske rammer muliggør uformel socialkontrolMan kan imidlertid også påvirke mulighe-derne for at udøve uformel social kontrolpå andre måder end at øge belysningen. Etmeget anvendt tiltag i udsatte boligområderer f.eks. at beskære buske og træer omkringboligområdets offentlige arealer, så bebo-ere, der færdes udendørs bedre kan holde

øje med hinanden og der bliver færre gem-mesteder for potentielt kriminelle.Der kan være god ræson i disse tiltag, fordiman i mange boligområder kan se et tydeligtgeografisk mønster i spredningen af krimi-naliteten. Tyveri, røveri og indbrud forekom-mer ikke overraskende langt mere hyppigt ide områder af bydelen, hvor den uformellesociale kontrol er mest fraværende (Grön-lund, 2008: 70).Denne type tiltag, hvor man analyserer detenkelte byrum som ramme for at beboernekan udøve uformel social kontrol og efterføl-gende gennemfører mindre forandringer, kanantageligt være ganske effektivt. Det kræ-ver blot, at disse trygge byrum tilsammenskaber et net af trygge steder at færdesfor beboerne, så beboerne helt kan undgåutrygge steder i boligområdet. Ellers er derganske stor sandsynlighed for at potentielt

kriminelle blot flytter deres aktiviteter overtil disse utrygge steder, når deres hidtidigejagtmarker er blevet g jort utilgængelige.Sådanne indsatsers virkning i forhold til tryg-hed er ikke undersøgt systematisk, men kanudmærket inkorporeres i en tryghedsmå-lingsmåling, ved at spørgsmålet om beboer-nes oplevelse af tryghed på bestemte stederi boligområdet stilles før og efter en indsats.Byliv og aktivitet i de offentlige områderUformel social kontrol i det offentlige rumkræver, at en vis andel af beboerne el-ler deres gæster faktisk færdes på gader,stræder og andre offentlige arealer. Hvisman blot forbedrer de fysiske rammer forden uformelle sociale kontrol, men dette ikkemedfører, at flere færdes i det offentligerum, risikerer man blot at øge spillerummetfor de kriminelle (Jacobs, 1961: 52).Beboernes og besøgendes færden hængerimidlertid ikke kun sammen med oplevelsen aftryghed, men nok først og fremmest med detman kan kalde gåturens formål. Mange gårselvfølgelig tur blot for at gå en tur, men i etboligområde går mange også ned for at hand-le, komme hen til en fritidsaktivitet eller f.eks.besøge naboer. Her er problemet i udsatte

boligområder ofte, at der, når mørket falder påog butikkerne har lukket, ikke er nogle gøremålfor beboerne i de offentlige områder. Fritids-,kultur- og foreningslivet er gerne koncentre-ret omkring nogle enkelte bygninger, og storedele af boligområdet ligger øde hen.For langt de fleste udsatte boligområder, harman yderligere den udfordring at bydelen lig-ger rumligt isoleret fra den omkringliggendeby, hvorfor besøgende ikke har andre gøremåli bydelen end at besøge beboerne. Gennem-strømningen af mennesker er således megetlav, og det at bydelene gerne er udformet medet vidtforgrenet net af stier og veje, giver denenkelte turgænger en oplevelse af at færdeshelt eller næsten alene (Grönlund, 2008: 69).Dette bidrager antageligt til øget utryghed.Udfordringen i mange udsatte boligområderbestår derfor i at få skabt flere og merespredte turmål for beboerne og besøgendeisær om aftenen. Her er det kun fantasien,der sætter grænsen, og pointen her er daogså først og fremmest, at man i trygheds-indsatser ikke behøver at arbejde med atminimere utryghed. Der ligger således storemuligheder i at styrke bylivet og aktivite-terne i boligområdets offentlige rum forderigennem at øge trygheden.

Tryghedsindsats: VideoovervågningVideoovervågning i det offentlige rum er en type tiltag, der har vundet bred udbredelse i Nord-europa siden 1990’erne, og det benyttes i stigende grad i udsatte boligområder i Danmark� I for-hold til denne rapports optik, kan man betragte videoovervågning som en måde at kompenserefor manglende muligheder for at udøve uformel social kontrol� Hvis de fysiske rammer ikke giverbeboerne mulighed for at følge med i andre beboeres gøren og laden på de offentlige områder,kan videokameraet så at sige agere stedfortræder� Hertil kommer, at videokameraer kan virkeafskrækkende på potentielt kriminelle, der pga� de mulige konsekvenser ved en senere afsløringvil afholde sig fra deres forehavende�Selvom resultaterne ikke er entydige, er der overvejende enighed i forskningsverdenen om, atvideoovervågning kan mindske de typer af kriminalitet, der ikke foregår i affekt såsom biltyveri,indbrud i ejendomme eller ulovlig graffiti� Videoovervågning har imidlertid ingen effekt på merespontane typer forbrydelser som vold, voldtægt eller hærværk, der er nogle af de typer hændel-ser, der er mest utryghedsskabende (Welsch & Farrington, 2008b: 17)�Ovenstående handler kun om sammenhængen mellem videoovervågning og faktisk forekom-mende kriminalitet� Når videoovervågning kun har effekt på den del af kriminaliteten, der fordet meste ikke er utryghedsskabende, og moderat mindsket kriminalitet i det hele taget ikkenødvendigvis medfører øget tryghed, er det ikke ved at mindske utryghedsskabende kriminalitetat videoovervågning har sin berettigelse�Berettigelsen er i højere grad at beboerne i et boligområde, på en positiv måde føler, at derbliver holdt øje med deres færden og at dette kan øge den oplevede tryghed� Bagsiden af dennemønt er, at videokameraer i det offentlige rum i et boligområde udover at agere ”social kon-trollør” bliver et symbol på, at det her er nødvendigt at overvåge, og løbende får beboere ellerbesøgende til at tænke på risikoen for at blive udsat for kriminalitet (Cordner, 2010: 18)� De fågange sammenhængen er blevet undersøgt peger da også på, at selvom videoovervågning ofteer et populært tiltag i et lokalområde, så øger det ikke beboernes generelle oplevelse af tryghed(EUCPN, 2004: 36)�Derfor kan videoovervågning godt i visse situationer være en løsning på utryghed i forbindelsemed forbrydelser, der ikke begås i affekt� Løsningen er dog ofte ganske dyr og man bør derfornøje overveje, om denne løsning i praksis vil bidrage til øget tryghed, eller om man ikke med for-del i stedet kan arbejde med at styrke den uformelle sociale kontrol på det givne sted�

Tryghedsindsats: TryghedsvandringerEn efterhånden meget anvendt måde at adressere problemet med skrald, ulovlig graffiti oghærværk i udsatte boligområder, er at gennemføre tryghedsvandringer i boligområdernes fæl-lesområder�En tryghedsvandring består af en planlagt vandring gennem boligområdet, hvor beboere ogmyndighedspersoner sammen udarbejder en liste med utrygge steder og elementer i boligom-rådet� Deltagerne er typisk lokale repræsentanter som beboere, afdelingsbestyrelse og lokalehandelsdrivende og professionelle aktører som kommunens plan- eller teknikafdeling, ejendoms-funktionærer, gårdmænd og politiet� Efter vandringen udarbejder de professionelle aktører enhandlingsplan, og ansvaret for at gøre noget ved de udpegede steder placeres hos den rele-vante aktør, der så i den følgende tid gør noget ved problemet�Tryghedsvandringer har således ikke til formål direkte at øge de deltagendes tryghed, menindirekte at påvirke beboernes tryghed ved at mindske forekomsten af skrald, ulovlig graffiti oghærværk og skabe et billede af et boligområde, hvor normbrud ikke accepteres�Effekten af tryghedsvandringer er hidtil ikke blevet systematisk undersøgt, men Center forBoligsocial Udvikling offentliggør primo 2013 en resultatmåling af tryghedsvandringer i udsatteboligområder, hvor den interesserede kan læse mere om denne indsats resultater�

∆ Kendskab og tillid til naboerDet er dokumenteret i en række forskelligeundersøgelser, at beboerne i kvarterer medet stærkt naboskab, udbygget social kapi-tal og social interaktion - forstået som atbeboerne har venner i boligområdet, kender/omgås deres naboer (med naboer mener vibeboere i boligområdet generelt) eller f.eks.blot hilser på deres naboer på gaden - ge-nerelt er tryggere (Hale, 1996: 114).Et stærkt netværk for den enkelte beboerpåvirker dennes oplevede tryghed på tomåder: Det mindsker beboernes frygt forat blive offer for en forbrydelse begåetaf deres naboer (færre betragter deresnaboer som potentielle forbrydere), og detøger beboerens tillid til at andre griber ind,hvis hun/han bliver offer for en forbrydelse.Begge aspekter bidrager til at gøre bebo-erne tryggere ved at færdes i boligområdet,og det sidstnævnte aspekt udgør en sub-stantiel del af den uformelle sociale kontroli boligområdet (Erickson, 2008: 22). Poten-tielle forbrydere vil være opmærksomme på,at beboerne ikke blot ser den anden vej, hvisnogen bliver udsat for en forbrydelse, og detvil sandsynligvis få en del til afstå fra dereskriminelle forehavende.Sammenhængen mellem det at have etstærkt socialt netværk og oplevet tryghedfor det enkelte individ, er vist i en rækkeforskellige undersøgelser, bl.a. i Balvig,Holmberg og Nielsens evaluering af dendanske politireform (Balviget al.,2011: 136)og Rådgivende Sociologer i deres analyseraf spørgeskemaredskabet ”Naboskabet”(Rådgivende Sociologer, 2005: 70). I USA harbl.a. Ross & Jang kunnet vise, at et stærktsocialt netværk for den enkelte beboermindsker den utryghedsskabende effekt afdet at bo i et boligområde med nabolags-problemer (Ross & Jang, 2000: 410).Stærke men gensidigt lukkede sociale net-værker skaber utryghedPå trods af ovenstående, skal man væreopmærksom på, at stærke netværker i et

boligområde godt kan indvirke negativt påtrygheden, hvis den i praksis betyder at be-boerne indgår i en række gensidigt lukkedesociale grupperinger. Amerikansk forskningtyder således på at beboere i boligområdermed stærk etnisk opsplitning, men samtidigstærk integration internt i de etniske grup-per, er mere tilbøjelige til at være utrygge.Den manglende gensidige kontakt medførergensidige vrangforestillinger og mistillid, derfår flere beboere til at betragte deres na-boer som potentielt kriminelle og mindskerderes tillid til at andre beboere vil gribe ind,hvis de udsættes for en forbrydelse (Erick-son, 2008: 23)Kollektiv handlekraft ◊Beboernes individuelle netværker kan i etboligområde, samtidig med at styrke denuformelle sociale kontrol, omsættes til fæl-les handlekraft, hvis en eventuel utrygheds-skabende udvikling i lokalområdet skal imø-degås. I områder, hvor de stærke netværkermedfører, at f.eks. lokalråd, beboerdemokratieller foreningslivet er stærkt og handlekraf-tigt, vil beboerne overvejende være tryggere,fordi de har tillid til at lokalsamfundet kanimødegå og pacificere eventuelle utrygheds-skabende fænomener. En del forskere harderfor fokuseret på teorien om”den kol-lektive handlekraft” i et boligområde somforklaring på tryghed/utryghed (Mellgren,2011b: 28).PÅVIRKER DENENKELTE BEBOERSOPLEVEDE TRYGHED

Tryghedsindsats: Styrkelse af den kollektive handlekraftI en række ”indsatser” i udsatte boligområder arbejder man med den såkaldte ressourcebase-rede metode, hvor indsatser og tiltag bygges på beboernes egne ”ressourcer” i form af viden,idérigdom, handlekraft og mandetimer� Når vi i ovenstående har sat indsatser i gåseøjne, skyldesdet at denne form for borgerinddragelse ofte er så vidtrækkende, at der blot er tale om atsætte en proces i gang, der skal styrke fællesskabets handlekraft i boligområdet og man såle-des ikke ved opstarten ved, hvilke indsatser processen skal munde ud i (se bl�a� den boligsocialehelhedsplan i Charlotteager i Hedehusene)� Formålet er således overordnet at styrke beboerneshandlekraft og langsomt gøre dem i stand til selv at overtage udviklingen af deres boligområde�Denne form for myndiggørende indsats eller andre typer borgerindragende tiltag kan i et tryg-hedsperspektiv give god mening, fordi det potentielt kan skabe et lokalsamfund, der kan gribehurtigt og effektivt ind overfor utryghedsskabende aktiviteter eller fænomener�Udfordringen ved den ressourcebaserede metode ift� tryghed er, at borgerinddragelse ”foralle” i et boligområde i praksis ofte bliver for de få velkendte ildsjæle, der på trods af deresengagement sjældent repræsenterer resten af boligområdet� I forhold til tryghedsspørgsmål,er disse ildsjæle antageligt også dem, der er tryggest ved at færdes i boligområdet og som hardet største sociale netværk� Det er således ikke sikkert, at blot fordi boligområdet bliver merehandlekraftigt, så omsættes denne handlekraft også til tiltag mod utryghed�Et alternativ til ovenstående kunne da også være en type borgerinddragelse mere specifikt ret-tet mod at forbedre trygheden, som forslået af bl�a� Cordner, hvor man inviterer til borgermø-der, der specifikt omhandler tryghed (Cordner 2010:32)� Beboerne kan her komme på banen medderes ”ekspertviden” om specifikke tryghedsaspekter i boligområdet, mens politi og myndighe-der kan informere om kriminalitet eller sociale forhold i boligområdet, og forklare om de tiltagder tages for at gøre noget ved problemerne�Ligesom andre typer borgermøder kan problemet ift� tryghed dog her være, at det som regel erde mest ressourcestærke og trygge i boligområdet, der deltager i møderne, og de mest utryggedeltagere på sådanne møder, ikke vil beskrive deres utryghed i en større forsamling� Selvomdeltagerne på sådanne møder ikke repræsentative for beboerne som sådan, kan tryghedsmøderalligevel være meget givtige som kommunikationskanal mellem beboere og myndigheder�Det er dog under alle omstændigheder vanskeligt at måle virkningen på den oplevede tryghed iet boligområde af en sådan uforudsigelig proces, og den kan sandsynligvis bedre afdækkes i enkvalitativ undersøgelse�

∆ Kriminelle hændelserIndivider, der har været ofre for en forbry-delse, er generelt markant mere utryggeend beboere, der ikke har været udsat foren forbrydelse, og grovere forbrydelser somvold, voldtægt og tyveri gør generelt folkmere utrygge end f.eks. tyveri og hærværk(Heber, 2005: 39). Man skal dog være op-mærksom på, at utryghed udsprunget afen kriminel hændelse overvejende fører tilangst for at blive offer den samme typehændelse og ikke nødvendigvis til generelutryghed (Hale, 1996: 1004).∆ Faktisk forekommende kriminalitet påområdeniveauSelvom det at blive offer for en forbrydelsekan være en yderst ubehagelig oplevelsefor den enkelte beboer, så er det samledeantal borgervendte forbrydelser i de flesteboligområder alt for lille til at disse oplevel-ser direkte kan påvirke den gennemsnitligeoplevelse af tryghed for alle boligområdetsbeboere9.I nogle boligområder med uforholdsmæssigthøje kriminalitetsrater kan denne sammen-hæng forekomme, men for langt de flestedanske boligområder, der ift. kriminalitetbefinder sig i middelområdet, er der ingendirekte sammenhæng. Spørgsmålet stil-les hyppigt i den internationale trygheds-forskning og er derfor undersøgt af rækkeforskere, der alle kommer frem til sammeresultat: Der er ingen konsekvent sammen-hæng (Moore & Braga, 2003: 19; Hale, 1996:106; Heber, 2005: 35; Wynne, 2008: 1).Den faktisk forekommende kriminalitet i etboligområde har herudover statistisk setdet ”problem”, at den i absolutte tal ikkedækker over ret mange hændelser i en af-grænset bydel, og derfor svinger meget fraår til år (Christensenet al.,2011: 13). Det ertvivlsomt, hvordan disse årlige svingningerindvirker på beboernes tryghed. De relativtfå ofres eventuelt forøgede utryghed slårsandsynligvis ikke igennem i den samledeoplevede tryghed i bydelen. Og da beboerne

kun har begrænset mulighed for at følgemed i udviklingen i antallet af anmeldelseri deres bydel (hvis de overhovedet har mu-lighed for det), kan man heller ikke antage,at anmeldelsesstatistikken påvirker denoplevede tryghed på denne vis.Den faktisk forekommende kriminalitet i etboligområde påvirker derfor ikke direkteden samlede oplevede tryghed for beboerne- det gør derimod beboernes oplevelse afkriminalitet (der kun løseligt hænger sam-men med den faktisk forekommende krimi-nalitet i boligområdet, hvilket vi skal vendetilbage til). Det leder til den konklusion, atman generelt ikke kan måle den oplevedetryghed blandt beboerne i et boligområdeved at anvende statistik om kriminalite-ten i boligområdet10. Kriminalitetsstatistikindikerer noget om kriminalitet, men ikkenødvendigvis noget om oplevet tryghed påboligområdeniveau.Den indirekte sammenhæng mellem krimi-nalitet og oplevet tryghedSelvom den oplevede tryghed ikke direkteudspringer af den faktisk forekommendekriminalitet, kunne man godt forestille sig,at de relativt få kriminelle hændelser i etboligområde havde en indirekte indvirkningpå boligområdets oplevede tryghed. Skerder en kriminel hændelse i boligområdetvil snakken ofte gå, og naboernes anden-håndsviden om hændelsen påvirker sand-synligvis den enkelte beboers oplevelse aftryghed (Heber, 2005: 38). Er hændelsenalvorlig nok kommer de lokale eller ligefremlandsdækkende medier på banen, hvilketflere forskere har dokumenteret er en ud-bredt kilde til viden om kriminalitet (Ericks-son, 2008: 18).Hvordan snakken i et boligområde ellermediernes dækning af en kriminel hæn-delse påvirker beboernes oplevede trygheder usikkert, og forskningen i emnet tyderikke på, at beboerne automatisk overtagermediernes eller naboernes billede af kri-minaliteten i deres boligområde (bl.a. Tryg-

Manglende grundlag for beboernes risiko-vurderingOg her er vi fremme ved den væsentligsteforklaring på den manglende sammenhængmellem beboernes oplevede tryghed og denfaktisk forekommende kriminalitet i boligom-rådet: Uden præcis viden om kriminaliteten iboligområdet er det umuligt for den enkeltebeboer at danne sig et realistisk billede afrisikoen ved at færdes ude i boligområdet,hvorfor den personlige oplevelse af tryghedikke hverken teoretisk eller praktisk kanhænge sammen med den faktisk forekom-mende kriminalitet. Det gælder også, hvisman blot taler om en sammenhæng med denaf politiet registrerede kriminalitet i formaf anmeldelser. Her har man som borgerganske enkelt ingen mulighed for at dannesig et billede af forekomsten af forskelligetyper af kriminalitet i et bestemt boligom-råde, som kan ligge til grund for en risiko-vurdering i forbindelse med kriminalitet11. Oghvis dette ikke er tilfældet, hvordan skullestigninger eller fald i kriminalitetsraterne såmedføre stigninger eller fald i den oplevedetryghed?

Man kan som eksempel forestille sig ettilfælde af voldtægt et sted i det offentligerum i et boligområde. Denne hændelse kansprede skræk og rædsel blandt beboernesandsynligvis bakket op af mediedækningen,men vejer næsten intet statistisk set. Oget andet eksempel med en voldtægt, derforegår i en lejlighed og hvor gerningsmandog offer i forvejen kender hinanden – enhændelse, der muligvis slet ikke indvirker påbeboernes tryghed, selvom den i statistik-ken optræder som identisk med førnævntetilfælde. Når vi så yderligere ved, at kun ca.� af alle voldtægter anmeldes (Balvig &Kyvsgaard 2011:4), vil det være ren spekula-tion at arbejde med en vægtning af forskel-lige tilfælde af forbrydelser, så f.eks. vold ogvoldtægt slår stærkere igennem i et tryg-hedsindeks end f.eks. tyveri og hærværk.

Tryghedsindsats: Lokalt fokuserede politiindsatserNærpoliti, Problemorienterede Politiindsatser eller Hotspotindsatser� Lokalt fokuserede politi-indsatser har siden 1990’erne vundet stigende indpas i udsatte boligområder i Danmark, og selvom indsatserne ofte hedder det samme eller udspringer af samme program, bliver de i praksismeget forskellige udtænkt og implementeret� Den lokale og løbende tilpasning af indsatsernebetyder, at indsatserne i praksis skræddersys til det enkelte boligområde og det giver antage-ligt den mest effektive indsats mod det givne områdes problemer med kriminalitet (Cordner,2010: 45)� Samtidig er netop denne tilpasning grunden til, at det er ganske svært at sammen-ligne effekten af lokale politiindsatser, og dermed meget svært at sige noget generelt om deresvirkning�På trods af dette, er forskningen i lokalt afgrænsede politiindsatser ganske omfattende og kanikke fyldestgørende gennemgås her� Helt overordnet kan man dog konkludere, at effekten afområdeafgrænsede politiindsatser på kriminalitetsniveauet i et boligområde er enten megetlille eller nul (Myhill, 2006: 19)� Effekten er antageligt størst, hvis der sættes ind med såkaldtehotspot-indsatser i områder med høj kriminalitet (Braga, 2007: 19), men også problemoriente-rede politiindsatser, hvor der arbejdes kriminalpræventivt med at påvirke årsagerne til kriminali-tet kan have en moderat effekt på kriminalitetsniveauet i et givent boligområde (Weisburdet al�,2008: 6)�Til gengæld, er der overvejende forskningsmæssig enighed om, at områdeafgrænsede politiind-satser øger den oplevede tryghed blandt beboerne i et givent boligområde (Myhill, 2005: 20)� Om-rådeafgrænsede politiindsatser medfører synlighed og genkendelighed omkring politiet, hvilketskaber øget tillid til politiet blandt beboerne og derigennem øger deres tryghed�Det er ganske svært ud fra den hidtidige forskning at præcisere, hvilke dele af de områdeaf-grænsede politiindsatser, der skaber tryghed blandt beboere� Generelt kan man konstatere, atpolitiindsatser, der på forskellig måde involverer beboerne og skaber nærhed mellem betjente ogbeboere, og derved lykkes med at give beboerne en oplevelse af, at politiet er lokalområdets for-længede arm ift� kampen mod kriminalitet, på den måde vil kunne forbedre den oplevede tryghed(Cordner, 2010: 47)�Indsatserne med Problemorienterede Politiindsatser i en række udsatte boligområder i Søn-derborg skal her fremhæves, fordi det er et af få danske eksempler på områdeafgrænsedepolitiindsatser med det formål at forbedre trygheden, der er blevet systematisk evalueret �Indsatserne, der blev iværksat i boligområder med relativ lav oplevet tryghed, havde efter deresafslutning signifikant forbedret beboernes oplevede tryghed� Sideløbende med indsatsen blevder imidlertid opsat dørtelefoner, og den forbilledlige evaluering af indsatserne, viser da også, atdette ligeledes kan have været medvirkende til den øgede tryghed (Lindberg, 2011: 17)�

∆ Oplevelsen af kriminalitet og utrygheds-skabende adfærdNår oplevet tryghed ikke hænger sammenmed faktisk forekommende kriminalitet,betyder det ikke at beboernes oplevelse afkriminalitet ikke har indflydelse på den ople-vede tryghed – det har den ofte. Det bety-der blot, at beboernes oplevelse ikke byggerpå præcis viden om den faktisk forekom-mende kriminalitet i boligområdet.Det er derfor essentielt i en tryghedsmå-ling at undersøge beboernes oplevelse afkriminalitet i boligområdet. Samtidig er detvigtigt at undersøge beboernes oplevelse afgenerelle nabolagsproblemer forårsaget afpersoner i boligområdet. Det kan f.eks. herdreje sig om grupper af unge med utryg-hedsskabende adfærd som tilråb, truslereller larm – en adfærd, som kun sjældenter egentlig kriminel, men som bryder mednormen for opførsel i det offentlige rum ogderved kan skabe utryghed. Andre eksemplerkan være vild scooterkørsel og alkoholikere/narkomaner med utilregnelig adfærd.

del af befolkningen, der hvert år bliver offer forkriminalitet. I 2010 var landsgennemsnittet for ofrefor en række udvalgte kategorier af kriminalitet føl-gende: Tyveri 12 %, hærværk 6 %, vold 1 %, røveri: 1 %,voldtægt el. forsøg på dette: 0,1 % (Balvig & Kysgaard,2011: 4). For de mest utryghedsskabende forbrydelsersom røveri, vold og voldtægt er det således max 3 %af den samlede befolkning, der hvert år bliver offer foren eller flere af disse. Selv hvis procentdelen i nogleboligområder er større, så taler vi meget en megetlille andel af beboerne, som det vil kræve en urealistiskfintmasket spørgeskemaundersøgelse at beskrivenogenlunde statistisk sikkert.

www.politistatistik.dk kunnet finde information omden kvartalsvise udvikling for forskellige typer anmel-delser af kriminalitet i hele Danmark indenfor kvadra-ter på en km2. Hjemmesiden giver dog ikke mulighed forat foretage sin egen områdeafgrænsning og sætter ejheller anmeldelsestallene i forhold til befolkningstør-relsen i det givne kvadrat (der er ikke overraskendemange anmeldelser i tætbefolkede områder). Dettegør det i praksis umuligt for den enkelte beboer (ellerfor den sags skyld for den trænede kriminolog) atestimere niveauet for kriminalitet i sit boligområde,hvorfor man heller ikke ad denne vej kan udarbejde enrealistisk risikobedømmelse.

IndividfaktorerSelvom vi i denne rapport helt overvejendelægger fokus på de tryghedsfaktorer, der be-tinges af det daglige liv i et boligområde, kanman ikke se bort fra, at der også findes enrække faktorer, som knytter sig til den enkeltebeboers personlige forhold og ressourcer, ogsom kan have stor indflydelse på oplevelsenaf tryghed. Sammenhængene mellem dissefaktorer og de givne personers oplevelse aftryghed er ofte af kompleks psykosocial natur,der er helt forskellig fra person til person.Overordnet er sammenhængene dog blevetbekræftet i utallige tryghedsundersøgelser,og forskerne hælder overvejende til, at for-klaringen ligger i det forhold, at en personssociale, kulturelle og økonomiske ressour-cer hænger tæt sammen med, hvor udsatpersonen oplever sig selv. Hvis en beboerikke ser sig i stand til psykisk eller fysisk athåndtere en kriminel hændelse og følgerneaf denne, forøger det betragteligt perso-nens risikovurdering ved f.eks. at færdes iboligområdet og formindsker for det mestepersonens generelle tryghed.Heber identificerer overordnet fire indivi-duelle faktorer, der påvirker den oplevedetryghed: Køn, alder, økonomiske ressourcerog etnicitet (Heber, 2005: 14). Vi vil det føl-gende gennemgå disse nærmere for til slutat se på nogle af sammenhængene mellemfaktorerne og hvordan de gør sig gældende iudsatte boligområder.Beboernes køn ◊Det er veldokumenteret, at kvinder gene-relt oplever større utryghed end mænd. Detskyldes sandsynligvis, at kvinder opfattersig selv som mere udsatte end mænd gør.Det skal forstås på den måde, at kvin-der dels opfatter deres muligheder for atforsvare sig ved en forbrydelse som mindreend mænds (de er mere udsatte) og at dedermed generelt er lettere ofre, og dels atde personlige konsekvenser af en eventuelforbrydelse vurderes som markant størreend blandt mænd generelt. I forhold til bådeudsathed og konsekvenser, spiller frygtenfor at blive offer for en seksuel forbrydelseaf gode grunde en markant større rolle iforhold til oplevelsen af tryghed end hosmænd (og denne frygt kædes ofte sammenmed frygten for at blive udsat for andretyper forbrydelser) (Heber, 2005: 42).At kvinder er mere utrygge end mænd er idansk kontekst senest blevet bekræftet afBalvig og Kyvsgaard for perioden 2005-2010(Balvig & Kyvsgaard, 2011: 94).Beboernes alder ◊Ældre mennesker er generelt mere utryggeend yngre mennesker. De to gruppersadfærd og dermed objektive risiko for atblive udsat for en forbrydelse, burde egent-lig tilskrive, at det forholdt sig omvendt.Forskerne er da generelt også enige om,at forklaringen ligesom forskellen mellemkvinder og mænd, ligger i den personligevurdering af sårbarhed ift. at blive offer foren kriminel handling. Ældre har ofte et min-dre socialt netværk at kunne trække på ogkan eksempelvis være gangbesværede. Detbetyder, at de generelt bevæger sig mindrerundt i deres boligområde end yngre og atde vil have sværere ved at finde både fysiskog psykisk støtte, hvis de er blevet ofre foren forbrydelse (Heber, 2006: 46).Sammenhængen mellem alder og oplevettryghed er i dansk sammenhæng senest ble-vet bekræftet af Balvig og Kyvsgaard (Balvig& Kyvsgaard, 2011: 94).PÅVIRKER DENENKELTE BEBOERSOPLEVEDE TRYGHEDPÅVIRKER DENENKELTE BEBOERSOPLEVEDE TRYGHED

∆ Beboernes sociale udsathedOplevelsen af tryghed hænger tæt sammenmed de økonomiske ressourcer en personhar til rådighed i sit dagligliv. De fattigste ersåledes også de relativt mest utrygge ift. kri-minalitet, hvilket forskerne overvejende for-klarer med at de fattigste i et samfund ogsåoplever sig som mest sårbare ift. eventuellekriminelle hændelser. En eventuel forbrydelsevil dels veje økonomisk tungere (færre i dennegruppe har eksempelvis forsikring) og dennegruppe har også relativt færre bekendte, derkan agere støtte efter en eventuel forbrydel-se. Gruppens angst for kriminalitet hængersandsynligvis også sammen med en generelutryghed, der f.eks. udspringer af lav jobsik-kerhed og økonomisk afhængighed af offent-lige overførselsindkomster (Heber, 2005: 50)Fænomenet er blevet undersøgt for enrække forskellige parametre som uddan-nelsesniveau, stilling og indkomstniveau iforskellige undersøgelser og i Danmark harsenest Balvig & Kyvsgaard vist, at henholds-vis indkomstniveau og det at være i arbejdehar signifikant sammenhæng med angstenfor kriminalitet (Balvig & Kyvsgaard, 2011: 96).

Beboernes færden i boligområdet ◊På tværs af ovenævnte individkarakteristika,er det veldokumenteret, at personer, derofte bevæger sig rundt udendørs i deresboligområde, er mindre utrygge end beboere,der oftest bliver indendøre. Det er tanke-vækkende, fordi beboerne i denne gruppeved deres adfærd har den største objektiverisiko for at blive offer for en forbrydelse.Kausaliteten går sandsynligvis begge veje,så de generelt trygge færdes mere i deresboligområde, mens dem, der færdes meget ideres boligområde opbygger et større kend-skab til boligområdet og derfor bedømmerflere steder i området som sikre at færdes,hvilket øger deres oplevede tryghed (Heber,2005: 56).Den signifikante sammenhæng mellem ge-nerel tryghed og hvorvidt man færdes ofteude i sit boligområde er i dansk sammen-hæng senest dokumenteret i 2010 af Balvigog Kyvsgaard (Balvig og Kyvsgaard, 2011: 96).

∆ Beboernes etnicitetDet er et generelt fænomen i hele verden,at folk der er indvandret til et land føler sigmere utrygge end dem, der er opvokset i lan-det. Forklaringerne er mange og sandsynlig-vis meget forskellige for den enkelte person.Forskerne hælder overvejende til at det athave udenlandsk baggrund for store grupperindebærer sprogvanskeligheder, manglendekendskab til og muligvis ligefrem mistillid tillandets myndigheder samt en oplevelse afkulturel afstand til majoritetsbefolkningen.Det leder til usikkerhed omkring en rækkedagligdags gøremål og besværliggør kontaktmed myndighederne, mens det for mangegår hånd i med en svag tilknytning til ar-bejdsmarkedet og relativ ressourcesvaghed,hvilket igen kan lede til isolering og utryghedift. kriminalitet. Nogle forskere kæder hertilfænomenet sammen med en særskilt angstfor racistisk motiverede forbrydelser, sompotentielle ofre ofte antager kan være di-rekte livstruende og dermed stærkt utryg-hedsskabende (Heber, 2005: 51).

På tværs af faktorerneRessourcesvage beboere som kilde til laveretryghed i udsatte boligområderNår man som i denne rapport fokuserersærskilt på oplevelsen af tryghed i speci-fikke boligområder, er det forventeligt, at etområdes beboersammensætning genereltset gør boligområdet mere eller mindredisponeret for høje utryghedsrater. Bolig-områderne er selvfølgelig på ingen mådedetermineret ift. tryghed, da en bestemtbeboersammensætning i praksis sagtenskan opvejes af andre faktorer som stærkesociale netværker eller velindrettede of-fentlige arealer. Dog har forskerne mangegange kunnet vise, at den oplevede tryghedhos beboerne i udsatte boligområder gene-relt er signifikant lavere end for beboere iandre storbyområder (Erickson, 2008: 35).PÅVIRKER DENENKELTE BEBOERSOPLEVEDE TRYGHED

Utryghed skaber utryghed skaber utryghedErickson kan tillige dokumentere, at utryg-heden for den enkelte beboer i udsatteboligområder er signifikant højere end manskulle forvente ud fra beboersammensæt-ningen, og at der altså er en områdeeffekt,der ligger udover det at have ressourcesva-ge naboer (Erickson, 2008: 49). Erickson gi-ver ikke noget bud på hvad denne områdeef-fekt består i, men hun har næsten indirektegivet en af forklaringerne ved at undersøge,om beboere i udsatte boligområder i hø-jere grad end beboere i andre boligområderafholder sig fra at gå ud i boligområdet pga.utryghed. Her kan hun vise, at en signifikantstørre andel beboere holder sig inden døre iudsatte boligområder pga. utryghed (Erick-son, 2008: 37).Hvis man overvejer, hvilken konsekvens dettehar for den uformelle sociale kontrol påstier, veje og offentlige pladser i udsatteboligområder, ligger her antageligt en afforklaringerne på den forstærkede utryg-hed i udsatte boligområder. Det indikerer,at utryghed i høj grad er et selvforstær-kende fænomen, og flere forskere har ogsåtidligere argumenteret for forekomsten afnegativ synergieffekt omkring de utryg-hedsskabende faktorer (Hale, 1996: 83).Individfaktorer vejer stadig tungestMan skal dog stadig her holde sig for øje, atden enkelte beboers individuelle ressourceri de fleste boligområder har markant størreindvirkning på dennes oplevede tryghed endområdekarakteristika som svage socialenetværk og nedslidte fysiske omgivelser(Mellgren, 2011a: 11). Beboersammensætnin-gen i udsatte boligområder er således dethelt grundlæggende problem, hvis man pålængere sigt vil komme utrygheden til livs.Skæv beboersammensætning giver flereunge i den kriminelle risikozoneOvenstående forklaring kan tænkes i mangevarianter, hvor en række områdekarakte-ristiska, der er særlige for udsatte bolig-

∆ Naboskabseffekten omkring utryghedDen svenske kriminolog Katarina Ericksonkan i 2008 dokumentere en naboskabsef-fekt omkring tryghed. Hun inddeler i sinundersøgelse alle svenske boligområder ihenholdvis højindkomst- , lavindkomst- ogsærligt udsatte boligområder (områder medhøj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau,høj andel beboere med udenlandsk baggrundetc.), og analyserer på baggrund af den na-tionale svenske tryghedsundersøgelse denoplevede tryghed blandt beboerne i de tretyper områder. Ikke overraskende er højind-komstområderne mest trygge, lavindkom-stområderne mindre trygge og de udsatteområder mindst trygge. Det interessanteer, at beboere, der i udgangspunktet er ligeressourcestærke, afhængigt af om de bori et udsat eller ikke-udsat boligområde (ogaltså uafhængigt af de personlige res-sourcer eller faktorer som bl.a. et svageresocioøkonomisk udgangspunkt, alder, kønel. tidligere viktimisering) generelt vil væremere utrygge i udsatte boligområder. Mangeressourcesvage naboer øger altså den en-keltes utryghed signifikant.

områder kan tænkes at medføre færre folkpå gaden og følgende større utryghed osv.F.eks. kan det modernistiske boligbyggerimed relativt dårlige muligheder for at udøveuformel social kontrol i det offentlige rumfå færre til at bevæge sig ud med følgendeendnu mindre uformel social kontrol osv.En anden forklaring på den relativt forhøjedeutryghed kan være, at beboersammensæt-ningen i udsatte boligområder medfører, at enrelativt større gruppe unge vokser op i res-sourcesvage familier, og ikke får den nødven-dige støtte og opbakning hjemmefra ift. skole,venner eller arbejde. I kombination med engenerelt større andel unge i de fleste udsatteboligområder, gør dette at en relativt større

andel unge i udsatte boligområder befindersig i den kriminelle risikozone. I kombinationmed en på nogle punkter ”skolefjendtlig” ung-domskultur er dette en del af forklaringen på,at relativt mange udsatte boligområder medjævne mellemrum oplever problemer med enlille gruppe unge, der med utryghedsskabendeog normbrydende adfærd i det offentligerum eller småkriminelle aktiviteter skaberutryghed blandt beboerne (fænomenet rap-porteres jævnligt ved Center for BoligsocialUdviklings rådgivningsbesøg i udsatte bolig-områder). Et boligområdes beboersammen-sætning kan således skabe øget grobund forutryghedsskabende aktiviteter, som påvirkerbeboernes tryghed udover hvad beboernespersonlige ressourcer skulle tilsige.

Tryghedsindsats: I særligt utrygge områderTryghedsindsatser har antageligt størst virkning, hvis de gennemføres i boligområder, hvortrygheden er relativt lav� Ofte vil det her være muligt hurtigt at kunne identificere en eller flereåbenlyse kilder til utrygheden, og følgende være lettere at sætte ind med de rette midler ogden rette dosis� I boligområder med et gennemsnitligt niveau for oplevet tryghed, er det mereusikkert hvad tryghedsindsatsen skal bestå i, og man risikerer at mange ellers trygge beboerepludselig begynder at spekulere over utryghed�Langt de fleste tryghedsindsatser gennemføres uden forudgående tryghedsmålinger, hvor manså ikke kan sige noget sikkert om ovenstående� I Sønderborg har man imidlertid siden 2008 sy-stematisk målt den oplevede tryghed i fem boligområder, og benyttet målingerne til at prioritereindsatser� De indledende tryghedsmålinger i hvert af de fem boligområder i 2008, viser såledesrelativt høj utryghed i tre af boligområderne, og her vælger man i de efterfølgende år at iværk-sætte tryghedsindsatser (se boks om lokale politiindsatser)� Efter indsatserne gentager mantryghedsmålingerne, og kan dokumentere at trygheden blandt beboerne er blevet signifikantforbedret og nu befinder sig på niveau med de to tryggeste boligområder (Lindberg, 2011: 28)�Nu sker der imidlertid det, at de to tryggeste boligområder (Nørager og Søstjernevej m�fl) i 2010kommer på den daværende regerings ghettoliste, hvorfor Sønderborg politi af Rigspolitiet på-lægges at gennemføre en kriminalpræventiv indsats i boligområderne� Man gennemfører derfor i2011 en samlet indsats med problemorienteret politiarbejde i de to områder på trods af relativthøj tryghed blandt beboerne� Resultatet af indsatsen bliver efterfølgende dokumenteret vedat tryghedsmålingen gentages� Man kan nu konstatere, at hvor den generelle oplevede tryghedblandt beboerne i Søstjernevej m�fl� er nogenlunde uændret, så er trygheden i Nørager mindsketsignifikant (Lindberg, 2012: 35)�Når eksemplet her fremhæves er det hverken for at klandre Sønderborg Kommune, Politi ellerSønderborg Andelsboligforening, der med deres forbilledlige tryghedsmålinger og indsatseri fem boligområder er et eksempel til efterfølgelse� Pointen er udelukkende at fremhæve, attryghedsindsatser i boligområder med høj tryghed er en risikabel fremfærd, bl�a� fordi man meden indsats indikerer overfor beboerne, at der er et problem med trygheden i boligområdet, mensamtidig vanskeligt kan skabe synlige forandringer og derfor efterlader beboerne med det ind-tryk, at problemerne ikke er blevet løst�

Hvem er de utrygge i boligområdet?Beboersammensætningen kan altså bådedirekte og indirekte forstærke trygheden,og det gør det vigtigt i forbindelse med entryghedsmåling og/eller –indsats at under-søge, om og i så fald hvordan beboersam-mensætningen varierer fra den almindeligebefolkning på de relevante parametre. Detkan være med til at forklare en eventueltrelativt højere utryghed blandt beboerne, ogdet kan samtidig gøre det muligt at indikerehvilke beboergrupper, der er særligt utrygge– vital information, hvis en eventuel tryg-hedsindsats skal igangsættes.En helhed af midler – en enkel målsætningSamtidig indikerer den negative synergief-fekt, at tryghedsindsatser sandsynligvisbliver mere effektive, hvis der arbejdes meden række forskellige aspekter af tryghedenog ikke blot enkelte af de utryghedsska-bende faktorer. Som med de fleste andreboligsociale indsatser giver det her bedstmening at arbejde med en helhed af midler,men at bevare et relativt snævert fokus påden samlede målsætning: At øge beboernesoplevede tryghed.Kommunikationen omkringtryghedsindsatserOplevet tryghed er et fænomen, der påvir-kes af både intern og ekstern kommunika-tion mellem beboere, myndigheder og medieri det enkelte boligområde. De, der sætter entryghedsindsats eller tryghedsmåling i gangi boligområdet indgår også i dette kom-munikationskredsløb og det fører til noglekommunikationsstrategiske overvejelser iforbindelse med tryghed.Tryghedsindsatser har altid den indbyg-gede udfordring, at de udspringer af (enmere eller mindre veldokumenteret) utryg-hed blandt nogle beboere eller et oplevetproblem med kriminalitet i det givne bolig-område. Man vil ved en effektiv trygheds-indsats være nødt til at beskrive og kom-munikere dette problem ud til alle beboere iboligområdet, hvorved mange bliver ekstraopmærksomme på spørgsmål om krimina-litet eller utryghed, og utrygheden muligvisstiger som følge af denne opmærksomhed

(Andersson-Ek, 2009: 32). Det gør det vigtigtat tænke igennem, hvordan indsatsen skalkommunikeres ud til beboerne og hvordantrygheden, utrygheden eller kriminalite-ten skal omtales. Og især bliver det vigtigtløbende at informere beboerne om, hvordanindsatsen skrider frem og til slut, hvad densresultat har været.Et særligt aspekt af dette er indsatser,der involverer politiet, og hvor øget tilste-deværelse af politiet i boligområdet skalvære med til at skabe tryghed. Her skal manvære meget opmærksom på, at synet afpolitiet for beboerne dels kan være forbun-det med en oplevelse af tryghed, men ogsåmed en oplevelse af kriminalitet og dermedutryghed. Mange vil med god grund antage,at politiets tilstedeværelse udspringer afproblemer med kriminalitet i boligområdet,og det gør det særdeles vigtigt at kommu-nikere ud til beboerne, hvorfor politiet harøget patruljeringen i boligområdet.

I dette afsnit vil vi se på, hvordan man ipraksis kan måle effekten af en given tryg-hedsindsats i et afgrænset boligområde.En af hovedkonklusionerne i det indledendeafsnit var, at tryghed blandt beboerne i etboligområde ikke eksisterer som sådan, menat det skabes i et samspil mellem den, derundersøger trygheden og dem, der deltageri undersøgelsen. Den måde forskeren opfat-ter tryghed på afspejles klart i den konkretemåde han/ hun spørger til trygheden blandten gruppe beboere, om dette afsnit afslut-tes derfor med vores bud på et samletspørgeskema til at undersøge oplevet tryg-hed og de faktorer denne betinges af.Du har 10 minutterVi har i udarbejdelsen af spørgeskemaetfokuseret på udover at spørge til den gene-relle tryghed skulle komme rundt om alle devigtigste tryghedsfaktorer. Vores trygheds-måling kan på den måde komme tættere påat indikere, hvordan den generelle tryghedeventuelt er blevet forbedret i stedet forblot at kunne konstatere om den er blevetforbedret.Dette at ville undersøge tryghedsfakto-rerne giver en udfordring, fordi det samledeantal spørgsmål således øges betragteligt.En velkendt tommelfingerregel siger, at enspørgeskemabaseret undersøgelse ikke skaltage over 10 minutter at gennemføre, fordiandelen af respondenter, der springer fragrundet utålmodighed stiger eksponentieltefter 10. minutter. Vi har derfor, på trods afvores ønske om dybere undersøgelser af enrække af faktorerne, tilpasset antallet afspørgsmål til denne øvre grænse.Inspiration fra andre tryghedsmålingerVi har så vidt muligt genbrugt spørgsmål fraandre landsdækkende tryghedsundersøgel-ser, fordi disse så tidligere er blevet testetog fundet valide. En del af spørgsmålene fraandre (landsdækkende) tryghedsmålingerhar imidlertid ved tests på en målgruppeaf beboere i udsatte boligområder vist sigikke at give mening i en alment boligområde-kontekst og samtidig vist sig at være forsprogligt svære at overskue for responden-terne. Vi har derfor været nødt til at ændre

ordlyden af spørgsmålene, hvilket gør demusammenlignelige med spørgsmålene stillet ide landsdækkende undersøgelser.I udvælgelsen/uarbejdelsen af de specifikkespørgsmål har vi samtidig skelet til den retomfattende diskussion blandt forskerne om,hvordan man skal spørge til tryghed. SidenFerraro & LaGranges gennemgang af tryg-hedsforskningen i 1987 har mange forskeresåledes fokuseret på de specifikke spørgs-mål i tryghedsundersøgelser, fordi dissespørgsmål så tydeligt kommer til at formeresultatet af den givne undersøgelse. Vi harher samlet de vigtigste af disse betragtnin-ger:Tryghed skal i spørgsmålene kædes sammenmed kriminalitet.Når man beder respon-denten forholde sig til tryghed, skal detvære klart defineret, at der er tale om tryg-hed ifm. Kriminalitet og ikke f.eks. økonomisktryghed (Farrall & Gadd, 2004: 494)Kriminalitet skal underopdeles.Beder manrespondenten svare på spørgsmål om kri-minalitet og/el. nabolagsproblemer skal manså vidt muligt underopdele disse i typer, somrespondenten kan forholde sig til (Ferraro &LaGrange, 1987: 74)Undgå hypotetiske spørgsmål.Spørgs-mål, hvor man beder respondenten be-skrive forhold, vedkommende ikke kan svaremeningsfuldt på, giver ikke brugbare svar.I tryghedsmålinger handler dette ofte omforholdet mellem adfærd og utryghed, hvoren del undersøgelser har opereret medspørgsmål a la ”Hvor tryg ville du føle dig/føler du dig, hvis du gik/hvis du går ud omaftenen?” En meget stor del af befolknin-gen går ikke ret meget ud efter mørketsfrembrud, hvilket ikke nødvendigvis skyldesutryghed, men blot at disse borgere ikke harnoget særligt behov for denne aktivitet. Nårman så alligevel beder respondenten forhol-de sig til aktiviteten, får man ikke et billedeaf respondentens tryghed ved at færdes iboligområdet, men nærmere af hans/hendesrisikobedømmelse omkring det (Ferraro &LaGrange 1987:76). Det gælder også geo-grafisk i respondentens boligområde, hvoren del undersøgelser beder respondentenforholde sig til at færdes på særligt utrygge

steder i lokalområdet på bestemte tids-punkter, selvom respondenten ikke i praksisgør dette. Det giver igen kun en (megetusikker) risikobedømmelse, og ikke et billedeaf respondentens tryghed. Spørgsmålenebør derfor så vidt muligt forholde sig til re-spondentens faktiske adfærd og dagligdagsaktiviteter og ikke tænkte situationer.Afgræns tid og rum.Man skal gøre det klartfor respondenten, hvilken tidsperiode oghvilket sted, man taler om, når der spørgestil utryghed. Her er det vigtigt, at man bådespørger til tryghed ved at færdes om dagenhhv. aftenen, at man afgrænser spørgsmå-let til ”i dit boligområde” eller ”udenfor ditboligområde”, og at man overvejer om mani spørgsmålet definere boligområdet elleroverlade dette til respondenten selv. Her-udover anbefaler Farrall at man sætter entidsgrænse på oplevelsen af utryghed, na-bolagsproblemer, kriminalitet etc. som f.eks.”indenfor det sidste år”. (Farrall & Gadd,2004: 494)Frekvens eller niveau for utryghed?Spørgsmål til utryghed har oftest en svar-skala, der går fra enten meget tryg - megetutryg eller ofte – slet ikke, hvor sidstnævnte

benyttes til spørgsmål om hyppigheden afutryghed eller utryghedsskabende oplevel-ser hos respondenten. Begge skalaer kanher være gyldige, og ofte vil man som for-sker gerne vide begge dele men er tvungettil at vælge, og kan der være god mening iat variere brugen af skalaer, selvom det såbliver sværere at sammenligne spørgsmålpå tværs.Spørg på forskellige måder.I forlængelseaf ovenstående anbefales det generelt atspørge til den oplevede tryghed på forskel-lige måder, fordi man på den måde får belystflere dimensioner af trygheden. (Cordner,2010: 31)Overvej tidspunktet for målingerne.Da lys-mængden på forskellige tidspunkter af åretvarierer betragteligt, påvirkes beboernesoplevelse af tryghed i forbindelse med atfærdes i boligområdet. Dette skal overvejes,når en før- og eftermåling sammenligneseller hvis der sammenlignes med andretryghedsmålinger. Man bør derfor generelttilstræbe, at før- og eftermålingerne fore-tages på samme årstid, eller alternativt omefteråret og foråret (Heber, 2008: 21).

Generel tryghed og færden i boligområdetDet første, jeg gerne vil spørge dig om, handler om tryghed.01. Er du generelt tryg eller utryg i din hverdag?Meget trygTrygHverken tryg eller utrygUtrygMeget UtrygVed ikke02. Hvor ofte færdes du ude i xx, når det er mørkt?OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikke{Hvis 1, 2, 3 eller 5 i spørgsmål 2 stilles spørgsmål 3a}03a. Hvor ofte føler du dig utryg, når du færdes alene i xx når det er mørkt?OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikke{Hvis 4 i spørgsmål 2 stilles spørgsmål 3b}03b. Skyldes det, at du føler dig utryg ved at færdes alene i xx når det er mørkt?JaNejVed ikke04. Hvor ofte føler du dig utryg, når du færdes alene i dagslys i xx?OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikke

* [Til interviewer: ”Røveri” er tyveri med anvendelse af vold eller trusler herom]** [Til interviewer: ”Andre former for tyveri” kan fx være bil-, cykel- eller knallerttyveri]17. Er der noget i xx der gør dig utryg? Er der andet?{Uhjulpet, multipel}Hjælpespørgsmål: Det kunne fx være kriminalitet, unge der samles i grupper, eller personer, der skaberutryghed i området? Hvis ja: Hvilken slags kriminalitet? Hvem/hvordan skaber de utryghed?…Aggressiv bilkørsel og biltrafik.Cykelkørsel uden lys på fortove el.lign.Støjgener fra naboerne.Støjgener i øvrigt.Hunde.Graffiti.Hærværk.Hjemløse.Vold og/eller truende adfærd.Røverier.Tilråb når man færdes på gaden.Alkoholikere eller narkomaner på gaden.Unge, der samles i grupper.

Indbrud.Andre former for tyverier (end indbrud).Affald på gaden.Ungdomsbander.Scooter-/knallertkørsel.Rulleskøjter/skateboards.Bestemte personer, der skaber utryghed i området.Andet (noter). _____________Nej, intet i xx gør mig utryg.18. Er der nogen steder i xx, hvor du er utryg ved at færdes? Er der andre steder?{Uhjulpet, multipel}Hjælpespørgsmål: Det kunne fx være i P-kældrene eller i opgangen? Det kunne også være på stierneeller legepladserne?Svarmuligheder tilpasses det specifikke boligområde. Eksempler kan være:Min lejlighedOpgangenP-kældreneLegepladserneKælderrumDe udendørs stierAndet (noter) _________Nej der er ikke nogen steder i xx hvor jeg er utryg ved at færdesVed ikke

I det følgende vil vi stille dig nogle spørgsmål om kriminalitet� Det kan både være kriminalitet, der erforegået i og udenfor xx� Dine svar bliver naturligvis behandlet fortroligt, så ingen får at vide, hvad duhar svaret�19. Har du inden for det sidste år selv været offer for kriminalitet, dvs. blevet overfaldet, udsat fortyveri, hærværk el.lign.?JaNejVed ikke{Hvis 1 i spørgsmål 19 stilles spørgsmål 20}20. Hvilken type(r) af kriminalitet har du været offer for?Noter _______________{Hvis 1 i spørgsmål 19 stilles spørgsmål 21}21. Fandt hændelsen sted i xx?JaNejVed ikke{Hvis 1 i spørgsmål 19 stilles spørgsmål 22}22. Anmeldte du hændelsen/hændelserne til politiet?JaNejVed ikke

23. Har du inden for det sidste år været vidne til kriminalitet?[Dvs. overfald, tyveri, hærværk el.lign.]{At være vidne til betyder i denne sammenhæng at man har overværet kriminalitet}JaNejVed ikke{Hvis 1 i spørgsmål 23 stilles spørgsmål 24}24. Fandt hændelsen sted i xx?JaNejVed ikke25. Kender du andre beboere i xx – fx familiemedlemmer, venner eller naboer – der inden for det sidsteår har været offer for kriminalitet i xx?[Dvs. de er blevet overfaldet, udsat for tyveri, hærværk el.lign.]JaNejVed ikke26. Har du inden for det sidste år hørt om, at der er foregået kriminalitet i xx, fx gennem medier, snakmed andre beboere el.lign.?(Hvis ja)Hvorfra har du hørt om kriminalitet i xx?{Uhjulpet, multipel}Ja, gennem medierneJa, gennem snak med andre beboereJa, har selv set tegn på kriminalitet (fx rudeknusning o.lign)Ja, andre steder fra (noter) _____________Nej, har ikke hørt om kriminalitet i xx indenfor det sidste årVed ikke

Individfaktorer /BaggrundsspørgsmålI det følgende vil vi stille dig nogle baggrundspørgsmål om dig selv og husstanden, som skal bruges tilat inddele svarene i statistiske grupper, og alle spørgsmål besvares anonymt.30. Hvad er dit køn?KvindeMand31. Hvad er din alder?Noter _________32. Hvor mange år har du ca. boet i xx?Noter ________33. Er du født i Danmark?JaNej{Hvis 1 i spørgsmål 33 stilles spørgsmål 34}34. Er ingen, én eller begge dine forældre født i Danmark?Begge mine forældre er født i DanmarkEn af mine forældre er født i DanmarkBegge mine forældre er født i et andet land end DanmarkUoplyst/Ved ikke35. Hvor mange personer over 18 år (voksne) er der i din husstand?Noter _________36. Hvor mange personer under 18 år (hjemmeboende børn og unge) er der i husstanden?Noter _________37. Hvad er din højest afsluttede uddannelse?Folkeskole; (til og med 10 klasse/real)Studentereksamen/HF/HH/HTX m.v.Erhvervsuddannelser (HG, EFG, mesterlære m.v.)Videregående uddannelse (2-4 års varighed)Universitetsuddannelse el. tilsvarende (min. 5 års varighed)Ingen uddannelseAnden uddannelseVil ikke oplyse

Andersen, Jørgen Goul; Jacob Andersen & Anders Hede (2011):Danskernes tryghed i krisens år3, Tryghedsmåling 2011,Trygfonden.Andersson-Ek, Mia (2009):Tillgång till stadens rum – en utvärdering av trygghetsvandringskon-ceptet,Göteborgs Stad, Tryggare och mänskligare Göteborg.Atkins, Stephen; Sohail Husain & Angele Storey (1991): The influence of street lightning on crimeand fear of crime,Crime Prevention Unit Paper, vol. 28,London Home Office.Balvig, Flemming; Lars Holmberg & Maria Pi Nielsen (2009):Politireformen år to – befolkningensog samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008,Københavns Universitetog Rigspolitiet.Balvig, Flemming & Britta Kyvsgaard (2011):Udsathed for vold og andre former for kriminalitet –offerundersøgelserne 2005-2010,Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det kriminalpræ-ventive råd og Rigspolitiet.Braga, Anthony (2007): The Effects of Hot Spot Policing on crime,Campbell Systematic Reviews,2007:1.Cordner, Gary (2010):Reducing fear of crime – strategies for police,US Department of Justice,Office of community oriented policing services.Christensen, Klavs Odgaard; Nikolaj Avlund & Majken Rhod Larsen (2011):Beredskabet i Gellerup– En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde,Center for Boligsocial Udvikling.Christensen, Klavs Odgaard; Nikolaj Avlund & Rasmus Bjørn (2012):Problemorienteret Politiar-bejde – kortlægning og effektmåling af problemorienterede politiindsatser i udsatte boligområ-der,Center for Boligsocial Udvikling.Dijk, Jan; John Van Kesteren & Paul Smit (2007):Criminal Victimization in international perspec-tive – key findings from the 2004-2005 ICVS and EU ICS,Tilburg University og UNICRI.Ericksson, Katarina (2008):Otrygghet och segregation - Bostadsområdets betydelse for all-mänhetens otrygghet och oro för brott,Brottsforebyggande Rådet (BRÅ).EUCPN (2005):A Review of scientifically evaluated good practices for reducing feelings of inse-curity or fear of crime in the EU member states,European Crime Prevention Network BuildingResearch Establishment.Ferraro, Kenneth & Randy LaGrange (1987): The measurement of fear of crime,SociologicalInquiry, vol. 57,70-97.Farrall, Stephen & David Gadd (2004):Evaluating crime fears: A research note on a pilot studyto improve the measurement of the “fear of crime” as performance indicator, Evaluation 10,Sage Publications.Grönlund, Bo (2008): Sammenhængen mellem arkitektur og kriminalitet, i Bjørn, Niels (red.):Arki-tektur, der forandrer – fra ghetto til velfungerende byområde,Gads Forlag.Hale, Chris (1996): Fear of crime: A review of the literature,International Review of victimology,vol. 4,79-150.Heber, Anita (2005):Var rädd om dig! En litteraturoversikt om rädslan för brott,StockholmsUniversitet.

Lindberg, Ruben (2011):Tryghedsundersøgelse, Eftermåling og perspektiv 2008-2012 – POAStenbjergparken,Netværkssekretariatet for sundhed og trivsel i boligområderne, SønderborgAndelsforening og Sønderborg Kommune.Lindberg, Ruben (2012):Tryghedsundersøgelse, Eftermåling og perspektiv 2008-2012 - Nøragerog Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej.Netværkssekretariatet for sundhed og triv-sel i boligområderne, Sønderborg Andelsforening og Sønderborg Kommune.Mellgren, Caroline (2011a): Neighbourhood influences on fear of crime and victimization in Swe-den – a review of the crime survey literature,Internet Journal of Criminology.Mellgren, Caroline (2011b)What’s neighbourhood got to do with it? The influence of neighbour-hood context on crime and reactions to crime,Malmö University, Faculty of Health and Society.Moore, Mark H. & Anthony Braga (2003):The bottomline of policing – what citizens should value(and measure!) in police performance,Police Executive Research Forum.Myhill, Andy (2006):Community Engagement in policing – lessons from the literature,Home Of-fice Research, Development and Statistics for Home Office Police Reform Unit.Odense Kommune (2012):Tryghedsbarometer 2012,Odense Kommune 2012:www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstrategisk%20indsats/~/media/BMF/Tryg%20By/Tryghedsbarometer%202012.ashx

Rådgivende Sociologer (2005):Livet i boligområder – mellem netværk, normer og tillid,Socialkapital i boligområder - anden delrapport. Rådgivende Sociologer A/S.Rådgivende Sociologer (2006):Den sociale kapital – kan der flyttes på den?,Social kapital i bo-ligområder - fjerde delrapport. Rådgivende Sociologer A/S.Scarborough, Britney K.; Toya Z. Like-Haislip; Kenneth J. Novak ; Wayne L. Lucas & Leanne F. Ala-rid (2010): Assessing the relationship between individual characteristics, neighbourhood contextand fear of crime,Journal of Criminal Justice, vol. 38,819-826.Warr, Mark (2000): Fear of Crime in the United States: Avenues for Research and Policy,Crimi-nal Justice, vol. 4,451-489.